Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 180
Offentligt
2982932_0001.png
Løft af faglighed og kvalitet på sociale tilbud ved krav om autorisation af le-
dere
Der er løbende i pressen eksempler på historier om sociale tilbud, der ikke har haft den rette faglighed
og etik til at løfte den opgave, de skulle, over for sårbare og udsatte børn og voksne. Tilbud, hvor forrå-
elsen har hersket. Det fører til hændelser, hvor pårørende, tidligere beboere og tidligere medarbejdere
beretter om manglende faglighed, uhensigtsmæssig adfærd og forrået kultur.
Dykker man ned i sagerne med et fagligt blik, bliver det tydeligt, at ledelsessvigt i langt de fleste til-
fælde er en blandt flere forklaringer, og at ledelsen har manglet de rette faglige og ledelsesmæssige
kompetencer til at drive et socialt tilbud og derudover ikke har formået at modarbejde forråelse blandt
medarbejderne.
I dag stilles der ikke særlige faglige uddannelsesmæssige krav til ledere på sociale tilbud, og mulighe-
den for at fratage en leder retten til at lede et socialt tilbud i 5 år, har ikke fokus på at sikre og øge ledel-
sesfaglige kompetencer, ligesom det ikke forebygger ledelsesmæssige svigt.
LOS har derfor i regi af Sammen om handicap stillet forslag om autorisation af ledere på sociale tilbud.
Der var her generel enighed blandt parterne om, at der er behov for både at styrke ledelsen men også
at videreudvikle ledelsesfagligheden på sociale tilbud, og SL og Socialrådgiverne støttede konkret for-
slaget om en autorisation af ledere. I handicapaftalen fra maj 2024 kom forslaget om en autorisation
dog ikke med. I stedet er det aftalt, at der skal stilles uddannelsesmål for sociale tilbud. LOS arbejder
dog videre for en autorisation af ledere på sociale tilbud.
Forslag om autorisation af ledere på sociale tilbud
Forslaget om autorisation af ledere på sociale tilbud skal ses i tæt sammenhæng med tankerne om at
etablere et mere risikobaseret tilsyn, hvilket vil skabe behov for et styrket ledelsesmæssigt fokus på
sociale tilbud, ligesom en autorisation vil sikre både en højere men også konkret en øget ledelsesfag-
lighed på sociale tilbud. Ikke mindst vil en autorisation medføre en større risiko for en leder, hvis man
ikke lever op til de faglige krav, herunder sikrer et arbejdsmiljø, der modarbejder forråelse.
Konkret foreslås en model, hvor en autorisation opnås gennem en specifik efteruddannelse for social-
pædagoger og andre relevante faggrupper på en professionshøjskole. Uddannelsen skal have et om-
fang af 10 ECTS-point og indeholde undervisning i såvel ledelse som forebyggelse af forråelse, og ud-
dannelsen skal munde ud i en autorisation som leder på sociale tilbud. Det skal efter en indfasnings-
periode været et krav, at ledere på sociale tilbud er autoriserede, og der følger ligeledes heraf, at man
vil kunne miste sin autorisation, hvis et tilbud lukkes grundet omfattende svigt.
Det foreslås, at kravet om autorisation i første omgang knyttes til ledere på de tilbud, der i en speciale-
plan defineres som højt specialiserede eller er døgntilbud. Det foreslås derudover, at det nævn, der
skal kunne fratage en autorisation, lægges i Socialtilsynet, der i dag ligeledes har mandatet til at fra-
tage en leder retten til at lede et socialt tilbud i 5 år ved dårlig økonomisk ledelse. Nævnet kan med
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 180: Materiale fra LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud - ifm. foretræde den 27/2 om autorisation af ledere på sociale tilbud
fordel etableres med inspiration fra Psykolognævnet, der i dag udsteder autorisation til psykologer
pba. uddannelses- og erfaringsmæssige kriterier.
Forventede udgifter til autorisationsordning
Uddannelsen foreslås at have et omfang af 10 ECTS-point på en professionshøjskole. Den estimerede
pris på uddannelsesforløbet udgør 23.400 kr., hvoraf 1.400 kr. er statsbidrag. Døgninstitutionerne, i
form af børne- og ungehjem, botilbud og botilbudslignende tilbud, udgjorde pr. 27. oktober 2024 1.950
offentlige (1.010) og ikke-offentlige (940) sociale tilbud. Hvis autorisationsordningen indføres, så alle
ledere på døgninstitutionerne skal gennemføre uddannelsen, så vil de samlede udgifter til uddannelse
være 45,6 mio. kr., hvoraf statsbidraget er 2,7 mio. kr. Givet fordelingen af offentlige og ikke-offentlige
døgninstitutioner vil 23,6 mio. kr. gå til uddannelse af ledere på offentlige døgninstitutioner og 22,0
mio. kr. på ikke-offentlige døgninstitutioner. Disse udgifter skal ses som en opkvalificerende engangs-
udgift.
Autorisationsordningen vil samtidig medføre løbende udgifter. LOS stiller forslag om nedsættelse af et
nævn på fire årsværk; én leder og tre medarbejdere. Et nævn af den størrelse forventes at koste 2,8
mio. kr. om året. Derudover er det forventeligt, at der vil være løbende udskiftning af lederne på døgn-
institutionerne. Ved et konservativt skøn på 25 pct. udskiftning vil kravet til uddannelse medføre årlige
udgifter på 11,4 mio. kr., hvoraf 5,9 mio. kr. går til uddannelse af nye ledere på offentlige døgninstitutio-
ner og 5,5 mio. kr. til ikke-offentlige døgninstitutioner.
Samlet set forventes autorisationsordningen altså at være forbundet med en engangsudgift på 45,6
mio. kr. og løbende udgifter på 14,2 mio. kr. om året (2024-priser). Til sammenligning forventes initiati-
vet om effektivisering af socialtilsynet at nedbringe udgifterne med ca. 81 mio. kr. om året.