SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 150
Offentligt

Evaluering af den

familieretlige

reform fra 2019

Karen Margrethe Dahl, Mai Heide Ottosen, Sigrid Trier Grønfeldt, Misja Eiberg,

Aksel Klint Bastegaard, Camilla Storgaard og Sylvester Grünberger Tønnesen

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Evaluering af den familieretlige reform fra 2019

e-ISBN: 978-87-7582-432-8

Modelfoto: Cathrine Ertmann/VIVE

Projekt: 302425

Finansiering: Social- og Boligministeriet

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

VIVE støtter FN’s verdensmål og

angiver her, hvilket eller hvilke

verdensmål der knytter sig til

publikationen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Forord

I 2019 blev sagsbehandlingen af forældreansvarssager i det

familieretlige system reformeret. Formålet var at sikre bedre

beskyttelse og inddragelse af børn, mere sammenhængende

og målrettet sagsbehandling, samt at flere ikke-samboende

forældre bliver i stand til at håndtere samarbejdet om deres

børn. For at opnå dette oprettede man Familieretshuset, der

skal sikre, at de familieretlige sager bliver oplyst gennem di-

rekte og indirekte inddragelse af børns perspektiv og hjælpe

forældrene til at håndtere deres konflikter og indgå aftaler.

Samtidig etablerede man familieretterne som særskilte afde-

linger under domstolene for at samle alle juridiske afgørelser

i sager, hvor forældrene ikke kan blive enige.

Denne evaluering viser, hvordan sagsbehandlingen i det fa-

milieretlige system har udviklet sig, og i hvilken grad man har

opnået de ønskede forbedringer. Undersøgelsen er gennem-

ført af chefanalytiker Karen Margrethe Dahl, seniorforsker

Mai Heide Ottosen, senioranalytiker Sigrid Trier Grønfeldt,

forsker Misja Eiberg, analytiker Aksel Klint Bastegaard, prakti-

kant Camilla Storgaard og studentermedhjælper Sylvester

Grünberger Tønnesen.

Evalueringen er blevet fulgt af en følgegruppe, som vi takker

for konstruktive input. Vi takker også de to reviewere, der har

læst og kommenteret manuskriptet. Undersøgelsen er finan-

sieret af Social- og Boligministeriet.

Kræn Blume Jensen

Forsknings- og analysechef for VIVE Social

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater

Afrapportering

1.1

1.2

1.3

1.4

Indledning

Formål med evalueringen

Baggrund for reformen

Det nuværende familieretlige system

Rapportens kapitler

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

2.8

2.9

Implementeringen af reformen

Indledning

Ændringer i medarbejderstaben i Familieretshuset

Sagerne screenes og visiteres til forskellige spor

Skriftlig oplysning af sagerne

Familieretshusets mødeforløb

Børneinddragelse i Familieretshusets børneenhed

Aftaler og afgørelser i Familieretshuset

Ændringer i domstolenes behandling af forældreansvarssager

Samarbejdsflader mellem Familieretshuset og familieretterne

2.10 Samarbejde mellem det familieretlige system og kommunerne efter den

familieretlige sagsproces

2.11 Delkonklusion

3.1

3.2

3.3

3.4

Familier, der møder det familieretlige system

Indledning

Familier i det familieretlige system

Kendetegn ved familier, hvis sag indbringes for familieretterne

Delkonklusion

4.1

Børns oplevelse af inddragelse i Familieretshuset

Indledning

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

Børns situation forud for børneinddragelsen

Oplevelsen af børnesamtalen

Samtykke og videregivelse af oplysninger

Oplevelse af kontaktpersonsordningen

Børnesamtalens betydning for forældres aftaler

Sammenhæng mellem børneinddragelse og børns bekymring

Delkonklusion

101

105

108

110

113

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

5.8

5.9

Forældres oplevelse af det familieretlige system

Indledning

Årsager til at henvende sig til Familieretshuset

Oplysning af sagerne

Oplevelse af overblik over forløbet i Familieretshuset

Forældrenes oplevelse af mødeforløbene i Familieretshuset

Oplevelse af familieretterne

Oplevelse af sammenhæng mellem myndigheder

Sagernes afslutning og vurderingen af det samlede forløb

Oplevelse af forskelsbehandling

117

120

123

126

129

140

143

148

154

156

5.10 Delkonklusion

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

Hverdagslivet efter sagsbehandlingen

Indledning

Forældremyndighed, bopæl og samvær

Håndteringen af samarbejde efter sagsforløbet

Trivsel og hverdagsliv efter sagsforløbet

Nye henvendelser til det familieretlige system

Delkonklusion

160

162

165

168

176

179

Dokumentation

7.1

7.2

181

182

Rapportens data og analysemetoder

Indledning

Familieretshusets og Statsforvaltningens sagsregisterdata

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

7.3

Spørgeskemadata indsamlet blandt forældre med sager i

Familieretshuset og Statsforvaltningen i 2018-2023

188

7.4

Spørgeskemadata indsamlet blandt børn, der har været til børnesamtale

i Familieretshuset i 2022-2023

196

199

200

201

7.5

7.6

7.7

Registerdata fra Danmarks Statistik

Statistisk analyse af spørgeskema- og registerdata

Kvalitative data og metoder

Litteratur

211

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Hovedresultater

Baggrund og formål

Hvis forældre, der ikke bor sammen, har svært ved at samarbejde om deres børn,

kan de henvende sig til de familieretlige myndigheder. Her kan de fx modtage råd-

givning om børns reaktioner og behov, få hjælp til selv at indgå aftaler eller få en

juridisk afgørelse om børnenes bopæl, samvær eller om, hvem der skal have foræl-

dremyndighed over børnene.

En familieretlig sag starter i Familieretshuset, hvor familiens situation afdækkes, og

hvor familien kan modtage rådgivning og mægling med henblik på selv at indgå af-

taler. Hvis forældrene ikke kan nå til enighed om en aftale, indbringes sagen i de

fleste tilfælde for familieretten, hvor den kan afsluttes med en juridisk afgørelse eller

et forlig. Årligt får omkring 12.000 ikke-samboende forældrepar behandlet en sag i

Familieretshuset. Omkring 40 % indbringes efterfølgende for familieretten.

Reformen af det familieretlige system

Det familieretlige system blev reformeret i 2019 med henblik på at sikre bedre be-

skyttelse og inddragelse af børn, mere sammenhængende og målrettet sagsbe-

handling, samt at flere ikke-samboende forældre blev i stand til at håndtere samar-

bejdet om deres børn.

De væsentligste redskaber til at opnå dette var:

◼

Oprettelsen af Familieretshuset, der skulle have stærkere børnefaglige kompe-

tencer, så tilbud, aftaler og afgørelser baseres på en stærk viden om faktorer,

der har betydning for børns trivsel generelt og om de specifikke børn i sagerne

◼

Indførelse af screenings- og oplysningsprocedurer i Familieretshuset, der skulle

muliggøre målrettet behandling til familierne gennem hele sagsforløbet

◼

Et tættere samarbejde mellem Familieretshuset og nye afdelinger under dom-

stolene, familieretterne, der skulle have kompetence til at træffe alle afgørelser

i komplekse og indgribende sager

◼

Et tættere samarbejde mellem Familieretshuset og kommunale børne- og fa-

milieafdelinger for at sikre smidig videregivelse af oplysninger og koordination

af tilbud til familierne i de familieretlige sager.

Formålet med evalueringen er at vise, om disse mål er nået.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Datagrundlag for evalueringen

Rapportens datagrundlag består af:

◼

Sagsregisterdata fra Familieretshuset og den nedlagte Statsforvaltning om alle

forældreansvarssager behandlet i 2017-2023 (årligt ca. 12.000)

◼

Spørgeskemadata indsamlet blandt 6.325 forældre med sager i 2018-2023

Spørgeskemadata indsamlet blandt 1.158 6-17-årige børn, der har været til

børnesamtale i Familieretshuset i 2022-2023

◼

Kvalitative gruppeinterviews med 42 professionelle, der er ansat i Familierets-

huset samt ved udvalgte retter og kommuner, indsamlet i 2023

◼

Kvalitative interviews med 29 forældre med afsluttede sager indsamlet i 2024,

samt kvalitative interviews med 25 børn med igangværende eller afsluttede sa-

ger indsamlet i 2023-2024

◼

Registerdata fra Danmarks Statistik om alle ikke-samboende familier med 0-

17-årige børn.

I spørgeskemaundersøgelsen, som er indsamlet blandt forældre, ses over tid en fal-

dende svarprocent fra 38 % blandt forældre, der fik deres sag behandlet før reformen,

til 22 % blandt forældre, der fik deres sag behandlet i 2023. Faldet i svarprocent har

været størst blandt forældre med færrest socioøkonomiske ressourcer, og derudover

betyder varierende sagsbehandlingstider, at de forældre, der har deltaget i undersø-

gelsen, i forskelligt omfang har nået at få færdigbehandlet deres sag. Vi anlægger

derfor et forsigtighedsprincip i tolkningen af resultater, der bygger på spørgeskema-

undersøgelsen blandt forældre, og fremhæver kun udviklinger over tid, hvis tenden-

sen er markant og viser sig over flere år. Derudover anvendes der i alle statistiske ana-

lyser multivariate regressionsanalyser, der kontrollerer for forskellig sammensætning

af de deltagende forældre over tid.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt børn er indsamlet, umiddelbart efter at børnene

har været til en børnesamtale i Familieretshuset, og har en svarprocent på 62 %. Her

er usikkerheden derfor mindre end i undersøgelsen blandt forældre, men der er til

gengæld ikke mulighed for at sammenligne børnenes oplevelse af børneinddragelse

før og efter reformen, da der ikke findes tilsvarende data fra før reformen.

De professionelle, der har deltaget i kvalitative interviews, er sammensat, så de re-

præsenterer forskellige fagligheder, funktioner og myndigheder. De forældre, der

har deltaget i de kvalitative interviews, er udvalgt på baggrund af deres spørgeske-

mabesvarelser og repræsenterer forskellige typer af forældre i forhold til køn, for-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

ældreposition, børns alder, geografi og sagsforløb. De børn, der har deltaget i de

kvalitative interviews, er i alderen 8-17 år. De repræsenterer dels børn, der står midt

i et sagsforløb, dels børn med afsluttede sager. Derudover varierer børnene i for-

hold til køn, alder, sagsforløb og geografi. Både forældre og børn har givet sam-

tykke til interviewene med børnene.

Undersøgelsens resultater

Strukturel implementering af reformen inden for det familieretlige system

Evalueringen viser, at der er sket en strukturel implementering af reformen af det fa-

milieretlige system. Dette viser sig fx ved, at Familieretshusets medarbejdersam-

mensætning er ændret fra overvejende at bygge på juridiske kompetencer til over-

vejende at bygge på børnesagkyndige kompetencer. Man har opbygget procedurer

for screening og indhentning af information fra tredjepart for at understøtte en dif-

ferentieret sagsbehandling og sikre, at sagsbehandling og afgørelser i højere grad

hviler på konkret viden om den enkelte familie. Man har etableret to sagsbehand-

lingsspor til behandling af uenighedssager, § 6-sporet, der især lægger vægt på

mægling, og § 7-sporet, der især lægger vægt på udredning af risikofaktorer. Man

har udviklet og standardiseret de metoder, der bruges til at inddrage børn eller ar-

bejde med forældrenes samarbejdsrelation. Og man har samlet størstedelen af ikke-

midlertidige afgørelser hos familieretterne.

Børns perspektiv inddrages mere, og størstedelen af børnene er glade for ind-

dragelsen

Hen over evalueringsperioden ses en stigning i andelen af sager, hvor børn inddra-

ges direkte gennem børnesamtaler i Familieretshuset, fra 22 % i reformåret 2019 til

39 % i 2022, samt en stigning i andelen af sager, hvor der indhentes oplysninger fra

barnets kommune, daginstitution eller skole forud for sagsbehandlingen, fra 33 % i

2019 til 54 % i 2022. Familieretshuset har arbejdet med at professionalisere den di-

rekte børneinddragelse med henblik på at sikre, at børnene oplever en forståelig og

tryg inddragelse. Ifølge de data, der er indsamlet blandt børnene, ser det ud til at

have båret frugt, idet størstedelen af børnene oplever, at samtalerne er vedkom-

mende, og at de selv bliver lyttet til. Til gengæld bruges Familieretshusets tilbud om

støttende kontaktpersonssamtaler sjældent, og kun få børn oplever, at det er den

samme person, der følger dem, hvis deres forældres sag både behandles i Familie-

retshuset og i familieretten.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Udvikling i direkte og indirekte inddragelse af børns perspektiv efter reform af

det familieretlige system i 2019. Familier med 0-17-årige børn. Procent.

2019

2020

2021

2022

Mindst et barn til børnesamtale i Familieretshuset

Familieretshuset har indhentet oplysninger fra kommunen

Anm.:

Kilde:

Antal: 14.284 (Indhentning af oplysninger fra kommunen), 31.382 (Direkte børneinddragelse i Familieretshuset).

Familieretshusets sagsregisterdata.

Børns engagement og alder har betydning for oplevelse af børneinddragelse

Når vi undersøger oplevelsen af børneinddragelsen blandt børn med forskellig al-

der, familiebaggrund og interesse i børneinddragelsen, finder vi markante forskelle

på børn i forskellige aldersgrupper. De ældste børn forstår således i langt højere

grad end de yngste, hvad formålet med børneinddragelsen er, og hvad deres ud-

sagn skal bruges til efter samtalen. De ældste oplever også i højere grad, at samta-

len er relevant, og er bedre i stand til selv at bruge samtalen til at opnå deres egne

mål. Ud over alder spiller børnenes eget engagement i sagen en væsentlig rolle for

oplevelsen af børnesamtalen, idet børn, der på forhånd har noget på hjerte, i højere

grad finder børneinddragelsen relevant og forstår, hvad der sker med deres udsagn.

En høj grad af engagement i forældrenes sag og dermed oplevet relevans i børne-

inddragelsen hænger dog også sammen med en højere grad af bekymring hos bør-

nene – uafhængigt af om deres forældre i øvrigt har et højt konfliktniveau, eller om

der er risikofaktorer i sagen. Dette går formodentlig begge veje, således at børn, der

bekymrer sig, er mere interesserede i at blive inddraget, og således, at børn, der en-

gagerer sig i deres forældres sag, også bekymrer sig mere end børn, der er mindre

vidende om, hvad der foregår.

Derudover er det væsentligt også at have øje for den tredjedel af børnene, der ikke

har lyst til at komme til børnesamtale, eller som ikke ved, om de har lyst. Disse børn

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

findes både blandt børn, der synes samtalerne er kedelige og hellere vil bruge tiden

på deres egne interesser, og blandt børn, der er blevet inddraget gentagne gange

af forskellige myndigheder, uden at de selv har oplevet, at inddragelsen har ført til

forbedringer.

Oplysningen af sagerne indebærer også risici

Forældrene er generelt mindre tilfredse med børneinddragelsen end børnene, men

er over tid blevet mere tilfredse, i takt med at den direkte børneinddragelse er ste-

get. Andelen af forældre, der er enige i, at deres børn er inddraget passende i Fami-

lieretshuset, er således steget fra 18 til 28 %.

Forældrenes fortsatte bekymring går ofte på, om en enkelt børnesamtale på 45 mi-

nutter er nok til at give et retvisende billede af børnenes situation. Flere forældre

oplever, at væsentlige forhold, der har betydning for børnenes hverdagsliv, ikke er

blevet adresseret i børnesamtalerne, selvom disse væsentlige forhold har haft stor

betydning for senere aftaler og afgørelser.

I forhold til den indirekte inddragelse af børnenes perspektiv, der sker i forbindelse

med den indledende screening af sagen og indhentning af oplysninger fra tredje-

part, oplever de professionelle og forældrene, at det er med til at løfte vidensni-

veauet i sagerne. Både forældre og professionelle i kommuner og Familieretshuset

oplever dog samtidig, at det er svært at sikre, at det er de rigtige og mest relevante

informationer, der inddrages i sagen i Familieretshuset. Forældre og advokater ople-

ver, at dette udgør en risiko for forældrenes retssikkerhed, da det kan være svært

både at påvise og forsvare sig mod påstande om fx psykisk vold. De ansatte i Fami-

lieretshuset og kommunerne vurderer, at der over tid er opbygget flere procedurer

for oplysningen af sagerne, som har lettet samarbejdet mellem de to myndigheder.

For de interviewede forældre er oplysningen af sagen i de mest konfliktfulde sager

dog fortsat en stor stressfaktor, da det potentielt kan have stor betydning for deres

børn og for deres egen mulighed for at have kontakt med børnene. Flere forældre

har derfor selv taget aktivt del i oplysningsarbejdet eller har for egen regning enga-

geret advokater. Oplevelsen af at være nødt til at påvise eller modbevise påstande

om dårlig forældreevne i § 7-sagerne og inddragelsen af advokater kan ifølge foræl-

drene være med til at eskalere konfliktniveauet i sagerne.

Børnesagkyndige undersøgelser gennemføres sjældent i Familieretshuset

Ud over mere direkte børneinddragelse og mere inddragelse af eksisterende viden

om børnenes trivsel fra tredjeparter lagde reformen op til, at der i højere grad skulle

gennemføres børnesagkyndige undersøgelser og undersøgelser af forældres foræl-

dreevne. Dette er dog sket i meget få tilfælde, hvilket især skyldes mangel på auto-

riserede psykologer, der kan gennemføre undersøgelserne. Derudover kan der være

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

et mismatch mellem behov for hurtig afklaring i det familieretlige system, og de

krav, der stilles til grundighed i en børnesagkyndig undersøgelse. Begge kriterier er

svære at opfylde på samme tid, og man kan derfor overveje, om de børnesagkyn-

dige undersøgelser skal gennemføres inden for det familieretlige system eller over-

lades til børne-familieforvaltningerne i det kommunale system.

Børneinddragelse og forældres indgåelse af aftaler hænger sammen

Når vi statistisk undersøger sammenhængene mellem børns og forældres oplevelse

af børneinddragelse, og om forældrene når frem til en aftale i Familieretshuset, fin-

der vi en større sandsynlighed for, at forældrene når frem til en aftale, når børnene

finder inddragelsen relevant, og når forældrene oplever, at børnenes perspektiv er i

centrum for de møder, de selv deltager i i Familieretshuset. Når forældrene indgår

en aftale, reduceres sandsynligheden for at genoptage sagen, og børneinddragelsen

ser således ud til at være et vigtigt element i, at forældrene får løst deres samar-

bejdsproblemer og dermed skaber mere ro om deres børn. Selvom børneinddra-

gelse kan være forbundet med bekymring og ulyst hos børnene, viser evalueringen

således også tegn på, at det kan være med til at hjælpe børnene til en bedre hver-

dag på sigt gennem mere stabile aftaler.

Familieretten opleves effektiv, men mindre vidende om børnefaglige forhold

Når vi statistisk sammenligner forældres tilfredshed med Familieretshuset og familie-

retten, er forskellen begrænset, og oplevelsen af at blive forstået af familierettens

medarbejdere er generelt mindre efter reformen end før. De interviewede forældre,

der har været i kontakt med retten, udtrykker dog ofte tilfredshed med, at de ople-

vede en højere grad af effektivitet end i Familieretshuset, idet retten ofte træffer afgø-

relser samme dag, som forældre og børn har været til møde. For en del af de inter-

viewede forældre er det en stor lettelse, at der endelig falder en afgørelse efter et

som regel langt og følelsesmæssigt kompliceret sagsforløb. Forældrene fremhæver

dog samtidig, at dommerne i familieretten er mindre vidende om børne- og familie-

mæssige forhold end de medarbejdere, de har mødt i Familieretshuset. Til trods for

oplevelsen af effektivitet og afklaring i retten viser analyser baseret på registerdata, at

sager, der afsluttes i retten, mindst lige så ofte vender tilbage til Familieretshuset året

efter det aktuelle sagsforløb, som sager, der afsluttes i Familieretshuset. Ændringen af

afgørelseskompetencen i samværssager fra Familieretshuset til familieretten har ikke

ændret på, at omkring 30 % af de sager, der behandles i Familieretshuset i et enkelt

kalenderår, også behandles i Familieretshuset året efter.

Mindre samvær og ingen synlig udvikling i børns trivsel

Spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene viser i de afsluttede sager et fald i an-

delen af børn, der efter sagsforløbet har samværsordninger, der strækker sig ud over

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

weekendsamvær hver anden uge. Blandt dem, der fik deres sag behandlet i 2018, dvs.

før reformen, angav 44 % af forældrene, at deres barn havde samvær ud over week-

endsamvær, mod 33 % blandt forældre, der fik deres sag behandlet i 2023. Undersø-

gelsen har ikke en entydig forklaring på ændringen i samvær. Det kan dog handle om,

at reformens fordring om at styrke børneinddragelsen betyder, at der i højere grad

lyttes til de børn, der fortæller, at de ikke ønsker samvær eller ønsker mindre samvær.

Dette gælder for henholdsvis 30 og 19 % i spørgeskemaundersøgelsen blandt børn.

Det er også muligt, at øget synliggørelse af risikofaktorer i sagerne via screening og

mere omfattende skriftlig oplysning betyder, at der i højere grad end tidligere stilles

spørgsmålstegn ved, om samværet i den konkrete familie er til gavn for barnet.

Når vi spørger forældrene om børnenes trivsel i spørgeskemaundersøgelsen eller

inddrager registerdata om underretninger på børnene efter det familieretlige forløb,

ser vi ingen udvikling i børnenes trivsel hen over evalueringsperioden. Hen over et

sagsforløb ser vi dog en stigning i underretninger i det år, sagen behandles i det fa-

milieretlige system, hvorefter antallet af underretninger falder igen. I de kvalitative

interviews med børn og forældre hænger en bedring i børnenes trivsel også ofte

sammen med, om den familieretlige sagsproces afsluttes. Dette kan både ske i sa-

ger, hvor forældrene når frem til bedre aftaler, og i sager, hvor forældrene ophører

med at have kontakt. Fraværet af kontakten til den ene forælder er dog samtidig

ofte en kilde til sorg og savn hos både børn, deres bopælsforælder og især sam-

værsforælderen, der ikke ser børnene mere.

Færre forældre oplever at få løst deres problem

Spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre med afsluttede sager viser ingen tyde-

lig tegn på, at reformen har medført ændringer i forældrenes samarbejde og kon-

fliktniveau. Vi ser dog et signifikant fald i andelen af forældre med afsluttede sager,

der oplever, at de problemer, de har henvendt sig med til de familieretlige myndig-

heder, er blevet løst. Denne andel er faldet fra 44 % før reformen til 30 % i 2023.

Derudover viser spørgeskemaundersøgelsen også et fald i andelen af forældre, der

vil anbefale andre i samme situation, som de selv har været i, at henvende sig til Fa-

milieretshuset, fra 53 % før reformen til 39 % i 2023.

Faldet i oplevelsen af at få en løsning i det familieretlige system kan hænge sammen

med et generelt fald i andelen af sager, der ender med en aftale i Familieretshuset,

fra 60 % før reformen i sager, der startede i 2017, til 40 % i sager, der er startet i

2022. Det kan også hænge sammen med, at sagsbehandlingstiden efter reformen er

længere i samværssager, hvor der er brug for en afgørelse, da størstedelen af disse

sager afgøres i familieretterne frem for Familieretshuset efter reformen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Sagernes afslutning i Statsforvaltningen hhv. Familieretshuset. Procent.

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Aftale indgået i Familieretshuset

Sag indbragt for retten

Afgørelse om samvær i Familieretshuset

Anm.:

Kilde:

Antal: 75.796 sager om samvær, bopæl eller forældremyndighed behandlet i hhv. Statsforvaltningen og Familieretshuset.

Statsforvaltningens og Familieretshusets sagsregisterdata.

De ansatte i både Familieretshuset og familieretterne er enige om, at det er uhen-

sigtsmæssigt, at rene samværssager i § 7-sporet, der fx omhandler en ændring fra

en 7/7-ordning til en 10/4-ordning eller fastlæggelse af feriesamvær, først skal

vente på udredning i Familieretshuset og derefter skal vente på afgørelse i familie-

retten, fordi forældrene ikke kan blive enige. Dette ses også i interviewene med flere

forældre i § 7-sager, der oplever, at udredningen i Familieretshuset giver mindre

mening, når der ikke er mulighed for at nå til enighed om en aftale, og når det ikke

er samme myndighed, der derefter kan afgøre sagen.

Derudover fortæller forældrene med samtidige sager i det kommunale system, at de

aftaler og afgørelser, der indgås i Familieretshuset eller træffes i familieretterne, ikke

bliver tænkt sammen med deres kommunale sag. Der er dermed begrænset hjælp

at hente i forhold til at få løst de knaster, der skaber samarbejdsproblemerne. For-

ældrene oplever derfor at stå med aftaler og afgørelser, der er svære at gennemføre

i hverdagen efter sagsforløbet. De statistiske analyser bekræfter, at det især er for-

ældre i § 7-sporet og forældre med samtidige kommunale sager, der ikke oplever,

at deres problemer bliver løst.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

I § 6-forløbene er problemerne mindre komplekse, og flere forældre oplever at

kunne nå til enighed om en aftale. Også her oplever forældre med et højt konfliktni-

veau og svær kommunikation dog, at Familieretshusets tilbud om konflikthåndte-

ring har begrænset betydning for deres muligheder for at håndtere konflikterne ef-

terfølgende. Det kan skyldes, at mange forældre først opsøger Familieretshuset rela-

tivt lang tid efter deres samlivsbrud. En del har prøvet andre tilbud i kommunalt el-

ler privat regi, inden de henvender sig til Familieretshuset, fordi de har opgivet at nå

frem til et bedre samarbejde på andre måder. Selvom der i løbet af undersøgelses-

perioden er skruet op for antallet af møder i forløbene i § 6-sporet, deltager langt

størstedelen fortsat højst i to møder i løbet af deres sagsforløb, og relativt få ople-

ver, at dette bidrager til et bedre forældresamarbejde.

Samværsforældre er mindre tilfredse end bopælsforældre

Spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre viser i alle år markante forskelle på bo-

pælsforældres og samværsforældres oplevelse af det familieretlige system, idet bo-

pælsforældrene er betydeligt mere tilfredse med sagsbehandlingen end samværs-

forældrene. Bopælsforældre er oftest kvinder, mens samværsforældre oftest er

mænd, og der er derfor også tydelige kønsforskelle. Statistiske analyser viser dog, at

kønsforskellene forsvinder i de fleste analyser, når man tager højde for forældrenes

position, og det er derfor ikke kønnet i sig selv, der har betydning, men de forskel-

lige tilgange og muligheder, bopælsforældre og samværsforældre oplever at have i

det familieretlige system. Det drejer sig fx om, at samværsforældrene har sværere

ved at tage konkret udgangspunkt i deres børns trivsel og hverdagsliv, fordi de er

mindre sammen med deres børn. De oplever, at det er deres omsorgskapacitet, der

er under luppen frem for bopælsforælderens, og de oplever, at et højt konfliktni-

veau i sig selv kan betyde mindsket samvær til dem, selvom de ikke selv oplever at

være hovedansvarlige for konfliktniveauet. De oplever sig derfor i langt mindre grad

forstået af medarbejderne og er langt mindre tilfredse med aftaler og afgørelser.

Begrænset sammenhæng i sagsbehandlingen

Hen over evalueringsperioden er der opbygget procedurer for skriftlig udveksling af

oplysninger mellem Familieretshuset og familieretterne, og der er etableret samar-

bejdsfora, hvor samarbejdet mellem de to myndigheder drøftes på generelt niveau.

På det konkrete sagsniveau er samarbejdet dog begrænset, og på grund af lange

ventetider og forskellig lovgivning sker det ikke sjældent, at sagerne oplyses flere

gange eller dobbeltbehandles. Derudover oplever en del forældre, at forståelsen af,

hvad der udgør bekymrende forhold for børnene, eller hvad der fører til en ligevær-

dig sagsproces, er forskellig hos de to myndigheder. Det kan fx indebære, at foræl-

drene i Familieretshuset deltager i separate møder for at beskytte den ene mod

vold, mens de i familieretten deltager i fælles møder. Hverken professionelle eller

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

forældre oplever derfor, at sagsbehandlingen i det familieretlige system er enstrenget

og sammenhængende i tilstrækkelig grad.

Kommunerne er ikke en del af det familieretlige system, men da mange familier har

samtidige sager i både det familieretlige og kommunale system, oplever en del for-

ældre, at manglende sammenhæng på tværs af de to systemer er en barriere for at

løse deres problemer. En øget sammenhæng mellem det familieretlige og kommu-

nale system var derfor et vigtigt element i den politiske aftale bag reformen. I prak-

sis har det dog været vanskeligt at opnå så udstrakt et samarbejde, som den politi-

ske aftale lagde op til. Det sker relativt sjældent, at de kommunale sagsbehandlere

deltager i den familieretlige sagsproces, eller at kommunerne efter sagsprocessen

får en tilbagemelding om sagsforløbet. Den efterfølgende sagsbehandling i kom-

munerne er derfor ofte ikke tænkt sammen med de aftaler og afgørelser, som for-

ældrene har indgået/modtaget i det familieretlige system.

Familier med kontakt til flere myndigheder oplever begrænset sammenhæng i

sagsbehandlingen

Kilde:

VIVE.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Familiernes vanskelige situation og karakteren af de familieretlige konflikter

gør det vanskeligt at løse problemerne

Familier, der møder de familieretlige myndigheder, står generelt i en svær situation

med ringere socioøkonomiske ressourcer og flere bekymrende forhold omkring bør-

nene end ikke-samboende forældre uden familieretlige sager. En del har haft vedva-

rende konflikter og sager i det familieretlige system i flere år, og mange har samtidig

med deres familieretlige sag også sager i de kommunale børne- og familieforvaltnin-

ger. Disse forhold bidrager til, at forældrene har svært ved at forbedre deres samar-

bejde og kan vanskeliggøre deres kontakt med det familieretlige system. Ydermere

gør sagernes karakter som partstvister, at den ene forælder i sagen ofte føler sig som

taber, og det er derfor svært at opnå en meget høj grad af tilfredshed med systemet

blandt forældrene.

Perspektivering

Evalueringen lægger op til, at der fremadrettet fokuseres på samspillet mellem de

aktører, der er i berøring med ikke-samboende familier med samarbejdsvanske-

ligheder. Inden for det familieretlige system er der således brug for en bedre kob-

ling mellem den oplysning og konflikthåndterende indsats, der finder sted i Familie-

retshuset, og den juridiske afgørelsesproces, der sker i familieretten. Derudover

fremhæver evalueringen behovet for et tættere samarbejde mellem det kommunale

og det familieretlige system. Dette skal sikre, at indsatsen for at hjælpe forældre og

børn til bedre aftaler og afgørelser om samvær, forældremyndighed og bopæl tæn-

kes mere sammen med de længerevarende støtte- og behandlingstilbud, som de

fleste kommuner i forvejen tilbyder familier, hvor der er bekymring for børns trivsel

og udvikling.

Reformen har medført et øget fokus på risikofaktorer, øget direkte inddragelse af

børn og en mere bevidst tilgang til børneinddragelse i Familieretshuset, hvilket

samlet set ser ud til at øge vidensgrundlaget i sagsbehandlingen og sikre, at børn

har mulighed for at komme til orde i de familieretlige sager. Der er dog behov for

øget opmærksomhed på især de yngste børns forståelse af formål, indhold og den

efterfølgende brug af udsagn fra børnesamtalerne. Derudover er der behov for, at

den direkte børneinddragelse spiller sammen med de øvrige oplysninger, der ligger

på sagen, så samtalerne med børnene i så høj grad som muligt berører de væsent-

ligste aspekter af børnenes hverdagsliv hos de to forældre.

Screeningen af sagerne, indhentningen af oplysninger og en sagsproces, hvor for-

ældrene oplever at kæmpe i et nulsumsspil, kan være med til at optrappe forældre-

nes indbyrdes konflikt og forværre deres samarbejde. Selvom det i mange sager

fungerer godt, at medarbejderne er orienteret om fx voldsproblematikker, når de

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

møder forældrene første gang, kan der være behov for en blødere og eventuelt

mindre skriftlig indgang til det familieretlige system, der ikke risikerer at øge mod-

sætningsforholdet mellem forældrene.

Mødet med det familieretlige system er forbundet med stress, angst og usikkerhed

for mange forældre, hvilket kan mindske forældrenes evner til at løse konflikter og

se deres børns perspektiv. Der kan derfor være grund til at hjælpe forældrene med

at få mere overblik over sagsforløbet og hjælpe dem til en større forståelse af, hvilke

konsekvenser de oplysninger, der fremkommer i sagsforløbet, kan få for senere af-

taler og afgørelser i sagerne. I sager, hvor der er påstande om utilstrækkeligheder i

forældrenes omsorg, kan der derudover være behov for mere støtte til at verificere

de påstande, der fremkommer under oplysningen af sagerne. Og endelig kan man

overveje at øge kommunikationen omkring de juridiske afgørelser, så forældrene

hjælpes til en bedre forståelse for grundlaget for afgørelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Afrapportering

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

1.1

Indledning

Formål med evalueringen

Det familieretlige system består af Familieretshuset, der er en statslig forvaltnings-

myndighed under Social- og Boligministeriet, og familieretterne, der hører til under

domstolene. Alle sager om forældreansvar (forældremyndighed, bopæl og samvær)

starter i Familieretshuset, hvor de screenes, visiteres og sagsbehandles i forskellige

spor. Derefter kan de indbringes for familieretterne, hvis forældrene ikke kan nå frem

til en aftale og ønsker en juridisk afgørelse på deres uenighed. I retterne kan foræl-

drene modtage en juridisk afgørelse, men har også en mulighed for at indgå et forlig.

Det nuværende familieretlige system er et resultat af en reform, der blev gennem-

ført i 2019. I den forbindelse blev den daværende Statsforvaltning nedlagt, og Fami-

lieretshuset oprettet. Samtidig blev alle familieretlige sager, der behandles ved

domstolene, samlet i de nyoprettede familieretter under byretterne.

Reformen havde tre overordnede formål: For det første skulle det familieretlige sy-

stem i højere grad tage udgangspunkt i børnenes behov for trivsel og beskyttelse og

sikre, at børnenes perspektiv i højere grad blev inddraget i alle sagsprocesser, aftaler

og afgørelser. For det andet skulle systemet være mere sammenhængende på tværs

af myndigheder og mere målrettet til den enkelte families behov. Og for det tredje

skulle forældrene klædes bedre på til selv at håndtere deres indbyrdes samarbejde og

til at hjælpe deres børn til et godt hverdagsliv efter samlivsbruddet (Social- og Bolig-

ministeriet, 2019).

Denne rapport er en evaluering af, om disse formål er opfyldt. Evalueringen viser,

hvordan reformen er blevet implementeret, og i hvilken grad ændringerne har med-

ført de ønskede mål for børn og forældre. Konkret tager evalueringen udgangs-

punkt i følgende spørgsmål:

◼

Hvilke ændringer er der sket i det familieretlige system efter reformen i 2019?

Har man opnået mere målrettede og sammenhængende forløb for forskellige

typer af familier?

◼

Har man opnået en mere tryg og støttende inddragelse af barnet og et større

hensyn til barnets behov for beskyttelse?

◼

Har man opnået bedre forældresamarbejde og et bedre hverdagsliv i famili-

erne?

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Evalueringen besvarer disse spørgsmål ved hjælp af de indsamlede data og diskuterer

årsagen til, at målene for reformen er opnået eller ikke opnået. Datagrundlaget består

af sagsregisterdata fra Familieretshuset og Statsforvaltningen, spørgeskemadata ind-

samlet blandt forældre og børn samt kvalitative interviews indsamlet blandt forældre,

børn og medarbejdere i Familieretshuset, familieretterne og kommunerne. Derudover

indgår skriftlige dokumenter, der fx beskriver Familieretshusets arbejdsgange.

Evalueringens primære fokus er på sager, hvor forældre opsøger Familieretshuset,

fordi de ikke selv kan nå til enighed om en aftale, da reformen især har betydet æn-

dringer for denne gruppe. Familier, der udelukkende modtager skriftlig eller telefo-

nisk rådgivning, familier, der udelukkende har behov for at få registreret en aftale,

samt familier, der deltager i åbne tilbud, indgår således kun undtagelsesvis i rappor-

tens analyser.

1.2

Baggrund for reformen

Behovet for at justere på det familieretlige system havde været til debat i flere år

forud for reformen. Set i bakspejlet gik drøftelserne om forbedringer nok i forskel-

lige retninger, men især tre områder skal fremhæves her.

Det ene område drejede sig om indretningen af det familieretlige system. Danmark

har haft et tostrenget skilsmissesystem siden begyndelsen af 1800-tallet, et admini-

strativt system og domstolssystemet. I forhold til sager om forældreansvar (forældre-

myndighed, bopæl og samvær) har den administrative myndighed, Statsforvaltningen

(tidl. statsamterne), tidligere haft kompetencen til at træffe afgørelser i uenighedssa-

ger om samvær, mens domstolene har truffet afgørelser i tvister om forældremyndig-

hed og bopæl. Det betød, at uenige forældrepar skulle i kontakt med to myndighe-

der, hvis der var brug for afgørelser om flere forskellige aspekter – ja, faktisk op til fire

myndigheder, hvis forældrene tillige rejste en tvangsfuldbyrdelsessag (fogedretten)

eller en klagesag over Statsforvaltningens afgørelse (Ankestyrelsen). Der var der be-

hov for forenkling, så borgerne fremover skulle henvende sig færre steder.

Et andet område drejede sig om dynamikkerne i forældreansvarssagerne. Op gen-

nem 2010’erne kom der øget opmærksomhed på, at et udsnit af forældreansvars-

sagerne i Statsforvaltningen og ved retterne var meget komplekse, og at børnene

var særligt udsatte. Disse sager var kendetegnet ved forældrenes meget høje og

vedvarende konfliktniveau, ved tilstedeværelse af flere samtidige problematikker,

herunder socialretlige problemstillinger (fx dårlig økonomi eller vanskelige boligfor-

hold) eller ved en eller flere risikofaktorer (fx vold eller misbrug). Erfaringen var, at

nogle af disse sager kunne stå på i årevis uden at finde en afslutning. I årene forud

for reformen blev disse sager behandlet i Statsforvaltningens såkaldt særlige spor

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

(Ankestyrelsen, 2014), og op til reformarbejdet var Social- og Indenrigsministeriet

begyndt at undersøge mulighederne for at anlægge en mere differentieret tilgang

til sagerne (Social- og Indenrigsministeriet, 2016; Ottosen et al., 2017), eller for at

det familieretlige system forstærkede samarbejdet med de sociale myndigheder

(Børne- og Socialministeriet, 2018).

Det tredje område drejede sig om konfliktpunktet for sagerne, nemlig børnene.

Selvom der i årene forud for reformen var kommet øget fokus på barnets perspektiv

og barnets bedste i behandlingen de familieretlige sager (fx Familieministeriet,

2006), mente aktører på området, og især børneorganisationerne, at der fortsat var

behov for at konkretisere, hvordan hensynet til børns interesser bedst blev vareta-

get under sagsbehandlingen af de familieretlige sager.

1.2.1

Den politiske aftale

Med reformen ønskede Folketingets politikere at skabe et samlet familieretligt sy-

stem, der sikrede hurtige og enkle forløb for familier, der var i stand til selv at finde

løsninger, og som samtidig var i stand til at tilbyde helhedsorienterede og grundigt

oplyste forløb for familier med mere komplekse problemstillinger. Derudover skulle

et nyt system sikre et stærkt fokus på børns behov for inddragelse og beskyttelse

og modvirke gentagne og ubegrundede sagsforløb (Aftaletekst, 2018; Social- og Bo-

ligministeriet, 2019).

De politiske ønsker skulle virkeliggøres ved at oprette et nyt Familieretshus, der

skulle være fælles indgang for både børn og forældre i ikke-samboende familier

med samarbejdsvanskeligheder.

En af Familieretshusets opgaver skulle være at sørge for målrettede forløb ved at

screene de indkomne sager i tre kategorier, der efterfølgende skulle behandles i for-

skellige sagsbehandlingsspor i Familieretshuset: Enkle sager, hvor forældrene var

enige, skulle behandles i et grønt sagsbehandlingsspor, der primært tog sig af regi-

strering af aftaler (§ 5-sager). Sager, hvor forældrene var uenige, uden at der var an-

dre bekymrende forhold omkring børnene, skulle behandles i et gult sagsbehand-

lingsspor med fokus på konflikthåndtering (§ 6-sager). Endelig skulle de komplekse

sager, hvor forældrene var uenige, og hvor der derudover var bekymrende forhold

omkring børnene, behandles i et rødt sagsbehandlingsspor med særlig fokus på ud-

redning af de bekymrende forhold, samtidig med at familierne skulle tilbydes red-

skaber til at håndtere deres konflikter (§ 7-sager) (Social- & Boligministeriet, 2019).

En anden opgave for Familieretshuset var at styrke inddragelsen og beskyttelsen af

børnene i sagerne ved at oprette en børneenhed, der skulle stå for den direkte ind-

dragelse af børnene og sikre, at børn mødte en eller meget få gennemgående

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

personer gennem hele sagsforløbet. Børnene i de familieretlige sager skulle således

tilbydes en kontaktperson, der både skulle fungere som barnets støtte og sikre, at

barnets perspektiv blev inddraget i sagerne gennem en børnesamtale. Hensigten

var, at barnets kontaktperson skulle følge barnet både i Familieretshuset og familie-

retten, hvis sagen blev indbragt for retten.

Domstolene skulle stadig spille en vigtig rolle i de familieretlige sager for at sikre

retssikkerhed i indgribende afgørelser. For at sikre en mere sammenhængende en-

strenget sagsbehandling og en høj grad af forståelse for familier med familieretlige

problemstillinger – også i retterne – ønskede politikerne bag reformen at oprette en

særlig afdeling under byretterne, familieretten. Denne afdeling skulle behandle alle

familieretlige sager, herunder også fuldbyrdelsessager, der før hørte under foged-

retten, og klagesager, der før blev behandlet af Ankestyrelsen. For så vidt muligt at

samle alle indgribende afgørelser et sted skulle familieretterne have kompetence til

at træffe afgørelser i samværssager – en kompetence, som før reformen lå hos

Statsforvaltningen. Familieretshuset skulle stadig have kompetence til at afgøre

mindre komplekse samværssager og træffe midlertidige afgørelser i både samværs-,

bopæls- og forældremyndighedssager. En øget sammenhæng inden for det familie-

retlige system skulle desuden opnås gennem en smidig overgang mellem Familie-

retshuset og familieretten med minimal ventetid og en høj grad af koordination og

videregivelse af information mellem Familieretshuset og familieretterne.

Den politiske aftale fremhævede, at der både i Familieretshuset og i familieretterne

skulle være medarbejdere med relevante kompetencer til at forstå familierne og de-

res situation samt viden om konflikters betydning for særligt barnets trivsel. De

børne- og familiefaglige kompetencer bliver specifikt nævnt som primære kompe-

tencer i det gule og røde spors

håndtering af forældreansvarssager i Familieretshu-

set samt i Familieretshusets børneenhed.

Ud over at den politiske aftale udstak retningslinjer for det familieretlige system, var

der også et politisk ønske om at forbedre samarbejdet mellem det familieretlige og

sociale system. Dette skulle ske både i forbindelse med udredningen og behandlin-

gen af sagerne. I udredningsfasen skulle udvekslingen af oplysninger smidiggøres

for at skåne familierne mod at skulle give de samme oplysninger gentagne gange

og sikre, at alle relevante oplysninger samles hurtigt og uden hindringer for tidligt i

forløbet at kunne møde familiens behov. I selve sagsbehandlingen skulle et tættere

myndighedssamarbejde sikre en fælles forståelse af, hvilke afgørelser og tiltag der

kan iværksættes i henholdsvis det familieretlige system og kommunen for at for-

bedre indsatsen i forhold til familien og sikre barnets trivsel. I særlige situationer

Dvs. § 6-sporet og § 7-sporet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

skulle kommunerne selv have mulighed for at igangsætte en sag i Familieretshuset

(Aftaletekst, 2018).

Man ønskede altså at skåne familierne mod at skulle give de samme oplysninger

flere gange, men da der samtidig var et ønske om at sikre et stærkere vidensfunda-

ment i de komplekse røde sager, ønskede man også at gennemføre flere sagkyn-

dige undersøgelser af forældrenes evne til at drage omsorg for deres børn og sam-

arbejde med den anden forælder. Den politiske aftale nævner dog ikke, om disse

forældreevne-undersøgelser skulle udarbejdes inden for det familieretlige system

eller i det sociale system.

Den politiske aftale om reformen af det familieretlige system er blevet udmøntet i

lov om Familieretshuset med tilhørende retlige dokumenter. Denne lov stiller rela-

tivt detaljerede krav til Familieretshusets implementering af aftalen, men er mindre

specifik i forhold til kravene til familieretterne (Social- og Boligministeriet, 2019; So-

cial- og Boligministeriet, 2020a).

Ovenstående gennemgang viser de oprindelige politiske hensigter med de dele af

den familieretlige reform, der direkte vedrører behandlingen af forældreansvarssager i

Familieretshuset og i familieretterne og derfor er i fokus for denne evaluering. Derud-

over nævner den politiske aftale også nye tiltag som indførelsen af en 3-måneders re-

fleksionsperiode i forbindelse med ansøgningen om skilsmisse samt indførelsen af be-

grebet ’delt bopæl’, der giver mulighed for at udskyde beslutningen om, hvor barnet

skal bo, i en 3-måneders periode efter ophævelsen af et samliv. Disse to elementer er

ikke længere en del af lovgivningen og derfor ikke relevante for evalueringen.

Reformen trådte i kraft den 1. april 2019.

1.2.2

De første år efter reformen

Årene efter reformen stødte implementeringen af reformen på vanskeligheder, der

forsinkede opbygningen af det nye system. Det skyldtes især, at de komplekse røde

sager, som kræver flere ressourcer, udgjorde en væsentlig større del af sagsbyrden,

end man oprindeligt havde budgetteret med (Børne- og Socialministeriet, 2018). Der-

udover viste en budgetanalyse, at det på andre områder var vanskeligt at indfri de

forventninger og lovfæstede krav, som den familieretlige reform lagde op til. Desuden

blev implementeringen påvirket af nedlukninger som følge af covid-19-udbruddet i

2020.

Imens hobede sagerne sig op i Familieretshuset med relativt lange ventetider til

følge for borgerne. Ved udgangen af 2020 indgik et bredt flertal i Folketinget en af-

tale om at sikre Familieretshuset en stor økonomisk indsprøjtning hen over en 4-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

årig periode. Samtidig blev implementeringen af reformen sat på pause, da den var

60 % udrullet (Aftaletekst, 2020).

Den initiale umiddelbare underfinansiering af den familieretlige reform og senere

den politiske aftale fra november 2020 om at bremse reformimplementeringen som

følge heraf indebar, at borgerne frem til efteråret 2022 fik tilbudt færre møder og

andre tilbud end oprindeligt tiltænkt. Den familieretlige reform var derfor først fuldt

implementeret i Familieretshuset i efteråret 2022. Siden er forlængede sagsbehand-

lingstider dog blevet et problem ved domstolene, og mange familier oplever såle-

des fortsat et langstrakt sagsforløb (Retsplejerådet, 2023; Rigsrevisionen, 2024).

Det følgende afsnit beskriver i korte træk, hvordan det familieretlige system formelt

set er indrettet, og på hvilken måde det nuværende system overordnet set adskiller

sig fra systemet før 2019. Beskrivelsen er baseret på Familieretshusets interne ar-

bejdsgangs- og metodebeskrivelser. Den formelle beskrivelse og de politiske inten-

tioner for det familieretlige system holdes i kapitel 2 op imod den reelle praksis,

som den fremstår af Familieretshusets sagsregisterdata og VIVEs kvalitative inter-

views med medarbejdere i det familieretlige system og udvalgte kommuner.

1.3

1.3.1

Det nuværende familieretlige system

Familieretshuset

Mens man i Statsforvaltningen som udgangspunkt behandlede alle indkomne sager

ens, er udgangspunktet i Familieretshuset, at sagsbehandlingen fra starten skal tage

udgangspunkt i børnenes perspektiv og målrettes til den enkelte families behov.

Dette skal ske ved at screene og oplyse sagerne og ved at behandle sagerne i for-

skellige sagsbehandlingsspor, der er målrettet forskellige typer af familiers behov.

Når forældre eller børn

henvender sig til Familieretshuset med en sag om forældre-

ansvar, sorteres sagerne derfor i første omgang efter, om forældrene er enige og

blot har brug for en registrering af en allerede indgået aftale (§ 5-sager, svarende til

de grønne sager i den politiske aftale) eller er uenige og har brug for et mødeforløb

for at håndtere deres uenighed (§ 6-sager, svarende til de gule sager, og § 7-sager,

svarende til de røde sager i den politiske aftale).

I uenigheds-sagerne skal den forælder, der ønsker at få behandlet en sag, udfylde

et ansøgningsskema ved sagsoprettelsen. Forælderen kan med egne ord beskrive,

Børn over 10 år kan bede Familieretshuset om at indkalde forældrene til et møde om samvær, bopæl eller for-

ældremyndighed.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

hvad konflikten drejer sig om, men skal også besvare nogle spørgsmål om forældre-

nes samarbejde og konfliktniveau og om forhold, der kan have betydning for bar-

nets trivsel – såkaldte risikofaktorer. Hvis forældrene angiver, at der er risikofaktorer

i familien såsom vold mellem forældrene, vold eller seksuelle overgreb på barnet,

misbrug af alkohol eller stoffer eller svær psykisk sygdom, screenes sagen som ud-

gangspunkt til et familieudredningsforløb (§ 7). De øvrige sager, hvor der kan være

et højt konfliktniveau, men hvor der ikke optræder risikofaktorer, screenes som ud-

gangspunkt til et familiemæglingsforløb (§ 6).

Medarbejdere i Familieretshusets visitationsafdeling kvalitetssikrer herefter, om den

enkelte ansøgning er landet i den rette kategori. På det tidlige stadie af sagsforløbet

får den anden forælder mulighed for at komme med supplerende oplysninger til sa-

gen. Når visiteringen er på plads, inviteres forældrene til et møde i det spor, de er

visiteret til, og derefter kan børn over 5 år

blive indkaldt til en samtale uden foræl-

drene, hvis forældrene ikke trækker sagen eller indgår en aftale på deres første

møde. Efter børnesamtalen vil forældrene typisk deltage i endnu et møde, hvor bør-

nenes udsagn præsenteres for forældrene. Herefter har forældrene mulighed for at

indgå en aftale eller alternativt modtage en juridisk afgørelse i Familieretshuset.

Derudover kan sagen lukkes i Familieretshuset, ved at sagen indbringes til familie-

retterne, eller den kan henlægges uden en aftale eller afgørelse, fx fordi forældrene

selv dropper sagen.

Ovenstående forløb, der er illustreret i Figur 1.1, er det samme i både § 6-mæglings-

forløb og i § 7-udredningsforløb. Der er dog som udgangspunkt forskellige formål

med de to forløb, og der anvendes forskellige tilgange til at hjælpe familierne med

deres problemer.

Der er de senere år arbejdet med inddragelsesmetoder, der også gør det muligt at inddrage børn under 5 år.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Figur 1.1

Skematisk oversigt over det familieretlige system efter reformen

med særligt henblik på forældreansvarssager efter § 6 og § 7

Kilde:

VIVE.

I § 6-forløbet er udgangspunktet, at forældrene er i stand til at samarbejde på en

konstruktiv måde og med et mål om, at de kan blive bedre til at finde løsninger

sammen. Sagsbehandlingen hviler på forældrenes egne oplysninger samt deres

barns, hvis barnet deltager i en børnesamtale. Formålet med sagsbehandlingsforlø-

bet er at facilitere en dialog mellem forældrene, der skal dæmpe deres indbyrdes

konfliktniveau og uenigheder og ruste dem til selv at indgå aftaler, som understøt-

ter barnets trivsel og perspektiv. De kan blive tilbudt at deltage i samarbejdskurser

eller åbne tilbud som konfliktmægling eller børnesagkyndig rådgivning, og der kan

aftales prøveperioder, hvor forældrene selv får mulighed for at arbejde med deres

samarbejde, inden de vender tilbage til Familieretshuset og indgår en endelig aftale.

Lykkes dette ikke, kan Familieretshuset træffe en afgørelse om samvær, hvis denne

ikke er indgribende for barnet. Derudover kan Familieretshuset træffe midlertidige

afgørelser om forældremyndighed eller bopæl. Hvis forældrene ønsker en varig af-

gørelse om forældremyndighed eller bopæl, eller der er brug for at træffe en indgri-

bende afgørelse om samvær, indbringes sagen for familieretten.

I § 7-forløbet er udgangspunktet, at der er oplysninger om risikofaktorer i sagen, som

har betydning for børnenes trivsel. Disse udredes på møderne gennem samtaler med

forældre og børn og skriftligt ved, at Familieretshuset indhenter oplysninger fra fx

kommunen, skoler, sundhedssystemet eller politiet, der kan dokumentere eller ud-

dybe, hvordan risikofaktorerne påvirker børnene. Også her får forældrene mulighed

for at indgå frivillige aftaler og skal ligesom i § 6-sporet mødes af en konflikt-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

håndterende tilgang, der kan bidrage til at dæmpe deres konfliktniveau og sikre, at

konflikten ikke eskalerer yderligere til skade for barnet. I de sager, hvor et af børnene

har en aktiv sag i kommunen, kan Familieretshuset invitere sagsbehandleren i kom-

munen med til et møde, hvor Familieretshuset, kommunen og familien sammen kan

diskutere, hvilken løsning der vil være bedst for børnene.

Det øgede fokus på udredning af risikofaktorer og hensigten om et mere udstrakt

samarbejde mellem det familieretlige og det kommunale system i § 7-sagerne er

som beskrevet centrale elementer i reformen af det familieretlige system.

Hvis forældrene i en § 7-sag ikke kan nå frem til en aftale, vil sagen blive indbragt

for familieretten, der træffer alle varige afgørelser i § 7-sager. Familieretshuset kan

dog træffe midlertidige afgørelser, hvis der er brug for en hurtig afklaring, inden sa-

gen kan nå at blive behandlet ved familieretten. Målet er, at alle aftaler og afgørel-

ser tager højde for de risikofaktorer, der optræder i sagen, så børnene i familien be-

skyttes bedst muligt.

Før reformen af det familieretlige system havde Statsforvaltningen kompetence til at

træffe varige afgørelser i alle samværssager, mens domstolene som udgangspunkt

havde afgørelseskompetence i forældremyndighedssager og bopælssager. Refor-

men har derfor medført, at det juridiske sagsbehandlingsarbejde fylder mindre i Fa-

milieretshuset, mens det børnesagkyndige og socialfaglige omvendt fylder mere.

1.3.1.1

Familieretshusets børneenhed

Familieretshusets børneenhed skal sikre, at børnenes trivsel og behov for beskyttelse

varetages gennem hele processen, og skal derudover sikre, at barnets perspektiv på

sagen bliver oplyst, samt at barnet inddrages i sagsforløbet på en passende måde.

Børn, hvis forældre har en forældreansvarssag, tilbydes en kontaktperson fra børne-

enheden, når en sag oprettes i Familieretshuset, medmindre det ikke er relevant for

barnet at have en kontaktperson.

Denne kontaktperson skal følge barnet gennem

sagsforløbet og stå til rådighed, hvis barnet har spørgsmål eller behov for at tale om

sin familiesituation. Hvis barnet deltager i en børnesamtale, er det barnets kontakt-

person, der gennemfører samtalen med barnet. Hensigten har desuden været, at

barnets kontaktperson følger barnet videre i systemet og fx deltager i børnesamta-

ler i familieretten. Ud over tilbud om at deltage i børnesamtaler og få tilknyttet en

En kontaktperson vil fx ikke være relevant, hvis der er tale om et meget lille barn, eller et barn, der på grund af

et psykisk handicap har et udviklingsniveau, der gør, at en kontaktperson ikke vil være af værdi for barnet

(Social- og Boligministeriet, 2020a, pkt. 7.1.1).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

kontaktperson har børn også mulighed for at deltage i børnegrupper og modtage

rådgivning via Familieretshusets telefonlinje samt via hjemmesiden Mig i midten.

Fra reformen i april 2019 til efteråret 2023 fungerede børneenheden som en særskilt

afdeling med særskilte medarbejdere, der kun varetog kontakten til børnene og så-

ledes ikke deltog i samtaler med forældrene. Fra 2023 er det ændret, så der nu er et

mere udstrakt samarbejde mellem de medarbejdere, der gennemfører samtaler med

forældrene, og de medarbejdere, der taler med børnene. Data til evalueringen er

indsamlet inden denne ændring og afspejler således et mere opdelt system.

Der blev også gennemført børnesamtaler før 2019 for at inddrage børns perspektiv i

sagsbehandlingen, ligesom børn havde mulighed for at deltage i samtalegrupper

med andre børn (børnegrupper). Med reformen udvidede man dog målgruppen for

børnesamtaler betragteligt og påbegyndte et udviklingsarbejde, der skulle sikre, at

børnesamtalen i højere grad blev gennemført på børnenes præmisser. Kontaktper-

sonsordningen og de øvrige rådgivningstilbud hos Familieretshuset er ligeledes nye

tilbud, der ikke eksisterede i Statsforvaltningens dage.

1.3.2

Familieretterne

Når en sag er afsluttet i Familieretshuset, uden at forældrene er nået til enighed, kan

den indbringes for familieretten. Her kan en dommer træffe en juridisk afgørelse el-

ler hjælpe forældrene til at indgå et forlig.

Familieretten var ved reformens start en nyoprettet afdeling, som blev etableret ved

alle landets byretter. Ud over at behandle forældreansvarsager og andre familieret-

lige sager (fx sager om skilsmisse, hustru- og børnebidrag) overtog familieretterne

som noget nyt også prøvelsessager (klager over Familieretshusets afgørelser), som

tidligere havde været placeret i Ankestyrelsen, samt fuldbyrdelsessager (eksekvering

af gyldige aftaler om forældremyndighed, bopæl og samvær), som før reformen

blev behandlet af fogedretten.

Hensigten er, at familieretten kan træffe afgørelser i sagerne på baggrund af den

oplysning, der har fundet sted i Familieretshuset. I praksis kan der dog også ske op-

lysning af sagerne i familieretterne, hvis der i sagsforløbet eller i ventetiden mellem

sagsforløbene er sket nye ting i sagen. Det kan fx ske, ved at familieretterne tager

kontakt til familiens kommune, ved at forældrene redegør for sagen set ud fra deres

perspektiv på sagen, og ved at børnene i familien indkaldes til børnesamtale.

Når sagen er oplyst, indkaldes forældrene til hovedforhandling i retten, hvor en

dommer enten hjælper dem til at indgå et forlig eller træffer en afgørelse. En tredje

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

udfaldsmulighed er, at familieretten sender sagen tilbage til Familieretshuset – fx for

at oplyse sagen yderligere via overvåget samvær.

I familieretten kan forældrene få fri proces, hvis de opfylder de økonomiske betingel-

ser, og de har således mulighed for at lade en advokat føre ordet på deres vegne.

1.4

Rapportens kapitler

Som det fremgår af ovenstående gennemgang af hensigterne med reformen og det

nuværende familieretlige system, er der på strukturelt niveau sket en implemente-

ring af reformen. Spørgsmålet, som evalueringen skal besvare, er dog, hvilke æn-

dringer der reelt er sket i den konkrete sagsbehandling, og om disse ændringer

ifølge ansatte, børn og forældre har ført til de forbedringer, som politikerne håbede

på. Dette udforskes og vurderes i rapportens fem analysekapitler, kapitel 2-6, der til

sidst samles i en tværgående diskussion og konklusion i kapitel 7.

Analysen starter i

kapitel 2

med en beskrivelse og vurdering af implementeringen

af reformen. Denne analyse bygger på Familieretshusets og Statsforvaltningens

sagsregisterdata samt på kvalitative interviews med ansatte i det familieretlige sy-

stem og udvalgte kommuner. Kapitlet viser udviklingen i den konkrete sagsbehand-

ling, som den fremgår af de kvantitative data, og giver de ansattes vurdering af,

hvorfor/hvorfor ikke der er sket den ønskede implementering, samt hvorvidt de æn-

dringer, der er sket, har ført til de ønskede forbedringer i sagsbehandlingen. Stør-

stedelen af kapitlet bygger på data, der er indsamlet efter reformen, men der er

også enkelte analyser, der viser udviklingen i sagsbehandlingen fra 2017 (før refor-

men) til 2023 (efter reformen).

Herefter vender vi i

kapitel 3

blikket mod de familier, der møder det familieretlige

system. Dette kapitel beskriver ved hjælp af Danmarks Statistiks registerdata og

data, som Familieretshuset indsamler i forbindelse med screeningen af forældrene,

hvad der kendetegner familier, der screenes til Familieretshusets to sagsspor, § 6-

og § 7-sporet, og hvordan disse familier adskiller sig fra ikke-samboende familier,

der ikke møder det familieretlige system året før den aktuelle familieretlige sag.

Derudover beskriver dette kapitel, hvordan familier, hvis sag indbringes for retterne,

adskiller sig fra familier, hvis sag afsluttes i Familieretshuset.

Kapitel 4

handler om børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset. Dette

kapitel viser ved hjælp af spørgeskemadata indsamlet i 2022-2023 og kvalitative inter-

views med børn indsamlet i 2023-2024, hvordan børn forstår og involverer sig i den

familieretlige sag, hvordan de oplever at deltage i en børnesamtale i Familieretshuset,

og hvordan de derudover har gjort brug af Familieretshusets tilbud om støttende

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

kontaktpersonssamtaler. Derudover viser kapitlet, hvordan børnenes engagement og

oplevelse af børnesamtalen hænger sammen med forældrenes sandsynlighed for at

indgå aftaler samt børnenes bekymring for deres fremtidige familieliv.

Det efterfølgende

kapitel 5

viser, hvordan forældrene oplever det familieretlige sy-

stem. Dette kapitel bygger på spørgeskemadata indsamlet blandt forældre, der har

fået en sag behandlet i Statsforvaltningen/Familieretshuset i årene 2018-2023, samt

kvalitative interviews med forældre, der har fået en sag behandlet i Familieretshuset

i 2023. Kapitlet ser på hele sagsforløbet, fra sagen oprettes og screenes, til den af-

sluttes enten i Familieretshuset eller familieretterne. Undervejs beskriver vi, hvad der

kendetegner familier, der formår at indgå en aftale, i forhold til familier, der får en

juridisk afgørelse i Familieretshuset eller får deres sag indbragt for familieretten. Til

sidst viser kapitlet forældrenes samlede vurdering af sammenhængen i deres sags-

forløb, og hvorvidt sagsbehandlingen har ført til, at de har fået løst de problemer,

de har henvendt sig med.

Det sidste analysekapitel,

kapitel 6,

beskriver hverdagslivet efter det familieretlige

sagsforløb. Dette kapitel bygger ligesom kapitel 5 på spørgeskemadata indsamlet

blandt forældre samt kvalitative interviews med forældre og børn. Kapitlet fokuserer

på de ordninger, familierne praktiserer efter sagsforløbet omkring forældremyndig-

hed, bopæl og samvær, og på forældrenes oplevelse af deres indbyrdes samarbejde

og konfliktniveau og børnenes trivsel efter sagsforløbet. Derudover inddrager vi re-

gisterdata fra Danmarks Statistik, der viser omfanget af kommunale underretninger

på børnene efter sagsforløbet, samt hvorvidt familien efter det aktuelle familieret-

lige sagsforløb starter nye sager i Familieretshuset.

Alle analysekapitlerne indledes med en kortfattet beskrivelse af kapitlets datagrund-

lag og de analysemetoder, der er anvendt til at gennemføre analyserne. I del 2 sam-

les og udvides disse data- og metodebeskrivelser i et samlet

kapitel 7.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

2.1

Implementeringen af reformen

Indledning

Som beskrevet i Indledningen er der på strukturelt niveau sket en implementering af

reformen af det familieretlige system. Det giver sig fx udtryk i etableringen af Fami-

lieretshuset, hvor alle sager screenes og behandles i forskellige sagsbehandlings-

spor, samt i oprettelsen af familieretterne under byretterne, der har overtaget stør-

stedelen af kompetencen til at træffe afgørelser i samværssager.

Spørgsmålet, som behandles i dette kapitel, er derfor ikke den strukturelle imple-

mentering, men i stedet de konkrete implikationer af den strukturelle implemente-

ring og dermed den reelle implementering: Hvad har ændringerne betydet for sam-

mensætningen af medarbejdere og medarbejdernes faglige kompetencer? Hvordan

screenes og oplyses sagerne i Familieretshusets to behandlingsspor? Hvilke møder

og tilbud deltager forældre og børn i i Familieretshuset? Hvordan samarbejdes der

med kommunerne i § 7-sagerne? Hvordan afsluttes sagerne i Familieretshuset?

Hvad har reformen betydet for retternes organisering og behandling af de familie-

retlige sager? Hvordan fungerer samarbejdet mellem Familieretshuset og retterne?

Og hvordan er samarbejdet med kommunerne efter afslutningen af den familieret-

lige sag? Alle disse spørgsmål besvares i dette kapitel ved hjælp af sagsregisterdata,

der viser de gennemførte aktiviteter i årene 2019-2023, samt interviews med ansatte

i Familieretshuset og udvalgte familieretter og kommuner.

Formålet er at belyse, om reformen blev gennemført i overensstemmelse med hen-

sigten, og/eller om der har vist sig at være systemiske barrierer, som har gjort det

vanskeligt at indfri nogle af målene.

Resten af indledningen beskriver kapitlets datagrundlag. Derefter følger de egent-

lige analyser af implementeringen.

2.1.1

Data og metoder

2.1.1.1

Familieretshusets og Statsforvaltningens sagsregisterdata

Kapitlets kvantitative analyser bygger på data om sagsforløb for 42.434 unikke for-

ældrepar, hvis sag ifølge Familieretshusets sagsregisterdata screenes til et § 6- eller

et § 7-behandlingsforløb i Familieretshuset i årene 2019-2022. 31 % af de 42.434

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

forældrepar har fået en sag behandlet i flere af de inkluderede år og optræder der-

for flere gange i data. Datagrundlaget i de enkelte år varierer mellem 10.112 (2019)

og 13.007 (2020).

Forældreparrene, der screenes til Familieretshusets § 6- og § 7-forløb, identificeres

ved hjælp af spørgeskemadata, som Familieretshuset indsamler blandt de ansøgende

forældre i forbindelse med screeningen af forældrenes sag. Efterfølgende kobles disse

data med Familieretshusets øvrige sagsregisterdata om de møder, forældre og børn

har deltaget i, de aftaler, afgørelser eller andre afslutninger, sagen er endt med, samt

øvrige oplysninger om sagsbehandlingen (fx omvisitering og oplysning af sagen). Se

afsnit 7.2.2 for mere information om de enkelte sagsregisterdatasæt.

Kapitlet tager udgangspunkt i forældrepar frem for sagsakter eller sagsforløb og

definerer sagens start som den første screening, forældrene har udfyldt i et givet

kalenderår. Da det enkelte forældrepar kan have flere sager under behandling sam-

tidig, kan denne afgrænsning medføre, at nogle af rapportens resultater afviger fra

andre analyser af de familieretlige sagsforløb.

Når vi ser på de tilbud, forældre og børn har deltaget i efter screeningen, og de af-

taler, afgørelser og andre afslutninger, der er sket i sagerne, følger vi familierne hen

over 2 år: det år, hvor de er screenet, og året efter. Det betyder, at størstedelen af

analyserne ser på sager, der er oprettet frem til 2022.

I udvalgte analyser inddrages også data om forældrepar, hvis sag er behandlet før

reformen. Her anvendes Statsforvaltningens og Familieretshusets afgørelsesdata,

der viser, om forældreparret har fået behandlet en sag om samvær, bopæl eller for-

ældremyndighed. Statsforvaltningens data indeholder ikke oplysninger om møder

og heller ikke om den screeningskategori, forældreparret kunne have tilhørt. Tids-

mæssigt anvendes dog stadig et 2-årigt perspektiv, når vi ser på sagens aftaler, af-

gørelser og andre afslutninger. I alt optræder 48.001 forældrepar, hvis sag er be-

handlet før og efter reformen, i disse data.

2.1.1.2

Kvalitative interviews med ansatte

De kvalitative analyser bygger på gruppeinterviews med ansatte i Familieretshuset

og udvalgte familieretter og kommuner, der er gennemført medio 2023.

I Familieretshuset er der gennemført syv gruppeinterviews med i alt 23 ansatte. Tre

af disse ansatte repræsenterer den øverste ledelse, seks er ansat i tværgående funk-

tioner, fx Familieretshusets børneenhed eller visitationsafdelingen, mens de øvrige

14 interviewede er medarbejdere og funktionsledere i tre af Familieretshusets mø-

dekontorer. Der er interviewet medarbejdere med juridisk uddannelsesbaggrund

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

såvel som medarbejdere med en børnesagkyndig uddannelse (fx socialrådgivere og

familievejledere) samt ansatte med både kortere og længere ansættelsesforhold i

Familieretshuset. Derudover har vi i hvert af Familieretshusets mødekontorer både

talt med medarbejdere, der gennemfører møder med forældre (forældrerådgivere),

og medarbejdere, der står for den direkte børneinddragelse i Familieretshusets bør-

neenhed (børnerådgivere). De interviewede personer i Familieretshuset er sammen-

sat, så de repræsenterer de væsentligste fagligheder (jurister og børnesagkyndige)

og funktioner (juridiske medarbejdere, børnerådgivere og forældrerådgivere). Fem

af interviewene er gennemført fysisk, mens to er gennemført som videointerview.

I familieretterne er der gennemført tre gruppeinterviews med fem dommere og to

funktionschefer fra tre byretter, der samarbejder med de mødekontorer, der er in-

terviewet i Familieretshuset. To af disse interviews er gennemført fysisk, mens et er

gennemført som videointerview.

I kommunerne er der gennemført fem interviews med 11 medarbejdere og ledere

fra fem forskellige kommuner, der ligeledes samarbejder med de mødekontorer, der

er interviewet i Familieretshuset. De interviewede er alle ansat i børne- og familie-

afdelinger enten som sagsbehandlere med direkte kontakt til børn og familier eller

som ledere.

Interviewene er gennemført efter strukturerede interviewguides, der blev tilpasset

de enkelte medarbejderes arbejdsområder, men også tilgodeså, at alle interviewede,

uanset organisatorisk tilhørsforhold, fik mulighed for at forholde sig til emner, som

omhandlede reformens centrale nydannelser og kerneelementer, fx oplysningen af

sagerne i Familieretshuset, oplevelsen af Familieretshusets sagsbehandlingsspor og

oplevelsen af samarbejdet mellem aktørerne i det familieretlige system og på tværs

af det kommunale og familieretlige område. Se afsnit 7.7.1 for yderligere informa-

tion om interviewtemaer, og hvordan interviewene er behandlet analytisk.

2.2

Ændringer i medarbejderstaben i

Familieretshuset

Som nævnt i Indledningskapitlet lægger reformen op til at styrke de børne- og fa-

miliefaglige kompetencer i Familieretshuset. Dette krav har resulteret i markante

ændringer i sammensætningen af medarbejderkompetencer i Familieretshuset, der

sammenlignet med Statsforvaltningen er mere mæglings- og rådgivningsorienteret

og mindre juridisk.

Statsforvaltningen – og forløberne for den – har historisk set været en juridisk myn-

dighed, der rådgav og traf afgørelser i de forældreansvarstvister, som uenige

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

forældre henvendte sig med. Hen over årene har der i stigende grad været lagt

vægt på at anvende børnesagkyndig rådgivning og andre mere mæglingsoriente-

rede tilgange i arbejdet med de brudte familier, og myndigheden har derfor ansat

medarbejdere, der kan honorere disse kompetencekrav. Denne proces startede al-

lerede før den familieretlige reform

, men den store opnormering af børnesagkyn-

dige er sket, efter at reformen blev iværksat. Erfarne medarbejdere vurderer såle-

des, at andelen af jurister og børnesagkyndige stod i forholdet 70:30 umiddelbart

før reformen, mens det på dataindsamlingstidspunktet (2023) er næsten omvendt:

Omkring en tredjedel af sagsbehandlerne er jurister, mens to tredjedele arbejder

ud fra en børne- eller familiesagkyndig tilgang. Disse medarbejdere har typisk en

baggrund som socialrådgiver, familiebehandler, psykolog eller en anden specialise-

ring inden for området børn og familier.

Familieretshusets ledelse har oplyst, at myndighedens nye arbejdsområder (fx bør-

neenheden) og det betydelige indtag af nye medarbejdere med delvist andre kom-

petenceprofiler afstedkom, at man løbet af reformens første år satte ind på at ud-

vikle organisationens kompetenceniveau, så den stod på et mere samlet og fagligt

vidensgrundlag. Det har materialiseret sig i onboardingforløb for nye medarbejdere,

i samarbejder med vidensinstitutioner og i udvikling af et omfattende internt mate-

riale af faglige guidelines, metode- og arbejdsgangsbeskrivelser, som klæder såvel

de børnesagkyndige som de juridiske medarbejdere på i det borgerrettede arbejde

med børnene og deres familier. Det faglige miljø, der nu er opbygget og fortsat er

under udvikling, bidrager til et stærkere fundament af myndighedsviden og sikrer,

at borgerne i højere grad modtager en ensartet behandling på tværs af Familierets-

husets forskellige afdelinger i landet.

2.3

Sagerne screenes og visiteres til forskellige spor

Reformen lagde som beskrevet op til en mere differentieret sagsbehandling, der

skulle gennemføres ved hjælp af systematisk screening af sagerne og efterfølgende

behandling i forskellige sagsspor, der var tilpasset forskellige typer af familier. Dette

er som beskrevet i kapitel 1 implementeret på et strukturelt niveau.

Sammenlignet med Statsforvaltningens ansøgningsskemaer er Familieretshusets an-

søgningsskemaer mere udførlige. Før reformen kunne en ansøger i en kontaktfor-

mular frit formulere, hvad han/hun ønskede Statsforvaltningens hjælp til. Den nye

procedure indebærer, at Familieretshuset har fået tilvejebragt et mere systematisk

oplysningsgrundlag, som ikke kun forbedrer muligheden for at visitere sagen

Med strukturreformen (2007) blev der indført obligatoriske vejledningsmøder i Statsforvaltningen i sager om

forældremyndighed og samvær, og reformens fokus på forligsmæssige løsninger medførte også, at der

blev indført mulighed for at afholde tværfaglige vejledningsmøder, hvor både en juridisk sagsbehandler og

en børnesagkyndig deltog (Familiestyrelsen, 2011).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

korrekt fra starten, men også medfører, at nogle af de nødvendige oplysninger kan

indhentes allerede i den indledende del af sagsbehandlingsprocessen.

Den konkrete screening og sortering af sagerne i uenighedssagerne i § 6- og § 7-spo-

ret starter med, at den ansøgende forælder udfylder et digitalt ansøgningsskema. Her

oplyser forælderen, hvad den konkrete konflikt drejer sig om, og han/hun skal derud-

over besvare en række spørgsmål, som afdækker forældrenes aktuelle samarbejdsre-

lation og konfliktniveau, og om der er risikofaktorer til stede i sagen.

Hvis ansøgeren oplyser, at et barn har været udsat for fysiske, psykiske eller seksu-

elle overgreb, hvis der er en aktuel sag på barnet i kommunen, hvis der er fysisk el-

ler psykisk vold mellem forældrene, hvis en af forældrene har svær psykisk sygdom

eller misbrugsproblemer, eller hvis forældrene har været i kontakt med politiet på

grund af vold eller seksuelle overgreb, screenes sagen indledningsvis til § 7-sporet.

Hvis ingen af disse risikofaktorer anføres, screenes sagen indledningsvis til § 6-spo-

ret. Hvis en forælder har angivet, at børn eller forældre har været udsat for fysisk el-

ler psykisk vold, kan forælderen vælge, om forældrene skal indkaldes til et fælles

møde eller separate møder i § 7-sporet.

Figur 2.1

Udvikling i familier, der screenes til § 6- hhv. § 7-sporet i

Familieretshuset. 2019-2023. Procent.

100

2019

2020

Screenet til § 6

2021

Screenet til § 7

2022

2023

Anm.:

Antal: 61.235 – årligt 10.112 (2019) -13.007 (2020).

Figuren er baseret på oplysninger om den første ansøgning, der er blevet udfyldt i det pågældende år af en af forældrene i

sagen. Nogle familier har flere forskellige sager i løbet af et år, og der kan således være afgivelser i forhold til det samlede

antal ansøgninger.

Kilde:

Familieretshusets sagsregisterdata.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Figur 2.1 viser udviklingen i fordelingen af sager mellem § 6- og § 7-sporet i den

indledende screening, fra reformen blev indført i 2019 til 2023. Figuren viser, at § 7-

sagerne udgjorde en lidt mindre andel af de screenede sager i reformens første år

(54 %) end de efterfølgende år, hvor omkring to tredjedele af sagerne i første om-

gang screenes som § 7-sager.

Efter den digitale screening gennemlæses ansøgningerne af medarbejdere i Familie-

retshuset visitationsafdeling, der fortrinsvis består af jurister. Disse medarbejdere

indhenter supplerende oplysninger om sagen og forelægger ansøgningen for den

anden forælder, der har mulighed for at supplere med nye oplysninger, der kan

indgå i den endelige visitering af sagen. Medarbejderne i Familieretshusets visitati-

onsafdeling vurderer også, hvordan sagerne videre skal håndteres, herunder om der

er behov for akut handling i sagen. I de sager, som skal realitetsbehandles

booker

visitationsafdelingens medarbejdere sagen til behandling i et af de to mødespor: §

6-familiemæglingssporet eller § 7-familieudredningssporet.

Sagerne har mulighed for at blive omvisiteret flere gange i forløbet. Omvisiteringer

kan fx ske på baggrund af de oplysninger, der fremkommer i den skriftlige oplys-

ning eller på baggrund af oplysninger, der kommer frem på møder med forældrene.

Familieretshusets sagsregisterdata viser (jf. Figur 2.2), at 18-20 % af sagerne omvisi-

teres i løbet af det år, de er screenet, eller året efter. Sager, der screenes som § 6-

sager, omvisiteres hyppigere end sager, der screenes til § 7-sager. I årene efter re-

formen er andelen af § 6-sager, der omvisiteres, steget fra 19 til 26 %, mens der ikke

tilsvarende er sket en stigning i familier med omvisiterede § 7-sager.

En del af ansøgningerne realitetsbehandles ikke. En sag kan fx afvises, hvis den for nylig har været behandlet i

det familieretlige system, og der ikke foreligger væsentlige forandrede forhold, og ansøgeren samtidig ikke

kan godtgøre, at en ændring vil være bedst for barnet (§ 39).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Figur 2.2

Udvikling i sager, der omvisiteres blandt familier, der screenes til

§ 6- eller § 7-forløb i 2019-2022. Procent.

2019

2020

§ 6-mægling

2021

§ 7-udredning

Alle

2022

Anm.:

Kilde:

Antal: 43.930 – årligt 9.172 (2019) - 11.764 (2020).

Familieretshusets sagsregisterdata.

2.4

Skriftlig oplysning af sagerne

Reformen lagde op til en grundig oplysning af de familieretlige sager på et tidligt

tidspunkt i sagsforløbet. Dette skulle sikre, at de enkelte sagsbehandlingsforløb ta-

ger udgangspunkt i den enkelte families behov, og at aftaler og afgørelser i højere

grad inddrager forhold af væsentlig betydning for børns trivsel. Oplysningen af sa-

gerne sker som før reformen gennem møder med forældre og børn. Derudover

lagde reformen op til mere omfattende skriftlig oplysning i sagerne, hvilket både

skulle ske gennem screeningen af sagerne, gennem indhentning af information om

børnenes trivsel hos skole, daginstitutioner, sundhedssystemet eller barnets kom-

mune og ved at gennemføre egentlige undersøgelser af børnenes trivsel og/eller

forældrenes forældrekompetencer (Aftaletekst, 2018; Social- og Boligministeriet,

2019).

Familieretshusets sagsregisterdata viser, jf. Tabel 2.1, som ventet en stor forskel på

andelen af sager, der oplyses skriftligt i de to spor, og samtidig en relativt stor stig-

ning i andelen af sager, hvor der er indhentet oplysninger fra kommune, skole eller

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

sundhedssystemet. I mødesager, der er screenet til et § 6-forløb i 2019, blev der fx

indhentet udtalelser fra skole eller daginstitution i 25 % af sagerne mod 40 % i de

sager, der blev screenet i 2022. I mødesager, der er screenet til § 7-forløb, er ande-

len af sager, hvor der indhentes oplysninger fra kommunen, steget fra 50 til 68 %,

mens andelen af sager, hvor der er indhentet oplysninger fra skole eller daginstitu-

tion, er steget fra 39 til 60 %.

Til gengæld sker det relativt sjældent, at der gennemføres egentlige børnesagkyn-

dige undersøgelser. Det gælder både lige efter reformen og i de mødesager, der

blev screenet i 2022. Det skyldes efter alt at dømme forhold, som ligger uden for Fa-

milieretshuset, idet det har været svært at rekruttere psykologer, som kunne gennem-

føre de børnesagkyndige undersøgelser (Ottosen & Dahl, 2024).

Tabel 2.1

Udvikling i indhentning af oplysninger fra tredjeparter i Familieretshuset.

Forældrepar, der har været til møde i § 6- eller 7 og som er screenet i 2019-

2022. Procent.

2019

Kommune

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

Skole eller daginstitution

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

Sundhedssystemet

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

Børnesagkyndig undersøgelse/erklæring

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

Antal

Anm.:

2020

2021

2022

1.974

3.353

4.477

4.480

Information om oplysning af sagerne stammer fra særskilt datasæt, som medarbejderne i Familieretshuset registrerer i efter sa-

gens afslutning. Dette sker kun i et udsnit af Familieretshusets sager.

Familieretshusets sagsregisterdata.

Kilde:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

I evalueringen har vi spurgt både ansatte i Familieretshuset og kommunerne om deres

oplevelse af samarbejdet om oplysningen af de familieretlige sager. Overordnet vur-

derer de ansatte begge steder, at udvekslingen af oplysninger er meningsfuld, fordi

de indhentede oplysninger bidrager til at kvalificere samtalerne med forældrene. De

interviewede medarbejdere i Familieretshuset mener således, at de kommunale oplys-

ninger bidrager til at effektivisere udredningsforløbet og mindsker risikoen for dob-

beltbelysning. En medarbejder i Familieretshusets visitationsafdeling forklarer:

Vi hjælper hinanden undervejs. Jeg kan få oplysninger med i deres børne-

samtaler. Der er en klar dialog og et klart samarbejde. Vi gør kommu-

nerne opmærksomme på, at vi sender ting ud til borgere i de problemati-

ske sager. Vi drøfter vores afgørelser med dem.

(Medarbejder, Familierets-

huset)

Og tilsvarende udtaler en leder i en kommunal børne- og familieafdeling sig her po-

sitivt om samarbejdet om udveksling af oplysninger:

Det er vigtigt for børnene, at de rigtige myndigheder har de rigtige oplys-

ninger. Vi er optagede af som kommune, at Familieretshuset træffer afgø-

relse om det, de har kompetence til, og her er det en kæmpe fordel, at lov-

givningen nu giver mulighed for at udlevere oplysninger uden samtykke

fra familien (…). Det må alt andet lige være en fordel for kvaliteten af de

afgørelser, der skal træffes.

(Leder, Familieretshuset)

Samtidig beretter begge grupper dog, at det har været vanskeligt at finde en form,

der ikke kræver for mange ressourcer i hverken det kommunale eller det familieret-

lige system.

De ansatte, der gennemfører møder med forældrene i Familieretshuset, har typisk

en halv times forberedelsestid forud for mødet, hvor de forventes at sætte sig ind i

væsentlige aspekter af sagen. Det kræver, at de oplysninger, der ligger på sagen, er

relevante og overskuelige. Familieretshusets medarbejdere oplever dog, at der er

stor variation i, hvad de modtager fra kommunerne. Nogle kommuner sender fx en

kort opsummering eller et notat om familiens forløb (fx underretninger), mens an-

dre kommuner fremsender mange sagsakter, også akter, der ikke altid er lige rele-

vante for Familieretshusets behandling af sagen.

De interviewede ansatte fra kommunerne vurderer omvendt, at den rolle, de har fået

efter reformen som leverandør af oplysninger til Familieretshuset, har tilført dem mere

arbejde. Det gjaldt især i de første år efter reformen, hvor de interviewede kommunalt

ansatte fandt, at opfordringerne fra Familieretshuset om at indsende relevante oplys-

ninger ofte var diffuse. Det resulterede i, at der ofte blev sendt for meget materiale,

som Familieretshuset selv skulle sortere i. De fleste af de interviewede kommunale ak-

tører vurderer dog på interviewtidspunktet (2023), at Familieretshuset har styrket sin

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

kommunikation omkring oplysningsbehov, form og omfang i løbet af implemente-

ringsperioden. Derved er det blevet tydeligere, hvad der forventes af kommunerne i

det skriftlige materiale, og der er i højere grad blevet opbygget en fælles opmærk-

somhed på nødvendigt indhold versus indhold, der kan udelades.

Ud over selve arbejdsmængden, der i langvarige sager fortsat kan være betragtelig

for de kommunale medarbejdere, oplever nogle af de interviewede fra kommunerne

dilemmaer omkring egen rolle, og hvordan de skal formidle sagen uden at blive

partiske i relationen til forældrene. Flere har erfaret, at forældre forsøger at påvirke

udtalelser til Familieretshuset. En leder beskriver, hvordan det afføder ”skjult” tids-

og ressourceforbrug i opgaveløsningen med at oplyse sagerne:

Den skjulte arbejdsopgave for kommunerne er, at kommunen bliver fod-

ringskanal for forældrene. Forældrene prøver at få os på hver deres side,

og her skal rådgiverne træde et skridt tilbage for at sikre, at de er på bør-

nenes side. (…) Forældrene ved jo godt, at vi kan lave udtalelser, så det bli-

ver meget sådan: ’Du er på min side, ikke?’ Det kræver rigtig meget af os.

(Leder, kommune)

2.5

Familieretshusets mødeforløb

Som beskrevet vurderer Familieretshusets medarbejdere de indkomne sager med

henblik på at vurdere, om forældrene skal indkaldes til et møde, eller om sagen skal

behandles skriftligt. Derudover vil nogle forældre trække deres sag tilbage eller

undlade at møde op til de indkaldte møder. Det er derfor, som Figur 2.3 viser, kun

en del af de screenede sager, der efterfølgende behandles på møder. Figuren viser,

at andelen af screenede sager, der efterfølgende behandles i § 6-sporet, har varieret

lidt mellem 19 og 22 %, mens andelen, der behandles på et § 7-udredningsmøde, er

steget fra 35 % blandt de sager, der blev screenet i 2019, til 44 % blandt de sager,

der blev screenet i 2022. Andelen af sager, der behandles i et andet spor end det, de

er screenet til, er større blandt sager, der screenes til § 6-sporet, end blandt sager,

der screenes til § 7-sporet. Det hænger naturligt sammen med, at § 6-sagerne oftere

end § 7-sagerne omvisiteres.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Figur 2.3

Udvikling i deltagelse i mødeforløb i § 6- og § 7-sporet blandt

forældrepar, der screenes til § 6- eller § 7-forløb i 2019-2022.

Procent.

2019

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

2020

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

2021

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

2022

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

Møder i § 6-sporet

Møder i § 7-sporet

Møder i begge spor

Anm.:

Kilde:

Antal: 48.524 – årligt (10.112 (2019) - 13.007 (2020).

Familieretshusets sagsregisterdata.

Før reformen blev alle forældre i førstegangssager typisk indkaldt til et samarbejds-

møde med en børnesagkyndig medarbejder, hvor man forsøgte at hjælpe foræl-

drene frem til en løsning på deres uenighed. Hvis dette ikke lykkedes, kunne der

derefter blive tale om et længere forløb med børneinddragelse og eventuelt tvær-

faglige møder med deltagelse af både en jurist og en børnesagkyndig medarbejder.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Efter reformen er sagsbehandlingen som udgangspunkt tænkt som forløb med ind-

lagt børneinddragelse, og der er fra starten tænkt tværfaglighed ind i § 7-forløbene.

En anden væsentlig ændring i begge spor er, at Familieretshusets praksis i langt hø-

jere grad er baseret på nedskrevne metode- og arbejdsgangsbeskrivelser, der un-

derstøtter den enkelte forældrerådgivers rolle og arbejdsproces og dermed sikrer

en mere ensartet praksis på tværs af Familieretshusets lokationer.

De følgende afsnit beskriver indholdet i Familieretshusets mødeforløb ud fra Fami-

lieretshusets metodebeskrivelser og viser udviklingen i mødedeltagelse blandt for-

ældre, der

kommer

til et møde i § 6- eller §-7-sporet i Familieretshuset på baggrund

af Familieretshusets sagsregisterdata. Derudover diskuterer afsnittene, hvorvidt for-

løbene fungerer efter hensigten set ud fra medarbejdernes synspunkt.

2.5.1

Møder i § 6-mæglingssporet

Et familiemæglingsforløb i § 6-sporet varetages af en børnesagkyndig forældreråd-

giver og strækker sig typisk over 1-3 møder af ca. 2 timers varighed. Udgangspunk-

tet er, at begge forældre deltager i møderne. Familiemæglingen er inddelt i tre fa-

ser: en indledende del, der rammesætter mødet; en undersøgende, rådgivende og

forhandlende del og en afsluttende del, som opsummerer og drager konklusioner.

Målet er at styrke forældrenes mentaliseringskapacitet i forhold til at forstå deres

barns perspektiv og åbne for, at forældrene kan arbejde med deres konkrete uenig-

heder og/eller underliggende konflikter – også fremadrettet.

Figur 2.4 viser udviklingen i antallet af møder i § 6-sporet, som forældrene har del-

taget i, blandt forældrepar, der har deltaget i møder i § 6- eller § 7-sporet. Som ven-

tet er det mest forældre, der er screenet til § 6, som efterfølgende ender med at del-

tage i møder i dette spor, men på grund af omvisiteringer er der dog også foræl-

drepar, der er screenet til § 7, der kommer til møde i § 6-sporet, og omvendt foræl-

dre, der er screenet til § 6, som udelukkende deltager i møder i § 7-sporet. Hen over

årene er der sket en forøgelse af antallet af møder i de enkelte § 6-forløb, idet an-

delen af forældrepar, som deltager i mere end et møde i § 6-sporet, er steget fra

22 % af dem, der blev screenet i 2019, til 35 % blandt dem, der blev screenet i 2022.

Det højere antal møder i § 6-sporet hænger formodentlig sammen med en øget

brug af prøveperioder i § 6-sporet, hvor forældrene fx får mulighed for at afprøve

en ny samværsordning i en periode, inden de vender tilbage for at få fastsat sam-

været endeligt. Derudover hænger det øgede antal møder formodentlig sammen

med øget brug af direkte børneinddragelse i § 6-sagerne, herunder også at der hol-

des opfølgende møde med forældrene efter en børnesamtale (jf. Tabel 2.2).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Figur 2.4

Udvikling i antallet af møder i § 6-sporet. Forældrepar, der har

været til mindst et møde i § 6- eller § 7-sporet. Procent.

2019

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

2020

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

2021

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

2022

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

Et møde

To møder

Tre eller flere møder

Anm.:

Kilde:

Antal: 31.112 – årligt 5.695 (2019) - 8.582 (2021).

Familieretshusets sagsregisterdata.

Ud over den konflikthåndteringsindsats, der finder sted på sagsmøderne, kan foræl-

drene deltage i Familieretshusets åbne tilbud, fx konfliktmægling, samarbejdskurser

eller børnesagkyndig rådgivning. Disse tilbud er tilgængelige for både forældre, der

er screenet til § 6 og § 7-sporet, men bruges kun i begrænset omfang af begge

grupper. Siden reformens indførelse er der sket en mindre stigning i andelen af for-

ældre, der kommer til møde i et af de to sagsbehandlingsspor og samtidig benytter

de åbne tilbud. Blandt forældrepar, der blev screenet i 2019, og som efterfølgende

deltog i sagsmøder, modtog hhv. 4 % i § 6-sporet og 2 % i § 7-sporet børnesag-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

kyndig rådgivning og konfliktmægling som åbent tilbud, mens det samme gjaldt for

hhv. 10 % i § 6-sporet og 5 % i § 7-sporet blandt forældrepar, der blev screenet i

2022 og efterfølgende deltog i møder.

2.5.2

Møder i § 7-udredningssporet

Det familieretlige udredningsforløb bliver varetaget af et tværfagligt team, som består

af en børnesagkyndig forældrerådgiver og en jurist. Forløbet strækker sig typisk over

1-3 møder med forældrene. Mødet kan afvikles som et fællesmøde med begge foræl-

dre (2 timers varighed) eller som separate møder med hver af forældrene (af 1 times

varighed til hver forælder), hvis de har oplyst, at der er voldsproblematikker til stede

Som i § 6-sagerne skal forældrene også i § 7-forløbene opleve at blive mødt med en

konflikthåndterende og mentaliserende tilgang af Familieretshusets medarbejdere,

men disse mødesager stiler ikke først og fremmest mod at gøre forældre selv-

hjulpne til et fremtidigt konstruktivt samarbejde om barnet. Formålet er i stedet at

udrede sagen, så de aftaler og afgørelser, der indgås/træffes i sagerne, hviler på et

oplyst grundlag. Desuden er beskyttelsen af barnet under sagsbehandlingen i fami-

lieretshuset og familieretten fremhævet som et selvstændigt formål i § 7-sagerne.

Den konflikthåndterende og -nedtrappende tilgang til forældrene kan således bi-

drage til at dæmpe forældrenes konfliktniveau og derved sikre, at konflikten ikke

eskalerer yderligere under sagens behandling til skade for barnet.

Møderne i § 7-forløbet indledes ligeledes med en rammesætning, hvorefter parret

præsenteres for de risikofaktorer, der er fremkommet i forbindelse med screening

og visitering af sagen. Mødet afdækker endvidere de konkrete anmodninger, som er

fremsat i ansøgningen til Familieretshuset (fx ændring af samvær), ligesom foræl-

drenes aktuelle funktionsniveau, nuværende situation og samarbejdsrelation om

barnet bliver belyst. Undervejs i processen kan forældrerådgiveren give børnesag-

kyndig rådgivning og vejledning, ligesom juristen kan vejlede ud fra sin faglige vin-

kel, fx om, hvad der er muligt – eller ikke muligt – inden for forældreansvarslovens

rammer, eller om hvordan et videre forløb i familieretten vil udforme sig.

Som Figur 2.5 viser, er antallet af møder i de enkelte forløb også i § 7-sporet forøget

i årene 2019 til 2022. Blandt forældre, der blev screenet til et § 7-forløb i 2019 og

som efterfølgende deltog i mindst et sagsmøde, var 51 % således højst til et møde

mod 30 % i 2022. Omvendt er andelen af forældrepar, der deltager i mindst tre mø-

der i § 7-sporet, øget fra 5 % blandt dem, der blev screenet til § 7 i 2019, til 28 %

blandt samme gruppe i 2022.

Muligheden for at afvikle separate møder er lovfæstet som opfølgning på Istanbulkonventionen (Europarådet,

2011).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Figur 2.5

Udvikling i antallet af møder i § 7-sporet. Forældrepar, der har

været til mindst et møde i § 6- eller § 7-sporet, og som er

screenet i 2019-2022. Procent.

2019

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

100

2020

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

2021

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

2022

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

Et møde

To møder

Tre eller flere møder

Anm.:

Kilde:

Antal: 31.112 – årligt 5.695 (2019) - 8.582 (2021).

Familieretshusets sagsregisterdata.

Det øgede antal møder i § 7-sporet hænger, som Figur 2.6 viser, sammen med en

fordobling i andelen, der kommer til separate møder i § 7-sporet på grund af på-

stande om vold eller overgreb rettet mod forældre eller børn. Andelen, der deltager

i denne mødetype, er steget fra 18 % af de forældrepar, der blev screenet til § 7 i

2019, til 33 % af de familier, der blev screenet til § 7 i 2022. Her er det mest almin-

delige, at forældrene deltager i to møder – dvs. et hver, hvorefter sagen afsluttes.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Figur 2.6

Udvikling i antallet af separate møder i § 7-sporet. Forældrepar,

der har været til mindst et møde i § 6- eller § 7-sporet, og som er

screenet i 2019-2022. Procent.

2019

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

2020

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

2021

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

2022

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

Et møde

To møder

Tre eller flere møder

Anm.:

Kilde:

Antal: 31.112 – årligt 5.695 (2019) - 8.582 (2021).

Familieretshusets sagsregisterdata.

De separate møder rummer ifølge medarbejderne både fordele og ulemper. Blandt

fordele nævnes, at det separate møde i højere grad lægger op til, at den enkelte

forælder kun forholder sig til sin egen oplevelse af situationen uden samtidig at for-

holde sig til den anden forældres indstillinger. Det kan give forælderen ro til at

holde fokus på barnet og barnets perspektiv og sikre, at den enkelte forælder føler

sig tryg til møderne.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Blandt ulemperne nævnes blandt andet, at forælderens udsagn ikke bliver nuanceret

af den anden forælders perspektiv, at forældrerådgiveren ikke kan observere foræl-

drenes indbyrdes samspil, og at de separate møder hindrer muligheden for, at foræl-

drene kan nå frem til fælles løsninger om barnet i Familieretshuset. Disse sager lukkes

derfor ofte, uden at forældrene når frem til en aftale i Familieretshuset, og indbringes

for familieretterne, hvor retsmøderne foregår efter andre kriterier, jf. afsnit 2.8.

Efter loven har en part ikke pligt til at deltage i mødet sammen med den anden part,

hvis den anden part har udsat parten eller partens barn for voldelig adfærd, eller

der er mistanke herom. De separate møder kan dermed være med til at skabe tryg-

hed for en voldsramt forælder. Flere af de interviewede aktører nævner dog, at især

psykisk vold kan være svært at vurdere omfanget og dybden af, og udtrykker be-

kymring for, at for mange tilbydes separate møder og dermed går glip af en hurti-

gere afklaring af sagen.

Spørgsmålet om, hvordan risikofaktorer og særligt påstande om vold håndteres i

Familieretshuset og familieretterne, tages op igen i kapitel 5, der blandt andet foku-

serer på forældrenes oplevelse af matchet mellem de risikofaktorer, de oplever, og

den sagsbehandling, de oplever i det familieretlige system.

2.5.3

Samarbejde med kommunen om løsninger i § 7-sagerne

Med reformen af det familieretlige system blev der lagt op til at styrke samarbejdet

mellem det kommunale system og det familieretlige system i § 7-sager, hvor familien

var i kontakt med kommunen angående deres børn ved opstarten af den familieret-

lige sag. Tanken var, at aktører fra det familieretlige og det kommunale system skulle

opnå en:

fælles forståelse af, hvilke afgørelser og tiltag der kunne iværksættes i både

det kommunale og familieretlige system for at forbedre indsatsen i forhold til familien

og sikre barnets trivsel

(Aftaletekst, 2018).

Dette skulle både ske gennem skriftlig udveksling af informationer, hvilket beskrives

i det følgende afsnit, og ved at kommunen kunne deltage i møder i Familieretshu-

set, hvor familiens samlede forhold kunne drøftes. Derudover muliggjorde reformen,

at kommuner kunne initiere en sag i Familieretshuset, hvis man derved kunne for-

hindre en tvangsanbringelsessag (Social- og Boligministeriet, 2019; Social- og Bolig-

ministeriet, 2020b).

Analyser af Familieretshusets sagsregisterdata og VIVEs interviews med ansatte i Fa-

milieretshuset og kommuner vidner om, at der er sket en tilnærmelse mellem det

kommunale og familieretlige system efter reformen, og flere af de interviewede

medarbejdere i både Familieretshuset og kommunerne oplever, at de to systemer

har nærmet sig hinanden, når det gælder forståelsen af familiernes problemer og

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

tilgangen til at løse dem. Interviewene med Familieretshusets medarbejdere viser

desuden, at der foregår en skriftlig eller telefonisk dialog mellem Familieretshuset

og kommunerne i form af udveksling af oplysninger (fra kommunerne) eller under-

retninger (til kommunerne).

Det omfattende samarbejde mellem det kommunale og det familieretlige system

omkring fælles løsninger i de komplekse § 7-sager, som reformen lagde op til, har

dog været vanskeligt at implementere i praksis. Familieretshusets registreringer i af-

sluttede sager viser således, at kommunerne har benyttet sig af deres initiativret i

133 sager hen over alle år – dvs. 0,28 % af sagerne. Samme data vidner om, at det

relativt sjældent sker, at der deltager kommunale sagsbehandlere på møder i Fami-

lieretshuset (5 % i afsluttede sager, der er screenet til § 7-forløb i 2022).

I forhold til den manglende anvendelse af den kommunale initiativret i forhold til at

starte sager op i det familieretlige system skal man først og fremmest have in

mente, at det alt andet lige er få børn, der anbringes uden forældrenes samtykke.

Dernæst handler det formodentlig om, at en familieretlig sag om fx overførsel af

bopæl mellem forældrene eller begrænsning af samvær kræver, at den ene forælder

ønsker

eller er i stand til at modtage bopælen eller opnå mere samvær med barnet.

Er dette ikke tilfældet, kan hverken kommunen eller det familieretlige system reelt

opnå noget ved at påbegynde en familieretlig sag (se forældreansvarsloven om be-

stemmelser for samvær (Social- og Boligministeriet, 2020c)).

I forhold til kommunal deltagelse i § 7-møderne fortæller kommunale medarbejdere,

at deltagelse på disse møder principielt ville kunne bidrage til at hjælpe familien med

dens problemer. Medarbejderne i både Familieretshuset og kommunerne fremhæver

kalenderlogistiske udfordringer og knaphed på kommunale ressourcer som væsent-

lige barrierer. En leder i en kommunal børne- og familieforvaltning udtaler:

Vi ville nok prioritere det ret hårdt, hvorvidt vi skulle bruge vores tid på at

møde op hos Familieretshuset. Der er meget komplekse snitflader, og jeg

kan tænke, at vi har rigeligt andet at lave i forhold til at sidde i Familie-

retshuset til møder, for at de kan løse deres kompetence.

Nogle medarbejdere i Familieretshuset har desuden erfaret, at den kommunale

sagsbehandler kan finde det udfordrende at blive inddraget i den familieretlige kon-

flikt, hvor vedkommende kan blive beskyldt for at være partisk, fordi det er denne

sagsbehandler, der efterfølgende skal arbejde med forældrene i fx et familiebe-

handlingsforløb. Men når de tværsektorielle møder afholdes, har Familieretshusets

ansatte erfaret, at den kommunale sagsbehandler kan have vigtige oplysninger eller

forslag med, som kan bidrage til fremme af løsninger. Det kan fx dreje sig om, at de

to myndigheder aftaler, at kommunen tilbyder en social indsats, der understøtter

barnets samvær og forældrenes indbyrdes samarbejde.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Interviewene med de ansatte i både Familieretshuset og fra kommunerne vidner

dog om, at begge parter oplever, at det kan være vanskeligt at komme i kontakt

med relevante medarbejdere hos den anden myndighed, og at det kan være van-

skeligt at opnå tilstrækkelig indsigt i hinandens tilbud til ikke-samboende forældre

med samarbejdsvanskeligheder, hvilket reducerer mulighederne for et tæt samar-

bejde. Både de kommunalt ansatte og Familieretshusets ansatte oplever, at det der-

for også er svært at give forældre præcise råd om, hvilke kommunale tilbud der kan

være egnede til den konkrete familie.

2.6

Børneinddragelse i Familieretshusets

børneenhed

Oprettelsen af Familieretshusets børneenhed var en central nydannelse ved den fa-

milieretlige reform. Børneenheden er tænkt som barnets egen indgang til og ”helle”

i det familieretlige system, og den varetager opgaven med at understøtte det

grundlæggende princip om, at barnets perspektiv og stemme altid bør være inddra-

get i en sag. Børneenheden varetager således opgaven med den direkte børneind-

dragelse og var fra reformen og frem til efteråret 2023 en særskilt organisatorisk af-

deling med afdelinger på størstedelen af Familieretshusets lokationer.

I efteråret 2023 valgte man at gå bort fra den skarpe opsplitning mellem børne-

enheden og forældreenheden, og der er efterfølgende etableret et tættere samar-

bejde mellem de medarbejdere, der taler med børnene og de medarbejdere, der

møder forældrene. Da datamaterialet til evalueringen blev samlet ind, var der dog

fortsat adskillelse mellem de to enheder, og derfor kan dele af resultaterne være

mindre relevante for det nuværende system. Det er dog stadig relevant at beskrive

erfaringerne med det mere afskærmede børneperspektiv, da der fremadrettet for-

modentlig stadig vil være diskussioner om, hvordan man bedst rammer en balance

mellem at beskytte og inddrage børnene på deres egne præmisser og samtidig

sikre, at børneinddragelsen kan bruges til at løse familiernes problemer.

Før reformen i 2019 var det den samme børnesagkyndige, der talte med både foræl-

dre og børn. Efter reformen valgte man frem til omlægningen i 2023, at børnerådgi-

verne, dvs. medarbejderne i børneenheden, skulle ”hegnes ind” i deres egen afdeling i

den forstand, at de udelukkende skulle have kontakt med og rådgive børn. Børnene

skulle på den måde isoleres fra forældrenes sag, og børnerådgiverne deltog ikke i den

forældrerettede del af sagsbehandlingen. Arbejdsdelingen hvilede på både praktisk

erfaring med og teoretisk viden om, at den professionelle fagpersons forudgående vi-

den om forældrenes konflikt kan have en tendens til at blive dagsordenssættende for

mødet med børnene. Herved kan der ifølge ansatte i Familieretshusets børneenhed

være risiko for, at børnenes egne betragtninger udgrænses og ikke kommer frem.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Familieretshusets relativt skarpe afgræsning mellem forældrerådgivere og børneråd-

givere var derfor et metodisk greb, som ”tvang” børnerådgiveren til forudsætningsløst

at lytte til, hvad børn selv fortæller om deres familieliv – uden at forældrenes konkrete

konflikt farver temaerne i kontakten mellem børnerådgiveren og barnet. De medar-

bejdere, vi talte med før omlægningen af børneenheden, anså det som et stort frem-

skridt i forhold til tidligere praksis omkring børneinddragelse:

Vi tager meget mere hensyn til barnets stemme. Vi lægger meget mere

vægt på barnets behov. Måden, vi taler med barnet, har ændret sig meget.

Før var der fokus på, at

[notatet fra børnesamtalen, red.]

var et juridisk do-

kument (…). Hvis barnet ikke udtalte sig direkte om fx forældremyndighed,

kunne det ikke bruges. Nu er man meget mere nuanceret i at tale med bar-

net. Barnet kan tilkendegive sit behov. Barnet (…) kan blive forberedt på

børnesamtale og rammerne omkring den. Der er mulighed for at skabe ro

om processen. (…) Vi afprøver forskellige nye kontaktformer og mødeformer,

fx hvor barnet var med til at lave referat af mødet. Vi har fokus på, hvad det

betyder for børn at være midt i mor og fars konflikt i Familieretshuset.

Medarbejdere, der har erfaring med tiden før og efter reformen, oplever således, at

myndighedens tilgang til børnene har ændret sig til at være mere helhedsorienteret,

og at de i dag kan give børnene flere redskaber til at håndtere deres situation. Både

medarbejdere og ledere i Familieretshuset er derudover enige om, at opbygningen

af en særskilt børneenhed har været med til at opbygge en stærkere faglighed i for-

hold til børneinddragelse.

2.6.1

Barnets kontaktperson og børnesamtaler

Målgruppen for børneenheden er fortrinsvis børn fra 6-årsalderen, hvis forældre har

en § 6- eller § 7-sag. Når forældrene bliver indkaldt til møde i Familieretshuset, får

de samtidig tilbud om, at barnet kan anvende kontaktpersonsordningen, der er

tænkt som et tilbud, hvor en børnerådgiver støtter og rådgiver barnet under hele

sagsforløbet i Familieretshuset og evt. i familieretten. Rådgivningen, der kan foregå

telefonisk eller fysisk, er tænkt som et frirum for barnet til at få talt om emner i for-

bindelse med forældrenes brud eller uenigheder, som ellers kan være svære at få

talt om. Desuden kan kontaktpersonen orientere barnet om Familieretshusets øv-

rige børnerettede tilbud, fx børnenes skilsmissetelefon, og orientere børnene om

børns rettigheder under processen, herunder om retten til at medbringe en bisidder

ved børnesamtaler eller muligheden for at anvende den såkaldte initiativret, hvis

barnet er fyldt 10 år. Tankegangen var, at barnet skulle møde så få personer som

muligt gennem den familieretlige proces, og derfor er det også den udpegede kon-

taktperson, der gennemfører en børnesamtale, hvis en sådan skal afholdes.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Børnesamtalen sættes i stand, fordi forældrene har rejst en sag i Familieretshuset,

og har således et instrumentelt formål. En række af de medarbejdere (børnerådgi-

vere), vi har talt med før omlægningen af børneenheden, lægger dog stor vægt på,

at barnet ikke skulle deltage i en samtale for at optræde som sandhedsvidne. I ste-

det skulle samtalen tilvejebringe et overblik over barnets hverdags- og familieliv og

sikre barnets perspektiv på de ordninger, det aktuelt er omfattet af, samt eventuelle

ønsker og forslag til alternative fremtidige ordninger.

Den forældrerådgiver, der varetog forældrenes sag, kunne forlods udarbejde en

skriftlig note til børnerådgiveren om, hvilke temaer det vil være relevant at få belyst

under børnesamtalen, men børnene blev ikke ”afhørt” direkte om det, forældrene

oplevede som et problem. Da forældrerådgiverne og børnerådgiverne ofte ikke sad

i samme bygning, kunne udvekslingen af information dog være vanskelig, og ifølge

interviewene med forældrene kan der være en risiko for, at afskærmningen af bør-

nesamtalen i nogle tilfælde førte til, at væsentlige aspekter af sagen ikke er blevet

drøftet med barnet.

En begrænset viden hos børnerådgiveren om, hvad der er på spil i sagen, kan derfor

betyde, at barnet ikke får mulighed for at bidrage med sit synspunkt i forhold til væ-

sentlige aspekter af sagen, hvilket kan betyde, at kvaliteten af børneinddragelsen

mindskes. Erfarne medarbejdere, der også var ansat i Statsforvaltningen, påpeger

således, at en tættere kobling mellem børneinddragelsen og arbejdet med foræl-

drene kan fremme et helhedsorienteret blik på den konkrete sag og øge sandsynlig-

heden for, at man kan nå frem til gunstige løsninger i forældrenes sag.

Samtidig viser VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene dog, at tilfreds-

hed med børneinddragelsen blandt forældrene generelt er større efter reformen

end før, og i VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt børn angiver langt de fleste

børn, at børnesamtalen har været en rar oplevelse. Disse spørgsmål tages op igen i

kapitel 4 og 5.

Børnesamtalen dokumenteres ved, at børnerådgiveren undervejs noterer børnenes

udsagn, og til slut drøfter børnerådgiveren videregivelsen af børnenes udsagn med

barnet. Hvis det i samtaleforløbet kommer frem, at barnet har brug for støtte og råd

– fx om, hvordan det håndterer forældrenes dårlige samarbejde – kan børnerådgive-

ren lægge notatblokken væk og rådgive barnet. Dette giver børnerådgiveren en

dobbeltrolle mellem både at være én, der giver støtte i et fortroligt rum, og samti-

dig at være én, der frembringer oplysninger til sagens brug. Spørgsmålet om, hvad

der videregives fra børnesamtalen, og i hvilket omfang barnet har indflydelse på vi-

deregivelsen, tages også op i kapitel 4, der blandt andet viser, at særligt de mindre

børn har svært ved at forstå spørgsmålet om fortrolighed og videregivelse.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Efter samtalen vil det typisk være forældrerådgiveren (§ 6-sager)/det tværfaglige

team (§ 7-sager) – og ikke børnerådgiveren selv, der formidler budskaberne fra bør-

nesamtalen på et opfølgende møde med forældrene.

Tabel 2.2 viser udviklingen i børneinddragelse i perioden 2019 til 2022. I modsæt-

ning til de foregående figurer opdeles datamaterialet her i forhold til forældrenes

konkrete mødedeltagelse frem for deres screeningskategori. Tabellen viser, at børn

generelt inddrages mere i sager, der behandles på møder i § 6- og § 7-sporet, samt

at det særligt sker gennem deltagelse i en børnesamtale. Til gengæld er det kun få

børn, der tager imod tilbuddet om støttende kontaktpersonssamtaler undervejs i

sagsforløbet, og børnesamtalen er derfor for de fleste børn, der inddrages direkte,

den eneste gang, de er i kontakt med deres kontaktperson.

Den kraftigste stigning i børneinddragelse ses blandt børn, hvis forældres sag be-

handles på møder i § 7-sporet. Ser vi her særskilt på sager med børn over 6 år, er

andelen, der deltager i en børnesamtale, steget fra 32 % i 2019 til 44 % i 2022 i § 6-

sporet, mens den tilsvarende andel i § 7-sporet er steget fra 33 til 60 %. Andelen af

sager med 6-17-årige børn, hvor et barn benytter sig af de støttende kontaktper-

sonssamtaler, er steget fra 2 til 10 %. Her er der ingen signifikante forskelle på sager

i § 6- og § 7-sporet.

Tabel 2.2

Udvikling i direkte børneinddragelse. Alle screenede familier, hvor

forældrene har været til møde hhv. mødesager med 6-17-årige børn.

Procent.

2019

2020

2021

2022

2019

2020

2021

2022

Alle familier

Børneinddragelse samlet

Møder i § 6

Møder i § 7

Alle

Børnesamtale

Møder i § 6

Møder i § 7

Alle

Kontaktpersonssamtale

Møder i § 6

Møder i § 7

Familier med +6-årige børn

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

2019

Alle

Møder i § 6

Møder i § 7

Alle

2.045

3.654

5.699

2020

2021

2022

2019

2020

2021

2022

2.717

5.572

8.289

2.698

5.976

8.674

2.474

6.246

8.720

1.315

2.231

3.546

1.764

3.403

5.167

1.765

3.785

5.550

1.641

3.965

5.606

Kilde: Familieretshusets sagsregisterdata.

2.6.2

Overvåget samvær

Overvåget samvær er også en opgave, der varetages af børneenheden. I et overvå-

get samværsforløb, der som udgangspunkt foregår i Familieretshusets lokaler, ob-

serverer en overvåger samspillet mellem barnet og den samværsberettigede foræl-

der. Et overvåget samværsforløb kan tjene flere formål, herunder at belyse barnets

perspektiv, at støtte (gen)etableringen af kontakten mellem barnet og forælderen

eller at sikre, at samværet kan foregå på en forsvarlig måde, hvis der er usikkerhed

om samværsforælderens generelle forældrekompetencer eller er bekymring om

særskilte risikofaktorer, fx misbrug, vold eller bortførelsesrisiko. Et overvåget sam-

værsforløb kan både igangsættes af Familieretshuset og rekvireres af familieretten.

Familieretshusets sagsregisterdata viser en mindre stigning i anvendelsen af overvå-

get samvær i sager, der behandles på møder i § 7-sporet. Det er dog i hele evalue-

ringsperioden et tilbud, der bliver anvendt relativt sjældent (fra 4-7 % i § 7-sager

mod 1 % af § 6-sagerne i hele perioden).

2.7

Aftaler og afgørelser i Familieretshuset

Når forældrerådgiveren i § 6-sagerne vurderer, at mulighederne for at hjælpe foræl-

drene med at forbedre deres samarbejde er tilstrækkeligt afsøgt, eller det tværfag-

lige team i § 7-sagerne vurderer, at sagen er tilstrækkelig oplyst, afsluttes sagen.

I § 6-sporet kan medarbejderne hjælpe forældrene til at indgå en frivillig aftale og

har derudover mulighed for at indstille ikke-indgribende samværssager til afgørelse

hos en jurist i Familieretshuset, hvis forældrene ikke kan nå til enighed. Hvis foræl-

drene ikke kan nå til enighed om en forældremyndighedssag eller en bopælssag, vil

disse altid blive indbragt for retten, hvilket også skete før reformen. Familieretshuset

har dog kompetence til at træffe midlertidige afgørelser i alle forældreansvarssager.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

I § 7-sporet kan medarbejderne også hjælpe forældrene med at indgå en frivillig af-

tale, men her har medarbejderne mulighed for at afvise at godkende aftaler, hvis

disse ikke skønnes at være til barnets bedste. I dette spor vil alle endelige afgørelser

skulle træffes af familieretten.

Tabel 2.3 viser udviklingen i familier, hvis sager afsluttes på forskellig måde, blandt

familier, der har været screenet til et § 6- eller et § 7-forløb efter oprettelsen af Fa-

milieretshuset. Da sagerne kan afgøres eller indbringes for retten uden forudgående

møder, ser vi her på alle familier, der er screenet i løbet af året, og hvor sagen efter-

følgende er oprettet og realitetsbehandlet i Familieretshuset. Da det er muligt både

at indgå en aftale og modtage en afgørelse/få sagen indbragt for retten, summer

tabellen ikke til 100 %.

Tabellen viser, at omtrent en femtedel får deres sag henlagt, uden at der indgås en

aftale – lidt større andel i § 6-sporet end i § 7-sporet. Dette niveau har ligget nogen-

lunde konstant siden indførelsen af reformen. Andelen af forældrepar, der indgår en

aftale, er højere blandt forældre, der screenes til § 6-sporet (50 %), end blandt for-

ældre, der screenes til § 7-sporet (39 %). I begge tilfælde har niveauet af aftaler væ-

ret stabilt efter reformen.

Familieretshuset træffer efter reformen relativt få juridiske afgørelser, men dog lidt

flere endelige samværsafgørelser i § 6-sporet (8 % i 2022-sagerne) end i § 7-sporet (4

% i 2022-sagerne) og omvendt lidt flere midlertidige afgørelser om samvær, forældre-

myndighed eller bopæl i § 7-sporet (hhv. 13 og 11 %) end i § 6-sporet (hhv. 8 og 4 %).

Ikke overraskende ser vi stor forskel på andelen af familier, der får en sag indbragt

for familieretten, blandt forældrepar, der screenes til de to spor. Dette sker for 26 %

af de familier, der oprindeligt blev screenet til § 6-forløb, mod 45 % af de familier,

der i løbet af et år screenes til et § 7-forløb. Heller ikke her ser vi nogen nævnevær-

dig udvikling i årene efter, Familieretshuset blev oprettet og kompetencen til at af-

gøre samværssagerne blev overdraget til familieretten.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 2.3

Udvikling i aftaler og afgørelser i Familieretshuset. Familier, der screenes til

§ 6- eller § 7-forløb i 2019-2022 og efterfølgende har fået deres sag

behandlet. Procent.

2019

Henlagt uden aftaler eller afgørelser

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

Indgået aftale

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

Midlertidig samværsafgørelse

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

Endelig samværsafgørelse

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

2020

2021

2022

Midlertidig afgørelse om forældremyndighed eller bopæl

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

Indbringes for retten

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

Antal

Screenet til § 6

Screenet til § 7

Alle

Kilde: Familieretshusets sagsregisterdata.

3.180

4.465

7.645

3.638

6.982

10.620

3.299

6.885

10.184

3.442

6.918

10.360

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

I forhold til aftaler og afgørelser i de familieretlige sager har vi i Tabel 2.4 mulighed

for at inddrage Statsforvaltningens sagsregisterdata fra 2017-2018 og dermed mu-

lighed for at vise, hvilke ændringer indførelsen af reformen i 2019 medførte for Fa-

milieretshusets aftaler og afgørelser. Da vi ikke har oplysninger om forældrenes mø-

dedeltagelse før reformen, må vi dog bruge en bredere afgrænsning og ser derfor

her dels på alle forældreansvarssager, uanset om der var været afholdt møder i sa-

gen, dels særskilt på samværssager med og uden møder.

Tabel 2.4 illustrerer tydeligt den ændrede juridiske kompetencefordeling mellem det

administrative system (Statsforvaltningen/Familieretshuset) og domstolene. Det ses

ved, at andelen af sager, der indbringes for retterne, er øget fra 26 % i 2017 til 40 %

i 2022, mens andelen af sager, hvor det administrative system har truffet en afgø-

relse om fastsættelse af samvær, er faldet fra 24 % i 2017 til 5 % i 2022. Samtidig

bemærker vi dog også et stort fald i andelen af sager, hvor der indgås en aftale i

Statsforvaltningen/Familieretshuset, fra 60 % i 2017 til 40 % i 2022.

I de ca. 45 % af sagerne, der udelukkende omhandler samvær, blev der før reformen

indgået aftale i 60-66 % af sagerne og truffet en endelig afgørelse om samvær i 28-

30 % af sagerne. Kun 5-7 % blev indbragt for retterne. I 2022 ser vi væsentlig færre

aftaler og endelige samværsafgørelser i Familieretshuset i samværssagerne (hhv. 52

og 9 %), mens 27 % nu indbringes for retterne.

Da det, som vi beskriver i det efterfølgende, har været vanskeligt at etablere den

høje grad af sammenhæng mellem Familieretshuset og domstolene, som reformen

lagde op til, betyder disse ændringer i, hvordan sagerne afsluttes, at sager, der ude-

lukkende omhandler samvær, ofte får en længere og mere kompliceret sagsproces

efter reformen end før.

Tabel 2.4

Udvikling i aftaler og afgørelser i Statsforvaltningen eller Familieretshuset.

Familier, der har fået en sag behandlet i 2017-2022. Procent.

2017

Alle sager med afgørelsesakt

Henlagte sager

Aftale indgået

Endelig samværsafgørelse

Midlertidig samværsafgørelse

Midlertidig afgørelse – forældremyndighed/ bopæl

Indbragt for retten

2018

2019

2020

2021

2022

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

2017

Antal – alle sager med afgørelsesakt

12.330

2018

12.516

2019

11.444

2020

12.654

2021

14.007

2022

12.845

Sager, der kun omhandler samvær

Henlagte sager

Aftale indgået

Endelig samværsafgørelse

Midlertidig samværsafgørelse

Indbragt for retten

Antal – samværssager

Kilde: Familieretshusets og Statsforvaltningens sagsregisterdata.

6.458

6.717

6.261

6.006

5.900

5.706

2.8

Ændringer i domstolenes behandling af

forældreansvarssager

2.8.1

Organisering af familieretterne

Familieretten var ved reformens start en nyoprettet afdeling, som blev etableret ved

alle landets byretter. Ud over at behandle forældreansvarsager og andre familieret-

lige sager (fx sager om skilsmisse, hustru- og børnebidrag) overtog familieretterne

som noget nyt også prøvelsessager (klager over Familieretshusets afgørelser), som

tidligere havde været placeret i Ankestyrelsen, samt fuldbyrdelsessager (eksekvering

af gyldige aftaler om forældremyndighed, bopæl og samvær), som før reformen

blev behandlet af fogedretten. Denne omlægning bidrog til, at borgerne nu kun

skulle henvende sig ét sted, frem for at det var tre forskellige instanser, der varetog

opgaver med familieretligt indhold.

Vores samtaler med de interviewede dommere reflekterer dels, at byretterne har

haft frihed til at implementere den nye familieretsafdeling, som det bedst passede

ind i byretternes hidtidige organisering, dels at den lokale organisering af familie-

retsafdelingerne er blevet tilpasset efter retternes øvrige behov i løbet af reformens

første år.

Man skal ikke nødvendigvis tænke de nyoprettede afdelinger om en fysisk

afgrænset lokalitet, hvor medarbejdere er samlet bag en dør med skiltet ’Familieret-

ten’. Der er snarere tale om enheder, der er koncentreret omkring et team af rets-

Vi gjorde samme iagttagelse, da vi i en anden undersøgelse belyste, hvordan fuldbyrdelsessager blev behand-

let før hhv. efter den familieretlige reform, jf. Ottosen & Dahl (2022).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

sekretærer og domstolsjurister, som berammer og forbereder sagerne. Ved flere

retter havde man i tiden lige efter reformen en grad af specialisering, hvor særligt

dedikerede dommere tog sig af alle forældreansvarssagerne, men med tiden synes

denne specialisering i nogen grad af være blevet opløst, sådan at det i dag er en

bredere kreds af dommere og jurister, der behandler disse sager. Det er blandt an-

det sket, fordi byretterne igennem de senere år har oplevet kapacitetsudfordringer i

form af flere indkomne sager. Ved at fordele forældreansvarssagerne til en bredere

kreds af dommere har man været i stand til at holde ventetiderne nede. Det er dog

ikke alle dommere ved retterne, der behandler sager om forældreansvar. I forhold til

den borgerrettede kontakt, dvs. afvikling af børnesamtaler og retssager med foræl-

drene, har nogle retter ændret de fysiske rammer, herunder især adgangsforhol-

dene til og samtalelokalerne for de børn, der skal til børnesamtale.

Selvom forældreansvarssagerne på dataindsamlingstidspunktet (2023) så ud til at

være fordelt til en bredere kreds af medarbejdere, har interviewene med dommere

bibragt det indtryk, at der ved de udvalgte retter fortsat er en kreds af dommere og

andre jurister, der fungerer som faglige forankringspunkter for det familieretlige

sagsområde. Det er således disse, der fx har deltaget i efteruddannelsesdage om

den familieretlige reform; som medvirker i et landsdækkende familieretlig netværk

bestående af dommere; som sparrer med eller sidemandsoplærer deres kollegaer i

dagligdagen eller som varetager behandlingen af bestemte sagstyper, herunder

prøvelsessagerne.

2.8.2

Hvordan har reformens kerneelementer påvirket retterne?

I samtalerne med dommerne har vi tematiseret, om og i så fald hvordan centrale

elementer ved den familieretlige reform direkte eller indirekte har påvirket retternes

tilgang til og behandling af sagerne. Man skal i denne sammenhæng have in mente,

at reformens væsentligste omdrejningspunkt er lov om Familieretshuset, mens der

er færre direkte lovbestemte krav om, hvad retterne skulle gøre for at imødekomme

de politiske målsætninger. Reglerne for familieretterne er samlet i retsplejeloven. I

forhold til forældreansvarsområdet, som denne evaluering fokuserer på, har vi her

fundet det væsentligt at opholde os ved, om – og i så fald hvordan – Familieretshu-

sets sagskategorisering, sagsoplysning og ideer om børneinddragelse influerer på

familieretternes sagsbehandling. Desuden sætter vi fokus på den nye opgave, som

familieretterne fik med overtagelse af en del af samværssagerne.

2.8.2.1

Differentiering af forældreansvarssager

Den grundlæggende visitering af forældreansvarssager i § 6- og § 7-sager er sty-

rende for, hvordan Familieretshuset tilrettelægger sagsbehandlingen, men betyder

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

ifølge de interviewede dommere ikke så meget for retternes praksis. Dommerne be-

mærker, at de kan skele til kategoriseringen for at danne sig et indtryk af, hvor højt

forældrenes konfliktniveau er, eller for at vurdere, om det er nødvendigt at tage sik-

kerhedsmæssige hensyn, når parterne skal mødes i retten. Men opdelingen opfattes

som Familieretshusets suveræne sagskategorisering – og i retten bliver sagerne be-

handlet på samme måde, uanset om de er klassificeret som en § 6- eller § 7-sag.

2.8.2.2

Oplysning af sagerne

Det er nyt for retterne, at det nu er en anden myndighed, Familieretshuset, der står for

oplysningen af forældreansvarssagerne. Interviewene efterlader gennemgående ind-

tryk af, at det er en hjælp for dommerne, fordi de – hvis sagen ellers er tilstrækkeligt

oplyst af Familieretshuset – nu kun skal lægge den sidste brik – forældrenes egne for-

klaringer – på sagen for at træffe en afgørelse. Nogle dommere peger på, at § 6-sa-

gerne, hvor forældrene har været igennem et mæglingsforløb i Familieretshuset, kan

være bedre oplyst end § 7-sagerne, idet indtrykket er, at disse sager slippes tidligere.

Dommerne oplever imidlertid ikke altid, at oplysningsgrundlaget er tilstrækkeligt til

at kunne behandle sagen. I nogle tilfælde kan de indhentede oplysninger fra Fami-

lieretshuset være blevet for gamle, inden de når frem til familieretten, eller der kan

være indtruffet nye forhold hos barnet eller forældrene. I sådanne tilfælde er det re-

levant, at retten selv indhenter nye oplysninger.

Dommerne peger desuden på, at oplysningsgrundlaget kan være vanskeligt at gen-

nemskue i de komplekse § 7-sager, hvor familien har en samtidig sag i det sociale

system. Her er det ikke altid lige velbeskrevet, hvordan kommunen har været inde i

sagen. Det kan være meget forskelligt, om kommunen har været en aktiv aktør i den

del af sagen, som Familieretshuset har udredt, og samtidig opleves kommunerne at

have en indbyrdes stærkt varierende praksis, i forhold til hvilke oplysninger de frem-

sender. Hvis barnets perspektiv ikke er belyst tilstrækkeligt klart i Familieretshusets

udredning, må familieretten selv bruge ressourcer på at indhente supplerende op-

lysninger. Det kan fx dreje sig om, hvordan en kommunes familiebehandlingsindsats

har virket i forhold til familiens trivsel og samarbejde. Kommunernes varierede op-

lysningspraksis ser således ud til at forplante sig fra Familieretshuset til domstolene.

En dommer bemærker endvidere, at forældreansvarssager kan ændre karakter på ve-

jen fra Familieretshuset til Familieretten. I Familieretshuset kan sagen fx dreje sig om

en forælder, der ønsker at få forældremyndigheden alene for at få handlekraft til at

træffe væsentlige beslutninger om barnets forhold (fx behandling eller skolegang) i

en situation, hvor den anden forælder ikke er aktiv part i barnets liv, og uden at denne

anden forælder berører muligheden for samvær. En sådan sag vil blive indbragt som

en forældremyndighedssag til retten, og på dette tidspunkt får forældrene også

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

advokatbistand. Her kan det ske, at den passive forælder nu beder retten om at af-

gøre en konflikt om samvær, som kan foranledige, at retten må indhente nye oplys-

ninger til sagen. I det konkrete eksempel kunne dommeren have ønsket, at samværs-

spørgsmålet var blevet italesat allerede under Familieretshusets behandling af sagen.

Hertil bør man imidlertid tilføje, at det kan være vanskeligt at forudse, hvilken retning

sager kan udvikle sig i på vejen fra Familieretshuset til domstolene.

Familieretshusets mulighed for at afholde separate møder med forældrepar, der er

involveret i voldsproblematikker under udredningen af en § 7-sag, er dog et tema,

som flere dommere berører. Deres erfaring er, at en del af disse forældrepar typisk

først møder hinanden, når de kommer i retten. De mener, at det er uhensigtsmæs-

sigt, at partnerne splittes ad hos den ene myndighed for så at skulle møde sammen

hos den anden, fordi den separate mødeafvikling svækker muligheden for at finde

forligsmæssige løsninger – såvel i Familieretshuset som under rettens behandling af

sagen. Ifølge disse dommere burde Familieretshuset i højere grad forsøge at bringe

partnerne sammen under betryggende sikkerhedsforanstaltninger. Vi må her gå ud

fra, at de interviewede dommere fortrinsvis tænker på sager, hvor der er tale om fy-

sisk – og ikke psykisk – vold.

2.8.2.3

Børnesamtaler

Børnesamtaler indgår som et element i sagens oplysningsgrundlag, og efter reformen

er det i højere grad end tidligere blevet almindelig praksis, at Familieretshusets børne-

rådgivere (barnets kontaktperson) afholder samtaler med de børn, der er involveret i

en forældreansvarssag, mens sagen bliver behandlet Familieretshuset. Det har de in-

terviewede dommere også erfaret. For nogle betyder det, at de selv afholder færre

børnesamtaler i dag, og kun afholder samtaler, hvis Familieretshusets børnesamtale er

blevet for gammel. Som en dommer bemærker:

”Det er ikke dobbelt så godt, at de hø-

res to gange, tværtimod. Der skal være en grund til, at de har noget nyt at fortælle”.

Når de medvirkende dommere gennemfører børnesamtaler foregår det sammen

med en børnesagkyndig psykolog fra rettens eget korps af privatpraktiserende psy-

kologer, og denne deltager også i den efterfølgende hovedforhandling med foræl-

drene. Interviewene reflekterer, at familieretten ikke i videre udstrækning anvender

Familieretshusets børnerådgivere (barnets kontaktperson) ved børnesamtaler i for-

ældreansvarssager. Det viser kvantitative analyser i VIVEs undersøgelse af de kom-

plekse forældreansvarssager efter § 7 (Ottosen & Dahl, 2024). Det skyldes ifølge

Problemstillingen om forældreansvarssager om samvær, der ændrer karakter gennem den familieretlige pro-

ces, blev også drøftet af en faglig ekspertgruppe i forbindelse med evalueringen af forældreansvarsloven

(Justitsministeriet, 2011). Her blev fremlagt eksempler på andre typer af ændringer, som kan finde sted un-

der rettens behandling af sagen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

nogle dommere, at Familieretshusets børnerådgivere ikke vil sidde med i retten og

videregive indholdet fra samtalen med barnet til forældrene.

I interviews som de her gennemførte kan det være vanskeligt afdække, hvilke tilgange

dommere anlægger, når de samtaler med børn. Vi aner dog at kunne iagttage flere

positioner. Nogle dommere virker optagede af at indhente synspunkter fra børn, der

relaterer sig til forældrenes konkrete uenighed (fx

”Mange børn har jo svært ved at for-

holde sig til det med forældremyndighed, hvor det er langt lettere for dem med bopæl

og samvær”

eller ”En

7-årig kan ikke rigtig udtale sig om forældremyndighed”),

mens

andre bestræber sig på at tilvejebringe betragtninger om barnets familieliv, som det

ser ud fra barnets eget perspektiv. En dommer fortæller herom:

Bruger vi

[dommere, red.]

børnesamtalen som oplysning og faktatjek, eller

hører vi efter, hvad barnet er optaget af? Vi er nogle, der er mere begej-

strede for den tilgang end andre. Det skal vi rumme. Vi eksperimenterer

med at holde børnesamtale, inden vi ser forældrene, for at undgå, at sam-

talen bliver et faktatjek af forældres udsagn. Det er spørgsmålet, om det er

et perspektiv på barnet eller barnets perspektiv. Vi er opmærksomme på,

at der er forskellige tilgange, som giver forskellige oplysninger. Men det er

svært at sige, om det gør en forskel for forligsmulighed og afgørelser.

Vi kan ud fra undersøgelsen ikke udtale os om, hvor udbredte de forskellige til-

gange til børnesamtalen er blandt dommere. Men dommerens udsagn afspejler, at

problemstillingen om, hvordan man som myndighed bedst inddrager børn direkte i

egne anliggender også drøftes og praktiseres ved familieretterne.

2.8.2.4

Kompetencefordelingen i samværssager

Af retssikkerhedsmæssige grunde var det politisk ønsket, at kompetencen til at

træffe samværsafgørelser blev flyttet fra forvaltningen til domstolene i de kom-

plekse § 7-sager og i § 6-sager, hvor samværsafgørelsen ville være indgribende for

barnet. Det kunne skabe sammenhængende forløb for borgere, der også samtidig

var uenige om forældremyndighed eller bopæl, og desuden var forventningen, at

den autoritet, som omgærder en domstolsafgørelse, kunne fremme sagens afslut-

ning og derved nedbringe antallet af gengangersager. Flere af de interviewede

dommere betvivlede, at domstolens autoritative rammer bidrager til dæmme op for

gengangersagerne. En senere udført analyse har da også vist, at en dom ved fami-

lieretten ikke reducerer sandsynligheden for, at forældre senere forsøger at genrejse

en sag ved de familieretlige myndigheder (Ottosen & Dahl, 2024).

De interviewede dommere var heller ikke udelt begejstrede for den ændrede kom-

petencefordeling. En dommer begrundede sine betænkeligheder således:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Jeg synes, det skal tilbage

[til Familieretshuset, red.].

Sagerne ligger ikke

godt hos domstolene. Vi kan ikke få sagerne afsluttet. Vi skal indhente

yderligere oplysninger. Jeg tror ikke, jeg kan forstå, hvorfor staten skal be-

tale 35.000 kr. for, at forældrene kan blive enige om varigheden af en

sommerferie. Det er mærkeligt, at vi bruger ressourcer på den måde. Vi

gør det ikke bedre end Familieretshuset, og der er jo også børnesagkyn-

dige der. Så lad os hellere tage de andre sager om bopæl og forældremyn-

dighed. Og så kan man sige: ’Så er det ikke samlet’. Nej, det er rigtigt! Men

jeg ved ikke, om det forsinker sagerne. De starter jo alligevel i Familierets-

huset, så kunne de jo bare afgøre samværsspørgsmål, og så sende resten

videre til os. Så er der jo ikke noget, der er blevet forsinket.

Som interviewpersonen her peger flere andre dommere også på, at problemstillin-

ger om samvær ofte har en omfangsrig og meget detaljeret karakter, som ikke mat-

cher domstolenes ”setup” om at træffe langsigtede og endelige afgørelser i velaf-

grænsede konflikter. Nogle peger på, at spørgsmål om samværsdetaljer (fx ferier,

placering af hverdagssamvær i lige eller ulige uger) ikke alene har tendens til at

fylde uproportionalt meget i retsmøderne, men også fordrer en specialfaglighed,

som dommere ikke nødvendigvis er rutinerede i. Konsekvensen kan dermed være,

at retten træffer en ufuldstændig afgørelse. Andre fremhæver, at retterne med kom-

petenceændringen har fået verserende, uafsluttede sagsforløb (fx udsættelse af sa-

ger på grund af iværksættelse af overvåget samvær) eller er nødt til at genåbne sa-

gerne, fordi der opstår behov for at justere på en samværsordning, i takt med at

barnets eller forældrenes behov ændrer sig. Flere interviewede dommere mener

som interviewpersonen ovenfor, at domstolssystemet egner sig bedst til at træffe

afgørelser om de overordnede linjer – bopæl, forældremyndighed, og evt. om der

skal være samvær eller ikke – mens Familieretshuset er fagligt bedre rustet til at

træffe afgørelser om, hvordan samværsordninger mere præcist skal fastsættes.

I de interviewrunder, vi har haft med ansatte i Familieretshuset, spurgte vi tilsva-

rende ind til, om afgørelseskompetencen var landet det rette sted efter reformen.

Nogle af de interviewede medarbejdere i Familieretshuset – især jurister – satte lige-

som dommerne spørgsmålstegn ved, om kompetenceændringen havde haft den

ønskede effekt. De oplevede stadig, at der var gengangersager i deres del af syste-

met, og betvivlede også, at ændringen var hensigtsmæssig. For det første fremhæ-

vede de tidsfaktoren, dvs. at barnet efter Familieretshusets udredningsforløb skal

vente flere måneder på, at retten træffer en samværsafgørelse; en afgørelse, som

Familieretshuset lige så godt kunne have truffet. For det andet pegede de på, at en

del forældre hellere vil have sagen afsluttet i Familieretshuset, frem for at det hele

skal starte forfra i retten. Endelig anførte de, at dommerne ikke altid får alle aspekter

med i samværsafgørelserne. Dommerne tager stilling til de overordnede forhold,

det løbende samvær og de store ferier, men glemmer at tage stilling til spørgsmål

om andre detaljer, som kunne gøre afgørelsen mere komplet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

2.9

Samarbejdsflader mellem Familieretshuset og

familieretterne

I den daglige sagsbehandlingsgang er forbindelsen mellem Familieretshuset og fami-

lieretterne knyttet sammen ved, at Familieretshusets jurister klargør og oversender de

sager, der skal behandles ved familieretten. Familieretterne sender sagens afgørelse

tilbage til Familieretshuset, når der er afsagt dom eller indgået forlig i en sag. Disse

overleveringer foregår på skriftligt grundlag. Ingen af de medarbejdere, vi har talt

med i Familieretshuset, har erfaringer med, at der foregår et dialogisk myndigheds-

samarbejde på et konkret sagsniveau. Skotterne mellem de to myndigheder er vand-

tætte. En ledende medarbejder fortæller fx, at hun af og til har forsøgt at kontakte

dommere for at få en forklaring på indholdet af en konkret domstolsafgørelse, men at

det sjældent er lykkedes at komme i dialog med den, der har truffet afgørelsen.

De interviewede dommere bekræfter Familieretshusets udsagn om, at de to familie-

retlige myndigheder har et yderst begrænset samarbejde på det konkrete sagsni-

veau, bortset fra det udredningsmateriale, som Familieretshuset fremsender til brug

for rettens behandling af en sag.

Lokalt foregår der dog et myndighedssamarbejdet ved, at medarbejdere fra Familie-

retshuset har kvartalsvise møder med udvalgte dommere fra de omkringliggende

retter, hvor man drøfter emner af overordnet betydning. Dette samarbejde er lovfæ-

stet i Familieretshusloven (§ 44) og kan bidrage til at løse praktiske knaster som fx

håndtering af de overvågede samværsforløb, som retten bestiller i Familieretshuset

(Social- og Boligministeriet, 2019).

Flere medarbejdere fra Familieretshuset ser dette samarbejdsforum som et frem-

skridt i forhold til tiden før reformen, hvor der ikke var meget kontakt med retterne.

De bemærker, at samarbejdet skulle finde sine ben i tiden omkring reformens start,

men at de i dag (2023) oplever, at det har fundet konstruktiv eller ligeværdig form,

hvor man har nærmet sig hinanden og i højere grad arbejder hen mod fælles mål,

og hvor der er respekt om den faglighed og specialisering, som Familieretshuset re-

præsenterer. Samtidig peger en del medarbejdere på, at samarbejdsrelationen til

retterne er personafbåret i kraft af, at dommere har egen kompetence og ikke som

Familieretshuset handler som en samlet én samlet myndighed. Som en medarbejder

bemærker om det lokale samarbejdsforum:

”Man møder tre dommere, men ikke de

øvrige 21. De agerer på egen hånd. Når du har kontakt med én eller måske tre, taler

de ikke på vegne af andre”.

De interviewede dommere peger også på, at de tilbagevendende lokale samar-

bejdsmøder med Familieretshuset er udbytterige. Møderne har bidraget til løsning

af konkrete knaster og til, at de to myndigheder til en vis grad tilvejebringer et

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

fælles blik på de familieretlige problemstillinger. Møderne bidrager også til familier-

etternes indbyrdes samarbejde, fordi dommere fra de forskellige omkringliggende

familieretter samles i dette forum. Samtidig fremhæver flere interviewpersoner, at

reformens intention om at tilvejebringe et mere enstrenget system er ”en

kæmpe

proces”,

og at ”Rom

ikke blev bygget på én dag”.

Selvom både familieretternes og Familieretshusets medarbejdere altså har erfaret, at

de to familieretlige myndigheder har nærmet sig hinanden efter reformen, er der

knaster, som hindrer virkeliggørelsen af, at det familieretlige system fremtræder

som et samlet og sammenhængende system. Væsentlige knaster, som blev fremhæ-

vet i næsten alle medarbejderinterviews, samler sig om følgende temaer: dobbelt-

belysning, dobbelte forligsbestræbelser samt spørgsmålet om, hvorvidt ved det fa-

milieretlige system er enstrenget.

2.9.1

Dobbeltbelysning

I forhold til de komplekse § 7-sager hviler reformen på ideen om en arbejdsdeling,

hvor Familieretshuset skal udrede, oplyse og klargøre sagerne til familieretterne,

som så skal træffe en afgørelse. I praksis har denne proces vist sig at være mindre

strømlinet, idet der i et vist omfang foregår en dobbeltbelysning af sagerne. De lo-

kale retter – eller de enkelte dommere – tilrettelægger forældreansvarssagerne for-

skelligt, og ved nogle retter har Familieretshusets medarbejdere indtryk af, at ud-

redningsprocessen starter forfra ved retten, selvom de selv mener, at sagen er ble-

vet fuldt oplyst hos dem. Dobbeltbelysning kan også ske, fordi de oplysninger, som

Familieretshuset har indhentet, når at blive ”kolde”, inden retten behandler sagen.

Det skyldes især, at der i reformens første år var lange sagsbehandlingstider i Fami-

lieretshuset, samt at der i de senere år har været længere vente- eller sagsbehand-

lingstider hos domstolene (Danmarks Domstole, 2023). Et halvt år eller mere er lang

tid i et barns liv, og det kan betyde, at retten skal indhente nye oplysninger om bar-

net eller gennemføre en ny samtale med det. I atter andre tilfælde registrerer Fami-

lieretshusets medarbejdere, at barnet bliver indkaldt til en børnesamtale i retten,

selvom det for nylig har været til samtale i Familieretshuset. Det skyldes, at domme-

ren gerne selv vil se og tale med det barn, han eller hun skal træffe en afgørelse om.

2.9.2

Forligsbestræbelser hos begge instanser

Det forhold, at Familieretshuset er bundet af Familieretshusloven, mens familieret-

terne er bundet af retsplejeloven, fører efter medarbejdernes opfattelse til, at der

foregår en vis form for dobbeltbehandling i de to dele af det familieretlige system.

Igen refererer de især til behandlingen af de komplekse § 7-sager. I disse sager ud-

reder Familieretshuset sagerne og undersøger, om forældrene kan nå frem til en

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

aftale. Hvis dette ikke sker, indbringes sagen for retten, med henblik på at retten

træffer en juridisk afgørelse. Her er retterne dog bundet af retsplejeloven, der på-

lægger dem at afsøge muligheden for forlig, hvilket ifølge en medarbejder i Familie-

retshuset bidrager til dobbeltbehandling af sagerne:

Der står i Familieretshusloven, at, vi har et udredningsfokus i § 7-sporet,

og vi udreder også forligsbestræbelser. Når sagen er fuldt udredt, og der

ikke er udsigt til, at forligsbestræbelserne kan føre nogen vegne, så sender

vi den i retten. (…) Og det er der, det bliver virkelig komisk, at retten star-

ter med at sige ’lad os se, hvad vi kan forlige her’. Så på den måde bliver

det jo lidt forfra.

2.9.3

Et mere enstrenget og sammenhængende system?

Da den politiske aftale om reformen blev lanceret, blev den som tidligere nævnt

præsenteret som ’ét samlet system’ med en højere grad af enstrengethed, blandt

andet fordi familierne kun skulle henvende sig ét sted uanset sagens indhold. At Fa-

milieretshuset skulle fungere som en fælles indgangsportal til de familieretlige sager

var imidlertid en videreførelse af praksis fra Statsforvaltningens dage.

Som beskrevet ovenfor har Familieretshuset og familieretterne taget skridt til i hø-

jere grad at samarbejde om løsninger på fælles udfordringer og knaster, der er af-

født af reformen. Men kan man efter Familieretshuset opfattelse tale om et mere

sammenhængende familieretligt system i dag? Det spørgsmål har vi stillet til at alle

interviewede medarbejdere. En af dem formulerede det således:

Det er ikke et enstrenget system. Det oplever vi ikke, det oplever borgerne

ikke. Borgere oplever, at Familieretshuset er en ting, retten en anden. Der

er stadig gengangersager. Alt det er der ikke ændret noget som helst ved.

Interviewpersonerne i Familieretshuset peger på forskellige forhold, der hindrer vir-

keliggørelsen at ét samlet system. Flere fremhæver, at administrationen og domsto-

lene er omfattet af forskellige regelsæt, som er drevet af hver deres logikker, samt

at domstolene ikke i videre udstrækning blev pålagt at samarbejde med Familierets-

huset, da reformen i sin tid blev planlagt. Det har ifølge Familieretshusets medarbej-

dere blandt andet medført, at borgerne oplever et brud ved overgangen til retten,

hvor de mødes med en anden tilgang, der i kraft af procesplanlægningen er mere

fokuseret på løsning af forældrenes konflikt frem for at anlægge et helhedsoriente-

ret perspektiv på familiens problemer. Nogle interviewede medarbejdere har fx op-

fattelsen af, at dommerne ikke altid ser kompleksiteten i § 7-sagerne, mens andre

har et indtryk af, at nogle dommere inddrager børn som sandhedsvidner i sagen

frem for at løfte barnets eget perspektiv og stemme frem i sagen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

På samme vis er også de interviewede dommere ved familieretterne tøvende over for

at betegne det nye familieretlige system som mere enstrenget og sammenhængende.

Der er fortsat tale om to myndigheder, som agerer ud fra hvert deres regelgrundlag.

Nogle interviewede dommere har et indtryk af, at systemet heller ikke opleves som

mere sammenhængende for borgerne. De peger blandt andet på, at partnerne ikke

kan forstå, hvorfor de skal i Familieretshuset, når det er retten, der træffer afgørelse

i deres § 7-sag. De senere års ventetider, først ved Familieretshuset og siden ved fa-

milieretterne, bliver tilsvarende fremhævet som en barriere for oplevet sammen-

hæng, blandt andet fordi nogle oplysninger må indsamles på ny. Endelig peger flere

dommere på, at et manglende samarbejde mellem familieretterne og de sociale

myndigheder kan være en barriere for løsning af de familieretlige problemer.

2.10

Samarbejde mellem det familieretlige system og

kommunerne efter den familieretlige sagsproces

Når sagen er afsluttet i Familieretshuset og familieretten, er der i § 7-forløbene ofte

fortsat en sag i de kommunale børne- og familieforvaltninger. Denne sag kan være

lukket ned, mens sagen er blevet behandlet i det familieretlige system, eller den kan

have kørt sideløbende. De interviewede aktører fra både det familieretlige system

og det kommunale system er enige om, at dette samarbejde kan være svært, hvilket

både handler om, at samarbejdet ikke er tilstrækkeligt formaliseret, og om forskel-

lige kulturer og regelsæt hos de to familieretlige myndigheder og de kommunale

børne- og familieafdelinger.

2.10.1

Samspil mellem familieretlige aftaler og afgørelser og

kommunale tilbud

De interviewede ansatte fra både det familieretlige system og kommunerne er enige

om, at det potentielt kan gavne familierne, at kommunernes efterfølgende tilbud til

familierne hænger sammen med de aftaler og afgørelser, som indgås/træffes i det

familieretlige system. Det familieretlige system har dog ikke mulighed for at på-

lægge kommunerne at tilbyde indsatser til familierne i forlængelse af deres aftaler

og afgørelser. Og da der ikke eksisterer et formaliseret samarbejde ved afslutningen

af det familieretlige sagsforløb, sker der heller ikke den udveksling af information,

der kunne resultere i, at kommunerne selv tog initiativ til at iværksætte indsatser,

som understøtter de familieretlige aftaler og afgørelser.

Nogle af de interviewede ansatte i Familieretshuset fortæller, at muligheden for et

tværsektorielt samarbejde mellem Familieretshuset og kommunerne nogle gange

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

går tabt, fordi det nu ikke længere er Familieretshuset, men domstolene, der træffer

afgørelse i sagerne. Domstolene er ikke forpligtet på at samarbejde med det sociale

system, og kan heller ikke pålægge en kommune, at den skal iværksætte en bestemt

social indsats. Der forekommer således at være et ”missing link” mellem disse to sy-

stemer, som hæmmer intentionen om sammenhængende forløb mellem det fami-

lieretlige og sociale system.

Flere af de interviewede dommere er enige i, at kommunen kan være en vigtig aktør

i § 7-sagerne og fortæller, at den rette kommunale indsats kan være den brik, der

bidrager til at få det familieretlige problem til at falde på plads. Samtidig efterlader

interviewene med dommerne ikke gennemgående indtryk af, at der foregår mere

uformelt samarbejde mellem de to myndigheder efter sagsforløbet.

2.10.2

Kommunikation om proces og afgørelser

De interviewede repræsentanter for kommunerne savner generelt tilbagemeldinger

fra det familieretlige system til dem om familiens situation og den proces, de har

gennemgået. Der er en udbredt oplevelse af ”envejskommunikation”, hvor medar-

bejderne i kommunen leverer oplysninger til Familieretshus og familieretten, men

omvendt ikke modtager oplysninger om, hvad der sker i processen hos de andre

myndigheder. Det kan skabe forvirring for både den kommunale medarbejder i for-

hold til at være grundigt klædt på til at støtte og håndtere familiens udfordringer i

eget system, men det kan også give anledning til forvirring hos forældrene, der ofte

ikke kan skelne mellem de forskellige myndigheders funktion, roller og ansvar:

Vi kunne godt tænke os lidt mere konsekvent at få en tilbagemelding fra

Familieretshuset og familieretterne. For eksempel om sagen er afsluttet, og

hvordan den er afsluttet. Det kan være svært at få den information fra for-

ældrene, for de kan have forskellige syn på og opfattelse af sagen, fordi de

tit er forvirrede over adskillelsen af myndigheder i systemerne.

(Leder,

kommune)

En medarbejder giver nedenfor et eksempel på, hvordan hun savner information om

sagen i Familieretshuset, så hun kan møde familien på et oplyst grundlag i det kom-

munale system:

Jeg mener, at kontakten er meget envejs, og det er meget mig, der kom-

munikerer til dem, og der kommer ikke noget den anden vej. Jeg havde en

sag, hvor Familieretshuset anmoder om udtalelse i forhold til en bopæls-

og forældremyndighedssag. En-to uger efter får jeg bare en besked om, at

sagen er henlagt. Det er en sag, jeg er i gang med, hvor jeg endnu ikke

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

kender familien, og her ville jeg gerne vide, hvad der er sket, før jeg møder

dem.

(Medarbejder, kommune)

2.10.3

Kendskab til roller og funktion

Generelt fortæller de interviewede repræsentanter for kommunerne, at det er van-

skeligt for forældrene at navigere i de forskellige myndigheders roller og funktion.

Her er det særligt vigtigt for kommunerne at have viden om og kendskab til, hvad

der bliver arbejdet på i det familieretlige system, så familien ikke oplever indsatsen

som ”dobbelt”, og så medarbejderne bedre kan informere forældrene om, hvad de

kan henvende sig om og til hvem. En medarbejder giver et eksempel på, hvordan

forældrene har vanskeligt ved at navigere i systemerne og kan opleve, at indsatsen

ikke er koordineret mellem myndigheder:

Vi ser tit, at forældrene har svært ved at finde ud af, hvem de skal henvende

sig til med hvad. Her kunne skæringslinjerne

[mellem myndigheder, red.]

være tydeligere. Vi havde en sag, hvor forældrene slet ikke kunne tale sam-

men eller kommunikere, og vi havde haft tre forskellige foranstaltninger på

to år. Forældrene havde en oplevelse af, at de i Familieretshuset skulle lære

at tale sammen, og det havde vi jo prøvet på i to år. Vi har også eksempler

på, at de tror de kan ringe til os, hvis barnet ikke vil på samvær, men det

har vi jo ikke noget at gøre med.

(Medarbejder, kommune)

I forlængelse heraf oplever flere kommuner omvendt, at de med tiden er blevet

mere opmærksomme på, at det er muligt at indhente relevant information om fami-

lien fra Familieretshuset til brug i den kommunale sagsbehandling. En medarbejder

beskriver, at de i højere grad kan indhente oplysninger, fx børnefaglige undersøgel-

ser, som de kan bruge i deres sagsbehandling. En medarbejder giver et eksempel:

Vi har også lige gjort det

[indhentet oplysninger fra Familieretshuset,

red.]

i en konkret sag, hvor vi faktisk ikke havde så mange andre informa-

tioner, fordi barnet ikke kom i skole og sådan noget, hvor vi var sådan,

’der er en kilde her til information’.

(Medarbejder, kommune)

Den interviewede kommunalt ansatte beskriver i forlængelse af citatet, at de også

nogle gange kan være interesserede i, om historierne er de samme – om familierne

fortæller forskellige historier i kommunen og i Familieretshuset, og derfor er kon-

takten og gensidig informationsudveksling mellem de to myndigheder vigtig. Også

børnenes historier kan være forskellige i de forskellige systemer fortæller en leder.

Hun tilføjer, at det havde gavnet dem, hvis de tidligere havde vidst, at de kunne ind-

hente informationer fra Familieretshuset:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Dette ville gavne os, og mit billede af familierne ville være større. Det er,

som om der kan være forskellige lejre

[i de to myndigheder, red.],

hvor

forældre og børn opfører sig forskelligt.

(Leder, kommune)

De interviewede ansatte i Familieretshuset fortæller, at man forsøger at fremme det

tværsektorielle samarbejde ved halvårligt at invitere de omkringliggende kommuner

til et fællesmøde, hvor der på et mere overordnet niveau er mulighed for at drøfte

udvalgte sagsforløb, eller hvordan man undgår, at sager bliver dobbeltbehandlet.

Os bekendt foregik disse møder også i Statsforvaltningens dage.

2.11

Delkonklusion

Det familieretlige system blev reformeret i 2019 med henblik på at sikre: 1) en bedre

beskyttelse og inddragelse af børn, 2) en mere sammenhængende og målrettet

sagsbehandling, samt 3) at flere ikke-samboende forældre blev i stand til at hånd-

tere deres samarbejde om deres børn.

De væsentligste redskaber til at opnå dette var:

◼

Oprettelse af et Familieretshus med stærkere børnefaglige kompetencer, der

kunne sikre, at tilbud, aftaler og afgørelser baseres på en stærk viden om fak-

torer, der har betydning for børns trivsel generelt, og som kunne sikre, at væ-

sentlige oplysninger om de specifikke børn blev inddraget i sagsbehandlingen.

◼

Oprettelse af et screeningssystem til at sortere de familieretlige sager, så det

blev muligt at tilbyde målrettet behandling gennem hele sagsforløbet.

◼

Oprettelse af en børneenhed, der skulle sikre bedre beskyttelse og bedre ind-

dragelse af børn.

◼

Et tæt samarbejde mellem Familieretshuset og nye afdelinger under domsto-

lene, familieretterne, der skulle have kompetence til at træffe alle afgørelser i

komplekse og indgribende sager.

◼

Et tæt samarbejde mellem Familieretshuset og kommunale børne- og familie-

afdelinger for at sikre smidig videregivelse af oplysninger og koordination af

tilbud til familierne i de familieretlige sager.

Strukturel implementering af reformen

Analyserne af implementeringen af det familieretlige system viser, at det er lykkedes

at opbygge et Familieretshus, der i forhold til Statsforvaltningen i højere grad er

bygget op omkring børnefaglige kompetencer frem for som før at være

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

overvejende baseret på juridiske kompetencer. Her har man fået opbygget et scree-

ningssystem, der sorterer forældreansvarssagerne i to spor: § 6-sporet, hvor den pri-

mære vægt ligger på mægling og konflikthåndtering, og § 7-sporet, hvor den pri-

mære vægt ligger på udredning af risikofaktorer. Man har fået opbygget systemati-

ske procedurer for indhentning af skriftlige oplysninger fra kommuner, skole, dagin-

stitutioner og sundhedssystemet. Man har med tiden skruet op for antallet af møder

i begge spor, så tilbuddene nu i højere grad har karakter af forløb. Og man har op-

bygget en børneenhed, der har bidraget til øget børneinddragelse, og som i højere

grad end før reformen hviler på et fælles fagligt fundament. Derudover har man fået

samlet størstedelen af ansvaret for at træffe juridiske afgørelser hos de nyoprettede

familieretter, hvilket betyder, at spørgsmål om samvær, bopæl og forældremyndig-

hed kan afgøres samme sted.

I forhold til hensigterne i reformen viser implementeringsanalysen dog også for-

hold, der ikke er blevet som tiltænkt:

Relativt mange § 7-sager, der behandles af flere myndigheder

Generelt har der været langt flere familier, der behandles i § 7-udredningssporet,

end man forestillede sig ved reformens indførelse, hvilket formodentlig skyldes en

mere omfattende og systematisk oplysningsproces og en større opmærksomhed på

forekomsten af risikofaktorer. § 7-familiernes sager oplyses i Familieretshuset, der

også afsøger mulighederne for, at forældrene kan indgå en aftale. Relativt mange af

disse familier (ca. 45 %) indbringes dog for familieretterne, der ofte oplyser sagen

på ny og starter forfra med at afsøge mulighederne for, at forældrene kan indgå

forlig. Retten skelner ikke på samme måde som Familieretshuset mellem § 6- og

§ 7-sager og har andre kriterier for at vurdere, om forældrene kan deltage i fælles

møder. Der er derfor i mindre grad end tiltænkt en konsistens og ensartethed i

sagsbehandlingen af de familieretlige sager på tværs af de to myndigheder.

I § 7-sporet er der ikke i den grad, som det oprindeligt var hensigten, etableret et

tæt samarbejde mellem Familieretshuset og de kommunale børne- og familiefor-

valtninger i de tilfælde, hvor forældrene har sideløbende sager hos dem. Der sker en

omfattende udveksling af oplysninger, og der er med tiden kommet mere struktur

på udvekslingen af information. Stadig kan det dog være vanskeligt for begge par-

ter at håndtere og sortere i de ofte omfattende informationsmængder. Derudover

deltager kommunale medarbejdere kun sjældent i møder i § 7-sporet, og der sker

sjældent en fælles drøftelse af tiltag og løsninger i sagerne. Når den familieretlige

sagsproces er overstået, oplever kommunerne i relativt lille grad at få en tilbagemel-

ding på aftaler og afgørelser, som de kan anvende i deres videre arbejde med fami-

lierne. Dette bidrager også til, at der i mindre grad end tiltænkt er sammenhæng

mellem det familieretlige og det kommunale system.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Øget børneinddragelse, men begrænset brug af kontaktpersonsordning

Opbygningen af en afgrænset børneenhed har bidraget til opbygning af kompeten-

cer i forhold til børneinddragelse. Afgrænsningen mellem børneenheden og foræl-

dreenheden har dog også betydet, at relevante informationer i sagerne ikke altid

indgår i samtalerne med børnene, hvilket kan betyde, at børnene ikke inddrages til-

strækkeligt i forhold, der er relevante for dem. På baggrund af denne erfaring valgte

man i 2023 at integrere børneenheden med forældreenheden, så børneinddragelsen

nu hænger mere sammen med det, der foregår på møderne med forældrene. Hen

over undersøgelsesperioden er andelen af børn, der inddrages direkte i deres sag

gennem en børnesamtale, steget markant. Til gengæld viser evalueringen, at tilbud-

det om at modtage støttende samtaler hos en gennemgående kontaktperson ikke

er et tilbud, som særligt mange børn benytter sig af.

Længere sagsbehandlingstid i samværssager

Sager, der kun drejer sig om samvær, har meget længere samlet sagsbehandlingstid

efter reformen i de tilfælde, hvor der er brug for en afgørelse i sagerne. Det skyldes

ændringen af den juridiske kompetencefordeling i samværssagerne mellem Familie-

retshuset og familieretterne, samt at det ikke er lykkedes at skabe en tilstrækkelig

smidig overgang mellem de to myndigheder. Vi ser således gennem hele imple-

menteringsperioden problemer med lange ventetider og dobbeltbelysning. Derud-

over er det ikke lykkedes at sikre, at børn møder de samme personer gennem hele

sagsforløbet, når sagen indbringes for familieretten, da disse oftest benytter sig af

deres egne børnesagkyndige psykologer frem for at benytte børnenes kontaktper-

soner fra Familieretshuset.

Kapitel 2 om implementering af den familieretlige reform har sat fokus på, om det

lykkedes at opbygge det familieretlige system, som det var tiltænkt. I de følgende

kapitler viser vi, hvilke familier der møder det familieretlige system, og vi viser deref-

ter, hvordan børn og forældre oplever mødet med det familieretlige system.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Familier, der møder det

familieretlige system

Indledning

Dette kapitel karakteriserer familier, der i 2023 ansøgte om at få behandlet en

uenighedssag i Familieretshuset og derfor blev screenet til et af Familieretshusets to

møde-behandlingsspor, familiemægling i § 6-sporet og familieudredning i § 7-spo-

ret (hhv. 33 og 67 %, jf. Figur 2.1). Denne karakteristik skal dels give læseren en bred

fornemmelse af den situation, familierne står i, når de henvender sig til Familierets-

huset, dels bidrage til vurderingen af, om Familieretshusets screeningssystem fun-

gerer, som det var tiltænkt. Ud over karakteristikken af familierne i Familieretshusets

sagsbehandlingsspor giver kapitlet også en karakteristik af familier, hvis sag indbrin-

ges for familieretten.

Kapitlets analyser bygger videre på VIVEs tidligere karakteristikker af familier i det

familieretlige system (Dahl, 2023; Ottosen & Dahl, 2024). Disse analyser viser, at fa-

milier, der møder det familieretlige system, især adskiller sig fra andre ikke-sambo-

ende familier i forhold til deres socioøkonomiske forhold og forekomsten af risiko-

faktorer i familien. Derfor, og fordi afdækning og inkorporering af risikofaktorer er

et vigtigt element i den familieretlige reform, fokuserer kapitlet på disse forhold.

Ønsker man som læser at vide mere om fx familiernes demografiske forhold og fa-

miliesammensætning, kan man med fordel læse ovenstående rapporter.

Efter en kort gennemgang af datagrundlaget viser kapitlet andelen af ikke-sambo-

ende forældrepar, der er i kontakt med det familieretlige system, samt hvor lang tid

der går, fra forældrene flytter fra hinanden, til de opsøger Familieretshuset. Derefter

vises, hvordan familierne i § 6- og § 7-sporet adskiller sig fra hinanden, og hvordan

de adskiller sig fra ikke-samboende forældrepar uden kontakt til de familieretlige

myndigheder. Herefter zoomer kapitlet ind på forældrepar, hvis sag indbringes for

familieretten, og viser, i hvilken grad disse familier adskiller sig fra familier, hvis sag

afsluttes i Familieretshuset.

3.1

3.1.1

Data og metode

Kapitlet bygger på registerdata fra Danmarks Statistik og Familieretshuset/Statsfor-

valtningen samt på spørgeskemadata, der er udfyldt af den forælder, der har ansøgt

om at få behandlet en sag i Familieretshuset.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Kapitlet tager udgangspunkt i 159.214 forældrepar, der ifølge Danmarks Statistiks

oplysninger havde mindst et fælles 0-17-årigt barn i 2023 og i dette år ikke boede

på samme adresse. 59.452 af disse forældrepar har ifølge Familieretshusets og

Statsforvaltningens registerdata været i kontakt med de to myndigheder i perioden

2017-2023. Blandt disse fokuserer vi især på de 11.719 forældrepar, der i 2023 blev

screenet til Familieretshusets to sagsbehandlingsspor.

I kapitlet inddrager vi oplysninger fra Danmarks Statistik om forældrenes socioøko-

nomiske situation i 2022, der beskrives ved at vise forældrenes højeste uddannel-

sesniveau, beskæftigelsessituation og ækvivalerede husstandsindkomst. Derudover

anvender vi Danmarks Statistiks registerdata til at vise udvalgte risikofaktorer, som

er knyttet til forældre og børn: hvorvidt forældrene er dømt for kriminalitet op til 5

år før den familieretlige sag, og om der i året før den familieretlige sag har været

kommunale underretninger på børnene.

I de statistiske beskrivelser af familier, der screenes til hhv. § 6-sporet og § 7-sporet,

inddrager vi derudover Familieretshusets screeningsdata, dvs. de oplysninger, den

ansøgende forælder afgiver i forbindelse med sagens oprettelse og som bruges til

at sortere familiernes sager til de to behandlingsspor. Her henter vi oplysninger om

forældrenes konfliktniveau og samarbejde samt om diverse risikofaktorer knyttet til

børn og forældre: forekomsten af fysisk og psykisk vold mellem forældrene, foræl-

dres misbrug af alkohol, medicin eller stoffer, overgreb og vold rettet mod børn

samt børns eventuelle helbredsproblemer ifølge den ansøgende forælder.

De statistiske analyser i kapitlet er beskrivende og bygger på krydstabelanalyser. Da

der er tale om populationsdata, anvendes ikke test af signifikans.

3.2

Familier i det familieretlige system

Mange ikke-samboende forældrepar oplever, at de får brug for rådgivning, mæg-

ling eller juridiske afgørelser i det familieretlige system. Blandt de 159.214 familier

med 0-17-årige fælles børn, der i 2023 levede hver for sig, havde i alt 37 % været i

kontakt med de familieretlige myndigheder enten før reformen (8 %), efter refor-

men (23 %) eller både før og efter reformen (7 %).

Halvdelen af dem, der har været i kontakt med de familieretlige myndigheder, sva-

rende til 17 % af alle ikke-samboende forældrepar, har, jf. Tabel 3.1, efter 2019-refor-

men haft så store uenigheder, at de har fået en sag behandlet på møder i Familie-

retshusets § 6- eller § 7-spor, mens 5 % af alle ikke-samboende forældrepar var til

møde i Familieretshuset i 2023. Jo ældre brud vi kigger på, jo flere har på et tidspunkt

været forbi Familieretshusets mødekontorer.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 3.1

Andelen af forældre, der er gået fra hinanden i forskellige år, som deltager

i møder i Familieretshuset i 2023 samt i alle år, hvor Familieretshuset har

eksisteret. Procent.

Møde i Familieretshuset i

2019-2023

Alle ikke-samboende forældre

uanset tidspunkt for brud

Tidspunkt for brud

2023

2022

2021

2020

2019 eller tidligere

Kilde:

Møde i Familieretshuset i

2023

Antal

159.214

6.831

12.166

10.363

11.032

118.822

Familieretshusets og Statsforvaltningens sagsregisterdata samt registerdata fra Danmarks Statistik.

Faktisk udgør familier med samlivsbrud, der er ældre end 4 år, jf. Figur 3.1, mere end

halvdelen af de familier, der i 2023 fik behandlet en sag på møder i Familieretshuset.

Kun 12 % deltog i et mødeforløb i Familieretshuset i forbindelse med et helt nyt brud.

Figur 3.1

Tidspunkt for samlivsbrud blandt forældrepar, der var til møde i

Familieretshuset § 6- eller § 7-spor i 2023. Procent.

2023

2022

2021

2020

2019 eller før

Samboende

Anm.:

Kilde:

Antal: 9.151.

Familieretshusets sagsregisterdata og registerdata fra Danmarks Statistik.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Det er således ganske almindeligt, at man som ikke-samboende forældre får brug for

hjælp fra de familieretlige myndigheder. For størstedelen er det dog ikke håndterin-

gen af selve bruddet, der er udslagsgivende for den aktuelle beslutning om at opsøge

hjælp, men i stedet løbende opståede problemer med at få samarbejdet mellem for-

ældrene til at fungere samt et behov for at få justeret allerede indgåede aftaler og af-

gørelser i forbindelse med ændringer i barnets eller forældrenes situation.

Selvom det altså er almindeligt at opsøge de familieretlige myndigheder, adskiller fa-

milier, der ansøger om at få behandlet en sag i Familieretshusets § 6- eller § 7-spor,

sig gennemsnitligt fra familier, der ikke er eller har været i kontakt med Familierets-

huset eller Statsforvaltningen. Analyserne i de følgende afsnit af familierne i det fami-

lieretlige system viser således, at familier med familieretlige sager i Familieretshuset i

2023, overordnet set er vanskeligere stillet end andre familier, hvor forældrene ikke

bor sammen. Dette gælder både socioøkonomiske forhold, forekomsten af kriminali-

tet blandt forældrene og forekomsten af underretninger om børnene.

3.2.1

Forældrenes socioøkonomiske ressourcer

Forskellene i socioøkonomiske ressourcer viser sig både, når vi ser på forældrenes

uddannelsesniveau, deres beskæftigelse og deres økonomi. Forældre, der screenes

til et § 7-forløb, har færre ressourcer end forældre, der screenes til et § 6-forløb.

Sammenlignet med ikke-samboende forældrepar uden kontakt med det familieret-

lige system har begge grupper dog færre socioøkonomiske ressourcer.

Uddannelsesforskellene ses i Tabel 3.2, der viser, at 41 % af mødrene i de familier,

der screenes til et § 7-forløb, ikke har gennemført en uddannelse ud over gymnasie-

niveau, mod 33 % af mødrene, der screenes til et § 6-forløb og 25 % blandt mødre i

andre ikke-samboende familier.

Blandt fædrene er mønsteret nogenlunde det samme: 42 % af fædrene, der scree-

nes til et § 7-forløb, har ikke uddannelse ud over gymnasieniveau mod 37 % af fæd-

rene i § 6-forløb og 31 % blandt fædrene i § 7-forløb.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 3.2

Forældres højest gennemførte uddannelse i 2022. Forældre screenet til

Familieretshusets § 6- og § 7-spor i 2023 samt ikke-samboende forældre

uden familieretlige sager. Procent.

Maks. gymnasial

uddannelse

Mor

Ikke-samboende uden sag

i FRH

Screenet § 6

Screenet § 7

Far

Ikke-samboende uden sag

i FRH

Screenet § 6

Screenet § 7

Kilde:

Erhvervsfaglig

uddannelse

Videregående

uddannelse

Antal

66.956

3.103

6.172

66.415

2.867

5.793

Familieretshusets sagsregisterdata og registerdata fra Danmarks Statistik

Videre viser Tabel 3.3 tydelige forskelle på beskæftigelsen blandt forældre, der

screenes til et § 6- og § 7-forløb, og forældre uden kontakt til det familieretlige sy-

stem, idet 38 % af mødrene i § 7-forløbene ikke er i beskæftigelse mod 29 % af

mødrene, der screenes til § 6-forløb, og 24 % af mødrene i ikke-samboende familier

uden kontakt til det familieretlige system.

Forskellen blandt fædrene er lidt mindre udtalt. Her er 25 % af fædrene i § 7-forlø-

bene uden beskæftigelse mod 19 % af fædrene i § 6-forløbene og 17 % af fædre

uden kontakt til det familieretlige system.

Tabel 3.3

Forældres arbejdsmarkedstilknytning i 2022 særskilt for forældre screenet

til Familieretshusets § 6- og § 7-spor i 2023 samt ikke-samboende forældre

uden familieretlige sager. Procent.

Beskæftiget

Mor

Ikke-samboende

uden sag i FRH

Screenet § 6

Screenet § 7

Far

Studerende

Ikke beskæftiget

Antal

67.522

3.131

6.245

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Beskæftiget

Ikke-samboende

uden sag i FRH

Screenet § 6

Screenet § 7

Studerende

Ikke beskæftiget

Antal

67.468

2.915

5.916

Kilde: Familieretshusets sagsregisterdata og registerdata fra Danmarks Statistik.

3.2.2

Forekomst af risikofaktorer

Det væsentligste kriterie for at sortere familierne til § 6- og § 7-sporet i Familierets-

huset er forekomsten af risikofaktorer, der kan have negativ betydning for børnenes

trivsel. Hvis den ansøgende forælder oplyser, at et barn udsættes for fysiske, seksu-

elle eller psykiske overgreb eller omsorgssvigt, eller angiver, at der er problemer

med misbrug af alkohol eller stoffer, alvorlig psykisk sygdom eller fysisk eller psykisk

vold mellem forældrene, vil sagen automatisk blive screenet til et § 7-forløb med

mulighed for senere omvisitering. Andre risikofaktorer såsom tidligere domme for

kriminalitet eller helbredsproblemer hos børnene medfører ikke automatisk scree-

ning til § 7-forløb.

Vi har holdt forældrenes oplysninger fra screeningsskemaet op imod de data, vi har

om familierne fra Danmarks Statistiks registerdata. Dermed er der mulighed for at få

en fornemmelse af, i hvilken grad screeningsløsningen reelt fanger de risikofaktorer

der er i familien, og i hvilken grad det lykkes at opnå en differentiering af sagerne.

Analyserne af Danmarks Statistiks registerdata viser en højere forekomst af risiko-

faktorer i begge Familieretshusets behandlingsspor – sammenlignet med familier

uden familieretlige sager samt en højere forekomst af risikofaktorer i § 7-sporet

sammenlignet med § 6-sporet. Den differentiering af sagerne, der sker i forbindelse

med screeningen, afspejler altså en forskel, der kan genfindes uden for det familie-

retlige system. Samtidig ser vi dog også en forstærket forskel på familierne i de

data, der fremkommer i forbindelse med screeningen sammenlignet med Danmarks

Statistiks data, hvilket kan afspejle, at forældrene har forskelligt perspektiv på deres

familieforhold eller forskellige interesser i at fremhæve/underspille de vanskelighe-

der, der optræder i familien.

3.2.2.1

Risikofaktorer hos forældrene

Analysen af Danmarks Statistiks registerdata viser, at en af forældrene har modtaget

en dom for kriminalitet inden for 5 år før sagen i 10 % af de forældrepar, der ikke

har haft kontakt med det familieretlige system, mod 16 % af forældrene, der

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

screenes til § 6-sporet og 25 % af forældrene, der screenes til § 7-sporet. I scree-

ningsspørgeskemaet angiver 5 % af forældrene i § 6-sporet, at der er problemer

med kriminalitet, mod 19 % af forældrene i § 7-sporet, og her er der således en no-

genlunde overensstemmelse mellem de to datakilder.

Tabel 3.4

Forældre, der har modtaget dom for kriminalitet op til 5 år før familieretlig

sag. Særskilt for familier screenet til Familieretshusets § 6- og § 7-spor i

2023 samt ikke-samboende forældre uden familieretlige sager. Procent.

Procent

Antal

Forældre med dom for kriminalitet op til 5 år før sag

Ikke-samboende uden kontakt til Familieretshuset

Screenet § 6

Screenet § 7

Angivelse af kriminalitet ifm. screening i Familieretshuset

Screenet § 6

Screenet § 7

Kilde:

Familieretshusets sagsregisterdata og registerdata fra Danmarks Statistik.

88.991

3.103

6.172

3.103

6.172

Familieretshusets screeningsløsning indeholder en række spørgsmål om risikofakto-

rer i familien, fx om der forekommer svær psykisk sygdom, misbrug af alkohol og

stoffer samt forekomst af psykisk og fysisk vold mellem forældrene. Alle disse for-

hold medfører automatisk screening til § 7-sporet og forekommer derfor ikke i § 6-

sporet. Blandt forældre, der er screenet til § 7-sporet har 28 % oplyst, at der har væ-

ret fysisk vold i forældrenes relation, mens 47 % rapporterer om psykisk vold. 20 %

af § 7-forældrene oplyser, at der er misbrugsproblemer med alkohol eller medicin,

mens 16 % har nævnt, at der er misbrug af stoffer.

3.2.2.2

Større forekomst af underretninger og forebyggende foranstaltninger for

børn, hvis familier screenes til § 7-sporet

Hvis vi ser på risikofaktorer, som knytter sig til barnet, viser analysen af Danmarks

Statistiks data en tydelig forskel på andelen af familier, hvor der er underretninger

på børnene året før den familieretlige sag i de to behandlingsspor, samt en tydelig

forskel på andelen af familier, hvor et af børnene modtager forebyggende foran-

staltninger i kommunen, fordi man der er bekymret for barnets trivsel. Da screenin-

gens vigtigste formål er at identificere de familier, hvor der er bekymring for børne-

nes trivsel, ser det således ud til, at screeningsløsningen et stykke af vejen bidrager

til at differentiere sagerne. Samtidig ser vi dog også et højere niveau af

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

underretninger på børnene i § 6-sporet sammenlignet med familier uden familieret-

lige sager, og det er derfor også vigtigt at være opmærksom på trivselsproblemer

hos børnene i § 6-sporet.

I 2022 var der mindst én underretning på barnet i 21 % af familierne, der blev scree-

net til § 6-sporet, mens andelen af familier med mindst én underretning i § 7-sporet

var 39 %. En lignende forskel er at finde, når man udvider perioden for underretnin-

gen fra 2015 til 2022, hvor der var mindst én underretning for hhv. 46 og 67 % af fa-

milierne.

I screeningsdataene oplyser 28 % af forældrene i § 7-sporet, at et af børnene har et

helbredsproblem mod 12 % af forældrene i § 6-sporet. 53 % af forældrene i § 7-spo-

ret angiver, at en fagperson har udtrykt bekymring for deres børn, mod 21 % af for-

ældrene i § 6-sporet. De to datatyper er ikke fuldt sammenlignelige, men når vi hol-

der dem op imod hinanden, kunne det se ud til, at screeningsløsningen formår at

indfange de samme forskelle, som optræder hos Danmarks Statistik.

Tabel 3.5

Kommunale underretninger på børn året før den familieretlige sag.

Familier screenet til Familieretshusets § 6- og § 7-spor i 2023 samt ikke-

samboende forældre uden familieretlige sager. Procent.

Procent

Underretning på mindst et barn i 2022

Ikke-samboende uden kontakt til Familieretshuset

Screenet § 6

Screenet § 7

Underretninger på mindst et barn 2015-22

Ikke-samboende uden kontakt til Familieretshuset

Screenet § 6

Screenet § 7

Kilde:

Familieretshusets sagsregisterdata og registerdata fra Danmarks Statistik.

Antal

88.989

4.005

8.166

88.989

4.005

8.166

I de sager, der screenes til § 7-forløbet, oplyser 11 % af forældrene, at deres barn

har været udsat for vanrøgt, og 13 %, at barnet har været udsat for overgreb. 12 %

angiver, at barnet har været udsat for fysisk vold, mens 25 % rapporterer om psykisk

vold over for barnet. Samlet set angiver 31 % en bekymring for, at deres barn lider

overlast. Disse spørgsmål medfører automatisk screening til § 7-forløbet, og disse

risikofaktorer findes derfor ikke i § 6-forløbene ifølge screeningsløsningen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

3.2.3

6 ud af 10 forældre, der screenes til § 7-sporet, vurderer, at

konfliktniveauet er højt

Ud over spørgsmålene om risikofaktorer belyser screeningsløsningen også foræl-

drenes indbyrdes konfliktniveau og samarbejde. Et højt konfliktniveau eller et dårligt

samarbejde er ikke i sig selv et kriterium for at sortere sagen til hhv. § 6- og § 7-spo-

ret, men som Tabel 3.6 viser, er der tydelig forskel på de to spor: 3 ud af 10 foræl-

dre, der screenes til § 6-sporet, vurderer, at konfliktniveauet er højt, mens det

samme gælder 6 ud af 10 forældre i § 7-sporet. Der er altså et markant større kon-

fliktniveau blandt forældrene, der screenes til § 7-sporet. Tilsvarende er 35 % af for-

ældrene i § 6-sporet enige i, at forældresamarbejdet er godt, mens det samme kun

gælder for 14 % af forældrene i § 7-sporet. 57 % af forældrene, der screenes til § 7,

er direkte uenige mod 33 % af forældrene i § 6-sporet.

Tabel 3.6

Konfliktniveau og forældresamarbejde. Særskilt for familier screenet til

Familieretshusets § 6- og § 7-spor i 2023. Procent.

Vurdering af konfliktniveau og forældresamarbejde

Konfliktniveau

Screenet § 6

Screenet § 7

Formår at samarbejde

Screenet § 6

Screenet § 7

Anm:

Lavt

Enig

Moderat

Hverken eller

Højt

Uenig

Ingen kontakt

Antal

4.006

8.167

Antal

4.006

8.167

Samarbejde målt med spørgsmålet: ’Den anden forælder og jeg formår at samarbejde omkring det vigtigste i vores barns/børns liv.

Konflikt målt med spørgsmålet: ’Gennem de sidste 6 mdr. har barnets/børnenes anden forælder og jeg klaret eventuelle konflik-

ter mellem os på en måde, som var ok.’

Familieretshusets sagsregisterdata.

Kilde:

3.3

Kendetegn ved familier, hvis sag indbringes for

familieretterne

Familier, hvis sag afsluttes i Familieretshuset, og familier, hvis sag indbringes for fa-

milieretten, ligner hinanden, når vi ser på både socioøkonomiske forhold og fore-

komsten af risikofaktorer (kriminalitet hhv. psykisk sydom) hos forældrene. De ad-

skiller sig dog fra hinanden ved, at der er underretninger på markant flere børn i fa-

milier, hvis sag indbringes for retterne, og ved at konfliktniveauet og forældre-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

samarbejdet er værre i disse familier i forhold til familier, der får deres sag afsluttet i

Familieretshuset, jf. tabellerne 3.7 og 3.8.

Tabel 3.7 viser således, at der i over halvdelen af sagerne, der overføres til familier-

etterne, har været mindst én underretning i 2022, mens det gælder for 3 ud af 4 af

familierne, hvis man ser på perioden 2015-2022. For familier, der afslutter forløbet i

Familieretshuset, gælder det samme for hhv. 34 % og 61 %. Samtidig viser Tabel 3.7

også, at en større andel af forældre med en sag i Familieretten, har modtaget en fo-

rebyggende foranstaltning.

Tabel 3.7

Underretninger og forebyggende foranstaltninger på børn. Særskilt for

familier, hvis sag er afsluttet i Familieretshuset i 2023, og familier, hvis sag

er indbragt for familieretten. Procent.

Procent

Underretning i 2022

Færdigbehandlet i Familieretshuset

Indbragt for familieretten

Underretning i 2015-2022

Færdigbehandlet i familieretshuset

Indbragt for Familieretten

Forebyggende foranstaltninger i løbet af barnets liv

Færdigbehandlet i Familieretshuset

Indbragt for familieretten

Kilde:

Familieretshusets sagsbehandlingsdata og registerdata fra Danmarks Statistik.

Antal

13.102

3.725

13.102

3.725

13.102

3.725

Der er ikke overraskende et højere konfliktniveau og lavere vurdering af forældresam-

arbejdet i familier, hvis sag overgår til familieretten. Konfliktniveauet vurderes højt i

57 % af familierne, som overgår til retten, mens det samme gælder 49 % af familierne,

der afslutter deres sag i Familieretshuset. 56 % af dem, der overgår til retten, er

uenige i, at der er et godt forældresamarbejde, mod 47 % af forældre, hvis sag afslut-

tes i Familieretshuset.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 3.8

Konfliktniveau og forældresamarbejde. Særskilt for familier, hvis sag er

afsluttet i Familieretshuset i 2023, og familier, hvis sag er indbragt for

familieretten. Procent.

Konfliktniveau

Færdigbehandlet i Familieretshuset

Indbragt for familieretten

Formår at samarbejde

Færdigbehandlet i Familieretshuset

Indbragt for familieretten

Kilde: Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

Lavt

Enig

Moderat

Hverken eller

Højt

Uenig

Ingen kontakt

Antal

9.915

2.258

Antal

9.915

2.258

3.4

Delkonklusion

En femtedel af alle ikke-samboende forældre har sager i Familieretshuset

Omkring en femtedel af forældrepar, der ikke bor sammen, er i årene efter samlivs-

bruddet til et møde i Familieretshuset. Kontakten til Familieretshuset kan ske umid-

delbart efter samlivsbruddet, men for godt halvdelen af de forældrepar, der i 2023

havde sager i Familieretshuset, lå samlivsbruddet mere end 4 år tilbage.

Færre socioøkonomiske ressourcer og flere risikofaktorer

Forældre, der møder Familieretshuset, er generelt dårligere stillet socioøkonomisk

end ikke-samboende forældre uden kontakt til det familieretlige system. Det gælder

både uddannelsesmæssigt, beskæftigelsesmæssigt og økonomisk. Forældre, der

screenes til et § 6-forløb, har dog flere socioøkonomiske ressourcer end forældre,

der screenes til § 7-sporet.

Forældre, der møder det familieretlige system, har ifølge Danmarks Statistiks regi-

sterdata oftere domme for kriminalitet. I § 7-sporet ser vi derudover høje forekom-

ster, 47 %, af psykisk vold mellem forældrene, og 28 % angiver, at der også er pro-

blemer med fysisk vold.

Analyserne af Danmarks Statistiks data viser, at der i en femtedel af familierne med

§ 6-sager var en underretning på mindst et barn året før den familieretlige sag,

mens det gjaldt næsten 4 ud af 10 § 7-familier. Der er således tydelig forskel på ni-

veauet af bekymring for børnene i de to sagstyper, og det ser ud til, at screenings-

løsningen indfanger den samme forskel på bekymrende forhold omkring børnene,

som Danmarks Statistiks registerdata afspejler. Det er dog vigtigt at være

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

opmærksom på, at der også blandt familier i § 6-forløbene er et højere niveau af

underretninger end i familier uden kontakt til de familieretlige myndigheder.

I § 7-sagerne angiver en fjerdedel af forældrene, at deres børn har været udsat for

psykisk vold, mens omkring hver 8. angiver, at et barn udsættes for seksuelle kræn-

kelser, fysisk vold eller vanrøgt.

Højt konfliktniveau og svært samarbejde i § 7-forløbene

De mange risikofaktorer i § 7-forløbene hænger ikke overraskende sammen med et

højt konfliktniveau og et svært forældresamarbejde. 60 % af forældrene, der scree-

nes til § 7-forløb, angiver således, at deres konfliktniveau er højt, mens 57 % er

uenige i, at de kan håndtere deres indbyrdes forældresamarbejde. I § 6-forløbene

angiver 33 %, at deres konfliktniveau er højt, og samme andel er uenige i, at foræl-

drene er i stand til at håndtere samarbejdet. I begge spor angiver omkring hver ti-

ende, at der ikke er kontakt mellem forældrene ved sagens begyndelse.

Flere underretninger og højt konfliktniveau i sager, der indbringes for familie-

retterne

Forældre, hvis sag indbringes for familieretterne, ligner socioøkonomisk og i forhold

til kriminalitet og psykisk sygdom de forældre, hvis sag afsluttes i Familieretshuset.

Til gengæld ser vi flere underretninger i disse sager samt et højere konfliktniveau.

Forskellen mellem forældre, der møder familieretterne hhv. afsluttes i Familieretshu-

set, afspejler fortrinsvis, at det i højere grad er § 7-familierne, hvis sager indbringes

for retten.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Børns oplevelse af inddragelse

i Familieretshuset

Indledning

Dette kapitel handler om, hvordan børn oplever at blive inddraget i Familieretshu-

set, og bidrager til vurderingen af, om reformens mål om en mere tryg og støttende

inddragelse af barnet og et større hensyn til barnets behov for beskyttelse er opnået

– set fra børnenes synspunkt.

Kapitlet fokuserer især på børnenes oplevelser af Familieretshusets børnesamtaler,

der er den mest udbredte form for direkte børneinddragelse i Familieretshuset. Bør-

nesamtaler bruges, jf. kapitel 2, til at afdække børnenes perspektiv med henblik på

at formidle børnenes perspektiv til forældrene og indarbejde børnenes perspektiv i

sagens aftaler og afgørelser. Kapitlet har dog også fokus på børnenes situation før

børnesamtalen og på de tanker, børnene gør sig om at komme til orde i deres for-

ældres sag forud for børnesamtalen. Derudover beskriver kapitlet børnenes ople-

velse og brug af Familieretshusets tilbud om en gennemgående kontaktperson, som

børnene kan bruge til fortrolige samtaler og rådgivning.

4.1

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Boks 4.1

Familieretshusets direkte børneinddragelse

▪

Kontaktpersonsordningen:

Når der oprettes en sag om forældremyndig-

hed, bopæl eller samvær i Familieretshuset, tilbydes alle børn via deres for-

ældre en kontaktperson, der kan støtte og rådgive barnet efter behov, med-

mindre det ikke er relevant for barnet, fx fordi barnet er meget lille. Det kan

både være støtte til processen i det familieretlige system (fx som forbere-

delse forud for en børnesamtale) og almen rådgivning om at være barn i en

familie med konflikter. Samtalerne mellem barnet og kontaktpersonen er

fortrolige, og der skrives ikke notat. Ordningen er frivillig.

▪

Børnesamtale:

For at inddrage barnets perspektiv i behandlingen af sagen

kan Familieretshuset beslutte, at der afholdes en børnesamtale med barnet.

Det er som udgangspunkt barnets kontaktperson, der afholder børnesamta-

len. Børnesamtalen finder typisk sted efter første møde med forældrene og

kræver forældrenes samtykke. Der skrives notat af børnesamtalen, som indgår

i sagen. Barnet har medindflydelse på, hvad der skal videregives fra samtalen.

4.1.1

Data og metode

Kapitlet bygger på spørgeskemadata og kvalitative interviews indsamlet blandt

børn, der har været involveret i en sag i Familieretshuset, samt på Familieretshusets

sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

4.1.1.1

Spørgeskemadata indsamlet blandt 6-17-årige børn

Spørgeskemadataene er indsamlet blandt 6-17-årige børn, der har været til en bør-

nesamtale i Familieretshuset i 2022 eller 2023, og der er således ikke indsamlet data

før reformen i 2019. Der er derfor ikke her mulighed for at tegne et før-og-efter-bil-

lede af børns oplevelse af børneinddragelse i det familieretlige system. Data fra de

to år behandles som et samlet datasæt, da vi kun i mindre grad ser forskelle mellem

de to år (vist i Dahl & Eiberg, 2024).

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i Familieretshuset, umiddelbart efter at

børnene havde været til en børnesamtale i Familieretshuset i april-september 2022 og

februar-juni 2023. Børnenes forældre blev oplyst om undersøgelsen via digital post,

og både børn og forældre havde mulighed for at afvise at deltage. Børnene udfyldte

spørgeskemaerne på tablets med assistance fra studentermedhjælpere uden andre

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

funktioner i Familieretshuset. 1.875 identificerbare børn

blev tilbudt at deltage,

hvoraf 1.158, 62 %, indvilligede i at deltage. Hovedårsagerne til, at børn afslog at del-

tage, var, at forældrene ikke ønskede, at barnet deltog (45 % af dem, der ikke deltog),

eller at barnet ikke ønskede at deltage (17 % af dem, der ikke deltog). De deltagende

børn afviger kun i begrænset omfang fra de børn, der havde mulighed for at deltage,

og fra den samlede gruppe af børn, der deltager i en børnesamtale i Familieretshuset.

Spørgeskemaet omhandlede børnenes situation forud for deltagelse i Familierets-

husets børnesamtale, børnenes forberedelse og tanker om børnesamtalen før delta-

gelsen, deres oplevelse af selve samtalen samt deres brug af Familieretshusets kon-

taktpersonsordning. Spørgeskemaet indeholder både spørgsmål med lukkede svar-

kategorier og spørgsmål med åbne svarmuligheder, hvor børnene selv kunne ud-

dybe deres svar.

Spørgeskemaundersøgelsens fund er forud for denne rapport beskrevet detaljeret i

to rapporter om børns oplevelser af børneinddragelse i Familieretshuset udgivet af

VIVE i 2023 og 2024 (Dahl & Eiberg, 2023; Dahl & Eiberg, 2024).

I enkelte analyser er børnenes spørgeskemabesvarelser koblet med Familierets-

husets sagsregistreringsdata indsamlet i forbindelse med den ansøgende forælders

udfyldelse af screeningsspørgeskemaet ved oprettelsen af sagen samt med register-

data fra Danmarks Statistik.

I kapitlet er spørgeskemadataene (evt. koblet med registerdata) analyseret ved

hjælp af krydstabeller og multivariate lineære sandsynlighedsmodeller. I krydstabel-

analyserne er de fundne forskelle på forskellige grupper testet ved hjælp af chi

-test

med et krævet signifikansniveau på minimum 95 %, dvs. at der højst er 5 % sand-

synlighed for, at den fundne sammenhæng ikke vil kunne genfindes i populationen.

De multivariate lineære sandsynlighedsmodeller er baseret på OLS-modeller omreg-

net til betingede sandsynligheder. Tallene i de viste tabeller aflæses som følge heraf

som ikke-betingede sandsynligheder, dvs. som procenttal (for mere information om

brugen af statistisk metode, se afsnit 7.6).

4.1.1.2

Kvalitative interviews med 8-17-årige børn

Kapitlet bygger derudover på analyser af kvalitative interviews med 25 børn i alde-

ren 8-17 år. 13 børn er interviewet få uger efter, at de har deltaget i en børnesam-

tale, og inden sagen i Familieretshuset er afsluttet, mens 12 børn er interviewet, ef-

ter forældrenes sag er afsluttet i Familieretshuset. De 13 børn, der er interviewet

I enkelte tilfælde er børnenes cpr-numre ikke blevet tastet korrekt ind i spørgeskemaet, og det har derfor

ikke været muligt at identificere dem i Familieretshusets sagsregisterdata eller Danmarks Statistisk register-

data.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

kort tid efter børnesamtalen, er rekrutteret blandt børn, der deltog i den kvantitative

spørgeskemaundersøgelse i 2023. De 12 øvrige børn er rekrutteret gennem VIVEs

spørgeskemaundersøgelse blandt forældre med sager i Familieretshuset i 2023. De

kvalitative interviews blev gennemført fysisk (11 børn), via video (12 børn) eller tele-

fonisk (2 børn).

Tematisk omhandlede interviewene med børnene de samme temaer som spørge-

skemaundersøgelsen, dog med mere fokus på børnenes hverdagsliv under og efter

sagsforløbet.

Yderligere information om data indsamlet blandt børn kan desuden læses i afsnit

7.4 og afsnit 7.7.3.

4.2

Børns situation forud for børneinddragelsen

Børnene, der deltager i en børnesamtale, har forskellig alder og familiesituation og

er på forskellig måde selv engageret i den familieretlige sag. Disse forhold spiller

ind på børnenes oplevelse af Familieretshusets børneinddragelse og er derfor vig-

tige at kende til, inden vi beskriver børnenes oplevelse af selve børnesamtalen. I af-

snittet beskriver vi også, hvorvidt børnene er blevet forberedt på børnesamtalen, og

hvem der har stået for forberedelsen.

4.2.1

Børns alder og familiesituation

Størstedelen af de børn, der deltager i børnesamtaler i Familieretshuset, er, som be-

skrevet i kapitel 2, 6-17 år. I løbet af undersøgelsesperioden har andelen af yngre

børn, der inddrages, været stigende, og Familieretshuset har de senere år forsøgt at

udvikle børnesamtalen, så det også er muligt at inddrage børn under 6 år (Styrket

børneinddragelse i det familieretlige system (Roskilde Universitet, 2021; Alminde,

2024a).

Børnenes familier har, som beskrevet i kapitel 3, gennemsnitligt færre socioøkonomi-

ske ressourcer, og der er i relativt mange af familierne et højt konfliktniveau og flere

risikofaktorer. Forud for sagsforløbet er der relativt ofte underretninger på børnene,

hvilket både kan skyldes forældrenes personlige omsorgskapacitet, konfliktniveauet

mellem forældrene og barnets individuelle fysiske og psykiske helbred.

Analyser af Danmarks Statistiks registerdata viser, at tre fjerdedele af de børn, der

kommer til børnesamtale, har adresse hos deres mor, en femtedel bor hos deres far,

mens et mindretal enten ikke bor sammen med forældrene eller deler adresse med

begge forældre. Når vi spørger børnene selv, hvor meget samvær de har med deres

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

forældre, oplyser relativt få børn, jf. Figur 4.1, at de bor lige meget hos begge foræl-

dre (deleordninger) (16 %), mens størstedelen bor primært hos den ene forælder

(46 %) eller udelukkende (38 %) hos den ene forælder. Mængden af samvær hæn-

ger sammen med børnenes alder. Jo ældre børnene er, jo mindre samvær har de

med den ene forælder.

Figur 4.1

Samværsordninger blandt børn, der kommer til børnesamtale i

Familieretshuset, fordelt på alder. 2022-2023. Procent.

100

Alle

6-8 år

9-12 år

13-17 år

Deleordning

Bor mest hos en forælder

Bor kun hos en forælder

Anm.:

Antal: 1.131.

Signifikans (chi

): p<0,001.

Kilde:

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022-2023.

4.2.2

Børns kendskab til forældres sag og eget engagement i sagen

De fleste børn i den kvalitative undersøgelse er lidt usikre på, hvad forældrenes

uenigheder drejer sig om. Nogle ved ingenting. Andre har en overordnet forståelse

af, at det handler om fordelingen af samvær og forældremyndighed. Mens enkelte

ved, at sagen også handler om økonomiske forhold. Tre børn fortæller om deres

forældres konflikter:

Altså af hvad jeg har fået at vide, så er det, fordi de ikke kunne blive enige

om, hvor lang tid vi skulle være hos hver især (…) jeg tror også, det var så-

dan noget med forældremyndighed eller sådan noget.

(Pige 14 år)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Jeg tror, at det er, fordi min far, han synes ikke, de har gjort det så godt

med valgene og sådan noget. Med at det var ham, der skulle betale børne-

bidrag. Han synes, jeg tror i hvert fald, at han synes, at han skal betale for

meget og sådan noget. Og så vil han ikke betale til min mor.

(Pige, 12 år)

Jeg ved ikke noget om deres konflikter (…). Vi kommer til mange samtaler.

Jeg ved ikke hvorfor. Jeg tænker bare, vi gør det, og så er det bare sådan,

det er.

(Dreng, 9 år)

Nogle af børnene prøver at holde sig selv uden for konflikterne og har undladt at

spørge for meget ind til forældrenes sag. Andre børn er mere direkte involverede i

sagen, fordi de selv har ønsker til deres fremtidige familiesituation:

Jeg ville gerne tale om fremtiden, og hvordan jeg kan være mere hos min

far, medmindre det ikke kan fungere.

(Dreng, 15 år)

Jeg ville selvfølgelig gerne sige min mening om, hvor meget jeg skal være

hos mor, og hvor meget jeg skal være hos far. Lige nu er ordningen 9 dage

hos mor og 5 dage hos far. Det er jo en meget fin ordning.

(Pige, 11 år)

Jeg vil gerne bo mere hos min mor.

(Pige, 14 år)

Flere børn beskriver også baggrunden for deres ønsker. For nogle skyldes det

savn efter den ene forælder eller et ønske om at tilbringe mere tid sammen

med denne. Andre ønsker sig ændringer, fordi de ikke trives i det ene hjem

eller oplever udfordringer med den ene forælder, som fx følgende to børn:

At min far har været voldelig over for mig og min bonusmor. (Pige, 13 år)

[Jeg vil tale om, red.]

at være mere hos min far, og at jeg ikke kan lide

min mors mand. (Dreng, 10 år)

Spørgeskemaundersøgelsen indsamlet blandt børnene bekræfter, jf. Figur 4.2, at bør-

nene har forskellige ønsker til deres fremtidige samvær med forældrene. Derudover

viser spørgeskemaanalyserne, at børnenes ønsker hænger sammen med børnenes al-

der og med den samværsordning, de havde på tidspunktet for børnesamtalen. Samlet

set ønsker de fleste børn i undersøgelsen at fastholde den eksisterende samværsord-

ning eller nedsætte mængden af samvær, mens en fjerdedel ønsker sig mere samvær.

Halvdelen af børn med deleordninger ønsker at fastholde ordningen, mens den an-

den halvdel ønsker sig mindre samvær med den ene forælder. Blandt børn, der bor

mest hos den ene forælder, ønsker 38 % at bevare samværet som det er. 25 % ønsker

sig mindre samvær, mens de resterende 38 % ønsker mere. Og i gruppen af børn, der

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

udelukkende bor hos den ene forælder, ønsker 20 % sig mere samvær med den an-

den forælder, mens 80 % ønsker at opretholde ordningen uden samvær.

Figur 4.2

Ønsker til fremtidigt samvær blandt børn i Familieretshuset,

fordelt på nuværende samværsordning. 2023. Procent.

100

Alle

Deleordning

Bor mest hos en forælder

Bor kun hos en forælder

Ønsker at bevare samvær

Ønsker mere samvær

Ønsker mindre samvær

Ønsker at bevare ikke-samvær

Anm.:

Antal: 631.

Signifikans (chi

): p<0,001.

Kilde:

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2023.

Supplerende analyser viser en tydelig aldersforskel i samværsønskerne blandt de

børn, der udelukkende bor hos den ene forælder, idet 41 % af de 6-8-årige uden

samvær ønsker sig mere samvær med den forælder, de ikke bor sammen med, mod

kun 7 % af de 13-17-årige.

Som nævnt varierer børnene i de kvalitative interviews i, hvor meget de selv ønsker

at engagere sig i deres forældres sag. Det viser sig også i spørgeskemaundersøgel-

sen, hvor børnene er blevet spurgt, om der var noget, de selv ønskede at tale med

børnerådgiveren om. Dette svarer 45 % ja til, dog noget flere af de ældste 13-17-

årige, 56 % mod 43 % af de 9-12-årige og 38 % af de yngste 6-8-årige.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

4.2.3

Forberedelse på børnesamtalen

Børn, der skal til en børnesamtale i Familieretshuset, har mulighed for at blive forbe-

redt på samtalen ved fx at tale med deres forældre eller deres kontaktperson i Fami-

lieretshuset. Derudover kan de opsøge information på børnenes hjemmeside i Fami-

lieretshuset: migimidten.dk. I spørgeskemaundersøgelsen og i børneinterviewene

spørger vi børnene, om de er blevet forberedt på, hvad der skulle ske til børnesam-

talen, for at få et indtryk af, hvorvidt børnene har fået hjælp til at forstå, hvilken rolle

børnesamtalen spiller.

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, jf. Figur 4.3, at langt de fleste børn er

blevet forberedt forud for børnesamtalen (80 %). Dette gælder dog i mindre grad

de yngste børn i alderen 6-8 år, hvor kun 68 % svarer, at de er blevet forberedt,

sammenlignet med 91 % af de ældste børn på 13-17 år. Blandt dem, der bliver for-

beredt, svarer 85 %, at det er deres forældre, der har talt med dem om, hvorfor de

skal til børnesamtale. 10 % er i kontakt med en medarbejder fra Familieretshuset

forud for børnesamtalen. De ældste taler dog i lidt højere grad med en medarbejder

fra Familieretshuset forud for børnesamtalen (14 % af de 13-17-årige mod 7 % af de

yngste 6-8-årige).

Figur 4.3

Børn, der oplever at være blevet forberedt på børnesamtalen,

fordelt på alder. 2022-2023. Procent.

100

Alle

6-8-årige

9-12-årige

13-17-årige

Anm.:

Kilde:

Antal: 1.131.

Signifikans (chi

): p<0,001.

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022-2023.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

I de kvalitative interviews fortæller børnene om deres forberedelse og forventninger

til børnesamtalen. Hvor nogle børn er meget klare på, hvad de skulle til samtalen i

forhold til noget konkret der vedrører forældrenes sag, synes konteksten eller for-

målet for mange af børnene imidlertid ikke altid at have være helt klart. Flere børn

beskriver også at være forvirrede over rammerne for børnesamtalen:

Jeg havde hørt, det var retssagsagtigt. Det var jo det, min far havde startet,

så jeg troede, at var sådan, at jeg skulle sidde i en retssal.

(Dreng, 16 år)

Det tog meget længere tid, end vi lige havde regnet med. Vi fik at vide, at

det tog nogle få minutter, og så tog det hvad, en time eller en halv?

(Pige,

13 år)

Nogle børn med erfaringer fra tidligere sager i Familieretshuset, og som derfor har

prøvet at være til børnesamtale før, fremhæver dette som grunde til, at forberedelse

for dem var mindre vigtigt:

Vi vidste jo godt, at de skulle i retten, eller i Familieretshuset, og jeg vidste

jo så godt allerede der, at vi skulle til samtale, fordi det har jeg prøvet før.

(Pige, 14 år)

Forberedelse af børnene inden børnesamtalen hænger sammen med børnenes en-

gagement i børnesamtalen – dvs. om de selv havde noget på hjerte, som de øn-

skede at tale med børnerådgiveren om. Børn, der har talt med en voksen om formå-

let med børnesamtalen, er således mere tilbøjelige til at have gjort sig nogle tanker

om, hvad de gerne vil tale med børnerådgiveren om (86 %) end de børn, der ikke

var blevet forberedt (76 %).

4.2.4

Børnenes lyst til at deltage i børnesamtalen

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at de fleste børn havde lyst til at komme til bør-

nesamtalen (68 %). Disse børn fortæller, at de gerne vil tale om deres samvær og bo-

pæl eller om deres generelle familiesituation, og flere håber, at de med deres delta-

gelse vil kunne hjælpe til forbedringer i deres egen og deres forældres situation.

Selvom de fleste børn har lyst til at komme til børnesamtale, er det alligevel om-

kring hvert tredje barn i spørgeskemaundersøgelsen, der ikke har lyst til at deltage i

børnesamtalen. En del af disse børn har begrundet deres manglende lyst til at del-

tage, og ofte handler det om at være skilsmissebarn i systemet og skulle til gen-

tagne samtaler med myndighedspersoner:

Jeg har været til mange samtaler, og det er irriterende at komme hele ti-

den, og jeg har sagt det mange gange.

(Dreng, 9 år)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Fordi jeg er blevet træt af at snakke med forskellige mennesker hele tiden

og have møder næsten hver uge. Men det gik fint, og det var meget stille

og roligt.

(Pige, 16 år)

Andre børn begrunder deres manglende lyst med, at emnet for børnesamtalen er

svært, og at de ikke kan lide at tale om deres situation med en fremmed voksen.

Der er også børn, der fremhæver, at det tager tid fra deres fritidsaktiviteter eller

ting, de skulle have været med til i skolen.

De mindste børn har generelt lidt mere lyst til at deltage i børnesamtalen

sammenlignet med de ældste. Det kan skyldes, at de ældste børn oftere end de

yngre børn har stået i situationen før og er mindre håbefulde i forhold til at løse

forældrenes uenigheder.

4.3

Oplevelsen af børnesamtalen

I dette afsnit ser vi på børnenes oplevelse af selve børnesamtalen med henblik på at

vurdere, om børnenes samlet set oplever en god kontakt til børnerådgiveren og op-

lever, at børnesamtalen giver dem mulighed for at fortælle om det, der er vigtigt for

dem selv. Derudover viser vi, hvordan børnenes alder og familiesituation spiller ind

på oplevelsen af børnesamtalen.

4.3.1

Kontakten til børnerådgiveren

Næsten alle børn, der har været til en børnesamtale, oplever, at de har haft en god

kontakt til børnerådgiveren: 95 % fortæller, at børnerådgiveren var god til at lytte

og til at forklare, hvad der skulle ske til børnesamtalen. I de kvalitative interviews gi-

ver flere børn også udtryk for en oplevelse af tryghed og støttende dynamik i sam-

talen med børnerådgiveren:

Hun stillede mig nogle meget fine spørgsmål, hvilket også gjorde det nem-

mere for os at kommunikere. (…) Hun var også god til at lytte til, hvad jeg

ligesom kunne sige, og ligesom få det ordentligt formuleret. For eksempel

det kunne være, hvis der lige var noget, jeg sagde lidt forkert, eller måske

så det ikke helt gav mening, så kunne hun hjælpe mig med at finde et al-

ternativt til, hvad jeg lige mente. Det synes jeg, hun var rigtig god til.

(Dreng, 16 år)

Det var ikke sådan direkte til sagen: ’Hvorfor er du her?’. Man startede li-

gesom med at snakke om alt det rundtomkring, og så lige så stille, ’hvor-

dan har du det?’, og ’hvad vil du gerne?’ og sådan noget (…) Jeg tror, det

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

ville være sådan overvældende, hvis man var der allerførste gang, og det

bare var direkte: ’Hvorfor er du her?’. Der tror jeg godt, man kan blive så-

dan lidt overvældet af, så man ikke får sagt det, man gerne vil, fordi man

føler, man hurtigt skal finde et svar frem, i stedet for at man kan tage det

stille og roligt og lige tænke.

(Pige, 14 år)

Altså jeg synes hun var meget rar, hende der var der, fordi hun var god til

at (…) sørge for, at det var det, jeg havde

[at sige, red.]

og ikke min mors

meninger.

(Pige, 12 år)

Enkelte børn fortæller imidlertid, at de ikke oplevede tilstrækkelig åbenhed og inte-

resse fra børnerådgiveren, men i stedet oplevede, at der var forhåndsbestemte kas-

ser, som de skulle passe ind i, eller at børnerådgiveren forsøgte at dreje børnenes

perspektiv i en bestemt retning:

Det virkede lidt til, at de prøvede ligesom at afkode, hvad man ville, og så

lægge det ned i en eller anden kasse (…) og så fik jeg indtrykket af, at hun

ligesom sad med sådan en form og nogle bokse, hvor der skulle skrives

ting i. (…) Nogle af de spørgsmål, der blev stillet derinde, var sådan en

anelse konfliktoptrappende. (…) Jeg husker det, som om spørgsmålene li-

gesom lagde op til, at man skulle vælge side (…) Altså, de skulle have væ-

ret mere åbne. Gået mindre ud fra, at en situation var på en eller anden

måde. Og så lytte mere.

(Dreng, 17 år)

Det var lidt, ligesom hun fik talt, som om vi skulle se det fra vores mors

synsvinkel og have ondt af hende og forstå, hvorfor hun har gjort det her.

Og det var egentlig ikke helt det, jeg havde brug for at høre der, fordi jeg

følte mig jo svigtet af hende (…) Det var meget sådan, at jeg ikke følte, at

mine ord blev lyttet på.

(Pige, 15 år)

Samlet set er mødet med børnerådgiveren dog for langt de fleste en god og tryg

oplevelse. 8 ud af 10 børn i spørgeskemaundersøgelsen angiver derfor også, at de

havde lyst til at fortælle børnerådgiveren om ting, der var vigtige for dem, hvilket er

en væsentlig forudsætning for, at børnenes perspektiv kan blive inddraget i sagen.

Lysten til åbne op og fortælle børnerådgiveren om ting, der er vigtige for børnene,

hænger dog, i modsætning til kontakten med børnerådgiveren, sammen med bør-

nenes alder, idet de yngste børn, som Figur 4.4 viser, har noget mindre lyst til at

åbne sig for børnerådgiveren end de ældste. En god kontakt til børnerådgiveren er

således ikke altid ensbetydende med, at børnene har lyst til at tale om sig selv til

børnesamtalen – særligt ikke for de mindste børn. Det kan der være flere forklarin-

ger på, blandt andet at de mindste børn, som vi beskriver i det følgende, har svæ-

rere ved at forstå formålet og indholdet af børnesamtalen. Det kan også handle om,

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

at de mindste børn generelt synes, det er sværere at tale med voksne, som de ikke

kender i forvejen.

Figur 4.4

Børn, der har lyst til at tale til børnesamtalen, fordelt på alder.

2022-2023. Procent.

100

Alle

6-8-årige

9-12-årige

13-17-årige

Anm.:

Antal: 1.131.

Signifikans (chi

): p<0,001.

Kilde:

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022-2023.

4.3.2

Børnenes vurdering af børnesamtalens indhold

I både spørgeskemaundersøgelse og de kvalitative interviews undersøger vi børne-

nes oplevelse af, om børnerådgiveren var god til at adressere væsentlige forhold i

børnenes hverdagsliv ved at spørge børnene, om de oplevede, at børnerådgiverens

spørgsmål var vigtige for dem. Derudover spørger vi ind til indholdet af børnesam-

talen ved blandt andet at spørge børnene, om de i løbet af børnesamtalen talte om

deres egne ønsker til samvær eller bopæl og om deres generelle trivsel.

De fleste af børnene beskriver spørgsmålene som hensynsfulde og relevante. I spør-

geskemaundersøgelsen svarer 81 % af børnene således, at spørgsmålene omhandlede

noget, der var vigtigt for dem. 82 % svarede, at samtalen handlede om samvær og

bopæl, mens 88 % angav, at de havde talt med børnerådgiveren om deres trivsel.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

I de kvalitative interviews beskriver mange børn børnesamtalen som et interview,

hvor børnerådgiveren spurgte dem om forskellige ting omkring deres hverdag, fa-

milieliv og ønsker for fremtiden:

Jeg tror, vi snakkede om hele situationen, altså om, hvordan det var sket,

og hvad jeg synes om det, og om jeg følte, jeg kunne snakke ordentligt

med begge mine forældre. Jeg tror mest, det handlede om, hvordan jeg

følte mig tilpas i hele situationen.

(Dreng, 17 år)

Mange børn fremhæver, at det var rart, at de kunne tale om, hvordan de havde det,

uden at blive vurderet:

Det er det, jeg har siddet og ventet på. Det har været rart at fortælle, lige-

som hvordan man har det med det, og have nogen at snakke med det om.

Altså, en, man kan fortælle ting til, uden ligesom, at de siger: ’Nej, nej, nej,

har din far gjort det?’, eller ’Nej, det der har din mor da ikke gjort?’. (…) Jeg

synes bare, det var rart, at jeg kunne fortælle til nogen, hvordan jeg havde

det.

(Pige, 8 år)

Selvom de fleste børn oplever, at børnesamtalerne er meningsfulde og vigtige, er

det vigtigt også at lægge mærke til den femtedel, der ikke oplever, at børnerådgive-

rens spørgsmål er vigtige. Disse børn findes, jf. Tabel 4.1, der er baseret på en multi-

variat lineær sandsynlighedsmodel, oftere i den yngste målgruppe af 6-8-årige

børn, hvor 69 % svarer ja til, at børnerådgiverens spørgsmål var vigtige, mod 82 %

af de 9-12-årige og 90 % af de ældste 13-17-årige.

Tabellen viser også, at børn i højere grad finder børnerådgiverens spørgsmål vig-

tige, når de selv har noget, de gerne vil tale om til børnesamtalen, og når de i det

hele taget har lyst til at deltage i børnesamtalen. Derudover ser vi, at børn i familier

med et lavt konfliktniveau og børn, hvis forældre ikke er i kontakt med hinanden, i

lidt mindre grad finder børnesamtalens indhold vigtigt sammenlignet med børn,

hvis forældre har et moderat eller et højt konfliktniveau ved sagens start.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 4.1

Børns oplevelse af, om børnerådgiverens spørgsmål er vigtige, fordelt på

individuelle og familiemæssige faktorer. 2022-2023. Betingede

sandsynligheder.

Børnerådgiverens spørgsmål var vigtige

(Betinget sandsynlighed)

Alle

Børns alder

6-8-årige

9-12-årige

13-17-årige

Barn havde noget på hjerte til børnesamtalen

Nej

Barn havde lyst til at komme til børnesamtale

Nej

Forældres konfliktniveau

Lavt

Moderat

Højt

Ingen kontakt

Antal

Anm.:

Signifikans: * (p<0,05), ** (p<0,01), *** (p<0,001).

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

spørgsmål vigtige

– på hjerte – lyst til samtale – børns alder – børns køn – børns samværsord-

ning – behandlingsspor – forældres konfliktniveau – forældres uddannelse.

Kilde:

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022-2023, Familieretshusets sagsregisterdata og Dan-

marks Statistiks registerdata.

69 ref

82***

90***

87***

86***

74 ref

84**

82*

1.042

I de kvalitative interviews med børnene genfinder vi en tydelig aldersforskel, idet de

ældste børn er langt mere bevidste om formålet og betydningen af børnesamtalen i

forhold til de yngste. Her er det en 10-årig pige, der har svært ved at konkretisere,

hvad hun har talt med børnerådgiveren om:

Interviewer:

Men synes du, at du kunne være med til lidt at bestemme,

hvad I skulle tale om?

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Pige, 10 år:

Mm, hun sagde bare nogle spørgsmål, og så skulle jeg bare

svare på dem.

Interviewer:

Hvad synes du om de spørgsmål, hun stillede dig?

Pige, 10 år:

Det var hyggeligt.

Interviewer:

Ja, var der noget sådan særligt, der gjorde, at det var hyggeligt?

Pige, 10 år:

At jeg kunne tegne.

Interviewer:

Det, at du sagde, at det var nogle hyggelige spørgsmål hun

stillede – var det noget hun spurgte om, som var sådan lidt svært at

snakke om?

Pige:

Næ… men der var nogle af spørgsmålene, hvor jeg ikke vidste, hvad

jeg skulle sige.

Interviewer:

Hvor svaret var svært?

Pige:

Ja, der blev jeg bare forvirret.

Forskellen på forskellige aldersgruppers oplevelse af børnesamtalen genfindes, når

vi i spørgeskemaundersøgelsen, umiddelbart efter børnesamtalen, spørger børnene,

om de har talt om, hvordan de har det, og om de har talt om samvær og bopæl.

Også her er der tydelige forskelle på børn med forskellig alder, idet de ældste er

langt mere bevidste om, hvad samtalen har handlet om, end de yngre, der har svæ-

rere ved at huske samtalens indhold.

Den konsistente og betydelige sammenhæng mellem alder og børnenes oplevelse

af børnesamtalens indhold og relevans, berører den igangværende debat i forskning

og praksis om, hvordan man inddrager børn i forskellige aldre i familieretlige sager

(fx Tisdall, 2016; Skjørten & Sandberg, 2019; Toros, 2021).

På den ene side kan aldersforskellene i erfaringerne med børnesamtalen afspejle, at

yngre børn forskelsbehandles, fx at de bliver mindre forberedte på mødet med det

familieretlige system (jf. afsnit 4.2.3). For at skærme de yngre børn kan det også

være, at der er en tendens til, at de yngste børn bliver stillet færre eller andre (og

mindre direkte) spørgsmål end de ældre børn til børnesamtalen, som betyder, at de

yngste får færre muligheder for at udtrykke deres synspunkter direkte under børne-

samtalen end ældre børn. Trods den mulighed, at yngre børn behandles anderledes

til børnesamtalen, og det i sig selv giver anledning til de forskellige oplevelser af

børneinddragelsen, er det vigtigt at have for øje, at der til trods for individuelle

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

forskelle

er tydelig

sammenhæng mellem alder og børns kognitive og socioemotio-

nelle ressourcer til at deltage i den type rammer, som det familieretslige system til-

byder. De har også forskellige aldersbetingede ressourcer til at reflektere og træffe

de beslutninger, vi beder dem om, når de er involveret i en familieretslig sag (Bjork-

lund, 2023; Block et al., 1999; Cauffman et al., 2010; Defoe et al., 2014; Horn et al.,

2016; Houdé & Borst, 2022; Hudson & Mayhew, 2011; Johnson & Haan, 2015; Levin

et al., 2007; Lindow & Betsch, 2019).

Det er vigtigt at huske på, at til trods for tilstræbelser på at øge inddragelse i børne-

højde i de familieretlige instanser, så kræver deltagelse i de familieretslige sager, at

børn indgår i en sammenhæng, der som udgangspunkt handler om ”voksentematik-

ker” (som blandt andet skilsmisse, forældrenes økonomiske vanskeligheder, eskale-

ring af forældrekonflikter osv.). Sagen tilgås tillige med ”voksenprocedurer” (som

skriftlig dokumentation, indhentning af oplysninger fra tredjepart, retssager osv.),

som børn har ingen eller ringe kontrol over. Disse procedurer gør det svært for bør-

nene at bruge deres umiddelbare livserfaring til at navigere i situationen eller forstå,

hvad der er på spil og de mulige konsekvenser. Børn er således nødt til at trække på

deres kognitive og socioemotionelle resurser fx til at forstå, vurdere og kommuni-

kere i det familieretslige system, og denne formåen er trods individuelle forskelle

udviklingsmæssigt aldersbetinget. Yngre børn har qua deres hjernes udvikling og

deres erfaring færre forudsætninger for at forstå og deltage i disse processer.

Ud over at alder spiller en rolle for oplevelsen af vigtighed i børnesamtalen, viser

Tabel 4.1, at oplevelsen af vigtighed hænger sammen med børnenes forhåndsinte-

resse i børnesamtalen – om de havde noget på hjerte, og om de havde lyst til at

komme til børnesamtalen. Mens henholdsvis 86 og 87 % af de børn, der inden bør-

nesamtalen havde lyst til at komme og selv havde noget på hjerte, fandt spørgsmå-

lene vigtige, gjaldt det samme, uafhængigt af alder, for hhv. 76 % og 69 % af de

børn, der ikke havde noget, de gerne selv ville sige til børnesamtalen, og som ikke

havde lyst til at komme til børnesamtalen.

Forældrenes konfliktniveau ved sagens oprettelse spiller også en rolle for, om bør-

nene finder børnerådgiverens spørgsmål vigtige. Børn, hvis forældre har et moderat

eller højt konfliktniveau, oplever i højere grad, at spørgsmålene er vigtige (hhv. 84 %

og 82 %) sammenlignet med børn, hvis forældre har lavt konfliktniveau eller ingen

kontakt (hhv. 74 og 77 %). Dette kan hænge sammen med, at børn i konfliktfyldte

skilsmisser muligvis føler sig mere klemte, og forældrenes uenigheder er mere tyde-

lige og opleves mere presserende for børnene at få løst. Af børnenes fortællinger

og beskrivelser ser vi også, at nogle af de børn, der føler sig meget i klemme, værd-

sætter at tale med børnerådgiveren om deres situation:

Jeg vil rigtig gerne snakke om, hvad der sker med min mor og far, og

hvorfor de er så onde ved hinanden.

(Pige, 7 år)

100

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Jeg vil gerne snakke om det, fordi jeg får det bedre, når jeg snakker om

det.

(Dreng, 15 år)

Min far er lidt voldelig, og der var en voldsom episode, jeg gerne ville for-

tælle om.

(Dreng, 8 år)

4.4

Samtykke og videregivelse af oplysninger

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan børnene oplever brugen af deres udsagn

fra samtalen, og om dette blev drøftet undervejs. I både spørgeskemaundersøgel-

sen og børneinterviewene spørger vi, 1) om børnene har talt med børnerådgiveren

om, hvilke dele af samtalen der ville blive delt med deres forældre, 2) om de følte, at

de havde indflydelse på, hvilke oplysninger forældrene fik, samt 3) om det var en

hjælp for dem, at (dele af) samtalen blev videreformidlet til forældrene.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer størstedelen af børnene, at de har talt med bør-

nerådgiveren om, hvordan deres oplysninger anvendes, og hvad der bliver videre-

formidlet (69 %), og mange oplever, at de har haft indflydelse på, hvad der ville

blive delt med deres forældre fra børnesamtalen (76 %).

I de kvalitative interviews fortæller flere børn, hvordan det, de fortalte til børnesam-

talen, blev noteret, og hvordan de blev inkluderet og havde medbestemmelse i

denne proces på forskellig vis. Nogle har selv læst eller fået refereret notatet fra

børnesamtalen:

Det var hende, der skrev det ned, og så spurgte hun mig om nogle spørgs-

mål, som jeg svarede på, og så skrev hun det hele ned (…) Altså, vi snak-

kede om det, og så sagde hun, ’skal det stå med i brevet?’, og så sagde jeg

’ja, der skal være det’ … Hun ville være sikker på, at det var noget, jeg

også gerne ville have skulle stå der.

(Pige, 9 år)

Andre fortæller, hvordan de sammen med børnerådgiveren (også) har skrevet et

brev til deres forældre om deres oplevelse af forældrenes konflikt og på den måde

fået formidlet deres oplevelse til forældrene.

Der er dog også et relativt stort mindretal, der ikke oplever, at de har talt om vide-

regivelse (31 %) eller ikke oplever at have haft indflydelse på, hvad der skulle videre-

gives fra samtalen (24 %). I de kvalitative interviews giver en række børn udtryk for,

at de har været usikre eller uvidende om, hvorvidt deres udsagn er blevet delt med

forældrene, eller hvad fra samtalen der er blevet videregivet og hvordan:

101

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

På den ene side, så tænker jeg, at det var, hvad hedder det, anonymt. Men

det virkede også til, at det blev nødt til at blive præsenteret for forældrene,

for at de kunne bruge det til noget. Ja, så det ved jeg ikke, men jeg vil sige,

hvis det skulle fungere, som de adviserer det, så skulle det have været for-

troligt. Fordi der er jo ikke meget pointe i at have et tredje parti at tale til,

hvis det ikke er fortroligt.

(Dreng, 17 år)

Altså jeg havde regnet med, at det vil være sådan, at

[Familieretshuset]

ville have snakket med

[mine forældre]

om, hvad det var vi har

[talt om,

red.],

og at de ikke sådan skulle læse ordret, hvad jeg havde sagt, men det

er fint nok altså.

(Pige 14 år)

Nogle børn beskriver også, at de umiddelbart havde det indtryk, at intet ville blive

delt, medmindre de selv bad om det:

De sagde, at

[mine forældre]

ikke fik noget at vide, medmindre jeg ville

have det.

(Dreng, 15 år)

Jeg tror ikke, de sagde det til mine forældre. De sagde jo også bare sådan,

at de ikke kommer til at sige det til nogen, medmindre jeg gerne vil have

det. Så ja. Ellers så sidder de bare med en computer eller en notesbog og

skrev det ned.

(Pige, 12 år)

Det kunne de måske godt have forberedt mig på, altså om de ville sige det

videre, eller om de ikke ville.

(Pige, 12 år)

Nogle beskriver også, hvordan de hen ad vejen har erfaret, at det, de har fortalt til

børnesamtalen, er blevet delt med deres forældre. En pige på 11 år, der har været til

børnesamtale flere gange, fortæller for eksempel:

Første gang vidste jeg faktisk ikke

[at oplysninger fra børnesamtalen ville

blive videregivet, red.].

Altså første gang, vi var der. Men anden gang, der

vidste jeg det godt. Okay, det var også der, hvor jeg holdt mig lidt mere til-

bage.

(Pige, 11 år)

Også her finder vi, at de yngste børn har sværere ved at få greb om, hvordan deres

udsagn videregives, mens de ældre børn i højere grad forstår, hvad og hvordan deres

oplysninger fra børnesamtalen bruges. Det er således, jf. Figur 4.5, kun 50 % af de

yngste børn i alderen 6-8 år, der svarer, at de har talt med børnerådgiveren om, hvad

der ville blive delt med deres forældre fra børnesamtalen, sammenlignet med 83 % af

de 13-17-årige. Vi ser ligeledes, at kun 54 % af de yngste oplever at have haft indfly-

delse på, hvad der ville blive delt med forældrene, mod 89 % af de 13-17-årige.

102

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Figur 4.5

Børns oplevelse af videregivelse af børnesamtalen, fordelt på

alder. 2022-2023. Procent.

100

Alle

6-8-årige

9-12-årige

13-17-årige

Talte om videregivelse

Kunne selv bestemme over videregivelse

Anm.:

Antal: 1.131.

Signifikans (chi

): p<0,001 (begge analyser).

Kilde:

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022-2023.

Spørgsmålet om videregivelse og fortrolighed er dog komplekst selv for de store

børn, som er interviewet i forbindelse med undersøgelsen, og også i denne alders-

gruppe er en del usikre på, hvad der sker med deres udsagn efter børnesamtalen.

Ud over børnenes alder finder vi også, at børn fra relativt højt uddannede familier

oftere end børn fra familier med færre uddannelsesressourcer oplever, at de har talt

om videregivelse, og at de har haft indflydelse på videregivelsen. Figur 4.6 viser så-

ledes, at hhv. 71 % og 81 % af børn, hvis forældre har en videregående uddannelse,

oplever, at de har talt om videregivelse, hhv. at de selv har haft indflydelse på vide-

regivelsen, mod hhv. 63 og 67 % af børn, hvis forældre højst har gennemført en

gymnasial uddannelse.

103

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Figur 4.6

Børns oplevelse af videregivelse af børnesamtalen, fordelt på

forældres uddannelsesbaggrund. 2022-2023. Procent.

Maks. gymnasial uddannelse

Talte om videregivelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående uddannelse

Kunne selv bestemme over videregivelse

Anm.:

Antal: 1.131.

Signifikans (chi

): p<0,01 (mellem maks. gymnasial og videregående uddannelse, begge analyser).

Kilde:

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022-2023 samt Danmarks Statistiks registerdata.

Endelig viser supplerende analyser, at børnenes forhåndsinteresse i børnesamtalen

også spiller en rolle for oplevelsen af videregivelse, idet børn, der har noget på hjerte

til børnesamtalen, oftere oplever at have talt om videregivelse og have indflydelse på,

hvad der deles med forældrene (analyserne kan ses i Dahl & Eiberg, 2023; Dahl & Ei-

berg, 2024).

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen om børnenes oplevelse af videregivelse

og samtykke tyder samlet set på, at børnene har forskellige forudsætninger for at

forstå, hvordan deres udsagn bruges, og at modenhed (alder), høj uddannelsesbag-

grund og engagement i børnesamtalen giver bedre forudsætninger for at forstå el-

ler være opmærksom på brugen af deres udsagn.

For mange af de børn, der var bevidste om brugen af oplysninger fra børnesamta-

len, var der tydeligt noget på spil ved at skulle dele deres synspunkter med deres

forældre gennem børnesamtalen, og flere fremhæver deres overvejelser omkring,

hvordan det, de siger, får betydning for sagen:

104

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Jeg vidste, det kom jo på en måde ud, hvad jeg havde sagt til forældrene,

og jeg havde ikke lyst til at gøre nogen af dem kede af det. Så der var

nogle gange, hvor jeg holdt mig lidt tilbage, hvor jeg egentlig senere hen

har tænkt: ’Ej, hvorfor sagde jeg egentlig ikke det?’

(Pige, 11 år)

Flertallet af børnene, 70 %, synes, at det er en hjælp, at forældrene får at vide, hvad

de har fortalt børnerådgiveren, men der er også et betydeligt mindretal, 30 %, der

er i tvivl eller ikke oplever, at det er en hjælp. I de kvalitative interviews uddyber

børnene, hvorfor de synes, det er hjælpsomt eller mindre hjælpsomt for dem, at de-

res forældre får refereret indholdet af børnesamtalen. Ofte handler deres betænke-

ligheder om en bekymring for at såre deres forældre eller skabe splid. Når børnene

er sikre på deres egne ønsker, er det dog også nemmere for dem, at forældrene får

deres ønsker at vide:

I starten, da jeg var sådan lidt i tvivl om, hvor og hvordan jeg skulle have

min ordning, så syntes jeg ikke, det var så rart, at mine forældre ligesom

skulle have det at vide. Men da jeg havde besluttet mig, og ligesom havde

det godt med det, så var jeg egentlig sådan, de jo skal have det at vide,

uanset hvad. De får jo at vide, hvor jeg kommer til at bo.

(Pige, 14 år)

Resultaterne tyder overordnet set på, at det langtfra er alle børn, der har forstået,

hvilken rolle de spiller i sagen gennem børneinddragelsen, og der er en betydelig

gruppe, der ikke oplever at have kontrol over, hvordan deres udtalelser bliver brugt.

Det er ligeledes næsten hvert tredje barn, der ikke synes, det er en hjælp for dem, at

der bliver videregivet information fra børnesamtalen, og for nogle opleves det som

en potentiel kilde til splid eller konflikt mellem dem selv og forældrene eller mellem

deres forældre.

4.5

Oplevelse af kontaktpersonsordningen

For at opfylde reformens formål om at sikre en mere tryg inddragelse af børn i det

familieretlige system, indførte man en kontaktpersonsordning for børn, hvis foræl-

dre har sager i Familieretshusets § 6- eller § 7-spor. Kontaktpersonen skulle kunne

følge barnet gennem hele sagsforløbet, give det mulighed for at forstå den familie-

retlige proces og tale fortroligt med det om familiesituationen – telefonisk eller på

fysiske møder. Derudover var det hensigten, at kontaktpersonen skulle gennemføre

alle børnesamtaler med barnet – både i Familieretshuset og i familieretten, hvis sa-

gen blev indbragt der.

Som udgangspunkt får alle børn tildelt en kontaktperson, når deres forældres sag

starter, medmindre det ikke er relevant for barnet at have en kontaktperson, fx fordi

105

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

barnet er meget lille eller har et alvorligt psykisk handikap (Social- og Boligministe-

riet, 2020a, pkt. 7.1.1). Det er dog relativt få børn, der ifølge Familieretshusets sags-

registerdata møder eller taler med kontaktpersonen ud over til børnesamtalen, idet

tilbuddet om støttende kontaktpersonssamtaler før eller efter børnesamtalen bru-

ges relativt sjældent. Desuden viser domstolenes data fra 2021 og 2022, at familier-

etterne trækker på deres eget korps af børnesagkyndige psykologer i langt de fleste

af de børnesamtaler, der gennemføres der, frem for Familieretshusets børnerådgi-

vere (se afsnit 2.6.1 og Ottosen & Dahl, 2024).

At de støttende kontaktpersonssamtaler kun bruges af få børn forud for børnesam-

talen, genfindes i spørgeskemaundersøgelsen blandt børnene. Den viser, jf. Figur

4.7, at ca. halvdelen af børnene er bevidste om, at de har en kontaktperson, men at

blot 4 % af børnene har benyttet tilbuddet om at ringe til kontaktpersonen. 14 % af

børnene fortæller, at de ikke har en kontaktperson i Familieretshuset, men gerne vil

have en, mens 34 % ikke har en kontaktperson og heller ikke interesserede i at have

en. Børn i alderen 9-12 år ved i højere grad, at de har en kontaktperson, men har

sjældent benyttet muligheden for at ringe til vedkommende. De yngste er lidt min-

dre bevidste om, at de har fået tildelt en kontaktperson, men er til gengæld mere

interesserede i at have en sådan en.

Figur 4.7

Børns brug af Familieretshusets kontaktpersonsordning, fordelt

på alder. 2022-2023. Procent.

100

Alle

6-8 årige

9-12 årige

13-17 årige

Ønsker ikke KP

Har KP, men har ikke ringet

Har ikke KP, men vil gerne

Har ringet til KP

Anm.:

Antal: 1.131.

KP: Kontaktperson.

Signifikans (chi

): p<0,001.

Kilde:

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022-2023.

106

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

I spørgeskemaet fra 2023 kunne børnene uddybe, hvorfor eller hvorfor ikke de øn-

sker sig en kontaktperson. De børn, der beskriver, at de godt kunne tænke sig en

kontaktperson, begrunder dette med, at det kan være rart at have en udenforstå-

ende voksen at tale med om deres tanker og problemer, når behovet opstår:

Mine forældre er virkelig sure, og jeg er ked af det, så hvis ikke de vil

snakke, kan jeg snakke med den person.

(Dreng, 10 år)

For eksempel hvis jeg nu får det svært derhjemme på et tidspunkt, så er

det da megagodt at have en, man kan snakke med.

(Pige, 12 år)

Blandt de børn, der har deltaget i kvalitative interviews, har en femtedel (alle over

12 år) brugt ordningen, omend på meget forskellig vis. To havde talt med deres

kontaktperson med en fast kadence om, hvordan de havde det, og om sagsforløbet.

Den ene i tiden før og den anden efter børnesamtalen. Et søskendepar havde taget

kontakt i forbindelse med en akut krise i familien, hvor børnene med egne ord

”måtte flygte” fra den ene forælder. I et andet tilfælde kontaktede et barn sin kon-

taktperson for at sikre sig, at hans ønsker om at blive med sin bror på samme bopæl

også var kommet tydeligt nok frem i børnesamtalen:

Jeg var bare ikke sikker på, at jeg havde fået sagt, at det ligesom var en af

de helt, helt vigtige ting. Jeg var selvfølgelig kommet ind på det

[til børne-

samtalen, red.],

men jeg tror bare ikke, jeg havde lagt nok vægt på det. Og

der følte jeg, at jeg ligesom, altså jeg følte, at jeg måtte gøre lige en tand

mere.

(Dreng, 16 år)

Enkelte af de andre børn kender til kontaktpersonsordningen, men har valgt den fra,

fordi de har andre, der kan støtte dem, fx en kommunal kontaktperson eller en bi-

sidder, de eller deres familie selv har valgt. Flere børn synes også at forveksle mulig-

heden for at ringe til en kontaktperson med at ringe til børnetelefonen hos Børns

Vilkår. De øvrige børn har begrænset kendskab til kontaktpersonsordningen.

De indsamlede data viser således, at der er børn, der har haft gavn af kontaktper-

sonsordningen, og som synes, det er rart, at der er en person, de potentielt kan

henvende sig til, hvis de får brug for det. Reelt er der dog få børn, der bruger kon-

taktpersonsordningen som tiltænkt. Dette kan handle om, at børnene i mindre grad

end deres forældre oplever den familieretlige sag som et forløb, samt at de vanske-

ligheder, børnene oplever i forbindelse med deres forældres samarbejdsvanske-

ligheder, ikke afgrænser sig til det familieretlige sagsforløb.

107

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

4.6

Børnesamtalens betydning for forældres aftaler

Det primære formål med Familieretshusets børnesamtale er at sikre, at børnenes

perspektiv inddrages i sagen, så de aftaler, forældrene indgår, og de afgørelser, der

træffes, hviler på en konkret viden om barnets behov og ønsker. For mange af de

børn, der er involverede i en familieretlig konflikt, kan det være svært at fortælle

forældrene direkte om deres ønsker og behov. Mange sætter derfor, som kapitlet

har vist, pris på, at der er neutrale personer i Familieretshuset, der lytter til dem og

videreformidler deres perspektiv til forældrene, der gerne skulle lytte og bruge bør-

nenes udsagn til at finde frem til fælles løsninger. Hvis det ikke lykkes, skal børnenes

udsagn formidles til de jurister, der i Familieretshuset eller senere i familieretterne

skal træffe juridiske afgørelser i sagen.

Når vi kobler data fra børnenes oplevelse af børnesamtalen med data om den

måde, sagerne afsluttes på i Familieretshuset, finder vi tegn på, at barnets oplevelse

af børnesamtalen har betydning for, at forældrene finder frem til en løsning i form

af en frivillig aftale i Familieretshuset – frem for en juridisk afgørelse i Familieretshu-

set eller at sagen blev indbragt for familieretten. Børn, der oplever, at børnerådgive-

ren spurgte dem om ting, der var vigtige for dem, har således større sandsynlighed

for at have forældre, der når frem til en aftale, end børn, der ikke finder, at spørgs-

målene adresserede noget vigtigt.

Det ses i Figur 4.8, der er baseret på en lineær sandsynlighedsmodel, der ser på be-

tydningen af barnets oplevelse af, om børnesamtalens spørgsmål var vigtige med

statistisk kontrol for øvrige individuelle og familiære karakteristika hos barnet. Re-

sultatet af denne analyse viser, at 32 % af de sager, hvor børnene oplever, at børne-

rådgiverens spørgsmål er vigtige, ender med en aftale mellem forældrene i Familie-

retshuset mod 20 % af de sager, hvor børnene ikke oplever, at spørgsmålene er vig-

tige. Dette resultat gælder, selv når vi tager højde for børnenes alder og samværs-

ordning, og når vi tager højde for barnets familiesituation – fx om der er risikofakto-

rer i sagen og forældrenes konfliktniveau.

108

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Figur 4.8

Sandsynlighed for at forældre indgår aftale i Familieretshuset,

fordelt på, om børn oplever, at børnerådgiverens spørgsmål var

vigtige. Betingede sandsynligheder.

Barn fandt børnerådgiverens spørgsmål vigtige Barn fandt ikke/ved ikke om, børnerådgiverens

spørgsmål var vigtige

Anm.:

Antal. 932. Signifikant forskel: p<0,01.

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

forældre aftale

spørgsmål vigtige – på hjerte – børns alder – børns køn – børns sam-

værsordning – screeningskategori – forældres konfliktniveau – forældres uddannelse.

Kilde:

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022-2023, Familieretshusets sagsregisterdata

samt Danmarks Statistiks registerdata.

Dette resultat tyder på, at det er afgørende at have rådgivere, der ikke blot er gode til

at lytte til børnene, men som også har den rette viden om barnets situation og værk-

tøjerne til at kunne adressere de mest relevante individuelle problemstillinger for bør-

nene, og dermed potentielt give mere konkret og anvendelig feedback til forældrene i

beslutningsprocessen. Børneinddragelse, der opleves som vedkommende for bør-

nene, har således også positiv betydning for Familieretshusets sagsproces.

Andre kvalitative aspekter af børnenes oplevelse af børnesamtalen har ifølge VIVEs

statistiske analyser ikke betydning for sandsynligheden for, at forældrene indgår en

aftale. Selvom det er bekymrende, at mange børn ikke synes at have helt greb om,

hvordan deres udtalelser til børnesamtalen indgår i sagen (jf. afsnit 4.4), ser det altså

ikke ud til at påvirke resultatet af forældrenes sagsbehandling, om børnene forstår

eller har kontrol over, hvad der videregives fra børnesamtalen.

Spørgsmålet om, hvad der får forældrene til at nå frem til en aftale, tages op igen i

kapitel 5, der fokuserer på

forældrenes

oplevelse af sagsbehandlingen i Familierets-

huset og familieretterne. Her ser vi i afsnit 5.5.3 og 5.8.1 på, hvilke forældre der når

109

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

frem til en aftale hhv. løsninger på deres problemer, og hvorvidt forældrene er til-

fredse med de aftaler og afgørelser, der indgås/træffes i sagerne. Også her ser vi, at

inddragelsen af børnenes perspektiv har betydning for, hvorvidt forældrene indgår

en aftale.

4.7

Sammenhæng mellem børneinddragelse og

børns bekymring

En børnesamtale, som ifølge børnene omhandler vigtige ting, kan altså bidrage til,

at forældrene når frem til løsninger, der potentielt kan skabe positive ændringer i

børnenes hverdagsliv. Børneinddragelsen kan derfor på sigt bidrage til en bedring i

børnenes hverdagsliv, hvilket taler for den øgede inddragelse af børn i de familie-

retlige sager.

Spørgsmålet er dog, om inddragelsen også kommer med en pris for børnene, hvil-

ket blandt andet er en bekymring, der er relativt udbredt blandt de forældre, vi har

interviewet kvalitativt i kapitel 5. Tidligere undersøgelser viser, at børn gerne vil ind-

drages i sager vedrørende dem selv, men at inddragelsen kan medføre, at børn på-

tager sig/føler et ansvar for at løse de problemer som familien står i, som burde

være forældrenes eller eventuelt andre voksnes ansvar (Birnbaum & Saini, 2012;

Cashmore, 2011; Cashmore & Parkinson, 2009; Alminde, 2021; Alminde, 2024b).

I spørgeskemaundersøgelsen har vi undersøgt dette forhold ved at spørge børnene,

om de har været bekymrede for, hvor de skulle bo, og hvor meget de skulle se de-

res forældre. Børnenes svar på dette spørgsmål kobles med oplysningerne om deres

engagement og oplevelse af vigtighed i børnesamtalen – samt med deres øvrige in-

dividuelle og familiære forhold. I de kvalitative interviews spørger vi ind til børnenes

bekymring og undersøger, hvad børnenes bekymring handler om.

I spørgeskemaundersøgelsen er omtrent hvert tredje barn (34 %) bekymret for, hvor

barnet skal bo, eller hvor meget hun/han skal have samvær med sin mor eller far ef-

ter sagsforløbet. Disse bekymringer handler fx om muligheden for ændringer i bør-

nenes bopæl/samværsordning, som de ikke ønsker sig, eller omvendt om ikke at få

de ændringer, som de gerne vil have. Ofte vedrører bekymringerne relationen til

forældrene, særligt, hvis der er en forælder, de ikke har så meget lyst til at se:

Altså jeg blev lidt bange for, om min far han ville være sur på mig, fordi

jeg vidste jo godt, at min far gerne ville have, at vi skulle være sammen,

men det blev jeg lidt bange for, at han skulle høre, at jeg ikke havde lyst til

det. Og så skrev vi et brev til ham om, at det var ikke noget jeg skulle –

110

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

ville. Han truede mig med, at

[jeg skulle, red.]

spise mad, jeg ikke kunne

lide, mayonnaise, remoulade, ketchup oven på hinanden.

(Pige, 9 år)

For andre handler det om bekymringer for, at ændringer i samvær og bopæl vil be-

tyde, at de har sværere ved at se deres venner, være sammen med deres kæledyr og

passe deres skole og fritidsliv:

Det tager jo en halv time at køre hen til min far. Ja. Så det er lidt svært at

have en legeaftale, så jeg er også lidt ensom hos min far.

(Pige, 8 år)

Derudover giver en del børn udtryk for bekymring for, hvordan det, de fortæller, bli-

ver overleveret til forældrene, og for sagsprocessen i øvrigt:

Kommer de til at blive kede af det, eller åh nej, hvad nu? Jeg vil ikke have,

de bliver kede af det. (Pige, 8 år)

Så vi skulle i retten uden min lillebror, fordi han var for lille. Og det synes

jeg jo var lidt skræmmende. Jeg fik også altid ondt i maven, når jeg skulle

derind. Jeg blev tit ret bekymret, fordi jeg kunne ikke så godt lide at være

der. Altså ikke, fordi der var noget galt med det, men fordi at jeg altid fik

ondt i maven over det.

(Pige, 11 år)

Ved hjælp af en lineær sandsynlighedsmodel har vi i Figur 4.9 undersøgt, hvordan

børns bekymring for deres fremtidige familieforhold hænger sammen med forskel-

lige forhold vedrørende børneinddragelsen og børnenes øvrige individuelle og fa-

miliære forhold. Analysen viser, at børn, der på forhånd er engagerede i børnesam-

talen, og børn, der oplever, at børnerådgiverens spørgsmål er vigtige, også er dem,

der er mest bekymrede forud for børnesamtalen. Blandt børn, der

ikke havde noget

på hjerte

til børnesamtalen, svarer 28 % således, at de har været bekymrede for de-

res fremtidige bopæl og samværsordning mod 43 % af de børn, der

havde noget på

hjerte.

Blandt børn, der

ikke fandt børnerådgiverens spørgsmål

vigtige, var 23 % be-

kymrede for, hvor de skulle bo, og hvor meget de skulle se deres forældre, mod 37 %

af de børn, der

fandt spørgsmålene vigtige.

111

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Figur 4.9

Børn, der bekymrer sig for fremtidig bopæl eller samvær.

Betingede sandsynligheder.

Barn havde noget på hjerte til børnesamtale

Nej/ved ikke

Barn fandt børnerådgivers spørgsmål vigtige

Nej/ved ikke

Anm.:

Antal: 1.036.

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

bekymring

på hjerte – spørgsmål vigtige – børns alder – børns køn – børns samværs-

ordning – behandlingsspor forældres konfliktniveau – forældres uddannelse.

Kilde:

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022-2023, Familieretshusets sagsregisterdata

samt Danmarks Statistiks registerdata.

Disse sammenhænge går sandsynligvis begge veje: På den ene side er børn, der på

forhånd bekymrer sig, mere optagede af at komme til orde og finder børnesamtalens

indhold vigtigere end børn, der ikke bekymrer sig. På den anden side kan det at være

engageret i forældrenes sag måske være med til at skabe bekymring hos børnene.

De bekymrede børn er efterfølgende blevet spurgt, hvorvidt børnesamtalen har gjort

dem mindre bekymrede. Her ser vi, at de engagerede børn, dvs. børn, der har haft no-

get på hjerte, og børn, der fandt spørgsmålene til børnesamtalen vigtige, i højere

grad end børn, der er mindre engagerede i børnesamtalen, oplever, at de er blevet

beroliget af børnesamtalen. For børn, der allerede er bekymrede, kan det således

være en hjælp at få lov til at tale om den situation, de står i, med en neutral voksen.

112

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

4.8

Delkonklusion

Kapitlet har fokuseret på børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonsord-

ningen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 6-17-årige børn, der

har været til en børnesamtale i Familieretshuset i april-november 2022 og i februar-

juni 2023, samt interviews med børn i alderen 8-17 år om deres oplevelser af ind-

dragelse i sagsprocessen i Familieretshuset og hverdagsliv under og efter sagen.

Børnene kommer med forskelligt udgangspunkt og forskellige ønsker

Børn, der kommer til børnesamtale i Familieretshuset, er som beskrevet i kapitel 2 of-

test i alderen 6-17 år. De senere år har Familieretshuset dog tilstræbt at inkludere

yngre børn, og vi ser således en stigende andel børn på 4 og 5 år til børnesamtalerne.

Børnene bor sjældnere end andre børn med ikke-samboende forældre i deleordning

(16 %), og relativt mange oplyser selv, at de udelukkende bor hos den ene forælder

(38 %). Her er der en tydelig aldersforskel, idet 51 % af de 13-17-årige teenagere an-

giver, at de udelukkende bor hos den ene forælder, mod 29 % af de yngste 6-8-årige,

der til gengæld oftere bor i deleordning (21 % mod 11 % af de 13-17-årige).

Når børn kommer til børnesamtale i Familieretshuset, angiver to tredjedele, at de

havde lyst til at deltage i samtalen, mens har knap halvdelen fortæller, at de selv no-

get på hjerte, som de gerne vil tale om. Det kan handle om et generelt ønske om at

dele deres perspektiv på deres families situation og et ønske om at bidrage til at

løse deres forældres problemer. En del har dog også om specifikke ønsker til, hvor

de vil bo, og hvor meget de vil se deres forældre. Her viser spørgeskemaundersø-

gelsen, at en fjerdedel ønsker at beholde det samvær, de allerede har. 19 % ønsker

mindre samvær. 25 % ønsker mere samvær, mens 30 % ønsker at blive ved med

ikke

at have samvær. De børn, der angiver, at de ikke har lyst til at deltage i børnesamta-

len, deler sig i to grupper: dels børn, der hellere ville have lavet noget andet og sjo-

vere, og dels børn, der er ”systemtrætte”, og som ikke oplever, at deres tidligere in-

volvering har ført til gode løsninger.

Forud for børnesamtalen er 4 ud af 5 børn er blevet forberedt af en voksen på for-

målet med samtalen. Langt de fleste er forberedt af deres forældre og en mindre

gruppe har talt med en medarbejder i Familieretshuset.

Mange børn oplever børnesamtalen som tryg og relevant

Næsten alle børn oplever, at børnerådgiveren var god til at lytte til dem (95 %), og

omtrent 4 ud af 5 børn i undersøgelsen angiver, at de synes, at børnesamtalen om-

handlede noget, der var vigtigt for dem, og at de talte med børnerådgiveren om

bopæl og samvær. Lidt flere talte også om, hvordan de havde det. Det er også 4 ud

af 5 børn, der har lyst til at fortælle børnerådgiveren om ting, der er vigtige for dem,

113

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

og mange børn beskriver, at de oplever et trygt rum, hvor de kan tale frit, og at de

får mulighed for at udtrykke deres synspunkter.

Alligevel er det hvert femte barn i undersøgelsen, der ikke finder samtalen vedkom-

mende eller ikke taler med børnerådgiveren om bopæl og samvær, og som ikke har

lyst til at fortælle om sig selv og deres situation til børnerådgiveren. Det er imidler-

tid ikke forskelle i oplevelsen af kontakten til børnerådgiveren, der forklarer, hvorfor

nogle børn ikke oplever inddragelsen som meningsfuld, og der er heller ikke noget,

der tyder på, at det er børn, der ikke har konkrete ønsker til deres fremtidligere bo-

pæl og samværsordning.

Mange børn med ulyst til at fortælle til børnesamtalen beskriver, at de er trætte af

at deltage i gentagne samtaler og møder, eller at de generelt er utrygge ved at tale

om deres svære familiesituation i det hele taget eller med en fremmed voksen. For

nogle børn er bekymringer for, hvordan deres forældre vil opfatte, hvad de fortæl-

ler, også kilde til, at børnene holder igen eller vægter deres ord til børnesamtalen.

Børnenes engagement og alder har stor betydning for oplevelsen af børne-

samtalen

Børnenes alder er betydningsfuld for alle aspekter af børnenes oplevelse af børne-

samtalen, hvordan de forberedes og engagerer sig i børnesamtalen, samt for sagens

udfald. De ældste børn på 13-17 år er mere erfarne og har generelt mere på hjerte

til børnesamtalen, men de har samtidig lidt mindre lyst til at skulle komme til børne-

samtalen end de yngre børn. De ældre børn er ofte bedre forberedte og får væsent-

lig mere ud af samtalen end de yngre. Det finder langt oftere, at samtalens indhold

er relevant, taler væsentligt oftere med børnerådgiveren om bopæl og samvær, og

de har også mere lyst til at fortælle. Meget tyder således på, at de ældre børn bedre

forstår rammerne for børnesamtalen, samt hvad de kan bruge den til.

Børnenes engagement før samtalen, dvs. hvorvidt de har lyst til at komme, samt

hvorvidt de har noget, de selv ønsker at tale med børnerådgiveren om, er ligeledes

afgørende for, om de får noget ud af børnesamtalen. De børn, der har noget på

hjerte og har lyst til at komme, finder generelt alle aspekter af børnesamtalen mere

meningsfulde. Her spiller de voksnes forberedelse af børnene også en rolle, efter-

som flere af de forberedte børn havde noget på hjerte.

Børnenes alder og deres engagement betyder samlet set mere for, om de finder

børnesamtalen vedkommende og har lyst til at fortælle, end den familiemæssige si-

tuation børnene befinder sig i, hvilken samværsordning de har, eller om de ønsker

sig ændringer af denne.

114

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Børn med højt engagement i børnesamtalen er også mere bekymrede

Omtrent hvert tredje barn er bekymret for deres fremtidige bopæl eller samværs-

ordning. De børn, der udtrykker engagement i at skulle til børnesamtalen, og som

fandt, at samtalen omhandlede noget vigtigt, er også mere bekymrede for, hvor de

skal bo, eller hvor meget de skal se deres forældre, end de børn, der er mindre en-

gagerede eller ikke fandt samtalen relevant. Denne sammenhæng går formodentlig

begge veje: På den ene side er det plausibelt, at børn, der er bekymrede, er mere in-

teresserede i at deltage i at blive inddraget end børn, der er mindre bekymrede. På

den anden side kan resultatet også pege på, at børn, der er engagerede i deres for-

ældres sag, bekymrer sig mere end børn, der er mindre engagerede.

Blandt børn, der angiver, at de

har

været bekymrede for deres fremtidige familiesi-

tuation, betyder det, at de engagerer sig i børnesamtalen og oplever, at den er rele-

vant, og at deres bekymring mindskes. Selvom analysen viser, at engagement i bør-

neinddragelsen hænger sammen med bekymring, er det derfor vigtigt fortsat at til-

byde børn at komme til orde i de familieretlige sager.

Mange yngre børn har svært ved at forstå brugen af deres udsagn

Aldersforskellene er særligt udtalte, når det kommer til forståelse af, hvad der vil

blive videregivet fra børnesamtalen til barnets forældre, og om børnene oplever, at

de har indflydelse på det. De ældre børn forstår i langt højere grad, hvordan deres

oplysninger fra børnesamtalen bruges, end de yngre børn. Kun omkring halvdelen

af de yngste børn i alderen 6-8 år svarer, at de har talt med børnerådgiveren om,

hvad der ville blive delt med deres forældre fra børnesamtalen. Af børnenes beskri-

velser og udsagn fremgår det, at der særligt hos børn under 12 år, men på tværs af

alder, findes fejlagtige opfattelser af, hvad der nedskrives under børnesamtalen, og

hvorfor, samt hvem det deles med. Dertil kommer, at det kun er 69 % af børnene,

der finder det hjælpsomt, at deres forældre får indsigt i dele af børnesamtalen, hvil-

ket jo er formålet med at inddrage børnene via børnesamtalen. Som det også sås i

relation til andre aspekter af samtalens indhold, er det også omkring forståelse af

samtykke, at de børn, der angiver engagement i at skulle til børnesamtalen, oftere

taler om videregivelse af oplysninger og har indflydelse herpå. Børn med højere ud-

dannelsesbaggrund er også mere tilbøjelige til at have talt med børnerådgiveren

om samtykke end børn med lavere uddannelsesbaggrund.

Børnenes oplevelse af børnesamtalens relevans har betydning for sagens ud-

fald

Hvis børnene synes, at børnesamtalen handlede om noget, der er vigtigt for dem,

har det positivt indflydelse på sagens udfald. Forældre med børn, der fandt børne-

samtalen relevant, afslutter lidt hyppigere sagen i Familieretshuset med en frivillig

115

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

aftale end forældre med børn, som ikke oplevede, at børnesamtalen handlede no-

get, der var vigtigt for dem.

Få børn har kendskab til kontaktpersonsordningen

Kontaktpersonsordningen er ikke ret udbredt blandt børnene i undersøgelsen, og

mange børn ved enten ikke den eksisterer, eller hvad den kan bruges til. Halvdelen

af børnene ved, at de har fået tildelt en kontaktperson i Familieretshuset, men kun 4

% har kontaktet vedkommende. En del børn oplever derudover at indgå i andre

sammenhænge, hvor de får støtte, fx af kommunal kontaktperson. Flere børn finder

først ud af, at de har en kontaktperson, når de kommer til børnesamtale, og har der-

for mindre mulighed for at bruge kontaktpersonen til at forberede sig på sagspro-

cessen. Imidlertid kan vi se, at de børn, der havde noget på hjerte til samtalen, i hø-

jere grad har en kontaktperson, og givet hvor afgørende børnenes engagement i

samtalen har for kvaliteten af børneinddragelsen, så ville det være meningsfyldt at

flere børn havde mulighed for at blive forberedt af deres kontaktperson og tale om

deres ønsker og synspunkter forud for børnesamtalen.

116

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Forældres oplevelse af det

familieretlige system

Indledning

Kapitlet beskriver forældrenes oplevelse af det familieretlige system ud fra kvantita-

tive spørgeskemadata og kvalitative interviews med fokus på de primære elementer

i reformen af det familieretlige system. Det primære formål er at vise, om forældre,

der har mødt det familieretlige system efter reformen, oplever de forbedringer i

sagsbehandlingen, som reformen lagde op til, og om forældrene samlet set er mere

tilfredse med det familieretlige system efter reformen i forhold til før. Derudover vi-

ser kapitlet, hvad der karakteriserer de forældre, der oplever sig mest hhv. mindst

hjulpet af det familieretlige system, og hvad der ifølge forældrene kunne bidrage til

forbedringer af det familieretlige system.

Forældre, der møder det familieretlige system, er, som kapitel 3 viste, dårligere stil-

let socioøkonomisk og oplever flere risikofaktorer end ikke-samboende forældre

uden kontakt til det familieretlige system. Halvdelen oplever et højt konfliktniveau

mellem forældrene, og yderligere 10 % af forældrene har slet ikke kontakt med hin-

anden. Forud for mødet med Familieretshuset er der oftere underretninger på bør-

nene – et udtryk for, at professionelle og andre personer omkring familien er så be-

kymrede for børnenes trivsel, at de finder det nødvendigt, at barnets kommune un-

dersøger barnets situation og eventuelt tilbyder barnet eller familien hjælp til at

sikre barnets trivsel.

Forældrenes samlede situation og et højt bekymringsniveau omkring børnene har,

som kapitlet vil vise, ofte betydning for forældrenes samarbejdsvanskeligheder og

er dermed en medvirkende årsag til, at de henvender sig til Familieretshuset. Derud-

over har familiernes situation ofte betydning for det familieretlige systems mulighe-

der for at hjælpe familien på en måde, der opleves tilfredsstillende for forældre og

børn: Jo flere problemer familien har, desto flere typer af hjælp er der brug for, og

jo mere samarbejde mellem myndigheder skal der til, før familien føler sig hjulpet.

Dertil kommer, at de familieretlige sager som udgangspunkt er partstvister: Den ene

forælder ønsker noget, der kræver, at den anden afgiver noget. I nogle tilfælde lyk-

kes det forældrene at finde frem til en løsning, de begge er tilfredse med, men ofte

oplever forældrene, at mødet med det familieretlige system skaber vindere og ta-

bere. Endelig har det også betydning for forældrenes oplevelse af systemet, at de

ofte selv, jf. børnenes beskrivelser i kapitel 4, bærer en del af ansvaret for deres

egne og deres børns problemer. De vil derfor oftere end børnene opleve at blive

5.1

117

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

udfordret på deres ønsker og måder at være forældre på, og det familieretlige sy-

stem kan således for mange forældre forekomme konfrontatorisk, idet de her mø-

der krav om at se børnenes behov tydeligere end egne og søge kompromiser i kon-

flikten for at lande en løsning eller en aftale.

Når vi i kapitlet ser på forældrenes tilfredshed, er det derfor vigtigt at se forældrenes

oplevelse af det familieretlige system i netop denne kontekst: deres ofte meget kom-

plekse situation, at der er tale om sager, hvor der tit er en oplevelse af at vinde eller

tabe, samt at forældrene og deres indbyrdes samspil kan være årsagen til deres egne

og deres børns vanskeligheder. Alle disse forhold bidrager til, at det kan være vanske-

ligt at opnå en høj grad af tilfredshed i de familieretlige sager blandt forældrene.

5.1.1

Data og metode

Kapitlet baserer sig på survey- og registerdata samt kvalitative interviewdata med

forældre. Metodegrundlaget for disse data ridses kort op herunder. Yderligere infor-

mation om data og metode kan læses i rapportens kapitel 7.

5.1.1.1

Spørgeskemadata indsamlet blandt forældre

I kapitlet indgår data indsamlet via spørgeskemaspørgsmål, der omhandler foræl-

drenes oplevelse af sagsbehandlingen i Familieretshuset og familieretterne, deres

overordnede oplevelse af sammenhæng i det familieretlige system samt oplevelse

af at have fået løst det problem, der førte til henvendelsen til Familieretshuset.

Spørgeskemaundersøgelsen er udsendt til den ene forælder

i sager, der er be-

handlet i Familieretshuset/Statsforvaltningen i årene 2018-2023. Spørgeskemaet er

hvert år udsendt til 4.500-5.700 forældre. Hen over årene har svarprocenten været

faldende fra 38 % blandt forældre, der fik deres sag behandlet i Statsforvaltningen

før reformen, til 22 % blandt forældre, der fik deres sag behandlet i Familieretshuset

i 2023. Det har betydning for datakvaliteten og muligheden for at sammenligne på

tværs af år. Når vi sammenligner de forældre, der har deltaget i de forskellige år,

finder vi et stigende frafald blandt forældre med et lavere uddannelsesniveau og re-

lativt lav indtægt samt blandt forældre, der ikke har fået deres sag behandlet i fami-

lieretten/byretten.

Den stigende usikkerhed i data og ændringer i sammensætningen af forældrene be-

tyder, at vi generelt er forsigtige i tolkningen af de resultater, der hviler på spørge-

skemadata indsamlet blandt forældrene. Vi taler derfor kun om udviklinger over tid,

hvis udviklingen kan observeres i data på tværs af mere end to indsamlingsperioder.

Udvalgt tilfældigt efter første ciffer i cpr-nummer.

118

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Derudover er alle statistiske analyser af udviklingen over tid kontrolleret for forskelle

i undersøgelsespopulationens sammensætning i forhold til forældres position som

bopæls- eller samværsforælder, yngste barns alder, sagstype, om familien har kon-

takt til kommunen, om der er kommunale underretninger på børn før den familie-

retlige sag og forældres samlede uddannelsesniveau. I de analyser, hvor der er til-

gængelige data, anvendes desuden oplysninger om forældrenes konfliktniveau ved

sagens begyndelse samt oplysninger om det spor (§ 6 eller § 7), forældrenes sag er

behandlet i i Familieretshuset. I de statistiske analyser anvendes multivariate lineære

regressionsanalyser, der omregnes til betingede sandsynligheder for at lette formid-

lingen (lineære sandsynlighedsmodeller).

Ud over ændringer i sammensætningen af de deltagende forældre og faldende

svarprocent ser vi i de sager, der indbringes for familieretterne, hen over undersø-

gelsesperioden også ændringer i den tid, der går fra sagen er afsluttet i Familierets-

huset, til den behandles i familieretterne. Det betyder, at der er variationer i, om de

deltagende forældres sag er afsluttet eller venter på at blive behandlet i familieret-

ten. Det har betydning for forældrenes svar – særligt i de spørgsmål, der handler

om at vurdere det samlede sagsforløb. I kapitlet anvender vi derfor to forskellige af-

grænsninger af spørgeskemadataene: 1) Et fuldt datasæt i de analyser, der handler

om forældrenes umiddelbare oplevelse af den sagsbehandling og de møder, de og

deres børn har deltaget i, og 2) Et afgrænset datasæt med forældre, der selv oplever

deres sag som afsluttet i de analyser, der vedrører forældrenes vurdering af det

samlede sagsforløb. Det fulde datasæt omfatter 6.325 forældre (1.117-1.431 pr. år).

Datasættet med afsluttede sager omfatter 3.143 forældre (505-739 pr. år).

5.1.1.2

Registerdata

Kapitlet inddrager også registerdata fra Danmarks Statistik og Familieretshuset, der

primært bruges som kontrolvariable i de kvantitative analyser af spørgeskema-

spørgsmålene.

5.1.1.3

Kvalitative interviews

De kvalitative interviewdata er indsamlet blandt 29 forældre, der, på nær en enkelt

forælder, som selv henvendte sig, er rekrutteret gennem VIVEs spørgeskemaunder-

søgelse blandt forældre. I udvælgelsen af informanter har VIVE forsøgt at sikre en

ligelig balance mellem mænd (14) og kvinder (15), og mellem forældre, der har fået

deres sag behandlet i § 6-sporet (16) og § 7-sporet (13). Der indgår desuden foræl-

dre fra alle regioner af Danmark, forældre med mindre og større børn samt forældre

med forskellige socioøkonomiske ressourcer. Derudover har vi forud for rekrutterin-

gen screenet blandt forældrenes kvalitative svar i spørgeskemaundersøgelsen, med

119

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

det formål at udvælge forældre, der dels havde noget på hjerte i forhold til deres

sagsforløb, dels var saglige og konkrete i deres oplevelse. Dette har vi gjort for at

imødegået forventede bias, som er forbundet med, at meget utilfredse forældre vil

være mere tilbøjelige til at deltage i den kvalitative dataindsamling.

Temamæssigt omhandler de kvalitative data, der anvendes i kapitlet, de samme

problematikker som de kvantitative data, herunder forældrenes oplevelse med op-

lysning af sagen og screening, oplevelse med mødeforløbene i Familieretshuset, de-

res oplevelse af sammenhæng og samarbejde mellem systemer i deres sag samt de-

res vurderinger af, om forløbet har bidraget til et bedre hverdagsliv for dem selv og

børnene efter sagsforløbet. Interviewene er gennemført telefonisk, fysisk eller via vi-

deo efter en struktureret interviewguide. Yderligere information om de kvalitative

interviews med forældre kan læses i afsnit 7.7.2.

5.2

Årsager til at henvende sig til Familieretshuset

Når forældrene henvender sig til det familieretlige system, kan det være med di-

rekte afsæt i barnets mistrivsel, hvilket typisk medfører et ønske om at begrænse

den anden forælders tid med barnet. For andre handler det først og fremmest om at

styrke deres egen relation til barnet ved at få mere tid sammen med barnet – eller

eventuelt at genetablere kontakten til et barn, efter at samværet i kortere eller læn-

gere tid har været afbrudt.

I Familieretshusets screeningsdata ser vi, jf. figur 5.1, en sammenhæng mellem den

ansøgende forælders køn og position som henholdsvis bopæls- og samværsforæl-

der samt antallet af rapporterede risikofaktorer i screeningen og dermed det be-

handlingsspor, sagen screenes til. Bopælsforældre, der oftest er mødre, rapporterer

om flere risikofaktorer og screenes derfor oftere til et § 7-behandlingsforløb, mens

samværsforældre, der oftest er fædre, omvendt oftere rapporterer om færre risiko-

faktorer og derfor screenes til sagsbehandling i § 6-sporet.

120

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Figur 5.1

Andel, der screenes til hhv. § 6 og § 7-sporet i Familieretshuset,

fordelt på forældres køn hhv. forældreposition. 2023. Procent.

§ 6-sporet

§ 7-sporet

Far

Bopælsforælder

Samværsforælder

Alle

Mor

Anm.:

Kilde:

11.719.

Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

I de kvalitative data genfinder vi disse forskelle. Her fortæller en mor, der er bopæls-

forælder, at hun startede en sag i Familieretshuset, fordi hun var bekymret for sit

barns trivsel og derfor ønskede nedsat samvær med faren:

Jamen, jeg vil næsten sige, at siden hun var 3-4 år, der begyndte hun at

have mavepine. Altså, hun ville ikke afsted derhen, og det blev bare for-

værret rigtigt meget (…) Der ønskede jeg faktisk, at ordningen blev nedsat

til én overnatning, fordi de her symptomer blev forværret hele tiden.

(Mor,

bopælsforælder, § 6-forløb)

For nogle bopælsforældre er oplevelsen af mistrivsel knyttet til specifikke forhold i

samværsforælderens hjem, der medfører utilstrækkelig omsorg for barnet. Andre

bopælsforældre kobler i stedet barnets begrænsede trivsel til selve samværsordnin-

gen og en manglende stabilitet på grund af de skift, som en udvidet samværsord-

ning eller deleordning medfører. Bopælsforældrenes oplevelse af, at deres barns

trivsel er begrænset af den ene forælders forælderevne eller af samværsordningen,

fører typisk til et ønske om at begrænse den anden forælders samvær og/eller for-

ældremyndighed over barnet.

121

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Når samværsforældre henvender sig til Familieretshuset, ønsker de fleste mere kon-

takt med deres børn. Omkring hver tredje samværsforælder har på ansøgningstids-

punktet fået afbrudt sit samvær med barnet, og her handler det om at genetablere

kontakten. For andre handler det om at udvide en eksisterende samværsordning fra

fx weekendsamvær til en 10/4-ordning eller en 7/7-deleordning. Og derudover er

der et mindretal, der ønsker at starte en bopælssag for selv blive bopælsforældre i

stedet for den anden forælder.

De samværsforældre, der ønsker sig mere tid med deres børn, uden at ønske, at bar-

nets adresse flyttes, fremhæver i mindre grad manglende trivsel hos det konkrete

barn som begrundelse for deres ønske, men begrunder i stedet deres ønske om at

starte sagen med deres egne ønsker om mere kontakt eller begrundelser om børns

generelle behov for ligelig kontakt til begge forældre. To samværsforældre fortæller:

Det var jo så der, jeg begyndte at sige, at nu vil jeg faktisk gerne have bør-

nene noget mere (…) Og så var det jo til sidst, så skrev jeg, at hvis ikke hun

overhovedet er indstillet på at tale om at lave om på den ordning, vi har

nu, jamen så er jeg jo nødt til at kontakte Familieretshuset.

(Far, samværs-

forælder, § 6-forløb)

Og jeg har altid tænkt, selvfølgelig går vi da mod en 7/7-ordning, fordi det

er bedst for ethvert barn, at dit barn har lige godt kendskab til begge sine

forældre. Det har altid været min tanke.

(Far, samværsforælder,

§ 6-forløb)

Dette mønster genfindes i tidligere undersøgelser af fædre og mødres oplevelse af

det familieretlige system og kan ifølge Bisgaard et al. (2021) forklares blandt andet

med, at samværsforældrene har mindre kontakt med børnene i det daglige og der-

for ikke har det samme grundlag for at tale ud fra barnets trivsel. Derudover kan der

være strategiske årsager til forskellene på bopælsforældre og samværsforældrenes

fremhævelse af barnets trivsel, idet en ringe trivsel knyttet til en dårligt fungerende

samværsordning typisk vil føre til mere kontakt til bopælsforælderen og mindre til

samværsforælderen. Bopælsforældre har dermed flere fordele af at fremhæve børns

mistrivsel, mens samværsforældre kan have fordel af at underspille risikofaktorer i

familierne.

Ud over spørgsmålet om barnets trivsel og forældrenes kontakt til børnene begrun-

der enkelte forældre deres eller deres ekspartners ansøgning til Familieretshuset

med økonomiske eller praktiske forhold. Det kan være spørgsmål om børnebidrag

eller lange transporttider mellem de to hjem, der gør det vanskeligt at praktisere en

udvidet samværsordning eller en deleordning.

122

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

5.3

Oplysning af sagerne

Som beskrevet i kapitel 2 har reformen medført en mere systematisk oplysning af

forældreansvarssagerne gennem screening af alle uenighedssager (§ 6 og § 7) og

ved, at der i stigende grad indhentes skriftlige oplysninger om barnets situation fra

tredjeparter. Kvantitativt har man således opnået målet om et bedre vidensgrundlag

i sagerne. Som kapitel 2 beskrev, kan det dog være vanskeligt for Familieretshusets

medarbejdere at sikre, at de informationer, der afgives i screeningen eller indhentes

efterfølgende, giver et sandt, tilstrækkeligt og aktuelt billede af familiens situation.

Dette mærker forældrene, som vi beskriver i de følgende afsnit, også.

5.3.1

Oplevelse af ansøgningsskema og screeningsløsningen

En stor del af de interviewede forældre oplever, at screeningsløsningen er menings-

fuld i forhold til at afdække familiens situation, og særligt forældrene i § 7-forløbene

oplever generelt, at de oplysninger, de afgiver i ansøgningen, herunder ved scree-

ning, spiller en vigtig og afgørende rolle for sagen. De interviewede forældre fortæl-

ler, at de bruger lang tid på at udfylde ansøgningsskemaet og nøje overvejer, hvad

der skal med, og hvad der ikke skal med. En del oplever, at det stiller høje krav til

deres skriftlighed og evner til at formulere sig præcist og korrekt, og nogle fortæl-

ler, at de har fået hjælp til at udfylde skemaet fra bekendte med tidligere erfaring

fra det familieretlige system. Her fortæller to forældre om deres oplevelse:

Der er ingen tvivl om, at det de jo prøvede at få en fornemmelse af, om det

her var en konfliktfyldt situation, og hvad det var for en rådgivning, de skulle

sætte ind med (…) Så det gav fin nok mening.

(Far, samværsforælder, § 6-

forløb)

Man ved, at det man skriver, kommer til at ligge til grund for, hvordan ens

sag bliver behandlet efterfølgende. Så man gør sig meget umage med at få

alt med.

(Mor, bopælsforælder, § 7-forløb)

Nogle ansøgende forældre fortæller derudover om deres strategiske overvejelser i

forhold til at udfylde ansøgningsskemaet, da de er opmærksomme på, om de af-

givne oplysninger vil kunne skade relationen til deres ekspartner eller bruges imod

dem selv:

Jeg var meget opmærksom på ikke at konfliktoptrappe med min eksmand,

og derfor valgte jeg ikke at fortælle om den reelle situation, vi stod i. Altså

al den chikane, jeg har oplevet, og stalking og psykisk vold.

(Mor, sam-

værsforælder, § 7-forløb)

123

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

En del af de forældre, der ikke selv har startet sagerne, fortæller, at de oplever, at

ansøgningsprocessen tilgodeser den ansøgende forælder, der får mulighed for at

fremkomme med påstande, der efterfølgende kan være svære at modbevise:

Far:

Jeg tror måske i det hele, så kunne jeg måske genkende 5-10 % af det,

der stod der.

[Det var, red.]

nogle ret voldsomme påstande, synes jeg næ-

sten. Det var alt fra voldtægt til … groft tyveri til hærværk. Det var alt mu-

ligt forskelligt, skulle jeg til at sige.

Interviewer:

Okay. Fik du nogen mulighed for at modbevise de påstande,

der kom i det her skema?

Far:

Øh, nej overhovedet ikke.

(Far, samværsforælder, § 7-forløb)

Omvendt er der også forældre, der oplever, at den ansøgende forælder har undladt

oplysninger om risikofaktorer, hvilket har betydet, at sagen ifølge dem fejlagtigt er

screenet til et § 6-forløb. Her oplevede forældrene, at nye informationer om risiko-

faktorer blev opfattet negativt af medarbejderne, fordi de udgjorde en barriere for §

6-forløbets fokus på konfliktmægling og opbygning af redskaber til at håndtere for-

ældresamarbejdet:

Jeg har jo brændt nallerne voldsomt ved at fortælle om, hvad der reelt var

foregået. Jeg var meget, meget bekymret for, at børnene jo kunne miste

mig helt, hvis jeg italesatte det og ikke blev troet på en gang til.

(Mor,

samværsforælder, § 6-forløb og 7-forløb)

En del af de ikke-ansøgende forældre efterspørger derfor en grundigere inddra-

gelse af deres perspektiv i forbindelse med screeningen af sagen, men også en blø-

dere, mindre skriftlig indgang til sagen, da de oplever, at de skriftlige input fra

screeningen er med til at optrappe konfliktniveauet i sagen:

Jeg ville ønske, at de havde indkaldt mig til en samtale, hvor man kunne

have siddet og snakket med en rådgiver (…) De kunne stille uddybende

spørgsmål, så man kunne få det hele med.

(Far, samværsforælder, § 6-for-

løb)

Jeg kunne godt tænke mig, at der var en blødere indgang til Familierets-

huset. Forstået på den måde, at lige nu er indgangen til Familieretshuset,

den er skriftlig, den er hård, den er unuanceret.

(Far, samværsforælder, §

6-forløb)

124

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

5.3.2

Efterfølgende oplysning af sagen

Mens ansøgnings- og screeningsprocessen overordnet opleves som systematisk og

meningsfuld, i hvert fald af den ansøgende forælder, varierer oplevelsen af den ef-

terfølgende oplysning af sagen mere. Flere forældre oplever derfor, at de oplysnin-

ger, der er fremkommet gennem screeningen, udgør det væsentligste oplysnings-

grundlag i sagen, mens de oplever, at øvrige oplysninger indhentes mere tilfældigt

og får en mere perifer betydning i sagsbehandlingen.

Jeg synes ikke, det er særligt klart, hvad der er med i sagens akter, ud over

ansøgningen. Og det er også derfor, tror jeg, at man får den der følelse af,

at det er virkelig vigtigt, at man får så meget som muligt med der

[i scree-

ningsskemaet, red.]. (Mor, bopælsforælder, § 7-forløb)

Jeg tror nok, at hvis man kigger i sagerne, så skal dokumentet nok ligge

der, men det er ikke nødvendigvis sådan, at det er blevet læst, eller at no-

gen har forholdt sig til det. Altså der synes jeg, at det er meget, meget ty-

deligt, at man forholder sig til de der ansøgninger.

(Mor, bopælsforælder,

§ 7-forløb)

En del forældre beskriver, at de selv har brugt mange ressourcer og meget tid på at

fremskaffe og indsende relevante oplysninger og materiale, eksempelvis underret-

ninger fra barnets skole eller på den anden forælder. Nogle har oplevet, at medar-

bejderne i Familieretshuset ikke havde haft tid til at læse de indhentede dokumenter

forud for møderne. Og andre har oplevet, at medarbejderne i Familieretshuset har

haft forskelligt kendskab og forskellig forståelse for risikofaktorer og i forskellig

grad har taget påstande om risikofaktorer alvorligt:

Til den allerførste samtale, jeg havde med dem, der opfordrede jeg faktisk

til, at de indhentede forskellige ting (…) Men det afviser de sådan lidt ned-

gørende ’ja, vi skal jo oplyse sagen, vi skal ikke overbelyse den’ (…) Der

sker så et skifte. For det første, så vil de pludselig gerne indhente udtalelser

fra lægen, de vil gerne indhente udtalelser fra politiet, og de vil gerne i

forbindelse med

[Navn på kommunalt behandlingstilbud]

(…) Så jeg tæn-

ker på, at hvis den nye børnesagkyndige dog bare havde været der fra

start af, så kunne det være, at mine anklager om alkoholmisbrug var ble-

vet taget alvorligt, og at der kunne være blevet handlet på det noget før,

og at børnene kunne være blevet skånet for børnesamtaler.

(Mor, bopæls-

forælder, § 7-forløb)

Den yderste konsekvens af en ikke-optimal inddragelse af oplysninger om risikofakto-

rer i sagen er for nogle forældre, at de har oplevet, at deres sikkerhed er blevet bragt i

fare, fx fordi hemmelige adresseoplysninger er blevet delt med en ekspartner:

125

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Jeg kunne have savnet, at de går mere ind i sagen, så de ved, at der ligger

et tilhold, og de skal sikre sig, at ens adresse og ens ting ikke kommer ud

til den her anden partner eller anden part (…) Der burde jo ligge på sagen,

at jeg har boet på krisecenteret osv. (…) Jeg blev meget utryg. Jeg følte

faktisk, at jeg blev ført bag lyset på et eller andet plan, som om ingenting

blev skrevet ned, og der ikke blev holdt det journal, som der skulle. Sikker-

hedsmæssigt må der være nogle flere sikkerhedsforanstaltninger. Også IT-

mæssigt.

(Mor, bopælsforælder, § 7-forløb)

Screening og indhentning af oplysninger i sagerne skal bidrage til et bedre videns-

grundlag i de familieretlige sager, og flere forældre fortæller, at den indsamlede viden

bruges aktivt i sagerne. Der kan dog også være en risiko for, at oplysningerne er fejl-

behæftede, eller at det ikke er alle væsentlige dokumenter, der inddrages i sagen.

Dette kan ifølge advokater, som tænketanken Justitia har talt med, have betydning for

forældrenes oplevelse af retssikkerhed samt medføre, at konfliktniveauet i sagen

eskalerer, fordi forældrene fokuserer på at bevise den andens skyld og egen uskyld,

frem for at søge mod fælles løsninger. Derudover oplever både advokater og tidligere

ansatte i Familieretshuset, at forældrene ikke altid ved, hvad begreberne i screenings-

skemaet dækker over. Det gælder især begrebet psykisk vold (Eriksson & Ravnholt,

2023). Samme problematik rejser de ansatte i Familieretshuset i kapitel 2.

5.4

Oplevelse af overblik over forløbet i

Familieretshuset

Både det kvantitative og kvalitative materiale viser, at en del forældre har svært ved

at forstå sagsgangene i det familieretlige system og opnå overblik over sagsforlø-

bet. Det viser sig fx ved, at under halvdelen af forældrene, 39 %, jf. tabel 5.1, er

enige i, at de havde overblik over forløbet i Familieretshuset. Spørgsmålet om, hvor-

vidt forældrene har haft overblik over deres forløb, er stillet i 2021-2023, og i den

periode ser vi ingen udvikling i andelen, der oplever at have overblik.

Når vi undersøger forskellen på oplevelsen af overblik i forskellige grupper, viser ta-

bel 5.1, at forældre, hvis sag er indbragt for retten; forældre, der er i kontakt med

kommunen; og forældre, hvor der har været underretninger på et barn forud for sa-

gen, oplever mindre overblik over forløbet i Familieretshuset end andre forældre. Vi

ser også, at oplevelsen af overblik er mindre hos forældre med mindre børn og for-

ældre med et højt konfliktniveau.

Derudover ser vi en markant forskel på oplevelsen af overblik blandt forældre med

forskellige position i forhold til barnet, idet 47 % af bopælsforældrene i undersøgel-

sen oplever at have overblik over forløbet mod 31 % af samværsforældre.

126

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 5.1

Forældres oplevelse af overblik over forløbet i Familieretshuset. Betingede

sandsynligheder.

Oplevede overblik over forløb

Samlet andel af sager behandlet i 2023

Indbragt for retten

Ikke indbragt for retten

Indbragt for retten

Kontakt med kommunen

Ikke kontakt

Kontakt

Konfliktniveau ved sagens start

Lavt

Moderat

Højt

Ingen kontakt

Yngste barns alder

0-3 år

4-5 år

6-8 år

9-12 år

13-17 år

Besvarende forælders position

Bopælsforælder

Samværsforælder

Antal

Anm.:

Signifikans: * (p<0,05), ** (p<0,01), *** (p<0,001).

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

overblik

år

–

behandlingsspor – sagstype – indbragt for retten – kommunesag – konfliktniveau

– barns alder – underretninger – forældreposition – forældres uddannelse. Forskel på grupper målt samlet i 2022 og 2023.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

36**

45 ref

38*

33 ref

45***

44**

31***

2.335

I de kvalitative interviews uddyber forældrenes deres oplevelse af overblik og be-

skriver, hvad der kunne have hjulpet dem til en større følelse af overblik og forstå-

else af sagsforløbet. Her finder vi ligesom i de kvantitative data en større grad af

overblik i de mindre komplekse og mindre konfliktfulde sager end i de mere

127

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

komplekse og konfliktfulde sager. I det følgende fortæller en far i et § 6-forløb om

en oplevelse af at være klædt godt på:

Jeg tror ikke, at jeg skulle have haft mere information på forhånd. At det

ville have gavnet noget. Jeg følte, at jeg havde et overordnet billede af,

hvad det skulle handle om, når vi kom ind.

(Far, samværsforælder, § 6-

forløb)

Andre med mere komplekse og højkonflikte sager oplever mindre overblik og større

behov for hjælp til at navigere. Det skyldes også ofte, at der er mere på spil i sagen,

som i det følgende citat, hvor en forælder oplever en risiko for at miste kontakten til

sit barn, hvis han overser noget eller begår en fejl i sagsforløbet:

Jeg kunne ikke gennemskue systemet (…) Altså det var så uoverskueligt, og

så kom man derind, så kunne man sidde og blive præsenteret for, hvilken

paragraf det så gik over i. Hvis ikke der skete det, så kunne der ske det og

sådan og sådan (…) Altså jeg følte bare, at jeg i det mindste havde brug

for en eller anden form for juridisk sparring. For jeg var bange for at miste

min dreng ganske enkelt.

(Far, samværsforælder, § 6-forløb)

Oplevelsen af usikkerhed får en række forældre til at efterspørge en mulighed for at

komme i telefonisk kontakt med en sagsbehandler, der har kendskab til deres speci-

fikke sag i ventetiden inden eller mellem møderne i Familieretshuset. En forælder

beskriver:

Hvis man ringer, så kan man få svar på generelle henvendelser, ikke sags-

specifikke. Og hvis man har brug for at få et sagsspecifikt svar, så kan du

skrive en digital besked (…) Og der skal du så vente 2 uger på at få et vir-

kelig dårligt svar.

(Far, samværsforælder, § 6-forløb)

En del af de forældre, der har oplevet, at det har været svært at få overblik over

sagsforløbet i det familieretlige system, har selv opsøgt hjælp. Nogle har selv betalt

for juridisk bistand fra en advokat, mens andre har modtaget bistand fra frivillige or-

ganisationer, der tilbyder rådgivning og bisidning i familieretlige sager. Flere er dog

enige i, at det er krævende både økonomisk, kognitivt og socialt og skaber en

uhensigtsmæssig oplevelse af vilkårlighed i systemet:

Det kan ikke passe, at man skal kunne læse i loven for at kunne varetage sit

barns tarv. Fordi jeg tænker, at Familieretshuset jo netop skal gå ind og

hjælpe familier, der ikke er i stand til det.

(Mor, bopælsforælder, § 6-forløb)

Flere forældre i de kvalitative interviews italesætter således, at det kræver menne-

skeligt overskud og systemindsigt at navigere mellem de forskellige myndigheder,

128

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

der er involveret i sagerne. Nogle forældre vælger derfor at tilkøbe juridisk hjælp fra

en advokat, men da der ikke er mulighed for fri proces, mens sagen behandles i Fa-

milieretshuset, er dette kun muligt for en begrænset andel af forældrene. En far re-

flekterer i det følgende over de uligheder, der opstår mellem forældrene i den for-

bindelse:

Altså, man får jo rigtig mange informationer, og jeg kunne godt forestille

mig, at det måske godt kunne være svært for personer, der måske ikke er

så ressourcestærke … Jeg nok ser mig selv som forholdsvis ressourcestærk,

og har et bagland og har haft en advokat med mig på sidelinjen også, der

har gjort, at jeg ikke har haft de her usikkerheder omkring tingene. Men

jeg kan sagtens se, at det kunne være svært, hvis man ikke har det.

(Far,

bopælsforælder, § 7-forløb)

5.5

Forældrenes oplevelse af mødeforløbene i

Familieretshuset

Når forældrene deltager i et møde, skal de ifølge Familieretshusets arbejdsgangsbe-

skrivelser gerne møde en konfliktdæmpende og anerkendende tilgang, der giver

begge forældre mulighed for at komme til orde. Målet er desuden, at forløbet er

målrettet familiens og særligt barnets særlige situation.

Hverken de kvantitative eller kvalitative data viser en tydelig forskel på forældrenes

oplevelse af mødeforløbene i de to spor. En del forældre ved ikke, hvilket sagsbe-

handlingsspor, de har deltaget i møder i, og en del fortæller, at de har deltaget i

møder i begge spor eller oplever, at de har modtaget sagsbehandling i det ene

spor, der ifølge Familieretshusets arbejdsgangsbeskrivelser i højere grad er et tilbud

i det andet spor.

Vi behandler derfor forældrenes oplevelse af de to mødespor samlet, men går ana-

lytisk ned i elementer, der ifølge Familieretshusets arbejdsgangsbeskrivelser er sær-

ligt kendetegnende for hhv. § 6-forløb og § 7-forløb.

5.5.1

Oplevelse af relevans og forståelse

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene viser, jf. Tabel 5.2 og Tabel 5.3,

at 4 ud af 10 forældre oplever, at begge forældre er blevet mødt med forståelse af

Familieretshusets medarbejdere, samt at 6 ud af 10 forældre oplever, at forløbet i

Familieretshuset har været relevant for den situation, de stod i. Undersøgelsen viser

et mindre fald i andelen, der oplever forståelse fra medarbejderne i Familieretshuset

129

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

i 2022 og 2023 sammenlignet med de tidligere år og ligeledes et lille fald i andelen,

der finder forløbet i Familieretshuset relevant.

Analyserne af forskellige forældregruppers oplevelse af forståelse viser, at forældre,

der har afsluttet deres sag i Familieretshuset frem for at få sagen indbragt for famili-

eretterne, forældre med samtidige sager i kommunen, forældre med lavt uddannel-

sesniveau og forældre med højt konfliktniveau i mindre grad oplevede at blive for-

stået af Familieretshusets medarbejdere. Derudover ser vi en tydelig forskel på bo-

pælsforældres oplevelse af, at forældrene er blevet mødt med forståelse (47 %) og

samværsforældres ditto (28 %).

Tabel 5.2

Forældres oplevelse af, om begge forældre er blevet mødt med forståelse

af Familieretshusets medarbejdere, særskilt for forskellige grupper af

forældre. 2018-2023. Betingede sandsynligheder.

Enig i, at begge forældre blev mødt med

forståelse i Familieretshuset

År, hvor sagen behandles i Familieretshuset

2018

2019

2021

2022

2023

Behandlingsspor

§ 6-sporet

§ 7-sporet

Indbragt for retten

Ikke indbragt for retten

Indbragt for retten

Kontakt med kommunen

Ikke kontakt

Kontakt

Forældres konfliktniveau

Lavt

Moderat

Højt

46 ref

38*

37**

32***

38*

44 ref

39*

38**

130

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Enig i, at begge forældre blev mødt med

forståelse i Familieretshuset

Ingen kontakt mellem forældre

Yngste barns alder

0-3 år

4-5 år

6-8 år

9-12 år

13-17 år

Besvarende forælders position

Bopælsforælder

Samværsforælder

Forældres højeste uddannelse

Højst gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående uddannelse

Antal (alle år hhv. 2022-2023)

Anm.:

Signifikans: * (p<0,05), ** (p<0,01), *** (p<0,001).

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

forældre forstået

år

–

behandlingsspor – sagstype – kommunesag – konfliktniveau – barns

alder – underretninger – forældreposition – forældres uddannelse. Forskel på grupper målt samlet i 2022 og 2023.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

33 ref

41*

28***

30 ref

39*

38*

6.345/2.335

Analysen i tabel 5.3 viser ingen overordnede forskelle i oplevelsen af relevans blandt

forældre, der får deres sag behandlet i § 6-sporet og i § 7-sporet. En nærmere analyse

viser dog her en forskel på samværsforældre og bopælsforældre i de to spor, idet op-

levelsen af relevans i § 6-sporet er højere blandt samværsforældrene end blandt bo-

pælsforældrene, mens det i § 7-sporet er bopælsforældrene, der oplever mest rele-

vans.

Forældre, der har fået deres sag indbragt for retten, oplever desuden i mindre

grad, at forløbet i Familieretshuset har været relevant for deres situation.

Derudover viser analysen af spørgeskemadata, at forældre med mindre børn i hø-

jere grad end forældre med større børn oplever, at forløbet i Familieretshuset er re-

levant for deres situation. Til gengæld oplever forældre med større børn i højere

grad at blive forstået af Familieretshusets medarbejdere sammenlignet med foræl-

dre med mindre børn.

Forskellen mellem bopæls- og samværsforældre i § 6-sporet er ikke statistisk signifikant på grund af mindre

datagrundlag. I § 7-sporet er forskellen mellem bopæls- og samværsforældre højsignifikant (p<0,001).

131

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 5.3

Forældres oplevelse af, om forløbet i Familieretshuset har været relevant

for deres situation, særskilt for forskellige grupper af forældre. Betingede

sandsynligheder.

Enig i, at forløbet i Familieretshuset var

relevant

År, hvor sagen behandles i Familieretshuset

2018

2019

2021

2022

2023

Indbragt for retten

Ikke indbragt for retten

Indbragt for retten

Besvarende forælders position og behandlingsspor

Bopælsforælder i § 6-forløb

Samværsforælder i § 6-forløb

Bopælsforælder i § 7-forløb

Samværsforælder i § 7-forløb

Yngste barns alder

0-3 år

4-5 år

6-8 år

9-12 år

13-17 år

Antal (alle år hhv. 2022-2023)

Anm.:

Signifikans: * (p<0,05), ** (p<0,01), *** (p<0,001).

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

forløb relevant

år

–

sagstype

–

kommunesag

–

konfliktniveau

–

barns alder

–

underretninger

–

forældreposition # behandlingsspor

–

forældres uddannelse. Forskel på grupper målt samlet i 2022 og 2023.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

63 ref

58*

53***

59 ref

50*

61 ref

51**

6.345/2.335

En tydelig inddragelse af børnenes perspektiv på møderne med forældrene er et

væsentligt element i reformen af det familieretlige system. I spørgeskemaundersø-

gelsen spørger vi derfor forældrene, om de oplevede, at deres børn var i centrum

for de møder, de selv deltog i, i Familieretshuset. Denne analyse viser, at knap halv-

delen af forældrene i hele undersøgelsesperioden er enige i dette spørgsmål. Det

132

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

gælder dog i noget højere grad bopælsforældre (52 %) sammenlignet med sam-

værsforældre (39 %).

I de kvalitative interviews fortæller en del forældre, at de i Familieretshuset har

mødt kompetente medarbejdere, der har sat sig ind i deres sag og har givet begge

forældre mulighed for at komme til orde. Disse forældre oplever, at de medarbej-

dere i Familieretshuset, som de har mødt, har brugt deres faglighed og indsigt i fa-

miliens situation til at forsøge at hjælpe forældrene til at se hinandens og deres

børns perspektiv og på den baggrund hjælpe forældrene med at nå frem til en af-

tale, der er gunstig for børnene:

Altså, det synes jeg var et rart møde. Der var en, der ved noget om det

børnefaglige, og så en jurist. Og juristen går også lidt uden for manuskrip-

tet, eller sådan. Altså, hun er også lidt mere direkte. Det er, som om ... Jeg

kan bare mærke, at der er en person inde bag hende her. Som kan sætte

sig ind i den her situation og synes, det er en vanvittig situation. Og som

ligesom også er lidt løsningsorienteret.

På det møde sagde de også ’prøv at hør, vi er slet ikke bekymret ved at

give far noget mere samvær.’ Så de lagde også op til på det møde, at skal

vi prøve med 5 dage til far i stedet for 3. Så der synes jeg faktisk at de

også var med til at støtte, at det var det, vi gjorde.

(Far, samværsforælder,

§ 7-forløb)

Selvom disse forældre altså har et positivt indtryk af, at Familieretshusets medarbej-

dere har været gode til at bringe deres børns perspektiv frem på møderne, lykkes

det dog relativt ofte ikke at overbevise begge forældre om at indgå en aftale, og sa-

gerne må derfor lukkes ned i Familieretshuset og indbringes for familieretten:

Altså hun prøver virkelig denne her børnesagkyndige, at få os til at blive

enige om det her, eller prøver virkelig på at sige og have en dialog med os

om det her (…) Men hun kan ikke komme igennem, altså, vi når ikke til

enighed, ikke også? Så det tager jeg udgangspunkt i, hvis jeg skal være

helt ærlig, og så må vi simpelthen stoppe der, ikke også?

(Mor, bopælsfor-

ælder, § 6-forløb)

I den forbindelse efterspørger flere forældre en tydeligere sammenhæng mellem

den konflikthåndteringsproces og sagsoplysning, der foregår i Familieretshuset, og

den juridiske afgørelsesproces, der primært finder sted i familieretten:

Baseret på lineær sandsynlighedsmodel. Data indsamlet i 2022-2023. Model: reg.

barn_centrum –

sagsspor –

retten – sagstype – konflikt – alder barn – underretninger – forældreposition – forældres uddannelse.

133

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Jeg tror en vigtig faktor, der har manglet i vores sag, det er måske nogle

flere ressourcer i Familieretshuset til at kunne … jeg ved ikke, om man skal

kalde det

[anvende, red.]

magt, men nogle flere redskaber, de også kan

bruge så at sige. Hvis jeg kigger på min egen sag, så

[oplever jeg, red.],

der bliver der lyttet lidt mere til retten, end der bliver lyttet til Familierets-

huset. Det fremgik også af dommen selv, at mor overhovedet ikke respek-

terer Familieretshuset. For mig havde det været rart, at de havde lidt mere

beføjelser. At jeg kunne føle, ’okay, jeg og barnet står lidt sikkert også her’

og ikke bare skulle vente på at komme i retten.

(Far, samværsforælder, §

7-forløb)

Nogle forældre fortæller dog, at konfliktniveauet mellem forældrene og tidspressede

medarbejdere har gjort det meget vanskeligt for medarbejderne at facilitere en god

proces eller sætte sig grundigt ind i sagens væsentligste aspekter. De har derfor ikke

selv følt sig hørt eller har ikke oplevet, at det billede, medarbejderne har dannet sig af

deres børn, er i overensstemmelse med deres opfattelse af virkeligheden. Andre for-

tæller, at de har haft meget svært ved at tage imod Familieretshusets tilbud om mæg-

ling og konflikthåndtering – enten fordi konflikten har stået på for længe, eller fordi

den konflikthåndterende indsats ikke i tilstrækkelig grad følges op af et behandlings-

tilbud for de risikofaktorer, der udgør grundlaget for forældrenes konflikt:

Jeg har ikke nogen interesse i, at børnene ikke skal se deres far. Jeg vil

bare gerne have, det foregår sikkert, så jeg vil gerne have, at han starter

op på et behandlingsforløb, og så kan vi tale om at genetablere samvær.

Men så længe der ikke er et behandlingsforløb, så giver det for mig ikke

mening at tale om samvær.

(Mor, bopælsforælder, § 7-forløb)

5.5.2

Forældrenes oplevelse af Familieretshusets direkte

børneinddragelse

Børnenes perspektiv kan, som tidligere beskrevet, inddrages i sagerne, ved at foræl-

drene selv fortæller om deres barns perspektiv på møderne, ved at der indhentes op-

lysninger fra tredjeparter, eller ved at børnene selv fortæller om deres perspektiv på

en børnesamtale, der efterfølgende refereres for forældrene. Som beskrevet i kapitel 2

er der sket en stor stigning i andelen af børn, der kommer til en børnesamtale i Fami-

lieretshuset, der for mange børn, jf. kapitel 4, er en overvejende positiv oplevelse.

Den stigende andel af børn, der inddrages, følges, jf. figur 5.2, af en stigende til-

fredshed med den direkte børneinddragelse blandt forældrene, idet flere erklærer

sig enige i, at deres børn er blevet inddraget passende i Familieretshuset. Tilfredshe-

den er især steget blandt forældre med børn i de aldersgrupper, der typisk er i mål-

gruppen for børnesamtaler og anden direkte børneinddragelse (6-17-årige). Fra

134

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

2022 til 2023 er tilfredsheden dog også øget blandt forældre til de lidt yngre 4-5-

årige børn, som blandt andet har været i fokus for Familieretshusets udviklingspro-

jekt ’Styrket børneinddragelse’ (Roskilde Universitet, 2021).

Den mest markante udvikling ses blandt forældre til 6-8-årige børn, hvor andelen af

forældre, der mener, at barnet blev inddraget passende, er steget fra 13 % i 2018 til

30 % i 2023. Blandt forældre til de lidt yngre 4-5-årige børn var udviklingen jævn

frem til 2022 (fra 14 % i 2018 til 15 % i 2022), men herefter sker der et løft i tilfreds-

heden med inddragelsen af disse børn, så der i 2023 er 24 % af forældrene, der er

tilfredse med inddragelsen af disse mindre børn.

Figur 5.2

Udvikling i forældres oplevelse af, at børn er blevet inddraget

passende. Separat for forældre med børn i forskellige

aldersgrupper. 2018-2023. Betingede sandsynligheder.

2018

0-3 år

2019

4-5 år

6-8 år

2021

9-12 år

2022

13-17 år

2023

Alle

Anm.:

Antal: 6.250. Signifikans: 0-3-årige: forskelle ikke signifikant. Øvrige aldersgrupper: signifikant forskel mellem 2018 og 2023.

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

barn inddraget passende

år – sagstype – kommunesag – underretning på børn – foræl-

dreposition – forældres uddannelse (betinget på alder). Margin.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

Udviklingen i forældrenes tilfredshed sker parallelt med, at en stigende andel af

børn over 4 år inddrages, og i de statistiske modeller er det denne faktor, der pri-

mært forklarer den stigende tilfredshed. I de statistiske modeller spiller det derimod

135

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

ingen rolle, om børnene i sagen har haft støttende kontaktpersonssamtaler uden

notat i løbet af sagsforløbet.

Blandt forældre, hvis barn har været til en børnesamtale i Familieretshuset, var knap

40 % tilfredse med den måde, deres børn var blevet inddraget på jf. Tabel 5.4. Til-

fredsheden er større blandt forældre, der ikke er i kontakt med kommunen, mens

sagen behandles i Familieretshuset. Desuden ses, at forældre til større børn er mere

tilfredse med inddragelsen af deres børn end forældre til mindre børn. Og endelig

ser vi, at forældrenes position og forældrenes uddannelsesniveau spiller en rolle for

oplevelsen af børneinddragelse. Bopælsforældre og forældre med højere uddannel-

sesniveau er således mere tilfredse med børneinddragelsen end samværsforældre

og forældre med lavere uddannelsesniveau.

Tabel 5.4

Forældres oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset. Forældre, hvis

børn har været til børnesamtale i 2022 eller 2023. Betingede

sandsynligheder.

Enig i, at barn blev inddraget passende

Samlet andel af sager behandlet i 2023

Kontakt med kommunen

Ikke kontakt

Kontakt

Yngste barns alder

4-5 år

6-8 år

9-12 år

13-17 år

Besvarende forælders position

Bopælsforælder

Samværsforælder

Forældres højeste uddannelse

Maks. gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående uddannelse

Antal

Anm.:

Signifikans: * (p<0,05), ** (p<0,01), *** (p<0,001).

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

barn inddraget passende

år

–

behandlingsspor – sagstype – kommunesag – konfliktniveau –

barns alder – underretninger – forældreposition – forældres uddannelse. Forskel på grupper målt samlet i 2022 og 2023.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

36*

28 ref

40*

43*

29***

22 ref

43**

39**

893

Udviklingen i forældres tilfredshed med Familieretshusets direkte børneinddragelse

starter på et relativt lavt niveau, og selvom vi altså ser en tydelig udvikling i

136

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

forældrenes oplevelse af børneinddragelsen, er det fortsat et mindretal, 39 % af

dem, hvis børn har været til en børnesamtale i 2022-2023, der er enige i, at deres

børn er blevet inddraget passende, mens flertallet er uenige eller svarer ’hverken

enig eller uenig’ på spørgsmålet.

Det kvalitative materiale viser, at forældrene generelt er tilhængere af intentionen

om børneinddragelse i Familieretshuset, og en del oplever, at børnesamtalen har bi-

draget til, at deres børns perspektiv er blevet tydeligt i sagen.

Nogle oplever dog, at børnenes udsagn ikke bruges tilstrækkeligt i det videre for-

løb, mens andre til gengæld oplever, at de udsagn, de har fået forelagt fra deres

børns børnesamtaler, er utilstrækkelige i forhold til at afdække deres barns perspek-

tiv. Alligevel oplever forældrene, at oplysningerne har fået stor betydning for de af-

taler og afgørelser, der er indgået/truffet i sagen. De efterspørger derfor flere sam-

taler, hvis der fremkommer oplysninger i børnesamtalen, der risikerer at få stor be-

tydning for børn og forældre:

Jeg er vred og gal over, at der ikke også er et eller andet regelsæt på, at

når man holder børnesamtale med et barn, hvor der kommer sådan nogle

informationer frem, hvor man tænker, at det faktisk kunne være nok til, at

man fjerner et samvær, så er én samtale i mine øjne absolut ikke nok (…)

Man er nødt til at se, om det her, det er et overordnet billede.

(Mor, bo-

pælsforælder, § 7-forløb)

Der er flere forældre, der som i overstående eksempel mener, at inddragelsen af

børnene er gået for vidt, og som har oplevet, at de børnesagkyndige medarbejdere

ikke altid har kunnet gennemskue, hvis der ligger andre årsager end barnets umid-

delbare behov til grund for barnets udtalelser. En forælder fortæller således:

Når børn går ind til sådan en samtale, så håber jeg da, at den børnesag-

kyndige gennemskuer, hvad der er reelle ønsker, og hvad der er sympati

på grund af alle de følelser, der opstår, når man gerne vil passe på sin for-

ælder, og fordi man ikke vil sige, at man ikke vil være der, fordi ’tænk hvis

de så bliver kede af det’.

(Mor, bopælsforælder, § 7-forløb)

Andre er kritiske over for børnesamtalen, fordi de ikke oplever, at samtalen har

handlet om sagens kerne, og at barnet efter deres mening dermed ikke reelt er ble-

vet inddraget i sagen:

I referatet af samtalen står der bare, at han godt kan lide at spille på gui-

tar, at han synes, at det er hyggeligt at køre i S-tog og sådan nogle ting.

Og det synes jeg bare er underligt.

(Far, samværsforælder, § 6-forløb)

137

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

En del forældre, der principielt er fortalere for, at børn skal inddrages, oplever samti-

dig, at inddragelsen i den familieretlige proces har været krævende og stressende for

deres barn. Det gælder særligt forældrene i de langvarige og komplekse sager på

tværs af myndighedsområder, hvor børnene ofte har deltaget i flere samtaler i både

kommunalt og familieretligt regi. Disse forældre efterspørger derfor, at børnesamtaler

gennemført i kommunalt regi i højere grad bruges i familieretligt regi – og omvendt.

En del forældre i de kvalitative data er dog slet ikke tilhængere af børneinddragelse

og oplever, at det ville være bedre for deres børns trivsel at holde børnene helt

uden for sagsprocessen:

I vores tilfælde, så havde børnene haft det bedre af ikke at skulle inddra-

ges i hele konflikten. Det havde været bedre for deres trivsel nu.

(Mor, bo-

pælsforælder, § 6-forløb)

5.5.3

Hvem når frem til en aftale i Familieretshuset

Ved at kombinere Familieretshusets sagsregisterdata med Danmarks Statistiks regi-

sterdata og spørgeskemadata indsamlet blandt forældrene kan vi i Tabel 5.5 vise,

hvad der karakteriserer familier, der når frem til en aftale frem for at modtage en af-

gørelse i Familieretshuset eller få sagen indbragt for familieretten. Denne analyse

ligger i forlængelse af analysen i kapitel 4 (afsnit 4.6), der viste, at forældre med

børn, der oplevede børnesamtalen som vigtig, har større sandsynlighed for at indgå

en aftale end forældre, hvor børnene ikke oplevede, at børnesamtalen var vigtig.

Tabellen viser, ligesom vi så det i kapitel 2 (afsnit 2.7) et fald i andelen, der indgår en

aftale i Familieretshuset, fra 44-45 % før reformen til 34-36 % i årene 2020-2022.

Sandsynligheden for at indgå en aftale efter reformen er, som ventet, større i rene

samværssager end i bopæls- og forældremyndighedssager (45 % kontra 27 %) og

langt større i § 6-sporet (48 %) end i § 7-sporet (28 %). Der er ikke stor forskel på

sandsynligheden for at indgå en aftale blandt forældre med et højt og et lavt kon-

fliktniveau, men ikke overraskende markant mindre sandsynlighed i sager, hvor for-

ældrene ikke har kontakt ved sagens begyndelse (25 % mod 35-40 % hvor foræl-

drene har kontakt). Derudover ser vi en større sandsynlighed for at indgå en aftale,

jo ældre forældrenes børn er, og hvis der ikke er underretninger/kontakt til kommu-

nen i sagen.

Når vi anvender spørgeskemadata (højre side af tabellen), er aftaleindgåelse desu-

den positivt forbundet med, at begge forældre bliver mødt forståelse og med, at

barnet har været i centrum for de møder, forældrene har deltaget i. Både her og i

138

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

kapitel 4 er der således tegn på, at børneinddragelsen

spiller en rolle for, om for-

ældrene når frem til en aftale, som de begge kan se sig selv i, og som de formo-

dentlig derfor har nemmere ved at efterleve efterfølgende.

Tabel 5.5

Sandsynlighed for, at forældre indgår en aftale frem for modtager juridisk

afgørelse. Alle ikke-henlagte sager. Betingede sandsynligheder.

Andel, der indgår aftale

Model 1 – registerdata

2017-2022

År, hvor sagen behandles i Familieretshuset

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Sagstype

Ren samværssag

Bopæls-/forældremyndighedssag

Behandlingsspor

§ 6-sporet

§ 7-sporet

Forældres konfliktniveau

Lavt

Moderat

Højt

Ingen kontakt

Yngste barns alder

0-3 år

4-5 år

6-8 år

29 ref

31*

34***

38 ref

40*

35***

25***

28***

27***

44 ref

41***

35***

34***

36***

Andel, der indgår aftale

Model 2 – spørgeskema-

data 2021-2022

28***

34***

37 ref

25*

30 ref

38*

Vi bruger her spørgsmålet om, hvorvidt forældrene oplever, at børnene er i centrum på møderne, frem for

spørgsmålet om forældrenes tilfredshed med den direkte børneinddragelse, da denne variabel er mindre

relevant for forældre med små børn.

139

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Andel, der indgår aftale

Model 1 – registerdata

2017-2022

9-12 år

13-17 år

Forældres højeste uddannelse

Maks. gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående uddannelse

Underretninger på børn (reg)/

Kontakt med kommunen (spsk)

Nej

Forælder oplever forståelse for begge forældre

Ikke enig

Enig

Forælder oplever, børn var i centrum på møder

Ikke enig

Enig

Antal (alle år hhv. 2022-2023)

Anm.:

Signifikans: * (p<0,05), ** (p<0,01), *** (p<0,001).

Andel, der indgår aftale

Model 2 – spørgeskema-

data 2021-2022

42***

54***

38***

49***

36 ref

38*

32***

41 ref

31***

33***

44**

53.852/27.455

43***

1.762

Lineær sandsynlighedsmodel: Tabellen viser alle faktorer, der indgik i modellen. Forældre, der indgår aftaler, holdes op imod for-

ældre, der får en afgørelse i Familieretshuset eller hvis sag indbringes for familieretten. Forskel på grupper målt samlet i 2022 og

2023.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

5.6

Oplevelse af familieretterne

Blandt forældre, der oplyser, at deres sag er blevet behandlet ved familieretterne,

angiver flere hen over årene 2019-23, at sagen drejer sig om samvær. I samme peri-

ode har der også været en stigning i andelen, der har haft en fuldbyrdelsessag om

udlevering af børn til samvær. Spørgsmålet er blevet tilføjet til spørgeskemaunder-

søgelsen i 2019, og derfor har vi ikke tal fra før reformen, men udviklingen følger

nogenlunde de tal, vi så i Tabel 2.4, der viser udviklingen i andelen af samværssager,

der er blevet indbragt for retten i perioden 2017-2023.

140

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Figur 5.3

Udvikling i sagstype ved familieretterne ifølge forældrene. Sager

behandlet i 2019-2023. Procent.

Samvær

Forældremyndighed

2019

2021

2022

Bopæl

2023

Fuldbyrdelse af samvær

43 44 44

37 36

65 66

Anm.:

Antal: 2.087.

Signifikans: Samvær: p=0,01, Forældremyndighed, p=0,029, Bopæl: ikke signifikant, Fuldbyrdelse: p<0,001.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre.

Forældre, hvis sag har været behandlet i familieretten, er blevet spurgt, om de

der

oplevede, at medarbejderne var gode til at forstå begge forældres oplevelse af sa-

gen. Analysen af svarene på dette spørgsmål (jf. Tabel 5.6) viser samlet set et fald.

Før reformen (2018) tilkendegav 46 %, at begge forældre er blevet mødt med for-

ståelse, mens denne andel faldt 34 % umiddelbart efter reformen (2019). Derfra har

udviklingen været stabil frem til 2023. Ligesom i Familieretshuset oplever bopæls-

forældre i højere grad end samværsforældre, at begge forældre er blevet mødt med

forståelse af familieretternes medarbejdere.

Tabel 5.6 viser derudover forældrenes oplevelse af, om behandlingen ved retten har

taget udgangspunkt i deres børn. Her ses ingen udvikling over tid, men igen iagtta-

ges forskelle mellem bopæls- og samværsforældre. I 2023 svarede 41 %, at forløbet

i familieretten tog udgangspunkt i deres børns trivsel og hverdag.

141

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 5.6

Forældres oplevelse af, at familierettens medarbejdere forstår forældres

position hhv. tager udgangspunkt i børn. Betingede sandsynligheder.

Enig i, at retten forstod

begge forældre

Enig i, at retten tog udgangs-

punkt i børns perspektiv

År, hvor sagen behandles i Familieretshuset

2018

2019

2021

2022

2023

Besvarende forælders position

Bopælsforældre

Samværsforældre

Antal (alle år hhv. 2022-2023)

Anm.:

Signifikans: * (p<0,05), ** (p<0,01), *** (p<0,001).

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

forstået retten/retten udg. børn

år

–

behandlingsspor

–

sagstype – kommunesag – børns

alder – underretninger på børn – konfliktniveau – forældreposition – forældres uddannelse. Forskel på grupper målt samlet i 2022

og 2023.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

46 ref

34**

35**

29***

2.132/878

37**

878

I de kvalitative interviews har forældrene forskellige oplevelser med behandlingen af

sager i familieretten. På den ene side udtrykker en del forældre stor tilfredshed med

familierettens arbejde. De oplever en lettelse over, at der endelig træffes en afgø-

relse i deres sag, som har været i behandling over en længere periode. En far frem-

hæver sin positive indstilling til familieretten:

Der

[i Familieretten, red.]

bliver da trods alt taget action på nogle ting (…)

Så på den måde virker det jo ret effektivt, at det var samme dag. Det var

ikke ligesom i Familieretshuset, hvor det strækker sig over mange dage.

(Far, bopælsforælder, § 7-forløb)

I forlængelse heraf udtrykker forældrene en følelse af tryghed ved familieretten, idet

de oplever empati samt høje faglige kompetencer hos dommerne og øvrige medar-

bejdere.

På den anden side er der en gruppe forældre, hvis erfaring med familieretten ikke er

entydigt positiv. Disse forældre oplever en mangel på menneskelig indføling i fami-

lieretten, hvilket de tilskriver den forskelligartede personalesammensætning i fami-

lieretten sammenlignet med familieretshuset. De er således negativt indstillede over

142

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

for, at det ikke er pædagogisk og socialfagligt personale, der bidrager til at afslutte

sagen i sidste ende, men derimod dommere. En far deler sin erfaring:

Jamen det betyder jo noget, at det ikke er socialfaglige medarbejdere, der

sidder derinde, men at det bare er nogen, som skal høre to sider af en sag

og så beslutte ud fra, hvad de lige får at vide der (…) Altså der er ikke den

der menneskelige indføling og interaktion. Den forsvinder, når man ryger

ind i Familieretten.

(Far, bopælsforælder, § 7-forløb)

Når sager overgår til retten, oplever mange forældre et skifte fra det dialogbaserede

fokus i Familieretshuset til en mere stringent og juridisk præget proces. Sagsforløbet

bliver ofte mere klart og konkret, og processen udføres effektivt, men samtidig savner

forældrene den menneskelige indføling, de tidligere har mødt i Familieretshuset. I for-

længelse heraf udtrykker en gruppe forældre frustration over den rolle, advokater

spiller i familieretten. En mor fortæller, hvordan brugen af advokater øger uligheden

mellem forældrene i familieretten, fordi det, til trods for muligheden for fri proces i fa-

milieretten, bliver et spørgsmål om, hvem der har ressourcer til at få ført sin sag af

den bedste advokat:

Jeg kan ikke selv føre min sag i familieretten, hvilket gør, at lige pludselig

kommer der faktisk også noget økonomisk i det. Det er altså ikke alle

mennesker, der lige har 20.000 til at føre sådan en sag.

(Mor, bopælsfor-

ælder, § 7-forløb)

5.7

Oplevelse af sammenhæng mellem myndigheder

En øget grad af sammenhæng inden for det familieretlige system og et bedre sam-

spil mellem det familieretlige og det sociale system var politisk set et centralt mål

med reformen. Kapitel 2 i denne rapport viser, at der i perioden 2019-2023 er im-

plementeret en række procedurer, der skal øge sammenhængen mellem systemerne

og gøre det nemmere at udveksle oplysninger mellem myndigheder. Det viser sig i

data, ved at der i noget højere grad udveksles oplysninger mellem kommuner og

Familieretshuset i de familieretlige sager. Aktørerne i det familieretlige system ople-

ver derudover, at der i højere grad end før reformen udveksles oplysninger mellem

Familieretshuset og familieretterne, og finder, at der på organisatorisk niveau er

etableret et tættere samarbejde mellem Familieretshuset og familieretterne. Kapitel

2 viser dog også, at det har været svært at indfri målsætningen om et tæt samar-

bejde mellem sagsbehandlerne i det kommunale system og Familieretshusets med-

arbejdere på sagsniveau, samt at kommunerne ofte savner tilbagemeldinger fra det

familieretlige system, efter at den familieretlige sag er afsluttet. I dette afsnit viser vi,

i hvilken grad de tiltag, der er gjort for at øge sammenhængen i det familieretlige

143

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

system og mellem det familieretlige system og det kommunale system, har medført,

at forældrene oplever en højere grad af sammenhæng i deres sagsbehandling. Der-

udover bruger vi de kvalitative interviews til at undersøge, hvad der ifølge foræl-

drene bidrager til/udgør en barriere for oplevelsen af sammenhæng.

I de analyser, der bygger på spørgeskemadata i dette afsnit, ser vi i modsætning til

de foregående afsnit kun på oplevelsen af sammenhæng blandt forældre, der selv

oplever, at deres sag er færdigbehandlet, da disse formodes at have et bedre over-

blik over deres fulde familieretlige forløb. Analysen af de færdigbehandlede sager

viser ingen signifikant udvikling over tid i oplevelsen af sammenhæng. I 2023 sva-

rede 14 %, at de i høj grad eller meget høj grad oplevede, at deres forløb havde væ-

ret sammenhængende og velkoordineret. 22 % oplevede i nogen grad sammen-

hæng. 23 % oplevede i mindre grad sammenhæng, mens 41 % svarede, at de slet

ikke oplevede, at deres forløb havde været sammenhængende og velkoordineret.

Forældre, der kun har mødt Familieretshuset, og forældre, der har været i kontakt

med Familieretshuset og familieretten oplever, jf. Figur 5.4, i lige høj grad sammen-

hæng i deres sagsforløb (ca. 30 % angiver, at der i høj grad er sammenhæng). Det

tyder på, at overgangen mellem Familieretshuset og familieretten ikke medfører for-

ringet oplevelse af sammenhæng for forældrene. Til gengæld ser vi, at forældre, der

er i kontakt med kommunen, i væsentlig mindre omfang oplever sammenhæng på

tværs af disse to systemer, idet kun hhv. 15 og 9 % af de forældre, der har været i

kontakt med kommunen, mens deres sag er blevet behandlet i Familieretshuset,

svarer, at der i høj grad har været sammenhæng på tværs af disse to systemer.

144

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Figur 5.4

Forældres oplevelse af sammenhæng i sagsbehandlingen på tværs

af myndigheder. 2023. Afsluttede sager. Procent.

Oplevelse af sammenhæng i sagsbehandlingen

Familieretshuset

Familieretshuset og familieretten

Familieretshuset og kommunen

Familieretshuset, familieretten og kommunen

100

Oplevelse af at relevante oplysninger er blevet

udvekslet

Familieretshuset

Familieretshuset og familieretten

Familieretshuset og kommunen

Familieretshuset, familieretten og kommunen

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Anm.:

Antal: 920 hhv. 877.

Signifikans: Begge analyser: p<0,001.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre i 2023.

Analysen af, hvilke forældre der oplever mest sammenhæng i sagsbehandlingen i Ta-

bel 5.7, viser, at 58 % af de forældre, der ikke er i kontakt med det kommunale sy-

stem, i nogen eller høj grad oplever sammenhæng på tværs af de myndigheder, de

har mødt, mens det samme gælder for 34 % af de forældre, der har været i kontakt

med deres kommune undervejs i sagsforløbet. Derudover ser vi, at bopælsforældre i

højere grad end samværsforældre oplever, at der er sammenhæng i deres sagsforløb.

Samme mønster gentager sig, når vi ser på oplevelsen af, om relevante oplysninger

er blevet udvekslet i sagen.

145

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 5.7

Forældres oplevelse af sammenhæng i sagsbehandlingen på tværs af

myndigheder. Afsluttede sager. Betingede sandsynligheder.

Oplever i høj eller nogen

grad sammenhæng i sagsbe-

handlingen

Samlet andel af sager behandlet i 2023

Kontakt med kommunen

Ikke kontakt med kommunen

Kontakt med kommunen

Besvarende forælders position

Bopælsforælder

Samværsforælder

Antal

Anm.:

Signifikans: * (p<0,05), ** (p<0,01), *** (p<0,001).

Oplever i høj eller nogen grad,

at relevante oplysninger blev

udvekslet

34***

36***

33***

859

34***

859

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

sammenhæng/ oplysning udvekslet

år

–

behandlingsspor

–

retten – aftale – sagstype – kom-

munesag – forældreposition – forældres uddannelse. Forskel på grupper målt samlet i 2022 og 2023.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

I tråd med resultaterne fra det kvantitative materiale udtrykker forældrene i de kva-

litative interviews overvejende, at de oplever en relativt god sammenhæng mellem

Familieretshuset og familieretten. Dette gælder særligt i forbindelse med overleve-

ringen af sagsoplysninger mellem de to instanser. En forælder udtaler:

I familieretten har de altid haft de rigtige oplysninger. I hvert fald i den

første sag, der havde de alle oplysningerne, og dommeren var velforberedt.

(Mor, bopælsforælder, § 7-forløb)

Til gengæld efterspørger forældrene en blødere overgang fra Familieretshuset til fa-

milieretten. I øjeblikket oplever en del forældre et abrupt skift fra sagsbehandlingen

i Familieretshuset, til at sagen håndteres som en egentlig retssag i familieretten. En

far fortæller:

Familieretshuset siger: ’Det kan vi ikke tage stilling til. Det er ikke os, der

kan afgøre det’ (…) Så de sender os i retten, og så hører man ikke mere fra

dem, for så er det retssagen, der kører.

(Far, samværsforælder, § 6-forløb)

Flere forældre efterlyser derfor en mere informeret overgang mellem Familieretshu-

set og familieretten, men generelt er forældrene her positivt indstillede med hensyn

til overleveringen af sagsoplysninger.

146

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Sammenhængen mellem det familieretlige og det kommunale system er, jf. Figur

5.4 og Tabel 5.7, til gengæld mere udfordret. Det viser sig også i de kvalitative inter-

views, hvor forældrene med sager i begge systemer oplever en mangel på kommu-

nikation og koordinering mellem kommunen og Familieretshuset:

Altså det her med, at der er et Familieretshus og en kommune, som for os

begge to er myndigheder, men de taler ikke sammen, og det er ligesom

om, at de kører hver deres sag, og man står bare og bliver hevet lidt i fra

begge sider.

(Far, bopælsforælder, § 7-forløb)

Forældrene oplever således, at de bliver sat i en svær situation, når instanserne ar-

bejder uafhængigt af hinanden, og der ikke er en klar rød tråd i deres forløb. Desu-

den har forældrene en oplevelse af, at sagsoplysningerne ikke på systematisk vis

overleveres fra kommunen til familieretten:

I forbindelse med, at vi skulle videre fra Familieretshuset til familieretten,

så lovede kommunen at indsende de papirer, de havde i forvejen, altså un-

derretninger (…) Men de kom ikke, så der måtte jeg tilbage for at sikre mig

og sige ’hov kommune, I har altså glemt det, I er nødt til at sende det her.’

Jeg skal være sagsbehandler på min egen sag.

(Mor, bopælsforælder, § 7-

forløb)

Flere forældre oplever, at det er vanskeligt at finde ud af, hvad de kan få hjælp til,

samt hvordan og til hvem de kan henvende sig, hvis de har brug for hjælp eller svar

på spørgsmål. Særligt i forhold til sager, hvor flere myndigheder er involverede i fa-

miliens forløb, berettes der fra forældrene om forvirring og behov for afklaring af

roller og ansvar. En mor i et § 7-forløb beskriver:

Jeg kunne godt have brugt noget vejledning i, hvordan jeg kunne håndtere

sagen. Hvad er der hjælp til? Hvad er der lovgivning til? Hvad kan du gøre

ud fra din egen bekymring? Hvad er kommunens ansvarsområde i sagen –

hvad er det, de skal sætte ind med? Hvad er Familieretshusets ansvarsom-

råde? Altså jeg havde svært ved at finde ud af, hvor jeg skulle henvende

mig, og hvem der ”var den” i denne her sag.

(Mor, bopælsforælder, § 7-

forløb)

Forældrenes udsagn indikerer, at jo flere instanser, der er involveret i sagsprocessen,

jo mere uoverskueligt oplever de forløbet, og desto mere information om roller og

ansvar efterspørger forældre for at kunne navigere i deres eget forløb. Samtidig har

de familier, der er i kontakt med kommunerne, ofte færre ressourcer, både økono-

misk, socialt og mentalt, til selv at navigere mellem myndighederne, og de har såle-

des mere brug for hjælp end de forældre, der udelukkende møder det familieretlige

system.

147

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

5.8

Sagernes afslutning og vurderingen af det

samlede forløb

5.8.1

Oplevelse af aftaler og afgørelser i Familieretshuset eller

familieretterne

Som beskrevet i kapitel 2 har Familieretshuset mulighed for at hjælpe forældrene til

at indgå en aftale og har kompetence til at træffe midlertidige afgørelser, inden sa-

gen indbringes for retten. I ikke-indgribende samværssager har Familieretshuset

derudover mulighed for at træffe afgørelser om (varig) fastsættelse af samvær.

Den statistiske analyse af forældrenes tilfredshed med de aftaler og afgørelser, der

er indgået/truffet i sagen, viser ingen udvikling over tid. Det gælder både, når vi

spørger forældrene om deres egen tilfredshed, og når vi spørger dem, om de tror,

deres børn vil trives med den aftale/afgørelse, de har fået i Familieretshuset eller i

familieretten.

Ligesom i det forrige afsnit bygger de kvantitative analyser i dette afsnit på besva-

relserne fra de forældre, der selv angiver, at deres sag er afsluttet – og som i spør-

geskemaundersøgelsen oplyser, at der er indgået en aftale eller truffet en afgørelse

i sagen. Blandt denne gruppe viser analysen i tabel 5.8, at 48 % af forældrene var til-

fredse med den aftale/de afgørelser, der var indgået/truffet i deres sag på egne

vegne, mens 55 % troede, at deres børn ville kunne trives med aftalen/afgørelsen.

Den statistiske analyse viser desuden, at bopælsforældre er væsentlig mere tilfredse

med sagens udfald på egne eller børnenes vegne (65 hhv.70 %) end samværsforæl-

dre (35 hhv. 43 %).

Ud over at bopælsforældre og samværsforældre har væsentligt forskellige opfattel-

ser af aftaler og afgørelser, viser analysen også en forskel på forældre med og uden

kontakt til kommunen og forældre med megen og begrænset uddannelse, idet

højtuddannede forældre hyppigere end lavuddannede vurderer, at aftaler eller af-

gørelser er fordelagtige for deres børn.

148

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 5.8

Forældres tilfredshed med aftaler/afgørelser i Familieretshuset eller

familieretterne. Afsluttede sager. 2022-2023. Betingede sandsynligheder.

Forældre i høj eller nogen

grad tilfreds med

aftale/afgørelse

Forælder tror i høj eller no-

gen grad barn vil trives med

aftale/afgørelse

Samlet andel af sager behandlet i

2023

Kontakt med kommunen

Ikke kontakt med kommunen

Kontakt med kommunen

Besvarende forælders position

Bopælsforælder

Samværsforælder

Forældres højeste uddannelse

Maks. gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående uddannelse

Antal

Anm.:

Signifikans: * (p<0,05), ** (p<0,01), *** (p<0,001).

46*

51**

35***

43***

42 ref

926

46 ref

60*

926

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

tilfreds aftale/ aftale god for barn

år

–

behandlingsspor

–

retten – aftale – sagstype – kom-

munesag – børns alder – underretninger på børn – konfliktniveau – forældreposition – forældres uddannelse. Forskel på grupper

målt samlet i 2022 og 2023.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

Det kvalitative materiale bekræfter en større tilfredshed med aftaler og afgørelser

hos bopælsforældrene end hos samværsforældrene og viser, at de forældre, der op-

lever at have tabt sagen, ofte har brug for hjælp til at forstå, hvilke argumenter og

forhold der har spillet ind på sagens udfald. Forældre, der undrer sig over sagens af-

gørelser, efterspørger derfor en opfølgende samtale og en forklaring på, hvorfor sa-

gen ikke faldt ud til deres fordel:

Det der med, at jeg ikke forstår resultatet, altså, jeg forstår ikke, hvordan

det blev til det, som det blev. Det giver ikke nogen mening. Jeg synes må-

ske godt, at den afgørelse der, man kunne følge op på den, når den sådan

utvetydigt falder ud til den enes fordel (…) Jeg synes godt, man kunne lave

en opfølgende samtale med vedkommende og så prøve at forklare, hvorfor

vi er nået dertil, og hvad kan du nu gøre, og sådan noget. Jeg fik bare et

stykke papir midt i min ferie, hvor jeg havde børnene, hvor jeg så bare

kunne konstatere, ’nå, det er sådan, det er’. Det var ikke super fedt.

(Far,

samværsforælder, § 6-forløb)

149

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Derudover fortæller flere forældre, der har fået midlertidige afgørelser i Familierets-

huset, at de har oplevet, at tidspres og effektivitetskrav, som Familieretshuset er un-

derlagt, har medført, at der er truffet midlertidige afgørelser på et for spinket doku-

mentationsgrundlag i sagen:

Familieretshuset skulle jo have stillet spørgsmålstegn ved, om der var en

tungtvejende grund til at træffe den midlertidige afgørelse eller gå tilbage

og sige, vi skal altså bruge noget mere, eksempelvis skoleudtalelser eller

noget, så de havde mere end bare… Og det er utilstrækkelig sagsbehand-

ling, og det er derfor jeg tænker, at jeg tror de har travlt.

(Mor, samværs-

forælder, § 7-forløb)

5.8.2

Samlet oplevelse af at få løst familiens problemer

Hen over evalueringsperioden ser vi et fald i andelen af forældre, der oplever, at de

har fået løst det problem, som førte til, at de henvendte sig til Familieretshuset/

Statsforvaltningen, fra 44 % i 2018 til 30 % i 2023.

Analysen af forskellige gruppers oplevelse af at have nået frem til en løsning, viser,

at forældre, der har fået deres sag behandlet i § 6-sporet, i højere grad end forældre

i § 7-sporet oplever, at deres problem er blevet løst (hhv. 38 og 28 %). I denne ana-

lyse finder vi derimod ingen forskelle på forældre, hvis sag er indbragt for retten og

forældre, hvis sag er afsluttet i Familieretshuset. Men vi ser, at forældre, der selv

indgår en aftale, og forældre uden kontakt til kommunen i højere grad oplever, at

deres problem er løst end forældre, der ikke indgår aftaler, og forældre med kon-

takt til kommunen. Og også her ser vi, at bopælsforældrene er mere positivt stemt

end samværsforældrene.

Tabel 5.9

Forældres oplevelse af at have fået løst det problem, de henvendte sig med.

Afsluttede sager. 2018-2023. Betingede sandsynligheder.

Forældrene har fået løst problem, de hen-

vendte sig til Familieretshuset med

År, hvor sagen behandles i Familieretshuset

2018

2019

2021

2022

2023

44 ref

37**

34***

30***

150

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Forældrene har fået løst problem, de hen-

vendte sig til Familieretshuset med

Behandlingsspor

§ 6-sporet

§ 7-sporet

Indgået aftale i Familieretshuset

Ikke indgået aftale

Indgået aftale

Kontakt med kommunen

Ikke kontakt med kommunen

Kontakt med kommunen

Besvarende forælders position

Bopælsforælder

Samværsforælder

Antal (alle år hhv. 2022-2023)

Anm.:

Signifikans: * (p<0,05), ** (p<0,01), *** (p<0,001).

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

løst problem

år

–

behandlingsspor

–

retten – aftale – sagstype – kommunesag – børns alder –

underretninger på børn – konfliktniveau – forældreposition – forældres uddannelse. Forskel på grupper målt samlet i 2022 og

2023.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

28**

35*

28*

25***

3.080/1.061

5.8.3

Oplevelse af sagens længde

Forældrenes oplevelse af sagens længde følger udviklingen i ventetid/sagsbehand-

lingstid i Familieretshuset, hvor ventetiden toppede i 2021 for derefter at falde. Ana-

lysen i tabel 5.10 viser således, at andelen af forældre, der angav, at sagsforløbet

havde været for langt, steg fra 46 % i 2018 til 58 % i 2021, hvorefter andelen er fal-

det til 51 % i 2023.

I analysen af, hvilke grupper der i 2022-2023 i særlig grad oplever lange sagsforløb,

finder vi ikke overraskende en højere andel blandt forældre, hvis sag er indbragt for

retten (72 %) end blandt forældre, hvis sag er afsluttet i Familieretshuset (46 %). Vi

ser en tydelig forskel på forældre med kontakt til kommunen og forældre uden. Og

også her ser vi en forskel på bopæls- og samværsforældre, idet samværsforældrene

er mere tilbøjelige til at oplyse, at sagsforløbet har været for langt.

151

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 5.10

Forældres oplevelse af, at sagsforløbet har været for langt. Afsluttede sager.

2018-2023. Betingede sandsynligheder.

Forløb var for langt

År, hvor sagen behandles i Familieretshuset

2018

2019

2021

2022

2023

Indbragt for retten

Ikke indbragt for retten

Indbragt for retten

Kontakt med kommunen

Ikke kontakt med kommunen

Kontakt med kommunen

Besvarende forælders position

Bopælsforælder

Samværsforælder

Antal (alle år hhv. 2022-2023)

Anm.:

Signifikans: * (p<0,05), ** (p<0,01), *** (p<0,001).

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

forløb for langt

år

–

behandlingsspor

–

retten – aftale – sagstype – kommunesag – børns al-

der – underretninger på børn – forældreposition – forældres uddannelsesniveau. Forskel på grupper målt samlet i 2022 og 2023.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

46 ref

54**

58***

52*

72***

62***

57**

2.494/1.056

I de kvalitative interviews fortæller en del forældre, hvilke konsekvenser det har for

dem og deres børn, når der går lang tid mellem sagens oprettelse og første møde,

eller når der er lang ventetid, fra sagen er færdigbehandlet i Familieretshuset til den

bliver behandlet i familieretten.

En far fortæller, at han oplever mistrivsel i forbindelse med sagsbehandlingen og

derfor finder det frustrerende, at sagsbehandlingen trækkes i langdrag, og at møder

aflyses gang på gang:

Det var simpelthen så frustrerende, flere gange blev det jo aflyst på dagen.

Og det ender jeg jo også med at ringe og sige til dem, at det har jeg sim-

pelthen ikke nerver til. Fordi det er jo psykisk virkelig opslidende, og man

ser jo ikke frem til sådan et møde, vel? Det der med at gå og egentlig have

152

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

dårlig nattesøvn, at gå og være nervøs i flere dage op til.

(Far, samværs-

forælder, § 6-forløb)

For en del forældre er det sværeste ikke at vide, hvor lang behandlingstiden er, før

de kan komme til møde, og før der træffes eventuelle afgørelser i sagen:

Der var en meget lang ekspeditionstid på alting (…) Og jeg kan heller ikke

få svar på noget omkring, hvad fremtidsudsigterne er (…) Altså jeg var

også sådan, ’kan du ikke i hvert fald sige, om det er tre uger, eller er det et

halvt år? Altså hvor er vi?’ Jamen, det kunne de ikke sige noget om.

(Far,

samværsforælder, § 6-forløb)

Den lange ventetid mellem udfyldelse af ansøgningsskema og første møde indebæ-

rer desuden, at relevante forhold i familiens situation kan have ændret sig markant. I

den forbindelse er forældrene i tvivl om, i hvilken udstrækning det giver mening at

tilføje nye informationer til sagen, og om de nye informationer overhovedet bliver

kigget på, eller om sagsbehandlerne udelukkende forholder sig til informationerne

fra screeningen:

Jamen det er problematisk, at man er ét sted, når man udfylder papirerne,

og man er et andet sted, når man skal snakke om det, man har udfyldt.

Altså det er bare, der sker meget, det har det i hvert fald gjort i vores for-

løb, både i forhold til børn og samvær og samarbejde og tilstande og så-

dan noget (…) Og det synes jeg er svært, det der med, hvor meget man

skal gøre ud af at tilføje (…).

(Mor, bopælsforælder, § 7-forløb)

5.8.4

Andel, der vil anbefale andre i samme situation at opsøge

Familieretshuset

Selvom der altså er sket en forbedring i andelen af forældre, der oplever, at sagsfor-

løbet i Familieretshuset er for langt, er den samlede tilfredshed med Familieretshu-

set ikke steget. Det ses blandt andet i figur 5.5, der viser, at andelen af forældre

med afsluttede sager, der vil anbefale andre i samme situation som dem selv at op-

søge Familieretshuset, er faldet fra 53 % i 2018 til 39 % i 2023. Analysen er ligesom

de foregående analyser baseret på en multivariat lineær sandsynlighedsmodel og

tager dermed højde for, at sammensætningen af de besvarende forældre er forskel-

lig over tid.

153

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Figur 5.5

Andel forældre, der vil anbefale andre at opsøge Familieretshuset.

Afsluttede sager. 2018-2023. Betingede sandsynligheder.

2018

2019

2021

2022

2023

Anm.:

Antal: 3.031.

Lineær sandsynlighedsmodel: reg

anbefale –

retten – aftale – sagstype – børns alder – underretninger – forældreposition –

forældres uddannelsesniveau.

Signifikant forskel på: 2018 og 2021: p=0,019; 2018 og 2022: p<0,01; 2018 og 2023: p<0,001.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

5.9

Oplevelse af forskelsbehandling

Kapitlets kvantitative analyser tegner en gennemgående forskel på oplevelsen af det

familieretlige system hos bopælsforældre, der oftest er mødre, og samværsforældre,

der som oftest er fædre. I de kvalitative interviews italesætter en række fædre, hvor-

dan de oplever at blive diskrimineret i det familieretlige system – alene på grund af

deres køn. En del af disse fædre har allerede inden sagsforløbet en forventning om

ikke at blive fair behandlet – en forventning, som de finder bekræftelse for i tilgan-

gen til forældrene i de møder, de deltager i, og de afgørelser og aftaler, sagen en-

der med. En far udtaler:

Hvis man lagde kønnet væk og beskrev handlingerne, omsorgen og situa-

tionen for de to forældre og så børnene, men ikke havde køn med, så tror

jeg, at det ville ændre synet og behandlingen af nogle af de her sager. Jeg

154

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

tror, at hvis jeg havde været kvinde, og min ekskone havde været mand,

så tror jeg, at de ville have behandlet vores sag på en anden måde.

(Far,

samværsforælder, § 7-forløb)

Det er særligt fædrene, der italesætter en oplevet kønsdiskrimination, men der er

også en håndfuld mødre, der bekræfter uligheden i sagsbehandling på baggrund af

køn. Disse mødre fortæller, at sagen fra deres perspektiv forløb nemt og gnidnings-

frit, fordi medarbejderne anerkendte deres ønsker og syn på sagen. Men de tilskri-

ver imidlertid denne positive oplevelse en form for kønnet forskelsbehandling. Om-

vendt er der også en gruppe mødre, der oplever en tendens til, at fædrene behand-

les bedre end dem selv i sagerne på baggrund af et øget fokus på ligestilling i Fami-

lieretshuset. En mor fortæller:

Foreningen Far og det her med ligestilling, også i regi af øremærket barsel

og alt muligt andet, går jo mere og mere mod, at far på en anden måde

skal tilgodeses i de her sager.

(Mor, bopælsforælder, § 6-forløb)

Endelig vurderer en gruppe forældre, at deres oplevelse af at blive forskelsbehandlet i

sagsforløbet ikke afhænger af køn, men derimod af deres status som bopæls- eller

samværsforælder. Her synes særligt samværsforældrene at opleve forskelsbehandling

i måden, hvorpå de bliver set og hørt i sagsbehandlingen og i udfaldet af sagerne:

Jeg oplever mere, at det er et spørgsmål om, om man er samværsforælder

eller bopælsforælder (…) Jeg har en oplevelse af, at min stemme ikke fyl-

der det samme, fordi uanset hvor mange løsningsforslag jeg kommer med,

uanset hvor reflekteret jeg er, uanset hvor samarbejdsorienteret jeg er, så

er det aldrig blevet imødekommet.

(Mor, samværsforælder, § 7-forløb)

Supplerende analyser af de kvantitative data viser, at forskellen på køn i langt de

fleste analyser forsvinder, når man tager højde for, om forældrene er bopæls- eller

samværsforældre. Samme resultat når et større forskningsprojekt om kvinder og

mænds møde med det familieretlige system før reformen frem til (Bisgaard, 2020;

Bisgaard et al., 2021). Dette forskningsprojekt viser, at samværsforældrenes ople-

velse af at blive dårligere behandlet i det familieretlige system ofte grunder i, at de-

res ønsker til sagsbehandlingen opfattes mindre legitime, fordi de ikke i samme

grad som bopælsforældrenes ønsker begrundes med barnets behov. Dette skyldes

dels, at samværsforældrene i højere grad tager udgangspunkt i deres egne ønsker

til samvær (jf. afsnit 5.2 i denne rapport), men skyldes ifølge forskerne også, at sam-

værsforældrene har mindre tid med deres børn og derfor ikke har samme mulighed

som bopælsforældrene for at udtale sig med udgangspunkt i barnets konkrete

hverdag. De kan derudover have dårligere kort på hånden, fordi det ofte er om-

sorgsmiljøet i deres hjem, der er i fokus i sagerne, og fordi det er dem, der risikerer

at miste samvær, hvis der er påstande om et højt konfliktniveau i sagerne, mens

155

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

bopælsforældrene omvendt vil få mere tid med børnene, hvis samværet begrænses

på grund af et gensidigt højt konfliktniveau. Derudover kan samværsforældrene op-

leve sig begrænsede af de familieretlige myndigheders princip om at forsøge at

sikre stabilitet og kontinuitet omkring barnet, hvilket typisk betyder, at det kan være

svært at argumentere for øget samvær mellem samværsforælderen og barnet, hvis

barnet trives i sin aktuelle ordning (Bisgaard, 2020; Bisgaard et al., 2021).

5.10

Delkonklusion

Svær situation og modsatrettede ønsker påvirker oplevelsen af systemet

Forældre, der henvender sig til de familieretlige myndigheder står generelt i en svær

situation med ringere socioøkonomiske ressourcer og flere bekymrende forhold

omkring børnene end ikke-samboende forældre uden kontakt til det familieretlige

system. Disse forhold bidrager til, at forældrene har svært ved at samarbejde, og

kan vanskeliggøre deres kontakt med det familieretlige system og dermed deres til-

fredshed med sagsbehandlingen. Ydermere gør sagernes karakter som partstvister,

at den ene forælder i sagen ofte føler sig som taber, og det er derfor svært at opnå

en meget høj grad af tilfredshed med systemet. I tolkningen af forældrenes ople-

vede tilfredshed med systemet tager vi højde for disse forhold.

Screeningsløsningen opleves som den væsentligste kilde til oplysning af sagen

En del forældre oplever screeningsspørgsmålene som en relevant og hensigtsmæs-

sig måde at oplyse sagerne for risikofaktorer. De oplever desuden, at de informatio-

ner, der kommer frem via screeningen, får stor betydning for sagernes behandling –

særligt i § 7-forløbene, hvilket også var hensigten med reformen. De interviewede

forældre har ofte gjort sig umage med at udfylde ansøgningsskemaet og en del op-

lever, at det har stillet store krav til deres skriftlige evner. Flere har gjort sig strategi-

ske overvejelser over, hvilke informationer der skulle med, og hvilke der skulle ude-

lades, fx for ikke at optrappe konflikten med ekspartneren. En del af de ikke-ansø-

gende forældre, der ikke selv har udfyldt ansøgningsskemaet, herunder screenings-

spørgsmålene, oplever, at det har været vanskeligt at modbevise den anden foræl-

ders påstande, der potentielt har stor betydning for deres kontakt med deres børn.

De oplever selv, at det forringer deres retssikkerhed i det familieretlige system.

Den øvrige oplysning af sagen opleves mindre systematisk

Den øvrige oplysning af sagerne oplever forældrene mere tilfældig. Flere oplever, at

relevante oplysninger om sagen ikke er kommet Familieretshusets medarbejdere i

hænde, og at Familieretshusets medarbejdere ikke altid har haft tid til at læse de ofte

156

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

omfattende dokumentmængder i sagerne. De oplever derfor, at de selv har skullet

sikre, at Familieretshusets medarbejdere modtager relevant information, og oplever et

ansvar for at sikre, at medarbejderne har fokus på relevante risikofaktorer i sagen.

Stigende tilfredshed med direkte børneinddragelse

Hen over undersøgelsesperioden ses en stigende tilfredshed blandt forældre med

den måde, børnene er blevet inddraget på. Stigningen i tilfredshed sker parallelt

med, at flere børn inddrages, og ses især blandt forældre med mindre børn, hvor vi

også ser den største stigning i reel inddragelse.

Til trods for denne positive udvikling er størstedelen af forældrene i undersøgelsen

fortsat kritisk indstillede over for børneinddragelsen. Det gælder i særlig grad sam-

værsforældre samt forældre, hvis sag er indbragt for retten, og forældre med samti-

dige kommunale sager. Kritikken af børneinddragelsen går i de kvalitative interviews

dels på problemer med at sikre, at de børnesamtaler, som børnene deltager i, giver et

retvisende billede af børnenes situation og bruges hensigtsmæssigt i sagens aftaler

og afgørelser. Derudover handler det for forældre med megen systemkontakt om

manglende eller utilstrækkelig udveksling af barnets udsagn mellem myndigheder, så

de oplever, at børnene er blevet belastede af gentagne samtaler om samme emne.

Familieretterne opleves effektive men har mindre børnefaglig viden

Generelt ligger oplevelsen af tilfredshed med familieretternes og Familieretshusets

sagsbehandling på samme niveau. Efter reformen er oplevelsen af at blive mødt

med forståelse af rettens medarbejdere dog faldet blandt de forældre, der har del-

taget i spørgeskemaundersøgelsen.

I de kvalitative interviews har en del af forældrene en positiv oplevelse med familie-

retten. De udtrykker lettelse over endelig at møde et system med kompetence til at

afgøre sagerne og oplever, at retten fungerer effektivt, fordi afgørelsen ofte træffes

samme dag, som mødet finder sted. Nogle forældre oplever dog en begrænset pæ-

dagogisk og socialfaglig viden om blandt andet risikofaktorer blandt de dommere,

de har været i kontakt med i familieretterne, og oplever, at dommerne i for høj grad

er afhængige af de argumenter, som forældrenes advokater fremfører.

Forældre med komplekse sager oplever mindre overblik og sammenhæng end

andre

Evalueringen viser ingen udvikling i forældrenes oplevelse af overblik over sagsfor-

løbet og heller ingen signifikant udvikling i oplevelsen af sammenhæng inden for

det familieretlige system og mellem det familieretlige og det sociale system. De

kvalitative interviews viser, at en del har svært ved at forstå og navigere i systemet

157

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

og oplever, at det er svært at komme i kontakt med den sagsbehandler, der be-

handler sagen i Familieretshuset mellem møderne.

I de kvalitative interviews fortæller forældre, der har fået deres sag behandlet i Fa-

milieretshuset og familieretterne, at overgangen mellem disse to systemer funge-

rede relativt godt, og at familieretterne generelt havde modtaget de relevante do-

kumenter i sagerne. Nogle forældre efterlyser dog en ”blødere” og mere informeret

overgang fra Familieretshuset til familieretten, med mulighed for mere kontakt med

systemerne i ventetiden.

Vanskelighederne med at opnå overblik og sammenhæng i sagsforløbet er ikke

overraskende især gældende for forældre med samtidige sager i det kommunale og

familieretlige system, hvor flere efterspørger bedre koordinering og mere udveks-

ling af oplysninger på tværs af myndighedsområder. Der, hvor der har været en ty-

delig kommune-involvering i den familieretlige sag, oplever forældrene til gengæld,

at det har haft positiv betydning for at finde holdbare løsninger i sagen.

Vanskelighederne med at navigere i systemet betyder, at en del forældre selv beta-

ler for juridisk bistand fra en advokat, mens sagen verserer ved Familieretshuset. An-

dre henter bisidningshjælp fra frivilligt drevne interesseorganisationer. Dette ople-

ves som hjælpsomt af de forældre, der har benyttet sig af muligheden for assi-

stance, men skaber samtidig en ulighed mellem forældre med forskellige ressourcer.

Samlet fald i andelen, der har fået løst deres problem

Hen over undersøgelsesperioden ser vi et fald i andelen, der oplever, at de har fået

løst det problem, der førte til henvendelsen til det familieretlige system, samt et fald

i andelen, der vil anbefale andre i samme situation som dem selv at opsøge de fami-

lieretlige myndigheder.

Den overvejende negative indstilling til det familieretlige system blandt forældrene i

de kvantitative data bekræftes af forældrene i de kvalitative interviews. Her begrun-

der forældre i § 7-forløb ofte manglen på løsninger med utilstrækkelig samtænk-

ning af den familieretlige proces og de indsatser, som familierne ofte deltager i i det

kommunale system med henblik på at hjælpe familierne med at håndtere diverse ri-

sikofaktorer. I § 6-forløbene er der omvendt forældre, der oplever, at de konflikt-

håndteringsredskaber, de præsenteres for, er svære at anvende i praksis. Det skyl-

des ofte, at konflikterne har stået på i lang tid, når familien møder det familieretlige

system, og at kontakten til Familieretshuset først sker, når forældrene har opgivet at

nå frem til et velfungerende samarbejde.

158

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Samværsforældre er mindre tilfredse med sagsbehandlingen end bopæls-

forældre

Størstedelen af kapitlets analyser viser en forskel på bopælsforældre og samværsfor-

ældres oplevelse af det familieretlige system og dermed en tydelig implicit forskel på

kvinder og mænds oplevelse af systemet. Både i forhold til oplevelsen af medarbej-

dernes forståelse, i forhold til forældrenes tilfredshed med børneinddragelsen i Fami-

lieretshuset og i forhold til oplevelsen af sagens aftaler og afgørelser er samværsfor-

ældre således noget mindre tilfredse med sagsforløbet end bopælsforældrene.

Resultaterne bekræftes af anden forskning. Denne viser, ligesom evalueringens data,

at uligheden mellem samværsforældre og bopælsforældre dels handler om forskel-

lige ønsker til udfaldet af sagen, dels om forskelligt kendskab til barnets hverdag og

dels om forældrenes forskellige magtposition og adgang til forskellige virkemidler i

sagen. Samværsforældrene oplever således, at deres ønsker om mere kontakt med

barnet er mindre legitime, fordi de ikke tager udgangspunkt i en bekymring for bar-

nets trivsel. Det skyldes også, at de på grund af begrænset samvær har mindre

kendskab til barnets hverdag og dermed færre muligheder for at tale ud fra barnets

specifikke behov. Derudover oplever samværsforældrene i højere grad, at det er de-

res omsorgskapacitet, der granskes i sagsforløbet, frem for bopælsforælderens,

samt at påstande om højt konfliktniveau og mistrivsel hos barnet i sig selv kan bru-

ges som argument for at nedsætte mængden af samvær, hvilket falder ud til bo-

pælsforælderens fordel. Endelig arbejder det familieretlige system ud fra et princip

om størst mulig stabilitet i barnets hverdag, og det er derfor svært at argumentere

for øget samvær, hvis barnet trives godt i den eksisterende ordning.

159

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Hverdagslivet efter

sagsbehandlingen

Indledning

I dette kapitel belyser vi familiernes hverdagsliv efter afslutningen af sagen i Fami-

lieretshuset eller familieretterne med fokus på to af reformens centrale mål: ’Har

forældrene opnået et bedre forældresamarbejde?’ og ’Er der tegn på et bedre hver-

dagsliv og bedre trivsel for børnene i de familieretlige sager?’ Disse mål vurderes

ved hjælp af kvantitative og kvalitative data, der viser forældrenes oplevelse af de

ordninger, familien har i forhold til samvær, bopæl og forældremyndighed efter

sagsforløbet samt forældrenes samarbejde og børnenes trivsel. Derudover viser ka-

pitlet ved hjælp af registerdata, om der efter sagsforløbet sker kommunale under-

retninger på børnene i familien, og om forældrene anlægger nye sager op i det fa-

milieretlige system.

6.1

6.1.1

Kapitlets data og analysemetoder

Kapitlet bygger, ligesom kapitel 5, på en kombination af spørgeskemadata, kvalita-

tive interviews og registerdata fra Danmarks Statistik og Familieretshuset. Metode-

grundlaget for disse data ridses kort op herunder. Yderligere information om data

og metode kan læses i rapportens kapitel 7.

6.1.1.1

Spørgeskemadata indsamlet blandt forældre

Spørgeskemaundersøgelsen er udsendt til den ene forælder i sager, der er behandlet i

Familieretshuset/Statsforvaltningen i årene 2018-2023. Spørgeskemaet er hvert år ud-

sendt til 4.500-5.700 forældre. Hen over årene har svarprocenten været faldende fra

38 % blandt forældre, der fik deres sag behandlet i Statsforvaltningen før reformen, til

22 % blandt forældre, der fik deres sag behandlet i 2023. Det har betydning for data-

kvaliteten og muligheden for at sammenligne på tværs af år. Når vi sammenligner de

forældre, der har deltaget i de forskellige år, finder vi et stigende frafald blandt foræl-

dre med et lavere uddannelsesniveau og relativt lav indtægt samt blandt forældre, der

ikke har fået deres sag behandlet i familieretten/byretten. Den stigende usikkerhed i

data betyder, at vi generelt er forsigtige i tolkningen af de resultater, der hviler på

spørgeskemadata. Vi taler derfor kun om udviklinger og tendenser, hvis udviklingen

kan observeres i data på tværs af mere end to indsamlingsperioder.

160

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

For at sikre størst mulig sammenlignelighed, og fordi vi her ønsker et billede af fa-

miliernes situation efter afslutningen af deres sagsforløb, anvender vi kun data, som

er indsamlet blandt forældre, der har oplyst, at deres sag er afsluttet. Derudover er

alle statistiske analyser af udviklingen over tid kontrolleret for forskelle i undersø-

gelsespopulationens sammensætning i forhold til forældres position som bopæls-

eller samværsforælder, yngste barns alder, sagstype, om familien har kontakt til

kommunen, om der er kommunale underretninger på børn før den familieretlige

sag og forældres samlede uddannelsesniveau. I de analyser, hvor der er tilgænge-

lige data, anvendes desuden oplysninger om forældrenes konfliktniveau ved sagens

begyndelse samt oplysninger om det spor (§ 6 eller § 7), forældrenes sag er behand-

let i i Familieretshuset.

I de statistiske analyser anvendes multivariate lineære sandsynlighedsmodeller, der

er velegnede, når man som her ønsker at sammenligne forskellige grupper med hin-

anden. De multivariate analyser bruges både til at vise udviklingen over tid og til at

vise, hvordan grupper med forskellig familiesituation og sagsforløb oplever deres

hverdagsliv efter sagsforløbet. I alt bygger kapitlets spørgeskemaanalyser på besva-

relser fra 3.143 forældre (505-739 pr. år).

I kapitlet indgår spørgeskemaspørgsmål om familiernes samværs-, bopæls- og for-

ældremyndighedsordninger, forældrenes oplevelse af konflikt og samarbejde efter

sagsforløbet, forældrenes oplevelse af børns trivsel og hverdagsliv efter sagsforlø-

bet samt forældrenes oplevelse af egen trivsel.

6.1.1.2

Registerdata

Kapitlet inddrager også registerdata fra Danmarks Statistik og Familieretshuset, der

primært bruges som kontrolvariable i de kvantitative analyser af spørgeskema-

spørgsmålene. Den kvantitative analyse af, hvilke forældrepar der opretter nye sager

i det familieretlige system året efter afslutning af et sagsforløb, bygger dog udeluk-

kende på registerdata fra Familieretshuset og Danmarks Statistik.

6.1.1.3

Kvalitative interviews

De kvalitative interviewdata er indsamlet blandt 29 forældre, der primært er rekrut-

teret gennem VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene. I udvælgelsen af

informanter har VIVE forsøgt at sikre en ligelig balance mellem mænd (14) og kvin-

der (15), mellem forældre, der har fået deres sag behandlet i § 6-sporet (16) og § 7-

sporet (13). Der indgår desuden forældre fra alle regioner af Danmark, forældre

med mindre og større børn samt forældre med forskellige socioøkonomiske res-

sourcer. Derudover er der forud for rekrutteringen screenet blandt forældrenes kva-

litative svar i spørgeskemaundersøgelsen, med det formål at udvælge forældre, der

161

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

dels havde noget på hjerte i forhold til deres sagsforløb, dels var saglige og kon-

krete i deres oplevelse. Dette har vi gjort for at imødekomme den forventede bias

forbundet med, at forældre med meget høj utilfredshed med systemet ville være

mere tilbøjelige til at ville deltage i den kvalitative dataindsamling.

Temamæssigt omhandler de kvalitative data, der anvendes i kapitlet, de samme

problematikker som de kvantitative data: familiesituationen efter sagsforløbet med

fokus på de ordninger, der praktiseres i forhold til samvær, bopæl og forældremyn-

dighed, forældrenes konflikt og samarbejde efter sagsforløbet, forældrenes ople-

velse af deres børns trivsel og hverdagsliv samt forældrenes overvejelser om at

starte nye sager. De kvalitative data bruges i kapitlet til at eksemplificere og forklare

de kvantitative resultater.

I kapitlet indgår derudover i enkelte afsnit data fra de kvalitative interviews, som er

gennemført med 8-17-årige børn. Se kapitel 4 for mere information om disse inter-

views.

6.2

Forældremyndighed, bopæl og samvær

I de afsluttede sager, hvor forældrene har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, ser

vi ingen signifikant udvikling i fordelingen af forældremyndighed mellem forældrene

og kun begrænset udvikling i, hvilken forælder der er bopælsforælder hhv. samværs-

forælder for deres børn på undersøgelsestidspunktet. I 2018 var moren bopælsforæl-

der i 78 % af de deltagende familier, mens 84 % havde fælles forældremyndighed. I

2023 var moren bopælsforælder i 74 % af de deltagende familier, mens 79 % havde

fælles forældremyndighed. De spørgeskemabaserede forældreoplysninger om, hvem

der er bopælsforælder, svarer til oplysningerne hos Danmarks Statistik, hvor moren er

bopælsforælder året efter sagens behandling i det familieretlige system i 77-79 % af

de familier, der har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen.

I spørgeskemaundersøgelsen spørger vi også forældrene, hvor meget samvær der

har været mellem samværsforælderen og det ældste barn, som sagen har drejet sig

om, måneden op til besvarelsen af spørgeskemaet. Når vi fokuserer på de afsluttede

sager, finder vi, jf. figur 6.1, hen over evalueringsperioden et fald i andelen, der

praktiserer en såkaldt udvidet samværsordning, der rækker ud over weekendsam-

vær

, fra 44 % i 2018 til 33 % i 2023, og en mindre stigning i andelen af familier,

hvor der ikke er samvær mellem samværsforælderen og det ældste barn, fra 19 % i

2018 til 25 % i 2023.

10/4-ordning, 9/5-ordning, 6/8-ordning og 7/7-ordning.

162

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Figur 6.1

Andel børn uden samvær hhv. med udvidet samvær inden for den

seneste måned. Afsluttede sager. 2018-2023. Betingede

sandsynligheder.

2018

2019

Ingen samvær

2021

2022

Udvidet samvær

2023

Anm.:

Antal: 2.873.

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

samvær

år – sagstype – børns alder – underretninger – forældreposition – forældres

uddannelsesniveau.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

Tabel 6.1 viser udvalgte kendetegn ved familier, hvor der ikke er samvær efter af-

slutningen af et sagsforløb i det familieretlige system i årene 2022-2023. Denne

analyse viser, at samværet oftere er stoppet i familier, hvor det yngste barn er teen-

ager (35 %), mens det sker noget sjældnere i familier med mindre børn (14 % i fami-

lier, hvor yngste barn er 0-3 år, 18 % i familier, hvor yngste barn er 4-5 år gammelt).

Denne sammenhæng mellem børns alder og samvær så vi også i kapitel 4, hvor 51 %

af de 13-17-årige børn, der skulle til børnesamtale, angav, at der ikke var samvær,

mod 29 % af de 6-8-årige børn.

Vi ser ikke overraskende også en høj andel af familier uden samvær i de familier,

hvor der ikke var kontakt mellem forældrene ved sagens start (60 %). Til gengæld

finder vi ingen statistisk signifikante forskelle på familier, hvor forældrene angav

hhv. et lavt, moderat eller højt konfliktniveau ved sagens begyndelse.

163

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 6.1

Familier, hvor der ikke har været samvær mellem samværsforælder og det

udvalgte barn måneden før besvarelsen af spørgeskemaet. Afsluttede

sager. 2022-2023. Betingede sandsynligheder.

Andel uden samvær mellem barn og samværsfor-

ælder seneste måned

Samlet andel af sager behandlet i 2023

Yngste barns alder

0-3 år

4-5 år

6-8 år

9-12 år

13-17 år

Konfliktniveau ved sagens start

Lavt

Moderat

Højt

Ingen kontakt

Besvarende forælders position

Bopælsforælder

Samværsforælder

Antal

Anm.:

Signifikans: * (p<0,05), ** (p<0,01), *** (p<0,001).

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

samvær

år behandlingsspor – sagstype – retten – kommunesag – konfliktniveau – samvær af-

brudt før sag – børns alder – underretninger – forældreposition – forældres uddannelse. Forskel på grupper målt samlet i 2022 og

2023.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

14 ref

29***

35***

19 ref

61***

20**

1.012

At en fjerdedel af forældrene i undersøgelsen oplyser, at der ikke har været samvær

mellem det udvalgte barn og samværsforælderen efter sagsforløbet, kan umiddel-

bart synes som et højt niveau. Tallet understøttes dog dels af analyserne i kapitel 3,

der viste, at 37 % af de forældre, der ansøgte om at få behandlet en samværssag,

angav, at de ved sagens begyndelse ikke så deres barn, dels af analyserne i kapitel

4, hvor 38 % af de børn, der kommer til en børnesamtale, angiver, at de ikke har

samvær med den ene forælder. Reelt sker der således formodentlig et fald i andelen

uden samvær hen over sagsforløbet.

164

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

6.3

Håndteringen af samarbejde efter sagsforløbet

Forældrenes egen angivelse af deres samarbejde varierer hen over undersøgelses-

perioden, og der tegner sig ikke en klar tendens. Tabel 6.2 viser, at der var en min-

dre bedring blandt forældrene med afsluttede sager fra 2018-21, idet lidt flere er i

stand til at samarbejde om det vigtigste i deres børns liv (fra 34 til 39 %). Fra 2022

viser data imidlertid et fald, så det i 2023 kun var 27 % af forældrene, der mente, at

de kunne samarbejde på den måde om børnene. En anden indikator – om foræl-

drene er gode til at indgå og overholde aftaler – viser et tilsvarende mønster: En

stabil andel på 40 % tilslutter sig udsagnet frem til 2021, hvorefter der sker et fald til

27 % i 2023 (ikke vist i tabel). Det seneste fald kan være udtryk for datausikkerhed,

men vi kan konstatere, at der samlet set i hvert fald ikke er sket en bedring i foræl-

drenes oplevelse af at kunne samarbejde hen over evalueringsperioden.

Oplevelsen af at kunne håndtere sit samarbejde efter sagsforløbet hænger, jf. tabel

6.2, sammen med, om forældrene har fået deres sag indbragt for retten, og om de

har været i kontakt med kommunen. Den væsentligste forklarende faktor er dog de-

res konfliktniveau ved sagens begyndelse, idet 51 % af forældre, der indledningsvis

havde et lavt niveau, er enige i, at de efter sagsforløbet formår at samarbejde, mod

28 % af forældre med et højt konfliktniveau og 15 % af de forældre, der ikke havde

kontakt med hinanden ved sagens begyndelse.

Ud over konfliktniveauet spiller børnenes alder en selvstændig rolle, idet forældre

med mindre børn i højere grad end forældre med større børn oplever at kunne få

samarbejdet til at køre. Og så ser vi her, at samværsforældrene

i højere grad

end bo-

pælsforældrene oplever, at forældrene er i stand til at samarbejde efter sagsforløbet.

Tabel 6.2

Udvikling i forældres egen oplevelse af at kunne håndtere deres

samarbejde efter afsluttet sag. 2018-2023. Afsluttede sager. Betingede

sandsynligheder.

Enig i, at forældre er i stand til at håndtere samarbejde

År, hvor sagen behandles i Familieretshuset

2018

2019

2021

2022

2023

Indbragt for retten

34 ref

39*

27*

165

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Enig i, at forældre er i stand til at håndtere samarbejde

Ikke indbragt for retten

Indbragt for retten

Kontakt med kommunen

Ikke kontakt

Kontakt

Konfliktniveau ved sagens start

Lavt

Moderat

Højt

Ingen kontakt

Yngste barns alder

0-3 år

4-5 år

6-8 år

9-12 år

13-17 år

Besvarende forælders position

Bopælsforælder

Samværsforælder

Antal (alle år hhv. 2022-2023)

Anm.:

Signifikans: * (p<0,05), ** (p<0,01), *** (p<0,001).

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

samarbejde

år – behandlingsspor – retten – sagstype – kommunesag – konfliktniveau – børns

alder – underretninger – forældreposition – forældres uddannelse. Forskel på grupper målt samlet i 2022 og 2023.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

23**

28*

51 ref

35**

28***

15***

38 ref

2.983/1.036

Relativt få forældre med afsluttede sager mener, at Familieretshuset hhv. familieret-

ten har bidraget til at forbedre deres forældresamarbejde, jf. figur 6.2. I 2018 før re-

formen var 23 % af alle forældre med færdigbehandlede sager enige i, at sagsbe-

handlingen i Statsforvaltningen havde bidraget til et bedre forældresamarbejde. I

perioden 2019-2022 gjaldt det for 20-23 % af dem, der havde mødt Familieretshu-

set, og i 2023 for 12 %. Når vi tager forbehold for øget datausikkerhed i 2023-ind-

samlingen, er der ingen tydelig tendens til udvikling i tilfredsheden med Statsfor-

valtningen/Familieretshuset hen over evalueringsperioden.

166

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

På samme måde viser figuren, at 14-23 % af forældrene i undersøgelsen er enige i,

at familieretten har bidraget til et bedre forældresamarbejdet. Forskellene er ikke

signifikante, og der er således heller ikke her tydelig tendens til udvikling hen over

evalueringsperioden.

Figur 6.2

Udviklingen i forældres oplevelse af at Familieretshuset hhv.

familieretterne bidrager til forbedringer i forældresamarbejdet.

2018-2023. Procent.

FRH bidrog til bedre samarbejde

2018

2019

2021

2022

2023

Retten bidrog til bedre samarbejde

2018

2019

2021

2022

2023

Enig

100

Uenig

Hverken eller

Anm.:

Antal: 3.143 hhv. 1.100.

FRH = Familieretshuset.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre.

I de kvalitative interviews giver en del forældre udtryk for, at forældresamarbejdet

er blevet forværret efter mødet med det familieretlige system. Det skyldes ifølge

forældrene, at relationen er blevet sat på spidsen under møderne, og at angreb og

uenigheder mellem forældrene har fyldt i forløbet – frem for at de har opnået red-

skaber til at samarbejde og hjælpe deres børn til en god hverdag. For nogle foræl-

dre er det selve det at stå som modparter over for hinanden i en sag, der opleves

som et nulsumsspil, der øger konflikten. Andre giver udtryk for, at årsagen til, at for-

ældresamarbejdet er blevet svækket, er, at der er kommet nogle informationer på

167

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

bordet i forbindelse med oplysningen af sagen, hvilket har eskaleret deres konflikt

og påvirket relationen:

Samarbejdet er blevet værre, for nu vil hun slet ikke se på mig, fordi der er

nogen, der har lavet en indberetning og belyst, hvad hun egentlig har

gang i.

(Far, samværsforælder, § 6-forløb)

På den anden side er der en gruppe forældre, der vurderer, at deres forældresamar-

bejde er blevet bedre efter forløbet i det familieretlige system. En forælder påpeger,

at processen ikke kun har bidraget til at løse deres konflikt, men også har styrket

deres evne til selvstændigt at håndtere konflikter gennem kommunikation. Dette

står i kontrast til deres tidligere situation, hvor de havde sværere ved at kommuni-

kere og finde løsninger:

Altså der er ikke noget, som vi som sådan er uenige om længere (…) De

grundlæggende konflikter, der var, jamen de er jo løst nu. Så vi vil i første

omgang forsøge at ændre samværsaftalen selv i stedet for at få Familie-

retshuset indover.

(Far, samværsforælder, § 7-forløb)

6.4

Trivsel og hverdagsliv efter sagsforløbet

I spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene stiller vi forældrene spørgsmål om

deres børns og deres egen trivsel. Da evalueringen, jf. reformens mål, primært har

fokus på børnenes trivsel, og da vi ikke ser nogen udvikling i forældrenes trivsel hen

over undersøgelsesperioden, handler dette afsnit dog udelukkende om børnenes

trivsel. Ønsker man som læser indblik i spørgeskemaundersøgelsens resultater om

forældrenes trivsel, henviser vi til VIVEs årlige afrapporteringer af forældreundersø-

gelsen (Dahl, 2019; Dahl, 2020; Dahl, 2023; Dahl & Olsen, 2022). Derudover sætter

Hald et al. (2023) fokus på de psykiske belastninger, som forældre kan opleve i det

familieretlige system.

6.4.1

Forældres oplevelse af, om det familieretlige system skaber

forbedringer i børns hverdagsliv

I spørgeskemaundersøgelsen spørger vi forældrene, om forløbet i Familieretshuset

har bidraget til et bedre hverdagsliv for deres børn. Tilsvarende spørger vi forældre,

der har fået deres sag behandlet ved familieretterne, om afgørelsen/afslutningen i

familieretten har bidraget til et bedre hverdagsliv for børnene.

168

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Som tabel 6.3 viser, var 36 % af forældrene med færdigbehandlede sager, som

havde fået deres sag behandlet i Statsforvaltningen i 2018, enige i, at forløbet havde

bidraget til et bedre hverdagsliv for børnene, mod 28 % af dem, der fik deres sag

behandlet i Familieretshuset i 2023. Andelen, der er enige i udsagnet, svinger dog

hen over projektperioden, og når vi tager højde for datausikkerheden, må vi nøjes

med at konstatere, at andelen, der er enige i udsagnet, ikke er steget.

Når vi ser på forskellige gruppers oplevelse af at få hjælp i Familieretshuset til at

forbedre deres børns hverdagsliv blandt forældre, hvis sag er behandlet i 2022-

2023, ser vi tydelig forskel på forældre, hvis sag er indbragt for retten (19 %), og

forældre, hvis sag er færdigbehandlet i Familieretshuset (33 %). Vi ser også, at for-

ældre, der er i kontakt med kommunen i mindre grad oplever, at Familieretshuset

har bidraget til et bedre hverdagsliv (24 %) sammenlignet med forældre uden kon-

takt til kommunen i løbet af sagsforløbet (34 %).

Derudover ser vi, at forældre, der havde et lavt konfliktniveau ved sagens start, i hø-

jere grad oplever, at Familieretshuset har kunnet hjælpe med at forbedre børnenes

hverdagsliv sammenlignet med forældre med højere konfliktniveau og forældre

uden kontakt med hinanden ved sagens start (39 % vs. 27-28 %).

Endelig viser tabellen, at 38 % af bopælsforældrene er enige i, at Familieretshuset

har bidraget til et bedre hverdagsliv, mod 20 % af samværsforældrene.

Tabel 6.3

Udvikling i forældres oplevelse af, at forløbet i Familieretshuset har

bidraget til et bedre hverdagsliv for børnene. Afsluttede sager. 2018-2023.

Betingede sandsynligheder.

Enig i, at forløbet i Familieretshuset har bidraget til

bedre hverdagsliv for børn

År, hvor sagen behandles i Familieretshuset

2018

2019

2021

2022

2023

Indbragt for retten

Ikke indbragt for retten

Indbragt for retten

Kontakt med kommunen

19***

36 ref

27***

28**

169

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Enig i, at forløbet i Familieretshuset har bidraget til

bedre hverdagsliv for børn

Ikke kontakt

Kontakt

Konfliktniveau ved sagens start

Lavt

Moderat

Højt

Ingen kontakt

Besvarende forælders position

Bopælsforælder

Samværsforælder

Antal (alle år hhv. 2022-2023)

Anm.:

Signifikans: * (p<0,05), ** (p<0,01), *** (p<0,001).

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

FRH_bedre trivsel

år – behandlingsspor – sagstype – retten – kommunesag – konfliktniveau –

børns alder – ikke samvær – underretninger – forældreposition – forældres uddannelse. Forskel på grupper målt samlet i 2022 og

2023.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

24**

39 ref

28*

27**

27*

20***

2.873/1.012

Når vi i tabel 6.4 ser på oplevelsen af, at afgørelsen/afslutningen i retterne har bi-

draget til et bedre hverdagsliv for børnene, finder vi umiddelbart en større forskel

mellem andelen, der var enige i udsagnet i 2018 før reformen (47 %), og andelen,

der er enige i udsagnet efter reformen (32-39 %). Datagrundlaget er dog mindre, og

usikkerheden større, i de spørgsmål, der angår retterne, og vi må derfor igen nøjes

med at konstatere, at der ikke er flere, der oplever, at afgørelsen/afslutningen i ret-

ten bidrager til et bedre hverdagsliv for børnene efter sagernes afslutning.

Her er forskellen på samværs- og bopælsforældre endnu tydeligere, end den var i

tabel 6.3, idet 50 % af bopælsforældrene i de afsluttede sager oplever, at familieret-

tens afgørelse/afslutning har bidraget til et bedre børne-hverdagsliv mod kun 21 %

af samværsforældrene.

170

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 6.4

Udvikling i forældres oplevelse af, at afgørelsen/afslutningen i

familieretten har bidraget til et bedre hverdagsliv for børnene. Afsluttede

sager. 2018-2023. Betingede sandsynligheder.

Enig i, at rettens afgørelse har bidraget til bedre

hverdagsliv for børn

År, hvor sagen behandles i Familieretshuset

2018

2019

2021

2022

2023

Besvarende forælders position

Bopælsforælder

Samværsforælder

Antal (alle år hhv. 2022-2023)

Anm.:

Signifikans: * (p<0,05), ** (p<0,01), *** (p<0,001).

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

Ret_afg_bedre trivsel

år – behandlingsspor – sagstype – kommunesag – konfliktniveau –

børns alder – underretninger – forældreposition – forældres uddannelse. Forskel på grupper målt samlet i 2022 og 2023.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

47 ref

35*

32**

21***

1.060/419

6.4.2

Børnenes trivsel vurderet ved hjælp af SDQ-instrumentet

I spørgeskemaundersøgelsen til forældrene måler vi de 2-17-årige børns trivsel ved

hjælp af det validerede instrument ”Strengths and Difficulties Questionnaire”, der

består af 25 spørgsmål om børns følelsesmæssige og adfærdsmæssige styrker og

vanskeligheder

. 20 af spørgsmålene indgår i en samlet skala, der på baggrund af

nationalt udviklede normer kan vise andelen af børn, der befinder sig inden for nor-

malområdet blandt danske børn. Analyserne af disse data viser ingen udvikling i

trivslen blandt børn, hvis forældre har sager i Familieretshuset, over tid. I 2023 lå 68

% af børnene, jf. tabel 6.5, samlet set inden for normalområdet på den samlede

SDQ-skala.

Den multivariate lineære sandsynlighedsmodel, der blandt andet kontrollerer for

børnenes alder, og hvorvidt der var underretninger på børnene året før den familie-

retlige sag, viser, at børn i sager, der har været indbragt for retten, og børn i

sdqinfo.org/py/sdqinfo/b3.py?language=Danish.

171

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

familier, der har været i kontakt med kommunen i løbet af sagsforløbet, trives dårli-

gere end børn i familier med mindre myndighedskontakt.

Vi kan ikke udelukke, at der er andre individuelle og familiemæssige grunde end

dem, der indgår i modellen, til, at børn i familier med megen myndighedskontakt

trives dårligere end børn i familier med mere myndighedskontakt. Det er dog vigtigt

at være opmærksom på, om et langvarigt og komplekst sagsforløb også i sig selv er

med til at mindske trivslen hos børnene.

Tabel 6.5

Børns trivsel vurderet ved hjælp af SDQ-instrumentet. 2-17-årige børn.

Afsluttede sager, hvor den besvarende forælder ser barnet. 2022-2023.

Betingede sandsynligheder.

Andel børn, der ligger inden for normalområdet

på SDQ-skalaen

Samlet andel af sager behandlet i 2023

Indbragt for retten

Ikke indbragt for retten

Indbragt for retten

Kontakt med kommunen

Ikke kontakt

Kontakt

Antal

Anm.:

Signifikans: * (p<0,05), ** (p<0,01), *** (p<0,001).

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

SDQ_trivsel

år – behandlingsspor – sagstype – retten – kommunesag – konfliktniveau – børns

alder –underretninger – forældreposition – forældres uddannelse. Forskel på grupper målt samlet i 2022 og 2023.

Kilde:

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

62*

61***

661

6.4.3

Underretninger på børnene efter sagsforløbet

Ud over de oplysninger vi har om børnenes trivsel fra forældrene, der har deltaget i

spørgeskemaundersøgelsen eller i kvalitative interviews, har vi også mulighed for at

inddrage oplysninger fra Danmarks Statistik om underretninger på børnene efter

sagsforløbet. Da disse data kun er tilgængelige frem til og med 2022, kan vi dog

kun se på sager, der er behandlet i det familieretlige system frem til og med 2021.

Som tabel 6.6 viser, er der ikke sket væsentlige ændringer i andelen af familier, hvor

der er underretninger på børnene året efter sagsforløbet, fra 2017 til 2021. Tabellen

viser dog, at der i højere grad er sket et fald i andelen af familier med underret-

172

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

ninger efter reformen sammenlignet med før. Da der generelt er sket en stigning i

antallet af underretninger i Danmark, er det dog vanskeligt at sige, om ændringerne

skyldes en ændret praksis i det familieretlige system eller ændringer i, hvordan der

underrettes generelt.

Tabel 6.6

Underretning på mindst et barn. Før, under og efter sagsforløbet. Procent.

Året før sagen

År, hvor sagen behandles i Familieretshuset

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Kilde: Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

Samme år

Året efter

Antal

12.322

12.513

11.439

12.653

14.006

12.853

Når vi ved hjælp af en multivariat lineær sandsynlighedsmodel undersøger, hvad der

kendetegner familier, hvor der efter sagsforløbet kommer nye underretninger på et

barn, finder vi, jf. tabel 6.7, en højere hyppighed af nye underretninger i de familier,

hvor sagen er behandlet i § 7-sporet (37 % mod 27 % i § 6-sporet), selvom vi tager

højde for antallet af underretninger før sagens begyndelse. Dette resultat indikerer

formodentlig, at udredningsprocessen i § 7-sporet bidrager til at afdække bekym-

rende forhold i familien, som ikke før har været kendt af de kommunale myndighe-

der. Det er dog også muligt, at familier, der får deres sag behandlet i § 6-sporet, i

højere grad end familier i § 7-sporet får nogle løsninger, der bidrager til bedre triv-

sel for børnene og dermed færre underretninger.

Ud over forskellen på de to spor ser vi også et lidt lavere niveau af underretninger i

familier, hvor forældrene ikke er i kontakt med hinanden, hvilket som før vist også

ofte betyder, at børnene i familien ikke har samvær med den ene forælder. Forskel-

lene er ikke store, men dog interessante i diskussionen om, hvorvidt adgangen til

begge forældre er en ressource for børnene, uanset om forældrene er gode til at

samarbejde eller ej.

Endelig viser tabellen som ventet et langt højere antal underretninger efter sagsfor-

løbet i familier, hvor der før sagen var underretninger på et barn samt et højere ni-

veau af underretninger i familier, hvor forældrene har et lavere uddannelsesniveau,

hvilket er tæt sammenhængende med et generelt lavere niveau af socioøkonomiske

ressourcer i familien.

173

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 6.7

Underretninger på børn efter sagsforløbet. Afsluttede sager fra 2019-2021.

Betingede sandsynligheder.

Underretning på mindst et barn året efter sag

Samlet andel af sager behandlet i 2023

Sagstype

Ren samværssag

Bopæls- eller FM-sag

Behandlingsspor

§ 6-sporet

§ 7-sporet

Konfliktniveau

Lavt

Moderat

Højt

Ingen kontakt

Underretninger på børn året før

Nej

Forældres højeste uddannelse

Gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående

Antal

Anm.:

Signifikans: * (p<0,05), ** (p<0,01), *** (p<0,001).

Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

Underretning_efter

år – behandlingsspor – retten – sagstype – konfliktniveau – børns alder –

underretninger – forældres uddannelse.

Kilde:

Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

36***

37***

32 ref

37**

28***

43***

42 ref

36***

28***

26.035

Forældrene vurderer generelt, at børnenes trivsel har været præget negativt i den

tid, sagen i det familieretlige system har stået på. Dette skyldes primært den lange

ventetid og mangel på afklaring hos børnene, der i samværssager har brug for et

hurtigt og klart svar på, hvor og hvornår de skal være hos hvilken forælder:

Børnene har her 5 måneder efter ikke fået nogen afklaring, og deres trivsel

har været stærkt nedadgående, de er belastede (…) Håbet på og modet til

174

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

at blive hørt er forsvundet på baggrund af den lange sagsbehandlingstid.

(Mor, bopælsforælder, § 7- forløb)

På trods af den overvejende mistrivsel hos børnene under sagsbehandlingen ses der

både positive og negative erfaringer med børnenes hverdag og trivsel efter sagsfor-

løbet. På den ene side er der en gruppe forældre, der vurderer, at deres børns trivsel

er blevet bedre efter sagens afslutning, fordi sagens udfald har været til børnenes

fordel:

Hendes trivsel er blevet bedre og bedre hele tiden, men jeg har kunnet

mærke det især i starten, hvor hun var lettet.

(Mor, bopælsforælder, § 6-

forløb)

Omvendt ses der også tilfælde, hvor forældrene vurderer, at børnene efter sagsfor-

løbet er i mistrivsel og har en mindre harmonisk hverdag, fordi sagens udfald har

være ulempe for børnene. Dette er tilfældet hos en forælder, der fortæller, at be-

slutningen om at indføre en midlertidig afgørelse med hyppige skiftedage har med-

ført stor utryghed for hendes to børn:

[børnene, red.]

er hele tiden i alarmberedskab. De ved ikke, hvornår de

bliver hentet. Det er enormt følelsesmæssigt krævende af dem at håndtere

en skiftedag, så de tror, at den er der hele tiden.

(Mor, bopælsforælder, §

6-forløb)

Således ses der en mulig sammenhæng mellem børnenes trivsel efter sagen og for-

ældrenes vurdering af, hvorvidt sagens udfald er i børnenes interesse.

6.4.3.1

Børnenes egen oplevelse af trivslen efter den familieretlige sag

I de kvalitative interviews med børnene fortæller de selv, hvordan de oplever, at sa-

gen i Familieretshuset har påvirket deres hverdagsliv i tiden efter børnesamtalen, og

efter at sagen i Familieretshuset er afsluttet. For nogle børn har sagens afslutning

medfødt mere stabilitet og mindre bekymring, omend der ofte også har været om-

kostninger:

Jeg synes, det er megadejligt, at

[far]

har fået fuld forældremyndighed og

alt det her. Fordi ... så skal min far slet ikke tænke på at bede mor om at

gøre dit og dat (…) og så skal vores mor ikke tænke på andet end at skulle

prøve at få samvær med mig eller Simone lige nu. Og så skal hun ikke

tænke på tøj, sko, læge og tandlæge eller sådan alt det der.

(Pige, 15 år)

Denne pige fortæller dog også, at sagsforløbet har forringet forholdet til moren,

fordi der har været nogle konfrontationer med moren til møder i Familieretshuset,

175

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

der efterfølgende har medført ustabilitet i samværet og følelser af svigt hos bør-

nene:

Det er nok bare på grund af, at jeg føler mig så svigtet af hende, men jeg

savner hende stadig.

(Pige, 15 år)

Andre børn oplever, at sagen i Familieretshuset samlet set har kompliceret deres fa-

miliesituation, og nogle har (delvist) fortrudt deres egne udsagn.

Jeg fortrød rigtig meget, at jeg var gået mere over på hans side, end jeg

var på min mors. Fordi det var jo ikke, fordi min mor var ond og ville gøre

noget ved mig. Det var bare, fordi at hun gerne ville sikre os, at vi havde

det godt, der hvor vi var. Så på en måde har jeg lidt fortrudt, at jeg lyttede

mere på ham. Altså ikke fordi, vi ville jo alle sammen gerne have, også

min lillebror, at vi var mere hjemme hos ham. Men på en måde lokkede

han os lidt.

(Pige, 11 år)

Enkelte oplever ikke de store forandringer efter sagens afslutning eller tillægger

dem ikke meget vægt.

Det er fint. Altså, jeg var også lidt ligeglad med, om jeg fik en til dag eller

ikke. Så jeg forstod egentlig ikke, hvorfor jeg skulle derhen

[i Familierets-

huset, red.].

Fordi, jeg havde sagt flere gange, at jeg var ligeglad med det.

(Pige, 10 år)

6.5

Nye henvendelser til det familieretlige system

Hvis forældre fortsat oplever vanskeligheder i deres samarbejde, eller hvis børnene i

familien ikke trives med de ordninger, forældrene er nået frem til i det familieretlige

system, kan det føre til, at forældrene starter nye sager i Familieretshuset. I perioden

2016-2021 ser vi ingen udvikling i andelen af sager, der behandles i det familieret-

lige system året efter eller to år efter, at sagen er behandlet. Det gælder for omkring

30 % af sagerne i hele undersøgelsesperioden.

Når vi ser på hele forløbet før og efter reformen, har vi ikke mulighed for at se, om

der er tale om nye sager eller om eksisterende sager, der behandles over flere ka-

lenderår. Efter reformen har vi mulighed for at være mere præcise ved at bruge Fa-

milieretshusets registerdataoplysninger om, hvorvidt en af forældrene har udfyldt et

176

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

screeningsspørgeskema året efter, at de har fået behandlet en sag i § 6- eller § 7-

sporet, som indikator på, at forældrene

har ønsket

at starte en ny sag.

Når vi bruger denne metode til at undersøge andelen af familier, der vender tilbage

til det familieretlige system, efter at deres sag er behandlet, finder vi generelt også

begrænset udvikling, og vi ser meget få forskelle på de sager, der er blevet behand-

let i § 6-sporet og dem, der er blevet behandlet i § 7-sporet.

Til gengæld finder vi, som tabel 6.8 viser, en mindre, men signifikant forskel på ande-

len af nye sager i de familier, hvor forældrene har kontakt med hinanden, og dem,

hvor forældrene ikke har kontakt med hinanden – med færre nye sager i de familier,

hvor der ikke er kontakt. Derudover er sandsynligheden for nye sager noget større,

hvis det yngste barn er 0-3 år (30 %), end hvis der er tale om teenagere (13 %).

Tabel 6.8

Nye screeninger i Familieretshuset året efter at sagen er behandlet i § 6-

eller § 7-sporet. 2019-2022. Betingede sandsynligheder.

Forældrene screenes til § 6- eller § 7-forløb

året efter aktuel sag

År, hvor sagen behandles i Familieretshuset

2019

2020

2021

2022

Konfliktniveau

Lavt

Moderat

Højt

Ingen kontakt

Yngste barns alder

0-3 år

4-5 år

6-8 år

9-12 år

13-17 år

Antal (alle år hhv. 2021-2022)

Anm.:

Kilde:

27 ref

22***

22**

23 ref

24*

19***

30 ref

26***

23***

20***

13***

36.580/21.829

Signifikans: * (p<0,05), ** (p<0,01), *** (p<0,001). Lineær sandsynlighedsmodel: reg.

Ny_sag

år – behandlingsspor – sagstype –

retten – konfliktniveau – børns alder – underretninger –forældres uddannelse. Forskel på grupper målt samlet i 2021 og 2022.

Familieretshusets sagsregisterdata og Danmarks Statistiks registerdata.

Screeningen i sig selv siger ikke noget om, hvorvidt deres ønske er blevet efterkommet af Familieretshuset, eller

om sagen alternativt er blevet afvist. Derudover kan der være tale om parallelle sagsforløb, hvor forældrene

starter nye sager, samtidig med at Familieretshuset eller familieretterne behandler andre dele af sagen.

177

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Forældrene i det kvalitative materiale gør sig forskellige overvejelser om at indlede

nye sager i Familieretshuset. En mindre gruppe forældre ønsker slet ikke at starte en

ny sag, fordi de mener, at det familieretlige system har givet dem den nødvendige

hjælp, og de har fået den støtte og afgørelse, de søgte hjælp til. De føler sig derfor

godt rustede til at håndtere fremtidige konflikter selv uden at skulle involvere Fami-

lieretshuset igen. På den anden side er der en større gruppe forældre, der overvejer

at oprette en ny sag, men som af forskellige årsager undlader at gøre det. Flere af

disse forældre har et ønske om, at der bliver truffet en ny afgørelse, fordi de er util-

fredse med den eksisterende. Alligevel afholder de sig fra at tage skridtet, og blandt

en gruppe forældre skyldes det, at de vurderer, at sagsprocessen er for krævende

og af for ringe kvalitet til, at de ønsker at gennemgå den igen:

Det er ikke noget, jeg vil kæmpe for, for de er så hårde, de der processer.

Det bliver ikke nøgternt nok. Det bliver forplumret i de der processer med

skiftende sagsbehandlere (…) Der er mange aspekter i det, som jeg synes

er håbløse.

(Far, samværsforælder, §-6 forløb)

Andre forældre afholder sig fra at oprette en ny sag, fordi de allerede har erfaring

med de tilbud, som Familieretshuset tilbyder, og har erfaret, at det ikke passer til de

ønsker og behov, der er forbundet med deres situation:

Jeg starter ikke en sag igen. Jeg tror, at det kunne være rigtigt, rigtigt rele-

vant for ham og mig at have noget konfliktmægling, men han vil ikke del-

tage i det.

(Mor § 6-forløb)

Der er også en gruppe forældre, der giver udtryk for, at de kun er indstillet på at

oprette en sag i Familieretshuset igen, hvis børnene selv udtrykker et ønske om det,

eller hvis deres trivsel kræver det:

Hvis børnene ikke trives, og han ikke anerkender det (…) så vil jeg ikke

være bleg for at starte en sag i Familieretshuset.

(Mor, bopælsforælder, §

6-forløb)

Hvis der skal startes en sag, så skulle det være, fordi børnene selv gav ud-

tryk for det. Men så tror jeg, jeg vil sige, at jeg synes, at de selv skulle

starte med at kontakte Familieretshuset. Jeg synes ikke, det er umagen

værd.

(Far, samværsforælder, § 6-forløb)

178

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

6.6

Delkonklusion

Når vi undersøger udviklingen i familiernes hverdagsliv, efter at de har fået en sag

behandlet i det familieretlige system, finder vi generelt begrænset udvikling over

tid, og dermed kun få tegn på, at reformen af det familieretlige system har betydet

ændringer i forældrenes samarbejde eller børnenes trivsel.

Mindre omfattende samværsordninger over tid

Vi finder dog en ændring i de samværsordninger, familierne praktiserer efter sags-

forløbet, idet vi ser færre med samværsordninger, der rækker ud over weekendsam-

vær, og lidt flere, hvor der ikke er samvær mellem forældre og det barn, der indgår i

spørgeskemaundersøgelsen. Familier, hvor der ikke er samvær mellem børn og den

ene forælder, findes oftere blandt familier med store børn samt i familier, hvor der

ikke er kontakt mellem forældrene ved sagens begyndelse.

Forældrenes samarbejde hænger sammen med kompleksitet og konfliktniveau

Når vi undersøger, hvad der kendetegner familier, hvor forældresamarbejdet efter

sagsforløbet er relativt godt, finder vi et bedre forældresamarbejde i familier, hvor

sagen ikke er behandlet i familieretten, og hvor der ikke er kontakt med kommunen.

Derudover finder vi en klar og forventelig sammenhæng mellem forældrenes kon-

fliktniveau ved sagens begyndelse og det efterfølgende forældresamarbejde. Og vi

finder, at forældrene er bedre til at samarbejde i familier med små børn sammenlig-

net med familier med teenagebørn.

Sagsforløbet kan medføre en optrapning af konflikterne

Fra de kvalitative data ses ligeledes få eksempler på, at forældrene står tilbage med

en oplevelse af, at samarbejdet mellem forældrene er bedre end før sagen startede.

Ifølge en del af forældrene bidrager sagsforløbet i det familieretlige system ligefrem

til konfliktoptrapning og forværring af forældresamarbejdet, fordi relationen sættes

på spil, samtidig med at forældrene ikke nødvendigvis oplever at få tilstrækkelig

støtte til at samarbejde efter sagen. Vi ser dog samtidig en mindre gruppe af foræl-

dre, der sætter ord på, at de oplever et forbedret forældresamarbejde og øget evne

til konfliktløsning efter forløbet i det familieretlige system, fordi de har modtaget

brugbar støtte til at udvikle deres samarbejds- og kommunikationsevner.

Barnets hverdagsliv forbedres oftere i sager med mindre myndighedskontakt

Forældrene i spørgeskemaundersøgelsen oplyser i højere grad, at forløbet i Familie-

retshuset har bidraget til et bedre hverdagsliv for børnene i de mindre komplekse

sager med lavt konfliktniveau og uden kontakt med familieretten eller kommunen.

179

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Det peger på, at det er nemmere at forbedre barnets trivsel i de sager, når det er

muligt at finde et kompromis mellem forældrene, og der ikke er behov for indgri-

bende afgørelser. I de kvalitative interviews er der dog også flere (bopæls)forældre,

der fremhæver, at deres barns trivsel er forbedret, efter at samværet er blevet redu-

ceret eller helt stoppet, fordi samværet og overgangen mellem forældrene tidligere

har været problematisk. Et langt sagsforløb bidrager ifølge forældrene desuden ofte

til mistrivsel hos børnene, fordi børnene har gået længe i en uafklaret situation, der

har skabt en mindre stabil hverdag for barnet samt en mere usikker relation til en

eller begge forældre.

Antallet af underretninger stiger under sagsforløbet for derefter at falde

Ved hjælp af registerdata fra Danmarks Statistik kan vi undersøge udviklingen i, om

der efter sagsforløbet kommer nye kommunale underretninger på børnene, hvilket

er en god indikator på, at personer omkring børnene er bekymrede for børnenes

trivsel. Danmarks Statistiks registre er dog kun opdaterede frem til 2022, og vi har

derfor ikke mulighed for at vise udviklingen i underretninger efter sagens behand-

ling for de seneste år. Analysen af underretninger viser, at antallet af underretninger

stiger i det år, sagen behandles i det familieretlige system, for derefter at falde til

nogenlunde samme niveau eller lidt lavere niveau end før sagens begyndelse. Vi kan

ikke konstatere en tydelig udvikling i andelen af familier med underretninger fra før

reformen til efter. Andelen af familier med underretninger er højere blandt familier,

hvis sag er behandlet i § 7-sporet, og lidt lavere blandt familier, hvor der ikke er

kontakt mellem forældrene ved sagens start.

Stabil andel af sager, der genoptages

Når vi til sidst undersøger udviklingen i familier, der vender tilbage til det familieret-

lige system året efter, at deres sag er behandlet, finder vi ingen tydelig udvikling

over tid. Familier, hvor der ikke er kontakt mellem forældrene ved sagens start, ven-

der sjældnere tilbage. Det samme gælder familier med større børn.

I de kvalitative interviews fortæller flere forældre, der ikke oplever, at det tidligere

sagsforløb har ført til de ønskede løsninger, at de overvejer at starte en ny sag. Ofte

afholder de sig dog fra det, fordi de oplever, at mulighederne for at opnå deres øn-

sker ikke står mål med, hvad det har af konsekvenser for dem selv og deres børn at

have en sag i det familieretlige system. Andre er dog klar til at oprette en sag, hvis

barnet selv udtrykker et ønske om det, eller hvis børnenes trivsel kræver det.

180

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Dokumentation

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Rapportens data og

analysemetoder

Indledning

Rapporten bygger på kvantitative og kvalitative data, der er beskrevet overordnet i

kapitlet ”Hovedresultater” samt i de enkelte analysekapitler. Dette kapitel uddyber

beskrivelsen af rapportens data og metoder med henblik på at give læseren en for-

ståelse af kvaliteten af de inkluderede datakilder, omstændighederne omkring ind-

samlingen af data samt den efterfølgende analyse af data.

Kapitlet beskriver først indholdet af Familieretshusets og Statsforvaltningens sagsre-

gisterdata, der dels bruges til at afgrænse evalueringens analysepopulation af fami-

lier med forældreansvarssager i det familieretlige system, dels bruges som af-

hængige og uafhængige variable i analyserne af sagsforløb og forældre og børns

oplevelse og udbytte af sagsbehandlingen i det familieretlige system.

Efterfølgende beskrives VIVEs spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt foræl-

dre, der indgår i kapitel 5 og 6, samt VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt børn,

der har været til børnesamtale i Familieretshuset, der danner grundlag for kapitel 4.

Derefter beskrives VIVEs kvalitative interviewundersøgelser blandt 1) ansatte i Familie-

retshuset samt udvalgte familieretter og kommuner, 2) forældre med sager i Familie-

retshuset i 2023 samt 3) børn, der har været involveret i en forældreansvarssag i 2023.

Dernæst beskrives karakteren af de data, VIVE bruger fra Danmarks Statistik, der ind-

går i analyser i kapitel 3 om familiernes situation op til sagsforløbet i det familieretlige

system og derudover indgår i de multivariate regressionsanalyser i kapitel 4-6.

Og endelig følger beskrivelsen af de statistiske metoder, som VIVE har anvendt i

rapportens kvantitative analyser.

7.1

7.2

Familieretshusets og Statsforvaltningens

sagsregisterdata

Familieretshusets sagsregisterdata bruges til at afgrænse og beskrive undersøgel-

sespopulationen i de analyser, der bygger på rene registerdata. Disse data bruges

182

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

dog også til at udvælge forældre til VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt foræl-

dre, som igen er brugt som grundlag for at udvælge informanter til de kvalitative in-

terviews blandt forældre.

7.2.1

Afgrænsning af undersøgelsespopulation og det familieretlige

sagsforløb

Familieretshusets og Statsforvaltningens data indeholder samlet set oplysninger om

59.443 forældrepar med mindst et 0-17-årigt barn, der har været i kontakt med Fa-

milieretshuset i perioden 2017-2023. Disse indgår i enkelte analyser i kapitel 3. Da

reformen især har medført ændringer for familier, hvor forældrene er uenige om

samvær, bopæl eller forældremyndighed og som ansøger Familieretshuset om

hjælp til at løse uenigheden, ligger fokus dog fortrinsvis på de 42.434 forældrepar,

der efter reformen i 2019 er blevet screenet til Familieretshusets to sagsbehand-

lingsspor: familiemægling i § 6-sporet og familieudredning i § 7-sporet. 31 % af

disse er screenet flere gange og indgår derfor i analyser i forskellige år.

Forældreparrene, der screenes til Familieretshusets § 6- og § 7-forløb, identificeres

ved hjælp af spørgeskemadata, som Familieretshuset indsamler blandt de ansø-

gende forældre i forbindelse med screeningen af forældrenes sag. Efterfølgende

kobles disse data med Familieretshusets øvrige sagsregisterdata, der indeholder in-

formation om de møder, forældre og børn har deltaget i, de aftaler, afgørelser og

andre afslutninger, sagen er endt med, samt øvrige oplysninger om sagsbehandlin-

gen (fx omvisitering og oplysning af sagen).

Rapporten tager udgangspunkt i forældrepar frem for sagsakter eller sagsforløb og

definerer sagens start som den første screening, forældrene har udfyldt i et givet

kalenderår. Da det enkelte forældrepar kan have flere samtidige sager under be-

handling samtidig, kan denne afgrænsning medføre, at nogle af rapportens resulta-

ter afviger fra andre analyser af de familieretlige sagsforløb. Vi kan dog ikke se, at

andre afgrænsningsmetoder giver et væsentligt mere sandt billede i forhold til for-

ældrenes og systemets perspektiv.

Når vi ser på de tilbud, forældre og børn har deltaget i efter screeningen, og de af-

taler, afgørelser og andre afslutninger, der er sket i sagerne, følger vi familierne hen

over to år: det år, hvor de er screenet, og året efter. Ifølge Rigsrevisionens rapport

har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afsluttede sager i Familieretshuset

varieret fra 27 uger i 2020 og 2021 til 21 uger i 2022 og 2023, mens den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid for sager, der behandles hos begge myndigheder, har

varieret mellem 51 uger i 2020 og 62 uger i 2021 (Rigsrevisionen, 2024). I langt de

fleste sager vil en afgrænsning på to kalenderår derfor indfange størstedelen af den

sagsbehandling, familien har modtaget i et enkelte sagsforløb.

183

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Kravet om at se på sagsforløbene over en 2-årig periode betyder dog samtidig, at vi

ikke kan give et korrekt billede af de nyeste sager, der er screenet i 2023, da vi ikke

har data om disse fra 2024.

7.2.1.1

Afgrænsning af undersøgelsespopulation i analyser, der går på tværs af

reformtidspunktet

I enkelte analyser i afsnit 2.7 inddrages data om sager, der er behandlet før refor-

men. Her anvender vi Statsforvaltningens og Familieretshusets afgørelsesdata, der

viser, om familien har fået behandlet en sag om samvær, bopæl eller forældremyn-

dighed. I Statsforvaltningens data har vi ikke oplysninger om møder og heller ikke

om den screeningskategori, familien ville have tilhørt. Tidsmæssigt anvender vi dog

stadig et 2-årigt perspektiv, når vi ser på sagens aftaler, afgørelser og andre afslut-

ninger. I alt optræder 48.001 forældrepar i disse data.

7.2.1.2

Afgrænsning af undersøgelsespopulation i analyser, der bygger på

supplerende data fra Familieretshuset

I forbindelse med evalueringen af det familieretlige system har medarbejdere i Fa-

milieretshuset indtastet udvalgte oplysninger om afsluttede sager i et separat data-

sæt. Dette datasæt indeholder oplysninger om oplysning af sagerne og kommuner-

nes rolle i de familieretlige sager. Disse data dækker dog kun en del af de behand-

lede sager, og undersøgelsespopulationen i analyser baseret på dette datasæt be-

står således af 11.530 forældrepar, der er screenet i årene 2019-2022, og som har

været til mindst et møde i § 6- eller § 7-sporet i 2019-2023.

7.2.2

Anvendelse af konkrete variable fra Familieretshusets

sagsregisterdata

Tabel 7.1 giver en oversigt over de data, der i analysen stammer fra Familieretshu-

sets og Statsforvaltningens sagsregistre. Der inddrages i alt data fra seks datasæt,

der kobles sammen ved hjælp af børns og forældres pseudonymiserede cpr-numre.

184

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 7.1

Oversigt over anvendte data fra Familieretshusets og Statsforvaltningens

sagsregistre

Datakilde

Antal foræl-

drepar med i

alt

Periode

Variable

Oversigt over sa-

gens parter samt

styringsakter fra

Familieretshuset

og Statsforvaltnin-

gen

Familieretshusets

screeningsdata ud-

fyldt af den ansø-

gende forælder

59.443 foræl-

drepar med 0-

17-årige børn i

2023

2017-2023

Angivelse af, at der er en forældreansvarssag

(journalplankode=14)

42.434 foræl-

drepar med 0-

17-årige børn i

årene 2019-

2023

2019: 10.112

2020: 13.007

2021: 12.493

2022: 12.912

2023: 12.711

Screeningskategori: § 6 eller § 7

Risikofaktorer knyttet til forældre: problemer

med kriminalitet, fysisk eller psykisk vold mellem

forældre, misbrug af alkohol eller medicin, for-

brug af illegale stoffer, svær psykisk lidelse

Risikofaktorer knyttet til børn: helbredsproble-

mer, bekymring fra fagpersoner, vanrøgt, over-

greb, fysisk eller psykisk vold, forældrebekymring

for overlast

Den ansøgende forælders køn

Familieretshusets

styringsakter

36.210 foræl-

drepar med 0-

17-årige børn i

årene 2019-

2022

Data dækker

2019-2023. Dog

kun data om

forældrepar, der

er screenet i

2019-2022

Årligt antal sva-

rer til antallet af

screenede

Oplysning om, hvorvidt sagen er omvisiteret

Familieretshusets

mødedata

31.371 foræl-

drepar med 0-

17-årige børn i

årene 2019-

2022, der har

været til møder

i § 6- eller § 7-

sporet og som

er screenet i

årene 2019-

2022

Data dækker

2019-2023. Dog

kun data om

forældrepar, der

er screenet i

2019-2022

2019: 5.694

2020: 8.290

2021: 8.662

2022: 8.724

Møder i § 6-familiemæglingssporet

Møder i § 7-familieudredningssporet generelt

Separate møder i § 7-familieudredningssporet

Børnesagkyndig rådgivning

Konfliktmægling

Børnesamtaler

Kontaktpersonssamtaler

Overvåget samvær

Familieretshusets

afgørelsesdata

36.210 foræl-

drepar med 0-

17-årige børn i

årene 2019-

2022, der er

screenet i årene

2019-2022

Data dækker

2019-2023. Dog

kun data om

forældrepar, der

er screenet i

2019-2022

Sagen henlagt

Der er indgået en aftale i sagen

Endelig samværsafgørelse

Midlertidig samværsafgørelse

Midlertidig afgørelse om forældremyndighed el-

ler bopæl

Sagen indbragt for retten

185

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Datakilde

Antal foræl-

drepar med i

alt

Periode

Variable

Årligt antal sva-

rer til antallet af

screenede

Statsforvaltningens

og Familieretshu-

sets afgørelsesdata

48.001 foræl-

drepar med 0-

17-årige børn i

årene 2017-

2022, der har

fået en sam-

værs, bopæls-

eller forældre-

myndighedssag

behandlet i

2017-2022

Data dækker

2017-2023. Dog

kun data om

forældrepar

med afgørelses-

akt i 2017-2022.

2017: 12.330

2018: 12.516

2019: 11.444

2020: 12.654

2021: 14.007

2022: 12.845

Familieretshusets

supplerende data

over afsluttede sa-

ger udfyldt af

medarbejdere

11.530 foræl-

drepar med 0-

17-årige børn i

årene 2019-

2022, der er

screenet i årene

2019-2022, og

som har været

til møde i 2019-

2023

Data dækker

2019-2023. Dog

kun data om

forældrepar, der

er screenet i

2019-2022

2019: 1.974

2020: 3.353

2021: 4.477

2022: 4.480

Der er gennemført børnesagkyndig undersøgelse

eller sagkyndig erklæring

Sagen henlagt

Der er indgået en aftale i sagen

Endelig samværsafgørelse

Midlertidig samværsafgørelse

Midlertidig afgørelse om forældremyndighed el-

ler bopæl

Sagen indbragt for retten

Information om Familieretshusets oplysning af

sagen

Information om kommunens deltagelse i møder

Kommunens initiativret

7.2.3

Sammensætning af familier, der optræder i Familieretshusets og

Statsforvaltningens sagsregisterdata

Familierne i de anvendte sagsregisterdata fra Familieretshuset og Statsforvaltnin-

gen, afviger, jf. Tabel 7.2 i begrænset omfang fra hinanden i de enkelte år. Andelen

af familier, hvor der er underretninger på et barn året før den familieretlige sag, er

dog lidt højere blandt de familier, der optræder i Statsforvaltningens og Familierets-

husets afgørelsesdata, hvilket kan hænge sammen med, at andelen af familier med

små børn er lidt mindre i disse data end i de øvrige sagsregisterdatasæt.

Hen over årene ses en stigning i andelen af familier, hvor der er underretninger på

et barn året før den familieretlige sag, hvilket svarer til udviklingen i den samlede

børnefamiliebefolkning i Danmark. Andelen af familier, hvor moren har dansk oprin-

delse, falder en smule. Til gengæld er andelen af forældre uden erhvervskompeten-

cegivende uddannelse og andelen af familier med mindre børn næsten konstant.

186

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 7.2

Sammensætning af familier, der optræder i Familieretshusets og

Statsforvaltningens sagsregisterdata. Procent.

Familieretshusets

screeningsdata

Familieretshusets

mødedata

Statsforvaltningens og

Familieretshusets af-

gørelsesdata

Familieretshusets sup-

plerende data over af-

sluttede sager

Andel uden erhvervskompetencegivende uddannelse

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Mor dansk oprindelse

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Yngste barn 0-3 år

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Underretning på børn året før sag

2017

2018

2019

2020

2021

2022

187

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Familieretshusets

screeningsdata

Familieretshusets

mødedata

Statsforvaltningens og

Familieretshusets af-

gørelsesdata

STV’s og FRH’s afgø-

relsesdata

Familieretshusets sup-

plerende data over af-

sluttede sager

Supplerende data i af-

sluttede sager

Screeningsdata

Mødedata

Antal

2017

2018

2019

2020

2021

2022

10.112

13.007

12.493

12.912

5.694

8.290

8.662

8.724

12.330

12.516

11.444

12.654

14.007

12.845

1.974

3.353

4.477

4.480

7.3

Spørgeskemadata indsamlet blandt forældre

med sager i Familieretshuset og

Statsforvaltningen i 2018-2023

Spørgeskemaundersøgelsen er udsendt til den ene forælder i sager, der er behandlet i

Familieretshuset/Statsforvaltningen i årene 2018-2023. Data er hvert år udsendt til

4.500-5.700 forældre. Hen over årene har svarprocenten været faldende fra 38 %

blandt forældre, der fik deres sag behandlet i Statsforvaltningen før reformen, til 22 %

blandt forældre, der fik deres sag behandlet i Familieretshuset i 2023. Det har betyd-

ning for datakvaliteten og muligheden for at sammenligne på tværs af år. Når vi sam-

menligner de forældre, der har deltaget i de forskellige år, finder vi et stigende frafald

blandt forældre med et lavere uddannelsesniveau og relativt lav indtægt samt blandt

forældre, der ikke har fået deres sag behandlet i familieretten/byretten.

7.3.1

Dataindsamling

De forældre, der er udvalgt til spørgeskemaundersøgelsen, har alle været part i en

forældreansvarssag i Familieretshuset i 2018, 2019, 2021, 2022 og 2023. I hver sag

er den ene forælder tilfældigt udvalgt som deltager i spørgeskemaundersøgelsen.

Det første spørgeskema blev udsendt i januar 2019 med frist for besvarelse i marts

2019. Det andet blev udsendt i januar 2020 med svarfrist i marts 2020. Det tredje

spørgeskema blev udsendt i september-oktober i 2021 med svarfrist i december

2021. Det fjerde spørgeskema blev udsendt i september 2022 med svarfrist i no-

vember 2022. Det femte spørgeskema blev udsendt i december 2023 med svarfrist

188

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

januar 2024. Da en del familier som beskrevet har møder i Familieretshuset i flere år,

kan der være overlap mellem respondenterne i de fire indsamlingsrunder.

Indsamlingen af data er foregået ved at udsende et brev til den ene forælders e-

Boks med orientering om undersøgelsen og link til et web-spørgeskema.

I hver

sag er den adspurgte forælder udvalgt tilfældigt. I 2019 (baselinemålingen) blev

skemaet udsendt til 2.319 mødre og 2.134 fædre – dvs. i alt 4.553 respondenter. I

2020 (1. opfølgningsmåling) blev skemaet udsendt til 2.653 mødre og 2.532 fædre –

dvs. i alt 5.185 respondenter. I 2021 (2. opfølgningsmåling) blev skemaet udsendt til

2.359 mødre, 2.407 fædre og 22 medmødre – dvs. i alt 4.788 respondenter. I 2022

blev skemaet udsendt til 2.389 mødre, 2.276 fædre og 18 medmødre – dvs. i alt

4.683 respondenter. Og i 2023 blev skemaet udsendt til 2.851 mødre, 2.838 fædre

og 11 medmødre – i alt 5.700 respondenter. Forældre, der ikke i første omgang be-

svarede skemaet, blevet rykket via et nyt brev i e-Boks. I 2019 blev der udsendt én

rykker, mens der i 2020-2023 blev udsendt to.

I spørgeskemaet er forældrene blevet bedt om at svare på spørgsmål vedrørende

deres barn/deres børn. Hvis forældrene har flere fælles børn, er de blevet bedt om

at svare på vegne af det ældste fælles barn, der er involveret i sagen. Dette barn

omtales i rapporten som ”det udvalgte barn”.

Vi inkluderer både spørgeskemaer, der er fuldt og delvist besvaret, som procent-

grundlag i vores analyser, så vi på den måde potentielt får besvarelser fra et lidt

bredere udsnit af forældrene, end hvis vi kun anvender de fuldt besvarede skemaer.

I 2019 svarede 1.754 (39 %) helt eller delvist på spørgeskemaet – i 2020 svarede

1.878 (36 %). I 2021 var det 1.528 (32 %). I 2022 var det 1.311 (29 %). Og i 2023 var

det 1.219 (22 %). Svarprocenten er således faldende over årene – særligt i 2023,

hvilket desværre er en generel tendens, der også ses i andre spørgeskemaundersø-

gelser. Dette kan skyldes en øget brug af surveys og tilfredshedsmålinger til både

forskningsmæssige og kommercielle formål, hvilket kan forårsage en vis træthed

over for spørgeskemaundersøgelser.

Udsendt ved hjælp af survey-programmerne SurveyXact og Defgo.

189

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 7.3

Besvarelsesprocenter ved dataindsamlingen i 2019, 2020, 2021, 2022 og

2023. Fuldt eller delvist besvarede skemaer.

Ikke besvaret (%)

2019

2020

2021

2022

2023

Total

2.783

3.420

3.294

3.356

4.349

17.202

Besvaret (N)

1.739

1.832

1.584

1.406

1.219

7.780

Svarprocent (%)

38 %

35 %

32 %

30 %

22 %

31 %

n=#

4.522

5.252

4.878

4.762

5.568

24.982

Kilde: VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system, 2019-2023.

Tabel 7.4 viser, i hvilken grad dem, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen

(deltaget), er repræsentative for dem, der fik spørgeskemaet tilsendt (det samlede

analyseudvalg) i forhold til udvalgte registerdatavariable for 2018, 2023 og på tværs

af årene. Desuden er den vægtede fordeling også vist for hhv. 2018 og 2023.

Tabellen viser, at der i alle år er et ikke-ligeligt fordelt frafald, således at dem, der be-

svarer spørgeskemaet, er lidt bedre uddannede, i lidt højere grad i beskæftigelse og

har lidt bedre økonomiske forhold end dem, der ikke besvarer skemaet. Dette kan på-

virke nogle af analyserne. Da skævheden i data kun i mindre grad ændrer sig over tid,

vil sammenligningerne over tid kun i mindre grad påvirkes af frafaldet. Desuden ser vi

også, at mødrene (som også i højere grad er bopælsforældre) er mere tilbøjelige til at

besvare skemaet end fædrene (der i højere grad er samværsforældre).

Vægtning af data

Grundet den lave svarprocent har vi undersøgt, om vi på baggrund af udvalgte regi-

stervariable bør vægte data ud fra kendte fordelinger i populationen. På den måde

er analysegrundlaget blive mere repræsentativt for den samlede population af for-

ældre med relevante familieretlige sager hos Familieretshuset. Udfordringen er

imidlertid, at vi alene kan vægte på de kendte fordelinger, som vi kan hente i regi-

strene fra Danmarks Statistik og fra Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

I udarbejdelsen af vægtene skal man være opmærksom på ikke at inddrage for

mange variable, da man derved risikerer, at enkelte respondenter vægtes uhensigts-

mæssigt højt. Hvis man har for mange ”subgrupper” kan et lavt antal respondenter

kan altså blive repræsentanter for en ”gruppe”, hvorved denne enkelte besvarelse

vægtes for højt. Vægtene introducerer i så fald en større varians i data, som derfor

kan risikere at blive udtryk for tilfældige variationer (Kalton & Flores-Cervantes,

2003). Vi vægter derfor på tre udvalgte variable.

190

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Til udarbejdelsen af vægtene har vi valgt at vægte på:

Om man har været i retten med sin sag. Valget beror på en vurdering af, at de

mest konfliktfyldte sager ender her, og man kunne have en idé om, at sagens

konfliktniveau kan have en indflydelse på, om man har lyst til at deltage i spør-

geskemaet eller ej.

Forældres køn. Vi ser i tabel 7.4, at fædrene er underrepræsenterede. Desuden

er de oftere er samværsforældre, hvilket vi ser i undersøgelsens analyser, kan

have betydning for, hvordan man svarer. At fædrene er underrepræsenterede

kan derfor medføre en potentiel bias.

Moderens indkomstkvartil. Variablen giver en indikation på forælderens socio-

økonomiske omstændigheder og kan også teoretisk have betydning for, hvor-

dan man oplever Familieretshuset.

Vi har genereret vægte både ved hjælp af cell-weighting og raking i tabel 7.4, men

resultatet har i begge tilfælde ikke haft nævneværdig betydning for svarfordelingen

i analyserne af spørgeskemadataene.

At vægtene ikke introducerer forskelle kan enten skyldes, at vægtene ikke i tilstræk-

kelig grad tilpasser data, så fordelingerne ligner populationens. Det kan også skyl-

des, at den skæve fordeling imellem population og analyseudvalg, som vi ser i tabel

7.4, ikke har den store betydning for, hvordan forældrene har besvaret spørgeske-

maet. En mulig bias er derfor med større sandsynlighed i stedet relateret til karakte-

ristika, som knytter sig til sagens natur eller forholdet mellem forældrene – begge

dele aspekter, som vi har svært ved at kontrollere for.

Da vægtene ikke har nævneværdig betydning for fordelingerne i spørgeskemaun-

dersøgelsen, har vi valgt ikke anvende dem i analyserne. I stedet har vi valgt at an-

vende multivariate lineære sandsynlighedsmodeller for at tage højde for forskellige

frafaldsmønstre over tid.

191

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 7.4

Fordeling i population, analyseudvalg og efter vægtning

2018

Popula-

tion %

Analy-

seud-

valg %

Vægtet

Popu-

lation

Analy-

seud-

valg %

2023

Vægtet

Popu-

lation

I alt på tværs af år

Analy-

seud-

valg %

Vægtet

Mors uddannelse

Maks. gym-

nasie

Erhvervsfag-

lig

Videregå-

ende

Mors indkomstkvartil

Nederste 25

Nedre 25%

til median

Median til

øvre 25 %

Øverste 25

Fars uddannelse

Maks.

gymnasie

EUD

Videregå-

ende

Fars indkomstkvartil

Nederste 25

Nedre 25 %

til median

Median til

øvre 25 %

Øverste 25

Sag behandlet i retten

Vægten er udarbejdet via cell-weighting på variablene: retten, forældretype, mors indkomstkvartil for hvert

enkelt indsamlingsår.

192

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

2018

Nej

Forældres køn

Mødre

Fædre

Antal (N)

Anm.:

2023

I alt på tværs af år

4.472

1.722

5.470

1.210

1.209

24.684

7.704

7.702

N varierer en smule fra oversigten over svarprocenterne i Tabel 7.3. Dette skyldes, at der for få respondenter ikke har været rele-

vant data fra Danmarks Statistik.

Danmarks Statistiks registerdata, Familieretshuset sagsbehandlingsdata og VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres ople-

velse af det familieretlige system.

Kilde:

Den stigende usikkerhed i data og ændringer i sammensætningen af forældrene be-

tyder, at vi generelt er forsigtige i tolkningen af de resultater, der hviler på spørge-

skemadata. Vi taler derfor kun om udviklinger over tid, hvis udviklingen kan obser-

veres i data på tværs af mere end to indsamlingsperioder. Derudover er alle statisti-

ske analyser af udviklingen over tid baseret på spørgeskemadata kontrolleret for

forskelle i undersøgelsespopulationens sammensætning i forhold til forældres posi-

tion som bopæls- eller samværsforælder, yngste barns alder, sagstype, om familien

har kontakt til kommunen, om der er kommunale underretninger på børn før den

familieretlige sag og forældres samlede uddannelsesniveau. I de analyser, hvor der

er tilgængelige data, anvendes desuden oplysninger om forældrenes konfliktniveau

ved sagens begyndelse samt oplysninger om det spor (§ 6 eller § 7) forældrenes sag

er behandlet i i Familieretshuset. I de statistiske analyser anvendes multivariate line-

ære regressionsanalyser, der omregnes til betingede sandsynligheder for at lette

formidlingen. Regressionsanalyserne bruges både til at vise udviklingen over tid og

til at vise, hvordan grupper med forskellig familiesituation og sagsforløb oplever de-

res hverdagsliv efter sagsforløbet.

Ud over ændringer i sammensætningen af de deltagende forældre og faldende

svarprocent ser vi i de sager, der indbringes for familieretterne, hen over undersø-

gelsesperioden også ændringer i den tid, der går, fra sagen er afsluttet i Familierets-

huset, til den behandles i familieretterne. Det betyder, at de deltagende forældre

varierer, i forhold til om deres sag er afsluttet hhv. venter på behandling i familieret-

ten. Dette har betydning for forældrenes svar – særligt i de spørgsmål, der handler

om at vurdere det samlede sagsforløb. I kapitlet anvender vi derfor to forskellige af-

grænsninger af spørgeskemadataene: 1) Et fuldt datasæt i de analyser, der handler

om forældrenes umiddelbare oplevelse af den sagsbehandling og de møder, de og

deres børn har deltaget i, og 2) Et datasæt udelukkende med forældre, der selv op-

lever deres sag som afsluttet i de analyser, der omhandler forældrenes oplevelse af

193

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

det samlede sagsforløb. Det fulde datasæt omfatter 6.325 forældre (1.117-1.431 pr.

år). Datasættet med afsluttede sager omfatter 3.143 forældre (505-739 pr. år).

7.3.2

Inkluderede variable fra spørgeskemaundersøgelse blandt

forældre

Analyserne af spørgeskemadataene indsamlet blandt forældrene indgår i kapitel 5

og 6. Tabel 7.5 viser de spørgsmål, der indgår i kapitel 5, mens Tabel 7.6 viser de

spørgsmål, der indgår i analyserne i kapitel 6.

Tabel 7.5

Spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, der indgår i

kapitel 5

Variable

Analysekategorier

Indsamlingsår

Overordnet tema

Forælderen har været i

kontakt med familieret-

ten

Forælderen har været i

kontakt med kommu-

nen

Forældres oplevelse af

eget møde med Fami-

lieretshuet

Er jeres sag behandlet ved familieret-

ten

Har du eller den anden forælder været

i kontakt med en kommunal sagsbe-

handler ang. jeres børn, mens sagen

er behandlet ved Familieretshuset

Forælderen oplevede overblik over

forløbet i Familieretshuset

Forælderens oplevelse af relevans af

forløbet i Familieretshuset

Forælderens oplevelse af at begge

forældre er blevet mødt med forstå-

else i Familieretshuset

Nej

2019-2023

Enig

Hverken eller/ uenig

Enig

Hverken eller/ uenig

Enig

Hverken eller/ uenig

Enig

Hverken eller/ uenig

Enig

Hverken eller/ uenig

Samværssag

Bopælssag

Forældremyndighedssag

Fuldbyrdelsessag

(ikke gensidigt udeluk-

kende kategorier)

2021-2023

2019-2023

Inddragelse af børn

Forælderens oplevelse af, at børns

trivsel var i centrum for forældrenes

møder i Familieretshuset

Forælderens oplevelse af, at børn er

blevet inddraget passende i Familie-

retshuset

2019-2023

Oplevelse af familieret-

terne

(kun forældre, der selv

angiver, at sagen er be-

handlet ved retten)

Hvilken type sag har forældrene fået

behandlet ved retten

2019-2023

Forælderen oplever, at begge foræl-

dre er blevet mødt med forståelse i fa-

milieretten

Forælderen oplever, at børns trivsel

var i centrum for forældrenes møder i

familieretten

Enig

Hverken eller/ uenig

Enig

Hverken eller/ uenig

2019-2023

194

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Overordnet tema

Variable

Analysekategorier

Indsamlingsår

Samlet oplevelse af det

familieretlige system

Er sagen afsluttet

(bruges til at afgrænse analysepopula-

tionen i afsnit 5.7-5.8, hvor kun foræl-

dre med afsluttede sager indgår)

Forælderen oplever, at sagsbehandlin-

gen på tværs af myndigheder har

hængt sammen

Nej/ved ikke

2019-2023

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

2019-2023

Forælderen oplever, at relevante op-

lysninger er blevet udvekslet på tværs

af myndigheder

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

2019-2023

Forælderen er tilfreds med aftale/af-

gørelse

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

2019-2023

Forælderen tror, barn vil kunne trives

med aftaler/afgørelse

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

2019-2023

Forælderen har fået løst det problem,

som var årsag til henvendelsen

Forælderens oplevelse af sagens

længde

Nej/ved ikke

For lang

Passende

For kort

2019-2023

Forælderen vil anbefale andre at op-

søge Familieretshuset

Nej/ved ikke

2019-2023

Tabel 7.6

Spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, der indgår i

kapitel 6

Overordnet tema

Variable

Analysekategorier

Indsamlingsår

Ordninger om samvær

og forældremyndig-

hed

Samværsordning

Udvidet samværsordning

(10/4-7/7-ordning)

Dagssamvær, weekend-

samvær eller uregelmæs-

sigt samvær

Ingen samvær

2019-2023

Forældremyndighed

Fælles forældremyndighed

Eneforældremyndighed

2019-2023

Håndtering af samar-

bejde efter sagsforløb

Forælderen oplever, at forældrene er i

stand til at håndtere samarbejde om-

kring børn

Forælderen oplever, at Familieretshu-

set har bidraget til et bedre forældre-

samarbejde

Enig

Hverken eller/uenig

Enig

Hverken eller/uenig

2019-2023

195

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Overordnet tema

Variable

Analysekategorier

Indsamlingsår

Forælderen oplever, at familieretten

har bidraget til et bedre forældresam-

arbejde

Børns trivsel efter

sagsforløb

Forælderen oplever, at Familieretshu-

set har bidraget til bedre hverdagsliv

for børn

Forælderen oplever, at afgørelse/af-

slutning i familieretten har bidraget til

bedre hverdagsliv for børn

Børns trivsel vurderet vha. Strengths

and Difficulties Questionnaire (SDQ)

sdqinfo.org/py/sdqinfo/b3.py?lan-

guage=Danish

Enig

Hverken eller/uenig

Enig

Hverken eller/uenig

Enig

Hverken eller/uenig

Inden for normalområdet

Uden for normalområdet

2019-2023

7.4

Spørgeskemadata indsamlet blandt børn, der har

været til børnesamtale i Familieretshuset i 2022-

2023

I rapportens kapitel 4 indgår spørgeskemadata indsamlet blandt 6-17-årige børn,

der var til en børnesamtale i Familieretshuset i 2022 eller 2023.

7.4.1

Dataindsamlingen

Denne dataindsamling er gennemført i fem afdelinger af Familieretshuset i april-

september 2022 og seks afdelinger i februar-juni 2023 på tilfældige dage, umiddel-

bart efter at børnene har været til en børnesamtale.

Inden børnesamtalen modtog forældrene oplysning om undersøgelsen sammen

med mødeindkaldelsen til børnesamtalen i deres digitale postkasse. Forud for bør-

nesamtalen blev forældre og børn igen orienteret om undersøgelsen, og både for-

ældre og børn havde mulighed for at sige nej til deltagelsen. Derudover kunne bør-

nerådgiveren, der havde barnet til samtale, sige fra på barnets vegne, hvis barnet

var meget oprevet efter samtalen.

Indsamlingen af data umiddelbart efter børnesamtalen har skullet sikre, at oplevel-

sen er frisk i børnenes hukommelse, samt en høj opnåelsesprocent. Ulempen ved at

spørge børnene umiddelbart efter børnesamtalen er selvfølgelig samtidig, at det

netop er børnenes umiddelbare vurdering, og at virkningerne af børnesamtalen i sa-

gen og for børnene endnu ikke har materialiseret sig.

196

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Hvis barnet og forældrene sagde ja til at deltage, fik barnet udleveret en tablet af en

studentermedhjælper, der også kunne bistå barnet med udfyldelsen af spørgeske-

maet. Studentermedhjælperne var ansat af Familieretshuset specifikt til indsamling

af spørgeskemadata for VIVE og indgik ikke i Familieretshusets øvrige drift.

I alt har 1.875 børn haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. 62 % (642) af disse

har takket ja til at deltage. De væsentligste årsager til

ikke

at deltage var, at foræl-

drene afviste at lade barnet deltage (17 % af de mulige deltagere), barnet afviste at

deltage (7 % af de mulige deltagere), samt at barnet var for oprevet til at deltage (5

% af de mulige deltagere).

Når vi ved hjælp af data fra Danmarks Statistik sammenligner de børn, der deltog i

undersøgelsen, finder vi kun mindre afgivelser mellem deltagerne og den samlede

gruppe, der havde mulighed for at deltage. Der er, jf. Tabel 7.8, en mindre overre-

præsentation af 13-17-årige unge og tilsvarende en mindre underrepræsentation af

de yngste 6-8-årige samt en lille underrepræsentation af drenge. I forhold til foræl-

dres indkomst er der ingen signifikante forskelle på de deltagende børn og dem,

der har takket nej.

Ud over de forhold, der er vist i tabellen, har vi testet børnenes repræsentativitet i

forhold til forældres uddannelse og beskæftigelse, i forhold til forældrenes konflikt-

niveau, og i forhold til om sagen er screenet til § 6-forløb eller et § 7-forløb. På disse

parametre er der kun begrænsede afvigelser mellem de deltagende børn og dem,

hvor de selv eller deres forældre har takket nej til at deltage.

Ud over forskellen på de børn, der deltog, og dem, der havde mulighed for at del-

tage, men takkede nej, viser tabellen, at de børn, der blev tilbudt at deltage i under-

søgelsen, er repræsentative for den samlede gruppe børn, der kom til børnesamtale

i Familieretshuset i 2022 og 2023.

Tabel 7.7

Bortfaldsanalyse: Børn, der deltog i spørgeskemaundersøgelse

sammenlignet med børn, der ikke deltog, og med alle børn, der var til

børnesamtale i Familieretshuset i 2022 og 2023. Procent.

6-8 år

9-12 år

13-17 år

Drenge

Mor lav

indkomst

Far lav

indkomst

Antal

Deltog

Deltog ikke

Alle inviterede

Alle, der har været

til børnesamtale

Kilde:

1.158

717

1.875

12.371

VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt børn, der har været til børnesamtale i Familieretshuset 2022 eller 2023 og registerdata

fra Danmarks Statistik.

197

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

7.4.2

Inkluderede variable fra spørgeskemaundersøgelsen blandt børn

Alle spørgsmål og svarkategorier i spørgeskemaet er sprogligt tilpasset til børn ned

til 6 år. Børn, der ønskede at uddybe deres svar, kunne gøre dette i åbne svarkate-

gorier – eventuelt med hjælp fra studentermedhjælperen. Tabel 7.8 giver en over-

sigt over de variable, der indgår i analyserne i denne rapport. Ønsker man mere vi-

den om undersøgelsens teoretiske fundament eller øvrige spørgsmål, kan man med

fordel læse Dahl & Eiberg (2023; 2024).

Tabel 7.8

Oversigt over anvendte data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt

børn, der har været til børnesamtale i Familieretshuset i 2022 eller 2023

Variable

Børnenes samværsordning

Analysekategorier

Bor lige meget hos begge forældre (dele-

ordning)

Bor mest hos en forælder

Bor kun hos en forælder

Ønsker at fastholde samvær

Ønsker mindre samvær

Ønsker mere samvær

Ønsker at fastholde ikke at have samvær

Udelukkende forældre

FRH-medarbejder (evt. også forældre)

Udelukkende andre end forældre og FRH-

medarbejdere

Ikke forberedt

Nej/ved ikke

Mulighed for uddybning af svar

Nej/ved ikke

Mulighed for uddybning af svar

Nej/ved ikke

Glad smiley

Mellemglad eller sur smiley

Nej eller ved ikke

Mulighed for uddybning af svar

Nej/husker ikke

Overordnet tema

Børnenes situation

før børnesamtalen

Børnenes ønsker til samvær (kun 2023)

Er børnene blevet forberedt på børnesamta-

len og af hvem

Havde børnene noget, de gerne selv ville

sige til børnesamtalen (noget på hjerte)

Havde børnene lyst til at komme til børne-

samtale

Oplevelse af bør-

nesamtalen

Den voksne var god til at forklare hvad der

skulle ske på mødet

Den voksne var god til at lytte

Barnet havde lyst til at fortælle den voksne

om ting, der er vigtige

Den voksne spurgte om ting, der er vigtige

Talte om ønsker for samvær og bopæl

Talte om barnets trivsel

Oplevelse af vide-

regivelse

Talte om, hvad der skulle siges videre

198

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Overordnet tema

Variable

Kunne selv bestemme over, hvad der skulle

siges videre

Synes det er godt, at forældre får at vide,

hvad der er talt om

Analysekategorier

Nej/husker ikke

Ønsker ikke en kontaktperson

Har ikke kontaktperson, men ønsker en

Har en kontaktperson, men har ikke ringet

til personen

Har ringet til kontaktperson før børne-

samtalen

Nej/ved ikke

Brug af kontakt-

personsordning

Sammenkodning af tre spørgsmål:

Har en kontaktperson i FRH

Kunne godt tænke sig at have en kontakt-

person

Har ringet til kontaktperson

Har været bekymret for, hvor barnet skal bo,

eller hvor meget barnet skal se sin mor og far

Bekymring

Kilde: VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt børn, der har været til børnesamtale i Familieretshuset 2022 eller 2023.

7.5

Registerdata fra Danmarks Statistik

I de analyser, der inddrager registerdata fra Danmarks Statistik, kobles data fra Fa-

milieretshuset, Statsforvaltningen og spørgeskemadata sammen med oplysninger

fra Danmarks Statistik. Vi benytter typisk oplysninger om familiens situation året før

den familieretlige sag. Mangler disse oplysninger af den ene eller anden grund, bru-

ges i stedet data fra året 2 år før sagens start.

Fra Danmarks Statistiks registerdata anvender vi følgende variable:

◼

Forældres uddannelse inddelt i tre kategorier: 1) Maks. gymnasial uddannelse,

2) Erhvervsfaglig uddannelse (EUD) og 3) Videregående uddannelse (UDDF –

Højeste fuldførte uddannelse)

◼

Forældres hovedbeskæftigelse i løbet af året inddelt i tre kategorier: 1) I be-

skæftigelse, 2) Studerende og 3 Ikke beskæftiget (SOCIO13)

◼

Forældres husstandsindkomst inddelt i kvartiler på baggrund af alle forældre

med 0-17-årige børn i året: 1) Øverste 25 %, 2) Næstøverste 25 %, 3) Næstne-

derste 25 % og 4) Nederste 25 %.

Beregningen af husstandsindkomsten anvender oplysninger om den disponible ind-

komst for hvert medlem af den husstand, som forældrene deler adresse med, og ta-

ger derefter højde for antallet af børn og forældre i husstanden. Den disponible ind-

komst beregnes som summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private

pensioner, formueindkomst samt anden personlig indkomst. Alle disse indkomster

er før skat. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og underholdsbidrag fra, og leje-

værdi af egen bolig lægges til (IND – Indkomst og skattepligt).

199

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

◼

Forældres domme for kriminalitet op til 5 år før den familieretlige sag: Vi an-

vender oplysninger om afgørelser fra Det Centrale Kriminalitetsregister i hele

forældrenes levetid. Vi inkluderer alle afgørelser om betinget og ubetinget

fængselsstraf efter straffeloven, men ikke afgørelser efter særlove og bøde-

straffe uanset lovovertrædelser (KRAF – Kriminalstatistik afgørelser).

◼

Underretninger på barnet: Vi anvender oplysninger om, hvorvidt der har været

underretninger på barnet til kommunen i 2021 samt i perioden 2015-2021,

som er den periode, der er tilgængelige data for (BUU – Underretninger på

børn og unge).

◼

Forebyggende foranstaltninger knyttet til barnet: Vi anvender oplysninger om,

hvorvidt barnet har modtaget forebyggende foranstaltninger i hele dets levetid

i henhold til lov om social service. Data er opdateret frem til 2021 (BUFO –

Børn og unge med forebyggende foranstaltninger).

7.6

Statistisk analyse af spørgeskema- og

registerdata

De statistiske data analyseres ved hjælp af krydstabeller og multivariate lineære

sandsynlighedsmodeller. Valget af statistisk metode hænger sammen med den type

data, der indgår i modellen og formålet med analysen.

Kapitel 2 og 3 bygger på sagsregisterdata fra Familieretshuset og Statsforvaltningen

og registerdata fra Danmarks Statistik. Disse data inkluderer som udgangspunkt alle

behandlede sager med de givne kendetegn, hvilket betyder, at datausikkerheden er

meget begrænset. Vi bruger derfor simple krydstabelanalyser i disse analyser, og

der angives ikke statistiske test af de viste sammenhænge, da en t-test eller en chi

test primært giver mening i statistiske analyser, der bygger på stikprøver (Agresty &

Finlay, 1997, afsnit 8.2).

Kapitel 4, 5 og 6 bygger på spørgeskemadata indsamlet blandt børn og forældre.

Som beskrevet har datasættet indsamlet blandt børn en relativt høj svarprocent og

en relativt god repræsentativitet, mens datasættet indsamlet blandt forældrene har

en mindre svarprocent og et mere skævt frafald. I analyserne af begge datasæt ta-

ger vi højde for statistisk usikkerhed ved at benytte statistiske test og ved at bruge

multivariate lineære sandsynlighedsmodeller, der gør det muligt at kontrollere for

diverse krydssammenhænge mellem diverse forklarende faktorer.

I de beskrivende krydstabelanalyser benytter vi chi

-test til at vise, om de analyse-

rede sammenhænge er signifikante, dvs. om sammenhængene med mindst 95 %

200

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

sandsynlighed ville kunne genfindes i den samlede gruppe af børn, der har været til

børnesamtale.

I de forklarende analyser anvendes multivariate lineære sandsynlighedsmodeller,

der er velegnede til at sammenligne estimater på tværs af grupper og fungerer godt

i populærformidling (Mood, 2010).

De multivariate lineære sandsynlighedsmodeller bygger grundlæggende på en OLS-

model med dikotome 0-1 udfald, der omregnes til marginale sandsynligheder. Ana-

lysen er foretaget i STATA, hvor modellen typisk skrives således:

Regres Y (udfald 0/1) X

Margin X

Estimaterne i sandsynlighedsmodellerne aflæses som procenttal. Alle forklarende

faktorer behandles som kategoriske variable.

Valget af forklarende variable varierer fra model til model afhængigt af formålet

med analysen. I analysen af, hvilke børn der finder børnesamtalen vigtig i Tabel 4.1,

er de inkluderede forklarende variable alle medtaget, fordi de spiller en teoretisk

analytisk rolle for udfaldet. I andre analyser, som fx analysen af udviklingen i foræl-

dres oplevelse af at få løst deres problemer i Familieretshuset Tabel 5.9, er vi især

interesserede i udviklingen over tid og medtager derfor forklarende faktorer, der

skal sikre, at den udvikling, vi finder, ikke skyldes ændringer i frafald i spørgeskema-

undersøgelsen blandt forældrene.

7.7

Kvalitative data og metoder

Evalueringens kvalitative data bygger på interviews med ansatte i Familieretshuset,

familieretter og kommuner, interviews med forældre med sager i det familieretlige

system samt interviews med børn, der har deltaget i børnesamtale i Familieretshu-

set. De følgende afsnit gennemgår sammensætningen af informanter, omstændig-

heder omkring indsamlingen af rapportens kvalitative data, detaljer vedrørende

gennemførelsen af samt den efterfølgende kodning og analyse af interviewene.

201

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

7.7.1

Kvalitative interviews med ansatte

7.7.1.1

Sammensætning af informanter

De kvalitative analyser i kapitel 2 bygger på interviews med ansatte i Familieretshuset

samt udvalgte familieretter og kommuner. Interviewene blev gennemført medio 2023.

Familieretshuset

er der gennemført interviews med i alt 23 ansatte. Der blev fore-

taget syv interviews, gennemført som ét enkeltinterview samt seks gruppeinter-

views. Der blev herunder gennemført ét gruppeinterview med tre ansatte i familie-

retshusets øverste ledelse, tre gruppeinterviews med deltagelse fra medarbejdere

og funktionsledere i tre af Familieretshusets mødekontorer (et interview for hvert

kontor), samt to gruppeinterviews med ansatte i Familieretshusets tværgående

funktioner, blandt andet visitationsfunktionen. Der blev også foretaget et enkeltin-

terview med en ansat i Familieretshusets børnefaglige fagkontor. I alt er der således

interviewet tre ansatte fra Familieretshusets øverste ledelse og seks ansatte beskæf-

tiget i tværgående funktioner. De resterende 14 interviewpersoner er medarbejdere

og funktionsledere fra mødekontorerne.

Der er interviewet medarbejdere med juridisk uddannelsesbaggrund såvel som

medarbejdere med en børnesagkyndig uddannelse (fx socialrådgivere og familievej-

ledere) samt ansatte med både kortere og længere ansættelsesforhold i Familierets-

huset med det formål, at en eller flere medarbejdere ville have kendskab til syste-

met og arbejdsgangene før og efter reformen. Derudover har vi i hvert af Familie-

retshusets mødekontorer både interviewet medarbejdere, der gennemfører møder

med forældre (forældrerådgivere) og medarbejdere, der står for den direkte børne-

inddragelse i Familieretshusets børneenhed (børnerådgivere). De interviewede per-

soner i Familieretshuset er sammensat, så de repræsenterer de væsentligste faglig-

heder (jurister og børnesagkyndige) og funktioner (juridiske medarbejdere, børne-

rådgivere og forældrerådgivere).

Fem af interviewene er gennemført fysisk, mens to er gennemført som videointerview.

familieretterne

er der gennemført tre gruppeinterviews med i alt fem dommere

og to funktionschefer fra tre byretter, der samarbejder med de mødekontorer, der

er interviewet i Familieretshuset. To af disse interviews er gennemført fysisk, mens et

er gennemført som videointerview.

kommunerne

er der gennemført fem interviews med i alt 11 medarbejdere og le-

dere fra fem forskellige kommuner, der ligeledes samarbejder med de mødekontorer,

der er interviewet i Familieretshuset. De interviewede er alle ansat i børne- og familie-

afdelinger enten som sagsbehandlere med direkte kontakt til børn og familier eller

202

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

som ledere. I to af interviewene deltog to medarbejdere og en leder, i to af inter-

viewene deltog en medarbejder og en leder, og i interviewet med den sidste kom-

mune deltog en enkelt medarbejder med en ledende og koordinerende funktion.

Der er ved rekruttering til interview med kommunerne lagt vægt på deltagelse fra

minimum én medarbejder pr. kommune, der havde kendskab til arbejdsgangene

både før og efter reformen. Der blev desuden lagt vægt på deltagelse i interviewene

fra både sagsbehandlere med kendskab ned i konkrete sager og en medarbejder el-

ler leder i en koordinerende funktion, der kunne udtale sig om det tværgående

samarbejde med Familieretshuset på et mere strukturelt plan.

I udvælgelsen af kommuner blev der taget højde for, at nogle kommuner ligger tæt

på det Familieretshus, de samarbejder med, mens andre ville være placeret med

større transportafstand, ud fra en antagelse om, at den geografiske afstand ofte kan

have betydning for, i hvilket omfang det er muligt for myndighederne at mødes og

samarbejde tættere omkring familien.

7.7.1.2

Interviewtemaer i interviews med ansatte

Interviewene er gennemført efter semistrukturerede interviewguides, der blev tilpas-

set de enkelte medarbejderes arbejdsområder, men også tilgodeså, at alle inter-

viewede, uanset organisatorisk tilhørsforhold, fik mulighed for at forholde sig til em-

ner, som omhandlede reformens centrale nydannelser og kerneelementer, fx oplys-

ningen af sagerne i Familieretshuset, oplevelsen af Familieretshusets sagsbehand-

lingsspor og oplevelsen af samarbejdet mellem aktørerne i det familieretlige system

og på tværs af det kommunale og familieretlige område.

Emnerne af interviewene fremgår af Tabel 7.9, Tabel 7.10 og Tabel 7.11.

Tabel 7.9

Interviewtemaer i interviews med Familieretshusets ansatte

Overordnet tema

Undertemaer

Familieretshusets or-

ganisering og overord-

net om implemente-

ring af reformen

Ændringer i sagsbe-

handling i Familierets-

huset

Væsentligste forskelle mellem Familieretshuset og Statsforvaltningen

Årsager til og implikationer af implementeringsvanskeligheder efter reformen

Ændringer i medarbejdersammensætning (fordeling af jurister og børnesagkyndige)

Oplærings- og efteruddannelsesprogrammer

Screening, visitering og omvisitering

Øvrig oplysning af sagerne

Sagsbehandlingsprocesser i § 6-forløb

Sagsbehandlingsprocesser i § 7-forløb

Børneinddragelse

Aftaler og afgørelser

203

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Overordnet tema

Undertemaer

Samarbejde med kom-

munerne

Kendskab til kommunernes praksis og tilbud

Oplevelse af samarbejde omkring oplysning af sagerne

Oplevelse af samarbejde omkring løsninger i § 7-sager

Samarbejde med fami-

lieretterne

Kendskab til familieretternes sagsgange og tilbud

Udveksling af oplysninger mellem FRH og familieretterne

Oplevelse af samarbejdet med retterne omkring oplysning og afgørelser

Overordnet samarbejde (samarbejdsfora, strategiske drøftelser)

Overordnede betragt-

ninger om reformen

Har reformen medført:

- Større hensyn til barnet?

- Større grad af sagsdifferentiering mellem § 6- og § 7-sager?

- Forenklet myndighedsbehandling?

Tabel 7.10

Interviewtemaer i interviews med ansatte ved familieretterne

Overordnet tema

Undertemaer

Familieretternes organi-

sering og overordnet om

implementering af refor-

men

Ændringer i sagsbe-

handling i familieret-

terne

Væsentligste forskelle mellem familieretternes praksis før og efter reformen

Ændringer i medarbejdersammensætning

Oplærings- og efteruddannelsesprogrammer

Samling af fuldbyrdelsessager og øvrige forældreansvarssager

Sagsbehandlingsprocesser i § 6-forløb

Sagsbehandlingsprocesser i § 7-forløb

Børneinddragelse

Forlig og afgørelser med særligt fokus på retternes behandling af samværssager

Samarbejde med Fami-

lieretshuset

Kendskab til Familieretshusets tilbud og sagsbehandling

Oplevelse af Familieretshusets sagsoplysning

Oplevelse af samarbejdet med Familieretshuset omkring afgørelser

Forskelle i tilgange og lovgivning

Overordnet samarbejde (samarbejdsfora, strategiske drøftelser)

Samarbejde med kom-

munerne

Kendskab til kommunernes praksis og tilbud

Oplevelse af samarbejde omkring oplysning af sagerne

Oplevelse af samarbejde omkring løsninger i § 7-sager

Overordnede betragt-

ninger om reformens

kerneelementer

Har reformen medført:

- Større hensyn til barnet?

- Større grad af sagsdifferentiering mellem § 6- og § 7-sager?

- Forenklet myndighedsbehandling?

204

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 7.11

Interviewtemaer i interviews med ansatte ved kommunerne

Overordnet

tema

Undertemaer

Kommunernes

egne tilbud til

ikke-samboende

familier med

samarbejdsvan-

skeligheder

Samarbejde med

Familieretshuset

Generel oplevelse af ikke-samboende familier med samarbejdsvanskeligheder

Tilbud til familier med samarbejdsvanskeligheder

Kendskab til Familieretshusets tilbud og sagsbehandling

Samarbejde omkring oplysning af sagerne

Kommunernes initiativret

Deltagelse i møder og drøftelser af løsninger i § 7-sager

Tilbagemeldinger fra Familieretshuset efter sagsbehandling

Samspil mellem Familieretshusets sagsbehandling og kommunernes egne tilbud

Forskelle og ligheder i kommunernes og Familieretshusets tilgang til forældreansvars-

sager

Deltagelse i overordnede samarbejdsfora

Samarbejde med

retterne

Kendskab til retternes praksis

Samarbejde omkring oplysning af sagerne

Samarbejde omkring forlig og afgørelser

Tilbagemeldinger fra familieretterne efter sagsbehandling

Samspil mellem familieretterne afgørelser og kommunernes egne tilbud

Forskelle og ligheder i kommunernes og familieretternes tilgang til forældreansvarssager

Overordnede be-

tragtninger om

reformens ker-

neelementer

Har reformen medført:

- Større hensyn til barnet?

- Større grad af sagsdifferentiering mellem § 6- og § 7-sager?

- En forenklet myndighedsbehandling?

7.7.1.3

Kvalitativ analyse af interviews med ansatte

De kvalitative data fra interviews med ansatte i Familieretshusene, familieretterne og

kommunerne blev kodet med afsæt i evalueringsspørgsmålene og med fokus på re-

formens elementer. Data fra interviews med ansatte i Familieretshusene blev kodet

tværgående ud fra et tematisk kodetræ, der kunne belyse implementering af refor-

mens centrale elementer såsom børneinddragelse, screening og oplysning, sagsdif-

ferentiering samt tværsektorielt samarbejde og sammenhæng mellem myndigheder.

Data fra interviews med ansatte i familieretterne blev på samme vis kodet på tværs

ud fra reformens kerneelementer, særligt nye arbejdsgange og ændringer i retterne

som følge af reformen, roller, ansvar og eventuelle nye samarbejdsflader mellem

retterne, familieretshusene og kommunerne. Data fra interviews med ansatte i kom-

munerne blev kodet på tværs af de deltagende kommuner og havde særligt fokus

på temaer, der belyste samarbejdet med Familieretshusene i forbindelse med sags-

visitation og sagsscreening, det skriftlige og mundtlige samarbejde i forbindelse

med oplysningen af sager samt det tættere tværsektorielle samarbejde, samt hvor-

vidt der var opnået større sammenhæng på tværs af myndigheder.

205

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

7.7.2

Kvalitative interviews med forældre

I rapportens analyser af forældres oplevelse af det familieretlige system i kapitel 5

og analyserne af hverdagslivet efter det familieretlige system i kapitel 6 indgår, som

beskrevet, kvalitative interviews indsamlet blandt forældre med sager i Familierets-

huset i 2023.

7.7.2.1

Sammensætning af forældre, der har deltaget i kvalitative interviews

VIVE har i første halvdel af 2024 foretaget 29 interviews med forældre med pågå-

ende eller nyligt overståede sager i Familieretshuset.

Med en enkelt undtagelse, hvor den pågældende forælder selv henvendte sig til

VIVE for at blive interviewet, er forældrene alle rekrutteret gennem spørgeskemaun-

dersøgelsen blandt forældre med sager i Familieretshuset i 2023, der blev gennem-

ført i december 2023-januar 2024. Her kunne respondenterne dele kontaktoplysnin-

ger, hvis de ønskede at deltage i yderligere interviews. Blandt de respondenter, der

ønskede at deltage, blev der foretaget et strategisk udvalg af informanter på bag-

grund af variation i forælderens køn, ældste barns alder, og om sagen er behandlet i

§ 6- eller § 7-sporet i Familieretshuset. Der blev herefter foretaget rundringning

blandt de forældre, der i spørgeskemaet havde tilkendegivet interesse i interview.

Der blev indledningsvist prioriteret gennemførelse af interview med forældre, som

havde børn på minimum 8 år, der havde deltaget i børnesamtale i Familieretshuset,

idet ca. halvdelen af børnene i den kvalitative sample var nødvendige at rekruttere

gennem forældrenes egen medvirken. I en del tilfælde takkede forældrene nej til

egen og børnenes medvirken, en del ønskede selv at deltage men ønskede ikke

medvirken fra børnene, og endelig rekrutteredes der også en andel af forældre med

mindre børn, der ikke var relevante at rekruttere til børneinterview.

Derudover har vi ud fra oplysninger i spørgeskemaet udvalgt forældrene, så der

både deltog forældre, hvis sag er afsluttet i Familieretshuset, og forældre, hvis sag

endte med afgørelse i familieretten. Desuden blev der efterstræbt en geografisk

spredning af forældrene for at dække oplevelser fra forældre fra forskellige afdelin-

ger af Familieretshuset samt variation i forældrenes demografiske karakteristika.

Sammensætningen af de interviewede forældre fremgår af Tabel 7.12.

206

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 7.12

Sammensætning af interviewede forældre

Udvælgningsparameter

Fordeling

Forældres køn og position

14 fædre, heraf er 11 fædre samværsforældre, og 3

fædre er bopælsforældre

15 mødre, heraf er 3 mødre samværsforældre, og 12

mødre er bopælsforældre

Børns alder

Sagsbehandling i Familieretshuset

Afsluttet i Familieretshuset eller familieretten

Geografisk fordeling

12 har børn under 9 år /17 har børn over 9 år

16 behandlet i § 6-sporet/13 behandlet i § 7-sporet

13 i Familieretshuset/19 ved familieretterne

Sydjylland 5, Midt- og Vestjylland 7, Nordjylland 2,

Fyn 2, København og Nordsjælland 8, Syd- og Vest-

sjælland 5

VIVE har i rekruttering og udvælgelse af forældrene efterstræbt så stor variation

som muligt ud fra de nævnte, kendte parametre, men også med hensyntagen til, at

det er almindeligt ved denne type af dataindsamling, at personer med meget på

hjerte eller som har negative oplevelser, de ønsker formidlet, er mere motiverede

for at deltage i interview. Det er VIVEs vurdering, at udvalget af forældre repræsen-

terer væsentlige grupperinger af forældre, men det er dog ikke muligt at vide, om

der kan være en risiko for, at de interviewede forældre er mere kritisk indstillede

over for systemet end forældre, der ikke har meldt sig som informanter. Motivatio-

nen for at deltage kan således være et ønske om at fortælle om et særligt svært

sagsforløb og et ønske om at ændre på det eksisterende system. Anvendelsen af

det kvalitative materiale er baseret på en mixed methods-tilgang, hvor de kvalitative

interviews med forældrene fortrinsvis bruges forklarende i forhold til de kvantitative

data, der er den primære kilde til at vise, hvordan den brede gruppe af forældre for-

holder sig til et givet spørgsmål. Vi forsøger således at integrere de to metoder med

det formål at anvende det kvalitative materiale til at udforske og udfolde de store

linjer i de kvantitative data.

7.7.2.2

Interviewtemaer i interviews med forældre

Interviewene blev gennemført i foråret 2024 og har hver især varet 1 til 2 timer. Fem

er gennemført som besøgsinterviews, på den pågældende forælders bopæl, mens

de øvrige 24 blev gennemført som telefoninterviews.

Tematisk har interviewene drejet sig om temaer som sagsforløbets kronologi, Fami-

lieretshusets oplysning af sagen og opmærksomhed på risikofaktorer, forældrenes

oplevelse af sagsforløbet i Familieretshuset og eventuelt familieretterne, forældre-

nes oplevede samarbejde mellem Familieretshuset, kommuner og familieretter, ind-

dragelse af børns perspektiv i forløbet, og hvordan sagens forløb og eventuelle

207

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

afslutning har påvirket familiens hverdagsliv efterfølgende. Disse tematikker er dels

baseret på evalueringens prædefinerede fokuspunkter. Dels er de defineret på en

åben tematisk kodning af forældrenes generelle bemærkninger til sagsforløbet i VI-

VEs spørgeskemaundersøgelse blandt forældre med sager i 2021-2023, som blev

kondenseret og anvendt som afsæt for udvikling af temaer til den semistrukture-

rede interviewguide til forældreinterview. Mere detaljerede interviewtemaer fremgår

af Tabel 7.13.

Tabel 7.13

Interviewtemaer i interviews med forældre

Interview-

tema

Undertemaer

Generelt om

sagen

Hvem startede sagen

Hvad handlede sagen om

Sagsbehandlingsspor

Kontakt med familieretten og kommunen

Oplevelse af overblik

Oplysning af

sagen

Møder og til-

bud i Familie-

retshuset

Oplevelse af screeningsproces

Oplevelse af efterfølgende oplysning

Oplevelse af Familieretshusets medarbejdere ift. forståelse for børns og forældres perspektiv

og ift. forståelse for risikofaktorer

Oplevelse af forløbets relevans

Oplevelse af børneinddragelse

Oplevelse af aftaler og afgørelser

Oplevelse af prøveperioder

Mødet med

familieretten

Forberedelse

Oplevelse af familieretshusets ansatte

Oplevelse af sammenhæng mellem Familieretshuset og familieretterne

Advokater og

bisiddere

Samarbejde og

sammenhæng

mellem syste-

mer

Hverdagslivet

efter sagsfor-

løbet

Oplevelse af advokaters og bisidderes rolle

Er relevante oplysninger blevet delt

Har der været sammenhæng i forløbet

Er der sket ændringer

Hvad har været brugbart/ mindre brugbart

7.7.3

Kvalitative interviews med børn

I rapportens analyser af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset i ka-

pitel 4 og analyserne af hverdagslivet efter det familieretlige system i kapitel 6 ind-

går, som beskrevet, kvalitative interviews indsamlet blandt børn, der har været in-

volveret i sager i Familieretshuset i 2023.

208

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

7.7.3.1

Sammensætning af børn, der har deltaget i kvalitative interviews

Der er gennemført 23 kvalitative interviews med 25 børn i alderen 8-17 år, der er

børn af 19 forskellige forældrepar. 13 børn er interviewet få uger efter, at de har

deltaget i en børnesamtale, og inden sagen i Familieretshuset er afsluttet, mens 12

børn er interviewet, efter forældrenes sag er afsluttet i Familieretshuset. De 13 børn,

der er interviewet kort tid efter børnesamtalen, er rekrutteret blandt børn, der del-

tog i den kvantitative spørgeskemaundersøgelse blandt børn, der var til børnesam-

tale i Familieretshuset i 2023. De 12 øvrige børn er rekrutteret gennem VIVEs spør-

geskemaundersøgelse blandt forældre med sager i Familieretshuset i 2023, ved at

forældre, der i spørgeskemaet havde angivet interesse for deltagelse i kvalitativt in-

terview, blev kontaktet og gav samtykke til, at barnet måtte deltage i interview. De

kvalitative interviews blev gennemført fysisk (11 børn), via video (12 børn) eller tele-

fonisk (2 børn). To af interviewene er gruppeinterviews med søskende, mens de øv-

rige er enkeltinterviews. Interviewene har varet �½-1 time. Både forældre og børn har

givet samtykke til interviewene med børnene, og for de yngste børn i samplet har

forældrene hjulpet med at arrangeret interviewet. Sammensætningen af de inter-

viewede børn fremgår af Tabel 7.14.

Tabel 7.14

Sammensætning af interviewede børn

Udvælgningsparameter

Fordeling

Køn

Børns alder

Geografi

17 piger/8 drenge

14 er 8-12 år. 11 er 13-17 år

Midt- og Vestjylland 7, Nordjylland 2, Fyn 3,

København og Nordsjælland 8, Syd- og Vestsjælland 2

Tidspunkt i sagsforløb

Fordeling af § 6- og § 7-sager

(kun afsluttede sager)

13 i gang med sagsforløb, 12 i afsluttede sagsforløb

6 § 6-sager/4 § 7-sager

7.7.3.2

Interviewtemaer

Tematisk omhandlede de kvalitative interviews med børnene de samme temaer som

spørgeskemaundersøgelsen, dog med mere fokus på børnenes hverdagsliv under

og efter sagsforløbet. Interviewguiden til børn var mere struktureret og kortere end

for forældrene for at gøre interviewet lettere for barnet at deltage i samt mindske

varighed af interviewet af hensyn til barnet. Interviewtemaerne fremgår af Tabel

7.15.

209

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Tabel 7.15

Interviewtemaer i interviews med børn

Interviewtema

Undertemaer

Før børnesamtalen

Bopæl og samværsordning

Oplevelse af livet hos mor og far før børnesamtalen (kun igangværende sager)

Oplevelse af, hvad den familieretlige sag handler om, og hvorfor de selv inddrages

Ønsker til fremtidigt hverdagsliv (kun igangværende sager)

Forberedelse på børnesamtalen

Børnesamtalen i Fami-

lieretshuset

Oplevelse af at komme til orde og oplevelse af at blive lyttet til

Oplevelse af børneinddragelsens relevans

Oplevelse af videregivelse af børnesamtalens indhold

Familieretshusets kon-

taktpersonsordning

Oplevelse af børneind-

dragelse i familieretten

(kun afsluttede sager)

Gode råd

Brug af kontaktpersonsordningen

Oplevelse af at få hjælp gennem kontaktpersonsordningen

Oplevelse af at komme til orde og oplevelse af at blive lyttet til i familieretten

Oplevelse af relevans af familierettens børneinddragelse

Gode råd til andre børn, der skal til børnesamtale/bliver involveret i en familieretlig

sag

Gode råd til medarbejdere i Familieretshuset

Ændringer i hverdags-

liv siden sagsforløb

(kun afsluttede sager)

Hvad er der sket?

Er noget blevet bedre/værre?

7.7.3.3

Kvalitativ analyse af interviews med forældre og børn

Efter endt dataindsamling er interviewene med børn og forældre fuldtranskriberet

og derefter kodet tematisk i databehandlingsprogrammet NVivo. Forældreinter-

viewene og børneinterviewene er kodet adskilt med udgangspunkt i to forskellige

tematiske kodestrategier med henblik på at fremstille de mest væsentlige pointer

hos henholdsvis forældrene og børnene i de dertilhørende kapitler i rapporten.

210

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Litteratur

Aftaletekst (2018).

Aftale om ét samlet familieretligt system.

København: Statsmini-

steriet.

Aftaletekst (2020).

Aftale om nedbringelse af ventetider i Familieretshuset.

Køben-

havn: Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Agresty, A. & Finlay, B. (1997).

Statistical Methods for the Social Sciences.

Hoboken,

NJ: Prentice Hall.

Alminde, S. (2021).

Børneperspektiver i familieretlige sager: Tilblivelse, positionering

og inddragelse.

Roskilde: Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde

Universitet.

Alminde, S. (2024a).

Notat til Familieretshuset om børns og forældres oplevelse af nye

metoder i Familieretshuset.

Roskilde: Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv,

Roskilde Universitet.

Alminde, S. (2024b). Listening to children: A childist analysis of children’s participa-

tion in family law cases.

Social Sciences, 13(12),

1-12.

Ankestyrelsen (2014).

Køreplan om det særlige spor: Køreplan om samarbejdet mel-

lem kommunerne og Statsforvaltningen i de meget konfliktfyldte sager (det sær-

lige spor).

København: Ankestyrelsen.

Birnbaum, R. & Saini, M. (2012). A qualitative synthesis of children’s participation in

custody disputes.

Research on Social Work Practice, 22(4),

400–409.

Bisgaard, M. (2020).

Who Works the System? Investigating Gender Differences in Client

Behavior in Child Visitation Disputes.

Ph.d.-afhandling. Aarhus: Forlaget Politica.

Bisgaard, M., Nielsen, V.L. & Pedersen, M.J. (2021).

Køn og uligheder i samværssager.

Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Bjorklund, D.F. (2023).

Children’s Thinking: Cognitive Development and Individual

Differences.

Thousand Oaks, CA: SAGE.

Block, R.A., Zakay, D. & Hancock, P.A. (1999). Developmental changes in human

duration judgments: A meta-analytic review.

Developmental Review, 19(1),

183–

211.

211

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Børne- og Socialministeriet (2018). L 90 Forslag til Lov om Familieretshuset:

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l90/index.htm

Cashmore, J. (2011). Children’s participation in family law decision-making:

Theoretical approaches to understanding children’s views.

Children and Youth

Services Review, 33(4),

515–520.

Cashmore, J. & Parkinson, P. (2009). Children’s participation in family law disputes: The

views of children, parents, lawyers and counsellors.

Family Matters, 82,

15-21.

Cauffman, E., Shulman, E.P., Steinberg, L., Claus, E., Banich, M.T., Graham, S. &

Woolard, J. (2010). Age differences in affective decision making as indexed by

performance on the Iowa Gambling Task.

Developmental Psychology, 46(1),

193–

207.

Dahl, K.M. (2019).

Forældres tilfredshed af de familieretlige myndigheder: Baselineun-

dersøgelse af det familieretlige system i forbindelse med reform af området i april

2019.

København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Dahl, K.M. (2020).

Forældres tilfredshed af de familieretlige myndigheder: 1. opfølg-

ning af udvikling efter reform af området i april 2019.

København: VIVE – Det Na-

tionale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Dahl, K.M. (2023).

Forældres oplevelse af det familieretlige system 2022: Tredje op-

følgning efter reform af området i 2019.

København: VIVE – Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd.

Dahl,

K.M.

& Eiberg, M. (2023).

Børneinddragelse i Familieretshuset: Børns oplevelse

af børnesamtalen og kontaktpersonsordningen 2022.

København: VIVE – Det Na-

tionale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Dahl,

K.M.

& Eiberg, M. (2024).

Børneinddragelse i Familieretshuset: Børns oplevelse

af børnesamtalen og kontaktpersonsordningen 2023.

København: VIVE – Det Na-

tionale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Dahl, K.M. & Olsen, R.F. (2022).

Forældres tilfredshed af de familieretlige myndighe-

der: 2. opfølgning af udvikling efter reform af området i april 2019.

København:

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Danmarks Domstole (2023).

Nøgletal om sagsflow og sagsbehandlingstider. Nøgletal:

Januar - December 2022.

København: Danmarks Domstole.

212

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Defoe, I.N., Dubas, J.S., Figner, B. & Van Aken, M.A.G. (2014). A meta-analysis on age

differences in risky decision making: Adolescents versus children and adults.

Psychological Bulletin, 141(1),

48–84.

Eriksson, B.A. & Ravnholt, T. (2023).

Retssikkerhed når forældre går fra hinanden.

Kø-

benhavn: Justitia – Danmarks uafhængige juridiske tænketank.

Europarådet (2011).

Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold

mod kvinder og vold i hjemmet. Europarådets Traktatserie nr. 210.

Strasbourg:

Europarådet.

Familieministeriet (2006).

Barnets perspektiv. Betænkning nr. 1475 afgivet af Udvalget

om Forældremyndighed og Samvær.

København: Familiestyrelsen.

Familiestyrelsen (2011).

Bilag til evaluering af forældreansvarsloven.

København: Fa-

miliestyrelsen.

Hald, G.M. Wimmelmann, C.L., Øverup, C.S., Cipric, A., Sander, S. & Strizzi, J.M.

(2023). Mental health trajectories after juridical divorce: Does personality

matter?

Journal of Personality, 91(2),

426-440.

Horn, S.S., Ruggeri, A. & Pachur, T. (2016). The development of adaptive decision

making: Recognition-based inference in children and adolescents.

Developmental Psychology, 52(9),

1470–1485.

Houdé, O., & Borst, G. (red.) (2022).

The Cambridge Handbook of Cognitive

Development.

Cambridge: Cambridge University Press.

Hudson, J.A. & Mayhew, E.M.Y. (2011). Children’s temporal judgments for

autobiographical past and future events.

Cognitive Development, 26(4),

331–342.

Johnson, M.H. & Haan, M.d. (2015).

Developmental Cognitive Neuroscience: An

Introduction.

Oxford: Blackwell Publishing.

Justitsministeriet (2011).

Forældreansvarsloven. Belysning af barnets perspektiv.

København: Justitstministeriets Forskningskontor.

Kalton, G. & Flores-Cervantes, I. (2003). Weighting methods.

Journal of Official Sta-

tistics,19(2),

81-97.

Levin, I.P., Weller, J.A., Pederson, A.A. & Harshman, L.A. (2007). Age-related

differences in adaptive decision making: Sensitivity to expected value in risky

choice.

Judgment and Decision Making, 2(4),

225–233.

213

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Lindow, S. & Betsch, T. (2019). Children’s adaptive decision making and the costs of

information search.

Journal of Applied Developmental Psychology, 60,

24–34.

Mood, C. (2010). Logistic regression: Why we cannot do what we think we can do,

and what we can do about it.

European Sociological Review, 26(1),

67–82.

Ottosen, M.H. & Dahl, K.M. (2022).

Fuldbyrdelsessager efter forældreansvarsloven: Før

og efter den familieretlige reform i 2019.

København: VIVE – Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd.

Ottosen, M.H. & Dahl, K.M. (2024).

De mest komplekse forældreansvarssager.

Køben-

havn: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Ottosen, M.H., Dahl, K.M. & Boserup, B. (2017).

Forældrekonflikter efter samlivsbrud-

det: Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager.

Køben-

havn: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Retsplejerådet (2023).

Katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlings-

tiden i civile sager ved domstolene. Afgivet den 17. april 2023.

København: Justits-

ministeriet.

Rigsrevisionen (2024).

Beretning om sagsforløb i det familieretlige system.

Køben-

havn: Statsrevisorerne.

Roskilde Universitet (2021). Forskningsprojekt: Styrket børneinddragelse i det fami-

lieretlige system – Sammengæng mellem børns hverdagsliv og praksis i Familie-

retshuset: https://ruc.dk/forskningsprojekt/styrket-boerneinddragelse-i-det-fa-

milieretlige-system-sammenhaeng-mellem-boerns

Skjørten, K. & Sandberg, K. (2019). Children’s participation in family law

proceedings. I: Langford, M., Skivenes, M. & Søvig, K.H. (red.),

Children’s Rights

in Norway: An Implementation Paradox?

p. 300–331. Oslo: Universitetsforlaget.

Social- og Boligministeriet (2019). LBK nr 766 af 07/08/2019. Bekendtgørelse af lov

om Familieretshuset:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/766

Social- og Boligministeriet (2020a). VEJ nr 9404 af 26/06/2020. Vejledning om Fami-

lieretshuset:

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9404

Social-

og Boligministeriet (2020b). VEJ nr 9254 af 20/03/2019. Vejledning om sam-

arbejdet mellem Familieretshuset og kommunerne i familieretlige sager:

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9254

214

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Social- og Boligministeriet (2020c). LBK nr 1768 af 30/11/2020. Bekendtgørelse af

forældreansvarsloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1768

Social- og Indenrigsministeriet (2016).

Udenlandske erfaringer med at mindske om-

fanget af retlige konflikter i familieretlige sager.

København: Social- & Inden-

rigsministeriet.

Tisdall, E.K.M. (2016). Subjects with agency? Children’s participation in family law

proceedings.

Journal of Social Welfare and Family Law, 38(4),

362–379.

Toros, K. (2021). Children’s participation in decision making from child welfare

workers’ perspectives: A systematic review.

Research on Social Work Practice,

31(4),

367–374.

215

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system