Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 181
Offentligt
2983112_0001.png
Enhed
Udsatte Børn
Sagsnr.
2025-247
Dato
26-02-2025
Høringsnotat til forslag til ændring af barnets lov
(Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i
grønlandske sproglige og kulturelle forhold der skal
anvendes i visse børnesager)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har i perioden fra den 3. februar 2025 til den 17. februar 2024
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Børne- og
Kulturchefforeningen (BKF), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund
(BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks
Lærerforening, Danmarks Statistik, Dansk Erhverv, Dansk Psykologforening,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Familieadvokater,
Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, De
Grønlandske Huse (København, Odense, Aarhus og Aalborg), Den Danske
Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet,
Departement for Børn og Unge (Grønland), Det Centrale Handicapråd,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, FABU, Foreningen af døgn-
og dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Kommunale
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen
Far, Foreningen Grønlandske Børn, Foreningen MAPI, Foreningen Mentor
Immanuel, ForældreLANDSforeningen (FBU), Gadejuristen, Institut for
Menneskerettigheder, Joannahuset, Justitia, KL, Landsforeningen Børn og
Forældre, Landsforeningen for Psykisk Sundhed (SIND), Landsforeningen for
Socialpædagoger, Landsorganisationen for Sociale Tilbud (LOS), Livsværk,
Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Plejefamiliernes
Landsorganisation (PLF), Politiforbundet, Praktiserende Lægers Organisation,
Red Barnet, Red Barnet Ungdom, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,
Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, SILA360, Sjældne
Diagnoser, Socialt Lederforum, Socialpædagogernes Landsforbund (SL),
Stenbroens Jurister, TABUKA, Ungdommens Røde Kors,
Ungdomskriminalitetsnævnet, Ungdomsringen.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
Lovforslaget er fremsat som L 139 inden høringsperiodens udløb.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet 16 høringssvar fra: Ankestyrelsen, Børne- og
Kulturchefforeningen (BKF), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Dansk
Psykologforening, Datatilsynet, Departementet for Børn og Unge i Grønland,
Det Grønlandske Hus i Aarhus, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte
børn og unge (FADD), Foreningen MAPI, Grønlandske Børn, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Rigsrevisionen, SILA 360 og
Ungdomskriminalitetsnævnet.
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 181: Høringssvar og høringsnotat vedr. L 139 (Om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager), fra social- og boligministeren
2983112_0002.png
Datatilsynet har meddelt, at de ikke har bemærkninger, mens Rigsrevisionen
har meddelt, at de ikke finder det relevant at afgive høringssvar.
Alle høringssvar offentliggøres på Høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3. Ændringer efter høringen
På baggrund af høringssvarene forventes social- og boligministeren at
fremsætte ændringsforslag til L 139 om følgende:
•
Ændring af afgrænsningen af målgruppen, således at der bliver
adgang til at anvende enheden ift. sager vedr. børn, unge,
forældremyndighedsindehavere eller kommende forældre, der
identificerer sig som grønlændere.
Præciseringer af lovforslagets anvendelsesområde med henblik på at
tydeliggøre, at anvendelsen af enheden også skal ske i forbindelse
med sager om indstilling til adoption og permanent anbringelse,
ligesom det tydeliggøres at undersøgelser, der foretages efter reglerne
i § 23 i barnets lov om børnefaglig undersøgelse under ophold på
institution eller sygehus er omfattet af bestemmelsen.
•
4. Hovedpunkter i høringssvarene
4.1. Generelt om etablering af den særlige enhed m.v.
Børnesagens Fællesråd, Dansk Psykologforening, FADD, Grønlandske Børn,
Institut for Menneskerettigheder, KL og SILA 360
er positive over for, at der
etableres en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle
forhold.
Dansk Psykologforening
udtrykker dog faglig bekymring for, om lovforslaget
imod intentionen vil føre til en ringere retssikkerhed for de berørte familier, bl.a.
da standardiserede psykologiske tests alene må og skal anvendes i
kombination med andre undersøgelsesredskaber, og da det er foreningens
opfattelse, at standardiserede tests kan sikre en systematisk, transparent og
ensartet undersøgelse og vurdering af borgerne, og gør opmærksom på, at det
er centralt, at der findes alternative måder at imødekomme dette.
Børne- og Kulturchefforeningen (herefter BKF)
vurderer, at oprettelsen af den
særlige enhed i VISO vil kunne fungere hensigtsmæssigt.
BKF
opfordrer dog samtidig til, at det sikres, at VISO kan udføre opgaven med
fuldt fysisk fremmøde i hele landet, hvor det er nødvendigt ift. observation af
samspil mv. Der udtrykkes en bekymring for tidshorisonten i lovforslaget ift. at
gøre enheden driftsstabil.
BKF, Børnesagens Fællesråd og SILA 360
finder, at der kan være samme
behov ift. andre etniske grupper, hvis kulturelle baggrund er markant forskellig
fra dansk kultur.
Foreningen MAPI
finder, at lovforslaget bør forkastes, blandt andet fordi
foreningen finder, at der forud for lovgivning bør opnås et solidt samarbejde
med relevante inuitinstitutioner.
KL
finder det uklart, hvordan enheden skal gennemføre opgaverne, herunder
om det sker ved fysisk fremmøde i de enkelte kommuner.
SILA 360
kritiserer, at en løsning har været så længe undervejs, og har en
række forbehold i forhold til modellen.
SILA 360
finder bl.a., at enhedens
arbejde skal forankres i Grønland, således at Grønland bør have den
afgørende beføjelse i forbindelse med beslutninger.
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 181: Høringssvar og høringsnotat vedr. L 139 (Om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager), fra social- og boligministeren
2983112_0003.png
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Lovforslaget afspejler den fælles forståelse mellem Regeringen og
Naalakkersuisut om at etablere en særlig enhed med indgående kendskab til
grønlandsk sprog og kultur, der skal bistå kommunerne med den del af
oplysningen, der ellers ville skulle ske ved brug af standardiserede
psykologiske tests, i børnesager med familier med grønlandsk baggrund.
Hensigten med etableringen af den særlige enhed er således at understøtte
kommunernes oplysning af de dele af børnefaglige undersøgelser mv., der
ellers vil blive gennemført med brug af standardiserede psykologiske tests.
De foreslåede ændringer af barnets lov vil videre skulle ses i sammenhæng
med den foreslåede bemyndigelse for social- og boligministeren til i
bekendtgørelsen om VISO bl.a. at fastsætte regler om behandlingen af sager i
den særlige enhed, enhedens sammensætning mv., jf. også lovforslagets §
171 d, stk. 3. Det er i forlængelse heraf ministeriets opfattelse, at VISO som
udgangspunkt vil skulle kunne håndtere undersøgelser, vurderinger mv., der
forudsætter fysisk fremmøde, i den/de relevante kommuner, og at børn, unge
og forældre som udgangspunkt ikke vil skulle rejse til VISO.
Til bemærkning om tilsvarende behov ift. andre etniske grupper, hvis kultur mv.
afviger markant fra dansk kultur og til ønsket om, at alle
forældrekompetenceundersøgelser bør samles i VISO, skal ministeriet
bemærke, at lovforslaget ikke ændrer på myndighedsansvaret for at sikre, at
en sag er tilstrækkeligt oplyst. Ministeriet skal også bemærke, at det gælder i
alle sager, at kommunerne i forbindelse med børnefaglige undersøgelser m.v.
skal tage højde for de konkrete forhold i sagen, herunder sproglige og kulturelle
forhold.
Det er videre ministeriets opfattelse, at Danmark har en særlig forpligtelse til at
beskytte herboende grønlændere, bl.a. på baggrund af de historiske
omstændigheder, personer med grønlandsk baggrund i Danmark befinder sig i,
og de særlige forpligtelser til at beskytte oprindelige folk, som i Danmark
omfatter herboende grønlændere, jf. også ILO-konventionen om oprindelige
folk og stammefolk i selvstændige stater. Det betyder, at Danmark i
anbringelsessager har en særlig pligt til at sikre, at undersøgelser mv.
foretages på en sådan måde, at grønlændere i Danmarks sociale, kulturelle og
religiøse værdier og skikke beskyttes. Det er således baggrunden for, at der på
dette område etableres en særlig enhed i VISO.
Til bemærkningerne om, at den særlige enhed bør forankres i Grønland, og at
Grønland bør have afgørende beføjelser i forbindelse med enhedens arbejde
skal ministeriet bemærke, rammen for lovforslaget er barnets lov. Ministeriet
skal i forlængelse heraf bemærke, at barnets lov ikke gælder i Grønland og
ikke kan sættes i kraft i Grønland. Socialområdet er således hjemtaget og
reguleres fra grønlandsk side. Ministeriet skal ligeledes understrege, at
lovforslaget ikke ændrer på, hvilke myndigheder der har ansvaret for at sikre, at
en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse i sagen, eller i
reglerne om afgørelseskompetence mv. Det bemærkes, at enheden skal bestå
af fagpersoner, der har særlig ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle
forhold. Det indebærer både relevante faglige kompetencer samt indgående
viden om og indsigt i grønlandsk kultur og sprog.
Ift. samarbejde mellem VISO og grønlandske myndigheder henvises til
ministeriets bemærkninger til punkt 4.9.
4.2. Afgrænsning af målgruppen
Børnesagens Fællesråd, Det Grønlandske Hus i Aarhus, Institut for
Menneskerettigheder, Foreningen MAPI, KL
og
SILA 360
finder, at
lovforslagets afgrænsning af personkredsen ift. den særlige enhedens funktion
kan være for snæver.
3
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 181: Høringssvar og høringsnotat vedr. L 139 (Om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager), fra social- og boligministeren
2983112_0004.png
Foreningen MAPI
finder, at lovforslaget bør omfatte alle inuit, idet mange børn
og unge med inuitforældre, der er født og opvokset uden for Grønland, også
står over for udfordringer i forhold til at bevare deres kultur og identitet.
Foreningen finder, at en sådan tilgang vil anerkende den kulturelle tilknytning
og de unikke behov som de eneste oprindelige folk i Kongeriget Danmark har,
uanset deres geografiske placering.
Det Grønlandske Hus i Aarhus
og
SILA 360
finder det problematisk at
lovforslaget definerer, hvornår en borger er grønlandsk, og
SILA 360
oplyser
bl.a., der i Grønland ikke er tradition for at identificere grønlændere, bl.a. for
ikke at ekskludere borgere fra at være grønlændere. Begge høringsparter og
Institut for Menneskerettigheder
gør i forlængelse heraf opmærksom på, at
afgrænsningen af personkredsen bør ske i overensstemmelse med ILO
konventionens principper om afgrænsning af oprindelige folk, som bygger på et
princip om selvidentifikation.
Både
Børnesagens Fællesråd
og
KL
finder, at fortolkningen af, hvornår der er
tale om en varig tilknytning til grønlandske sociale, kulturelle og religiøse
værdier og skikke, kan være vanskelig at skulle foretage for den enkelte børne-
og ungerådgiver i kommunen og kan give anledning til usikkerhed og
uhensigtsmæssige forskelle i adgangen til bistand fra den særlige enhed.
KL
finder i forlængelse heraf behov for afklaring af, om kommunernes
vurderinger af målgruppe er procesledende beslutninger eller afgørelser, der
kan påklages, herunder om de konkrete borgere og familier kan bede den
særlige enhed om en second opinion, hvis kommunen ikke finder, at de er
omfattet af adgangen til bistand fra den særlige enhed i VISO.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Efter lovforslaget omfatter enhedens indsatser grønlandske familier, forstået
som familier hvor et barn, en ung, en kommende forælder eller en
forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland. Af
lovforslagets bemærkninger fremgår, at ved forståelsen af, hvad det vil sige at
være opvokset i Grønland, bør der udover bopæl i Grønland lægges vægt på
andre former for længerevarende ophold i Grønland, som har givet barnet, den
unge, den kommende forælder eller forældremyndighedsindehaveren en varig
tilknytning til grønlandske sociale, kulturelle, og religiøse værdier og skikke. Det
fremgår videre, at en sådan vurdering vil skulle foretages med inddragelse af
barnet, den unge, forældremyndighedsindehaveren eller den kommende
forælder. Det fremgår også, at henvender en familie sig til kommunen med
ønske om, at enheden skal bistå i en konkret sag, skal kommunalbestyrelsen
afklare om den pågældende familie er omfattet af målgruppen.
Ministeriet finder på baggrund af høringssvarene, at den i lovforslaget
foreslåede afgrænsning dels kan give anledning til usikkerhed om enhedens
målgruppe, dels kan medføre, at familier, der opfatter sig som grønlandske og
er opvokset med grønlandske sproglige, kulturelle og religiøse værdier og
skikke, men ikke opfylder kriterierne i de foreslåede bestemmelser, ikke vil
blive omfattet af adgangen til bistand fra den særlige enhed i forbindelse med
f.eks. en undersøgelse af forældrekompetence som led i en børnefaglig
undersøgelse. Dette strider efter ministeriets opfattelse mod intentionen med
lovforslaget.
Ministeriet vil på den baggrund udarbejde et ændringsforslag til lovforslaget,
som skal imødekomme behovet for, at familier, der identificerer sig som
grønlandske, vil være omfattet af adgangen til bistand fra den særlige enhed,
ligesom kommunernes pligter ifm. konkrete henvendelser fra borgere om
bistand fra enheden forventes uddybet i bemærkningerne hertil. Ministeriet
forventer desuden at udarbejde en orienteringsskrivelse til samtlige kommuner
om anvendelsen af lovforslagets bestemmelser.
4
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 181: Høringssvar og høringsnotat vedr. L 139 (Om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager), fra social- og boligministeren
2983112_0005.png
Ministeriet vurderer dog samtidig, at det fortsat vil være kommunerne, der har
den indledende drøftelse med de pågældende borgere og oversender sagerne
til den særlige enhed, ligesom VISO fortsat bør have kompetence til at træffe
afgørelse om, hvorvidt en konkret sag er omfattet af VISO’s ydelser, jf. § 168 i
barnets lov.
4.3. Sammensætning af enheden
BKF, Dansk Psykologforening, Det grønlandske Departement for Børn og
Unge, Det Grønlandske Hus i Aarhus, Institut for Menneskerettigheder, KL og
SILA 360
har alle bemærkninger til sammensætningen af den særlige enhed i
VISO, herunder til at sikre de fornødne sproglige, kulturelle og faglige
forudsætninger.
BKF
opfordrer til, at enheden bemandes med personer, der udover
kompetencer inden for grønlandsk sprog og kultur, har stærke socialfaglige
kompetencer.
Børnesagens Fællesråd
finder det uklart, om der skal være grønlandsktalende
personale i den særlige enhed eller blot fagpersoner, med den fornødne faglige
indsigt.
Det grønlandske Departement for Børn og Unge
finder, at der er behov for at
tydeliggøre enhedens sammensætning, så det fremgår udtrykkeligt, at
enheden sammensættes med autoriserede psykologer med viden om
tværkulturel psykologi og andre relevante fagpersoner med viden om
grønlandsk sprog og kultur, herunder at mindst én i den særlige enhed skal
have dokumenterede sprogkundskaber på grønlandsk.
Dansk Psykologforening
og
SILA 360
bemærker, at det er afgørende, at
enheden inkluderer grønlandsktalende psykologer.
SILA 360
finder, at det
udelukkende bør være grønlandsktalende psykologer, der har samtaler med
forældrene og foretager vurderinger.
Dansk Psykologforening
finder, at der
alternativt bør tilknyttes autoriserede psykologer med omfattende kendskab til
grønlandsk kultur ud fra tidligere arbejde og ophold i Grønland, ligesom
foreningen understreger, at kravet om, at der skal anvendes autoriserede
psykologer, når der foretages en psykologisk vurdering af forældrekompetence
bør fastholdes.
Det Grønlandske Hus i Aarhus
og
Institut for Menneskerettigheder
finder, at
kompetencerne hos enheden bør sammensættes således, at man sikrer viden
og erfaring i komplekse kulturmøder, herunder særligt i forhold til det
grønlandsk-danske kulturmøde med særlig opmærksomhed på positionering
og blinde vinkler.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligministeriet er helt enig i, at det er afgørende for enhedens
mulighed for at yde den fornødne bistand i overensstemmelse med de
foreslåede bestemmelser i barnets lov, at enheden sammensættes med de
nødvendige faglige kompetencer og den nødvendige viden og indsigt, herunder
viden om tværkulturel psykologi og grønlandsk sprog og kultur. Det bemærkes,
at enheden skal bestå af fagpersoner, der har særlig ekspertise i grønlandske
sproglige og kulturelle forhold. Det indebærer både relevante faglige
kompetencer samt indgående viden om og indsigt i grønlandsk kultur og sprog.
I den særlige enhed vil der skulle indgå både autoriserede psykologer og
personer med anden faglig baggrund og viden om grønlandsk sprog og kultur
jf. ovenfor. Derfor er der også i lovforslagets § 171 d foreslået fastsat en
bemyndigelse for social- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om
bl.a. sammensætningen af den særlige enhed.
5
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 181: Høringssvar og høringsnotat vedr. L 139 (Om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager), fra social- og boligministeren
2983112_0006.png
De konkrete krav til sammensætningen af enheden forventes derfor at indgå i
en ny bekendtgørelse om VISO, jf. også lovforslagets § 171 d, stk. 3, og
bemærkningerne til denne bestemmelse. Som led i processen omkring
udarbejdelsen af bekendtgørelsen, vil et udkast til bekendtgørelse blive
udsendt i ekstern høring. Dette forventes at ske i marts 2025.
4.4. Undersøgelser mv. omfattet af lovforslaget
Ankestyrelsen, KL, Foreningen MAPI
og
SILA 360
rejser forskellige spørgsmål
og bekymringer i forhold til lovforslagets indhold og anvendelse.
Ankestyrelsen
stiller spørgsmål til, om Ankestyrelsens afgørelser efter
egendriftsbestemmelsen i § 151 i barnets lov, fx om anbringelse uden
samtykke, vil være omfattet af lovforslaget, herunder om Ankestyrelsen vil
kunne anmode om bistand fra VISO.
Ankestyrelsen og SILA 360
finder
ligeledes behov for, at det præciseres i bestemmelserne, at undersøgelser mv.
der indgår i en indstilling om adoption uden samtykke og i indstillinger om
permanent anbringelse, vil være omfattet af reglerne om bistand fra VISO.
Børnesagens Fællesråd
og
KL
finder det uklart, hvordan kommunerne skal
anvende enheden, og hvordan den særlige enhed skal arbejde ift. de konkrete
sager, herunder om enheden vil skulle afholde møder med børn, unge,
forældremyndighedsindehavere eller kommende forældre, og hvilken rolle og
vægt, enhedens vurderinger vil have i de konkrete sager.
KL og SILA 360
gør opmærksom på, at der ikke i alle sager om anbringelse af
et barn eller en ung uden for hjemmet foretages en vurdering af
forældrekompetence, herunder med brug af standardiserede psykologiske
tests. Sådanne undersøgelser foretages primært, hvor der ikke er samtykke til
en afgørelse om anbringelse. Dette udvander ifølge høringsparterne adgangen
til bistand fra den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og
kulturelle forhold.
BKF og KL
gør videre opmærksom på, at fremfinding af igangværende
anbringelsessager vil være en tidskrævende opgave, og at der er behov for
afklaring af, hvordan det vil kunne ske.
BKF
finder i forlængelse heraf, at det vil
være vigtigt, at VISO løbende offentliggør status for sagsbehandlingstiden i
sager, der er indsendt til VISO, og at sagerne ikke indhentes samtidigt, da der
herved kan opstå unødig ophobning af sager og deraf følgende ventetid.
SILA 360
finder videre, at der er behov for at ugyldiggøre
forældrekompetenceundersøgelser i igangværende anbringelser frem for at
foretage en sagsgennemgang, og at oplysninger herfra bør slettes fra samtlige
sagsakter.
SILA 360
finder videre, at det ikke bør være den myndighed, der
allerede har truffet afgørelse i sagen, der skal genvurdere VISO’s
sammenfattende vurdering i sådanne sager, men at vurderingen bør sendes til
en børneretsadvokat, som kan foretage en juridisk vurdering af sagen, ligesom
SILA 360
foreslår, at der etableres adgang til en juridisk enhed eller sikres højt
specialiseret juridisk bistand til borgerne, der skal gennemgå samtlige
sagsakter og korrigere for fejl og mangler inden sagerne oversendes til VISO.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligministeriet finder, at der som følge af høringssvarene er behov
for at præcisere lovforslagets anvendelsesområde på en række områder.
Ministeriet vil derfor udarbejde et ændringsforslag til L 139 herom, til brug for
Folketingets behandling af lovforslaget. Et sådant ændringsforslag vil have til
formål at præcisere, at anvendelsen af enheden også skal ske i forbindelse
med sager om indstilling til adoption, permanent anbringelse og Ankestyrelsens
afgørelser om anbringelse efter §§ 47 eller 67 efter reglerne om egendrift, samt
i forbindelse med undersøgelser, der foretages efter reglerne i § 23 i barnets
lov om børnefaglig undersøgelse under ophold på institution eller sygehus, hvis
der i forbindelse hermed indgår undersøgelser eller vurderinger, der ellers ville
blive gennemført med brug af standardiserede psykologiske tests.
6
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 181: Høringssvar og høringsnotat vedr. L 139 (Om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager), fra social- og boligministeren
2983112_0007.png
Ministeriet skal i øvrigt bemærke, at der ikke foreslås ændringer i forhold til
Ankestyrelsens egendriftskompetence efter § 151 i barnets lov til at træffe
afgørelse om anbringelse uden samtykke. Det er ministeriets opfattelse, at det i
sådanne tilfælde vil være Ankestyrelsen, der har pligt til at sikre, at sagen er
tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse. Vurderer Ankestyrelsen, at
der kan være tvivl om oplysningsgrundlaget i forhold til grønlandske familier,
fordi der er anvendt standardiserede psykologiske tests som led i
undersøgelser eller vurderinger, vil Ankestyrelsen enten kunne pålægge
kommunen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt, herunder at
pålægge kommunen at anmode om bistand fra den særlige enhed i VISO, eller
træffe afgørelse om gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, mens
barnet opholder sig på en institution, jf. § 23 i barnets lov, og bemærkningerne
om ændringsforslag til L 139 herover.
I forhold til at fremfinde de konkrete igangværende anbringelsessager skal
ministeriet bemærke, at det til dels må forventes at kunne ske gennem
henvendelser fra borgere, som bliver opmærksomme på mulighederne fx
gennem netværk eller familie, medierne mv. på området, ligesom det vil kunne
ske gennem de enkelte kommunale børne- og unge-rådgivernes kendskab til
og løbende opfølgning i de konkrete sager.
I forhold til bemærkningerne om den konkrete anvendelse af enheden og om at
fremfinde og oversende igangværende anbringelser skal ministeriet videre
bemærke, at ministeriet forventer, at der, såfremt lovforslaget vedtages,
udsendes en orienteringsskrivelse til samtlige kommuner om lovforslagets
indhold og anvendelse. Orienteringsskrivelsen forventes udsendt, inden de
foreslåede bestemmelser forventes at træde i kraft. Ministeriet forventer
desuden at fastsætte regler om enhedens sagsbehandling og om
kommunernes oversendelse af sager til VISO i bekendtgørelsen om VISO. Der
henvises til bemærkningerne om bekendtgørelsen i punkt 4.3.
I forhold til forslaget om at ugyldiggøre og/eller slette oplysninger fra
igangværende anbringelsessager er det ministeriets opfattelse, at et sådant
forslag vil være uhensigtsmæssigt i praksis, bl.a. fordi sletning af oplysninger
vil vanskeliggøre forældrenes og barnets eller den unges efterfølgende
mulighed for, f.eks. gennem reglerne om egenacces i forvaltningslovens § 9, at
søge oplysninger om egne personlige forhold, der har indgået i en
anbringelsessag. I forhold til regler om databehandling og sletning af regler er
der ikke tale om regler fastsat i barnets lov. Ministeriet skal dog bemærke, at
alle som udgangspunkt har ret til at få urigtige/forkerte personoplysninger om
sig selv rettet eller berigtiget. I de tilfælde hvor en borger og en kommune er
uenige om, hvorvidt personoplysningerne er forkerte, skal kommunen som
dataansvarlig notere, at borgeren mener, at oplysninger er ukorrekte. Den
dataansvarlige er desuden forpligtet til at underrette dem, som vedkommende
måtte have videregivet de urigtige eller ufuldstændige personoplysninger til.
I forhold til øvrig vejledning om reglerne på børneområdet henvises til Social-
og Boligministeriets bemærkninger til punkt. 4.9.
Til bemærkningerne om, at der ikke i alle sager foretages vurderinger eller
undersøgelser, herunder undersøgelse af forældrekompetence, hvor der indgår
standardiserede psykologiske tests, og at det dermed ikke er alle
igangværende anbringelsessager, der skal vurderes i VISO, skal ministeriet
bemærke, at det er korrekt, at sådanne psykologiske undersøgelser og
vurderinger ikke skal foretages i alle anbringelsessager. Enhedens
gennemgang af igangværende anbringelsessager vil alene omfatte sager, der
opfylder kriterierne i den foreslåede § 171 c i lovforslaget, herunder at der er
eller må antages at have været anvendt standardiserede psykologiske tests, i
overensstemmelse med den fælles forståelse mellem regeringen og
Naalakkersuisut. Ministeriet skal dog understrege, at kommunerne i alle sager,
7
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 181: Høringssvar og høringsnotat vedr. L 139 (Om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager), fra social- og boligministeren
2983112_0008.png
der vedrører grønlandske familier, har mulighed for at søge rådgivning og
vejledning i VISO, jf. også bemærkningerne til punkt 4.7.
4.5. Afgørelse, klage, genoptagelse
BKF, Børnesagens Fællesråd, KL og SILA 360
har alle bemærkninger og
spørgsmål til lovforslaget i forhold til afgørelse, adgang til at klage og
myndighedernes behandling af vurderinger fra VISO.
BKF
finder, at der bør ske tydelig stillingtagen til snitfladerne mellem den
særlige enhed i VISO, kommunerne og Ankestyrelsen i forhold til klageadgang,
skærpet underretningspligt og sagsbehandlings- og myndighedsansvar.
Børnesagens Fællesråd
finder, at det er uklart, hvilken rolle og vægt, enhedens
vurderinger skal have i sagerne, ligesom det er uklart, hvornår en borger kan
klage i sager omfattet af enhedens bistand.
KL
anbefaler, at det fremgår tydeligere, om kommunerne ved en genoptagelse
af igangværende anbringelsessager skal anvende de foreslåede bestemmelser
i § 171 b, ligesom KL er bekymret for tidsperspektivet for oplysning af sagerne,
herunder overholdelse af frister for børnefaglige og ungefaglige undersøgelser.
SILA 360
finder det uklart, om anbringelsessager, hvor forældre trækker et
samtykke tilbage, vil være omfattet af lovforslaget.
SILA 360
finder også, at der
er behov for tydeligere beskrivelse af sagsgangen i forbindelse med
inddragelse af VISO, herunder af fremgangsmåden i VISO for gennemgang af
igangværende anbringelser.
SILA 360
finder desuden, at der særligt i frivillige
anbringelsesager ofte konstateres massive fejl og mangler i oplysningerne,
herunder at socialrådgiverne overskrider deres kompetencer og foretager
vurderinger af lægefaglig eller psykologisk karakter.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligministeriet skal indledningsvis bemærke, at det er
kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at frister for bl.a. afslutning af den
børnefaglige undersøgelse overholdes. I de konkrete sager vil tilrettelæggelse
af undersøgelser og vurderinger derfor skulle ske i dialog mellem kommuner og
VISO, på samme måde som kommunerne i dag har dialog med de
autoriserede psykologer, som kommunen anvender til at gennemføre
eksempelvis undersøgelser af forældrekompetence.
Ministeriets skal også, som det også fremgår af beskrivelsen af gældende ret i
lovforslaget, bemærke, at der efter § 20, stk. 3, i barnets lov er mulighed for,
hvis den børnefaglige undersøgelse undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden for
fire måneder, at udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte
undersøgelsen. Dette ændres ikke med de foreslåede bestemmelser i
lovforslaget.
Endelig skal ministeriet understrege, at de foreslåede bestemmelser i L 139
ikke ændrer på de enkelte myndigheders pligt til at sikre, at en sag er
tilstrækkeligt oplyst til, at myndigheden kan træffe de fornødne afgørelser.
De foreslåede bestemmelser ændrer heller ikke ved reglerne om afgørelse
eller klage over afgørelser om anbringelse uden for hjemmet. Ministeriet skal i
den forbindelse bemærke, at det følger af §§ 20 og 26 i barnets lov, at
kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig
undersøgelse. Det er imidlertid den enkelte kommune, der tilrettelægger,
hvordan den enkelte børnefaglige undersøgelse i praksis skal gennemføres,
inden for reglerne herom i bl.a. §§ 22 og 27 i barnets lov. Der vil således efter
gældende regler kunne klages over en afgørelse om iværksættelse af en
børnefaglig undersøgelse, men ikke over tilrettelæggelsen af den enkelte
undersøgelse.
8
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 181: Høringssvar og høringsnotat vedr. L 139 (Om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager), fra social- og boligministeren
2983112_0009.png
Kommunerne og øvrige myndigheder, der træffer afgørelse i anbringelsessager
vil dog være forpligtet til at følge de foreslåede regler i L 139. Det betyder efter
ministeriets opfattelse eksempelvis, at Ankestyrelsen vil skulle påse, at den
særlige enhed er inddraget i klager over anbringelsessager, der behandles i
Ankestyrelsen efter lovforslagets ikrafttrædelse. Det indebærer også, at hvis en
kommune i en konkret sag, som omhandler et barn, en ung, en kommende
forælder eller forældremyndighedsindehaver omfattet af målgruppen for de
foreslåede bestemmelser, og hvor der er gennemført psykologiske
undersøgelser eller vurderinger med brug af standardiserede psykologiske
tests, uden at der er søgt samtykke til at indhente bistand fra den særlige
enhed eller uden at det fremgår, at kommunen har overvejet, om dette skal ske
uden samtykke af hensyn til barnets eller den unges bedste, vil de pågældende
myndigheder, herunder Ankestyrelsen eller domstolene, skulle vurdere, om
sagen i så fald er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, herunder
om sagen må hjemvises til kommunalbestyrelsen mhp. kommunens
anmodning om bistand fra VISO til oplysning af sagen. Der vil kunne klages
over afgørelserne efter reglerne i barnets lov og lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, hvis sagen er afgjort efter denne lov.
I forhold til spørgsmålet om
VISO’s konkrete behandling af igangværende
sager skal ministeriet understrege, at VISO’s opgave vedrører den del af
undersøgelser mv. i anbringelsessagerne, som er gennemført ved brug af
standardiserede psykologiske tests samt den samlede vurdering, disse
undersøgelser indgår i. Der er dermed ikke tale om en generel juridisk
gennemgang af igangværende anbringelsessager i grønlandske familier. VISO
vil skulle gennemgå nødvendigt sagsmateriale og vil skulle udarbejde en
sammenfattende vurdering på baggrund af en socialfaglig vurdering af, om der
samlet set i forældrekompetenceundersøgelsen eller den psykologiske
vurdering eller undersøgelse er taget højde for kulturelle forskelle. Det vil
efterfølgende være kommunalbestyrelsens eller Ungdomskriminalitetsnævnets
opgave at foretage en vurdering af, om der i den enkelte sag kan være tale om
nye oplysninger af betydning for sagen, og om en afgørelse om anbringelse
derfor skal genoptages. Der kan som led heri kunne være behov for at anmode
om bistand fra enheden til at gennemføre psykologiske undersøgelser eller
vurderinger uden brug af standardiserede psykologiske tests, jf. den foreslåede
§ 171 b i lovforslaget.
Det er ministeriets opfattelse, at det er bedst i overensstemmelse med
forvaltningsretlige principper at der, når der foretages en sådan konkret
vurdering, også træffes afgørelse om udfaldet i den pågældende sag. En
sådan afgørelse vil efter barnets lov kunne påklages til Ankestyrelsen.
I forhold til samtykke henvises til ministeriets bemærkninger til afsnit 4.6.
4.6. Samtykke
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at lovforslaget ikke hindrer brug af
standardiserede psykologiske tests i de tilfælde, hvor der ikke gives samtykke
til bistand fra VISO.
KL
og
SILA 360
beskriver forskellige udfordringer i forhold til at indhente
samtykke fra forældre og kommende forældre med grønlandsk baggrund.
KL
bemærker, at der kan være praktiske udfordringer forbundet med at
indhente samtykke fra de omfattede forældre og kommende forældre, f.eks.
pga. de pågældendes livsomstændigheder, eller fordi de befinder sig i
Grønland.
SILA 360
bemærker, at det kan være vanskeligt at sikre, at der er tale om et
informeret samtykke, og
KL
finder det uklart, om det følger af lovforslaget, om
der skal være tale om et informeret samtykke, som skal være tydeligt og
ubetinget, jf. Ankestyrelsens KEN nr. 9991 af 05/12/2023.
9
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 181: Høringssvar og høringsnotat vedr. L 139 (Om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager), fra social- og boligministeren
2983112_0010.png
Dertil bemærker
KL,
at det er uklart, hvordan man i kommunerne skal forholde
sig i situationer, hvor den unge, der er fyldt 15 år, ikke ønsker at give samtykke,
men forældremyndighedsindehaveren gør
–
eller omvendt, ligesom KL
spørger, om der skal være tale om et informeret samtykke.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker generelt, at lovforslaget ikke afviger fra øvrige
bestemmelser i barnets lov, hvor der stilles krav om samtykke. Det vil således i
overensstemmelse med gældende regler være op til den ansvarlige myndighed
at sikre, at der indhentes et informeret samtykke. Den ansvarlige myndighed vil
ligeledes skulle vejlede de pågældende borgere om konsekvenserne ved
henholdsvis at give samtykke eller afvise at give samtykke til at inddrage den
særlige enhed i de konkrete sager. Dette fremgår udtrykkeligt af lovforslagets
bemærkninger. Det forventes ligeledes at skulle indgå i den
orienteringsskrivelse til samtlige kommuner, ministeriet påtænker at udsende,
såfremt lovforslaget vedtages.
I forhold til kommentarer om, hvordan der skal indhentes samtykke, krav om
informeret samtykke og mulige vanskeligheder i den forbindelse skal ministeriet
bemærke, at det er ministeriets opfattelse, at et samtykke altid skal være
specifikt og informeret, for at der kan være tale om et gyldigt samtykke.
Ministeriet vil søge at afklare, om der vil kunne udarbejdes et
vejledningsmateriale til brug for kommunernes dialog med de pågældende
borgere. Ministeriet skal også bemærke, at kommunerne vil kunne bruge
anledningen til at vejlede om mulighederne og indhente et samtykke fx fra unge
eller forældre, der selv henvender sig til kommunen om de foreslåede
bestemmelser, fx i forbindelse med en igangværende anbringelsessag. På
samme måde vil kommunen eksempelvis kunne indhente et samtykke fra en
ung, som led i den løbende opfølgning i en anbringelsessag.
Ministeriet skal også bemærke, at den foreslåede § 171 d, stk. 2, vil indebære,
at kommunalbestyrelsen vil kunne fravige kravet om samtykke under hensyn til
barnets eller den unges bedste. Samtykket vil dog altid skulle søges indhentet.
Ministeriet finder, at dette eksempelvis vil kunne være relevant i tilfælde, hvor
forældremyndighedens indehaver ikke kan kontaktes, eller hvor det ikke er
muligt at opnå et informeret samtykke pga. eksempelvis den pågældendes
livssituation. Det kan også være relevant i tilfælde, hvor forældremyndighedens
indehaver ikke ønsker at give samtykke, men hvor kommunen vurderer, at det
vil være til barnets eller den unges bedste at inddrage enheden på trods af
manglende samtykke.
Endelig bemærker ministeriet, at den foreslåede formulering af samtykkekrav
indebærer, at samtykket vil gælde for den del af en undersøgelse eller
vurdering, der vedrører den pågældende
–
dvs. at den unge, der er fyldt 15 år,
skal give samtykke, hvis enheden skal bistå med en vurdering vedr. den unge,
og forældremyndighedsindehaveren eller den kommende forælder skal give
samtykke, hvis enheden skal bistå med en vurdering af den pågældende
forældremyndighedsindehaver eller den kommende forælders
forældrekompetence.
Såfremt lovforslaget vedtages, forventer ministeriet som tidligere omtalt, at der
udsendes en orienteringsskrivelse til samtlige kommuner om lovforslagets
indhold og anvendelse, hvor samtykkekravet vil kunne udfoldes, ligesom dette
forventes at blive uddybende beskrevet i en kommende opdatering af
vejledning til barnets lov.
4.7. Rådgivning
Flere høringsparter, herunder
Grønlandske Børn
og
SILA 360
finder, at den
særlige enhed i VISO også bør kunne yde rådgivning til kommuner og borgere i
et bredere perspektiv, bl.a. for at kunne sikre et godt samarbejde med familier i
udsatte positioner og forebygge anbringelser af børn og unge fra grønlandske
10
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 181: Høringssvar og høringsnotat vedr. L 139 (Om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager), fra social- og boligministeren
2983112_0011.png
familier på grund af manglende viden om kulturelle og sproglige forskelle og
bias.
Grønlandske Børn
bemærker konkret, at det i det forebyggende arbejde med
familierne er vigtigt, at de kommunale børne- og ungerådgivere kan søge
rådgivning, viden og sparring om de udfordringer, der kan ligge i samarbejdet
som følge af kulturelle og sproglige forskelle og bias.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Lovforslaget ændrer ikke på
VISO’s generelle forpligtelse til at yde
rådgivning
efter § 165 i barnets lov. Efter denne bestemmelse bistår VISO
kommunalbestyrelser og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de
mest specialiserede og komplicerede enkeltsager om hjælp og støtte til børn
og unge.
Social- og Boligstyrelsen har siden 1. januar 2025 bistået danske kommuner
med rådgivning og vejledning i sager med familier med grønlandsk baggrund
–
herunder også sager vedr. grønlandske familier, der ikke vil være omfattet af
nærværende lovforslag.
Den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle
forhold, som foreslås oprettet med lovforslaget, skal hermed ses som et
supplement til de kompetencer, der allerede findes i VISO, og den rådgivning,
vejledning og udredning, som VISO allerede i dag stiller til rådighed for
kommunerne.
Ministeriet forventer, at dette vil blive understreget i den tidligere omtalte
orienteringsskrivelse til kommunerne, såfremt lovforslaget vedtages, ligesom
dette forventes at blive e beskrevet i en kommende opdatering af vejledning til
barnets lov.
4.8. Opsamling af viden m.v. fra den særlige enhed
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd og SILA 360
opfordrer til, at der sikres
evaluering eller opsamling, der kan afdække bl.a. antallet af anmodninger om
bistand fra den særlige enhed i forbindelse med undersøgelser eller
vurderinger til brug for børnefaglige undersøgelser, antallet af igangværende
anbringelsessager, der gennemgås af den særlige enhed og udfaldet heraf.
Børnesagens Fællesråd
foreslår, at dette kan ske som et særligt element i den
samlede evaluering af barnets lov.
KL
ønsker, at der løbende følges op på sagsbehandlingstiden i enheden.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Idet der er tale om en ny opgave, som den særlige enhed i VISO skal varetage,
finder Social- og Boligministeriet det relevant at sikre, at der opsamles viden
om kommunernes anvendelse af bistand fra den særlige enhed og om VISO’s
gennemgang af igangværende anbringelsessager, herunder
sagsbehandlingstid, udfald mv.
Ministeriet forventer derfor, at VISO vil skulle sikre vidensopsamling, herunder
om antallet af sager, der er afsluttet i den særlige enhed, oplysninger om
VISO’s vurdering ift. igangværende anbringelser mv., med henblik på at sikre
mulighed for at følge omfanget af sager, sagsbehandlingstider mv. på dette
område
4.9. Øvrigt
Foreningen MAPI
ønsker, at der stilles krav om, at enheden skal etableres i
samarbejde med grønlandske myndigheder.
Foreningen MAPI og SILA 360
beskriver en række ønsker, der har fokus på at
give grønlandske børn og unge mulighed for at bevare deres kulturelle
11
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 181: Høringssvar og høringsnotat vedr. L 139 (Om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager), fra social- og boligministeren
2983112_0012.png
grønlandske ophav, herunder bl.a. om etablering af grønlandske
anbringelsessteder i Danmark og om at sikre, at anbringelse af børn truffet af
danske myndigheder kan ske på anbringelsessteder i Grønland.
Foreningen MAPI
ønsker desuden, at lovforslaget også omhandler
bestemmelser om brug af psykologiske tests ved indlæggelse af inuit børn på
danske hospitaler eller Inuit Patienthjem.
SILA 360
gør også opmærksom på,
at der kan også på andre områder udføres psykologiske vurderinger mv., hvor
der kan indgå standardiserede psykologiske tests.
Foreningen MAPI, Det Grønlandske Hus i Aarhus, Institut for
Menneskerettigheder og SILA 360
understreger alle betydningen af god
tolkebistand, og flere af disse gør opmærksom på, at der kan være stor forskel
på at kunne begå sig på dansk i hverdagen og at kunne forstå mere
komplicerede spørgsmål, herunder juridiske begreber og lovgivning ikke mindst
i en presset situation. Bl.a. Institut for Menneskerettigheder peger på, at dette
bør tydeliggøres i vejledning til loven.
Flere høringsparter, herunder
Dansk Psykologforening
og
SILA 360
bemærker,
at der ikke ses at være taget stilling til tilpasning af standardiserede
psykologiske tests i forhold til grønlandske borgere, herunder til håndtering af
den forundersøgelse, der er blevet gennemført heraf.
SILA 360
foreslår desuden nedsættelse af et råd for grønlandske borgere på
lige fod med eksempelvis Rådet for Socialt Udsatte eller Børnerådet og
efterlyser generelt, at myndighederne får mere viden om grønlandske sproglige
og kulturelle forhold og om ILO-konventionen og betydningen heraf i forhold til
børneområdet.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Ministeriet skal i forhold til Foreningen MAPI’s forslag om, at
enheden etableres
i samarbejde med relevante grønlandske myndigheder bemærke, at VISO er i
tæt dialog og har et godt samarbejde med Socialstyrelsen i Grønland med
henblik på at sikre den fornødne viden og de fornødne kompetencer er til stede
i enheden fra 1. maj 2025, hvor enheden efter lovforslaget vil skulle være
etableret og klar til at yde bistand til kommunerne.
I forhold til ønskerne ift. valg af anbringelsessteder skal ministeriet gøre
opmærksom på, at det er den enkelte kommune, der har ansvaret for at vælge
det konkrete anbringelsessted i overensstemmelse med barnets eller den
unges konkrete behov. Dette ændres ikke med lovforslaget.
Ministeriet kan også oplyse, at der i bekendtgørelsen om døgnophold i tilbud i
Danmark og Grønland (bekendtgørelse om er fastsat regler om de tilfælde,
hvor en dansk kommune træffer afgørelse om bl.a. at anbringe et barn under
18 år i Grønland. Mulighederne for anbringelse i Grønland findes dermed
allerede.
Ift. ønsket om generelt at stille krav i forbindelse med psykologiske
undersøgelser eller indlæggelser af grønlandske børn i Danmark kan
ministeriet oplyse, at sådanne generelle regler herom falder uden for
anvendelsesområdet for barnets lov og dermed lovforslaget. Dog forventes der,
som det fremgår under afsnit 4.4., at der udarbejdes et ændringsforslag til L
139 på baggrund af høringssvarene. Det forventes herunder, at der fastsættes
regler om bistand fra VISO, såfremt der indgår psykologiske undersøgelser
eller vurderinger, der ellers kunne være foretaget ved brug af standardiserede
psykologiske tests, når den børnefaglige undersøgelse foretages under ophold
på en institution eller et sygehus, jf. § 23 i barnets lov.
I forhold til bemærkningerne om tolkning skal Social- og Boligministeriet
understrege, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne
skal gøre brug af tolkebistand i fornødent omfang. Ministeriet skal i forlængelse
12
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 181: Høringssvar og høringsnotat vedr. L 139 (Om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager), fra social- og boligministeren
2983112_0013.png
heraf understrege, at lovforslaget ikke ændrer på de enkelte myndigheders
ansvar for at sikre, at borgerne kan forstå og blive forstået både i forbindelse
med samtaler mv. til brug for oplysning af sagen eller i møder i en
anbringelsessag i børne- og ungeudvalget eller i Ankestyrelsen.
I forhold til vejledning om lovforslaget og anvendelsen af den særlige enhed i
VISO skal ministeriet bemærke, at der forventes udsendt en ny bekendtgørelse
om bl.a. VISO’s behandling af sager i den særlige enhed
med ekspertise i
grønlandske sproglige og kulturelle forhold og en orienteringsskrivelse til
samtlige kommuner, som skal beskrive indholdet og anvendelsen af de
foreslåede regler i lovforslaget.
Ministeriet kan i forlængelse heraf bemærke, at ministeriet herudover netop har
påbegyndt et arbejde med rat opdatere ministeriets vejledning om
sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (delvejledning 2 af
6 til barnets lov) og vejledning om anbringelse (delvejledning 4 af 6 til barnets
lov). I den forbindelse vil ministeriet indarbejde ændringer som følge af
ændringer af barnets lov siden udsendelsen af de pågældende vejledninger, og
herunder også de ændringer, der foreslås med L 139.
Til bemærkningerne om tilpasning af standardiserede psykologiske tests, skal
det bemærkes, at tilpasning af tests ikke indgår i lovforslaget. Det kan dog
oplyses, at Social- og Boligministeriet har modtaget resultaterne af
forundersøgelsen, og at disse dels er offentliggjort, dels fremsendt til
myndighederne i Grønland.
Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, om og i givet fald hvordan
tilpasningen skal igangsættes. Ministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at
spørgsmålet skal drøftes med det grønlandske selvstyre og dette afventer
afholdelsen af valg i Grønland og den efterfølgende regeringsdannelse.
I forhold til forslaget om oprettelse af et råd for grønlandske borgere, der mere
generelt skal kunne høres og bistå med implementeringen af ILO-konventionen
skal ministeriet bemærke, at det falder uden for rammerne af L 139.
13