SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 129
Offentligt

BØRN OG UNGE

STATUS I GRØNLAND

2019

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

BØRN OG UNGE – STATUS I GRØNLAND 2019

Redaktion: Lise Garkier Hendriksen, Nadja Filskov, Helle Schaumann, Mandana Zarrehparvar,

Christoffer Badse, Jonas Christoffersen (ansv.)

Denne rapport er en af flere rapporter, hvori Institut for Menneskerettigheder og Grønlands

Råd for Menneskerettigheder gør status over menneskerettighedssituationen i Grønland.

Rapporterne behandler udvalgte menneskeretlige emner og giver anbefalinger til forbedring

af menneskerettighedsbeskyttelsen inden for hvert emne. Se mere på menneskeret.dk og

humanrights.gl.

e-ISBN: 978-87-93605-83-1

Layout: Hedda Bank

Forsidebillede: Colourbox

Oversættelse til grønlandsk: Hans Møller / Korrektur: Kristian Inuk Grosen

Oversættelse af resumé til engelsk: GlobalDenmark

– Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke-kommerciel brug med tydelig

angivelse af kilden.

Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for eksempel

store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

INDHOLD

RESUMÉ

SUMMARY

KAPITEL 1 – UDVIKLINGEN PÅ OMRÅDET

KAPITEL 2 – DEN INTERNATIONALE RAMME

2.1. FN’s Børnekonvention har afgørende betydning

2.2. FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling

KAPITEL 3 – DEN NATIONALE RAMME

3.1. Beskyttelse efter grønlandsk lovgivning

3.2. Børne- og ungevelfærd

3.3. De primære aktører på børne- og ungeområdet

3.4. Rådgivning og støtte til børn og unge

3.5. Klageadgang vedrørende afgørelser om børn

KAPITEL 4 – OMSORGSSVIGT, VOLD OG MISBRUG

4.1. Den menneskeretlige beskyttelse: Staten skal beskytte mod svigt, vold og misbrug

4.2. Grønlandske forhold: Stadig store udfordringer

KAPITEL 5 – ANBRAGTE BØRN OG UNGE

5.1. Den menneskeretlige beskyttelse: Barnets tarv skal være styrende

5.2. Grønlandske forhold: Gode handleplaner er væsentlige, også for 17-årige

KAPITEL 6 – BØRN OG UNGE PÅ KANT MED LOVEN

6.1. Den menneskeretlige beskyttelse: Viden er nødvendig for forebyggelsen

6.2. Grønlandske forhold: Behov for bedre data og mere koordination

NOTER

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

RESUMÉ

Menneskerettighederne gælder for ethvert

menneske og dermed også for ethvert barn.

De nationale retssystemer og retsregler har

imidlertid traditionelt været tilpasset voksne.

Børn er blevet set som personer, som skal

beskyttes, for eksempel i den familieretlige

lovgivning, i værgemålslovgivningen og i

den sociale lovgivning. Det er dog siden

vedtagelsen af FN’s Børnekonvention fra 1989

blevet mere almindeligt anerkendt, at børn har

selvstændige rettigheder.

Rapporten giver først en kort beskrivelse af

udviklingen på området. Dernæst redegør

vi i korte træk for børnekonventionen og

for, hvilken grønlandsk lovgivning, der har

betydning i forhold til konventionen.

Derefter behandler vi tre udvalgte

emner og giver anbefalinger til, hvor

menneskerettighederne kan styrkes i Grønland.

Emnerne er:

• Omsorgssvigt, vold og misbrug

• Anbragte børn og unge

• Børn og unge på kant med loven

Desuden beskriver vi relevansen af FN’s

verdensmål for bæredygtig udvikling for børn

og unge i Grønland.

Der er de seneste år sket en række strukturelle

ændringer i Grønland for at styrke beskyttelsen

af børn mod omsorgssvigt og overgreb i form

af blandt andet oprettelsen af Socialstyrelsen,

vedtagelsen af en ny lov om støtte til børn

og Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle

overgreb for 2018-2022.

Institut for Menneskerettigheder og Grønlands

Råd for Menneskerettigheder støtter det

styrkede fokus på børns rettigheder. Vi finder

det væsentligt, at Inatsisartut, Naalakkersuisut

og kommunerne også i de kommende år

arbejder målrettet på at sikre en koordineret og

fagligt velfunderet indsats på socialområdet i

børnesager.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

BØRN OG UNGE – STATUS I GRØNLAND 2019

RAPPORTENS VÆSENTLIGSTE

ANBEFALINGER

Institut for Menneskerettigheder og Grønlands

Råd for Menneskerettigheder anbefaler i

rapporten under alle tre temaer generelt,

at de ansvarlige myndigheder indsamler og

offentliggør mere statistik. Systematiseret

viden om forholdene og om den udvikling, der

sker, er væsentligt for at kunne skabe varige

forandringer.

Herudover anbefaler vi blandt andet, at

• Departementet for Sociale Anliggender

og Justitsområdet i samarbejde med

kommunerne sikrer koordinering mellem de

forskellige myndigheder med henblik på at

gennemføre strategier og handlingsplaner

i en samlet og effektiv indsats for at støtte

udsatte familier og for at beskytte børn og

unge mod omsorgssvigt, vold og seksuelt

misbrug.

• Kommunerne sikrer, at reglerne om

efterværn i lov om støtte til børn efterleves,

således at kommunerne i god tid inden

et barn, der er anbragt uden for hjemmet,

fylder 18 år, overvejer, om barnet bør tilbydes

støtteforanstaltninger efter barnets 18 års

fødselsdag.

• Kriminalforsorgen i Grønland i samarbejde

med kommunerne løbende koordinerer

den socialfaglige indsats i forhold til unge

indsatte i form af uddannelse, arbejde,

misbrugsbehandling mv., med henblik på

at den unge efter endt afsoning kan leve

et liv integreret i samfundet og fri for ny

kriminalitet.

• Grønlands Selvstyre i dialog med Danmark

ophæver det territoriale forbehold for

Grønland, således at tillægsprotokollen

til FN’s Børnekonvention om individuel

klageadgang træder i kraft for Grønland.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

SUMMARY

Human rights apply to every person and

therefore to every child. However, traditionally,

national judicial systems and rules of law

have addressed adults. In the past, it has been

considered that children should be protected

by family law, guardianship law and social

legislation, for example. However, since the

adoption of the UN Convention on the Rights

of the Child in 1989, it has become increasingly

recognised that children have independent

rights.

Firstly, the report provides a brief description

of developments in the area. Next, we briefly

describe the Convention on the Rights of

the Child and Greenlandic legislation with

significance for the Convention.

After this, we address three selected topics and

make recommendations for how human rights

can be strengthened in Greenland. The topics

are:

• Neglect, violence and abuse

• Children and young people in care

• Children and young people on the edge of

the law

We also describe the relevance of the UN

Sustainable Development Goals for children

and young people in Greenland.

In recent years, there has been a number

of structural changes in Greenland with

the purpose to strengthen the protection

of children against neglect and abuse, for

example the establishment of the Agency for

Social Affairs, the adoption of a new Act on

support for children, and the Government 2018-

2022 strategy against sexual abuse.

The Danish Institute for Human Rights and the

Human Rights Council of Greenland support

a stronger focus on the rights of the child.

We consider it crucial that the Parliament of

Greenland (Inatsisartut), the Government

of Greenland (Naalakkersuisut) and the

municipalities continue in the years to come to

target work to ensure coordinated and well-

informed initiatives in the social sector on

matters concerning children.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

BØRN OG UNGE – STATUS I GRØNLAND 2019

THE KEY RECOMMENDATIONS

OF THE REPORT

In the report, the Danish Institute for Human

Rights and the Human Rights Council of

Greenland recommend generally under all

three themes that the authorities responsible

collect and publish more statistics. Systematic

knowledge about the conditions and

developments is important to make it possible

to forge durable changes.

Recommendations also include that:

• The Ministry of Social Affairs and Justice, in

collaboration with the municipalities, ensure

coordination between different authorities

with a view to conducting strategies and

action plans in consolidated and effective

efforts to support vulnerable families and to

protect children and young people against

neglect, violence and sexual abuse.

• The municipalities ensure that the regulations

on subsequent care in the Act on support

for children are observed so that, in good

time before a child in care outside the home

reaches the age of 18, the municipalities

consider whether the child should continue

to be offered support measures after the age

of 18.

• In collaboration with the municipalities, the

Greenland Prison and Probation Service

regularly coordinate social interventions in

relation to young inmates such as education,

work, drug-abuse treatment, etc. with a view

to helping the young people after having

served their sentence to live as an integrated

part of society and to avoid re-offences.

• The Government of Greenland, in dialogue

with Denmark, abolish the territorial

reservations for Greenland, so that the

Additional Protocol to the Convention on the

Rights of the Child on the individual’s right of

appeal enters into force for Greenland.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

KAPITEL 1

UDVIKLINGEN PÅ OMRÅDET

De seneste år er der blandt andet sket følgende

på området – en udvikling, som især har haft

fokus på socialområdet:

• I november 2016 indgik satspuljepartierne

i Folketinget en aftale om at afsætte

10 millioner kroner til at understøtte

Naalakkersuisuts indsats over for udsatte

børn og unge i Grønland.

Socialstyrelsen

i Danmark og Departement for Sociale

Anliggender og Justitsområdet arbejder

herunder i 2017-2020 sammen om et projekt

om at håndtere udfordringer for indsatsen

for udsatte børn og unge. I en analyse

med fokus på eksempler på god praksis

interviewede Socialstyrelsen (Danmark)

personale i kommuner, familiecentre og

døgninstitutioner. Socialstyrelsen gav på

den baggrund en række anbefalinger til

sagsbehandlingen, familiecentrene samt

døgninstitutionsområdet, som der efter aftale

med selvstyret skal arbejdes videre med.

• Inatsisartut vedtog i juni 2017 en ny lov om

støtte til børn.

Formålet med loven er blandt

andet ”at styrke børns rettigheder igennem

en stærk og tydelig sociallovgivning inden for

børneområdet”. Herunder skal loven blandt

andet styrke børn og unges retssikkerhed

med en klar ansvars- og opgavefordeling i

kommunerne.

• Blandt andet som følge af lov om støtte

til børn blev Socialstyrelsen etableret

i 2017. Socialstyrelsen

skal ”rådgive

kommunerne og foretage supervision

af sagsbehandling af børnesager.

Socialstyrelsen forventes at medvirke

til at sikre en landsdækkende ensartet

kvalitet i sagsbehandlingen, nedsætte

sagsbehandlingstiderne i kommunerne

og styrke kompetenceopbygningen hos

kommunernes forvaltningspersonale”.

• I 2017 gennemgik FN’s Børnekomité

efterlevelsen af FN’s Børnekonvention i

Danmark, i Grønland og på Færøerne. På

baggrund af en redegørelse fra staten havde

Børnekomitéen en række anbefalinger til

Grønland og Danmark. Komitéen anbefalede

blandt andet, at Grønland styrker sin indsats for

at støtte forældre, som er i risiko for at udsætte

deres børn for omsorgssvigt, og at Grønland

bør gøre mere for at bekæmpe seksuel

udnyttelse og seksuelt misbrug af børn.

• I februar 2018 udgav Naalakkersuisut en

redegørelse om fattigdom og ulighed. Rede-

gørelsen skal blandt andet bidrage til, hvordan

fattigdom kan forebygges, og hvordan der kan

skabes ”rammer, der understøtter, at familier

og samfund arbejder sammen om at give børn

en opvækst, hvor de opnår de sociale og faglige

færdigheder til at mestre deres eget liv”.

• Naalakkersuisut lancerede i august 2018 en

strategi mod seksuelle overgreb for 2018-

2022. Se mere nedenfor under afsnit 4 om

omsorgssvigt, vold og misbrug.

• I november 2018 besluttede Inatsisartut

enstemmigt, at Naalakkersuisut senest i

efteråret 2019 skal udarbejde en national

handlingsplan målrettet mod at nedbringe

omsorgssvigt af børn og unge.

Se mere

nedenfor under afsnit 4 om omsorgssvigt,

vold og misbrug.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

KAPITEL 2

DEN INTERNATIONALE RAMME

2.1. FN’S BØRNEKONVENTION HAR

AFGØRENDE BETYDNING

De generelle menneskerettighedskonventioner

beskytter ”enhver”, det vil også sige ethvert

barn. Konventionerne kan dog også indeholde

særlige regler for børn.

Med FN’s Børnekonvention er der for alvor sat

fokus på barnets individuelle, selvstændige

rettigheder. Konventionen tydeliggør barnets

særlige behov for beskyttelse og omsorg. Alle

umyndige personer under 18 år er omfattet

af FN’s Børnekonvention.

Danmark har

ratificeret konventionen, der for Grønlands

vedkommende trådte i kraft den 11. maj 1993.

FN’s Børnekonvention indeholder både

borgerlige og politiske rettigheder samt

økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Den skal fortolkes i lyset af fire generelle

hovedprincipper: ikke-diskrimination;

varetagelse af barnets tarv (også kaldet

”barnets bedste”); retten til livet, overlevelse og

udvikling; samt respekt for barnets synspunkter.

Princippet om, at ethvert barn har ret til

ikke at blive diskrimineret, indebærer, at

myndighederne ikke må forskelsbehandle børn

på grundlag af deres eller deres forældres race,

hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller

anden anskuelse, national, etnisk eller social

oprindelse, formueforhold, handicap, fødsel

eller anden stilling.

Princippet om barnets tarv dækker over, at

barnets tarv skal komme i første række ved

ethvert tiltag, som vedrører barnet.

FN’s

Børnekonvention fastlægger ikke, hvad der er

det bedste for barnet. I dagligdagen – inden

for familielivet – er det først og fremmest

forældrene, der bestemmer dette. Kan

forældrene imidlertid ikke udøve omsorgen for

barnet, eller er de uenige om det, kan der være

behov for, at det offentlige træder til. Det kan

være, hvis de skal skilles, hvis de ikke kan enes

om forældremyndighedens udøvelse og/eller

samværet med barnet, hvis barnet skal have

lægelig behandling eller andet. I disse tilfælde

er myndighederne og i sidste ende domstolene

forpligtet til at tage stilling til, hvad der er bedst

for barnet. FN’s Børnekomité offentliggjorde i

2013 en såkaldt generel kommentar (”general

comment”) om barnets tarv.

FN’s Børnekomité opfatter princippet om

barnets ret til livet, overlevelse og udvikling

som et holistisk begreb.

Det betyder, at staten

er forpligtet til give barnet beskyttende rammer,

som det kan vokse op indenfor. Rammerne skal

give mulighed for et sundt liv, hvor barnet er fri

for frygt og sult og har mulighed for at udvikle

sin personlighed og sine evner i videst mulige

omfang.

Princippet om respekt for barnets synspunkter

indebærer, at staten skal sikre et barn, der er

i stand til at udforme sine egne synspunkter,

retten til frit at udtrykke disse synspunkter.

Barnet har ret til at udtale sig i alle sager, der

vedrører det, og myndighederne skal lægge

passende vægt på barnets synspunkter

”i overensstemmelse med dets alder og

modenhed”. Det gælder over for såvel

forvaltningsmyndigheder som over for

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

BØRN OG UNGE – STATUS I GRØNLAND 2019

domstolene. Barnet skal kunne afgive sine

udtalelser enten direkte eller gennem en

repræsentant eller et passende organ.

Konventionen beskytter også på andre

områder. For eksempel barnets ret til respekt

for sit privat- og familieliv, sit hjem og sin

brevveksling.

Og familiens ret, ansvar og

pligt i forhold til at støtte og vejlede barnet

i dets udvikling og i udøvelsen af barnets

rettigheder.

FN’s Børnekomité har på nuværende tidspunkt

ikke mulighed for at behandle individuelle

henvendelser/klager om børns forhold fra

personer i Grønland. Danmark tiltrådte i

oktober 2015 den valgfri protokol til FN’s

Børnekonvention om individuel klageadgang,

men tog territorialt forbehold for Grønland.

Klageadgangen gælder derfor ikke for

Grønland, før Grønlands Selvstyre måtte

ønske det.

FN’s Børnekomités udtalelser i

enkeltsager er ikke juridisk bindende for staten,

men er vigtig mulighed for at få komitéens

vurdering af, om de nationale myndigheder i en

konkret sag har krænket et barns rettigheder

efter Børnekonventionen. Henvendelse til

komitéen kan dog først finde sted, når en sag er

endeligt afgjort ved de nationale domstole.

Vi anbefaler, at Grønlands Selvstyre i dialog

med Danmark

• ophæver det territoriale forbehold for

Grønland, således at tillægsprotokollen

til FN’s Børnekonvention om individuel

klageadgang træder i kraft for Grønland.

Børns rettigheder skal også vurderes i lyset af

de generelle menneskerettighedskonventioner,

herunder FN’s konvention om borgerlige og

politiske rettigheder og FN’s konvention om

Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder.

Konventionerne indeholder selvstændige

rettigheder for børn, herunder blandt andet

retten til de beskyttelsesforanstaltninger,

som barnets stilling som mindreårig

kræver,

særlige regler for behandlingen

af unge lovovertrædere,

beskyttelse mod

økonomisk og social udnyttelse

og retten til

uddannelse.

Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention indeholder blandt andet beskyttelse

mod vilkårlig frihedsberøvelse, mod tortur,

umenneskelig eller nedværdigende behandling

samt retten til effektive retsmidler.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

BØRN OG UNGE – STATUS I GRØNLAND 2019

2.2. FN’S VERDENSMÅL FOR

BÆREDYGTIG UDVIKLING

Målsætningerne i FN’s verdensmål for

bæredygtig udvikling reflekterer i høj grad

FN’s Børnekonvention. Ifølge Institut for

Menneskerettigheders database Guiden til

Menneskerettigheder og Verdensmål

bliver

FN’s Børnekonvention reflekteret i over 50

af verdensmålenes 169 delmål (det vil sige

omkring 30%). Grønlands Børnetalsmand

Aviâja Egede Lynge fremhævede i august

2018, at verdensmålenes sammenfald med

Børnekonventionen kan være med til at give

et fornyet fokus på styrkelsen af børns vilkår

i Grønland. I denne sammenhæng lagde

hun vægt på, at verdensmålene fokuserer

på reducering af uligheder, bedre sundhed

og trivsel, sikring af god uddannelse samt

afskaffelse af fattigdom. Børnetalsmanden

pegede desuden på, at det er vigtigt, at

forskellige sektorer og fag samarbejder

på tværs om både verdensmålene og

forbedring af børns vilkår. Af konkrete delmål

fremhævede hun delmål 3.5, om forebyggelse

og behandling af stofmisbrug og skadelig

brug af alkohol, som relevant i en grønlandsk

kontekst.

Andre delmål, der er særligt relevante for børns

rettigheder i Grønland, er:

Delmål 1.2: Inden 2030 skal

andelen af mænd, kvinder

og børn, der lever under

de nationalt definerede

fattigdomsgrænser, mindst

halveres.

Delmål 16.2: Vi skal stoppe

mishandling, udnyttelse,

menneskehandel og alle former

for vold og tortur mod børn.

Delmål 16.3: Vi skal fremme lov

og orden både på nationalt og

internationalt niveau. Samtidig

skal vi sikre, at alle mennesker

bliver behandlet retfærdigt.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

KAPITEL 3

DEN NATIONALE RAMME

3.1. BESKYTTELSE EFTER GRØNLANDSK

LOVGIVNING

Det følger af selvstyreloven, at Naalakkersuisut

er undergivet de forpligtelser, der følger

af traktater og andre internationale regler,

som til enhver tid er bindende for riget.

Grønland tiltrådte, som nævnt ovenfor, at FN’s

Børnekonvention skulle gælde for Grønland

fra 1993. Inatsisartut, Naalakkersuisut og

kommunerne er derved forpligtet til at

tage positive skridt for at gennemføre FN’s

Børnekonvention, både i lovgivningen og i

forvaltningen af reglerne.

Som nævnt i afsnittet ovenfor om udviklingen,

vedtog Inatsisartut i juni 2017 en ny lov om støtte

til børn. Den danner rammen for kommunernes

socialfaglige støtte til alle børn under 18 år med

mulighed for fortsat støtte (”efterværn”) for unge

op til og med 23 år. Loven er dermed ny hoved-

lov for al kommunal støtte til børn og indeholder

regler om blandt andet den rådgivning og

de støtteforanstaltninger, som kommunerne

kan iværksætte i forhold til børn og unge,

herunder familiekurser, udpegelse af støtte- og

kontaktperson m.v. Loven indeholder også regler

om anbringelse uden for hjemmet i plejefamilier

eller i døgninstitution. Endelig indeholder

loven en række sagsbehandlingsregler, blandt

andet om inddragelse af barnet, udarbejdelse

af socialfaglig undersøgelse og individuelle

handleplaner.

3.2. BØRNE- OG UNGEVELFÆRD

Ud af Grønlands samlede befolkning på

cirka 55.900 indbyggere udgør børn cirka en

fjerdedel eller cirka 13.800.

Der er både blandt politikere og i befolkningen

generelt en øget bevidsthed og fokus på

forholdene for udsatte børn. Rapporter fra

både tilsynsenheden under Departement for

Sociale Anliggender og Justitsområdet og

Børnerettighedsinstitutionen MIO peger på,

at der er forholdsvis mange udsatte børn og

unge, som stadig ikke får den nødvendige

støtte fra myndighederne, når de er udsat for

omsorgssvigt og vold.

Det anslås, at over 11 procent af alle børn levede

i relativ fattigdom i 2010.

En undersøgelse fra

2015 viste, at 12 procent af de adspurgte børn

i 2014 altid eller ofte gik sultne i seng eller i

skole.

Grønland har cirka 40 selvmord om året.

Selvmordsraten er cirka 80 per 100.000

indbyggere og således langt højere end på

Færøerne (cirka fem per 100.000 indbyggere),

Danmark (lidt mere end 10 per 100.000

indbyggere) og resten af Norden.

Mens det

tidligere især har været unge grønlændere

i aldersgruppen 20-24 år, der har valgt at

tage deres liv, er antallet af unge, der begår

selvmord, allerede inden de fylder 20 år, steget

i de senere år.

3.3. DE PRIMÆRE AKTØRER PÅ BØRNE-

OG UNGEOMRÅDET

Børnerettighedsinstitutionen MIO ledes

af Børnetalsmanden og består derudover

af Børnerådet og et sekretariat.

Børne-

talsmandens overordnede opgave er at sikre og

vurdere, om grønlandsk lovgivning og praksis

lever op til FN’s Børnekonvention, blandt andet

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

BØRN OG UNGE – STATUS I GRØNLAND 2019

ved at indsamle, udvikle og formidle information

om børns vilkår. Børnetalsmanden rådgiver

og vejleder om børns vilkår, rettigheder og

klageadgang.

Børnetalsmanden kan ikke træffe

afgørelser i enkeltsager, men kan komme med

udtalelser og har adgang til information om

børns vilkår i offentlige og private institutioner.

Børnerådets opgave er at bistå Børnetalsmanden

med at udvikle strategier på børneområdet og at

bistå Børnetalsmanden med råd og vejledning i

alle spørgsmål, som vedrører børn.

Naalakkersuisut og UNICEF Danmark har et

samarbejde, NAKUUSA. Formålet er at styrke

børns vilkår og rettigheder.

Den særlig tilsynsenhed under Department

for Sociale Anliggender og Justitsområdet har

til opgave at føre tilsyn med kommunernes

forvaltning af reglerne i sociallovgivningen. Det

er tilsynsenhedens formål blandt andet at sikre

et systematisk, ensartet og faglig kompetent

tilsyn af børnesager og at sikre opfølgning på

sagerne.

Socialstyrelsen i Grønland blev etableret

i 2017 for at styrke indsatsen på børne- og

ungeområdet. Den Centrale Rådgivningsenhed,

som tidligere var under Departement for

Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling

og Justitsvæsen, blev i den forbindelse

lagt under Socialstyrelsen, hvor den

har til opgave at rådgive og understøtte

kommunerne vedrørende udsatte børn

og unge.

Det tidligere landsdækkende

rådgivningscenter, Saaffik, blev lagt ind under

rådgivningsenheden i 2015, og Saafiks funktion

som behandlingssted er nedlagt. Derved er det

ikke længere muligt for kommunerne at visitere

et barn til terapiforløb hos Saaffik, hvis barnet

har været udsat for et seksuelt overgreb.

3.4. RÅDGIVNING OG STØTTE TIL BØRN

OG UNGE

Der findes flere telefonrådgivningslinjer for

børn og unge i Grønland. Deres telefontider

udgør for de flestes vedkommende et par timer

om eftermiddagen og aftenen på hverdage.

MIO introducerede desuden i oktober 2013 en

SMS-rådgivning. I 2014 modtog rådgivningen

ca. 1.000 henvendelser fra børn, i 2015 ca.

1.100 henvendelser, mens der i 2016 var 922

henvendelser.

PAARISA administrerer den landsdækkende

Børne- og Ungetelefon 134 og Familie-

rådgivningstelefonen 314151. Formålet

med Børne- og Ungetelefonen er at tilbyde

anonym og gratis rådgivning for børn og

unge, som har brug for at tale med en voksen.

Familierådgivningstelefonens formål er at give

unge forældre eller sårbare familier et sted,

hvor de kan henvende sig anonymt og gratis

med spørgsmål om for eksempel opdragelse

og svære samlivsproblemer.

Fra februar 2019 har Socialstyrelsen

samlet sms-rådgivningen og de forskellige

telefonrådgivninger i servicen ”Tusaannga”

(telefon 801180, sms 1899), som yder

landsdækkende rådgivning til børn, unge og

voksne via telefon og sms.

3.5. KLAGEADGANG VEDRØRENDE

AFGØRELSER OM BØRN

Sagsbehandlingsfejl ved afgørelser vedrørende

børn og unge kan rettes til Ombudsmanden

for Inatsisartut, når afgørelserne er truffet af

grønlandske myndigheder.

I sager om tvangsanbringelse af et barn uden

for hjemmet er det kommunen, der træffer

afgørelse. Sådanne afgørelser kan indbringes

for Det Sociale Ankenævn i Grønland.

Det Sociale Ankenævn er en administrativ

myndighed, og nævnets afgørelser om

tvangsanbringelse af børn kan indbringes for

Retten i Grønland.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

KAPITEL 4

OMSORGSSVIGT, VOLD OG MISBRUG

4.1. DEN MENNESKERETLIGE

BESKYTTELSE: STATEN SKAL BESKYTTE

MOD SVIGT, VOLD OG MISBRUG

Deltagerstaterne til FN’s Børnekonvention er

forpligtet til i videst mulige omfang at sikre

barnets overlevelse og udvikling.

Staterne er

forpligtet til at træffe passende forholdsregler

for at bistå forældrene og andre med ansvar

for barnet i at sikre barnet den levestandard,

som kræves for barnets fysiske, psykiske,

åndelige, moralske og sociale udvikling.

Bistanden skal ydes i overensstemmelse med

nationale forhold og inden for staternes evner.

Længerevarende fattigdom med manglende

deltagelse i samfundslivet kan have en negativ

indflydelse på barnets udvikling og senere

deltagelse i samfundet.

Staten skal træffe alle passende lovgivnings-

mæssige, administrative, sociale og

uddannelsesmæssige forholdsregler til

beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk

eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt

eller forsømmelig behandling, mishandling

eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug,

mens barnet er i forældrenes eller andre

personers varetægt.

FN’s Børnekomité havde en række anbefalinger

i 2017 som særligt omhandlede beskyttelse af

børn og unge mod omsorgssvigt og misbrug.

Komitéen anbefalede blandt andet, at Grønland

• Reducerer ventetiden i sager om seksuelt

misbrug af børn og udvider brugen af

videoafhøringer for at hjælpe ofre, som skal

vidne.

• Fortsætter med at udvikle handlingsplaner,

som hjælper misbrugte børn.

• Sikrer, at de fagfolk, som arbejder med børn,

er særligt uddannet til at identificere sager

om seksuelt misbrug.

• Tilbyder letforståelig information om

indberetning af seksuelt misbrug i

skolesystemet.

Børnekomitéen havde også fokus på fattigdom

blandt børn i Grønland. Komitéen anbefalede,

at der i alle områder af Grønland sikres

tilstrækkeligt med ernæringsrigtige fødevarer,

og at det for familier skal være muligt og

økonomisk overkommeligt at købe sund mad.

Komitéen opfordrede desuden Grønland

til at sætte ind mod fattigdom ved at løse

problemerne med høj arbejdsløshed blandt

familieforsørgere.

FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale

og Kulturelle Rettigheder forpligter blandt

andet medlemsstaterne til, efter nationale

forhold og evne, at sikre social tryghed og

beskyttelse samt sikre den nødvendige

beskyttelse og bistand til alle børn og unge.

Staterne anerkender ethvert menneskes ret til

en tilstrækkelig levefod, herunder ernæring,

beklædning og boligforhold. Endvidere

anerkender staterne ethvert menneskes ret til

at nyde den højst opnåelige fysiske og psykiske

sundhed.

FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og

Kulturelle Rettigheder anbefalede i 2013,

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

BØRN OG UNGE – STATUS I GRØNLAND 2019

at man gennem uddannelse fremmer

fattigdomsbekæmpelsen i fjerntliggende byer

og bygder i Grønland.

4.2. GRØNLANDSKE FORHOLD: STADIG

STORE UDFORDRINGER

Revselsesretten blev afskaffet i Grønland i

2016.

Rapporten ”Det svære ungdomsliv.

Unges trivsel i Grønland 2011” viser, at en ud

af seks unge har været udsat for fysisk vold fra

mindst en af forældrene, og at en ud af ti af de

unge har været udsat for grov fysisk vold fra

mindst en forælder. En fjerdedel havde været

vidne til, at deres mor blev udsat for vold.

I undersøgelsen ”Unge i Grønland – med

fokus på seksualitet og seksuelle overgreb”

(2015) fremgår det af besvarelserne, at en

tredjedel af de adspurgte ikke selv var med til

at bestemme, at der skulle ske noget seksuelt,

da de havde deres seksuelle debut. Desuden

fremgår, at mere end hver anden grønlandske

kvinde og knap hver tredje unge mand havde

deres seksuelle debut, før de fyldte 15 år, dvs.

var under den seksuelle lavalder.

Af denne

gruppe, det vil sige de, der var under 15 år

gamle ved deres første seksuelle oplevelse,

svarede 22 procent af de unge kvinder og 5

procent af de unge mænd, at de ikke selv havde

været med til at bestemme.

I undersøgelsen ”Kriminalitet og retsbevidsthed

– i Grønland” (2014) blandt 18-74-årige

(telefoninterview med 696 personer) svarede

30 procent af kvinder og 13 procent af mænd

(22 procent i alt) at de, inden de fyldte 18 år, var

blevet udsat for tvangssamleje, forsøg herpå

eller anden form for seksuel krænkelse.

Det fremgår af politiets statistik for 2017, at

der blev anmeldt ca. 69 tilfælde af seksuelle

krænkelser over for børn under 15 år.

Det er 18 % af alle anmeldte tilfælde af

seksualforbrydelser (386). Set i forhold til

Færøerne og Danmark har Grønland en meget

høj forekomst af anmeldte seksualforbrydelser

generelt. I Grønland var der 7 anmeldelser per

1.000 indbyggere i 2017, hvor det på Færøerne

var 0,4 og i Danmark 0,8.

Hvis anmeldelsesstatistikken sammenholdes

med spørgeundersøgelserne nævnt ovenfor,

tyder det på, at der er et vist mørketal på

området for seksuelle overgreb, det vil sige,

at der er en del tilfælde, som ikke anmeldes

til politiet. Dette vurderes også sandsynligt af

Grønlands Politi.

På trods af utallige rapporter og undersøgelser,

og selvom der er både politisk bevågenhed og

erkendelse af problemerne, har de ansvarlige

myndigheder fortsat store udfordringer i

forhold til at tilvejebringe den nødvendige

støtte og beskyttelse til børn og unge for at

forhindre at børn udsættes for omsorgssvigt,

vold og overgreb.

Lov om støtte til børn, der er nævnt ovenfor,

pålægger kommunerne at føre tilsyn med de

forhold, kommunens børn lever under.

Flere kommuner har imidlertid modtaget

meget alvorlig kritik fra tilsynsenheden under

Departementet for Sociale Anliggender og

Justitsområdet. Tilsynsenhedens rapporter,

blandt andet for kommunerne Sermersooq,

Kujalleq og Qeqqata tegner et billede af,

at der fortsat er store og landsdækkende

problemer på børneområdet, herunder at

sagsbehandlingen nogle steder er mangelfuld

og uforsvarlig.

Til eksempel var tilsynsenheden på

tilsynsbesøg i Tasiilaq i 2016 og på opfølgende

besøg i 2017. Tilsynsenheden konstaterede

efter det opfølgende besøg, at ”uanset

[en række væsentlige initiativer og en

meget betydelig indsat fra kommunens

side] og uanset at den lokale forvaltning

yder en betydelig arbejdsindsats, er den

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

BØRN OG UNGE – STATUS I GRØNLAND 2019

nuværende forvaltning ude af stand til at

løfte den opgave, de skal efter lovgivningen.

Bistand i sin nuværende form af rejsehold

er utilstrækkelig.”

Endvidere konstaterer

tilsynsenheden: ”Forvaltningens opfattelse

er, at sagsbehandlerne er stillet overfor

opgaver i så stort et tal, at de ikke kan

gøre andet end at udføre ”helt nødvendig

brandslukning”. Der arbejdes uden tiltro til,

at den nuværende forvaltning – uanset hvor

meget der arbejdes – kan komme i en situation

i fremtiden, hvor opgaverne samlet set kan

løses tilfredsstillende. (…) Forvaltningen og

sagsbehandlerne er i krise og handler betinget

heraf.”

Kommuneqarfik Sermersooq erkendte

de store udfordringer og tog på baggrund af

rapportens kritik en række yderligere initiativer

for at styrke sin opgaveløsning.

Børnetalsmandens (MIO’s) rejserapporter

med fokus på børns levevilkår har understøttet

billedet af, at en stor gruppe børn og unge ikke

får den beskyttelse og omsorg, som de har krav

på.

Som nævnt ovenfor i afsnit 3.3. om de centrale

aktører på området, blev Socialstyrelsen

etableret i 2017 for styrke indsatsen på

børne- og ungeområdet. Den Centrale

Rådgivningsenhed, som tidligere var under

Departement for Sociale Anliggender, Familie,

Ligestilling og Justitsvæsen, blev i den

forbindelse lagt under Socialstyrelsen, hvor

den har til opgave at rådgive og understøtte

kommunerne vedrørende udsatte børn

og unge.

Det tidligere landsdækkende

rådgivningscenter, Saaffik, er lagt ind under

rådgivningsenheden i 2015, og Saafiks funktion

som behandlingssted er nedlagt. Derved er det

ikke længere muligt for kommunerne at visitere

et barn til terapiforløb hos Saaffik, hvis barnet

har været udsat for et seksuelt overgreb.

Som nævnt ovenfor i afsnit 1 om udviklingen

på området, lancerede Naalakkersuisut

i august 2018 en strategi mod seksuelle

overgreb for 2018-2022. Hovedformålene med

strategien er at reducere antallet af seksuelle

overgreb så meget, at seksuelle overgreb ikke

forekommer blandt de 15-29-årige, og at børn

født i 2022 ikke vil blive udsat for seksuelle

overgreb. Desuden skal strategien sikre de

bedst mulige hjælp og støtte til alle borgere,

der er berørte af seksuelle overgreb. De mål,

der skal nås for at opfylde hovedformålene,

er at styrke indsatserne i forhold til blandt

andet information/vidensdeling, forebyggelse,

tværfagligt samarbejde, støtte til ofre og

pårørende. Målene skal nås gennem en række

indsatser, der senere vil blive udmøntet i

handlingsplaner for hvert tema.

I november 2018 besluttede Inatsisartut

enstemmigt, at Naalakkersuisut senest

i efteråret 2019 skal udarbejde en

national handlingsplan målrettet mod at

nedbringe omsorgssvigt af børn og unge.

Beslutningsforslaget blev vedtaget med

henvisning til blandt andet Børnetalsmand

Aviâja Egede Lynges rejser i byer og bygder

i Grønland.

Naalakkersuisut bifaldt

beslutningen og henviste til sin strategi

mod seksuelle overgreb nævnt ovenfor.

Naalakkersuisut henviste i øvrigt til, at

Børnetalsmandens rejser er sammenfattet i en

rapport fra november 2018,

og at rapporten

understreger behovet for, at der udarbejdes

politisk langsigtede planer for området.

Naalakkersuisut vil i handlingsplanen blandt

andet have fokus på tidlige og forebyggende

indsatser samt koordination mellem

aktørerne.

Institut for Menneskerettigheder og Grønlands

Råd for Menneskerettigheder finder det

positivt, at Naalakkersuisut og Inatsisartut

fortsat har et stort fokus på at mindske misbrug

og omsorgssvigt af børn. Vi finder dog samtidig,

at det er afgørende for indsatsen, at strategier

og handlingsplaner bliver fulgt til dørs og

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

BØRN OG UNGE – STATUS I GRØNLAND 2019

gennemført i kommunerne, således at der

inden for kort tid sker reel forandring til gavn

for udsatte familier og børn. Ligeledes finder

vi det vigtigt, at der er – også efter ændringen

i Saaffiks funktion – er fokus på at tilbyde

terapiforløb til børn og unge, der har været

udsat for seksuelle overgreb.

Vi anbefaler, at Departementet for Sociale

Anliggender og Justitsområdet i samarbejde

med kommunerne:

• Sikrer koordinering mellem de forskellige

myndigheder med henblik på at gennemføre

strategier og handlingsplaner i en samlet

og effektiv indsats for at støtte udsatte

familier og for at beskytte børn og unge mod

omsorgssvigt, vold og seksuelt misbrug.

• Etablerer en systematisk tilgang til

indsamling og offentliggørelse af viden,

dokumentation af effekt af indsats og

eksempler på god sagsbehandlingsskik i

forhold til sager om omsorgssvigt, vold og

misbrug.

• Sikrer, at børn og unge, der er ofre for

seksuelle overgreb, bliver tilbudt behandling

af de fysiske og psykiske følger, herunder

bliver tilbudt terapiforløb, uanset hvor de bor

i Grønland.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

KAPITEL 5

ANBRAGTE BØRN OG UNGE

5.1. DEN MENNESKERETLIGE

BESKYTTELSE: BARNETS TARV SKAL

VÆRE STYRENDE

I sager, som vedrører anbringelse uden for

hjemmet, skal barnets tarv komme i første

række.

Barnet eller den unge skal inddrages

i alle tiltag, som vedrører dem; de skal høres,

og deres synspunkter skal tillægges vægt.

Det er en forudsætning, at barnet eller den

unge informeres om de regler, der gælder

for anbringelsen, så de kan udtale sig på et

informeret grundlag.

Staten skal sikre, at et barn får særlig

beskyttelse og bistand, hvis der af hensyn til

barnet er behov for at det anbringes uden for

hjemmet.

Når anbringelsesmulighederne

overvejes, skal myndighederne tage hensyn

til det ønskelige i, at der er sammenhæng

i barnets opvækst og til barnets etniske,

religiøse, kulturelle og sproglige baggrund.

I det hele skal staten træffe alle nødvendige

forholdsregler for at beskytte anbragte

børn mod fysisk og psykisk vold, skade

eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig

behandling, mishandling eller udnyttelse,

herunder seksuelt misbrug.

5.2. GRØNLANDSKE FORHOLD: GODE

HANDLEPLANER ER VÆSENTLIGE, OGSÅ

FOR 17-ÅRIGE

I selvstyrets rapport ”Afdækning, Handleplaner,

Anbragte Børn og Unge” fra 2015 anslås det,

at 4,2 procent af børn og unge var anbragt

i 2014. Til sammenligning var ca. 1 procent

af børn og unge anbragt uden for hjemmet i

Danmark i 2016.

Ifølge selvstyrets rapport var

opdateringen af handleplanerne for anbragte

børn mangelfuld i 500 ud af 642 tilfælde i

2014.

Af rapporten om inkorporering af

børnekonventionen i Grønland (2015), som

er udarbejdet af KORA, fremgår, at Grønland

i 2014 havde mere end tre gange så mange

børn og unge anbragt uden for hjemmet som

i Norge generelt, og mere end dobbelt så

mange anbragte børn og unge sammenlignet

med Finnmark. Finnmark er udskilt som et

særligt sammenligningsgrundlag. Tallene er

højere end de kommunale opgørelser og beror

på en særlig opgørelse fra Grønlands Statistik,

hvori også indgår børn og unge anbragt i privat

arrangeret plejefamilie samt adopterede.

Efter den forholdsvis nye lov om støtte

til børn kan kommunen under visse

omstændigheder anbringe børn uden for

hjemmet, enten med eller uden samtykke

fra forældremyndighedsindehaveren.

Anbringelse med samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren kan ske,

hvis dette vil være af væsentlig betydning for

at imødekomme barnets særlige behov for

støtte.

Anbringelse uden samtykke skal ske, hvis der er

en åbenbar risiko for, at barnets trivsel, sundhed

eller udvikling lider alvorlig skade, herunder på

grund af omsorgssvigt eller overgreb.

I begge tilfælde skal kommunen som

udgangspunkt have afholdt en samtale med

barnet og lavet en individuel handleplan

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

BØRN OG UNGE – STATUS I GRØNLAND 2019

for barnet, inden den træffer afgørelse om

anbringelse.

Handleplanen, som skal

revideres mindst en gang årligt, skal blandt

andet angive formålet med anbringelsen og

indeholde konkrete mål i forhold til barnets

trivsel og udvikling.

For at sikre overgangen fra barndom til

voksenliv for unge, der har modtaget

støtteforanstaltninger, skal kommunen

tilbyde fortsat støtte efter barnet er fyldt 18 år

(”efterværn”), hvis det må anses for at være

af væsentlig betydning for den unges trivsel,

helbred og udvikling. Efterværn kan, for unge,

der har været anbragt uden for hjemmet,

blandt andet bestå i fortsat døgnophold

på det hidtidige eller et andet mere egnet

anbringelsessted. Senest 6 måneder før barnet

fylder 18 år, skal kommunen kontakte barnet

med henblik på at vurdere, om der skal tilbydes

efterværn.

Inatsisartut vedtog i november 2018 et

beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut

i 2019 skal udarbejde en vidensbaseret

strategiplan for overgangen til voksenlivet for

børn og unge, der er eller har været anbragt

uden for hjemmet.

Beslutningsforslaget var

blandt andet begrundet i, at unge, som har

været anbragt, har svært ved at etablere en

voksentilværelse, når de fylder 18 år og forlader

et anbringelsessted. Det resulterer for nogle

unge i hjemløshed eller flytning til udlandet.

Ifølge beslutningsforslaget er der mistanke

om, at reglerne for efterværn ikke bliver fulgt i

tilstrækkeligt omfang.

Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale

Anliggender og Justitsområdet var enig i

beslutningen og udtrykte: ”Hvis vi skal nå i mål

med vores indsatser til udsatte børn, der har

været anbragt uden for hjemmet, er det helt

afgørende, at vi hjælper de unge godt ind i

voksenlivet, også når de er fyldt 18 år.”

Vi anbefaler, at

• Departementet for Sociale Anliggender

og Justitsområdet indsamler og

løbende offentliggør opgørelser af

det samlede antal børneanbringelser,

fordelt på institutionsanbringelser,

plejefamilieanbringelser og øvrige

anbringelser.

• Kommunerne sikrer, at der tages hensyn til

barnets egne synspunkter, når kommunerne

udarbejder handleplaner efter lov om støtte

til børn.

• Kommunerne sikrer, at reglerne om

efterværn i lov om støtte til børn efterleves,

således at kommunerne i god tid inden

et barn, der er anbragt uden for hjemmet,

fylder 18 år, overvejer, om barnet bør tilbydes

støtteforanstaltninger efter barnets 18 års

fødselsdag.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

KAPITEL 6

BØRN OG UNGE PÅ KANT MED LOVEN

6.1. DEN MENNESKERETLIGE

BESKYTTELSE: VIDEN ER NØDVENDIG

FOR FOREBYGGELSEN

FN’s Konvention om Borgerlige og

Politiske Rettigheder og Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention beskytter

mod uvilkårlig frihedsberøvelse, ligesom de

beskytter retten til en retfærdig rettergang, hvis

man bliver anklaget for en forbrydelse.

Dette

er beskrevet nærmere i vores statusrapport om

retfærdig rettergang og frihedsberøvelse.

100

Ifølge FN’s Konvention om Borgerlige og

Politiske Rettigheder skal unge lovovertrædere

holdes adskilt fra voksne og gives en

behandling svarende til deres alder og retslige

stilling. Danmark har imidlertid taget forbehold

for denne bestemmelse, der således ikke er

juridisk bindende for Danmark og Grønland.

101

FN’s Børnekonvention indeholder specifikke

bestemmelser om frihedsberøvelse af børn.

Ifølge disse bestemmelser må intet barn

vilkårligt berøves friheden, og anholdelse,

tilbageholdelse eller fængsling af et barn må

kun bruges som en sidste udvej og for det

kortest mulige passende tidsrum.

102

Et barn

skal holdes adskilt fra voksne frihedsberøvede,

medmindre en sådan adskillelse ikke tjener

barnets tarv, og barnet skal normalt have ret til

at opretholde kontakt med sin familie gennem

brevveksling og besøg. Barnet skal have ret

til juridisk og anden passende bistand og til,

at en afgørelse af sin sag, ligesom barnets

resocialisering skal fremmes.

103

I modsætning

til FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske

Rettigheder giver Børnekonventionen

således mulighed for, at staten under visse

omstændigheder kan fravige udgangspunktet

om, at mindreårige ikke må være placeret

sammen med voksne.

Der foreligger desuden omfattende

retningslinjer og anbefalinger på dette område.

Særlig relevans har Beijing-reglerne (1985) om

generelle procedurer for kriminalsager mod

unge

104

, suppleret af Havana-reglerne (1990)

om beskyttelse af unge, der er frihedsberøvet

105

og Riyadh-retningslinjerne (1990) om

forebyggelse af ungdomskriminalitet

106

. De

er alle vedtaget politisk i FN-regi, men er ikke

juridisk bindende.

FN’s Børnekomité har kraftigt anmodet alle

stater i FN’s Børnekonvention om systematisk

at indsamle data om ungdomskriminalitet,

herunder for at kunne udvikle, gennemføre

og evaluere politikker og programmer

for forebyggelse og håndtering af

ungdomskriminalitet.

107

Europarådet har vedtaget retningslinjer for

børnevenlig retspleje, som er baseret på barnets

behov og rettigheder i situationer, hvor barnet/

den unge er kommet i konflikt med loven.

108

6.2. GRØNLANDSKE FORHOLD:

BEHOV FOR BEDRE DATA OG MERE

KOORDINATION

Ungdomskriminaliteten i Grønland har gennem

de senere år været faldende. I 2012 blev der

modtaget 1.518 anmeldelser om overtrædelser

af kriminalloven, hvor gerningsmanden var

under 19 år. I perioden fra 2013-2016 er dette

antal næsten blevet halveret, og 2017 viser et

yderligere fald (573 anmeldelser).

109

Det er

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

BØRN OG UNGE – STATUS I GRØNLAND 2019

meget glædeligt. Alligevel er der grund til at

følge området nøje. En årsag er, at kriminalitet

kan være en følge af mistrivsel hos børn

forårsaget af omsorgssvigt og overgreb. En

anden er, at det er relevant at følge hvordan

børn bliver behandlet af myndighederne, hvis

de kommer på kant med loven.

Anmeldelser for berigelseskriminalitet

udgjorde i 2017 cirka halvdelen af alle

lovovertrædelser for personer under 19 år, og

heraf vedrørte knap halvdelen indbrud. Drabs-

og voldsforbrydelser udgjorde 10 procent

og seksualforbrydelser fem procent af de

anmeldte forhold for denne aldersgruppe.

110

Grønlands Politis årsstatistik giver et

umiddelbart overblik over kriminalitets-

udviklingen baseret på anmeldte forhold. Disse

data bidrager til Grønlands Statistiks udgivelse

”Kriminalitet 2013-2017”.

111

Grønlands Politis

sagssystem understøtter dog ikke en nøjere

statistisk inddeling af data om, for eksempel,

følgende emner:

• Hvor mange 15-17-årige, der har været

tilbageholdt.

• Hvor mange af de tilbageholdte mindreårige,

der har siddet i isolation.

• Hvor mange anmeldte sager, der har ført til

en retssag (tiltale).

• I hvor mange sager en mindreårig er dømt til

foranstaltning og for hvilken type kriminalitet,

fordelt efter alder

112

Når mindreårige lovovertrædere skal afsone i

anstalt, vil det næsten udelukkende være for

meget alvorlig kriminalitet, for eksempel drab.

Kriminallovens udgangspunkt er, at unge under

18 år hovedsageligt idømmes advarsel eller

bøde, idet strengere foranstaltninger kun må

idømmes, hvis særlige omstændigheder gør

det påkrævet.

113

Er anbringelse nødvendig, vil

udgangspunktet være at placere den unge i en

institution uden for Kriminalforsorgen.

114

I 2014

åbnede Naalakkersuisut i Sisimiut en sikret,

socialpædagogisk institution for 15-17-årige.

115

Institutionen, Isikkivik, har otte pladser, og heraf

er halvdelen i åben afdeling.

Det er vigtigt for resocialiseringen af

mindreårige lovovertrædere, at de er omgivet

af kompetent personale, som kan varetage

mindreåriges særlige behov for støtte. Lige så

vigtigt er det, at de handlingsplaner, der lægges

for de unge, er forankret hos veluddannet

personale, som koordinerer indsatsen

mellem alle involverede myndigheder. Det vil

i praksis særligt være Kriminalforsorgen og

kommunerne. Det er således nødvendigt for

at sikre et fornuftigt forløb for de mindreårige

under afsoning og frem mod løsladelse,

at der sker løbende koordinering mellem

anbringelsesstedet og den kommune, som har

et ansvar for den unge både under afsoningen

og efter løsladelse. Et tilsvarende behov for

særlig opmærksomhed og koordination kan

gøre sig gældende over for særligt udsatte

unge, der er fyldt 18 år.

Vi anbefaler, at:

• Grønlands Politi, eventuelt i samarbejde

med Grønlands Statistik, overvejer,

hvordan indsamlingen af oplysninger kan

forbedres, således at der løbende kan

offentliggøres en mere detaljeret statistik for

ungdomskriminalitet, herunder blandt andet i

forhold til antallet af tilbageholdelser af børn,

brugen af isolation over for børn, antallet af

fældende afgørelser, tilbagefald mv.

• Kriminalforsorgen i Grønland i samarbejde

med kommunerne løbende koordinerer

den socialfaglige indsats i forhold til unge

indsatte i form af uddannelse, arbejde,

misbrugsbehandling mv., med henblik på at

den unge efter endt afsoning kan leve et liv

integreret i samfundet og fri for ny kriminalitet.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

NOTER

1 Altinget, Aftale om satspuljen på social- og

indenrigsområdet 2017-2020, 4. november

2016, tilgængelig på https://www.altinget.

dk/misc/aftaletekst-og-oekonomioversigt-

satspuljen-2017.pdf

2 Socialstyrelsen, Analyserapport – Initiativ

om understøttelse af det grønlandske selv-

styre på området for socialt udsatte børn og

unge i Grønland, september 2017, tilgænge-

lig på https://socialstyrelsen.dk/filer/tvaer-

gaende/stotte-til-udsatte-born-og-unge-i-

gronland-analyserapport-final-dk.pdf.

3 Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støt-

te til børn, tilgængelig på http://lovgivning.

gl/lov?rid={C0568A94-99F2-442B-A3EB-

554FDBF9F77F}.

4 Bemærkninger til lovforslaget bag Inatsis-

artutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til

børn, punkt 1.1, tilgængelig via link fra hjem-

mesiden nævnt i noten ovenfor.

5 Bemærkninger til lovforslaget bag Inatsi-

sartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte

til børn, punkt 2.2, tilgængelig via link fra

hjemmesiden nævnt i noten ovenfor.

6 FN’s Børnekomité, Concluding observations

on the fifth periodic report of Denmark, 26

October 2017 (CRC/C/DNK/CO/5), punkt 19

og 21, tilgængelig på http://www.un.org/en/

ga/search/view_doc.asp?symbol=CRC/C/

DNK/CO/5. Se en uofficiel oversættelse af

komitéens anbefalinger på Institut for Men-

neskerettigheders hjemmeside: https://

menneskeret.dk/monitorering/internationa-

le-rapporter/rapportering-fns-traktatkomite-

er/fns-komite-barnets.

7 Departementet for Sociale Anliggender,

Familie, Ligestilling og Justitsvæsen, Fat-

tigdom og ulighed – Redegørelse om

ulighed og fattigdom samt mulighederne

for at fastsætte en fattigdomsgrænse,

2018, side 3, tilgængelig på https://na-

alakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/

Nyheder/2018/02/260218-Redegoerelse-

om-ulighed-og-fattigdom

Naalakkersuisut, Killiliisa – Lad os sætte

grænser, Naalakkersuisuts strategi mod sek-

suelle overgreb 2018-2022, juli 2018, side 7,

tilgængelig på https://naalakkersuisut.gl/~/

media/Nanoq/Files/Publications/Familie/

DK/Killiliisa_dk.pdf

Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersu-

isut senest til EM2019 pålægges at udarbej-

de en national handlingsplan målrettet mod

at nedbringe omsorgssvigt af børn og unge,

21. november 2018, efterårssamlingen 2018,

dagsordenspunkt 171.

Dette afsnit er baseret på dele af afsnittet

”Den internationale ramme” i ”Børn – status

2015-2016”, en delrapport i ”Menneskeret-

tigheder i Danmark – Status 2015-2016”,

Institut for Menneskerettigheder, 2016.

Se for eksempel FN’s Konvention om Bor-

gerlige og Politiske Rettigheder, artikel 24.

FN’s Børnekonvention, artikel 1.

Bekendtgørelse nr. 90 af 7. oktober 1993.

FN’s Børnekonvention er offentliggjort i

Nalunaarutit 1993, Serie A, s. 309.

FN’s Børnekonvention, artikel 2.

FN’s Børnekonvention, artikel 3.

FN’s Børnekomité, General comment No. 14

(2013) on the right of the child to have his or

her best interests taken as a primary consid-

eration (art. 3, para. 1), 29. maj 2013, (CRC

/C/GC/14).

FN’s Børnekomités bemærkninger til

Børnekonventionens artikel 6 i General

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

BØRN OG UNGE – STATUS I GRØNLAND 2019

Comment no. 5 (2003) on general measures

of implementation of the Convention on the

Rights of the Child (arts. 4, 42 and 44, para.

6), 27. november 2003 (CRC/GC/2003/5),

side 4.

18 Manfred Nowak, “A Commentary on the

United Nations Convention on the Rights of

the Child, Article 6, The Right to Life, Sur-

vival and Development”, Martinus Nijhoff

Publishers, 2005.

19 FN’s Børnekonvention, artikel 12.

20 FN’s Børnekonvention, artikel 16.

21 FN’s Børnekonvention, artikel 5.

22 Bekendtgørelse nr. 2 af 11. januar 2016 af

valgfri protokol af 19. december 2011 om en

procedure for henvendelser til konventionen

af 20. november 1989 om barnets rettighe-

der. Se erklæringen om territorial dækning

sidst i dokumentet.

23 FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske

Rettigheder, artikel 24.

24 FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske

Rettigheder, artikel 10.

25 FN´s konvention om Økonomiske, Sociale

og Kulturelle Rettigheder, artikel 10.

26 FN´s konvention om Økonomiske, Sociale

og Kulturelle Rettigheder, artikel 13.

27 Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention, artiklerne 5, 3 og 13. Konventionen

er indarbejdet i grønlandsk lovgivning ved

anordning nr. 814 af 18. september 2001 om

ikrafttræden for Grønland af lov om Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention.

28 Guiden til Menneskerettigheder og Ver-

densmål, Institut for Menneskerettigheder,

tilgængelig via http://sdg.humanrights.dk

29 Aviâja Egede Lynge, Børnetalsmand, Hvorfor

og hvornår giver Verdensmålene mening i

Grønland? Oplæg til CSR Konferencen, 15.

August 2018, tilgængelig via http://ny.csr.

gl/Portals/0/vedhæftede%20filer/CSR%20

Konference%202018/12.%20Oplæg%20

Aviâja%20Egede%20Lynge.pdf

30 FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling,

Verdens Bedste Nyheder, tilgængelig via

https://www.verdensmaal.org

31 Lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands

selvstyre, § 16.

32 Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støt-

te til børn, tilgængelig på http://lovgivning.

gl/lov?rid={C0568A94-99F2-442B-A3EB-

554FDBF9F77F}.

33 Grønlands Statistik, Grønlands befolkning

2018, 1. oktober 2018, tilgængelig på: http://

www.stat.gl/dialog/main.asp?lang=da&versi

on=201806&sc=BE&subthemecode=O1&col

code=O

34 Se blandt andet rapport fra tilsynsenheden

under Departementet for Sociale Anliggen-

der vedrørende Kommuneqarfik Sermer-

sooq, juni 2017. Departementets tilsynsrap-

porter med kommunernes sagsbehandling

i socialsager vedrørende børn er tilsendt

Institut for Menneskerettigheder, instituttets

sagsnr. 17/00867. MIOs rejserapporter kan

findes på http://mio.gl/videnscenter/mios-

publikationer/rejserapporter/?lang=da.

35 Cecilia P. Pedersen m.fl., Ingen børn skal

vokse op i fattigdom, 2013, MIO og Sta-

tens Institut for Folkesundhed, side 6,

tilgængelig på http://mio.gl/wp-content/

uploads/2017/07/SJ20170717133651321-

DOR1371937.pdf.

36 Birgit V. Niclasen (red.), Trivsel og sundhed

blandt folkeskoleelever i Grønland – resul-

tater fra skolebørnsundersøgelsen HBSC

Greenland i 2014, Statens Institut for Fol-

kesundhed, 2015, side 179, tilgængelig via

https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/groen-

land.

37 Grønlands Politi, Årsstatistik 2017, figur 6.0,

tilgængelig på https://politi.gl/-/media/

mediefiler/pdf/gl/aarsstatistik2017.pdf?la=d

a&hash=B6A85F8E487AC5D7FECE3DBCF1

688CDFF220789E.

38 Young, Revich og Soininen, Suicide in cir-

cumpolar regions: an introduction and over-

view, International Journal of Circumpolar

Health, 2015, tilgængelig her: https://www.

ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25742881.

Inger Katrine Dahl-Petersen m.fl. (red.),

Be-

folkningsundersøgelsen i Grønland 2014 –

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

BØRN OG UNGE – STATUS I GRØNLAND 2019

levevilkår, livsstil og helbred, Statens Institut

for Folkesundhed, 2016, side 65, tilgængelig

via https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/

groenland.

40 Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011

om Børnetalsmand og Børneråd.

41 Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011

om Børnetalsmand og Børneråd, § 8.

42 Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011

om Børnetalsmand og Børneråd, §§ 11 og 12.

43 Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011

om Børnetalsmand og Børneråd, § 14.

44 Mere information er tilgængelig på https://

nakuusa.gl.

45 Grønlands selvstyre, Finanslov for 2018, side

275, tilgængelig på http://naalakkersuisut.

gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Fi-

les/Finans/DK/Finanslov/2018/FL2018%20

%20med%20sidetal%20linket%20ind-

holdsfortegnelse%20og%20underskrift%20

%20DK.pdf.

46 Se mere om Den Centrale Rådgivningsen-

hed på https://www.centralraadgivningsen-

hed.gl/forside/.

47 Se mere om Saaffiks ændrede funktion på

https://www.saaffik.gl/nyheder-1/udtalelse-

om-saaffiks-funktion/.

48 MIO’s årsrapporter er tilgængelige her:

http://mio.gl/videnscenter/mios-publikatio-

ner/mios-aarsrapporter/?lang=da.

49 Se mere på https://www.peqqik.gl/da-DK/

Kontakt/Telefon_Raadgivning

50 Naalakkersuisut, TUSAANNGA – Telefon-

rådgivning, pressemeddelelse, 7. december

2018, tilgængelig på https://naalakker-

suisut.gl//da/Naalakkersuisut/Nyhe-

der/2018/12/0712_tusaannga, og KNR, Ny

telefonlinje samler hjælpen til alle, nyhed,

24. januar 2019, tilgængelig på https://

knr.gl/da/nyheder/ny-telefonlinje-samler-

hj%C3%A6lpen-til-alle.

51 Inatsisartutlov nr. 7 af 1. juni 2017 om Om-

budsmanden for Inatsisartut, § 12, stk. 1.

52 Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om

støtte til børn, § 60.

53 Landstingsforordning nr. 11 af 12. november

2001 om socialvæsenets styrelse og organi-

sation, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 47

af 23. november 2017 om ændring af lands-

tingsforordning om socialvæsenets styrelse

og organisation (Effektivisering af sagsbe-

handlingen i Det Sociale Ankenævn), § 8.

54 FN’s Børnekonvention, artikel 6.

55 FN’s Børnekonvention, artiklerne 27 og 18,

stk. 2.

56 FN’s Børnekonvention, artikel 27.

57 FN’s Børnekonvention, artikel 19.

58 FN’s Børnekomité, Concluding observa-

tions on the fifth periodic report of Denmark,

26 October 2017 (CRC/C/DNK/CO/5),

tilgængelig på http://www.un.org/en/ga/

search/view_doc.asp?symbol=CRC/C/DNK/

CO/5.

59 FN’s Børnekomité, Concluding observations

on the fifth periodic report of Denmark, 26

October 2017 (CRC/C/DNK/CO/5), punkt

21, tilgængelig via link i noten ovenfor.

60 FN’s Børnekomité, Concluding observations

on the fifth periodic report of Denmark, 26

October 2017 (CRC/C/DNK/CO/5), punkt 32

og 35 b, tilgængelig via link i noten ovenfor.

61 FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale

og Kulturelle Rettigheder, artikel 10, 11 og 12.

62 FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og

Kulturelle Rettigheder, Concluding observa-

tions on the fifth periodic report of Denmark,

adopted by the Committee at its fiftieth

session (29 April-17 May 2013) 6. juni 2013

(E/C.12/DNK/CO/5), punkt 16.

63 En række love om børns forhold trådte i kraft

for Grønland 1. juli 2016, herunder blandt

andet anordning nr. 680 af 6. juni 2016 om

ikrafttræden for Grønland af forældrean-

svarsloven.

64 Cecilia P. Pedersen og Peter Bjerregaard

”Det svære ungdomsliv. Unges trivsel i Grøn-

land 2011 – en undersøgelse af de ældste

folkeskoleelever”, 2012, Statens Institut for

Folkesundhed.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

BØRN OG UNGE – STATUS I GRØNLAND 2019

65 Else Christensen og Siddhartha

Baviskar,”Unge i Grønland – med fokus på

seksuelle overgreb”, SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, 2015, side 10

f. og 76.

66 Else Christensen og Siddhartha

Baviskar,”Unge i Grønland – med fokus på

seksuelle overgreb”, SFI 2015, side 76.

67 Flemming Balvig, ”Kriminalitet og retsbe-

vidsthed – i Grønland”, Justitsministeriet,

2014, side 19. Undersøgelsen er tilgængelig

på Justitsministeriets hjemmeside, http://

www.justitsministeriet.dk/sites/default/

files/media/Arbejdsomraader/Forskning/

Forskningspuljen/Kriminalitet%20og%20

retsbevidsthed%20i%20Gronland.pdf

68 Grønlands Politi, Årsstatistik 2017, tabel 1.13

sammenholdt med tabel 1.15, tilgængelig på

https://politi.gl/-/media/mediefiler/pdf/gl/

aarsstatistik2017.pdf?la=da&hash=B6A85F

8E487AC5D7FECE3DBCF1688CDFF22078

69 Grønlands Politi, Årsstatistik 2017, tabel 1.14.

70 Justitsministeriets svar af 16. januar 2019 på

Folketingsspørgsmål nr. 3 (L 123) vedrøren-

de forslag til lov om ændring af kriminallov

for Grønland og retsplejelov for Grønland

(Seksualforbrydelser m.v.), tilgængeligt på

https://www.ft.dk/samling/20181/lovfor-

slag/l123/spm/3/svar/1548028/index.htm

71 Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om

støtte til børn, § 8.

72 Se for eksempel Departementet for Familie,

Ligestilling og Sociale Anliggender, Tilsyns-

rapport, juridisk sektortilsyn vedr. forvaltning

af de sociale regelsæt indenfor børneområ-

det i Kommuneqarfik Sermersooq (Ittoqqor-

toormiit, Paamiut & Nuuk), 2. juni 2017,

Tilsynsrapport fra ekstraordinært sektortil-

syn vedr. forvaltning af de sociale regelsæt

indenfor børneområdet i Kommune Kujal-

leq, januar 2017, og Tilsynsrapport, juridisk

sektortilsyn vedr. forvaltning af de sociale

regelsæt indenfor børneområdet i Qeqqata

Kommunia, 22. december 2016 (Institut for

Menneskerettigheders sagsnr. 17/00867).

73 Departementet for Familie, Ligestilling og

Sociale Anliggender, Opfølgende tilsyns-

rapport, Juridisk sektortilsyn, Socialforvalt-

ningen i Tasiilaq og dens forvaltning af det

sociale regelsæt indenfor børneområdet,

20. juni 2017, side 4-5 (Institut for Menne-

skerettigheders sagsnr. 17/00867).

74 Departementet for Familie, Ligestilling og

Sociale Anliggender, Opfølgende tilsyns-

rapport, Juridisk sektortilsyn, Socialforvalt-

ningen i Tasiilaq og dens forvaltning af det

sociale regelsæt indenfor børneområdet,

20. juni 2017, side 5 (Institut for Menneske-

rettigheders sagsnr. 17/00867).

75 Departementet for Familie, Ligestilling og

Sociale Anliggender, Opfølgende tilsyns-

rapport, Juridisk sektortilsyn, Socialforvalt-

ningen i Tasiilaq og dens forvaltning af det

sociale regelsæt indenfor børneområdet,

20. juni 2017, side 7-8 (Institut for Menneske-

rettigheders sagsnr. 17/00867).

76 MIO’s rejserapporter kan findes på http://

mio.gl/videnscenter/mios-publikationer/

rejserapporter/?lang=da

77 Se mere om Den Centrale Rådgivningsen-

hed på https://www.centralraadgivningsen-

hed.gl/forside/.

78 Se mere om Saaffiks ændrede funktion på

https://www.saaffik.gl/nyheder-1/udtalelse-

om-saaffiks-funktion/.

79 Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersu-

isut senest til EM2019 pålægges at udarbej-

de en national handlingsplan målrettet mod

at nedbringe omsorgssvigt af børn og unge,

21. november 2018, efterårssamlingen 2018,

dagsordenspunkt 171.

80 Betænkning afgivet af Familie- og Sund-

hedsudvalget vedrørende forslag til Inat-

sisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut

senest til EM2019 pålægges at udarbejde

en national handlingsplan målrettet mod at

nedbringe omsorgssvigt af børn og unge,

15. november 2018, efterårssamlingen

2018, dagsordenspunkt 171, tilgængelig

på https://ina.gl/dvd/EM2018/pdf/me-

dia/2537758/pkt171_em2018_bf33_om-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

BØRN OG UNGE – STATUS I GRØNLAND 2019

sorgssvigt_af_boern-og-unge_bet_2beh_

da.pdf

81 Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale

Anliggender og Justitsområdets svarnotat

til 1. behandling af forslag til Inatsisartutbe-

slutning om, at Naalakkersuisut senest til

EM2019 pålægges at udarbejde en national

handlingsplan målrettet mod at nedbringe

omsorgssvigt af børn og unge, 12. oktober

2018, efterårssamlingen 2018, dagsordens-

punkt 171, tilgængelig på https://ina.gl/

dvd/EM2018/pdf/media/2536151/pkt171_

em2018_bf33_omsorgssvigt_af_boern-og-

unge_sn_1beh_da.pdf

82 Børnerettighedsinstitutionen MIO,

Børnerettighedsinstitutionen MIO’s arbejde

2015-2018, 2018, tilgængelig på http://mio.

gl/wp-content/uploads/2018/11/2018_11_

mio_arb_15-18_web2.pdf

83 Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale

Anliggender og Justitsområdets svarnotat

til 2. behandling af forslag til Inatsisartut-

beslutning om, at Naalakkersuisut senest til

EM2019 pålægges at udarbejde en national

handlingsplan målrettet mod at nedbringe

omsorgssvigt af børn og unge, 19. november

2018, efterårssamlingen 2018, dagsordens-

punkt 171, tilgængelig på https://ina.gl/

dvd/EM2018/pdf/media/2537956/pkt171_

em2018_bf33_omsorgssvigt_af_boern-og-

unge_sn_2beh_da.pdf

84 FN’s Børnekonventions artikel 3.

85 FN’s Børnekonventions artikel 12.

86 FN’s Børnekonventions 20.

87 FN’s Børnekonventions artikel 19 og 20.

88 SFI – Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd, Tema om anbragte børn i Dan-

mark – nøgletal og oversigt, tilgængelig på

https://www.sfi.dk/temaer/anbragte-boern/

89 Departementet for Familie og Justitsvæsen,

”Afdækning, Handleplaner, Anbragte Børn

og Unge”, 2015, side 2 og 13.

90 Niels Jørgen Mau Pedersen, Marianne Schø-

ler Kollin, Anne Line Tenney Jordan og Lasse

Hønge Flarup

”Inkorporering af FN’s børnekonvention

i Grønland. En analyse af økonomiske og

administrative aspekter gennem sammen-

ligning med Norge.”, KORA, Det Nationale

Institut for Kommuners og Regioners Ana-

lyse og Forskning, 2016, side 7.

91 Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om

støtte til børn, § 27.

92 Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om

støtte til børn, § 28.

93 Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om

støtte til børn, § 27, stk. 2, og § 28, stk. 3. Se

dog også § 28, stk. 4.

94 Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om

støtte til børn, §§ 46-47.

95 Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om

støtte til børn, § 42.

96 Forslag til Inatsisartutbeslutning EM

2018/158, tilgængeligt på https://ina.gl/

samlinger/oversigt-over-samlinger/sam-

ling/punktliste/ (søg på 158).

97 Forslag til Inatsisartutbeslutning EM

2018/158, tilgængeligt på https://ina.gl/

dvd/EM2018/pdf/media/2535067/pkt158_

em2018_bf33_strategiplan_for_boern_og_

unge_mtho_inuit_ataqatigiit_da.pdf

98 Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale

Anliggender og Justitsområdet, Svarnotat

til 2. behandling af Forslag til Inatsisartutbe-

slutning EM2018/158, 28. november 2018,

tilgængeligt på https://ina.gl/dvd/EM2018/

pdf/media/2538181/pkt158_em2018_bf33_

strategiplan_for_boern_og_unge_sn_2beh_

da.pdf

99 Se f.eks. FN’s Konvention om Borgerlige og

Politiske Rettigheders artikler 9-10 og Den

Europæiske Menneskerettighedskonventi-

ons artikler 5-6.

100 Senest udgivet som et kapitel i vores rap-

port ”Menneskerettigheder i Grønland –

Status 2016”, men forventes udgivet som

selvstændig rapport i 2019.

101 FN’s Konvention om Borgerlige og Politi-

ske Rettigheder, artikel 10, stk. 3. Se Dan-

marks forbehold nederst i bekendtgørelse

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

BØRN OG UNGE – STATUS I GRØNLAND 2019

nr. 30 af 29. marts 1976 af international

konvention af 16. december 1966 om

borgerlige og politiske rettigheder med

tilhørende valgfri protokol.

102 FN’s Børnekonventions artikel 37.

103 FN’s Børnekonventions artikel 37 og 40

samt Europarådets Ministerkomités Re-

kommandation Rec(2006)2 om De Euro-

pæiske Fængselsregler, artikel 11(1) og

11(2), og FN’s Konvention om Borgerlige og

Politiske Rettigheder, artikel 10, hvorefter

tiltalte unge skal holdes adskilt fra voksne.

104 United Nations Standard Minimum Rules

for the Administration of Juvenile Justice

(The Beijing Rules), tilgængelige her:

http://www.un.org/documents/ga/res/40/

a40r033.htm.

105 United Nations Rules for the Protection of

Juveniles Deprived of their Liberty (The Ha-

vana Rules), tilgængelige her: http://www.

un.org/documents/ga/res/45/a45r113.

htm.

106 United Nations Guidelines for the Preven-

tion of Juvenile Delinquency (The Riyadh

Guidelines), tilgængelige her: http://www.

un.org/documents/ga/res/45/a45r112.

htm.

107 FN’s Børnekomité, General Comment

No. 10 (2007), Children’s rights in juvenile

justice (document CRC/C/GC/10), side 26,

tilgængelig her: https://tbinternet.ohchr.

org/_layouts/treatybodyexternal/Down-

load.aspx?symbolno=CRC%2fC%2fGC%2f

10&Lang=en

108 Guidelines of the Committee of Ministers

of the Council of Europe on Child friendly

Justice, 2010. Se mere på Europarådets

hjemmeside: https://www.coe.int/en/web/

children/child-friendly-justice.

109 Grønlands Politi, Årsstatistik 2016, figur 4.0,

tilgængelig på https://politi.gl/-/media/

mediefiler/pdf/gl/aarsstatistik2016.pdf?l

a=da&hash=C924018D2DF1D499BBCBB

752094D576B4C33CAD2, og Årsstatistik

2017, figur 4.0, tilgængelig på https://politi.

gl/-/media/mediefiler/pdf/gl/aarsstati-

stik2017.pdf?la=da&hash=B6A85F8E487

AC5D7FECE3DBCF1688CDFF220789E.

Det fremgår af forordet til Årsstatistik 2016,

at tallene i figur 4.0 vedrører anmeldte

forhold. Der er ikke tal for børn og unge i

alderen 0-17 år (svarende til definitionen af

et barn i FN’s Børnekonvention).

110 Grønlands Politi, Årsstatistik 2017, figur 4.2

og 4.3. Se også Grønlands Statistik, Krimi-

nalitet 2013-2017, tilgængelig her: http://

www.stat.gl/publ/da/KR/201801/pdf/Kri-

minalitet%202013-2017.pdf

111 Grønlands Statistik, Kriminalitet 2013-2017,

tilgængelig her: http://www.stat.gl/dialog/

main.asp?lang=da&version=201801&sc=KR

&subthemecode=o18&colcode=O.

112 Grønlands Politis brev af 31. oktober 2017

til Institut for Menneskerettigheder, institut-

tets dokumentnr.

16/03393-7.

113 Kriminallov for Grønland, lovbekendtgø-

relse nr. 1045 af 7. september 2017, §§ 129,

131, 144 og 146. Se også § 152 og § 234, stk.

114 Kriminallov for Grønland, lovbekendtgø-

relse nr. 1045 af 7. september 2017, § 234,

stk. 2.

115 Se mere om Isikkivik på Naalakkersuisuts

hjemmeside for døgninstitutioner http://

www.uupi.gl/da/Institutioner/BogU/Isik-

kivik og http://naalakkersuisut.gl/da/Na-

alakkersuisut/Nyheder/2014/04/Officiel-

aabning.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed