Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 177
Offentligt
Til Folketingets Socialudvalg
Årsagen til henvendelsen er, at der er usikkerhed om, hvor mange menneskerettigheder
en umyndiggørelse reelt fratager en borger - f.eks. retten til et familieliv, som er omfattet
af FN’s menneskeretskonvention?
Et trygt familieliv kan kun skabes for en umyndiggjort, hvis denne kan få et bosted i den
kommune, hvor den umyndiggjorte er opvokset og hvor familien er bosat – eller en
nærliggende kommune.
Flyttes en umyndiggjort, som har gået på en velfungeret specialiseret skole i
København til et ikke specialiseret bosted i en anden del af landet, kan et famileliv ikke
opretholdes.
En specialiseret skole bør følges op med et specialiseret bosted
Vores barnebarn går på en specialiseret skole i København. Det er en fremragende
skole, hvor der tages højde for, at eleverne har forskellige handicap. Det er derfor
glædeligt at se den måde, som det hele foregår på, når skolen holder arrangementer
for børnene og deres familier.
De umyndiggjortes menneskerettigheder lever skolen op til.
Det er en stor skole og det vil være naturligt, at eleverne, som fungerer fint sammen,
tilbydes et specialiseret bosted i kommunen. Det vil derfor også kunne blive et
velfungerende bosted.
Det er familiens håb, at Folketingets Socialudvalg vil sikre en løsning, der er i
overensstemmelse med FN’s menneskeretskonvention om et familieliv - også for
umyndiggjorte.
Altså - et specialiseret skoleforløb for børn efterfølges af et specialiseret bosted i
nærområdet for de samme børn og unge.
Retstilstanden for umyndiggjorte er ikke samordnet.
Derfor er de regler, som familierne kan anvende til at sikre, at et umyndiggjort
familiemedlem får et værdigt liv - vanskeligt at identificere.
De regler, som fratager en umyndiggjort rettigheder
er belyst i værgevejledningen.
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 177: Henvendelse af 24/2-25 fra Finn Tarnow Ingvardson, Hvidovre, om umyndiggjortes ret til familieliv
Informationer om det, som er tilladt, bør tilsvarende klart oplyses af det offentlige.
Normalt anvendes Principafgørelser fra Ankestyrelsen, domstolsafgørelser mv., når en
retstilstand skal klarlægges. Jeg har imidlertid kun været i stand til at finde 2
Principafgørelser, som fastslår, at en umyndiggjorts formue - ikke er likvid. Disse
principafgørelser har myndighederne ignoreret i årevis.
Når informationer om umyndiggjortes rettigheder ikke er behørigt belyst af det
offentlige, er familiernes grundlag for, at støtte et umyndiggjorts familiemedlem -
usikker.
Derfor har økonomisk støtte til et umyndiggjort familiemedlem en lotteriagtigt karakter.
Ægteskab mellem 2 umyndiggjorte fra samme bosted.
Forudsætningerne for, at 2 umyndiggjorte kan gifte sig, er reelt ikke tilgængelige.
Det eneste, som er oplyst er, at det kræver, at de 2 værger skal være enige.
Jeg formoder imidlertid også, at der kræves en tilladelse fra en myndighed, fordi alle
økonomiske dispositioner efter værgevejledningen skal godkendes.
Hvad med sambeskatning, når de bor på samme bosted?
Kan de have fælles formue - eller skal de have særeje?
Skal de have fælles værge?
Kan myndighedernes afgørelser påklages på sædvanligvis til en uafhængig instans?
Hvad er tilladt?
De rettigheder, som et kommende umyndiggjort ægtepar har, bør fremgå af
ægteskabslovgivningen.
Hvis der stilles særlige betingelser for et sådant ægteskab, bør disse fremgå af
ægteskabslovgivningen og Skattestyrelsens vejledning, hvis særlige skattekoder er
påkrævet (formueforhold, sambeskatningskode mv).
Med venlig hilsen
Finn Ingvardson
Stampen 9
2650 Hvidovre
[email protected]