Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 144
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og barnets lov
(Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et
ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024 som ændret ved § xx i lov nr. xx af xx.
xx 2024, § xx i lov nr. xx af xx. xx 2024 og § xx i lov nr. xx af xx. xx 2024, foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften
til kapitel 17 affattes således:
»Kapitel 17
Kompensationsydelse«.
2.
I
§ 100, stk. 1, 1. pkt., ændres
»merudgifter« til: »kompensationsberettigende udgifter«.
3.
I
§ 100, stk. 1, 2. pkt., ændres
»merudgiften« til: »de kompensationsberettigende udgifter«.
4.
§ 100, stk. 2
og
3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen yder kompensationsydelsen efter stk. 1, når borgerens sandsynliggjorte
kompensationsberettigende udgifter udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 555 kr. (2025-
niveau) pr. måned. Ydelsen udgør et standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau) pr. måned.
Kommunalbestyrelsen yder dog til borgere, som kan dokumentere visse typer af kompensationsberettigende
udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, en
kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på
500 kr. (2025-niveau) pr. måned. Borgeren vælger, om kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
kompensationsydelse efter 2. eller 3. pkt.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
5.
I
§ 100, stk. 4, der bliver stk. 3,
ændres »merudgiftsydelsen« til: »kompensationsydelsen, om hvilke typer
af kompensationsberettigende udgifter der er omfattet af stk. 2, 3. pkt., og om kravene til
kommunalbestyrelsens sagsoplysning.«
6.
I
§ 177, nr. 1,
ændres »Tilskud« til: »Kompensationsydelse«, og » til dækning af nødvendige merudgifter
ved forsørgelsen af personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne« udgår.
7.
I
§ 182, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.
8.
I
§ 182, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »2023« til: »2026«.
§2
I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024 som ændret ved xx, foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften
før § 86 affattes således:
»Kompensationsydelse«.
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
2.
I
§ 86, stk. 1, 1. pkt., ændres
»merudgifter« til: »kompensationsberettigende udgifter«.
3.
I
§ 86, stk. 1, 2. pkt., ændres
»merudgifterne« til: »de kompensationsberettigende udgifter«.
4.
§ 86, stk. 2
og
3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen yder kompensationsydelsen efter stk. 1, når de sandsynliggjorte
kompensationsberettigende udgifter til barnet eller den unge udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år
svarende til 555 kr. (2025-niveau) pr. måned. Ydelsen udgør et standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau) pr.
måned. Kommunalbestyrelsen yder dog til familier, som kan dokumentere visse typer af
kompensationsberettigende udgifter til barnet eller den unge på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år
svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, en kompensationsydelse svarende til de faktiske
kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned. Familien
vælger, om kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om kompensationsydelse efter 2. eller 3. pkt.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
5.
I
§ 86, stk. 5,
der bliver stk. 4, indsættes efter »herfor«: », om, hvilke typer af kompensationsberettigende
udgifter der er omfattet af stk. 2, 3. pkt., og om kravene til kommunalbestyrelsens sagsoplysning.«
6.
I
§ 199, nr. 1,
ændres »Tilskud« til: »Kompensationsydelse«, og » til merudgifter ved forsørgelse i hjemmet
af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne« udgår.
7.
I
§ 204, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »§ 86, stk. 3,«.
8.
I
§ 204
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
De beløb, der er nævnt i § 86, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der fremkommer efter regulering,
afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2026.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. § 100, stk. 2, i lov om social service, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, og § 86, stk. 2, i barnets lov
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, finder først anvendelse for borgere, der på tidspunktet for lovens
ikrafttrædelse modtager merudgiftsydelse efter de hidtil gældende regler, når kommunalbestyrelsen har
truffet en afgørelse over for borgeren om kompensationsydelse. Kommunalbestyrelsen skal senest den 1. juli
2027 træffe afgørelse over for de borgere, der er omfattet af 1. pkt.
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og
voksne
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det er aftalt i
Aftale om kommunernes økonomi for 2024
indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne) og KL og i
Rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af
handicapområdet,
som blev indgået den 2. maj 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, at der skal udarbejdes en
ny model for merudgiftsydelsen. Det fremgår, at nytænkningen skal bidrage til et mere enkelt og
gennemsigtigt system, øge retssikkerheden for borgerne og reducere kommunernes udgifter til
administration markant.
3
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
Herudover har interesseorganisationer, kommuner og borgere gennem en længere årrække peget på, at de
nuværende regler om hjælp til dækning af merudgifter opleves som vanskelige og tidskrævende at
administrere, hvilket skaber en konfliktfyldt relation mellem borger og kommune og medfører markante
udgifter til administration.
I
Aftale om en ny model for kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen)
indgået den 21. januar
2025 fremgår, at regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance, Det konservative Folkeparti samt Radikale Venstre er enige om udmøntningen af en forenkling af
merudgiftsydelsen. Partierne er således enige om, at ydelsen skal være mere enkel og gennemsigtig og skabe
større forudsigelighed om hjælpen for borgerne, så dialogen mellem borger og kommune forbedres, samt
reducere kommunernes udgifter til administration markant.
Lov om social service indeholder i § 100 en bestemmelse om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter
ved den daglige livsførelse til borgere mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen med varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne. Barnets lov indeholder i § 86 en bestemmelse om hjælp til dækning af
nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af børn og unge under 18 år med betydeligt og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelser. Disse to
bestemmelser betegnes samlet set i daglig tale som merudgiftsydelserne. Det er disse bestemmelser, som
ovennævnte aftaler vedrører.
Med lovforslaget foreslås det at gennemføre en forenkling af merudgiftsydelsens udmålingssystem. Det
foreslås for det første, at betegnelsen merudgiftsydelse i lov om social service og barnets lov ændres til
kompensationsydelse, og at begrebet merudgifter i de nævnte love ændres til kompensationsberettigende
udgifter med det formål at gøre betegnelsen for ydelsen og de omhandlede udgifter mere retvisende og
tydeliggøre hovedformålet med hjælpen, som er at kompensere for de handicapbetingede udgifter, som
borgere med funktionsnedsættelse har sammenlignet med andre borgere på samme alder og i samme
livssituation frem for, at hovedvægten i ydelsens betegnelse og begrebsbrugen ligger på spørgsmålet om,
hvorvidt en given udgift kan anses som en merudgift eller ej.
Det foreslås desuden at gøre udmålingssystemerne for den foreslåede kompensationsydelse i § 100 i lov om
social service og § 86 i barnets lov, som i dag er forskellige, ensartede og enklere, således at der vil skulle
udbetales hjælp i form af et fast standardbeløb på 1.105 kr. pr. måned (i ovennævnte aftale benævnt gruppe
I). Kommunalbestyrelsen vil dog til borgere, som kan dokumentere visse typer af kompensationsberettigende
udgifter på over 24.000 kr. pr. år svarende til 2.000 kr. om måneden, skulle yde en kompensationsydelse
svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter sammen med et månedligt standardbeløb på
500 kr. (i ovennævnte aftale benævnt gruppe II). Det foreslås at fastholde en minimumsgrænse for
udbetaling af hjælp, men de nuværende minimumsgrænser for børne- og voksenydelsen, som i dag er
forskellige, foreslås gjort ensartede og udgøre et beløb på 6.660 kr. pr. år svarende til 555 kr. pr. måned. Det
foreslås endelig, at borgeren selv skal vælge, om kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
kompensationsydelse efter bestemmelsen om standardbeløbet eller bestemmelsen om dokumenterede
kompensationsberettigende udgifter.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse i serviceloven og barnets lov til
kompensationsydelse
2.1.1. Gældende ret
Merudgiftsydelsen til voksne med funktionsnedsættelse er reguleret i § 100 i lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024 (herefter serviceloven) i lovens kapitel 17 om dækning af
4
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
nødvendige merudgifter og i bekendtgørelse nr. 931 af 19. juni 2020 om nødvendige merudgifter ved den
daglige livsførelse, som er udstedt med hjemmel i servicelovens § 100, stk. 4.
Efter servicelovens § 100, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen yde dækning af nødvendige merudgifter ved den
daglige livsførelse til borgere mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til borgere med varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det
er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter
anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.
Det fremgår af servicelovens § 100, stk. 2, at udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de
sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f.eks. merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og
fritidsaktiviteter. Ifølge § 100, stk. 3, kan tilskud til nødvendige merudgifter ydes, når de sandsynliggjorte
merudgifter udgør mindst 6.888 kr. (2022-niveau) pr. år svarende til 574 kr. (2022-niveau) pr. måned.
Tilskuddet udgør et standardbeløb på 1.074 kr. (2022-niveau) pr. måned, hvis de sandsynliggjorte
merudgifter er i intervallet 574 kr.-1.611 kr. (2022-niveau) om måneden, og et standardbeløb på 2.148 kr.
(2022-niveau) pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 1.612 kr.-2.685 kr. (2022-
niveau) om måneden. Kan borgeren dokumentere merudgifter på over 2.685 kr. (2022-niveau) pr. måned,
ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske merudgifter.
Ifølge servicelovens § 100, stk. 4, fastsætter social- og boligministeren i en bekendtgørelse regler om, hvilke
udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor, herunder nærmere regler om personkredsen for
merudgiftsydelsen.
Efter servicelovens § 100, stk. 5, er borgere, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke berettiget til ydelser efter servicelovens § 100,
medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig
assistance efter servicelovens § 96.
Det overordnede formål med merudgiftsydelsen efter servicelovens § 100 er at yde kompensation til borgere
med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for de merudgifter, som er en konsekvens af
funktionsnedsættelsen. Formålet er også at medvirke til, at borgeren og dennes familie kan leve et
almindeligt liv på samme måde som borgere uden nedsat funktionsevne på samme alder og i samme
livssituation. Det sker ved at sikre, at borgeren kan få dækket de nødvendige merudgifter, som er en
forudsætning for at få dagligdagen til at fungere.
Merudgiftsydelsen til børn og unge under 18 år med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse er reguleret
i § 86 i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024, om hjælp til dækning af nødvendige
merudgifter og i bekendtgørelse nr. 1603 af 12. december 2023 om tilskud til pasning af børn og unge med
handicap eller langvarig sygdom, som er udstedt med hjemmel i bl.a. § 86, stk. 5, i barnets lov.
Efter § 86, stk. 1, i barnets lov skal kommunalbestyrelsen yde dækning af nødvendige merudgifter ved
forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en
konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller for børn og unges vedkommende den indgribende kroniske
eller langvarige lidelse og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i barnets lov eller anden lovgivning.
Det fremgår af § 86, stk. 2, i barnets lov, at udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de sandsynliggjorte
merudgifter for det enkelte barn eller den enkelte unge, herunder merudgifter til individuel befordring og
fritidsaktiviteter. Ifølge § 86, stk. 3, kan dækning af de nødvendige merudgifter ydes, når de skønnede
merudgifter udgør mindst 5.348 kr. pr. år (2023-niveau). Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter
pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
5
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
Ifølge § 86, stk. 4, i barnets lov er hjælpen efter § 86, stk. 1, betinget af, at kommunalbestyrelsens anvisninger
med hensyn til pasning m.v. følges.
Ifølge § 86, stk. 5, i barnets lov kan social- og boligministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter
der kan ydes hjælp til efter stk. 1 og betingelserne herfor.
Formålet med merudgiftsydelsen efter § 86 i barnets lov er at sikre, at forsørgere af børn og unge med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse
får kompensation for de udgifter, der følger af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller den
indgribende kroniske eller langvarige lidelse. Bestemmelsen skal dermed tilgodese, at børn og unge med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med indgribende kroniske eller langvarige
lidelser har nogle særlige behov, som kan give merudgifter ved forsørgelsen. Bestemmelsen giver således
hjemmel til at dække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet eller den unge ikke havde haft
en nedsat funktionsevne eller en kronisk eller langvarig lidelse.
2.1.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Social- og Boligministeriet finder det hensigtsmæssigt, at hovedformålet med merudgiftsydelsen i § 100 i
serviceloven og § 86 i barnets lov, som er at kompensere for de handicapbetingede udgifter, som borgere med
funktionsnedsættelse har sammenlignet med borgere uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme
livssituation, kommer til at fremgå tydeligere af betegnelsen for ydelsen. Den nuværende betegnelse, som er
hjælp til dækning af nødvendige merudgifter eller i daglig tale merudgiftsydelsen, signalerer således ikke i
tilstrækkelig grad ydelsens kompenserende sigte, og betegnelsen er dermed ikke retvisende. Det samme
findes at være tilfældet for begrebet merudgifter, som fremgår af såvel § 100 i serviceloven som § 86 i barnets
lov.
Med henblik på at opnå dette er det Social- og Boligministeriets vurdering, at der er behov for at ændre
betegnelsen hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til kompensationsydelse og ændre betegnelsen på
begrebet merudgifter til kompensationsberettigende udgifter. Herved vil betegnelsen blive mere retvisende,
og det vil blive tydeliggjort, at ydelsens hovedformål er at kompensere borgere med varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne for de handicapbetingede udgifter, som er en konsekvens af funktionsnedsættelsen, og
som borgere uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation ikke har. Endvidere er en
ændret betegnelse for merudgiftsydelsen og begrebet merudgifter et stort ønske hos de handicappolitiske
interesseorganisationer.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kapiteloverskriften til servicelovens kapitel 17 og overskriften før § 86 i barnets lov nyaffattes,
således at betegnelsen for de to typer hjælp vil være kompensationsydelse.
Det foreslås endvidere, at betegnelsen kompensationsydelse indføjes i servicelovens § 100, stk. 4, der med
lovforslagets § 1, nr. 4, vil blive stk. 3.
Det foreslås endelig, at betegnelsen merudgifter i § 100, stk. 1, i serviceloven og i § 86, stk. 1, i barnets lov
ændres til kompensationsberettigende udgifter.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1-3, og til § 2, nr. 1-3, og bemærkningerne hertil.
2.2. Indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn,
unge og voksne
2.2.1. Gældende ret
6
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
Udmålingssystemet for hjælp til dækning af merudgifter til voksne fremgår af servicelovens § 100, stk. 2 og 3.
Udmålingen af tilskuddet sker, jf. servicelovens § 100, stk. 2, på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter
for den enkelte, f.eks. merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter.
Det fremgår af servicelovens § 100, stk. 3, 1. pkt., at tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de
sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst 6.888 kr. (2022-niveau) pr. år svarende til 574 kr. (2022-niveau)
pr. måned. Denne grænse for at modtage hjælp til dækning af merudgifter betegnes minimumsbeløbet. Hvis
der kan sandsynliggøres merudgifter, der overstiger minimumsbeløbet, udbetales der hjælp fra første krone.
Efter servicelovens § 100, stk. 3, 2. pkt., udgør tilskuddet et standardbeløb på 1.074 kr. (2022-niveau) pr.
måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 574 kr.-1.611 kr. (2022-niveau) om måneden, og
et standardbeløb på 2.148 kr. (2022-niveau) pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet
1.612 kr.-2.685 kr. (2022-niveau) om måneden. Kan borgeren, jf. § 100, stk. 3, 3. pkt., dokumentere
merudgifter på over 2.685 kr. (2022-niveau) pr. måned, ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske
merudgifter.
Det fremgår af servicelovens § 182, stk. 2, at de beløb, der er nævnt i servicelovens § 100, stk. 3, reguleres en
gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der
fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1.
januar 2023.
Ifølge servicelovens § 100, stk. 4, fastsætter social- og boligministeren i en bekendtgørelse regler om, hvilke
udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor, herunder nærmere regler om personkredsen for
merudgiftsydelsen.
Med hjemmel i denne bestemmelse er udstedt bekendtgørelse nr. 931 af 19. juni 2020 om nødvendige
merudgifter ved den daglige livsførelse.
Denne bekendtgørelse indeholder bl.a. nærmere regler om beregning af merudgiftsydelsen. Det fremgår af
bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at der alene ydes tilskud til nødvendige merudgifter, som er en følge af den
nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne hos den borger, der ansøger. Behovet vurderes i forhold til
personer uden handicap på samme alder og i samme livssituation. De udgifter til den daglige livsførelse, som
borgeren selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger på grund af den nedsatte
funktionsevne, skal efter § 5, stk. 2, afholdes af den pågældende selv. Det fremgår af § 5, stk. 3, at beløbet til
dækning af merudgifter er uafhængigt af indkomst og ikke er skattepligtigt.
Ifølge bekendtgørelsens § 6, stk. 1, sker udmåling af tilskuddet på grundlag af de sandsynliggjorte eller
dokumenterede merudgifter for den enkelte, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår
det, at tilskuddet til nødvendige merudgifter ydes efter reglerne i § 100, stk. 3, i serviceloven.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, stk. 2, at hvis udmålingen sker på grundlag af sandsynliggjorte
merudgifter, fastlægger kommunalbestyrelsen et overslag over de sandsynliggjorte merudgifter. Overslaget
over merudgifterne skal fastlægges ud fra kendskabet til niveauet generelt for de omhandlede udgifter. Ifølge
§ 6, stk. 3, omfatter merudgifterne såvel løbende udgifter som enkeltudgifter.
Udmålingssystemet for hjælp til dækning af merudgifter til børn og unge fremgår af § 86, stk. 2 og 3, i
barnets lov. Det fremgår af § 86, stk. 2, at udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de sandsynliggjorte
merudgifter for det enkelte barn eller den enkelte unge, herunder merudgifter til individuel befordring og
fritidsaktiviteter.
7
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
Det fremgår af § 86, stk. 3, 1. pkt., i barnets lov, at dækning af de nødvendige merudgifter kan ydes, når de
skønnede merudgifter udgør mindst 5.348 kr. pr. år (2023-niveau). Denne grænse for at modtage hjælp til
dækning af merudgifter betegnes minimumsbeløbet. Hvis der kan sandsynliggøres merudgifter, der
overstiger minimumsbeløbet, udbetales der hjælp fra første krone. Minimumsbeløbet reguleres, jf. § 204, stk.
1, i barnets lov, en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1.
januar 2024.
Efter § 86, stk. 3, 2. pkt., fastsættes ydelsen ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til
nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
Ifølge § 86, stk. 5, i barnets lov kan social- og boligministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter
der kan ydes hjælp til efter stk. 1 og betingelserne herfor.
Med hjemmel i denne bestemmelse er udstedt bekendtgørelse nr. 1603 af 12. december 2023 om tilskud til
pasning af børn og unge med handicap eller langvarig sygdom.
Denne bekendtgørelse indeholder bl.a. nærmere regler om beregning af merudgiftsydelsen. Det fremgår af
bekendtgørelsens § 1, stk. 5, at behovet for dækning af merudgifter vurderes i forhold til forældre til børn og
unge uden handicap på samme alder og i samme livssituation.
Ifølge bekendtgørelsens § 3, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen alene yde hjælp til dækning af nødvendige
merudgifter, som er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller den indgribende kroniske eller
langvarige lidelse. Beløbet til dækning af merudgifter er, jf. § 3, stk. 2, uafhængigt af forsørgerens indtægt og
er ikke skattepligtigt. Det fremgår af § 4, stk. 1, at merudgifterne kan fastsættes på grundlag af
sandsynliggjorte eller dokumenterede udgifter.
2.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at den største kompleksitet og administrative byrde i det
nugældende udmålingssystem både i forhold til børne- og voksenmerudgiftsydelsen ligger i den detaljerede
sandsynliggørelse af den enkeltes merudgifter og kommunalbestyrelsens efterfølgende beregning af den
faktisk udbetalte hjælp ud fra de sandsynliggjorte merudgifter.
Det vurderes i forlængelse heraf, at hvis der etableres et ensartet udmålingssystem på børne- og
voksenområdet med tilskud i form af et fast standardbeløb, hvis borgeren kan sandsynliggøre merudgifter,
som overstiger et i loven fastsat minimumsbeløb, vil det udgøre en væsentlig administrativ lettelse for såvel
borgere som kommuner. Der vil således ikke skulle foretages en detaljeret sandsynliggørelse og beregning,
idet standardbeløbet uden videre vil komme til udbetaling, hvis det er sandsynliggjort, at merudgifterne
overstiger minimumsbeløbet.
For borgere, der inden for en række nærmere angivne merudgiftstyper, der vurderes at have væsentlig
betydning og at være afledt af borgerens funktionsnedsættelse, kan dokumentere særligt høje merudgifter,
det vil sige over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, er det
vurderingen, at hjælpen bør modsvare de faktiske merudgifter af hensyn til at undgå markant
underkompensation. Men her bør der til gengæld kræves dokumentation for merudgifterne, ikke alene
sandsynliggørelse, som forudsætning for hjælp. Til gengæld vurderes det forholdsvis ukompliceret at
dokumentere høje merudgifter, f.eks. ved fremvisning af udgiftsbilag eller lignende.
Med henblik på at sikre, at borgere med særligt høje merudgifter også kompenseres i et vist omfang for de
merudgiftstyper, der ikke falder ind under de nærmere angivne merudgiftstyper, men som de sandsynligvis
ofte vil have, bør denne gruppe borgere få udbetalt et mindre standardbeløb som tillæg til dækningen af de
konkrete merudgifter. Dette vil bidrage til kompensation for øvrige merudgifter, der ikke falder ind under de
nærmere angivne merudgiftstyper og samtidig mindske de administrative byrder ved vurdering heraf.
8
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
Endelig vurderes det, at det bør være borgeren, der vælger, om kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse
om hjælp i form af standardbeløbet eller hjælp svarende til de faktiske merudgifter, og at
kommunalbestyrelsen dermed ikke bør være forpligtet til at afdække dette.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at servicelovens § 100, stk. 2 og 3, og § 86, stk. 2 og 3, i barnets lov ophæves, og at der i stedet
indsættes et nyt § 100, stk. 2, i serviceloven og et nyt § 86, stk. 2, i barnets lov, hvorved der indføres et
ensartet og forenklet udmålingssystem for børne- og voksenydelsen. Det foreslås således i bestemmelsernes
1. pkt., at kompensationsydelsen vil skulle ydes, når de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter
udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 555 kr. (2025-niveau) pr. måned. Det foreslås i 2.
pkt., at ydelsen vil udgøre et standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau) pr. måned. Kommunalbestyrelsen vil
dog til borgere, som kan dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr.
(2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, jf. det foreslåede 3. pkt., skulle udbetale
en kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb
på 500 kr. (2025-niveau pr. måned. Det foreslås endelig i 4. pkt., at borgeren skal vælge, om
kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om kompensationsydelse efter det foreslåede 2. eller 3. pkt.
Det foreslås endvidere, at der i bemyndigelsesbestemmelserne i servicelovens § 100, stk. 4, der med
lovforslagets § 1, nr. 4, vil blive stk. 3, og i § 86, stk. 5, der med lovforslagets § 2, nr. 4, vil blive stk. 4, i
barnets lov foretages en ændring, hvorved det indføjes, at social- og boligministeren fastsætter regler om,
hvilke typer af kompensationsberettigende udgifter der vil være omfattet af de foreslåede bestemmelser i
servicelovens § 100, stk. 2, 3. pkt., og § 86, stk. 2, 3. pkt., i barnets lov om dokumenterede
kompensationsberettigende udgifter, hvor hjælpen vil svare til de faktiske kompensationsberettigende
udgifter. Desuden foreslås det indføjet, at social- og boligministeren fastsætter regler om
kommunalbestyrelsens sagsoplysning.
De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser vil blive anvendt til i bekendtgørelsen på voksenområdet og
bekendtgørelsen på børneområdet at fastsætte en udtømmende angivelse af omfattede typer af
kompensationsberettigende udgifter. Desuden vil de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser blive anvendt til
at fastsætte krav til kommunalbestyrelsens sagsoplysning ved udarbejdelse af overslaget over de
kompensationsberettigende merudgifter.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, og § 2, nr. 4 og 5, og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne
forudsætter en omlægning af eksisterende udgifter til udbetaling af merudgiftsydelse efter § 100 i lov om
social service og § 86 i barnets lov. I beregningerne for omlægningen forudsættes desuden begrænsede
udgifter til nye modtagere som følge af, at ydelsen vil blive omfattet af reglerne om eksportabilitet.
Lovforslaget skønnes således ikke at medføre merudgifter for det offentlige.
Lovforslaget forventes at medføre mindreudgifter for kommunerne som følge af samlede regelforenklinger
m.v. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og KL har i forbindelse med Aftale om
kommunernes økonomi for 2024 aftalt at etablere et flerårigt samarbejdsprogram vedr. nedbringelse af
udgifter til administration. På den baggrund modregnes kommunerne ikke herfor gennem det udvidede
totalbalanceprincip (DUT).
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne.
Lovforslaget berører ikke regionerne og vil således ikke medføre økonomiske konsekvenser for regionerne.
Lovforslaget forventesat have begrænsede implementeringskonsekvenser og digitaliseringsrelaterede
konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget følger seks ud af de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning. Således indeholder lovforslaget forslag til klare og enkle regler. Lovforslaget ændrer ikke på,
hvorvidt der kan kommunikeres digitalt med kommunerne. Lovforslaget ændrer heller ikke på sammenhæng
på tværs. Lovforslaget ændrer endelig ikke på mulighederne for tryg og sikker datahåndtering og anvendelse
9
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
af offentlig infrastruktur, idet der fortsat kan kommunikeres med kommunerne via Digital Post. Lovforslaget
har dermed ikke betydning i forhold til disse principper. Lovforslaget muliggør dog ikke automatisk
sagsbehandling, da kommunalbestyrelsen vil skulle behandle hver sag individuelt, hvilket vil indebære
faglige skøn. Der kan således ikke sagsbehandles efter objektive kriterier, hvorfor der ikke er mulighed for at
automatisere sagsgangene. Dette skyldes, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret og individuel
vurdering ved kommunalbestyrelsens afgørelse om den foreslåede kompensationsydelse, idet der vil skulle
tages stilling til, om borgeren er omfattet af personkredsen, og om der er sandsynliggjort
kompensationsberettigende udgifter, som overstiger minimumsbeløbet. Desuden vil der i sager om
dokumenterede kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til
2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned i det enkelte tilfælde skulle tages stilling til, om de
kompensationsberettigende udgifter er dokumenterede og nødvendige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Det fremgår af kapitel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883 af 29. april 2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger (med senere ændringer), at forordningen bl.a. regulerer forhold
vedrørende ydelser ved sygdom og moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab.
Nogle ydelser på handicapområdet i Danmark anses efter forordningen som en ydelse ved sygdom, herunder
merudgiftsydelsen efter § 100 i serviceloven og § 86 i barnets lov.
Forordningen skelner overordnet mellem kontantydelser og naturalydelser, jf. f.eks. artikel 21, der vedrører
kontantydelser ved sygdom og moderskab og dermed ligestillede ydelser ved faderskab, og artikel 23, der
vedrører ret til naturalydelser efter bopælsmedlemsstatens lovgivning ved sygdom og moderskab og dermed
ligestillede ydelser ved faderskab. Kontantydelser er efter forordningen eksportable mellem
medlemsstaterne, mens naturalydelser ikke er eksportable.
Den med lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, foreslåede omlægning af udmålingssystemet for den foreslåede
kompensationsydelse efter serviceloven og barnets lov vil indebære, at ydelsen vil blive omfattet af reglerne
om eksportabilitet i forordningen, fordi kompensationsydelsen fremadrettet vil være en kontantydelse.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. januar 2025 til den 21. februar 2025 (29 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F
–
Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet
–
DUKH, Det Centrale Handicapråd, FH
–
Fagbevægelsens
Hovedorganisation, FOA
–
Fag og Arbejde, For Lige Vilkår, Hjernebarnet, HK/Kommunal, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Kristelig arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisationen for
Sociale Tilbud
–
LOS, Red Barnet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Unge med Handicap, Selveje
10
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
2969342_0011.png
Danmark, Sjældne Diagnoser, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund og ULF
–
Udviklingshæmmedes Landsforbund.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Lovforslaget forventes at medføre
Ingen
stat, kommuner og regioner
mindreudgifter for kommunerne, der
indgår som del af et flerårigt
samarbejdsprogrammellem regeringen
og KL vedr. nedbringelse af udgifter til
administration.
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Lovforslaget vurderes at have
begrænsede
implementeringskonsekvenser for
det offentlige.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Den med lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, foreslåede omlægning af
udmålingssystemet for den foreslåede kompensationsydelse efter
serviceloven og barnets lov vil indebære, at ydelsen vil blive omfattet af
reglerne om eksportabilitet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 883 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger
(med senere ændringer).
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant
omfang også gælder ved
implementering af ikke-
erhvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Ja
X
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
11
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
Merudgiftsydelsen til voksne med funktionsnedsættelse er reguleret i servicelovens § 100 i lovens kapitel 17,
som har overskriften dækning af nødvendige merudgifter og i bekendtgørelse nr. 931 af 19. juni 2020 om
nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, som er udstedt med hjemmel i servicelovens § 100, stk.
4.
Det overordnede formål med merudgiftsydelsen efter servicelovens § 100 er at yde kompensation til borgere
med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for de merudgifter, som er en konsekvens af
funktionsnedsættelsen. Formålet er også at medvirke til, at borgeren og dennes familie kan leve et
almindeligt liv på samme måde som borgere uden nedsat funktionsevne på samme alder og i samme
livssituation. Det sker ved at sikre, at borgeren kan få dækket de nødvendige merudgifter, som er en
forudsætning for at få dagligdagen til at fungere.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at der sker en nyaffattelse af overskriften til servicelovens kapitel 17,
således at
overskriften
bliver kompensationsydelse.
Den foreslåede kapiteloverskrift vil medføre, at servicelovens kapitel 17 vil omhandle kompensationsydelse i
stedet for hjælp til dækning af nødvendige merudgifter.
Den foreslåede nyaffattelse har til formål at tydeliggøre det nugældende hovedformål med hjælpen efter
servicelovens kapitel 17. Hovedformålet vil således fortsat være at kompensere for de handicapbetingede
udgifter, som borgere med funktionsnedsættelse kan have frem for, at hovedvægten i kapiteloverskriften vil
ligge på spørgsmålet om, hvorvidt en given udgift kan anses som en merudgift eller ej. Den foreslåede
overskrift vil således ikke medføre en ændring af hovedformålet med hjælpen, som dermed foreslås
videreført uændret.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2 og 2.1.3.
Til nr. 2 og 3
Efter servicelovens § 100, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen yde dækning af nødvendige merudgifter ved den
daglige livsførelse til borgere mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til borgere med varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det
er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter
anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. Ifølge § 100, stk. 5, er borgere, der modtager
pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke
berettiget til ydelser efter servicelovens § 100, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter
servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at i servicelovens
§ 100, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
”merudgifter”
til
”kompensationsberettigende
udgifter”, og med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at i servicelovens
§ 100,
stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”merudgiften” til ”de
kompensationsberettigende
udgifter”.
De foreslåede ændringer vil medføre, at begrebet merudgifter vil ændre betegnelse til
kompensationsberettigende udgifter i servicelovens § 100, stk. 1.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved det foreslås, at overskriften på
servicelovens kapitel 17 skal være ”kompensationsydelse”.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer ud over den foreslåede betegnelse
kompensationsberettigende udgifter. Kommunalbestyrelsen vil således uændret skulle yde dækning af
nødvendige kompensationsberettigende udgifter ved den daglige livsførelse til borgere mellem det fyldte 18.
år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne og til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om
social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen.
Det vil ligeledes uændret være en betingelse, at de kompensationsberettigende udgifter er en konsekvens af
den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i
serviceloven.
12
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
Det vil ligeledes uændret gælde, at borgere, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke vil være berettiget til ydelser efter servicelovens §
100, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig
assistance efter servicelovens § 96.
Forslaget vil heller ikke indebære ændringer i forståelsen af begrebet kompensationsberettigende udgifter i
forhold til begrebet merudgifter i de gældende regler. Kompensationsberettigende udgifter vil således
uændret omfatte de udgifter, som den enkelte borger ikke ville have haft, hvis der ikke havde været tale om
en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Som eksempler på kompensationsberettigende udgifter
kan nævnes udgifter til medicin, befordring og håndsrækninger, som borgeren ikke ville have haft, hvis der
ikke havde været tale om en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2 og 2.1.3.
Til nr. 4
Udmålingssystemet for hjælp til dækning af merudgifter til voksne fremgår af servicelovens § 100, stk. 2 og 3.
Udmålingen af tilskuddet sker, jf. servicelovens § 100, stk. 2, på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter
for den enkelte, f.eks. merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter.
Det fremgår af servicelovens § 100, stk. 3, 1. pkt., at tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de
sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst 6.888 kr. (2022-niveau) pr. år svarende til 574 kr. (2022-niveau)
pr. måned. Denne grænse for at modtage hjælp til dækning af merudgifter betegnes minimumsbeløbet. Hvis
der kan sandsynliggøres merudgifter, der overstiger minimumsbeløbet, udbetales der hjælp fra første krone.
Efter servicelovens § 100, stk. 3, 2. pkt., udgør tilskuddet et standardbeløb på 1.074 kr. (2022-niveau) pr.
måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 574 kr.-1.611 kr. (2022-niveau) om måneden, og
et standardbeløb på 2.148 kr. (2022-niveau) pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet
1.612 kr.-2.685 kr. (2022-niveau) om måneden. Kan borgeren, jf. § 100, stk. 3, 3. pkt., dokumentere
merudgifter på over 2.685 kr. (2022-niveau) pr. måned, ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske
merudgifter.
Det foreslås for det første med lovforslagets § 1, nr. 4, at servicelovens
§ 100, stk. 2
og
3,
ophæves.
Forslaget vil medføre, at det nugældende udmålingssystem for merudgiftsydelsen, hvor udmålingen af
tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f.eks. merudgifter til
individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter, og hvor ydelsen fastsættes ud fra de
sandsynliggjorte merudgifter pr. måned og udbetales med ét af to faste standardbeløb afhængigt af, hvilket
interval borgerens sandsynliggjorte merudgifter ligger i, og hvor borgere, som kan dokumentere særligt høje
merudgifter, får udbetalt hjælp svarende til de faktiske merudgifter, vil blive ophævet.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med det samtidige forslag om indførelse af et nyt
udmålingssystem, hvorved det gældende udmålingssystem ikke længere vil skulle finde anvendelse.
Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 4, at der indsættes et nyt
§ 100, stk. 2, 1. pkt.,
i serviceloven,
hvorefter kommunalbestyrelsen yder kompensationsydelsen efter stk. 1, når borgerens sandsynliggjorte
kompensationsberettigende udgifter udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 555 kr. (2025-
niveau) pr. måned.
Det foreslåede nye § 100, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at der vil blive indført et lavere minimumsbeløb end i dag
for modtagelse af den foreslåede kompensationsydelse, således at den vil skulle ydes, når de sandsynliggjorte
kompensationsberettigende udgifter udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 555 kr. (2025-
niveau) pr. måned. Herved vil flere borgere over 18 år kunne modtage ydelsen end i dag, hvor
minimumsbeløbet udgør 630 kr. pr. måned svarende til 7.560 kr. årligt (2025-niveau).
Det foreslåede § 100, stk. 2, 1. pkt., har til formål at gøre minimumsbeløbet for kompensationsydelsen for
børn, unge og voksne ensartet.
13
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
Efter det foreslåede § 100, stk. 2, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen yde den foreslåede kompensationsydelse,
når borgerens sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau)
pr. år svarende til 555 kr. (2025-niveau) pr. måned. Det vil således ud over, at borgeren skal være omfattet af
personkredsen, og at de kompensationsberettigende udgifter skal være nødvendige og en konsekvens af
funktionsnedsættelsen og ikke må kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i
serviceloven, jf. servicelovens § 100, stk. 1, som med lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, foreslås videreført
indholdsmæssigt uændret, være en betingelse for at modtage den foreslåede kompensationsydelse, at der
foreligger sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter på mindst 555 kr. pr. måned svarende til
mindst 6.660 kr. årligt (2025-niveau) (»minimumsbeløbet«). Selv om de sandsynliggjorte
kompensationsberettigende udgifter udgør under 555 kr. i enkelte måneder, vil kompensationsydelsen i
lighed med, hvad der er gældende ret i dag, kunne udbetales, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at de
samlede udgifter i løbet af et år vil overstige 6.660 kr.
Med sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter menes, at der skal udarbejdes et overslag, men
derimod ikke en detaljeret beregning, over omfanget af de behov, som borgeren efter al sandsynlighed vil få,
og hvad det vil medføre af kompensationsberettigende udgifter. Overslaget over de
kompensationsberettigende udgifter skal fastlægges ud fra kendskabet til niveauet generelt for de
omhandlede udgifter. For en nærmere omtale af kravene til kommunalbestyrelsens sagsoplysning ved
udarbejdelsen af overslaget over de kompensationsberettigende udgifter henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 5.
Kommunalbestyrelsen vil ved udarbejdelsen af overslaget skulle begrænse sagsbehandlingen til en
konstatering af, om borgerens sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter overstiger
minimumsbeløbet, og derefter vil kommunalbestyrelsen skulle yde kompensationsydelsen. Der vil dermed
ikke skulle ske en sandsynliggørelse af den enkelte kompensationsberettigende udgiftspost og dennes
størrelse, idet det vil være tilstrækkeligt med en konstatering af, at de sandsynliggjorte
kompensationsberettigende udgifter samlet set overstiger minimumsbeløbet. Det, at en
kompensationsberettigende udgift skal være sandsynliggjort, vil betyde, at kommunalbestyrelsen ikke vil
kunne kræve dokumentation for den kompensationsberettigende udgift i form af f.eks. udgiftsbilag eller
lignende. Ofte vil det dog kunne være det mest enkle at fremvise f.eks. et bilag, men det vil ikke være et krav.
Alle typer af kompensationsberettigende udgifter, både løbende udgifter og enkeltudgifter, vil skulle indgå i
overslaget, som danner grundlag for en stillingtagen til, om de samlede kompensationsberettigende udgifter
overstiger minimumsbeløbet. Det kan f.eks. dreje sig om kompensationsberettigende udgifter som følge af
ekstraordinært slid på tøj og sko som følge af den nedsatte funktionsevne, kompensationsberettigende
udgifter ved befordring f.eks. til behandling, fritidsinteresser, arbejde o.l., kompensationsberettigende
udgifter til kurser, f.eks. kursusudgifter som følge af borgerens og eventuelle nærtstående personers
nødvendige deltagelse, f.eks. deltagelse i tegnsprogskurser eller kurser, som tager sigte på at sætte borgeren i
stand til at leve et almindeligt liv.
Det foreslås desuden med lovforslagets § 1, nr. 4, at der indsættes et nyt
§ 100, stk. 2, 2. pkt.,
i serviceloven,
hvorefter ydelsen udgør et standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau) pr. måned.
Det foreslåede nye § 100, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at der indføres et ændret udmålingssystem, hvorefter
ydelsen vil udgøre et standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau) pr. måned. Herved vil nogle borgere få
udbetalt en højere ydelse end med det nugældende udmålingssystem, der består af to faste standardbeløb,
mens nogle borgere vil få udbetalt en lavere ydelse.
Det foreslåede nye § 100, stk. 2, 2. pkt., har til formål at gøre udmålingssystemet for børn, unge og voksne
ensartet og bidrage til at forenkle udmålingen af hjælp for såvel borgere som for kommuner.
Med det foreslåede nye § 100, stk. 2, 2. pkt., vil ydelsen udgøre et standardbeløb på 1.105 kr. pr. måned
(2025-niveau), uanset størrelsen på borgerens kompensationsberettigende udgifter, medmindre det
samtidigt foreslåede § 100, stk. 2, 3. pkt., vil finde anvendelse. Kommunalbestyrelsen vil således som
udgangspunkt skulle udbetale standardbeløbet, hvis borgeren er omfattet af personkredsen, og de
kompensationsberettigende udgifter er nødvendige og en konsekvens af funktionsnedsættelsen og ikke kan
dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven, jf. servicelovens § 100, stk. 1, som
14
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
med lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, foreslås videreført indholdsmæssigt uændret, og hvis der foreligger
sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter på mindst 555 kr. pr. måned eller mindst 6.660 kr.
årligt (2025-niveau), jf. det foreslåede § 100, stk. 2, 1. pkt.
Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 4, at der indsættes et nyt
§ 100, stk. 2, 3. pkt.,
i serviceloven,
hvorefter kommunalbestyrelsen dog til borgere, som kan dokumentere visse typer af
kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-
niveau) pr. måned, yder en kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende
udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned.
Det foreslåede nye § 100, stk. 2, 3. pkt., vil medføre, at der for visse typer af kompensationsberettigende
udgifter vil blive indført en anderledes udmåling af hjælp end det med § 100, stk. 2, 2. pkt., foreslåede nye
udmålingssystem med et standardbeløb, således at kommunalbestyrelsen til borgere, som kan dokumentere
visse typer af kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000
kr. (2025-niveau) pr. måned, skal yde en kompensationsydelse svarende til de faktiske
kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned.
Det foreslåede nye § 100, stk. 2, 3. pkt., har til formål at gøre udmålingssystemet for børn, unge og voksne
ensartet og undgå markant underkompensation for de borgere, som har væsentlige
kompensationsberettigende udgifter inden for visse typer af kompensationsberettigende udgifter.
Efter det foreslåede nye § 100, stk. 2, 3. pkt., skal kommunalbestyrelsen yde en kompensationsydelse
svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau)
pr. måned, når borgeren kan dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter på over 24.000
kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned. Det vil således ud over, at borgeren
skal være omfattet af personkredsen, og at de kompensationsberettigende udgifter skal være nødvendige og
en konsekvens af funktionsnedsættelsen og ikke må kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre
bestemmelser i serviceloven, jf. servicelovens § 100, stk. 1, som med lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, foreslås
videreført indholdsmæssigt uændret, være en betingelse for at modtage hjælp svarende til de faktiske
kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned, at borgeren
kan dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år
svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned. Selv om de dokumenterede kompensationsberettigende
udgifter udgør under 2.000 kr. i enkelte måneder, vil kompensationsydelsen kunne udbetales, hvis
kommunalbestyrelsen finder, at de samlede dokumenterede udgifter i løbet af et år vil overstige 24.000 kr.
Ved de faktiske kompensationsberettigende udgifter forstås det specifikke beløb, som borgeren inden for de
omfattede typer af kompensationsberettigende udgifter kan dokumentere. Her vil det således ikke være
tilstrækkeligt, at borgeren kan sandsynliggøre sine kompensationsberettigende udgifter.
Det foreslåede krav om dokumentation for kompensationsberettigende udgifter inden for de omfattede typer
af kompensationsberettigende udgifter vil kunne opfyldes ved, at borgeren f.eks. fremviser udgiftsbilag eller
anden relevant dokumentation for de kompensationsberettigende udgifter. De dokumenterede
kompensationsberettigende udgifter inden for de omfattede typer af kompensationsberettigende udgifter vil
skulle overstige 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned tilsammen.
Det vil således ikke være en betingelse for at modtage hjælp svarende til de faktiske
kompensationsberettigende udgifter samt det foreslåede standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned,
at borgeren kan dokumentere kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år
svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned for hver af de omfattede typer af kompensationsberettigende
udgifter.
For en nærmere omtale af de typer af kompensationsberettigende udgifter, der forventes at ville være
omfattet, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.
Det foreslåede standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned, som vil skulle udbetales sammen med de
faktiske kompensationsberettigende udgifter, vil skulle dække borgerens mindre kompensationsberettigende
udgifter ud over de kompensationsberettigende udgifter, som borgeren kan dokumentere, herunder udgifter
som falder uden for listen over kompensationsberettigende udgifter. Det vil således ikke være en
15
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
forudsætning for udbetaling af dette standardbeløb, at borgeren kan sandsynliggøre eller dokumentere
yderligere kompensationsberettigende udgifter ud over de dokumenterede kompensationsberettigende
udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned. Tilsvarende
vil kommunalbestyrelsen ikke skulle vurdere, om borgeren har øvrige mindre kompensationsberettigende
udgifter, som ikke er på listen over kompensationsberettigende udgifter. Beløbet vil således uden videre
komme til udbetaling, når borgeren er berettiget til kompensationsydelse efter det foreslåede § 100, stk. 2, 3.
pkt.
Det foreslås endelig med lovforslagets § 1, nr. 4, at der indsættes et nyt
§ 100, stk. 2, 4. pkt.,
i serviceloven,
hvorefter borgeren vælger, om kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om kompensationsydelse efter 2.
eller 3. pkt.
Det foreslåede nye § 100, stk. 2, 4. pkt., vil medføre, at der indføres en bestemmelse, hvorefter borgeren skal
vælge, om kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om kompensationsydelse efter den foreslåede
bestemmelse om et standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau) pr. måned eller den foreslåede bestemmelse
om kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter og et standardbeløb på
500 kr. (2025-niveau) pr. måned.
Det foreslåede nye § 100, stk. 2, 4. pkt., har til formål at forenkle kommunalbestyrelsens sagsbehandling i
sager om den foreslåede kompensationsydelse og dermed lette administrationen i kommunerne.
Efter det foreslåede nye § 100, stk. 2, 4. pkt., skal borgeren vælge, om kommunalbestyrelsen skal træffe
afgørelse om kompensationsydelse efter den foreslåede bestemmelse i § 100, stk. 2, 2. pkt., eller efter den
foreslåede bestemmelse i § 100, stk. 2, 3. pkt. Det vil således være borgeren, der skal vælge dette, og
kommunalbestyrelsen vil ikke være forpligtet til at sagsbehandle i forhold til at afdække, hvorvidt borgeren
vil kunne modtage den foreslåede kompensationsydelse efter den af de to foreslåede bestemmelser, som
borgeren ikke har valgt, medmindre det ved kommunalbestyrelsens sagsbehandling efter det foreslåede §
100, stk. 2, 3. pkt., konstateres, at borgeren er i personkredsen for hjælp, men der ikke er dokumenteret
tilstrækkeligt med kompensationsberettigende udgifter, hvorimod den foreslåede minimumsgrænse for
sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter er opfyldt. Her vil kommunalbestyrelsen skulle yde
kompensationsydelsen med det i det foreslåede § 100, stk. 2, 2. pkt., angivne standardbeløb.
Kommunalbestyrelsen vil i overensstemmelse med den generelt gældende vejledningsforpligtelse efter
forvaltningsloven skulle vejlede borgeren i forhold til borgerens valg af, om kommunalbestyrelsen skal træffe
afgørelse efter enten det foreslåede § 100, stk. 2, 2. pkt., eller det foreslåede § 100, stk. 2, 3. pkt. Vejledningen
vil skulle baseres på omstændighederne i den konkrete sag, herunder borgerens egen vurdering uden nogen
form for sagsbehandling i øvrigt af størrelsen på borgerens kompensationsberettigende udgifter. I
forlængelse heraf bemærkes, at hvis borgerens kompensationsberettigende udgifter efterfølgende ændrer sig,
f.eks. stiger til over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, vil
borgeren kunne vælge, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om kompensationsydelse efter det
foreslåede § 100, stk. 2, 3. pkt.
I forlængelse heraf bemærkes, at der ligesom i dag alene vil skulle ske revurdering af en sag, hvis borgeren
anmoder herom, eller hvis der i øvrigt sker ændringer i f.eks. borgerens livssituation, som kan medføre
ændret hjælp.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om udmåling af hjælp vil kunne påklages til Ankestyrelsen efter de
gældende regler herom i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 med senere ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2 og 2.2.3.
Til nr. 5
Ifølge servicelovens § 100, stk. 4, fastsætter social- og boligministeren i en bekendtgørelse regler om, hvilke
udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor, herunder nærmere regler om personkredsen for
merudgiftsydelsen. Med hjemmel i denne bestemmelse er udstedt bekendtgørelse nr. 931 af 19. juni 2020 om
nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.
16
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5, at i servicelovens
§ 100, stk. 4,
der med lovforslagets § 1, nr. 4, vil
blive stk. 3, ændres ”merudgiftsydelsen” til ”»kompensationsydelsen,
om hvilke typer af
kompensationsberettigende udgifter der er omfattet af stk. 2, 3. pkt., og om kravene til
kommunalbestyrelsens sagsoplysning”.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen merudgiftsydelse i servicelovens § 100, stk. 4, der vil
blive stk. 3, ændres til kompensationsydelse, og at social- og boligministerens bemyndigelse udvides til også
at omfatte fastsættelse af nærmere regler om, hvilke typer af kompensationsberettigende udgifter der vil være
omfattet af det foreslåede § 100, stk. 2, 3. pkt., om hjælp svarende til de faktiske kompensationsberettigende
udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned for borgere, der kan dokumentere visse
typer af kompensationsberettigende udgifter på over 2.500 kr. (2025-niveau) pr. måned, og nærmere regler
om kravene til kommunalbestyrelsens sagsoplysning.
Den foreslåede ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved det foreslås, at overskriften på servicelovens kapitel 17 skal være
”kompensationsydelse”
og vil dermed ikke indebære nogen indholdsmæssige ændringer i øvrigt.
Den foreslåede ændring, hvorved social- og boligministerens bemyndigelse vil blive udvidet, har til formål at
skabe hjemmel til, at der ved lovforslagets vedtagelse vil kunne fastsættes nærmere regler om, hvilke typer af
kompensationsberettigende udgifter der ved dokumenterede kompensationsberettigende udgifter på over
24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned bliver omfattet af den
foreslåede ret til hjælp svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på
500 kr. (2025-niveau) pr. måned, og nærmere regler om kravene til kommunalbestyrelsens sagsoplysning.
Den foreslåede udvidede bemyndigelse vil for det første blive anvendt til at foretage en snævert afgrænset og
udtømmende opremsning af typer af kompensationsberettigende udgifter, som erfaringsmæssigt medfører
særligt høje kompensationsberettigende udgifter og forekommer hyppigt i dag, og hvor der typisk vil opstå
markant underkompensation, hvis det ikke gøres muligt at yde hjælp svarende til de faktiske
kompensationsberettigende udgifter. Som eksempler på sådanne typer af kompensationsberettigende
udgifter, der vil kunne medtages i opremsningen, kan nævnes kompensationsberettigende udgifter til kost-
og diætpræparater, medicin, befordring, driftsudgifter ved befordring i egen bil, forhøjet husleje og
fritidsaktiviteter.
Desuden vil der som en del af
den udtømmende opremsning blive tilføjet ”øvrige markante
kompensationsberettigende udgifter, hvor den enkelte kompensationsberettigende udgift gennemsnitligt
overstiger 1.250 kr. om måneden. Udgifter vil således ikke kunne lægges sammen med henblik på at overstige
de 1.250 kr. Denne tilføjelse skal sikre, at borgeren vil kunne medtage sådanne øvrige markante
kompensationsberettigende udgifter i den samlede dokumentation af kompensationsberettigende udgifter på
over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, som vil indgå i
udmålingen af hjælp efter det foreslåede § 100, stk. 2, 3. pkt.
Den foreslåede udvidede bemyndigelse vil for det andet blive anvendt til at fastsætte krav til
kommunalbestyrelsens sagsoplysning ved udarbejdelsen af overslaget over de kompensationsberettigende
udgifter og stillingtagen til dokumenterede kompensationsberettigende udgifter. Det vil således blive fastsat,
at hvis der foreligger offentligt tilgængelige statistiske oplysninger, f.eks. statistikdatabaser,
forskningsrapporter eller lignende, om det typiske forbrug for en borger uden funktionsnedsættelse på
samme alder og i samme livssituation, vil kommunalbestyrelsen skulle tage udgangspunkt heri ved
udarbejdelsen af overslaget eller stillingtagen til dokumentationen. Foreligger der ikke sådanne oplysninger,
vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en skønsmæssig fastsættelse af det typiske forbrug for borgere uden
funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation uden forudgående tilvejebringelse af faktiske
oplysninger herom. Kommunalbestyrelsen vil ved udøvelsen af sit skøn bl.a. kunne lægge vægt på det
generelle prisniveau i lokalområdet for en given udgift og på, hvad der sædvanligvis anses som
normalforbrug i lokalområdet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2 og 2.2.3.
Til nr. 6
17
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
Det fremgår af servicelovens § 177, nr. 1, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til tilskud efter §
100 til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af personer med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 6, at i servicelovens
§ 177, nr. 1,
ændres ”Tilskud” til
”Kompensationsydelse”, og ”til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen
af personer med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne” udgår.
De foreslåede ændringer vil medføre, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til
kompensationsydelsen efter servicelovens § 100.
Forslaget om ændringer i servicelovens § 177, nr. 1, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, der
indeholder forslag om, at overskriften til servicelovens kapitel 17 skal være kompensationsydelse.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer. Staten vil således uændret skulle refundere 50 pct.
af kommunens udgifter efter servicelovens § 100.
Til nr. 7 og 8
Det fremgår af servicelovens § 182, stk. 2, at de beløb, der er nævnt i § 100, stk. 3, reguleres en gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der fremkommer
efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2023.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 7, at i servicelovens
§ 182, stk. 2, 1. pkt.,
ændres
”stk. 3” til ”stk. 2”, og
med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at i servicelovens
§ 182, stk. 2, 3. pkt.,
ændres ”2023” til ”2026”.
De foreslåede ændringer vil medføre, at de beløb, der er nævnt i det foreslåede § 100, stk. 2, i serviceloven, vil
blive reguleret en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og at
reguleringen vil finde sted første gang den 1. januar 2026.
Forslagene til ændringer i servicelovens § 182, stk. 2, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, der
indeholder forslag om en ophævelse af de nugældende § 100, stk. 2 og 3, i serviceloven og indsættelse af et
nyt § 100, stk. 2, om udmålingssystemet for den foreslåede kompensationsydelse til voksne. Ved det
foreslåede nye § 100, stk. 2, er størrelsen på de nævnte beløb angivet i 2025-priser.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer ud over den ændrede henvisning til § 100, stk. 2, og
ændringen af årstallet til 2026. De beløb, der er nævnt i det foreslåede nye § 100, stk. 2, vil uændret skulle
reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De
beløb, der fremkommer efter regulering, vil skulle afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foreslås
foretaget første gang den 1. januar 2026.
Til § 2
Til nr. 1
Merudgiftsydelsen til børn og unge under 18 år med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse er
reguleret i barnets lovs § 86, som har overskriften hjælp til dækning af nødvendige merudgifter og i
bekendtgørelse nr. 1603 af 12. december 2023 om tilskud til pasning af børn og unge med handicap eller
langvarig sygdom, som er udstedt med hjemmel i bl.a. § 86, stk. 5, i barnets lov.
Formålet med merudgiftsydelsen efter § 86 i barnets lov er at sikre, at forsørgere af børn og unge med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse
får kompensation for de udgifter, der følger af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller den
indgribende kroniske eller langvarige lidelse. Bestemmelsen skal dermed tilgodese, at børn og unge med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med indgribende kroniske eller langvarige
lidelser har nogle særlige behov, som kan give merudgifter ved forsørgelsen. Bestemmelsen giver således
hjemmel til at dække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet eller den unge ikke havde haft
en nedsat funktionsevne eller en kronisk eller langvarig lidelse.
18
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 1, at der sker en nyaffattelse af
overskriften
før § 86 i barnets lov,
således at overskriften bliver kompensationsydelse.
Den foreslåede overskrift vil medføre, at § 86 i barnets lov vil omhandle kompensationsydelsen i stedet for
hjælp til dækning af nødvendige merudgifter.
Den foreslåede nyaffattelse har til formål at tydeliggøre det nugældende hovedformål med hjælpen efter § 86
i barnets lov. Hovedformålet vil således fortsat være at kompensere for de handicapbetingede udgifter, som
børn og unge med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse har frem for, at hovedvægten i overskriften
vil ligge på spørgsmålet om, hvorvidt en given udgift kan anses som en merudgift eller ej. Den foreslåede
overskrift vil således ikke medføre en ændring af hovedformålet med hjælpen, som dermed foreslås
videreført uændret.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2 og 2.1.3.
Til nr. 2 og 3
Efter § 86, stk. 1, i barnets lov skal kommunalbestyrelsen yde dækning af nødvendige merudgifter ved
forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en
konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller den indgribende kroniske eller langvarige lidelse og ikke kan
dækkes efter andre bestemmelser i barnets lov eller anden lovgivning.
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 2, at i
§ 86, stk. 1, 1. pkt.,
i barnets lov ændres
”merudgifter”
til
”kompensationsberettigende
udgifter”, og med lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås det, at i
§ 86, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”merudgifterne” til ”de
kompensationsberettigende
udgifter”.
De foreslåede ændringer vil medføre, at begrebet merudgifter vil ændre betegnelse til
kompensationsberettigende udgifter i § 86, stk. 1, i barnets lov.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvorved det foreslås, at
overskriften før § 86 i barnets lov
skal være ”kompensationsydelse”.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer ud over den foreslåede betegnelse
kompensationsberettigende udgifter. Kommunalbestyrelsen vil således uændret skulle yde dækning af
nødvendige kompensationsberettigende udgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung under 18
år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse. Det vil være en betingelse, at de kompensationsberettigende udgifter er en konsekvens af den
nedsatte funktionsevne eller den indgribende kroniske eller langvarige lidelse og ikke kan dækkes efter andre
bestemmelser i barnets lov eller anden lovgivning.
Forslaget vil heller ikke indebære ændringer i forståelsen af begrebet kompensationsberettigende udgifter i
forhold til begrebet merudgifter i de gældende regler. Kompensationsberettigende udgifter vil således
uændret omfatte de udgifter, som den enkelte familie ikke ville have haft, hvis der ikke havde været tale om
en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse hos barnet eller den unge. Som eksempler på kompensationsberettigende udgifter kan nævnes
udgifter til medicin, befordring og fritidsaktiviteter.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2 og 2.1.3.
Til nr. 4
Udmålingssystemet for hjælp til dækning af merudgifter til børn og unge fremgår af § 86, stk. 2 og 3, i
barnets lov. Efter § 86, stk. 2, sker udmålingen af ydelsen på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for
det enkelte barn eller den enkelte unge, herunder merudgifter til individuel befordring og fritidsaktiviteter.
Det fremgår af § 86, stk. 3, 1. pkt., i barnets lov, at dækning af de nødvendige merudgifter kan ydes, når de
skønnede merudgifter udgør mindst 5.348 kr. pr. år (2023-niveau). Denne grænse for at modtage hjælp til
19
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
dækning af merudgifter betegnes minimumsbeløbet. Hvis der kan sandsynliggøres merudgifter, der
overstiger minimumsbeløbet, udbetales der hjælp fra første krone.
Efter § 86, stk. 3, 2. pkt., fastsættes ydelsen ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til
nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 4, for det første, at
§ 86, stk. 2
og
3,
i barnets lov ophæves.
Forslaget vil medføre, at det nugældende udmålingssystem for merudgiftsydelsen, hvor ydelsen fastsættes ud
fra de sandsynliggjorte merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100,
vil blive ophævet.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med det samtidige forslag om indførelse af et nyt
udmålingssystem, hvorved det gældende udmålingssystem ikke længere vil skulle finde anvendelse.
Det foreslås endvidere med lovforslagets § 2, nr. 4, at der indsættes et nyt
§ 86, stk. 2, 1. pkt.,
i barnets lov,
hvorefter kommunalbestyrelsen yder kompensationsydelsen efter stk. 1, når de sandsynliggjorte
kompensationsberettigende udgifter til barnet eller den unge udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år
svarende til 555 kr. (2025-niveau) pr. måned.
Det foreslåede nye § 86, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at der vil blive indført et højere minimumsbeløb end i dag
for modtagelse af den foreslåede kompensationsydelse, således at kommunalbestyrelsen skal yde
kompensationsydelsen, når de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter til barnet eller den unge
udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 555 kr. (2025-niveau) pr. måned. Herved vil færre
børn og unge end i dag kunne modtage ydelsen, hvor minimumsbeløbet udgør 477 kr. pr. måned svarende til
5.718 kr. årligt (2025-niveau).
Det foreslåede § 86, stk. 2, 1. pkt. har til formål at gøre minimumsbeløbet for kompensationsydelsen for
børn, unge og voksne ensartet.
Efter det foreslåede § 86, stk. 2, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen yde den foreslåede kompensationsydelse,
når de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter til barnet eller den unge udgør mindst 6.660 kr.
(2025-niveau) pr. år svarende til 555 kr. (2025-niveau) pr. måned. Det vil således ud over, at barnet eller den
unge skal være omfattet af personkredsen, og at de kompensationsberettigende udgifter skal være
nødvendige og en konsekvens af funktionsnedsættelsen eller den indgribende lidelse og ikke må kunne
dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i barnets lov, jf. § 86, stk. 1, i barnets lov, som med
lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, foreslås videreført indholdsmæssigt uændret, være en betingelse for at modtage
den foreslåede kompensationsydelse, at der foreligger sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter
til barnet eller den unge på mindst 555 kr. pr. måned svarende til mindst 6.660 kr. årligt (2025-niveau)
(»minimumsbeløbet«). Selv om de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter udgør under 555 kr.
i enkelte måneder, vil kompensationsydelsen i lighed med, hvad der er gældende ret i dag, kunne udbetales,
hvis kommunalbestyrelsen skønner, at de samlede udgifter i løbet af et år vil overstige 6.660 kr.
Med sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter menes, at der skal udarbejdes et overslag, men
derimod ikke en detaljeret beregning, over omfanget af de behov, som barnet eller den unge efter al
sandsynlighed vil få, og hvad det vil medføre af kompensationsberettigende udgifter. Overslaget over de
kompensationsberettigende udgifter skal fastlægges ud fra kendskabet til niveauet generelt for de
omhandlede udgifter. For en nærmere omtale af kravene til kommunalbestyrelsens sagsoplysning ved
udarbejdelsen af overslaget over de kompensationsberettigende udgifter henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 2, nr. 5.
Kommunalbestyrelsen vil ved udarbejdelsen af overslaget skulle begrænse sagsbehandlingen til en
konstatering af, om barnets eller den unges sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter overstiger
minimumsbeløbet, og derefter vil kommunalbestyrelsen skulle yde kompensationsydelsen. Der vil dermed
ikke skulle ske en sandsynliggørelse af den enkelte kompensationsberettigende udgiftspost og dennes
størrelse, idet det vil være tilstrækkeligt med en konstatering af, at de sandsynliggjorte
kompensationsberettigende udgifter samlet set overstiger minimumsbeløbet. Det, at en
kompensationsberettigende udgift skal være sandsynliggjort, vil betyde, at kommunalbestyrelsen ikke vil
20
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
kunne kræve dokumentation for den kompensationsberettigende udgift i form af f.eks. udgiftsbilag eller
lignende. Ofte vil det dog kunne være det mest enkle at fremvise f.eks. et bilag, men det vil ikke være et krav.
Alle typer af kompensationsberettigende udgifter, både løbende udgifter og enkeltudgifter, vil skulle indgå i
overslaget, som danner grundlag for en stillingtagen til, om de samlede kompensationsberettigende udgifter
overstiger minimumsbeløbet. Det kan f.eks. dreje sig om kompensationsberettigende udgifter som følge af
ekstraordinært slid på tøj og sko som følge af den nedsatte funktionsevne eller indgribende lidelse,
kompensationsberettigende udgifter ved befordring f.eks. til behandling, fritidsaktiviteter, uddannelse o.l.,
kompensationsberettigende udgifter til kurser, f.eks. kursusudgifter som følge af barnets eller den unges og
eventuelle nærtstående personers nødvendige deltagelse, f.eks. deltagelse i tegnsprogskurser eller kurser,
som tager sigte på at sætte barnet eller den unge og dennes familie i stand til at leve et almindeligt liv.
Det foreslås desuden med lovforslagets § 2, nr. 4, at der indsættes et nyt
§ 86, stk. 2, 2. pkt.,
i barnets lov,
hvorefter ydelsen udgør et standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau) pr. måned.
Det foreslåede nye § 86, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at der indføres et ændret udmålingssystem, hvorefter
ydelsen vil udgøre et standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau) pr. måned. Herved vil nogle familier få
udbetalt en højere ydelse end med det nugældende udmålingssystem, hvor den udbetalte ydelse afrundes til
nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, mens nogle familier vil få udbetalt en lavere ydelse.
Det foreslåede nye § 86, stk. 2, 2. pkt., har til formål at gøre udmålingssystemet for børn, unge og voksne
ensartet og bidrage til at forenkle udmålingen af hjælp for såvel familier som for kommuner.
Med det foreslåede nye § 86, stk. 2, 2. pkt., vil ydelsen udgøre et standardbeløb på 1.105 kr. pr. måned (2025-
niveau), uanset størrelsen på barnets eller den unges kompensationsberettigende udgifter, medmindre det
samtidigt foreslåede § 86, stk. 2, 3. pkt., vil finde anvendelse. Kommunalbestyrelsen vil således som
udgangspunkt skulle udbetale standardbeløbet, hvis barnet eller den unge er omfattet af personkredsen, og
de kompensationsberettigende udgifter er nødvendige og en konsekvens af funktionsnedsættelsen eller den
indgribende lidelse og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i barnets lov, jf. §
86, stk. 1, i barnets lov, som med lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, foreslås videreført indholdsmæssigt uændret,
og hvis der foreligger sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter på mindst 555 kr. pr. måned eller
mindst 6.660 kr. årligt (2025-niveau), jf. det foreslåede § 86, stk. 2, 1. pkt.
Det foreslås endvidere med lovforslagets § 2, nr. 4, at der indsættes et nyt
§ 86, stk. 2, 3. pkt.,
i barnets lov,
hvorefter kommunalbestyrelsen dog til familier, som kan dokumentere visse typer af
kompensationsberettigende udgifter til barnet eller den unge på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år
svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, yder en kompensationsydelse svarende til de faktiske
kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned.
Det foreslåede nye § 86, stk. 2, 3. pkt., vil medføre, at der gældende for visse typer af
kompensationsberettigende udgifter indføres en anderledes udmåling af hjælp end det med § 86, stk. 2, 2.
pkt., foreslåede nye udmålingssystem med et standardbeløb, således at kommunalbestyrelsen til familier,
som kan dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter til barnet eller den unge på over
24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, skal yde en
kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på
500 kr. (2025-niveau pr. måned.
Det foreslåede nye § 86, stk. 2, 3. pkt., har til formål at gøre udmålingssystemet for børn, unge og voksne
ensartet og undgå markant underkompensation for de familier, som har væsentlige
kompensationsberettigende udgifter inden for visse typer af kompensationsberettigende udgifter.
Efter det foreslåede nye § 86, stk. 2, 3. pkt., skal kommunalbestyrelsen yde en kompensationsydelse svarende
til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr.
måned, når familien kan dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter til barnet eller den
unge på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned. Det vil således
ud over, at barnet eller den unge skal være omfattet af personkredsen, og at de kompensationsberettigende
udgifter skal være nødvendige og en konsekvens af funktionsnedsættelsen eller den indgribende lidelse og
21
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
ikke må kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i barnets lov, jf. § 86, stk. 1, i barnets
lov, som med lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, foreslås videreført indholdsmæssigt uændret, være en betingelse
for at modtage en kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et
standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned, at familien kan dokumentere visse typer af
kompensationsberettigende udgifter til barnet eller den unge på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år
svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned. Selv om de dokumenterede kompensationsberettigende
udgifter udgør under 2.000 kr. i enkelte måneder, vil kompensationsydelsen kunne udbetales, hvis
kommunalbestyrelsen finder, at de samlede dokumenterede udgifter i løbet af et år vil overstige 24.000 kr.
Ved de faktiske kompensationsberettigende udgifter forstås det specifikke beløb, som familien inden for de
omfattede typer af kompensationsberettigende udgifter kan dokumentere. Her vil det således ikke være
tilstrækkeligt, at familien kan sandsynliggøre sine kompensationsberettigende udgifter.
Det foreslåede krav om dokumentation for kompensationsberettigende udgifter inden for de omfattede typer
af kompensationsberettigende udgifter vil kunne opfyldes ved, at familien f.eks. fremviser udgiftsbilag eller
anden relevant dokumentation for de kompensationsberettigende udgifter. De dokumenterede
kompensationsberettigende udgifter inden for de omfattede typer af kompensationsberettigende udgifter vil
skulle overstige 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned tilsammen.
Det vil således ikke være en betingelse for at modtage hjælp svarende til de faktiske
kompensationsberettigende udgifter samt det foreslåede standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned,
at familien kan dokumentere kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år
svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned for hver af de omfattede typer af kompensationsberettigende
udgifter.
For en nærmere omtale af de omfattede typer af kompensationsberettigende udgifter henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5.
Det foreslåede standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned, som vil skulle udbetales sammen med de
faktiske kompensationsberettigende udgifter, vil skulle dække familiens mindre kompensationsberettigende
udgifter ud over de kompensationsberettigende udgifter, som familien kan dokumentere, herunder udgifter
som falder uden for listen over kompensationsberettigende udgifter. Det vil således ikke være en
forudsætning for udbetaling af dette standardbeløb, at familien kan sandsynliggøre eller dokumentere
yderligere kompensationsberettigende udgifter ud over de dokumenterede kompensationsberettigende
udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned. Tilsvarende
vil kommunalbestyrelsen ikke skulle vurdere, om familien har øvrige mindre kompensationsberettigende
udgifter, som ikke er på listen over kompensationsberettigende udgifter. Beløbet vil således uden videre
komme til udbetaling, når familien er berettiget til kompensationsydelse efter det foreslåede § 86, stk. 2, 3.
pkt.
Det foreslås endelig med lovforslagets § 2, nr. 4, at der indsættes et nyt
§ 86, stk. 2, 4. pkt.,
i barnets lov,
hvorefter familien vælger, om kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om kompensationsydelse efter 2.
eller 3. pkt.
Det foreslåede nye § 86, stk. 2, 4. pkt., vil medføre, at der indføres en bestemmelse, hvorefter familien skal
vælge, om kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om kompensationsydelse efter den foreslåede
bestemmelse om et standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau) pr. måned eller den foreslåede bestemmelse
om kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter og et standardbeløb på
500 kr. (2025-niveau) pr. måned.
Det foreslåede nye § 86, stk. 2, 4. pkt., har til formål at forenkle kommunalbestyrelsens sagsbehandling i
sager om den foreslåede kompensationsydelse og dermed lette administrationen i kommunerne.
Efter det foreslåede nye § 86, stk. 2, 4. pkt., skal familien vælge, om kommunalbestyrelsen skal træffe
afgørelse om kompensationsydelse efter den foreslåede bestemmelse i § 86, stk. 2, 2. pkt. eller efter den
foreslåede bestemmelse i § 86, stk. 2, 3. pkt. Det vil således være familien, der skal vælge dette, og
22
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
kommunalbestyrelsen vil ikke være forpligtet til at sagsbehandle i forhold til at afdække, hvorvidt familien vil
kunne modtage den foreslåede kompensationsydelse efter den af de to foreslåede bestemmelser, som
familien ikke har valgt, medmindre det ved kommunalbestyrelsens sagsbehandling efter det foreslåede § 86,
stk. 2, 3. pkt., konstateres, at barnet eller den unge er i personkredsen for hjælp, men der ikke er
dokumenteret tilstrækkeligt med kompensationsberettigende udgifter, hvorimod den foreslåede
minimumsgrænse for sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter er opfyldt. Her vil
kommunalbestyrelsen skulle yde kompensationsydelsen med det i det foreslåede § 86, stk. 2, 2. pkt., angivne
standardbeløb.
Kommunalbestyrelsen vil i overensstemmelse med den generelt gældende vejledningsforpligtelse efter
forvaltningsloven skulle vejlede familien i forhold til familiens valg af, om kommunalbestyrelsen skal træffe
afgørelse efter enten det foreslåede § 86, stk. 2, 2. pkt., eller det foreslåede § 86, stk. 2, 3. pkt. Vejledningen
vil skulle baseres på omstændighederne i den konkrete sag, herunder familiens egen vurdering uden nogen
form for sagsbehandling i øvrigt af størrelsen på familiens kompensationsberettigende udgifter. I forlængelse
heraf bemærkes, at hvis familiens kompensationsberettigende udgifter efterfølgende ændrer sig, f.eks. stiger
til over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, vil familien kunne
vælge, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om kompensationsydelse efter det foreslåede § 86, stk.
2, 3. pkt.
I forlængelse heraf bemærkes, at der ligesom i dag alene vil skulle ske revurdering af en sag, hvis familien
anmoder herom, eller hvis der i øvrigt sker ændringer i f.eks. familiens livssituation, som kan medføre
ændret hjælp.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om udmåling af hjælp vil kunne påklages til Ankestyrelsen efter de
gældende regler herom i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 med senere ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2 og 2.2.3.
Til nr. 5
Ifølge § 86, stk. 5, i barnets lov kan social- og boligministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter
der kan ydes hjælp til efter stk. 1 og betingelserne herfor. Med hjemmel i denne bestemmelse er udstedt
bekendtgørelse nr. 1603 af 12. december 2023 om tilskud til pasning af børn og unge med handicap eller
langvarig sygdom.
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 5, at i barnets lovs
§ 86, stk. 5,
der bliver stk. 4, indsættes efter
”herfor”: ”og nærmere regler om, hvilke typer
af kompensationsberettigende udgifter der er omfattet af stk.
2, 3. pkt., og om kravene til kommunalbestyrelsens sagsoplysning”.
Den foreslåede ændring vil medføre, at social- og boligministerens bemyndigelse udvides til også at omfatte
fastsættelse af nærmere regler om, hvilke typer af kompensationsberettigende udgifter der vil være omfattet
af det foreslåede § 86, stk. 2, 3. pkt., om hjælp svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter
samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned for familier, der kan dokumentere visse typer af
kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr år svarende til 2.000 kr. (2025-
niveau) pr. måned, og nærmere regler om kravene til kommunalbestyrelsens sagsoplysning.
Den foreslåede ændring, hvorved social- og boligministerens bemyndigelse vil blive udvidet, har til formål at
skabe hjemmel til, at der ved lovforslagets vedtagelse vil kunne fastsættes nærmere regler om, hvilke typer af
kompensationsberettigende udgifter der ved dokumenterede kompensationsberettigende udgifter på over
24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned bliver omfattet af den
foreslåede ret til hjælp svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på
500 kr. (2025-niveau) pr. måned, og nærmere regler om kravene til kommunalbestyrelsens sagsoplysning.
Den foreslåede udvidede bemyndigelse vil for det første blive anvendt til at foretage en snævert afgrænset og
udtømmende opremsning af typer af kompensationsberettigende udgifter, som erfaringsmæssigt medfører
23
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
særligt høje kompensationsberettigende udgifter og forekommer hyppigt i dag, og hvor der typisk vil opstå
markant underkompensation, hvis det ikke gøres muligt at yde hjælp svarende til de faktiske
kompensationsberettigende udgifter. Som eksempler på sådanne typer af kompensationsberettigende
udgifter, der vil kunne medtages i opremsningen, kan nævnes kompensationsberettigende udgifter til kost-
og diætpræparater, medicin, befordring og fritidsaktiviteter.
Desuden vil der som en del af den
udtømmende opremsning blive tilføjet ”øvrige markante
kompensationsberettigende udgifter, hvor den enkelte kompensationsberettigende udgift gennemsnitligt
overstiger 1.250 kr. om måneden. Udgifter vil således ikke kunne lægges sammen med henblik på at overstige
de 1.250 kr. Denne tilføjelse skal sikre, at familien vil kunne medtage sådanne øvrige markante
kompensationsberettigende udgifter i den samlede dokumentation af kompensationsberettigende udgifter på
over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, som vil indgå i
udmålingen af hjælp efter det foreslåede § 86, stk. 2, 3. pkt.
Den foreslåede udvidede bemyndigelse vil for det andet blive anvendt til at fastsætte krav til
kommunalbestyrelsens sagsoplysning ved udarbejdelsen af overslaget over de kompensationsberettigende
udgifter og stillingtagen til de dokumenterede kompensationsberettigende udgifter. Det vil således blive
fastsat, at hvis der foreligger offentligt tilgængelige statistiske oplysninger, f.eks. statistikdatabaser,
forskningsrapporter eller lignende, om det typiske forbrug for en familie med et barn eller en ung uden
funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse på samme alder og i samme livssituation, vil
kommunalbestyrelsen skulle tage udgangspunkt heri ved udarbejdelsen af overslaget eller stillingtagen til
dokumentationen. Foreligger der ikke sådanne oplysninger, vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en
skønsmæssig fastsættelse af det typiske forbrug for familier med børn eller unge uden funktionsnedsættelse
eller indgribende lidelse på samme alder og i samme livssituation uden forudgående tilvejebringelse af
faktiske oplysninger herom. Kommunalbestyrelsen vil ved udøvelsen af sit skøn bl.a. kunne lægge vægt på
det generelle prisniveau i lokalområdet for en given udgift og på, hvad der sædvanligvis anses som
normalforbrug i lokalområdet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2 og 2.2.3.
Til nr. 6
Det fremgår af § 199, nr. 1, i barnets lov, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til tilskud efter §
86 til dækning af merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 6, at i
§ 199, nr. 1,
i barnets lov
ændres ”Tilskud” til
”Kompensationsydelse”, og ”til dækning af merudgifter ved forsørgelse
i hjemmet af et barn eller en ung
under 18 år
med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne” udgår.
De foreslåede ændringer vil medføre, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til
kompensationsydelsen efter § 86 i barnets lov.
Forslagene til ændringer i § 199, nr. 1, i barnets lov skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, der
indeholder forslag om, at overskriften før § 86 skal være kompensationsydelse i barnets lov.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer. Staten vil således uændret skulle refundere 50 pct.
af kommunens udgifter efter § 86 i barnets lov.
Til nr. 7 og 8
Det fremgår af § 204, stk. 1, i barnets lov, at de beløb, der er nævnt i § 85, stk. 6, § 86, stk. 3, og § 197, 2. og 3.
pkt., reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. De beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb.
Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2024.
Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 7, at i
§ 204, stk. 1, 1. pkt.,
i barnets lov udgår
Ӥ
86, stk. 3,”.
24
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
Desuden foreslås det med lovforslagets § 2, nr. 8, at der i
§ 204
i barnets lov indsættes et nyt
stk. 2,
hvorefter
de beløb, der er nævnt i § 86, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste
kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2026.
De foreslåede ændringer vil medføre, at de beløb, der er nævnt i det foreslåede § 86, stk. 2, i barnets lov, vil
blive reguleret en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, at de beløb,
der fremkommer efter regulering, vil blive afrundet til nærmeste kronebeløb, og at reguleringen vil finde sted
første gang den 1. januar 2026.
Forslagene til ændring i § 204, stk. 1, og det foreslåede nye § 204, stk. 2, i barnets lov skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 2, nr. 4, der indeholder forslag om ophævelse af § 86, stk. 2 og 3, og indsættelse af et nyt
§ 86, stk. 2, i barnets lov, om udmålingssystemet for den foreslåede kompensationsydelse til børn og unge
under 18 år. Ved det foreslåede nye § 86, stk. 2, er størrelsen på de nævnte beløb angivet i 2025-priser.
Forslaget til et nyt § 204, stk. 2, i barnets lov vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer ud over
ændringen af årstallet til 2026. De beløb, der er nævnt i den foreslåede nye § 86, vil uændret skulle reguleres
en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De beløb,
der fremkommer efter regulering, vil skulle afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foreslås
foretaget første gang den 1. januar 2026.
Til § 3
Det foreslås med lovforslagets § 3,
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.
Dette vil betyde, at merudgiftsydelsen i serviceloven og barnets lov fra dette tidspunkt vil blive betegnet
kompensationsydelse, og at begrebet merudgifter vil blive betegnet kompensationsberettigende udgifter. Det
vil endvidere betyde, at kommunalbestyrelsen fra dette tidspunkt vil skulle udmåle kompensationsydelsen
efter det i lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, foreslåede udmålingssystem, således at der vil skulle udbetales
hjælp i form af et fast standardbeløb på 1.105 kr. pr. måned, hvis borgeren kan sandsynliggøre
kompensationsberettigende udgifter, som overstiger 6.660 kr. pr. år svarende til 555 kr. pr. måned.
Kommunalbestyrelsen skal dog til borgere, som kan dokumentere visse typer af kompensationsberettigende
udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, yde en
kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter sammen med et månedligt
standardbeløb på 500 kr.
Det foreslås med lovforslagets § 3, stk. 2, 1. pkt., at § 100, stk. 2, i lov om social service, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 4, og § 86, stk. 2, i barnets lov som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, først skal finde
anvendelse for borgere, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse modtager merudgiftsydelse efter de
hidtil gældende regler, når kommunalbestyrelsen har truffet en afgørelse over for borgeren om
kompensationsydelse. Det foreslås med lovforslagets § 3, stk. 2, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen senest den
1. juli 2027 skal træffe afgørelse over for de borgere, der er omfattet af den foreslåede bestemmelses 1. pkt.
Det vil betyde, at borgere, som på det foreslåede tidspunkt for lovens ikrafttrædelse den 1. juli 2025 modtager
hjælp efter det hidtil gældende udmålingssystem i enten servicelovens § 100 eller § 86 i barnets lov, vil
fortsætte hermed, indtil kommunalbestyrelsen har truffet en afgørelse om kompensationsydelse efter det
med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede nye § 100, stk. 2, i serviceloven eller efter det med lovforslagets § 2, nr.
4, foreslåede nye § 86, stk. 2, i barnets lov. Kommunalbestyrelsen vil over for disse borgere skulle træffe en
sådan afgørelse senest den 1. juli 2027.
Da serviceloven og barnets lov ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne
og Grønland, jf. servicelovens § 196 og barnets lovs § 214, stk. 1, vil de foreslåede ændringer af serviceloven
og barnets lov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.
25
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
2969342_0026.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909
af 3. juli 2024 som ændret ved § xx i lov nr. xx af xx.
xx 2024, § xx i lov nr. xx af xx. xx 2024 og § xx i lov
nr. xx af xx. xx 2024, foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften til kapitel 17 affattes således:
Kapitel 17
Dækning af nødvendige merudgifter
§ 100.
Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af
nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse
til personer mellem det fyldte 18. år og
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne og til personer med varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i
lov om social pension har opsat udbetalingen af
folkepensionen. Det er en betingelse, at
merudgiften er en konsekvens af den nedsatte
funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden
lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.
»Kapitel 17
Kompensationsydelse«.
2.
I
§ 100, stk. 1, 1. pkt., ændres
»merudgifter« til:
»kompensationsberettigende udgifter«.
3.
I
§ 100, stk. 1, 2. pkt., ændres
»merudgiften«
til: »de kompensationsberettigende udgifter«.
Stk. 2. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag
af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte,
f. eks merudgifter til individuel befordring,
håndsrækninger og fritidsaktiviteter.
Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan
ydes, når de sandsynliggjorte merudgifter udgør
mindst 6.888 kr. (2022-niveau) pr. år svarende til
574 kr. (2022-niveau) pr. måned. Tilskuddet udgør
et standardbeløb på 1.074 kr. (2022-niveau) pr.
måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i
intervallet 574 kr.-1.611 kr. (2022-niveau) om
måneden, og et standardbeløb på 2.148 kr. (2022-
niveau) pr. måned, hvis de sandsynliggjorte
merudgifter er i intervallet 1.612 kr.-2.685 kr.
(2022-niveau) om måneden. Kan borgeren
4.
I § 100, stk. 2
og
3,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen yder
kompensationsydelsen efter stk. 1, når
borgerens sandsynliggjorte
kompensationsberettigende udgifter udgør
mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år svarende
til 555 kr. (2025-niveau) pr. måned. Ydelsen
udgør et standardbeløb på 1.105 kr. (2025-
niveau) pr. måned. Kommunalbestyrelsen yder
dog til borgere, som kan dokumentere visse
typer af kompensationsberettigende udgifter på
over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende
til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, en
kompensationsydelse svarende til de faktiske
kompensationsberettigende udgifter samt et
standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr.
26
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
2969342_0027.png
dokumentere merudgifter på over 2.685 kr. (2022-
niveau) pr. måned, ydes tilskuddet med et beløb
svarende til de faktiske merudgifter.
måned. Borgeren vælger, om
kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
kompensationsydelse efter 2. eller 3. pkt.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 4. Social- og boligministeren fastsætter i en
bekendtgørelse regler om, hvilke udgifter der kan
ydes hjælp til, og betingelserne herfor, herunder
nærmere regler om personkredsen for
merudgiftsydelsen.
5.
I
§ 100, stk. 4, der bliver stk. 3,
ændres
»merudgiftsydelsen« til:
»kompensationsydelsen, om hvilke typer af
kompensationsberettigende udgifter der er
omfattet af stk. 2, 3. pkt., og om kravene til
kommunalbestyrelsens sagsoplysning.«
6.
I
§ 177, nr. 1,
ændres »Tilskud« til:
»Kompensationsydelse«, og » til dækning af
nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af
personer med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne« udgår.
§ 177.
Staten refunderer 50 pct. af kommunens
udgifter til:
1) Tilskud efter § 100 til dækning af nødvendige
merudgifter ved forsørgelsen af personer med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
Stk. 2. De beløb, der er nævnt i § 100, stk. 3,
reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. De beløb, der fremkommer
efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb.
Reguleringen foretages første gang den 1. januar
2023.
7.
I
§ 182, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 3« til: »stk.
2«.
8.
I
§ 182, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »2023« til:
»2026«.
§2
I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni
2024 som ændret ved xx, foretages følgende
ændringer:
1.
Overskriften før § 86 affattes således:
Hjælp til dækning af nødvendige merudgifter
§ 86.
Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af
nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet
af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er
en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af
den nedsatte funktionsevne eller den indgribende
kroniske eller langvarige lidelse og ikke kan dækkes
efter andre bestemmelser i denne lov eller anden
lovgivning.
»Kompensationsydelse«.
2.
I
§ 86, stk. 1, 1. pkt., ændres
»merudgifter« til:
»kompensationsberettigende udgifter«.
3.
I
§ 86, stk. 1, 2. pkt., ændres
»merudgifterne« til:
»de kompensationsberettigende udgifter«.
27
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
2969342_0028.png
Stk. 2. Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af
de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte
barn eller den enkelte unge, herunder merudgifter
til individuel befordring og fritidsaktiviteter.
Stk. 3. Dækning af de nødvendige merudgifter kan
ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst
5.348 kr. pr. år (2023-niveau). Ydelsen fastsættes
ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og
afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt
med 100.
4.
§ 86, stk. 2
og
3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen yder
kompensationsydelsen efter stk. 1, når de
sandsynliggjorte kompensationsberettigende
udgifter til barnet eller den unge udgør mindst
6.660 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 555 kr.
(2025-niveau) pr. måned. Ydelsen udgør et
standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau) pr.
måned. Kommunalbestyrelsen yder dog til familier,
som kan dokumentere visse typer af
kompensationsberettigende udgifter til barnet eller
den unge på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år
svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, en
kompensationsydelse svarende til de faktiske
kompensationsberettigende udgifter samt et
standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned.
Familien vælger, om kommunalbestyrelsen skal
træffe afgørelse om kompensationsydelse efter 2.
eller 3. pkt.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 5. Social- og boligministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes
hjælp til efter stk. 1 og betingelserne herfor.
5.
I
§ 86, stk. 5,
der bliver stk. 4, indsættes efter
»herfor«: », om, hvilke typer af
kompensationsberettigende udgifter der er
omfattet af stk. 2, 3. pkt., og om kravene til
kommunalbestyrelsens sagsoplysning.«
6.
I
§ 199, nr. 1,
ændres »Tilskud« til:
»Kompensationsydelse«, og » til merudgifter
ved forsørgelse i hjemmet af et barn eller en
ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne« udgår.
§ 199.
Staten refunderer 50 pct. af kommunens
udgifter til følgende:
1) Tilskud efter § 86 til merudgifter ved
forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung
under 18 år med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne.
§ 204.
De beløb, der er nævnt i § 85, stk. 6, § 86,
stk. 3, og § 197, 2. og 3. pkt., reguleres en gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent.
7.
I
§ 204, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »§ 86, stk. 3,«.
8.
I
§ 204
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
De beløb, der er nævnt i § 86, stk. 2
reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. De beløb, der fremkommer
efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb.
Reguleringen foretages første gang den 1. januar
2026.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
28
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 144: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne)
29