SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service (Tidsgrænse for retten for en ægtefælle, samlever eller registreret partner til en afdød borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til at forblive i et længerevarende botilbud)

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 146
Offentligt

Social- og Boligministeriet

Handicap

Sagsnummer 2024-6237

23. januar 2025

UDKAST til

Forslag

til

lov om ændring af lov om social service

(Tidsgrænse for retten for en ægtefælle, samlever eller registreret partner til en afdød borger med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til at forblive i et længerevarende

botilbud)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 1699 af

30. december 2024 og § 1 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

§ 108, stk. 3, 3. pkt.

affattes således: » Hvis den pågældende person, som modtager tilbud efter stk. 1, dør,

kan kommunalbestyrelsen inden for 6 måneder efter dødsfaldet og med et varsel på 3 måneder pålægge den

efterlevende ægtefælle, samlever eller registrerede partner at fraflytte botilbuddet.«.

§ 108, stk. 3,

indsættes som

4. pkt.:

»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 3. pkt. om fraflytning skal

senest være truffet 6 måneder efter dødsfaldet og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2.

§ 108, stk. 3, 3. og 4. pkt., i lov om social service, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, finder

ikke anvendelse for en efterlevende ægtefælle, registreret partner eller samlever, der er indflyttet i boligen i

botilbuddet inden den 1. juli 2025.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service (Tidsgrænse for retten for en ægtefælle, samlever eller registreret partner til en afdød borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til at forblive i et længerevarende botilbud)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det er aftalt i

Rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet

indgået mellem

regeringen og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 2. maj 2024 og i

Aftale

om kommunernes økonomi for 2025 (ØA25),

at der indføres en tidsgrænse på 3 måneder for den ret, som en

ægtefælle, samlever eller registreret partner til en afdød borger med handicap har til at blive boende i et

længerevarende botilbud. Visse botilbud tildeles par på baggrund af den ene ægtefælles, samlevers eller

registrerede partners støttebehov. Det følger af de nævnte aftaler, at der i disse sager er behov for, at den

efterlevende nemmere kan opsiges fra boligen med det formål at fremme, at botilbud efter § 108 i lov om

social service, primært benyttes af borgere med støttebehov.

Hvis en person, der er visiteret til længerevarende botilbud efter § 108 i lov om social service, ønsker, at

dennes ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal tilbuddet være egnet

til to personer. Den efterlevende ægtefælle, samlever eller registrerede partner har ret til at blive boende i

botilbuddet efter den person, der er visiteret til botilbuddet dør.

Med henblik på implementering af initiativerne i de to aftaler, indeholder lovforslaget en ændring af lov om

social service således, at kommunalbestyrelsen gives hjemmel til, at den efterlevende ægtefælle, samlever

eller registrerede partner kan opsiges fra botilbuddet, efter personen, der er visiteret til botilbuddet er afgået

ved døden.

Det foreslås således med lovforslaget, at den tidsubegrænsede ret til at forblive i botilbuddet for ægtefællen,

samleveren eller den registrerede partner, ændres til en mulighed for at kommunalbestyrelsen inden for 6

måneder efter dødsfaldet kan pålægge den efterlevende ægtefælle, samlever eller registrerede partner at

fraflytte § 108-botilbuddet med et varsel på 3 måneder.

Aftale om udmøntning af tre initiativer i rammeaftale af 2. maj 2024 om en langsigtet og bæredygtig

udvikling af handicapområdet

indgået den 20. januar 2025 fremgår, at regeringen (SVM) og Liberal

Alliance, Det Konservative Folkeparti samt Radikale Venstre, er enige om udmøntningen af tre af

rammeaftalens initiativer, herunder initiativ 13: Ændrede regler for at forblive på botilbud for ægtefæller til

afdøde borgere med handicap.

2. Tidsgrænse for retten for en ægtefælle, samlever eller registreret partner til en afdød borger med

handicap til at forblive i et længerevarende botilbud

2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 108, stk. 1, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024 (herefter

serviceloven), at kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende

ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov

for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke

kan få dækket disse behov på anden vis.

Det følger af § 108, stk. 2, i serviceloven, at personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at

flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at

den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og

tilflytningskommunen.

Ifølge § 108, stk. 3, i serviceloven omfatter retten til frit valg efter stk. 2 ret til, at ens ægtefælle, samlever

eller registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever

eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to

personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse dør, har den efterlevende person ret til

at blive boende.

Det følger af § 111, stk. 1, i serviceloven, at boformer efter serviceloven ikke er omfattet af lejelovgivningen.

Ifølge § 111, stk. 2, i serviceloven fastsætter social- og boligministeren nærmere regler om lejerrettigheder

for beboere i længerevarende botilbud efter serviceloven. Bemyndigelsen i § 111, stk. 2, er udmøntet med

bekendtgørelse nr. 715 af 19. juni 2023 om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven.

Bekendtgørelsen gælder ifølge § 1, stk. 1, for det første for beboere i længerevarende botilbud efter § 108, i

serviceloven og for det andet for beboere i plejehjem og beskyttede boliger efter § 192 i serviceloven og

beboere i plejehjem og beskyttede boliger, som drives efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1385 af 12.

december 2006 om plejehjem og beskyttede boliger.

For beboere, dvs. også en efterlevende ægtefælle, samlever eller registreret partner, i § 108-botilbud gælder

de lejerettigheder, som er fastsat i bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter

serviceloven.

Det følger af bekendtgørelsens § 4, at beboeren ved anvisning af boligen skal have udleveret et

boligdokument af kommunalbestyrelsen. Boligdokumentet skal indeholde oplysninger om beboerens

rettigheder vedrørende boligen efter bekendtgørelsen. Det skal endvidere indeholde oplysninger om

boligbetalingen, boligens fysiske beliggenhed, faciliteter og areal, herunder boligareal, der deles med andre,

jf. bekendtgørelsen § 4, stk. 2. Boligdokumentet må ikke indeholde vilkår om opsigelsesvarsler eller andre

vilkår, som fraviger gældende lovgivning.

Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen, at hvis beboeren i forhold til kommunalbestyrelsen har opnået større

rettigheder vedrørende boligen end efter bekendtgørelsen, bevarer beboeren disse rettigheder i forhold til

kommunalbestyrelsen.

Bestemmelser om opsigelsesvarsel er fastsat i bekendtgørelsen § 20, hvoraf følger, at har

kommunalbestyrelsen besluttet, at et botilbud skal reorganiseres eller nedlægges, og indebærer det, at

beboeren må flytte, har beboeren krav på et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Ifølge bekendtgørelsen § 20, stk.

2, skal opsigelse af boligen ske skriftligt og til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en

helligdag. Det følger desuden af § 20, stk. 3, at har kommunalbestyrelsen opsagt boligen i henhold til stk. 1,

har beboeren ret til at få en anden bolig stillet til rådighed, svarende til den bolig som beboeren er berettiget

til i henhold til kommunalbestyrelsens afgørelse.

Det er således i udgangspunktet ikke muligt at udvisitere borgere i § 108-tilbud uden samtykke, medmindre

botilbuddet nedlægges eller reorganiseres. Dog vil reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke,

jf. §§ 129, 129 a eller 136 f i serviceloven kunne finde anvendelse. §§ 129 og 129 a indgår i servicelovens

kapitel 24, der indeholder bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over

for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. § 136 f indgår i servicelovens kapitel 24 b,

der indeholder særlige regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for

personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden

erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.

Det følger af § 59, stk. 1, 1. pkt., i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 11.

november 2024, at den almene boligorganisation efter kommunalbestyrelsens bestemmelse skal stille indtil

hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende

boligsociale opgaver i kommunen.

Anvisning sker på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den

afdeling, den boligsøgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet, jf. § 59, stk. 1, 2. pkt., i lov om

almene boliger m.v.

Boligorganisationen kan desuden indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige familieboliger til

rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, § 59, stk. 2,

1. pkt., i lov om almene boliger m.v. Anvisning sker på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes

behov og beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til eller bor i på

anvisningstidspunktet, jf. § 59, stk. 2, 2. pkt., i lov om almene boliger m.v.

2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

Retten for en efterlevende ægtefælle, registreret partner eller samlever til at blive boende i et § 108-tilbud er

efter de gældende regler som udgangspunkt tidsubegrænset.

Social- og Boligministeriet finder, at det er hensigtsmæssigt, at bestemmelsen om tidsubegrænset ret ændres

med det formål at give kommunalbestyrelsen mulighed for at opsige ægtefællen, samleveren eller den

registrerede partner fra botilbuddet, efter personen, som modtager tilbud efter § 108, stk. 1, afgår ved døden.

Det er ministeriets opfattelse, at en sådan ændring vil indebære en ændring af den frit valgs-ordning, der

gælder for § 108-tilbud. Samtidig finder ministeriet dog, at det vil være et tungtvejende hensyn at fremme

mulighederne for, at § 108-tilbud anvendes til de borgere, som har et behov herfor.

Ministeriet vil med en sådan ændring implementere de pågældende initiativer fra de politiske aftaler, som er

omtalt i indledningen til lovforslaget.

Social- og Boligministeriet skønner med betydelig usikkerhed, at tilgangen af nye efterlevende ægtefæller,

samlevere eller registrerede partnere på botilbud er under fem personer om året. Skønnet er baseret på en

opgørelse fra 2021, der ikke alene omfatter tilbud efter serviceloven § 108, men også midlertidige botilbud

efter serviceloven § 107 og botilbudslignende tilbud. Opgørelsen er endvidere kun baseret på personer i

alderen 25 år og derover. Det er i skønnet usikkert, hvorvidt ægtefællen, den registrerede partner eller

samleveren også var visiteret til ophold på botilbuddet eller det botilbudslignende tilbud, og hvorvidt parret

faktisk boede sammen på botilbuddet eller det botilbudslignende tilbud. Det er endvidere usikkert, hvorvidt

og hvornår den efterlevende ægtefælle, den registrerede partner eller samleveren fraflyttede botilbuddet efter

dødsfaldet.

Social- og Boligministeriet forventer på den baggrund, at ændringen vil berøre få personer i praksis, henset

til skønnet over omfanget af botilbud og personer, som vil kunne blive omfattet. Det kan dog for den enkelte

kommune have stor betydning i forhold til at kunne skaffe de nødvendige botilbudspladser også at kunne

frigøre en enkelt eller få ekstra pladser. Initiativet om at indføre mulighed for at opsige den efterlevende

ægtefælle, registreret partner eller samlever skal ses i sammenhæng med visse af de øvrige initiativer fra

rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet indgået mellem regeringen og

Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 2. maj 2024 og Aftale om

kommunernes økonomi for 2025 (ØA25), som også har fokus på botilbudskapaciteten og problemstillingen

om mangel på botilbudspladser.

2.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ændring vil betyde, at den tidsubegrænsede ret til at forblive i et botilbud efter § 108 i

serviceloven for ægtefællen, samleveren eller den registrerede partner til en afdød person, som har modtaget

tilbud efter § 108, stk. 1, ændres til en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan pålægge den

efterlevende ægtefælle, samlever eller registrerede partner at fraflytte § 108-botilbuddet med et varsel på 3

måneder. Den foreslåede ændring vil desuden betyde, at kommunalbestyrelsen skal have varslet den

efterlevende inden for 6 måneder efter dødsfaldet. Endelig vil den foreslåede ændring betyde, at

kommunalbestyrelsens afgørelse om opsigelse fra botilbuddet ikke vil kunne påklages til anden administrativ

myndighed.

En tidsmæssig afgrænsning på 3 måneder vurderes at udgøre et rimeligt varsel i en situation som denne, da

samme opsigelsesvarsel på 3 måneder gælder ved opsigelse fra botilbud som følge af nedlæggelse eller

reorganisering, og det vurderes at være rimelig tid til at finde en anden bolig. Kommunen vil kunne vælge,

hvornår efter dødsfaldet, de varsler den efterlevende, dog ikke senere end 6 måneder efter datoen for

dødsfaldet. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke varsler dette inden for 6 måneder efter dødsfaldet eller hvis

kommunalbestyrelsen ikke overholder opsigelsesvarslet på 3 måneder, vil det betyde, at den efterlevende har

ret til at blive boende i botilbuddet, medmindre vedkommende opsiges efter reglerne om opsigelse ved

nedlæggelse eller reorganisering.

Den foreslåede ændring vil alene omfatte par, som bor i botilbud efter § 108 i serviceloven, hvor retten til, at

en ægtefælle, samlever eller registreret partner kan indgå i husstanden og til at blive boende som

efterlevende, følger af § 108, stk. 3.

Såfremt den efterlevende selv måtte have behov, som gør at vedkommende er berettiget til et længerevarende

botilbud efter § 108, stk. 1, som vil kunne imødekommes af samme botilbud eller et tilsvarende, som det

hvor den pågældende bor, vil vedkommende ikke kunne opsiges, når den anden part dør.

Den foreslåede ændring vil forudsættes, at kommunen sikrer, at den pågældende efterlevende person, der er

opsagt fra boligen, hjælpes inden for de eksisterende forpligtelser, som kommunerne har til at hjælpe og

vejlede borgerne efter bl.a. serviceloven.

Den foreslåede ændring vil finde anvendelse for personer, der er indflyttet i en bolig for to personer i et §

108-botilbud, efter den foreslåede ændring foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne dertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Initiativet motiveres først og fremmest af ønsket om at give kommunerne øget fleksibilitet og

prioriteringsrum ift. anvendelsen af botilbudspladser, jf. nedenfor. Initiativet skønnes ikke at medføre en

besparelse af betydning, idet den pågældende beboer i udgangspunktet skal afholde udgifterne til betaling for

boligen, kost, rengøring, vask mv. Kommunerne kan dog spare et eventuelt beløb til nedsættelse af

beboerens husleje i botilbuddet som følge af lav indkomst, ligesom der modgående vil skulle modregnes

udgifter til boligsikring. Disse to effekter vurderes nogenlunde at udligne hinanden. Derudover gør den

meget lille målgruppe, at de økonomiske konsekvenser vurderes at være meget begrænsede.

Konsekvenser for kommunernes styrbarhed og prioriteringsrum

Initiativet vil medføre en bedre kapacitetsudnyttelse for kommunerne ved at indføre en styringsmulighed i

konkrete situationer med en ægtefælle, en samlever eller en registreret partner til en afdød borger på et

botilbud. Det vil alt andet lige give bedre muligheder for at visitere borgere med behov for sociale indsatser

til botilbud, der er målrettet til deres behov. Den bedre kapacitetsudnyttelse beror på, at boliger målrettet

borgere med behov for sociale indsatser, der leveres på tilbuddet, ikke optages af borgere, der ikke har behov

for disse indsatser. Initiativet vurderes således at bidrage til bedre styringsmuligheder for kommunerne.

….

I relation til principperne for digitaliseringsklar lovgivning, opfylder lovforslaget princippet om klare og

enkle regler, men lovforslaget opfylder ikke princippet om automatisk sagsbehandling. Dette skyldes, at det

er nødvendigt, at de involverede myndigheder behandler hver sag individuelt, hvilket indebærer konkrete,

faglige skøn. De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. januar 2025 til den 21. februar 2025 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Arbejdsgiverforeningen KA, ATP,

Autismeforeningen, Autisme- og Aspergerforeningen, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Børnerådet,

Børns Vilkår, BUPL

–

forbundet for pædagoger og klubfolk, Center for Offentlig-Privat Innovation, CP

Danmark, Danish.Care, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Familieadvokater Danske Fysioterapeuter, Danske

Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Dansk Psykiatrisk Selskab,

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DAV

–

De Anbragtes Vilkår, Den Danske

Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

–

DUKH, Det Centrale

Handicapråd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Epilepsiforeningen,

Ergoterapeutforeningen, 3F - Fagligt Fælles Forbund, FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation,

Familieretshuset, FOA

–

Fag og Arbejde, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen

Svær Autisme, Handicapbranchen Danmark, Health Tech Hub Copenhagen, Hjernesagen,

Hjerneskadeforeningen, HK Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, KL, Kommunale

Velfærdschefer, Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisationen for Sociale Tilbud

–

LOS, LEV,

Muskelsvindfonden, Nationalt Videnscenter for Demens, Psykiatrifonden, Red Barnet, Rigsrevisionen, Røde

Kors, Sammenslutningen af Unge med Handicap, Selveje Danmark, SIND - Landsforeningen for psykisk

sundhed, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Lederforum, Socialtilsyn

Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst, Udbetaling Danmark,

ULF

–

Udviklingshæmmedes Landsforbund og Ældre Sagen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Meget begrænsede økonomiske

stat, kommuner og regioner konsekvenser for kommunerne

Meget begrænsede økonomiske

konsekvenser for kommunerne

Implementeringskonsekvenser Bedre muligheder for kommunerne til Ingen

for stat, kommuner og

at visitere borgere med behov for

regioner

sociale indsatser til botilbud, der er

målrettet til deres behov

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser Ingen

Natur- og miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering (der i relevant

omfang også gælder ved

implementering af ikke-

erhvervsrettet EU-regulering)

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er ikke i dag hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan pålægge en efterlevende ægtefælle, samlever eller

en registreret partner til en afdød borger med handicap at fraflytte et § 108-botilbud, som vedkommende bor

i som følge af retten til frit valg i § 108, stk. 3, 1. og 2. pkt. i serviceloven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 108, stk. 3, 3. pkt.

affattes: » Hvis den pågældende person, som modtager tilbud efter stk. 1,

dør, kan kommunalbestyrelsen inden for 6 måneder efter dødsfaldet og med et varsel på 3 måneder pålægge

den efterlevende ægtefælle, samlever eller registrerede partner at fraflytte botilbuddet.«.

Forslaget vil betyde, at den tidsubegrænsede ret til at forblive i et botilbud efter § 108 i serviceloven for

ægtefællen, samleveren eller den registrerede partner til en afdød person, som har modtaget tilbud efter §

108, stk. 1, kan begrænses ved, at kommunalbestyrelsen kan pålægge den efterlevende ægtefælle, samlever

eller registrerede partner at fraflytte § 108-botilbuddet med et varsel på 3 måneder. Kommunalbestyrelsen

skal have varslet den efterlevende inden for 6 måneder efter dødsfaldet.

Kommunalbestyrelsen vil kunne vælge, hvornår efter dødsfaldet de varsler den efterlevende, dog ikke senere

end 6 måneder efter datoen for dødsfaldet. Varslet skal være skriftligt og være modtaget inden 6 måneder

efter dødsfaldet. Opsigelse af boligen skal ske skriftligt og til den første hverdag i en måned, der ikke er

dagen før en helligdag.

I tilfælde hvor en person, som allerede bor på botilbud når den foreslåede ændring træder i kraft,

efterfølgende indgår ægteskab, registreret partnerskab eller i et samleverforhold, og hvor denne ægtefælle,

samlever eller registrerede partner flytter ind på botilbuddet, vil kommunalbestyrelsen også kunne opsige en

efterlevende ægtefælle, samlever eller registreret partner efter den foreslåede bestemmelse.

I tilfælde, hvor den efterlevende selv måtte have behov, som berettiger til tilbud efter serviceloven § 108, stk.

1, som vil kunne imødekommes af samme botilbud eller et tilsvarende, som det hvor den pågældende bor, vil

den foreslåede bestemmelse ikke finde anvendelse.

Den foreslåede ændring vil forudsætte, at kommunen sikrer, at den pågældende efterlevende person, der er

opsagt fra boligen, hjælpes inden for de eksisterende forpligtelser, som kommunerne har til at hjælpe og

vejlede borgerne.

I tilfælde, hvor den efterlevende selv har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, finder den generelle

bestemmelse i § 81 i serviceloven anvendelse. Det følger bl.a. af § 81, at formålet med at yde støtte efter

denne lov til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer er at

sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes

behov.

Hvis den efterlevende har betydeligt nedsat psykisk funktionsevne, gælder desuden omsorgspligten i § 82 i

serviceloven, hvoraf følger, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter serviceloven i overensstemmelse

med formålet, jf. § 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på

deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte.

I forhold til den efterlevende vil kommunens generelle vejledningspligt efter forvaltningsloven og som følge

af god forvaltningsskik også gælde. Desuden vil vejledningspligten efter § 5 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 med senere ændringer

(herefter retssikkerhedsloven) finde anvendelse. Det fremgår af § 5 i retssikkerhedsloven, at kommunen skal

behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp

efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden

være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Det

kan f.eks. være at vejlede om mulighederne for at søge økonomisk tilskud til enkeltudgifter til f.eks.

flyttehjælp, hjælp til stigende huslejeudgifter m.v.

Kommunalbestyrelsen vil desuden kunne anvise en bolig, hvis borgeren vurderes at have et akut boligsocial

behov, jf. § 594 i lov om almene boliger m.v.

Efter en konkret vurdering vil personer, som står til at skulle fraflytte et § 108-tilbud, kunne have et behov,

som vil være omfattet af denne ordning, og kunne blive anvist en almen bolig i kommunen. Det er dog ikke

alle kommuner, som benytter ordningen. Der kan endvidere være forskelle ift., at nogle kommuner har

mangel på ledige almene boliger, mens andre har nemmere adgang til almene boliger.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med beslutning om man vil benytte muligheden for at opsige den

pågældende fra boligen i botilbuddet være opmærksomhed på den efterlevende hjælpebehov. Eksempelvis

kan den pågældende selv være visiteret til støtte efter § 83 eller § 85 i serviceloven, der modtages fra samme

§ 108-tilbud. Der bør desuden være opmærksomhed på, at vedkommendes trivsel og helhedssituation vil

kunne være forbundet med de relationer, der er opstået i botilbuddet, både til andre beboere og til fag- og

støttepersoner.

Ministeriet har til hensigt at foretage en ændring af bekendtgørelse om lejerettigheder til beboere i visse

botilbud efter serviceloven, så det vil fremgå af bekendtgørelsen, at opsigelse efter den i lovforslagets § 1, nr.

1, foreslåede bestemmelse i § 108, stk. 3, 3. pkt., i serviceloven ikke giver den efterlevende beboer ret til at

få en anden bolig stillet til rådighed, svarende til den bolig som beboeren er berettiget til i henhold til

kommunalbestyrelsens afgørelse, sådan som det gælder i dag ved opsigelse på grund af nedlæggelse eller

reorganisering. Bekendtgørelsen vil desuden blive ændret for at præcisere bilag 1 i bekendtgørelsen, som

indeholder et forslag til udformning af boligdokumentet, så det indeholder oplysninger om opsigelsesvarsel

ved opsigelse af en efterlevende. Endelig vil bekendtgørelsen blive ændret, så det vil fremgå, at opsigelse af

boligen skal ske skriftligt og til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det foreslås, at i

§ 108, stk. 3,

indsættes som 4. pkt.: »Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 3. pkt. om

fraflytning skal senest være truffet 6 måneder efter dødsfaldet og kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.«.

Forslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsens afgørelse om opsigelse fra botilbuddet ikke vil kunne

påklages til anden administrativ myndighed. Dette begrundes med, at dødsfald er et objektivt konstaterbart

kriterium, at fristerne for kommunalbestyrelsens opsigelse er klart fastlagt direkte i den foreslåede

bestemmelse, samt at bestemmelsen ikke vurderes at ville give anledning til fortolkningsspørgsmål. Der er

ikke som del af initiativet i de bagvedliggende politiske aftaler afsat midler til ressourcer til klagebehandling.

Såfremt kommunalbestyrelsen ikke opfylder de formelle krav i den forslåede bestemmelse i lovforslagets §

1, nr. 1 har den efterlevende ægtefælle, samlever eller registrerede partner ret til at blive boende.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås med

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslås med

stk. 2

at indføre en bestemmelse om, at den foreslåede ændring som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 1 og 2, ikke finder anvendelse for en efterlevende ægtefælle, registreret partner der er indflyttet i

boligen i botilbuddet inden den 1. juli 2025.

Forslaget vil betyde, at personer der er indflyttet i boligen i botilbuddet inden den 1. juli 2025 ikke vil kunne

opsiges efter den i lovforslagets § 1, nr. 1 foreslåede bestemmelse, om at kommunalbestyrelsen kan opsige

en efterlevende ægtefælle, samlever eller registreret partner fra et botilbud, hvor parret har boet efter § 108,

stk. 3, 1. og 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset at den efterlevende først er blevet en del af

husstanden i § 108-botilbuddet efter, at den nu afdøde person med handicap flyttede ind. I tilfælde hvor en

person, som allerede bor på botilbud, når loven træder i kraft, efterfølgende indgår ægteskab, registreret

partnerskab eller i et samleverforhold, og hvor denne ægtefælle, samlever eller registrerede partner flytter ind

på botilbuddet, vil den efterlevende således også kunne opsiges efter den foreslåede bestemmelse i tilfælde

af, at personen med handicap dør.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da serviceloven, jf. § 196, stk. 1, ikke gælder for Færøerne

og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social service, jf.

lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli

2024 som ændret ved § 3, i lov nr.

1699 af 30. december 2024 og § 1,

i lov nr. 1703 af 30. december

2024, foretages følgende

ændringer:

§ 108, stk. 3, 3. pkt.

affattes

således: »Hvis den pågældende

person, som modtager tilbud efter

stk. 1, dør, kan

kommunalbestyrelsen inden for 6

måneder efter dødsfaldet og med et

varsel på 3 måneder pålægge den

efterlevende ægtefælle, samlever

eller registrerede partner at

fraflytte botilbuddet.«.

§ 108, stk. 3,

indsættes som

pkt.:

»Kommunalbestyrelsens

afgørelse efter 3. pkt. om

fraflytning skal senest være truffet

6 måneder efter dødsfaldet og kan

ikke påklages til anden

administrativ myndighed.«.

§ 108

---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Retten til frit valg efter stk.

2 omfatter ret til, at ens ægtefælle,

samlever eller registrerede partner

fortsat kan indgå i husstanden.

Hvis en person ønsker, at en

ægtefælle, samlever eller

registreret partner fortsat skal

indgå i husstanden, skal det tilbud,

der gives efter stk. 1, være egnet til

to personer. Hvis den pågældende

person med handicap eller

sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den

efterlevende person ret til at blive

boende.

Stk. 5-7. ---