Social- og Boligministeriet
Handicap
Sagsnummer 2024-6237
23. januar 2025
UDKAST til
Forslag
til
lov om ændring af lov om social service
(Tidsgrænse for retten for en ægtefælle, samlever eller registreret partner til en afdød borger med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til at forblive i et længerevarende
botilbud)
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 1699 af
30. december 2024 og § 1 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
1.
§ 108, stk. 3, 3. pkt.
affattes således: » Hvis den pågældende person, som modtager tilbud efter stk. 1, dør,
kan kommunalbestyrelsen inden for 6 måneder efter dødsfaldet og med et varsel på 3 måneder pålægge den
efterlevende ægtefælle, samlever eller registrerede partner at fraflytte botilbuddet.«.
2.
I
§ 108, stk. 3,
indsættes som
4. pkt.:
»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 3. pkt. om fraflytning skal
senest være truffet 6 måneder efter dødsfaldet og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2.
§ 108, stk. 3, 3. og 4. pkt., i lov om social service, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, finder
ikke anvendelse for en efterlevende ægtefælle, registreret partner eller samlever, der er indflyttet i boligen i
botilbuddet inden den 1. juli 2025.
1