Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 17
Offentligt
2917252_0001.png
4. oktober 2024
OPLÆG TIL LOVMÆSSIG REGULERING OG FAGLIG FORANKRING AF
BØRNE- OG UNGEKRISECENTRE I DANMARK
INDLEDNING
Baggrund for oplæg:
Forsøgsordningen med børne- og ungekrisecentre har nu eksisteret i 4 år med etableringen af Joannahuset.
Dette forsøg er løbende blevet evalueret af Joannahuset selv og der afventes aktuelt en mere uvildig og
grundig evaluering, der foretages af Ankestyrelsen. Dette oplæg udarbejdes i regi af Børne-
Kulturchefforeningen.
Oplægget tager afsæt dels i baggrunden for at etablere børne- og ungekrisecentre som forsøgsordning og
dels i de erfaringer, kommunerne har gjort sig med samarbejdet med forsøgsordningen Joannahuset.
Formål, målgruppe mv:
Formålet med børne- og ungekrisecentre i Danmark er jf. VEJ nr. 9222 af 23/04/2024, pkt. 2 at
”(…) give børn og unge et sted, hvor de kan gå direkte ind fra gaden og få rådgivning og
vejledning, når de oplever at være i krise, uden først at skulle henvende sig til kommunen og
uden nødvendigvis at inddrage deres forældre først. Unge skal kunne overnatte trygt på
stedet i akutte situationer.”
Videre i samme vejledning beskrives børne- og ungekrisecentres målgruppe som:
” (…) unge under 18 år i krise eller kriselignende tilstand. Målgruppen er unge i alderen 12 til
og med 17 år. Det kan både være børn og unge, som er anbragte, og/eller børn og unge, som
bor hjemme hos forældremyndighedsindehaver. Målgruppen omfatter unge, som har brug for
et sted at søge hen.
De unge i målgruppen kan være i krise på grund af konflikter i hjemmet, omsorgssvigt eller
andre problematikker, som gør at de unge har brug for hjælp og støtte. Det er vigtigt, at
ungekrisecentrets tilbud tilpasses den unges alder, modenhed og den konkrete situation”
Desuden har man i forsøgsordningen med børne- og ungekrisecentre ønsket, at det var private eller frivillige
organisationer, der ansøgte.
OPLÆG
Initiativet med etablering af børne- og ungekrisecentre har som forsøgsordning givet anledning til stor
opmærksomhed både politisk, kommunalt og blandt private og frivillige organisationer. Opmærksomheden
har givet anledning til en del debat omkring børns og unges rettigheder, forældrenes rolle som
forældremyndighedsindehaver og overlappet til kommunernes lovbestemte ansvar for børn og unge.
Fra Børne- og Kulturchefforeningens side mener vi overordnet at initiativet er godt, men det konkrete forsøg
med etablering af et børne- og ungekrisecenter har vist et udtalt behov for at få rammesat fremtidige børne-
og ungekrisecentres virke.
Børne- og Kulturchefforeningen
| Ikast-Brande Kommune | Bellisvej 2 | 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 1 af 7
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 17: Henvendelse af 4/10-24 fra Børne- og kulturchefforeningen om oplæg til lovmæssig regulering og faglig forankring af børne- og ungekrisecentre i Danmark
2917252_0002.png
I det følgende oplæg vil vi derfor fra det kommunale perspektiv lægge op til følgende:
1) Tydelig faglig og lovmæssig rammesætning omkring opgaveløsning mellem børne- og
ungekrisecentre og kommunerne
2) Fokus på barnets/den unges og forældrenes retssikkerhed
3) Ét samlet tilsyn med børne- og ungekrisecentrenes forskellige funktioner
4) Styrkelse af rådgivningsfunktionen på børne- og ungekrisecentre
5) Opdatering af relevante §§ i Barnets Lov
6) Forsørgelse af børn og unge på krisecentre
7) Regulering i antallet af børne- og ungekrisecentre
1. Tydelig faglig og lovmæssig rammesætning omkring opgaveløsning mellem børne- og
ungekrisecentre og kommunerne
Når børn og unge oplever at stå i akut krise og ikke ved, hvor de kan henvende sig, kan børne- og
ungekrisecentre være det rette sted at søge hen. De danske kommuner har med Barnets Lov tilsynspligten
med samtlige børn og unge, der opholder sig i den enkelte kommune. Det er derfor afgørende, at børn og
unge, der henvender sig på et børne- og ungekrisecenter, hurtigt får hjælp til dialog og samarbejde med
hjemkommunen og at hjemkommunen sammen med forældremyndighedsindehaveren hurtigt underrettes
om, at barnet/den unge opholder sig på krisecenter.
For at barnet/den unge får hurtig hjælp, er det vigtigt, at rammerne omkring opgaveløsningen og
samarbejdet mellem krisecentre og kommuner er klart defineret med afsæt i Barnets Lovs
formålsbestemmelse jf. §2 stk. 3 hvor hjælp og støtte skal være ’helhedsorienteret’ og stk. 4 hvor
vanskeligheder så vidt muligt skal ’løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Ligeledes er
kommunerne forpligtiget til at behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt jf. Retssikkerhedslovens
§3.
Forslag:
For at sikre sammenhæng til det kommunale ansvar for barnet/den unge vil vi foreslå, at der udarbejdes en
fyldestgørende vejledning om børne- og ungekrisecentre, hvor følgende elementer medtages og uddybes:
Når et barn/ung søger hjælp på et børne- og ungekrisecenter, er krisecentrets rolle at
gå i dialog med forældremyndighedsindehaver og hjemkommune med det samme.
skabe tryghed og ro for barnet/den unge
facilitere mulighed for dialog mellem barnet/den unge, forældremyndighedsindehaver og
hjemkommune
agere relevant bisidder for barnet/den unge i dialogen, og dermed være omfattet af Barnets
Lov ift. barnets ret til bisidder
understøtte barnet/den unge i at komme videre, da krisecentret har en kortvarig og
midlertidig karakter. Dvs. at tilbud om rolige og trygge rammer og nærværende voksne er
vigtigere end etablering af en langvarig relation til barnet/den unge
udvise tillid til og samarbejde ind i den plan, der lægges fra hjemkommunens side og støtte
barnet/den unge ind i denne plan i tråd med barnets plan, defineret i Barnets Lov.
understøtte barnet/den unge i fortsat skolegang og kontakt til ”hverdagslivet” (venner,
fritidsinteresser, øvrige trygge relationer)
underrette hjemkommunen hurtigt og indenfor 24 timer, for at kommunen har mulighed for at
vurdere om underretningen er akut og kræver handling indenfor 24 timer fra modtagelse.
Børne- og Kulturchefforeningen
| Ikast-Brande Kommune | Bellisvej 2 | 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 2 af 7
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 17: Henvendelse af 4/10-24 fra Børne- og kulturchefforeningen om oplæg til lovmæssig regulering og faglig forankring af børne- og ungekrisecentre i Danmark
2917252_0003.png
Når et barn/ung søger hjælp på et børne- og ungekrisecenter, er hjemkommunens rolle at
sikre en hurtig dialog og kontakt med krisecentret uagtet om det er et barn/ung, kommunen
kender eller ej
agere brobygger mellem barn/ung og forældremyndighed i tæt dialog med krisecentret
lave en hurtig og relevant genvurdering af de indsatser, der allerede er iværksat af
kommunen, hvis barnet/den unge er kendt
sikre inddragelse af alle parters perspektiver, herunder særligt barnets/den unges
sikre kort evaluering af hvert forløb med barn/ung på krisecenter
føre det peronrettede tilsyn med den unge ved en hyppig kontakt under opholdet.
Den aktuelle forsøgsordning med Joannahuset som børne- og ungekrisecenter har vist, at de
tolker sig selv som et nybrud, der alene skal lytte til børnene/de unge og ikke tage højde for
andre perspektiver. Det er vigtigt med en afklaring rent lovgivningsmæssigt af, om børne- og
ungekrisecentre også er omfattet af Barnets Lov og formålet hermed og dermed også er
forpligtiget ind i det tværfaglige samarbejde eller ej. Som udgangspunkt bør det være et krav, at
børne- og ungekrisecentre er omfattet af Barnets Lov og dermed forpligtet til at indgå i det
tværfaglige samarbejde.
Et barn/ung, der henvender sig på et børne- og ungekrisecenter, kan vælge at være anonym.
Det kan give god mening ift. at skabe ro og tryghed omkring barnet, men det kan sætte et
netværk omkring barnet/den unge i en rigtig svær situation, fordi ingen ved, hvor de er. Der bør
være en klar afgrænsning af mulighederne for anonymitet. Vi foreslår, at barnet/den unge kan
være anonym indtil evt. tilbud om overnatning.
Der skal være klar rammesætning af de faglige kvalifikationer, kompetencer og metoder, der
anvendes på et børne- og ungekrisecenter.
2. Fokus på barnets/den unges og forældrenes retssikkerhed
Når børn og unge opsøger et børne- og ungekrisecenter, er det uklart, hvem der kan klages til, hvis den
vejledning børne- og ungekrisecentret varetager er misvisende eller utilstrækkelig, eller hvis de lader unge
overnatte uden forældrenes tilladelse i mere end 48 timer.
Herudover bør krisecentrets tilbud om overnatning til en ung, og evt. vurdering af at det skal ske uden
forældrenes samtykke, sidestilles med en afgørelse om anbringelse, så både den unges og forældrenes
retssikkerhed ikke tilsidesættes eller forringes.
Aktuelt fremgår følgende på Joannahusets hjemmeside:
”Hvis du ikke er tilfreds med den rådgivning eller behandling, som du har fået i Joannahuset,
så kan du klage.
Du kan vælge at være anonym, eller at skrive dit navn og telefonnummer. Hvis du klikker her,
bliver klagen sendt direkte til Joannahusets leder Jette Wilhelmsen, som svarer dig indenfor 3
døgn. Hvis du gerne vil klage over Jette Wilhelmsen, så kan du klikke her, og så bliver klagen
sendt til Joannahusets bestyrelse. De vil svare dig indenfor 7 døgn.
Vi tager alle klager meget alvorligt i Joannahuset, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at give dig et
ordentligt svar på din klage.”
Der er således ingen adgang for hverken børnene/de unge eller forældrene til at få afprøvet om børne- og
ungekrisecentret har handlet i overensstemmelse med barnets/den unges behov.
Derudover er det en stor beslutning og et stort ansvar for en privat/frivillig organisation uden
myndighedsansvar at tage.
Børne- og Kulturchefforeningen
| Ikast-Brande Kommune | Bellisvej 2 | 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 3 af 7
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 17: Henvendelse af 4/10-24 fra Børne- og kulturchefforeningen om oplæg til lovmæssig regulering og faglig forankring af børne- og ungekrisecentre i Danmark
2917252_0004.png
Det fremgår i den tilladelse, der er givet til forsøget, at indehaveren af forældremyndigheden kan give
samtykke til ophold også for børn, der er anbragt uden for hjemmet, med eller uden samtykke. De facto
betyder det, at anbringende kommunes ansvar for forhold under anbringelsen kan tilsidesættes af
indehaveren af forældremyndigheden, og børn/unge, der er anbragt uden samtykke efter en afgørelse i
Børn- og Ungeudvalget, kan tilsidesættes af indehaveren af forældremyndigheden.
Et eksempel på dette, ses i en kommune, hvor en ung søger til Joannahuset. Den unge er i livsnødvendig
behandling og medicinering. Dette bliver krisecentret først vidende om, da de kontakter kommunen,
hvorefter krisecentret meddeler kommunen, at de vil sørge for den unges behandling. Den unge følger
efterfølgende ikke den nødvendige behandling og medicinering.
Et andet eksempel er fra en kommune, hvor en ung forlod sit opholdssted og tog ophold på Joannahuset,
hvor den unge dermed var tæt på sine prostitutionskunder og havde problemfri adgang til stoffer. Det var
under overvejelse at indstille til en tvangsmæssig beslutning i Børne- og Ungeudvalget, men det blev
opgivet, da det ville være svært at opretholde en sådan beslutning, når den unge blev skærmet af
Joannahuset.
Ydermere ser vi en tendens til, at børn og unge, hvor forældrene ikke har ønsket at samtykke til deres
overnatning på krisecentret, i stedet tilbydes hvilende rådgivning, og dermed uformelt døgnophold, hvormed
forældrenes retssikkerhed tilsidesættes bevidst. Dette bør der laves en klar rammesætning omkring, således
Joannahusets praksis ikke danner præcedens for eventuelt kommende børne- og ungekrisecentre.
Endvidere ser vi et behov for en større sammenhængskraft mellem krisecenter og kommune, som vil kunne
styrkes ved, at kommuner også havde mulighed for at etablere børne- og ungekrisecentre.
Forslag:
Vi foreslår, at
børne- og ungekrisecentres beslutning om at tage børn/unge ind og tilbyde overnatning
uden forældrenes samtykke sidestilles med en afgørelse om anbringelse, som både
forældrene og barnet/den unge kan klage over til en uvildig instans, vi anbefaler
Ankestyrelsen. Alternativt kan denne beslutning lægges op til kun at kunne træffes af børne-
og ungekrisecentret i samarbejde med hjemkommunens akutberedskab og derved følge
kommunernes afgørelsespraksis med klageadgang
børne- og ungekrisecentre kun kan træffe afgørelse om ophold på et krisecenter i
samarbejde med hjemkommunen, når børn/unge, der forinden de tager ophold på et børne-
og ungekrisecenter, er anbragt uden for hjemmet. Dette for at sikre, at der under opholdet
på børne- og ungekrisecentret fortsat tages højde for de særlige behov for støtte barnet/den
unge har
der sker en klar rammesætning af mulighederne for hvilende rådgivning ud over de 48 timer
børne- og ungekrisecentre kan etableres af kommuner
3. Ét samlet tilsyn med børne- og ungekrisecentrenes forskellige funktioner
Der er med godkendelsen af forsøgsordningen med børne- og ungekrisecentre ikke vedtaget et samlet tilsyn
og dermed er det uklart hvem, der har ansvaret for det arbejde, der udføres på et børne- og ungekrisecenter.
Socialtilsynet har alene tilsynet med antallet af sengepladser og det, der svarer til bodelen. Derudover
fremgår det på Joannahusets hjemmeside, at det er akkrediteret af RådgivningsDanmark. Ved
gennemlæsning af den rapport, der ligger på Joannahusets hjemmeside ser det dog ud til, at det er
Joannahuset selv, der har udarbejdet rapporten og der ligger ikke dokumentation for, at de er blevet
akkrediteret af RådgivningsDanmark.
Børne- og Kulturchefforeningen
| Ikast-Brande Kommune | Bellisvej 2 | 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 4 af 7
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 17: Henvendelse af 4/10-24 fra Børne- og kulturchefforeningen om oplæg til lovmæssig regulering og faglig forankring af børne- og ungekrisecentre i Danmark
2917252_0005.png
Ydermere er det nødvendigt, at der tages stilling til tilsynet med børne- og ungekrisecentrets muligheder for
at tilbyde børn og unge husly i op til 48 timer uden forældrenes samtykke.
Joannahusets tidligere nævnte praksis med at tilbyde hvilende rådgivning til børn og unge bør endvidere
ikke danne præcedens for eventuelt kommende krisecentre. Ved hvilende rådgivning skal forstås, at
Joannahuset, når forældrene ikke ønsker at samtykke til barnets/den unges ophold og de tilladte 48 timer
uden samtykke er gået, fortsat holder børn og unge på krisecentret om natten og kalder det hvilende
rådgivning. Vi har i kommunerne eksempler på denne uhensigtsmæssige praksis.
En kommune har blandt andet oplevet at Joannahuset bliver ved med at ringe til kommunens døgnvagter,
fordi de insisterer på at lave rådgivning med unge om natten, da de 48 timer er overskredet og forældrene
ikke vil give samtykke.
Der lægges dermed et massivt pres på både forældre og den enkelte kommune fra krisecentrets side.
Ligeledes føres der ikke tilsyn med det samlede tilbud, hvilket kan være problematisk, da der i den seneste
tids kritik af Joannahuset er fremkommet flere eksempler på, at unge tager ophold der i dagtimerne og kan
komme og gå, som det passer dem, herunder eksempler på unge, der med personalets viden har kunne
ryge joints i Joannahuset.
Forslag:
Vi foreslår at;
der etableres et samlet tilsyn for børne- og ungekrisecentres virke under Socialtilsynet, der
både tager udgangspunkt i børne- og ungekrisecentrets vurdering af barnets behov, hvorvidt
der er samtykke fra forældremyndighedsindehavere eller ej samt vurdering af samarbejdet
med forældremyndighed og hjemkommune.
der med udarbejdelse af model for tilsyn klart specificeres, hvem der har ansvaret for tilsynet
med barnet/den unge under deres ophold på børne- og ungekrisecentret.
der i tilsynet særligt er fokus på rammesætningen af børne- og ungekrisecentres muligheder
for at tilbyde børn/unge husly i op til 48 timer uden forældrenes samtykke.
4. Styrkelse af rådgivningsfunktionen på børne- og ungekrisecentre
For at sikre sammenhæng mellem den rådgivning, der finder sted i kommunalt regi og den rådgivning, der
ydes på børne- og ungekrisecentre, er det relevant at overveje alternative muligheder til den rådgivning, der
finder sted aktuelt på børne- og ungekrisecentre.
Der kunne med fordel hentes inspiration i det rådgivnings setup, der har kørt på tværs af kommuner og
region i Bakkehuset under børne- og ungepsykiatrien i Region Sjælland. Her har kommunerne på skift haft
mulighed for at udlåne børne- og ungerådgivere til Bakkehuset, hvor de så har ydet tværsektoriel rådgivning
og har kunnet understøtte brobygningen mellem psykiatri og kommune.
Et setup lig dette kunne være med til at understøtte den rammesætning af samarbejdet, der peges på under
punkt 1.
Dette for at mindske risikoen for, at børn og unge, der henvender sig på et børne- og ungekrisecenter, får
modsatrettet rådgivning fra f.eks. først hjemkommunen og dernæst krisecentret.
Børne- og Kulturchefforeningen
| Ikast-Brande Kommune | Bellisvej 2 | 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 5 af 7
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 17: Henvendelse af 4/10-24 fra Børne- og kulturchefforeningen om oplæg til lovmæssig regulering og faglig forankring af børne- og ungekrisecentre i Danmark
2917252_0006.png
Forslag:
Vi foreslår at:
der etableres en rådgivningsmodel, hvor børne- og ungekrisecentre og relevante kommuner
forpligtes ind i et fælles grundlag. Dette kunne bl.a. være ud fra ovenstående setup.
5. Opdatering af relevante §§ i Barnets Lov
Overordnet set bør kommuner i fremtiden kunne etablere børne- og ungekrisecentre i lighed med
almindelige krisecentre.
Derudover er der nogle fundamentale udfordringer imellem de lovmæssige rammer. kommunerne agerer ud
fra og de muligheder, børne- og ungekrisecentre stilles. Særligt når det omhandler børn og unge, der er
anbragt med eller uden samtykke.
Et eksempel herpå er fra en kommune, hvor anbringelsen af en ung bryder sammen da den unge hele tiden
tog i Joannahuset og Joannahuset ikke ville samarbejde med anbringelsesstedet. Anbringelsesstedet kunne
ikke hente den unge på krisecentret, da de ikke kunne blive lukket ind. Den unge udtalte til kommunen, at
vedkommende var glad for anbringelsesstedet, men rømmede, når der blev stillet krav og forsøgt at sætte
rammer om hjemkomst, skolegang mv. Det var oplevelsen, at Joannahuset på ingen måde forsøgte at
brobygge eller forholdt sig til den unges behov for at være i den relevante anbringelse, men alene fulgte den
unge i den unges umiddelbare behov. Anbringelsen brød således sammen efter 4 måneder.
Når et barn eller en ung står i en akut krise og forældrene ikke ønsker at samtykke til, at de tager ophold
andet sted end i hjemmet, skal kommunen, hvis der er et akut opstået behov, lægge barnets/den unges sag
op til formanden for børne- og ungeudvalget, der så kan træffe afgørelse om akut anbringelse. Denne
beslutning skal forelægges børne- og ungeudvalget inden for 7 dage og igen efter 1 måned, hvis
beslutningen fastholdes.
Kommunerne ville i nogen omfang kunne forebygge, at børn og unge havde brug for at henvende sig på et
børne- og ungekrisecenter, hvis de selv havde muligheden for at give barnet/den unge ophold uden for
hjemmet uden forældrenes samtykke i op til 48 timer. Det ville give både barnet/den unge, forældrene og
hele processen mere tid til at falde til ro og lave en mere langsigtet og holdbar løsning uden det
konfliktoptrappende element det er, at involvere en formand for et børne- og ungeudvalg. Derved ville akutte
anbringelser også kunne forebygges.
Hele denne proces bør derfor rent lovgivningsmæssigt revideres, dog fortsat uden at gå på kompromis med
barnets/den unges og forældrenes retssikkerhed.
Vi ser ingen faglige argumenter for, at børne- og ungekrisecentre skal have denne mulighed uden at
kommunerne, der oftest kender børnene/de unge rigtigt godt, ikke har den.
Forslag:
Vi foreslår at Barnets Lov særligt revideres med følgende hovedpunkter:
Når anbragte børn/unge tager ophold på et krisecenter, er det hjemkommunen, der har overtaget
forsørgelsespligten over for barnet/den unge. Dermed bør krisecentret have kontakt til
hjemkommunen ift. at få samtykke til at barnet/den unge kan tage ophold. Dette både ift.
anbringelser med og uden samtykke. Herunder skal det indskærpes, at det fortsat er
hjemkommunen; der har ansvar for nødvendig behandling og evt. medicinering i samarbejde med
sygehus/egen læge/psykiatri.
Kommuner bør kunne etablere børne- og ungekrisecentre.
Mulighed for, at kommuner kan tilbyde overnatning/ophold på godkendte steder i op til 48 timer til
børn og unge uden forældrenes samtykke og uden forudgående forelæggelse for kommunens
børne- og ungeudvalg, men med tilstrækkelig dokumentation for det vurderede behov.
Børne- og Kulturchefforeningen
| Ikast-Brande Kommune | Bellisvej 2 | 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 6 af 7
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 17: Henvendelse af 4/10-24 fra Børne- og kulturchefforeningen om oplæg til lovmæssig regulering og faglig forankring af børne- og ungekrisecentre i Danmark
2917252_0007.png
6. Forsørgelse af børn og unge på krisecentre
En særlig opmærksomhed er på de donationer mv. som vi ved, det aktuelle forsøg modtager. Børn og unge
modtager gaver, oplevelser og tjenesteydelser i et omfang, der er langt ud over, hvad mange forældre er i
stand til selv at tilbyde deres børn og som går i den modsatte retning af den kommunale praksis ved
anbringelser, hvor vi oftest holder os til KLs takster for ikke at underminere forældremyndighedsindehaveren.
Et eksempel herpå er en ung, der fik tilbudt at indgå i Joannahusets ”brugerbestyrelse” og blev udstyret med
en ny PC samt indbudt til bestyrelsesmøder med ophold på et fint hotel.
Et andet eksempel er en ung, der blev tilbudt en lejlighed inde i København gennem Joannahuset, som
forældrene så blev nødt til at betale for, da de var bange for at miste kontakten til deres barn, hvis de afviste.
Et tredje eksempel er fra en ung, der fortæller, at vedkommende kunne ringe til Joannahuset, når den unge
var ude på gaden og sælge stoffer. De kom så og gav den unge gavekort til Burger King.
Forslag:
Vi foreslår at:
der etableres tydelige retningslinjer for børne- og ungekrisecentres muligheder for at modtage
donationer som videregives til børn/unge
der etableres en model for tilsyn med og revision af diverse donationer og brugen heraf. Dette
ligeledes i tråd med at mindske muligheder for hvidvask.
7. Regulering i antallet af børne- og ungekrisecentre
Vi ser i kommunerne et behov for, at der sker en tydelig regulering af, hvor mange børne- og
ungekrisecentre det er muligt at oprette. Hvis ovenstående øvrige forslag implementeres, er det vores
vurdering, at der maksimalt bør være 4 børne- og ungekrisecentre på tværs af landet. 1 på Sjælland, 1 på
Fyn og 1-2 i Jylland. Vi ved, at der er størst søgning til de større byer.
Afrunding
Med ovenstående oplæg stiller vi os i Børne- og Kulturchefforeningen gerne til rådighed for den videre
konkretisering af rammerne for børne- og ungekrisecentre.
På vegne ag Børne- og Kulturchefforeningen
Helle Stennicke
Familie og Sundhedschef
Pia Fussing Nielsen
Børne- og ungechef
Børne- og Kulturchefforeningen
| Ikast-Brande Kommune | Bellisvej 2 | 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 7 af 7