Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 198
Offentligt
2988268_0001.png
Notat
Læs for Livet giver børn og unge i svære livsvilkår bedre
forudsætninger for et godt liv
Baggrund
Læs for Livet er en nonprofitorganisation, der gennem bøger og lystlæsning giver børn i svære livsvilkår
bedre forudsætninger og muligheder for at få et godt liv. Organisationen kæmper især for, at anbragte
vokser op med bøger, for disse børn er generelt udfordrede mentalt, emotionelt og også uddannelses- og
beskæftigelsesmæssigt.
For disse og andre børn i udsatte positioner kan læsning gøre en positiv forskel. Ved at donere bøger skaber
Læs for Livet bedre forudsætninger for dem. Børnene får let adgang til bøger, hvilket nærer læselysten, og
de inviteres på besøg i organisationens bogkælder og må vælge bøger til sig selv her. Et ejerskab, der
styrker interessen for læsning.
Læs for Livet har siden 2012 doneret skræddersyede biblioteker til mere end 300 institutioner. Et bibliotek
er b.la. sammensat efter børnene og de unges personlige ønsker. Gennem donationerne spiller Læs for
Livet en særlig rolle for fx anbragtes børn og unges muligheder. Desuden har indsatsen en
samfundsøkonomisk gevinst, der opnås ved, at flere gives forudsætningerne for at få en uddannelse, opnå
beskæftigelse, undgå kriminalitet og blive en aktiv del af samfundet.
Efterspørgslen på Læs for Livets indsats blandt landets institutioner er dog stigende. Organisationen
finansieres i dag primært af enkelte fonde med kortvarige bevillinger suppleret af en bevilling ifm.
udmøntning af SSA-reserven i perioden 2025-2028. Den nuværende og midlertidige finansiering gør det
vanskeligt at efterkomme den store efterspørgsel og ikke mindst forankre en mere varig indsats, så Læs for
Livet når ud til flere børn og unge på institutionerne og medvirker til at udligne ulighed og give flere
muligheder for et bedre liv.
Dette notat beskriver dels, hvordan Læs for Livets indsats har været med til at forbedre mulighederne for
børn og unge i svære livsvilkår, og dels hvilke samfundsmæssige udfordringer Læs for Livet bidrager til at
løse. I notatet fremsættes derudover anbefalinger til, hvordan indsatsen over for denne gruppe børn og
unge kan styrkes yderligere med en offentlig medfinansiering, samt hvilke opgaver på social-, uddannelses-
og kulturområdet Læs for Livet vil kunne varetage på lang sigt med en varig offentlig medfinansiering – fx
som en del af finansloven 2026.
1. Anbragte børn og unge har sværere vilkår og muligheder for et godt liv
Ca. 1 % af danske børn og unge er anbragte. Det svarede i 2021 til knap 12.000 børn og unge i Danmark.
Samtidig er det ca. 4 % af danske børn og unge, der i løbet af deres opvækst oplever at blive anbragt – og
samlet set er der derfor også flere børn og unge, der oplever en svær barndom, som kan have betydning for
deres voksenliv. Det kommer bl.a. til udtryk i perioder med hjemløshed og mangel på kompetencegivende
uddannelse.
1
Læs for Livet er på flere niveauer med til at bygge broen til et bedre liv for dem, der har det
sværest.
1
VIVE (U.å.).
Anbragte børn i Danmark.
https://www.vive.dk/da/temaer/anbragte-boern-i-danmark/
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 198: Materiale fra Læs for Livet ifm. foretræde den 13/3-25 om foreningen, hvis mission er at få skabt biblioteker på institutioner for anbragte børn og få uddannet personalet på institutionen til at understøtte børnenes læsning
2988268_0002.png
Notat
2. Læs for Livet forandrer liv for børn og unge i svære livsvilkår
2.1. Lystlæsning giver anbragte børn og unge bedre mulighed for
uddannelse
Kun 1 ud af 10 institutionsanbragte børn tager alle syv obligatoriske prøver i grundskolens afgangseksamen,
og 7 ud af 10 udsatte børn gennemfører ikke afgangsprøven i 9. klasse.
2
Anbragte børn og unge har derfor
sværere forudsætninger for at få en uddannelse end andre børn, hvilket også får betydning for deres
muligheder for beskæftigelse senere i livet. Hele 37% af tidligere anbragte 18-årige er således hverken i
uddannelse eller beskæftigelse. For institutionsanbragte unge er det 54%, der ikke er i gang med en
uddannelse som 18-årige.
3
Anbragte børn får dermed kun en meget lille andel af uddannelseskagen, og
uddannelsesniveauet er generelt lavere blandt børn og unge, der tidligere har været anbragt, end for
resten af befolkningen.
Læsning og læselyst kan dog spille en afgørende rolle for anbragte børn og unges muligheder for at tage en
uddannelse. En PISA-undersøgelse viser fx, at en halv times lystlæsning om dagen kan rykke elevers
læsekompetencer et helt klassetrin.
4
Effekten af lystlæsning er desuden fire gange større end effekten af
forældres uddannelse eller forældres socioøkonomiske baggrund ift. fremskridt i ordforråd, matematik og
stavning. På den måde kan lystlæsning altså også modvirke effekter, der relaterer sig til sociale uligheder.
5
En undersøgelse fra VIVE viser desuden, at anbragte børn, der læser ofte af lyst (frem for tvang), har større
sandsynlighed for at påbegynde en uddannelse senere i livet: 54 % af anbragte, der læser flere gange om
ugen, er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse som 19-årige mod 38 % blandt anbragte,
der aldrig læser.
6
Dermed baner lystlæsning vejen for uddannelse. Ved at øge adgangen til bøger – ikke mindst bøger
tilpasset deres behov og interesser – og give anbragte børn muligheden for at læse er Læs for Livet altså
med til at styrke anbragte børn og unges uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Helt konkret spiller
adgang til bøger en afgørende rolle for anbragte børn og unges læsevaner, og det har i sidste ende
betydning for muligheden for at tage en uddannelse. VIVEs undersøgelse viser bl.a., at over dobbelt så
mange anbragte børn og unge læser flere gange om ugen, hvis de er på anbringelsessteder med over 100
bøger om ugen, sammenlignet med anbringelsessteder med 0-10 bøger om ugen. Helt præcist gælder det,
at antallet af børn, der læser flere gange om ugen, stiger fra 12 % til 30 %, når antallet af bøger går fra 0-10
til over 100 bøger.
7
Adgangen til gode bøger er essentiel for at børnene oplever læselyst og bliver læsere.
På den måde har Læs for Livets indsats i sidste ende positive konsekvenser for disse unges uddannelse og
beskæftigelse.
KL (2020).
Udsatte børn – Nøgletal 2020.
https://www.kl.dk/media/btopz40l/noegletal-udsatte-boern-
2020.pdf?format=noformat
3
VIVE (2020).
Anbragte unge har en vanskeligere start på voksenlivet.
https://www.vive.dk/da/temaer/forloebsundersoegelser/afu-forloebsundersoegelsen-af-anbragte-boern-foedt-i-
1995/anbragte-unge-har-en-vanskeligere-start-paa-voksenlivet/
4
Styrelsen for evaluering og kvalitetsudvikling af grundskolen (2009).
Hovedresultater fra PISA 2009.
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf11/110920-hovedresultater-pisa-2009-ashx.pdf
5
BookTrust (2023).
The benefits of reading.
https://www.booktrust.org.uk/globalassets/resources/research/benefits-of-reading---booktrust-2023.pdf
6
VIVE (2020).
Adgangen til, brugen af og betydningen af bøger blandt udsatte unge.
https://www.vive.dk/media/pure/dv4ebdzn/4518030
7
VIVE (2020).
Adgangen til, brugen af og betydningen af bøger blandt udsatte unge.
https://www.vive.dk/media/pure/dv4ebdzn/4518030
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 198: Materiale fra Læs for Livet ifm. foretræde den 13/3-25 om foreningen, hvis mission er at få skabt biblioteker på institutioner for anbragte børn og få uddannet personalet på institutionen til at understøtte børnenes læsning
2988268_0003.png
Notat
2.2. Læsning reducerer risikoen for at ende i en kriminel livsbane
Anbragte børn og unge er i højere grad end andre unge kriminalitetstruede. I 2020 havde mere end hvert
femte anbragte barn og unge (21 %) prøvet at stjæle varer eller penge ved indbrud i en butik, og hver tredje
(33 %) havde prøvet at tæve eller true andre med tæv.
8
En undersøgelse af SFI viser desuden, at tidligere
anbragte børn som unge voksne har større risiko for at begå kriminalitet og få en dom sammenlignet med
børn med samme vilkår, der ikke har været anbragt.
9
Anbragte børn og unge er dermed i særlig risiko for at ende i en kriminel løbebane. Læsning kan dog være
med til at modvirke en opvækst til kriminalitet. Det understøttes bl.a. af svenske og amerikanske
undersøgelser, der viser, at en meget stor del af indsatte unge har læsevanskeligheder
10
. Lystlæsning
styrker læseevnen, som er afgørende for social og faglig succes i skolen, hvilket er en væsentlig
beskyttelsesfaktor ift. at begå kriminalitet.
11
Bøgerne giver kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge større indsigt og udsyn og viser vejen for nye
interesser og handlemuligheder. På den måde bidrager litteraturen til at skabe muligheder for social
mobilitet for målgruppen og dermed muligheder for et bedre liv uden kriminaliteten. Læs for Livet donerer
skræddersyede biblioteker til institutioner for kriminelle og kriminalitetstruede unge samt til besøgsrum i
fængsler. Indsatsen er dermed med til at mindske kriminaliteten blandt udsatte børn og unge og giver dem
muligheden for et andet liv.
2.3. Øget læsning af lyst øger mulighederne for social mobilitet for de
mest udsatte børn og unge i samfundet
Øget læsning giver børn med svære livsvilkår bedre muligheder for at klare sig i livet. Det gælder ikke alene
ift. uddannelse og beskæftigelse eller et liv uden kriminalitet, men også ift. børn og unges generelle trivsel
og livsglæde. Anbragte unge er nemlig ofte meget mere udsatte ift. psykisk mistrivsel og psykiske lidelser
end unge generelt. En undersøgelse af VIVE viser fx, at anbragte unge og tidligere anbragte unge i langt
højere grad føler sig ensomme, udenfor og har lavt selvværd. Ifølge VIVE er mistrivsel blandt anbragte unge
mere end dobbelt så udbredt som blandt unge generelt. Det gælder fx ift. ensomhed, hvor 16 % af alle
anbragte unge ofte føler sig ensomme mod 6 % af unge generelt.
12
I 2020 var 70 % af anbragte unge
desuden sjældent ude hos venner og fik sjældent besøg.
13
For anbragte unge gælder det desuden, at 44 %
har fået en psykiatrisk diagnose som 19-årige, mens det samme kun gør sig gældende for 7 % af unge
generelt. Dertil gælder det, at anbragte unge har hele 13 gange så stor sandsynlighed for at have en
psykiatrisk diagnose som 19-årige sammenlignet med unge generelt, når man tager højde for både
baggrundsforhold og opvækst.
14
Anbragte unge oplever dermed helt generelt en sværere tilværelse socialt
VIVE (2020).
Anbragte unges trivsel 2020 – Trivselsundersøgelse blandt anbragte 15- og 17-årige, 2014-2020.
https://www.vive.dk/media/pre/17017/6394519
9
SFI (2011).
Tidligere anbragte som unge voksne.
https://www.vive.dk/media/pure/3vy5oqzy/273628
10
Ingvar Lundberg (2001).
Læsningens Psykologi og Pædagogik.
Stockholm, Dansk Psykologisk Forlag.
Svensson, Lundberg og Jacobsen (2001).
The Prevalence of reading and spelling diXiculties among inmates if
institutions for compulsory care of juvenile delinquents.
Dyslexia 7, 62 – 76.
11
SFI (2015).
På vej mod ungdomskriminalitet.
https://www.vive.dk/media/pure/5263/277106
Farrington, D.P. & B.C. Welsh (2007).
Saving Children from a Life of Crime. Early Risk Factors and EXective
Interventions.
New York: Oxford University Press.
12
VIVE (2018).
Anbragte unge med psykiske vanskeligheder.
https://www.vive.dk/media/pure/dx3pn0vb/1667159
13
VIVE (2020).
Anbragte unges trivsel 2020 – Trivselsundersøgelse blandt anbragte 15- og 17-årige, 2014-2020.
https://www.vive.dk/media/pure/17017/6394519
14
VIVE (2018).
Anbragte unge med psykiske vanskeligheder.
https://www.vive.dk/media/pure/dx3pn0vb/1667159
8
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 198: Materiale fra Læs for Livet ifm. foretræde den 13/3-25 om foreningen, hvis mission er at få skabt biblioteker på institutioner for anbragte børn og få uddannet personalet på institutionen til at understøtte børnenes læsning
2988268_0004.png
Notat
end andre unge. Det kommer også til udtryk ved, at 49 % af institutionsanbragte unge oplever lav
livstilfredshed.
15
Bøger og læsning kan bidrage til at øge livstilfredsheden og understøtte den sociale fællesskabsfølelse og
mobilitet for børn og unge i svære livsvilkår. Læsning afhjælper nemlig ensomhed ved at give dem et frirum
og invitere dem ind i et nyt univers. Undersøgelser viser bl.a., at børn og unge, der læser, i højere grad er
glade, sunde og oplever større grad af mental velvære og selvtillid.
16
Læs for Livets indsats kan dermed
bidrage positivt til børn og unges generelle livskvalitet og -tilfredshed. En evaluering viser, at 80 % af de
institutioner, der har modtaget biblioteker fra Læs for Livet, mener, at bøgerne har haft en positiv
indvirkning på børnenes trivsel.
17
Det understreger Læs for Livets positive indvirkning på de børn og unge,
der har det sværest i vores samfund.
3. Anbragte børn og unge læser ikke bøger på folkebibliotekerne
Selvom bøger og læsning er vigtig for anbragte børn og unges livsmuligheder, opsøger de det ikke selv på
landets biblioteker. Anbragte børn og unger er ikke i samme omfang som andre vokset op med at komme
på bibliotekerne, og det opleves ofte som ’for ressourcekrævende’ for personalet på anbringelsesstederne
at arrangere en tur til folkebiblioteket. Samtidig er det i højere grad højtuddannede end lavt uddannede,
der benytter sig af folkebibliotekerne
18
, og da størstedelen af mødre til anbragte børn og unge er lavt
uddannede (grundskolen som højest fuldførte uddannelse)
19
, er de anbragte børn og unge sandsynligvis
også blandt dem, der er mindre tilbøjelige til at gøre brug af bibliotekerne.
I stedet for at bringe børnene til bøgerne, er der derimod behov for at bringe bøgerne til børnene. For at
styrke anbragte børn og unges læselyst og dermed livsmuligheder skal bøgerne være endnu lettere
tilgængelige for dem. Læs for Livet donerer derfor skræddersyede biblioteker til institutionerne, hvor der
tages højde for de enkelte børns interesser, behov og ønsker til bøgerne, så lysten og motivationen til at
læse bliver langt større. Læs for Livets indsats sikrer således både, at bøgerne er tilgængelige der, hvor børn
og unge er, og øger gennem lystlæsningen sandsynligheden for hyppigere læsning.
4. Anbefalinger til styrket brobygning til et bedre liv for de børn og unge
der har det sværest
Den samfundsøkonomiske effekt af Læs for Livets indsats betyder, at samfundet sparer 16 kr. for hver
krone investeret i Læs for Livet.
20
En investering i Læs for Livet er derfor også en god investering for
samfundet. Hvis denne indsats skal forankres bredere og nå ud til endnu flere børn og unge i svære
VIVE (2020).
Anbragte unges trivsel 2020 – Trivselsundersøgelse blandt anbragte 15- og 17-årige, 2014-2020.
https://www.vive.dk/media/pure/17017/6394519
16
BookTrust (2023).
The benefits of reading.
https://www.booktrust.org.uk/globalassets/resources/research/benefits-of-reading---booktrust-2023.pdf
17
Læs for Livet (2023).
Evalueringsresultater.
Indsamlet i perioden jan. 2020 – nov. 2023.
18
Danmarks Statistik (2019).
Højtuddannede og kvinder gæster oftest biblioteket.
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=33440
19
Social- og Indenrigsudvalget (2020-21).
Karakteristik af anbragte børn og unges forældre.
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/sou/spm/44/svar/1720071/2291561.pdf
20
Læs for Livet (2023).
Samfundsgevinsten af Læs for Livets arbejde.
Tak til Mckinsey som har hjulpet Læs for
Livet ved at indsamle, bearbejde og analysere data. Kilder: SUS, VIVE, Rigsrevisionen, Danmarks Statistik,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Læs for Livet
15
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 198: Materiale fra Læs for Livet ifm. foretræde den 13/3-25 om foreningen, hvis mission er at få skabt biblioteker på institutioner for anbragte børn og få uddannet personalet på institutionen til at understøtte børnenes læsning
2988268_0005.png
Notat
livsvilkår, og derigennem medvirke til at styrke deres muligheder for uddannelse, beskæftigelse og et godt
liv, vil det kræve yderligere investeringer.
Med yderligere investeringer gennem øget offentlig medfinansiering vil Læs for Livet kunne udvide
nuværende aktiviteter og varetage nye aktiviteter. Det kunne fx være:
•
Bedre vedligeholdelse af biblioteker hos alle de børne- og ungehjem, der adligere har fået etableret
et bibliotek
•
Etablering af biblioteker på flere børne- og ungehjem end det i dag er muligt
•
Genoptage indsatsen på kvindekrisecentre og familieinsatuaoner, som adligere har været omfacet
af projekter der nu er udløbet.
•
Donaaon af bøger al nye målgrupper af børn og unge i risikogrupper. Herunder fx børn og unge i
sociale boligområder og børn og unge i udsace familier.
•
Afvikling af flere kurser for personale på de mange børne- og ungehjem, som adligere har fået
etableret et bibliotek
•
Udvikling og adoldelse af målrecede kurser for faggrupper, der arbejder med ovenstående nye
målgrupper.
•
Øget vidsensdeling, så Læs for Livets metoder og redskaber al at skabe forandring igennem
lystlæsning, kan komme så mange børn og unge som muligt al gode.
Derudover vil en varig offentlig medfinansiering kunne bidrage til at reducere flere barrierer forbundet med
den midlertidige finansiering, der understøtter indsatsen i dag. Den nuværende kapacitet sætter bl.a.
begrænsninger for bogsamlinger, hvilket gør det svært at imødekomme efterspørgslen på donationer. Med
en midlertidig finansiering er det risikabelt at imødekomme denne udfordring ved at rykke til større lokaler.
Typisk er fondsfinansiering dertil bundet op på specifikke støtteområder som fx geografi eller
institutionstype, hvilket ofte betyder, at donationer til institutioner, der henvender sig med store behov,
ikke kan imødekommes.
5. Økonomi
Som tidligere beskrevet er Læs for Livet primært finansieret af enkelte fonde med kortvarige bevillinger
samt en bevilling på SSA-reserven i perioden 2025-2028. I 2026 forventes SSA-midlerne at udgøre en
tredjedel af de samlede indtægter på godt 6 mio. kr.
Med yderligere investeringer vil Læs for Livet kunne udvide opgaveporteføljen og løfte flere af de
aktiviteter, som tidligere er beskrevet.