SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 129
Offentligt

2024-2

30. oktober 2024

All. nr./brevnr.:

2023-907-0002-8

Sull./sagsbeh.: MH

Yderst uheldigt sprogbrug i Kommune Kujalleqs afgørelse til

borger

Ombudsmanden modtog i 2023 en sagsbehandlingstidsklage fra en bor-

ger. Vedlagt klagen var en kopi af Kommune Kujalleqs (herefter kom-

munen) afgørelse om anbringelse af borgerens barn uden for hjemmet

med samtykke.

På baggrund af sprogbruget, tonen og formuleringerne i kommunens

afgørelse, valgte ombudsmanden at iværksætte en undersøgelse af

egen drift.

Ombudsmanden fandt, at sprogbruget i afgørelsen ikke er i overens-

stemmelse med principperne for god forvaltningsskik, som anfører, at

offentlige myndigheder skal optræde venligt og hensynsfuldt overfor

borgerne i både skrift og tale. Efter ombudsmandens opfattelse var der

i afgørelsen overordnet tale om en uhøflig og nedladende tone.

Dette fandt ombudsmanden yderst uheldigt.

Kommunen oplyste i sin udtalelse til ombudsmanden, at kommunen an-

ser formuleringerne i afgørelsen som et enkeltstående tilfælde, som ikke

er udtryk for kommunens intentioner om samarbejde med borgerne.

Ombudsmanden tog kommunens udtalelse til efterretning og foretog sig

på den baggrund ikke yderligere, og afsluttede sin behandling af sagen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

(Udtalelse af 30. oktober 2024, j.nr. 2023-907-0002)

Jeg udtaler herefter:

1. Hvad har jeg undersøgt?

1.1.

Jeg har ved min behandling af sagen valgt at forholde mig til, hvorvidt

kommunens afgørelse af 21. april 2023 er i overensstemmelse med princip-

perne for god forvaltningsskik. Jeg har navnlig vurderet kommunens sprog-

brug, tone og formuleringer.

Jeg bemærker, at jeg i denne udtalelse ikke forholder mig til øvrige juridiske

og socialfaglige forhold i afgørelsen af 21. april 2023, herunder om afgørelsen

i øvrigt opfylder relevante social- og forvaltningsretlige bestemmelser.

Jeg har iværksat denne undersøgelse af egen drift. Jeg henviser til § 15, stk.

1, i inatsisartutlov nr. 7 af 1. juni 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut,

hvorefter ombudsmanden af egen drift kan tage en sag op til undersøgelse.

1.2.

Jeg har flere steder i min udtalelse taget udgangspunkt i dansk litteratur.

Det skyldes, at retsgrundlaget i Grønland i det væsentligste er identisk med

retsgrundlaget i Danmark.

Min udtalelse er opbygget således:

•

Afsnit 2: Sagen kort

Afsnit 3: Retsgrundlaget

Afsnit 4: Kommunens synspunkt

Afsnit 5: Min vurdering

Jeg bemærker, at der følger en sagsfremstilling efter min udtalelse.

2. Sagen kort

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Kommunen traf den 21. april 2023 en afgørelse om at anbringe borgerens

barn uden for hjemmet med samtykke.

I afgørelsen af 21. april 2023 fremføres blandt andet følgende formuleringer:

”Afgørelse

om anbringelse med samtykke

Vi har d.d. truffet afgørelse om anbringelse af din datter […] i familiepleje jf. Inatsisartutlov

nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn § 27 stk 3.

[…]

Der er lagt særlig vægt på, at [barnet] fremstår ukritisk i sin kontakt med ukendte voksne.

Endvidere at du ikke oplever det problematisk, men synes at [barnet] er en frisk, kvik og

fornuftig pige, der ved hvem der er trygge og hvem der er utrygge at være sammen med.

Det er vores vurdering, at din evne til at mentalisere er bekymrende lav, når du tillægger et

barn på tre år, at kunne sikre sin egen tryghed

[…]

Det er vores vurdering, at [barnet] allerede har lidt overlast i et omfang, der har skadet

hendes udvikling. Det er ligeledes vores vurdering, at du som mor har prioriteret andre om-

råder i dit liv, end at sikre dine børn trygge og omsorgsfulde opvækstvilkår. Du har udvist et

mønster igennem lang tid, hvor prioritering og valg af forskellige mænd har gået forud for at

drage omsorg for dine børn.

På den baggrund er det besluttet, at det er nødvendigt og påkrævet, at anbringelse uden for

hjemmet vil være af væsentlig betydning for at imødekomme [barnets] særlige behov for

støtte.

Orientering

I forbindelse med anbringelse af dit/jeres barn/børn, skal I oplyses om, at kom-

mune Kujalleq overtager forsørgelsen af de anbragte børn. Det betyder, at børne-

nes adresser ikke længere skal registreres hos jer som forældre. Dette betyder, at

I skal genansøge om boligsikring, som formentligt vil blive reduceret. I vil heller

ikke længere være berettiget til diverse ydelser til jeres børn.

Såfremt I vælger, at forsøge at omgå disse regler, vil det være at betragte som

forsøg på socialt bedrageri. Der vil blive stillet krav om tilbagebetaling og det vil

fremadrettet blive politianmeldt.”

(Kommunens fremhævning)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Jeg modtog den 8. august 2023 en klage fra borgeren. Jeg forstod henven-

delsen som en klage over kommunens sagsbehandlingstid i borgerens an-

modning om hjemgivelse af sine to børn. Jeg havde den 2. august 2023 afvist

at behandle en lignende klage fra borgeren. Denne klage gav mig ikke anled-

ning til at foretage videre.

Sammen med klagen af 8. august 2023 modtog jeg en kopi af kommunens

afgørelse af 21. april 2023 om anbringelse af borgerens barn uden for hjem-

met med samtykke.

På baggrund af kommunens afgørelse af 21. april 2023 valgte jeg ved brev

af 22. august 2023 at indlede en undersøgelse af egen drift.

3. Retsgrundlaget

3.1. Hvad er god forvaltningsskik?

God forvaltningsskik er kort sagt uskrevne regler og principper for, hvordan

offentlige myndigheder, som f.eks. en kommune, bør behandle borgerne.

En offentlig myndighed skal optræde venligt og hensynsfuldt overfor bor-

gerne. Kravene om venlighed og hensynsfuldhed gælder også det sprog, som

en myndighed bruger overfor borgeren i skrift og tale. Derfor skal breve til

borgerne være skrevet på en høflig, venlig og hensynsfuld måde.

Ifølge god forvaltningsskik bør en myndighed ligeledes handle på en sådan

måde, at det styrker borgernes tillid til de offentlige myndigheder. Borgerne

skal kunne have tillid til, at en myndighed altid vil handle sagligt, objektivt

og korrekt. Dette betyder blandt andet, at en myndighed kun må lægge vægt

på fakta og ikke på hverken irrelevante oplysninger eller usaglige forhold.

Principperne om god forvaltningsskik gælder ud over de krav, der følger af

lovgivningen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Jeg henviser til den generelle forvaltningsretlige litteratur, herunder især Ni-

els Fenger, ”Forvaltningsret”, 1. udgave (2018), s. 673-676

samt Jens Møller

og Jens Olsen, ”At arbejde i forvaltningen”, 1. udgave (1998), s. 19-20.

For yderligere information om god forvaltningsskik henviser jeg i øvrigt til

afsnit 1 i min myndighedsguide, som kan findes på min hjemmeside

www.ombudsmand.gl.

3.2. Eksempler fra ombudsmandspraksis

3.2.1.

I en tidligere sag 2008-5.1.3 (s. 174-175, dansk udg.) udtalte jeg

blandt andet, at det er i strid med god forvaltningsskik, at en forvaltnings-

myndighed under udøvelsen af sit hverv udtrykker sig uhøfligt i kontakten

med borgerne, herunder sagens parter.

I sagen havde en medarbejder fra en tilsynsmyndighed under et virksom-

hedsbesøg omtalt direktøren af en virksomhed som en klaphat.

Samme medarbejder havde ligeledes omtalt direktøren nedsættende i et no-

tat. Hertil bemærkede jeg, at det er i strid med god forvaltningsskik, at en

ansat i forvaltningen tilfører en sag uvedkommende oplysninger, herunder

personlige vurderinger, som er egnede til at rejse tvivl om sagligheden af

myndighedens arbejde.

3.2.2.

I en tidligere sag 1995-32.2 (s. 41-43, dansk udg.) havde en medar-

bejder i et direktorat under en telefonsamtale med en klager angiveligt be-

mærket ”Dette her er jo ikke noget socialkontor” og ”Du skulle have sparet

på dine penge, fordi du ville blive trukket med 200 timer ved slutningen af

marts måned”.

I sagen udtalte jeg blandt andet:

”Jeg finder endvidere anledning til at anføre, at ansatte i den offentlige forvaltning, i

enhver form for tjenstlig skriftlig og mundtlig korrespondance med klagere, ansøgere og

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

andre, ikke må fremkomme med subjektive opfattelser af en sag eller med andre udta-

lelser om forhold som er sagen uvedkommende.”

3.2.3.

I en tidligere sag 2007-5.1 (s. 90-91, dansk udg.) havde et direktorat

noteret ”Han burde vide bedre” på en sag.

I sagen udtalte jeg blandt andet, at det følger af god forvaltningsskik, at

forvaltningens interne notater udfærdiges uden følelsesladet karakteristik af

en borger og således, at sådanne notater ikke kan vække tvivl om forfatte-

rens objektivitet.

Jeg udtalte ligeledes, at jeg fandt det meget uheldigt, at sagen indeholder en

bemærkning, der er egnet til rejse tvivl om afgørelsens saglighed, og at den

i øvrigt kan virke stødende for den pågældende.

4. Kommunens synspunkt

I kommunens udtalelse af 13. oktober 2023 til mig oplyste kommunen blandt

andet følgende:

”Kommune Kujalleq

har modtaget en anmodning om en udtalelse fra Ombudsmandsembedet

i forbindelse med afgørelse i sagen om anbringelse af barnet […]. Der bedes om en udtalelse

til sagen, og særligt beder Ombudsmanden om, at kommunen forholder sig til, hvorvidt man

mener, at kommunens afgørelse af 21. April 2023 er udtryk for god forvaltningsskik.

[…]

I forhold til Ombudsmandens anmodning om udtalelse, kan Kommune Kujalleq oplyse, at

sagen er blevet gennemgået. Af sagen fremgår det, at [barnets mor] forud for anbringelsen

giver sit samtykke til anbringelse af barnet. Af sagens akter fremgår desuden, at de faktuelle

oplysninger, der begrundes med i afgørelsen, stammer fra den socialfaglige undersøgelse,

hvor både forældreressourcer samt barnets tarv har været undersøgt. Konkluderende om-

kring [barnets mors] ressourcer i forældreskabet og hendes valg af handlemåder, er, at hun

ikke har sikret barnet en tryg og stabil opvækst, hvilket har ledt til anbringelsesforanstalt-

ningen, jf. Inatsisartutlov nr. 20 af 26. Juni 2017 § 27 .stk., således at barnets sundhed,

udvikling, og trivsel ikke lider yderligere skade.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Der lægges mærke til, at der er mangelfuld disposition i afgørelsen. Havde man startet med

en fyldestgørende begrundelse for afgørelsen med forklaring til forælderen, hvorfor kommu-

nen er nået frem til resultatet for anbringelse, kunne dette have sikret en mere klar og

forståelig afgørelse. Her ville man kunne komme ind på den konkrete vurdering, som kom-

munen er nået frem til, og derved have givet en bedre forklaring på afgørelsen om anbrin-

gelse.

Der lægges endvidere mærke til, at det kunne have været undgået at formuleringer ikke

kommer til at lyde venlige og imødekommende. Som det er formuleret, kan det lettere tolkes

hen imod postuleringer, på trods af, at det er faktiske oplysninger, som er fremkommet i det

forudgående undersøgelsesarbejde i spørgsmålet om forældreressourcer samt barnets triv-

sel. Dette kunne give grobund for et sværere fremadrettet samarbejde med forældremyn-

dighedsindehaver, hvilket er beklageligt, idet Kommune Kujalleq netop har fokus på inddra-

gelse af borgerne, og bestræber sig på at fremstå som en imødekommende og tillidsskabende

forvaltning.

I afgørelsesbrevet ses endvidere i intentionen om, dels at ville forebygge socialt bedrageri,

og dels give god vejledning i forhold til ændringer i de sociale ydelser, at man kommer til at

mistænkeliggøre forælderen. Man kunne have omgået dette ved at undlade de sidste to lin-

jer.

Kommune Kujalleq forsøger til enhver tid at efterleve god forvaltningsskik, og dermed opnå

en hensigtsmæssig og tillidsskabende relation til borgerne

–

herunder også til denne foræl-

der. Det må derfor anses at denne afgørelse kan betragtes som et enkeltstående tilfælde,

der ikke helt lever op til Kommune Kujalleqs intentioner om at samarbejde med borgerne på

bedste vis.”

5. Min vurdering

Efter min opfattelse er der tale om en uhøflig og nedladende tone i kommunens

afgørelse af 21. april 2023.

Jeg mener, at formuleringen ”Det er vores vurdering, at din evne til at mentali-

sere er bekymrende lav, når du tillægger et barn på tre år, at kunne sikre sin

egen tryghed.”, er udtryk for nedladende og subjektiv sprogbrug overfor borge-

ren. Jeg mener endvidere, at en sådan formulering kan svække borgerens tillid

til, at kommunen altid vil handle sagligt og korrekt.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Jeg mener endelig,

at formuleringen ”Det er ligeledes vores vurdering, at du som

mor har prioriteret andre områder i dit liv, end at sikre dine børn trygge og om-

sorgsfulde opvækstvilkår. Du har udvist et mønster igennem lang tid, hvor prio-

ritering og valg af forskellige mænd har gået forud for at drage omsorg for dine

børn.” er unødigt stødende og postulerende.

Det er min opfattelse, at formuleringen

”Såfremt I vælger, at forsøge at omgå

disse regler, vil det være at betragte som forsøg på socialt bedrageri.”,

mistæn-

keliggør borgeren, og giver et indtryk af en fordom om, at borgeren har til hensigt

at begå socialt bedrageri.

Det er dermed min samlede vurdering, at sproget, tonen og de formuleringer

kommunen har brugt i afgørelsen, ikke er i overensstemmelse med god forvalt-

ningsskik i forhold til den måde en offentlig myndighed bør udtrykke sig overfor

borgerne, da der herved kan rejses tvivl om kommunens saglighed og objektivi-

tet.

Det finder jeg yderst uheldigt.

Jeg bemærker, at de anvendte formuleringer ikke var nødvendige for at meddele

borgeren afgørelsen om anbringelse af barnet uden for hjemmet med samtykke.

Jeg har noteret mig, at kommunen i udtalelsen til mig af 13. oktober 2023 oply-

ser, at kommunen til enhver tid forsøger at efterleve god forvaltningsskik, og

opnå en hensigtsmæssig og tillidsskabende relation til borgerne. Kommunen har

endvidere oplyst, at kommunen anser afgørelsen af 21. april 2023 som et enkelt-

stående tilfælde, som ikke er udtryk for kommunens intentioner for samarbejde

med borgerne.

Jeg tager kommunens udtalelse til efterretning, og foretager mig på den bag-

grund ikke yderligere i sagen.

Jeg har orienteret borgeren om min udtalelse.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Nærværende udtalelse vil blive offentliggjort på min hjemmeside og omtalt i min

beretning for 2024.

Jeg afslutter herved min behandling af sagen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

SAGSFREMSTILLING

Kommunen traf den 21. april 2023 en afgørelse om at anbringe borgerens

barn uden for hjemmet med samtykke.

Af kommunens afgørelse af 21. april 2023 fremgår blandt andet følgende:

”[…]

Afgørelse om anbringelse med samtykke

Vi har d.d. truffet afgørelse

om anbringelse af din datter […] i familiepleje jf. Inatsisartutlov

nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn § 27 stk 3.

Der er i afgørelsen lagt vægt på, at [barnet] fremstår yderst ureguleret efter en opvækst i

kaotiske omgivelser. Du har de senest fire mdr. været boligløs, ladet fremmede passe din

datter og selv været i flere forskellige voldelige forhold.

Der er lagt særlig vægt på, at [barnet] fremstår ukritisk i sin kontakt med ukendte voksne.

Endvidere at du ikke oplever det problematisk, men synes at [barnet] er en frisk, kvik og

fornuftig pige, der ved hvem der er trygge og hvem der er utrygge at være sammen med.

Det er vores vurdering, at din evne til at mentalisere er bekymrende lav, når du tillægger et

barn på tre år, at kunne sikre sin egen tryghed

Der er endvidere lagt vægt på, at du som forældremyndighed ikke lever op til at sikre dit

barn tilstrækkelig omsorg, udviklingsmæssig støtte og sikkerhed.

Det er vores vurdering, at [barnet] allerede har lidt overlast i et omfang, der har skadet

hendes udvikling. Det er ligeledes vores vurdering, at du som mor har prioriteret andre om-

råder i dit liv, end at sikre dine børn trygge og omsorgsfulde opvækstvilkår. Du har udvist et

mønster igennem lang tid, hvor prioritering og valgt af forskellige mænd har gået forud for

at drage omsorg for dine børn.