SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 132: Forundersøgelse vedr. sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests eller redskaber til brug i forældrekompetenceundersøgelser af forældre med grønlandsk baggrund bosat i Danmark, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 132
Offentligt

Bilag 3 - Oversigt over trin og opgaver i løsningspakkerne

Trin:

A: Projektstyring

B: Oversættelse og kulturtilpasning

C: Udviklingsarbejde for Samspilsobservation

D: Kurser og oplæring

E: Validering og kvalitetssikring af ikke-normbaserede redskaber, PDI og Samspilsobservation

F: Validering og kvalitetssikring af normbaserede redskaber (kognitive og SCL-90-R)

G: Bearbejdning og analyse

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 132: Forundersøgelse vedr. sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests eller redskaber til brug i forældrekompetenceundersøgelser af forældre med grønlandsk baggrund bosat i Danmark, fra social- og boligministeren

A: Trin i projektstyring

–

før projektstart

Måned

1-3

Trin

Opgave

*Udarbejde og godkende kontrakt med SBST

*Ansætte projektleder

*Kontrakter med testforlag

Etablere kontor-faciliteter i Nuuk

Nedsætte styregruppe og mødeindkalde

Rekruttere psykologer og undervisere

Etablere daglige rutiner for drift

Etablere myndighedskontakter

Hvem

Leverandør (= faglig leder) og SBST

Leverandør og SBST (?)

Leverandør og projektleder

Projektleder

3-6

Efter projektstart

Arrangere møder mellem psykologer

(arbejdsgruppe) og projektledelse

1-36

Varetage opgaverne i løsningspakkerne (punkt

B-G)

*Før igangsættelse. Leverandøren står for den faglige ledelse.

1-36

Projektleder

Projektleder og alle parter

Noter:

Den, som får opgaven (leverandøren), har som en af sine første opgaver at etablere

kontorfaciliteter

for

projektlederen i Nuuk. Det er af afgørende betydning, hvem projektlederen skal referere til i det daglige,

dvs. hvem der har

personaleansvaret

for den pågældende. Det kunne være leverandøren; det kunne også

være en lokal myndighed, hvis leder og HR-afdeling tog hånd om den pågældende. Det ville kunne svært for

nogle mindre leverandører at varetage den del af personaleansvaret, som har med barsel, sygdom, ulykker

o.l. at gøre, også når man tænker på de særlige grønlandske forhold, som måtte gøre sig gældende. Vi vil

foreslå en lokal myndighed, som fx den grønlandske Socialstyrelse, som det reelle ansættelsessted -

projektlederen refererer i faglige spørgsmål naturligvis til leverandøren.

Hvis det var en lokal myndighed, kunne man på den måde støtte følelsen af et

lokalt ejerskab

til opgaven,

som er betragtelig og indebærer mange logistiske udfordringer ifm. udsendelse af psykologer og indsamling

af datamateriale. Den lokale myndighed kunne også være projektlederen behjælpelig med at stille

oplysninger til rådighed om netværk og kontakter, som kunne befordrende for at løse opgaven.

Der kan også være betragtelige udfordringer i form af at skaffe en

personalebolig

i Nuuk, hvis

projektlederen ikke er fra denne by. Boligmarkedet i Nuuk er meget vanskeligt at tilgå for personer med

almindelige indkomster, og der er lange ventelister til en boligforening. Socialstyrelsen skal være forberedt

på at skulle betale en del af lejen, hvis den foretrukne ansøger ikke er lokal. Dette forhold er ikke dækket af

vores plan.

Vi foreslår, at der etableres en

følgegruppe

bestående af repræsentanter fra den danske og den

grønlandske Socialstyrelse, projektets faglige leder, en forsker fra Ilisimatusarfik, en forsker fra det norske

NKVTS, en ekspert i FKU fra Norge eller Sverige samt en repræsentant for en grønlandsk interesseforening

(Sila365, Grønlands børn, o.a.). Denne styregruppe sørger for at projektet gennemføres i forhold til den

aftalte plan, sørger for at hjælpe den faglige leder og projektlederen efter behov.

Som nævnt tidligere nævnt foreslår vi, at der afsættes et �½ år til etablering af projektet, hvor rammerne

afklares og de forskellige indsatser forberedes.

I bilag 4 er den temporære organisation af projektet afbildet.

B: Trin i processen med oversættelse og kulturtilpasning*

Måned

Trin

Opgave

Udpegning af præcist hvilke specifikke dele af tests og

redskaber, der bør tilpasses kulturelt

–

både tekst og

billedmateriale.

Der laves to uafhængige oversættelser, som derefter

samles og konsolideres i en konsensus-version.

Kulturel tilpasning af tekst-dele foretages og indlejres i

oversættelser.

Tilbageoversættelse.

Det tekstlige materiale kvalitetssikres hos

ophavsrettighedshaver og testforlag ved hjælp af

tilbageoversættelsen

Der nedsættes en komité til at udarbejde

indholdsmæssige forslag til det billedmateriale, der skal

kulturtilpasses.

Forslag til indhold i kulturtilpasset billedmateriale

kvalitetssikres.

Kulturtilpasset billedmateriale udarbejdes.

Endeligt kulturtilpasset billedmateriale kvalitetssikres.

Hvem

Grønlandske psykologer i

samarbejde med eksperter i

testoversættelse og tilpasning =

faglig leder.

Dobbeltsprogede psykologer

med grønlandsk som

modersmål.

Grønlandske psykologer bruges

til tilbageoversættelser og faglig

leder

Dobbeltsproget psykolog med

dansk som modersmål.

Ophavsrettighedshaver og

testforlag ved hjælp af

tilbageoversættelsen samt faglig

leder

Test-kyndige/faglig leder samt

grønlandske psykologer

Ophavsrettighedshaver og

testforlag samt faglig leder

Kunstner/grafiker.

Ophavsrettighedshaver og

testforlag samt en mindre

gruppe grønlandske psykologer

og faglig leder

Grønlandske psykologer og faglig

leder

Grønlandske psykologer

Testforlag

1-2

3-4

2-3

5-6

6-8

Der foretages pilotafprøvninger af hvert enkelt redskab ift

at afgøre om der skal foretages yderligere justeringer af

materialer.

Der foretages endelig justeringer af de grønlandske

oversættelser og tilpasninger.

Produktionsfase ved forlagene.

*Note: Trinene er de samme uanset hvilken af de to kognitive tests, der indgår i den endelige udviklingsplan, blot vil

ressourceforbruget være forskelligt (jf. bilag 10)

Noter:

Vi ved fra vores tidligere arbejde med at validere og kulturtilpasse fire tests for traumatiserede og udsatte

børn, at der findes fire

dialekter

i Grønland: Nord (Qaanaaq), Øst (Tasiilaq), (Vest)Kysten og Syd.

Kystdialekten er langsomt på vej til at blive en slags ”rigsgrønlandsk” hjulpet på vej af medierne

skolesystemet. Der er imidlertid en bevægelse i Østgrønland, som fastholder deres dialekts egenart, og som

kæmper for at få den anerkendt som et selvstændigt sprog. Folk i Østgrønland, som taler denne dialekt har

ofte svært ved at forstå vestgrønlandsk og føler sig ofte tilsidesatte og nedvurderede, fordi de sprogligt er

en lille minoritetsgruppe på omkring 5000 personer. Vi vurderer samtidigt, at det vil ikke vil være

nødvendigt at tilpasse FKU materialerne til alle fire dialekter, som det er gjort med to af børnetestene.

Vi foreslår derfor, at der nedsættes en lille

arbejdsgruppe

på 3-4 grønlandsk talende psykologer, der får

udarbejdet oversættelserne og kulturtilpasningen til både de rigsgrønlandske og de østgrønlandske tests i

form af at lave en dialektudgave af de vigtigste materialer til østgrønlandsk kombineret med en oplæring af

psykologer, der står for indsamlingen af alle tests på Østkysten.

Tabel B 1: Oversigt over oversættelses- og kulturtilpasningsopgaverne

Test

Leiter-3

Manual **

48 sider

Skema

* Instrukser bag på testkort,

responsbog (26 sider)

instruktionsark med gestik (2

sider), udviklingsscoreskema

(2 sider) + registreringsskema

(16 sider)

RIAS

PDI

SCL-90-R

** Manual 42 sider

4 sider

22 sider

41 sider

3 sider

4 sider

16 +16 +36 billeder

Billedtilpasning

12 billeder

Note:* Leiter-3 er en nonverbal test og har derfor ingen verbale opgaver, der skal oversættes. ** RIAS og

Leiter-3 har omfattende dansksprogede manualer på flere hundrede sider. For Leiter-3 har vi udvalgt den

del, der handler om testadministrationen.

Det samme er tilfældet med PDI’en,

som har en kortfattet dansk

interviewguide og en mere omfattende engelsksproget manual. Det vil dog først i selve projektet kunne

afgøres præcist, hvor meget der bør oversættes og kulturtilpasses

Vi har sammen med de grønlandske psykologer vurderet, at det

ikke vil være hensigtsmæssigt at oversætte

disse større baggrundsmanualer

til grønlandsk, da psykologerne kan læse dem enten på dansk eller

engelsk, og da der i mange tilfælde ikke findes grønlandske ord til at beskrive de testteoretiske begreber,

som bruges i baggrundsmanualerne. Dette valg indebærer så, at kvaliteten af oplæringen og supervision på

testadministrationen må være høj (se opgave D).

Vi har modtaget

positive tilsagn fra forlagene der har salgsrettighederne i Danmark, Grønland og Færøerne

hhv. Leiter-3, RIAS og SCL-90-R om at medvirke til projektet. Da der er tale om tre meget forskellige test, er

omfanget af vurderinger og tilpasninger, der skal ske, forskelligt. Det har derfor ikke været muligt at opstille

præcise arbejdsgange og vurdere omkostningerne præcist for alle tre redskaber. Hvor store afvigelser fra

det oprindelige materiale vil opretsrettighedshaver og testforlag acceptere? Hvor hurtige vil de være til at

reagere på forespørgsler og indgå i processen med at tage stilling til udkast og forslag. Vi har opnået ganske

præcis information omkring RIAS og i bilag 7 er der beskrevet hvordan Hogrefe Danmark vil deltage i

arbejdet, lige som vi har medtaget anslåede omkostninger i budgettet, som vi har anvendt til at anslå

omkostninger for lignende deltagelse vedrørende Leiter-3 og SCL-90-R. Vi Har desuden fået oplyst en pris

på fremstilling af det nødvendige SCL-90-R test-materiale til anvendelse i projektets dataindsamling fra

Pearson Scandinavia, mens vi for Leiter-3 har baseret denne udgiftspost på de almindelige priser for test-

materialet i Danmark. Professor Arietta Slade fra Yale University har givet os tilladelse til at oversætte og

kulturtilpasse PDI til grønlandsk. Samspilsobservation vil foregå som et udviklingsarbejde. Når dette er

gennemført, skal materialet oversættes til dansk, så det kan bruges i Danmark. Vi forestiller os, at den

grønlandske og den danske socialstyrelse ejer observationsredskabet i fællesskab, formidler det, afholder

årlige kurser i at bruge det, sørger for certificering af uddannede psykologer og stiller redskabet gratis til

rådighed for disse.

C: Trin i udviklingsarbejde for Samspilsobservation

Måned Trin

4-5

4-7

5-8

Opgave

Fastlægge legeaktiviteter og procedurer

Afprøve redskabet ved at indsamle og

videooptage 40 situationer

Oversættelse af observations materiale

Analyse af pilotfase data

Udvikle scoringssystem

–

rating af

interaktionsmåder hos forældre og barn i en

dansk og en grønlandsk udgave

Finpudsning af redskabet efter analyse

Afprøve scoringssystem, undersøge reliabilitet og

validitet.

Hvem

Grønlandske psykologer og

testsagkyndige/faglig leder

Grønlandske psykologer

Dobbeltsprogede tolke

Testsagkyndige/faglig leder

10-12

Grønlandske psykologer og

testsagkyndige/faglig leder

Testsagkyndige/faglig leder

Noter:

Udgangspunktet er udvælgelse af en

pulje med 10-20 aktiviteter/lege,

der kan bruges til at undersøge

samspillet mellem barn og forældre på forskellige alderstrin fra 1-17 år. Der findes forslag i litteraturen til

sådanne opgaver. De er ret enkle og kan afvikles på 5-10 minutter. For det meget lille barn, kan det dreje

sig om at stable en plastic kop oven på en anden, for skolebarnet at bygge et legohus af få materialer, for

det større barn at planlægge en middag eller et besøg. Udover den faste leg, vil der en være en frilegs

sekvens og en adskillelsessituation, hvor forælderen forlader rummet i et minut. Disse forskellige aktiviteter

rates ud fra et

scoringssystem,

der ser på barnets rolle, forælderens rolle og samspilskvaliteter.

Aktiviteterne skaber til sammen en særlig struktur eller ramme som er vigtig ifm. at lave et standardiseret

scoringssystem. Det planlagte set-up vil give en meget vigtig ny viden om forældre-børn samspil i en

grønlandsk sammenhæng.

Måned

1-3

Trin

D: Trin i kurser og oplæring

Opgave

Hvem

Rekruttere undervisere, aftale, arrangere og annoncere

Projektleder

kurser

4-8

Afholde kurserne med materialer og udstyr

Projektleder

2-8

Sørge for rejser, indkvartering og forplejning

Projektleder

9-30

Arrangere løbende supervision

Projektleder

Note; kurserne afholdes i Nuuk med en kadence, så kompetence er til stede, når indsamlingerne går i gang.

Kursusunderviserne skal være specialister i de pågældende tests og vant til at undervise i dem. Det vil være

ønskeligt om, de pågældende også kunne give

supervision indenfor området

(primært PDI og

samspilsobservation). Alternativt må der skaffes supervisorer andetsteds fra.

E: Trin i validering og kvalitetssikring af PDI og Samspilsobservation

Måned Trin

2-24

Opgave

Hvem

Grønlandske psykologer

Testsagkyndige

Gennemføre 200 interviews, som optages på

video/bånd

9-24

Gennemføre 200 observationer, som ligeledes

optages

9-24

Tilbagemeldninger til deltagerne (online)

8-10

Der gennemføres valideringsanalyser for hvert

redskab mhp. at belyse den diskriminerende og

igen

den samstemmende validitet. Valideringen

25-28

indebærer, at et antal forældre bliver vurderet

gennem både PDI og samspilsobservation,

således at disse kan fungere som gensidige

redskaber til undersøgelse af samstemmende

kriterievaliditet. Det er væsentligt, at der indgår

forældre i risikogrupper samt forældre som ikke

er i risikogruppe, at der både er mødre og

fædre, og at både by og bygd er præsenteret.

4-10

Der beregnes inter-rater reliabilitet for hvert

redskab, så det det kan afgøres, om der skal

igen

yderligere oplæringsprocedurer til med det

25-28

færdige redskab inden implementering. Dette

betyder at for PDI, som er et eksisterende

redskab, skal 50% af det indsamlede materiale

skal scores af tre psykologer. For det

nyudviklede observationsredskab gennemføres

analyserne efter 30% er gennemført, så det er

muligt at justere oplæringen tidligt i forløbet. *

8-9

Der fremstilles scorings- og tolkningsguides, som

beskriver, hvordan der scores og tolkes

28-36

Der fremstilles dokumentation for validitet og

reliabilitet i den grønlandske målpopulation, i

form af en testmanual.

28-36

Der fremstilles administrationsmaterialer og -

instruktioner, der beskriver de testprocedurer

og -forhold, der skal følges i målgruppen i

forbindelse med testningen, med henblik på at

minimere kultur- og/eller sprogligt relaterede

problemstillinger, som kunne forårsages af

administrationsprocedurer mv, og som

systematisk kunne påvirke de konklusioner, der

kan drages fra test-resultaterne, og dermed

påvirke validiteten negativt.

Note * beslutning skal tages undervejs i projektet

–

gerne tidligt

Testsagkyndige

Testsagkyndige, for PDI i samråd med

ophavsrettighedshaver

Testsagkyndige, for PDI i samråd med

ophavsrettighedshaver

Testsagkyndige, for PDI i samråd med

ophavsrettighedshaver

Tabel E 1: Indsamlingsplan for de ikke-normbaserede

redskaber (PDI og observationsredskab) *

Lokalitet

By M

By K

Bygd M

Bygd K

total

Antal

200

Alder 1

25 (6)

25(6)

8(2)

64 (16)

Alder 2

25 (6)

25(6)

8(2)

64 (16)

Alder 3

25 (6)

25(6)

8(2)

64 (16)

*Note: antal i risikogruppe i ()

Noter:

Det vil være formålstjenligt at bede om at få lov til at

benytte Sundhedscentrene til indsamling,

idet deres

lokaler er lydisolerede og velindrettede til uforstyrrede konsultationer. Der findes Sundhedscentre i alle

grønlandske byer og i mange mindre bygder. Skoler og private hjem vurderes som mindre egnede pga.

muligheden for at blive forstyrret af andre familiemedlemmer, telefoner og folk, der er nysgerrige.

Disse tilladelser og koordinering af, hvornår de er ledige, kræver en

stor logistisk indsats,

fordi indsamling

er bredt ud til mange lokaliteter for at sikre repræsentativitet. Hertil kommer behovet for at inkludere

mange fra risikogrupperne. Det vil ofte være kommunerne i form af familiecentrene og sundhedscentrene,

som kan være behjælpelige med at finde forældre, som gerne vil deltage.

Her antages, at

stimulusbeløbet

vil spille en væsentlig rolle, da mange husholdningernes økonomi er meget

stram og et gavekort til

Brugseni

eller

Pissifik

vil være meget velkomment. Samtidig er beløbet også

attraktivt for de familier, hvis økonomi er knap så stram.

F: Trin i validering og kvalitetssikring af normbaserede redskaber

(kognitiv test og SCL-90-R)

Måned Trin

–

27-33

Opgave

Indsamle 450 kognitive test og 450 SCL-90-R hos

forældre i et relativt repræsentativt udvalg

Validerings-analyser og beregning af reliabilitet sker

ud fra de indsamlede data. Antallet af undergrupper

skal være repræsenteret med et stort nok antal

personer til at kunne gennemføre analyser for

fairness (dvs. at der ikke er differentiel item

funktion/item bias, som kan skævvride resultatet)

Fremstilling af normmateriale, der tager højde for

eventuel item bias og justere scores for undergrupper

inden normer beregnes, så der ikke anvendes

skævvredne scores og der sikres fairness i

resultaterne. Normmaterialet opdeles for

undergrupper, hvor der er signifikant og substantiel

forskel på scores. Normmaterialet skal dække både

delprøver og samlede testscores, og som minimum

med brug af de samme typer af scores som er

tilgængelige i det oprindelige normmateriale (jf.

testmanualer), så det er muligt at sammenholde med

det danske og andre normmateriale.

Dokumentation for validitet og reliabilitet i den

grønlandske målpopulation udarbejdes i form af en

testmanual. Herunder dokumentation af differentiel

item funktion samt beskrivelser af, hvordan den bias

dette forårsager, er håndteret for så vidt muligt at

opnå fair og korrekte testresultater for alle

undergrupper af forældre, samt hvor det ikke har

været muligt at håndtere denne bias.

Der fremstilles scorings- og tolkningsguides, som

beskriver hvordan gruppe-forskelle i scores skal

tolkes. Disse skal tillige dokumentere hvilke

problemer, der er fundet ift. test-bias og items-bias

blandt undergrupper og hvad det betyder for scoring

og tolkning

–

det kunne for eksempel være, at enkelt-

items eller del-test fungerer forskelligt for fædre og

mødre, og hvad det betyder for tolkningen. I scorings-

og tolkningsguides skal desuden indgå normtabeller til

brug med den grønlandske målpopulation i form af,

som beskrevet i punkt 4.

Der fremstilles administrationsmaterialer og -

instruktioner, der beskriver de testprocedurer og -

forhold, der skal følges i målgruppen i forbindelse

med testningen med henblik på at minimere kultur

Hvem

Grønlandske psykologer

Testsagkyndige = faglig leder

28-36

Testsagkyndige i samråd med

forlag/ophavsrettighedshaver

28-36

Testsagkyndige i samråd med

forlag/ophavsrettighedshaver

28-36

Grønlandske psykologer i

samarbejde med testsagkyndige

forlag/ophavsrettighedshaver

26/28-

Grønlandske psykologer i

samarbejde med testsagkyndige

forlag/ophavsrettighedshaver

og/eller sprogligt relaterede problemstillinger. Disse

kunne forårsages af administrationsprocedurer mv, og

de kunne påvirke de konklusioner, der kan drages fra

testresultaterne, og dermed påvirke validiteten

negativt.

Dataindsamlingen foretages i alle fem kommuner, og der tilstræbes følgende forhold mellem

undergrupper:

a. Mødre/fædre 50/50, med mål om minimum 150 fædre

b. By/bygd 75/25, med mål om minimum 100 fra bygder

c. forældre fra risikogrupper/ikke fra risikogrupper 75/25, med mål om at ikke risikogruppen

ikke bør være mindre end 75

d. Aldersgrupper, 15-25 år 35%, 26-35 år 40% og 36-55 25%

Tabel F 1: Indsamlingsplan for normbaserede redskaber*

Lokalitet

By M

By K

Bygd M

Bygd K

Total

Antal

170

450

Alder 1

60 (15)

19 (5)

158 (40)

Alder 2

68 (17)

22 (6)

180 (46)

Alder 3

43 (11)

14 (3)

114 (28)

*Antal i risikogruppe i ()

Noter:

Se under tabel E 1 om lokaler og stimulansbeløb

G: Trin i planlægning før projektstart

Måned

1-6

1-2

Trin

Opgave

Hvem

Leverandør/Faglig leder

G: Trin i udvikling, bearbejdning og analyse efter projektstart

1-9

1-2, 5-18

2-36

28-34

34-36

B, t1, t5-7, t9

C, t1, t4-7

E, t4-8 PDI og Samspilsobservation

F, t2-6 Normbaserede tests

G, Afrapportering

Faglig leder

Noter:

Bearbejdning og analyse begynder med alle de indledende trin, som er beskrevet i det foregående. Uden en

vedholdende opmærksomhed på alle de tidlige og senere valg i processen mht. oversættelse,

kulturtilpasning, tilbageoversættelse, udformning af materialerne i de endelige udgaver mmm. er der

mulighed for at der opstår uønskede

biases,

som i sidste ende vil forringe resultaterne. Derfor er der brug

for

testekspertise på højt niveau

til at følge arbejdet løbende, fordi opgaven drejer sig om validering af fire

omfattende redskaber og udviklingen af et nyt. At gøre det på 3�½ år er i sig selv

en meget stor opgave,

som

ikke bliver mindre med de sproglige, kulturelle og geografiske udfordringer, som Grønland byder. Når data

er i hus, skal de

bearbejdes videnskabeligt,

hvorfor en stor del af den samlede indsats ligger i det sidste år af

projektet.

Vi håber, at et

delt ejerskab

med grønlandske institutioner om opgaven, vil

skabe en goodwill,

så projektet

nyder fremme blandt almindelige grønlændere, der skal lade sig teste, og som forhåbentlig ser deres

indsats som meningsfuld og hjælpsom ift udsatte medborgere i Danmark. Fortsatte testninger af

grønlandske forældre i Danmark med danske test kunne skabe et backlash, som kunne skade den

beskrevne projekt gennem de sociale medier. Derfor er det vigtigt, at der er rene, klare linjer om projektet,

at det gennemføres som planlagt, og at grønlandske institutioner, politikere og enkeltpersoner

aktivt

bakker op om projektet,

og at forbehold og betænkeligheder mødes og tilgodeses, hvor der er muligt.

Grundet de geografiske og vejrmæssige forhold i Grønland, som kan være kilder til forsinkelser udover at

det altid er forventeligt med forsinkelser i et så omfattende projekt, anbefaler vi, at der indtænkes en

tidsmæssig og økonomisk buffer på 6 måneder for kerne-aktører i projektet, dvs. projektleder og faglige

ledere. Dette er ikke indtænkt i budgettet. Planen som sådan lægger op til en intensiv indsats i præprojekt

perioden for at undgå for at undgå forsinkelser, som kan undgås ved rettidig omhu.