Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 136
Offentligt
Denne henvendelse drejer sig om aspekter forkert forvaltning af umyndiggjortes formue:
Bankerne registrerer en umyndiggjortes formue, som en likvid formue, selvom Principafgørelser
fra Ankestyrelsen har fastslået, at en umyndiggjorts båndlagte formue ikke er likvid. Dermed
påvirkes umyndiggjortes adgang til formueafhængige ydelser ulovligt.
Årsagen er tilsyneladende en uklar opgavefordeling mellem Socialministeriet og
Båndlæggelsesmyndigheden/Justitsministeriet. Derfor tillader jeg mig at give Folketingets
Socialudvalg en bred orientering om umyndiggjortes relationer til det offentlige, fordi der
tilsyneladende ikke eksisterer en kompetent myndighed for umyndiggjorte.
Fordi
ingen
myndighed var ansvarlig for at sikre, at Skattestyrelsen i 2018 oprettede en
ejerstatuskode for båndlagt kapital i forbindelse med overgang fra decentral forvaltning til central
og digital forvaltning, er umyndiggjortes formueafhængige ydelser siden forvaltet i modstrid med
Principafgørelser fra Ankestyrelsen og Folketingets Socialudvalgs formuelovgivning!
Det kan udledes af afsnittet om ejerstatuskoder i Skattestyrelsens - S nr. 28 - 4.1.1
Identifikationsoplysninger af 30/6-2018, at ingen myndighed sikrede, at Udbetaling
Danmark af Skattestyrelsen fik information om, at kontohavers formue var båndlagt og
dermed var ikke er likvid.
Derfor har bankerne siden 2018 fejlagtigt registreret og indberettet de umyndiggjortes
formuer, som likvid - med ukorrekt udmåling af formueafhængige offentlige ydelse til følge
- hvis formuen er omkring 100.000 kr.
Ankestyrelsens Principafgørelser nr. 9734 af 03/09/2002 og nr.10741 af 30/10/2009 er
overset af såvel Socialministeriet som Justitsministeriet.
Årsagen ?
Jeg tilladt mig, at vurdere, at den ulovlige formueforvaltning af umyndiggjortes formuer skyldes, at
der ikke er udpeget en kompetent forvaltningsmyndighed for umyndiggjorte, men at ansvaret er
delt mellem Socialministeriet og Justitsministeriet.
Hertil kommer formentligt, at der ikke findes en interesseorganisation for umyndiggjorte -
svarende til ældresagen, hvorfor ministerierne ikke har en relevant og kompetent
interesseorganisation at sende lovforslag i høring hos.
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 136: Henvendelse af 19/1-25 fra Finn Tarnow Ingvardson, Hvidovre, om ulovlig praksis i forvaltning af umyndiggjortes formue
Myndighedsvakuum for umyndiggjorte
Når ingen myndighed har et helhedsorienteret ansvar for sårbare borgere, samtidigt med, at der
ikke findes en “umyndiggørelsessag”, som høres, kan utilsigtede fejl naturligvis opstå - især for
ægtepar, hvor en ægtefælle bliver dement.
Dette myndighedsvakuum har ført til en ulovlig formueforvaltning og et digitalt bureaukrati for de
ægtefæller, hvor den ene får en demensdiagnose – dvs. på et tidspunkt, hvor familien er mest
sårbar.
Årsag til mit engagement er, at flere af vores venner afsluttede livet på en meget uværdig måde,
fordi den ene blev umyndiggjort. Min kone og jeg bistod med, at afhjælpe det offentlige digitale
kaos, som opstod i de godt 8 måneder, som det tog for det offentlige, at kommunikere korrekt med
ægtefælleværgen.
Med de stigende ventetider øges tidsrummet for det digitale kaos, som ægtefællerne udsættes for.
Disse dårlige erfaringer medførte, at vi vil sikre, at vores barnebarn, som er født med en diagnose,
bliver forvaltet lovligt, når han om få år som 18-årig umyndiggøres, fordi kun en lovlig
formueregistrering i banken, gør det muligt for familierne - via gave- og arvelovgivningen, at sikre,
at vores umyndiggjorte barnebarn kan få ture i Tivoli, på bakken og gå til svømning, når han bliver
umyndiggjort - uden, at værgen skal spørge om lov i Familieretshuset.
Skal en umyndiggjort for egne penge en tur i Tivoli med spisning og måske endda en is
kræver pt, at der skal indhentes en tilladelse i Familieretshuset
et år
i forvejen.
Det kan løses via de nuværende regler - bl.a via formålsbestemte gaver, men prisen er en
ulovlig formueregistrering, som vil betyde, at de offentlige formueafhængige ydelser - i så
fald bliver reduceret, så længe formuen er registreret ulovligt.
Tivolituren kan derfor blive ekstra dyr for umyndiggjorte i forhold til myndiges tivoliture.
Likvid formue / illikvid formue
Når
Folketingets Socialudvalg
har besluttet, at der skal sondres mellem en likvid formue og
illikvid formue, når der udmåles offentlige ydelser, bør Folketingets Socialudvalg også sikre,
at den båndlagte formue registreres, som båndlagt i banken – dvs. som
ikke likvid.
Skattestyrelsen har oplyst, at løsning kræver, at den kompetente myndighed anmoder
styrelsen om at oprette en ejerstatuskode for båndlagt kapital.
Båndlæggelsesmyndigheden har oplyst, at en båndlæggelsesmyndighed ikke har
kompetence til at anmode Skattestyrelsen om, at oprette en ejerstatuskode for den kapital,
som båndlæggelsesmyndigheden båndlægger!
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 136: Henvendelse af 19/1-25 fra Finn Tarnow Ingvardson, Hvidovre, om ulovlig praksis i forvaltning af umyndiggjortes formue
Digitaliseringsstyrelsen har ikke svaret på min henvendelse, hvorfor jeg formoder, at en
digitaliseringsstyrelse ikke skal sikre digital korrekt forvaltning.
Folketingets Ombudsmand har afvist en henvendelse om, at sikre lovlig forvaltning af
umyndiggjortes formuer.
Er det offentliges vejledningspligt bortfaldet med centraliseringen?
Efter i flere år, at have løbet spidsrod i det offentlige, så jeg tilfældigvis en tv-udsendelse fra
Folketingets Socialudvalg, hvor såvel socialministeren som justitsministeren deltog.
Ved et tilfælde fandt jeg ud af, at det er Folketingets Socialudvalg, som må være den
kompetente myndighed, som kan anmode Skattestyrelsen om, at oprette en ejerstatuskode
for båndlagt formue.
Det undrer mig, at Justitsministeriet ikke videresendte min henvendelse til Socialministeriet
eller henviste mig til Socialministeriet.
Gælder det offentliges vejledningspligt ikke længere?
Ejerstatuskode for båndlagt formue
Ejerstatuskoder er afgørende for en korrekt centraliseret digital udmåling af offentlige
ydelser.
Derfor retter jeg henvendelse til Folketingets Socialudvalg med anmodning om, at udvalget
pålægger Socialministeren, at sikre, at de umyndiggjorte borgere fremover kan få udmålt
de formueafhænge offentlige ydelser, som de har krav på efter gældende lovgivning.
Det kræver blot, at Socialministeren anmoder Skattestyrelsen om, at oprette den
ejerstatuskode for båndlagt kapital, som blev glemt i
2018.
Der er andre former for båndlagt formue, hvorfor det ikke af en sådan kode kan udledes, at
kontohaver er umyndiggjort!
Det der er til ugunst for en umyndiggjort borger dyrkes nidkært af myndighederne og det
kræver mange ansatte i staten, hvorimod henvendelser om en lovliggørelse af en
formueretlige problemstilling, som
siden 2018 har været til ugunst for umyndiggjorte
borgere, deres ægtefæller og familier,
ignoreres.
En lovliggørelse medfører,
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 136: Henvendelse af 19/1-25 fra Finn Tarnow Ingvardson, Hvidovre, om ulovlig praksis i forvaltning af umyndiggjortes formue
at Principafgørelserne fra Ankestyrelsen efterleves,
at de umyndiggjorte langt om længe får de ydelser, som de har krav på efter loven,
at de fornuftige regler om arveudlæg og formålsbestemte gaver, som kan sikre lidt
livskvalitet for et umyndiggjort familiemedlem - f.eks en tur i Tivoli uden, at skulle spørge
Familieretshuset om lov., kan anvendes.
Jeg håber, at udvalget vil sikre, at Principafgørelserne fra Ankestyrelsen efterleves.
Med venlig hilsen
Finn Ingvardson
Stampen 9
2650 Hvidovre
Henvendelse til Folketingets Social Udvalg om, at de nuværende regler, som gælder for
båndlæggelse af en ægtefælles formue, som følge af en demensdiagnose, er urimelige, fordi en
ægtefælleværge, som har ret til, at få fællesboet udlagt til hensidden i uskiftet bo, ligebehandles
i værgelovgivningen med en fremmed værge, som efter gældende lovgivning ikke har ret til, at
arve den umyndiggjorte.
Jeg tillader mig også at henlede udvalgets opmærksomhed på den uværdige afslutning på et
ægteskab, som båndlæggelseslovgivningen og dens forvaltning påfører et ægtepar, når den ene
ægtefælle umyndiggøres, som følge af demens.
Der er taget udgangspunkt i vores venners helt urimelige behandling af det offentlige. De var
fortsat gift og deres fællesformue var ikke delt. Det virker derfor urimeligt og formålsløst, at
pålægge en ægtefælle i en sådan situation, at være omfattet af nogle værgeregler, som det kun er
proportionelt, at anvende for en værge, som ikke er ægtefælle til den umyndiggjorte.
Det er ret kompliceret, men jeg forsøger, at forenkle problemstillingerne.
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 136: Henvendelse af 19/1-25 fra Finn Tarnow Ingvardson, Hvidovre, om ulovlig praksis i forvaltning af umyndiggjortes formue
2967602_0005.png
Værge efter ægteskabslovgivningen
Når en dements ægtefælle har ret til, at få fællesboet udlagt til hensidden i uskiftet bo, bør en
ægtefælle også have ret til at være værge for sin demente ægtefælle, uden at være omfattet af
værgevejledningen.
Værgereglerne for en ægtefælle bør i en sådan situation flyttes til ægteskabslovgivningen, fordi
ægteskabet, formuefællesskabet og sambeskatning bør forsætter - efter umyndiggørelsen - og til
døden jer skiller og ikke. som i dag - til båndlæggelsesmyndigheden jer skiller.
Skifterettens formuekontrol i forbindelse med udlæg af fællesboet til længstlevende ægtefælle
til hensidden i uskiftet bo.
Ægtefællen skal indgive en formueopgørelse til skifteretten for, at få fællesboet udlagt til
hensidden i uskiftet bo
Hvis en arving er bekymret for, at arven efter afdøde misbruges, kan der så vidt jeg har
forstået, klages til skifteretten. Den indgivne formueopgørelse danner grundlag for
klagebehandlingen.
Hvis værgereglerne flyttes til ægteskabslovgivningen, kunne samme formue kontrolmetode,
som fungerer uproblematisk i skifteretsregi, anvendes hvis der opstår et kontrolbehov.
Ægtefælle skulle i så fald indgive samme formueopgørelse for at kunne blive værge for sin
ægtefælle, som indgives for, at få fællesboet udlagt til hensidden uskiftet bo.
Den formuekontrol, som fungerer fint i skifteretten, bør anvendes af Folketingets
Socialudvalg, hvis udvalget vurderer, at det vil være en mere værdig løsning.
Kommer en dement ægtefælle på plejehjem, bør sambeskatning kunne fortsætte. Det
kræver blot, at Folketingets Socialudvalg anmoder Skattestyrelen om at oprette en
sambeskatningskode (3)?
Samlet vil ovenstående tiltag sikre, at et ægtepar kan få en så værdig afslutning på deres ægteskab,
som det er muligt, at få i et digitaliseret samfund.
Med venlig hilsen
Finn Ingvardson,
Stampen 9
2650 Hvidovre
E-mail:
[email protected]
Telefon: 31218866
SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 136: Henvendelse af 19/1-25 fra Finn Tarnow Ingvardson, Hvidovre, om ulovlig praksis i forvaltning af umyndiggjortes formue