SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 143: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne)

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 143
Offentligt

UDKAST

Socialudvalget 2024-25

SOU Alm.del - Bilag 143

Offentligt

Social- og Boligministeriet

Kontor for Udsatte Voksne

2024-3634

23. januar 2025

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger mv.

(Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene ple-

jeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024, som

ændret ved § 2, nr. 1, i lov nr. 644 af 11. juni 2024, § 3 i lov nr. 1699 af 30.

december 2024 og § 1 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages føl-

gende ændringer:

§ 5 stk. 1,

ændres »§§ 108-110« til:

»§ 108, § 108 a, § 109 og § 110«.

§ 108 stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Retten til et tilsvarende tilbud efter 1. pkt. omfatter kun tilbud, hvor udgif-

ten på baggrund af den forhandlede pris mellem handlekommune og tilbud

ikke overstiger udgiften til det tilbud, som kommunalbestyrelsen i fraflyt-

ningskommunen har visiteret personen til, med mere end 10 pct.

Efter § 108 a indsættes:

§ 108 b.

Hvis en person efter § 108, stk. 2, i denne lov eller § 58 a, stk. 1, i

lov om almene boliger m.v. har ønsket et tilbud eller plejebolig med privat

driftsherre, og kommunalbestyrelsen afslår at imødekomme dette ønske

med den begrundelse, at den private driftsherres forhandlede pris er dyrere

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 143: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger mv. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne)

UDKAST

end et kommunalt tilbud, som kommunalbestyrelsen allerede har truffet af-

gørelse om at visitere personen til, kan det private tilbud eller plejebolig med

privat driftsherre anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at kon-

trollere, om den vejledende takst for det kommunale tilbud er fastsat i over-

ensstemmelse med de regler om takstfastsættelse, der er fastsat efter § 174

og regler udstedt i medfør heraf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan

tage sager, jf. 1. pkt., op af egen drift.

Stk. 2.

Hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer eller skønner, at

den vejledende takst, jf. stk. 1, er lavere, end den vejledende takst, som den

kommunale driftsherre skulle have anvendt efter § 174 og regler udstedt i

medfør heraf, kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede et påbud til

den kommunale driftsherre om, at den kommunale driftsherre inden en fast-

sat frist skal

1. ophøre med at beregne og fastsætte vejledende takster, der er i strid

med reglerne for takstfastsættelse,

2. anvende bestemte beregningsgrundlag eller beregningsmetoder ved

beregning af taksterne,

3. fastsætte ændrede vejledende takster og

4. oplyse ændrede vejledende takster på Tilbudsportalen.

§ 108 c.

Konkurrencerådet har det overordnede ansvar for Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens behandling af sager efter § 108 b. Konkurrencerådet

træffer afgørelse i sager, jf. § 108 b, af principiel eller særlig stor betydning.

Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udøver sine be-

føjelser efter § 108 b og regler udstedt i medfør af stk. 4 i fuld uafhængighed.

Stk. 2.

Konkurrencelovens § 15, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse

ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling af sager efter § 108 b.

Stk. 3.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter § 108 b kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med social- og boligmini-

steren fastsætte nærmere regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

kontrol med takstfastsættelsen, jf. stk. 1-3 og § 108 b.

§2

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 11. novem-

ber 2024, som ændret ved § 22 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr.

1685 af 30. december 2024 og § 2 i lov nr. 1704 af 30. december 2024,

foretages følgende ændringer:

UDKAST

§ 58 a, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »sådanne boliger«: », jf. dog stk.

2«.

§ 58 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »boliger efter« til:

»boliger, som er byfornyet efter lov om byfornyelse og udvikling af byer,

den tidligere«, og efter »lov om byfornyelse eller« indsættes: »den tidli-

gere«.

§ 58 a

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer med betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som anvises en plejebolig,

jf. § 5, stk. 2, ikke kan anvende retten til frit valg efter stk. 1, når den for-

handlede pris efter de regler, som er udstedt i medfør af § 174, stk. 3, i lov

om social service, overstiger den forhandlede pris for den anviste plejebolig

med mere end 10 pct.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter til stk. 3 og 4.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på afgørelser om visitation til botil-

bud efter § 108 i denne lov eller på beslutninger om anvisning af almene

plejeboliger mv. efter § 58 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. truffet af

kommunalbestyrelsen før lovens ikrafttræden. For sådanne afgørelser finder

de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

§ 108, stk. 2, 3. pkt. i lov om social service, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 2, og § 58 a, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., som affattet

ved denne lovs § 2, nr. 3, ophæves den 1. januar 2028.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative til-

bud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit

valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne

Gældende ret

Ekspertudvalgets anbefalinger

Social- og Boligministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

2.1.

2.2

2.3

2.4

10.

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at indføre en beløbsgrænse på 10 pct. for alter-

native tilbud og almene plejeboliger til det, kommunen har visiteret til. For-

slaget vil betyde, at retten til frit valg for personer med betydelig og varigt

UDKAST

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter § 108 stk. 2, i lov om social

service og efter § 58 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. fremover af-

grænses til kun at omfatte et tilbud eller en almen plejebolig, der ikke over-

stiger udgiften til det tilbud eller den almene plejebolig, som kommunalbe-

styrelsen i fraflytningskommunen har visiteret personen til eller anvist, med

mere end 10 pct. Beløbsgrænsen ophæves den 1. januar 2028.

Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene

plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig

og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

2.1 Gældende ret

2.1.1 Botilbud efter § 108 i lov om social service

Det følger af § 108 stk. 1, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

909 af 3. juli 2024 med senere ændringer (herefter serviceloven), at kom-

munalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længereva-

rende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige,

daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få

dækket disse behov på anden vis.

2.1.2 Almene ældreboliger

Det fremgår af § 110, stk. 1, 1. pkt., i lov om almene boliger m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1171 af 11. november 2024 (herefter almenboligloven), at

almene ældreboliger med hensyn til udstyr og udformning skal være særligt

indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestols-

brugere.

Plejeboliger er almene ældreboliger, hvor der til den samlede bebyggelse

hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje

efter lov om social service og ældreloven, jf. almenboliglovens § 5, stk. 2.

Servicearealer er arealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner,

der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som indrettes i umid-

delbar tilknytning til almene ældreboliger eller ældreboliger, der tilhører en

selvejende institution, med henblik på overvejende at betjene beboerne i

disse boliger, jf. almenboliglovens § 5, stk. 7.

UDKAST

Det fremgår af almenboliglovens § 105, stk. 1, at kommunalbestyrelsen dra-

ger omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældrebo-

liger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt

behov for sådanne boliger. Det fremgår af almenboliglovens § 105, stk. 2,

at regionerne og kommunerne kan overlade til selvejende institutioner at

være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes særligt

med henblik på at betjene personer med betydelig og varig nedsat fysiske

eller psykisk funktionsevne.

Almene ældreboliger, herunder almene plejeboliger, kan ejes af almene bo-

ligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og regioner, jf. al-

menboliglovens § 5. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorga-

nisation, skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt

behov for sådanne boliger, jf. almenboliglovens § 54, stk. 1, 1. punkt. Kom-

munalbestyrelsen udøver anvisningsretten, jf. almenboliglovens § 54, stk. 1,

3. pkt. Bestemmelsen i § 54, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på selv-

ejende almene ældreboliger, jf. almenboliglovens § 64, stk. 2. Kommunal-

bestyrelsen kan aftale med den almene boligorganisation, at boligorganisa-

tionen overtager anvisning af de almene ældreboliger, som er omfattet af §

54, stk. 1, jf. almenboliglovens § 55, stk. 1. Bestemmelsen i § 55, stk. 1,

finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger, jf. almen-

boliglovens § 64, stk. 2.

Ledige almene ældreboliger, som ejes af en kommune, udlejes af kommu-

nen til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne

boliger, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., jf. almenboliglovens § 57, stk. 1, 1. punkt.

Almene ældreboliger, som ejes af en almen boligorganisation, og som er

indrettet med henblik på at betjene personer med betydelig og varig nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne, skal af den almene boligorganisation ud-

lejes til denne personkreds, jf. almenboliglovens § 54, stk. 2, 1. punkt. Kom-

munalbestyrelsen udøver anvisningsretten, jf. dog § 185 b, stk. 3, jf. almen-

boliglovens § 54, stk. 2, 3. pkt.

Almene ældreboliger, som ejes af en kommune, og som er indrettet med

henblik på at betjene personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, udlejes af kommunen til denne personkreds, jf. al-

menboliglovens § 57, stk. 2, 1. pkt.

Ledige almene ældreboliger, som ejes af en region, udlejes af regionen til

personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

jf. almenboliglovens § 58, 1. pkt.

UDKAST

Kommunalbestyrelsens afgørelser om anvisning af ledige boliger i henhold

til almenboliglovens §§ 54, 57, 58 og 58 a, kan indbringes for Ankestyrel-

sen, jf. almenboliglovens § 58 c, 1. pkt. Kapitel 10 i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område finder tilsvarende anvendelse, jf.

almenboliglovens § 58 c, 3. punkt.

2.1.3 Retten til frit valg

Fritvalgsordningen blev indført ved en ændring af almenboligloven den 1.

juli 2002.

Det fremgår af almenboliglovens § 58 a, stk. 1, at ældre og personer med

handicap, der har et særligt behov for almene ældreboliger, jf. § 5, kommu-

nale og regionale botilbud, jf. § 108 i serviceloven, og plejehjem og beskyt-

tede boliger, jf. § 47 i ældreloven, har ret til frit at vælge sådanne boliger.

Retten efter 1. pkt. gælder endvidere boliger efter lov om byfornyelse eller

lov om byfornyelse og boligforbedring, som er særligt indrettet for den

nævnte personkreds, og boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre

og personer med handicap.

Personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

udgør en del af personkredsen

”ældre

og personer med handicap”.

Det fremgår af almenboliglovens § 58 a, stk. 2, at retten til frit valg efter §

58 a, stk. 1, gælder uanset boligens beliggenhed. Det er en forudsætning, at

betingelserne efter §§ 54, 57 eller 58 for at få anvist en bolig er opfyldt i

bopælskommunen og ved flytning til en anden kommune både i bopæls-

kommunen og i tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens vurdering

skal ske efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne bor-

gere.

Det følger af servicelovens § 108, stk. 2, 1. pkt., at personer, som modtager

tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til

et tilsvarende tilbud i en anden kommune.

Ifølge servicelovens § 108, stk. 3, omfatter retten til frit valg efter stk. 2 ret

til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede partner fortsat kan indgå i

husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registre-

ret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk.

1, være egnet til to personer. Hvis den pågældende person med handicap

eller sindslidelse dør, har den efterlevende person ret til at blive boende.

Det fremgår af § 15, stk. 2, i bekendtgørelse om betaling for botilbud efter

§§ 107 og 108 i lov om social service samt om flytteret i forbindelse med

UDKAST

botilbud efter § 108 i lov om social service, jf. bekendtgørelse nr. 1387 af

12. december 2006 med senere ændringer, at retten til frit valg efter stk. 1

gælder uanset botilbuddets beliggenhed. Det er ved flytning til en anden

kommune en forudsætning, at den pågældende ansøger opfylder betingel-

serne for at modtage tilbud efter servicelovens § 108 både i fraflytnings-

kommunen og i tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens vurdering

efter 2. pkt. skal ske efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens

egne borgere.

Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 16, stk. 1, at med henblik på, at

ansøgere, der ønsker at gøre brug af frit valg af botilbud efter servicelovens

§ 108, stk. 2, får bedre mulighed for at vurdere og sammenligne kommuner-

nes serviceydelser, skal kommunalbestyrelsen sikre, at oplysninger, der

fremgår af stk. 2 og 3, fremgår på en lettilgængelig måde.

Ifølge bekendtgørelsens § 16, stk. 2, skal

rugerinformationen som mini-

mum omfatte oplysning om:

1) Kommunens botilbud efter servicelovens § 108, herunder botilbud egnet

til 2 personer.

2) Botilbuddenes størrelse og indretning.

3) Fællesfaciliteter i tilknytning til det enkelte botilbud.

4) Tilknyttet hjælp og antal fasttilknyttet plejepersonale.

5) Resultatet af eventuelle undersøgelser af kvaliteten.

6) Antal beboere på botilbuddet.

7) Botilbuddets værdier og normer.

8) Dagligdagens rytme.

9) Hvordan tilsyn med botilbuddet føres.

Bekendtgørelsen skal forstås i lyset af den bemyndigelsesbestemmelse, den

udmønter, dvs. servicelovens § 108, stk. 4. Det følger af denne bestemmelse,

at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne

for at få tilbud om boform efter stk. 2. Servicelovens § 108, stk. 2, indehol-

der reglerne om frit valg, og det fremgår, at personer, som modtager tilbud

efter § 108, stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til

et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den

UDKAST

pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytnings-

kommunen og tilflytningskommunen.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 41-15 om længerevarende botilbud ud-

dybet betingelserne for benyttelse af fritvalgsordningen således:

”En borger, som har behov for et længerevarende botilbud, har frit valg

mellem botilbud efter servicelovens § 108 og almenboliglovens § 105, hvis

betingelserne for frit valg er til stede, herunder at det af borgeren ønskede

botilbud kan tilgodese borgerens behov.

Det følger af forarbejderne til både serviceloven og almenboligloven, at

borgerens ret til frit valg omfatter både botilbud efter servicelovens § 108

og almenboliglovens § 105. En borger, der er tildelt et længerevarende bo-

tilbud efter serviceloven, har således ret til frit valg af længerevarende bo-

tilbud efter almenboligloven. En borger, der er tildelt et længerevarende

botilbud efter almenboligloven, har ret til frit valg af længerevarende boti-

lbud efter serviceloven.

Det er en forudsætning for, at borgeren kan anvende sin ret til frit valg, at

det botilbud, som borgeren ønsker, er egnet til at tilgodese borgerens behov,

at tilbuddet fremgår af tilbudsportalen, og at det botilbud, som borgeren

ønsker, ikke er væsentligt dyrere end det tilbud, som kommunen vurderer

kan tilgodese borgerens behov. Kommunen skal vejlede borgeren om retten

til frit valg.

Disse generelle betingelser for frit valg, som fremgår af principafgørelserne

165-10, 178-11 og 53-13, finder således anvendelse, uanset om borgeren

ønsker at anvende sin ret til frit valg til at flytte til et botilbud i henhold til

servicelovens § 108 eller almenboliglovens § 105. Hvis borgeren ønsker at

flytte til en anden kommune, skal borgeren opfylde betingelserne for at få

anvist en bolig i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen, jf.

almenboliglovens § 58 a, stk. 2, og servicelovens § 108, stk. 2.”

2.1.4 Takstfastsættelsen samt forhandling af pris på sociale tilbud

Det følger af servicelovens § 4, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at

der er de nødvendige tilbud efter denne lov. Det følger af § 4, stk. 2, at kom-

munalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar efter stk. 1 ved brug af egne

tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private til-

bud.

UDKAST

Det følger af servicelovens § 174, at den kommunale, regionale eller private

leverandør fastsætter vejledende takster for ydelser og tilbud efter denne lov,

jf. dog stk. 3.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 348 af 4. april 2024 om finansiering af

visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling af unges

ophold i Kriminalforsorgens institutioner (herefter finansieringsbekendtgø-

relsen), at kommunale, regionale og private driftsherrer fastsætter takster for

de ydelser og tilbud efter serviceloven, som fremgår af bekendtgørelsens §

8 i. Taksterne er generelt vejledende, dvs. kommunen og tilbuddet i en ef-

terfølgende forhandling om prisen for den enkelte persons ophold på fx et

botilbud efter servicelovens § 108 kan fravige taksten. Taksterne danner på

den måde udgangspunkt for den konkrete aftale mellem kommunalbestyrel-

sen og driftsherren om ydelse og pris, jf. § 12 i finansieringsbekendtgørel-

sen.

Taksterne fastsættes på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indi-

rekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbud-

det, jf. servicelovens § 174, stk. 1.

Tilbuddets vejledende takst skal fremgå af Tilbudsportalen, jf. bekendtgø-

relse nr. 347 af 4. april 2024 om Tilbudsportalen. Der føres ikke tilsyn med

tilbuddenes takstfastsættelse, ligesom takstfastsættelsen ikke er underlagt

krav om godkendelse fra socialtilsynet eller øvrige myndigheder.

2.2 Ekspertudvalgets anbefalinger

I forbindelse med

Aftale om kommunernes økonomi for 2022

blev Ekspert-

udvalget på socialområdet nedsat, bl.a. som følge af kommunernes ople-

velse af et stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde. Ekspert-

udvalget fik i den forbindelse til opgave at komme med anbefalinger til,

hvordan der kan sikres en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på so-

cialområdet.

Ekspertudvalget udgav i april 2024 deres endelige rapport med anbefalinger

til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet. Det

fremgår heraf, at de samlede udgifter til socialområdet er steget fra 55,2 mia.

kr. i 2018 til 59,7 mia. kr. i 2022, hvoraf udgifterne på voksenområdet steg

med 3,6 mia. kr. (2023-priser). Det fremgår endvidere, at udgiftsstigningen

på voksenområdet særligt er sket på botilbudsområdet.

UDKAST

Ekspertudvalgets endelige afrapportering bygger på udvalgets delrapport

med foreløbige anbefalinger fra maj 2023. Ekspertudvalget anfører i delrap-

porten, at man finder det principielt forkert, at borgere, der er visiteret til et

botilbud, har

”mulighed for at vælge et dyrere tilbud,

herunder også mulig-

hed for at tilvælge et højere serviceniveau, end deres behov tilsiger, som er

det, kommunen skal lægge til grund for sin visitation”.

I delrapporten indgår der i forlængelse heraf en anbefaling om indførelse af

en beløbsgrænse for borgerens frie valg på 0 pct.:

”Borgere, der er visiteret til visse tilbudstyper, har ret til frit valg af botil-

bud. Ankestyrelsen har i flere principafgørelser slået fast, at borgerens be-

nyttelse af det frie valg forudsætter, at det alternative tilbud ikke er

”væ-

sentligt dyrere”. Ankestyrelsen definerer dog ikke, hvad der forstås ved

”væsentligt dyrere”. På baggrund heraf rådgiver DUKH (Den Uvildige

Konsulentordning på Handicapområdet) borgere og pårørende om, at en

fordyrelse på 10-20 pct. formodentlig ikke er væsentligt dyrere, mens en

fordyrelse på 30 pct. formodentlig vil blive betragtet som væsentligt dyrere.

DUKH’s rådgivning er ikke juridisk bindende. Den er dog med til at skabe

en forventning hos borgerne og pårørende. Forventninger til muligheden

for at vælge dyrere tilbud kombineret med en manglende formel stillingta-

gen til, hvor store økonomiske konsekvenser borgerens valg må have for

kommunen, indebærer styringsmæssige udfordringer for kommunerne og

kan virke fordyrende. Endvidere finder Ekspertudvalget det principielt for-

kert, at borgeren har mulighed for at vælge et dyrere tilbud, herunder også

mulighed for at tilvælge et højere serviceniveau, end deres behov tilsiger,

som er det, kommunen skal lægge til grund for sin visitation. Ekspertudval-

get anbefaler derfor, at der indføres en beløbsgrænse for borgerens frie

valg. I mange tilfælde vil borgerens ”frie valg” af botilbud være sammen-

faldende med det kommunalt visiterede tilbud, fordi borgeren og pårørende

inddrages i visitationsprocessen. I visse tilfælde kan borgerens ret til valg

af et dyrere alternativt tilbud imidlertid vanskeliggøre kommunens mulighed

for at imødekomme borgerens støttebehov på den mest omkostningseffektive

vis. Eftersom borgeren ud fra en individuel og konkret vurdering visiteres

til et tilbud, der fagligt vurderes at kunne imødekomme borgerens behov til

et vist omkostningsniveau, vil det visiterede tilbud med denne anbefaling

anses for at være økonomisk rammesættende for det serviceniveau, som bor-

geren er berettiget til. Tiltaget kan således bidrage til at skabe en realistisk

forventningsafstemning med borgeren ift. det angivne serviceniveau, lige-

som det kan øge den økonomiske forudsigelighed for kommunen.

UDKAST

Forslaget forudsætter ændring af serviceloven og almenboligloven. Forsla-

get er endvidere afhængig af, at taksterne vil være reelt sammenlignelige.

Udvalget vil i sit videre arbejde have fokus på, hvordan gennemsigtighed i

priser og prisdannelse på botilbudsområdet generelt kan øges, så der i al-

mindelighed bliver bedre mulighed for reelt at sammenligne botilbud med

hensyn til både pris og kvalitet. Forslaget definerer en beløbsgrænse inden

for hvilken, kommunen skal tillade borgeren frit valg af tilbud. Ønsker bor-

geren et tilbud, der er dyrere end det tilbud, kommunen har visiteret til, fx

af hensyn til at sikre nærhed til familie og andet netværk, og vurderer kom-

munen, at det er et hensigtsmæssigt alternativ i forhold til at tilgodese bor-

gerens behov, så kan kommunen vælge at ændre sin visitation til det ønskede

tilbud, hvorved prisen følgelig ikke længere overstiger beløbsgrænsen. Det

kan i tillæg til indførelse af en beløbsgrænse på 0 pct. overvejes at gøre

egenbetaling for borgeren på beløb, der overstiger beløbsgrænsen, muligt.”

2.3. Social- og Boligministeriets overvejelser

Med

Aftale om kommunernes økonomi for 2024

blev regeringen og Kom-

munernes Landsforening enige om, at der skal være balance mellem hensy-

net til valget af det fagligt rette tilbud, borgerens ret til frit valg af botilbud

og kommunernes muligheder for styring med omkostningerne til visiterede

tilbud. Parterne blev med aftalen enige om at arbejde efter en formaliseret

beløbsgrænse for meromkostningerne på 0 pct. for alternative tilbud til det,

kommunen har visiteret til. Af aftalen fremgår, at der i det lovforberedende

arbejde i videst mulige omfang tages højde for ens beregning af takster på

tværs af offentlige og private tilbud, som skal sikre fair konkurrence og lige

vilkår mellem offentlige og private aktører på markedet.

Initiativet om en formaliseret beløbsgrænse indgår ligeledes i

Rammeaftale

om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet

indgået mel-

lem regeringen (SVM) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti

samt Radikale Venstre d. 2. maj 2024. Heri fremgår, det at

”Partierne bak-

ker op om, at regeringen og KL har indgået aftale om at indføre en forma-

liseret beløbsgrænse for meromkostningerne på 0 pct. for alternative tilbud

til det, kommunen har visiteret til.”.

Det fremgår videre, at

”I det lovforbe-

redende arbejde tages der i videst mulige omfang højde for ens beregning

af takster på tværs af offentlige og private tilbud, som skal sikre fair kon-

kurrence og lige vilkår mellem offentlige og private aktører på markedet.

Modellen skal udarbejdes under hensyntagen til ikke at øge den kommunale

administration betydeligt. Det er en forudsætning for initiativet, at det sik-

UDKAST

res, at reglerne for beregning af takster overholdes, således at der er sam-

menlignelige takster på tværs af offentlige og private tilbud. Et kommende

arbejde med en ny takstmodel skal samtidig understøtte mere gennemsigtig-

hed.”

I Aftale om udmøntning af tre initiativer i rammeaftale af 2. maj 2024 om

en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet indgået den 20.

januar 2025 fremgår, at regeringen (SVM) og Liberal Alliance, Det Konser-

vative Folkeparti samt Radikale Venstre, er enige om udmøntningen af tre

af rammeaftalens initiativer, herunder initiativ 5: Indførelse af beløbsgrænse

for alternative tilbud. Af aftalen fremgår følgende:

”For

borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktions-

evne, som har ret til frit valg i forbindelse med visitation til længerevarende

botilbud eller visse botilbudslignende tilbud, indføres en beløbsgrænse for

de alternative tilbud, som tager udgangspunkt i den forhandlede pris. Be-

løbsgrænsen fastsættes til 10 pct. fra lovens ikrafttræden til udgangen af

2027, hvor beløbsgrænsen bortfalder (solnedgangsklausul), herefter gælder

de nuværende regler. Dette skal ses i sammenhæng med det aftalte arbejde

om en ny takstmodel, som skal skabe økonomisk gennemsigtighed

–

også på

tværs af ejerformer

–

styrke sammenhængen mellem kvalitet og økonomi og

forbedre kommunernes udgiftsstyring. En ny takstmodel skal sikre gennem-

sigtighed i, hvad indsatser reelt koster og sikre sammenlignelighed på tværs

af tilbud. Aftalepartierne er enige om, at partierne som led i indførelsen af

en ny takstmodel vil sænke beløbsgrænsen til 0 pct., og at udgangspunktet

er, at en ny takstmodel aftales, inden beløbsgrænsen på 10 pct. bortfalder.

Desuden oprettes en kontrolenhed, som i konkrete tilfælde kan kontrollere

takstfastsættelsen for kommunale tilbud på socialområdet, hvor borgeren

har ønsket at gøre brug af sin ret til frit at vælge et tilsvarende privat tilbud,

og ønsket afvises.

Aftalepartierne er desuden enige om, at der i 2025 iværksættes en vejled-

ningsindsats, som skal bidrage til mere retvisende takstberegninger i perio-

den frem mod en ny takstmodel kan træde i kraft.”

Social- og Boligministeriet finder, at beløbsgrænsen for alternative tilbud

skal indføres med afsæt i ovennævnte Aftale om udmøntning af tre initiati-

ver i rammeaftale af 2. maj 2024 om en langsigtet og bæredygtig udvikling

af handicapområdet indgået den 20. januar 2025.

UDKAST

Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at en sådan beløbsgrænse

alene vil skulle regulere den ret til frit valg, som gælder for personer med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som modtager

tilbud efter servicelovens § 108, stk. 1, jf. § 108, stk. 2, og for samme per-

songruppe, når disse anvises en bolig efter almenboliglovens §§ 54, 57 og

58. Ved personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne forstås personer med behov for omfattende hjælp til almindelige,

daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og hvor den nedsatte

funktionsevne ikke alene skyldes alderssvækkelse. Denne afgrænsning vil

efter ministeriets opfattelse svare til den afgrænsning, der er forudsat i de

nævnte politiske aftaler, hvor initiativet om beløbsgrænsen indgår. Ændrin-

gen af fritvalgsordningen skal ses i lyset af, at initiativet indgår i Aftale om

kommunernes økonomi for 2024 samt i rammeaftalen på handicapområdet,

og at en sådan ændring vil have til formål at dæmme op for den udgiftsstig-

ning, der er sket på det specialiserede socialområde.

Social- og Boligministeriet bemærker, at der ikke foretages en ændring af

kommunernes visitationsansvar eller ansvar for at sikre, at et botilbud eller

almen plejebolig opfylder borgerens konkrete og individuelle behov. Så-

fremt borgeren oplever, at det visiterede tilbud eller den anviste almene ple-

jebolig ikke modsvarer borgerens behov, har borgeren mulighed for at på-

klage kommunens afgørelse til Ankestyrelsen, præcis som hidtil.

I henhold til den ovennævnte politiske aftale indgået den 20. januar 2025

oprettes en kontrolenhed, som i konkrete tilfælde kan kontrollere takstfast-

sættelsen for kommunale tilbud på socialområdet, hvor borgeren har ønsket

at gøre brug af sin ret til frit at vælge et tilsvarende privat tilbud, og ønsket

afvises.

Social- og Boligministeriet bemærker, at kontrolenheden etableres med in-

spiration fra den uafhængige kontrolenhed, der skal understøtte korrekt be-

regning af afregningspriser for private leverandører på ældreområdet, og

som indgår i Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-

deraterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alli-

ance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om en reform af

ældreområdet af 18. april 2024.

Social- og Boligministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt at

kontrolenheden placeres i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under Er-

hvervsministeriet. Kontrolenheden er tiltænkt som de private tilbuds mulig-

hed for i visse tilfælde at klage over fastsættelsen af vejledende takster på

UDKAST

kommunale tilbud og kommunale almene plejeboliger. Med tiltaget kan pri-

vate tilbud og plejeboliger med privat driftsherre få mulighed for at anmode

enheden om at kontrollere kommunale tilbuds takstfastsættelse i konkrete

tilfælde, hvor en borger har udtrykt ønske om at benytte det frie valg til det

pågældende private tilbud, og ønsket afvises med begrundelse i pris.

Social- og Boligministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens kompetence til at undersøge takstfastsættelsen for kom-

munale tilbud samt kommunale almene plejeboliger på socialområdet af-

grænses til de konkrete tilfælde, hvor en borger har udtrykt ønske om et

tilbud eller almen plejebolig med privat driftsherre, og kommunalbestyrel-

sen afslår at imødekomme dette ønske med den begrundelse, at det private

tilbuds forhandlede pris er dyrere end et kommunalt tilbud, som kommunal-

bestyrelsen allerede har truffet afgørelse om at visitere borgeren til.

I lyset af at det er aftalt, at der skal indføres en ny takstmodel, som kan have

betydning for hvordan taksterne beregnes, vurderer ministeriet det hensigts-

mæssigt, at behovet for kontrolenheden på socialområdet genbesøges i for-

bindelse med drøftelser om en ny takstmodel.

2.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i almenboliglovens § 58 a om retten til frit valg af bolig

indsættes en undtagelse om, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at perso-

ner med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som

anvises en plejebolig, jf. § 5, stk. 2, ikke kan anvende retten til frit valg efter

stk. 1, når den forhandlede pris efter de regler, som er udstedt i medfør af §

174, stk. 3, i lov om social service, overstiger den forhandlede pris for den

anviste plejebolig med mere end 10 pct.

Det foreslås endvidere, at der i servicelovens § 108 stk. 2, indsættes som 3.

pkt., at retten til et tilsvarende tilbud efter servicelovens § 108 stk. 2, 1. pkt.

kun omfatter tilbud, hvor udgiften på baggrund af den forhandlede pris mel-

lem handlekommune og tilbud ikke overstiger udgiften til det tilbud, som

kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen har visiteret personen til,

med mere end 10 pct.

Den foreslåede ordning vil medføre, at borgerens ret til frit valg efter ser-

vicelovens § 108, stk. 2, og efter almenboliglovens § 58 a, stk. 1, kun vil

omfatte tilbud eller almene plejeboliger, hvor udgiften på baggrund af den

forhandlede pris mellem hhv. kommune og tilbud eller almen plejebolig

UDKAST

ikke overstiger udgiften til det tilbud eller almen plejebolig, som kommu-

nalbestyrelsen i fraflytningskommunen har visiteret personen til, med mere

end 10 pct.

Forslagene omfatter ikke retten til frit valg af plejeboliger for ældre og æl-

dreboliger uden døgnservice/serviceareal, som er beregnet på ældre og per-

soner med handicap. F.eks. vil ældre således stadig kunne benytte retten til

frit valg til at vælge et tilsvarende plejeboligtilbud, der ikke er væsentligt

dyrere end det plejeboligtilbud, og som kommunen vurderer kan tilgodese

den ældres behov.

Indførelsen af en beløbsgrænse på 10 pct. vil indebære, at når en person med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne benytter sig af

retten til frit valg og ønsker et andet tilbud eller en anden almen plejebolig,

vil fraflytningskommunen blive forpligtet til at afsøge, om borgerens ønske

kan imødekommes uden, at udgifterne for fraflytningskommunen på bag-

grund af den forhandlede pris bliver mere end 10 pct. dyrere sammenlignet

med det af fraflytningskommunen visiterede tilbud eller den af kommunen

anviste bolig. Såfremt udgiften på baggrund af den forhandlede pris for det

af borgeren valgte tilbud eller almene plejebolig er mere end 10 pct. dyrere

for fraflytningskommunen sammenlignet med udgiften på baggrundeaf den

forhandlede pris for det af fraflytningskommunen visiterede tilbud eller al-

mene plejebolig, vil det overstige beløbsgrænsen på 10 pct. og altså derved

ligge udenfor rammerne af retten til frit valg.

I mange tilfælde vil borgerens frie valg af tilbud eller almen plejebolig efter

de gældende regler være sammenfaldende med det kommunalt visiterede

tilbud, fordi borgeren og pårørende inddrages i visitationsprocessen. Med

den foreslåede ændring vil borgerens ret til frit valg blive indskrænket til

alene at omfatte tilbud og almene plejeboliger, der ikke er mere end 10 pct.

dyrere for kommunen end det oprindeligt visiterede.

For så vidt angår kommunens vurdering af, hvorvidt et tilbud eller almen

plejebolig er mere end 10 pct. dyrere sammenlignet med det af kommunen

visiterede tilbud eller anviste almene plejebolig bemærkes det, at tilbud efter

servicelovens § 108 og botilbudslignende tilbud efter almenboligloven har

forskellige finansieringsstrukturer. Det betyder bl.a., at prisen for botilbuds-

lignende tilbud efter almenboligloven ikke indeholder udgifter vedr. boli-

gerne, idet udgifterne herved dækkes af beboernes huslejebetaling. Kom-

munen vil desuagtet skulle sammenligne den forhandlede pris for hhv. det

først visiterede tilbud eller den først anviste bolig og det af borgeren valgte

UDKAST

alternative tilbud eller bolig. Der henvises til § 1 nr. 1 i lovforslagets speci-

elle bemærkninger.

Det foreslås, at indsætte et nyt § 108 b, stk. 1, om, at hvis en person efter §

108, stk. 2, i denne lov eller i § 58 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. har

ønsket et tilbud eller plejebolig med privat driftsherre, og kommunalbesty-

relsen afslår at imødekomme dette ønske med den begrundelse, at den pri-

vate driftsherres forhandlede pris er dyrere end et kommunalt tilbud, som

kommunalbestyrelsen allerede har truffet afgørelse om at visitere borgeren

til, kan det private tilbud eller plejebolig med privat driftsherre anmode

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at kontrollere, om den vejledende

takst for det kommunale tilbud er fastsat i overensstemmelse med de regler

om takstfastsættelse, der er fastsat efter § 174 og regler udstedt i medfør

heraf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan tage sager, jf. 1. pkt., op af

egen drift.

Det foreslås også at indsætte et nyt § 108 b, stk. 2 om, at hvis Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen vurderer eller skønner, at den vejledende takst, jf. stk.

1, er lavere, end den vejledende takst, som den kommunale driftsherre skulle

have anvendt efter § 174 og regler udstedt i medfør heraf, kan Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen udstede et påbud til den kommunale driftsherre om,

at den kommunale driftsherre inden en fastsat frist skal

1. ophøre med at beregne og fastsætte vejledende takster, der er i strid

med reglerne for takstfastsættelse,

2. anvende bestemte beregningsgrundlag eller beregningsmetoder ved

beregning af taksterne,

3. fastsætte ændrede vejledende takster og

4. oplyse ændrede vejledende takster på Tilbudsportalen.

Det foreslås dertil at indsætte et nyt § 108 c, stk. 1, om, at Konkurrencerådet

har det overordnede ansvar for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens be-

handling af sager efter § 108 b. Konkurrencerådet træffer afgørelse i sager,

jf. § 108 b, af principiel eller særlig stor betydning. Konkurrencerådet og

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udøver sine beføjelser efter § 108 b og

regler udstedt i medfør af stk. 4 i fuld uafhængighed.

Det foreslås at indsætte et nyt § 108 c, stk. 2, om, at konkurrencelovens §

15, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens behandling af sager efter § 108 b.

UDKAST

Det foreslås at indsætte et nyt § 108 c, stk. 3, om, at Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens afgørelser efter § 108 b, ikke kan indbringes for anden ad-

ministrativ myndighed.

Endelig foreslås det at indsætte et nyt § 108 c, stk. 4, om, at erhvervsmini-

steren efter forhandling med social- og boligministeren kan fastsætte nær-

mere regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrol med takstfast-

sættelsen, jf. stk. 1-3 og § 108 b.

Forslagene vil give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kompetence til at

kontrollere kommunale tilbuds fastsættelse af vejledende takster efter ser-

vicelovens § 174 og regler udstedt i medfør heraf i de tilfælde, hvor kom-

munen afviser borgerens ønske om et konkret alternativt privat tilbud eller

almen plejebolig til det kommunale tilbud eller almene plejebolig, kommu-

nen har truffet afgørelse om, med den begrundelse, at den private driftsher-

res forhandlede pris er dyrere end et kommunalt tilbud eller almen plejebo-

lig, som kommunalbestyrelsen allerede har truffet afgørelse om at visitere

borgeren til.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for staten, idet der afsættes 1,0

mio. kr. i 2025 og 2,0 mio. kr. i 2026 og årligt herefter til kontrolenheden i

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som får kompetence til at kunne kon-

trollere takstfastsættelsen for kommunale tilbud på socialområdet i de kon-

krete tilfælde, hvor borgerens ønske om et alternativt privat tilbud afvises af

kommunalbestyrelsen med den begrundelse, at det private tilbuds forhand-

lede pris er dyrere end et kommunalt tilbud, som kommunalbestyrelsen al-

lerede har truffet afgørelse om at visitere borgeren til.

Lovforslaget har ikke implementeringsmæssige konsekvenser for regio-

nerne. Det er ikke muligt at skønne over de konkrete økonomiske konse-

kvenser af forslaget for regionerne, idet omfanget af borgerens brug af frit

valg ikke kendes.

Forslaget vurderes at have adfærdsvirkninger i form af skærpet konkurrence

blandt botilbud med kommunal, regional og privat driftsherre på botilbuds-

området, idet tilbuddene som følge af forslaget i højere grad vil skulle kon-

kurrere på pris for at udgøre et muligt alternativ til det, kommunen har visi-

teret til.

Forslaget vurderes at have både økonomiske og implementeringsmæssige

konsekvenser for kommunerne. Forslaget om indførelse af en beløbsgrænse

UDKAST

på 10 pct. vil betyde, at kommunernes administration og praktiske håndte-

ring af personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-

onsevnes nuværende frie valg af tilbud efter servicelovens § 108, stk. 2 og

af almene plejeboliger efter almenboliglovens § 58 a, stk. 1, vil skulle til-

passes, således at kommunen i perioden fra lovens ikrafttræden til og med

31. december 2027 alene vil være forpligtet til at imødekomme borgerens

ønske om et alternativt tilbud eller plejebolig, såfremt det pågældende tilbud

eller den pågældende bolig ikke er mere end 10 pct. dyrere for kommunen.

Forslaget vil derved styrke kommunernes styringsmuligheder, idet kommu-

nerne vil have bedre mulighed for at fastsætte udgiftsniveauerne for disse

indsatser. Den foreslåede ændring forventes dermed at medføre, at kommu-

nernes udgifter over tid vil falde.

Forslaget vil samtidig betyde, at kommunen i perioden fra lovens ikrafttræ-

den til og med 31. december 2027 potentielt vil kunne være nødsaget til at

forhandle med op til flere af borgeren ønskede alternative tilbud eller pleje-

boliger med henblik på at afsøge, om det/de alternative tilbud eller plejebo-

liger kan fås til en forhandlet pris, der ikke overskrider beløbsgrænsen på 10

pct.

Forslaget om indførelse af en kontrolenhed vurderes at have administrative

konsekvenser for kommunerne, i de konkrete tilfælde, hvor kontrolenheden

kontrollerer, om den vejledende takst for et kommunalt tilbud er fastsat i

overensstemmelse med de regler om takstfastsættelse, der er fastsat i § 174

og regler udstedt i medfør heraf.

Omfanget af borgerens brug af frit valg kendes ikke, og det er derfor ikke

muligt at skønne over de konkrete økonomiske og implementeringsmæssige

konsekvenser af forslaget for kommunerne. Forslagets økonomiske konse-

kvenser skal forhandles med kommunerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er ikke muligt at skønne over de konkrete økonomiske konsekvenser af

forslaget for erhvervslivet. Forslaget vurderes at have adfærdsvirkninger i

form af skærpet konkurrence blandt botilbud med kommunal, regional og

privat driftsherre på botilbudsområdet, idet tilbuddene som følge af forslaget

i højere grad vil skulle konkurrere på pris for at udgøre et muligt alternativ

til det, kommunen har visiteret til.

UDKAST

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har konsekvenser for personer med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevnes nuværende muligheder for at gøre brug

af frit valg ifm. visitation til botilbud efter servicelovens § 108 og af almene

plejeboliger efter almenboliglovens § 58 a, stk. 1. I perioden fra lovens

ikrafttræden til og med 31. december 2027 vil borgere med betydeligt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne med forslaget fortsat kunne vælge et al-

ternativt tilbud eller plejebolig til det, kommunen har visiteret til eller anvist,

dog under forudsætning af, at det ikke er mere end 10 pct. dyrere for kom-

munen end det, kommunen har visiteret til eller anvist, og det i øvrigt lever

op til betingelserne for frit valg.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage)

været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Arbejdsgiverfor-

eningen KA, ATP, Autismeforeningen, Autisme- og Aspergerforeningen,

Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, BL

–

Danmarks Almene Boliger,

BUPL

–

forbundet for pædagoger og klubfolk, Center for Offentlig-Privat

Innovation, CP Danmark, Danish.Care, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

Advokater, Danske Familieadvokater Danske Fysioterapeuter, Danske

Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Æld-

reråd, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab, Da-

taetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige

Konsulentordning på Handicapområdet

–

DUKH, Det Centrale Handicap-

råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen,

Epilepsiforeningen, Ergoterapeutforeningen, 3F - Fagligt Fælles Forbund,

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Familieretshuset, FOA

–

Fag og

UDKAST

Arbejde, FinansDanmark, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmæg-

tige, Foreningen Svær Autisme, Handicapbranchen Danmark, Health Tech

Hub Copenhagen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, HK Kommunal,

Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, KL, Kommunale Velfærds-

chefer, Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisationen for Sociale Tilbud

–

LOS, LEV, Muskelsvindfonden, Nationalt Videnscenter for Demens, Psy-

kiatrifonden, Rigsrevisionen, Røde Kors, Sammenslutningen af Unge med

Handicap, Selveje Danmark, SIND - Landsforeningen for psykisk sund-

hed, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Le-

derforum, Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord,

Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst, Udbetaling Danmark, ULF

–

Udvik-

lingshæmmedes Landsforbund og Ældre Sagen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Forslaget vil styrke kommunernes

konsekvenser for styringsmuligheder, idet kommu-

stat, kommuner nerne vil have bedre mulighed for at

og regioner

fastsætte udgiftsniveauerne for tilbud

og almene plejeboliger underlagt frit

valg. Den foreslåede ændring forven-

tes dermed at medføre, at kommuner-

nes udgifter over tid vil falde.

Ja, indførelse af en kontrolenhed

indebærer en statslig merudgift på

1,0 mio. kr. i 2025 og 2,0 mio. kr. i

2026 og årligt herefter.

Forslaget om indførelse af en kon-

trolenhed vurderes at have admini-

strative konsekvenser for kommu-

nerne, i de konkrete tilfælde, hvor

Det er ikke muligt at skønne over de kontrolenheden kontrollerer, om den

konkrete økonomiske konsekvenser vejledende takst for et kommunalt

af forslaget for regionerne, idet om- tilbud er fastsat i overensstemmelse

fanget af borgerens brug af frit valg med de regler om takstfastsættelse,

ikke kendes.

der er fastsat i § 174 og regler udstedt

i medfør heraf.

Ingen

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

Ingen

UDKAST

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Ingen

Lovforslaget indskrænker borgere

med betydeligt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevnes nuværende

muligheder for at gøre brug af frit

valg ifm. visitation til tilbud efter

servicelovens § 108 og til almene

plejeboliger efter almenboliglovens

§ 58 a, stk. 1.

Ingen

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af servicelovens § 5, stk. 1, nr. 1, at efter aftale med kommu-

nalbestyrelserne i regionen skal regionsrådet etablere 1) tilbud efter §§ 103

og 104, § 107, stk. 2, og §§ 108-110.

Paragrafopregningen ”§§ 108-110” i

denne bestemmelse omfatter således bl.a. tilbud efter §§ 108 og 108 a.

Det foreslås i

§ 5 stk. 1,

at ændre »§§ 108-110« til »§§ 108, 108 a, 109 og

110«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1, nr. 3,

foreslås, at der i serviceloven indsættes nye §§ 108 b-c. Disse foreslåede nye

paragraffer vedrører ikke typer af tilbud, men derimod nærmere regler om

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetence til at kontrollere takst-

fastsættelsen på kommunale tilbud på socialområdet. Der henvises til be-

mærkningerne til § 1, nr. 3. Der er derfor behov for, at ændre paragrafop-

regningen i § 5, stk. 1, sådan at den ikke vil omfatte de foreslåede nye §§

108 b-c og således, at paragrafopregningen fortsat alene vil henvise til §§

108, 108 a, 109 og 110.

Til nr. 2

Det fremgår af servicelovens § 108 stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal til-

byde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer,

som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller

pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på

anden vis.

Det fremgår af servicelovens § 108, stk. 2, 1. pkt., at personer, som modtager

tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til

et tilsvarende tilbud i en anden kommune.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 og 2.1.3

i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i

§ 108 stk. 2,

indsættes som 3. pkt., at retten til et tilsva-

rende tilbud efter 1. pkt. kun omfatter tilbud, hvor udgiften på baggrund af

Side 23/39

UDKAST

den forhandlede pris mellem handlekommune og tilbud ikke overstiger ud-

giften til det tilbud, som kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen har

visiteret personen til, med mere end 10 pct.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personens ret til frit valg efter

servicelovens § 108 stk. 2, vil blive begrænset til at omfatte tilbud, hvor

udgiften på baggrund af den forhandlede pris ikke er mere end 10 pct. dyrere

for kommunen end det tilbud, kommunalbestyrelsen i fraflytningskommu-

nen har visiteret borgeren til. Det vil herefter være en forudsætning for, at

personen kan anvende sin ret til frit valg, at det tilbud, som personen vælger,

er egnet til at tilgodese personens behov, at tilbuddet fremgår af Tilbudspor-

talen, og at det tilbud, som personen har valgt, ikke er mere end 10 pct.

dyrere end det tilbud, kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen har vi-

siteret til.

En person, som har behov for et længerevarende botilbud, har frit valg mel-

lem botilbud efter servicelovens § 108 og botilbudslignende tilbud efter al-

menboligloven, hvis betingelserne for frit valg er til stede, herunder at det

af personen ønskede botilbud eller botilbudslignende tilbud kan tilgodese

personens behov. For så vidt angår kommunernes sammenligning af pris har

tilbud efter servicelovens § 108 og botilbudslignende tilbud efter almenbo-

ligloven forskellige finansieringsstrukturer. Der vil derfor være forskel på,

hvad der konkret er indeholdt i den forhandlede pris på tværs af de to til-

budstyper. Dertil kan der være forskel på, hvilke øvrige ydelser efter ser-

viceloven, som driftsherren af et givent tilbud leverer, og dermed på den

samlede forhandlede pris, som kommunen vil skulle betale i forbindelse

med visitation af personen til det pågældende tilbud eller i forbindelse med

anvisning af et botilbudslignende tilbud. Kommunen foretager i forbindelse

med visitation af hjælp og støtte til den enkelte person en vurdering af,

hvilke indsatser vedkommende skal tilbydes, og det er denne oprindelige

vurdering, der lægges til grund i forbindelse med forhandlingen.

Intentionen med forslaget om at indføre en beløbsgrænse på 10 pct. er at

sikre, at borgerens valg af alternativt tilbud eller botilbudslignende tilbud

ikke er mere end 10 pct. dyrere for kommunen end det tilbud eller botilbuds-

lignende tilbud, kommunen først har visiteret til eller anvist. Uagtet at fi-

nansieringsstrukturerne er forskellig på tværs af tilbud efter servicelovens §

108 og botilbudslignende tilbud efter almenboligloven, vil kommunen der-

for i sammenligningen af det først visiterede eller anviste tilbud og det af

Side 24/39

UDKAST

personen ønskede alternative tilbud skulle lægge kommunens udgifter for-

bundet med den samlede, faktisk forhandlede pris til grund.

Det vil dermed ikke i alle tilfælde være de samme ydelser, der er indeholdt

i den forhandlede pris, som kommunen vil skulle sammenligne på tværs af

det først visiterede tilbud eller botilbudslignende tilbud og det af personen

ønskede alternative tilbud eller botilbudslignende tilbud. Det vil i alle til-

fælde skulle være kommunens egne udgifter forbundet med den samlede

forhandlede pris, dvs. kontraktprisen, for henholdsvis det først visiterede til-

bud eller botilbudslignende tilbud og det af personen ønskede alternative

tilbud eller botilbudslignende tilbud, som kommunen vil skulle sammen-

ligne med henblik på at vurdere, om det af personen ønskede alternative

tilbud eller botilbudslignende tilbud er mere end 10 pct. dyrere for kommu-

nen.

I de tilfælde, hvor den forhandlede pris for det af personen ønskede alterna-

tive tilbud eller botilbudslignende tilbud er mere end 10 pct. dyrere for kom-

munen, vil kommunen kunne afslå at imødekomme personen ønske med be-

grundelse i prisen.

Denne model for sammenligning af kommunens udgifter skal dels tjene til

at sikre, at den politiske intention bag forslaget om indførelse af en beløbs-

grænse på 10 pct. sikres til fulde, dels at reglerne bliver mindst muligt byr-

defulde for kommunerne at administrere efter.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ønsker personen et tilbud, hvor udgiften er mere end 10 pct. dyrere for fra-

flytningskommunen, end udgiften til det tilbud, kommunen har visiteret per-

sonen til, f.eks. af hensyn til at sikre nærhed til familie og andet netværk, og

vurderer kommunen, at det er et fagligt hensigtsmæssigt alternativ i forhold

til at tilgodese personens behov, vil kommunen kunne vælge at ændre sin

visitation til det ønskede tilbud, hvorved prisen følgelig ikke længere over-

stiger beløbsgrænsen på 10 pct. Der vil således ikke være noget til hinder

for, at kommunen frivilligt vil kunne vælge at imødekomme personens kon-

krete ønske om et for kommunen mere end 10 pct. dyrere tilbud, såfremt

kommunen vurderer, at det er et egnet alternativ, og såfremt tilbuddet lever

op til de øvrige generelle betingelser for frit valg. I så fald vil kommunen

skulle træffe en ny afgørelse om visitation af personen til det pågældende

alternative tilbud. Personens

ret

til frit valg vil kun omfatte tilbud, hvor ud-

giften ikke er mere end 10 pct. dyrere for handlekommunen end det tilbud,

Side 25/39

UDKAST

fraflytningskommunen har visiteret borgeren til. Kommunalbestyrelsens be-

slutning om, hvorvidt personens ønske om alternativt tilbud kan imødekom-

mes, vil i alle tilfælde skulle ske i overensstemmelse med de forvaltnings-

retlige principper, herunder ligebehandling af borgerne.

For personen vil det oprindeligt visiterede tilbud være afgørende for, hvilke

mulige alternative tilbud personen vil kunne vælge fremover. Forslaget må

derfor forventes at ville begrænse antallet af mulige alternative tilbud, en

borger kan vælge, sammenlignet med, hvordan det frie valg hidtil har været

fortolket og administreret.

For kommunen vil en visitationsafgørelse tilsvarende have en afgørende be-

tydning for, hvilke tilbud en person fremover vil kunne vælge.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Kommunale, regionale og private leverandører fastsætter vejledende takster

for de ydelser og tilbud efter serviceloven, som fremgår af § 8 i finansie-

ringsbekendtgørelsen. Taksterne er generelt vejledende, dvs. at kommunen

og tilbuddet i aftalen om prisen for den enkelte borgers ophold på f.eks. et

tilbud efter servicelovens § 108 kan fravige taksten. Taksterne danner på

den måde udgangspunkt for den konkrete aftale mellem kommunalbestyrel-

sen og driftsherren om ydelse og pris, jf. § 12 i finansieringsbekendtgørel-

sen.

Taksterne fastsættes på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indi-

rekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbud-

det, jf. servicelovens § 174, stk. 1.

Efter de gældende regler i dag er der ikke hjemmel til, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen kan kontrollere takstfastsættelsen på kommunale tilbud

på socialområdet.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt

§ 108 b, stk. 1,

om, at hvis en person

efter § 108, stk. 2, i denne lov eller i § 58 a, stk. 1, i lov om almene boliger

m.v. har ønsket et tilbud eller plejebolig med privat driftsherre, og kommu-

nalbestyrelsen afslår at imødekomme dette ønske med den begrundelse, at

den private driftsherres forhandlede pris er dyrere end et kommunalt tilbud,

Side 26/39

UDKAST

som kommunalbestyrelsen allerede har truffet afgørelse om at visitere bor-

geren til, kan det private tilbud eller plejebolig med privat driftsherre an-

mode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at kontrollere, om den vejle-

dende takst for det kommunale tilbud er fastsat i overensstemmelse med de

regler om takstfastsættelse, der er fastsat efter § 174 og regler udstedt i med-

før heraf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan tage sager, jf. 1. pkt., op

af egen drift.

Den foreslåede § 108 b vil give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kom-

petence til at undersøge, om de vejledende takster, som en kommunal drifts-

herre har fastsat efter servicelovens § 174 eller regler udstedt i medfør heraf,

er fastsat i overensstemmelse med de gældende regler for takstfastsættelse.

Eventuel fortolkningstvivl om indholdet og anvendelsen af disse regler vil

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afklare med den relevante ressortmyn-

dighed. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan tage sager, jf. 1. pkt., op af

egen drift.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne undersøge, om det kommu-

nale tilbud har fastsat de vejledende takster korrekt. Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen vil dermed kunne påse, om det kommunale tilbud ved fast-

sættelsen har fulgt reglerne om takstfastsættelse og foretaget beregningen

og fastsættelsen i overensstemmelse hermed, således at den vejledende takst

er fastsat på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indirekte lang-

sigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet.

Bestemmelsen vil alene give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kompe-

tence til at vurdere og skønne, om det kommunale tilbud har fastsat de vej-

ledende takster korrekt i overensstemmelse med de gældende regler om

takstfastsættelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetence til at

undersøge det kommunale tilbuds fastsættelse af takster omfatter dermed

hverken en kompetence til at undersøge selve forhandlingen af afregnings-

prisen, der er pågået mellem kommunen og det kommunale tilbud, eller den

aftalte afregningspris.

I perioden, hvor beløbsgrænsen på 10 pct., som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 2, samt § 2, nr. 3, er gældende, det vil sige fra den 1. juli 2025 til den 31.

december 2027, vil kommunalbestyrelsen kunne afslå at imødekomme bor-

gerens ønske til et alternativt tilbud med begrundelse i pris, når den private

driftsherres forhandlede pris er mere end 10 pct. dyrere for kommunen end

Side 27/39

UDKAST

et kommunalt tilbud, som kommunalbestyrelsen allerede har truffet afgø-

relse om at visitere borgeren til. I perioden, hvor beløbsgrænsen på 10 pct.

er gældende, vil den foreslåede § 108 b, stk. 1 således i praksis medføre, at

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har kompetence til at undersøge et

kommunalt tilbuds fastsættelse af takster i de tilfælde, hvor kommunalbe-

styrelsen først har truffet afgørelse om at visitere en borger til et kommunalt

tilbud eller botilbudslignende tilbud, hvorefter borgeren efter reglerne om

frit valg ønsker et konkret privat tilbud i stedet, og hvor kommunalbestyrel-

sen træffer afgørelse om at afslå borgerens ønske med den begrundelse, at

prisen, som kommunalbestyrelsen og det private tilbud har forhandlet, er

mere end 10 pct. dyrere for fraflytningskommunen end den pris, som kom-

munalbestyrelsen og det kommunale tilbud har forhandlet.

I perioden efter at beløbsgrænsen på 10 pct., som affattet ved denne lovs §

1, nr. 2, samt § 2, nr. 3, bortfalder, det vil sige fra den 1. januar 2028, vil

den foreslåede § 108 b, stk. 1 i praksis medføre, at Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen har kompetence til at undersøge et kommunalt tilbuds fastsæt-

telse af takster i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen først har truffet af-

gørelse om at visitere en borger til et kommunalt tilbud eller botilbudslig-

nende tilbud, hvorefter borgeren efter reglerne om frit valg ønsker et konkret

privat tilbud i stedet, og hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om at

afslå borgerens ønske med den begrundelse, at den private driftsherres for-

handlede pris er dyrere end, dvs. ikke prismæssigt tilsvarende, den forhand-

lede pris for et kommunalt tilbud, som kommunalbestyrelsen allerede har

truffet afgørelse om at visitere borgeren til. Vurderingen af, hvorvidt det

alternative tilbud er ”prismæssigt tilsvarende” vil skulle

tage udgangspunkt

i den nuværende lovgivning og praksis.

Bestemmelsen vil ikke finde anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen først

har truffet afgørelse om at visitere en borger til et privat eller regionalt til-

bud.

Bestemmelsen vil videre ikke finde anvendelse, hvis det kommunale tilbud

fastsætter de vejledende takster via et udbud, hvor de enkelte tilbudsgivere

afregnes på baggrund af deres eget bud.

Bestemmelsen vil herudover ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor det kom-

munale tilbud indgår aftale om en abonnementsordning med de enkelte

kommunalbestyrelser.

Side 28/39

UDKAST

Det foreslås dertil at indsætte et nyt

§ 108 b, stk. 2,

om, at hvis Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen vurderer eller skønner, at den vejledende takst, jf. stk.

1, er lavere, end den vejledende takst, som den kommunale driftsherre skulle

have anvendt efter § 174 og regler udstedt i medfør heraf, kan Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen udstede et påbud til den kommunale driftsherre om,

at den kommunale driftsherre inden en fastsat frist skal

1. ophøre med at beregne og fastsætte vejledende takster, der er i strid

med reglerne for takstfastsættelse,

2. anvende bestemte beregningsgrundlag eller beregningsmetoder ved

beregning af taksterne,

3. fastsætte ændrede vejledende takster og

4. oplyse ændrede vejledende takster på Tilbudsportalen.

Det foreslåede indebærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne

prioritere sine ressourcer i medfør af konkurrencelovens § 15, stk. 1, 3. pkt.

Dette vil indebære, at styrelsen vil kunne beslutte at indstille sagsbehandlin-

gen i en given sag på ethvert tidspunkt i sagsbehandlingen. Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen vil kunne udstede påbud over for kommunale drifts-

herrer der har fastsat en vejledende takst, som vurderes eller skønnes lavere

end den takst, som skulle være anvendt efter de pågældende regler for takst-

fastsættelse.

Hvis en kommunal driftsherre ikke efter anmodning kan dokumentere be-

regningsgrundlag og beregningsmetoder, eller en kommunal driftsherre i

øvrigt ikke på fyldestgørende måde kan redegøre for sin takstfastsættelse,

kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede de i det foreslåede § 108

b, stk. 2, nævnte påbud, hvis styrelsen ud fra en skønsmæssig vurdering vur-

derer, at taksten er lavere end den takst, som det kommunale tilbud skulle

have anvendt efter de pågældende regler for takstfastsættelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et nyt § 108 c, stk. 1, om, at Konkurrencerådet har

det overordnede ansvar for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behand-

ling af sager efter § 108 b. Konkurrencerådet træffer afgørelse i sager af

principiel eller særlig stor betydning. Konkurrencerådet og Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen udøver sine beføjelser efter § 108 b og regler udstedt

i medfør af stk. 4 i fuld uafhængighed.

Side 29/39

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Konkurrencerådet har det over-

ordnede ansvar for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling af sa-

ger efter § 108 b, at Konkurrencerådet træffer afgørelse i sager af principiel

eller særlig stor betydning, samt at Konkurrencerådet og Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen udøver sine beføjelser efter § 108 b og regler udstedt i

medfør af stk. 4 i fuld uafhængighed.

Det foreslås at indsætte et nyt § 108 c, stk. 2, om, at konkurrencelovens §

15, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsens udøvelse af sine beføjelser efter § 108 b og regler udstedt i

medfør af stk. 4.

Efter konkurrencelovens § 15, stk. 1, 3. pkt., afgør styrelsen, om der er til-

strækkelig anledning til at undersøge eller træffe afgørelse i en sag, herunder

om sagsbehandlingen midlertidigt eller endeligt skal indstilles.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen kan beslutte at indstille sagsbehandlingen i en given sag på et-

hvert tidspunkt i sagsbehandlingen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

kan således, under hensyntagen til prioriteringen af ressourcer, beslutte at

afvise at behandle en sag. Når styrelsen vurderer, om den vil gå videre med

en sag, sker det ud fra en samlet vurdering af sagens alvor, sagens forventede

effekt, sagens principielle betydning og sagens forventede ressourceforbrug.

En afvisning kan ske på et hvilket som helst tidspunkt under sagsbehandlin-

gen.

Det foreslås at indsætte et nyt § 108 c, stk. 3, om, at Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens afgørelser efter § 108 b ikke kan indbringes for anden ad-

ministrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsens afgørelser om et påbud efter § 108 b ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

Afgørelser truffet i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 108 b i denne

lov kan i øvrigt efter almindelige regler indbringes for domstolene.

Endelig foreslås det at indsætte et nyt § 108 c, stk. 4, om, at erhvervsmini-

steren efter forhandling med social- og boligministeren kan fastsætte nær-

mere regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrol med takstfast-

sættelsen, jf. § 108 b og stk. 1-3.

Side 30/39

UDKAST

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 58 a, stk. 1, 1. pkt., i almenboligloven, at ældre og personer

med handicap, der har et særligt behov for almene ældreboliger, kommunale

og regionale botilbud, jf. § 108 i lov om social service, og plejehjem og

beskyttede boliger, jf. § 47 i ældreloven, har ret til frit at vælge imellem

sådanne boliger.

Det foreslås, at i

§ 58, stk. 1, 1. pkt.,

efter »sådanne boliger« indsættes », jf.

dog stk. 2«.

Det vil følge af den foreslåede ændring af

§ 58 a, stk. 1, 1. pkt.,

at retten til

frit valg af bolig skal forstås i overensstemmelse med det foreslåede stk. 2.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvorved der

foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 58 a om, at begrænse personer med betydelig

og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnes frie valg.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 58 a, stk. 1, 2. pkt. i almenboligloven, at retten efter 1. pkt.

for ældre og personer med handicap til frit valg af bolig også gælder boliger

efter lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse og boligforbedring, som

er særligt indrettet for den nævnte personkreds, og boliger efter den tidligere

lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Det foreslås i

§ 58 a, stk. 1, 2. pkt.

at ændre »boliger efter« til: »boliger, som

er byfornyet efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, den tidligere«,

og efter »lov om byfornyelse eller« at indsætte »den tidligere«.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at boliger, som er byfor-

nyet efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, vil indgå i fritvalgsord-

ningen. Samtidig foreslås sprogbrugen tilpasset lovens øvrige regler, så det

fremgår, når der er tale om ophævede love.

Den foreslåede ændring af § 58 a, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at boliger, som

omfattes af byfornyelsesprojekter efter lov om byfornyelse og udvikling af

Side 31/39

UDKAST

byer, og som er særligt indrettet til ældre og personer med handicap, vil

indgå i retten til frit valg af bolig.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 5, stk. 2, i almenboligloven, at plejeboliger er almene æl-

dreboliger, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for per-

soner med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service

og ældreloven.

Det fremgår af § 5, stk. 7, at servicearealer er arealer, der anvendes til om-

sorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bo-

lig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til almene ældreboliger eller

ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, med henblik på overve-

jende at betjene beboerne i disse boliger.

Det fremgår af § 58 a, stk. 1, i almenboligloven, at ældre og personer med

handicap, der har et særligt behov for almene ældreboliger, kommunale og

regionale botilbud, jf. § 108 i lov om social service, og plejehjem og beskyt-

tede boliger, jf. § 47 i ældreloven, har ret til frit at vælge sådanne boliger.

Retten gælder endvidere boliger efter lov om byfornyelse eller lov om by-

fornyelse og boligforbedring, som er særligt indrettet for den nævnte per-

sonkreds, og boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer

med handicap.

Det foreslås, at der i

§ 58 a indsættes som et nyt stk. 2,

at kommunalbesty-

relsen kan beslutte, at personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, som anvises en plejebolig, jf. § 5, stk. 2, ikke kan

anvende retten til frit valg efter stk. 1, når den forhandlede pris efter de reg-

ler, som er udstedt i medfør af § 174, stk. 3, i lov om social service, oversti-

ger den forhandlede pris for den anviste plejebolig med mere end 10 pct.

Det foreslåede § 58 a, stk. 2, vil medføre en begrænsning af retten til frit

valg af bolig efter stk. 1 for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne, som anvises en almen plejebolig.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte ikke at benytte

muligheden i det foreslåede stk. 2 til at afvise borgerens valg af bolig, f.eks.

hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der skal lægges mere vægt på andre

forhold end kommunens udgifter i en konkret sag.

Side 32/39

UDKAST

Kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt borgeren kan benytte reg-

lerne om frit valg af ældrebolig, når valget af bolig er mere end 10 pct. dy-

rere for kommunen, vil skulle ske i overensstemmelse med de forvaltnings-

retlige principper, herunder ligebehandling af borgerne.

Bestemmelsen vil regulere retten til frit valg for personer med betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Personer med varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne

udgør en del af personkredsen ”ældre og

personer med handicap”.

Personkredsen, som omfattes af den foreslåede be-

grænsning i stk. 2, udgør således en del af den samlede personkreds for al-

mene ældreboliger, som er omfattet af retten til frit valg af ældrebolig efter

§ 58 a, stk. 1.

Hvis borgeren ønsker et andet tilbud, skal kommunen forhandle en aftale

med dette andet tilbud, og sammenligne prisen med den pris, som kommu-

nen har aftalt med det tilbud, som kommunen har anvist borgeren til. Hvis

den forhandlede pris til det alternative tilbud er mere end 10 pct. dyrere, kan

kommunen afvise borgerens ret til frit valg.

Der henvises til § 1 nr. 2 i lovforslagets specielle bemærkninger.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 58 a, stk. 2, vil kun få virkning for retten

til frit valg af ældrebolig efter § 58 a, stk. 1, efter lovens ikrafttræden. Bor-

gere, som har valgt en anden bolig eller botilbud før lovens ikrafttræden, vil

bevare retten til denne bolig uanset, at valget er mere end 10 pct. dyrere for

kommunen.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås med

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil medføre, at de foreslåede æn-

dringer i serviceloven og almenboligloven vil finde anvendelse for kommu-

nale afgørelser truffet fra og med den 1. juli 2025.

Det foreslås med

stk. 2,

at loven ikke finder anvendelse på afgørelser om

visitation til tilbud efter § 108 i denne lov eller på beslutninger om anvisning

af almene plejeboliger mv. efter § 58 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

truffet af kommunalbestyrelsen før lovens ikrafttræden. For sådanne afgø-

relser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Side 33/39

UDKAST

Det foreslås med

stk. 3,

at § 108 stk. 2, 3. pkt., som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 2 samt § 58 a, stk. 2 i lov om almene boliger mv., som affattet ved

denne lovs § 2, nr. 3, ophæves den 1. januar 2028.

Det foreslåede stk. 3 medfører, at beløbsgrænsen på 10 pct. for alternative

tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer

med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne bortfalder

med virkning fra den 1. januar 2028.

Det bemærkes, at serviceloven og almenboligloven ikke gælder for Færø-

erne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved

kongelig anordning. De ændringer, der med lovforslaget foreslås foretaget i

disse love, vil derfor heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Side 34/39

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social service, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024,

som ændret ved § 2, nr. 1, i lov nr.

644 af 11. juni 2024, § 3 i lov nr.

1699 af 30. december 2024 og § 1 i

lov nr. 1703 af 30. december 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 5.

Efter aftale med kommunalbe-

§ 5

affattes således:

styrelserne i regionen skal regions-

»§ 5.

Efter aftale med kommunal-

rådet etablere

bestyrelserne i regionen skal regi-

onsrådet etablere

1) tilbud efter §§ 103 og 104,

§107, stk. 2, og §§ 108-110

1) tilbud efter §§ 103 og 104,

§107, stk. 2, og § 108, § 108

2) tilbud om behandling af

a, § 109 og § 110 og

personer med et stofmis-

2) tilbud om behandling af

brug efter §§ 101 og 101a.

personer med et stofmis-

brug efter §§ 101 og 101a.«.

§ 108.

Stk. 2. Personer, som modtager til-

bud efter stk. 1, og som ønsker at

flytte til en anden kommune, har ret

til et tilsvarende tilbud i en anden

kommune. Det er en forudsætning,

at den pågældende opfylder betin-

gelserne for at blive optaget i både

fraflytningskommunen og tilflyt-

ningskommunen.

§ 108 stk. 2

affattes således:

»§ 108 Stk. 2.

Personer, som mod-

tager tilbud efter stk. 1, og som øn-

sker at flytte til en anden kommune,

har

ret

til et tilsvarende tilbud i en anden

kommune. Det er en forudsætning,

at den pågældende opfylder betin-

gelserne for at blive optaget i både

fraflytningskommunen og tilflyt-

ningskommunen. Retten til et til-

Side 35/39

UDKAST

svarende tilbud efter 1. pkt. omfat-

ter kun tilbud, hvor udgiften på

baggrund af den forhandlede pris

mellem handlekommune og tilbud

ikke overstiger udgiften til det til-

bud, som kommunalbestyrelsen i

fraflytningskommunen har visiteret

personen til, med mere end 10 pct.

§ 108 b og § 108 c

affattes såle-

des:

»§ 108 b.

Hvis en person efter §

108, stk. 2, i denne lov eller § 58 a,

stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

har ønsket et tilbud eller plejebolig

med privat driftsherre, og kommu-

nalbestyrelsen afslår at imøde-

komme dette ønske med den be-

grundelse, at den private driftsher-

res forhandlede pris er dyrere end et

kommunalt tilbud, som kommunal-

bestyrelsen allerede har truffet af-

gørelse om at visitere borgeren til,

kan det private tilbud eller plejebo-

lig med privat driftsherre anmode

Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen om at kontrollere, om den vej-

ledende takst for det kommunale

tilbud er fastsat i overensstemmelse

med de regler om takstfastsættelse,

der er fastsat efter § 174 og regler

udstedt i medfør heraf. Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen kan

tage sager, jf. 1. pkt., op af egen

drift.

Stk. 2.

Hvis Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen vurderer eller skøn-

ner, at den vejledende takst, jf. stk.

1, er lavere, end den vejledende

Side 36/39

UDKAST

takst, som den kommunale drifts-

herre skulle have anvendt efter §

174 og regler udstedt i medfør

heraf, kan Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen udstede et påbud til

den kommunale driftsherre om, at

den kommunale driftsherre inden

en fastsat frist skal

1. ophøre med at beregne og

fastsætte vejledende takster,

der er i strid med reglerne

for takstfastsættelse,

2. anvende bestemte bereg-

ningsgrundlag eller bereg-

ningsmetoder ved bereg-

ning af taksterne,

3. fastsætte ændrede vejle-

dende takster og

4. oplyse ændrede vejledende

takster på Tilbudsportalen.

§ 108 c.

Konkurrencerådet har det

overordnede ansvar for Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsens be-

handling af sager efter § 108 b.

Konkurrencerådet træffer afgørelse

i sager, jf. § 108 b, af principiel el-

ler særlig stor betydning. Konkur-

rencerådet og Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen udøver sine be-

føjelser efter § 108 b og regler ud-

stedt i medfør af stk. 4 i fuld uaf-

hængighed.

Stk. 2.

Konkurrencelovens § 15,

stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende an-

vendelse ved Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens behandling af sa-

ger efter § 108 b.

Stk. 3.

Konkurrence- og Forbruger-

styrelsens afgørelser efter § 108 b

Side 37/39

UDKAST

kan ikke indbringes for anden ad-

ministrativ myndighed.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan efter

forhandling med social- og bolig-

ministeren fastsætte nærmere regler

om Konkurrence- og Forbrugersty-

relsens kontrol med takstfastsættel-

sen, jf. stk. 1-3 og § 108 b.

§2

I lov om almene boliger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1171 af 11.

november 2024, som ændret ved §

22 i lov nr. 1655 af 30. december

2024, lov nr. 1685 af 30. december

2024 og § 2 i lov nr. 1704 af 30. de-

cember 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 58 a.

§ 58 a

affattes således:

» § 58 a.

Ældre og personer med

handicap, der har et særligt behov

for almene ældreboliger, jf. § 5,

kommunale eller regionale botil-

bud samt plejehjem og beskyttede

boliger, jf. §§ 108 og 192 i lov om

social service, har ret til frit at

vælge sådanne boliger, jf. dog stk.

2. Retten efter 1. pkt. gælder end-

videre boliger, som er byfornyet

efter lov om byfornyelse og udvik-

ling af byer, den tidligere lov om

byfornyelse eller den tidligere lov

om byfornyelse og boligforbed-

ring, som er særligt indrettet for

den nævnte personkreds, og boli-

ger efter den tidligere lov om boli-

ger for ældre og personer med han-

dicap.

Side 38/39

UDKAST

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at personer med betydelig

og varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne, som anvises

en plejebolig, jf. § 5, stk. 2, ikke

kan anvende retten til frit valg ef-

ter stk. 1, når den forhandlede pris

efter de regler, som er udstedt i

medfør af § 174, stk. 3, i lov om

social service, overstiger den for-

handlede pris for den anviste pleje-

bolig med mere end 10 pct.

Stk. 3.

Retten til frit valg efter stk.

1 gælder uanset boligens beliggen-

hed. Det er en forudsætning, at be-

tingelserne efter §§ 54, 57 eller 58

for at få anvist en bolig er opfyldt i

bopælskommunen og ved flytning

til en anden kommune både i bo-

pælskommunen og i tilflytnings-

kommunen. Tilflytningskommu-

nens vurdering skal ske efter

samme retningslinjer, som gælder

for kommunens egne borgere.

Stk. 4.

Retten til frit valg efter stk.

1 omfatter ret til, at en ægtefælle,

samlever eller registreret partner

fortsat kan indgå i husstanden.

Hvis en person ønsker, at en ægte-

fælle, samlever eller registreret

partner fortsat skal indgå i husstan-

den, skal den bolig, der tilbydes,

være egnet til 2 personer. Hvis den

pågældende ældre eller person

med handicap, jf. stk. 1, dør, har

en efterlevende samlever ret til at

fortsætte lejeforholdet.«

Side 39/39