Krav om ligestilling af adopterede børn med børn født i Danmark
4. marts. 2025
Forslag til handling nu
Folketinget opfordres til at vedtage en ændring af adoptionsloven, som sikrer adopteredes
fuldstændige ligestilling ved i alle juridiske sammenhænge at behandle adopterede som danske
statsborgere født i Danmark.
Baggrund og formål
Folketinget vedtog den 17. december 2024 med virkning fra den 1. juli 2025 en arbejdspligt for
borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet.
Arbejdspligten omfatter ikke borgere født i Danmark, men alle borgere, der er indrejst til Danmark
efter den 2. april 1968. De fleste adopterede borgere, der er adopteret fra et andet land, er indrejst
efter 1968. Arbejdspligten omfatter derfor de fleste internationalt adopterede borgere.
Vi mener, at det er et fundamentalt brud på en fast praksis om fuldt ud at behandle internationalt
adopterede borgere som danske statsborgere født i Danmark.
Adopterede børn får normalt dansk statsborgerskab på adoptionstidspunktet, fordi adopterede skal
sidestilles med danske børn. Det er et helt grundlæggende princip, at internationalt adopterede i alle
juridiske sammenhænge skal være ligeværdige og ligestillede familiemedlemmer og
samfundsborgere.
Vi mener, at adopterede også fremover skal kunne have en berettiget tiltro til, at de er ligestillede med
danske statsborgere, så adopterede bliver behandlet som om de var født i Danmark.
Hovedpunkter i forslaget
Denne lovændring skal sikre, at internationalt adopterede børn ikke påvirkes negativt af fremtidige
lovændringer og i praksis sikres fuld ligestilling med børn født i Danmark. Dette omfatter:
1.
Sociale ydelser og rettigheder:
o
Adopterede skal have samme adgang til sociale ydelser som andre danske borgere,
uden at blive behandlet som indvandrere i kontanthjælpssystemet eller på andre
områder.
2. Juridisk ligestilling:
o
Adopterede skal have samme juridiske status som biologiske børn, så de ikke risikerer
at miste arveret, statsborgerskab eller andre fundamentale rettigheder.
3.
Samfundsmæssig integration:
o
Adopterede skal fra ankomsten til Danmark anerkendes som en fuldgyldig del af det
danske samfund med de samme rettigheder og samfundspligter som biologiske børn.