SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af barnets lov (Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager)

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 162
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2024-25

Fremsat den 6. februar 2025 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)

Forslag

til

Lov om ændring af barnets lov

(Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse

børnesager)

§1

I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni

2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1690 af 30. december

2024, § 4 i lov nr. 1699 af 30. december 2024 og § 4 i lov nr.

1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:

Efter § 171 indsættes:

»Den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige

og kulturelle forhold

§ 171 a.

Den nationale videns- og specialrådgivningsor-

ganisation opretter en særlig enhed med ekspertise i grøn-

landske sproglige og kulturelle forhold.

§ 171 b.

Kommunalbestyrelsen skal i sager, hvor det

overvejes at anbringe et barn eller en ung uden for hjem-

met fra en familie, hvor barnet, den unge, en kommende

forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller

opvokset i Grønland, og hvor der som led i en undersøgelse

eller vurdering efter §§ 22, 27, § 51, stk. 1, nr. 2, i denne lov

eller efter § 31 eller § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet indgår en psykologisk undersøgelse

eller vurdering af et barn, en ung, en kommende forælder el-

ler en forældremyndighedsindehaver, som ellers kunne være

foretaget ved en standardiseret psykologisk test, i stedet for

en sådan test anmode den særlige enhed med ekspertise i

grønlandske sproglige og kulturelle forhold om udredning

efter § 166.

Stk. 2.

Udredningen efter stk. 1 skal sammenfattes i en

konklusion, som skal indgå i grundlaget for kommunalbe-

styrelsens, børne- og ungeudvalgets eller Ungdomskrimina-

litetsnævnets afgørelse.

§ 171 c.

Kommunalbestyrelsen skal anmode den særlige

enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle

forhold om at gennemgå alle igangværende anbringelser i

familier, hvor et barn, en ung, en kommende forælder eller

en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i

Grønland, der ikke er behandlet efter § 171 b, hvor der er

eller må antages at have været anvendt en standardiseret

psykologisk test i forbindelse med undersøgelser og vurde-

ringer efter §§ 22, 27 eller § 51, stk. 1, nr. 2, i denne lov,

§ 50 eller § 59, stk. 1, nr. 2, i lov om social service, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1086 af 16. august 2023, eller § 31

eller § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet. Finder den særlige enhed, at anvendelsen af

en standardiseret psykologisk test har ført til en misvisende

vurdering, skal den særlige enhed udarbejde en sammenfat-

tende vurdering af dette til brug for kommunalbestyrelsens

eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af, om afgø-

relsen om anbringelse skal genoptages.

Stk. 2.

I sager efter stk. 1 finder § 168 i denne lov og §

11 d i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område tilsvarende anvendelse.

§ 171 d.

§§ 171 b og 171 c finder alene anvendelse i

det omfang, en forældremyndighedsindehaver, en kommen-

de forælder eller en ung, der er fyldt 15 år, giver samtyk-

ke til, at kommunalbestyrelsen anmoder den særlige enhed

med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold

om udredning eller sagsgennemgang af en igangværende

anbringelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 1 fravige

kravet om samtykke under hensyn til barnets eller den unges

bedste.

Stk. 3.

Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere

regler om behandlingen af sager efter §§ 171 b og 171 c og

om sammensætning m.v. af den særlige enhed med eksperti-

se i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, samt om

enhedens viden og kompetencer i forhold til tværkulturel

psykologi og grønlandsk sprog og kultur m.v.

DH002349

Social- og Boligmin., j.nr. 2025-247

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af barnets lov (Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager)

Godtgørelse for nødvendig befordring til og fra

specialrådgivning m.v. i den nationale videns- og

specialrådgivningsorganisation«.

§2

Loven træder i kraft den 1. maj 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønland-

ske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse

børnesager

2.1. Gældende ret

2.1.1. Behandling af anbringelsessager, herunder om inddra-

gelse af VISO

2.1.2. Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet

2.1.3. Regler om sagsbehandling og udveksling af oplysnin-

ger i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område

2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det er afgørende for retssikkerheden for børn og forældre

i sager, der omhandler anbringelse af et barn eller en ung

uden for hjemmet, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at

afgørelsen træffes på et oplyst grundlag.

Det indebærer bl.a., at der som led i den børnefaglige un-

dersøgelse, der danner grundlag for kommunalbestyrelsens

vurdering af barnets eller den unges behov for særlig støtte,

herunder en anbringelse uden for hjemmet, foretages en hel-

hedsvurdering af forholdene i sagen.

Dette gælder også i sager, der omhandler anbringelse af børn

og unge fra en grønlandsk familie, hvis sociale, kulturelle

og religiøse værdier og skikke Danmark efter ILO-konven-

tion nr. 169 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i

selvstændige stater, har pligt til at beskytte.

VIVE offentliggjorde i 2022 rapporten ”Børn med grøn-

landsk baggrund, der er anbragt i Danmark – fra danske

kommuner”. Rapporten viste bl.a., at børn og unge med

grønlandsk baggrund i højere grad end børn og unge med

dansk baggrund anbringes på grund af deres forældres for-

hold og i mindre grad på grund af deres egne individuelle

vanskeligheder. Samtidig viste rapporten, at der er en over-

repræsentation af børn og unge med grønlandsk baggrund,

der anbringes uden for hjemmet, i forhold til en sammenlig-

nelig gruppe af børn og unge med dansk baggrund.

I en børnefaglig undersøgelse kan der indgå en vurdering af

forældremyndighedsindehavernes kompetencer til at vareta-

ge omsorgen for barnet eller den unge. VIVE’s rapport viste,

at i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelserne har gennemført

en vurdering af forældrenes kompetencer i sager med grøn-

landske familier, f.eks. som led i en børnefaglig undersøgel-

se, bygger disse på et bredt spektrum af informationskilder

og metoder samt flere forskellige typer af tests. Rapporten

pegede på et behov for at øge opmærksomheden blandt

børne- og ungerådgivere og psykologer på de kulturelle og

sproglige bias, der kan være i sådanne testinstrumenter, og

på at arbejde hen mod, at den psykolog, der tester forældre-

ne, har forståelse for deres grønlandske kulturelle baggrund.

Der er bl.a. af Institut for Menneskerettigheder blevet

rejst tvivl om anvendeligheden af standardiserede psykolo-

giske tests i forældrekompetenceundersøgelser i børnesager

i grønlandske familier, idet sådanne tests ikke er tilpasset

grønlandsk sprog og kultur, og der derfor er risiko for, at

resultaterne af disse tests ikke giver en retvisende beskrivel-

se af forældrenes kompetence til at varetage omsorgen for

barnet eller den unge.

Samme problemstilling kan gøre sig gældende for brug af

standardiserede psykologiske tests af børn og unge i grøn-

landske familier, der indgår i en psykologisk undersøgelse af

et barn eller en ung som led i en børnefaglig eller ungefaglig

undersøgelse.

Henset til ønsket om og forpligtelsen til at beskytte oprinde-

lige folks sociale, kulturelle og religiøse værdier og skikke

og henset til den særlige situation, herunder de historiske

omstændigheder, personer med grønlandsk baggrund i Dan-

mark befinder sig i, vurderes det, at der er behov for at

gøre en særlig indsats for at sikre disse familiers værdier

og skikke. Det gælder også, når der foretages en helhedsvur-

dering af barnets eller den unges og familiens forhold som

grundlag for en afgørelse om særlig støtte efter barnets lov

eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det foreslås derfor med lovforslaget, at der oprettes en sær-

lig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kultur-

elle forhold. Enheden skal for det første bistå kommunalbe-

styrelserne med udredning, når det overvejes at anbringe et

barn eller en ung fra en grønlandsk familie, hvor der som

led i en undersøgelse eller vurdering efter §§ 22, 27 eller §

51, stk. 1, nr. 2, i barnets lov eller § 31 eller § 34, stk. 2,

nr. 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet indgår

en psykologisk undersøgelse eller vurdering af et barn, en

ung, en kommende forælder eller en forældremyndigheds-

indehaver, som ellers kunne være foretaget ved en standar-

diseret psykologisk test. Enhedens udredning træder i disse

tilfælde i stedet for en sådan test, og enhedens udredning

sammenfattes i en konklusion, der skal indgå som grund-

laget for kommunalbestyrelsens, børne- og ungeudvalgets

eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Det foreslås

for det andet, at den særlige enhed skal have til opgave

at gennemgå psykologiske undersøgelser og vurderinger i

igangværende anbringelser, det vil sige, hvor et barn eller en

ung allerede er anbragt, hvor der er eller må antages at have

været anvendt en standardiseret psykologisk test. Enheden

skal i disse sager udarbejde en sammenfattende vurdering

til brug for kommunalbestyrelsens eller Ungdomskriminali-

tetsnævnets vurdering af, om afgørelsen om anbringelse skal

genoptages. Endelig foreslås med lovforslaget, at kommu-

nalbestyrelsen kun kan anmode om bistand til udredning og

til gennemgang af igangværende anbringelser i den særlige

enhed, hvis en forældremyndighedsindehaver, en kommende

forælder eller en ung, der er fyldt 15 år, samtykker til an-

vendelsen af enheden, dog således at kommunalbestyrelsen

under hensyn til barnets eller den unges bedste kan fravige

kravet om samtykke.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at der både ved over-

vejelser om anbringelse af et barn eller en ung og i igang-

værende anbringelser, der vedrører en grønlandsk familie,

inddrages ekspertise med viden om og indsigt i grønlandsk

sprog og kultur som grundlag for afgørelserne, og at psyko-

logiske vurderinger, som indgår i grundlaget for en afgørelse

om anbringelse uden for hjemmet af et barn eller en ung

fra en grønlandsk familie, dermed foretages uden brug af

standardiserede tests.

2. Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønland-

ske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse

børnesager

2.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen tilrettelægger den konkrete sagsbe-

handling i børnesager om særlig støtte inden for rammerne

af barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni

2024, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. lov

nr. 1705 af 27. december 2018 (herefter ungdomskriminali-

tetsloven), lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts

2024 (herefter retssikkerhedsloven), og forvaltningsloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014.

2.1.1. Behandling af anbringelsessager, herunder om ind-

dragelse af VISO

Det fremgår af § 1, stk. 3, i barnets lov, at hjælp og støtte

efter loven tilrettelægges efter en konkret vurdering af det

enkelte barn eller den enkelte unges og familiens behov, for-

hold og forudsætninger. Ifølge bemærkningerne til bestem-

melsen, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A,

L 93 som fremsat, side 11, er der tale om et grundlæggende

princip, som skal sikre, at den hjælp og støtte, der tilbydes,

vil afspejle barnets eller den unges særlige støttebehov, og

at de tiltag, der vil blive iværksat, vil matche netop de be-

hov, som den enkelte har. Samtidig bidrager princippet til at

sikre, at den enkelte sag er tilstrækkeligt oplyst til, at den

ansvarlige myndighed kan træffe en velbegrundet og korrekt

afgørelse i hver enkelt sag.

Det fremgår af § 5, stk. 2, i barnets lov, at børn og unge

med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har ret til indfly-

delse på forhold, som vedrører dem. Det fremgår af § 5,

stk. 3, i barnets lov, at barnets eller den unges holdning og

synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved

samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes beslut-

ninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unges

forhold. Inddragelse og samtaler kan ske uden forældremyn-

dighedsindehaverens samtykke og tilstedeværelse, når hen-

synet til barnet eller den unge taler for dette. Det fremgår

af § 5, stk. 4, i barnets lov, at kravet om samtaler og anden

direkte kontakt i helt særlige tilfælde helt eller delvist kan

fraviges, hvis barnets eller den unges alder eller andre for-

hold i afgørende grad taler imod det. I sådanne tilfælde skal

kommunen tilvejebringe barnets eller den unges holdning

eller synspunkter på anden vis.

Efter § 20, stk. 1, nr. 1, i barnets lov, skal kommunalbe-

styrelsen træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse,

når der er grund til at antage, at det er en alvorlig eller

kompleks sag, herunder blandt andet sager, hvor der er over-

vejelser om anbringelse af et barn eller en ung uden for

hjemmet efter lovens §§ 46 eller 47. Det fremgår af § 20,

stk. 2, at kommunalbestyrelsen endvidere kan iværksætte

en børnefaglig undersøgelse, når kommunalbestyrelsen vur-

derer, at det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den

unges støttebehov. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderin-

gen efter 1. pkt. bl.a. lægge vægt på, om barnets eller den

unges nære familiemedlemmer er dømt for en overtrædelse,

der er omfattet af straffelovens § 81 a. Det fremgår af §

20, stk. 3, i barnets lov, at den børnefaglige undersøgelse

som udgangspunkt skal afsluttes senest 4 måneder efter, at

kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller

en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgel-

sen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal

kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og

snarest herefter afslutte undersøgelsen.

Det fremgår af § 22, stk. 1, i barnets lov, at en børnefag-

lig undersøgelse skal tilrettelægges ud fra en helhedsbetragt-

ning og afdække udfordringer og ressourcer hos barnet eller

den unge, familien og netværket. Kommunalbestyrelsen skal

som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, der allerede

har viden om barnets eller den unges og familiens forhold.

Ifølge bemærkningerne til § 22, stk. 1, jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 93 som fremsat, side 174,

indebærer det, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge

undersøgelsen, så den kommer hele vejen rundt om barnets,

den unges og familiens situation med henblik på at belyse,

hvilke udfordringer der skal afhjælpes, og hvilke ressourcer

der er til stede, og som skal understøttes og bringes i spil,

med inddragelse af de fagpersoner, der er omkring barnet,

den unge eller familien. Det fremgår videre af bemærknin-

gerne, at relevante forhold efter omstændighederne kan være

udvikling, trivsel og adfærd, familieforhold, skoleforhold,

sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber m.v.

Efter praksis kan andre relevante forhold også omfatte

sproglige og kulturelle forhold, når der er tale om børn og

unge, som har en anden sproglig og kulturel baggrund.

Det fremgår af § 22, stk. 2, i barnets lov, at den børnefaglige

undersøgelse så vidt muligt gennemføres i samarbejde med

forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt

15 år.

Som led i en børnefaglig undersøgelse, kan der indgå en

psykologisk undersøgelse af barnet, ligesom der kan indgå

en vurdering af forældremyndighedsindehavernes kompe-

tencer til at varetage omsorgen for barnet eller den unge. Det

fremgår af § 22, stk. 3 og 5, at hvis kommunalbestyrelsen

iværksætter en psykologisk undersøgelse af barnet eller den

unge eller af forældremyndighedsindehaveren, skal undersø-

gelsen foretages af en autoriseret psykolog.

Det fremgår af § 22, stk. 6, i barnets lov, at den børnefaglige

undersøgelse skal munde ud i en begrundet stillingtagen til,

om der er grundlag for at iværksætte støtte efter § 32 om

støttende indsatser, eller §§ 46 eller 47 om anbringelse uden

for hjemmet og i givet fald hvilken. Hvis der er iværksat

støtte sideløbende med, at den børnefaglige undersøgelse

gennemføres, jf. § 32, stk. 4, § 46, stk. 3, eller § 143, skal

der desuden tages stilling til, om denne støtte skal videre-

føres, ændres eller ophøre. Den børnefaglige undersøgelse

skal desuden indeholde oplysninger om, hvordan forældre-

myndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig

til denne støtte, og om de forhold i familien eller i dennes

omgivelser, som kan bidrage til at afhjælpe vanskeligheder-

ne.

I forhold til kommende forældre, fremgår det af § 26, stk.

1, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørel-

se om undersøgelse af de kommende forældre, når der er

grund til at antage, at der kan opstå behov for støtte efter

barnets lov umiddelbart efter fødslen, og sagen er alvorlig

eller kompleks. Undersøgelsen skal som udgangspunkt af-

sluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen er

blevet opmærksom på, at et barn kan have behov for særlig

støtte umiddelbar efter fødslen. Det fremgår af § 26, stk.

2, i barnets lov, at i forbindelse med en undersøgelse af

de kommende forældres forhold skal kommunalbestyrelsen

vurdere, om der skal foretages en børnefaglig undersøgelse

af eventuelle børn i familien. Undersøgelsen kan gennemfø-

res som én samlet undersøgelse for de kommende forældre

og et eller flere børn i familien, dog således at der tages

højde for børnenes og de kommende forældres individuelle

forhold. Det fremgår af § 26, stk. 3, i barnets lov, at undersø-

gelsen efter stk. 1 skal afsluttes, senest 4 måneder efter at

kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn kan

have behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen. Hvis

undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4

måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig

vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.

Det fremgår af § 27, stk. 1, i barnets lov, at i relation til

ufødte børn skal en undersøgelse af de kommende forældres

forhold tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning og af-

dække udfordringer og ressourcer hos de kommende foræl-

dre, familien og netværket med inddragelse de fagfolk, der

allerede har viden om de kommende forældres forhold. Det

fremgår af § 27, stk. 2, i barnets lov, at undersøgelsen så vidt

muligt skal gennemføres i samarbejde med de kommende

forældre. Det fremgår af §27, stk. 3, i barnets lov, at hvis

det er nødvendigt, skal kommunalbestyrelsen lade de kom-

mende forældre undersøge af en læge eller en autoriseret

psykolog. Det fremgår af § 27, stk. 4, at undersøgelsen skal

munde ud i en begrundet stillingtagen til, om der er grund-

lag for at iværksætte støtte efter § 32, stk. 5, om støttende

indsatser til de kommende forældre, eller der skal træffes

afgørelse efter lovens § 46, stk. 4, eller § 49 om anbringelse

af et ufødt barn umiddelbart efter fødslen. Er der iværksat

støtte sideløbende med at undersøgelsen gennemføres, jf. §

32, stk. 5, skal der desuden tages stilling til, om denne støtte

skal videreføres, ændres eller ophøre. Undersøgelsen skal

indeholde oplysninger om, hvordan de kommende forældre

stiller sig til støtten, og om de forhold i familien eller i

dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighe-

derne.

Det fremgår af § 166, stk. 1, i barnets lov, at VISO yder

gratis udredning til kommunalbestyrelser og borgere i de

få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede

enkeltsager om hjælp og støtte til børn og unge, hvor den

fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den

enkelte kommune eller i regionens tilbud. Kommunalbesty-

relsen træffer afgørelse om henvisning af barnet eller den

unge efter 1. pkt.

Ifølge bemærkningerne til § 166, jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 93 som fremsat, side 440,

er en udredning efter § 166 en undersøgelse af en borgers

tilstand og situation. Det fremgår videre, at når VISO efter

bestemmelsen hjælper kommunalbestyrelsen med udredning

af specielle forhold i en sag, har det til formål at sikre,

at kommunalbestyrelsen har et solidt faktuelt grundlag til

at afgøre, hvad der kan gøres for borgeren. Det fremgår

også, at når kommunalbestyrelsen ønsker en udredning i

VISO, er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen har foretaget

et indledende arbejde med at afdække problemstillingerne

i sagen således, at kommunalbestyrelsen ved henvendelsen

kan redegøre for, på hvilket niveau borgerens sag allerede er

udredt.

Det fremgår af § 168 i barnets lov, at VISO træffer afgørel-

se om ydelser efter §§ 165 og 166. Afgørelsen kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Ifølge bemærkningerne til § 168 jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 93 som fremsat, side 441,

indebærer bestemmelsen, at VISO kan afgøre om en konkret

sag og problemstilling falder inden for VISO’s område, at

VISO dermed kan afvise henvendelser, der falder uden for,

og at afgørelsen ikke kan påklages hverken til social- og

boligministeren eller en anden administrativ myndighed.

Det fremgår af § 171 i barnets lov, at social- og boligmini-

steren efter forhandling med børne- og undervisningsmini-

steren fastsætter nærmere regler om VISO’s virksomhed og

organisering på området for børn og unge. Bemyndigelsen

er udmøntet i bekendtgørelse om den nationale videns- og

specialrådgivningsfunktion (VISO) i Social- og Boligstyrel-

sen, bekendtgørelse nr. 1702 af 5. december 2023, som bl.a.

fastsætter nærmere regler om VISO’s områder og formål.

Ungdomskriminalitetsloven indeholder regler om Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, herunder nævnets behandling af sager

og adgang til at træffe afgørelse om foranstaltninger over

for unge i alderen 15-17 år, som er idømt fængselsstraf for

personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, og

over for børn og unge i alderen 10-14 år, som er mistænkt

for personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminali-

tet, når en sag er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet af

retten eller af politiet, jf. ungdomskriminalitetslovens kapitel

1-5.

Det fremgår af § 29, stk. 1, i ungdomskriminalitetsloven, at

kommunalbestyrelsen kan iværksætte en ungefaglig under-

søgelse, jf. § 31, når barnet eller den unge er henvist til

Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 11. Kommunalbestyrel-

sen udarbejder den ungefaglige undersøgelse efter anmod-

ning fra Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. 2. pkt. Efter §

29, stk. 2, i ungdomskriminalitetsloven, skal undersøgelsen

efter stk. 1 afsluttes senest 3 uger efter modtagelsen af en

anmodning fra Ungdomskriminalitetsnævnet. Kan undersø-

gelsen ikke afsluttes inden for fristen, skal der udarbejdes en

foreløbig vurdering, og undersøgelsen skal snarest herefter

afsluttes. Den foreløbige vurdering skal redegøre for, hvilke

oplysninger der mangler at blive indhentet, og tidspunktet

for, hvornår undersøgelsen kan forventes afsluttet. Den fore-

løbige vurdering sendes til Ungdomskriminalitetsnævnet,

barnet eller den unge, forældremyndighedsindehaverne og

deres eventuelle partsrepræsentanter. Det fremgår af § 29,

stk. 3, i ungdomskriminalitetsloven, at Ungdomskriminali-

tetsnævnets formand eller næstformand kan træffe afgørelse

om at udsætte en sag efter modtagelsen af en foreløbig

vurdering, jf. stk. 2.

Det fremgår af § 30, stk. 1, i ungdomskriminalitetsloven,

at kommunalbestyrelsen kan iværksætte en ungefaglig un-

dersøgelse, jf. § 31, når den unge ved dom er henvist til

Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 10. Kommunalbestyrel-

sen udarbejder af egen drift den ungefaglige undersøgelse

til brug for Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Efter §

30, stk. 2, i ungdomskriminalitetsloven, skal den ungefagli-

ge undersøgelse afsluttes tidsnok til, at der kan sendes en

indstilling til nævnet, jf. § 34, senest 1 uge før nævnsmø-

det. Kan undersøgelsen ikke afsluttes tidsnok, skal der udar-

bejdes en foreløbig vurdering, og undersøgelsen skal snarest

herefter afsluttes. Den foreløbige vurdering skal redegøre

for, hvilke oplysninger der mangler at blive indhentet, og

tidspunktet for, hvornår undersøgelsen kan forventes afslut-

tet. Den foreløbige vurdering sendes til Ungdomskriminali-

tetsnævnet, barnet eller den unge, forældremyndighedsinde-

haverne og deres eventuelle partsrepræsentanter. Det frem-

går af § 30, stk. 3, i ungdomskriminalitetsloven, at Ung-

domskriminalitetsnævnets formand eller næstformand kan

træffe afgørelse om at udsætte en sag efter modtagelsen af

en foreløbig vurdering, jf. stk. 2.

Det fremgår af § 31, stk. 1, i ungdomskriminalitetsloven,

at den ungefaglige undersøgelse så vidt muligt skal gennem-

føres i samarbejde med forældremyndighedsindehaverne og

barnet eller den unge, og at undersøgelsen skal gennemføres

så skånsomt, som formålet tilsiger. Det fremgår af § 31,

stk. 2, i ungdomskriminalitetsloven, at der ved undersøgel-

sen skal anlægges en helhedsvurdering, der, med mindre

konkrete forhold tilsiger, at det ikke er relevant, skal omfatte

barnets eller den unges udvikling og adfærd, familieforhold,

skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber

og andre relevante forhold. Efter § 31, stk. 4, i ungdomskri-

minalitetsloven skal der indhentes oplysninger fra fagfolk,

som allerede har viden om barnets eller den unges og fami-

liens forhold, og hvis det er nødvendigt, skal kommunen

lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en

autoriseret psykolog. Det fremgår også, at kommunen kan

iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældremyndig-

hedsindehaveren, og at en sådan undersøgelse skal foretages

af en autoriseret psykolog.

2.1.2. Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet

Det fremgår af § 46, stk. 1, i barnets lov, at kommunal-

bestyrelsen kan træffe afgørelse om anbringelse uden for

hjemmet af et barn eller en ung med samtykke fra forældre-

myndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, når

det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til

barnets eller den unges behov for støtte. Afgørelsen skal an-

give formålet med anbringelsen og den forventede varighed.

Det fremgår af § 46, stk. 2, i barnets lov, at samtykket

skal omfatte formålet med anbringelsen. Efter § 46, stk. 3,

i barnets lov er det en forudsætning for at træffe afgørelse

efter stk. 1, at der er gennemført en børnefaglig undersøgel-

se efter § 20 i barnets lov i barnets lov eller en ungefaglig

undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1705 af 27. december

2018 (herefter ungdomskriminalitetsloven). Der kan dog,

hvis særlige forhold taler for det, træffes afgørelse om fore-

løbig eller akut anbringelse efter bestemmelsen sideløbende

med gennemførelsen af den børnefaglige eller ungefaglig

undersøgelse.

Det fremgår af § 46, stk. 4, i barnets lov, at kommunalbe-

styrelsen på baggrund af en undersøgelse af kommende for-

ældres forhold efter § 26 med samtykke fra de kommende

forældre kan træffe afgørelse om anbringelse af det ufødte

barn umiddelbart efter fødslen.

Efter § 47, stk. 1, i barnets lov, kan børne- og ungeudvalget

træffe afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden

for hjemmet uden samtykke. Det er en forudsætning, at der

er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed

eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrække-

lig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,

overgreb som barnet eller den unge har været udsat for, mis-

brugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale

vanskeligheder eller andre adfærds- eller tilpasningsproble-

mer hos barnet eller den unge.

Det fremgår af § 47, stk. 2, i barnets lov, at det er en forud-

sætning, at der er begrundet formodning om, at problemerne

ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold

i hjemmet efter gennemførelse af en undersøgelse efter lo-

vens §§ 20 eller 26 efter barnets lov eller en ungefaglig

undersøgelse efter § 31 ungdomskriminalitetsloven.

Det fremgår af § 47, stk. 3, i barnets lov, at børne- og

ungeudvalget kan træffe afgørelse efter stk. 1 selvom foræl-

dremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år,

giver samtykke til anbringelse, når hensynet til barnet eller

den unge på afgørende måde taler for det. Det fremgår af

§ 47, stk. 4, i barnets lov, at bestemmelsen kan anvendes,

selvom betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, når der er

tale om en ung, der er fyldt 15 år, og den unge samtykker,

selvom forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker. I

disse tilfælde er det et krav, at anbringelsen må anses for at

være af væsentlig betydning for den unges særlige behov,

og at problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte

ophold i hjemmet.

Efter § 49, stk. 1, i barnets lov kan børne- og ungeudvalget

i helt særlige tilfælde uden samtykke fra de kommende for-

ældre træffe afgørelse efter § 47, stk. 1, i barnets lov om,

at det ufødte barn anbringes uden for hjemmet umiddelbart

efter fødslen, når der er åbenbar risiko for, at det ufødte

barns sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade i tiden

efter fødslen på grund af de kommende forældres manglen-

de evner eller ressourcer til at tilbyde tilstrækkelig omsorg

for eller behandling af barnet. Det fremgår af § 49, stk. 2, i

barnets lov, at det er en forudsætning for en sådan afgørelse,

at der er begrundet formodning om, at problemerne ikke

kan løses inden barnets fødsel eller ved barnets kommende

ophold i hjemmet. Det fremgår af § 49, stk. 3, at en afgørel-

se om anbringelse af et ufødt barn efter fødslen tidligst kan

træffes 3 måneder før kvindens terminsdato.

Det fremgår af § 51, stk. 1, nr. 2, i barnets lov, at kommu-

nalbestyrelsens indstilling til børne- og ungeudvalget om an-

bringelse uden for hjemmet efter §§ 47 eller 49 blandt andet

skal omfatte undersøgelsen efter §§ 20 eller 26, herunder en

beskrivelse af, at betingelserne i §§ 47 eller 49 er opfyldt,

og af de ressourcer hos barnet, den unge, familien og net-

værket, der kan bidrage til at klare vanskelighederne under

anbringelsen, en vurdering af forældremyndighedsindehave-

rens kompetencer til at varetage omsorgen for barnet eller

den unge og tage hånd om barnets eller den unges særlige

behov, herunder med hjælp og støtte, samt barnets eller den

unges holdning til den påtænkte indsats.

Ifølge bemærkningerne til § 51, jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 93 som fremsat, side 240

ff., opstiller bestemmelsen nogle basale krav til indstillingen

om en anbringelse uden samtykke, som indebærer, at for-

ældremyndighedsindehaveren og dennes eventuelle advokat

kan stille krav om, at oplysninger, der er omfattet af krave-

ne til indstillingen, skal foreligge inden mødet i børne- og

ungeudvalget om den pågældende sag. Det fremgår videre,

at det indebærer, at det skal fremgå eksplicit af indstillingen

til børne- og ungeudvalget, hvilke forhold hos forældremyn-

dighedsindehaveren, kommunalbestyrelsen har lagt særlig

vægt på, og hvorfor, hvis indstillingen er begrundet helt

eller delvist i forældrenes forhold. Ligeledes skal det frem-

gå, hvorfor det ikke vurderes at forældremyndighedsindeha-

veren med støtte efter barnets lov eller anden lovgivning

vil være i stand til at varetage omsorgen for barnet eller

den unge og tage hånd om barnets eller den unges særlige

behov, herunder hvilke mindre indgribende støttetiltag som

eventuelt har været forsøgt eller overvejet. Det vil f.eks.

med fordel kunne fremgå, hvilke overvejelser kommunalbe-

styrelsen har gjort sig om iværksættelse af støttende indsat-

ser, som kunne give forældremyndighedsindehaver hjælp til

varetagelse af forældrerollen.

Det fremgår videre af bemærkningerne, at når en indstilling

om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke efter §

47 er begrundet i barnets eller den unges forhold frem for

forældremyndighedsindehavers forhold, indebærer bestem-

melsen, at det skal fremgå, hvorfor kommunalbestyrelsen

vurderer, at forældremyndighedsindehaveren ikke med støtte

efter barnets lov eller anden lovgivning vil være i stand til

at varetage omsorgen for barnet eller den unge og tage hånd

om barnets eller den unges særlige behov, herunder hvilke

mindre indgribende støttetiltag som eventuelt har været for-

søgt eller overvejet.

Med bestemmelsen stilles der dermed en række særlige krav

til grundlaget for at kunne træffe afgørelse om anbringelse

af et barn eller en ung uden for hjemmet uden samtykke.

Afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden sam-

tykke træffes i børne- og ungeudvalget, jf. § 142 i barnets

lov, hvor dommermedlemmet af udvalget har ansvaret for at

sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge,

der er fyldt 10 år, har ret til gratis advokatbistand i forbin-

delse med behandlingen af sagen, jf. § 140 i barnets lov.

Afgørelser om anbringelse af et barn eller en ung uden for

hjemmet kan efter reglerne i §§ 144-146 i barnets lov påkla-

ges til Ankestyrelsen, hvis afgørelser videre kan indbringes

for domstolene efter reglerne i §§ 147-149 i barnets lov.

Det fremgår af § 50, stk. 1, i barnets lov, at hvis et barn eller

en ung fortsat skal være anbragt uden for hjemmet ud over

1 år fra børne- og ungeudvalget har truffet afgørelse efter

lovens § 47, skal udvalget træffe en ny afgørelse herom,

jf. dog stk. 2. Det fremgår af § 50, stk. 2, i barnets lov,

at hvis barnet eller den unge har været anbragt uden for

hjemmet inden for det seneste år før den aktuelle anbringel-

se, er fristen for genbehandling af anbringelsen i stedet 2

år. Efter § 50, stk. 3, i barnets lov regnes fristen fra den

endelige afgørelse eller dom, hvis en sag er indbragt for

Ankestyrelsen eller forelagt domstolene. Det fremgår af §

50, stk. 4, i barnets lov, at børne- og ungeudvalget, Anke-

styrelsen eller retten uanset stk. 1 og 2 kan fastsætte en

kortere frist for fornyet behandling, hvis der er begrundet

tvivl om, hvorvidt anbringelsesgrundlaget fortsat vil være til

stede henholdsvis 1 eller 2 år senere. Efter § 50, stk. 5, i

barnets lov kan børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen og

retten uanset genbehandlingsreglerne undtagelsesvis fastsæt-

te en længere frist, når de forhold, der ligger til grund for

anbringelsen, med overvejende sandsynlighed må antages

også at gælde ud over fristen og hensynet til barnet eller den

unge på afgørende måde taler for at forlænge fristen. For

ufødte børn og børn under 1 år kan fristen alene forlænges

til 3 år. Det fremgår af § 50, stk. 6, i barnets lov, at stk.

1-5 tilsvarende finder anvendelse, ved afgørelser efter § 151,

stk. 3, i barnets lov om Ankestyrelsens egendriftsbeføjelser

i bl.a. sager om anbringelse af børn og unge uden samtyk-

ke. Efter § 50, stk. 7, skal kommunalbestyrelsen forud for

børne- og ungeudvalgets genbehandling af en anbringelse

efter stk. 1 overveje, om hensynet til barnets bedste taler for,

at der udarbejdes en indstilling om permanent anbringelse

efter § 67, stk. 4. Hvis barnet eller den unge på tidspunktet

for genbehandlingen efter stk. 1, har været anbragt uden for

hjemmet i mindre end 3 år, er kommunalbestyrelsen ikke

forpligtet til at overveje en permanent anbringelse.

Efter § 67, stk. 1, i barnets lov kan børne- og ungeudvalget

træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der efter §

46, stk. 1, eller § 47, stk. 1, i barnets lov eller efter §

14 i ungdomskriminalitetsloven har været anbragt uden for

hjemmet i mindst 3 år, jf. dog § 50, stk. 7, og § 68, stk.

2, i barnets lov, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet

i en permanent anbringelse, hvis barnet eller den unge har

opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det

på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig

betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på

anbringelsesstedet. Det er ikke et krav, at betingelserne for

anbringelse i l§ 46, stk. 1, eller § 47, stk. 1, i barnets lov

eller i § 14 i ungdomskriminalitetsloven er opfyldt.

Det fremgår af § 67, stk. 3, i barnets lov, at når der er

truffet afgørelse efter stk. 1, skal børne- og ungeudvalget

ikke træffe afgørelse efter lovens § 50 om opretholdelse af

anbringelsen. Efter § 50, stk. 3, i barnets lov kan der for

unge, der er fyldt 15 år, kun træffes afgørelse om permanent

anbringelse efter stk. 1, hvis den unge til afgørelsen.

Det fremgår af § 99, 1. pkt., i barnets lov, at indsatser efter

lovens §§ 32, 46 og 47 skal ophøre, når formålet er nået, når

de ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge

fylder 18 år, jf. dog 2. pkt. og §§ 114, 115 og 120.

Det fremgår af § 100, stk. 1, i barnets lov, at kommunal-

bestyrelsen skal træffe afgørelse om hjemgivelse og om

hjemgivelsesperiodens længde forud for hjemgivelsen af et

barn eller en ung, der er anbragt efter lovens §§ 46 eller

47. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at

der ikke skal være en hjemgivelsesperiode. I vurderingen

af, om et barn eller en ung skal hjemgives, skal indgå, om

hjemgivelsen vil være til barnets eller den unges bedste.

Det fremgår af § 102, stk. 1, i barnets lov, at i de tilfæl-

de, hvor forældremyndighedsindehaveren anmoder om at få

hjemgivet et barn eller en ung, der er anbragt med samtykke

efter lovens § 46, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til

anmodningen senest 7 dage efter, at anmodningen er frem-

sat. Tilsvarende gælder, hvis en ung, som er fyldt 15 år og

anbragt med samtykke, anmoder om at blive hjemgivet. Ef-

ter § 102, stk. 2, i barnets lov har kommunalbestyrelsen ikke

pligt til at behandle en anmodning om hjemgivelse i den

periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen

eller ved retten. Det fremgår af § 102, stk. 3, at kommunal-

bestyrelsen kan afvise at behandle en anmodning fra foræl-

dremyndighedsindehaveren om hjemgivelse af et barn eller

en ung, der er anbragt efter lovens § 47 om anbringelse uden

samtykke, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af for-

holdene hos forældremyndighedsindehaveren, barnet eller

den unge og efter lovens § 67 om permanent anbringelse,

hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos

anbringelsesstedet, barnet eller den unge. Efter § 102, stk. 4,

i barnets lov, skal kommunalbestyrelsen ved behandling af

en anmodning om hjemgivelse fra forældremyndighedsinde-

haveren eller den unge, der er fyldt 15 år, af et barn eller

en ung, der er anbragt efter lovens §§ 47 eller 67, træffe

afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiodens længde

efter lovens § 100, hvis der er grundlag for dette. Hvis kom-

munalbestyrelsen ikke finder, at der er grundlag for at hjem-

give barnet eller den unge, skal sagen forelægges børne- og

ungeudvalget til afgørelse efter lovens §§ 47 eller 67. Efter

§ 102, stk. 5, i barnets lov skal kommunalbestyrelsen skal

umiddelbart orientere børne- og ungeudvalget om afgørelser

om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter

§§ 47 eller 67.

Det fremgår af § 143, stk. 1, i barnets lov, at formanden eller

i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget

kan træffe afgørelse om bl.a. anbringelse af et barn eller

en ung uden samtykke efter lovens § 47, som af hensyn

til barnets øjeblikkelige behov ikke kan afvente behandling

af sagen i børne- og ungeudvalget. Det fremgår af § 143,

stk. 4, i barnets lov, at en foreløbig afgørelse bl.a. efter

stk. 1, snarest muligt og senest 7 dage efter iværksættelsen

af anbringelsen skal forelægges børne- og ungeudvalget til

godkendelse, uanset om anbringelsen er ophørt. Efter § 143,

stk. 5, 1. pkt., i barnets lov, vil en afgørelse, der er godkendt

efter stk. 4, have gyldighed i 1 måned. Det fremgår af § 143,

stk. 6, 1. pkt., i barnets lov, at direktøren for Ankestyrelsen

har samme beføjelser som formanden for børne- og ungeud-

valget efter stk. 1-3, og kan pålægge kommunalbestyrelsen

at gennemføre afgørelsen.

Det fremgår af § 151, stk. 1, i barnets lov, at Ankestyrelsen

kan tage sager om støtte til børn og unge op af egen drift,

når det må antages at en kommunalbestyrelse i en konkret

sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt

eller truffet de fornødne afgørelser af hensyn til barnets

eller den unges bedste. Ankestyrelsen kan i den forbindelse

bl.a. pålægge kommunen at foretage de fornødne sagsbe-

handlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser. Efter §

151, stk. 3, i barnets lov, kan Ankestyrelsen træffe afgørelser

efter lovens §§ 23, 40, 47, 61-63, 67, 104 og 105.

Endelig fremgår det af § 152 i barnets lov, at borgere,

fagpersoner eller andre, der har grund til at antage, at kom-

munalbestyrelsen ikke har foretaget eller truffet de i loven

foreskrevne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overens-

stemmelse med barnets eller den unges bedste, kan underret-

te Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderer herefter, om der er

grundlag for at tage en sag op efter § 151, stk. 1.

Efter §§ 12-14 i ungdomskriminalitetsloven kan Ungdoms-

kriminalitetsnævnet træffe afgørelser om foranstaltninger i

form af forbedringsforløb efter lovens §§ 13-14.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan efter lovens § 14, stk. 1,

træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet med sam-

tykke, når der af hensyn til barnets eller den unges særlige

behov for støtte må anses for at være af afgørende betyd-

ning, og forældremyndighedsindehaverene og den unge, der

er fyldt 15 år, samtykker til anbringelsen og formålet her-

med. Efter § 14, stk. 2, i ungdomskriminalitetsloven, kan

Ungdomskriminalitetsnævnet træffe afgørelse om anbringel-

se uden for hjemmet efter stk. 1 uden samtykke fra foræl-

dremyndighedsindehaverne og den unge, der er fyldt 15

år, når der er begrundet formodning om, at barnets eller

den unges problemer ikke kan løses under barnets eller den

unges fortsatte ophold i hjemmet, og der er åbenbar risiko

for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider

alvorlig skade bl.a. på grund af utilstrækkelig omsorg for

eller behandling af barnet eller den unge eller misbrugspro-

blemer, kriminel adfærd eller andre sociale vanskeligheder

hos barnet eller den unge. Efter § 14, stk. 3, i ungdoms-

kriminalitetsloven kan Ungdomskriminalitetsnævnet træffe

afgørelse om, at barnet eller den unge skal anbringes efter

stk. 2, selv om forældremyndighedsindehaverne og en ung,

der er fyldt 15 år, giver samtykke til anbringelse efter stk.

1, når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde

taler for det. Efter § 14, stk. 4, i ungdomskriminalitetsloven,

kan Ungdomskriminalitetsnævnet uanset betingelserne i stk.

2 anbringe en ung, der er fyldt 15 år, uden for hjemmet

efter stk. 1, hvis den unge giver samtykke til anbringelsen,

anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af

hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan

løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Det fremgår af § 33 i ungdomskriminalitetsloven, at den

ungefaglige undersøgelse, jf. §§ 31 og 32, skal resultere i

en begrundet indstilling om, hvorvidt der er grundlag for

at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald, af hvil-

ken art disse bør være, jf. § 34. Det fremgår endvidere af

§ 34, stk. 1, i ungdomskriminalitetsloven, at indstillingen til

Ungdomskriminalitetsnævnet skal omfatte den ungefaglige

undersøgelse, jf. §§ 31 og 32, herunder en beskrivelse af

de foranstaltninger, jf. §§ 12-14, som foreslås iværksat. En

indstilling om anbringelse uden for hjemmet, jf. bl.a. § 14,

skal derudover indeholde en vurdering af forældremyndig-

hedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for

barnet eller den unge og tage hånd om barnets eller den

unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter lov

om social service, barnets lov eller anden relevant lovgiv-

ning, jf. § 34, stk. 2, nr. 4.

Det fremgår af § 21, stk. 1, i ungdomskriminalitetsloven, at

Ungdomskriminalitetsnævnet efter anmodning fra ungekri-

minalforsorgen, den ansvarlige kommune, den unge, der er

fyldt 12 år, eller forældremyndighedsindehaverne kan træffe

afgørelse om ophør eller ændring af foranstaltninger fastsat

efter §§ 12-14 eller 18, når der foreligger nye oplysninger,

der har væsentlig betydning for indsatsen over for barnet

eller den unge. Den fornyede behandling af sagen sker på et

mundtligt nævnsmøde, jf. dog stk. 3.

Det fremgår af § 21, stk. 2, i ungdomskriminalitetsloven, at

Ungdomskriminalitetsnævnet til brug for behandlingen af en

anmodning om fornyet behandling fra den unge eller foræl-

dremyndighedsindehaverne kan anmode om en udtalelse fra

den ansvarlige kommune og ungekriminalforsorgen. Efter §

24, stk. 3, i ungdomskriminalitetsloven, kan anmodninger

om fornyet behandling afgøres skriftligt af formanden eller

en næstformand, når der ikke er grund til at antage, at

nævnet vil ændre sin afgørelse, eller når betingelserne for

ændring eller ophør af foranstaltningerne åbenbart må anses

for opfyldt.

2.1.3. Regler om sagsbehandling og udveksling af oplysnin-

ger i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde indeholder en række bestemmelser, som vedrører myn-

dighedernes, herunder også kommunalbestyrelsens sagsbe-

handling i sager på det sociale område. Reglerne i retssik-

kerhedsloven finder også anvendelse for sager efter barnets

lov, ligesom de finder anvendelse, når kommunalbestyrelsen

skal udarbejde en ungefaglig undersøgelse til brug for Ung-

domskriminalitetsnævnets behandling af en sag. Der er des-

uden på en række områder fastsat særlige regler, der gælder

i forhold til sagsbehandlingen på børneområdet.

Kapitel 3 a i retssikkerhedsloven indeholder regler om sa-

gens oplysning. Det fremgår af § 10 i retssikkerhedsloven,

at myndigheden har ansvaret for at de sager, der behandles

efter loven, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndig-

heden kan træffe afgørelser.

Bestemmelsen indebærer ikke, at der i almindelighed kan

opstilles regler for, hvilke oplysninger og undersøgelser der

er nødvendige for at træffe afgørelse i en sag. Det vil afhæn-

ge af det retsgrundlag, der anvendes i en konkret sag. Be-

stemmelserne i barnets lov om bl.a. screening, afdækning

og børnefaglig undersøgelse samt reglerne i § 51 i barnets

lov om krav til indstillingen i afgørelser om anbringelse af

et barn eller en ung uden for hjemmet uden samtykke, jf.

pkt. 2.1.2, er eksempler på særregler i forhold til behandlin-

gen af sager om støtte mv. efter barnets lov og skal ses

i sammenhæng med bl.a. retssikkerhedslovens regler om

sagsbehandling.

Retssikkerhedslovens bestemmelser om udveksling af op-

lysninger, herunder i sager der vedrører børn og unge på

det sociale område, supplerer reglerne om udveksling af

oplysninger i Europaparlaments og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske person-

er i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse

af direktiv 95/46/EF (herefter databeskyttelsesforordningen)

og lov om supplerende bestemmelser til forordning om be-

skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-

ninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 8. marts 2024 (heref-

ter databeskyttelsesloven). Udgangspunktet for en myndig-

heds indhentning af oplysninger til brug for sager på det

sociale område er, at den borger, en anmodning om hjælp

vedrører, skal give samtykke hertil. Der henvises i øvrigt til

pkt. 3.

Det fremgår således af § 11 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., i retssik-

kerhedsloven, at myndigheden efter forudgående samtykke

fra den, der søger om eller får hjælp, kan forlange i de

tilfælde, hvor det er nødvendigt for sagens behandling, at

andre offentlige myndigheder, herunder bl.a. uddannelsesin-

stitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sund-

hedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses

vegne samt private, der udfører opgaver for det offentlige,

giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige

for at behandle sagen. Det fremgår videre, at det også gæl-

der oplysninger om en persons rent private forhold og andre

fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente

læge- og sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Henset til behovet for at sikre, at børn og unge kan få den

nødvendige hjælp og støtte, er der dog fastsat særlige regler

i forhold til adgangen til at indhente oplysninger til brug for

behandlingen af sager om særlig støtte efter barnets lov. Det

fremgår således af § 11 c, stk. 1, nr. 1, i retssikkerhedsloven,

at hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet

om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 6, fraviges i sager om

særlig støtte til børn og unge efter kapitel 4 og 5 i barnets

lov, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe

afgørelse uden forældrenes samtykke samt i forbindelse med

undersøgelser efter §§ 18-27 i barnets lov. Det fremgår vide-

re af § 11 c, stk. 5, i retssikkerhedsloven, at myndigheden

uanset adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke

skal forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Det følger af § 11 d, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at hvis

kommunalbestyrelsen som led i behandlingen af en sag om

særlig støtte til børn og unge efter kapitel 4 og 5 i barnets

lov eller om udarbejdelse af en indstilling om adoption uden

samtykke efter § 70 i barnets lov benytterrådgivning eller

udredning fra VISO efter §§ 166 eller 167 i barnets lov,

kan kommunalbestyrelsen uden samtykke videregive nød-

vendige oplysninger, herunder om barnets, den unges eller

familiens rent private forhold, til VISO. Kommunalbestyrel-

sen skal uanset adgangen til at videregive oplysninger uden

samtykke forsøge at få samtykke hertil.

Det følger af § 11 d, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at VISO

uden samtykke kan behandle nødvendige oplysninger, her-

under om barnets, den unges eller familiens rent private

forhold, som videregives fra en kommunalbestyrelse i for-

bindelse med rådgivning eller udredning efter §§ 166 eller

167 i barnets lov, hvis oplysningerne videregives som led

i behandlingen af en sag om særlig støtte til børn og unge

efter kapitel 4 og 5 i barnets lov eller om udarbejdelse af en

indstilling om adoption uden samtykke efter § 70 i barnets

lov.

Det fremgår af bemærkningerne til retssikkerhedslovens §

11 d, stk. 2, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling,)

tillæg A, L 94 som fremsat, side 70, at det vil være en

forudsætning, at der forinden forgæves har været forsøgt

indhentet samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og,

hvis den unge er fyldt 15 år, tillige fra den unge.

2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

Social- og Boligministeriet finder, at det afgørende i en sag

om anbringelse uden for hjemmet altid må være, om betin-

gelserne for en anbringelse er opfyldt, og om en anbringelse

vurderes at være til barnets eller den unges bedste af hensyn

til barnets eller den unges støttebehov.

Kommunalbestyrelsen skal efter barnets lov sikre, at både

barnet, den unge og forældrene bliver inddraget i sagsbe-

handlingen og i de afgørelser og beslutninger, der træffes

i sager om støtte til børn, unge og forældre, herunder om

anbringelse uden for hjemmet.

Ved dialogen i disse sager med grønlandske børn, unge

og forældre skal det sikres, at deres sociale, kulturelle og

religiøse værdier og skikke anerkendes og beskyttes sådan,

at Danmarks forpligtelser efter ILO-konvention nr. 169 af

28. juni 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i

selvstændige stater overholdes.

Efter ILO-konventionen har regeringerne pligt til at aner-

kende og beskytte oprindelige folks sociale, kulturelle og

religiøse værdier og skikke, ligesom regeringerne skal tage

behørigt hensyn til karakteren af de problemer, som disse

folk står over for. Danmark har således en særlig forpligtelse

til at beskytte herboende grønlændere.

Kommunalbestyrelserne skal derfor tage behørigt hensyn til

de særlige forhold, som barnets, den unges eller familiens

grønlandske baggrund giver anledning til.

Det gælder generelt, at kommunalbestyrelserne i alle tilfæl-

de skal foretage en konkret, individuel og helhedsorientere-

ret vurdering af barnets eller den unges og familiens samle-

de situation.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar – inden for rammerne

af bl.a. reglerne om børnefaglig undersøgelse – at tilrette-

lægge sagsbehandlingen i den konkrete sag ud fra de krav,

der stilles i barnets lov. I indgribende sager om anbringel-

se af et barn eller en ung uden samtykke, er kravene til

grundlaget for afgørelsen og dermed oplysningsgrundlaget

skærpet af hensyn til barnets, den unges og forældrenes

retssikkerhed. Som led heri er der i barnets lov fastsat krav

til, hvad der som minimum skal indgå i en indstilling om

anbringelse af et barn eller en ung uden samtykke, herunder

at indstillingen skal indeholde en vurdering af forældremyn-

dighedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen

for og til at tage hånd om særlige behov hos barnet eller den

unge, herunder med hjælp og støtte efter barnets lov eller

anden lovgivning.

Hverken barnets lov eller anden lovgivning regulerer anven-

delse af redskaber til brug for en børnefaglig eller ungefag-

lig undersøgelse, herunder til de psykologiske undersøgelser

eller vurderinger som indgår heri. Der findes således heller

ikke regler om anvendelsen af standardiserede psykologiske

tests som led i dette arbejde. Det er derfor den enkelte kom-

munalbestyrelse, der på baggrund af en konkret vurdering af

forholdene i den enkelte sag tilrettelægger den børnefaglige

eller ungefaglige undersøgelse, og herunder tager stilling til,

om der som led i undersøgelsen skal anvendes en standar-

diseret psykologisk test ved psykologiske vurderinger eller

undersøgelser af barnet eller den unge eller de kommende

forældre eller ved undersøgelser af forældremyndighedsind-

ehaverens forældrekompetence.

De historiske omstændigheder, personer med grønlandsk

baggrund i Danmark befinder sig i, og de særlige forpligtel-

ser til at beskytte oprindelige folk, som i Danmark omfatter

herboende grønlændere, betyder, at Danmark i anbringelses-

sager har en særlig pligt til at sikre, at undersøgelserne fore-

tages på en sådan måde, så herboende grønlænderes sociale,

kulturelle og religiøse værdier og skikke beskyttes.

Da standardiserede psykologiske tests ikke er tilpasset grøn-

landsk sprog og kultur, er der risiko for, at sådanne tests ikke

giver en retvisende beskrivelse af forældrenes forældrekom-

petence i grønlandske familier, eller et retvisende billede af

forholdene i forbindelse med børnefaglige og ungefaglige

undersøgelser af børn og unge i grønlandske familier. So-

cial- og Boligministeriet finder derfor, at der er behov for at

sikre, at der i de konkrete sager tages det fornødne hensyn

til de særlige forhold, der gør sig gældende for herboende

grønlændere, og at dette sker uden brug af standardiserede

tests.

De enkelte kommuner behandler kun få sager, der vedrører

grønlandske familier, og det er derfor vanskeligt for de en-

kelte børne- og ungerådgivere og andre fagpersoner i kom-

munen at opnå de fornødne kompetencer og tilstrækkelig

erfaring i forhold til de særlige forhold, der gør sig gælden-

de for grønlændere i Danmark.

Social- og Boligministeriet finder på den baggrund, at der

bør oprettes en særlig enhed i VISO, som kommunalbesty-

relserne vil skulle anvende i stedet for at bruge standardise-

rede psykologiske tests i anbringelsessager, der omhandler

grønlandske familier, hvor et barn eller en ung, en kommen-

de forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født

eller opvokset i Grønland. Det vil være en forudsætning, at

den særlige enhed i VISO ikke kan anvende standardiserede

psykologiske tests som led i deres bistand til udredning i

sager, der vedrører grønlandske familier. Det er samtidig

ministeriets vurdering, at den særlige enhed i VISO bør

have en særlig ekspertise i grønlandske sproglige og kultur-

elle forhold, herunder at der i enheden bør være relevante

faglige kompetencer samt indgående viden om og indsigt i

grønlandsk kultur og sprog.

Social- og Boligministeriet finder endvidere, at der bør etab-

leres mulighed for, at den særlige enhed gennemgår igang-

værende anbringelser af grønlandske børn og unge, hvor

der er eller kan have været anvendt standardiserede psyko-

logiske tests som en del af sagens oplysning, med henblik

på at foretage en socialfaglig vurdering af, om der er taget

højde for sproglige og kulturelle forskelle. Hvis enheden

vurderer, at anvendelsen at tests kan have medført en mis-

visende samlet vurdering, vil enheden skulle udarbejde en

sammenfattende vurdering af dette til brug for kommunalbe-

styrelsens eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af,

om afgørelsen om anbringelse skal genoptages.

Ministeriet lægger i denne vurdering vægt på, at det sikres,

at der ikke utilsigtet sker eller er sket forskelsbehandling

ved psykologiske vurderinger af børn og unge og af foræl-

drekompetence i grønlandske familier på grund af manglen-

de viden eller inddragelse af fornøden ekspertise om grøn-

landske forhold.

Det er vurderingen, at der henset til den særlige situation,

grønlændere i Danmark befinder sig i, herunder de histo-

riske omstændigheder der gør sig gældende i forhold til

grønlændere i Danmark, inden for rammerne af Danmarks

internationale forpligtelser kan indføres en sådan ordning,

hvor brugen af standardiserede psykologiske tests erstattes

af andre former for vurderinger, der er målrettet sager i

grønlandske familier. Det forudsættes i den forbindelse, at

det på anden vis vil være muligt at foretage en tilstrækkelig

og kvalificeret undersøgelse i de konkrete sager.

Formålet med den foreslåede ordning er – i overensstem-

melse med ILO-konventionen – at beskytte de sociale, kul-

turelle og religiøse værdier og skikke for herboende grøn-

landske familier og at undgå, at der træffes afgørelse om

anbringelse af et barn eller en ung fra en grønlandsk familie

på baggrund af en standardiseret psykologisk test, som ikke

tager højde for disse børn og unges særlige forhold, og

dermed at undgå at disse børn og unge anbringes uden for

hjemmet uden, at der er det fornødne børnefaglige grundlag

herfor.

Grønlandske familier bør i denne sammenhæng omfatte fa-

milier med et barn eller en ung under 18 år, der er født

eller opvokset i Grønland, eller hvor mindst én forældre-

myndighedsindehaver eller en kommende forælder er født

eller opvokset i Grønland. Ved forståelsen af, hvad det vil

sige at være opvokset i Grønland, bør der ud over bopæl i

Grønland lægges vægt på andre former for længerevarende

ophold i Grønland, som har givet barnet, den unge, foræl-

dremyndighedsindehaveren eller den kommende forælder

en varig tilknytning til grønlandske sociale, kulturelle og

religiøse værdier og skikke. Definitionen af målgruppen vil

kunne omfatte en række mennesker, som er født i Grønland,

men ikke i praksis har nogen relation til grønlandsk sprog

og kultur m.v. og som derfor ikke er omfattet af ILO-kon-

ventionen. Derfor finder ministeriet, at der dels er behov

for at sikre, at forældremyndighedsindehavere, kommende

forældre og unge, der er fyldt 15 år, kan afvise at give sam-

tykke til anvendelsen af den særlige enhed med ekspertise

i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, hvis de ikke

finder dette relevant, eksempelvis fordi der er tale om et

barn, der er født i Grønland af danske forældre, og dels at

fastslå, at enheden kan afvise at behandle sager, der åbenlyst

falder uden for formålet med oprettelsen af den særlige en-

hed. Ministeriet finder dog samtidig behov for at fastsætte

en adgang for kommunalbestyrelsen til at kunne se bort fra

samtykkekravet, når dette sker under hensyn til barnets eller

den unges bedste.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der som § 171 a i barnets lov indsættes en

bestemmelse, hvorefter VISO skal oprette en særlig enhed

med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle for-

hold. Enheden vil skulle bestå af fagpersoner, der udover re-

levante faglige kompetencer enten har grønlandsk baggrund

eller indgående viden og indsigt i grønlandsk sprog og kul-

tur. Det vil eksempelvis kunne være autoriserede psykologer

og andre fagpersoner med særlig kendskab til tværkulturel

psykologi, herunder særligt betydningen af kulturelle for-

hold i forhold til vurdering af forældrekompetence, samt

andre relevante fagfolk med viden om grønlandsk sprog og

kultur, herunder f.eks. pædagoger, socialrådgivere og antro-

pologer.

Det foreslås også, at der som § 171 b i barnets lov indsættes

en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i sager hvor

det overvejes at anbringe et barn eller en ung uden for hjem-

met fra en familie, hvor barnet, den unge, en kommende

forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller

opvokset i Grønland, og hvor der som led i en undersøgelse

eller vurdering efter §§ 22, 27 eller § 51, stk. 1, nr. 2,

i barnets lov eller efter § 31 eller § 34, stk. 2, nr. 4, i

ungdomskriminalitetsloven, indgår en psykologisk undersø-

gelse eller vurdering af barnet eller den unge eller vurdering

af en forældremyndighedsindehavers eller den kommende

forældres kompetencer, som ellers kunne være foretaget ved

en standardiseret psykologisk test, i stedet for en sådan test-

skal anmode den særlige enhed om udredning efter lovens

§ 166. Det foreslås videre, at udredningen skal sammenfat-

tes i en konklusion, som skal indgå i grundlaget for kom-

munalbestyrelsens, børne- og ungeudvalget eller Ungdoms-

kriminalitetsnævnets afgørelse. Den foreslåede ordning vil

medføre, at kommunalbestyrelsen i anbringelsessager vedrø-

rende grønlandske familier vil blive forpligtet til at benytte

bistand til undersøgelser og vurderinger i den særlige enhed,

herunder ved vurderinger af forældrekompetencen i stedet

for at benytte standardiserede psykologiske tests.

Det foreslås desuden, at der som § 171 c i barnets lov

indsættes en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen skal

anmode den særlige enhed om at gennemgå igangværende

anbringelser fra familier, hvor et barn, en ung, en kommen-

de forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født

eller opvokset i Grønland, hvor der er eller må antages

at have været anvendt standardiserede psykologiske tests

som led i oplysningen af sagen, herunder som led i børne-

faglige undersøgelser efter barnets lov eller serviceloven

eller ungefaglige undersøgelser efter lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet. Finder enheden, at anvendelsen af

test har ført til en misvisende vurdering, skal den særlige

enhed i sådanne sager udarbejde en sammenfattende vurde-

ring af dette med henblik på kommunalbestyrelsens eller

Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af, om afgørelsen

om anbringelse skal genoptages. I sådanne sager foreslås,

at reglerne i § 168 i barnets lov og § 11 d i retssikkerhedslo-

ven om kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger,

herunder oplysninger om rent private forhold til VISO og

VISO’s behandling af sådanne oplysninger, tilsvarende fin-

der anvendelse.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen kun vil kunne an-

vende den særlige enhed til udredning eller gennemgang af

igangværende anbringelser i det omfang, at en forældremyn-

dighedsindehaver, en kommende forælder eller en ung, der

er fyldt 15 år, giver samtykke hertil, med mindre kommunal-

bestyrelsen under hensyn til barnets bedste vurderer, at der

er behov for at undtage fra kravet om samtykke.

Det foreslås endelig at indsætte en bemyndigelse for social-

og boligministeren til at fastsætte regler om behandlingen

af sager, hvor kommunalbestyrelsen anvender den særlige

enhed og om sammensætningen af enheden, samt om enhe-

dens viden og kompetencer i forhold til tværkulturel psyko-

logi og grønlandsk sprog og kultur. Det forventes, at der

bl.a. vil blive fastsat regler om frister for fremsendelse af

sager, om enhedens behandling af sagerne og om enhedens

faglige sammensætning, herunder om autoriserede psykolo-

ger og om den viden og de kompetencer, det vil være nød-

vendigt, at enheden besidder i forhold til bl.a. grønlandsk

sprog og kultur, for at enheden vil kunne varetage opgaver-

ne.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at der både i tilfælde,

hvor der er overvejelser om anbringelse af et barn eller

en ung, og i igangværende anbringelser, der vedrører en

grønlandsk familie, vil blive inddraget ekspertise med viden

og indsigt i grønlandsk sprog og kultur som grundlag for

afgørelserne. Formålet med lovforslaget er dermed også at

sikre, at der i sager, hvor der er overvejelser om anbringelse

af et barn eller en ung fra en grønlandsk familie, vil blive

foretaget den nødvendige helhedsvurdering og dermed at

sagen vil blive oplyst i tilstrækkeligt omfang.

For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovfor-

slagets § 1 og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne

Kommunalbestyrelsens og VISO’s behandling af personop-

lysninger er omfattet af reglerne i databeskyttelsesforordnin-

gen og databeskyttelsesloven.

Med den foreslåede § 171 b i barnets lov vil kommunalbe-

styrelsen, når betingelserne i retssikkerhedslovens §§ 11 c

og 11 d er opfyldt, kunne behandle, herunder videregive,

ikke følsomme oplysninger om f.eks. en families bopæl, et

barns eller en ungs skoleforhold, oplysninger om strafbare

forhold og følsomme oplysninger om f.eks. sundhedsforhold

om et barn, en ung, en forældremyndighedsindehaver eller

en kommende forælder som led i en anmodning om bistand

fra den foreslåede særlige enhed med ekspertise i grønland-

ske sproglige og kulturelle forhold i VISO. Den særlige

enhed vil kunne behandle de pågældende oplysninger til

brug for en undersøgelse eller vurdering, herunder en under-

søgelse af forældrekompetence. Samtykke til behandlingen,

herunder videregivelsen, af oplysningerne skal dog forsøges

opnået.

Med den forslåede § 171 c, stk. 1, i barnets lov vil kom-

munalbestyrelsen, når betingelserne i retssikkerhedslovens §

11 d er opfyldt, kunne behandle, herunder videregive, ikke

følsomme oplysninger om f.eks. en families bopæl, et barns

eller en ungs skoleforhold, oplysninger om strafbare forhold

og følsomme oplysninger om f.eks. sundhedsforhold om

et barn, en ung, en forældremyndighedsindehaver eller en

kommende forælder som led i en anmodning om gennem-

gang af en igangværende anbringelse i den særlige enhed

med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold

i VISO. Den særlige enhed vil kunne behandle de pågæl-

dende oplysninger til brug for gennemgangen af betydnin-

gen af anvendelsen af standardiserede psykologiske tests i

psykologiske undersøgelser og vurderinger i anbringelsessa-

ger. Samtykke til behandlingen, herunder videregivelsen, af

oplysningerne skal dog forsøges opnået.

Behandling af personoplysninger er lovlig, hvis én af betin-

gelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

litra a-f, er opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig

af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse

eller som led i myndighedsudøvelse (litra e).

Behandling i medfør af forordningens artikel 6, stk. 1, litra

e, skal have et såkaldt supplerende retsgrundlag, som for-

pligter eller berettiger myndigheden til at udføre en bestemt

myndighedsopgave. Det følger af forordningens artikel 6,

stk. 3.

Behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme

og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstalt-

ninger på grundlag af forordningens artikel 6, stk. 1, må kun

foretages under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis

behandling har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes

nationale ret, som giver passende garantier for registreredes

rettigheder og frihedsrettigheder. Ethvert omfattende register

over straffedomme må kun føres under kontrol af en offent-

lig myndighed.

Behandling af følsomme oplysninger er som udgangspunkt

forbudt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk.

1. Dette forbud finder dog ikke anvendelse, bl.a. hvis be-

handling er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres

gældende eller forsvares, jf. forordningens artikel 9, stk. 2,

litra f.

Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at behandlin-

gen af de omhandlede oplysninger er nødvendige af hensyn

til såvel kommunalbestyrelsens og den særlige enheds myn-

dighedsudøvelse, idet behandlingen sker af hensyn til at sik-

re, at der inddrages de fornødne sproglige og kulturelle hen-

syn i anbringelser, der vedrører grønlandske familier, hvor et

barn eller en ung, en kommende forælder eller en forældre-

myndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland. Det

er videre vurderingen, at de foreslåede bestemmelser udgør

det supplerende retsgrundlag for behandling i medfør af da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og artikel

10.

Det er endvidere Social- og Boligministeriets vurdering, at

behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges,

gøres gældende eller forsvares, jf. artikel 9, stk. 2, litra

f, idet enheden i VISO efter den foreslåede § 171 b, i

barnets lov, vil skulle bistå med psykologiske undersøgel-

ser og vurderinger, der skal indgå i kommunalbestyrelsens

samlede grundlag for at vurdere, om et barn, en ung, en

forældremyndighedsindehaver eller en kommende forælder i

en grønlandsk familie har behov for særlig støtte, herunder

om der er behov for at træffe afgørelse om at anbringe et

barn eller en ung uden for hjemmet. Enheden vil videre efter

den foreslåede § 171 c, stk. 1, i barnets lov skulle gennemgå

igangværende anbringelser i grønlandske familier, hvor der

kan have været anvendt standardiserede psykologiske tests,

med henblik på at afdække, om anvendelsen heraf har ført

til en misvisende vurdering, som kan have haft betydning

for den samlede vurdering af behovet for at anbringe et

barn eller en ung. Formålet med denne afdækning er at

sætte kommunalbestyrelsen i stand til at overveje, om der er

grundlag for at genoptage en igangværende anbringelse.

Uanset ovenstående bestemmelser vil der alene kunne be-

handles nødvendige og relevante oplysninger til brug for

den særlige enheds behandling af den konkrete sag. Det skal

afslutningsvis bemærkes, at det forudsættes, at de øvrige

bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven iagttages, når der behandles personoplysninger i

medfør af de foreslåede bestemmelser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Etableringen af en særlig enhed med ekspertise i grønland-

ske sproglige og kulturelle forhold vil medføre offentlige

merudgifter for staten og kommunerne, herunder til driften

af den nye enhed og kommunernes sagsbehandling i forbin-

delse med sager, der skal behandles i den særlige enhed.

Lovforslaget skønnes samlet set at ville medføre offentlige

merudgifter på 35,0 mio. kr. i 2025, 36,3 mio. kr. i 2026,

25,1 mio. kr. i 2027, 24,3 mio. kr. i 2028 og årligt varigt her-

efter. De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal

forhandles med KL.

Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for

regionerne.

Lovforslaget vil i begrænset omfang have implementerings-

konsekvenser for kommunerne, VISO og Ankestyrelsen.

Lovforslaget lægger op til i videst muligt omfang at anvende

eksisterende sagsgange, herunder for videregivelse af oplys-

ninger mellem kommunalbestyrelsen og VISO i sager, hvor

VISO yder rådgivning og bistand til udredning på børneom-

rådet. Det er derfor Social- og Boligministeriets vurdering,

at lovforslaget overholder principperne om digitaliserings-

klar lovgivning med undtagelse af princip 3 om automatisk

sagsbehandling, idet undersøgelser skal foretages på bag-

grund af konkrete og individuelle vurderinger af forholdene

i sagen, ligesom afgørelser efter barnets lov og lov om be-

kæmpelse af ungdomskriminalitet træffes på baggrund af en

konkret og individuel vurdering af barnets eller den unges

behov for støtte og dermed ikke kan automatiseres.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører begrænsede administrative konse-

kvenser i forhold til indhentelse af samtykke fra unge, der

er fyldt 15 år, kommende forældre og forældremyndigheds-

indehavere i anbringelsessager, der vedrører grønlandske fa-

milier, hvor et barn, en ung, en kommende forælder eller

en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i

Grønland.

Anvendelsen af den særlige enhed for grønlandske sproglige

og kulturelle forhold vil også kunne medføre begrænsede

administrative konsekvenser for borgerne, hvor kommunal-

bestyrelsen beslutter at genoptage en igangværende anbrin-

gelsessag, hvilket kan indebære ny behandling af sagen

i kommunalbestyrelsen, børne- og ungeudvalget eller Ung-

domskriminalitetsnævnet, hvor barnet, den unge, den kom-

mende forælder eller forældremyndighedsindehaveren vil

skulle inddrages som led i behandlingen af sagen.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konse-

kvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden

fra den 3. februar 2025 til den 17. februar 2025 (14 dage)

hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v. Hø-

ringsperioden er forkortet og lovforslaget fremsættes inden

høringsperiodens udløb på grund af lovforslagets væsentlige

og hastende karakter.

Ankestyrelsen, Advokatrådet, Advokatsamfundet Børne- og

Kulturchefforeningen (BKF), Børne- og Ungdomspædago-

gernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesagens

Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, Dan-

marks Statistik, Dansk Erhverv, Dansk Psykologforening,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske

Familieadvokater, Danske Handicaporganisationer, De An-

bragtes Vilkår, De Grønlandske Huse (København, Oden-

se, Aarhus og Aalborg), Den Danske Dommerforening,

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, De-

partement for Børn og Unge (Grønland), Det Centrale

Handicapråd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-

relsen, FABU, Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte

børn og unge (FADD), Foreningen af Kommunale Social-,

Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), For-

eningen Far, Foreningen Grønlandske Børn, Foreningen

Mentor Immanuel, ForældreLANDSforeningen (FBU), Ga-

dejuristen, Institut for Menneskerettigheder, Joannahuset,

Justitia, KL, Landsforeningen Børn og Forældre, Lands-

foreningen for Psykisk Sundhed (SIND), Landsforeningen

for Socialpædagoger, Landsorganisationen for Sociale Til-

bud (LOS), Livsværk, Lægeforeningen, Lærernes Centralor-

ganisation, Mødrehjælpen, Plejefamiliernes Landsforening

(PLF), Politiforbundet, Praktiserende Lægers Organisation,

Red Barnet, Red Barnet Ungdom, Rigsadvokaten, Rigspoli-

tiet, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark,

SILA360, Sjældne Diagnoser, Socialt Lederforum, Social-

pædagogernes Landsforbund (SL), Stenbroens Jurister, TA-

BUKA, Ungdommens Røde Kors, Ungdomskriminalitets-

nævnet, Ungdomsringen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kom- Ingen

muner og regioner

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget skønnes samlet set at med-

føre offentlige merudgifter på 35,0 mio.

kr. i 2025, 36,3 mio. kr. i 2026, 25,1 mio.

kr. i 2027, 24,3 mio. kr. i 2028 og årligt

varigt herefter.

Loven vil medføre begrænsede imple-

menteringskonsekvenser for stat og kom-

muner, da eksisterende sagsgange kan an-

vendes.

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervsli- Ingen

vet

Administrative konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for im-

plementering af erhvervsrettet EU-regule-

ring (der i relevant omfang også gælder

ved implementering af ikkeerhvervsrettet

EU-regulering) (sæt X)

Loven vil medføre begrænsede admini-

strative konsekvenser for borgerne i for-

bindelse med afgivelse af samtykke m.v.

Ingen

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 22 i barnets lov, at den børnefaglige un-

dersøgelse skal tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning

og skal afdække udfordringer og ressourcer hos barnet eller

den unge, familien og netværket og at kommunalbestyrel-

sen som led i undersøgelsen skal inddrage de fagfolk, der

allerede har viden om barnets eller den unges og familiens

forhold. Det fremgår videre, at undersøgelsen så vidt muligt

gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindeha-

veren og den unge, der er fyldt 15 år. Endeligt fremgår det,

at kommunalbestyrelsen, hvis det er nødvendigt, skal lade

barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autorise-

ret psykolog, og at i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen

som led i den børnefaglige undersøgelse, iværksætter en

psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehave-

ren, skal undersøgelsen foretages af en autoriseret psykolog.

Det fremgår af § 27 i barnets lov, at undersøgelsen af kom-

mende forældres forhold, jf. § 26, skal tilrettelægges ud

fra en helhedsbetragtning og skal afdække udfordringer og

ressourcer hos de kommende forældre, familien og netvær-

ket med inddragelse af de fagfolk, som allerede har viden

om de kommende forældres forhold, og at undersøgelsen så

vidt muligt gennemføres i samarbejde med de kommende

forældre. Det fremgår videre, at hvis det er nødvendigt, skal

kommunalbestyrelsen lade de kommende forældre undersø-

ge af en læge eller autoriseret psykolog.

Efter §§ 46, 47 og 49 i barnets lov kan en afgørelse om an-

bringelse uden for hjemmet efter disse bestemmelser alene

træffes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse,

jf. § 20 eller en undersøgelse jf. § 26 i barnets lov. Det

fremgår af § 51 i barnets lov om indstillingen til børne- og

ungeudvalget om anbringelse efter §§ 47 eller 49, at der

bl.a. skal forelægge en vurdering af forældremyndighedsind-

ehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for barnet

eller den unge og tage hånd om barnets eller den unges

særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter loven eller

anden lov.

Afgørelser om anbringelse uden for hjemmet kan efter reg-

lerne i §§ 144-146 i barnets lov indbringes for Ankestyrel-

sen, ligesom Ankestyrelsens afgørelser efter §§ 146 og 151

kan prøves ved domstolene, jf. §§ 147-149 i barnets lov.

Det fremgår af § 166 i barnets lov, at VISO yder gratis vej-

ledende udredning til kommunalbestyrelser og borgere i de

få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede

enkeltsager om hjælp og støtte til børn og unge, hvor den

fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den

enkelte kommune eller i regionens tilbud.

Det fremgår af § 168 i barnets lov, at VISO træffer afgørelse

om ydelser efter §§ 165 og 166, og at disse afgørelser ikke

kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det fremgår af § 171 i barnets lov, at social- og boligmini-

steren efter forhandling med børne- og undervisningsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om VISO’s virksomhed

og organisering på børne- og ungeområdet.

Ungdomskriminalitetsloven indeholder regler om Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, herunder nævnets behandling af sager

og adgang til at træffe afgørelse om foranstaltninger over

for unge i alderen 15-17 år, som er idømt fængselsstraf for

personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, og

over for børn og unge i alderen 10-14 år, som er mistænkt

for personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminali-

tet, når en sag er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet af

retten eller af politiet, jf. ungdomskriminalitetslovens kapitel

1-4.

Det fremgår af §§ 29 og 30 i ungdomskriminalitetsloven,

at kommunalbestyrelsen kan iværksætte en ungefaglig un-

dersøgelse når en sag er henvist til Ungdomskriminalitets-

nævnet, ligesom der i bestemmelserne er fastsat frister for

udarbejdelse af ungefaglige undersøgelser m.v.

Efter § 31, stk. 1, i ungdomskriminalitetsloven, skal den

ungefaglige undersøgelse så vidt muligt gennemføres i sam-

arbejde med forældremyndighedsindehaverne og barnet el-

ler den unge, og undersøgelsen skal gennemføres så skån-

somt, som formålet tilsiger. Det fremgår af § 31, stk. 2, i

ungdomskriminalitetsloven, at der ved undersøgelsen skal

anlægges en helhedsvurdering, der, med mindre konkrete

forhold tilsiger, at det ikke er relevant, skal omfatte barnets

eller den unges udvikling og adfærd, familieforhold, sko-

leforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber og

andre relevante forhold. Efter § 31, stk. 4, i ungdomskrimi-

nalitetsloven skal der indhentes oplysninger fra fagfolk, som

allerede har viden om barnets eller den unges og familiens

forhold, og hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade bar-

net eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret

psykolog. Det fremgår videre, at kommunen kan iværksætte

en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindeha-

veren, og at en sådan undersøgelse skal foretages af en

autoriseret psykolog.

Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelser om foran-

staltninger efter §§ 12-14 i ungdomskriminalitetsloven, her-

under om anbringelse med samtykke fra forældremyndig-

hedsindehaverne og den unge, der er fyldt 15 år, efter § 14,

stk. 1, og om anbringelse uden samtykke efter § 14, stk. 2.

Der er i ungdomskriminalitetslovens § 34 fastsat regler om,

at indstillingen til Ungdomskriminalitetsnævnet om anbrin-

gelse uden for hjemmet efter lovens § 14 bl.a. skal omfat-

te den ungefaglige undersøgelse, jf. § 31, herunder en be-

skrivelse af de foranstaltninger, jf. §§ 12-14, som foreslås

iværksat, og en vurdering af forældremyndighedsindehave-

rens kompetencer til at varetage omsorgen for barnet eller

den unge og tage hånd om barnets eller den unges særlige

behov, herunder med hjælp og støtte efter lov om social

service, barnets lov eller anden relevant lovgivning.

Det er fastsat i ungdomskriminalitetslovens §§ 20 og 21,

hvornår en foranstaltning skal ophøre, herunder om Ung-

domskriminalitetsnævnets afgørelser efter anmodning om, at

en foranstaltning skal ophøre eller ændres, når der foreligger

nye oplysninger, der har væsentlig betydning for indsatsen

over for barnet eller den unge.

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser om anbringelse

uden for hjemmet uden samtykke efter § 14, stk. 2, i ung-

domskriminalitetsloven kan indbringes af den unge, der er

fyldt 12 år, og forældremyndighedsindehaverne for Anke-

styrelsen efter reglerne i ungdomskriminalitetslovens kapitel

Det fremgår af § 11 d, i retssikkerhedsloven, at hvis kommu-

nalbestyrelsen som led i bl.a. behandlingen af en sag om

særlig støtte til børn og unge efter kapitel 4 og 5 i barnets

lov benytter rådgivning eller udredning fra VISO efter §

166 i barnets lov, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke

videregive nødvendige oplysninger, herunder om barnets,

den unges eller familiens rent private forhold til VISO. Sam-

tykke skal dog forsøges indhentet. Det fremgår videre af

bestemmelsen, at VISO kan behandle sådanne oplysninger,

herunder oplysninger om barnets, den unges eller familiens

helt private forhold uden samtykke, når behandlingen bl.a.

sker som led i en sag om særlig støtte efter kapitel 4 og 5 i

barnets lov.

Der er ikke i de gældende regler i barnets lov fastsat nærme-

re regler om VISO’s behandling af sager om børn og unge i

grønlandske familier i Danmark.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt.

2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 171 a)

Det foreslås med

§ 171 a

at indsætte en ny bestemmelse

i barnets lov om, at den nationale videns- og specialrådgiv-

ningsorganisation opretter en særlig enhed med ekspertise i

grønlandske sproglige og kulturelle forhold.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, af der inden for

rammerne af den nationale videns- og specialrådgivningsor-

ganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen vil blive op-

rettet en særlig enhed med ekspertise i de særlige grønland-

ske sproglige og kulturelle forhold, som jf. de foreslåede

bestemmelser i §§ 171 b-171 d vil skulle bistå kommunerne

i visse sager på børne- og ungeområdet, når sagen vedrører

en grønlandske familie.

Den særlige enhed vil være forankret i VISO og fungere in-

den for rammerne af VISO’s eksisterende formål og arbejde

m.v., og vil foruden de særlige regler for enheden i medfør

af de foreslåede bestemmelser i §§ 171 b-171 d være under-

lagt de regler, der generelt gælder for VISO, herunder § 168

i barnets lov om VISO’s afgørelse om ydelser i form af

vejledende specialrådgivning og vejledende udredning efter

lovens §§ 165 og 166 og som fastsat i bekendtgørelse nr.

1705 af 5. december 2023 om den nationale videns- og spe-

cialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrel-

sen.

Enheden efter § 171 a vil skulle bistå kommunalbestyrelser-

ne efter de foreslåede bestemmelser i §§ 171 b og 171 c gen-

nem brug af fagpersoner med relevante faglige kompetencer

og indgående kendskab til grønlandsk sprog og kultur.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede

bestemmelser i §§ 171 b-171 d.

(Til § 171 b)

Det foreslås med

§ 171 b, stk. 1,

at indsætte en ny bestem-

melse i barnets lov om, at i sager, hvor det overvejes at

anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet fra en fa-

milie, hvor barnet eller den unge, en kommende forælder

eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset

i Grønland, og hvor der som led i en undersøgelse eller

vurdering efter §§ 22, 27, § 51, stk. 1, nr. 2, i denne lov

eller efter § 31 eller § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet indgår en psykologisk undersøgelse

eller vurdering af et barn, en ung, en kommende forælder el-

ler en forældremyndighedsindehaver, som ellers kunne være

foretaget ved en standardiseret test, skal kommunalbestyrel-

sen i stedet for en sådan test anmode den særlige enhed med

ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold om

udredning efter § 166.

Det foreslås med

§ 171 b, stk. 2,

at udredningen skal sam-

menfattes i en konklusion, som skal indgå i grundlaget for

kommunalbestyrelsens, børne- og ungeudvalgets eller Ung-

domskriminalitetsnævnets afgørelse

Det foreslåede § 171 b, stk. 1, vil medføre, at kommunal-

bestyrelsen ikke vil kunne anvende standardiserede psykolo-

giske tests som led i psykologiske undersøgelser af barnet

eller den unge, den kommende forælder eller af forældre-

myndighedsindehaverens forældrekompetence som led i un-

dersøgelser og vurderinger efter §§ 22, 27 og § 51, stk. 1,

nr. 2, i barnets lov eller efter § 31 eller § 34, stk. 2, nr.

4, om ungefaglig undersøgelse efter lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet, hvor der vil kunne være overvejelser

om anbringelse af et barn, en ung eller et ufødt barn efter

fødslen, og der er tale om en grønlandsk familie. I stedet for

brug af standardiserede psykologiske tests vil kommunalbe-

styrelsen skulle anmode om bistand fra den særlige enhed.

Den foreslåede bestemmelse vil videre medføre, at kommu-

nalbestyrelsen i stedet for at anvende standardiserede psyko-

logiske tests vil have pligt til at anvende den særlige enhed

med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold

til at udføre denne del af den psykologiske undersøgelse el-

ler vurdering. Den særlige enhed i VISO vil herefter have til

opgave at bistå kommunalbestyrelsen med oplysning af sag-

en, herunder bidrage til den samlede undersøgelse af foræl-

dremyndighedsindehaverens eller den kommende forælders

kompetencer, eller bidrage til den samlede psykologiske un-

dersøgelse af barnet eller den unge, for så vidt angår den

del af undersøgelsen, som ellers kunne været foretaget med

standardiserede psykologiske tests. Det vil skulle ske med

inddragelse af relevante fagpersoner, som vil skulle besidde

den fornødne viden og ekspertise, herunder om grønlandsk

sprog og kultur, jf. pkt. 2.2 og 2.3 i de almindelige bemærk-

ninger og bemærkningerne til den foreslåede § 171 d.

Udredningen i VISO vil skulle ske inden for rammerne af §

166 i barnets lov, og adgangen til at videregive oplysninger

fra kommunalbestyrelsen til VISO og VISO’s behandling

af oplysninger vil derfor skulle ske efter reglerne i § 11 d

i retssikkerhedsloven og inden for rammerne af databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der henvises i

øvrigt til pkt. 2.1.3 og 3 i de almindelige bemærkninger.

Det vil, jf. den foreslåede § 171 d, stk. 1, være en forud-

sætning, at en forældremyndighedsindehaver, en kommende

forælder eller en ung, der er fyldt 15 år, giver samtykke til at

få bistand til udredning fra den særlige enhed. Kommunal-

bestyrelsen vil i dialogen med en ung, en forældremyndig-

hedsindehaver eller en kommende forælder om udredning i

VISO af en konkret sag efter den foreslåede bestemmelse

skulle vejlede herom, herunder med brug af tolkebistand

i nødvendigt omfang. Kommunalbestyrelsen vil videre skul-

le vejlede om, at et afslag på samtykke vil indebære, at

konkrete psykologiske vurderinger eller undersøgelser vil

skulle gennemføres uden brug af den særlige enhed med

ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold og

dermed efter de generelle regler og rammer i barnets lov og

ungdomskriminalitetsloven. Kommunalbestyrelsen vil dog,

jf. den foreslåede § 171 d, stk. 2, under hensyn til barnets

bedste kunne anmode enheden om bistand til udredning,

uden at der er opnået samtykke fra den unge, der er fyldt

15 år, en kommende forælder eller en forældremyndigheds-

indehaver. Samtykke vil dog skulle forsøges indhentet. Der

henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 171 d, stk.

1. Kommunalbestyrelsen vil videre skulle vejlede om, at

afvises samtykke til inddragelse af den særlige enhed, vil

den unge, der er fyldt 15 år, forældremyndighedsindehave-

ren eller en kommende forælder have mulighed for at give

samtykke hertil på et senere tidspunkt under forudsætning

af, at undersøgelserne og vurderingerne ikke er gennemført,

og at der ikke er truffet afgørelse i sagen.

Den foreslåede bestemmelse omhandler familier, hvor

mindst et barn eller en ung, en kommende forælder eller

en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i

Grønland.

Ved vurderingen af, hvornår der er tale om, at et barn, en

ung, en kommende forælder eller en forældremyndigheds-

indehaver er opvokset i Grønland, vil der ud over bopæl

i Grønland skulle lægges vægt på andre former for længere-

varende ophold i Grønland, som har givet barnet, den unge,

forældremyndighedsindehaveren eller den kommende foræl-

der en varig tilknytning til grønlandske sociale, kulturelle og

religiøse værdier og skikke. Denne vurdering vil skulle fore-

tages med inddragelse af barnet, den unge, forældremyndig-

hedsindehaveren eller den kommende forælder, og i dialog

med den særlige enhed. Enheden vil efter § 168 i barnets

lov skulle træffe afgørelse om ydelser efter den foreslåede

bestemmelse. Herved sikres, at enheden vil kunne afslå at

yde bistand til udredning efter den foreslåede § 171 b i

situationer, der åbenlyst falder uden for anvendelsesområdet

for den særlige enhed, fordi de pågældende i praksis ikke

har en relation til grønlandsk sprog og kultur. Det kan f.eks.

være i tilfælde, hvor et barn er født i Grønland af danske

forældre, der i en kortere periode er udstationeret eller på

ferie i Grønland. Bestemmelsen vil indebære, at hvis et

barn, en ung, en kommende forælder eller en forældremyn-

dighedsindehaver fra en grønlandsk familie henvender sig til

kommunen, f.eks. i forbindelse med en børnefaglig eller un-

gefaglig undersøgelse, med ønske om at enheden skal bistå,

vil kommunalbestyrelsen skulle afklare, om den pågældende

familie kan være omfattet af målgruppen, og om sagen i

øvrigt vil være omfattet af den foreslåede § 171 b.

Ved en kommende forælder forstås den gravide kvinde og

den, der efter børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af

7. august 2019, anses som retlig forælder til barnet. Dette

omfatter kvindens ægtefælle, medmindre denne efter børne-

loven ikke anses som forælder til barnet, og den mand eller

kvinde, der har anerkendt faderskabet henholdsvis medmo-

derskabet til barnet på afgørelsestidspunktet. Derimod om-

fatter det ikke den mand eller kvinde, der kan blive far

eller medmor til barnet, men hvis forældreskab til barnet

endnu ikke er fastslået. Endvidere omfatter det den mand

eller kvinde, som ifølge moren kan være far eller medmor til

barnet. Dette vil være i overensstemmelse med definitionen

af kommende forældre i barnets lov i øvrigt, jf. Folketings-

tidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 93 som fremsat,

s. 131.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at enheden i dia-

log med børne- og ungerådgiveren i kommunen vil skulle

afklare, hvad der vil være behov for at få oplyst i den enkel-

te sag til brug for den samlede udredning. Afklaringen vil

skulle føre til en fælles forståelse og aftale med børne- og

ungerådgiveren om afgrænsningen af hhv. kommunens op-

drag til en psykolog om udarbejdelse af en forældrekompe-

tenceundersøgelse eller psykologisk undersøgelse af barnet

eller den unge og afgrænsning af den særlige enheds sup-

plerende undersøgelse af en forældremyndighedsindehaver,

kommende forælder, eller et barn eller en ung. Anvendelsen

af den særlige enhed vil skulle sikre, at kommunalbestyrel-

serne ikke længere vil anvende standardiserede psykologi-

ske tests i disse sager. Som led i dialogen med den kommu-

nale børne- og ungerådgiver vil tidsperspektivet i forhold til

VISO’s udredning skulle drøftes, med henblik på at sikre

overholdelse af fristerne for gennemførelse af henholdsvis

børnefaglige og ungefaglige undersøgelser, jf. § 20, stk. 3,

i barnets lov og § 29, stk. 2, og § 30, stk. 2, i ungdomskri-

minalitetsloven. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse

skulle være opmærksom på, at der skal udarbejdes en forelø-

big vurdering, hvis undersøgelsen ikke kan afsluttes inden

for fristen, og at undersøgelsen skal afsluttes snarest muligt

derefter.

Den foreslåede bestemmelse medfører videre, at den særlige

enhed vil skulle gennemføre den supplerende undersøgelse

via specialister med relevante faglige kompetencer, som en-

ten vil være grønlændere eller vil have indgående viden

og indsigt i grønlandsk sprog og kultur, uden brug af stan-

dardiserede psykologiske tests. Bestemmelsen vil skulle ses

i sammenhæng med den foreslåede § 171 d, stk. 3, om

bemyndigelse for social- og boligministeren til at fastsætte

nærmere regler om den særlige enheds behandling af sager,

og om sammensætningen af enheden, som forventes at skul-

le omfatte autoriserede psykologer og andre relevante fag-

personer, herunder f.eks. pædagoger, ligesom der efter den-

ne bestemmelse vil kunne fastsættes nærmere regler om en-

hedens viden og kompetencer i forhold til grønlandsk sprog

og kultur. Efter behov vil der skulle tilknyttes tolk. Der hen-

vises i øvrigt til pkt. 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger og bemærkningerne til den foreslåede § 171

Den del af den psykologiske undersøgelse eller vurdering,

der vil være udarbejdet af den særlige enhed, vil skulle

sammenfattes i en konklusion, der vil skulle indgå som

selvstændig dokumentation i grundlaget for den samlede

sagsoplysning, og vil på samme måde som vurderinger, der

ellers ville være udarbejdet på baggrund af standardiserede

tests, skulle indgå i kommunalbestyrelsens eller Ungdoms-

kriminalitetsnævnets vurdering af behovet for at iværksætte

særlig støtte over for barnet, den unge, forældremyndigheds-

indehaveren eller den kommende forælder efter reglerne i

barnets lov eller efter ungdomskriminalitetsloven.

Det vil indebære, at konklusionen, der, jf. den foreslåede §

171 b, stk. 2, vil skulle udarbejdes af den særlige enhed,

vil skulle indgå i grundlaget for kommunalbestyrelsens af-

gørelse eller i indstillingen til børne- og ungeudvalget, jf.

§ 51, stk. 1, nr. 1 eller 2, i barnets lov, eller i indstillingen

til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 34, stk. 2, nr. 4, i ung-

domskriminalitetsloven, så der sikres et fuldstændigt oplys-

ningsgrundlag for børne- og ungeudvalgets afgørelse efter

§§ 47 eller 49 i barnets lov, eller Ungdomskriminalitetsnæv-

nets afgørelse om anbringelse efter § 14 i ungdomskrimina-

litetsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre ændringer i

forhold til myndigheders pligt til at oplyse en sag i tilstræk-

keligt omfang til, at der kan træffes de fornødne afgørelser

om anbringelse af barnet eller den unge eller det kommende

barn uden for hjemmet. Den foreslåede bestemmelse vil

heller ikke medføre ændringer i hvilken myndighed, der

har ansvaret for at træffe afgørelse i sager om anbringelse

af et barn eller en ung uden for hjemmet. Den foreslåede

bestemmelse vil heller ikke medføre ændringer i hvilken

myndighed, der har ansvaret for at sikre, at gældende krav

til sagsbehandlingen overholdes, herunder frister for udar-

bejdelse af eksempelvis en børnefaglig undersøgelse efter

§ 20 i barnets lov eller en ungefaglig undersøgelse efter

§ 31 i ungdomskriminalitetsloven. Forslaget vil tilsvarende

ikke ændre på, at der i lighed med efter gældende ret kan

være behov for at foretage en foreløbig vurdering af bar-

nets eller den unges situation inden for de fire måneder og

snarest muligt derefter afslutte den børnefaglige undersøgel-

se, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L

93 som fremsat, s. 171, eller muligheden for at træffe en

foreløbig afgørelse om eksempelvis anbringelse uden for

hjemmet uden samtykke i tilfælde, hvor barnets eller den

unges øjeblikkelige behov for støtte ikke kan afvente, at

sagen behandles i børne- og ungeudvalget, jf. § 143 i barnets

lov. Den foreslåede § 171 b vil ligeledes ikke ændre i klage-

adgangen for borgerne i afgørelser om anbringelse af et barn

eller en ung uden for hjemmet. Forældremyndighedsindeha-

veren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, vil derfor

fortsat kunne klage over kommunalbestyrelsens eller børne-

og ungeudvalgets afgørelse til Ankestyrelsen efter barnets

lov. Forældremyndighedsindehaverne og den unge, der er

fyldt 12 år, vil også fortsat kunne klage over Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets afgørelse efter § 14, stk. 2, om anbringelse

uden samtykke til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 8 i

ungdomskriminalitetsloven.

Den foreslåede § 171 b vil skulle ses i sammenhæng med

den foreslåede § 171 d, stk. 1, om, at enheden kun kan

anvendes i det omfang, at en forældremyndighedsindehaver,

en kommende forælder eller en ung, der er fyldt 15 år giver

samtykke til dette, samt adgangen for kommunalbestyrelsen

til, under hensyn til barnets eller den unges bedste at anmo-

de om udredning i den særlige enhed uden samtykke efter

den foreslåede § 171 d, stk. 2, samt den foreslåede § 171

d, stk. 3, om bemyndigelse for social- og boligministen til

at kunne fastsætte nærmere regler om behandling af sager i

enheden og om enhedens sammensætning m.v. Der henvises

i øvrigt til bemærkningerne til § 171 d.

Videregivelse og behandling af oplysninger vil i øvrigt være

reguleret i retssikkerhedslovens § 11 d.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 og 3 i de almindelige

bemærkninger.

(Til § 171 c)

Det foreslås med

§ 171 c, stk. 1,

at kommunalbestyrelsen

skal anmode den særlige enhed med ekspertise i grønland-

ske sproglige og kulturelle forhold om at gennemgå alle

igangværende anbringelser i familier, hvor et barn, en ung,

en kommende forælder eller en forældremyndighedsindeha-

ver er født eller opvokset i Grønland, der ikke er behandlet

efter § 171 b, hvor der er eller må antages at have været

anvendt en standardiseret psykologisk test i forbindelse med

undersøgelser og vurderinger efter §§ 22, 27, § 51, stk. 1,

nr. 2, i barnets lov, § 50 eller § 59, stk. 1, nr. 2, i lov om

social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 16. august

2023, eller § 31 eller § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet. Det foreslås med

2. pkt.

fastsat, at

finder den særlige enhed, at anvendelsen af standardisere-

de psykologiske test har ført til en misvisende vurdering,

skal den særlige enhed udarbejde en sammenfattende vurde-

ring af dette til brug for kommunalbestyrelsens eller Ung-

domskriminalitetsnævnets vurdering af, om afgørelsen om

anbringelse skal genoptages.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den særlige

enhed i VISO vil få til opgave at gennemgå igangværende

anbringelser i grønlandske familier, det vil sige hvor et barn,

en ung, en kommende forælder eller en forældremyndig-

hedsindehaver er født eller opvokset i Grønland, og der er

tale om en anbringelsessag, der ikke vil have været behand-

let i den særlige enhed efter den foreslåede § 171 b. Det

vil samtidig være en betingelse for at anbringelsessagen vil

være omfattet af den foreslåede § 171 c, at der vil have væ-

ret eller må antages at have været anvendt standardiserede

psykologiske tests i undersøgelsen og vurderingen af barnet

eller den unge eller i vurderingen af forældremyndigheds-

indehaverens eller de kommende forældres forældrekompe-

tencer. Den foreslåede § 171 c skal ses i sammenhæng med

den foreslåede bemyndigelse i § 171 d, stk. 3, for social- og

boligministeren til at fastsætte nærmere regler om, at der vil

kunne indhentes nødvendigt sagsmateriale for den særlige

enheds gennemgang af disse igangværende anbringelser i

grønlandske familier. Der henvises til bemærkningerne til §

171 d, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte igangværende an-

bringelser i familier, hvor et barn, en ung, en kommende

forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller

opvokset i Grønland.

Ved vurderingen af, hvornår der er tale om, at et barn, en

ung, en kommende forælder eller en forældremyndigheds-

indehaver er opvokset i Grønland, vil der ud over bopæl

i Grønland skulle lægges vægt på andre former for længere-

varende ophold i Grønland, som har givet barnet, den unge,

forældremyndighedsindehaveren eller den kommende foræl-

der en varig tilknytning til grønlandske sociale, kulturelle

og religiøse værdier og skikke. Den foreslåede definition af

målgruppen vil indebære, at kommunalbestyrelsen, i tilfælde

hvor et barn eller en ung eller hvor en forældremyndigheds-

indehaver eller en kommende forælder ikke er født i Grøn-

land, vil skulle foretage en konkret vurdering af, om der

er tale om en familie, som selv oplever at være opvokset i

Grønland, herunder med grønlandske sproglige og kulturelle

værdier. Denne vurdering vil skulle foretages med inddra-

gelse af barnet, den unge, forældremyndighedsindehaveren

eller den kommende forælder, og i dialog med den særlige

enhed i VISO.

VISO vil, jf. det foreslåede § 171 c, stk. 2, efter § 168 i

barnets lov skulle træffe afgørelse om ydelser efter den fore-

slåede bestemmelse. Herved sikres, at VISO vil kunne afslå

at foretage sagsgennemgang efter den foreslåede § 171 c til

familier, der åbenlyst falder uden for anvendelsesområdet

for den særlige enhed, fordi de i praksis ikke har en relation

til grønlandsk sprog og kultur. Det vil f.eks. kunne være i

tilfælde, hvor et barn er født i Grønland af danske forældre,

der i en kortere periode var udstationeret eller på ferie i

Grønland.

Ved en kommende forælder forstås den gravide kvinde og

den, der efter børneloven anses som retlig forælder til bar-

net. Dette omfatter kvindens ægtefælle, medmindre denne

efter børneloven ikke anses som forælder til barnet, og

den mand eller kvinde, der har anerkendt faderskabet hen-

holdsvis medmoderskabet til barnet på afgørelsestidspunk-

tet. Derimod omfatter det ikke den mand eller kvinde, der

kan være far eller medmor til barnet, men hvis forældreskab

til barnet endnu ikke er fastslået. Endvidere omfatter det

den mand eller kvinde, som ifølge moren kan være far eller

medmor til barnet. Dette vil være i overensstemmelse med

definitionen af kommende forældre i barnets lov i øvrigt, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 93 som

fremsat, s. 131.

Det foreslåede § 171 c, stk. 1, vil medføre, at der vil skulle

være tale om en igangværende anbringelse af et barn eller en

ung under 18 år. Bestemmelsen vil ikke indebære, at enhe-

den vil skulle gennemgå anbringelsessager, der vedrører un-

ge, der er fyldt 18 år, eller børn og unge, hvor anbringelsen

er ophørt af andre grunde. Bestemmelsen vil videre medfø-

re, at også igangværende anbringelser, hvor en anbragt ung

eksempelvis har været anbragt gennem hele sin barndom,

også vil være omfattet, såfremt de øvrige betingelser i det

foreslåede § 171 c, stk. 1, er opfyldt.

Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen i dia-

log med borgerne og eventuelt også den særlige enhed, vil

skulle afklare, hvilke sager, der er omfattet af bestemmel-

sen. Henvender et barn, en ung, en kommende forælder eller

en forældremyndighedsindehaver fra en grønlandsk familie

sig til kommunen om en igangværende anbringelsessag, vil

kommunalbestyrelsen skulle afklare, om den pågældende fa-

milie kan være omfattet af målgruppen, og om sagen i øvrigt

vil være omfattet af den foreslåede § 171 c. Det vil herefter

være en forudsætning, at forældremyndighedsindehaveren,

den kommende forælder eller den unge, der er fyldt 15 år,

samtykker til anvendelse af den særlige enhed i deres sag, jf.

også den foreslåede § 171 d, stk. 1. Kommunalbestyrelsen

vil dog, jf. den foreslåede § 171 d, stk. 2, under hensyntagen

til barnets bedste kunne anmode enheden om bistand til

udredning, uden at der er opnået samtykke fra den unge, der

er fyldt 15 år, en kommende forælder eller en forældremyn-

dighedsindehaver. Samtykke vil dog skulle forsøges indhen-

tet. Kommunalbestyrelsen vil herefter skulle fremsende nød-

vendige oplysninger til enheden. Kommunalbestyrelsen vil

i dialogen med en ung, en forældremyndighedsindehaver

eller en kommende forælder om gennemgang i VISO af en

konkret sag efter den foreslåede bestemmelse, skulle vejlede

om muligheden og VISO’s funktion i disse sager med brug

af tolkebistand i nødvendigt omfang. Kommunalbestyrelsen

vil videre skulle vejlede om, at afvises samtykke til gennem-

gang af en konkret igangværende anbringelsessag, vil den

unge, der er fyldt 15 år, forældremyndighedsindehaveren

eller en kommende forælder have mulighed for at give sam-

tykke hertil på et senere tidspunkt under forudsætning af, at

sagen fortsat opfylder betingelserne i den foreslåede § 171 c.

Enheden vil herefter skulle gennemgå nødvendigt sagsmate-

riale og vil skulle udarbejde en sammenfattende vurdering

på baggrund af en socialfaglig vurdering af, om der samlet

set i forældrekompetenceundersøgelsen eller den psykologi-

ske undersøgelse eller vurdering af barnet eller den unge

er taget højde for kulturelle forskelle. Kommunalbestyrelsen

eller Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis der er tale om en

igangværende anbringelse, hvor afgørelsen er truffet efter

ungdomskriminalitetsloven, vil være forpligtet til at lade den

sammenfattende vurdering fra den særlige enhed indgå i en

samlet helhedsvurdering af anbringelsessagen.

Bestemmelsen vil herefter indebære, at kommunalbestyrel-

sen eller Ungdomskriminalitetsnævnet, i forlængelse af at

VISO vil udarbejde en sammenfattende vurdering i en

igangværende anbringelsessag, vil skulle foretage en kon-

kret vurdering af, om vurderingen indebærer nye oplysnin-

ger af betydning for sagen, og at en afgørelse om anbringel-

se af et barn eller en ung dermed vil skulle genoptages. I

de tilfælde, hvor en genoptagelse af sagen vil føre til, at

der træffes afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung,

vil psykologiske undersøgelser og vurderinger, der foretages

som led i oplysningen af sagen, skulle ske i overensstem-

melse med den foreslåede § 171 b.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at den

særlige enhed vil skulle gennemgå de nødvendige sagsop-

lysninger i de konkrete anbringelsessager, der vil blive frem-

sendt efter den foreslåede § 171 c til den særlige enhed. En-

heden vil skulle sikre de relevante faglige kompetencer,

herunder i grønlandske sproglige og kulturelle forhold. Der

henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2 og 2.3.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, hvilke

myndigheder der har afgørelseskompetencen i de konkrete

igangværende anbringelser, eller ændre regler om ophør,

hjemgivelse, herunder anmodning om hjemgivelse, og klage

over sådanne afgørelser. Bestemmelsen vil heller ikke ændre

på, at det fortsat vil være den enkelte myndighed, der træffer

afgørelse i en sag om anbringelse af et barn eller en ung

uden for hjemmet, der vil have ansvaret for at sikre, at sagen

er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse i

sagen. Den foreslåede bestemmelse vil heller ikke medføre

ændringer i, hvilken myndighed, der har ansvaret for at sik-

re, at gældende krav til sagsbehandlingen overholdes, herun-

der frister for udarbejdelse af eksempelvis en børnefaglig

undersøgelse efter § 20 i barnets lov eller en ungefaglig

undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet. Forslaget vil tilsvarende ikke ændre på, at der

i lighed med efter gældende ret kan være behov for at fore-

tage en foreløbig vurdering af barnets eller den unges situ-

ation inden for de fire måneder og snarest muligt derefter

afslutte den børnefaglige undersøgelse, jf. Folketingstidende

2022-23 (2. samling), tillæg A, L 93 som fremsat, s. 171,

eller muligheden for at træffe en foreløbig afgørelse om

eksempelvis anbringelse uden for hjemmet uden samtykke i

tilfælde, hvor barnets eller den unges øjeblikkelige behov

for støtte ikke kan afvente, at sagen behandles i børne-

og ungeudvalget, jf. § 143 i barnets lov. Den foreslåede

§ 171 c, stk. 1, vil ligeledes ikke ændre i klageadgangen

for borgerne i afgørelser om anbringelse af et barn eller en

ung uden for hjemmet. Forældremyndighedsindehaveren og

barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, vil derfor fortsat

kunne klage over kommunalbestyrelsens eller børne- og un-

geudvalgets afgørelse. Forældremyndighedsindehaverne og

den unge, der er fyldt 12 år, vil ligeledes fortsat kunne klage

over Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse om anbringel-

se uden samtykke.

Det foreslås med

§ 171 c, stk. 2,

at indsætte en ny bestem-

melse i barnets lov om, at i sager efter stk. 1 finder § 168

og § 11 d i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen vil i forhold til anvendelsen af § 168 indebæ-

re, at VISO vil skulle træffe afgørelse om ydelser efter den

foreslåede § 171 c, stk. 1, hvilket vil indebære, at VISO vil

kunne afgøre, om en konkret sag og problemstilling falder

inden for den særlige enheds anvendelsesområde. Der hen-

vises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen vil i forhold til § 11 d i retssikkerhedsloven

skulle sikre, at der er det fornødne grundlag for at kommu-

nalbestyrelsen kan fremsende nødvendige sagsoplysninger,

herunder oplysninger om barnets, den unges, eller familiens

rent private forhold i sager efter den foreslåede § 171 c, stk.

1, og at den særlige enhed i VISO herefter kan behandle

disse oplysninger.

Videregivelse og behandling af oplysninger vil dermed være

reguleret i retssikkerhedslovens § 11 d. Der henvises i øvrigt

til pkt. 2.1.3 og 3 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

den foreslåede § 171 d, stk. 3, om bemyndigelse for social-

og boligministeren til at fastsætte nærmere regler for indsen-

delse af sagsoplysninger til den særlige enhed og enhedens

behandling af sådanne sager.

(Til § 171 d)

Det foreslås med

§ 171 d,

at indsætte en ny bestemmelse

i barnets lov, der fastsætter, at de foreslåede bestemmelser

i §§ 171 b og 171 c alene kan anvendes i det omfang, en

forældremyndighedsindehaver, en kommende forælder eller

en ung, der er fyldt 15 år, giver samtykke til at kommunal-

bestyrelsen anmoder den særlige enhed med ekspertise i

grønlandske sproglige og kulturelle forhold om udredning

eller sagsgennemgang af en igangværende anbringelse, jf.

dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunerne

alene vil kunne inddrage den særlige enhed med ekspertise

i grønlandske sproglige og kulturelle forhold i VISO, som

foreslås oprettet med den foreslåede § 171 a, i konkrete

sager efter de foreslåede bestemmelser i §§ 171 b og 171 c, i

det omfang forældremyndighedsindehaveren, den kommen-

de forælder eller den unge, der er fyldt 15 år, giver samtykke

til at enheden anvendes. jf. dog den foreslåede § 171 d, stk.

Den foreslåede bestemmelse i § 171 d, stk. 1, vil indebære,

at den særlige enhed kun kan anvendes i det omfang, en

forældremyndighedsindehaver, en kommende forælder eller

en ung, der er fyldt 15 år, giver samtykke hertil. Det vil

være kommunalbestyrelsen, der vil skulle indhente dette

samtykke og samtykket vil til enhver tid kunne trækkes

tilbage. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med retssik-

kerhedslovens § 11 d, hvilket indebærer, at der efter opnået

samtykke til anvendelse af enheden også vil skulle søges

opnået samtykke til videregivelse og behandling af oplys-

ningerne i sagen. Videregivelse og behandling vil dog efter

bestemmelsen kunne ske uden samtykke, men et manglende

samtykke bør dog give anledning til dialog med den pågæl-

dende borger, med henblik på at sikre en fælles forståelse af

borgerens ønsker i den konkrete sag.

Bestemmelsen vil alene vedrøre kommunernes inddragelse

af VISO i de konkrete sager efter de foreslåede bestemmel-

ser i §§ 171 b og 171 c. Der vil således ikke med den

foreslåede bestemmelse være krav om, at forældremyndig-

hedsindehaver, den kommende forælder eller den unge, der

er fyldt 15 år, vil skulle give samtykke til udarbejdelse af en

børnefaglig undersøgelse efter § 20 eller en undersøgelse af

de kommende forældre efter § 26 i barnets lov eller en unge-

faglig undersøgelse efter § 31 i ungdomskriminalitetsloven

eller til de konkrete elementer, der indgår i den børnefaglige

undersøgelse eller i undersøgelsen af de kommende forældre

eller den ungefaglige undersøgelse. Der henvises i øvrigt til

pkt. 2.1.2 og 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse skal desuden ses i sammen-

hæng med § 31 i ungdomskriminalitetsloven, om at en

ungefaglig undersøgelse så vidt muligt skal gennemføres i

samarbejde med forældremyndighedsindehaverne og barnet

eller den unge, og med § 22, stk. 2, i barnets lov, hvorefter

den børnefaglige undersøgelse efter § 20 så vidt muligt skal

gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindeha-

veren og den unge, der er fyldt 15 år, samt § 27, stk. 2,

i barnets lov, hvorefter en undersøgelse efter § 26 så vidt

muligt skal gennemføres i samarbejde med de kommende

forældre. Der er med barnets lov imidlertid ikke krav om,

at forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt

15 år, eller de kommende forældre formelt skal samtykke

til en undersøgelse efter §§ 20 eller 26 eller til konkrete

elementer, der indgår i undersøgelsen. Den foreslåede be-

stemmelse vil således gå videre end de eksisterende regler,

der gælder efter barnets lov, ved at stille eksplicit krav om

samtykke til inddragelse af VISO i de sager, der vil være

omfattet af de foreslåede bestemmelser i §§ 171 b og 171 c.

Ved en kommende forælder forstås den gravide kvinde og

den, der efter børneloven anses som retlig forælder til bar-

net. Dette omfatter kvindens ægtefælle, medmindre denne

efter børneloven ikke anses som forælder til barnet, og

den mand eller kvinde, der har anerkendt faderskabet hen-

holdsvis medmoderskabet til barnet på afgørelsestidspunk-

tet. Derimod omfatter det ikke den mand eller kvinde, der

kan være far eller medmor til barnet, men hvis forældreskab

til barnet endnu ikke er fastslået. Endvidere omfatter det

den mand eller kvinde, som ifølge moren kan være far eller

medmor til barnet. Dette vil være i overensstemmelse med

definitionen af kommende forældre i barnets lov i øvrigt, jf.

Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 93 som

fremsat, s. 131.

For unge vil aldersgrænsen være fastsat ved 15 år af hen-

syn til at sikre parallelitet med øvrige relevante regler i

barnets lov og ungdomskriminalitetsloven, hvor der er krav

om samtykke fra den unge, herunder kravet om samtykke til

en anbringelse uden for hjemmet efter § 46 i barnets lov og

efter § 14, stk. 2, i ungdomskriminalitetsloven, som således

tilsvarende kræver samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Den foreslåede bestemmelse skal desuden ses i sammen-

hæng med § 168 i barnets lov, hvorefter VISO træffer

afgørelse om ydelser efter lovens §§ 166 og 167, hvilket

indebærer, at VISO efter gældende regler kan afgøre, om

en konkret sag og problemstilling falder inden for VISO’s

anvendelsesområde, og VISO således kan afvise henvendel-

ser, der falder uden for, jf. Folketingstidende 2022-23 (2.

samling), tillæg A, L 93 som fremsat, s. 441.

Tilsvarende vil forældremyndighedsindehaveren, en kom-

mende forælder eller en ung, der er fyldt 15 år, med den

foreslåede bestemmelse i § 171 d, stk. 1, kunne nægte at

inddrage VISO i de konkrete sager, der falder inden for

den foreslåede afgrænsning i §§ 171 b og 171 c, hvis foræl-

dremyndighedsindehaveren, den kommende forælder eller

den unge foretrækker, at en konkret sag behandles efter de

regler, der sædvanligt finder anvendelse for udarbejdelse af

en børnefaglig eller ungefaglig undersøgelse eller en under-

søgelse af kommende forældre, herunder muligheden for an-

vendelse af standardiserede psykologiske tests i forbindelse

med undersøgelsens gennemførelse. Kommunalbestyrelsen

vil som en del af den generelle vejledningsforpligtelse skulle

vejlede de pågældende borgere om konsekvenserne ved hen-

holdsvis at give samtykke eller afvise at give samtykke til

at inddrage VISO i de konkrete sager efter §§ 171 b og 171

c. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse både skulle

være opmærksom på et eventuelt behov for tolkebistand, li-

gesom borgeren uændret vil have adgang til lade sig bisidde

og kommunalbestyrelsen vil have pligt til at vejlede børn og

unge herom, jf. § 6, stk. 1, i barnets lov.

De foreslåede bestemmelser vil således omfatte sager om

børn og unge under 18 år fra en familie, hvor et barn eller en

ung, en kommende forælder eller en forældremyndigheds-

indehaver er født eller opvokset i Grønland.

Ved vurderingen af, hvornår der er tale om, at et barn, en

ung, en kommende forælder eller en forældremyndigheds-

indehaver er opvokset i Grønland, vil der ud over bopæl

i Grønland skulle lægges vægt på andre former for længere-

varende ophold i Grønland, som har givet barnet, den unge,

forældremyndighedsindehaveren eller den kommende foræl-

der en varig tilknytning til grønlandske sociale, kulturelle

og religiøse værdier og skikke. Den foreslåede definition af

målgruppen vil indebære, at kommunalbestyrelsen, i tilfælde

hvor barnet eller en ung eller hvor en forældremyndigheds-

indehaver eller en kommende forælder ikke er født i Grøn-

land, vil skulle foretage en konkret vurdering af, om der

er tale om en familie, som selv oplever at være opvokset i

Grønland, herunder med grønlandske sproglige og kulturelle

værdier. Denne vurdering vil skulle foretages med inddra-

gelse af barnet, den unge, forældremyndighedsindehaveren

eller den kommende forælder, og i dialog med den særlige

enhed. Det vil eksempelvis kunne være relevant i tilfælde,

hvor en familie med dansk baggrund har haft bopæl i Grøn-

land i en kortere periode og her er blevet forældre til et

barn, der er født i Grønland, men har tilbragt størstedelen

af sin opvækst i Danmark, og som dermed vil falde inden

for definitionen, men som ikke i øvrigt vil opleve at have

en relation til grønlandsk sprog eller kultur. Det vil også

kunne være relevant, hvis der er tale om behandling af en

igangværende anbringelse, hvor familien er tilfreds med den

sagsbehandling, der har ligget til grund for kommunens af-

gørelse om anbringelse uden for hjemmet, og derfor ikke

ønsker, at enheden skal inddrages og vurdere brugen af stan-

dardiserede psykologiske tests i sagens oplysningsgrundlag.

Det foreslås med

§ 171 d, stk. 2,

at kommunalbestyrelsen

uanset stk. 1 kan fravige kravet om samtykke under hensyn

til barnets eller den unges bedste.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunalbe-

styrelsen efter en konkret vurdering af hensynet til barnets

bedste vil kunne fravige kravet om samtykke efter den fore-

slåede § 171 d, stk. 1, hvorefter den unge, der er fyldt 15 år,

den kommende forælder eller forældremyndighedsindehave-

ren vil skulle samtykke til anvendelsen af den særlige enhed

med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold

i sager efter §§ 171 b eller 171 c.

Bestemmelsen vil alene indebære, at kommunalbestyrelsen

under hensyn til barnets eller den unges bedste i en konkret

sag vil kunne fravige kravet om samtykke. Samtykket vil

dog skulle forsøges indhentet. Bestemmelsen vil eksempel-

vis kunne anvendes, hvor kommunalbestyrelsen som led i

den løbende opfølgning og inddragelse af en anbragt ung,

der ikke er fyldt 15 år, bliver opmærksom på, at den unge

har et udtrykkeligt ønske om at få gennemgået betydningen

af standardiserede psykologiske tests, der har indgået i psy-

kologiske vurderinger og undersøgelser i den unges anbrin-

gelsessag. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det samlet

set vil være til den unges bedste, f.eks. fordi en uvished

skaber usikkerhed om grundlaget for anbringelsen hos den

unge, vil kommunalbestyrelsen kunne anmode den særlige

enhed om at gennemgå sagen, selvom forældremyndigheds-

indehaveren ikke giver samtykke hertil.

Det foreslås med

§ 171 d, stk. 3,

at social- og boligministe-

ren kan fastsætte nærmere regler for behandlingen af sager

efter §§ 171 b og 171 c og om sammensætning m.v. af den

særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og

kulturelle forhold, samt om enhedens viden og kompetencer

i forhold til tværkulturel psykologi og grønlandsk sprog og

kultur m.v.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at der med

lovforslagets § 171 a vil blive oprettet en helt ny enhed i

VISO, hvorfor det vil kunne være nødvendigt at fastsætte

nærmere regler for enhedens behandling af de konkrete sag-

er, der vil være afgrænset i de foreslåede bestemmelser i §§

171 b og 171 c.

Den foreslåede bestemmelse skal desuden ses i forlængel-

se af de gældende regler i § 171 i barnets lov, hvorefter

social- og boligministeren efter forhandling med børne- og

undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

VISO’s virksomhed og organisering på området for børn

og unge. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om

den nationale videns- og specialrådgivningsfunktion (VISO)

i Social- og Boligstyrelsen, bekendtgørelse nr. 1702 af 5.

december 2023, som bl.a. fastsætter nærmere regler om VI-

SO’s områder og formål.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 171 d, stk. 3, vil so-

cial- og boligministeren således kunne fastsætte regler, der

vil kunne supplere de eksisterende regler i bekendtgørelse

nr. 1702 af 5. december 2023. Den foreslåede bemyndigel-

sesbestemmelse vil imidlertid alene give social- og boligmi-

nisteren mulighed for at fastsætte regler for VISO’s behand-

ling af sager, jf. §§ 171 b og 171 c.

Det vil eksempelvis kunne være relevant at fastsætte nærme-

re regler om kommunalbestyrelsernes pligt til at indsende

oplysninger til VISO, herunder om igangværende anbringel-

ser og ændringer i sådanne sager, der omhandler grønland-

ske familier, om frister for at indsende oplysninger og for

VISO’s behandling af sager efter de foreslåede bestemmel-

ser i §§ 171 b og 171 c i den særlige enhed med ekspertise

i grønlandske sproglige og kulturelle forhold og frister her-

for. Det vil være en forudsætning, at VISO ikke kan anvende

standardiserede psykologiske tests som led i deres bistand til

udredning i sager, der vedrører grønlandske familier.

Der vil ligeledes efter den foreslåede bestemmelse kunne

fastsættes nærmere regler om sammensætningen af enheden

og herunder om hvilke relevante fagpersoner, der vil skulle

indgå i den særlige enhed, herunder at der vil skulle indgå

autoriserede psykologer, ligesom der vil kunne fastsættes

regler om de relevante fagpersoners viden og kompetencer

i forhold til tværkulturel psykologi og grønlandsk sprog

og kultur og andre relevante forhold for, at enheden vil

kunne varetage opgaver både i forhold til sagsgennemgang

af igangværende anbringelser og i forhold til udredninger

til brug for børnefaglige undersøgelser, ungefaglige under-

søgelser og indstillinger til børne- og ungeudvalget eller

Ungdomskriminalitetsnævnet.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse og de regler, der

vil blive udstedt i medfør af denne, vil ikke ændre på, hvilke

myndigheder der har afgørelseskompetencen i de konkrete

sager. Bestemmelsen vil heller ikke ændre på, at det fortsat

vil være den enkelte myndighed, der træffer afgørelse i en

sag om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet,

der vil have ansvaret for at sikre, at sagen er tilstrækkeligt

oplyst til, at der kan træffes afgørelse i sagen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.

2.1.1, 2.1.3 og 2.2.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2025.

Forslaget vil indebære, at børnefaglige og ungefaglige un-

dersøgelser samt vurderinger til brug for indstillinger til

børne- og ungeudvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet

om anbringelse uden for hjemmet af et barn eller en ung

fra en grønlandsk familie , det vil sige en familie, hvor bar-

net, den unge, den kommende forælder eller forældremyn-

dighedsindehaveren er født eller opvokset i Grønland, som

er påbegyndt inden 1. maj 2025, men hvor der ikke er truffet

afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung senest den

30. april 2025, vil skulle udarbejdes eller træffes efter de

foreslåede nye bestemmelser i §§ 171 a-171 d.

Forslaget vil videre indebære, at en indstilling til genbe-

handling efter § 50 i barnets lov af en afgørelse om anbrin-

gelse uden for hjemmet af et barn eller en ung uden samtyk-

ke, som vedrører en grønlandsk familie, som ikke er afgjort

senest den 30. april 2025, vil skulle udarbejdes efter de fore-

slåede nye bestemmelser i §§ 171 a-171 d, herunder med

bistand til udredning fra den særlige enhed jf. den foreslåede

§ 171 b.

Forslaget vil videre indebære, at kommunalbestyrelsen i for-

bindelse med genvurdering efter § 66 i retssikkerhedsloven

af klager over afgørelser om anbringelse uden for hjemmet

af et barn eller en ung fra en grønlandsk familie, det vil sige

en familie, hvor barnet, den unge, den kommende forælder

eller forældremyndighedsindehaveren er født eller opvokset

i Grønland, efter den 1. maj 2025 vil kunne søge rådgivning

og bistand i den særlige enhed for grønlandske sproglige

og kulturelle forhold til brug for kommunalbestyrelsens be-

handling af klagen.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og vil heller

ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da

barnets lov ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke

kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni

2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1690 af 30. december

2024, § 4 i lov nr. 1699 af 30. december 2024 og § 4 i lov nr.

1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:

§ 171.

Social- og Boligministeren fastsætter efter forhand-

ling med børne- og undervisningsministeren nærmere regler

om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisations

virksomhed og organisering på området for børn og unge.

Efter § 171 indsættes:

»Den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige

og kulturelle forhold

§ 171 a.

Den nationale videns- og specialrådgivningsorga-

nisation opretter en særlig enhed med ekspertise i grønland-

ske sproglige og kulturelle forhold.

§ 171 b.

Kommunalbestyrelsen skal i sager, hvor det over-

vejes at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet fra

en familie, hvor barnet, den unge, en kommende forælder

eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset

i Grønland, og hvor der som led i en undersøgelse eller

vurdering efter §§ 22, 27, § 51, stk. 1, nr. 2, i denne lov

eller efter § 31 eller § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om bekæmpelse

af ungdomskriminalitet indgår en psykologisk undersøgelse

eller vurdering af et barn, en ung, en kommende forælder el-

ler en forældremyndighedsindehaver, som ellers kunne være

foretaget ved en standardiseret psykologisk test, i stedet for

en sådan test anmode den særlige enhed med ekspertise i

grønlandske sproglige og kulturelle forhold om udredning

efter § 166.

Stk. 2.

Udredningen efter stk. 1 skal sammenfattes i en

konklusion, som skal indgå i grundlaget for kommunalbe-

styrelsens, børne- og ungeudvalgets eller Ungdomskrimina-

litetsnævnets afgørelse.

§ 171 c.

Kommunalbestyrelsen skal anmode den særlige

enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle

forhold om at gennemgå alle igangværende anbringelser i

familier, hvor et barn, en ung, en kommende forælder eller

en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i

Grønland, der ikke er behandlet efter § 171 b, hvor der er

eller må antages at have været anvendt en standardiseret

psykologisk test i forbindelse med undersøgelser og vurde-

ringer efter §§ 22, 27 eller § 51, stk. 1, nr. 2, i denne lov,

§ 50 eller § 59, stk. 1, nr. 2, i lov om social service, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1086 af 16. august 2023, eller § 31

eller § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet. Finder den særlige enhed, at anvendelsen af

en standardiseret psykologisk test har ført til en misvisende

vurdering, skal den særlige enhed udarbejde en sammenfat-

tende vurdering af dette til brug for kommunalbestyrelsens

eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af, om afgø-

relsen om anbringelse skal genoptages.

Stk. 2.

I sager efter stk. 1 finder § 168 i denne lov og §

11 d i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område tilsvarende anvendelse.

§ 171 d.

§§ 171 b og 171 c finder alene anvendelse i

det omfang, en forældremyndighedsindehaver, en kommen-

de forælder eller en ung, der er fyldt 15 år, giver samtykke

til, at kommunalbestyrelsen anmoder den særlige enhed med

ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold om

udredning eller sagsgennemgang af en igangværende anbrin-

gelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 1 fravige

kravet om samtykke under hensyn til barnets eller den unges

bedste.

Stk. 3.

Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere

regler om behandlingen af sager efter §§ 171 b og 171 c og

om sammensætning m.v. af den særlige enhed med eksperti-

se i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, samt om

enhedens viden og kompetencer i forhold til tværkulturel

psykologi og grønlandsk sprog og kultur m.v.

Godtgørelse for nødvendig befordring til og fra specialråd-

givning m.v. i den nationale videns- og specialrådgivnings-

organisation«.