Lovgivning
Nr. 20
26. juni 2017
Gældende
Inatsisartutlov om støtte til børn
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1.
Inatsisartutloven skal anvendes til at beskytte og yde støtte til børn og unge, med særligt sigte på
børn, der er socialt udsatte eller har særlige behov. Formålet med at yde støtte efter denne Inatsisartutlov
er at sikre børns rettigheder, samt at de børn, der er socialt udsatte eller har særlige behov, opnår de
samme muligheder for personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres
jævnaldrende.
§ 2.
Afgørelser efter denne Inatsisartutlov skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Stk. 2.
I alle forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter med behørig
hensyntagen til barnets alder og modenhed.
§ 3.
Kommunalbestyrelsen skal aktivt og opsøgende, og om nødvendigt med tilbud om støtte ydet i
henhold til denne Inatsisartutlov, medvirke til, at ethvert barn får en opvækst med:
1) trivsel, sundhed og udvikling,
2) et trygt omsorgsmiljø,
3) trygge og stabile relationer til voksne, familie og personlige netværk, og
4) solide rammer for læring og personlig udvikling frem mod et selvstændigt voksenliv.
Stk. 2.
Støtten skal tage hensyn til barnets samlede livssituation og ydes så tidligt som muligt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen
skal udforme en sammenhængende børne- og ungdomspolitik og et
beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om omsorgssvigt mod børn, samt
udarbejde en nødberedskabsplan for socialt fagligt opsyn af børn indtil anbringelse, jf. § 36, stk. 3, kan nde
sted. Såvel politik som beredskab skal offentliggøres på kommunens hjemmeside og revideres med højest
re års mellemrum.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal indhente børneattest og straffeattest på samtlige personer i personale
og ledelse, der er i kontakt med børn ved tiltrædelse, samt foretage en konkret vurdering af attesterne i
forhold til personalets opgaver. Kommunalbestyrelsen kan, når særlige omstændigheder taler herfor,
indhente fornyet straffeattest og børneattest.
§ 4.
Inatsisartutloven nder anvendelse for børn under 18 år med bopæl i Grønland, samt børn under 18
år der opholder sig midlertidig i Grønland, herunder børn med fysisk eller psykisk handicap, der modtager