Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 129
Offentligt
2965957_0001.png
Grønlands Politi
Forebyggelse og Analyse
Barrierer for
anmeldelser
Analyse om anmeldelser af seksuelle
overgreb mod børn og unge
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
Indholdsfortegnelse
Baggrund og formål........................................................................................................... 1
Definitioner og begrebsafklaringer .................................................................................. 3
Analysedesign ................................................................................................................... 6
Statistik fra sagsgennemgang .......................................................................................... 8
Analyse ............................................................................................................................. 20
Forurettede ................................................................................................................................................... 21
Pårørende .................................................................................................................................................... 24
Myndigheder og institutioner ........................................................................................................................ 26
Grønlands Politi ............................................................................................................................................ 30
Udfald af anmeldelser .................................................................................................................................. 36
Indirekte faktorer .......................................................................................................................................... 41
Tværgående faktorer.................................................................................................................................... 47
Anbefalinger ..................................................................................................................... 53
Litteraturliste .................................................................................................................... 69
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0003.png
Grønlands Politi
Forebyggelse og Analyse
Grønlands Politi
Udarbejdet af
Cecilie Agerlin Fuglsang
Kriminalpræventiv medarbejder
[email protected]
Ingeborg Simoni Leere
Kriminalpræventiv medarbejder
[email protected]
Redigeret af
Mikkel Høj Svendsen
Leder af Forebyggelse og
Analyse
[email protected]
Udgivelse
18. januar 2021
Baggrund og formål
Seksuelle overgreb er forbrydelser, der berører os meget som mennesker, især når de bliver
begået mod børn og unge. Seksuelle overgreb mod børn og unge har i Grønland været et
stort politisk emne de seneste år, og i Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb
2018-2022, Killiliisa, henvises til forskellig forskning, der estimerer, at cirka en tredjedel af
den grønlandske befolkning har været udsat for seksuelle overgreb. Udgangspunktet for
denne rapport fra Grønlands Politi er at øge antallet af anmeldelser om seksuelle overgreb
mod børn og unge, så myndighederne i Grønland på tværs af fagligheder, rammer og
processer styrker arbejdet for at forhindre overgreb mod børn og unge og skabe en bedre
fremtid for de kommende generationer. Fokus i rapporten er derfor i høj grad på de enkelte
myndigheders arbejde og det tværfaglige samarbejde set fra Grønlands Politis perspektiv.
I ”Sammen skaber vi tryghed, Strategi for Grønlands Politi 2019-2022” er ”fokus på børn og
unge” et af de fire strategiske pejlemærker. Her er målet dels at nedbringe antallet af
seksuelle overgreb mod børn og unge, dels at prioritere sagsbehandling af sager om
seksuelle overgreb mod børn og unge, samt at øge kompetencer og parathed i forhold til at
behandle disse sagstyper.
1
For at Grønlands Politi kan lave indsatser målrettet seksuelle overgreb mod børn og unge,
er det en forudsætning, at overgrebene anmeldes til politiet. I Grønlands Politi har man de
seneste år set en stigning i antallet af anmeldelser om seksuelle overgreb mod børn og
1
Grønlands Politi (2019): 5
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0004.png
unge.
2
Dette betragter Grønlands Politi ikke som ubetinget negativt, da det ikke
nødvendigvis betyder, at der begås flere overgreb, men i lige så høj grad kan være tegn på,
at flere anmelder seksuelle overgreb. Der formodes dog fortsat at blive begået et stort antal
seksuelle overgreb, som aldrig kommer til politiets kendskab, kaldet mørketal. I Killiliisa
anslås det, at kun en tredjedel af de seksuelle overgreb anmeldes til politiet.
3
I Grønlands
Politis rapport om seksualforbrydelser i Tasiilaq anbefales det i tråd hermed, at
anmeldelsesmulighederne ved seksualforbrydelser bør forbedres, ligesom der henvises til,
at der i politiet vil være opmærksomhed på anmeldelsesbarrierer, som særligt kan
forekomme i mindre lokalsamfund.
4
For at mindske mørketallet undersøger Grønlands Politi med denne rapport, hvad det er for
nogle barrierer, der står i vejen for, at seksuelle overgreb mod børn og unge anmeldes til
politiet. Rapporten har dermed til formål at identificere disse barrierer og komme med
anbefalinger til indsatser, som kan være med til at øge antallet af anmeldelser og løfte
arbejdet med og samarbejdet omkring bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn og
unge på tværs af myndigheder.
Rapportens opbygning
I rapporten præsenteres indledningsvist relevant statistik baseret på anmeldelser af
seksuelle overgreb mod børn under 18 år i Qaanaaq og Sydgrønland i 2017-2019.
Statistikken bringes efterfølgende i spil i en analyse, der ligeledes er baseret på interviews
med relevante fag- og ressourcepersoner. I analysen gennemgås en række faktorer, der
udgør barrierer for, at seksuelle overgreb anmeldes til Grønlands Politi. Barriererne
gennemgås med udgangspunkt i en anmeldelses vej gennem systemet ud fra følgende
temaer: ’Forurettede’, ’Pårørende’, ’Myndigheder og institutioner’, ’Grønlands Politi’, ’Udfald
af anmeldelser’, ’Tværgående faktorer’ og ’Indirekte faktorer’. På baggrund af analysen
præsenteres til sidst i rapporten en række anbefalinger med fokus på tværfaglige indsatser
og tiltag målrettet arbejdet med at nedbryde anmeldelsesbarrierer, hvilket skal virke til at
nedbringe antallet af seksuelle overgreb mod børn og unge.
For en hurtigere gennemgang af analysens hovedpointer og anbefalinger, anbefales
”Resuméversion: Barrierer for anmeldelser”.
2
3
Grønlands Politi (2020): 3
Naalakkersuisut (2018): 10
4
Razavi, A. P. & Friis, C. M. E. (2019): 55ff
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0005.png
Definitioner og begrebsafklaringer
Da denne rapport er udarbejdet af Grønlands Politi, vil der i rapporten fremgå en række
politifaglige termer, såvel som andre begreber og udtryk, der kræver en definition. Disse vil
blive forklaret nedenfor.
Seksuelt overgreb
Det er vanskeligt at definere, hvad der betegnes som værende et seksuelt overgreb, ligesom
holdningen til seksuelle overgreb har ændret sig med tiden.
5
For bedre at kunne arbejde i
samme retning, bruger denne rapport den definition af seksuelle overgreb, som benyttes af
Naalakkersuisut i Killiliisa. Definitionen lyder:
“Handlinger af både fysisk og ikke-fysisk
karakter, som barnet eller den unge ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke
udviklingsmæssigt er parat til at give samtykke til. Ved seksuelle overgreb udnyttes barnets
tillid af den person, der begår overgrebet, og barnets integritet krænkes”.
6
Gerningskode
En gerningskode er politiets kategorisering af en sag i Grønlands Politis sagssystem
Avannarleq. Gerningskoden tager udgangspunkt i den lovovertrædelse, som anmeldelsen
omhandler. I sager om seksuelle overgreb mod et barn eller en ung, benyttes
gerningskoderne ’voldtægt’, ’kønsligt forhold til barn under 15 år’, ’blufærdighedskrænkelse’
og ’sædelighedsundersøgelse’.
Voldtægt
En voldtægt defineres som, at en person tiltvinger sig samleje eller andet seksuelt forhold
ved brug af vold eller trussel om vold.
7
I 2019 blev der foretaget en ændring af definitionen
af en voldtægt i Grønlands Kriminallov §77, sådan at samleje eller andet seksuelt forhold til
et barn under 12 år nu altid betragtes som værende en voldtægt.
8
Antallet af voldtægtssager
fra 2019, skal derfor ses i lyset af, at definitionen for, hvad en voldtægt er, har ændret sig.
Kønsligt forhold til barn under 15 år
Et kønsligt forhold til barn defineres som et samleje eller et andet seksuelt forhold til et barn
under 15 år, hvor gerningspersonen har kendskab til barnets alder eller i så henseende har
handlet uagtsomt, og hvor der ikke har været anvendt vold eller trusler om vold.
9
Blufærdighedskrænkelse
5
6
Balvig, F. m.fl. (2009): 9
Naalakkersuisut (2018): 11
7
Kriminallov for Grønland. Lov nr. 306 af 30. april 2008, §77
8
Lovtidende A, 2019: Lov Nr. 168 af den 27. februar 2019 om ændring af kriminallov for Grønland og
retsplejelov for Grønland.
9
Kriminallov for Grønland. Lov nr. 306 af 30. april 2008, kapitel 18 §79
3
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0006.png
En blufærdighedskrænkelse defineres som et forhold, der krænker en persons
blufærdighed, det vil sige overskrider personens grænser, og hvor forholdet ikke kan
betegnes som en voldtægt eller et kønsligt forhold til barn under 15 år.
10
Sædelighedsundersøgelse
En sædelighedsundersøgelse var indtil fornylig politiets måde at navngive en anmeldelse
om et seksuelt overgreb, når det påkrævede yderligere efterforskning at placere den
kriminelle handlings indhold inden for de tre ovennævnte paragraffer. Betegnelsen
sædelighedsundersøgelse blev i år 2018 udfaset af Grønlands Politi. I dag placeres alle
anmeldelser om seksuelle overgreb mod børn og unge således inden for en af de tre
paragraffer, så snart politiet modtager anmeldelsen. Da denne rapport også behandler sager
fra 2017, vil betegnelse sædelighedsundersøgelse fremgå af nærværende rapport.
Børn og unge
Denne rapport beskæftiger sig med seksuelle overgreb foretaget mod både børn og unge.
Med børn og unge menes der personer fra 0-17 år. Dette aldersspænd er valgt på baggrund
af artikel 1 i FN-konventionen om Barnets Rettigheder, hvor børn defineres som personer
under 18 år.
11
Forurettet og offer
Med betegnelserne ’forurettet’ og ’offer’ menes en person, som selv har været udsat for et
seksuelt overgreb som barn eller ung.
Gerningsperson, krænker
Med betegnelserne ’gerningsperson’ og ’krænker’ menes en person, som har begået eller
er mistænkt for at begå et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung.
Pårørende
Med en pårørende menes der en person, som har en personlig relation til den forurettede,
dette enten en familiær eller venskabelig relation. Når det betegnes, at en pårørende for
eksempel anmelder en mistanke om et overgreb mod et barn eller en ung, er der altså tale
om en mistanke, der er opstået på baggrund af den pårørendes private kendskab til den
forurettede, og ikke qua personens ansættelse.
Fagpersoner
Med fagpersoner menes alle de personer, der gennem deres profession arbejder med, eller
har kontakt til, børn og unge, herunder også Grønlands Politi.
10
11
Kriminallov for Grønland. Lov nr. 306 af 30. april 2008, kapitel 18 §84
Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder, Artikel 1
4
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0007.png
Myndigheder og institutioner
Med myndigheder henvises der til offentlige og private institutioner, der rummer faggrupper,
der arbejder med børn og unge.
Tværfagligt samarbejde
Med ’tværfagligt samarbejde’ henvises der både til samarbejde på tværs af faggrupper inden
for den enkelte sektor, samt samarbejde på tværs af sektorer.
Mistanke om et seksuelt overgreb
Når det i rapporten omtales ’mistanke om seksuelt overgreb’ dækker dette over alle former
for viden, som er baggrund for, at en person enten underretter om eller anmelder et seksuelt
overgreb mod et barn eller en ung. Der skelnes således ikke mellem eksempelvis konkret
viden om eller bekymring for et seksuelt overgreb.
5
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0008.png
Analysedesign
Denne rapport vil blandt andet belyse forskellige årsager til mørketal ved seksuelle overgreb
mod børn og unge i Grønland. Den empiriske undersøgelse har fundet sted i henholdsvis
Sydgrønland og Qaanaaq. Områderne er blandt andet udvalgt på baggrund af MIOs
rejserapporter om Kommune Kujalleq fra 2017 og om Qaanaaq fra 2018, hvoraf det
formodes, at der er særligt store mørketal i disse dele af Grønland.
12
I en undersøgelse af
kriminalitet og retsbevidsthed i Grønland fremgår det ligeledes, at risikoen for alvorlige
seksuelle overgreb umiddelbart ser ud til at være relativt høj i Nord-, Øst- og Sydgrønland.
13
Grønlands Politi har allerede særligt fokus på Østgrønland, da Grønlands Politi i 2019 udgav
en kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq, som også kom med
anbefalinger til forebyggende indsatser på området. Grønlands Politi har derfor valgt at
fokusere på Sydgrønland og Qaanaaq som udgangspunkt for denne undersøgelse.
Undersøgelsens grundlæggende hypotese var, at der dels kunne identificeres en række
områdespecifikke anmeldelsesbarrierer, og dels en række tværgående tendenser for hele
Grønland. Resultaterne viste umiddelbart, at der var tale mange tværgående
anmeldelsesbarrierer, hvorfor der i rapporten er lagt vægt på at behandle disse. De få
områdespecifikke anmeldelsesbarrierer for Sydgrønland og Qaanaaq er således udeladt.
Dataindsamlingen bag denne rapport har fundet sted i første halvdel af år 2020.
Datagrundlaget består delvist af kvalitative interviews og delvist af kvantitativ data udfundet
ved en manuel gennemgang af sager oprettet i Grønlands Politis sagssystem Avannarleq
mellem år 2017 og 2019.
Gennemgang af anmeldelser til Grønlands Politi
Rapporten belyser det aktuelle anmeldelsesbillede ved en manuel gennemgang af alle
anmeldelser om seksuelle overgreb i Sydgrønland og Qaanaaq i perioden 2017-2019, hvor
forurettede på gerningstidspunktet har været mellem 0 og 17 år. Dette er gjort for at
identificere de mønstre og sammenhænge, der viser sig på tværs af anmeldelserne, og
dermed belyse anmeldelsernes karakteristika. Ligeledes har anmeldelsernes karakteristika
bidraget til udarbejdelsen af interviewguides til undersøgelsens kvalitative del.
Sagsgennemgangen afgrænser sig til anmeldelser, hvor det seksuelle overgreb har fundet
sted i henholdsvis Sydgrønland, Qaanaaq og disses bygder.
12
13
MIO (2018): 25; MIO (2017): 17
Balvig, F. (2015): 18f
6
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
Interviews
Det er meget vanskeligt at finde frem til dem, der ikke åbner op og fortæller om et seksuelt
overgreb, samt dem hvis seksuelle overgreb ikke er blevet anmeldt til politiet. Fokus har
derfor været at interviewe fag- og ressourcepersoner, der beskæftiger sig, eller på anden
vis er i kontakt, med børn, unge eller ofre for seksuelle overgreb, og som har kendskab til
lokalsamfundene i Sydgrønland og i Qaanaaq. Det er disse fag- og ressourcepersoners
erfaringer, der er blevet brugt til at finde frem til de barrierer, der kan stå i vejen for, at et
seksuelt overgreb anmeldes til politiet. Vi har i vores omfang af informanter ønsket at samle
et empirisk materiale, som dels har været tilstrækkeligt stort til at spore nogle tværgående
tendenser, og dels tilstrækkeligt detaljeret til at komme i dybden med de forskellige barrierer.
For at muliggøre dette har vi anvendt semistrukturerede interviews, som giver mulighed for
forholdsvist åbent at lade interviewdeltagerne sætte ord på deres erfaringer. Alle interviews
er foretaget af medarbejdere fra Grønlands Politi fra januar til maj 2020 og tager
udgangspunkt i samme interviewguide. Vi har gennem vores interviewguide lagt vægt på at
få belyst både faglige og tværfaglige perspektiver, såsom erfaringer med underretninger og
politianmeldelser samt rammer og arbejdsgange i forbindelse med sager om seksuelle
overgreb. Hertil har vi også lagt vægt på at få belyst nogle af de kulturelle omstændigheder,
der kan have indflydelse på barriererne for at anmelde et seksuelt overgreb. Der er i alt
foretaget 75 interviews med samlet 100 interviewdeltagere kaldet ”informanter”.
Informanterne består af ansatte i henholdsvis skolevæsenet, socialvæsenet,
sundhedsvæsenet, Grønlands Politi, ansatte i selvstyrets institutioner, frivillige og lokale
ressourcepersoner, samt rollemodeller fra Killiliisas rollemodelkorps, hvoraf flere selv har
været udsat for seksuelle overgreb i barndommen.
7
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0010.png
Statistik fra sagsgennemgang
I dette afsnit gennemgås den kvantitative data med henblik på at præsentere de tal, der
benyttes i rapportens analyseafsnit. Den videre kvantitative analyse og diskussion vil fremgå
og blive koblet sammen med den kvalitative data i rapportens analyseafsnit.
Anmeldelseskarakteristika
For at kunne mindske mørketal er det afgørende at vide, hvad der karakteriserer de
anmeldelser, der faktisk kommer til Grønlands Politi.
Antal anmeldelser
I perioden 2017-2019 har Grønlands Politi registeret i alt 115 anmeldelser om seksuelle
overgreb mod et barn eller en ung i Sydgrønland og Qaanaaq. Heraf er 113 oprettet på
baggrund af en personlig, skriftlig eller telefonisk henvendelse fra en borger eller en anden
myndighed, og to er oprettet på baggrund af informationer, som Grønlands Politi er blevet
bekendt med via en videoafhøring om et andet forhold.
Én anmeldelse er ikke ensbetydende med, at der er tale om ét kriminelt forhold, ligesom
flere anmeldelser også kan omhandle det samme kriminelle forhold. I fire ud af de 115
anmeldelser, er der således tale om anmeldelser, der omhandler samme kriminelle forhold.
Disse fire dobbelte anmeldelser tæller med i den følgende statistiske gennemgang, da
formålet er at belyse karakteristika fra et seksuelt overgreb begås, til politiet bliver bekendt
med hændelsen gennem en anmeldelse. Senere vil vi belyse antallet af de sager, der er
blevet oprettet hos Grønlands Politi på baggrund af de 115 anmeldelser.
8
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0011.png
Figur 1
Antal anmeldelser om seksuelle overgreb mod børn og unge i Sydgrønland og
Qaanaaq i perioden 2017-2019. Anmeldelsesantallet er fordelt efter den by, hvor det
seksuelle overgreb er blevet anmeldt samt året for anmeldelsen.
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
9
18
17
14
13
10
10
10
5
3
1
2017
2018
2019
4
Nanortalik
Qaqortoq
Narsaq
Qaanaaq
Kilde:
Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.
Hvem anmelder?
For at få et indblik i, hvem der anmelder seksuelle overgreb mod børn og unge, er det blevet
undersøgt, hvem der står registreret som anmelder. Der er i denne opdeling blevet skelnet
mellem anmeldelser fra privat- og fagpersoner. Denne skelnen er blevet fortaget, da det er
interessant at få belyst, hvor ofte seksuelle overgreb kommer til Grønlands Politis kendskab
via myndigheder, institutioner eller gennem politiets eget arbejde, og hvor ofte det er
privatpersoner, der henvender sig.
9
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0012.png
Figur 2
Anmeldere opdelt efter om anmeldelsen er foretaget af en privat- eller fagperson.
32%
68%
Privatperson
Fagpersoner
Note:
I alt 115 anmeldere, heraf 78 privatpersoner og 37 fagpersoner.
Kilde:
Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.
I de gennemgåede sager er i alt 78 anmeldelser anmeldt af privatpersoner. For at få belyst
den relation som de privatpersoner, der anmelder et seksuelt overgreb, har til den
forurettede, er anmeldelser via privatpersoner blevet inddelt i følgende kategorier:
’Forurettede’, ’Forældre’, ’Øvrige pårørende’ og ’Fremmede’. I kategorien ’Forældre’ er både
medregnet biologiske og stedforældre. Med ’Øvrige pårørende’ menes der personer med
privat kendskab til den forurettede, som ikke er en forælder. Med ’Fremmede’ er der tale om
en anmelder, som forud for anmeldelsen umiddelbart ikke har kendskab til den forurettede.
10
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0013.png
Figur 3
Privatpersoner, der har anmeldt et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung,
fordelt ud fra anmelderens relation til den forurettede forud for anmeldelsen.
3%
15%
24%
58%
Forurettede selv
Forælder
Øvrige pårørende
Fremmede
Note:
I alt har 78 privatpersoner anmeldt et seksuelt overgreb, heraf 19 forurettede, 45 forældre, 12 øvrige
pårørende og 2 fremmede.
Kilde:
Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.
I de gennemgåede sager er i alt 37 anmeldt af personer, der har en professionel relation til
forurettede. For at få belyst hvilke faggrupper der typisk anmelder et seksuelt overgreb mod
et barn eller en ung, er anmeldelser foretaget af fagpersoner blevet inddelt i følgende
kategorier: ’Socialforvaltningen’, ’Sundhedsvæsenet’, ’Skolevæsenet’
14
, ’Døgninstitutioner’
og ’Grønlands Politi’.
Under kategorien ’skolevæsenet’ indgår både anmeldere, der er ansat på den forurettedes folkeskole og
anmeldere, der er ansat på den forurettedes elevhjem.
14
11
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0014.png
Figur 4
Fagpersoner, der har anmeldt et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung, fordelt
ud fra anmelderens professionelle relation til den forurettede.
5%
5%
11%
11%
68%
Socialforvaltningen
Sundhedsvæsenet
Skolevæsenet
Døgninstitutioner
Grønlands Politi
Note:
I alt har 37 fagpersoner anmeldt et seksuelt overgreb, heraf 25 fra socialforvaltningen, 4 fra
sundhedsvæsenet, 4 skolevæsenet, 2 fra døgninstitutioner og 2 fra Grønlands Politi.
Kilde:
Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.
Antal personer, der er involveret i en anmeldelse
Anmelderen af et seksuelt overgreb er ikke altid den første, der har kendskab til, at det
seksuelle overgreb har fundet sted. Var dette tilfældet, ville det altid være den forurettede,
gerningspersonen eller et eventuelt vidne, der stod som anmelder. Der kan dels være
personer, som har mistanke om det seksuelle overgreb, men ikke går videre med det, og
dels personer, som fortæller om det seksuelle overgreb til andre personer, men ikke selv
henvender sig til politiet. Det følgende vil kortlægge antallet af personer registeret af
Grønlands Politi, som har haft mistanke om, at et seksuelt overgreb har fundet sted, og som
har videregivet mistanken, hvilket har resulteret i en anmeldelse.
I de 115 anmeldelser har der været mellem én og fire personer involveret, før anmeldelsen
landede hos politiet. Når fire personer har været involveret vil det for eksempel sige, at det
forurettede barn har fortalt om overgrebet til en forælder, forælderen har fortalt det til
sygehuset, sygehuset har underrettet socialforvaltningen, og socialforvaltningen har
orienteret politiet, hvilket har resulteret i en anmeldelse.
12
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0015.png
Figur 5
Antal involverede i en anmeldelse om seksuelle overgreb mod et barn eller en
ung.
4%
26%
23%
47%
1
2
3
4
Note:
I de 115 anmeldelser har der i 30 tilfælde været én involveret, 54 tilfælde været to involverede, 26
tilfælde været tre involverede og i 5 tilfælde været fire involverede.
Kilde:
Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.
Karakteristika ved de seksuelle overgreb
Som beskrevet kan en anmeldelse føre til, at politiet opretter flere sager. Der oprettes flere
sager, hvis en anmeldelse beskriver kriminelle forhold med forskelligt gerningsindhold,
gerningstidspunkt eller gerningssted. I alt er de 115 anmeldelser oprettet som 126
politisager. Den følgende statistiske gennemgang vil tage udgangspunkt i de 126 oprettede
sager.
Tabel 1
Antal sager om seksuelle overgreb mod børn og unge i Sydgrønland og Qaanaaq i
perioden 2017-2019 fordelt efter politiets gerningskode samt år for anmeldelsen.
2017
2018
2019
I alt
Voldtægt
Kønsligt forhold til barn under 15 år
Blufærdighedskrænkelse
Sædelighedsundersøgelse
5
7
17
8
7
13
25
0
10
7
27
0
22
27
69
8
Note:
I 2019 blev der foretaget en ændring af definitionen af en voldtægt i Grønlands Kriminallov §77, sådan
at samleje eller andet seksuelt forhold til et barn under 12 år nu altid betragtes som værende en voldtægt.
15
Antallet af voldtægtssager fra 2019, skal derfor ses i lyset af, at definitionen for, hvad en voldtægt er, har
ændret sig.
Kilde:
Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.
15
Lovtidende A, 2019: Lov Nr. 168 af den 27. februar 2019 om ændring af kriminallov for Grønland og
retsplejelov for Grønland.
13
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0016.png
I sagsgennemgangen er relationen mellem den forurettede og gerningspersonen blevet
kortlagt. Dette for at karakterisere den relation som forurettede har til gerningspersonen
forud for det seksuelle overgreb. Relationerne er blevet opdelt i følgende kategorier:
’Familierelation’, ’Social relation’, ’Bekendt’, ’Ukendt’ og ’Relation via funktion’. Kategorien
’Familierelation’ betyder, at en gerningsperson enten er i familie med eller gift ind i den
forurettedes familie. Kategorien ’Social relation’ betyder, at den forurettede har kendskab til
gerningspersonen via sin omgangskreds. Denne kategori dækker både over kærester,
venner og relaterede til kæreste eller venner. Kategorien ’Bekendte’ betyder, at den
forurettede ved, hvem gerningspersonen er, men ikke umiddelbart omgås med
gerningspersonen. Kategorien ’Ukendt’ betyder, at forurettede ikke kender
gerningspersonen forud for det seksuelle overgreb. Kategorien ’Relation via funktion’
betyder, at den forurettede kender til gerningspersonen grundet gerningspersonens
funktion, det vil sige gerningspersonen for eksempel er ansat på forurettedes skole.
Figur 6
Relationen mellem den forurettede og gerningspersonen.
2%
23%
42%
14%
19%
Familierelation
Social relation
Bekendt
Ukendt
Relation via funktion
Kilde:
Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.
Anmeldelsesdato
Når der begås et seksuelt overgreb, er det ikke altid, at det anmeldes med det samme.
Derfor beskrives her tiden fra gerningsdato til anmeldelsesdato. Denne tid er inddelt i
følgende intervaller: 0-7 dage, 8-30 dage, 31-185 dage, 186-365 dage, 1-5 år og over 5 år
efter gerningsdatoen. Da det ikke altid er muligt at klarlægge datoen for det seksuelle
overgreb, benyttes ligeledes kategorien ’Ukendt gerningsdato’. ’Ukendt gerningsdato’
dækker over sager, hvor overgrebet foregår over en længere periode, eller hvor den præcise
gerningsdato er ukendt.
14
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0017.png
Figur 7
Antal politisager inddelt efter tidsinterval fra gerningsdatoen til datoen for
anmeldelsen.
50
45
40
35
30
25
46
25
20
15
10
5
0
0-7 dage
8-30 dage
31-185 dage
186-365 dage
1-5 år
6
7
5
16
21
Over 5 år
Ukendt
gerningsdato
Kilde:
Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.
Afgørelse i politisager
Når en sag er færdigbehandlet af politiet, ender sagen i en afgørelse eller sendes til videre
behandling i retsvæsenet. Har politiets efterforskning fundet tilstrækkelige beviser for, at der
har fundet en kriminel handling sted, føres sagen ved retten. Har politiets efterforskning ikke
ført til tilstrækkelige beviser, henlægges sagen af Grønlands Politi. Vi har set nærmere på,
hvad afgørelserne har været i sagerne om seksuelle overgreb mod børn og unge i
Sydgrønland og Qaanaaq. Ud af de 126 sager var 102 sager færdigbehandlet af politiets
sagsbehandler i starten af 2020, hvor sagerne blev gennemgået og analyseret.
16
Det er
disse 102 sagers afgørelser, som vil blive behandlet her. Ud af de 102 sager indgår også
sager, der afventer afgørelse fra kredsretten.
I retssystemet skelnes der mellem fældende og ikke fældende afgørelser. En fældende
afgørelse er en betegnelse for, at retssystemet mener, at de har fundet frem til den rigtige
gerningsperson. Fældende afgørelser omhandler henholdsvis dom, tiltalefrafald
17
, bøde, at
sagen er henlagt, da gerningspersonen er under den kriminelle lavalder eller afgået ved
døden. Dette er årsagen til, at henlæggelse på grund af gerningspersonens alder og
gerningspersonens dødsfald står adskilt fra øvrige typer af henlæggelser.
16
17
De 102 sager indeholder de sager, der var færdigbehandlet pr. 31.01.2020.
Tiltalefrafald vil jævnfør Retsplejelovens §313 sige, at der ligges til grund, at gerningspersonen er skyldig,
men at det af forskellige grunde findes forsvarligt at undlade at rejse tiltale. Retsplejelov for Grønland. Lov
nr. 305 af 30. april 2008.
15
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0018.png
Tabel 2
Oversigt over afgørelser på de 102 sager, der er afsluttet i politiregi.
Afgørelse
Dom
-
Betinget anstaltsanbringelse
-
Ubetinget anstaltsanbringelse
-
Behandlingsdom
18
-
Advarsel
Frifindelse
Bøde afgivet af Grønlands Politi
19
Henlagt på grund af gerningspersonens unge alder
Henlagt på grund af gerningspersonens dødsfald
Tiltalefrafald
Henlæggelse
-
Henlagt på bevisets stilling
-
Henlagt som uopklaret
-
Henlagt grundet forældet
-
Henlagt som ingen overtrædelse/grundløs
Afventer kredsretten
Kilde:
Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.
Antal
18
10
6
1
1
1
1
4
2
2
52
19
10
4
19
22
Nedenfor angives andelen af afgørelser i procent. Her er henholdsvis ’Bøde’, ’Henlagt på
grund af gerningspersonens unge alder’, ’Henlagt på grund af gerningspersonens dødsfald’,
og ’Tiltalefrafald’ samlet under ’Øvrige fældende afgørelser’, da disse omhandler fældende
afgørelser foretaget af politiet, modsat ’Domme’, der afgøres ved retten.
18
19
Ved behandlingsdom menes ”særlige foranstaltninger for psykisk syge kriminelle”.
I ingen af de 102 afsluttede sager, har retten afgjort sagen med en bøde.
16
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0019.png
Figur 8
Afsluttede politisager angivet i procent efter sagens afgørelse.
21%
18%
9%
1%
51%
Domme
Øvrige fældende afgørelser
Frifindelser
Henlæggelser
Afventer kredsretten
Note:
I alt 102 afgørelser, heraf 18 domme, 9 øvrige fældende afgørelser, 1 frifindelse, 52 henlæggelser, og
22 afventer kredsretten.
Kilde:
Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.
I det følgende vises sammenhæng mellem afgørelserne på de 102 afsluttede sager holdt
op imod, hvor lang tid der gik fra gerningsdato til anmeldelsesdato. Dette for at finde mønstre
i mellem dette interval og afgørelsen.
Tabel 3
Interval mellem gerningsdato og anmeldelsesdato holdt op mod sagens afgørelse.
0-7
dage
8-30
dage
31-185
dage
186-365
dage
Over
5 år
Ukendt
gernings- I alt
dato
1-5 år
Domme
Øvrige
fældende
afgørelser
Frifindelser
Henlæggelser
Afventer
kredsretten
5
3
1
23
6
1
0
0
4
0
2
0
0
4
6
3
0
0
2
0
1
1
0
2
1
1
4
0
8
6
6
0
0
9
3
18
9
1
52
22
Kilde:
Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020
17
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0020.png
Grønlands Politis sagsbehandlingstider
I det følgende gennemgås sagsbehandlingstiden i de 102 afsluttede sager.
Sagsbehandlingstiden er udregnet efter, hvor mange sager, der er blevet færdigbehandlet
af Grønlands Politi, inden for et angivet tidsinterval.
20
Sagsbehandlingstiden er inddelt i
følgende tidsintervaller: 0-30 dage, 31-90 dage, 91-185 dage, 186-365 dage, 1-1,5 år og
over 1,5 år. Vi har desuden set nærmere på, hvordan sagsbehandlingstiden fordeler sig, alt
efter om gerningsstedet er på en beboelse med eller uden politistation. Beboelse med
politistation er henholdsvis Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik og Qaanaaq. Beboelse uden
politistation er bygder, fåreholdersteder og fangststeder.
Figur 9
Politiets sagsbehandlingstid inddelt i tidsintervaller, og inddelt efter om
gerningsstedet for det seksuelle overgreb er på en beboelse med eller uden politistation.
35
31
30
25
20
15
11
10
5
0
0
0-30 dage
31-90 dage
91-185 dage
186-365 dage
1-1,5 år
Over 1,5 år
Beboelse med politistation
Beboelse uden politistation
23
21
4
2
1
5
1
2
1
Kilde:
Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.
Nedenfor vises antal gennemsnittelige dage for sagsbehandlingen i Grønlands Politi, når
det seksuelle overgreb er foregået på en beboelse henholdsvist med og uden politistation.
20
Sagsbehandlingstiden dækker over tiden fra anmeldelse til afgørelse af en sag, tidligst ved henlæggelse
og senest ved fremsendelse af sagen til retten i første instans. Sagsbehandlingstiden dækker derfor over
alle afgørelsestyper, jf. tabel 2, side 16.
18
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0021.png
Figur 10
Grønlands Politis gennemsnitlige antal dage for sagsbehandlingen fordelt efter om
gerningsstedet har været ved en beboelse med eller uden politistation, samt det samlede
gennemsnit.
250
227
200
150
114
138
100
50
0
Beboelse med politistation
Beboelse uden politistation
Samlet gennemsnit
Note:
Det gennemsnittelige antal sagsbehandlingsdage for beboelse med politistation dækker over 93 sager.
Det gennemsnittelige antal sagsbehandlingsdage for bebolede uden politistation dækker over 9 sager. Det
samlede gennemsnit dækker over det gennemsnittelige antal sagsbehandlingsdage for de i alt 102 afsluttede
sager.
Kilde:
Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.
19
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0022.png
Analyse
Af rapportens statistik fremgår det, at der er mellem én og fire personer involveret i, at et
seksuelt overgreb mod et barn eller ung kommer til politiets kendskab.
21
Der er altså mange
forskellige veje fra, at et seksuelt overgreb mod et barn eller ung begås, til det anmeldes til
Grønlands Politi og sagen efterfølgende afgøres.
For at få et overblik over dette, har vi kortlagt ”Anmeldelsesvejen” ved nedenstående
illustration:
Anmeldelsesvejen
Myndigheder
og
institutioner
Forurettede
Grønlands
Politi
Udfald af
anmeldelser
Pårørende
Ved de mange forskellige anmeldelsesveje, er der også mange potentielle steder, hvor
anmeldelsesbarrierer kan opstå. Nogle anmeldelsesbarrierer relaterer sig til den enkelte
involverede part, hvor andre opstår i samspillet mellem de forskellige involverede parter.
Hertil er nogle anmeldelsesbarrierer også kulturelt betinget, som påvirker alle involverede i
anmeldelsesvejen på kryds og tværs.
På baggrund af kortlægningen af anmeldelsesvejen har vi valgt at inddele
anmeldelsesbarriererne i følgende temaer: ’Forurettede’, ’Pårørende’, ’Myndigheder og
21
Figur 5, side 13
20
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0023.png
institutioner’, ’Grønlands Politi’, ’Udfald af anmeldelser’, ’Tværgående faktorer’ og ’Indirekte
faktorer’. I de følgende afsnit vil hver enkelte tema blive behandlet.
Forurettede
Der findes både barrierer for, at man som forurettet åbner op om sit overgreb, og fortæller
nogen om det, og der findes yderligere barrierer for, at man som forurettet går til politiet og
anmelder det seksuelle overgreb. I rapportens statistik fremgår det, at blot 24 % af
anmeldelserne fra privatpersoner er blevet foretaget af den forurettede selv.
22
Dette afsnit vil behandle de barrierer, der kan stå i vejen for, at en forurettet overhovedet
fortæller nogen om det seksuelle overgreb, da dette er en væsentlig barriere for, at
overgrebet ender med at blive anmeldt til politiet. For bedre at kunne nedbryde disse
barrierer, vil afsnittet afslutningsvis kort belyse nogle af de årsager, der spiller ind, når en
forurettet rent faktisk vælger at åbne op og fortælle om, og eventuelt anmelde, det seksuelle
overgreb, vedkommende har været udsat for.
Manglende viden, skyld og skam
For at en forurettet åbner op om et seksuelt overgreb, er det en forudsætning, at den
forurettede er klar over, at overgrebet er forkert. Det er det ikke alle forurettede, der ved, på
trods af at den forurettede har undret sig over overgrebet eller har oplevet det som
ubehageligt:
Der hvor det gik nedad var, da jeg fandt ud af, at ”What, jeg er faktisk blevet
seksuelt misbrugt”. (…) Men dengang syntes jeg bare, at det var ingenting ift. det
min veninde havde oplevet. Og jeg syntes bare, at vi havde en virkelig dårlig
barndom, men noget i den retning troede jeg ikke, jeg havde. Altså, jeg var ikke
blevet voldtaget.
Udsat for seksuelt overgreb
En årsag til dette kan for eksempel være, at hvis den forurettede har oplevet mange svigt i
sin opvækst, så skiller de seksuelle overgreb sig ikke særligt ud, men opleves blot som en
del af svigtene. Dertil tror især mindre børn ofte ubetinget på, hvad de voksne siger, og
uvidenheden kan derfor også forårsages af dette magtmisbrug.
23
En anden årsag kan være
manglende viden om seksualitet og grænser. Flere informanter fortæller, hvordan sex og
seksualitet stadig er noget, der ikke tales så meget om i befolkningen, og selvom der er
kommet mere åbenhed om emnet i løbet af de senere år, fortæller informanterne, at det
stadig er et tabu. Flere børn og unge kan derfor have et begrænset kenskab til, hvad der er
sund og god seksualitet, hvad der er decideret ulovligt, eller ikke have lært at mærke efter,
hvor deres personlige grænse går. I en undersøgelse om børn og unge i Grønland med
22
23
Figur 3, side 11
Gregersen, C. (2010): 23ff
21
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0024.png
fokus på seksuelle overgreb fremgår det, at hele 29 % ikke vidste, at de oplevede et seksuelt
samvær, første gang det skete, og at især de yngste ikke har haft kendskab til, hvad et
seksuelt samvær er.
24
Nogle af de andre barrierer, som fylder meget hos de forurettede, er skyld og skam. Flere
af de forurettede informanter fortæller, hvordan de har bebrejdet dem selv for at være
medskyldige i, at det seksuelle overgreb fandt sted, og først senere i livet har kunnet placere
skylden hos gerningspersonen: ”Men
dengang syntes jeg så selv, det var min egen skyld,
at jeg gik med til at kysse ham og gik med til at røre ved ham, og jeg lod ham røre ved mig.
Og så selvom han holdt mig fast til sidst, så syntes jeg stadigvæk, det var min egen skyld.
Og jeg fortalte ikke noget til min mor, fordi hun ville blive sur over, at jeg havde været fuld.”
Udsat for seksuelt overgreb.
Flere forurettede fortæller, hvordan det at have været udsat for et seksuelt overgreb opleves
som værende meget skamfuldt og flovt. Nogle forurettede har derfor valgt at holde det
seksuelle overgreb hemmeligt og har aktivt prøvet at glemme, at det er sket.
25
Flere
informanter fortæller, hvordan de forurettede ikke har lyst til at blives set på og stemplet som
et offer for et seksuelt overgreb:
”Ingen skal kunne sige, at jeg er blevet voldtaget, så derfor
turde jeg ikke snakke om det.”
Udsat for seksuelt overgreb.
Frygt
En anden barriere, der har fyldt meget i interviewene, er frygt for, hvad der vil ske, hvis den
forurettede åbner op om det seksuelle overgreb. Som det fremgår af nedenstående citat, så
kan frygten pege i mange retninger, da den både handler om konsekvenserne for den
forurettede selv, for den forurettedes familie og for gerningspersonen.
Det kunne jo være, at de fik nogle klø, når de kommer hjem. Eller at det bare, ja,
fortsatte endnu mere, endnu værre. For eksempel en far, så bliver de bange for,
at han skal i fængsel
[anstalt].
Eller, jamen, at de bliver vrede, og at de så, ja, får
nogle klø. Eller at de drikker endnu mere.
Ansat i sundhedsvæsenet
Flere forurettede har oplevet, at gerningspersonen har truet med vold eller drab mod dem
eller deres pårørende, hvis de fortæller om det seksuelle overgreb:
”Så jeg har ikke sagt
noget, fordi dem, der havde krænket mig, havde truet mig på forskellige måder, og jeg møder
dem i byen. Så angsten var rigtig stor”.
Udsat for seksuelt overgreb.
Flere undersøgelser om seksuelle overgreb i Grønland angiver, at den forurettede og
gerningspersonen i størstedelen af sager om seksuelle overgreb har kendskab til hinanden
24
25
Christensen, E. og Baviskar, S. (2015): 34ff
Søberg, T (2016): 7
22
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0025.png
forud for overgrebet.
26
Af de sager, der er gennemgået i denne undersøgelse, fremgår det
også, at hele 42 % af overgrebene har fundet sted i en familierelation, 19 % har fundet sted
i en social relation mellem den forurettede og gerningspersonen, og at 14 % af overgrebene
er blevet begået af en bekendt til forurettede.
27
Mange forurettede kan derfor have en frygt
for, at det at åbne op om et seksuelt overgreb kan føre til splittelse i familien eller have
sociale konsekvenser.
28
For nogle forurettede bunder frygten i, at familien opleves som et trygt livsfundament, som
de ikke har lyst til at ødelægge. Andre forurettede frygter, hvad det at åbne op vil have af
økonomiske konsekvenser for familien, samt konsekvenser for egen boligsituation, ved at
den forurettede vil blive anbragt uden for hjemmet eller blive smidt ud hjemmefra.
Da seksuelle overgreb nogle gange begås af en person, som står den forurettede meget
nær, kan den forurettede tilmed være bange for, hvad det at åbne op vil have af
konsekvenser for gerningspersonen, såsom anstaltsanbringelse eller udstødelse af
lokalsamfundet. Selvom den forurettede ønsker, at overgrebene skal stoppe, kan den
forurettede være bange for at miste kontakten til gerningspersonen, da den gode del af
relationen ønskes at blive bevaret.
29
Mangel på tillid og en tillidsperson
At have været udsat for et seksuelt overgreb kan være en meget traumatisk oplevelse, som
kan føre til, at den forurettede dels oplever psykiske følgevirkninger som angst, depression
og PTSD,
30
og dels kan opleve at miste tillid til andre mennesker:
”Det er egentligt utroligt,
at jeg siger, at man som voksen kunne være bange for det meste i livet, men det var jeg.”
Udsat for seksuelt overgreb.
Hos nogle forurettede har mangel på tillid til andre
mennesker gjort, at de ikke har følt sig trygge ved at fortælle åbent om deres overgreb før
sent i livet eller, hos nogle forurettede, nogensinde.
Andre forurettede har manglet en person eller et sted, som de har haft nok tillid til og følt sig
trygge ved:
”Jeg havde ikke nogen, jeg kunne fortælle alt til dengang, eller det følte jeg ikke,
at jeg havde”
Udsat for seksuelt overgreb.
Flere informanter fortæller også, hvordan
fortielsen nogle gange har handlet om, at der simpelthen ikke har været nogen, der har
spurgt.
Når forurettede åbner op
26
27
Larsen, C. V. L. & Bjerregaard, P (2019): 11; Razavi, A. P. & Friis, C. M. E. (2019): 35
Figur 6, side 14
28
Rigspolitiet (2017): 79
29
Stevnhøj, A. L. & Strange, M. (2016): 118
30
Karstoft, KI., Beck, N. & Elklit, A. (2012): 14
23
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0026.png
I nedenstående behandles årsager til, at nogle forurettede, på trods af disse barrierer,
formår at åbne op, og nogle senere hen anmelder overgrebet til politiet.
Fælles for mange af de forurettede informanter er, at de valgte at fortælle om overgrebet,
da de var nået til et punkt i deres liv, der kaldte på handling. Ligesom det fremgår af
nedenstående citat, fortæller flere, at de følte, at de havde ”ramt bunden”, havde forsøgt
selvmord eller følte, at de sad fast i en sorg, vrede eller en depressiv tilstand, som de blev
nødt til at gøre noget ved.
Jeg var desperat, jeg kunne ikke finde ud af mig selv, jeg kunne ikke finde ud af,
hvilken retning jeg skulle tage i mit liv, altså jeg kunne ikke finde formålet med mit
liv, altså hvad nyttede det hele-agtigt.
Udsat for seksuelt overgreb
Nogle af de forurettede informanter, som har anmeldt til politiet, fortæller også, hvordan
vreden mod gerningspersonen, og mod de senfølger overgrebet har påført dem, motiverede
dem til at anmelde det seksuelle overgreb. Andre fortæller, hvordan det at anmelde gav dem
muligheden for at få skylden af egne skuldre og komme videre i livet:
”For mig havde det
den betydning, at nu har jeg gjort alt, hvad jeg kunne, inden for det system, vi lever under
her. Jeg har gjort, hvad jeg kunne, det er et punktum i et meget kedeligt kapitel af mit liv.”
Udsat for seksuelt overgreb.
Flere informanter påpeger, at mange forurettede ikke er bevidste om, at det at åbne op, og
fortælle om det seksuelle overgreb, har en positiv effekt for dem, da de derved får mulighed
for at bearbejde hændelsen.
Pårørende
Pårørende er både vigtige, når det handler om de overgreb, som den forurettede fortæller
højt om, og de overgreb, der aldrig fortælles om. Af denne rapports statistik fremgår det, at
hele 73 % af anmeldelserne, der er blevet foretaget af en privatperson, er blevet anmeldt af
en pårørende til den forurettede.
31
Flere informanter fortæller ligeledes, hvordan pårørende
motiverer forurettede til enten at søge hjælp eller anmelde det seksuelle overgreb:
”Lige før
jeg kom til politiet, har jeg tænkt over det at komme til politiet, der har jeg snakket med en
barndomsveninde (…) Så sagde hun et eller andet ”jeg synes det er en god idé, hvis du
tager til politiet.””
Udsat for seksuelt overgreb.
Dette afsnit vil dels behandle de barrierer, der er for, at en pårørende får en mistanke om et
seksuelt overgreb, og de barrierer der er for, at en pårørende går videre med denne
mistanke.
Figur 3, side 11: De 73 % pårørende er en sammenlægning af ’Forældre’ (58 %) og ’Øvrige pårørende’ (15
%)
31
24
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0027.png
Manglende viden
Flere af de forurettede informanter fortæller, hvordan de har ændret adfærd efter det
seksuelle overgreb, hvor nogle har oplevet at blive meget indadvendte, nogle
udadreagerende og andre selvdestruktive:
”Altså, når der er brand, ikke også, så kommer
der jo røg.”
Udsat for seksuelt overgreb.
Da flere børn og unge ikke selv søger hjælp, når
det seksuelle overgreb pågår, er det vigtigt, at de pårørende er opmærksomme på tegn og
adfærdsforandringer, som kan vække mistanke.
32
Af de sager, der er gennemgået i denne
undersøgelse, fremgår det, hvordan flere forældre har fået en mistanke om et seksuelt
overgreb på baggrund af en adfærdsændring hos deres barn, og at de derfor tog en snak
med barnet om emnet, hvorefter barnet betroede sig.
Det er dog ikke alle pårørende, der er i stand til at lægge mærke til disse signaler. Nogle
ved ikke, hvad de skal kigge efter, mens alkoholisme i andre tilfælde har været med til at
begrænse, at den pårørende har lagt mærke til de signaler, som børnene sender.
Ligesom det gør sig gældende hos nogle forurettede, mangler en del forældre viden om,
hvad der er sund seksualitet. Hos nogle forældre kan det skyldes, at seksualitet ikke har
været noget, der blev talt om i deres opvækst, og det opleves blandt flere informanter, at
forældre har svært ved at få snakket med deres børn om seksualitet. Hos andre forældre
kan det skyldes, at forældrene selv har været udsat for et seksuelt overgreb. I en
undersøgelse foretaget af SFI svarede hele 35 % af mødrene i undersøgelsen, at de selv
havde været udsat for et seksuelt omsorgssvigt.
33
Litteratur om emnet peger på, hvordan
pårørende, der selv har været udsat for overgreb, har sværere ved at se signaler, som ofre
for seksuelle overgreb sender.
34
Flere informanter fortæller også, hvordan de har oplevet, at forældre har haft svært ved at
sætte grænser for deres børn:
”Du kan ikke give noget, væk du ikke selv har, så det bliver
sådan en ond cirkel. Det er også derfor, vi gør så meget for at undervise forældrene i at
sætter de der grænser, så børn det kan sige naamik
[nej],
hvis der er nogen, der vil pille.”
Ansat i sundhedsvæsenet.
Ifølge Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn (Børnestøtteloven), har alle
borgere underretningspligt, hvis de får kendskab til at et barn mistrives, og herunder også
hvis et barn bliver udsat for seksuelle overgreb.
35
Selvom en undersøgelse foretaget af
Meeqqat Inuunerissut, Bedre Børneliv angiver, at de fleste voksne kender til
underretningspligten, er det ikke alle, der handler efter den.
36
Flere informanter giver
32
33
Naalakkersuisut (2018): 33
Christensen, E., Kristensen, L. G. & Baviskar, S. (2008):
90
34
Christensen, E. & Baviskar, S. (2015):
46
35
Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn §15
36
Pedersen, C., Gohr, C. & Olsen, I. (2014): 42ff
25
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0028.png
eksempler på, hvordan pårørende ikke har haft viden om, hvad de skulle gøre, eller hvor de
skulle henvende sig, når de fik kendskab til et seksuelt overgreb.
Frygt
Ligesom frygt kan være en barriere hos de forurettede, fortæller flere informanter også,
hvordan frygt kan gøre sig gældende hos de pårørende til den forurettede. Dette gælder
især, hvis der er tale om et overgreb begået af en gerningsperson i den nære familie. Hvis
det for eksempel er en far eller en stedfar, som er gerningsmand, er moderen både
pårørende til forurettede og gerningspersonen og derfor meget følelsesmæssigt,
sikkerhedsmæssigt og økonomisk involveret. De pårørende kan blandt andet have frygt for,
at barnet bliver anbragt, og at den pårørende mister kontakt til barnet, at miste en forsørger
i familien, at miste kontakten til gerningspersonen. Derudover kan de frygtede
konsekvenser, der eventuelt må være for gerningsperson, frygt for gerningspersonens
reaktion og egen sikkerhed, samt frygt for familiens omdømme og eget omdømme som
forælder.
Myndigheder og institutioner
Det er sjældent, at børn udsat for overgreb selv søger hjælp.
37
Seksuelle overgreb mod børn
og unge bliver oftest kendt for omverdenen gennem reaktioner eller initiativer fra en person,
der ikke selv har været involveret i overgrebet - typisk et familiemedlem eller en fagperson i
barnets hverdag.
38
I denne undersøgelse er 37 af de i alt 115 anmeldelser anmeldt af en
fagperson, altså kommer 32 %
39
af anmeldelser af seksuelle overgreb fra myndigheder. Det
er derfor vigtigt, at også professionelle voksne omkring børn og unge engagerer sig og
reagerer, når der gives udtryk for mistrivsel.
Tidlig opsporing og skærpet underretningspligt
I Grønland gælder det, at ”Ansatte
i social-, skole- eller sundhedssektoren samt ansatte i
daginstitutioner har en skærpet pligt til straks at underrette kommunalbestyrelsen, når den
ansatte i forbindelse med udøvelsen af sit professionelle virke bliver bekendt med, eller har
grund til at antage, at et barn har behov for særlig støtte.”
40
Dette indebærer, at fagpersoner skal underrette til kommunens socialforvaltning ved
mistanke om seksuelle overgreb.
37
38
Naalakkersuitsut (2018): 22
Socialstyrelsen (2014): 19
39
Figur 2, side 10
40
Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn, §16
26
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0029.png
En forudsætning for, at der bliver underrettet, er, at de relevante faggrupper både ved,
hvordan man underretter
41
og har kendskab til hvilke tegn og adfærdsforandringer hos børn
og unge, der knytter sig til seksuelle overgreb. Flere informanter peger på, at viden på disse
områder hos nogle faggrupper er utilstrækkelig:
Det er mere skoleledelsen og lærerne, der skal blive bedre til at skelne
omsorgssvigt og krænkelse. Der er jo elever, der prøver at vise ”Jeg har det ikke
godt herinde”, der råber op. Og så bliver de bare stemplet som uopdragne eller
uartige børn. Det er de ikke. De har jo behov for at blive forstået.
Ansat i
skolevæsenet
Ud over viden om underretninger og tegn på seksuelle overgreb kræver det, at faggrupperne
har mulighed for at afsætte tid til at være opsøgende og engagerede i forbindelse med tidlig
opsporing. Mængden af opgaver kan gøre det vanskeligt at prioritere opsøgende arbejde
og samtaler, når børn og unge er klar til at åbne op:
”Mange af dem vil faktisk gerne fortælle,
når man afsætter tid til det, men det kræver tid. Og det kræver også, at man er åben og kan
vente lang tid på svar.”
Ansat i sundhedsvæsnet.
Børn og unge bruger mange timer dagligt med ansatte i social-, skole- eller
sundhedssektoren. Disse faggruppers øjne, ører og viden er essentiel i forhold til opsporing:
”Udfordringen er, at underretninger først kommer, når barnet ER ødelagt”.
Ansat i
socialvæsenet.
Håndtering af underretning
Når en socialforvaltning modtager en underretning, skal indholdet i denne ifølge
Børnestøtteloven vurderes inden for 24 timer. Politiet skal straks orienteres, hvis
underretningen giver mistanke om vanrøgt, vold og trusler mod barnet eller mellem andre
medlemmer af husstanden, eller seksuelle overgreb mod et barn.
42
Selve indholdet af underretningen er selvfølgelig afgørende for, at en vurdering af alvoren
kan laves både kvalificeret og rettidigt. Men det er mindst lige så vigtigt, at sagsbehandleren
har de rette faglige kompetencer og ressourcer til rådighed.
Arbejdsbyrde og sagstal
I både Sydgrønland og Qaanaaq beskrives sagsbehandlingen hos socialforvaltningernes
børne- og ungeafdelinger som præget af personaleudskiftning og travlhed. I en
undersøgelse fra 2018 fremgår det, at antallet af sager pr. sagsbehandler på børn- og
41
42
Se ”Tværgående faktorer”, side 47
Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn, § 19
27
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0030.png
ungeområdet i Kommune Kujalleq var 104, mens det i Qaasuitsup Kommunia var 83.
43
I
samme undersøgelses ses, at Grønlands Socialrådgiverforening (NIISIP) til sammenligning
anbefaler et vejledende sagstal på børne- og familie området i kommunerne på cirka 35-40
sager. Sagspresset og sagsbehandleres arbejdsbyrde vurderes derfor meget stort.
44
Tendensen til høje sagstal fremhæves også af flere informanter i denne undersøgelse som
værende problematisk: ”Presset
på den enkelte sagsbehandler er så stort, at vi bliver nødt
til at arbejde meget overfladisk med problemstillingerne.”
Ansat i socialvæsenet.
Faglige kompetencer og støtte
Mange informanter oplever et varierende uddannelsesniveau blandt børne- og
ungesagsbehandlere, og især håndteringen af komplekse og tunge sager påvirkes af
mangel på faglært personale:
”Det kan være, at de ikke sender politianmeldelse, fordi de
handler på andre områder og for hurtigt. (…) At de anbringer barnet uden for hjemmet,
fremfor at man først politianmelder. (…) De bruger ikke helhedssynet. De fokuserer på en
eller to løsninger, muligheder og arbejdsgange. Så glemmer de at politianmelde.”
Ansat i
socialvæsenet.
Som det fremgår af eksemplet, kan fagpersoners faglige overblik være afgørende for, at en
politianmeldelse finder sted. Flere informanter påpeger, at arbejdet med tunge børnesager
er belastende og derfor kræver både faglig sparring og supervision, der ofte er begrænsede
muligheder for lokalt.
Sociale og personlige udfordringer blandt fagpersoner
Enkelte informanter nævner, at frygt og utryghed kan afholde fagpersoner fra at lave en
underretning eller en politianmeldelse. Flere frygter beskyldninger fra forældre, der
eksempelvis stiller dem personligt til ansvar for en anbringelse af et barn:
”
Vi får ikke
underretninger fordi, de
[andre fagpersoner]
tør ikke lave underretninger. (...) De bliver
skældt ud, de bliver truet, men anmelder det ikke.”
Ansat i socialvæsenet.
Enkelte informanter fortæller, at de selv har oplevet seksuelle overgreb i barndommen, eller
har viden om, at deres kollegaer har. Det beskrives, hvordan det kan påvirke fagligheden,
45
ligesom det stiller krav til ledelsen i forhold til at beskytte medarbejderne og sikre, at der
tages hånd om de personlige udfordringer, som medarbejderne måtte have:
46
Jeg plejer at tænke over, at hvis jeg ringer til socialforvaltningen bliver jeg
afsløret/stukket af socialforvaltningen, ja den nervøsitet. Ja, jeg burde være
43
Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (2017): 7. Qaanaaq, der i dag
er en del af Avannaata Kommunia, var indtil kommunedelingen i 2018 en del af daværende Qaasuitsup
Kommunia.
44
Ibid.: 8
45
Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold (2019): 19
46
Socialstyrelsen (2017): 17
28
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0031.png
bedre til at kontakte socialforvaltningen med det samme. Jeg er efterhånden
blevet sådan, at jeg ikke underretter. (…) Jeg tror, at det er fordi, jeg har oplevet
at blive seksuelt krænket og har aldrig sagt noget om det til nogen andre - det er
nok grunden til, at jeg er bange for det. (…) …Det der med at man bliver set ned
på eller stemplet, hvis man vil ud med noget.
Ansat i skolevæsenet
Flere informanter fortæller i tråd hermed, at det kan være vanskeligt at skelne privat fra
professionelt i mindre byer og bygder. MIO beskriver ligeledes i en rejserapport fra 2018,
hvordan ansatte i byer og bygder, der er befolkningsmæssigt små, i højere grad end andre
arbejder med inhabilitet som en uundgåelig præmis.
47
47
MIO (2018): 31
29
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0032.png
Grønlands Politi
Nogle anmeldelsesbarrierer relaterer sig specifikt til det at skulle henvende sig til politiet som
myndighed. De barrierer, som er målrettet Grønlands Politi, omhandler både kendskabet og
relationen til politiet før anmeldelsen, mødet med politiet ved anmeldelsen og
sagsbehandlingen efter anmeldelsen. Barriererne kan både være opstået via anmelderens
egne erfaringer eller via kendskab til andre forurettede eller pårørendes erfaringer. Alle
erfaringerne er med til at påvirke det samlede indtryk af, om det at anmelde et seksuelt
overgreb til politiet ”nytter noget”. I dette afsnit vil de anmeldelsesbarrierer, som direkte
relaterer sig til Grønlands Politi som myndighed, blive beskrevet.
Uklarhed om forudsætninger for anmeldelsen
For at øge anmeldelsestilbøjelighederne er det afgørende, at befolkningen ved, hvornår de
skal henvende sig til politiet i forbindelse med en mistanke om, at der er blevet begået et
seksuelt overgreb mod et barn eller ung. Langt størstedelen af informanterne i denne
undersøgelse fortalte, at man altid bør anmelde et seksuelt overgreb til politiet. Alligevel
fremgik det af interviewene, at der var flere tilfælde, hvor informanterne ikke selv ville
anmelde en mistanke om et seksuelt overgreb. Dette skyldtes blandt andet usikkerhed om,
hvad der skal til, for at man kan anmelde et seksuelt overgreb. Informanterne var blandt
andet i tvivl om følgende: Er det muligt at anmelde et seksuelt overgreb, når den forurettede
er død? Giver det mening at anmelde et seksuelt overgreb, når overgrebene er sket for
længe siden, og ikke længere pågår? Er det muligt at anmelde et seksuelt overgreb på
vegne af andre? Hvornår er der nok indhold i mistanken til, at der kan påbegyndes en
efterforskning om et seksuelt overgreb?
Informanternes tvivlsspørgsmål resulterer i, at de selv begynder at fortolke, hvornår det giver
mening at anmelde til politiet:
”For netop hvis den er forældet, kommer du ikke til at vinde
den sag. Det er ord mod ord, og specielt hvis det har givet noget konflikt i familien for
eksempel, så er der mange ord i mange retninger, og det er bare min fornemmelse, at det
ville være svært at få det til en dom.”
Ansat i selvstyreejet institution.
Fortællingen, om at det er svært at få dom, når et overgreb er sket for flere år siden, går
igen blandt flere informanter. Dette er dog ikke entydigt korrekt. Ser man på de
gennemgåede sager til denne rapport, er hele 23 % af de sager, der er fremsendt til retten
48
,
blevet anmeldt over et år efter gerningstidspunktet, og 18 % er blevet anmeldt over fem år
efter gerningstidspunktet.
49
48
Dvs. at anklagemyndigheden har vurderet, at sagen bevismæssigt kan løftes.
49
Tabel 3, side 17: Sammenlagt har 40 sager ført til dom eller afventer retten. Ud af disse 40 er 9 sager (23
%) anmeldt over et år efter gerningstidspunkt og 7 sager (18 %) anmeldt over fem år efter
gerningstidspunktet.
30
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0033.png
Ovenfor fremgår det, hvordan man som forurettet, pårørende eller fagperson kan være i tvivl
om,
hvornår
et seksuelt overgreb skal anmeldes til politiet. Enkelte fagpersoner fortæller
også, at de i mødet med politiet har oplevet, at der ikke er en klar procedure for,
hvordan
man skal anmelde et seksuelt overgreb til politiet. En oplevelse af forskellige udmeldinger
om arbejdsgange og sagsbehandlingsprocedurer i mødet med politiet er med til at skabe
forvirring og misforståelser hos anmelderen.
Oplevelsen af anmeldelsen
I en tilfredshedsundersøgelse om borgernes tillid til det danske politi
50
(Politiets
tilfredshedsundersøgelse) fremgår det, hvordan oplevelsen af at blive taget seriøst af politiet
har den største betydning for borgerens samlede tilfredshed med politiets håndtering af
deres sag. I undersøgelsen er ofre for grov sædelighedskriminalitet blandt dem, som i højest
grad oplevede, at politiet ikke tog dem seriøst, når de foretog anmeldelsen. Undersøgelsen
konkluderer, at oplevelsen af ikke at blive taget seriøst kan knyttes op på, at den forurettede
oplever, at der er uoverensstemmelse mellem, hvor alvorlig politiet giver udtryk for, at
hændelsen er og den forurettedes egen vurdering af hændelsens alvor.
51
Det er derfor
vigtigt, at betjenten forholder sig så objektivt som muligt, så betjentens holdninger og følelser
ikke forstyrrer kvaliteten og vurderingen af sagen.
52
Flere af denne undersøgelses betjente
fortæller, hvordan de oplever, at man i befolkningen er blevet mere opmærksomme på
seksuelle overgreb:
Man skal ikke bare være afvisende, men ligesom forklare (…) hvor vi snakker om
overgreb, og hvor man snakker om ”uetisk optræden”, ”amoralsk optræden”,
uden at det er overtrædelse af Kriminalloven.
Ansat i Grønlands Politi
Politiet vurderer ved alle anmeldelser, hvorvidt der er begrundet mistanke om, at der er tale
om et kriminelt forhold. Det er dog vigtigt, at betjentene tager hensyn til forurettedes
oplevelse af krænkelsen, da den forurettede kan opleve ikke at være blevet taget seriøst og
at være gået forgæves til politiet.
I politiets tilfredshedsundersøgelse fremgår det også, at det er vigtigt, at den forurettede i
forbindelse med anmeldelsen bliver mødt med empati, forståelse og imødekommenhed fra
politiets side:
53
”Ja, hvad for en hjælp får jeg så. Det fik jeg ikke noget ud af. I hvert fald ikke
imens jeg var dernede
[på politistationen],
inden jeg gik. Der var ikke nogen, der dyssede
mig ned, eller sagde at det ikke er min skyld, eller et eller andet. For jeg tror helt bestemt, at
det kan være rigtig godt, når det kommer ud, at nogen så snakker med én og siger, at man
har været dygtig, eller at det var godt man kom og fortalte om det.”
Udsat for seksuelle
50
51
Der findes ikke en tilsvarende undersøgelse om borgernes tilfredshed med Grønlands Politi.
Rigspolitiet (2020a): 16
52
Søberg, T. (2016): 12f
53
Rigspolitiet (2020a): 12
31
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0034.png
overgreb.
For at den forurettede oplever at blive taget seriøst af politiet, er det ligeledes
vigtigt, at politiet anerkender den forurettedes oplevelse som en forbrydelse, da
anmeldelsesprocessen også er led i den forurettedes egen bearbejdning af hændelsen.
54
Afhøring og sagsbehandling
Det kan være meget smertefuldt for en forurettet at åbne op om at have været udsat for et
seksuelt overgreb blandt andet grundet skyld og skam. Mange forurettede undlader derfor
detaljerne om overgrebet, når de åbner op, både for at beskytte dem selv og deres
pårørende. Når politiet skal afhøre en forurettet i en sag om et seksuelt overgreb, er det
politiets opgave at få klarlagt omstændighederne for hændelsesforløbet. Politiet spørger
derfor meget detaljeret ind til det seksuelle overgreb, hvilket kan være meget
grænseoverskridende for den forurettede at svare:
”Det var virkeligt smertefuldt, fordi politiet
skulle have detaljerne, dem havde jeg aldrig nogensinde sagt til nogen, så det var en virkelig
smertefuld proces. Det var det.”
Udsat for seksuelt overgreb.
Seksuelle overgreb opfattes
også af betjentene som værende tunge sager. Betjentene påpeger, at det kræver erfaring
at komme rigtigt i dybden og stille de relevante spørgsmål i disse sager. Flere efterspørger
derfor også øget supervision og undervisning i håndteringen af sager om seksuelle overgreb
mod børn og unge.
Undersøgelser viser, at det generelt opleves som et betydeligt pres at blive politiafhørt i
kriminalsager, men at det især gælder forurettede i sager om vold og voldtægt.
55
Der er
derfor også en øget risiko for, at forurettede i afhøringer om seksuelle overgreb vil opleve
politiets spørgsmål som bebrejdende eller direkte fjendtlig, kaldet ”sekundær-
viktimisering”.
56
Dette kan medføre, at den forurettede føler sig udsat for endnu et
”overgreb”, og i værste fald udsætte den forurettede for re-traumatisering.
57
En afhøring hos
politiet kan altså ”rive
op i et sår, der er ved at hele, men det vil rive op i et sår, der ikke vil
gavne fremadrettet.”
Ansat i selvstyreejet institution.
For at undgå sekundær-viktimisering er det vigtigt, at der indledningsvist bliver skabt en rolig
og tillidsfuld atmosfære for afhøringen. Det er ligeledes vigtigt, at der afsættes god tid til at
afhøre den forurettede, da traumet ved seksuelle overgreb kan medføre, at hukommelsen
bliver fragmenteret, og det kan derfor tage længere tid for den forurettede at huske præcist,
hvad der skete
58
. Afhøringen af en forurettet i en sag om et seksuelt overgreb kan derfor
være ekstra tidskrævende, hvis forklaringen skal være detaljeret. Netop tid kan være en
udfordring, da man i Grønlands Politi arbejder på små stationer, hvor mængden af sager
varierer, og antallet af betjente kan være begrænset til kun én ansat på den lokale
54
55
Ibid.: 11
Søberg, T. (2016): 8
56
Ibid.: 9
57
Ibid.: 8f
58
Søberg, T. (2016): 13ff
32
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0035.png
politistation. Den enkelte politibetjent har derfor mange forskelligartede opgaver, hvilket kan
gå ud over kvaliteten af sagsbehandlingen:
”Der er for mange opgaver pr. mand, til at man
kan involvere sig meget i hver enkelte opgaver, det bliver hurtigt sådan nogle
maskinopgaver.”
Ansat i Grønlands Politi.
Flere betjente fortæller også, hvordan det på de små stationer kan være svært at få afsat
tid til at tage ud til bygderne. Af statistikken fremgår det, at den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid for sager, hvor gerningsstedet har været ved en beboelse uden
politistation, er cirka dobbelt så lang som for sager, hvor gerningsstedet har været ved en
beboelse med politistation.
59
En anden udfordring ved de små stationer kan være spørgsmålet om inhabilitet. Som betjent
i en lille by bliver man hurtigt en del af lokalsamfundet, og det kan derfor være svært at
forholde sig objektivt til de borgere, der skal afhøres:
”Jeg kan godt mærke på mig selv nogle
gange, at jeg har ikke lyst til at afhøre og sigte de folk, jeg også skal se i min fritid. Så nogle
gange prøver jeg at få mine kollegaer til at afhøre dem, men i langt de fleste tilfælde har jeg
været nødsaget til selv at afhøre dem (…) man føler bare, at så er det for tæt på til, at man
virkeligt har lyst til at gå hårdt til dem.”
Ansat i Grønlands Politi.
Selvom betjenten i citatet
er bevidst om sit eget ståsted, kan objektiviteten altså blive udfordret i små samfund, hvor
der kun er få betjente at trække på.
Nærhed og tryghed
Grønlands Politis overordnede vision lyder ”Sammen skaber vi tryghed”, og af ”Strategi for
Grønlands Politis 2019-2022” fremgår det også, at tryghed er det ord, som bedst beskriver
politiets rolle i det grønlandske samfund.
60
I Justitsministeriets udspil ”Nærhed og tryghed”
sammenkobles følelsen af tryghed med nærhed, hvor der lægges vægt på, at politiet skal
være synlige og tilstedeværende i lokalsamfundet.
61
I politiets ”Tryghedsundersøgelse i Grønland” fra 2019 fremgår det, at hele 81,6 % af
undersøgelsens deltagere har angivet, at de føler sig trygge.
62
Hvad angår ”nærhed”, er der
dog ikke så stor tilfredshed blandt nærværende undersøgelses informanter. Mange
informanter fortæller, hvordan de savner politiets tilstedeværelse og synlighed i
lokalsamfundet. Synligheden er især et problem i bygderne, hvor der kan gå længere
imellem, at blandt andet børnene møder en politibetjent: ”De
unge er bange for politiet, fordi
de ikke ser dem så tit. (…) Når der sker noget alvorligt, så er det politiet, der kommer, og
tager de kriminelle, det er det eneste, de ved.”
Ansat i skolevæsenet.
Hvis børn skal have
59
Figur 9, side 18 og figur 10, side 19. Sagsbehandlingstiden for sager, hvor gerningsstedet er ved en
beboelse uden politistation, er baseret på blot 9 sager.
60
Grønlands Politi (2019): 2
61
Justitsministeriet (2018): 2
62
Rigspolitiet (2020b): 7
33
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0036.png
tillid til politiet, er det ifølge informanterne vigtigt, at børnene også har et positivt møde med
politiet. Mange fagfolk efterspørger derfor, at politiet afsætter mere tid til besøg i klubber og
på skolerne, så der kan skabes en bedre relation til politiet.
At et barn føler tillid til politiet er også vigtigt for efterforskningen, når politiet for eksempel
skal afhøre et barn i en sag om et seksuelt overgreb. Har barnet ikke tillid til politiet, kan det
have den konsekvens, at barnet ikke vil åbne op og fortælle om overgrebet, og
efterforskningen derfor må stoppes:
”Den krænkelse vil de ikke fortælle til én, som de ikke
har tillid til, selvom det er politiet (…) fordi tillid det er det, man først skal bygge op for at
åbne sig.”
Ansat i selvstyreejet institution.
Sprogbarrierer og udskiftninger
Grønlands Politi er en politikreds i Dansk Politi. Blandt andet fordi der ikke er nok
grønlandske betjente til at besætte alle stillingerne i Grønlands Politi, tager mange dansk
uddannede betjente på assistance eller bliver i øvrigt ansat i Grønlands Politi. I 2019 var
29% tilkaldt fra Danmark.
63
Dette betyder, at en del af de ansatte betjente i Grønlands Politi
ikke taler grønlandsk. Disse omstændigheder kan i sig selv være en anmeldelsesbarriere,
da det ikke er alle i befolkningen, der enten behersker eller er lige trygge ved at tale dansk.
Ud over sprogbarriererne mellem danskere og grønlændere, kan der ligeledes være interne
sproglige udfordringer, da der er stor forskel på dialekter i henholdsvis Nord-, Øst- og
Vestgrønland. Grønlandske betjente kan derfor også komme ud for, at der kan være behov
for tolk, når de skal foretage en afhøring.
Udover at sprogbarriererne kan påvirke borgernes tillid til og tryghed ved politiet, kan de
også have konsekvenser for kvaliteten af efterforskningen, hvor mange afhøringer må
foretages via tolk:
”Man sidder tilbage med fornemmelsen af, at du får ikke det hele at vide,
der bliver sagt en masse, og du får kun lige essensen af det, der bliver sagt.”
Ansat i
Grønlands Politi.
Hvis ikke det er muligt at få en tolk med til en afhøring, og afhøringen for
eksempel er nødsaget til at foregå på dansk, kan afhøringen ligeledes trække ud, da der
bruges lang tid på at sikre, at betjenten har forstået, hvad borgeren siger. ”Det
kan måske
godt virke lidt belastende for dem, der kommer for at anmelde det. ”Skal det virkelig tage så
lang tid at indgive en anmeldelse til politiet?””
Ansat i Grønlands Politi.
Mange af de ansatte i Grønlands Politi er ansat i kortere assistancestillinger. Dette betyder
også, at der er en del udskiftning, hvilket er med til at påvirke tilliden til Grønlands Politi: ”Det
er skiftende personale (…) Så gør det det lidt svært at beholde den der kontinuitet, der er.
Så bliver de i tvivl, om den nye, der er kommet, har kendskab til deres egen sag. Så
begynder man også at sætte spørgsmålstegn, og begynder måske at holde mere på sig
selv.”
Ansat i socialvæsenet.
En anden informant påpeger, hvordan udskiftningen også
63
Grønlands Politi (2020): 37
34
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
skaber frygt for, at ens sag bliver tabt mellem to stole. Udskiftningen kan også medføre, at
en enkelt sag bliver skubbet mellem flere sagsbehandlere, hvilket også påvirker
sagsbehandlingstiden:
”De
[assistancefolkene]
har jo en skæringsdato, hvor de slutter, og
det der ikke er færdigt, det er ikke færdigt, og det kan man så vælge selv at tage eller give
videre til den næste, der kommer.”
Ansat i Grønlands Politi.
Med meget udskiftning er det
derfor også vigtigt, at der systematisk laves opfølgning, så vigtig lokal viden eller en
anmeldelse ikke bliver glemt eller går tabt.
Forventninger til Grønlands Politi
På trods af at politiets opgaver er nogenlunde konstante, så ændres forventninger og krav
konstant til politiet, i takt med at samfundet udvikler sig. Dette betyder også, at der hurtigt
kan opstå en uoverensstemmelse mellem borgerens forventninger til politiet og politiets
indsats.
Betjentene i denne undersøgelse fortæller, hvordan de oplever, at mange borgere
henvender sig med problemer, som ikke
kan
eller
bør
løses i politiregi. En betjent beskriver
det således:
”Men man
[borgere]
har jo også nogle gange en opfattelse af, at politiet kan
løse opgaver, som politiet slet ikke er kompetent til. For eksempel jeg vil gerne anmelde min
genbo, fordi han viser mig onde øjne. Men det står jo ikke beskrevet i Kriminalloven eller
andre steder, at man ikke må vise onde øjne. Eller ”han taler dårligt til mig”. Altså, der kan
være en misopfattelse af, hvad politiet kan klare, og hvad de ikke kan klare.”
Ansat i
Grønlands Politi.
Flere betjente fortæller også, hvordan de især oplever, at befolkningen
betragter politiet som en social organisation, hvis formål er at tage hånd om folk. ”Vi
er jo
ikke sat i verden for at efterbehandle misbrugte børn (…) opklare og straffe, det er vel vores
del af det.”
Ansat i Grønlands Politi.
På den anden side fortæller flere af undersøgelsens
andre fagfolk, hvordan de oplever, at politiet ikke handler, når de henvender sig, og at de i
nogle sammenhænge selv må overtage opgaver, de mener, hører under politiet. Et
eksempel herpå er opgaven med at forebygge hærværk og utryghedsskabende adfærd,
hvor der er uklarhed om, hvem der har ansvar for at være opsøgende over for unge, der
opholder sig ude om natten.
Uoverensstemmelsen kan blandt andet komme sig af, at ansatte i Grønlands Politi har
mange forskellige kasketter. Samtidig med de traditionelle politiopgaver som at efterforske
kriminalsager, skal de blandt andet udstede pas, registrere faderskab og afholde
køreprøver, og de kan derfor hurtigt blive associeret som en myndighed, der skal kunne
rumme det hele. Uoverensstemmelse mellem politiets egne og befolkningens forventninger
til politiets opgaver og sagsbehandling har altså stor indflydelse på borgerens samlede
tilfredshed med politiet. Et misforhold mellem den forurettedes forventning og den faktiske
håndtering hos politiet kan derfor også påvirke den forurettedes oplevelse af, at det nytter
noget at anmelde til politiet.
35
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0038.png
Udfald af anmeldelser
Der kan være mange forskellige årsager til, at man som forurettet vælger at anmelde et
seksuelt overgreb til politiet. Informanterne har, som motiver for at anmelde et seksuelt
overgreb, blandt andet nævnt det at få taget skylden af egne skuldre, vrede mod
gerningspersonen eller at komme videre i livet.
64
Med motiverne for at anmelde er der også
indlejret nogle forventninger til, hvad udfaldet skal være af anmeldelsen, altså de
hjælpeforanstaltninger og sanktioner, som den forurettede, pårørende og gerningspersonen
tildeles. Indfries forventninger til udfaldet ikke, kan det derfor opleves som et stort nederlag
for både den forurettede og pårørende samt vække store følelser i den offentlige debat. Det
er retsfølelsen, der ved anmeldelsens afgørelse kan opleves som værende krænket, og
altså følelsen af mangel på retfærdighed, der kan medføre, at anmeldelsen som helhed har
føltes som nyttesløs. I dette afsnit gennemgås, hvordan forskellige udfald af en anmeldelse
kan være af betydning for både individets og samfundets generelle opfattelser af at
politianmelde seksuelle overgreb.
Behandling af forurettede og pårørende
Personer, der har været udsat for et seksuelle overgreb i barndommen, kan udvikle en
række fysiske og psykiske senfølger samt problemer med sociale relationer.
65
Hos nogle
forurettede er der brug for professionel støtte og behandling i barndommen, for andre opstår
behovet for, eller paratheden til, behandling først senere i livet, og nogle forurettede får brug
for støtteforanstaltninger hele livet igennem.
66
Hjælpen til den forurettede er vigtig af flere årsager, dels for at øge den forurettedes
livskvalitet og mindske symptomerne på senfølger:
”Jeg vil gerne fylde 100 år, men når jeg
har rigtig, rigtig, rigtig ondt i mange år, så er det rigtig svært at fylde 100 år.”
Udsat for
seksuelt overgreb.
Undersøgelser viser desuden, hvordan flere personer med
overgrebsadfærd selv har været udsat for seksuelle overgreb. Det er derfor vigtigt, at man
er opmærksom på børn med seksuelle adfærdsproblemer for at forebygge en eventuel
udvikling af krænkende adfærd og beskytte andre børn.
67
Når et barn bliver udsat for et seksuelt overgreb, kan hele familien blive berørt og kriseramt,
og det er derfor også vigtigt at tilbyde hjælp til de pårørende:
68
”Den der systemiske
behandling er meget vigtig, at den bliver sammenhængende, at det ikke kun er barnet, man
skal snakke med, men at det også er forældrene, der skal tages med.”
Ansat i
socialvæsenet.
Forældrene til en forurettet kan dels have brug for støtte til at håndtere
Se under ”Forurettede”, side 21
Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn (2006): 166
66
Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn (2006): 168ff
67
Stevnhøj, A. L. & Strange, M. (2016): 73
68
Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn (2006): 110ff
64
65
36
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0039.png
deres egen krise over overgrebet, og dels mangle værktøjer til at snakke med deres barn
om det seksuelle overgreb. Dette er vigtigt, da forældrenes reaktion også er med til at
påvirke den betydning, den forurettede tillægger overgrebet. Tilmed kan det være vigtigt at
tilbyde støtte til søskende, som også kan være berørte af krisen i familien, og kan have brug
for hjælp til at bearbejde den.
69
Det er dog langt fra alle, der oplever at få den professionelle hjælp og støtte, de har behov
for. Flere informanter påpeger, hvordan der mangler ressourcer og støtteforanstaltninger,
og at hjælpen fra de offentlige myndigheder er præget af lange ventetider grundet
flaskehalse hos de få uddannede fagpersoner: ”Hvis
du går ned på kommunen og siger ”jeg
vil gerne have hjælp til noget psykolog.” Eller hvis du går på sygehuset (…) siger de ”jamen
du kan få lov om tre år.””
Udsat for seksuelt overgreb.
Undersøgelser viser, at der er større
sandsynlighed for at de børn og unge, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vil blive
udsat for et seksuelt overgreb igen på et senere tidspunkt.
70
Erfarer et barn eller en ung, at
der ikke sker noget, selvom de har søgt hjælp hos en voksen, kan det føre til, at barnet eller
den unge fremadrettet opgiver at sige noget på forhånd.
71
Flere informanter nævner
ligeledes, hvordan det at få hjælp er et motiv for at anmelde et seksuelt overgreb. Det kan
derfor være en barriere for fremtidige anmeldelser, hvis ikke den forurettede oplever at få
tilbudt hjælp til at bearbejde det seksuelle overgreb.
Behandling og resocialisering af krænkeren
Undersøgelser viser, hvordan det at stoppe gerningspersonen i at foretage seksuelle
krænkelser er et stærkt motiv for at skulle anmelde et seksuelt overgreb.
72
Flere informanter
påpeger også, at en af årsagerne til, at mange børn og unge udsættes for seksuelle
overgreb, er, at gerningspersoner ikke stoppes, og at én krænker derfor kan være
gerningsperson bag mange seksuelle overgreb. En stor del af undersøgelsens informanter
efterspørger derfor en form for behandlingstilbud til gerningspersoner, da de mener, at
anbringelse i anstalten kun er med til at stoppe krænkelser akut, men ikke på sigt. For nogle
af informanterne handler behandlingstilbuddet til krænkeren ligeledes om at give krænkeren
mulighed for at vende tilbage til det samfund, vedkommende kommer fra:
”Man skal ikke
bare sætte krænkeren ind på anstalten, der skal være nogle ting, som man skal påtage sig,
når de kommer ud, og de bliver behandlet af de rigtige folk (…) Det vil være meget godt for
den pågældende, for at være i befolkningen, komme tilbage igen til befolkningen.”
Ansat i
kommunen.
I en undersøgelse om forholdet til kriminalitet og retsbevidsthed i Grønland fremgår det
også, hvordan resocialisering har høj prioritet. Hele 95 % af undersøgelsens deltager valgte
69
70
Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn (2006): 114ff
Christensen, E. & Baviskar, S. (2015):
77
71
Ingemann, C., Lundblad, A. & Larsen, C. V. L. (2020): 28
72
Justitsministeriets Forskningskontor (2020): 77
37
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0040.png
resocialisering som vigtigste eller næst vigtigste formål med foranstaltning. Selv 88 % af de
kvindelige deltagere, der senest fem år forud for undersøgelsen havde været udsat for
tvangssamleje, mente, at resocialisering skulle være det primære formål med
foranstaltning.
73
Til trods for at resocialisering har høj prioritet i det grønlandske samfund, nævner flere
informanter episoder, hvor lokalbefolkningen har været med til at chikanere en
gerningsperson, efter et seksuelt overgreb er blevet afsløret. Nogle gerningspersoner bliver
ekskluderet fra samfundet, hvor der tages afstand til dem, andre bliver udskammet med det,
de har gjort, hvilket resulterer i, at nogle gerningspersoner ender med at flytte. Enkelte
informanter påpeger i denne sammenhæng, at en form for forsoning er nødvendig, hvis en
forurettet og en gerningsperson skal kunne leve i samme lokalsamfund efterfølgende. Dette
både for at hjælpe den forurettede og gerningspersonen, når de efterfølgende støder på
hinanden, men også for at mindske splittelse og uhensigtsmæssige reaktioner i
lokalsamfundet.
Beskyttelse af forurettede og anmelder
Som det er beskrevet tidligere, er frygt for gerningspersonen en barriere for at politianmelde
seksuelle overgreb.
74
De forurettede eller anmeldere, der alligevel vælger at gå til politiet for
at anmelde et seksuelt overgreb, kan derfor også have en forventning om, at en anmeldelse
medfører, at gerningspersonen vil blive fjernet fra samfundet, og at den forurettede, og/eller
anmelder, får beskyttelse: ”Når
vi sigter en person efter et overgreb, så regner offeret med,
at vi straks anholder og varetægtsfængsler
[tilbageholder]
og fængsler
[anstaltsanbringer]
personen. Men når et offer anmelder en person og få timer efter møder ham på gaden, så
tror folkene eller offeret, at vi ikke varetager hendes interesse. Eller at hun ikke bliver
beskyttet af samfundet.”
Ansat i Grønlands Politi.
I en tysk undersøgelse har ofre for seksuelle overgreb ligeledes udpeget deres egen
sikkerhed som det primære motiv bag straf. En anden undersøgelse konkluderer også, at
indespærring af gerningspersonen påvirker oplevelsen af personlig sikkerhed hos børn, der
har været udsat for seksuelle overgreb, da indespærringen giver den forurettede et
pusterum fra frygt og nervøsitet over at skulle møde gerningspersonen.
75
Hvis den
forurettede ikke oplever, at en anmeldelse medfører beskyttelse, kan dette altså også være
en barriere for at ville åbne op og anmelde et seksuelt overgreb.
73
74
Balvig, F. (2015): 36
Se under ”Forurettede”, side 21 og ”Pårørende”, side 24.
75
Justitsministeriets Forskningskontor (2020): 77
38
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0041.png
Anmeldelser, der ikke fører til dom
Seksuelle overgreb kan være svære sager at føre beviser for, da det ofte er forbrydelser,
der sker mellem to personer uden vidner. Derudover anmeldes det seksuelle overgreb i
mange tilfælde på et tidspunkt, hvor det ikke længere er muligt at sikre fysiske beviser. Dette
mønster er ikke enestående for Grønland, og flere undersøgelser om voldtægtssager viser,
at kun få sager fører til dom på grund af sagernes kompleksitet og mangel på beviser.
76
Manglen på beviser betyder også, at mange sager om seksuelle overgreb afsluttes uden en
retssag, hvor sagerne i politiregi ”henlægges på bevisets stilling”.
Når en anmeldelse om seksuelle overgreb ikke fører til dom, rammer det ofrene psykisk, og
det indebærer ofte stor smerte for den forurettede.
77
En forurettet fortæller følgende om sin
oplevelse, da hendes anmeldelse om seksuelt overgreb blev henlagt:
”Da jeg gik derfra
[politistationen],
der skammede jeg mig. Jeg skammede mig og var langt nede, fordi jeg
fandt ud af, at de ikke kunne gøre noget efter så mange år (…) Selvfølgelig blev jeg sådan
lidt sur og gal. Lidt gal på systemet.”
Udsat for seksuelt overgreb.
Andre undersøgelser
påviser ligeledes, at der er en sammenhæng mellem domsfældelse og den forurettedes tiltro
til det samlede retssystem, som påvirkes i en negativ retning, når der ikke falder dom.
78
Følelsen af nederlag kan blandt andet forklares med, at det er ved selve domsfældelsen, at
offeret oplever at få anerkendt sine lidelser og at få tildelt en reel status som offer.
79
Når der
ikke falder dom, kan offeret i stedet finde på bebrejde sig selv for, at der ikke faldt dom ved
for eksempel at sætte spørgsmål ved, om han eller hun fik afgivet ordentlig forklaring under
afhøringen.
80
Nogle forurettede beskriver, hvordan de har oplevet en henlæggelse af deres
anmeldelse som, at politiet ikke troede på dem. Andre informanter fortæller, hvordan de
oplever, at gerningspersonen beskyttes mere end den forurettede, og at den voksne
beskyttes bedre end barnet:
”Når de
[politiet]
havde snakket med krænkeren, og han siger,
at han kender ikke noget til det her eller lyver om, at han ikke har gjort det, så tror politiet
altid på, at det, han siger, er rigtigt, og det jeg sagde, ikke er rigtigt. Der blev sat et stort
spørgsmål ved min side af sagen dengang. Det er meget ubetryggende, når man har oplevet
det, og man føler sig ensom.”
Udsat for seksuelt overgreb.
Flere fagpersoner påpeger også, at der forekommer et ekstra stort behov for socialfaglig
støtte, når en anmeldelse ikke fører til dom, da den forurettede bliver opgivende. Det er
derfor også vigtigt, at støtten til den forurettede og de pårørende ikke stopper, blot fordi
sagen ikke fører til dom.
81
76
77
Søberg, T. (2016): 1
Børneteamets ekspertgruppe (2020): 14f
78
Justitsministeriets Forskningskontor (2020): 71
79
Justitsministeriets Forskningskontor (2020): 76f
80
Børneteamets ekspertgruppe (2020): 14f
81
Gregersen, C. (2010): 173
39
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0042.png
Når der falder dom
Foranstaltningsniveauet har stor betydning for den forurettede, da dommen kan anses som
at afspejle samfundets holdning til forbrydelsen og til offeret, og milde sanktioner kan blive
tolket som en underkendelse af offerets oplevelse.
82
Flere af undersøgelsens informanter påpeger, at de ikke mener, at gerningen bag seksuelle
overgreb og den nuværende udmåling af sanktioner hænger sammen:
”Altså de her
overgreb, de foregik over et par år, altså han kunne da minimum have haft det samme antal
år, som han holdte mig indespærret, så kunne han selv have været indespærret i samme
antal år ikke også.”
Udsat for seksuelt overgreb.
Nogle informanter sammenligner
grovheden af forbrydelsen med drab, hvor gerningspersonerne beskrives som en form for
”sjæledræbere”, og mange informanter fortæller også, at foranstaltninger af domme ved
seksuelle overgreb bør skærpes.
I undersøgelsen om forholdet til kriminalitet og retsbevidsthed i Grønland fremgår det
ligeledes, at flertallet ønsker strengere sanktioner, og at der på voldtægtsområdet i højere
grad er et ønske om ubetinget anstaltsanbringelse. I undersøgelsen holdes ønsket om
strengere sanktioner sammen med, at hele 67 % af undersøgelsens deltagere også anser
kriminalitet som et meget alvorligt problem i Grønland. Det konkluderes derfor, at ønsket om
strengere sanktioner måske i højere grad afspejler et ønske om at gøre noget for at forhindre
eller mindske kriminalitet generelt.
83
Flere informanter fremhæver dog, hvordan sanktioner
mod gerningspersonen skal være mærkbare:
”Det skal bare kunne mærkes, at det, de har
lavet, er meget forkert.”
Ansat i kommunen.
82
83
Justitsministeriets Forskningskontor (2020): 76f
Balvig, F. (2015): 23ff
40
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0043.png
Indirekte faktorer
Om et seksuelt overgreb bliver kendt for omverdenen eller ej kan også påvirkes af faktorer,
der ikke kan sættes i direkte relation til selve overgrebet eller anmeldelsesprocessen. Disse
problemstillinger kan ikke tilskrives en enkelt del af befolkningen, myndighed eller
faggruppe, men er generelle, ofte kulturelle, faktorer, der også gælder på tværs af
geografiske områder.
Relation til myndighederne
For at videreformidle viden om et overgreb – at sige det til en voksen, at lave en
underretning, eller at indblande politiet – skal der være tillid til, at informationen bliver taget
godt imod. Hvis erfaringen eller opfattelsen blandt børn og unge er, at der ikke sker noget,
selv om man har søgt hjælp hos en voksen, kan det føre til, at børn og unge opgiver at sige
noget på forhånd.
84
Mistillid kan altså stå i vejen for, at der rækkes ud af efter hjælp.
Det er ikke kun mellem et barn og en enkelt voksen, at et oplevet tillidsbrud kan påvirke
tiltroen. Også oplevede svigt fra myndigheder huskes:
”Hun havde ingen tillid til, at systemet
ville hjælpe noget, så derfor havde hun faktisk modstand til en underretning. Fordi hun havde
erfaringer med, at kommunen ikke handler.”
Ansat i selvstyreejet institution.
Hvis
relationen til en myndighed grundet dårlige erfaringer er negativ og tiltroen lav, kan dette
være afgørende for ikke blot samarbejdet, men også om der i første omgang opsøges hjælp
hos en fagperson og eller ej.
I tråd hermed kan et negativt møde med én myndighed også kan påvirke synet på en anden
myndighed. Der kan skabes en skepsis mod hele ”systemet”:
Når barnet ikke får hjælp eller ikke bliver kontaktet, eller ikke får en samtale,
lukker de fuldstændig sammen. (…) Når de gør det, går det ud over de andre
institutioner – for eksempel politiet - hvor aggressioner bliver rettet mod den
offentlige institution.
Ansat ved Grønlands Politi
Flere fagpersoner nævner, at især mødet mellem myndigheder og såkaldte ”gengangere”
eller ”problemfamilier” er særligt præget af negativitet. Udsatte familier ser ikke nødvendigvis
sig selv som værende problemfamilier, og kan derfor have svært ved at anerkende, at de
kan have brug for hjælp.
85
For andre kan det virke direkte uoverskueligt at opsøge hjælp fra
en myndighed, da dette kræver et overskud, der ikke nødvendigvis findes. Flere informanter
beskriver, hvordan fagpersonen på den ene side bliver opgivende grundet den manglende
84
85
Ingemann, C. , Lundblad, A. & Larsen, C. V. L. (2020): 28
Gregersen, C. (2010): 23
41
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0044.png
udvikling hos familien, hvor familien på den anden side oplever, at de ikke bliver hørt eller
troet på:
Jeg har en fornemmelse af, at der er en forkert tilgang til kendte problemfamilier.
At når det er en kendt problemfamilie, så behøver vi ikke at tage dem seriøst,
fordi vi kender dem, hvor det faktisk burde være omvendt.
Ansat i selvstyreejet
institution
Geografi, infrastruktur og organisering
For alle kommuner i Grønland gælder det, at et relativt lavt antal mennesker er fordelt på et
stort geografisk område med alle byer og bygder isoleret placeret, hvorfor de fysiske
afstande er store internt i kommunerne. Mange af informanterne påpeger, at afstandene
opleves større på grund af organisatoriske udfordringer. Oplevelsen er, at vidensdelingen
byerne og bygderne imellem er mangelfuld, og kontakten ses som vanskelig.
En bekymring, der nævnes af en række informanter, er, at det fra myndighedernes centrale
afdelinger er svært at få at indblik i, hvad der sker i de små og mere lukkede samfund.
86
Der
gives af flere udtryk for, at der især fra byernes lokale afdelinger mangler viden om, hvad
der foregår i bygderne:
”Bygdefolkene, de laver ingen underretninger, de holder det for sig
selv, hvor vi ikke kan følge med i, hvad der sker normalt i bygderne.”
Ansat i
socialvæsenet.
Oplevelsen hos flere informanter er, at nogle bygder har en tendens til at
passe sig selv, og at der kun orienteres om problematikker, når de besøges.
Mange informanter nævner, at de oplever en ulige fordeling af faglige ressourcer og
socialfaglige tilbud. Borgere og fagpersoner bosat i mindre byer og bygder føler sig
forbigået, og en informant beskriver, hvordan vedkommende i sit socialfaglige arbejde i en
lille by har ”…set
mange børn, som vi ellers har arbejdet hårdt for i selve henvisningen til
hjælp. Men muligheden er lig nul.”
Ansat i selvstyreejet institution.
Desuden fremhæves
i de mindre byer og bygder også afstanden mellem beslutningstagere og lokale fagpersoner
og borgere som problematisk:
”Når de henvender sig til kommunen, så er det ofte, de bliver
mødt med, at de skal lige undersøge og spørge om lov. (…) Og der går flere dage, før man
får svar.”
Ansat i en kommune.
I overensstemmelse med MIOs erfaringer fra Kommune Kujalleq påpeges det af
informanter, at en mangel på direkte kontakt kan medføre en utryghed og mistillid.
87
Motivationen og engagementet i samarbejdet med myndighederne svækkes, når borgerne
oplever ventetid:
”Når de unge henvender sig og skal vente i så lang tid, så tror de, at de er
blevet glemt.”
Ansat i selvstyreejet institution.
86
87
Holm-Petersen, K. (2019): 29
MIO (2017): 35
42
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0045.png
Personaleudskiftning
En anden udfordring i relation til mørketal, der opleves at gøre sig gældende på tværs af
myndigheder, er udskiftning blandt medarbejdere.
Som det ofte ses i mindre samfund, er
fastholdelsen af personale en udfordring,
88
og i de fleste sektorer fortælles om en høj
personaleomsætning.
En høj udskiftning nævnes af mange informanter som udfordrende – både internt i de
enkelte institutioner, men også for det tværfaglige samarbejde. Gennem en ansættelse
oparbejder en medarbejder både en faglig viden og en lokal viden, som risikerer at gå tabt,
når medarbejderen forlader arbejdspladsen. For eksempel kan brugen af vikarer være en
barriere for, at et seksuelt overgreb opdages:
Jeg må sige med vores vikardrevne sundhedsvæsen… Der er jo en stor barriere
for, at man første gang man møder en kone med en pige, som siger, ”Hun har
en urinvejsinfektion”, så siger man ”Nårh, har du en mistanke om at det er
seksuelt misbrug?” Det siger en vikar altså ikke, for at være lidt grov.
Ansat i
sundhedsvæsenet
En anden konsekvens af den store personaleomsætning er et udvidet behov for oplæring
og overlevering, der både er tidskrævende og opleves som frustrerende:
Der er nogle gode sagsbehandlere, der kommer hertil, og der kan komme en
proces, hvor bearbejdning med en handleplan kommer i gang, og så efter 3
måneder, så rejser den sagsbehandler, og så går det hele i stå, og så tager en
anden over, og så starter hele processen en gang til.
Ansat i en selvstyreejet
institution
Som det fremgår her, er frustrationen ikke møntet på den enkelte medarbejders
kompetencer, men på udskiftningen i sig selv og de forsinkelser i sagsbehandlingen,
udskiftningen kan medføre. Dette påvirker både kollegaer og borgere, hvorfor oplevelsen i
mindre byer og bygder er, at ”…folk
ikke rigtigt orker hjælp udefra.”
Ansat i skolevæsenet.
Udefrakommende er også ofte nyansatte, hvilket indebærer, at man som borger skal
introducere sig selv og sin problemstilling forfra.
Kultur
Grønland har med sit særegne klima og geografiske vilkår sat sit præg på det folk, der er
bosat i det. Befolkningens evne til at overleve under de ekstreme vilkår har, ud over en
særlig tilpasning til naturen, også stillet særlige krav til, hvordan man som folk har fungeret
88
Arnfjord, S. (2016):
177
43
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0046.png
socialt – og til dels stadigvæk fungerer socialt. Oprindeligt har svaret på den ustabilitet, som
det at leve efter naturens vilkår medbragte, været gensidig hjælp og fleksibilitet. Mange
informanter beskriver befolkningen som værende både impulsive og
”…næsten så
hjælpsomme, at de glemmer sig selv”.
Ansat i selvstyreejet institution.
Det bedste værn
mod uforudsigeligheden har i en historisk kontekst været en gensidig afhængighed og et
stærkt sammenhold, som kunne aktiveres, når behovet opstod.
89
Tabu
Kultur sætter sine spor i såvel individuel adfærd og sociale relationer, der skaber konteksten
for myndigheders arbejde.
90
Flere informanter forklarer i overensstemmelse med MIOs
rapporter fra Qaanaaq og Sydgrønland
91
, hvordan seksualitet generelt er underlagt tabu, og
at dette især gør sig gældende, når der er tale om overgreb.
Flere beskriver dog også, at der opleves en udvikling på området:
”Jeg synes bare, at den
der tunge… Det der låg… Den der betændte måde at tænke på, den er vi kommet længere
og længere fra. Altså, man tolerer ikke så meget mere, at man tabuiserer. (…) Det er blevet
lidt moderne at åbne sig op.”
Pårørende.
Der er i løbet af de seneste år sat fokus på seksuelle overgreb som et stort og tværgående
problem i samfundet. Der er mange både eksisterende og kommende tiltag på området fra
flere myndigheders side.
92
Men trods de store indsatser om italesættelse af overgreb som
et problem generelt ses stadigvæk fortielse og hemmelighedskræmmeri i forbindelse med
konkrete tilfælde med overgreb,
93
ligesom der også ses forskellige grader af tabuisering:
Der er jo forskellige grader af, hvor tabuiseret det er. Nogle steder er det mere
normalt end andre, at man bare holder det hemmeligt. Men andre steder var det
lidt en oplevelse af ”Årh endelig” eller ”Gud, må man godt snakke om det?” Det
var ikke sådan ”Nu skal vi til at snakke om noget pinlig”, det var sådan ”Er det
okay at tale om det?”
Pårørende
Om netop den varierende grad af tabuet omkring overgreb beskriver mange informanter, at
især borgere i de mindre byer og bygder mærker, at tabuer vejer tungt. En informant trækker
tråde mellem på den ene side fortielsen og det manglende ønske om konfrontation ved
konflikter og på den anden side den traditionelle afhængighed af fællesskabet:
”Det er igen
noget, der giver mening i en kollektivistisk kultur. Der giver det bedre mening at løse
89
90
Dahl, J. (1999): 12
Ingemann, C. Lundblad, A. & Larsen, C. V. L. (2020): 28
91
MIO (2018): 25; MIO (2017): 17
92
Naalakkersuisut (2018): 1ff
93
Gregersen, C. (2010): 167f
44
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0047.png
konflikten ved at prøve at glemme den, end ved at konfrontere den, da der er en risiko ved
at konfrontere den, som er, at du kan blive udstødt og dø.”
Ansat i selvstyreejet institution.
Stolthed nævnes af flere som en barriere, der er særligt udtalt for mænd. Flere beskriver, at
opfattelsen af, at ”mænd skal være mænd”, flere steder er udbredt, og der trækkes også
tråde mellem et tabu omkring homoseksualitet og en særlig tabuisering af seksuelle
overgreb blandt mandlige forurettede: ”Jeg
var virkeligt bange for, at folk ville se på mig,
som noget jeg ikke var. Jeg var bange for, at folk ville sige til mig, at jeg var en bøsserøv,
fordi en mand havde været sammen med mig... Det var jeg rædselsslagen for.”
Udsat for
seksuelt overgreb.
Enkelte italesætter i tråd hermed en opfattelse af, at drenge ikke kan
krænkes af kvinder, hvorved overgreb mod drenge negligeres.
Flere informanter fortæller i relation til tabuisering om stærke familiemæssige sammenhold,
der kan medføre, at problemer, herunder seksuelle overgreb, hemmeligholdes inden for
familien. Det beskrives, hvordan familier holder hånden over hinanden, også selvom man
ved, at det, der foregår, er forkert. Både en stolthed og konfliktskyhed præger mange familier
og forhindrer dem i at få italesat problemer.
Ud over den individuelle ydmyghed og bekymringen for at forstyrre gruppedynamikken
internt i en by eller bygd, nævner få, at de oplever et behov for at beskytte deres by eller
bygd som helhed. En lokal stolthed og en frygt for stempling fra samfundet uden for byen
kan medføre
”… en tendens til at beskytte hinanden som en gruppe. Hvis der er én, der
anmelder, kommer der jo et tal mere, der udstiller samfundet som helhed. Fordi det der med
at blive set ned på gør altid ondt. Det kan være en af grundene til at man beskytter hinanden
og ikke anmelder.”
Ansat i selvstyreejet institution.
Medborgerskab, ansvarsfordeling og normer
En anden kulturelt funderet samfundsudfordring, der er relateret til barrierer for anmeldelser,
er en oplevet uoverensstemmelse omkring, hvem der bærer ansvaret for forhold vedrørende
børn og unges trivsel og forandringer i samfundet.
MIOs rejserapport fra Qaanaaq beskriver, hvordan nogle børns opdragelse anses som
”grænseløs”. Grænseløsheden sættes her i forbindelse med forskellige opfattelser af,
hvilken omsorgsopgave og ansvar der ligger i forældrerollen.
94
I denne undersøgelse
berøres det samme tema af flere informanter, der oplever, at forældrene svigter deres
ansvar og uberettiget tillægger myndighederne et ansvar for børnenes udvikling:
”De
mangler sgu det med at sige til sine børn ”Nu passer du fandeme din skole” eller gøre nogle
ting. Hvor man helst vil have enten at skolen eller kommunen gjorde det. Eller måske politiet
blev bussemænd for dem.”
Ansat i Grønlands Politi.
94
MIO (2018): 36
45
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0048.png
Som beskrevet er kendskabet til egne og lovmæssige grænser afgørende for at kunne give
udtryk for, at de er blevet overskredet. At der er samfundsmæssige uoverensstemmelser
omkring, hvor ansvaret for denne del af opdragelsen bør placeres, kan i sidste ende være
medvirkende til, at børn ikke lærer at sige fra eller ikke anmelder. Derudover
problematiseres ansvarsfralæggelsen, når det i denne undersøgelse ses, at forældre og
stedforældre er anmeldere i 58 % af de 78 anmeldelser af seksuelle overgreb, der kommer
fra privatpersoner.
95
Forældres rolle som initiativtagere i forhold til anmeldelser er altså stor
og vigtig.
Generelt udtrykker flere informanter, at der både blandt borgere, men også fagpersoner og
borgere imellem, ses uenighed om, hvem der bærer hvilket ansvar, og hvilke værdier og
normer, der skal præge børns liv. En enkelt informant påpeger, at udfordringerne ikke kun
vedrører ansvarsfralæggelse blandt forældre, men også er udtryk for en
uoverensstemmelse mellem samfundets normer og visse dele af lovgivningen i Grønland,
som myndighedernes arbejde beror på:
”Der
er en masse lovgivningen fra andre steder -
inspireret fra udlandet. Der sættes grænser eller linjer om, hvordan man opdrager ens børn,
der ikke er blevet tilpasset til de grønlandske forhold. (…) Det skaber en misforståelse
mellem befolkningen og myndighederne.”
Ansat i selvstyreejet institution.
95
Figur 3, side 11
46
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0049.png
Tværgående faktorer
Når det kommer til seksuelle overgreb mod børn og unge, er tværfagligt samarbejde
essentielt, da myndighederne på tværs er afhængige af hinandens arbejde og
kommunikationen fagpersoner imellem. Når der eksempelvis sendes en underretning til en
socialforvaltning, udarbejdes en anmeldelse til poltiet, visiteres til behandling i et
familiecenter, fremsendes en sag til berammelse i retten eller anmodes om plads til
anbringelse i anstalten, er den ene myndighed afhængig af, at den anden reagerer på
henvendelsen og fører sagen videre i eget regi.
Opgaven i det tværfaglige arbejde er gennem kommunikation, faglig udvikling og
organisering at sætte de rigtige fagligheder sammen, således at den opgave, man sammen
står over for, får bedre forudsætninger for at blive løst i en fælles indsats.
96
Når det
tværfaglige samarbejde fungerer, og der gribes ind så tidligt som muligt i et problems
udvikling, øger man sandsynligheden for et bedre forløb for både familien og for samfundet,
og man sparer et barn eller en ung for at vokse op med urimelige vilkår.
97
Manglende tværfaglig orientering og kendskab til andre fagområder
Usikkerhed om sagens gang, når der anmeldes eller underrettes til myndigheder, er en
barriere for, om anmeldelsen eller underretningen nogensinde foretages. Det er vigtigt, at
der er en sammenhæng i myndighedernes sagsbehandling, og at en forurettet føler, at deres
sag er i trygge hænder, hvis man skal få flere til at anmelde.
Flere steder fortæller informanter om velfungerede samarbejder på tværs af myndigheder,
med god kommunikation, rettidig orientering og kvittering og afholdelse af tværfaglige
møder, der fører til handling. Desværre fortæller endnu flere, at samarbejdet fagpersoner
imellem er vanskeligt i en grad, der har risiko for at påvirke arbejdet med seksuelle overgreb
mod børn. Der opleves en mangel på klare rammer og procedurer for selve samarbejdet,
ligesom der opstår rolleforvirring, der kan medføre, at sager ikke behandles
hensigtsmæssigt eller slet ikke behandles:
98
Jeg mener også, at have set over årene, at så længe at der ikke rigtig var en fast
procedure, så gik anmeldelserne altid i skuddermudder, fordi de endte på et eller
andet skrivebord, hvor de blev placeret i en bunke.
Ansat i sundhedsvæsenet
En del informanter påpeger en problematik om manglende viden om andre faggruppers
arbejdsgange, handlemuligheder og beslutningskompetencer. Flere informanter oplever
96
97
Højholdt, A. (2016): 16
Gregersen, C. (2010): 35
98
Socialstyrelsen (2017): 17
47
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0050.png
urimelige krav og forventninger fra andre faggrupper, fordi de ikke har kendskab til den
lovgivning, der skal handles ud fra. Der opleves en modløshed, når forventningerne –
urimelige eller ej - til samarbejdet ikke indfries:
”Så bliver man let til at tro ”argh, jeg gider
ikke henvende mig igen til politiet, for de gør jo ikke noget.””
Ansat i sundhedsvæsenet.
Ofte ses det også, til frustration for alle parter, at borgeren ender som kastebold mellem
myndighederne.
Enkelte informanter fortæller, hvordan det ses inden for den samme by eller bygd, at en
enkelt instans er overbebyrdet, mens en anden får meget få henvisninger. Mange giver
udtryk for et stort behov for viden om procedurer, henvisningsmuligheder, lokale tilbud og
støtteforanstaltninger: ”Man
bliver helt blank, hvis et barn eller den unge komme og siger
”Jeg er blevet voldtaget” eller, at der er mistanke om, at et barn er blevet udsat for vold. Lige
der, der kommer et tidspunkt, hvor man ikke ved, hvad der skal gøre, hvis der ikke står noget
som helst. (…) Så bliver man i tvivl, for det er sådan, så voldsomt.”
Ansat i socialvæsenet.
Kommunikation og vidensdeling
De manglende rammer for samarbejde vedrører også kommunikationen mellem
fagpersoner. Udfordringerne her synes både at skyldes, at faggrupperne ikke ved, hvilke
informationer, der er behov for hos den anden part, men også en grundlæggende mangel
på viden om, hvornår og hvad man kommunikerer myndighederne imellem. Manglende
kommunikation resulterer også i, at vidensdeling bliver forsinket:
”Så har man anmeldt det
til politiet, hvor politiet afventer yderligere oplysninger men ikke har sagt, at de venter.”
Ansat i socialvæsenet.
Tilmed beretter flere informanter om mangel på respons på henvendelser og kvitteringer for
modtagelse, og enkelte informanter fortæller om lavpraktiske kommunikationsudfordringer,
som underretninger, der er sendt til nedlagte mailadresser, eller mails til hovedpostkasser,
der ikke bliver tjekket fast.
Det manglende kendskab til andre faggruppers rammer og manglende faste procedurer
medfører i sidste ende mangelfuld kommunikation til borgere. Flere informanter fortæller,
hvordan borgere har behov for både orientering i de generelle procedurer for
sagsbehandlingen i forbindelse med seksuelle overgreb og en status på deres eget
sagsforløb. Når der mangler viden myndighederne imellem, bliver både omfanget og
indholdet af en orientering sparsomt, hvilket frustrerer borgerne.
Samarbejdet kræver vidensdeling på tværs af faggrupper, der for eksempel muliggøres i
Børnestøtteloven.
99
Som tidligere beskrevet er nogle fagpersoners manglende kendskab til
og brug af skærpet underretningspligt en barrierer for, at overgreb bliver anmeldt. I
forlængelse heraf problematiserer enkelte informanter, at manglende viden om, at
99
Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn § 51 og 52
48
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0051.png
underretningspligten juridisk vægter tungere end tavshedspligten i sager om seksuelle
overgreb, vanskeliggør det tværfaglige samarbejde: ”Vi
kan ikke få at vide, hvad der er sket.
Og vi ved ikke, hvad vi skal gøre, fordi det er jo væsentligt for vores ageren og holdning, om
der er sket noget, om der ikke er sket noget. (…) Altså vi vender os i en havregrød af
uvidenhed.”
Ansat i sundhedsvæsenet.
Nedprioritering af tværfagligt samarbejde
Rammerne for samarbejde kan være en medvirkende faktor til, at tværfagligt samarbejde
lykkes, men rammerne og forventningerne gør det ikke alene. Samarbejde omhandler også
vilje og engagement.
100
Informanterne fortæller på tværs af faggrupper, at der er en tendens
til, at tværfagligheden nedprioriteres, når der er travlhed eller mangel på personale. Flere
informanter oplever ikke at blive inviteret til møder i tværfaglige fora, de gerne vil have
deltaget i, mens andre oplever, at engagementet daler, når aftaler om planlagte møder ikke
overholdes.
Der mangler generelt klarhed om de forskellige tværfaglige fora – også blandt de, der
deltager: ”Og
fordi jeg ikke selv kender så meget til TSU
[Tværfagligt Samarbejdsudvalg],
hvad det er konkret, vi skal samarbejde om, så når jeg kommer til mødet, så ved jeg ikke,
hvad det er, det handler om.”
Ansat i skolevæsenet.
Enkelte informanter er af den opfattelse, at
tværfaglige fora, der ikke er på ledelsesniveau,
mangler de nødvendige beslutningskompetencer.
Andre informanter kan sagtens se
fordelene ved møder med tværfaglig vidensdeling, som eksempelvis netværksmøder og
TSU-møder, men oplever, at især akutte møder er vanskelige. Samarbejdet kræver, at alle
er grundigt forberedte og har indhentet de nødvendige informationer, så
børn ikke udsættes
for unødvendige samtaler og undersøgelser fra flere sider.
Tværfaglig mistillid
Flere informanter fortæller, hvordan de hos dem selv og andre oplever mangel på tillid til
andre faggruppers opgaveløsning,
der vanskeliggør samarbejdet.
Et eksempel er en
informant, der oplever manglende opfølgning på underretninger til en socialforvaltning:
”Man
kan lige så godt snakke til en sten. Og lægge en underretningsskrivelse oven på en sten.”
Ansat i Grønlands Politi.
Tilsvarende ses mange beskyldninger om faglig inkompetence, og at andre faggrupper ikke
overholder aftaler og lever op til deres forpligtigelser. En enkelt informant ansat i
socialvæsenet oplever, at samarbejdet kompliceres af, at fokus ofte flyttes fra selve
omdrejningspunktet til vilkårene for samarbejdet, som for eksempel at nogle vil skrive på
grønlandsk og andre på dansk.
Mange informanter oplever, at der tværfagligt gås i
100
Højholdt, A. (2016): 27
49
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
forsvarsposition, og at man modarbejder hinanden i stedet for at løfte i flok, som de fælles
udfordringer ellers kræver. Der ses tovtrækkeri,
der dræner engagementet, og det er
udbredt at pege fingre af hinanden fagpersoner imellem:
Jamen i dag har jeg lidt svært ved at se, hvad de andre myndigheder kan bidrage
med, når deres interesse ofte er at rakke ned på Socialforvaltningen. ”I lader
tingene ligge, I laver ikke noget”, og sågar prøve at overtage vores
sagsbehandling, og fortælle os hvad vi skal gøre. Som om vi ikke ved, hvilken
lovgivning, vi arbejder ud fra. Den der respektløshed… Jeg tror også, at det
hænger sammen med, at disse andre myndigheder også har svært ved at løfte
deres opgave. Så det er nemmere for dem at pege på socialforvaltningen.
Ansat
i socialvæsenet
Som denne informant også fremhæver, giver flere udtryk for, at der i samarbejdet opstår
tendenser til at overtage hinandens arbejde, når det opleves som mangelfuldt. Nogle
myndigheder undlader også at uddele opgaver til andre i frygt for, at de ikke vil blive løst
efter hensigten.
Tværfaglig koordinering og prioritering
En udfordring, der også nævnes af flere informanter, omhandler en grundlæggende mistillid
til systemet som helhed, når det kommer til eksempelvis håndtering af seksuelle overgreb.
Flere informanter beretter om opgaver, som ingen af myndighederne kan ”magte” grundet
stort pres og underbemanding, der fører til, at ansvaret skubbes videre. Børn og unge
sendes rundt i et system, der sjældent er klar til at ”gribe” dem på grund af ressourcemangel,
og en informant ønsker i den forbindelse ”…at
de
[sociale myndigheder]
så også får nogle
ressourcer til børnene. (…) … det er sådan lidt håbløst, egentlig. Så jeg kan sagtens finde
alle de der børn, som er udsatte… (…) Men jeg har ikke noget sted at sende dem hen. Der
står ikke nogen i den anden ende og ekspederer.”
Ansat i sundhedsvæsenet.
Mange
informanter vurderer, at systemet som helhed på nuværende tidspunkt ikke nødvendigvis
kan håndtere seksuelle overgreb kompetent:
”…vi hører problemerne til hverdag, men det
er som om vi bare modtager dem og ikke bearbejder dem og ikke kan komme videre så”.
Ansat i socialvæsenet.
Andre informanter problematiserer ikke kun udfordringen som et spørgsmål om ressourcer,
men også koordinering og tværfagligt samarbejde på et strategisk plan. En enkelt informant
efterspørger koordinering af indsatser fra selvstyret ud til kommunerne, og en anden
fremhæver, at der i højere grad bør tænkes på tværs af sektorer og faggrupper, når projekter
og indsatser planlægges, så der ikke kommer utilsigtede konsekvenser: ”Vi
skal jo også
have ressourcerne til at tage mod, hvis der lige pludselig skulle komme en bølge af
anmeldelser.”
Ansat i Grønlands Politi.
50
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0053.png
For individer, der allerede er traumatiserede, kan selve mødet med et system, der har
vanskeligt ved at tilbyde den nødvendige støtte, påføre yderligere traumer. Især for
personer, der har flere forskellige traumer i baggagen, kan det at blive sendt rundt mellem
myndigheder efterlade forurettede med følelsen af, at ingen bekymrer sig om dem eller
ønsker at håndtere deres problemer.
101
Som en informant beskriver om et
uhensigtsmæssigt afbrudt behandlingsforløb, hvor: ”rigtig
mange, som har fået lukket op for
noget. Og så sidder de der og føler sig faktisk svigtet en gang til. (…) Så, hvad skal man
sige, de blev svigtede som børn, og nu blev de så svigtet en gang til. Det må man sgu ikke.
Det er simpelthen så forbudt.”
Ansat i sundhedsvæsenet.
Sagsbehandlingstid i et borgerperspektiv
En udfordring, der går igen på tværs af faggrupper, er sagsbehandlingstid. I rapportens
statistik er sagsbehandlingstiden i Grønlands Politi beregnet i sager om seksuelle overgreb
mod børn og unge, og her fremgår det, at sagsbehandlingstiden i de 102 sager, der var
færdigbehandlede i politiet, gennemsnitligt var 138 dage.
102
Et tværfagligt fokus er dog nødvendigt, da flere informanter påpeger, at det er den samlede
ventetid for borgeren, og de konsekvenser, denne har, der er væsentlig for, om tilliden til
”systemet” bliver svækket. Det afgørende er derfor sagsbehandlingstiden på tværs af
myndigheder – fra første italesættelse over for en fagperson til udfald. I overensstemmelse
hermed forklarer nogle informanter inden for politiet og socialvæsenet, hvordan de i rollen
som kontaktpersoner i en sag bliver holdt ansvarlige af borgere ikke blot for deres egen
sagsbehandlingstid, men også for andre myndigheders.
Sagsbehandlingstid beskrives af informanter på tværs af myndigheder som en udfordring,
og de lange sagsbehandlingstider tilskrives mange forskellige udfordringer. Ud over de
nævnte udfordringer knyttet til myndighedernes samarbejde, fortæller informanter, hvordan
internetforbindelsen nogle steder er særligt udfordrende, mens der på tværs af myndigheder
beskrives, hvordan brugen af flere journaliseringssystemer, der ikke spiller optimalt
sammen, er tidkrævende.
Sagsbehandlingstid er en væsentlig faktor, når det kommer til tillid og samarbejdsvillighed:
”Når barnet endelig siger noget, der er sket med mig
[barnet],
(..) og der ikke sker noget, så
behøver jeg
[barnet]
ikke stole på personen længere. Så behøver jeg
[barnet]
ikke at sige
mere.”
Ansat i kommunen.
Tiden, der går fra første italesættelse til der opleves
101
102
Edmund, D. S. & Bland, P. J. (2011): 27ff
Figur 10, side 19. Sagsbehandlingstiden dækker over tiden fra anmeldelse til afgørelse af en sag, tidligst
ved henlæggelse og senest ved fremsendelse af sagen til retten i første instans. Sagsbehandlingstiden
dækker derfor over alle afgørelsestyper, jf. tabel 2, side 16.
51
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
konsekvenser, er en vigtig faktor for, at forurettede og pårørende oplever at blive taget
seriøst og være i trygge hænder hos myndighederne.
Flere informanter beskriver, at ventetiden som følge af sagsbehandling på tværs af
faggrupper har følger i de involverede borgeres hverdag. Der beskrives følelsesmæssige og
psykiske konsekvenser som modløshed, krænket retfærdighedsfølelse, og enkelte
informanter forklarer, hvordan forurettede kan fastholdes i traumet fra overgrebet, indtil
sagen er afsluttet. Dertil kommer, at flere praktiske forhold knyttet til et overgreb forlænges,
når sager som helhed trækker ud. Eksempler herpå er, at et barns midlertidige anbringelse
hos en plejefamilie trækker ud, at en skolelærer, der er mistænkt, suspenderes fra sin
stilling, mens sagen står på, og at en forurettet må vente på at få den nødvendige
behandling. Dertil påpeges risikoen for, at gerningen gentager sig under sagsbehandlingen:
Vedkommende
[den mistænkte]
går bare rundt, mens undersøgelsen kører. Og
som sagt, når der er skiftende personale, så er der risiko for, at der går endnu
længere sagsbehandlingstid. Så der sker ikke så meget for de personer, der har
krænket. Og de får lov til at fortsætte igen.
Ansat i socialvæsenet
En lang sagsbehandlingstid er altså ikke kun til stor frustration, men kan også gøre, at en
borger føler sig glemt eller nedprioriteret. Derudover kan forsinkede handlinger fra
myndigheder have fatale konsekvenser for de involverede parter og kan forstærke følelsen
af, at myndighedernes arbejde omkring overgreb ikke nytter noget.
52
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0055.png
Anbefalinger
Som det fremgår af de tidligere afsnit, er der mange faktorer, der kan stå i vejen for, at et
seksuelt overgreb mod et barn eller ung anmeldes til Grønlands Politi. At nedbryde disse
barrierer kræver en langvarig indsats på tværs af myndigheder i form af tiltag, der går udover
selve anmeldelsesforholdene. Vi vil i arbejdet med at få nedbrudt anmeldelsesbarriererne
derfor også iværksætte tiltag, der er med til at minimere selve antallet af seksuelle overgreb.
Seksuelle overgreb mod børn og unge er et stort politisk emne i Grønland, og der sker rigtig
meget på området i disse år. Der arbejdes allerede på tværs af myndigheder med at
nedbryde flere af de anmeldelsesbarrierer, som er angivet i rapportens analyseafsnit,
ligesom der er igangsat flere initiativer sideløbende med udarbejdelsen af denne rapport.
Med nedenstående anbefalingerne ønsker vi i Grønlands Politi dels at støtte op om nogle
af de eksisterende tiltag, ligesom vi ønsker at udvide tiltag, der hvor vi ser et behov.
Der præsenteres i det følgende en række anbefalinger udarbejdet på baggrund af analysen.
Med anbefalingerne er det forsøgt at rumme udfordringerne bredt og dermed imødekomme
de fremanalyserede anmeldelsesbarrierer i videst muligt omfang med udgangspunkt i tiltag,
som Grønlands Politi enten kan drive selv eller kan bidrage til i et tværfagligt samarbejde.
Hver enkelt anbefaling beskriver først formålet med anbefalingen, herefter det konkrete tiltag
samt kort- og langsigtede mål for tiltaget. Slutteligt beskrives forudsætningerne for, at tiltaget
kan igangsættes af Grønlands Politi.
Anbefalingerne er nummererede med henblik på en lettere opfølgningsproces, hvorfor
numrene ikke er udtryk for en prioriteret rækkefølge. Til gengæld er de inddelt efter, hvor
ressource- og/eller tidskrævende tiltag, der skal laves, før implementeringen kan finde sted:
Anbefalinger, der umiddelbart kan påbegyndes eller implementeres.
Anbefalinger, hvis implementering forudsætter mindre tiltag, før påbegyndelsen
kan finde sted.
Anbefalinger, hvis implementering forudsætter mere omfangsrige tiltag
(eksempelvis lovændringer), før påbegyndelsen kan finde sted.
53
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0056.png
1. Oplyse om seksualitet og seksuelle overgreb til børn og unge
Formål:
Denne anbefaling udspringer af barrieren vedrørende befolkningens manglende
viden om normal seksualitet og sund grænsesætning. Formålet er at øge bevidstheden
hos børn og unge om, hvor deres grænse går, og dermed hvornår deres grænse er blevet
overskredet. I forlængelse heraf bør kendskabet til lovgivningen på området øges, ligesom
der bør udbredes viden om, hvor man som barn og ung kan henvende sig, hvis man har
været udsat for eller har viden om et overgreb.
Tiltag:
Oplyse om seksualitet og seksuelle overgreb til børn og unge i form af
undervisning. For at sikre, at alle borgere på sigt får øget viden om emnerne, anbefales
det, at undervisningen foregår på de grønlandske folke- og privatskoler. Et eksempel på
et eksisterende tiltag er arbejdet på Atuarfik Samuel Kleinschmidt i Nuuk, hvor to lærere
har fået lov i 2020 at dedikere hovedparten af deres arbejdstid til at lave et forløb i alle
skolens klasser, hvor fokus har været på seksualitet og seksuelle overgreb.
Grønlands Politi bakker i overensstemmelse med anbefalinger i Killiliisa op om
grundlæggende, tidssvarende seksualundervisningsindsatser i landets folkeskoler med
fokus på normal seksualitet.
103
Som et supplement anbefales iværksættelse af
tværgående indsatser, hvor ”udefrakommende” fagpersoner i dialog med børn og unge
får sat personlige og lovmæssige grænser på dagsordenen. Det er afgørende, at
undervisningen er målrettet de forskellige alderstrin, ligesom konceptet bør udarbejdes
som et tilbagevendende tiltag, som for eksempel ”Uge Sex” i landets folkeskoler.
Grønlands Politi understøtter gerne udviklingen af et koncept, hvor man i et tværfagligt
samarbejde kan sætte fokus på, hvem der underviser børnene i hvad, og hvordan politiet
kan spille en rolle i afvikling af undervisning med særlig fokus på lovens grænser.
Grønlands Politi vil i 2021 udarbejde et skolekoncept, hvor tværfaglighed vil være i fokus.
Grønlands Politi afvikler i 2020 i tråd med ovenstående oplysningskampagnen ”Anmeld
seksuelle overgreb, vi hjælper dig”, der indeholder en oplysningsvideo og foredrag på
landets folkeskoler om seksuelle overgreb og om vigtigheden af at italesætte og
politianmelde disse. Ligeledes afholder Grønlands Politis sektion for Forebyggelse og
Analyse i 2021 et undervisningsforløb omhandlende bekæmpelse af digitale krænkelser
og netetik.
Kortsigtet mål:
Gennemføre Grønlands Politis oplysningskampagne om anmeldelse af
seksuelle overgreb samt afvikling af undervisning om digitale krænkelser og netetik.
Grønlands Politi ønsker at være med til at igangsætte et tværfagligt samarbejde, der har
103
Naalakkersuisut (2018): 24ff
54
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0057.png
fokus på at inddrage de forskellige myndigheders fagviden i både materiale og
undervisning.
Langsigtet mål:
Grønlands Politi bidrager til et tværfagligt samarbejde, der resulterer i et
undervisningskoncept målrettet forskellige klassetrin, der afholdes på landets folkeskoler
ved kontinuerlig, tværfaglig undervisning med særligt udviklet undervisningsmateriale.
Forudsætninger:
Fast fokus på kontinuerlig seksualundervisning og grænsesætning på
landets folkeskoler og uddannelsesinstitutioner, som konceptet kan tilknyttes.
55
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0058.png
2. Udarbejde beredskabsplan i alle byer
Formål:
En tydelig anmeldelsesbarriere er, at der blandt fagpersoner mangler viden om
håndtering af sager om seksuelle overgreb herunder procedurer for underretning og
politianmeldelse. Det anbefales, i overensstemmelse med anbefalinger i Killiliisa
104
og
”National handlingsplan mod forældres omsorgssvigt af børn 20-30”,
105
at der som
supplement til nuværende beredskabsplaner udarbejdes særskilte tværfaglige
beredskabsplaner vedrørende seksuelle overgreb mod børn og unge. Rammerne for
disse skal tillade tilpasning til lokale forhold i den enkelte by.
Tiltag:
Tværfaglig udarbejdelse af beredskabsplan målrettet fagpersoner. I planen
beskrives lokale procedurer – internt i den enkelte myndighed og tværfagligt – og
ansvarsfordeling vedrørende håndtering af sager om seksuelle overgreb og videre
arbejde på baggrund af samme. Et sådan arbejde er i gangsat i Kommuneqarfik
Sermersooq, hvor beredskabsplanen for Tasiilaq allerede er offentliggjort, og der er
nedsat en styre- og arbejdsgruppe i Nuuk.
Der kan i udarbejdelsen tages udgangspunkt i ”Det gode beredskab”, der er udarbejdet af
SISO og Socialministeriet og tilpasset grønlandske forhold og lovgivning.
106
Derudover
kan man finde inspiration i beredskabsplaner fra andre kommuner.
Grønlands Politi udarbejder i 2021 en oplysningskampagne om politiets arbejde med
seksuelle overgreb målrettet fagpersoner. Indholdet i denne bruges som afsæt for en
skabelon og en drejebog, der udarbejdes af Forebyggelse og Analyse, som kan danne
rammen for det politifaglige input til planerne samt opfølgning.
Grønlands Politi anbefaler, at der i udarbejdelse af beredskabsplaner indtænkes
implementeringsstrategier og kontinuerlig introduktion til nye fagpersoner.
Kvalitetssikring, implementering og løbende evaluering af beredskabsplanerne bør have
et centralt politisk ophæng.
Kortsigtet mål:
Nedsætte lokale arbejdsgrupper, der med sparring og inspiration på
tværs af kommunerne og eventuelt fra nationalt hold udarbejder beredskabsplanerne.
Langsigtet mål:
Implementering af beredskabsplaner lokalt.
104
105
Naalakkersuitsut (2018): 30
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet (2019): 30
106
Departement for Familier og Sundhed (2007): 52
56
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0059.png
Forudsætninger:
Prioritering af tværfaglig udarbejdelse af beredskabsplaner.
57
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0060.png
3. Øget information til ofre for seksuelle overgreb
Formål:
Denne anbefaling udspringer af, at det som offer for et seksuelt overgreb er vigtigt
at opleve, at man bliver taget seriøst og får hjælp, når man har åbnet op om overgrebet.
Formålet med denne anbefaling er derfor, at ofre for seksuelle overgreb får den
nødvendige viden og vejledning i forbindelse med deres anmeldelse, og at der i
forlængelse heraf henvises til kvalificeret behandling for at mindske risikoen for senfølger
af seksuelle overgreb i barndommen.
Tiltag:
I overensstemmelse med anbefaling 49 ”Øget information til ofre” fra
Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på Justitsområdet fra 2017
107
arbejder
Grønlands Politi for at klæde sine medarbejdere på i forhold til på korrekt og respektfuld
måde at kunne informere ofre for seksuelle overgreb om understøttende tilbud.
Sager om seksuelle overgreb vil for et offer altid være unik og bør behandles som sådan.
Nationalt Efterforskningscenter i Danmark har udarbejdet ”Vejledning om politiets
behandling af sager om voldtægt eller voldtægtslignende forhold”, der trådte i kraft i 2019.
Denne indeholder en vejledning i, hvad ofre skal informeres om ved eller umiddelbart
efter, der er indgivet en anmeldelse. Derudover er der flere tiltag på vej i forlængelse af
denne vejledning. Det er væsentligt med et samarbejde med de øvrige myndigheder om,
at de rette behandlingstilbud og øvrig støtte er til stede for ofre i hele Grønland.
Grønlands Politis sektion for Forebyggelse og Analyse bistår med at tilpasse vejledningen
til grønlandske forhold og forestår at udbrede denne og relateret materiale til betjentene i
Grønlands Politi.
Desuden arbejdes der i overensstemmelse med anbefaling 12 fra ”Grønlandsk-dansk
tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland”
108
med
oprettelsen af en ny enhed i Grønlands Politi mod seksuelle overgreb mod børn. Enheden
skal fungere som ét samlet indgangspunkt i politiet for sager om seksuelle overgreb mod
børn og sikre en hurtig og effektiv sagsbehandling i politiet samt en bedre håndtering af
de børn og unge, som har været udsat for seksuelle overgreb. Enheden blev præsenteret
som Initiativ 22 i et regeringsudspil til en ny flerårsaftale i august 2020.
109
Kortsigtet mål:
Forebyggelse og Analyse bistår med at tilpasse Nationalt
Efterforskningscenters vejledning og relateret materiale til grønlandske forhold
107
108
Naalakkersuisut (2017): 26
Social- og indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Naalakkersuitsut (2020): 61
109
Justitsministeriet (2020): 30
58
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0061.png
Langsigtet mål:
Grønlands Politis betjente bliver klædt grundigt på til at modtage
anmeldelser af seksuelle overgreb, samt henvise til rette støtteforanstaltninger.
Vejledningen holdes opdateret med nye nationale og lokale tilbud og
henvisningsmuligheder.
Forudsætninger:
Dialog med kommuner, Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold,
sundhedsvæsenet med flere om nuværende og kommende tilbud til ofre for seksuelle
overgreb.
59
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0062.png
4. Helhedsorienteret fokus på aftabuisering og oplysning til voksne
borgere
Formål:
Seksuelle overgreb er underlagt et tabu blandt befolkning, hvilket udgør en stor
barriere for anmeldelse. Formålet er derfor at skabe et helhedsorienteret, nuanceret og
tillidsskabende fokus på samarbejdet omkring tabubrud samt en afmystificering af
myndighedernes håndtering af seksuelle overgreb.
Tiltag:
Oplæg og offentlige debatter for voksne borgere afholdt i et samarbejde mellem
Grønlands Politi, Killiliisas rollemodelkorps og socialfaglige sagsbehandlere. Den
personlige historie fra rollemodellerne, der enten er ofre eller pårørende til ofre for
seksuelle overgreb, indleder og følges af korte faglige oplæg fra Grønlands Politi og
sagsbehandlere, der supplerer det personlige med et fagligt perspektiv på seksuelle
overgreb. Der vil afsluttes med mulighed for spørgsmål og dialog.
Temaerne, der berøres, bør være 1) vigtigheden af at snakke om overgreb, 2) at give et
indblik i et ”forløb” i en sag om et seksuelt overgreb fra flere perspektiver, 3) vejledning i,
hvordan man som pårørende holder øje med adfærdsforandringer og håndterer mistanker
om seksuelle overgreb, 4) opfordring til samarbejde mellem både borgere og myndigheder
lokalt i kampen mod overgreb og mørketal på området, og 5) den svære samtale med
børn om seksuelle overgreb.
Kortsigtet mål:
Fastsætte rammerne for samarbejdet på tværs af myndighederne
herunder udarbejdelse af oplægsmateriale.
Langsigtet mål:
Skabe en åben snak om seksuelle overgreb og dermed arbejde for at
bryde tabuet via afholdelse af oplæg og debatter med flere perspektiver på et seksuelle
overgreb.
Forudsætninger:
Prioritering af tværfagligt samarbejde vedrørende aftabuisering.
60
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0063.png
5. Styrke relationen mellem myndigheder og borgere
Formål:
Der opleves på tværs af myndigheder fra borgeres side en mistillid til ”systemet”
som helhed. Formålet med denne anbefaling er derfor at skabe større tillid til
myndighedernes funktioner, så borgere i højere grad har lyst til selv at henvende sig.
Tiltag:
Øget kommunikation af positive historier fra alle myndigheder samt kommunikation
til borgere med budskaber om 1) myndighedernes funktioner og 2) de faglige baggrunde
for disse. Budskaberne skal formidles på de platforme, hvor flest borgere reelt ser
budskaberne og eventuelt har mulighed for at dele dem. Det er et arbejde, som
Grønlands Politi har startet op med tilstedeværelsen på Facebook. Det kan videre være
fordelagtigt at tænke i opslag, der kan deles på tværs af myndigheder og eventuelt med
flere myndigheder som afsendere. Der kan for eksempel tages udgangspunkt i
uhensigtsmæssige misforståelser, der ofte opleves til frustration for både fagpersoner og
borgere.
Desuden anbefaler Grønlands Politi, at myndighederne i højere grad afholder og deltager
i flere arrangementer i både byer og især bygder, hvor opsøgende arbejde og positiv
relationsdannelse er mulig. Det kan blandt andet gøres ved at planlægge koordinerede,
tværfaglige bygdeture med skolebesøg, borgermøder og oplægsarrangementer med
fagligt indhold og tid til dialog i øjenhøjde. Forebyggelse og Analyse i Grønlands Politi har
fokus på at opbygge lokale partnerskaber og arbejder i den forbindelse også med
muligheden for i videre omfang at inddrage civilsamfundene og borgere i den lokale
relationsdannelse.
Kortsigtet mål:
Digital kommunikation fra de enkelte myndigheder om positive historier
og afklaring af typiske tvivlspørgsmål.
Langsigtet mål:
Tværfaglig koordinering og afholdelse af lokale arrangementer og faglige
rejser med henblik på ”uformelle” møder med borgere og opsøgende arbejde, blandt
andet ved øget fokus på lokale partnerskaber.
Forudsætninger:
Intern og tværfaglig kommunikation af ”de gode historier”, alle
myndigheder skal prioritere tværfaglighed og indgå konkrete, lokale partnerskaber samt
koordinere ”årshjul” (se anbefaling 8).
61
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0064.png
6. Etablering af henvendelsestilbud og krænkerbehandling
Formål:
Behandling for både mulige og dømte krænkere vil lette den resocialiserende
indsats og være med til at bryde krænkeradfærd og forhindre fremtidige overgreb.
Formålet med denne anbefaling er dermed en øget støtte og behandling til
gerningspersoner og potentielle krænkere, så krænkeradfærden brydes og mulige
overgreb forhindres.
Tiltag:
”Etablering af behandlingstilbud rettet mod domfældte krænkere” og
”Undersøgelse af krænkere i anstalten” er femtehøjest prioriterede indsats på
Naalakkersuisuts prioriteringsliste fra 2018, der samler op på ønskede indsatser fra
Strategi- og indsatsplan på Justitsområdet fra 2017.
110
Ligeledes er der i ”Grønlandsk-
dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland”
udarbejdet fire anbefalinger, anbefaling 13-16, målrettet resocialisering og
programindsatser for dømte seksualforbryder, samt behandlingscentre for voksne med
seksuelt krænkende adfærd mod børn og unge under 18 år.
111
Grønlands Politi er i
overensstemmelse hermed enig i behovet for øgede behandlingstilbud til både krænkere
og potentielle krænkere.
Grønlands Politi deltager for at understøtte dette i et samarbejde under Killiliisa, der ser
på netop muligheden for at etablere behandlingstilbud i Grønland – både til domfældte og
potentielle krænkere. Her bør fokus også være på en øget resocialiserende indsats af
dømte krænkere i lokalsamfundet.
Kortsigtet mål:
Behovsafdækning i forbindelse med etablering af behandlingstilbud,
herunder karakteristika ved gerningspersoner i sædelighedssager mod børn.
Langsigtet mål:
Oprette behandlingsmuligheder for dømte, ikke-dømte og potentielle
krænkere.
Forudsætninger:
Lovgivning som understøtter behandlingsmuligheder.
110
111
Departement for Sociale Anliggender og Justitsområdet (2018): 2
Social- og indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Naalakkersuitsut (2020): 62ff
62
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0065.png
7. Strategisk koordination på tværs af myndigheder
Formål:
Det er problematisk og en barriere for at anmelde et overgreb, at
myndighedssamarbejdet på flere områder ikke har det nødvendige strategiske fokus på
at sikre en koordineret indsats mod seksuelle overgreb. Formålet med denne anbefaling
er dermed, at det tværfaglige samarbejde på strategisk niveau optimeres for at styrke
forankringen af samarbejdet, øge tilliden myndighederne imellem og skabe grundlag for
en fælles fortælling til borgerne fra en koordineret myndighedsgruppe.
Tiltag:
Det anbefales, at den politiske forankring af det tværfaglige arbejde styrkes på et
strategisk niveau. Grønlands Politi arbejder i den forbindelse med at starte et forum (med
arbejdstitlen ”Kredsråd”) op med repræsentanter fra alle landets kommuner og relevante
Naalakkersuisoq, for på den måde at have rum til at drøfte politiske samarbejdsområder,
hvor Grønlands Politi spiller en rolle. Sammenhængen til det lokalstrategiske arbejde er
også vigtig at berøre her, da de centrale, strategiske beslutninger ikke vil blive forankret
lokalt uden et lokalt forum til at sikre denne del. Her bør man se på muligheden for at
tænke de eksisterende, lokale fora ind.
I arbejdet med at oprette Kredsråd bør man derfor se på muligheden for i øvrigt at forenkle
det samlede antal råd, nævn og udvalg med fokus på forebyggelse både på det
strategiske niveau, såsom Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd og Alkohol- og
Narkotikarådet, og på det lokale niveau, såsom Ledelsesforum, Forebyggelsesudvalg og
Tværfagligt Samarbejdsudvalg, i hele Grønland. Det vil give bedre muligheder for at
arbejde i samme retning, bruge midlerne korrekt og skabe en mulighed for et bedre politisk
ophæng i forhold til lokale tiltag. Arbejdet med oprettelsen af Kredsråd stemmer ligeledes
godt overens med Naalakkersuisuts anbefaling om en reorganisering af det forebyggende
arbejde, anbefaling 63 i ”Strategi og indsatsplan på justitsområdet 2017”.
112
Grønlands Politi vil på denne måde arbejde for, at rammerne for samarbejde på tværs af
myndigheder har et øget blik for de områder, hvor det er muligt at koordinere strategier
og udarbejde helhedsorienterede visioner.
Kortsigtet mål:
At etablere et fast forum på strategisk plan i Grønland. Derudover at starte
et arbejde op med at forenkle de strategiske fora og indsatser på det forebyggende
område.
112
Naalakkersuisut (2017): 31
63
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0066.png
Langsigtet mål:
En ny struktur for strategisk sammenhæng mellem myndighederne ved
få, handlekraftige politiske fora med en fast struktur koblet til den lokale udmøntning af de
fælles rammer.
Forudsætninger:
Tværsektoriel
prioritering
af
samarbejdet
om
hele
forebyggelsesområdet, herunder børne- og ungeområdet. I Grønlands Politis Strategi for
2019-2022, ”Sammen skaber vi tryghed”, er både fokus blandt andet på forebyggelse
generelt og forebyggelse for børn og unge konkret.
64
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0067.png
8. Styrket lokalt samarbejde og koordineret, tværfaglig indsats
Formål:
Den lokale, tværfaglige indsats er væsentlig for, at borgerne har tillid til
myndighederne. Tilliden er nødvendig for at skabe incitamentet for, at forurettede og
pårørende går til myndighederne med deres viden om seksuelle overgreb og kan føle sig
overbevist om, at der handles på deres henvendelse. Formålet er dermed, at det
tværfaglige samarbejde styrkes i lokalsamfundene med henblik på en tættere og mere
koordineret sammenhæng mellem de lokale myndigheder.
Tiltag:
Grønlands Politi vil arbejde for, at de strategiske rammer (se for eksempel
anbefaling 7) for det lokale samarbejde muliggør koordinering af strategier, udarbejdelse
af helhedsorienterede visioner og samspil mellem myndighedernes årshjul. Grønlands
Politi vil gerne bistå med at udarbejde lokale, tværfaglige strategier for blandt andet børne-
og ungeområdet i kommunerne.
Der bør desuden være øget mulighed for at koordinere besøg, oplæg og borgermøder i
bygder, hvor hver myndighed i dag har hvert deres årshjul for den lokale tilstedeværelse,
der sjældent tilgodeser andre myndigheders mulighed for at deltage.
Det anbefales, at de strategiske rammer udarbejdes, så der lokalt kan iværksættes
kontinuerlige drøftelser af ansvars- og rollefordelinger i de tværfaglige snitflader, der lokalt
opleves problematiske. Eksempler herpå kan være behov for orientering og inddragelse i
tværfaglige opgaver, vilkår for deling af viden om borgere på tværs af faggrupper og fælles
udnyttelse af lokale opkvalificeringsmuligheder. Det anbefales, at der på baggrund af
drøftelserne på relevante områder udarbejdes skriftlige samarbejds- eller
opfølgningsaftaler. Aftalerne kan blandt andet benyttes i forbindelse med overlevering fra
én ansat til en anden og dermed mindske de lokale udfordringer ved personaleudskiftning.
Disse anbefalinger tilslutter sig blandt andet Killiliisas anbefalinger for tværfagligt
samarbejde i sager om seksuelle overgreb, hvor vigtigheden af forpligtende
samarbejdsaftaler med fokus på rolle- og ansvarsfordeling ligeledes påpeges.
113
I forhold til overlevering arbejder Grønlands Politi på de nuværende enkeltmandsstationer
med syv måneders ansættelser, hvor der i den først/sidste måned er overlap med den
betjent, der skal overtage stationen. På den måde sikres den vigtigste overlevering ved
personaleudskiftning. Samtidig udbydes et samlet oplæringsforløb for nyansatte i
politisøjlen, for at sikre et minimum af nødvendig viden om lokale forhold ved kortere
ansættelsesforløb.
113
Naalakkersuisut (2018): 30
65
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0068.png
Kortsigtet mål:
Planer for overlevering af viden om tværfaglige snitflader lokale
myndigheder imellem.
Langsigtet mål:
Omlægning af det lokale samarbejde på børne- og ungeområdet i
kommunerne med fokus på handlingsorienterede fora.
Forudsætninger:
Det strategiske, politiske koordination (anbefaling 7) skal være på
plads, før det lokale samarbejde kan forankres i et stærkt og tværfagligt politisk ophæng.
66
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0069.png
9. Nedbringelse af den tværfagligt samlede sagsbehandlingstid
Formål:
Som borger betyder det ikke noget, hvilken myndighed der bærer ansvaret for
den lange sagsbehandlingstid, da det er en barriere for at anmelde en sag, at
sagsbehandlingstiden i ”det offentlige system” er lang. Formålet med denne anbefaling er
dermed at iværksætte et arbejde for at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid på
tværs af myndigheder, særligt i sager om seksuelle overgreb.
Tiltag:
Kortlægge udfordringer i sagsbehandlingen af særligt sager om seksuelle
overgreb, men på sigt også bredt ud til kriminalsager generelt i Grønland, for dermed at
sikre kortere sagsbehandlingstider på tværs af myndighederne. Der er stort fokus på
området og spørgsmålet er drøftet i Rådet for Grønlands Retsvæsen. Eksempelvis er
Justitsministeriet sammen med Rigsadvokaten og Domstolsstyrelsen ved at se på
sagsbehandlingstiderne for tidspunktet for kriminalsagens afgørelse til iværksættelse af
dommens fuldbyrdelse.
Man bør i dette arbejde være opmærksom på og muligvis inddrage de øvrige myndigheder
i Grønland, for på den måde at sætte fokus på sagsbehandlingstiderne på tværs af
samarbejdet med de øvrige myndigheder på justits-, social- og sundhedsområdet i
Grønland.
Grønlands Politi har som opfølgning på anbefalingerne i rapporten ”Tasiilaq – En
kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014-2018
samt anbefalinger til forebyggende indsatser”
114
sat fokus på at nedbringe
sagsbehandlingstiden i sager om seksuelle overgreb mod børn og unge, blandt andet ved
en systematisk opfølgning på videoafhøringer. Tilsvarende fokuseres i ”Grønlandsk-
dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland” på
sagsbehandlingen af børnesager i det kommunale regi, hvor der i anbefaling 5 er
udarbejdet et initiativ om bistand på området via rekruttering af yderligere fagpersonale.
115
Kortsigtet mål:
Starte et tværgående arbejde op, som skal sætte rammen for et fælles
fokus på at skabe fremdrift i arbejdet med at nedbringe sagsbehandlingstider på tværs.
Det skal eksempelvis ske ved at kortlægge borgernes vej gennem systemet, med fokus
på hvilke faktorer der påvirker sagskvalitet og sagsbehandlingstider, når der begås
overgreb mod børn og unge.
114
115
Razavi, A. P. & Friis, C. M. E. (2019): 65
Social- og indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Naalakkersuitsut (2020): 53
67
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0070.png
Langsigtet mål:
Nedbringe den samlede sagsbehandlingstid fra første kendskab til et
seksuelt overgreb hos en myndighed til kriminalsagens afslutning, blandt andet ved at
arbejde med de væsentligste faktorer, der forlænger sagsbehandlingstiden. I forlængelse
heraf nedbringe den samlede sagsbehandlingstid i kriminalsagskæden generelt.
Forudsætninger:
De relevante myndigheder skal i forbindelse med kriminalsager
indvilge i at registre sagsbehandlingstid i sager om seksuelle overgreb mod børn og unge
– og være villig til at dele dem på tværs. Øvrige myndigheder skal være villige til at se på
de områder, hvor de påvirker en sags samlede sagsbehandlingstid.
68
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0071.png
Litteraturliste
Arnfjord, S. (2016)
Sociale forhold og socialpolitik i Grønland. I.
Socialpolitik (4. udgave).
København: Hans Reitzels Forlag.
Balvig, F. (2015)
Kriminalitets og retsbevidsthed – i Grønland.
Nordisk Tidsskrift for
Kriminalvidenskab, Bind 102, Nr. 1.
Balvig, F., Laursen, B., Madsen, K. S., Sidenius, K., & Martinussen, M-B. E. (2009)
Voldtægt der anmeldes... Del III: Udviklingen - især med henblik på fuldbyrdede
overfaldsvoldtægter.
Glostrup: Det Kriminalpræventive Råd.
Børneteamets ekspertgruppe (2020)
Er voldtægt gratis i Danmark? Hvilke tanker og
følelser efterlader det hos den ramte, når gerningsmanden går fri.
København: Center for
Seksuelle Overgreb.
Christensen, E., Kristensen, L. G. & Baviskar, S. (2008)
Børn i Grønland. En kortlægning
af 0-14-årige børns og familiers trivsel.
København: SFI – Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd.
Christensen, E. & Baviskar, S. (2015)
Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og
seksuelle overgreb.
København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Dahl, J. (1999)
Inuit, Kultur og Samfund: En grundbog i eskimologi.
Systime.
Departement for Familier og Sundhed (2007)
Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold –
før, under og efter. Inspirationskatalog til udarbejdelse af et skriftligt kommunalt
beredskab.
https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Publications/Familie/DK/Inspirationskatalog
%20til%20et%20skriftligt%20kommunalt%20beredsskab.pdf.
Hentet den 30. juli 2020.
Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (2017)
Redegørelse om sagstal på børne- og ungeområdet.
https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Publications/Familie/DK/Redeg%C3%B8rel
se%20om%20sagstal%20p%C3%A5%20b%C3%B8rne-
%20og%20ungeomr%C3%A5det%20-%20januar%202017%20DK.pdf
Hentet den 30. juli
2020.
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet (2018)
Prioritering af ønskede
indsatser 2018.
https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Familie/DK/Ny%20priorit
69
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0072.png
eringsliste%20til%20strategi%20og%20indsatsplan%20for%20justitsomr%C3%A5det%20
DK.pdf
Hentet den 30. juli 2020.
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet (2019)
National handlingsplan
mod forældres omsorgssvigt af børn 20-30. Børn og familier i centrum – et mere
sammenhængende børne- og familieområde
https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Familie/DK/2019/Nation
al%20handlingsplan%20mod%20forldres%20omsorgssvigt%20af%20bf8rn%2020202030
%20DK.pdf.
Hentet den 30. juli 2020.
Edmund, D. S og Bland, P. J. (2011)
Real tools: Responding to multi-abuse trauma. A tool
kit to help advokates and community partners better serve people with multiple issues.
Alaska Network on Domestic Violence and Sexual Assault.
Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn (2006)
Seksuelle overgreb mod
børn og unge. En antologi om forebyggelse og behandling.
København: AKF Forlaget.
Gregersen, C. (2010)
Livsmod – Socialpædagogisk og psykoterapeutisk behandling af
børn i Grønland.
Milik.
Grønlands Politi (2019)
Sammen skaber vi tryghed. Strategi for Grønlands Politi 2019 –
2022.
https://politi.gl/-/media/mediefiler/gl/dokumenter/word/grnlands-politis-strategi-
20192022.pdf?la=da&hash=16817E2868D912098906CCB3EA5E7FC4329B40BD.
Hentet
den 30. juli 2020.
Grønlands Politi (2020)
Årsstatistik 2019. Grønlands Politi.
https://politi.gl/-
/media/mediefiler/gl/dokumenter/aarsstatistik-
2019.pdf?la=da&hash=66918FCEBB7BDF77BE8D6974965E17B3E65E98F3.
Hentet den
30. juli 2020.
Holm-Petersen, K. (2019)
Landet hvor socialrådgivere forsvinder.
Socialrådgiveren. Dansk
Socialrådgiverforening.
https://socialraadgiverne.dk/wp-content/uploads/2019/08/2019-08-
Socialraadgiveren.pdf.
Hentet den 30. juli 2020.
Højholdt, A. (2016)
Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis.
København: Hans
Reitzels Forlag.
Ingemann, C., Lundblad, A. & Larsen, C. V. L. (2020)
Nabo, unges stemmer om social
inklusion i Grønland.
Nordisk Ministerråd.
Justitsministeriet (2018)
Nærhed og tryghed.
https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2018/udsp
il_naerhed_og_tryghed.pdf.
Hentet den 30. juli 2020.
70
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0073.png
Justitsministeriet (2020)
Trygheden først – et politi der er dér, hvor danskerne har brug for
det. Regeringens oplæg til. aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-
2024.
https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2020/flera
arsaftale_udspil_endelig.pdf.
Hentet d. 30. september 2020.
Justitsministeriets Forskningskontor (2020)
Virkninger af straf over for gerningsmænd,
befolkning og ofre. Et litteraturstudie.
Justitsministeriet.
https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2020/rapp
ort_-_virkninger_af_straf_over_for_gerningsmaend_befolkning_og_ofre_maj2020.pdf.
Hentet den 30. juli 2020.
Karstoft, KI., Beck, N. & Elklit, A. (2012)
Senfølger og behandling af seksuelt misbrug i
barndommen.
Videnscenter for Psykotraumatologi. Odense: Syddansk Universitet.
Larsen, C. V. L. & Bjerregaard, P (2019)
Vold og seksuelle overgreb i Grønland. Et notat
baseret på befolkningsundersøgelserne i Grønland.
Odense: Syddansk Universitet.
MIO (2017)
Kommune Kujalleq. Børnetalsmandens Rejserapport fra Sydgrønland.
Nuuk,
MIO.
MIO (2018)
Qaanaaq. Børnetalsmandens rejserapport.
Nuuk, MIO.
Naalakkersuisut (2017)
Strategi og indsatsplan på justitsområdet 2017. Naalakkersuisuts
ønsker til forbedringer på justitsområdet i Grønland
https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Publications/Familie%20og%20Justits/DK/
Strategi%20og%20indsatsplan%20p%C3%A5%20justitsomr%C3%A5det.pdf.
Hentet den 30. juli 2020.
Naalakkersuisut (2018)
Killiliisa – Lad os sætte Grænser. Naalakkersuisuts strategi mod
seksuelle overgreb 2018-2022.
https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Publications/Familie/DK/Killiliisa_dk.pdf.
Hentet den 30. juli 2020.
Pedersen, C., Gohr, C. & Olsen, I. (2014)
Som ringe i vandet. Baselineundersøgelse –
befolkningens viden om og holdninger til seksuelle overgreb mod børn.
Nuuk: Bedre
Børneliv.
Razavi, A. P. & Friis, C. M. E. (2019)
Tasiilaq. En kortlægning af seksualforbrydelser mod
børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018 samt anbefalinger til forebyggende
indsatser.
Grønlands Politi.
https://politi.gl/-/media/mediefiler/gl/dokumenter/word/tasiilaq-
rapport.pdf?la=da&hash=134911332D5E48FD2A8D2E4595C8C60A61A1F9F4.
Hentet
den 30. juli 2020.
71
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0074.png
Rigspolitiet (2017)
National Strategisk Analyse 2017.
https://politi.dk/-
/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/landsdaekkende/om-
politiet/strategier/national-strategisk-analyse-
2017.pdf?la=da&hash=E0D677EF2C54DF7AAD6DAC0E0968E58F77D52417.
Hentet den
30. juli 2020.
Rigspolitiet (2020a)
Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet.
Rigspolitiet,
Politifagligt Udviklingscenter & Koncernudvikling.
https://politi.dk/-
/media/mediefiler/landsdaekkende-
dokumenter/landsdaekkende/nyheder/kriminalitetsramte-borgernes-tilfredshed-med-
politiet.pdf?la=da&hash=39830927C0BAC7A745589B56533607BBF7FA3F98.
Hentet den
30. juli 2020.
Rigspolitiet (2020b)
Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland.
https://politi.gl/-
/media/mediefiler/gl/dokumenter/word/tryghedsundersoegelse-rapport-
2019.pdf?la=da&hash=CFD854C62119EAC29A2027495A3C3750B6748CF1.
Hentet den
30. juli 2020.
Social- og indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Naalakkersuitsut (2020) Grønlandsk-
dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland
https://sim.dk/media/38259/21082020-groenlandsk-dansk-tvaergaaende-arbejde-for-en-
styrket-indsats-for-udsatte-boern-og-unge-i-groenland.pdf .
Hentet den 1. september 2020.
Socialstyrelsen (2014)
Den professionelle tvivl. Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb
mod børn og unge. Et fagligt vejledningsmateriale.
København: SISO, Kontor for børn og
familie, Socialstyrelsen.
Socialstyrelsen (2017)
Initiativ om understøttelse af det grønlandske selvstyre på området
for socialt udsatte børn og unge i Grønland. Analyserapport.
https://socialstyrelsen.dk/filer/tvaergaende/stotte-til-udsatte-born-og-unge-i-gronland-
analyserapport-final-dk.pdf.
Hentet den 30. juli 2020.
Stevnhøj, A. L. og Strange, M. (2016)
Børn og seksualitet.
København: Hans Reitzels
Forlag.
Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold (2019)
Håndbog til fagpersoner om
seksuelle overgreb mod børn.
Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold.
https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Familie/DK/2019/Killiliisa
%20håndbog%20DA.pdf.
Hentet den 30. juli 2020.
Søberg, T. (2016)
Voldtægt – en svær sag?
Koncern HR – Politiskolen.
72
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965957_0075.png
Henvisninger til lovtekster, politiske betænkninger med mere
Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder.
https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1992/6.
Hentet den 30. juli 2020.
Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn.
https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Kundgoerelser/DK/2017/Inatsisartut%20lov
e/Inalov20_260617_DK.pdf.
Hentet den 30. juli 2020.
Kriminallov for Grønland. Lov nr. 306 af 30. april 2008.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2008/306/Pdf.
Hentet den 30. juli 2020.
Lovtidende A, 2019: Lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for
Grønland af den 27. februar 2019, Nr. 168
https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&ved=2ahUKEwjDtt
zukvXqAhVLpIsKHVusAAEQFjABegQIBBAB&url=https%3A%2F%2Fwww.retsinformation.
dk%2Feli%2Flta%2F2019%2F168%2FPdf&usg=AOvVaw0UkMEfBlwV3b9kOb0RUSAp.
Hentet den 30. juli 2020.
Retsplejelov for Grønland. Lov nr. 305 af 30. april 2008
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2008/305
Hentet den 30. juli 2020.
73