Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 133
Offentligt
2967128_0001.png
Faktaark om den
sociale indsats for
børn, unge og voksne
I dette faktaark præsenteres kommunernes indsats på det specialiserede socialområde. Et om-
råde hvor kommunerne i 2021 tog hånd om ca. 188.000 sårbare og udsatte børn, unge og voks-
ne med komplekse behov. Disse behov kan skyldes psykiske lidelser, handicap, misbrug eller
andre forhold, der gør det svært for den enkelte at fungere i hverdagen. Indsatsen er målrettet
individuelle behov, og varierer derfor i omfang og intensitet fra person til person, og inkluderer
fx forskellige former for pædagogisk og socialpædagogisk støtte, botilbud, anbringelser af børn
og unge mm. Alt sammen for at skabe bedre liv for dem som af sociale- og sundhedsmæssige
årsager har det svært i tilværelsen.
Formålet med faktaarket er at give den travle læser, som ikke har indsatsen på det specialiserede
socialområde tæt inde på livet, et kort og grundigt indblik i området, som kan læses ved siden
af de anbefalinger, som Esbjerg, København, Odense, Randers, Aalborg og Aarhus kommuner
(6-byerne) og Tænketanken Mandag Morgen har udarbejdet til ekspertudvalget på socialområdet
i efteråret 2023¹. Det gælder indblik i hvem og hvor mange kommunerne hjælper, de udfordringer,
som man står overfor på området, og behov for nationalpolitiske initiativer for at løfte indsatsen.
For indsatsen er udfordret. Først og fremmest af en øget tilgang af borgere – både børn, unge og
voksne, med stadig mere komplekse behov og et heraf stigende økonomisk pres, som kommu-
nerne har vanskeligt ved at styre. Et økonomisk pres som udfordrer indsatsen på det specialise-
rede socialområde.
Faktaarket er delt i tre. Første del skitserer den overordnede udvikling på det specialiserede so-
cialområde, og de mange mennesker som får hjælp via kommunernes sociale tilbud. Anden del
ser nærmere på udfordringer med stigende udgifter og kompleksitet kombineret med mangel på
kommunale styringsmuligheder. Sidste afsnit skitserer kort behovet for ny lovgivning og andre
nationale initiativer, hvis vi skal styrke indsatsen på det specialiserede socialområde.
Partnere
Note 1:
6-byernes anbefalingskatalog.
1
EN V IG T IG MEN UDFO R DR E T S O CI A L IND S AT S
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Materiale fra Aalborg Kommune m.fl. (6-byerne) ifm. foretræde den 23/1-25 om det specialiserede socialområde
2967128_0002.png
Indhold
Kommunerne løfter en vigtig social opgave
Stigende omkostninger og ringe styringsmuligheder udfordrer kommunerne
Behov for nationalpolitisk indsats på det specialiserede socialområde
Side
3
Side
7
Side
16
Faktaarket er udarbejdet af Tænketanken Mandag Morgen.
2
EN V IG T IG MEN UDFO R DR E T S O CI A L IND S AT S
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Materiale fra Aalborg Kommune m.fl. (6-byerne) ifm. foretræde den 23/1-25 om det specialiserede socialområde
2967128_0003.png
Kommunerne løfter en vigtig social opgave
Kommunerne løfter en vigtig og væsentlig samfundsopgave på det specialiserede socialområ-
de ved at tage sig af nogle af de mennesker, som er allermest sårbare og udsatte. Det er borge-
re, der via forebyggende indsatser, socialpædagogisk støtte, anbringelser på døgntilbud eller
botilbud, eller aktivitets- og samværs tilbud får bedre mulighed for at mestre eget liv, udvikle
sig og leve mere selvstændigt og med flere muligheder for at udfolde sig. Det handler om at
skabe trivsel, værdighed og livskvalitet og bringe dem som kan, hen til et sted hvor der ikke
længere er behov for sociale indsatser.
Den sociale indsats tager hånd om en voksende gruppe af børn og unge (0-22 år) samt voksne (18+
år). I 2018 var der ca. 173.000 modtagere af sociale indsatser i kommunerne. Et tal som var steget
til 188.000 i 2021 – en stigning på ca. 9 pct (figur 1 og tabel 1). Stigningen kan skyldes forskellige
årsager, herunder at flere har behov for hjælp, men også at kommunerne har haft et øget fokus på
forebyggelse og opsøgende indsats. Derudover skal stigningen også ses i lyset af, at man også i
6-byerne oplever et stort antal underretninger på børn og unge (0-17 år) (figur 2).
Antal modtagere af sociale indsatser efter serviceloven, børn og unge (0-22 år) samt
voksne (18+ år), hele landet, 2018 og 2021.
Antal personer
180.000
Børn og unge
i alt
75.200
70.300
120.000
60.000
102.700
Voksne i alt
112.400
0
F
1
2018
2021
N
— Nogle personer indgår i mere end én målgruppe, da der er unge i alderen 18-22 år,
der modtager efterværn, fx efter en anbringelse uden for hjemmet, og som også kan
modtage en indsats på voksenområdet.
K
—
‘Socialpolitisk Redegørelse’,
Social-, Bolig-, og Ældreministeriet, 2022.
3
EN V IG T IG MEN UDFO R DR E T S O CI A L IND S AT S
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Materiale fra Aalborg Kommune m.fl. (6-byerne) ifm. foretræde den 23/1-25 om det specialiserede socialområde
2967128_0004.png
Tabel 1.
Andel af alle børn og unge (0-22 år) samt andel af alle voksne (18+ år), som modtager en
social indsats1, hele landet.
Målgruppe
Børn og unge
Voksne
Procent
3,6 (2014)
2,9 (2018)
Procent
4,7 (2021)
3,2 (2021)
Note 1:
Nogle personer indgår i mere end én målgruppe, da der er unge i alderen 18-22 år, der modtager efterværn, fx efter en anbringelse
uden for hjemmet, og som også kan modtage en indsats på voksenområdet.
Kilde:
‘Socialpolitisk Redegørelse’,
Social-, Bolig-, og Ældreministeriet, 2022.
Udviklingen i antallet af underretninger på børn og unge (0-17 år), 6-byerne ,
4. kvt. 2020 – 1. kvt. 2023
Esbjerg
Millioner kroner
10.000
København
Odense
Aalborg
Aarhus
2.037
1.872
7.500
1.584
1.763
1.416
1.072
1.734
1.455
1.120
1.678
1.127
953
3.636
1.913
1.440
1.033
1.906
1.360
1.153
1.793
1.598
1.611
1.435
1.164
1.001
1.819
1.826
1.564
1.116
1.216
5.000
1.076
2.500
3.672
930
3.528
2.960
3.534
3.639
3.768
3.436
3.703
4.073
0
876
902
903
905
978
931
796
866
1.024
4. kvt.
2020
1. kvt.
2. kvt. 3. kvt.
2021
4. kvt.
1. kvt.
2. kvt. 3. kvt.
2022
4. kvt.
1. kvt.
2023
F
N
K
2
—
Data for Randers er ikke tilgængelig.
—
Tal indhentet fra 6-byerne.
4
EN V IG T IG MEN UDFO R DR E T S O CI A L IND S AT S
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Materiale fra Aalborg Kommune m.fl. (6-byerne) ifm. foretræde den 23/1-25 om det specialiserede socialområde
2967128_0005.png
De voksne modtagere (18+ år) af sociale indsatser består af forskellige målgrupper, hvor den største
omfatter personer med kognitive handicap efterfulgt af sociale problemer, psykiske lidelser og fysi-
ske handicap, hvor den samme borger godt kan være i mere end én målgruppe (figur 3). Det er også
en indsats, som spænder bredt. Blandt de voksne modtager flest socialpædagogisk støtte såsom
vejledning og hjælp for at styrke livsmestring efterfulgt af botilbud.
Antal voksne (18+ år) modtagere af sociale indsatser fordelt på målgrupper, 2021, hele
landet.
Antal personer
Fysisk handicap
Sociale
problemer
37.600
16.900
47.900
Kognitivt
handicap
34.000
Psykiske
vanskeligheder
F
K
3
—
‘Socialpolitisk Redegørelse’,
Social-, Bolig-, og Ældreministeriet, 2022.
5
EN V IG T IG MEN UDFO R DR E T S O CI A L IND S AT S
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Materiale fra Aalborg Kommune m.fl. (6-byerne) ifm. foretræde den 23/1-25 om det specialiserede socialområde
2967128_0006.png
Af de børn og unge (0-22 år) som er i en social indsats, modtager størsteparten forebyggende
indsats og foranstaltning, en støttende indsats i hjemmet, mens ca. en fjerdedel er anbragt udenfor
hjemmet (0-17-årige) eller er i efterværn (18-22-årige) (figur 4). Efterværn kan fx bestå af udpeg-
ning eller oprettelse af fast kontaktperson, oprettelse af døgnophold på et anbringelsessted mm.
Indsatserne dækker både børn og unge med handicap og socialt udsatte.
Antal børn og unge fordelt på alder som modtager forebyggende indsats og foranstaltning
i 2022, som er anbragt udenfor hjemmet i 2022 & som modtager efterværn i 2021,
hele landet.
Antal personer
Efterværn (18-22 år)
(2021)
8.400
Anbragt udenfor
hjemmet (0-17 år)
Forebyggende indsats og
foranstaltning (0-5 år)
6.460
Forebyggende indsats og
foranstaltning (6-11 år)
11.395
15.359
Forebyggende indsats
og foranstaltning (18+ år)
4.199
30.212
Forebyggende indsats
og foranstaltning (12-17 år)
F
4
K
—
‘Socialpolitisk Redegørelse’,
Social-, Bolig-, og Ældreministeriet, 2022 og
Danmarks Statistik, BU04A og ISBU04.
6
EN V IG T IG MEN UDFO R DR E T S O CI A L IND S AT S
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Materiale fra Aalborg Kommune m.fl. (6-byerne) ifm. foretræde den 23/1-25 om det specialiserede socialområde
2967128_0007.png
Stigende omkostninger og ringe styrings-
muligheder udfordrer kommunerne
Kommunerne presses fra flere sider på socialområdet. Udgifterne til området er steget støt de
senere år, samtidig med at kompleksiteten er øget, med flere borgere som kræver flere res-
sourcer. Især til botilbud har udgifterne været stigende, og de borgere som er på botilbudde-
ne, illustrerer samtidig den stigende kompleksitet i form af et mangefacetteret diagnose- og
behovsbillede, som varierer fra borger til borger. Der er også stadig flere børn og unge, som
rammes af psykiske vanskeligheder og mistrivsel. Kombineret med begrænsede styringsmu-
ligheder for kommunerne, er det svært at få udgifterne under kontrol.
Parallelt med at flere modtager en social indsats er kommunernes udgifter til det specialiserede
socialområde vokset med ca. 4,4 mia. kr. mellem 2018 og 2022 eller 8,2 pct. (figur 5). En stigning
som er med til at presse den indsats, som kommunerne er i stand til at levere. Der gives ikke særskilt
demografi til det specialiserede socialområde, så selvom en større andel af befolkningen har brug
for støtte efter serviceloven, følger midlerne fra staten ikke med.
Udvikling i kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde, alle målgrupper,
alle kommuner, 2018 – 2022.
Milliarder kroner
58
57,9
56
56,2
54
53,5
52
54,3
54,5
50
2018
F
K
5
2019
2020
2021
2022
—
‘Momentum 11’,
KL, 2023.
7
EN V IG T IG MEN UDFO R DR E T S O CI A L IND S AT S
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Materiale fra Aalborg Kommune m.fl. (6-byerne) ifm. foretræde den 23/1-25 om det specialiserede socialområde
2967128_0008.png
Stigningen i udgifter skyldes ikke alene, at der er flere modtagere af sociale indsatser, men også
at kommunerne oplever flere dyre enkeltsager. I 2017 var der 1.650 enkeltsager i 6-byerne blandt
voksne (18+ år), på over én mio. kr. om året. Et tal der var steget med 26,7 pct. i 2021 til ca. 2.100
enkeltsager (figur 6).
Antal enkeltsager blandt voksne (18+år) i 6-byerne på over 1 mio. kr. om året , 2017-2021.
København
Antal personer
2.000
67
95
359
Aalborg
Odense
Aarhus
Randers
Esbjerg
93
140
71
100
373
194
261
75
112
421
213
244
78
121
461
213
249
790
514
1.500
255
299
1.000
186
281
500
662
646
671
628
0
2017
6
2018
2019
2020
2021
F
N
—
Metoden bag opgørelsen af udgifter kan variere fra kommune til kommune.
K
—
Ugebrevet Mandag Morgen nr. 41, 2022 og opdaterede tal indhentet fra Aarhus
kommune.
8
EN V IG T IG MEN UDFO R DR E T S O CI A L IND S AT S
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Materiale fra Aalborg Kommune m.fl. (6-byerne) ifm. foretræde den 23/1-25 om det specialiserede socialområde
2967128_0009.png
Samtidig med at antallet af enkeltsager på over 1 mio. kr. om året er steget, er behovet for ressour-
cer til indsatsen i samme sager blevet større. Udgifterne til indsatsen for enkeltsager på over 1 mio.
kr. steg fra 2,5 til 3,3 mia. kr. fra 2017 – 2021 i 6-byerne (figur 7). En stigning på 30,2 pct.
Udgifter til enkeltsager hos voksne (18+ år) der koster mere end én million kroner om
året , 2017-2021
København
Millioner kroner
3.000
108
133
Aalborg
Odense
Aarhus
Randers
Esbjerg
155
205
117
140
560
230
401
123
157
644
267
389
134
173
724
268
404
818
2.000
537
231
431
359
460
1.000
1.079
1.085
1.122
1.071
1.284
0
2017
7
2018
2019
2020
2021
F
N
—
Metoden bag opgørelsen af udgifter kan variere fra kommune til kommune.
K
—
Ugebrevet Mandag Morgen nr. 41, 2022 og opdaterede tal indhentet fra Aarhus
kommune.
9
EN V IG T IG MEN UDFO R DR E T S O CI A L IND S AT S
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Materiale fra Aalborg Kommune m.fl. (6-byerne) ifm. foretræde den 23/1-25 om det specialiserede socialområde
2967128_0010.png
Udgifterne til de forskellige typer af sociale tilbud varierer også, hvor det især er udgifter til bo-
tilbud, som har været stigende. Mens udgifter til bostøtte, dagtilbud og borgerstyret personlig
assistance er steget med ca. 1 mia. kr. fra 2018 til 2022, er udgifterne til botilbud steget med ca. 4
mia. kr. 6-byernes andel af de samlede udgifter til de forskellige tilbud, er nogenlunde stabilt på ca.
25 pct (figur 8). Særligt private botilbud har været med til at drive udviklingen, og udgifterne hertil
steg med ca. 1,3 mia. kr. eller 31 pct. fra 2018 – 2021 (figur 9).
Udgifter fordelt på tilbud til borgere med særlige behov og 6-byernes samlede andel af
udgifter til tilbud , 2018-2022, hele landet, mia. kroner (venstre akse) og 6-by andel af
udgifter, pct. (højre akse).
Botilbud
Dagtilbud
Bostøtte
Borgerstyret personlig
assistance
6-by andel
af udgifter
Milliarder kroner
24
6-by andel af udgi er,
procent
27
21,5
26
18
17,5
25,1% 25
24,7%
12
24
23
6
3,7
2,7
1,7
0
2018
F
8
4,2
3,0
2,0
2019
2020
2021
2022
22
N
1
— 6-by andel af udgifter dækker botilbud, bostøtte, dagtilbud og borgerstyret
personlig assistance. Opgørelsesmetoden for figur 8 og 9 varierer, og de præcise tal for
udviklingen kan derfor ikke sammenlignes. Figurerne viser dog stadig, at udgifterne til
socialområdet er kraftigt stigende, hvor især private botilbud har været med til at drive
udviklingen.
K
— Danmarks statistik og egne beregninger.
10
EN V IG T IG MEN UDFO R DR E T S O CI A L IND S AT S
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Materiale fra Aalborg Kommune m.fl. (6-byerne) ifm. foretræde den 23/1-25 om det specialiserede socialområde
2967128_0011.png
Boks 1
Beskrivelser af tilbud
Botilbud
Botilbud gives af kommunen, når en borger har betydelig og varig nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne og behov, der ikke kan dækkes i eget hjem. Det vil typisk være i form
af en bolig på et bosted, hvor der er personale til at hjælpe beboerne.
Bostøtte
Kommunerne tilbyder borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale
problemer støtte og hjælp i eget hjem.
Dagtilbud
Der tilbydes dagtilbud til børn med handicap eller hvor der er andre særlige behov for
støtte og behandling, som ikke kan tilgodeses i et almindeligt dagtilbud.
Borgerstyret personlig assistance
Ved betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der medfører et om-
fattende behov for hjælp, kan kommunen bevilge tilskud til ansættelse af en eller flere
hjælpere til borgeren.
Kommunale udgifter til botilbud fordelt på ejerforhold, 2018 – 2021, hele landet
Milliarder kroner
12,6
12
12,8
Stigning
2018 – 2021
Kommunale
botilbud
Regionale
botilbud
Kommunale
6
4,2
3
2,6
2,9
Regionale
Private
5,5
Private
botilbud
Pct.
1,6
11,5
31,0
9
0
2018
F
9
2019
2020
2021
N
— Opgørelsesmetoden for figur 8 og 9 varierer, og de præcise tal for udviklingen
kan derfor ikke sammenlignes. Figurerne viser dog stadig, at udgifterne til socialområdet
er stigende, hvor især private botilbud har været med til at drive udviklingen.
K
— KL, 2022.
11
EN V IG T IG MEN UDFO R DR E T S O CI A L IND S AT S
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Materiale fra Aalborg Kommune m.fl. (6-byerne) ifm. foretræde den 23/1-25 om det specialiserede socialområde
2967128_0012.png
Også på andre områder er udgifterne steget. Det gælder fx kompensation for tabt arbejdsfortjene-
ste, hvor forældre kompenseres for at være nødsaget til at passe eget barn hjemme. Det skyldes, at
mange kommuner oplever stigende grad af skolevægring blandt børn og unge.
Udgifter til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, 6-by, mio. kr. (venstre akse) og hele
landet, mia. kr. (højre akse), 2018 – 2022
København
Aalborg
Odense
Aarhus
Randers
Esbjerg
Millioner kroner
500
Hele landet
1,4
1,3
1,2
250
18,4
18,5
45,7
30,9
51,8
113,9
18,9
19,5
52,8
36,2
60,3
129,2
159,5
177,3
22,0
20,2
57,6
40,6
66,3
24,2
25,1
69,8
44,6
66,5
Milliarder kr.
1,6
1,8
23,9
33,2
82,5
49,0
74,2
1,8
0,9
196,8
0
2018
F
K
10
2019
2020
2021
2022
0
—
Danmarks Statistik.
12
EN V IG T IG MEN UDFO R DR E T S O CI A L IND S AT S
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Materiale fra Aalborg Kommune m.fl. (6-byerne) ifm. foretræde den 23/1-25 om det specialiserede socialområde
2967128_0013.png
Der ses en stigende kompleksitet hos borgere, som modtager en social indsats, hvilket stiller flere
krav til den indsats, der skal til for at hjælpe borgerne. Fx er andelen af botilbudsmodtagere i
perioden 2015 til 2020 med forskellige diagnoser som autisme, ADHD mv. steget markant, hvilket
har betydning for den måde, botilbuddene skal indrettes og drives på (figur 11). Samtidig er der sket
en stor stigning blandt børn og unge med diagnoser. Mellem 2013 og 2023 steg antallet af børn (0-17
år) med psykiatriske diagnoser fra 54.130 til 73.220 – en stigning på ca. 35 pct. Der er især mange
børn som har ADHD og Autisme (tabel 2). Det betyder også, at udgifter til foranstaltning blandt
autisme mm. er stigende i visse kommuner.
Udvikling i antal diagnosegrupper blandt botilbudsmodtagere, 2015–2020.
Procent
60
58
45
44
30
44
33
15
13
0
Autisme
F
K
11
ADHD
Mental
retardering
Spise-
forstyrrelser
Angst
—
‘Momentum 9’,
KL, 2022.
13
EN V IG T IG MEN UDFO R DR E T S O CI A L IND S AT S
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Materiale fra Aalborg Kommune m.fl. (6-byerne) ifm. foretræde den 23/1-25 om det specialiserede socialområde
2967128_0014.png
Tabel 2.
Børn og unge (0-17 år) med udvalgte psykiatriske diagnoser pr. 1.000 0-17-årige,
2013 og 2023.
pr. 1.000 0-17-årige
2013
ADHD inkl. ADD
Autismespektrumsforstyrrelser
Belastning- og tilpasningsreaktioner (stress)
Specifikke udviklingsforstyrrelser
Angst og OCD
Børn og unge med flere diagnoser
12,8
9,4
7,5
7,3
4,9
14,4
2023
23,6
20,5
12
10
10
25,2
Ændring
Procent
83,8
117
60,8
36,4
67,6
75,7
Kilde:
‘Psykiatriske diagnoser og kontakter blandt børn og unge i 2012-2022’,
analysenotat, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2023.
Stigningen i udgifter til socialområdet skyldes altså forskellige udviklinger herunder flere borgere
med behov for en indsats, mere komplekse sager, stigende udgifter til private botilbud mm.
Derudover peger ekspertudvalget på socialområdet på en række andre faktorer på voksenområdet,
som bidrager til stigningen i udgifter, og uddyber hvorfor udgifterne til botilbud er høje. Det
gælder blandt andet borgeres ret til at bevare botilbudspladser, at tilvælge dyrere løsninger og
modsatrettede krav fra tilsyn (boks 2).
14
EN V IG T IG MEN UDFO R DR E T S O CI A L IND S AT S
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Materiale fra Aalborg Kommune m.fl. (6-byerne) ifm. foretræde den 23/1-25 om det specialiserede socialområde
2967128_0015.png
Boks 2
Hvorfor er udgifterne til voksne på socialområdet og særligt botilbud så
svære at styre? Ekspertudvalget peger særligt på syv årsager.
I udgangspunktet er Lov om social service (serviceloven) en rammelov, som giver kom-
munerne retningslinjer for indsatsen på socialområdet, og dermed mulighed for at
prioritere og styre opgaveløsningen og udgifterne på området. I praksis er de kommunale
styringsmuligheder dog begrænsede af en række faktorer, som samtidig bidrager til sti-
gende udgifter på området. Her peger ekspertudvalget på socialområdet på:
Borgers ret til at bevare botilbudsplads
Borgere har ret til at bevare en botilbudsplads til længerevarende ophold uafhængigt af de
behov som borgeren måtte udvikle over tid, eller hvis et andet tilbud ville være billigere
og bedre for borgeren. I stedet skal botilbuddene tilpasses de enkelte borgere som bor der,
hvilket kan være større individuelle og dyre tilpasninger.
Magtanvendelsesreglerne
Magtanvendelsesreglerne skal beskytte borgerne mod overgreb, men er samtidig med til
at skabe en i både faglig og økonomisk henseende uhensigtsmæssig socialindsats. Det
oplagte eksempel på botilbud er behovet for døgnbemanding for at beskytte borgerne,
i stedet for mindre omkostningstunge overvågningsløsninger som tilladelse til at låse
genstande inde, som kan være til fare for borgeren.
Borgers ret til frit valg af botilbud til længerevarende ophold
Borgeren har ret til frit at vælge botilbud til længerevarende ophold herunder at vælge et
andet tilbud end det, som kommunen måtte tilbyde. Det gælder også selvom de alterna-
tive tilbud måtte være markant dyrere, og med et højere serviceniveau end kommunen
fagligt vurderer nødvendigt.
Begrænsede styringsmuligheder af akuttilbud med selvmøderprincip
Akuttilbud med selvmøderprincip styrer selv indskrivning og udskrivning uden kommu-
nal indblanding men finansieres i vid udstrækning af kommunerne ud fra faste takster.
Kommunerne kan derfor hverken styre kapacitet, optag i tilbud, udbud på akuttilbuddene
eller tilpasse serviceniveau.
Skæve incitamenter i etableringen af kommunale botilbud
Etablering af kommunale botilbud indebærer en økonomisk risiko, og giver kommunerne
et økonomisk incitament til at etablere tilbud efter almenboligloven. Det betyder færre
styringsmuligheder for kommunerne.
Mangel på viden og data
De eksisterende systemer i kommunerne sikrer ikke automatisk generering af udgiftsda-
ta, som er sammenligneligt og individhenførbart. Det besværliggør styring, og begrænser
muligheden for at følge området.
Tilsyn stiller modsatrettede krav
Socialområdet er underlagt en række af tilsyn, som stiller ressourcekrævende krav, som ikke
altid er i overensstemmelse. F.eks. kan fødevarestyrelsen stille krav om aflåsning af skuffer
på et botilbud, mens socialtilsynene vurderer det som et brud på magtanvendelsesreglerne.
Kilde:
‘Delrapport 1 - foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling af socialområdet’,
Ekspertudvalget på socialområdet, 2023.
15
EN V IG T IG MEN UDFO R DR E T S O CI A L IND S AT S
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Materiale fra Aalborg Kommune m.fl. (6-byerne) ifm. foretræde den 23/1-25 om det specialiserede socialområde
2967128_0016.png
Behov for nationalpolitisk indsats
på det specialiserede socialområde
De udfordringer som socialområdet står over for, kalder på, at der udvikles nye tilgange og løs-
ninger for både børn, unge og voksne. 6-byerne peger i deres anbefalinger til ekspertudvalget
på socialområdet og regeringen blandt andet på, at incitamenterne for at investere i forebyg-
gelse skal styrkes, at der bygges bro mellem forskning og praksis og at socialindsatsen sættes
fri fra bureaukrati, og kommunerne vises tillid². Kommunerne kan gå noget af vejen for at
løfte anbefalingerne, og er da også allerede i gang (se cases nedenfor). Det gælder forsøg med
relationel velfærd, fokus på forebyggelse og meget mere.
Ekspertudvalget på socialområdet er også kommet med deres bud på, hvordan kommuner-
ne kan få bedre styringsmuligheder i forhold til udgifterne på socialområdet. Her peges der
blandt andet på, at kommunerne skal have bedre mulighed for at fastsætte lokale serviceni-
veauer og et eftersyn af de mange tilsyn på socialområdet, hvis krav er ressourcekrævende for
kommunerne at imødekomme (se boks 3).
Både 6-byerne og ekspertudvalget slår fast, at man fra nationalpolitisk side, skal sætte gang i
lovarbejde og andre initiativer for at imødegå udfordringerne på området. Det gælder i forhold
styringsmuligheder, bedre forebyggelse, afbureaukratisering, tværsektorielt samarbejde mm.
Her skal regering og de relevante statslige myndigheder på banen, for at kommunerne kan
styrke den social indsats.
Note 2:
6-byernes anbefalingskatalog.
16
EN V IG T IG MEN UDFO R DR E T S O CI A L IND S AT S
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Materiale fra Aalborg Kommune m.fl. (6-byerne) ifm. foretræde den 23/1-25 om det specialiserede socialområde
2967128_0017.png
Boks 3
Ekspertudvalget på socialområdets 11 anbefalinger fra delrapport 1
1. Øget mulighed for at fastsætte lokale serviceniveauer
– Kommunerne skal have bedre
muligheder for at fastsætte lokale serviceniveauer og foretage prioriteringer med afsæt
i lokale forhold.
2. Ændring af servicelovens formålsbestemmelse
– Rettigheder skal ikke være den
dominerende styringslogik men derimod borgerens potentiale, lokale prioriteringer,
økonomiske hensyn og en helhedsorienteret tilgang.
3. Styrket interessentinddragelse og helhedsbetragtning i Ankestyrelsen
så også
økonomiske hensyn indgår i afgørelserne.
4. Øget fleksibilitet i regler om anvendelsen af botilbud
da manglende muligheder for at
flytte borgere mm. er fordyrende, og kan være fagligt uhensigtsmæssigt.
5. Revision af magtanvendelsesreglerne i serviceloven
så kommunerne lettere og mere
effektivt kan hjælpe og passe på de borgere, som modtager en social indsats.
6. Eftersyn af tilsyn med sociale tilbud
for at mindske ressourcetræk hos kommunerne og
minimere modstridende krav.
7. Indførelse af takstloft på områder med selvmøderprincip
for at mindske udgifter hertil.
8. Indførelse af beløbsgrænse for alternative tilbud
så prisen for at borgere vælger
alternative tilbud, ikke overstiger prisen for det tilbud, som kommunen har visiteret til.
9. Styrke udbygningen af den kommunale botilbudskapacitet
ved at etablere en lånepulje
til anlægsinvesteringer i botilbudskapacitet, og ved at sikre ensretning af incitamenter
for oprettelse af forskellige typer af sociale tilbud mm.
10. Nytænkning af reglerne om merudgiftsydelse
hvor borgeren indplaceres på et fastsat
ydelsesniveau baseret på objektive faktorer og en konkret og individuel vurdering.
11. Sikring af bedre viden og data
ved at udbygge datagrundlaget på socialområdet gennem
en national statistik for udgifter, der kan understøtte bedre kapacitetsstyring mm.
17
EN V IG T IG MEN UDFO R DR E T S O CI A L IND S AT S
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Materiale fra Aalborg Kommune m.fl. (6-byerne) ifm. foretræde den 23/1-25 om det specialiserede socialområde
2967128_0018.png
Case 1
Opgang til opgang – Relationel velfærd i praksis
Opgang til opgang (OTO) er en projektbaseret indsats, som har brugt en ny og an-
derledes tilgang til at hjælpe voksne tættere på arbejdsmarkedet og børn og unge
i familierne til bedre trivsel. I alt har 62 familier med langtidsledige voksne været
i berøring med projektet. Der er tale om en tværfaglig indsats, hvor de medarbej-
dere, som har støttet familierne, har været organiseret i tværfaglige teams, og haft
adgang til at igangsætte indsatser på tværs af forvaltninger efter behov.
OTO bygger på relationel velfærd – en tilgang hvor borgerens relationer er centra-
le i indsatsen for at hjælpe borgere til bedre liv og beskæftigelse herunder at lade
indsatsen være borgerstyret, at der er fokus på opbygning af personlige kapabilite-
ter hos borgeren mv. Det handler om medindflydelse, relationer og helhedssyn.
Projektet har kørt i perioden 2019 – 2023 i Gellerup, og i den periode er der sket
store positive forandringer hos de deltagende familier: Børnenes fravær er faldet
med næsten 25 pct., beskæftigelsen i fritidsjob blandt de unge er øget med 66 pct.,
tæt på dobbelt så mange børn og unge i OTO bruger deres fritidspas til at deltage
i foreningslivet sammenlignet med en kontrolgruppe, og Aarhus kommune har i
gennemsnit sparet over 100.000 kr. pr. familie om året på socialområdet mm.
OTO adresserer flere af de behov, der opleves på socialområdet herunder behov for
at styrke det tværfaglige samarbejde, finde penge i budgettet og arbejde med ef-
fektive forebyggende indsatser. Erfaringerne fra projektet er dokumenteret i evalu-
eringer og principperne for indsatsen kan bruges på tværs af kommuner i landet.
Kilde:
‘Evalueringsrapport om Opgang til Opgang’,
SUS, 2023.
18
EN V IG T IG MEN UDFO R DR E T S O CI A L IND S AT S
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Materiale fra Aalborg Kommune m.fl. (6-byerne) ifm. foretræde den 23/1-25 om det specialiserede socialområde
2967128_0019.png
Case 2
Hånd under familien – støtte til børn og unge med handicap
Hånd under familien (HUF) er en projektbaseret indsats, som har kørt i Aalborg
Kommune 2019 – 2023. Formålet med projektet har været at teste en indsatsmo-
del, som styrker mestring af eget liv blandt børn og unge med handicap. Mestring
i den forstand, at man arbejder på at styrke forældrenes evne til at håndtere de
udfordringer, som kan følge af at have et barn med handicap. Og i den forstand
at man hjælper barnet til at blive mere selvhjulpent for at sikre mere deltagelse i
fællesskaber og bedre forberedelse til voksenlivet for barnet/den unge.
For at realisere projektet er udvalgte medarbejdere blevet kompetenceudviklet i
nye metodiske tilgange og har fået reduceret sagstallet til 25 per rådgiver i projek-
tet (modsat 51 i gennemsnit for andre rådgivere på samme område). Den ekstra
frigjorte tid, som følge af et lavere sagstal, er blevet brugt til tættere kontakt til fa-
milierne, bedre tilgængelighed og opfølgning, grundigere arbejde med familierne
og større grad af koordinering og samarbejde på tværs af forvaltninger mm.
Der er blevet lavet målinger og interviews blandt forældre og børn/unge, som er
blevet holdt op imod en sammenlignelig kontrolgruppe, som ikke har fået indsat-
sen under HUF. Generelt har familiernes tilfredshed og trivsel løftet sig som følge
af deres deltagelse i HUF herunder forældrenes vurdering af deres barns trivsel.
Kilde:
‘Hånd under familien 2019-2023 – Midtvejsevaluering & 2023, Hånd under familien 2019-2023 – Slutrapport’,
Special-
gruppen for børn, unge og voksne, 2021.
19
EN V IG T IG MEN UDFO R DR E T S O CI A L IND S AT S