Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 162
Offentligt
2973342_0001.png
Til høringsparterne, jf.
vedlagte høringsliste
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 247
Doknr.
964154
Dato
03-02-2025
Høring over udkast til forslag til
lov om ændring af barnets lov
(Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og
kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager)
Lovforslaget skal i forhold til grønlandske familier i Danmark bidrage til at sikre,
at der i oplysningsgrundlaget i igangværende anbringelser og i sager, hvor der
er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, er
taget hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til grønlandsk
sprog og kultur.
Lovforslaget består af to dele, som beskrives nærmere nedenfor:
1. Oprettelse af og krav om anvendelse af særlig enhed i VISO med
ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold.
2. Gennemgang af igangværende anbringelser, hvor der er eller kan have
været anvendt standardiserede psykologiske test, som ikke er tilpasset
grønlandsk sprog og kultur.
1. Oprettelse af og krav om anvendelse af særlig enhed i VISO med
ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold
Med lovforslaget oprettes en særlig enhed med ekspertise i grønlandske
sproglige og kulturelle forhold under VISO (den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation) i Social- og Boligstyrelsen.
Lovforslaget forpligter kommunerne at anvende enheden i sager, hvor der er
overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung fra en grønlandsk familie i
Danmark, når kommunen ellers ville få foretaget standardiserede psykologiske
test af de kommende forældre eller forældremyndighedsindehaverne for at
vurdere forældrekompetencen eller af barnet eller den unge som en del af
sagens oplysning. Enheden skal bistå med at foretage denne vurdering uden
brug af standardiserede test.
Kravet vil være afgrænset til sager vedrørende familier, hvor et barn eller en
ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født
eller opvokset i Grønland, og hvor der er overvejelser om anbringelse af et
barn eller en ung uden for hjemmet.
Der vil være krav om samtykke fra forældremyndighedsindehaver, en
kommende forælder eller en ung, der er fyldt 15 år. Dog vil
1
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af barnets lov (Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager)
2973342_0002.png
kommunalbestyrelsen kunne fravige kravet om samtykke, hvis hensynet til
barnets eller den unges bedste tilsiger dette.
Det vil fortsat være kommunerne, børne- og ungeudvalget eller
Ungdomskriminalitetsnævnet, der har afgørelseskompetencen i
anbringelsessager medgrønlandske i Danmark. Den særlige enheds samlede
konklusion skal således indgå i det samlede grundlag, som myndighederne
træffer en afgørelse på baggrund af.
2. Gennemgang af igangværende anbringelser, hvor der er eller kan have
været anvendt standardiserede psykologiske test, som ikke er tilpasset
grønlandsk sprog og kultur
Den særlige enhed i VISO vil desuden få til opgave at gennemgå
igangværende anbringelsessager i grønlandske familier i Danmark, hvor der er
eller må antages at have været anvendt standardiserede psykologiske test,
som ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur. Enheden skal i disse sager
udarbejde en sammenfattende vurdering til brug for kommunalbestyrelsens
eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af, om afgørelsen om
anbringelse skal genoptages.
Lovforslaget skal hermed bidrage til at sikre retssikkerheden i forhold til
grønlandske familier i Danmark, hvor et barn eller en ung allerede i dag er
anbragt uden for hjemmet.
Social- og Boligministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger er
ministeriet i hænde senest den 17. februar 2025 kl. 10.00.
Det bemærkes, at høringsperioden er forkortet, og lovforslaget fremsættes
inden høringsperiodens udløb på grund af lovforslagets væsentlige og
hastende karakter.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til
[email protected].
Ministeriet anmoder i den forbindelse om, at bemærkninger ikke fremsendes
både pr. brevpost og pr. mail.
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til chefkonsulent
Charlotte Aastrup Poole på telefon 41 85 11 33.
Til orientering fremsendes tillige en fortegnelse over de myndigheder og
organisationer m.v., der høres over udkastet.
Med venlig hilsen
Charlotte Aastrup Poole
Kontor for Udsatte Børn
2