SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 150
Offentligt

Socialudvalget

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2019 - 6020

Doknr.

960390

Dato

25-01-2025

VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Til udvalgets orientering sender jeg hermed VIVE’s evaluering af det familieret-

lige system.

Det indgik som en del af den politiske aftale om ét samlet familieretligt system

fra 2018, at der skulle følges op på, om den ændrede struktur sikrede den øn-

skede kvalitet, og om familierne vil blive mødt med enkle og sammenhæn-

gende forløb.

Ifølge aftalen skulle evalueringen gennemføres efter de første fire år, men på

baggrund af forsinkelsen af implementering blev det i 2021 aftalt at udsætte

evalueringen til 2024.

Implementeringen af reformen var udfordret af nedluknin-

ger pba. Covid-19, som blandt andet førte til længere ventetider i Familierets-

huset. Herudover udgjorde forlængede sagsbehandlingstider ved domstolene

senere hen et voksende problem.

Samlet set medførte de nævnte udfordringer, at reformen først var fuldt ud im-

plementeret i 2022. Evalueringen afspejler således reformens svære opstart og

dens resultater viser, at de politiske ønsker og målsætninger i aftalen fra 2018

ikke er opnået i så høj grad som ønsket.

Det skal bemærkes, at der er tale om konklusioner, som skal ses i lyset af sy-

stemets korte levetid og opstartsvanskeligheder i reformens første år.

Evalueringen viser blandt andet:

•

Børns perspektiv inddrages mere:

Evalueringen viser, at der er sket en

stigning i andelen af børn, der inddrages direkte gennem børnesamtaler i

Familieretshuset og en stigning i andelen af sager, hvor børns perspektiv

bliver inddraget indirekte ved, at der i flere sager indhentes oplysninger fra

barnets kommune, daginstitution eller skole. Familieretshuset har arbejdet

med at professionalisere den direkte børneinddragelse med henblik på at

sikre, at børnene oplever en forståelig og tryg inddragelse. Evalueringens

resultater peger på, at dette har båret frugt, idet størstedelen af børnene

oplever, at samtalerne er vedkommende, og der bliver lyttet til dem. Til

gengæld bruges Familieretshusets tilbud om støttende kontaktpersonsam-

taler sjældent, og kun få børn oplever, at det er den samme person, der føl-

ger dem, hvis deres forældres sag både behandles i Familieretshuset og i

familieretten.

Strukturelle forandringer er gennemført:

Der er sket en strukturel imple-

mentering af reformen, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at

•

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: VIVE rapport: Evalueringen af det familieretlige system

Familieretshusets medarbejdere nu i langt højere grad har børnesagkyn-

dige kompetencer. Derudover har Familieretshuset opbygget procedurer

for screening og indhentning af information fra tredjeparter for at under-

støtte en differentieret sagsbehandling og sikre, at sagsbehandling og af-

gørelser i højere grad hviler på konkret viden om den enkelte familie. Der-

udover er der etableret to sagsbehandlingsspor til behandling af uenig-

hedssager, § 6-sporet, der især lægger vægt på mægling og § 7-sporet,

der især lægger vægt på udredning af risikofaktorer.

•

Samværsforældre er mindre tilfredse end bopælsforældre:

Evaluerin-

gen viser ingen tydelige tegn på, at reformen har medført ændringer i for-

ældrenes samarbejde eller konfliktniveau. Spørgeskemaundersøgelser

blandt forældre viser markante forskelle på bopælsforældres og samværs-

forældres oplevelse af det familieretlige system, hvor bopælsforældrene er

betydeligt mere tilfredse med sagsbehandlingen end samværsforældrene.

Begrænset sammenhæng i sagsbehandlingen:

Mange forældre oplever

manglende sammenhæng mellem den konkrete sagsbehandling i Familie-

retshuset og familieretterne, ligesom en del forældre oplever, at et mang-

lende samarbejde på tværs af det familieretlige og kommunale system er

en barriere for at løse familiens problemer.

Familierne er udsatte:

Det viser sig, at de familier der møder de familieret-

lige myndigheder generelt står i en svær situation med ringere socioøkono-

miske ressourcer, og flere bekymrende forhold omkring børnene end ikke-

samboende forældre uden familieretlige sager, fx har mange samtidig med

deres familieretlige sag også sager i de kommunale børne- og familiefor-

valtninger. Forældrene er dermed langt mere socialt udsatte end forudsat i

reformen.

•

Undersøgelsens data

Evalueringen bygger på en kombination af data fra forskellige kilder og består

af sagsbehandlingsdata fra Statsforvaltningen og Familieretshuset, spørgeske-

maundersøgelser blandt forældre og børn, kvalitative gruppeinterviews med 42

professionelle ansatte i Familieretshuset, udvalgte familieretter og kommuner,

interviews med 29 forældre og 25 børn samt registerdata fra Danmarks Stati-

stik.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister