Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 142
Offentligt
2968895_0001.png
Folketinget, Socialudvalget
Christiansborg
1240 København K
Temarapport om handicaptilgængelighed til
sundhedscentre
23. januar 2025
Til orientering sender jeg ombudsmandens temarapport om
handicaptilgængelighed til sundhedscentre.
I rapporten sammenfattes og formidles de væsentligste resultater af temaet.
Jeg lægger en nyhed på ombudsmandens hjemmeside om temarapporten.
Dok.nr. 24/05472-12/JE
Bedes oplyst ved
henvendelse
+ bilag
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Med venlig hilsen
Side 1 | 1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 142: Ombudsmandens temarapport om handicaptilgængelighed til sundhedscentre
2968895_0002.png
23. januar 2025
Temarapport om handicaptilgængelighed
Sundhedscentre
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 142: Ombudsmandens temarapport om handicaptilgængelighed til sundhedscentre
2968895_0003.png
23. januar 2025
Dok.nr. 24/05472-1/MBL
Ombudsmandens tilsyn med tilgængelighed
Folketinget vedtog den 2. april 1993 beslutningsforslag B 43 om ligestilling og
ligebehandling af mennesker med handicap. Folketinget bad ved
beslutningen Folketingets Ombudsmand om at ”følge udviklingen i
ligebehandlingen og eventuelt meddele påtale, hvor dette er muligt inden for
ombudsmandens kompetence”. I forbindelse med behandlingen af
folketingsbeslutning B 15 af 17. december 2010, der vedrørte Folketingets
gennemførelse af FN’s Handicapkonvention i 2010, blev ordningen
bekræftet.
Folketingets Ombudsmand foretager som en del af sit arbejde på
handicapområdet tilsyn med offentlige bygninger, særligt med
handicaptilgængelig-hed for øje. Tilsynene omfatter normalt bygningernes
tilgængelighed for alle brugere af bygningerne. Formålet med tilsynene er
dels generelt at følge udviklingen på området for tilgængelighed for
mennesker med handicap og derved indvinde erfaringer om det mere
generelle arbejde på området, dels i konkrete tilfælde at påpege fejl og
mangler, hvor det er nødvendigt.
Efter § 7, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand (lovbekendtgørelse nr.
349 af 22. marts 2013) omfatter ombudsmandens kompetence alle dele af
den offentlige forvaltning. Efter lovens § 18 kan ombudsmanden undersøge
enhver institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested under
ombudsmandens virksomhed. I forbindelse med en sådan undersøgelse har
ombudsmanden bl.a. mulighed for at foretage vurderinger ud fra
almenmenneskelige og humanitære synspunkter.
Side 2 | 8
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 142: Ombudsmandens temarapport om handicaptilgængelighed til sundhedscentre
2968895_0004.png
1. Indledning
Folketingets Ombudsmand har som led i sit tilsyn med tilgængeligheden af
offentlige bygninger for personer med handicap gennem en periode haft
fokus på sundhedscentre.
De besøgte sundhedscentre har været drevet af kommuner og regioner, og
har indeholdt en række offentlige sundhedstilbud til borgerne, f.eks.
sygeplejeklinik, sundhedspleje, forebyggelse og genoptræning. I visse
tilfælde har der desuden været knyttet private sundhedstilbud til de besøgte
centre, bl.a. privatpraktiserende lægeklinikker. Ombudsmandens tilsyn har
omfattet den del af centrene, der varetager offentlige tilbud.
De sundhedsydelser, der tilbydes i sundhedscentrene, har betydning for
mange borgere med behov for forskelligartede former for sundhedsmæssig
behandling. En del af de borgere, der bruger sundhedscentrene, herunder
personer med handicap, vil kunne have nedsat fysisk funktionsevne og
begrænset bevægelsesfrihed. Det er på den baggrund af stor betydning, at
sundhedscentrene er tilgængelige for alle.
2. Hvad så ombudsmanden på?
Ombudsmandens tilsyn har omfattet seks sundhedscentre:
Sundhedscenter Odsherred, Hillerød Kommunes Sundhedscenter, Hvidovre
Sundhedscenter, Horsens Kommunes sundhedscenter (Vital Horsens),
Brørup Sundhedscenter
og
Nyborg Kommunes sundhedscenter.
Tilsynene har fortrinsvis været rettet mod den del af sundhedscentrene, der
benyttes af ambulante dagspatienter, som bruger dem i forbindelse med
enkeltstående eller løbende aftaler, oftest af kortere varighed op til nogle
timer ad gangen, f.eks. ved behov for sygepleje eller genoptræning efter
hospitalsindlæggelse.
Der har under tilsynsbesøgene været fokus på parkerings- og
adgangsforhold, venterum, behandlings- og træningsrum, handicaptoiletter
samt information og skiltning.
Side 3 | 8
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 142: Ombudsmandens temarapport om handicaptilgængelighed til sundhedscentre
2968895_0005.png
3. Undersøgelsesmetode
Grundlaget for ombudsmandens vurdering af tilgængelighed er de gældende
regler på området, herunder særligt byggelovgivningen (navnlig
bygningsreglementet) og FN’s Handicapkonvention. Derudover inddrages de
vejledende retningslinjer om tilgængelighed fra Dansk Standard (for tiden
DS/ISO 21542:2021) og BUILDs anvisninger til bygningsreglementet (for
tiden SBi-anvisning 272 om Bygningsreglement 2018). Desuden kan
ombudsmanden efter ombudsmandslovens § 18 bedømme forholdene ud fra
almenmenneskelige og humanitære synspunkter.
Tilsynsbesøgene er blevet gennemført af besøgshold fra
ombudsmandsinstitutionen med deltagelse af ombudsmandens to
tilgængelighedskonsulenter. De to konsulenter har henholdsvis et
bevægelseshandicap og et synshandicap.
Forud for tilsynsbesøgene har ombudsmanden modtaget en række
oplysninger om bl.a. de bygningsmæssige forhold ved sundhedscentrene.
I forbindelse med besøgene er det ved besigtigelse og opmåling blevet
konstateret, om krav i byggelovgivningen mv. til parkerings- og
adgangsarealer, ramper, trapper, elevatorer og døråbninger mv. samt
toiletrum har været overholdt. Under besøgene har ombudsmandens
besøgshold samtidig undersøgt, hvordan faciliteterne i praksis opleves som
bruger, og om de er egnede til personer med bevægelses- og synshandicap.
Besøgsholdene har i den forbindelse desuden vurderet information og
skiltning af betydning for publikumsbetjeningen samt talt med ledelse,
personale og brugere på stedet.
De besøgte sundhedscentre har været placeret i bygninger, der er opført
eller taget i brug som sundhedscentre på forskellige tidspunkter. Kravene
efter byggelovgivningen har derfor varieret for de enkelte sundhedscentre.
1
For alle centrene har der dog været krav til tilgængeligheden for personer
med handicap, og de krav, der omtales nærmere nedenfor, har omfattet alle
de besøgte sundhedscentre.
1
Byggeloven gælder for ny bebyggelse, væsentlig ombygning eller væsentlig ændring af en
bebyggelses benyttelse (§ 3 i byggeloven, lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016
med senere ændringer). De nærmere krav til bl.a. tilgængeligheden er fastsat i en
bekendtgørelse, Bygningsreglementet (for tiden BR18). Det er det bygningsreglement, der er
gældende på det tidspunkt, der søges om byggetilladelse eller hvor arbejde, der ikke kræver
byggetilladelse, påbegyndes, der gælder i forbindelse med byggesagen (BR18 § 565, stk. 3).
Side 4 | 8
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 142: Ombudsmandens temarapport om handicaptilgængelighed til sundhedscentre
2968895_0006.png
4. Hvad viste tilsynsbesøgene?
4.1. Generelt
Ombudsmanden har ved alle seks tilsynsbesøg haft anledning til at komme
med anbefalinger til forbedring af tilgængeligheden.
Det har været ombudsmandens opfattelse, at de bygningsmæssige forhold
generelt har gjort det muligt for brugere med handicap at færdes indendørs i
de besøgte sundhedscentre, herunder benytte behandlings- og træningsrum.
Samtidig har det dog været ombudsmandens vurdering, at
adgangsforholdene til centrene og handicaptoilet-faciliteterne har kunnet
vanskeliggøre tilgængeligheden af centrene for handicappede brugere.
Ombudsmanden har desuden i flere tilfælde anbefalet, at der oplyses om
sundhedscentrenes tilgængelighed for handicappede på en hjemmeside, og
at det er muligt for læsesvage og synshandicappede personer at få teksten
på hjemmesiden læst højt.
De fleste af ombudsmandens anbefalinger er omtalt nærmere nedenfor.
Ombudsmandens breve med samtlige anbefalinger til sundscentrene er
offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside under
Tilsynsbesøg på
handicapområdet.
4.2. Parkeringsforhold
På parkeringsarealer skal et passende antal parkeringspladser udformes, så
de kan anvendes af handicapegnede køretøjer.
Handicapparkeringspladser skal have et brugsareal på 3,5 x 5 meter, og
mindst én handicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5 x 8 meter
af hensyn til minibusser med lift bagpå. Parkeringspladser, der er reserveret
til personer med handicap, bør samtidig være markeret, så placeringen af
handicapparkeringspladsen er tydelig.
Alle de besøgte sundhedscentre havde – set i forholdet til antallet af brugere
– et passende antal parkeringspladser, der var reserveret til personer med
handicap. I flere tilfælde levede pladserne imidlertid ikke op til
størrelseskravene.
Ombudsmanden anbefalede fire sundhedscentre at sikre, at
handicapparkeringspladserne levede op til størrelseskravene, og at der blev
etableret parkeringsplads til en minibus med lift.
Side 5 | 8
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 142: Ombudsmandens temarapport om handicaptilgængelighed til sundhedscentre
Ombudsmanden afgav også anbefaling til et sundhedscenter om, at
handicapparkeringspladserne blev markeret med tydelig skiltning, mens han i
andre tilfælde blot fandt anledning til at gøre opmærksom på, at
handicapparkeringspladserne kunne markeres bedre.
4.3. Adgangsforhold
Adgangsarealer ved et sundhedscenter skal være udformet, så centeret kan
benyttes af personer med handicap.
Adgangen fra vej- og parkeringsarealer skal have en vis bredde og være med
en fast jævn belægning. Hvis der er niveauforskelle, skal de udjævnes i
terrænet eller med en rampe, der kan suppleres med trin. Der er i givet fald
krav til bl.a. den maksimale hældning på rampen samt højden af eventuelle
trin. Ind- og udgange fra bygninger skal ligeledes være niveaufri, og dørtrin
må højst være 25 mm.
Der bør desuden være en egnet taktil belægning (f.eks. ledelinjer), der leder
personer, som er blinde eller svagsynede, frem til bygningen.
Adgangsarealerne skal samtidig være belyst, og indgange skal være
markeret, herunder bør glaspartier og -døre være markeret, så de er tydelige
også for svagtseende.
Fem af de seks sundhedscentre modtog anbefalinger vedrørende
adgangsforholdene.
I to tilfælde blev det anbefalet at udligne niveauspring fra parkeringsarealet til
adgangsarealet, ligesom der blev givet to anbefalinger om at sikre, at dørtrin
ved ind- og udgange, herunder nødudgange, blev gjort lavere, så
kørestolsbrugere eller gangbesværede uhindret kan komme ind og ud af
bygningen.
Tre steder anbefalede ombudsmanden, at sundhedscentrene i forbindelse
med fremtidige renoveringer af adgangsvejene overvejede at etablere
ledelinjer samt i to tilfælde også taktil eller farvet belægning ved
hovedindgangen. Ombudsmanden gjorde samtidig opmærksom på
muligheder for at lave midlertidige ledelinjer og midlertidig taktil markering.
To steder anbefalede ombudsmanden, at adgangsarealet blev bedre belyst.
Desuden anbefalede ombudsmanden i tre tilfælde at sikre en tydeligere
markering af glaspartier og -døre af hensyn til svagsynede, f.eks. ved at
påsætte dem permanente markeringer.
Ombudsmanden anbefalede desuden to sundhedscentre, at indgangsdørens
svinglinje blev markeret i gulvet, så det var tydeligt for brugerne, hvor døren
Side 6 | 8
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 142: Ombudsmandens temarapport om handicaptilgængelighed til sundhedscentre
svingede op, herunder særligt af hensyn til personer, der kan have vanskeligt
ved at nå at reagere.
4.4. Toiletforhold
På etager i en bygning, hvor der indrettes toiletrum, som er offentligt
tilgængelige, skal mindst ét af disse rum være indrettet som handicaptoilet.
Det stiller en række krav til indretning og dimensioner. Kravene omfatter bl.a.
det gulvareal, der skal være til rådighed af hensyn til at kunne manøvrere en
kørestol, samt placeringen af toilet og håndvask, så de kan anvendes af
kørestolsbrugere.
Fem af de seks sundhedscentre havde et eller flere handicaptoiletter, som
ikke overholdt alle tilgængelighedskrav.
Ombudsmanden anbefalede i alle tilfælde, at forholdene blev bragt i
overensstemmelse med kravene. I nogle tilfælde ville det kunne ske
umiddelbart eller uden større omkostninger. I andre tilfælde, hvor det ville
kræve en egentlig ombygning, herunder ændring af skjulte rør, anbefalede
ombudsmanden, at de relevante tilgængelighedskrav blev iagttaget ved
fremtidige renoveringer.
4.5. Information og skiltning
I offentligt tilgængelige bygninger med en borgerrettet servicefunktion skal
væsentlig information om orientering i og brug af bygningen være letlæselig
og letforståelig, herunder ved indgangen og ved væsentlige funktioner som
wc-rum, handicaptoiletter, elevatorer, trapper, fordelingsveje mv.
Det er desuden ombudsmandens opfattelse, at en hjemmeside i forhold til
tilgængeligheden af en institution bør indeholde oplysninger om den faktiske
tilgængelighed, herunder om parkerings- og toiletforhold for personer med
handicap, samt oplysninger om muligheden for at få læst hjemmesidens tekst
højt af hensyn til læsesvage eller synshandicappede borgere.
I forbindelse med et tilsynsbesøg anbefalede ombudsmanden
sundhedscenteret, at der i venterummet blev lavet skiltning til
handicaptoilettet. I andre tilfælde blev det i forbindelse med besøgene
tilkendegivet over for ombudsmanden, at man ville undersøge mulighederne
for generelt at forbedre skiltningen på stedet.
Ombudsmanden anbefalede i tre tilfælde, at informationer om
sundhedscentrets adgangs-, parkerings- og toiletforhold indgik i hjemmeside-
oplysninger om sundhedscentrets tilbud. I to andre tilfælde rejste han
spørgsmål herom, som sundhedscentrene oplyste at ville gå videre med.
Side 7 | 8
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 142: Ombudsmandens temarapport om handicaptilgængelighed til sundhedscentre
2968895_0009.png
Ombudsmanden anbefalede endvidere to sundhedscentre at sikre, at
læsesvage og synshandicappede personer uden eget oplæsningsprogram
havde mulighed for at få læst hjemmesidens tekst højt.
Med venlig hilsen
Side 8 | 8