SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 181: Høringssvar og høringsnotat vedr. L 139 (Om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager), fra social- og boligministeren

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid - reception:

man-fre kl. 9.00-15.00

Åbningstid - telefon:

man-tir kl. 9.00-15.00

ons lukket

tor-fre kl. 9.00-15.00

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 181: Høringssvar og høringsnotat vedr. L 139 (Om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager), fra social- og boligministeren

enhed i VISO i forbindelse med kommunens vurdering af, om de skal

indstille til adoption uden samtykke vedr. grønlandske familier.

Ankestyrelsen foreslår derfor, at anvendelsesområdet for § 171 b,

udvides til også at omfatte sager, hvor kommunen overvejer adoption

uden samtykke af et barn eller en ung fra en familie, hvor barnet, den

unge, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er

født eller opvokset i Grønland.

Ankestyrelsens bemærkninger til de enkelte bestemmelser:

Til § 1, (Til § 171 c), s. 19-21

Permanent anbringelse, s. 20, 1. spalte, 3. afsnit

Ved permanente anbringelser efter barnets lov § 67 kan der træffes

afgørelse om fortsat anbringelse, hvis barnet eller den unge har opnået

en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og

længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets eller

den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. Det er ikke et krav

efter § 67, at betingelserne i § 46, stk. 1, eller § 47, stk. 1, i denne lov

eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er opfyldt.

Ankestyrelsen bemærker, at det bør fremgå tydeligt, om sager, hvor der

senest er truffet afgørelse efter barnets lov § 67, om permanent

anbringelse, også er omfattet af § 171 c. Herunder om den særlige

enhed alene skal gennemgå grundlaget for aktuelle afgørelser eller om

pligten også omfatter grundlaget fra tidligere afgørelser.

Vurdering om genoptagelse

Det fremgår, at kommunen skal anmode den særlige enhed om at

gennemgå igangværende anbringelser. Finder enheden, at anvendelsen

af test har ført til en misvisende vurdering, skal den særlige enhed i

sådanne sager udarbejde en sammenfattende vurdering af dette med

henblik på kommunens eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af,

om afgørelsen om anbringelse skal genoptages.

Ankestyrelsen anbefaler, at det præciseres, hvad konsekvensen er, hvis

kommunen vurderer, at der er ikke grundlag for at genoptage sagen,

herunder om afvisningen kan påklages til Ankestyrelsen.

Det kan med fordel også præciseres, om den særlige enheds vurdering

kan være en af de væsentlige ændringer, der fremgår i barnets lov §

102, stk. 3, når der anmodes om hjemgivelse.

Til § 2, s. 23

Ankestyrelsen bemærker, at det med fordel kan fremgå eksplicit af

bemærkningerne, hvordan sager, der er afgjort i børne- og ungeudvalget

inden 30. april 2025, som er påklaget til men ikke afgjort i Ankestyrelsen

inden 1. maj 2025, skal behandles i Ankestyrelsen.

Venlig hilsen

Hanne Østergaard

13. februar 2025

Til Social- og Boligministeriet

Høringssvar

Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar på

forslag til lov om

ændring af barnets lov

(oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og

kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager).

Oprettelse af enhed i VISO

Børne- og Kulturchefforeningen vurderer, at oprettelsen af en særlig enhed i

Den nationale videns- og

specialrådgivningsorganisation

(VISO)i kommende sager med potentiel anbringelse af børn og unge fra

grønlandske familier, vil kunne fungere hensigtsmæssigt. Børne- og Kulturchefforeningen bemærker

dog, at samme behov for retssikkerhed i forhold til psykologiske test og undersøgelse af

forældrekompetencer bør overvejes udstrakt til andre etniske grupper og kulturer, der afviger markant

fra dansk kultur, og hvor samme udfordringer ved standardiserede tests kan gøre sig gældende.

Børne- og Kulturchefforeningen vurderer desuden, at det er en forudsætning for implementering af

lovens hensigt, at en særlig enhed i VISO bemandes med medarbejdere, der ud over dokumenterbare

kompetencer i forhold til grønlandsk kultur, sprog, mimik mm., har stærke socialfaglige kompetencer.

Det anses også for nødvendigt, at VISO kan udføre opgaven med fuldt fysisk fremmøde i hele landet, i

forhold til de dele af opgaven der tilsiger fysisk tilstedeværende herunder observationer i hjemmet, på

skole/dagtilbud mm. Børne- og Kulturchefforeningen kan være bekymrede for, hvor lang tid, det kan

tage at oprette en sådan enhed og gøre den driftsstabil.

I forlængelse af dette, vil Børne- og Kulturchefforeningen benytte muligheden for at gentage ønske,

fremsendt i forbindelse med vores

høringssvar til barnets lov den 24. juni 2022,

om at alle

forældrekompetenceundersøgelser (FKU), herunder psykologiske test, samles som en koordineret

opgave i VISO, hvor den enkelte kommune kan rekvirere mod betaling, fremfor som nu at sortere

under den enkelte kommune. Ønsket begrundes med følgende:



Mangel på autoriserede psykologer, og udfordringer med at fastholde psykologer med den

rette faglige kompetence til at udarbejde en kompetent FKU. Det betyder konkret, at mange

kommuner enten ikke kan rekruttere eller fastholde psykologer med de rette kompetencer, og

derved henvises til det private marked.

Det er svært at rekvirere FKUer på det private marked uden lange ventetider. Det aktuelle

marked for udbud og efterspørgsel betyder, at den autoriserede psykolog selv kan vælge

kunderne og derfor ofte vælger dem, der ikke udfordrer for meget, fx afvise undersøgelser ofte

når forældrene ikke er positivt indstillede på et undersøgelsesforløb.

Kommunerne oplever ofte, at man må gå langt geografisk ud, hvilket både udfordrer forældre

og desværre medfører øgede kørselsudgifter enten til borgeren eller til den autoriserede

psykolog.



Børne- og Kulturchefforeningen

| Thisted Kommune | Asylgade 30 | 7700 Thisted

CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 1 af 3



Manglende åbenhed omkring klager til Psykolognævnet og resultaterne af disse, hvorfor

psykologer, der ikke har de rette kompetencer, kan rokere rundt i vores systemer i mange år.

Det vil derfor være væsentligt, at der i loven skabes åbenhed omkring resultaterne på en klage

til Psykolognævnet, da psykologens arbejde ofte er afgørende for sagen.

Ved ovenstående model vil VISO dermed få ansvaret for den faglige kvalitet og udvikling af området og

sikrer dermed ensartethed, og at de rette faglige kompetencer er til stede. En sidegevinst ved dette vil

også være, at kommunerne vil kunne fremstå mere uvildige i resultatet på en FKU, hvilket kan være

hensigtsmæssigt i sagsprocessen.

Forældrekompetenceundersøgelse skal ikke være et lovkrav

Børne- og Kulturchefforeningen ønsker yderligere at gentage den afgørende pointe i høringssvaret til

barnets lov af 24. juni 2022 om, at der i den kommende ændring af loven ikke bør være krav om FKU.

FKU er en indgribende indsats, som kun bør iværksættes ved behov for at tilvejebringe væsentlig eller

ny information om forældrenes kompetencer. I dag oplever mange kommuner et krav om flere FKU’er

både fra Ankestyrelsen og børne- og ungeudvalget. Også i sager som ellers er vurderet velbeskrevne.

Kravet om en FKU giver god mening i sager vedrørende adoption. Elles mener vi ikke, FKU skal hverken

være, opleves eller omtales som et lovkrav. Hvis FKU bliver det, er det meget omkostningstungt uden

grund, og sager især omkring anbringelser kan trække ud. I tilfælde, hvor forældrene samtidig ikke vil

medvirke i undersøgelsen, kan det blive et redskab til at trække en afgørelse endnu mere i langdrag.

Børne- og Kulturchefforeningen mener derfor, det er nødvendigt, at det i lovgivningen bliver muligt at

tage et proportionalitetshensyn, der er præcist beskrevet.

Gennemgang af igangværende anbringelser

I forhold til lovforslaget §171c ser Børne- og Kulturchefforeningen et behov for en stærkere statslig

understøttelse i den konkrete identifikation af de sager, som kommunerne skal realitetsvurdere, i

forhold til hvorvidt betingelserne for genoptagelse er opfyldt. I især anbringelsessager med langvarigt

anbringelsesforløb, hvor der ikke ud fra nuværende viden (navne, sprog, etnicitet mm.), er åbenlyst

grundlag for at antage, at anbragte og familien er omfattet af §171c, er der risiko for, at sagen ikke

identificeres som omfattet. Børne- og Kulturchefforeningen opfordrer til, at folketinget undersøger

muligheden for, at der via centrale registerdata kan dannes liste over anbringelsessager omfattet af

§171c objektive kriterier om fødested i den enkelte kommune, og at sådanne lister derefter fremsendes

til den enkelte kommune som grundlag for den enkelte kommunes vurdering af, hvilke

anbringelsessager der skal konkret vurderes, i forhold til hvorvidt §171c finder anvendelse. Der bør

yderligere ske en sortering af, hvornår den enkelte kommune skal indsende eksisterende sager til VISO,

så der ikke opstår unødig ventetid og ophobning. Afledt heraf finder Børne- og Kulturchefforeningen

det særdeles vigtigt, forudsat lovforslaget vedtages, at VISO løbende har offentlig tilgængeligt status, til

kommuner såvel som berørte familier, på sagsbehandlingstiden i VISO for sager indsendt til VISO efter

§171c. Derudover bør der være forpligtigelse til løbende at kommunikere status på sagsbehandlingstid

i den konkrete sag til både familie og anbringende kommune.

Børne- og Kulturchefforeningen

| Thisted Kommune | Asylgade 30 | 7700 Thisted

CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 2 af 3

Snitflader mellem ny VISO-enhed og øvrige instanser

Børne- og Kulturchefforeningen anbefaler, at der med lovændringen sker tydelig stillingtagen til den

nye enheds snitflade til Ankestyrelsen og til den enkelte kommune både omkring klageadgang, skærpet

underretningspligt og sagsbehandlings-/myndighedsansvar.

Kommunernes forventede tidsforbrug

Børne- og Kulturchefforeningen anbefaler afslutningsvis, at der i afsøgningen af eksisterende sager

omfattet af lovforslagets §171c samt i forventningen til kommende sager, afsættes DUT-midler

svarende til den enkelte kommunes forventede ekstra tidsforbrug til denne særlige opgave, som

afviger fra den almindelige drift og sagsbehandling.

Med venlig hilsen

Lars Sloth

Direktør, Thisted Kommune

Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Helle Støve

Direktør, Børn og Unge, Holstebro Kommune

Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Børne- og Familienetværk

Børne- og Kulturchefforeningen

| Thisted Kommune | Asylgade 30 | 7700 Thisted

CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 3 af 3

Social- og boligministeriet

Holmens Kanal

1216 København K

12.02.2024

J.nr. 3.4.4/amc

Børnerådet efterlyser det fulde billede af, hvor mange

anbringelser af grønlandske børn, der er sket på baggrund af

uhensigstmæssige tests

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af barnets lov (Oprettelse af en særlig enhed med

ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager)

Lovforslaget er lavet efter aftalen, som er indgået mellem regeringen og Naalakkersuisut. Lovforslaget

skal bidrage til at sikre, at oplysningsgrundlaget i igangværende og kommende anbringelser med

grønlandske familier tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til grønlandsk

sprog og kultur.

Lovforslaget består af to dele:

1. Oprettelse af og krav om anvendelse af særlig enhed i VISO med ekspertise i grønlandske sproglige og

kulturelle forhold.

2. Gennemgang af igangværende anbringelser, hvor der er - eller kan have være - anvendt

standardiserede psykologiske test, som ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur.

En længe ventet ændring

Børnerådet er tilfreds med, at der nu lovgivningsmæssigt bliver fulgt op på Institut for

Menneskerettigheders notat fra 24. maj 2022. Notatet konkluderede, at test, som ikke er sprog- og

kulturtilpasset, er uegnet og i yderste konsekvens kan være medvirkende til en tvangsfjernelse af et barn.

Der er dermed stor risiko for diskrimination af bl.a. de grønlandske børn og deres forældre.

Retssikkerheden er i fare.

En evaluering og afdækning er nødvendig

Grundet den korte høringsfrist har vi ikke haft mulighed for at kommentere på de enkelte dele af

lovforslaget. Vi vil dog opfordre til, at der evalueres på del 1, samt at afdækningen under del 2

offentliggøres. På den måde bliver det tydeligt , hvor mange afgørelser om anbringelse, der er sket på

forkert grundlag. Evalueringen skal også tydeliggøre, om disse anbringelsessager bliver genbesøgt, og

hvorvidt der i den forbindelse sker ændringer for barnets sag. I den forbindelse skal hensynet til barnets

bedste tillægges passende vægt.

Kun ved en grundig afdækning og evaluering kan børnene og forældrenes retssikkerhed genetableres.

Med venlig hilsen

Bente Boserup

Forperson

Maja Olesen

Sekretariatschef

Bygmestervej 10, 3. tv, 2400 København NV. Telefon 24626229. CVR-nr. 23190419.

www.børnesagen.dk

10. februar 2025

Høringssvar til lovforslag om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønland-

ske sproglige og kulturelle forhold til anvendelse i visse børnesager

Børnesagens Fællesråd takker for muligheden for at afgive svar på høringen over lovforslaget om oprettelse

af en særlig enhed i VISO med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i

børnesager vedr. børn og familier med grønlandsk baggrund. Selvom emnet er yderst presserende, vil vi kriti-

sere, at høringen sendes med så kort høringsfrist, da det udfordrer rammerne for at give kvalificerede svar.

Vi indleder vores følgende svar med generelle bemærkninger efterfulgt af konkrete bemærkninger.

Generelle bemærkninger

Vi er glade for, at der med dette lovforslag bliver taget hånd om nogle velkendte problemer, der gennem

mange år har eksisteret uden anerkendelse, og som der særligt i den seneste tid har været rejst alvorlig kritik

af.

Vi bakker op om, at der tages initiativ ift. de børn og børnefamilier med grønlandsk oprindelse, der har oplevet

urimelig behandling i en børnesag med brug af standardiserede psykologiske test og forældreevneundersø-

gelser. Der er grund til at gøre noget ved den skævhed, der kan være indlejret i disse tests og undersøgelser.

Denne skævhed vurderes dog også at være til stede i en række andre sammenhænge med børn fra familier

med markante sproglige og kulturelle forskelle. Forskelsbehandlingen undrer os derfor.

I lovforslaget begrundes forskellen med afsæt i forpligtelserne efter ILO-konvention nr. 169 om beskyttelse af

”oprindelige folk og stammefolk”, gældende siden 1989. Det har gennem årene været forbundet med udfor-

dringer at efterleve konventionens forpligtelser, hvilket vi også anser som årsagen til involveringen i denne

sammenhæng. Dog anser vi det afgørende at adskille de specifikke forpligtelser over for ”oprindelige folk og

stammefolk” og så hensyn til børns trivsel i en bredere forstand, hvor udfordringerne

med anvendelse af stan-

dardiserede tests og undersøgelser ikke kan afgrænses til denne specifikke gruppe, men gælder alle børn og

familier med markante sproglige og kulturelle forskelle.

For at varetage alle børns tarv bør disse hensyn derfor gælde i bredere forstand og ikke kun for oprindelige

folk og stammefolk, da en sådan afgrænsning vil medføre en betydelig forskelsbehandling af børn og familier,

som vi kan tvivle på, er legitimt?

Vores generelle bemærkninger skal derfor læses i det lys, at vi vurderer, at denne nye praksis bør gælde bre-

dere end børn og børnefamilier med grønlandsk oprindelse.

Bygmestervej 10, 3. tv, 2400 København NV. Telefon 24626229. CVR-nr. 23190419.

www.børnesagen.dk

Konkrete bemærkninger

Opbakning til etablering af enhed og gennemgang af sager

Vi støtter, at der etableres en mere målrettet procedure i disse sager ved etablering og anvendelse af en særlig

enhed under VISO, der har ekspertise i sprog og kultur. Vi støtter også en gennemgang af igangværende sager,

hvor der er brugt standardiserede tests, for at sikre valide vurderinger af forældreevnen og eventuelle revur-

deringer.

Uklarheder om lovens omsætning

Flere forhold i lovteksten og tilhørende bemærkninger gør det svært at vurdere, hvordan intentionerne reelt

skal føres ud i praksis rundt om i kommunerne og i den nye VISO-enhed. Det risikerer at medvirke til stor

forskellighed i lovens udmøntning og kan dermed kompromittere børnenes og familiernes retssikkerhed, fordi

de får forskellig behandling afhængig af, om de bor i kommune A eller kommune B.

Fortolkning af ”varig tilknytning”

Målgruppen afgrænses til at være børn og deres familier med ”en

varig tilknytning til det grønlandske sprog,

kultur og religion”

(s. 12). Begrebet

“varig”

kan dog tolkes på forskellig vis. I § 171 b fremgår det, at barnet

og/eller forældrene skal være født eller vokset op i Grønland, men hvor går den tidsmæssige grænse for ”vok-

set op”?

Afgrænsningen mellem VISO og kommunerne

Formuleringen om, at der skal være kompetence i det grønlandske sprog i den særlige enhed, efterlader også

uklarhed. Skal der være grønlandsk talende personale i den eller blot fagpersoner med faglig indsigt?

Det er også uklart, hvordan den særlige enhed skal arbejde. Kommunerne skal bruge den, og den skal overtage

udredningen i de sager, der er omfattet af loven. Men hvad er indeholdt i udredningen? Forudsætter det

eksempelvis møder med børnene og/eller forældrene, og hvilken indflydelse har det i så fald på kravene til

medarbejdernes kompetencer inden for det grønlandske sprog og eventuel anvendelse af bisidning efter gæl-

dende regler? Skal enheden udforme egne undersøgelser, der kan modsvare de standardiserede tests, som

enheden efter lovforslaget eksplicit afskæres fra at anvende?

Tilsvarende er det uklart, hvilken rolle og vægt enhedens vurderinger skal have i sagerne. Hvad betyder det

konkret, når det beskrives, at enhedens vurdering i udredningen af en sag ”skal

indgå i grundlaget for kommu-

nens afgørelse i sagen”?

Er der blot tale om vejledninger til kommunen, som kommunen kan forfølge eller

forkaste, og hvilken rolle spiller det i så fald i gennemgangen af verserende sager, hvor der lægges op til revur-

dering af afgørelsen og ændring af barnets og/eller familiens foranstaltning?

Klageadgang

Der fremgår intet om, hvornår borgerne kan klage. Kan de klage over en vurderingen af, at familien eller bør-

nene er omfattet af loven eller det modsatte? Kan de klage over den særlige enheds konklusioner? Og måske

vigtigst: Hvad er forældrenes og børnenes mulighed for at klage over kommunens brug/ikke-brug af enhedens

konklusioner?

Vi mener, at disse uklarheder bør præciseres og eksemplificeres i den endelige lov.

Bygmestervej 10, 3. tv, 2400 København NV. Telefon 24626229. CVR-nr. 23190419.

www.børnesagen.dk

Evaluering

Vi vil opfordre til, det præciseres, at evalueringen af Barnets lov får en selvstændig del med fokus på denne

særskilte og nye tilgang til børn og sager med markante sproglige og kulturelle forskelle, så vi får mulighed for

at vurdere virkningen i praksis og børnene og familiernes oplevelser af sagsbehandlingen.

Med venlig hilsen

Pernille Gry Petersen

Generalsekretær

17. februar 2025

Dansk Psykolog Forenings høringssvar til høring over udkast til forslag til

lov om ændring af barnets lov (Oprettelse af en særlig enhed med eksper-

tise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i

visse børnesager)

Hovedbudskaber

•

Dansk Psykolog Forening er optaget af grønlandske børn og forældres retssikkerhed, og ikke

mindst af at de børn og familier, der har brug for hjælp, får de bedste muligheder for at få af-

dækket familiesager og tilbudt indsatser og hjælp på det bedste faglige grundlag.

Dansk Psykolog Forening ser positivt på, at der oprettes en særlig enhed i VISO og understreger

vigtigheden af de rette kompetencer ift. de faglige, etiske og retslige perspektiver i opgaveløs-

ningen.

En certificeringsordning for børnesagkyndige psykologer fremhæves som en løsning på et

yderligere kvalitetsløft i opgaver med kulturtilpasning af psykologiske test og undersøgelser.

Dansk Psykolog Forening bakker op om øget forskning på området, herunder fokus på midler

til at styrke evidens og udvikling af kulturneutrale redskaber til psykologerne.

Der opfordres til varsomhed ift. at værne om psykologernes retssikkerhed ved vurderinger i

potentiel genåbning af anbringelsessager.

Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar i Social- og Boligministeriets

høring over forslag til lov om ændring af barnets lov (SM Id nr.: 970914).

Dansk Psykolog Forening er en faglig forening, der organiserer ca. 12600 psykologer og psykologistu-

derende, herunder psykologer, som bor og arbejder i Grønland, og/eller som har grønlandsk baggrund.

I udarbejdelsen af dette høringssvar har alle foreningens medlemmer med relevant baggrund og erfa-

ring haft mulighed for at bidrage, ligesom der er indhentet input fra Kreds Grønland og Dansk Psykolog

Forenings Selskab for Børnesagkyndige, der har specialiseret sig i bl.a. udarbejdelse af forældrekom-

petenceundersøgelser (FKU). Høringssvaret er udarbejdet på baggrund af de indsamlede synspunkter

og pointer.

Dansk Psykolog Forening nærer en faglig bekymring for at forslaget til lov om ændring af barnets lov

vil føre til, at grønlandske børn og familier

–

stik imod intentionen med lovforslaget

–

kommer til at

have en svagere retssikkerhed i fremtiden.

De standardiserede tests, som nu undtages, tjener det formål, at psykologer i disse ofte meget kom-

plekse og vanskelige sager, har mulighed for på en systematisk, struktureret og sammenlignelig måde

både at undersøge og beskrive egenskaber og forhold ved enkeltindividet, som kan have betydning for

den samlede vurdering af sagen. Testene må og skal udelukkende anvendes i kombination med andre

undersøgelsesredskaber fx observation og interviews. Testene kan hermed sikre en systematisk,

transparent og ensartet grundig undersøgelse og vurdering af borgeren. Testresultaterne kan både

pege på særlige udfordringer hos et individ eller kan afdække ressourcer, som man ikke umiddelbart

har haft indtryk af gennem almindelig observation.

17. februar 2025

En undersøgelse og dens konklusion i FKU bygger normalt på psykologens kli-

niske observationer og interviews, standardiserede tests, sagsakter, oplysnin-

ger om opvækst, livsforløb, parforhold, netværk, psykisk funktion, tidligere behandlingsinterventioner

osv. Standardiserede test er således blot et del-element (blandt mange) af en undersøgelse. Standardi-

serede tests bruges som et supplement i undersøgelsen, som kan sammenholdes med (og af-eller be-

kræfte) psykologens kliniske observationer i en undersøgelse.

Hvis man undtager standardiserede test ved undersøgelse af grønlandske borgere, stiller man dem

således i en meget sårbar position, hvor den samlede undersøgelse af egenskaber og forhold i disse

sager risikerer at blive svagere og mindre robust end i andre sager. Det er helt centralt, at der findes

alternative måder at imødekomme denne problematik, således at man ikke med de nye regler faktisk

ender med at true de grønlandske borgeres retssikkerhed i fremtiden.

Det skal desuden understreges, at de psykologiske test og de psykologiske undersøgelser kun udgør

en del af det samlede materiale, der danner grundlag for en evt. kommunal beslutning. Det er i sidste

ende altid kommunen, der træffer den endelige afgørelse i sagerne.

På denne baggrund har Dansk Psykolog Forening følgende konkrete kommentarer til den nye lov:

Dansk Psykolog Forening finder det særdeles positivt, at der etableres en særlig enhed i VISO, som kan

bistå kommunerne i opgaveløsningen. Dansk Psykolog Forening har også tidligere foreslået et rejse-

hold med psykologer med indgående kendskab til grønlandsk kultur og kulturel bias, der kan assistere

i disse sager.

Det fremhæves i høringsmaterialet, at enheden i VISO skal have ekspertise i grønlandske sproglige og

kulturelle forhold. Det fremgår desuden af forslaget, at enhedens opgave bliver at udarbejde udrednin-

ger og konklusioner, som skal udgøre et alternativ til de psykologiske standardiserede test, og som skal

indgå i beslutningsgrundlaget til Børne- og Ungeudvalget.

Hvis lovforslaget skal kunne bidrage konstruktivt til opgaveløsningen fremadrettet, skal følgende for-

hold dog have en særlig opmærksomhed:

1: Enheden skal besættes med de nødvendige faglige og kulturelle kompetencer.

Det er helt afgørende for enhedens funktion, at enheden besættes med de nødvendige faglige forud-

sætninger og specialiserede kompetencer indenfor FKU af forældre med grønlandsk baggrund. Det er

afgørende, at enheden inkluderer grønlandsktalende psykologer for at sikre retvisende vurderinger.

Hvis det ikke er muligt, så bør der tilknyttes autoriserede psykologer med omfattende kendskab til

den grønlandske kultur ud fra tidligere arbejde og ophold i Grønland.

DP mener, at det er helt centralt, at der prioriteres tilknytning af specialiserede og gerne grønlandsk-

talende psykologer og der hertil lægges vægt på erfaring fra socialt arbejde i Grønland.

2: Der skal være fuldstændig klarhed om enhedens rolle i undersøgelsessammenhæng

Det er uklart i lovforslaget, hvordan opdragsgiveren skal kunne definere arbejdsdelingen mellem en-

heden og den undersøgende psykolog, samt hvilken vurdering der vil vægte tungest i tilfælde af uenig-

hed mellem enheden og opdragsgiveren. Vi anbefaler, at der er klarhed omkring enhedens rolle i un-

dersøgelsessammenhæng ift. den psykolog, der fra kommunens side har fået ansvar for FKU

Vi anbefaler, at den særlige enhed inddrages undervejs for at yde supervision til de involverede psy-

kologer, for at sikre forståelsen af grønlandsk sprog og kultur. Derudover kan den særlige enhed kva-

litetssikre undersøgelsen, ved at gennemlæse og godkende denne inden den fremsendes til relevant

myndighed. Denne anbefaling beror på et fokus på borgernes retssikkerhed, som bliver mere present,

da man i lovforslaget erstatter standardiserede psykologiske test, og dermed elementet i undersøgel-

sen som tilstræber en objektiv belysning og et klart sammenligningsgrundlag, med subjektive

17. februar 2025

vurderinger. Fra foreningens side vil vi fortsat tilbyde at stå til rådighed, hvis

der er behov for sparring ift. at sikre de nødvendige psykologfaglige etiske og

faglige forudsætninger i opgaveløsningen.

3: Vi foreslår, at der etableres en opfølgning og evaluering af enhedens arbejde for at sikre, at indsatsen

reelt styrker retssikkerheden for grønlandske børn og familier.

4: Undersøgelserne skal fortsat udarbejdes af autoriserede psykologer og der skal indføres en certifi-

ceringsordning

VIVE’s

rapport

fremhæves i bemærkningerne til lovforslaget. Her beskrives det, at der blandt fagpro-

fessionelle på området er et behov for at øge opmærksomheden på de kulturelle og sproglige bias i

testinstrumenter, og at der bør arbejdes henimod at den psykolog, der tester forældrene, har forståelse

for deres grønlandske kulturelle baggrund. I de nuværende retningslinjer for FKU stilles der i forvejen

høje krav til de børnesagkyndiges uddannelsesniveau og kendskab til kulturel tilpasning. FKU skal

ifølge gældende lovgivning udarbejdes af en autoriseret psykolog, jf. Barnets Lov § 22, stk. 5, for at

sikre tyngden i de faglige betragtninger. Dette krav og sikring af kvalitet bør ikke fraviges, selv hvis

indholdet af undersøgelseselementerne tilpasses.

Fra Dansk Psykolog Forenings side har vi længe advokeret for at løfte området yderligere ved at ind-

føre en certificeringsordning til børnesagkyndige psykologer. Dette skal sikre en mere systematisk ef-

teruddannelse og vedligeholdelse af kompetencer, som bl.a. kan klæde psykologerne bedst muligt på

til opgaven med at arbejde kultursensitivt. Samtidig indebærer det, at kommunerne får lettere ved at

finde psykologfaglige specialister til arbejdet med FKU. Gennem en informeret oversigt over psykolo-

ger med certificering vil der blive skabt bedre vilkår for at garantere kvalitet i opgaveløsningen frem-

adrettet.

5: Det er nødvendigt med yderligere forskning på området

Dansk Psykolog Forening vil udtrykke opbakning til øget forskning på området, herunder arbejde med

at udvikle og forfine de metoder og det standardiserede materiale, som er tilgængelige for psykolo-

gerne. Standardiseret testmateriale er et værktøj, der gør det muligt for psykologerne at foretage sy-

stematiske og sammenlignelige undersøgelser af forskellige forhold hos enkeltindividet og familien.

Som det fremgår af Socialstyrelsens retningslinjer for udarbejdelse af FKU kan og skal arbejdet med

testene og det standardiserede materiale udelukkende supplere og informere øvrige vurderinger. Te-

stene og tolkningen af disse må aldrig stå alene.

Vi anbefaler således, at der udvikles tests og vurderingsmetoder som afspejler grønlandsk sprog og

kultur og som f.eks. tager udgangspunkt i den måde det grønlandske sprog er opbygget. Dansk Psyko-

log Forening bakker op om, at der udvikles bedre og mere kultursensitive metoder/tests idet en del

standardiserede test kan have metodiske begrænsninger i grønlandske sager, men dette skal ske på et

solidt fagligt grundlag, så retssikkerheden ikke svækkes.

Det er en klar faglig målsætning for psykologerne på området at arbejde evidensbaseret og mod at

sikre størst mulig validitet og reliabilitet i anvendelsen af forskellige undersøgelsesmetoder, herunder

psykologfaglige test. Derfor hilser vi velkomment, at der forskes i, hvordan man sikrer kulturtilpasning

samtidig med, at det undersøges hvilke test, der på sigt kan anvendes med en tilfredsstillende kultur-

sensitivitet. Dette vil kunne føre til mere præcise anbefalinger og understøtte VISO-ekspertgruppens

arbejde. Vi anbefaler derfor på sigt, at der udvikles tests og vurderingsmetoder, som bedre afspejler en

grønlandsk virkelighed, frem for at undlade brugen af standardiserede tests.

6: Varsomhed i gennemgangen af historiske sager

Dansk Psykolog Forening støtter en retfærdig proces for alle parter

–

både de berørte familier og de

psykologer, der har lavet tests og undersøgelser. Skulle der være undersøgelser, hvor der ikke har

17. februar 2025

været taget tilstrækkelige kultursensitive forbehold, så støtter Dansk Psyko-

log Forening en grundig og ordentlig gennemgang, så der sikres retssikker-

hed for alle.

Dansk Psykolog Forening anmoder dog om en varsomhed og en hensyntagen til psykologernes rets-

sikkerhed i gennemgangen af igangværende anbringelser. Vi ønsker en tydelig plan for, hvordan der

rettes op på eventuelle problematikker i tidligere vurderinger, på en retfærdig og respektfuld måde

for alle involverede. Som det også fremgår i bemærkningerne, så træffes afgørelser i disse sager på

baggrund af en helhedsvurdering, hvor de psykologiske test kun udgør en mindre del af den børne-

/ungefaglige undersøgelse, som igen kun udgør en mindre del af det samlede beslutningsgrundlag til

kommunernes Børne- og ungeudvalg.

Med venlig hilsen

Dea Seidenfaden

Forperson i Dansk Psykolog Forening

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Udsatte Børn ([email protected])

Justitsministeriet ([email protected])

'[email protected]' ([email protected])

Henvendelse fra Datatilsynet vedr. Social- og Boligministeriets sagsnr. 2025 – 247

17-02-2025 09:16

Henvendelse fra Datatilsynet vedr. Social- og Boligministeriets sagsnr. 2025 – 247 / Datatilsynets j.nr. 2025-11-

0269

Til Social- og Boligministeriet

Social- og Boligministeriet har den 3. februar 2025 anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til forslag til

lov om ændring af barnets lov (Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle

forhold, der skal anvendes i visse børnesager).

Jeg kan oplyse, at udkastet ikke giver Datatilsynet anledning til at komme med konkrete bemærkninger.

Justitsministeriet er Cc på denne e-mail til orientering om Datatilsynets svar.

Med venlig hilsen

Kamilla Bay Christensen

Fuldmægtig

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 33 19 32 00

www.datatilsynet.dk

Fra:

Charlotte Aastrup Poole <[email protected]>

Sendt:

3. februar 2025 13:28

Til:

Datatilsynet <[email protected]>; [email protected]

Emne:

Høring over lovforslag om ændring af barnets lov (OBS kort frist) (SM Id nr.: 971477)

Høring over udkast til forslag til ændring af barnets lov (Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske

sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager)

Til Datatilsynet og Rigsrevisionen

Ved en beklagelig fejl har vi desværre ikke fået sat jer på høringslisten for vedlagte lovforslag, der tidligere i dag er

udsendt i ekstern høring og offentliggjort på Høringsportalen med

frist for høringssvar den 17. februar kl. 10.

Det bemærkes, at lovforslaget forventes fremsat inden høringsfristens udløb.

Jeg henviser i øvrigt til det vedlagte høringsbrev.

Med venlig hilsen

Charlotte Aastrup Poole

Chefkonsulent

Udsatte Børn, Departementet

Direkte telefon: +45 41 85 11 33

Mobil: +45 41 85 11 33

Mail: [email protected]

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi personoplysninger

Meeqqanut Inuusuttunullu Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Børn og Unge

Social- og Boligministeriet

Kontor for Udsatte Børn

13-02-2025

Sags nr. 2023 - 12912

Akt. id. 25071943

Postboks 260

3900 Nuuk

Tlf. (+299) 34 50 00

Fax (+299) 34 66 66

E-mail: [email protected]

www.naalakkersuisut.gl

Høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af barnets lov (oprettelse af en særlig enhed med

ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager)

Indledende skal vi gøre opmærksom på, at da der er udskrevet valg til Inatsisartut til afholdelse 11.3.2025,

fremsender vi herved et administrativt høringssvar.

Departementet har 3.2.2025 modtaget forslag til lov om ændring af barnets lov i høring.

Departementet har ikke bemærkninger til selve lovforslaget, men har bemærkninger til bemærkningerne til §

1, § 171 d, stk. 3.

Da sammensætningen af den særlige enhed ikke fremgår af lovteksten i lovforslaget, men ved en hjemmel

skal fastsættes i en bekendtgørelse, er det overordentligt vigtigt, at følgende medtages i bemærkningerne til §

171 d, stk. 3:

”I den særlige enhed skal indgå autoriserede psykologer med indgående kendskab til tværkulturel psykologi,

herunder særligt betydningen af kulturelle forhold i forhold til vurdering af forældrekompetence. Disse kan

suppleres med andre relevante fagpersoner med viden om grønlandsk sprog og kultur, f.eks. socialrådgiver,

antropolog, jurist. Mindst en i den særlige enhed skal have dokumenterede sprogkundskaber i grønlandsk.”

Det er en alt for løs tekst, som er fremsendt i høringsversionen. Der mangler bl.a., at mindst én i den særlige

enhed skal have dokumenterede sprogkundskaber i grønlandsk.

Med venlig hilsen

Heidi Lindholm

Høringssvar

Det Grønlandske Hus i Aarhus

Vedr. Udkast til forslag til lov om ændring af barnets lov (Oprettelse af en særlig enhed

med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse

børnesager)

Sags nr. 2025 - 247

Sendt pr. e-mail til Social- og Boligministeriet på:

Mange tak for muligheden for at indsende høringssvar.

Det Grønlandske Hus i Aarhus er en selvejende institution, som yder råd og vejledning for

alle borgere med grønlandsk baggrund, der er bosat i Region Midtjylland. Der bor ca.

4.000 borgere med grønlandsk baggrund i regionen og ca. 1.100 bare i Aarhus Kommune.

Vores råd og vejledning ydes med det formål at give hjælp til selvhjælp og brobygge ind i

det danske system. Vi møder alle sociale udfordringer, på alle økonomiske niveauer og

med mangeartede henvendelsesårsager. Vores råd og vejledning foregår via telefon eller

ved personlig fremmøde. Vi har ca. mellem 800-1000 henvendelser årligt, mange af

henvendelserne er ofte enkeltstående og borgeren kommer hurtigt videre. Vi møder dog

også en del borgere som har brug for mere omfangsrig råd og vejledning pga fysiske eller

sociale udsatheder. Vi har to socialrådgivere, som yder råd og vejledning – også på

anbringelsesområdet. Vi udfører socialfaglig og sundhedfaglig tolkning med særlig fokus

på kulturelle forskelle.

Bemærkninger til lovforslaget vedr. oprettelse af og krav om anvendelse af særlig

enhed i VISO

Det fremgår af udkast til lovforslaget at kommunalbestyrelsen og enheden definerer

hvornår en borger er grønlandsk. Definitionen af tilhørsforholdet bør gøres af borgeren

selv – altså selvidentifikation. Det er et meget komplekst og følelsesladet spørgsmål, som

ingen andre kan vurdere eller definere. Det er et nuanceret og bredt defineret begreb, hvor

der er etnicitet, kulturelt tilhørsforhold, sprog og andre faktorer, der gør sig gældende. Det

er ikke simpelt og enkelt at vurdere af andre end en selv. Indtil man i Grønland har

besluttet det nationale tilhørsforhold bør det være den enkelte selv der definerer

tilhørsforholdet.

Familieforhold i Grønland er mere bredt end det kernefamiliebegrebet i Danmark. Derfor

bør der være mulighed for at udvide den primære omsorgsfamilie, så dette også kan

indbefatte bedsteforældre og/eller mostre, onkler og lign.

Dalgas Avenue 52A-F

8000 Aarhus C

Telefon 86 11 02 88

E-mail:

www.groenlandskehus.dk

Kompetencerne for VISO enhedens ansatte bør sammensættes, så man sikrer viden og

erfaring i komplekse kulturmøder og især på det grønlandsk-danske kulturmøde med

særlig opmærksomhed på positionering og blinde vinkler. Dette vil være essentielt for

enhedens daglige virke og formål.

Det anbefales at evaluere undervejs for mulighed for tilpasning efter de erfaringer enheden

gør sig.

Tolkning bør være en vigtig og obligatorisk del af sagsbehandling, som tilbud inden første

møde og bør kun fravælges ved en fælles vurdering af både familien og enheden.

Det er uklart om VISO enheden kan benyttes af familierne, som rådgivere.

VISO enheden bør være tilgængelig inden en anbringelsessag påbegyndes, under og

efter en anbringelse. Det er vores erfaring at misforståelser forud for vurdering af

anbringelse ofte ligger til grund helt fra starten af det første møde.

Dato: 17. februar 2025

_____________________________

Tanja Nielsen

Direktør, Det Grønlandske Hus i Aarhus

Dalgas Avenue 52A-F

8000 Aarhus C

Telefon 86 11 02 88

E-mail:

www.groenlandskehus.dk

14/2 2025

Att.

Social- og Boligministeriet

Sendt til:

Hermed fremsender FADD høringssvar vedr.:

Høring over udkast til forslag til

lov om ændring af

barnets lov (Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og

kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager)

FADD (Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge) takker for lejligheden for at afgive

høringssvar i forhold til den ovenstående lovændring.

FADDs medlemmer er beskæftiget på det specialiserede dagområde og på hele spektret af børne- og

ungehjem: Alt fra familieinstitutioner til specialundervisningsskoler og det højt specialiserede

socialpsykiatriske område i regionerne. Vores medlemmer er selvejende, kommunale og regionale.

FADD har 12-15 medlemmer i Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

I FADD anerkender vi behovet for at der etableres en VISO-enhed der har ekspertise indenfor grønlandske

sproglige og kulturelle forhold. Det er væsentligt at specifikke forhold tages i betragtning når en børnesag skal

vurderes. Herunder er selvfølgelig sproglige og kulturelle delelementer væsentlige.

Endvidere vurderes det fornuftigt, at kommunerne forpligtes på at anvende VISO-enhedens kompetencer og

bistand, hvor der er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung fra en grønlandsk familie i Danmark,

når kommunen ellers ville få foretaget standardiserede psykologiske test af de kommende forældre eller

forældremyndighedsindehaverne for at vurdere forældrekompetencen eller af barnet eller den unge som en

del af sagens oplysning.

At enheden ikke må anvende en standardiseret test virker bemærkelsesværdig. Det er klart at testen skal være

udformet til opgaven, med blik for alle sproglige og kulturelle elementer mv.. Men hvis testen er udformet

korrekt, kan vi i FADD ikke se problemer i at den i et vis grad er standardiseret. Ligesom andre test indenfor

vores område er standardiserede. I nogle tilfælde vil en standardiseret test også kunne byde på høj kvalitet,

fordi relevante metoder, viden og indsigt anvendes på en bestemt måde.

FADD støtter, at allerede afgjorte sager/igangværende anbringelser skal vurderes af VISO-enheden, med

henblik på at sikre at grundlaget for sagen er i orden.

FADD støtter endvidere at det fortsat er anbringende kommune der er myndighed på afgørelserne, så VISO

enheden bidrager med oplysning af sagen.

FADD bidrager gerne i opfølgende initiativer eller hvis yderligere bidrag ønskes.

Med venlig hilsen

Hanne Dalsgaard

Formand for FADD

Spørgsmål rettes til:

Tore Kargo

Chefkonsulent, FADD

2921 6840

Høringssvar til Lovforslag om Barnets Lov med grønlandske baggrund

Foreningen MAPI er ikke noteret i Høringslisten, hvori MAPI er til daglig bisidder for de berørte

inuitbørn og forældre. MAPI har bredt samarbejde på tværs med andre organisationer,

Grønlandsudvalget i Folketinget og Advokater med specialer i tvangsanbringelser.

Høringssvaret fra Foreningen MAPI rejser vigtige og relevante punkter i forbindelse med

Lovforslaget til Barnets Lov, der omhandler anbringelsesområdet for inuit børnefamilier i

Danmark. Lovforslaget er forhastet, og i Lovforslaget foreslås forskellige tiltag, herunder

implementeringen af klare principper, der involverer inuit fagfolk. Disse tiltag sender desværre

et signal om mistillid til både kommunernes og sagsbehandlernes arbejde.

MAPI forkaster Lovforslaget, der fokuserer på beskyttelsen af inuitbørn født og opvokset i

Grønland mod psykologiske tests, der må anvendes under børnesager. Lovforslaget skal sikre,

at disse inuitbørnefamilier bevarer deres kulturelle traditioner, levevis, sprog og

familiedynamik, som ofte adskiller sig fra dem i danske hjem.

Det er dog vigtigt at understrege, at mange børn og unge med inuitforældre, der er født og

opvokset uden for Grønland, også står over for udfordringer i forhold til at bevare deres kultur

og identitet. Derfor bør Lovforslaget udvides til at omfatte alle inuit, uanset hvor de er født og

opvokset. En sådan tilgang ville anerkende den kulturelle tilknytning og de unikke behov, som

inuitfamilier som de eneste oprindelige folk i Kongeriget Danmark, uanset deres geografiske

placering.

Uddybende bemærkninger

Samlet set opfordrer MAPI til, at Lovforslaget ikke vedtages, før der er opnået et solidt

samarbejde med relevante inuit institutioner, og at der sikres en bredere debat om, hvordan

man bedst kan støtte inuit børnefamilier i Danmark.

Socialministeriet, såvel som Folketinget er forpligtiget til at opfylde UNDRIP´s artikel 19, hvor

Staten skal konsultere og god tro samarbejde med de berørte oprindelige folk via deres egne

repræsentative institutioner for at indhente deres frie, forudgående og informerede samtykke

inden vedtagelse og implementering af lovgivningsmæssige eller administrative

foranstaltninger, der evt. berører dem. Nedsættelsen af Task Force enheden med VISO fra

Socialstyrelsen, bør først igangsættes, når Socialministeriet har en indgående

samarbejdsaftale med Det Grønlandske Selvstyre, herunder Departementerne for: Børn-og

Unge, Socialanliggender, Sundhed, Kultur-og Undervisning og i samarbejde med andre

aktører, som har ekspertise i de kulturelle forskelligheder mellem danske borgere og inuit,

også i anbringelsesområdet. Der er desuden en risiko for, at tilpasningen af analyse- og

udviklingsarbejdet bliver forhastet i en sådan grad, at det får betydning for kvaliteten.

Kommunerne har nedprioriteret krav fra Socialministeren gennem årene og det har ført til, at

de specifikke behov og udfordringer, som borgere med grønlandsk herkomst i Danmark står

overfor, ikke er blevet tilstrækkeligt adresseret. Herunder ved iværksættelse af

støtteforanstaltninger som PPO, overvåget samvær, støttet samvær uden inuit fagkompetente

personer og afgørelser, hvor kommunerne sætter krav på sprogbrug af dansksproget under

samværene etc. samt inuits rettigheder er blevet undermineret.

Derudover er ratifikationen af ILO-konvention nr. 169 en vigtig påmindelse om, at Danmark har

forpligtet sig til at beskytte de oprindelige folks rettigheder. Det er vigtigt, at denne forpligtelse

afspejles i lovgivningen og i praksis af anbringelse af inuitbørn, så deres kulturelle identitet og

rettigheder bliver respekteret og anerkendt.

Uddybende bemærkninger

MAPI vil gerne understrege betydningen af at genåbne og genvurdere tidligere

tvangsadoptionssager og afgjorte permanente anbringelsessager med eller uden

Forældrekompetenceundersøgelse (FKU) og psykologiske test mod børn i henhold til

UNDRIP´s artikel 11.2. Stater skal give oprejsning via effektive midler, der evt. kan omfatte

tilbageføring, udviklet i samarbejde med oprindelige folk, med hensyn til deres kulturelle,

intellektuelle, religiøse og åndelige ejendom berøvet dem uden deres frie, forudgående og

informerede samtykke eller ved overtrædelse af deres love, traditioner og skikke. Det

omhandler især når der er indhold i sagsakterne, der kan opfattes som diskriminerende eller

nedværdigende i forhold til børnefamiliernes dagligliv. Det er essentielt, at sagsakterne bliver

berigtiget, så de afspejler en retfærdig og objektiv vurdering af forældreevnerne. Det er

bekymrende, at der ofte ligger antagelser til grund for vurderingerne, især når det gælder

forældre med grønlandsk baggrund, som kan blive mødt med fordomme om deres evner til at

opdrage deres børn i det fremherskende bopælsland. Det er afgørende, at man sikrer

beslutningerne om tvangsadoptioner træffes på et sagligt grundlag.

Desuden er det vigtigt at fremhæve, at sikre kvaliteten og sikkerheden af de tolke, der

anvendes i rets- og forvaltningssager, især når det drejer sig om anbringelser, der er

indgribende foranstaltninger. Det er velkendt, at der har været en mangel på inuit tolke i

mange sager gennem årene. Denne mangel har i mange sager ført til misforståelser og

fejlfortolkninger, som har alvorlige konsekvenser for de involverede parter. derfor er det en

vigtig del at implementere i loven, at sikkerhedsgodkendte tolke fra Rigspolitiet skal anvendes

i børnesager, der indgår i inuit børnesager i Danmark.

Uddybende bemærkninger

Det er en vigtig pointe at samarbejde mellem den inuit Socialstyrelse og danske kommuner er

essentielt i sager om samvær og anbringelse af børn. Når forældre til tvangsanbragte børn

flytter til Grønland, kan det have betydelige konsekvenser for barnets trivsel og familiære

relationer. For at sikre, at barnet fortsat kan have kontakt med sine nærmeste relationer, er det

nødvendigt at indføre klare retningslinjer i lovgivningen, der muliggør videreført anbringelse til

Grønland. Dette vil ikke kun fremme barnets velvære, men også støtte op om den

familiemæssige stabilitet, som er afgørende for barnets udvikling. Samlet set bør lovgivningen

tage højde for disse faktorer og skabe rammer, der understøtter både barnets trivsel og de

familiære bånd, uanset hvor i Danmark eller Grønland barnet og forældrene befinder sig i

Rigsfællesskabet.

Desuden bør Lovforslaget indeholde de videreførte anbragte unge fra Grønland, som

kommunerne og Socialstyrelsen i Grønland afslutter anbringelsen af i Danmark, når de når 18

år, selvom der er behov for særlig støtte indtil de bliver 23. Disse unge får hverken en

hjemrejsebillet til Grønland eller tilbud om efterværn, hvilket resulterer i, at de bliver sat på

gaden og ender som hjemløse i Danmark, uden økonomisk støtte eller et sted at bo.

Uddybende bemærkning

Det sker, at studerende fra Grønland opholder sig i Danmark i flere år under deres

uddannelse. Under det foreslåede Lovforslag i Barnets Lov §42, bør der indføres en særlig

ordning, hvor inuit børn anbringes i Grønland i stedet for Danmark, når anbringelsesårsagen

tilsiger det. Desuden bør Lovforslaget sikre, at godkendte plejetilladelser udstedt i Grønland

også anerkendes i Danmark under uddannelsesophold.

Gavebørn bør anerkendes som en del af den kulturelle diversitet. I flere anbringelsessager er

det blevet observeret, at forældre, der har givet gavebørn i Grønland, ofte vurderes til at have

manglende forældreevner, netop fordi de har foræret gavebørn. For at forbedre situationen

anbefales det, at danske kommuner samarbejder med kommunerne i Grønland om at

implementere det inuit teknologiske udstyr "Winformatik", da gavebørn er registreret her.

Desuden bør Lovforslaget inkludere en særlig bestemmelse for inuit børn, der er indlagt på

danske hospitaler eller Det Inuit Patienthjem, som forhindrer, at der kan foretages

psykologiske undersøgelser, der ikke er tilpasset til inuit børn.

Afslutningsvis er det afgørende at understrege, at Danmark bør etablere anbringelsessteder,

der er kulturelt tilpasset inuit børn i landet. (UNDRIP art.23) Der bør desuden gøres

opmærksom på den eksisterende mangel på plejeforældre med grønlandsk baggrund. Dette

er nødvendigt for at sikre, at Danmark ikke uforvarende overtræder UNDRIP's artikel 7.2, som

fastslår, at oprindelige folk har en kollektiv ret til at leve i frihed, fred og sikkerhed som en

særskilt gruppe, og at de ikke må udsættes for folkedrab eller andre former for vold, herunder

tvangsfjernelse af børn fra deres gruppe til en anden gruppe, herunder danske eller danske

med en anden etnisk baggrund.

Laila Bertelsen

Foreningen MAPI, Brøndby

GRØNLANDSKE BØRN

Høringssvar:

Forslag til Lov om ændring af barnets lov

(Oprettelse af særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige

og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager)

Grønlandske Børn takker for muligheden for at afgive høringssvar ift. ændring af

Barnets lov med forslag om oprettelse af en særlig enhed i VISO med ekspertise i

grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager.

Grønlandske Børn

Balders Plads 1

2200 København N

+45 3585 8330

Kalaallit Meerartaat

Nuukullak 2-002

Postboks 1764

3900 Nuuk

+299 31 10 11

www.fgb.dk

www.fgb.gl

Dansk CVR: 53370616

Grønlandsk CVR: 38810464

Generelle bemærkninger

Vi vil gerne hilse lovændringen velkommen. Vi har tidligere i et høringssvar vedr.

vejledningen til Barnets Lov netop gjort opmærksom på, at man også i vejledning om

sagsbehandling og kommunernes opgaver efter Barnets lov bør gøre gældende, at

der tages tilbørligt hensyn til barnets, den unges og forældrenes etniske, religiøse,

kulturelle og sproglige baggrund i sagsbehandlingen efter Barnets lov generelt og

særligt når barnets behov og trivsel udredes og afdækkes i sagsbehandlingen.

Vi glæder os samtidig over, at der i bemærkningerne til det fremlagte lovforslag

henvises direkte til ILO169, og man derved anerkender, at grønlændere i Danmark,

som et oprindeligt folk, har en særlig ret til at deres sprog, kultur og traditioner

beskyttes.

Vi vil dog samtidig udtrykke en bekymring for, om rådgivningen vil blive benyttet i

tilstrækkelig grad, da der i lovforslaget og bemærkningerne hertil lægges op til, at

kommunerne kun er forpligtede til at søge rådgivning, såfremt en del af den

psykologiske undersøgelse eller vurdering

”kunne

være foretaget ved en

standardiseret psykologisk test”

(s.12).

Konkrete bemærkninger

I bemærkningerne til lovens § 171b under afsnit 2.3., der omhandler den foreslåede

ordning, beskrives hvordan den rådgivende enhed i VISO skal bruges i

anbringelsessager eller sager, hvor anbringelse overvejes.

Vi savner i både lovtekst og bemærkninger et bredere perspektiv i forhold til

forebyggelse af, at sagerne netop bliver til anbringelsessager. Dette på baggrund af

at vores erfaring i arbejdet med grønlandske børn og familier i udsatte positioner

viser, at der i en del sager kan etableres et godt og forebyggende samarbejde

mellem forældre og rådgiver, hvis den kommunale rådgiver kan søge rådgivning,

viden og sparring om de udfordringer, der kan ligge i samarbejdet qua kulturelle og

sproglige forskelle og bias, samt Grønland og Danmarks fælles historie og den

indvirkning det kan have på relationen de to folk imellem.

I lovforslagets indledning s. 3 bemærkes, at der i VIVE’s

rapport

fra 2022 gøres

opmærksom på de kulturelle og sproglige bias, der kan være forbindelse med

anvendelsen af psykologiske test. Dette er dog kun en del af rapportens

konklusioner. I rapporten peges o

gså

på, at der opleves

udfordringer i

samarbejdet

mellem rådgiver og forældre, og at disse ofte skyldes sproglige og kulturelle

misforståelser. Det er altså ikke alene i anvendelsen af test, at der kan forekomme

sproglige og kulturelle misforståelser og bias, men i sagsbehandlingen generelt. Det

dårlige samarbejde kan betyde, at de forebyggende indsatser, som bør iværksættes,

inden en anbringelse kommer på tale, ikke er adækvate eller lykkes godt nok. I sidste

ende kan det medføre anbringelser, der kunne være undgået.

Vi kan på den baggrund være bange for, at en ellers rigtig fin lovændring ikke

kommer til at have den ønskede forebyggende virkning på unødige eller fejlagtige

anbringelser. Et godt og tillidsfuldt samarbejde med familien tidligt i en sag er

afgørende for at forebyggelse kan lykkes.

På s. 11 i Bemærkninger til lovforslaget fremgår, at

”formålet

med den foreslåede

ordning er

–

i overensstemmelse med ILO-konventionen

–

at beskytte de sociale,

kulturelle og religiøse værdier og skikke for herboende grønlandske familier

og at

undgå, at der træffes afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung fra en grøn-

landsk familie på baggrund af standardiserede test, som ikke tager højde for disse

børn og unges særlige forhold, og dermed

undgå at disse børn og unge anbringes

uden for hjemmet uden, at der er det fornødne børnefaglige grundlag herfor.

Vi er bekymrede for, at et ensidigt fokus på de psykologiske test langtfra kan indfri

formålet om at beskytte sociale, kulturelle værdier og at undgå, at børn og unge med

grønlandsk baggrund anbringes uden for hjemmet uden det fornødne grundlag.

Vi vil derfor opfordre til, at lovteksten eller bemærkningerne udvides til, at

kommunerne også skal søge rådgivning ved VISO’s rådgivende enhed, hvis de ikke

har arbejdet med grønlandske børn, unge og familier tidligere. På den måde mener

vi, at man også i den kommunale praksis kan sikre at der tages hensyn til hensigterne

ILO169.

Med venlig hilsen

Puk Draiby

Generalsekretær, Grønlandske Børn / Kalaallit Meerartaat

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København

Sendt til

Wilders Plads 8K

1403 København K

Telefon 3269 8888

Direkte 9132 5656

menneskeret.dk

Dok. nr. 25/00344-2

17. februar 2025

Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af barnets lov (Oprettelse

af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle

forhold, der skal anvendes i visse børnesager)

Social- og Boligministeriet har ved e-mail af 3. februar 2025 anmodet om Institut

for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om

ændring af barnets lov (Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske

sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager).

Instituttet ser meget positivt på lovforslaget, da de standardiserede psykologiske

test ikke længere vil skulle bruges som led i forældrekompetenceundersøgelser

over for grønlandske børn og familier. I stedet oprettes der en særlig enhed under

VISO med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur, såfremt familien har grønlandsk

baggrund.

Instituttet anser det desuden for positivt, at der vil blive foretaget en gennemgang

af igangværende anbringelser, såfremt der er anvendt standardiserede

psykologiske test, som ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur, som led i

forældrekompetenceundersøgelsen.

Instituttet har følgende bemærkninger til lovudkastet:

Ordningens målgruppe tager ikke højde for princippet om selvidentifikation i

ILOs konvention om oprindelige folk

Lovudkastet bestemmer, at kommunerne kun vil skulle anvende den særlige enhed

under VISO i sager med familier, hvor barnet, den unge, en kommende forælder

eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland. I

bemærkningerne uddybes det, at der ved “opvokset i Grønland” kan forstås bopæl

eller andre former for længerevarende ophold i Grønland, som har givet den

pågældende en varig tilknytning til grønlandske sociale, kulturelle og religiøse

værdier og skikke.

Det er kommunen, som i første række skal foretage denne vurdering. Den særlige

enhed under VISO vil desuden kunne afvise sager, som falder uden for dens

målgruppe.

Det er instituttets vurdering, at målgruppen for den særlige enhed er for snævert

afgrænset. Der vil kunne være familier med en eller flere grønlandske

familiemedlemmer, som har behov for ordningen, selvom ingen af dem er født eller

opvokset i Grønland. De kan være født og opvokset i for eksempel Danmark og

alligevel have bevaret deres grønlandske kultur og sprog.

Det er efter instituttets opfattelse problematisk lovgivningsmæssigt at definere

målgruppen for ordningen, da det strider mod ILO konventionens principper om

definition/afgrænsning af oprindelige folk, som bygger på et princip om

selvidentifikation.

Instituttet vurderer således, at det er vanskeligt at foretage en præcis afgrænsning

af, hvem der bør være i målgruppen for den foreslåede ordning. Dette skyldes

blandt andet, at det også er et spørgsmål om, hvordan individer selv identificerer

sig.

I stedet kan der fastsættes en bred afgrænsning af målgruppen af grønlandske

familier i loven. Herefter kan det overlades til den særlige enhed under VISO – i

dialog med den pågældende familie – at tage stilling fra sag til sag og med

udgangspunkt i enhedens særlige ekspertise om grønlandsk sprog og kultur, om

enheden bør behandle sagen.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At målgruppen for ordningen med den særlige enhed under VISO udvides.

Uklarhed om fortsat anvendelse af standardiserede tests over for grønlandske

familier

Lovudkastet indebærer, at kommunalbestyrelsen i anbringelsessager vedrørende

grønlandske familier vil blive forpligtet til at benytte VISOs bistand til undersøgelser

og vurderinger i den særlige enhed i stedet for at benytte standardiserede

psykologiske tests. De standardiserede psykologiske tests vil således ikke kunne

bruges fremover i anbringelsessager vedrørende grønlandske familier, der falder

inden for ordningen.

Instituttet bemærker imidlertid, at lovudkastet ikke hindrer brugen af disse tests i

øvrigt. Det gælder blandt andet grønlandske familier, som falder uden for lovens

målgruppe, fordi de ikke er født eller opvokset i Grønland. Som bemærket ovenfor

er lovudkastets afgrænsning af målgruppen forholdsvis snæver.

Det gælder desuden i sager, hvor der ikke bliver givet samtykke til inddragelse af

den særlige enhed under VISO (udkastet til § 171 d, stk. 1).

Instituttet vurderer, at standardiserede psykologiske tests, som ikke er tilpasset

grønlandsk sprog og kultur, må anses for uegnede til at vurdere

forældrekompetencer over for grønlandske familier.

Derfor bør det præciseres, at disse tests ikke må bruges over for grønlandske

familier, selvom de falder uden for ordningens målgruppe eller ikke ønsker at

benytte den. Disse sager må i stedet oplyses med andre metoder.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At det præciseres, at kommunerne skal sikre, at der aldrig anvendes

ikkekulturtilpassede tests til måling af forældrekompetencer i alle sager om

anbringelser af børn fra grønlandske familier.

Adgang til tolkebistand

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne skal gøre brug af

tolkebistand i nødvendigt omfang, når de vejleder den unge, en

forældremyndighedsindehaver eller en kommende forælder i en sag om udredning

i den særlige enhed under VISO. Kommunen vil desuden skulle oplyse barnet eller

den unge om dets ret til at lade sig bistå af en bisidder (barnets lov § 6).

Borgere med grønlandsk baggrund, der bor i Danmark,

kan

i en

række

situationer

have behov for tolkebistand i mødet med de danske myndigheder – fx i forbindelse

med en vurdering af forældrekompetencer. For selv om mange grønlændere forstår

og taler dansk, kan de dansksproglige kompetencer komme til kort, hvis sagen er

kompliceret, eller der er tale om en presset situation.

Af et tidligere svar til Grønlandsudvalget

fra

Social-

og ældreministeren fremgår

det, at ministeren anser det for ”helt grundlæggende, at grønlandske børn og deres

forældre i anbringelsessager kan forstå den kommunikation, der foregår omkring

deres sag.” Og at ”kommuner og andre myndigheder har pligt til at stille en tolk og

oversættelsesbistand til rådighed, og [at] forældre til anbragte børn (…) altid [har]

ret til en bisidder i processen”.

Det er imidlertid instituttets opfattelse, at der langt fra altid anvendes tolkebistand,

selvom det er påkrævet, og at det kan lede til misforståelser i kommunikationen,

som siden kan blive afgørende.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At det udtrykkeligt præciseres i en kommende vejledning til loven, at der bør

anvendes tolk, når kommunen er i kontakt med borgerne i disse sager, og at

der bør informeres om muligheden for bisidder.

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/GRU/spm/60/index.htm

Inddragelse af børn under 15 år

I lovudkastet foreslås det blandt andet, at kommunens pligt til at inddrage den

særlige enhed ved såvel overvejelse om anbringelse som gennemgang af en

igangværende anbringelse kun skal finde anvendelse, hvis

forældremyndighedsindehaveren, en kommende forælder eller en ung, der er fyldt

15 år, giver samtykker hertil (udkastet til § 171 d, stk. 1).

Det fremgår af FN’s børnekonventions artikel 12, at myndighederne har pligt til at

inddrage børn i enhver sag, der vedrører barnet, enten direkte, gennem en

repræsentant eller på anden vis uanset dets alder. Der er fastsat regler herom i

barnets lovs § 5.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At det udtrykkeligt præciseres i en kommende vejledning til loven, at

kommunen har pligt til at inddrage barnet i overensstemmelse med barnets

lovs § 5 uanset dets alder.

Den særlige enheds faglige sammenhæng

Det fremgår af lovudkastet, at Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere

regler om sammensætning m.v. af den særlige enhed med ekspertise i grønlandske

sproglige og kulturelle forhold, samt om enhedens viden og kompetencer i forhold

til tværkulturel psykologi og grønlandsk sprog og kultur m.v. (udkastet til § 171 d,

stk. 3).

Instituttet bemærker, at nogle af fagpersonerne i den særlige enhed bør have viden

om komplekse kulturmøder, fordi børn i familier med grønlandsk baggrund i

Danmark, ofte vokser op med krav om at kunne håndtere både dansk og

grønlandsk kultur, sprog osv. Det er ikke sjældent håndteringen af netop mødet

eller sammenstødet/konflikten mellem traditioner og kulturer, der kan gøre det

særligt vanskeligt for et barn at få den rigtige støtte i opvæksten.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At der sikres nødvendig viden om komplekse kulturmøder blandt

fagpersonerne i den særlige enhed.

Behov for evaluering

Instituttet bemærker, at det er relevant at følge op på, hvordan den særlige enhed

under VISO fungerer for både kommunerne og de involverede borgere.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At der foretages en evaluering af den særlige enhed under VISO efter for

eksempel to år med henblik på at sikre, at den fungerer hensigtsmæssigt for

både kommunerne og de involverede borgere.

Instituttet henviser til ministeriets sagsnummer 2025-247.

Med venlig hilsen

Tine Birkelund Thomsen

Juridisk projektchef

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt på mail til p-boerngsm.dk

KL's høringssvar til udkast til lov om ændring af barnets lov (Op-

rettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sprog-

lige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager)

Social- og Boligministeriet har den 3. februar 2025 bedt KL om eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af barnets lov (Op-

rettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og

kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager). Høringssvaret

skal være ministeriet i hænde senest den 17. februar 2025 kl. 10.00.

Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk be-

handlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og

vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været

politisk behandlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT

princippet.

KL har følgende bemærkninger til forslaget:

Generelt

KL finder det positivt, at det med forslaget sikres, at der i konkrete sager

tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for herboende

grønlændere, og at det sker uden brug af standardiserede test. På den

måde sikres det, at undersøgelserne foretages, så herboende grønlæn-

deres sociale, kulturelle og religiøse værdier og skikke beskyttes i hen-

hold til Danmarks forpligtelser efter ILO-konvention nr. 169 af 28. juni

1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater.

Udarbejdelse af en forældrekompetenceundersøgelse (FKU) er ikke

et lovkrav

KL vil henstille til, at lovgiver i forslaget ikke omtaler udarbejdelse af en

FKU som et obligatorisk krav for kommunerne. For det er det ikke. Det er

kommunerne, der i den samlede og helhedsorienterede vurdering af sa-

gen alene vurderer, om der er behov for en sådan undersøgelse.

I dag oplever flere kommuner et krav om at gennemføre flere FKU'er,

både fra Ankestyrelsen og børne- og ungeudvalget — også i sager, der al-

lerede er grundigt belyst. FKU er en indgribende indsats, som kun bør

iværksættes ved behov for at tilvejebringe væsentlig eller ny information

om forældrenes kompetencer. Kravet om FKU giver dog god mening i

adoptionssager.

Dato: 17. februar 202517.

februar 2025

Sags ID: SAG-2025-00601

Dok. ID: 3544331

E-mail

kl.dk

Direkte: 3370 32763370

3276

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

SWeidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dkwww.kl.dk

Side 1 af 4

ISL

Sammensætning af kompetencer i enheden

Det fremgår af bemærkningerne til § 171d, at social- og boligministeren

vil kunne fastsætte nærmere regler om sammensætningen i enheden,

herunder hvilke relevante fagpersoner, autoriserede psykologer og rele-

vante personer med viden og kompetencer i forhold til tværkulturel psy-

kologi og grønlandsk sprog og kultur og andre relevante forhold.

KL ønsker svar på, om de tilsvarende kompetencer forventes at være til-

stede i Ankestyrelsen, så det sikres, at sagen ved en eventuel anke, be-

handles efter de samme indsigter i grønlandsk sprog og kultur.

Den konkrete opgave i enheden

Det er KL's opfattelse, at det i forslaget fremstår uklart, hvorledes den

nye enhed tænkes at ville gennemføre sine opgaver.

Skal opgaven fx udføres ved fysisk fremmøde ude i de enkelte kommu-

ner, ude i hjemmene, hvor familien skal observeres, på skolen, i dagtil-

buddet eller andre steder? Eller forventes børnene, de unge, forældre-

myndighedsindehaveren eller kommende forældre at transportere sig til

enheden?

Fremfinding af igangværende anbringelser

KL gør opmærksom på, at det er en tidskrævende opgave at finde igang-

værende anbringelser frem, hvor barnet, den unge, forældremyndigheds-

indehaveren eller kommende forældre er indenfor målgruppen.

Hvor omfattende opgaven er, vil afhænge af, hvorledes kommunerne er

stillet i forhold til at udfinde sagerne, og om det fx vil kunne ske ved op-

slag i Det Centrale Personregister. Kommunerne registrerer ikke etnicitet

i fagsystemet, som benyttes i børnesager, hvilket vil sige at kommunerne

ikke via træk kan fremfinde igangværende anbringelsessager, hvor et

barn, en ung, kommende forælder og forældremyndighedsindehaver

måtte være født eller opvokset i Grønland. Det betyder, at kommunerne

skal have fat i alle igangværende anbringelser for at finde ud af om bar-

net, den unge, forældremyndighedsindehaveren eller kommende foræl-

dre er omfattet af målgruppen.

Identifikation af igangværende anbringelser, der skal sendes til den

særlige enhed

Det fremgår af bemærkningerne til § 171 b, at kommunens vurdering af,

hvornår der er tale om et barn, en ung, forældremyndighedsindehaveren

eller kommende forældre, der er opvokset i Grønland, beror på flere for-

hold. Ud over bopæl i Grønland skal der lægges vægt på andre former

for længerevarende ophold i Grønland. Disse ophold skal have givet bar-

net, den unge, forældremyndighedsindehaveren eller kommende foræl-

dre en varig tilknytning til grønlandske sociale, kulturelle og religiøse

værdier og skikke. Videre fremgår det, at vurderingen skal foretages med

inddragelse af barnet, den unge, forældremyndighedsindehaveren eller

kommende forældre, og i dialog med den særlige enhed.

Derudover fremgår det af bemærkningerne til § 171c, at kommunen, for-

inden den anmoder enheden om at gennemgå en igangværende anbrin-

gelse, skal gennemgå sagen for af afdække, om der er eller må antages

Dato: 17. februar 202517.

februar 2025

Sags ID: SAG-2025-00601

Dok. ID: 3544331

E-mail:

kl.dk

Direkte: 3370 32763370

3276

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

SWeidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dkwww.kl.dk

Side 2 af 4

at være anvendt en standardiseret test i forbindelse med undersøgelser

og vurderinger i sagen.

KL er i tvivl om kommunens vurderinger af henholdsvis målgruppe og an-

vendelse af en standardiseret test i igangværende anbringelser, er pro-

cesledende beslutninger eller afgørelser, der kan påklages til Ankestyrel-

sen. Herunder også om barnet, den unge, forældremyndighedsindehave-

ren eller kommende forældre kan bede den særlige enhed om en Second

Opion, hvis kommunens vurdering er, at sagen ikke skal sendes til den

særlige enhed, da kommunen vurderer, at den pågældende ikke er om-

fattet af målgruppen og/eller der ikke ses eller antages at være anvendt

standardiseret test. KL vil anbefale, at lovgiver tydeligt beskriver hvilke

rettigheder barnet, den unge, forældremyndighedsindehaveren eller kom-

mende forældre har i disse tilfælde.

Enhedens vurdering af om sagen falder uden for anvendelsesområ-

det

Det fremgår af bemærkningerne til § 171c, at enheden i VISO, jf. §168 i

barnets lov, kan træffe afgørelse om, at en konkret sag falder udenfor an-

vendelsesområdet for den særlige enhed og dermed afslå at foretage en

sagsgennemgang efter den foreslåede § 171c.

KL er i tvivl om, hvorvidt enhedens afgørelse vil kunne indbringes for an-

den administrativ myndighed, eller om der gælder samme regler som for

VISO, herunder at afgørelsen ikke kan påklages til hverken social- og bo-

ligministeren eller en anden administrativ myndighed. Dette fremgår des-

værre ikke helt tydeligt af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Enhedens sammenfattende vurdering i igangværende anbringelser

Det fremgår af bemærkningerne til § 171c, at den særlige enhed i igang-

værende anbringelser, efter gennemgang af relevant sagsmateriale, skal

udarbejde en sammenfattende socialfaglig vurdering af, om forældrekom-

petenceundersøgelser eller psykologiske vurderinger har taget højde for

kulturelle forskelle. Kommunen eller Ungdomskriminalitetsnævnet er for-

pligtet til at inddrage denne vurdering i en samlet helhedsvurdering af

den igangværende anbringelse. Hvis kommunen eller Ungdomskriminali-

tetsnævnet vurderer at enhedens sammenfattende vurdering indeholder

nye oplysninger af betydning, skal sagen genoptages. Ved en ny afgø-

relse om anbringelse skal psykologiske undersøgelser og vurderinger ud-

føres i overensstemmelse med § 171b, hvilket kræver, at kommunen skal

anmode den særlige enhed om en udredning.

KL er tvivl om kommunalbestyrelsen eller Ungdomskriminalitetsnævnet

skal træffe en afgørelse om, at sagen enten genoptages eller ikke genop-

tages. KL vil anbefale, at det tydeligt kommer til at fremgå, om der er tale

om en afgørelse, der kan ankes.

KL ønsker herudover svar på, om barnet, den unge, forældremyndig-

hedsindehaveren eller kommende forældre kan klage over enhedens

sammenfattende vurdering. I dag er det sådan, hvis forældrene ønsker at

klage over en forældrekompetenceundersøgelse eller over den fagper-

son, der har foretaget undersøgelsen, skal de vejledes om, hvilke

(klage)muligheder der er. Herunder vejledes om, at den pågældende kan

Dato: 17. februar 202517.

februar 2025

Sags ID: SAG-2025-00601

Dok. ID: 3544331

E-mail:

kl.dk

Direkte: 3370 32763370

3276

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

SWeidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dkwww.kl.dk

Side 3 af 4

ILL

gøre Psykolognævnet opmærksom på ved at sende en skriftlig henven-

delse, at en autoriseret psykolog ikke har overholdt sine pligter.

Indhentelse af samtykke

Det fremgår af bemærkningerne til § 171b, at det vil være en forudsæt-

ning, at en forældremyndighedsindehaver, en kommende forælder eller

en ung, der fyldt 15 år, giver samtykke til at få bistand til udredning fra

den særlige enhed.

KL bemærker, at det kan være vanskeligt og i nogle tilfælde umuligt for

kommunerne at få samtykke i disse sager. Det gælder fx i de situationer,

hvor forældrene bor i Grønland, er hjemløse eller i øvrigt socialt udsatte.

KL vil derfor anbefale, at lovgiver præciserer, hvor omfangsrige bestræ-

belser kommunen skal gøre sig, for at sikre det fornødne samtykke i de

vanskelige situationer.

KL ønsker herudover svar på, om samtykket er et informeret samtykke,

som skal være tydeligt og ubetinget. KL skal i den forbindelse henvise til

Ankestyrelsens KEN nr. 9991 af 05/12/2023 (Gældende) om informeret

samtykke ved anbringelse.

KL ønsker også svar på, hvorledes kommunerne skal forholdes sig, hvis

den unge, der fyldt 15 år ikke ønsker at give samtykke, men det modsatte

gør sig gældende for forældremyndighedsindehaveren og vice versa.

Genoptagelse efter de nye regler i Barnets lov

KL vil anbefale, at det tydeligt kommer til at fremgå om kommunerne ved

en genoptagelse af en igangværende anbringelse skal anvende de nye

regler i Barnets lov.

Frister for enhedens udredning og vurdering

Det fremgår af bemærkningerne § 171b, at tidsperspektivet for den sær-

lige enheds udredning skal drøftes mellem enheden og den kommunale

børne- og ungerådgiver, med henblik på at sikre overholdelse af fristerne

for gennemførelse af henholdsvis børnefaglige og ungefaglige undersø-

gelser. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse skulle være opmærk-

som på, at der skal udarbejdes en foreløbig vurdering, hvis undersøgel-

sen ikke kan afsluttes inden for fristen, og at undersøgelsen skal afsluttes

snarest muligt derefter.

KL vil kraftigt anbefale, at der løbende følges op på sagsbehandlingsti-

den i den særlige enhed på konkrete sager, og at VISO laver en generel

status, der er offentlig tilgængelig for både kommuner og de berørte fami-

lier.

Dato: 17. februar 202517.

februar 2025

Sags ID: SAG-2025-00601

Dok. ID: 3544331

E-mail

kl.dk

Direkte: 3370 32763370

3276

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

SWeidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dkwww.kl.dk

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

jP 1"( j14 4,e4

Janet Samuel

Udsatte Børn ([email protected])

Christian Bille-Sandø ([email protected])

Høring om forslag til ændring af barnets lov (Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske

sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager)

Sendt:

07-02-2025 15:23

Til:

Fra:

Titel:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til Social- og Boligministeriet

Ministeriet har 3. februar 2025 sendt forslag til ændring af barnets lov i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101

af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller

andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Christian Bille-Sandø

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 86 50

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Bekræft venligst, at denne e-mail er modtaget.

Please confirm receipt of this e-mail.

Social- og boligministeriet

Den 17. feb. 2025

Høringssvar vedr. L 00 Lov til Forslag om ændring af barnet lov - oprettelse af en enhed i VISO mhp.

revurdering og vurdering af grønlandske borgere; voksne, børn og unge. Alternative vurderingsmetoder.

Det er glædeligt, at der er udarbejdet et lovforslag vedr. testning af grønlandske borgere, 6 år efter

spørgsmålet blev rejst første gang.

Det er ligeledes glædeligt at der, i vejledningen til lovforslaget, henvises til FN’s ILO-konvention 169, hvor

staten ønsker at beskytte grønlandske borgere, under henvisning til at grønlandske borgere har status som

et oprindeligt folk. ILO-konventionen blev, til orientering, udarbejdet med henblik på bl.a. at beskytte

oprindelige folkeslag imod bl.a. tvangsassimilation og diskrimination.

Lovforslaget anses som en delvis implementering af ILO-konventionens artikler, hvor etableringen af en

enhed med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur i VISO dog bør ændres. Det uddybes yderligere i

nedenstående.

Udarbejdelsen af lovforslaget bærer desværre præg af manglende viden på anbringelsesområdet, og at der

er taget udgangspunkt i VIVEs rapport

“Anbringelser af børn med grønlandsk baggrund - fra kommunerne”.

Rapporten lider af alvorlige mangler, idet VIVE bl.a. ikke har foretaget en retlig gennemgang af sagsakterne,

afgørelserne, FKU’erne eller lign. Derfor blev der iværksat mangelfulde tiltag/ projekter, der ikke har været

egnet til at imødekomme samtlige udfordringerne med anbringelser af grønlandske børn. Det skal derfor

igen understreges,

at der ikke udelukkende er udfordringer med FKU’er/ psykologundersøgelser i

anbringelsessager, der involverer grønlandske familier. Det uddybes også yderligere i nedenstående.

Til trods for henvisningen til ILO-konventions bestemmelser, sker der stadig ikke involvering af grønlandske

instanser, - aktører, - interessenter m.fl., men udelukkende via høringssvar, hvorfor mange aspekter ikke ses

taget i betragtning i lovforslaget.

Nedenstående høringssvar tager udgangspunkt i

1. bemærkninger til de enkelte bestemmelser og vejledningen,

2. Generelle bemærkninger til lovforslaget

3. Forslag til yderligere implementering af ILO-konvention

4. Oplistning af fejl og mangler i VIVEs rapport og de mangelfulde indsatser, der er iværksat på

baggrund heraf.

SILA360

Tina Naamansen

Formand

Najannguaq Dalgård Christensen

Næstformand

Indhold

Bemærkninger til lovforslaget

...........................................................................................................................

Til § 171 a – VISO, én instans får ”eneret” på definitioner og vurderinger.

...............................................

Til § 171 b.

.................................................................................................................................................

2.1.

stk. 1 - første del ” Overvejer at anbringe”.

......................................................................................

2.2.

stk. 1 - anden del: En grønlænder er en person, der er ”født eller opvokset i Grønland” - en

bureaukratisk identitetsmarkør

.....................................................................................................................

2.3.

stk. 1 – tredje del: Sager skal overføres til VISO, såfremt en instans vil have foretaget vurderinger,

”der ellers kunne være foretaget ved en standardiseret psykologisk test”

...................................................

3. Til § 171 c: adoptioner og videreførte anbringelser er ikke omfattet revurderinger, idet de ikke er

“igangværende”

...............................................................................................................................................

3.1. Fakta om tvangsadoptioner/ frivillige adoptioner

................................................................................

3.2. Fakta om videreførte anbringelser – tilknytningsundersøgelser

..........................................................

3.1. til § 171 c, stk 1, 2. pkt – FKU’er/ psykologundersøgelser bør ugyldiggøres, det skal ikke vurderes,

hvorvidt de er misvisende

...........................................................................................................................

3.1.1. Adgang til højt specialiseret juridisk bistand, før sagen overdrages til VISO

.................................

4. Øvrige fokuspunkter

....................................................................................................................................

4.1. Praksis ifm. frivillige anbringelser - typiske mangler

............................................................................

4.2. Etablering af ”Rådet for grønlandske borgere” – løbende implementering af ILO-konventionen

.......

4.3. Muligheden for anbringelser og adoptioner til Grønland

....................................................................

4.4. At det sikres at de grønlandske anbragte børn bevarer deres kulturelle ophav en meningsfuld relation

til familien i Grønland og Grønland som samfund

.......................................................................................

4.5. VIVE’s rapport er mangelfuld - begrænsede data har medført mangelfulde tiltag.

.............................

4.5.1. Mangelfulde tiltag, der er iværksat pba. VIVEs mangelfulde rapport

...........................................

Øvrige etniske minoriteter, anden etnisk herkomst end grønlandsk.

.....................................................

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets bestemmelser jf. ordlyden sammenholdt med vejledningen.

1. Til § 171 a – VISO, én instans får ”eneret” på

definitioner og vurderinger.

Ordlyd

”§ 171 a. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation opretter en særlig enhed med ekspertise

i grønlandske sproglige og kulturelle forhold.”

Ift. lovforslaget stiller SILA360 sig kritisk overfor konstellationen, hvor VISO skal varetage samtlige opgaver

inden for anbringelsesområdet ifm. grønlandske familier, børn og unge og derved får status som havende

”ekspertise i grønlandske og sproglige og kulturelle forhold”.

Det findes ikke retssikkerhedsmæssigt

betryggende, at én dansk institution, hvis vurderinger i øvrigt ikke kan påklages (jf. øvrig bestemmelse),

opnår ”eneret” på spørgsmålet om grønlændernes normer, grønlandske familier, børn og unge, samt

forældrekompetencer, er meget vigtige spørgsmål, for grønlændere og det grønlandske samfund.

Det er bekymrende, idet det erfaringsmæssigt er konstateret, at danske velfærdsarbejdere, offentlige

organer og institutioner, har en tendens til at definere “grønlandskheden” efter de gængse fordomme,

selvom den grønlandske kultur, værdier og normer er mangfoldig. Det kan ligeledes konstateres, at

grønlændere puttes i ‘fikserede kasser’, og stemmer det ikke overens med den danske forståelse af en given

norm, tillægges grønlændere og den grønlandske kultur ofte negative træk.

Det er konstateret, at VISO (via Dansk Psykologforening) efterspørger grønlandsktalende psykologer,

psykologer, der har befundet sig i Grønland, psykologer, der har erfaring med testtilpasning m.m. allerede

før lovforslaget forelå. Der bør på nuværende tidspunkt være en større forståelse for, at det er et meget

nuanceret og omfangsrigt ansvarsområde, som VISO påtænkes pålagt.

VISO vil blive retningsgivende og bestemmende ifm. rammerne for metoder/ vurderinger, der på sigt også

vil finde anvendelse i Grønland. Derfor bør grønlandske myndigheder, instanser, aktører m.fl. fra Grønland

og Danmark deltage i arbejdet, hvor arbejdet også skal forankres i Grønland.

I anbringelses- og adoptionsprocessen skal de grønlandske forældre have muligheden for at udtrykke sig og

modtage information på deres ”følelsessprog” og med de nuancer, mimik, kropssprog m.m. der følger.

Enheden bør indrettes hensigtsmæssigt med respekt for det grønlandske sprog og kultur, idet anbringelser

er en meget indgribende foranstaltning. Det frarådes på det kraftigste at samtaler med grønlandsktalende

forældre m.fl. foretages gennem tolk, idet det erfaringsmæssigt går for meget tabt i samtalen. Det er

bemærket at der er afsat midler til kompetenceudvikling af grønlandske tolke, hvilket er positivt, men kun i

andre henseender.

‘Hidtil har ”forældrekompetencer” bl.a. været skematiseret og opstillet i en vestlig kontekst og ved brug af

tests, til stor skade for de grønlandske familier. Med den påtænkte konstellation jf. lovforslaget, gentages

denne risiko, hvor VISO opnår ”eneret” til at foretage vurderinger og definere bl.a. ”grønlandske normer”.

Det ses ikke tilstrækkeligt, at der er påtænkt tilknyttet grønlandske/ grønlandsktalende psykologer til

enheden. Det skyldes at der vil eksistere et almindeligt over/underordensforhold, hvor ledelsen i VISO vil

have den afgørende beføjelse til at træffe beslutninger, som kan få en stor betydning for de grønlandske

familier fremadrettet. Både i Danmark og Grønland.

Det skal haves i erindring, at det er 6 år siden at spørgsmålet om udfordringerne med de psykometriske

tests/ FKU’er blev rejst, hvilket har været en alt for langvarig proces. Afgørende retssikkerhedsmæssige og

menneskeretlige spørgsmål har været tilsidesat til fordel for ”almindelig praksis”, hvor anbringelsespraksis

ukritisk har været anvendt på grønlandske familier – til trods for adskillige henvendelser fra SILA360,

adskillige anbefalinger fra Institut for Menneskerettigheder og FN herom.

Grønlands regering blander sig typisk ikke i interne danske anliggender, mens regeringen i Danmark ikke

foretager sig ikke noget, før den grønlandske regering anmoder herom. Reaktionerne på et meget alvorligt

område om tests, anbringelser og adoptioner af grønlandske børn, har derfor været behandlet med rettidig

omhu. Der er i stedet blevet iværksat tiltag og lappeløsninger, der ikke har været egnet til at imødekomme

de massive retssikkerhedsmæssige udfordringer ifm. anbringelser og adoptioner af grønlandske børn i

Danmark. Det vil der fortsat ikke være med den nuværende påtænkte konstellation i VISO.

Der synes pt. ikke at have været taget stilling til, hvorvidt testtilpasningen skal iværksættes, hvor det dog

forventes at testtilpasningen kommer i udbud og at testtilpasningen herefter iværksættes snarest muligt,

idet tests også anvendes i fx psykiatrien m.fl. Det er ikke retssikkerhedsmæssigt betryggende, hvis det

påtænkes at VISO både skal gennemføre en evt. testtilpasning, udmønte vurderingerne, evt. validere/

falsificere tidligere foretaget FKU’er eller testning af børn (uddybet i øvrigt afsnit), men som samtidig ikke

kan påklages.

Det anbefales:

1. At konstellationen med VISO ændres – og at loven stiller krav til, at der skal ske forankring hos de

grønlandske instanser/ myndigheder i Grønland, som ligestillede instanser, fx Socialstyrelsen i

Grønland og hvor Grønland bør have den afgørende beføjelse ifm. beslutninger,

2. At der nedsættes en bred arbejdsgruppe/ følgegruppe – som løbende deltager i VISOs arbejde.

Arbejdsgruppen kunne bestå af repræsentanter fra grønlandske myndigheder, instanser og

grønlandske aktører i Grønland og Danmark m.fl.,

3. at det udelukkende er grønlandsktalende personale, der foretager samtaler med grønlandske

borgere og foretager de endelige vurderinger,

4. At testtilpasningen sættes i udbud og iværksættes snarest muligt,

5. At finansieringen af VISO’s enhed forekommer relativt højt, ift. de relativt få sager, der er omfattet

af lovforslaget - ca. 35 mio. kr. årligt over 3 år, og derefter ca. 25. mio. kr. årligt, hvorfor der bør

redegøres for beløbets beregning.

2. Til § 171 b.

Ordlyden:

Stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal

i sager, hvor det overvejes at anbringe et barn eller en ung uden for

hjemmet fra en familie,

hvor barnet, den unge, en kommende forælder eller en

forældremyndighedsindehaver

er født eller opvokset i Grønland,

og hvor der som led i en undersøgelse eller

vurdering efter §§ 22, 27, § 51, stk. 1, nr. 2, i denne lov eller efter § 31 eller § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet indgår en psykologisk undersøgelse eller vurdering af et barn, en ung,

en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver, som ellers kunne være foretaget ved en

standardiseret psykologisk test,

i stedet for en sådan test anmode den særlige enhed med ekspertise i

grønlandske sproglige og kulturelle forhold om udredning efter § 166.

Stk. 2. Udredningen efter stk. 1 skal sammenfattes i en konklusion, som skal indgå i grundlaget for

kommunalbestyrelsens, børne- og ungeudvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

2.1. stk. 1 - første del ” Overvejer at anbringe”.

Ordlyden:

”Kommunalbestyrelsen skal i sager, hvor det overvejes at anbringe et barn eller en ung…i stedet for sådan

en test anmode den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold om

udredning efter §166”

Ordlyden og vejledningen synes at være i direkte modstrid, idet der i vejledningen henvises til ILO-

konventionen og beskyttelsesbehovet af grønlændere som et oprindeligt folk.

Der

skal være realisme i

lovforslaget ift. til nuværende praksis.

Når en kommune ”overvejer” at anbringe et barn, så er børn/ unge, der allerede er anbragte ikke omfattet

af lovforslaget- fx de børn, der er frivilligt anbragte. Dvs. at sager om frivillige anbringelser pr. definition ikke

er omfattet af lovforslaget, idet sager om frivillige anbringelser sjældent indeholder FKU’er/

psykologundersøgelser.

De problemstillinger der opstår, er;

1) For det første

behøver en kommune ikke at iværksætte en FKU/ psykologundersøgelse jf.

nuværende praksis – hverken i frivillige eller tvangsmæssige anbringelser. Ordlyden er åben for at

kommunerne har mulighed for at vurdere, at en sag ikke skal overdrages til VISO. VISO mister da sin

betydning. Det er kommunerne, der egenhændigt skal vurdere, hvilket materiale, der er relevant at

inddrage i en anbringelsessag jf. det ”socialfaglige skøn”.

VISO bør derfor også være et tilbud for forældrene, idet kommunerne kan vurdere, at en sag ikke er

omfattet af loven, hvilket ikke er tilrådeligt ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning.

2) For det andet

vil barnet, når kommunerne iværksætter en tvangsmæssig anbringelse, hvis

samtykket til en frivillig anbringelse trækkes (familien/ barnet ønsker hjemgivelse), ikke være en

”overvejelse af at anbringe et barn”, idet barnet allerede er anbragt. I de tilfælde hvor en kommune

iværksætter en tvangsmæssig anbringelse, hvor kommunen “ændrer” en sag fra en frivillig

anbringelse til en tvangsanbringelse, ikke være omfattet og skal ikke nødvendigvis overdrages til

VISO – kommunen kan vurdere, at det ikke er nødvendigt at foretage yderligere undersøgelse ifm.

en tvangsmæssig anbringelse jf. lovforslaget og nuværende praksis.

3) For det tredje

anvendes FKU’er m.fl. oftest kun til at understøtte tvangsmæssige anbringelser,

anbringelser før fødsel, videreførte anbringelser (tilknytningsundersøgelse) eller til adoptioner. Når

en familie/ barn jf. praksis i dag trækker samtykket til en frivillig anbringelse, kan en kommune

iværksætte en tvangsmæssig anbringelse - først da vil FKU/ psykologundersøgelse typisk blive

iværksat for at underbygge nødvendigheden af en tvangsmæssig anbringelse. Det giver også en

indikation, at der tillægges en enorm stor vægt på disse undersøgelser.

4) For det fjerde

indeholder sager om frivillige anbringelser typisk ikke en FKU/ psykologundersøgelse,

og er pr. definition i forvejen ikke omfattet af revurderingerne jf. lovforslaget. 80 % af de

grønlandske anbragte børn er baseret på frivillige anbringelser (sidste off. tal), hvorfor VISO har

foretaget en overbudgettering ift. den påtænkte indsats.

5) For det femte

kan tvangsanbringelser være sket uden FKU/ psykologundersøgelser, i meget grelle

tilfælde hvor der fx er sket vold, overgreb m.m., men der er relativt få sager der omhandler disse

eksempler.

Det antages, at formuleringen af bestemmelsen i lovforslaget er baseret på en bredere misforståelse af

praksis. Mange udenforstående tror netop fejlagtigt, at psykologer har et stort aftryk i anbringelsessager

generelt og i vurderingen af ”barnets tarv”, at alle sager derfor er underbygget med FKU’er/

psykologundersøgelser. Opfattelsen synes logisk , idet anbringelser er en meget alvorlig og indgribende

foranstaltning.

Der er ingen holdepunkter i vejledningen for, hvorvidt de nuværende frivillige anbringelser, som kommunen

ændrer til tvangsmæssige anbringelser, når et samtykke er trukket, er omfattet. Det synes at være en

overset problematik, men vil skabe forvirring i kommunerne, hvorfor præciseringer herom er påkrævet.

Til orientering behandles anbringelsesgrundlaget i frivillige anbringelser ikke ved børneungeudvalg,

Ankestyrelsen eller ved Domstolene. Der er udelukkende tilknyttet advokatbistand i frivillige

anbringelsessager ved evt. samværsafgørelser.

Det anbefales;

1. At Socialministeriet og VISO undersøger den nuværende praksis yderligere og grundigere,

2. At det skal fremgå af loven at kommunerne fremadrettet (efter lovens ikrafttræden), skal sende

samtlige sager om påtænkte anbringelser af grønlandske børn til VISO, på grund af

omstændighederne med nuværende praksis - og uanset om en anbringelse er frivillig eller

tvangsmæssig,

3. at det skal fremgå af loven, at ligeså snart en familie/ et barn trækker samtykke til den frivillige

anbringelse (ønsker hjemgivelse), men hvor kommunen vurderer at barnet fortsat skal være anbragt

og derfor iværksætter en tvangsmæssig anbringelse, også skal overdrages til VISO. Det bør kunne

ske løbende. Det kan ikke være intentionen, at disse sager udelukkes fra at blive vurderet af VISO,

blot fordi familien, barnet eller den unge har accepteret en frivillig anbringelse.

4. At familierne også skal kunne henvende sig til VISO. Kommunerne har en egenhændig beføjelse til

at vurdere, at en sag, der vedrører anbringelser af et grønlandsk barn, ikke skal sendes til VISO til

vurdering og herefter, hvorvidt sagen skal genbehandles. Enheden i VISO er netop er etableret mhp.

at opnå ekspertise med grønlandsk kultur og sprog m.m. for at der skal ske en mere korrekt

vurdering af de grønlandske familiers ressourcer og udfordringer – mhp. en højere grad beskyttelse

af de grønlandske familier,

5. At der fremgår overgangsbestemmelser i loven, idet der i adskillige år, vil være behov for en

overgangsperiode efter lovens ikrafttræden – i teorien 18 år, idet familier/ børn kan trække

samtykket til en frivillig anbringelse løbende, hvis pkt. 3 respekteres.

6. At det præciseres i lovtekstens ordlyd eller i vejledningen, hvis det er hensigten, at frivillige

anbringelser, hvor samtykket hertil trækkes og hvor kommunen som en konsekvens heraf

iværksætter en tvangsmæssig anbringelse, ikke skal være omfattet samt, at det præciseres, at det

alene er kommunens vurdering, hvorvidt en sag skal overdrages til VISO. Det er dog ikke tilrådeligt.

2.2. stk. 1 - anden del: En grønlænder er en person, der er ”født eller

opvokset i Grønland” - en bureaukratisk identitetsmarkør

Socialministeriet har identificeret en grønlænder som en borger, der er

”født eller opvokset i Grønland”.

Grønland har der været årtiers tradition for ikke at identificere en grønlænder. Det skyldes frygten for at

ekskludere borgere fra at være grønlændere.

VIVE har også i rapporten

”anbragte børn med grønlandsk baggrund i Danmark – fra kommunerne”,

anvendt disse markører, hvorfor VIVE udelukkende har taget udgangspunkt, hvorvidt forældre eller blot én

af forældrene var født i Grønland. VIVE har redegjort for, at VIVE ikke vidste, hvorvidt 2. generation af

grønlændere i Danmark, altså grønlændere, der har født deres børn i Danmark, som derefter har født børn i

Danmark, identificerede sig som grønlændere. VIVE undersøgte ikke spørgsmålet yderligere, men

definerede en grønlænder, for at konkretisere og afgrænse eller begrænse VIVEs opgave.

Indtil det grønlandske samfund evt. måtte have drøftet og evt. besluttet identitetsmarkører, der definerer

en grønlænder, anbefales det, at identifikationen af en grønlænder tager udgangspunkt i de øvrige

rettigheder iht. ILO-konventionens artikler om ‘selvidentifikation’.

Det anerkendes, at der er behov for at kunne identificere en grønlænder ift. de, i lovforslaget definerede

opgaver, men er identitetsmarkører, der som udgangspunkt ikke bør drøftes, træffes beslutning om eller

defineres af Folketinget, og som giver danske myndigheder og instanser beføjelse herom.

Hvorvidt ‘retten til selvidentifikation’ kan frygtes misbrugt eller kan besværliggøre myndighedernes eller

instansernes udførelse af definerede opgaver, bør ikke blive en strukturel barriere for en borger, der

identificerer sig som grønlænder. De grønlandske borgeres rettigheder jf. ILO-konventionens kollektive og

individuelle rettigheder om ‘selvidentifikation’, bør gå forud for ministeriets eller de danske myndighedernes

behov for at definere en grønlænder, som et led i en forvaltningsmæssig udøvelse af en opgave defineret

ved lov.

I VIVEs rapport er det oplyst at 398 børn med grønlandsk baggrund er anbragte i Danmark (pr. 25. maj

2022). Altså anbragte børn med en eller to grønlandske forældre, men kun til og med 2. generation. Antallet

af anbragte børn med grønlandsk baggrund i 3. og 4. led/ generation bør undersøges, for at vurdere,

hvorvidt der er et beskyttelsesbehov, selvom 3. eller 4. generations grønlændere tilsyneladende ikke

anerkendes som grønlændere. I Danmark opereres der omvendt med pt. ‘7. generations indvandrere’, mens

grønlændere påtænkes elimineret efter 2. generation ved lov, men tilsyneladende uden dybere overvejelser

herom, udover en bureaukratisk definition.

Såfremt en grønlandsk borger, ’bureaukratisk set’, ikke anses som værende grønlænder eller ikke

identificerer sig som “en grønlænder”, og altså ikke falder ind under definitionen i lovforslaget, eller hvis

den anden forælder er dansk, antages det, at vurderingen af forældrekompetencer fortsat skal foretages

efter den hidtidige praksis med tests, tilpasset det danske samfund og som er valideret i den danske

population. Dette bør præciseres.

Uanset ses der udfordringer med de pgl. foreslåede identitetsmarkører;

1) Der ses ikke at være taget højde for, at bl.a. mange studerende føder børn under studieophold i

Danmark - hvis en grønlandsk studerende bosat i Danmark, ønsker at føde sit barn/ børn i Grønland,

skal den studerende betale alle omkostninger forbundet hermed; flybilletter, lægekonsultation,

lægebehandling, ophold på hospital m.m., idet vedkommende har folkeregisteradresse i Danmark

og er derfor udelukkende omfattet akutte situationer/ skadestue jf. de nordiske aftaler på

sundhedsområdet. Mange studerende føder derfor i Danmark, selvom de er omfattet af den

grønlandske uddannelsesordning. Disse spørgsmål bør drøftes yderligere, og er af hastende

karakter, såfremt de foreslåede identitetsmarkører påtænkes anvendt,

2) Der ses ikke at være taget højde for de adskillige hundrede børn, der anbringes i Danmark i

adskillige år, og som derfor end ikke har en reel mulighed for en ”opvækst” i Grønland. Mange

familier har givet udtryk for, at de ikke har ønsket at bo i Danmark i længere tid – flere med

anbragte børn er taget til Danmark ifm. studier – mange ønsker herefter ikke at returnere til

Grønland, men ”sidder fast” i det danske samfund uden formål, idet deres barn/ børn er anbragte.

Det anbefales;

1. at en grønlænder i loven defineres som en person, der identificerer sig som grønlænder iht. retten

til selvidentifikation jf. art. 1, nr. 2 iht. ILO-konventionens artikler. Som endelig evt. kan defineres,

når/ hvis Grønland som samfund har besluttet, hvorvidt der skal være identifikationsmarkører og

hvilke disse er.

2. At der fremadrettet gøres tiltag til at omfatte børn født under studier og anbragte børn inkluderes

og ikke ekskluderes i definitioner, der vedtages ved lov.

2.3. stk. 1 – tredje del: Sager skal overføres til VISO, såfremt en instans

vil have foretaget vurderinger, ”der ellers kunne være foretaget

ved en standardiseret psykologisk test”

Bestemmelsen er behæftet med store retssikkerhedsmæssige udfordringer for de grønlandske familier;

Der er ofte den misforståelse, at anbringelsessager ved kommunen m.fl. udelukkende underbygges og

foretages med ”standardiserede tests” – altså FKU’er/ psykologundersøgelser.

Det er fåtallet, idet der sjældent anvendes FKU’er eller lign. hvis familien samtykker til en frivillig anbringelse

(se afsnittet om ”Fakta om frivillige anbringelser”), hvor samtykket til en frivillig anbringelse oftest ikke er et

”informeret samtykke”.

Det skal

igen understreges,

at FKU’er/ psykologundersøgelser mv. sjældent anvendes til andet end at

underbygge en TVANGSanbringelse (hvis forældre nægter at samtykke til en frivillig anbringelse, eller

trækker samtykket til en frivillig anbringelse tilbage – beder om hjemgivelse). Kommunerne behøves reelt

ikke, men kan iværksættes af kommunen, hvis den frivillige anbringelse hviler på et vagt grundlag. Dog

anvendes tests obligatorisk i adoptionssager, idet kommunerne har behov for en prognose for, hvorvidt

forældrene kan udvikle forældrekompetencer på sigt.

Med det in mente, kan kommuner og deslige præge vurderingen i retningen af, at det i en given sag ikke

vurderes nødvendigt, at der foretages en vurdering af ”forældrekompetencer”/ psykologundersøgelser –

det skyldes at det alene fx er en kommune, der egenhændigt vurderer, hvad der er relevant ift. materialet

der skal anvendes i en anbringelsessag.

En anbringelsessag behøver, med andre ord, ikke at være underbygget af en FKU jf. nuværende praksis.

Alle anbringelsessager - frivillige som tvangsmæssige - bør sendes til VISO, idet det forekommer

mærkværdigt, at der etableres en enhed, med

”ekspertise i grønlandske sprog og kulturelle forhold”,

men

som kun skal anvendes i et begrænset omfang (i sager om tvangsanbringelser og adoption). Det er erkendt,

at bl.a. kommunerne m.fl. ikke har de fornødne kompetencer til, at foretage en troværdig vurdering af

grønlandske familier, hvorfor det jo må antages, at kommunerne heller ikke har de fornødne kompetencer

til at vurdere, de grønlandske familiers ressourcer, udfordringer eller, hvorvidt det er i barnets tarv at blive

anbragt.

Det skal haves i erindring, at der i anbringelsessager – især de frivillige anbringelser - sjældent er andre

faggrupper involverede end; socialrådgivere, socialpædagoger eller lign. som åbenlyst ikke har ”ekspertise i

grønlandske sproglige og kulturelle forhold”.

Det skal

igen understreges,

at der ikke udelukkende er udfordringer med FKU’er/ psykologundersøgelser,

vurderinger eller lign., men at der er alvorlige retssikkerhedsmæssige udfordringer forbundet med den

nuværende anbringelsespraksis og - procedure. Derfor er der et stort beskyttelsesbehov.

Det anbefales;

1. At det indføres i loven, at VISO skal anvendes i alle sager hvor en kommune ”overvejer” at anbringe

et grønlandsk barn, uanset om der ville være brugt en standardiseret psykologisk test eller ej – altså

uanset om det er en frivillig anbringelse, tvangsanbringelse, adoption, videreført anbringelse

(tilknytningsundersøgelse) eller lign. Det skyldes, at kommunerne ikke har de fornødne

kompetencer til at vurdere de grønlandske familiers ressourcer, udfordringer eller

”det grønlandske

barns tarv”,

når de ikke har ”ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold”. Det er netop

grunden til, at der er oprettet en enhed i VISO.

At de retssikkerhedsmæssige aspekter i og formålet med ILO-konventionen er en

udvidet

beskyttelse

af oprindelige folkeslag, hvor der netop er et stort behov for en udvidet beskyttelse i

anbringelsespraksis ifm. de grønlandske familier.

3. Til § 171 c: adoptioner og videreførte anbringelser er

ikke omfattet revurderinger, idet de ikke er

“igangværende”

Ordlyden;

§ 171 c.

Kommunalbestyrelsen skal anmode den særlige enhed med ekspertise i grønlandske

sproglige og kulturelle forhold om at gennemgå alle igangværende anbringelser……

Det er kun “igangværende anbringelser”, der er omfattet af lovforslaget, hvorfor adoptionssager eller

videreførte anbringelser (barnet, den unge er anbragt til det fyldte 18 år) ikke omfattes.

Der fremgår ingen yderligere forklaring på, hvorfor adoptioner og videreførte anbringelser ikke er omfattet

af lovforslaget, som altså anses ”afsluttede” fra et juridisk synspunkt.

Der bør i disse situationer også tages udgangspunkt i ”det grønlandske barns tarv” og de grønlandske børns

rettigheder iht. ILO-konventionen.

3.1. Fakta om tvangsadoptioner/ frivillige adoptioner

Det ses som en menneskeretligt og forvaltningsmæssigt problematisk, at der sker adoptioner af grønlandske

børn;

1) Institut for Menneskerettigheder har anbefalet, at grønlandske børn ikke frigives til bortadoption,

men at der findes alternativer til adoptioner. Adoptioner af grønlandske børn sker alligevel i

stigende grad i Danmark, både før og umiddelbart efter fødslen, hvor FKU’erne tillægges afgørende

vægt.

2) at det med lovforslaget er erkendt at testresultater fra tests, der ikke er tilpassede eller validerede i

den grønlandske befolkning og ikke er anvendelige, hvor der i adoptionssager netop (også) tillægges

afgørende vægt på FKU’er.

3) FN har ytret bekymring om at dansk anbringelsespraksis ukritisk anvendes på grønlandske familier

og har siden 2023 opfordret til at praksis revurderes,

4) at der forvaltningsmæssigt ikke tidligere har været tilstrækkelig opmærksom på udfordringerne med

ikke-kulturtilpassede tests tidligere, hvor der ved domstolene pt. ses en ændring i praksis, hvor

genbehandlingsfrister nedsættes til �½ år, normal praksis er 3 år ved genbehandlinger. Ankestyrelsen

fastholder testresultaternes validitet d.d. og tilskynder kommunerne til at erindre tolkebistand når

etniske minoriteter testes, idet tolkebistand, jf. Ankestyrelsen er medvirkende til at validere

testresultaterne(?).

Derfor forekommer det mærkværdigt, at adoptionssagerne ikke er omfattet af lovforslaget.

I praksis skal kommunerne, ved en adoption, ‘sandsynliggøre’ at forældrene har varigt nedsatte

forældreevner som ikke kan udvikles på sigt og som ikke kan afhjælpes med støtte i hjemmet.

Psykologerne har derfor vurderet prognoserne for de pågældende grønlandske forældres mulighed for at

udvikle forældrekompetencer på sigt, og som altså har været vurderet til at være ikke-eksisterende. Idet der

hidtil er anvendt tests, der ikke er tilpasset eller valideret i den grønlandske population, er det åbenlyst, at

de grønlandske forældre (og børn) bl.a. oftest vurderes til at være ‘kognitivt udfordrede’ og dermed til at

have ’indlæringsvanskeligheder”, at have en lav mentalisering-og refleksionsevne.

Det medfører åbenlyst både en ringe vurdering af de nuværende forældrekompetencer, men også en ringe

prognose for at de pgl. grønlandske forældre kan udvikle deres forældrekompetencer på sigt.

I sager vedr. tvangsbortadoption tillægges der (også) afgørende vægt på forældrekompetenceundersøgelser

ved domstolenes afgørelser om, at de grønlandske børn skal frigives til adoption.

Det er yderst sorgfuld situation de berørte forældre til tvangsadopterede børn er i ifm. lovforslaget, idet de

er udmærket er klar over, at der er foretaget vurderinger af deres forældrekompetencer med tests, som de

pr. definition har klaret sig dårligere i. Der er behov for en rimelig vurdering og afklaring for disse familier,

hvor der, i disse sager, bør etableres samkvemsret. Også af hensyn til det

”grønlandske barns tarv”

barnets rettigheder som omfattes af oprindelige folks rettigheder – det vil uanset være problematisk, hvis

det grønlandske barn fratages rettigheder ved adoption. Dette bør uanset drøftes.

Det skal til orientering oplyses, at der ikke længere sker adoptioner ud af Grønland, pga. tidligere historie,

hvor adoptioner i Grønland udelukkende kan ske med samtykke, hvorefter adoptionerne typisk er åbne.

3.2. Fakta om videreførte anbringelser – tilknytningsundersøgelser

Ved videreførte anbringelser skal forstås, at en anbringelsessag ikke tages op til genbehandling, hvorfor

barnet/ den unge anbringes til det fyldte 18 år, hvor der ikke er mulighed for at barnet hjemgives.

Mht. til tilknytningsundersøgelser, fremgår der ikke noget herom i lovforslaget ifm. vurderingen af

tilknytningen mellem forældre og børn. Tilknytningsundersøgelser bruges typisk når en kommune ønsker at

iværksætte en videreført anbringelse.

Det udgør en særskilt problematik:

For det første

konkluderede VIVE jf. rapporten (2022), at grønlandske børn, for anbringes oftere,

anbringes i signifikant længere tid, og som ikke kunne forklares med socioøkonomiske

betragtninger,

for det andet

har grønlandske forældre og børn mindst samvær med deres forældre under

anbringelsen sammenlignet danske anbragte børn, hvor de grønlandske børn distanceres fra deres

grønlandske kultur, sprog og ophav.

For det tredje

anvendes der også her ikke kultur-og sprogtilpassede psykologiske vurderinger til, at

vurdere barnets tilknytning, om den er størst hos forældre eller plejeforældre. Mange

tilknytningsundersøgelser udarbejdes, i en periode, hvor der ofte er meget lidt samvær mellem

forældre og børn, hvor samværet har været minimalt - i nogle sager udelukkende 45 min./

måneden.

Der udarbejdes derfor ofte tilknytningsundersøgelser under uhensigtsmæssige kår, idet der forud for

tilknytningsundersøgelserne ofte slet ikke har været en meningsfuld tilknytning mellem de grønlandske

forældre og barnet.

Den typiske tendens for de grønlandske familier er, at samværet med deres børn, gradvist reduceres når

børnene er anbragte, også i de frivillige anbringelser - fx vil barnets reaktioner efter samvær med sine

biologiske forældre, ofte medføre en reducering af samvær/ eller en afbrydelse af samvær i �½ år, idet

plejeforældre ikke kan regulere barnet. Det vurderes ofte, at det er i barnets tarv, at barnet får ro, selvom

barnets reaktioner kan skyldes afsavn til sine forældre og hvor det kan undre, at plejeforældrene, som kan

have haft børnene i længst tid, ikke kan regulere børnene.

Hvis det pågældende barn har været anbragt pba. en FKU/ psykologundersøgelse og samvær er vurderet på

baggrund heraf, præges sagerne typisk hen imod en videreført anbringelse. Antallet er ikke muligt at få

oplyst.

Der gøres opmærksom på, at mange fejlagtigt har den opfattelse, at testresultaterne er valide, hvis

respondenten kunne (nok) dansk, hvis der var tilknyttet tolk eller lign m.m. hvilket er en forkert opfattelse.

Det anbefales:

1. At adoptionssagerne også omfattes af lovforslaget – det er erkendt, at testene ikke er valide, hvor

der i adoptionssager tillægges afgørende vægt på FKU’er/ psykologundersøgelser.

2. At videreførte anbringelser også omfattes af lovforslaget – idet den ”oprindelige” anbringelse kan

hvile på en FKU og en tilknytningsundersøgelse, der er udarbejdet trods manglende validitet og

ringe samværsvilkår,

3. At det præciseres, hvorvidt det grønlandske adopterede barn mister sin status som “grønlænder”/

sit oprindelige folkeslag, og dermed de rettigheder som tilkommer dem,

4. At der iværksættes en konference, med deltagelse af repræsentanter fra børneungeudvalg,

Ankestyrelsen m.fl. deltager, idet de forvaltningsmæssige udfordringer med tests m.fl. pt. ikke er

kendte for disse instanser.

3.1. til § 171 c, stk 1, 2. pkt – FKU’er/ psykologundersøgelser bør

ugyldiggøres, det skal ikke vurderes, hvorvidt de er misvisende

Der ses alvorlige udfordringer med legitimiteten ifm. vurderingen, hvorvidt sager skal genbehandles.

Ordlyd:

”Finder den særlige enhed, at anvendelsen af en standardiseret psykologisk test har ført til en misvisende

vurdering, skal den særlige enhed udarbejde en sammenfattende vurdering af dette til brug for

kommunalbestyrelsens eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af, om afgørelsen om anbringelse skal

genoptages.”

Det bør fremgå af loven, at psykologundersøgelser, foretaget af forældre og børn, skal ugyldiggøres og

oplysningerne herfra skal slettes fra samtlige sagsakter.

På den ene

side har Socialministeriet anerkendt, at testene/ testresultaterne er tvivlsomme

når de anvendes på grønlandske borgere og har jo medført indeværende lovforslag, for at

imødekomme udfordringerne med testningen/ testresultaterne.

På den anden

side skal VISO foretage en vurdering af, hvorvidt ”en psykologisk test har været

misvisende”, hvilket er modstridende ift. første punkt. Først derefter skal VISO udarbejde en

sammenfattende vurdering, hvis VISO mener, at testresultaterne har været misvisende.

Det skal

igen understreges,

at INGEN af de anvendte tests er tilpasset til eller validerede i den grønlandske

population, hvorfor testresultaterne pr. definition vil være misvisende. Ordlyden i lovforslaget tyder på, at

VISO skal validere eller falsificere et testresultat fra en given test og vurdere, hvorvidt det har medført at

“en

standardiseret psykologisk test har ført til en misvisende vurdering”.

En standardiseret psykologisk test, anvendt på en grønlandsk borger, vil pr. definition være misvisende.

Til orientering har psykologer, advokater, Ankestyrelsen m.fl. igennem flere år ikke været opmærksom på

den manglende anvendelighed af tests på grønlandske borgere. Der foreligger afgørelser herom fra

menneskerettighedsdomstolen, Psykolognævnet (under Ankestyrelsen). Det er bemærket, at flere

psykologer og bl.a. Ankestyrelsen har den fejlagtige opfattelse, at testresultater er valide, såfremt der er

anvendt tolkebistand, og hvis respondenten kan dansk, hvis respondenten har boet i Danmark i en årrække,

hvilket ikke er korrekt. Det skal

igen understreges,

at afgørende for testenes og testresultaternes validitet og

anvendelighed på en grønlandsk population, beror på at testene er tilpassede og validerede.

Fremgangsmåden er mærkværdig jf. lovforslagets § 171 c – det bagudrettede aspekt i lovforslaget, idet

konstellationen medfører alvorlige retssikkerhedsmæssige udfordringer.

Jf. lovforslaget m.m. er den umiddelbare fremgangsmåde, at:

1) Kommunen screener om den pgl. familie er omfattet af definitionen ”grønlænder” og om der er

anvendt en FKU/ psykologiske vurderinger, hvorefter sagen sendes til VISO,

2) VISO foretager som udgangspunkt en screening af, hvorvidt en psykologisk test har været

misvisende. I så fald udarbejder VISO en ”sammenfattende vurdering”, som sendes til kommunen

eller andre instanser,

3) Kommunen, Ungdomskriminalitetsnævnet m.fl skal herefter vurdere, hvorvidt sagen har medført et

forkert afgørelsesgrundlag,

Det ses

ikke legitimt

at de myndigheder, nævn m.m., der allerede har truffet afgørelse i sagen, egenhændigt

skal foretage en vurdering af, hvorvidt deres tidligere afgørelse er truffet på et forkert/ korrekt grundlag. Ud

fra en retssikkerhedsmæssig betragtning er det ikke hensigtsmæssigt. Vurderingerne fra VISO skal derfor

sendes til en af familien udpeget advokat, som foretager den endelige vurdering af, hvorvidt sagen skal

genoptages.

Det bør være åbenlyst, at vurderinger af den karakter er af juridisk karakter og bør derfor som sådan

vurderes af børneretsadvokater, gerne børneretsadvokater med kendskab til oprindelige folks rettigheder.

Derudover har SILA360 adskillige gange gjort opmærksom på, at der typisk anvendes 6-7 tests, som

psykologerne foretager en endelig konklusion på baggrund af iht. testresultaterne - oftest uden forbehold

for deres grønlandske baggrund, hvor der i sjældne tilfælde kan ses et forbehold - “fx respondenten har en

grønlandsk baggrund”, men uden yderligere forklaring om, hvilken effekt det har ift. testresultaterne.

Psykologerne anvender ikke de samme “standardiserede tests”, men anvender vidt forskellige tests, alt efter

psykologernes overbevisning, præferencer eller evt. certificeringer og metodefrihed bl.a. jf. Socialstyrelsens

retningslinjer for udarbejdelse af FKU’er. Antallet og de anvendte tests varierer derfor fra sag til sag. At VISO

tilsyneladende skal verificere eller falsificere testresultater alt efter, hvilke tests psykologerne har anvendt,

er mærkværdig, idet VISO dermed skal tilpasse arbejdsgangen og revurderingen af de grønlandske

forældres kompetencer, alt efter hvilke tests psykologen har valgt. Det forekommer hverken logisk eller

hensigtsmæssigt.

Det antages, at VISO skal foretage samtaler med de grønlandske forældre - de endelige vurderinger og

revurderinger, bør det udelukkende være grønlandske psykologer/ fagpersoner, der samtaler med de

grønlandske forældre. Anbringelser og adoptioner er en meget indgribende foranstaltning, hvorfor forældre

i disse situationer skal kunne tale og udtrykke sig på deres følelsessprog, og udtrykke sig uden barrierer,

spontant og nuanceret. Erfaringsmæssigt bliver samtalesituationerne for konstruerede med tolkebistand,

hvor meget bliver ”lost in translation”. Dette blev konstateret af VIVE under høringen i Folketinget den 25.

maj 2022, idet VIVE ikke forstod hvad tolken oversatte, hvorfor VIVE svarede i øst ift. det stillede

spørgsmål. Derfor skal enhver risiko for sproglige eller kulturelle misfortolkninger, kropssprog, mimik m.m.

elimineres på grund af sagernes alvorlige og indgribende karakter.

Det skal tillige bemærkes at der jf. de

Etiske Retningslinjer for Nordiske Psykologer

fremhæves, at psykologer,

der udøver deres fag, skal være opmærksom på psykologifagets begrænsninger og psykologens egne

begrænsninger og (manglende) kompetencer.

Der er jf. lovforslaget, behov for at højne retssikkerheden og sikre legitimitet, hvor det skal være i erindring,

at VISOs vurderinger – og revurderinger, ikke kan påklages i nogen instans. Der er brug for en forudsigelig,

troværdig og retssikkerhedsmæssig fremgangsmåde, idet anbringelser og adoptioner af grønlandske børn er

en alvorlig foranstaltning.

Det skal haves i erindring,

1) at Professor i Psykologi Rune Nielsen er citeret i notatet, udarbejdet af Institut for

Menneskerettigheder, at

“det ikke vides hvad der måles”,

når der foretages tværkulturel

testning, hvor testene eller testresultaterne ikke er tilpasset til eller er validerede i den

grønlandske population.

2) at der er foretaget en forundersøgelse mhp. at tilpasse og validere tests til den voksne del

af den grønlandske population af samme grund; nemlig at de almindeligt anvendte tests i

Danmark ikke er anvendelige på de grønlandske borgere.

Det medfører den åbenlyse konsekvens, at de “standardiserede psykologiske tests” pr. definition er

“misvisende”, idet der ikke er belæg for testresultaternes reliabilitet bl.a. en lavt målt IQ, manglende

mentaliseringsevne, at en respondent har psykopatiske eller narcissistiske træk eller lign.

Det mest korrekte, både retssikkerhedsmæssigt, forvaltningsmæssigt, menneskerettighedsmæssigt, moralsk

og etisk m.m. er, at FKU’erne/ psykologtestene,

ud fra en objektiv vurdering, ugyldiggøres og slettes.

eksisterende psykologundersøgelser bør ikke anvendes af VISO som en ‘målestok’, der kan præge en evt.

revurdering af forældrenes udfordringer, ressourcer og forældreevner eller lign.

Det anbefales:

1. At der ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning – også oprindelige folks rettigheder og

beskyttelsesbehov – redegøres for VISOs fremgangsmåde. Ex hvordan det er påtænkt, at VISO skal

håndtere disse sager, hvorvidt der som udgangspunkt udelukkende foretages en screening pba.

foreliggende dokumenter, hvorvidt VISO skal validere/ falsificere de eksisterende tests, som varierer

i antal og form, hvordan det vurderes om en ”psykologisk test er misvisende” fx hvis det er vurderet

jf. testresultaterne at vedkommende har en lavt målt IQ? m.fl.

2. At det skal indføres i loven, at et testresultat objektivt er misvisende, samt at de eksisterende

FKU’er/ psykologundersøgelser m.m. skal ugyldiggøres,

3. At det skal indføres i loven, at det udelukkende skal være grønlandsktalende psykologer, der

foretager samtaler med de grønlandske forældre, hvis de ønsker og de endelige vurderinger,

4. At det skal indføres i loven, at familier kan henvende sig til VISO (udenom kommunen), såfremt en

kommune har vurderet, at sagen ikke er omfattet af loven. Det er en retssikkerhedsmæssig

forebyggende betragtning, idet familier, der er omfattet af loven, ikke vil være i stand til at foretage

sig yderligere,

5. At det skal indføres i loven, for at sikre legitimiteten og retssikkerheden, at en vurdering af en

genoptagelse af en sag skal vurderes af, en af familien, udpeget advokat,

6. Det skal haves i erindring, at fx psykiatrien eller PPR kan have foretaget tests, at et barn samt at en

person kan være udredt i bl.a. psykiatrien. Disse testresultater eller lign. må ikke anvendes af

kommunale forvaltninger – lovforslaget forudsætter at det udelukkende er en kommune, UKN eller

lign., der har eller kan iværksætte psykologundersøgelser.

7. At det i vejledningen præciseres, at sager, der er omfattet af loven, ikke er omfattet af de nationale

forældelsesregler. Erfaringsmæssigt anvendes de nationale forældelsesregler ofte i forskellige

sammenhænge. Spørgsmål, der kan være omfattet af krænkelser af menneskerettighederne, har

ikke en forældelsesfrist.

3.1.1. Adgang til højt specialiseret juridisk bistand, før sagen overdrages til VISO

Det skal indføres i lovforslaget, at oplysninger som kommunen sender til VISO, først skal gennemgås

juridisk,, hvor den juridiske enhed skal gennemgå samtlige sagsakter og korrigere for fejl og mangler, så det

sikres, at VISO kan foretage vurderinger af de grønlandske familier på et, for familierne, et værdigt og

kvalitetssikret grundlag.

Beskyttelseshensynet for de grønlandske familier er ekstremt høj i denne del af anbringelsesprocessen, idet

en ex konstateret fejl eller mangel i bl.a. oplysningen af en sag kan medføre at dette inddrages uretmæssigt.

Det skal være i erindring, at beskikkede advokater udelukkende honoreres for 5 timer + 1 time pr. barn ifm.

sagens behandling i børne-og ungeudvalget, Ankestyrelsen og evt. ved domstolene.

Det har den uheldige konsekvens, at mange fejlagtigt har den opfattelse, at advokaterne er garanter for,

at sagerne er fejlfrie og at evt. fejl og mangler er blevet rettet. Advokater gennemgår ikke sagerne mhp. fx

at udfærdige klager til kommunen over fejl og mangler, at udfærdige klager, hvis der er diskriminerende

elementer i sagen, hvis en FKU ønske påklaget til Ankestyrelsens psykolognævn eller lign. Ønsker borgeren

disse ydelser, vil det koste borgeren ca. 2.000 kr./timen (i øvrigt vil en behandling af klager i klagenævn m.fl.

først afgøres efter en evt. anbringelse, idet de fleste klageinstanser har en sagsbehandlingstid på ca. 1 år).

Derfor har de grønlandske familier et stort behov for juridisk bistand i processen, som er hensigtsmæssig at

placere i sagens gang, mellem kommunen og VISO, hvor det i denne juridiske enhed også bør vurderes,

hvorvidt “en test har været misvisende”. Det er vurderinger af juridisk karakter, som bør vægtes meget højt

af hensyn til beskyttelsen af de grønlandske borgere som et oprindeligt folk og iht. OLT-konventionen.

Vigtigheden af etableringen heraf skal ligeledes sammenholdes med;

1) at VISOs vurderinger ikke kan påklages til nogen instanser, hvorfor det er essentielt, at der sker en

gennemgang af sagsakterne, før sagerne overdrages til VISO mhp. korrekte vurderinger af høj

kvalitet.

2) at der ikke tidligere har været tilstrækkelig opmærksomhed på udfordringerne med FKU’erne, fejl og

mangler m.m. At en sag har været behandlet ved de nævnte instanser samt, at der tidligere har

været tilknyttet en advokat, ikke er en garanti for at sagerne er fejlfrie, at der forefindes relevante

sagsakter, dokumentation eller lign.

3) ordlyden i lovforslagets vejledning:

“Henset til ønsket om og forpligtelsen til at beskytte oprindelige

folks sociale, kulturelle og religiøse værdier og skikke og henset til den særlige situation, herunder de

historiske omstændigheder, personer med grønlandsk baggrund i Danmark befinder sig i, vurderes

det, at der er behov for at gøre en særlig indsats for at sikre disse familiers værdier og skikke. Det

gælder også, når der foretages en helhedsvurdering af barnets eller den unges og familiens forhold

som grundlag for en afgørelse om særlig støtte efter barnets lov eller lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet.”

Der er gjort en meget stor indsats for at højne retssikkerheden for de grønlandske familier, hvor en sag ofte

er meget omfangsrig og indeholder ofte mere end minimum 1.500 sider, hvilket gør det udfordrende for

udenforstående at danne et fyldestgørende overblik over forløbet i en sag.

I kommuner, hvor der har været iværksat advokatundersøgelser eller lign. har der været en ekstrem høj

fejlprocent i socialsager generelt - også i anbringelsessager. Flere kommuner har bl.a. været pålagt at

gennemgå samtlige sager og pt. er der mediefokus på Langelands Kommune. De fejl og mangler, der er

påpeget i forbindelse hermed, er ikke anderledes end de sager, der involverer grønlandske familier.

Dertil er der konstateret udfordringer med, at kommunerne sjældent oversætter anbringelsesgrundlaget,

hvilket er sikret jf. forvaltningsloven, men tilbydes sjældent af kommunerne (der ses ofte kun oversættelser

af afgørelser fra Ankestyrelsen og Domstolene). Det forringer forældrenes og børnenes retssikkerhed

betydeligt, da det er svært for de pågældende familier at gøre sig bekendt indholdet med sagens akter. Det

medfører også en forringet mulighed for at gøre deres rettigheder gældende ift. partshøringer (mundtlige

såvel som skriftlige), i berigtigelser eller lign., hvor de offentlige instansers hjemmesider kun fremgår på

dansk og engelsk. Dette har også besværliggjort, hvis ikke umuliggjort, flere forældrenes mulighed for at

formulere en klage og dermed gøre deres rettigheder gældende.

Sagerne kompliceres derefter, hvorefter oplysninger florerer i samtlige sagsakter og i adskillige forvaltninger,

hvor et efterfølgende forsøg på at korrigere fejl og mangler har vist sig alt for svært.

Erfaringsmæssigt er typisk først meget sent i forløbet, at forældre gør sig bekendt med indholdet i

sagsakterne - ofte først når barnet allerede er anbragt og søger alternativ vejledning. Såfremt en sag er

fejlagtigt oplyst fra start, kan disse fejl og mangler blive behandlet gennem flere instanser, uden at der er

gjort indsigelser. Der er flere eksempler på at psykologer har inddraget fejlagtige oplysninger i en FKU, som

kommunen har fremsendt til psykologen. I praksis modtager forældre ikke oplysninger om, hvilket opdrag

psykologen har fået ifm. udarbejdelsen af en FKU. Når forældrene gennemgår sagsakterne og opdager fejl

og mangler, er der ikke adgang til at få slettet eller rettet oplysninger efterfølgende (jf. Ankestyrelsens

nævnsafgørelse herom, hvor Datatilsynet ikke har kompetencer til at afgøre sager om påstand-mod-

påstand).

Mange forældre påpeger derfor at have fået tildelt “administrativt besluttede udfordringer”, forstået på den

måde, at fejl og mangler i fx sagens oplysning, spredes til samtlige instanser og forvaltninger, der ukritisk

anvender oplysninger.

Se yderligere om alvorlige fejlkilder i afsnittet om “fakta om frivillige anbringelser”.

Det anbefales;

1. At der i loven indarbejdes en etablering af

en ekstern juridisk enhed, med højt specialiserede

kompetencer, herunder et indgående kendskab til det grønlandske sprog og kultur. Enheden

skal kvalitetssikre og gennemgå sagerne,

før VISO modtager sagerne til vurdering, idet der er et

højt beskyttelsesbehov i af de grønlandske borgere i anbringelsesprocessen og idet der er behov for

vurderinger af høj kvalitet fra VISO, og ikke mindst at de grønlandske forældre føler sig trygge i det

videre forløb.

At sikre en forudgående kvalitetskontrol,

idet VISOs vurderinger jf. lovforslaget ikke kan påklages til

nogen andre instanser. Derfor er det essentielt og yderst vigtigt, at sagerne gennemgås for at sikre;

sagerne er korrekt oplyste, at der ikke mangler dokumentation (fx helbredsoplysninger, diagnoser

m.m.), at der er sket korrekt rådgivning/ vejledning, at garantiforskrifter er iagttagede m.fl.

3. At der er en alt for høj risiko for interessekonflikter i kommunerne, idet kommunerne både skal

vurdere om en sag skal overdrages til VISO og herefter vurdere om sagen skal genoptages. I dette

tilfælde anbefales det, at familiens advokat foretager denne del af vurderingen, hvor lovforslaget

har en tendens til at se bort fra de juridiske aspekter i disse sager.

At der sikres en klagemekanisme,

hvis der gentagne gange konstateres uhensigtsmæssigheder ifm.

VISOs håndtering af sager, der involverer grønlandske familier.

4. Øvrige fokuspunkter

4.1. Praksis ifm. frivillige anbringelser - typiske mangler

I anbringelser med samtykke - de frivillige anbringelser- udgør ca. 80 % af anbringelsessagerne. Der

udarbejdes

sjældent

FKU/ psykologundersøgelse, hvorfor frivillige anbringelsessager ikke er omfattet af

lovforslaget jf. sager der skal revurderes i VISO.

I praksis iværksættes oftest FKU’er/ psykologundersøgelser i følgende situationer;

Hvor forældre, børn eller den unge ikke accepterer en frivillig anbringelse,

hvis forældrene, børn eller den unge, trækker samtykket til den frivillige anbringelse - der er bedt

om hjemgivelse.

Hvis et barn skal anbringes ved fødslen - som udgangspunkt en tvangsanbringelse, hvor kommunen

senere kan indstille til at barnet frigives til adoption,

Tilknytningsundersøgelser mhp. at barnet anbringes til det fyldte 18. år (sagen genoptages ikke)

SILA360 er bekendt med, at der er den fejlagtige opfattelse af FKU'er/ psykologundersøgelser m.m. altid

anvendes til at understøtte en anbringelse uanset om anbringelsen er frivillig eller tvangsmæssig.

Jf. ordlyden i lovforslaget skal kommunerne udelukkende overdrage en sag til VISO når et barn “overvejes

anbragt” - de tilfælde, hvor samtykket til en frivillig anbringelse trækkes, men hvor kommunen vurderer at

barnet fortsat skal være anbragt, iværksætter kommen en tvangsanbringelse, men vil ikke være en

“overvejelse om en anbringelse”, idet barnet allerede er anbragt.

Der kan, i sjældne tilfælde, være en FKU/ psykologisk undersøgelse af forældrekompetencer på forældrene i

sager frivillige anbringelser. Det vil være få.

SILA360 skal

igen understrege,

at der generelt er alvorlige udfordringer med de frivillige anbringelsessager;

1) Der er ofte ikke givet et ’informeret samtykke’ fra hverken forældre, børn/ den unge,

2) Der er konstateret massive fejl og mangler i oplysningerne af sagen, og bl.a.

udokumenterede påstande, som kommunen ikke senere har dokumenteret - men kan være

anført som en svær udfordring i familien; bl.a. at de pågældende forældre skulle være

misbrugere, skulle have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen m.m. – de

typiske klassiske fordomme om grønlændere. Ofte synes det at være baseret på gætteri

eller pågældende socialrådgiveres egne fordomme, hvor mange af de grønlandske forældre

ofte forgæves har forsøgt at gøre indvendinger mod fejloplysninger, hvilket oftest er

forgæves,

3) Der er mange eksempler på at socialrådgiverne har overskredet deres kompetencer, hvor

der kan være foretaget vurderinger af lægefaglig eller psykologisk karakter.

Erfaringsmæssigt har de grønlandske familier (også bisiddere m.fl.) svært ved at

gennemskue socialrådgiveres begrænsede kompetencer, hvor vurderinger af lægefaglig og

psykologisk karakter sågar ofte konstateres, men hvor dokumentation fra læger ikke

efterspørges, hvorfor udfordringer/ diagnoser kan fremgå af sagsakterne. Dette anses som

en stor kilde til, at de grønlandske forældre føler sig pressede til en accept af en frivillig

anbringelse. Der vil i mange tilfælde ikke være givet et ‘informeret samtykke’,

4) Anvendes ICS-trekanten, foretager kommunen vurderinger af: ”forældrekompetencer”,

”familie og netværk” og ”barnets udvikling”. Begrebet

’Forældrekompetencer’

er ikke et

begreb, der er lovgivningsmæssigt defineret, hvorfor begrebet ex ikke er forbeholdt

psykologer ifm. udarbejdelsen af en FKU. I sager om frivillige anbringelser, kan forældre

være beskrevet fx manglende mentaliseringsevne, psykisk ustabil m.fl., eller andre

psykiatriske diagnoser, som ikke er diagnoser som en socialrådgiver eller øvrige har

kompetencer til at stille,

5) Det er i flere sammenhænge konstateret, at den grønlandske kultur/ baggrund tillægges en

negativ værdi pga. manglende interkulturelle kompetencer, hvilket kan føre til

stigmatisering og fordomme– deres grønlandske baggrund anses ofte som en ”udfordring” i

sig selv,

Det skal

igen understreges,

at der massive retssikkerhedsmæssige udfordringer i de frivillige

anbringelsessager, som ofte heller ikke indeholder en FKU, og derfor ikke behandles af B og U-udvalgene,

Ankestyrelsen eller domstolene, idet anbringelsesgrundlaget ikke efterprøves i retssystemet. Derfor

foreligger der ingen afgørelser herfra.

Det anbefales:

1. At det indføres i loven, at sager, der omhandler frivillige anbringelser, overdrages til VISO, når et

samtykke hertil trækkes, også selvom sagen ikke indeholder en FKU, også selvom kommunen ikke

mener at en FKU er nødvendig. Udgangspunktet for enhver anbringelsessag, der involverer

grønlandske familier, må være, at der foretages korrekte vurderinger, hvor VISO har “ekspertise i

sproglige og kulturelle forhold”.

2. At såfremt ordlyden bevares i den endelige lov, bør der tages særskilt stilling til hvad der så skal ske

med sager, der ikke omfattet af loven, 1) fordi de ikke indeholder en FKU og 2) fordi det ikke er en

”ny overvejelse” hvorvidt barnet skal være anbragt, hvis kommunen iværksætter en

tvangsanbringelse, når et samtykket til en frivillig anbringelse trækkes.

4.2. Etablering af ”Rådet for grønlandske borgere” – løbende

implementering af ILO-konventionen

Muligheden for at etablere et evt. ”Rådet for grønlandske borgere” på lige fod med Rådet for Socialt

Udsatte, Børne Rådet, Rådet for færdselssikkerhed eller lign. bør overvejes ifm. en løbende implementering

af artiklerne i ILO-konventionen, idet der bør være et prioriteret fokus herpå.

Implementering af ILO-konventionen artikler sker i dag på et yderst vilkårligt, tilfældigt, uden systematik,

koordinering eller lign. og er en meget langvarig proces.

Der ses behov for at etablere en art grønlandsk råd eller lign., idet der i dag ikke findes den fornødne

specialisering, mulighed for kompetenceopbygning eller lign., og som med fordel kan etableres til gavn for

de grønlandske borgere, de danske og grønlandske myndigheder.

Artikel

1. Den regeringsmyndighed, der er ansvarlig for de spørgsmål, der er omfattet af denne

konvention, skal sikre, at der findes organer og andre passende mekanismer med henblik

på administration af de programmer, der berører de pågældende folk, og skal sikre, at de

har de nødvendige midler til på passende måde at gennemføre de opgaver, som de

pålægges.

2. Disse programmer skal omfatte:

a) planlægning, koordinering, gennemførelse og evaluering i samarbejde

med de pågældende folk af de foranstaltninger, der omhandles i denne

konvention,

b) forslag vedrørende lovgivning og andre foranstaltninger til de kompetente

myndigheder og kontrol med gennemførelsen af de trufne foranstaltninger i

samarbejde med de pågældende folk,

Typisk er det danske organisationer som De grønlandske huse, De grønlandske børn m.fl. der officielt

anerkendes og som ”repræsentanter for det grønlandske folk i Danmark”, men er ikke tilfældet – de nævnte

organisationer har blot eksisteret i mange år.

I dag er der en relativ snæver personkreds ofte i danske organisationer (ledelse og bestyrelse taget i

betragtning), der har indflydelse på de rammer, vilkår, tilbud m.m. der etableres for de grønlandske borgere

– uden at de reelt er ”organer eller mekanismer mhp. administration af de programmer”. Hverken de

grønlandske politikere eller det grønlandske samfund i Danmark er fx blevet involveret ved etableringen af

enheden i VISO, den grønlandske statsstyrede enhed eller lign.

Tendensen er derfor, at organisationer, enkeltpersoner, enheder m.m. ofte hurtigt anerkendes som

”grønlandske repræsentanter”, hvor der typisk ikke i tilstrækkelig grad sker involvering af berørte, der

udarbejdes typisk ikke høringssvar pva. de grønlandske borgere, der budgetteres aldrig med tolkning, men

som frivillige eller studentermedhjælpere uden merbetaling forventes at udføre, der tages ikke højde for

oprindelige folks rettigheder, der tages ikke højde for strukturelle barrierer eller systemiske barrierer, det

ikke ofte anerkendes ikke at de grønlandske borgere udsættes for diskrimination, der er ofte ikke

tilstrækkeligt kendskab til det grønlandske samfund/ grønlændere, hvor kompetencer til at arbejdet med

grønlandske borgere ofte bliver mangelfuldt osv.

Ofte er der en høj risiko for at disse organisationer m.m. bliver en strukturel barriere i sig selv, idet det ofte

bliver indtrykket at disse organisationen/ projekter ”dækker samtlige udfordringer” for de grønlandske

borgere, på givne områder, men hvor formålet med projekterne ofte kan være meget begrænsede.

Der er bemærket, at der er nedsat en ”statsstyret grønlandsk enhed”, som skal koordinere de grønlandske

tiltag, men som er en politisk styret enhed, hvor grønlændere ikke vil have nogen indflydelse på prioritering,

form eller lign.

FN’s specialrapportør har ligeledes påpeget, at der i Råd og Nævn bør være repræsentation af grønlandske

borgere, fx Ligebehandlingsnævnet, Ankestyrelsens beskikkede medlemmer m.fl. Der er ikke taget skridt til

at imødekomme dette, men kan være en del af opgaverne i et evt. råd.

Grønlændere inddrages oftest udelukkende som frivillige videnspersoner/ interviewpersoner og ved

muligheden for at afgive høringssvar, som ved indeværende lovforslag. Det er ikke tilstrækkeligt.

Erfaringsmæssigt sker der bl.a. pt. en underoplysning af grønlændere om deres rettigheder – et nyere

eksempel herpå er bl.a. Socialstyrelsens informationsmateriale vedr. anbringelsesprocessen, som er oversat

til grønlandsk. På flere punkter er informationsmaterialet direkte misvisende, jf. sidste afsnit. Det er de

sædvanlige danske organisationer De Grønlandske Huse, Foreningen Grønlandske Børn m.m. som

Socialstyrelsen har rådført sig med, men som ikke har det fornødne kendskab til anbringelsesområdet,

oprindelige folks rettigheder eller lign.

Derfor bør der som nævnt nedsættes et råd eller lign. som bl.a. bør kunne finansieres inden for det, til VISO

afsatte beløb, idet VISO har overvurderet og dermed overbudgetteret med indsatsen hvor ca. 500 sager

forventes gennemgået, hvilket er for mange sager jf. nedenstående.

Det anbefales;

1. At drøftelser om etablering af et råd med tilhørende sekretariat nedsættes

2. at der alternativt iværksættes drøftelser om minoritetsbeskyttelse, med obligatorisk deltagelse af

grønlandske aktører, hvilket der også skal budgetteres med,

4.3. Muligheden for anbringelser og adoptioner til Grønland

Udenlandsk forskning viser, at børn af oprindelige folkeslag oftere anbringes og er anbragt i længere tid end

majoriteten af befolkningen. Denne tendens er desværre ikke anderledes i Danmark, hvor grønlandske børn

bl.a. er overrepræsenterede i anbringelsesstatistikkerne i Danmark.

Der er et enormt beskyttelsesbehov for de pågældende familier og børn under hele anbringelsesprocessen,

når grønlandske børn anbringes eller bortadopteres (den del som VIVE ikke har beskrevet). Bl.a. har SILA360

konstateret, at der ikke sikret et informeret samtykke fx ved familiernes accept af en frivillig anbringelse.

Erfaringsmæssigt kan de respektive kommuner, klageinstanser, ankeinstanser m.fl. ikke håndtere

konventioner eller kender end ikke til bl.a. ILO-konventionen, hvor dansk anbringelsespraksis ukritisk er

anvendt og anvendes på grønlandske familier – trods grønlændernes status som et oprindeligt folk – trods

FN’s formaninger om at revurdere praksis.

ILO-konvention nr. 169

Artikel 28:

1. De pågældende folks børn skal, hvor det er praktisk muligt, lære at læse og skrive på deres

eget oprindelige sprog eller det sprog, der mest almindeligt anvendes af den gruppe, som de

tilhører. Såfremt dette ikke er muligt, skal de kompetente myndigheder konsultere disse folk

med henblik på at vedtage foranstaltninger for at opfylde denne målsætning.

2. Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at disse folk opnår mulighed for

at kunne udtrykke sig flydende på det nationale sprog eller et af landets officielle sprog.

3. Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at bevare og fremme udvikling og

anvendelse af de pågældende oprindelige folks sprog.

Artikel 29:

Det skal være et mål for undervisning af disse folk at bibringe dem generel viden og

færdigheder, som vil hjælpe de pågældende folks børn til at deltage fuldt ud og på lige fod

både inden for deres eget samfund og inden for det nationale samfund.

Artikel 30:

1. Regeringerne skal vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med de pågældende folks

traditioner og kulturer med henblik på at give dem kendskab til deres rettigheder og

forpligtelser, særlig med hensyn til arbejde, økonomiske muligheder, uddannelse og

sundhedsspørgsmål, social velfærd og deres rettigheder i henhold til denne konvention.

2. Såfremt det er nødvendigt, skal dette ske ved hjælp af skriftlige oversættelser og gennem

anvendelse af massekommunikationsmidler på de pågældende folks sprog.

Der er ikke konstateret, at Børneungeudvalgene, Ankestyrelsen eller domstolene har taget de fornødne

hensyn til ILO-konventionens artikler, men generelt stadfæstes Børneungeudvalgenes afgørelser i 99% af

tilfældene, uanset om det omhandler tvangsanbringelse, reduceret eller afbrudt samvær, adoptioner,

validiteten af FKU’er/ psykologundersøgelser eller lign.

Derfor ses der et akut behov for at iværksætte foranstaltninger, der sikrer iagttagelse af rettighederne i ILO-

konventionen – altså en implementering af ILO-konventionen m.fl., idet krænkelser af de grønlandske

familier og børns rettigheder pt pågår, under den nuværende anbringelsesproces, praksis og under de

nuværende anbringelser og adoptioner af grønlandske børn.

Når det påtænkes at anvende identitetsmarkører, som fx ”opvokset i Grønland”, vil mange grønlandske

børn, der er født i Danmark afskåret fra retten til at ”være grønlænder” ved lov, hvor de grønlandske

anbragte børn end ikke får muligheden for en opvækst i Grønland.

Forældremyndighedsindehavere, bør, ved en påtænkt anbringelse eller adoption, hvor andre

foranstaltninger ikke ses hensigtsmæssige, have muligheden for at få anbragt og adopteret deres barn til

Grønland – evt. en familieanbringelse/ familieadoption. Dermed sikres barnet muligheden for en

”grønlandsk opvækst” iht. oprindelige folks rettigheder.

Disse muligheder bør allerede drøftes og undersøges i tæt samarbejde med de grønlandske myndigheder/

kommuner;

1) Ved anbringelser forud for fødsel,

2) ved en påtænkt anbringelse umiddelbart efter fødsel,

3) ved en påtænkt anbringelse

Disse spørgsmål har været bragt på bane flere gange og bør tages alvorligt og drøftes yderligere, idet der i

praksis i dag ikke foretages sådanne undersøgelser fra de danske myndigheders side/ kommunerne.

En sådan ordning vil med fordel kunne skrives ind i ”Grønlandsbekendtgørelsen”, der regulerer forskellige

”anbringelser” mellem Grønland og Danmark, hvor familierne bør hjælpes til at reetablere sig i det

grønlandske samfund.

Det skal bl.a. haves i erindring, at

1) at relevante myndigheder ofte ikke sikrer et ’informeret samtykke’ fx til en frivillig anbringelse, hvor

bl.a. praksis om meget langvarige anbringelser, meget lidt samvær m.m. ikke oplyses,

2) at de grønlandske børn distanceres fra deres grønlandske familier, grønlandske kultur og tradition

og det grønlandske sprog m.m.

3) at forældre gerne vil hjem til Grønland, enten fordi de ikke kan finde beskæftigelse i Danmark, men

samtidig ikke kan forlade Danmark når deres børn er anbragte m.m.

Det anbefales:

1. at der snarest muligt etableres en grønlandsk/ dansk arbejdsgruppe, der skal bane vejen for, at

anbringelser og adoptioner kan ske til Grønland, hvor spørgsmålet om familiernes reetablering bør

indgå,

4.4. At det sikres at de grønlandske anbragte børn bevarer deres kulturelle

ophav en meningsfuld relation til familien i Grønland og Grønland som

samfund

Danmark har pligt til at sikre at de grønlandske børn, under deres respektive anbringelser og adoptioner, at

de kan bevare deres kulturelle grønlandske ophav. Herunder retten til det grønlandske sprog, i skrift og tale,

kultur, traditioner, en meningsfuld relation til deres familiemedlemmer i Grønland og Grønland som

samfund m.m. Danmarks forpligtelser omfatter, at et grønlandsk anbragt barn, efter anbringelsens ophør,

uden hindringer, skal kunne begå sig i det grønlandske samfund og bevare familiebåndet under

anbringelsen og efter anbringelsens ophør.

Jf. Socialstyrelsens informationsmateriale vedr. anbringelsesprocessen i Danmark, er det oplyst, at de

grønlandske forældrene, til det grønlandske anbragte barn/ børn, selv skal komme med forslag til, hvordan

deres anbragte barn kan bevare deres grønlandske kultur under anbringelsen, idet forældrene kender

barnet bedst (?). Det er en underoplysning af de grønlandske familiers og børns helt basale rettigheder, idet

det, jf. ILO-konventionen, er medlemsstaternes pligt, at sikre dette proaktivt og i samarbejde med det

grønlandske samfund, forældre m.fl.

Det er ikke et ansvar, der kan overføres til de enkelte forældre/ familier at sikre, når barnet er under

anbringelse og når det er en kendt faktor, at grønlandske familier er de, som har mindst samvær med deres

anbragte børn ift. andre befolkningsgrupper i Danmark. Derfor kan det ikke på nogen måder sikres som

praksis er i dag.

De grønlandske anbragte børn mister typisk deres grønlandske sprog inden for det første år af deres

respektive anbringelser (alt efter alder ved anbringelse), hvor det ikke er unormalt, at forældre ikke må tale

grønlandsk til deres anbragte børn under samvær. Der iværksættes ofte tolkebistand, hvis forældre og børn

ikke længere kan forstå hinanden.

Det skal i denne anledning haves i erindring, at de såkaldte 'eksperiment børn' fik en undskyldning og

erstatning for at have mistet deres grønlandske sprog, kultur og traditioner, kontakt med deres

familiemedlemmer m.m. Derfor bør der være stor opmærksomhed på, at det samme sker i praksis, når

grønlandske børn anbringes i Danmark. De distanceres fra deres grønlandske identitet, familier, sprog,

kultur og traditioner m.m., hvilket medlemslandene skal hindre ved en hensigtsmæssig implementering af

ILO-konventionens artikler.

Iht. ILO-konventionens artikler, er Danmark forpligtet til at sikre at de grønlandske børn kan bevare deres

grønlandske kulturelle arv m.m., men overlader pt. ansvaret herfor til den enkelte forælder, hvilket ikke ses

at være i overensstemmelse med ILO-konventionen, og er ikke moralsk eller etisk korrekt. Institut for

Menneskerettigheder har ligeledes påpeget udfordringerne herved i notat om “Adoptioner i Danmark set i

et Menneskeretligt aspekt”. Heri fremgår det, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad har implementeret de

grønlandske børns rettigheder. Det bør straks implementeres.

Det skal haves I erindring at danske børn forbliver i deres samfund, bevarer deres rødder og danske sprog,

mens de grønlandske børn distanceres fra deres forældre, familier, grønlandske sprog, kultur m.m. og derfor

er en anbringelse og adoption langt mere indgribende for et grønlandsk barn.

ILO-konvention nr. 169

Artikel 28:

1. De pågældende folks børn skal, hvor det er praktisk muligt, lære at læse og skrive på

deres eget oprindelige sprog eller det sprog, der mest almindeligt anvendes af den gruppe,

som de tilhører. Såfremt dette ikke er muligt, skal de kompetente myndigheder konsultere

disse folk med henblik på at vedtage foranstaltninger for at opfylde denne målsætning.

2. Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at disse folk opnår mulighed

for at kunne udtrykke sig flydende på det nationale sprog eller et af landets officielle sprog.

3. Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at bevare og fremme udvikling og

anvendelse af de pågældende oprindelige folks sprog.

Artikel 29:

Det skal være et mål for undervisning af disse folk at bibringe dem generel viden og

færdigheder, som vil hjælpe de pågældende folks børn til at deltage fuldt ud og på lige fod

både inden for deres eget samfund og inden for det nationale samfund.

4.5. VIVE’s rapport er mangelfuld - begrænsede data har medført

mangelfulde tiltag.

Der er iværksat adskillige tiltag for at imødekomme udfordringerne på anbringelsesområdet ifm.

anbringelser af grønlandske børn i Danmark. Der er dog iværksat utilstrækkelige tiltag, idet VIVE ikke

indledningsvist har understreget eller gjort opmærksom på, at VIVE;

1. Ikke har foretaget en retlig gennemgang af sagerne.

Herunder, hvorvidt

sagsbehandlingsreglerne har været overholdt, hvorvidt sagerne har været oplyst korrekt,

hvorvidt praksis fra menneskerettighedsdomstolen har været overholdt; “anbringelse som

en midlertidig foranstaltning”, en vurdering af “mindre indgribende foranstaltninger” m.fl.,

hvorvidt sagerne indeholder diskriminerende elementer eller lign. Erfaringsmæssigt, er der

fejl i samtlige sager. Advokatundersøgelser i visse kommuner viser samme tendenser,

2. Ikke har foretaget en analyse af de pågældende FKU’er i sager, der er blevet inddraget i

VIVEs rapport.

Erfaringsmæssigt følger psykologerne ikke Socialstyrelsens retningslinjer ved

udarbejdelse af FKU’er, der er ikke sket nogen kvalitetskontrol, der er høj risiko for til

psykologer, der udarbejder FKU’erne har inddraget misinformation fra kommunen, der er

ikke foretaget nogen vurdering af, hvilken afgørende vægt FKU’er har i afgørelser m.m.

3. Har antaget at samtlige sager var korrekt oplyst,

at kommunen har foretaget korrekte

vurderinger, at kommunerne er fejlfri m.m.,

4. ikke har analyseret hvorvidt forældrehandleplaner eller barnets handleplaner følges.

Erfaringsmæssigt sker der sjældent opfølgninger og ”forældede” oplysninger genbruges i

sagerne – evt. mål som er nået m.m.

5. Ikke har foretaget en analyse af afgørelser fra respektive instanser.

Herunder sagens

afgørelse i børne-ungeudvalg, Ankestyrelsen eller domstolene mhp. på at danne et overblik

over FKU’ernes afgørende betydninger i anbringelses- og adoptionssager. Erfaringsmæssigt

har FKU’erne en afgørende betydning i afgørelser og tillægges stor vægt i afgørelser.

6. Ikke har foretaget en analyse over, hvorvidt myndighederne har modtaget et ‘informeret

samtykke’ til en frivillig anbringelse

– hverken fra forældre/ børn, der er fyldt 10 år.

Erfaringsmæssigt foreligger der ikke et ‘informeret samtykke’ til en frivillig anbringelse jf.

ovenstående udfordringer i ovenstående bl.a. socialrådgivernes brug af ICS-trekanten, hvor

socialrådgivere overskrider deres kompetencer ved at vurdere forældres kompetencer og

foretager vurderinger af lægefaglig og psykologisk karakter.

7. Ikke har foretaget en analyse af, hvorvidt de, af kommunen

iværksatte støtteforanstaltninger, har været relevante ift. de grønlandske familiers

udfordringer og ressourcer.

VIVE har konstateret, at der iværksættes flere foranstaltninger

over for grønlandske familier før en anbringelse. Erfaringsmæssigt medtages kommunens

samtlige “indsatser”, uanset om et kursus er gennemført i jobcenterregi. Derefter beskrives

det som “massive støtteforanstaltninger, selvom flere tiltag ikke har et familieorienteret

eller udviklingsmæssigt sigte,

8. Ikke har gennemført fokusinterviews med advokater, foreninger, partsrepræsentanter,

§75 støtter eller lign.

VIVE har kun foretaget fokusinterviews af socialrådgivere, hvorfor

VIVEs rapport er ensidig - rapporten bærer præg af påstand mod påstand mellem

deltagende familier og socialrådgivere i fokus interviewet, m.fl

4.5.1. Mangelfulde tiltag, der er iværksat pba. VIVEs mangelfulde rapport

SILA360 har tidligere gjort opmærksom på mangelfulde tiltag, som blev iværksat pga. VIVEs mangelfulde

rapport, som ikke er egnede til at imødekomme ovenstående udfordringer, som grønlandske familier

møder;

1) “Informationsmateriale på grønlandsk” udarbejdet af Socialstyrelsen.

De grønlandske

familier underoplyses om deres rettigheder i og under anbringelsesprocessen.

Socialstyrelsen har sparret med Foreningen Grønlandske Børn og De Grønlandske Huse,

som ikke har haft et indgående kendskab til, hvilke informationer familierne har manglet i

processerne - fx usikkerheden om testene, forskellen mellem en tvangsmæssig eller frivillig

anbringelse. Det er bl.a. problematisk, at flertallet af familierne ikke har givet et ‘informeret

samtykke’ til en frivillig anbringelse pga. underoplysning om praksis, vilkår m.fl. Dertil

pålægger Socialstyrelsen ansvaret for at det grønlandske anbragte barn kan bevare sin

grønlandske ophav, ved at henvise til, at forældrene kender barnet bedst, hvorfor forældre

skal komme med forslag hertil.

2) “Rådgivende team FOR kommunerne”

– et tilbud til kommunerne, der udmøntes af

Foreningen Grønlandske Børn, som oplyser og rådgiver kommunerne ved foredrag og i

enkeltsager, hvis kommunerne inviterer FGB og hvis forældre ønsker det. Herefter deltager

FGB som “neutrale personer”, med bl.a. fokus på VIVEs konklusion om “at fordomme går

begge veje”. Der er ingen råd eller vejledning til forældre eller lign. Tilbuddet til

kommunerne er ikke benyttet i særlig høj grad.

“Testtilpasning”

oprindeligt blev der afsat �½ år til at gennemføre test tilpasning, som man

kun troede indbefattede en oversættelse af testene, dette selvom SILA360 flere gange har

understreget, at simpel oversættelse ikke udgør en testtilpasning. SILA360 henvendte sig

adskillige steder mhp. at gøre opmærksom på, at det var umuligt da det ikke kun drejer som

om enkelte tests, samt de kultur-og sprog tilpasning af de gængse tests vi havde påpeget,

ville kræve minimum 2 år at foretage. Socialstyrelsen skulle koordinere projektet og

rådførte sig med De Grønlandske Huse og Foreningen Grønlandske Børn. Det blev en

sovepude og de tests, der skulle have været færdiggjort, slut 2023, og endda endnu ikke pr.

d.d. Forundersøgelsen, der blev færdiggjort i januar, 2025 viser, at det min. vil tage 3 år og

koste 15 mio. kr. at gennemføre testtilpasning af test, som arbejdsgruppen har vurderet

egner sig til at blive testtilpasset. Der er kun tale om 4-5 test, som arbejdsgruppen vurderer

egner sig til sprog-og kulturtilpasning til en grønlandsk population. Konsekvensen er, at

praksis i kommunerne, Ankestyrelsen m.fl. d.d. opretholdes, bl.a. under henvisning til “at de

nye tests afventes”. En forkert praksis blev videreført og hvor Ankestyrelsen d.d. bl.a.

rådgiver kommunerne om at erindre tolkebistand, idet tolkebistand medfører at

testresultaterne er valide (?). Der er behov for at teste tilpasningen, iværksættes snarest

muligt og at det kommer i udbud.

Det har ikke været den fornødne viden eller de fornødne kompetencer til at udarbejde projekter til gavn for

de berørte familier. Det er yderst beklageligt, når der anvendes så mange ressourcer og midler m.m., hvor

reelle og alvorlige udfordringer er overset og som ikke imødekommes, hverken i rapporter, projekter eller

lovforslag.

5. Øvrige etniske minoriteter, anden etnisk herkomst end

grønlandsk.

Der udtrykkes hermed bekymring for øvrige etniske minoriteter end den grønlandske del af befolkningen i

Danmark.

Det er anbefalelsesværdigt, at der iværksættes foranstaltninger over for øvrige etniske minoriteter, idet det

væsentlige spørgsmål er, hvorvidt testene kan anvendes på andre etniciteter/ populationer, end det

samfund og den population testene er tilpasset til og valideret i.

Det anbefales at der tages forvaltningsmæssige, menneskeretlige og retssikkerhedsmæssige skridt for at

sikre, at øvrige etniske minoriteter ikke fortsat testes, idet det er forbundet med for høj risiko for

fejlvurderinger, fejldiagnoser m.m. En fejlvurdering og - diagnose kan medføre den alvorlige konsekvens, at

ikke-relevante foranstaltninger iværksættes over for en familie med en etnisk minoritetsbaggrund.

Erfaringsmæssigt er det tilfældet for de grønlandske familier.

Psykologer har tendens til at henvise til, at testresultaterne er valide, hvis respondenten har gode

danskkundskaber, respondenten har boet tilstrækkeligt længe i Danmark, at respondenten havde

tolkebistand osv. Det er ikke videnskabeligt underbygget eller valideret og er grunden til nødvendigheden af

at tilpasse og validere tests i den grønlandske population.

Ankestyrelsen rådgiver pt. kommunerne om at erindre tolkebistand, når etniske minoritetsfamilier skal

gennemføre tests, idet bl.a. tolkebistand, jf. Ankestyrelsen er medvirkende til at validere testresultaterne.

Det er ikke korrekt og gentages hermed.

Udsatte Børn ([email protected])

[email protected] ([email protected]), Marianne Ørts Schmidt ([email protected]), Lene Skovsen

([email protected]), Jesper Schantz Faurholt ([email protected])

Marie Krüger ([email protected])

Fra:

SV: Høring over forslag til lov om ændring af barnets lov

Titel:

E-mailtitel:

SV: Høring over forslag til lov om ændring af barnets lov (SM Id nr.: 970914)

07-02-2025 15:13

Sendt:

Udkast til forslag til lov om ændring af barnets lov (oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i

Bilag:

grønlandske sproglige og kulturelle forhold der skal anvenedes i v.pdf;

Til:

Cc:

Til Social- og Boligministeriet

Ungdomskriminalitetsnævnet har den 3. februar 2025 modtaget nedenstående høring vedrørende forslag til lov om

ændring af barnets lov.

Ungdomskriminalitetsnævnet har ingen indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget. Nævnet har imidlertid indsat

enkelte bemærkninger vedrørende henvisning til bestemmelser og forslag til formuleringer på side 9 og 16 i vedhæftede

dokument.

Med venlig hilsen

Sanne Bager

Formand

D: +45 9968 7221

E-mail:

Tlf.: 9968 6600

E-mail:

Fra:

Udsatte Børn <[email protected]>

Sendt:

3. februar 2025 11:39

Til:

Ankestyrelsen <[email protected]>; Advokatsamfundet <[email protected]>;

Børnerådet <[email protected]>;

Børns Vilkår <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Statistik <[email protected]>; Dansk Erhverv <[email protected]>; Dansk Psykolog Forening <[email protected]>;

Danske

Handicaporganisationer <[email protected]>; Camilla Kronborg - De Anbragtes Vilkår

<[email protected]>; Det Grønlandske Hus i København <[email protected]>; Det Grønlandske Hus i Odense

<[email protected]>; Det Grønlandske Hus i Århus <[email protected]>; Det Grønlandske Hus i Aalborg

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Kirsten Olesen

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

´Domstolsstyrelsen´ <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Henrik Kaustrup Pedersen <[email protected]>; Socialchefforeningen <[email protected]>;

Foreningen Far <[email protected]>;

Institut for Menneskerettigheder <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

KL <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

PLF hovedmail <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

Red Barnet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

OLE HASSELGAARD <[email protected]>; 0---RIGSPOLITIET

DANMARK <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Rådet for Socialt Udsatte

<[email protected]>; Selveje Danmark <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

´Ungdomskriminalitetsnævnet´ <[email protected]>;