SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 129
Offentligt

En håndbog til fagpersoner

om arbejdet med tidlig indsats

overfor gravide familier

ISUMAGINNINNERMUT

AQUTSISOQARFIK

SOCIALSTYRELSEN

Tidlig

Indsats

Socialstyrelsen - Afdeling for Børns Udvikling

P. H. Lundsteensvej 2, 3900 Nuuk

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Indhold

Indledning

Formål og baggrund

Målgruppen for Tidlig Indsats

Forståelsen af sundhed og kulturforskelle

Inddragelse af naturen

Sprog/tolk

Tilpasning til lokale forhold

Arbejdet med Tidlig Indsats

Hvilke fagpersoner deltager i Tidlig Indsats

Hvilke ansvarsområder har de forskellige fagpersoner

Eksempler på, hvad forskellige fagpersoner kan bidrage med i Tidlig Indsats

Eksempel på et sagsforløb

Samarbejdsstruktur

Samarbejdskultur i Tidlig Indsats Teams

Samarbejde og kommunikation i Tidlig Indsats

Roller i Tidlig Indsats arbejdet

Samtykke og følsomme personoplysninger

Hvornår kan personoplysninger deles?

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Særligt om tavshedspligt

Samarbejde med familierne

Håndtering af samarbejdsudfordringer

Forslag til samarbejdet og den faglige tilgang med og om familierne

Rådgivningsmuligheder

Afsluttende bemærkninger

Referencer

Bilag

Bilag 1 Eksempel på en dagsorden for et Tidlig Indsats møde

Bilag 2 Samtykkeerklæring til Tidlig Indsats

Bilag 3 Narrativ og systemisk tilgang

Bilag 4 Case

Bilag 5 Forskellige procedurer og skemaer

Bilag 5.1 Forslag til visitationsskema

Bilag 5.2 Forslag til evalueringsmøde af sagsforløbet eller netværksmøde

Bilag 5.3 Udkast til forløbsplan

Bilag 5.4 Udkast til forløbsplan - Case eksempel

Bilag 6 Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Forord

Det er med stor glæde, at vi præsenterer denne Tidlig Indsats Håndbog. Håndbogen er skabt med et

formål for øje: at gøre arbejdsgangen nemmere for alle, der er involveret i det arbejde, som Tidlig Indsats

udfører, med at støtte familier i sårbare situationer på bedst mulig vis.

Den tidlige indsats og understøttelse af familier i sårbare situationer og deres børn er særlig vigtig, da

vordende familier kan være ekstra modtagelige, og indsatser på et tidligt stadie kan forebygge udfor-

dringer senere i livet. Efter fødslen har de fleste nybagte mødre og fædre brug for støtte og hjælp. For

familier i sårbare situationer kan Tidlig Indsats være afgørende for at give dem en sund start på familie-

livet.

Samtidig erkender vi, at vejen til en mere tryg tilstedeværelse kan være meget kompleks og udfordrende

for både de berørte familier samt involverede fagpersoner. Derfor er denne Håndbog skabt som en kilde

til inspiration og vejledning, der kan lette byrden og skabe en positiv forandring.

I vores arbejde med Tidlig Indsats er det vigtigt at have en fælles forståelse for vores mål. Denne Hånd-

bog præsenterer en omfattende vejledning til de bedste praksisser, som er baseret på forskning samt

erfaringsbaseret viden. Hensigten er, at vi leverer et værktøj, som kan bidrage til at styrke det koordinerede

samarbejde og dermed tilbyde de bedste løsninger for de familier, som har behov for en tidlig indsats. Der

har vist sig at være et stort behov for en sådan ressource i vores arbejde med Tidlig Indsats.

Det nationale arbejde med at implementere Tidlig Indsats blev evalueret af Institut for Folkesundhed i

2021. Evalueringen fokuserede især på faktiske forhold for Tidlig Indsats teams i både byer og bygder.

Evalueringen har været retningsgivende for de forbedrede procedurer, som indgår i denne håndbog, og

hvordan procedurer kan forbedres og anvendes i praksis. Ligeledes bygger håndbogen videre på den tid-

ligere programbeskrivelse fra 2006 om Tidlig Indsats over for gravide familier.

Vi siger tak til alle, som har været med til at skabe netop denne Håndbog, særligt vores faglige arbejds-

gruppe bestående af fagpersoner fra kommuner og sundhedsvæsenet. Tak for jeres tid og fagkyndighed.

Jeres deling af viden og erfaringer vil skabe en stærkere og mere sammenhængende indsats til fordel for

familierne, som allermest har behov for det.

Til sidst også af hjertet tak til alle Tidlig Indsats teams i landet, som til hverdag gør en stor forskel for

familierne og børnene, som har allermest behov for det i deres liv. I gør en stor indsats.

I ønskes en rigtig god læselyst, og vi håber, at Håndbogen vil være en kilde til refleksion og herefter

handling.

Med venlig hilsen

Socialstyrelsen

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Indledning

Formål og baggrund

Formålet med denne håndbog er at give

Tidlig Indsats teams opdaterede retningslin-

jer, råd, redskaber og et fælles grundlag. Den

skal skabe klarhed over arbejdet, inspirere til

samarbejde og præsentere praktiske værktø-

jer til Tidlig Indsats, og dermed gøre arbejdet

med Tidlig Indsats nemmere at tilgå.

En målrettet forebyggende indsats gennem

programmet Tidlig Indsats giver gravide/

kommende forældre og småbørnsfamilier

mulighed for en sundere start på familielivet

ved at sætte ind tidligt og sikre koordineret

støtte gennem hele graviditeten og indtil bar-

net fylder to år.

”Alle børn skal have en sund

start på livet med tryghed og

omsorg, der fremmer deres

trivsel og udvikling. De første

1.000 dage er afgørende for

barnets fremtidige muligheder

i livet”

(Inuuneritta III)

Barnets første år er yderst

vigtige helt tilbage fra foster-

stadiet. Allerede her starter den

tidlige tilknytning til barnets

nærmeste omsorgspersoner,

hvilket er afgørende for barnets

udvikling og senere i livets, dets

evne til samspil og

selvtillid.

(Væver 2008)

Tidlig Indsats er en indsats rettet mod familier

i sårbare situationer, fra graviditet og indtil

barnet fylder to år, hvor tværfaglige sam-

arbejdsgrupper, som Tidlig Indsats Teams,

koordinerer indsatsen for at fremme barnets

trivsel og sikre, at familier får den nødvendige

støtte rettidig.

Siden 1. januar 2013 har kommunalbestyrel-

sen været forpligtet til at oprette såkaldte

”samarbejdsteams”. Forpligtelsen følger

direkte af § 5, stk. 1 Inatsisartutlov nr. 62

af 20. november 2023 om pædagogisk ud-

viklende tilbud til børn i førskolealderen

(herefter ”førskoleloven”), hvor der står

følgende:

”Kommunalbestyrelsen skal sikre et ko-

ordineret samarbejde mellem de netværk,

der er omkring det enkelte barn. Efter

behov skal kommunalbestyrelsen oprette

et samarbejdsteam bestående af personer

på tværs af enkelte forvaltninger, som er

direkte involveret i arbejdet med det enkelte

barn” (Inatsisartutlov nr 62 af 20_11_2023

(nalunaarutit.gl))

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Det følger af § 14 i bekendtgørelse nr. 36 af

24. september 2020 om etablering og indret-

ning af daginstitutioner samt oprettelse af

samarbejdsteams (herefter ”bekendtgørelsen

om samarbejdsteams”), at kommunalbestyrel-

sen ved vurderingen af, om der er behov for

oprettelse af et samarbejdsteam, skal lægge

vægt på, om barnet mistrives, har sociale

problemer i hjemmet eller har behov for

specialisthjælp, f.eks. som følge af dysleksi,

ADHD, fysiske handicaps eller omsorgssvigt.

Tidlig Indsats teams er et samarbejdsteam

efter førskolelovens § 5, hvor der fokuseres på

barnet fra barnets undfangelse (mors gra-

viditet) indtil barnet fylder 2 år. De regler,

der gælder for samarbejdsteam efter loven,

gælder derfor også for Tidlig Indsats teams.

udenfor hjemmet på grund af omsorgs-

svigt.

• Gravide/forældre der selv er omsorgs-

svigtede og har følger deraf.

• Gravide/forældre som har været udsat for

overgreb.

• Begrundet bekymring for barnets tarv og

trivsel (Montgomery-Andersen 2006:14).

Målgruppen for Tidlig Indsats

Tidlig Indsats programmet danner rammen

for koordinering af forebyggende indsatser

overfor familier i sårbare situationer, som har

behov for støtte i forældreskabet. Det kan

variere, om det er gravide familier i sårbare

situationer eller forældre til børn op til to år,

som tilbydes at deltage i Tidlig Indsats. Mål-

gruppen er typisk:

• Meget unge gravide/forældre (13-17-

årige)

• Gravide/forældre med psykiske eller/og

fysiske handicap.

• Gravide/forældre som er misbrugere af

hash, alkohol, eller andre eurofriserende

stoffer.

• Gravide/forældre med begrænset intel-

lektuelle ressourcer.

• Familier der har andre børn anbragt

Familier i sårbare situationer

defineres som de familier, hvor

de ud fra en lang række sociale

og sundhedsmæssige baggrunds-

forhold har en større risiko for

at blive omfattet af anbringelser

eller andre forebyggende

foranstaltninger

(Kloppenborg og Wittrup, 2015)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Forståelsen

af sundhed og

kulturforskelle

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Når man arbejder med Tidlig Indsats i et

flerkulturelt samfund, skal man være opmærk-

som på, at der er forskellige måder at forstå

ting på. Der er kulturelle forskelligheder og

en værdiforståelse, som kan variere, såsom

forståelsen af sundhed. Et godt udgangspunkt

er, at man arbejder sammen og med respekt

for forskelligheder og mangfoldighed. Den

Grønlandske forståelse af sundhed tager for

eksempel udgangspunkt i værdier, der relat-

erer sig til fællesskaber, familie og relationer,

lokale værdier samt naturen (Olesen; Hansen;

Larsen 2022). Det er afgørende, at det bliv-

er en kulturelt relevant indsats, hvis det skal

lykkes (Montgomery-Andersen 2006).

“Det grønlandske ord for

sundhed,

peqqinneq,

refererer til,

at noget er på rette plads. (..)

Begrebet

peqqinneq

indebærer en

holistisk forståelse af sundhed, hvor

værdier som for eksempel

tilbageholdenhed, ære, styrke, res-

pekt og det at acceptere menneskets

magtesløshed over for det, der er

større, for eksempel

Sila

(vejret) og

Pinngortitaq

(naturen), stadig

den dag i dag er kerneværdier

i den grønlandske kultur.

(Olesen; Hansen;

Larsen 2022:20)

NATUR

KROP,

SJÆL

OG AND

LIVSSTIL

KALAALI-

MERNGIT

BIOLOGI

GENETIK

Det grønlandske sundheds-

begreb er illustreret i figuren og

viser hvilke centrale elementer

der indgår i forståelsen af vores

sundhed.

I Tidlig Indsats er det vigtigt,

at man har en forståelse for

de forskellige værdisæt. Det

kan være vigtige værktøjer at

arbejde med, og ikke mindst i

forståelsen af borgerens behov og

styrker, så de bliver de centrale i

indsatsen (Olesen; Hansen; Lar-

sen 2022).

FÆLLESSKAB

VORES

SUNDHED

ADGANG TIL

SUNDHEDS-

YDELSER

FAMILIE OG

RELATIONER

OPVÆKST-

VILKÅR

VELVÆRE

LIVSKVALITET

KULTUR

SPROG

LOKALE

VÆRDIER

UDDANNELSE,

INDKOMST,

ARBEJDE,

BOLIG-

FORHOLD

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

For at bruge denne viden om sundheds- og

kulturforskelle effektivt i Tidlig Indsats, er det

afgørende at inkorporere en kulturel kompe-

tence og følsomhed i arbejdet med familier,

når man kommer fra forskellige kulturelle

baggrunde. Her er nogle måder, hvorpå denne

viden kan anvendes:

• Kulturel sensitivitet: Fagfolk i Tid-

lig Indsats bør være opmærksomme

på og følsomme over for kulturelle

forskelle i forståelsen af sundhed. De skal

anerkende, at sundhedsbegrebet kan vari-

ere betydeligt mellem forskellige kulturer.

Det er vigtigt at undgå at pådutte ens

egen kulturelle forståelse af sundhed på

familier med en anden kulturel baggrund.

• Respekt for diverse værdier: Respekt for

forskellige kulturelle værdier og normer

er afgørende. Fagfolk bør være åbne for

at forstå og respektere, hvordan familier

fra forskellige kulturer værdsætter fælles-

skaber, familieforhold og natur i relation

til sundhed. Dette kan hjælpe med at

opbygge tillid og skabe en mere kulturelt

relevant indsats.

• Kulturelt relevant indsats: Det er nød-

vendigt at tilpasse indsatsen til at være

kulturelt relevant. Dette kan omfatte at

inddrage lokale traditioner, sprog og

kulturelle praksisser i planlægningen af

interventioner. At forstå og respektere

familiernes

• Øget kulturel kompetence: Fagfolk bør

investere i at udvikle deres kulturelle

kompetencer. Dette omfatter refleksion

over kulturforskelle og at være kulturel

sensitiv. Gennem respekt og ydmyghed,

kan det være lettere at forstå forskellige

kulturers perspektiver og værdier, og

herved bliver det lettere at opbygge et

tillidsfuldt samarbejde med familierne.

• Inddragelse af lokale værdier: At forstå

og værdsætte lokale værdier, såsom

Kalaalimerngit (grønlandsk mad), kan

hjælpe med at forbinde Tidlig Indsats

med familiernes behov og ønsker. Det

kan også styrke samarbejdet ved at vise

respekt for den lokale kultur.

Sammenfattende bør Tidlig Indsats teams arbejde på at skabe en tilgang, der tager hensyn til

familiernes kulturelle baggrund, værdier og perspektiver på sundhed. Dette vil hjælpe med at

skabe en mere effektiv og relevant indsats, der respekterer mangfoldigheden i det flerkulturelle

samfund.

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Inddragelse af naturen

I Grønland er naturen en stor og vigtig del af

mange menneskers hverdag. Naturen bliver

ofte nævnt som et sted man henter energi og

et sted hvor ”man kobler af”. Derfor anbefales

det også i evalueringen at inddrage naturen

i arbejdet indenfor Tidlig Indsats, som også

ses i Figur 1 om sundhedsdeterminanterne for

sundhed og trivsel i Grønland.

Det kan måske være svært at forestille sig,

hvordan det kan lade sig gøre i praksis i Tidlig

Indsats arbejde til hverdag. Men det er værd

at tage med i overvejelserne i forhold til de

indsatser, man sætter i gang hos den enkelte

familie.

Der findes mange eksempler på, hvordan na-

turen kan bringe familier sammen på forskel-

lige måder, hvor man er nødt til at samarbej-

de for at få tingene til at fungerer.

Reflektionscase A

Et ungt forældrepar med to små børn har haft udfordringer med at stimulere deres

børn i hverdagen, og børnene bruger derfor for meget tid foran skærmen. Tidlig

Indsats teamet beslutter at bruge naturen som et middel til at fremme familiens

trivsel.

I samarbejde med familien planlægger de udendørs aktiviteter som fisketure,

der ikke kræver sejlads, vandreture og bærplukning i de smukke grønlandske

landskaber. Disse aktiviteter giver familien mulighed for at bruge tid sammen og

styrke deres forhold, samtidig med at de lærer om sund madlavning og fysisk akti-

vitet i naturen.

Resultatet er, at familien begynder at integrere disse udendørs aktiviteter som en

naturlig del af deres livsstil, og de oplever en forbedring i deres generelle sundhed

og trivsel.

•

Har I nogle ideer til hvordan naturen kan inddrages i jeres by/bygd?

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Sprog/tolk

Grønland er et tosproget samfund, og det er derfor ofte nødven-

digt med tolkebistand for at kunne fuldføre arbejdet og tilgodese

de sproglige udfordringer, der kan opstå for alle parter. Det er

med til at sikre, at borgerne samt personalet får det nødvendig

udbytte. Derfor skal der i selve planlægningen sikres, at der er

indtænkt tolkning og tolkeopgaver. Dette gælder både mellem

fagpersoner, hvis der er behov for dette, og særligt i samarbejdet

med familierne.

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Tilpasning til lokale forhold

Der kan være forskellige forhold i de respektive

byer og bygder i landet. Dette er til tider en stor

udfordring for mange mindre byer, da forholdene

er så forskellige fra de større byer i landet. Eva-

lueringen viser, at arbejdet med Tidlig Indsats i

disse mindre byer både kan have sine styrker og

udfordringer.

Noget af det, der påpeges som gode forudsæt-

ninger for at være i en mindre by, er at alt kan

være samlet på et sted, f.eks. i familiehusene. Dette

åbner op for muligheden for et tættere samarbejde

på tværs af fagfolk (Olesen; Hansen; Larsen 2022).

Derudover ser nogle af fagfolkene i de mindre

byer det som en fordel, at de kender de henviste

familier, da de ved, hvor deres udfordringer ligger.

Dette må dog ikke føre til, at dialogen med familien

nedtones.

“Tidlig Indsats bør tilrettelægges ud fra de lokale

muligheder, så konceptet tager udgangspunkt i

de styrker, udfordringer og personaleressourcer,

som måtte findes lokalt.” (Olesen; Hansen; Larsen)

2022:57)

Uanset hvad, er det afgørende for den indsats som

familierne får, at man tilpasser Tidlig Indsats til

den lokale kontekst, man befinder sig i. Det anbe-

fales i evalueringen, at man begynder at kigge på,

hvilke ressourcer der er tilgængelige i ens by eller

bygd, og arbejder ud fra disse. I illustrationen om

sundhedsdistrikter og sundhedsregionerne i landet

ses befolkningsstørrelser og områder, de forskellige

regioner dækker, og hvad de har til rådighed.

Avannaa

Befolkning: 8.341 (by) + 3.182 (bygd)

1x Regionssygehus

3x Sundhedscentre

24x Spl. stationer/bygdekonsultationer

Qaanaaq

Disko

Befolkning: 4.775 (by) + 849 (bygd)

1x Regionssygehus

Avannaa

2x Sundhedscentre

9x Spl. stationer/bygdekonsultationer

Upernavik

Qeqqa

Befolkning: 7.675 (by) + 1.264 (bygd)

Uummannaq

Qeqertarsuaq

Ilulissat

Qasianguit

Aasiaat

Sisimiut

Maniitsoq

Tasiilaq

Qeqqa

Disko

Ittoqqortoormiit

1x Regionssygehus

1x Sundhedscentre

6x Spl. stationer/bygdekonsultationer

Sermersooq

Befolkning: 21.432 (by) + 1.232 (bygd)

1x Regionssygehus

3x Sundhedscentre

Sermersooq

Nuuk

7x Spl. stationer/bygdekonsultationer

Paamiut

Narsaq

Qaqortoq

Nanortalik

Kujataa

Befolkning: 5.752 (by) + 829 (bygd)

1x Regionssygehus

2x Sundhedscentre

12x Spl. stationer/bygdekonsultationer

Fra 16 sundhedsdistrikter til fem sundhedsregioner (kilde: Ingemann & Larsen, 2018).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Arbejdet med

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Tidlig Indsats har til formål at sikre barnets

og familiens trivsel, så de får en god start på

livet. Når familiens sag koordineres på tværs,

kan familien også opleve, at der er bedre

sammenhæng i indsatsen.

For at Tidlig Indsats fungerer

som tilbud, er det vigtigt at det

tværfaglige samarbejde fun-

gerer. Det er en styrke, at der

er et fælles ønske om at hjælpe

familierne, at man har løftet

opgaven sammen på tværs og

at man kan se et fællesskab med

andre faggrupper.

(Olsen et al. 2022; 38).

Nedenstående kan være et bud på vigtige opmærksomhedspunkter i Tidlig Indsats arbejdet:

• Samarbejde og koordination:

Samarbejdet i Tidlig Indsats teamet

indebærer koordination mellem forskel-

lige fagpersoner og sektorer for at sikre,

at indsatsen er sammenhængende og

målrettet. Dette vil som regel forbedre

resultatet for familien og barnet.

• Regler om samarbejde:

Jf. Førskoleloven skal Tidlig Indsats teams

afholde netværksmøder, hvor barnets

forældremyndighedsindehavere eller fak-

tiske forsørgere skal inddrages. Formålet

med disse møder er at planlægge og

implementere en tidlig indsats for hvert

barn.

• Hyppighed af møder:

Loven fastsætter ikke et bestemt antal

møder, der skal afholdes i Tidlig Indsats

teams. I stedet skal møder afholdes så

ofte som nødvendigt for at imødekomme

barnets behov. Dette giver fleksibilitet

til at tilpasse indsatsen til den konkrete

situation.

• Koordinering med familierne:

Fagpersonerne i Tidlig Indsats teams

samarbejder med familierne og inddrager

dem i processen. Dette kan omfatte

møder, hvor familien deltager for at

drøfte deres behov og mål. Der kan

også være formelle og ordinære møder i

teamet, hvor de diskuterer sager, plan-

lægger næste skridt og fordeler opgaver.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Eksempler på, hvordan møder kan struktureres i Tidlig Indsats:

Ordinære Tidlig Indsats møder

De ordinære møder er mellem fagpersonerne i

Tidlig Indsats. De kan typisk bruges til at ko-

ordinere sagerne, følge op og gøre status på de

aftaler der er lavet mellem fagpersonerne, plan-

lægge møder og gå i dialog om samarbejdet.

Forslag til en dagsorden:

• Valg af ordstyrer og referent

(hvis der ikke er

uddelegeret en tovholder og mødelederfunk-

tion før mødet

se siden med rollefordeling på

side 28)

• Status og opfølgning i forhold til forløbs-

planer og indgåede aftaler.

• Koordinering af sager og planlægning af

næste skridt - hvordan kommer vi videre/

hvem laver hvad?

• Næste mødetid fastsættes.

Punkter til, hvordan Tidlig

Indsats gruppen kan tale sig

frem til familiernes behov

• Hvilke styrker har fami-

lien?

• Hvilke netværk har de i

forvejen?

• Hvilken livssituation er

de i lige nu?

• Ved vi hvilken livs-

situation de stod i, inden

de blev forældre?

• Hvad er deres visioner

og drømme?

Se en mere detaljeret beskrivelse på en dagsorden i bilag 1.

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Mødet med familien/netværksmødet

En vigtigt del af Tidlig Indsats teamets arbejde er ligeledes mødet med

familierne.

Den enkelte familie har sin sagsbehandler, og der er forskellige fagrupper med

til møderne, afhængig af den enkelte families behov og ønsker

(Montgormery-Andersen 2006).

Der vil være fokus på familiens ressourcer, hvilke tilbud der er, og hvordan bar-

nets behov bedst sikres. Oftest vil hver familie give nye samarbejdsrelationer i

Tidlig Indsats teamet, hvilket der kan være behov for at drøfte. Hvilke delmål

skal I have med forløbet? Hvilke ressourcer har familien?

Hvad skal I være opmærksomme på, når I skal holde møde med familien? Man

kan evt. som fagperson hente inspiration til tilgange i mødet med familier i

https://sus.dk/wp-content/uploads/2023/05/SUS-aarsmagasin-2023-maj-dob-

beltsider-1-komprimeret.pdf.

I kan til mødet med fordel lægge op til dialog om, hvordan den gravide/familien

oplever deres situation og behov. Familiernes egen oplevelse af deres situation er

vigtig at få frem.

Det kan i nogle tilfælde vurderes, at der inden et netværksmøde afholdes et

formøde. Her kan fagpersonerne få mulighed for at orientere hinanden, hvis der

er behov. Det kan med fordel foregå en halv time før netværksmødet. I skal

dog være opmærksomme på, hvilke overvejelser der kan være til formødet i

forhold til planlægningen af indsatsen og hvad I ønsker at opnå til formødet?

Bemærk, at man kan indkalde til netværksmøde uanset, hvilken instans man

kommer fra, såfremt man har samtykke fra familien.

Eksempel på dagsorden til netværksmødet:

Orientering/siden sidst

Gennemgang af den/de gravides ønsker/behov

Status og opfølgning i forhold til handleplaner og indgåede aftaler.

Opstilling af nye mål: hvordan kommer vi videre/hvem laver hvad?

Næste mødetid fastsættes

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Hvilke fagpersoner deltager I Tidlig Indsats

Det følger af Selvstyrets bekendtgørelse om etablering og indretning af daginstitutioner samt

oprettelse af samarbejdsteams § 13, stk. 2, at samarbejdsteamsene består af personer, der på

tværs af enkelte forvaltningsgrene er direkte involveret i arbejdet med det enkelte barn.

Dette kan inkludere sagsbehandlere, eventuelle støttepersoner, sundhedsplejersker, sygeplejer-

sker, læger, tandlæger, tandplejere, psykologer, ergo- og fysioterapeuter, ernæringsfagligt

personale, pædagoger, socialrådgivere og andre fagpersoner, hvor det er vurderet, at deres

faglighed er relevant med henblik på at yde barnet den nødvendige støtte.

I Tidlig Indsats teams indgår

typisk fagpersoner som:

• Kommunale sagsbehandlere

indenfor børn og unge området

og myndighedsområdet

• Sundhedsfagligt personale som

fx:

• sundhedsplejersker

• sundhedsplejeassistenter

• jordemødre

• Pædagoger i daginstitutioner

• Familievejleder

Der kan også være andre

fagpersoner med i gruppen såsom:

• Allorfik/rusmiddelbehandlere

• Majoriaq/jobkonsulenter

• Lokale ressourcepersoner,

psykologer/psykoterapeuter

eller andet.

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Hvilke ansvarsområder har de forskellige fagpersoner

I arbejdet med Tidlig Indsats er det afgørende at have tydelige rammer for, hvad de enkelte

fagpersoner har som ansvarsområder. Dette skaber klarhed og sammenhæng i arbejdet, hvilket

er værdifuldt i tilfælde af personaleudskiftninger og letter opgavefordelingen blandt de tilbage-

værende medarbejdere i gruppen, så familiens sag ikke går i stå.

Samarbejdet i Tidlig Indsats teamet kan variere afhængigt af lokale forhold og organisatoriske

valg, hvor arbejdet med Tidlig Indsats er forankret organisatorisk. Nogle fagpersoner er til-

knyttet Familiecentrene, mens andre er en del af sundhedsvæsenet.

Nedenfor følger en oversigt over, hvad de forskellige fagpersoner i Tidlig Indsats teams blandt

andet er ansvarlige for. Oversigten er ikke udtømmende.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

De kommunale sagsbehandlere,

som

repræsenterer kommunen i Tidlig Indsats

teamet, er ansvarlig for at yde støtte til børn

og til vordende forældre efter Inatsisartut-

lov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn

(herefter børnestøtteloven), samt yde støtte

til personer med handicap efter Inatsisar-

tutlov nr. 13 af 12. juni 2019 om støtte til

personer med handicap (herefter ”handicap-

støtteloven”)

For at undgå misforståelser vedrørende

fordelingen af ansvarsområder, er det hen-

sigtsmæssigt at kort forklare forskellen mel-

lem en underretning til kommunen og en hen-

visning til Tidlig Indsats, som er to forskellige

handlinger.

Ved en underretning, forstås den situation,

hvor en borger eller en fagperson, gør kom-

munen opmærksom på, at vedkommende er

bekymret for et barns trivsel eller udvikling.

Alle borgere har underretningspligt efter

børnestøttelovens § 15, og fagpersoner, som

arbejder med børn, har skærpet underret-

ningspligt efter børnestøttelovens § 16. Når

kommunen modtager en underretning, har

kommunen pligt til at igangsætte en proces

efter børnestøttelovens §19:

Den almindelige og den skærpede underret-

ningspligt gælder også, hvis en borger, eller

en fagperson bliver bekymret for et barns

trivsel, som endnu ikke er født. Det kan være

tilfældet, hvis barnets kommende forældres

levevis kan bringe det ufødte barns trivsel,

helbred eller udvikling i fare.

Kommunen skal efter børnestøtteloven § 26

stk. 2, allerede under graviditeten træffe en

afgørelse om iværksættelse af støtteforan-

staltninger, hvis kommunen vurderer, at

forældrene vil have svært ved at imødekom-

me det nyfødte barns behov.

Det betyder også, at kommunen allerede

under graviditeten skal have udført en social-

faglig undersøgelse og have udarbejdet en

handleplan for barnet. Indsatsen koordineres

i samarbejde med relevante myndigheder,

herunder særligt sundhedsvæsenet. Det an-

befales, at handleplan står klar inden gravidi-

teten er uge 34+0, da fødslen herefter ikke

stoppes, hvis den går i gang.

Afgørelsen om at iværksætte støtteforanstalt-

ninger efter fødslen kan for eksempel være

en afgørelse om tilbud om forældrekursus,

støtteperson til forældrene, personlig rådgiver

til forældrene i hjemmet osv.

I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at

anbringe et barn direkte fra fødegangen, hvis

det med rimelig sikkerhed må antages, at den

gravide ikke vil være i stand til at tage vare

på barnet. Hvis kommunen vurderer, at der

skal ske anbringelse af barnet efter fødslen,

skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse i

henhold til bestemmelserne i børnestøtteloven

om skærpede støtteforanstaltninger inden

barnets fødsel.

“Kommunalbestyrelsen skal, når den modtager

en underretning, jf. §§ 15, 16 eller 17, indenfor

24 timer træffe beslutning om, hvorvidt der

er grundlag for at iværksætte en socialfaglig

undersøgelse, jf. § 45.”

Kommunen skal iværksætte en socialfaglig

undersøgelse, hvis det må antages, at et barn

har behov for særlig støtte. Den socialfaglige

undersøgelse har til formål at oplyse barnets

forhold, inden der træffes en afgørelse om en

støtteforanstaltning efter børnestøtteloven.

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Ved en henvisning til Tidlig Indsats, forstås

den situation, hvor sundhedsvæsenet eller

anden relevant instans, sender en indstilling

til kommunen, som herefter vurderer, om der

skal oprettes et Tidlig Indsats team til fami-

lien.

Når kommunen modtager en henvisning til

Tidlig Indsats, er det ikke et lovkrav, at der skal

laves en socialfaglig undersøgelse og handleplan

til familien fra kommunens side. Det er dog,

som beskrevet ovenfor, kommunens ansvar at

yde støtte til familien efter børnestøtteloven,

hvis kommunen bliver opmærksom på, at

et barn har behov for støtte. Derfor kan en

henvisning give anledning til, at kommunen

iværksætter en socialfaglig undersøgelse

og udarbejder en handleplan, hvis der er

oplysninger i henvisningen, som indikerer, at

barnet kan have brug for støtte.

Ved en indstilling fra sundhedsvæsenet til Tid-

lig Indsats anbefales, at teamet i fællesskab

udarbejder en forløbsplan, der passer til den

enkelte familie, hvor de forskellige fagligheder

og kompetencer bringes i spil. (se. Evt. bilag

5.3, som er et forslag på en skabelon til en

forløbsplan, som man kan arbejde ud fra).

Uanset om det er en underretning eller en

henvisning til Tidlig Indsats, er ansvaret for

at tilbyde støtte efter børnestøtteloven og

handicapstøtteloven til børn og til vordende

forældre dermed placeret hos kommunen. Det

betyder, at det også er kommunen, der har

ansvaret for at behandle sagen efter modta-

gelse af en underretning, herunder at udar-

bejde socialfaglige undersøgelser og handle-

planer mv., ligesom kommunen har ansvaret

for i sidste ende at træffe en afgørelse om

at tilbyde barnet og/eller den/de vordende

forælder/forældre den nødvendige støtte.

Jordemoderen, sundhedsplejersken samt

øvrige sundhedspersoner,

som repræsenterer

sundhedsvæsenet i Tidlig Indsats teamet, er

forpligtet til at yde sundhedspleje og lave hel-

bredsundersøgelser efter blandt andet Lands-

tingsforordning nr. 15 af 6. november 1997

om sundhedsvæsenets ydelser m.v. (herefter

”landstingsforordningen”) og efter Hjemme-

styrets bekendtgørelse nr. 4 af 14. februar

2005 om helbredsundersøgelser og sundhed-

spleje for børn (herefter bekendtgørelsen).

Hvilke ydelser sundhedsvæsenet er forpligtet

til at tilbyde, er nærmere beskrevet i lands-

tingsforordningen og bekendtgørelsen. Som

eksempler kan nævnes:

• Gratis, forebyggende helbredsundersø-

gelse af kvinder samt gratis fødselshjælp

på sygehus i forbindelse med graviditet

• Gratis forebyggende helbredsunder-

søgelse til alle børn og unge under 18 år

• Gratis sundhedspleje til alle børn under

den undervisningspligtige alder

• Tilbud om særlig indsats, herunder mål-

rettet rådgivning, bistand samt eventuelt

yderligere undersøgelser ved en distrikts-

læge eller ved sundhedsplejen til børn og

unge med særlige behov.

Det betyder, at det er sundhedsvæsenet, der

har ansvaret for at sikre, at ydelsen tilbydes

til dem, som er berettigede til at modtage

ydelsen.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Eksempler på,

hvad forskellige

fagpersoner kan

bidrage med i

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Ansvaret for det enkelte tilbud, hvad angår

kommunen og sundhedsvæsenet, er fastlagt i

lovgivningen. Men samarbejdet i Tidlig Ind-

sats teams udgør et vigtigt led i arbejdet med

at finde frem til det rette tilbud til det enkelte

barn og/eller til barnets forælder/forældre.

Samarbejdet i Tidlig Indsats teams gør det

Jordemoder

muligt at sikre, at indsatsen over for det

enkelte barn eller barnets forælder/forældre

koordineres mellem faggrupperne, ligesom

samarbejdet gør det muligt at dele relevante

oplysninger, som de enkelte faggrupper er i

besiddelse af.

Jordemoderen er den første fagperson, som vordende forældre møder. Jordemoderen har en

central rolle i at etablere en tillidsfuld relation til forældrene. Denne tillid er afgørende for en

vellykket Tidlig Indsats, da den skaber grundlaget for samarbejde. Jordemoderen kan også dele

viden om graviditet, fødsel og tidlig barselsperiode, og hjælpe med at udvikle forældrenes kom-

petencer til at håndtere disse afgørende livsfaser.

Sundhedsplejerske

Sundhedsplejersken har ekspertise i at vurdere børns trivsel og udvikling. Sundhedsplejersken kan

give vejledning om spædbørnspleje, ernæring og udvikling af barnets motoriske og kognitive

færdigheder samt vejlede om de følelsesmæssige og sociale færdigheder. Sundhedsplejersken

kan også spille en central rolle i at identificere tidlige tegn på eventuelle udfordringer eller mis-

trivsel og henvise familien til yderligere støtte, hvis nødvendigt.

Fagpersoner

i dagtilbud

Fagfolk i dagtilbud har viden om børns udvikling og trivsel. De styrker børns motoriske, sproglige

og sociale færdigheder gennem aktiviteter og leg. De fremmer alsidig udvikling på forskellige

områder. Deres relationer med børn er afgørende for trivsel og udvikling. De skaber et inkluder-

ende miljø, vigtigt for børns trivsel.

Sagsbehandleren fokuserer på at identificere og håndtere problemer i en tidlig fase for at

forhindre, at de eskalerer til mere alvorlige eller langvarige udfordringer. Sagsbehandleren kan

fungere som bindeleddet mellem familien og andre fagfolk, der kan yde støtte og hjælp. Dette

kan indebære at arrangere møder, sikre informationsoverførsel og sikre, at de nødvendige

ressourcer og tjenester er tilgængelige og koordinerede. Generelt set er en sagsbehandlers rolle i

Tidlig Indsats at være opmærksom på behov og risikofaktorer, identificere passende inter-

ventioner og støttemuligheder.

Sagsbehandler

Familievejleder

Familievejlederes primære opgave er at hjælpe familier med at skabe en sund og fungerende

dynamik. En familievejleder kan rådgive og støtte familien i forhold til opdragelse, kommunika-

tion, konfliktløsning, familieliv, parforhold og lignende emner. De kan også fungere som en form

for mægler, der hjælper familien med at finde fælles mål og komme igennem konflikter på en

konstruktiv måde.

Allorfik

Allorfik kan være en del af Tidlig Indsats, hvis familien har behov for behandling eller støtte i

forbindelse med misbrug af rusmidler eller afhængighed.

Majoriaq er ikke på samme måde efter lovgivningen ansvarlig for at sikre et tilbud til barnet

eller barnets forælder/forældre, men fagpersoner fra Majoriaq kan bidrage med vejledning om

f.eks. jobformidling, hvilket i nogle sager kan udgøre en del af en koordineret indsats over for

barnet og barnets forælder/forældre.

Majoriaq

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Eksempel på et sagsforløb

Husk den tætte kontakt til familien

under hele sagsforløbet

Behandling af

henvisning

Opgave- og

ansvarsfordeling

Evaluering

Henvisning

Udarbejdelse af

handleplan

Opfølgning

Ved henvisning

skal informationer

om den/de

henviste indsamles

og afsendes til TI

teams

Henvisning

modtages og

behandles af

sagsbehandler,

som vurderer

om familien skal

modtage Tidlig

lndsats som

indsats

Ved vurdering af

om Tidlig lndsats

passer til familien,

indkaldes TI teams

til tværfagligt

møde, hvor

handleplanen evt. i

fællesskab

i teamet

udarbejdes/

konkretiseres med

inddragelse af/i

samarbejde med

familien

I handleplanen

fordeles

ansvarsområder og

arbejdsopgaver

imellem

faggrupperne

Der laves en

opfølgning af

sagen til det

næste TI teams

møde. Her kan det

drøftes hvad status

er, og om ind-

satsen evt. skal

justeres

Sagsforløbet evalueres.

Hvad gik godt?

Hvad lykkedes?

Hvad var udfordrende?

Hvad kan vi lære af?

Hvad skal vi være

opmærksomme på i

fremtidige sager?

Vær opmærksom på, inden der laves en henvisning til Tidlig Indsats,

om der er en social historik og om der er sat nogle aktuelle eller tidligere indsatser/tiltag

Hvem er ansvarlige for at sikre, at tilbuddet til barnet eller til barnets forældre/

forælder, gennemføres?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de fagpersoner, som indgår i Tidlig Indsats

teams, hver især kan være pålagt et ansvar for barnet og barnets forældre/forælder

efter lovgivningen, som de er forpligtet til at opfylde. Det vil sige, at hver enkelt fag-

person, som indgår i Tidlig Indsats team, er ansvarlig for at fuldføre sine egne faglige

opgaver.

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Samarbejdsstruktur

Opgaverne og problemstillingerne i Tidlig

Indsats kan være ret komplekse. En fælles

struktur vil hjælpe med at sikre, at alle sager

bliver behandlet ud fra den samme metode,

og at der altid er en klar rollefordeling og an-

svarsfordeling mellem det tværfaglige teams

deltagere. Hvis det er klart defineret, hvem

der har hvilket ansvar, undgår man at stå i en

situation, hvor ingen har ansvaret.

Dette kan omfatte:

• Kendskab til tilbud: Del information om

hvilke tilbud der findes i området og opnå

herigennem en fælles forståelse i gruppen

af de ressourcer, der er til rådighed for

familierne.

• Sagsforløb og lovgivning: Skab klarhed

omkring sagsforløb og lovgivnings-

mæssige rammer (Førskoleloven og

børnestøtteloven) for at sikre, at alle i

gruppen er godt informeret om processen

og retningslinjer.

• Deling af information: Diskuter hvilke

oplysninger der kan deles, og hvilke der

ikke kan, og hvorfor. Dette bidrager til at

skabe en fælles forståelse af f.eks. person-

dataloven og beskyttelse af personlige

oplysninger.

• Besvarelse af henvendelser: Lav klare ret-

ningslinjer for besvarelse af henvendelser

og forventede svar- og ventetider, even-

tuelt kan dette drøftes på møderne.

• Mødeplanlægning: planlæg møder effek-

tivt, inklusive tilmelding og afmelding

til møder, for at sikre, at alle relevante

parter deltager.

• Forskellige perspektiver: Anerkend og

diskuter teamets forskellige opfattelser

af og perspektiver på familiens behov og

ressourcer ud fra kulturelle og kontekstu-

elle faktorer.

Forslag til aftaler om strukturer i

samarbejdet

• Hvem indkalder til møder

• Hvordan indkalder vi

• Hvem er ordstyrer

• Hvem er referent

• Hvordan følger vi op på indsatser

• Hvad gør vi hvis der er sygdom/

afbud fra et medlem i Tidlig

Indsatsgruppen? Hvem overtager

personens rolle?

Samarbejdskultur i Tidlig Indsats

Teams

For at sikre en sund samarbejdskultur i Tidlig

Indsats teams og fremme et vellykket samar-

bejde, er der flere overvejelser, der kan tages

i betragtning. I Tidlig Indsats arbejdet er det

afgørende med god dialog og information,

både internt i gruppen og i kommunikationen

med familierne.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Derudover må teamet sikre, at der føres re-

ferat fra møderne, så alle gruppemedlemmer,

både dem der deltager og dem der ikke er til

stede, kan følge med i, hvad der besluttes i

forhold til den enkelte familie. Referater kan

også være nyttige for familierne selv (Mont-

gomery-Andersen 2006). Ved at implementere

disse praksisser kan Tidlig Indsats teams opnå

en mere effektiv og sammenhængende ind-

sats for familiernes trivsel og behov.

Flere undersøgelser viser, at jo bedre

samarbejdet og den relationelle koor-

dinering fungerer, jo bedre og mere

effektivt kan man løse opgaven, og jo

bedre trives de enkelte medarbejdere i

de forskellige faggrupper

(Edwards & Lundstrøm 2014).

• Et godt samarbejde er vigtigt, både

for familien men også for arbejds-

miljøet.

Fælles mål, fælles viden og

gensidig respekt

hænger sammen

med, hvordan der bliver kommuni-

keret, hvordan der bliver informeret,

skrevet og talt om tingene

Samarbejde og kommunikation i

Tidlig Indsats

I Tidlig Indsats er et vellykket samarbejde og

klar kommunikation afgørende for at sikre,

at familierne får den bedst mulige støtte og

hjælp. De følgende punkter er inspireret af

teorien om Relationel Koordinering (Edwards

& Lundstrøm, 2014).

• Sæt familien/barnet i centrum:

Samarbejdet i Tidlig Indsats starter med

familien. Det primære mål er at imøde-

komme deres behov og ønsker.

• Skab samspil mellem aktører: Tidlig

Indsats involverer en række forskellige

fagfolk, herunder jordemødre, sagsbehan-

dlere, sundhedsplejersker og andre. Det

er afgørende, at disse fagfolk arbejder

sammen og deler viden og kompetencer

på tværs af fagområder for at skabe en

sammenhængende indsats.

• Faglig Respekt og Kendskab: Fagfolk i

Tidlig Indsats skal udvikle gensidig res-

pekt og forståelse for hinandens arbejde

og ekspertise. Dette er vigtigt for at

opbygge tillid og fremme samarbejde.

Intern Tidlig Indsats-koordinator:

For at forbedre samarbejdet i teams er det

gavnligt at udpege en intern Tidlig Indsats-

koordinator, hvis det er muligt. En koordina-

tor kan fungere som bindeled mellem Tidlig

Indsats teamet og familien. Denne person

må også påtage sig ansvaret for at sikre,

at sagsbehandlingen og behandlingstilbud-

dene udføres og tilbydes inden for en rimelig

tidsramme (Olesen; Hansen; Larsen 2022;

55). Hvis det ikke er muligt at udpege en

koordinator, kan gruppen drøfte alternative

løsninger. For eksempel kan fagpersonerne

tage på sig at dele ansvaret på rotation, eller

det kan uddelegeres, så hver fagperson har

ansvar for en eller flere familier. Det er vigtigt

at beslutte den mest hensigtsmæssige løsning

internt i gruppen, især når det vedrører kon-

takt med familierne.

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

For at opnå disse mål skal samarbejdet og kommunikationen være:

Relationer

Fælles mål

Fælles viden

Gensidig respekt

Kommunikation

Hyppig

Rettidig

Præcis

Problemløsende

Tidsskrift for A R B E J D S

liv

, 16 årg. • nr. 4 • 2014

Figur 1. Den positivt forstærkende cirkel i relatonel koordinering

• Hyppig: Der skal være regelmæssig

kontakt og kommunikation mellem

fagfolkene i Tidlig Indsats for at følge

op på familiens situation og eventuelle

ændringer.

• Rettidig: Kommunikationen skal finde

sted, når det er nødvendigt og relevant

for familien.

• Præcis: Information og beskeder skal

være klare og præcise for at undgå

misforståelser og fejl.

• Problemløsende: Kommunikationen bør

fokusere på at identificere og løse

eventuelle udfordringer eller problemer,

der opstår i forbindelse med familiens

situation.

Indenfor det professionelle samarbejde i Tidlig Indsats er mange af de samme punkter gæl-

dende i forhold til samarbejdet med familierne. Tydelighed, gensidig respekt og fælles mål er

lige så vigtige elementer i arbejdet med familierne som i samarbejdet mellem fagfolk.

Se cases eksempel på et godt samarbejde i bilag 4.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Roller i Tidlig Indsats arbejdet

Rolle

De roller der er i det tværfaglige arbejde, kan som eksempel uddeles på følgende måde:

Sagsansvarlig er den

der har henvist familien

til Tidlig Indsats og er

sagens initiativtager med

hovedansvar for

forbere-

delsen.

Tovholderen/koordi-

natoren holder styr på

den overordnede proces

og skal gerne være den

samme person igennem

hele forløbet.

Mødelederen leder møderne,

og sikrer, at de forløber mål-

rettet og sørger for at alle

perspektiver bliver hørt. Det er

ikke nødvendigvis den samme

person hver gang.

Ansvars

områder og opgaver

Tovholderens informa-

tion: Ansvarlig for at

informere tovholderen

(koordinatoren) om,

hvilke deltagere der

skal indkaldes til det

tværfaglige møde. Dette

sikrer, at de rette fagfolk

og interessenter deltager

i drøftelsen

Belyse sagen: En vigtig

opgave er at sikre, at

sagen er tilstrækkeligt

belyst. Det vil sige at

indhente og organisere

alle relevante oplysninger

og dokumenter om sagen,

så Tidlig Indsats gruppen

har det nødvendige til at

træffe beslutninger.

Indhentelse af samtykke-

erklæringer: Ansvarlig for

at nødvendige samtykke-

erklæringer er indhentet,

inden sagen drøftes i

Tidlig Indsats gruppen.

Dette er afgørende for

at overholde lovgivning

og beskytte personlige

oplysninger,

se mere

under afsnit om person-

datalov.

Indkaldelse til møder:

Ansvarlig for at ind-

kalde til mødet. Dette

indebærer at fastlægge

tidspunkter, sted og del-

tagerliste. Det er tovhol-

derens opgave at sikre, at

de rette personer deltager

i møderne for at behandle

sagen effektivt.

Dagsordener: Tov-

holderen udarbejder

dagsordner til møderne.

Dette inkluderer at

definere de emner, der

skal drøftes, og sikre, at

mødedeltagerne har alle

nødvendige dokumenter

og oplysninger i forvejen.

Referent: Ansvarlig for

at være referent under

møderne. Dette inde-

bærer at tage noter,

opsummere beslutninger

og senere sende referat-

erne ud til alle deltagere.

Referaterne bliver også

journaliseret i det rele-

vante fagsystem.

Generelt sørger tovhol-

deren for at strukturere

møderne i overensstem-

melse med de fastsatte

procedurer og retnings-

linjer.

Styre samtalen: Ansvarlig

for at styre samtalen under

mødet. Dette indebærer at

facilitere diskussionerne, sikre,

at emnerne på dagsordenen

bliver behandlet, og at alle

deltagerne har mulighed for at

komme til orde.

Sikre lige deltagelse:

Mødelederen arbejder aktivt

for at sikre, at alle deltagerne

i mødet har en chance for at

bidrage med deres perspektiver

og synspunkter. Dette fremmer

en åben inkluderende samtale.

Skabe struktur: Mødelederen

hjælper med at opretholde

mødets struktur: dagsorden og

tidsplan. Dette inkluderer at

holde sig til dagsordenen og

sikre, at mødet forløber effek-

tivt.

Det kan overvejes at kombi-

nere rollen som mødeleder med

tovholderens rolle. Så skal man

blot huske at sammenflette de

forskellige opgaver.

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Samtykke og følsomme

personoplysninger

I Tidlig Indsats teams kan det være nødven-

digt at dele følsomme personoplysninger mel-

lem forskellige faggrupper for, at sikre vellyk-

ket samarbejde. Følsomme personoplysninger

omfatter normalt navn, alder, uddannelse, hel-

bred, sociale udfordringer og familieforhold.

Det anbefales, at Tidlig Indsats teams har en

fast praksis om at indhente et samtykke til

videregivelse af personoplysningerne mellem

de forskellige faggrupper i gruppen, inden

arbejdet påbegyndes. På den måde sikrer

man, at man overholder loven for deling af

personoplysninger efter persondataanordnin-

gen, ligesom der sikres, at tavshedspligten

ikke brydes.

En skabelon til en samtykkeerklæring kan

findes i bilag 2.

Hvornår kan personoplysninger

deles?

Når myndigheder deler sådanne oplysninger

om en borger, skal de overholde både sags-

behandlingsloven, tavshedspligten og person-

dataanordningen

I Tidlig Indsats teams vil den kommunale

sagsbehandler f.eks. lovligt kunne dele navnet

og alderen på et barn til en sundhedsplejerske,

hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn

til en opgave, som sundhedsplejersken skal

udføre efter lovgivningen. Dette følger af § 6,

stk. 1, nr. 6, i persondataanordningen.

Hvis den kommunale sagsbehandler derimod

skal dele oplysninger om et barns væsentlige

sociale problemer til en sundhedsplejerske,

vil videregivelsen kun være lovlig, hvis én af

følgende betingelser er opfyldt:

1. enten skal barnets forældre/forælder

have afgivet et udtrykkeligt samtyk-

ke til, at sagsbehandlere må videregive

oplysningerne, eller

2. den kommunale sagsbehandler skal have

vurderet, at videregivelsen sker til vareta-

gelse af private eller offentlige interesser,

der klart overstiger hensynet til de inter-

esser, der begrunder hemmeligholdelse,

herunder hensynet til den, oplysningen

angår (dette krav vil sjældent være op-

fyldt)

1 Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning (herefter ”sagsbehandlingsloven”) og reglerne i Anordning nr.

1238 af 14. oktober 2016 om ikrafttræden for Grønland af lov om behandling af personoplysninger (herefter ”persondataanordningen”).

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Særligt om tavshedspligt

Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle,

som arbejder inden for den offentlige forvalt-

ning (kommunale sagsbehandlere, sundheds-

væsenet, mv.) er underlagt tavshedspligt. Det

følger direkte af § 27 i sagsbehandlingsloven.

Det betyder, at offentligt ansatte som

udgangspunkt ikke må videregive oplysninger,

som er fortrolige. Hvis man som offentligt

ansat bryder sin tavshedspligt, kan man blive

idømt en foranstaltning efter kriminalloven.

Det er derfor meget vigtigt at overholde sin

tavshedspligt.

For, at en oplysning kan betegnes som ”for-

trolig”, skal oplysningen ved lov eller anden

gyldig bestemmelse være betegnet som

fortrolig. Personoplysninger er altid fortrolige

oplysninger.

Det fremgår af § 28, stk. 2, i sagsbehandlings-

loven, at man i visse situationer lovligt kan

bryde sin tavshedspligt og videregive for-

trolige oplysninger.

Man kan lovligt bryde sin tavshedspligt, hvis:

1. den, oplysningen angår, har givet sam-

tykke,

2. den, oplysningen vedrører, er afskåret fra

at give samtykke, såfremt videregivelsen

utvivlsomt sker til varetagelse af den

pågældendes interesser,

3. det følger af lov eller bestemmelser fast-

sat i henhold til lov, at oplysningen skal

videregives,

4. videregivelsen sker til varetagelse af pri-

vate eller offentlige interesser, der klart

overstiger hensynet til de interesser, der

begrunder hemmeligholdelse, herunder

hensynet til den, oplysningen angår, eller

5. videregivelsen er et nødvendigt led i

sagens behandling eller er nødvendig for,

at en myndighed kan gennemføre tilsyns-

eller kontrolopgaver.

Se bilag nr. 6 for paragraf 50 og 51 om

samtykke og Udveksling af oplysninger i det

tidlige eller forebyggende arbejde.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Samarbejde med familierne

For at øge sandsynligheden for, at en indsats

har den ønskede effekt, er det afgørende, at

familierne er motiverede til at deltage aktivt

i indsatsen. Dette kræver et solidt grundlag

af tillid mellem fagpersonerne og familien, og

dette opnås gennem et engageret relations-

arbejde.

• Familier, der henvender sig eller bliver

henvist til Tidlig Indsats, kan have tidlig-

ere oplevelser, der har skabt afstand eller

mistillid til fagfolk og det sociale system.

• Mistillid til systemet kan vise sig som

f.eks. udeblivelser fra aftaler og afvisende

adfærd. Derfor er det vigtigt for fag-

folkene at forstå, at tillid ofte skal gen-

opbygges, og at tillid er noget, der

udvikles over tid.

Manglende samarbejde fra familiens side

behøver ikke nødvendigvis at være en bevidst

modstand, men snarere et signal om, at der er

behov for yderligere arbejde med at etablere

tillid. I dette tilfælde har fagpersonerne en

afgørende rolle i at hjælpe familier, ved f.eks.

• udvise nysgerrighed og tage initiativ til

at genopbygge tilliden

• vise interesse og tage kontakt til famili-

erne ved udeblivelser fra aftaler,

• tage udgangspunkt i deres behov, vise

empati og forståelse, og være tålmodig.

Her er et praktisk eksempel på, hvordan man

kan opbygge tillid og give medbestemmelse:

• Familieinddragelse: Involver familien

aktivt i beslutningsprocessen om, hvilken

indsats der bedst passer til deres behov.

Dette giver familien både en følelse af

ejerskab over deres egen situation, og

reel medbestemmelse.

• Tæt kontakt og kommunikation: Opbyg

og vedligehold en tæt kontakt med fami-

lien igennem hele forløbet. Det betyder

at lytte til deres bekymringer, besvare

spørgsmål, sørge for, at de bliver op-

dateret omkring deres sag også mellem

de officielle møder. Denne åbne kommu-

nikation giver tryghed og hjælper med at

styrke samarbejdet og skaber en fælles

forståelse af målene.

Familier i Grønland lever ofte med en stærk

betoning på kollektiv og nære relationer. Der

er ofte tætte bånd mellem familiemedlemmer

som fætre, kusiner, onkler, tanter eller nære

venner. Disse forhold kan være med at til

understøtte gensidig hjælp og støtte.

For at forbedre kommunikationen og opbyg-

ge positive relationer mellem fagpersoner og

de udsatte familier kan en systemisk tilgang

og narrativ tilgang være nyttig. Se evt. bilag

3 om narrativ og systemisk tilgang.

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Håndtering af samarbejds-

udfordringer

Det er vigtigt løbende at være opmærksom

på, at vedligeholde og forbedre samarbejdet

i Tidlig Indsats team. Samarbejde mellem

forskellige faggrupper kan indimellem støde

på vanskeligheder, og er vigtigt at identifi-

cere og handle på dem.

• Dialog om samarbejdsprocessen: En god

måde at begynde på, er ved at drøfte,

hvordan de forskellige faggrupper sam-

arbejder. Dette kan inkludere dialog om,

hvordan arbejdsprocesserne koordineres.

Det er afgørende at fastsætte, om alle

har en klar forståelse af det overordnede

mål, især i forhold til familiens mål og

ønsker.

• Fælles viden og mål: Samarbejde byg-

ger på deling af fælles viden og mål, der

danner grundlaget for arbejdet med den

enkelte familie, når de forskellige fag-

grupper udfører deres opgaver. Dette

betyder ikke, at alle skal have den samme

viden, men at der skal være en klar og

fælles forståelse af de mål, der skal

opnås, og hvordan de forskellige fag-

grupper kan bidrage til disse mål.

Forslag til samarbejdet og den

faglige tilgang med og om familierne

1. Familien er omdrejningspunktet og tager

del i sit eget forløb. Familien deltager

som udgangspunkt til møderne.

2. Familien er en aktiv medspiller i tilrette-

læggelsen af indsatsen.

3. Respekt for at hver enkelt familie har sin

egen livshistorie med individuelle ressour-

cer, ”bagage” og motivation, hvilket der

tages hensyn til i kommunikationen med

familien.

4. Klare aftaler imellem medlemmerne med

hensyn til, hvem der er sagsansvarlig,

tovholder mv. Familien skal have oplevel-

sen af, at der er styr på forløbet, så de

har tillid til Tidlig Indsats teamet.

5. Kendskab til hinandens arbejdsopgaver

og handlemuligheder for at sikre, at

muligheder og tilbud benyttes optimalt.

6. Respekt for hinanden og hinandens

fagligheder, uanset baggrund.

Hvordan vil I gerne

have at familierne

føler sig behandlet

når de forlader et

møde med jer?

Hvordan vil I gerne

have at I selv og de

øvrige medarbejdere

føler sig behandlet?

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Rådgivningsmuligheder

Hvis du har spørgsmål, har behov for sparring eller rådgivning,

er du velkommen til at kontakte os på følgende e-mailadresse: [email protected].

Det er også muligt at kontakte os telefonisk hver

tirsdag og torsdag mellem kl. 14-16 på telefon +299 251019.

Du kan læse mere på vores hjemmeside om vores arbejde og

rådgivningsmuligheder i Socialstyrelsen på: www.socialstyrelsen.gl.

Vi ser frem til at høre fra dig og at samarbejde om at gøre en

positiv forskel for familier i sårbare situationer.

Afsluttende bemærkninger

Vi håber, at denne håndbog har været en nyttig ressource for dig og dit arbejde inden for

Tidlig Indsats. At styrke børns trivsel og udvikling er en vigtig mission, og vi ønsker dig

god vind og god arbejdslyst i din fortsatte indsats.

Endnu en gang, tak for dit engagement i Tidlig Indsats, og held og lykke med dit vigtige

arbejde.

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Referencer

• Edwards K., & Lundstrøm SL. 2014. Relationel koordinering – kan ændringer i samar-

bejde og relationer måles? Tidsskrift for Arbejdsliv Årg. 16. Nr 4 2014

https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for-arbejdsliv/article/view/108977/158376

• Ingemann C. & Larsen CVL. 2018. Evaluering af Grønlands Sundhedsreform. Oplevede

og målbare effekter 2017. Statens Institut for Folkesundhed.

• Inatsisartutlov nr. 62 af 20 november 2023 om pædagogisk udviklende tilbud til børn

i førskolealderen.

• Selvstyrets bekendtgørelse nr. 36 af 24. september 2020 om etablering og indretning

af daginstitutioner samt oprettelse af samarbejdsteams

• Kloppenborg HS. og Wittrup J. 2015. Sårbare børn – hvem er de, hvor bor de, og

hvordan klarer de sig i skolen? Socialstyrelsen.

https://pure.vive.dk/ws/files/2060646/10838_saarbare-boern.pdf

• Montgomery-Andersen R. 2006. Tidlig Indsats Overfor Gravide Familier. Peqqik

• Olesen, Ingelise; Hansen, Nanna Lund; Larsen, Christina Viskum (2022). Evaluering af

”Tidlig

Indsats overfor gravide familier”

2021 En kvalitativ undersøgelse af indsatsens

fortsatte implementering og drift med fokus på lokal forankring og kulturel relevans i

Grønland. Statens Institut for Folkesundhed.

• Russel. S og Carey M. 2007. Narrativ terapi - spørgsmål og svar. Hans Reitzel forlag

• Væver, Mette Skovgaard (2008):” KLINISK SPÆD- OG SMÅBARNSPSYKOLOGI – I

UDVIKLINGSPSYKOPATOLOGISK PERSPEKTIV” i Psyke & Logos, 2008, 29, 604-627.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Bilag

Der er efterspurgt eksempler på skemaer,

skabeloner og procedurer. Følgende bilag er

blot forslag og kan tilpasses efter lokale

kontekster og behov. Hvis arbejdspladsen

har egne skemaer, skabeloner og procedurer,

bruger man det.

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Bilag 1 - Eksempel på en dagsorden for et Tidlig Indsats møde

Denne dagsorden skal sendes til Tidlig Indsats teamet af tovholder, med udfyldte felter om

hvilke borgere der skal drøftes. Informationer om de borgere der skal drøftes, sendes til

tovholder en uge før sammen med påmindelsen til mødet.

Dagsorden for Tidlig Indsats Møde

Dato og tidspunkt: (Dato og tidspunkt)

Sted: (Sted)

Referent: (Navn)

Deltagere: (Navne)

Referatgodkendelse af sidste møde

Tovholder for denne gang: (Navn)

Status på forskellige instanser

1. Familier hvis sager der skal gennemgås til dagens møde

(dette udfyldes af tovholder inden Tidlig Indsatsgruppemødet til relevante fagpersoner).

• Præsentation af familierne

Navne:

2. Planlægning og koordinering af familierne

• Status og næste skridt, samt fastlæggelse af netværksmøder

3. Beslutning om handlinger

• Fordeling af forskellige opgaver mellem fagpersonerne der har med den enkelte familie at

gøre – hvem gør hvad og hvorfor.

4. Eventuelt

• Mulighed for at drøfte andre emner eller bekymringer

5. Næste møde

• Fastlæggelse af dato, tid, sted og torvholder for næste Tidlig Indsatsgruppe møde

6. Afslutning

• Opsamling af beslutninger og næste skridt

Husk at tilpasse dagsordenen til jeres specifikke behov og arbejdsmetoder.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Bilag 2 - Samtykkeerklæring til Tidlig Indsats

Jeg/vi, som forældre/værge, giver hermed samtykke til, at følgende fagpersoner:

Kommunale sagsbehandlere

Jordemødre

Sundhedsplejersker

Familievejledere

Fagpersoner fra Majoriaq

Fagpersoner fra Allorfik

Pædagoger fra ________________________________________________ (skriv navn på institution)

______________________________________________ (tilføj her, hvis der indgår andre fagpersoner)

Kan dele følgende personoplysninger om mig og mit barn/mine børn:

Identifikationsoplysninger (navn, alder, adresse, telefonnummer)

Helbredsoplysninger

Familiemæssige forhold

Økonomiske forhold

Oplysninger om væsentlige sociale problemer

Oplysninger om kriminalretlige forhold

________________________________________ (tilføj her, hvis der indgår andre personoplysninger)

_________________________________________ (tilføj her, hvis der indgår andre personoplysninger

________________________________________ (tilføj her, hvis der indgår andre personoplysninger)

i det tværfaglige samarbejde i Tidlig Indsats teamet.

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Jeg kan i hele perioden tilbagekalde mit samtykke.

Mit navn og cpr. nummer er: __________________________________________________________________

Mit 1. barns navn og cpr.nr. er: _______________________________________________________________

Mit 2. barns navn og cpr.nr. er: _______________________________________________________________

Evt. flere børn: _______________________________________________________________________________

DATO_______________________STED_________________________Underskrift_________________________

Samtykket gives efter gældende lovgivning indenfor; Persondataforordning og landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvalt-

ning. Vedhæftet denne erklæring er uddrag af relevant lovgivning samt dine rettigheder i forhold til videregivelse og behandling af dine

oplysninger.

Du kan trække dit samtykke tilbage

Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Det kan du gøre ved at henvende dig til forvaltningen og bede om at få dit samtykke trukket

tilbage. Det kan gøres både mundtligt og skriftligt.

Hvis du trækker dit samtykke tilbage, skal vi stoppe med behandlingen af dine oplysninger. Samtykke udløber som hovedregel efter 1 år,

medmindre det fornyes.

Lovgrundlag for videregivelse

Dine personoplysninger behandles efter lov om behandling af personoplysninger (Anordning nr. 1238 af 2016-10-14) og landstingslov om

sagsbehandling i den offentlige forvaltning (Landstingslov nr. 8 af 1994-06-13).

Dine rettigheder

Efter Lov om behandling af personoplysninger har du en række rettigheder i forhold til forvaltningens behandling af dine oplysninger. Du

kan til enhver tid benytte dig af rettighederne. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Dine rettigheder er:

* Ret til at modtage besked fra den dataansvarlige om, at der indsamles oplysninger om en selv.

* Ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om en selv.

* Ret til at gøre indsigelse mod, at behandling af oplysninger om en selv finder sted. Hvis indsigelsen er berettiget, betyder det normalt,

at oplysningerne skal slettes.

* Ret til at gøre indsigelse mod, at oplysninger om en selv videregives med henblik på markedsføring.

* Ret til at gøre indsigelse mod, at man undergives afgørelser, der har retsvirkninger for eller i øvrigt berører en selv i væsentlig grad, og

som alene er truffet på grundlag af elektronisk databehandling. Det kan f.eks. være, hvis en arbejdsgiver overlader det til en computer

at afgøre, om en jobansøger skal afvises.

* Ret til at få urigtige eller vildledende oplysninger om en selv rettet, slettet eller blokeret, og ret til at forlange, at andre, der har mod-

taget oplysningerne, orienteres om dette.

* Ret til at tilbagekalde et samtykke.

* Ret til at klage til Datatilsynet over behandling af personoplysninger om en selv.

• Ret til indsigelse Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod forvaltningen ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på

https://www.datatilsynet.dk/rigsfaellesskabet

Forvaltningen er ansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger

Forvaltningen er ansvarlige for behandlingen af de personoplysninger, vi har modtaget om dit barn/dig. Har du spørgsmål, er du velkom-

men til at kontakte os.

Vil du klage? Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, forvaltningen behandler dine oplysninger på. Du

kan finde mere information og kontaktoplysninger på:

www.datatilsynet.dk

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning (uddrag)

Tavshedspligt

”§ 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. kriminallovens § 29, når en oplysning ved lov eller anden

gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige

hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til

1) rigets sikkerhed eller forsvar,

2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institution-

3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt fuldbyrdelse af kriminalretlige domme og beskyttelse af sigtede,

vidner eller andre i sager om kriminalretlig eller disciplinær forfølgning,

4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte-

og afgiftslovgivningen

5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, 6) enkeltpersoners eller private

selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, eller

7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller

fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold.

Stk. 2. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at

hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til

fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil. Stk. 4. Fastsættes der i henhold

til § 1, stk. 2, regler om tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 3, finder kriminallovens § 29 tilsvarende anvendelse på

overtrædelse af sådanne regler eller pålæg.”

Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed

”§ 28. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, forenings-

mæssige , seksuelle og kriminelle forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmid-

ler og lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog

ske, når 1) den, oplysningen angår, har givet samtykke, 2) den, oplysningen vedrører, er afskåret fra at give samtykke, såfremt videre-

givelsen utvivlsomt sker til varetagelse af den pågældendes interesser,

4) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder

hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller 5) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er

nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.

Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det

må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller en afgørelse, myndigheden skal træffe.

Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om, hvilke type oplysninger der må videregives, til

hvem oplysningerne må videregives og til hvilket formål. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstæn-

dighederne i øvrigt taler derfor.

Stk. 5. Samtykke efter stk. 2, nr. 5, bortfalder senest et år efter det er givet.

Stk. 6. Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter stk.

1 og 3.”

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om behandling af personoplysninger (uddrag)

Samtykke

”§ 3, nr. 8. Den registreredes samtykke: Enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i,

at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling.

Behandling af oplysninger

§ 5. Oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik.

Stk. 2. Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med

disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig

med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.

Stk. 3. Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de

formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

Stk. 4. Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne. Der skal endvidere

foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urig-

tige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.

Stk. 5. Indsamlede oplysninger må ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tids-

rum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

§ 6. Behandling af oplysninger må kun finde sted, hvis

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil,

2) behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en aftale, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af

foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan aftale,

3) behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige,

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

4) behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser,

5) behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse,

6) behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den data-

ansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt, eller

7) behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en

berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse. (stk. 2-4 er udeladt)

§ 7. Der må ikke behandles oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforenings-

mæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, registreredes eller en anden persons vitale interesser i

tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke,

3) behandlingen vedrører oplysninger, som er blevet offentliggjort af den registrerede, eller

4) behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. (stk. 3-8 udeladt)

§ 8. For den offentlige forvaltning må der ikke behandles oplysninger om kriminalretlige forhold, væsentlige sociale problemer og andre

rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger må ikke videregives. Videregivelse kan dog ske, hvis

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen,

2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder

hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, 3) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virk-

somhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller

4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige.

Stk. 3. Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, må kun videregive de i stk. 1 nævnte oplysninger og

de oplysninger, der er nævnt i § 7, stk. 1, hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i

sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. (stk. 4-7 er udeladt)

§ 38. ”Den registrerede kan tilbagekalde et samtykke”

Landstingsforordning om patienters retsstilling

Lovgivning Nr. 6 31. maj 2001

Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål

§ 26. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsfor-

hold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når

1) det følger af lovgivningen, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modta-

gende myndigheds sagsbehandling,

2) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhed-

spersonen eller andre eller

3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver.

Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.

Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videre-

givelsen og formålet hermed.

§ 27. Samtykke efter § 26, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighed-

erne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen.

Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest et år efter, at det er givet.

Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.

Links

Lovgivning i Grønland (datatilsynet.dk)

Regelsæt database (lovgivning.gl)

ltf 06 2001 (nalunaarutit.gl)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Bilag 3 – Narrativ og systemisk tilgang

Systemisk tilgang handler om at forstå, at problemer ikke bare opstår af sig selv, men er

knyttet til de situationer og forhold, hvor de opstår. Man skal se på hele sammenhængen for at

finde løsninger.

Når man arbejder systemisk, betyder det, at man tænker over, hvordan tingene hænger sam-

men i stedet for at lede efter en enkelt årsag til problemerne. Det handler om at se, hvordan

omgivelser og relationer påvirker, hvordan folk opfører sig. Problemet er ikke personen, det er

selve problemet, der er problemet. For at løse problemet skal man arbejde med familien som

helhed og deres situation og omgivelser.

Narrativ tilgang fokuserer på at identificere og udforske familiens tidligere negative oplevelser

og de historier, der er skabt om deres liv og udfordringer. Denne tilgang fokuserer på at hjælpe

familier med at omdefinere deres livshistorier og skabe positive forandringer. De centrale træk

er, at bl.a. ligesom systemisk tilgang, at fremhæve problemet, men adskille det fra personen.

Det giver familien muligheden for at se sig selv som adskilt fra de udfordringer, de står over for.

Fagpersoner arbejder sammen med familierne for at udforske og ændre de eksisterende nega-

tive fortællinger om deres liv.

Formålet med at bruge systemisk tilgang og narrativ tilgang i mødet med familier i Tidlig Ind-

sats er, at opdage og fremhæve styrker, ressourcer og tidligere succeser, som ofte kan være

overset.

Gennem disse tilgange kan man:

• give familien adgang til deres egen historie, både på godt og ondt

• fokusere på styrkeområderne og åbne op for muligheden for at finde nye måder, at hånd-

tere udfordringer på

• genopbygge deres identitet

• give dem kontrol over deres egen historie

• skabe forandringer i deres liv.

Det kan skabe et grundlag for at arbejde sammen om, at opnå positive resultater. Ofte har

familier traumer i deres liv også i deres spædbarnsalder. Fagpersoner kan være opmærksom på

at forløse disse traumer og kan evt. overveje at henvise til relevante terapeuter.

Hvis man som fagperson har lyst til at hente mere inspiration ift. mødet med familien og fokus

på familiens ressourcer og behov, kan man finde mere på

https://sus.dk/wp-content/uploads/2023/05/SUS-aarsmagasin-2023-maj-dobbeltsider-1-komprimeret.pdf

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Vi har lavet 2 eksempler på hvordan man kan kombinere den systemiske og narrative tilgang

vha. cirkulære spørgsmål i mødet med en udsat familie:

Første eksempel er rettet mod en udsat familie med økonomiske problemer:

Fagperson: ”Kan I fortælle mig om det økonomiske udfordringer I oplever lige nu?”

Familie: ”Vi har svært ved at betale vores regninger og vi har en stor gæld.”

Fagperson: ”Hvordan har jeres økonomiske udfordringer påvirket jeres familieliv og

relationer?”

Familie: ”Vi er bange for at blive smidt ud af vores bolig og det har ført til stress og

konflikter i vores familie. Vi er bange for at vores børn bliver taget fra os.”

Fagperson: ”Kan I fortælle om, hvor I har haft en følelse af styrke over for disse

økonomiske udfordringer? Hvilke handlinger, oplever I, hjælper mod jeres økonomiske

udfordringer?”

Familie: ”Når vi samarbejder for at finde løsninger og støtter hinanden i, at spare

penge og begrænse unødigt forbrug, føler vi, at vi har styrke til at håndtere det.”

Fagperson: ”Hvad er nogle skridt, I allerede har taget for at håndtere jeres økono-

miske udfordringer?”

Familie: ”Vi har forsøgt at tale med banken og vores familie, men de kan ikke hjælpe

økonomisk.”

Fagperson: ”Har I overvejet hvordan I kan få bedre styr på jeres økonomi?”

I dette eksempel har den systemiske tilgang fokus på økonomiske udfordringer og løsninger.

Den narrative tilgang har fokus på familiefortælling og håb for fremtiden. Spørgsmålene er ud-

viklet til at fremme refleksion og dialog og styrke hos familien ved f.eks. at få familien til selv

at komme med løsningsforslag og støtte dem evt. i at udarbejde budget og begrænse unødigt

forbrug.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Andet eksempel er rettet mod en familie med misbrugsproblemer og en ny-

født baby:

Fagperson: ”Kan I fortælle hvordan jeres liv har ændret sig siden I fik jeres nye

baby?”

Familie: ”Babyen holder os vågen om natten.”

Fagperson: ”Hvordan har jeres misbrugsproblemer påvirket jeres oplevelse af

forældreskab?”

Familie: ”Vi prøver at stoppe med at ryge hash, men det er svært.”

Fagperson: ”Hvad er jeres motivation til at stoppe med at ryge hash?”

Familie: ”Baby.”

Fagperson: ”Hvad tænker I, der skal til for at skabe en sund situation for jeres baby

og jeres familieliv?”

Familie: ”Vi har brug for hjælp til at komme igennem vores misbrugsproblemer og

lære at være ansvarlige forældre.”

I denne case har den systemiske tilgang fokus på misbrugsudfordringer, familielivet og

løsninger. Den narrative tilgang har fokus på livet som nybagt forældre i misbrug og ønsker og

håb for fremtiden. Har kan fagpersoner også inddrage pårørende eller andre nære relationer

som en del af løsningen samt henvise til relevante tilbud som f.eks. Allorfik i denne case. Her

kan man også som fagperson bruge MANU hash.

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Bilag 4 – Case

Nedenstående cases kan bruges til refleksion i Tidlig Indsats teamene.

• Hvad gør I i denne sag?

• Hvilke dilemmaer ser I?

• Hvordan kunne en indsats for denne familie se ud?

Case 1

Sundhedsplejersken kom til en etableringsbesøg hos en alene mor til tre børn. Alene-

moren, som er i en sårbar position, havde lige født tredje barn. Med tiden blev

sundhedsplejersken opmærksom på familiens udfordringer gennem besøgene. Hun

bemærkede, at morens næstyngste barn på to år havde udfordringer med vægt og

ernæring, og hun bemærkede også tegn på, at moren var stresset og overvældet.

Sundhedsplejersken involverede en familievejleder for at give en mere omfattende

støtte.

Familievejlederen, mødtes med sundhedsplejersken for at diskutere familiens behov

og udfordringer. Sammen identificerede de områder, der skulle arbejdes på, herunder

børnenes sundhed, morens mentale trivsel og familiens økonomiske stabilitet osv.

Både sundhedsplejersken og familievejlederen delte informationer og planlagde

møder for at sikre, at deres støtte komplementerede hinanden. Alenemoren fik

desuden tilbud på psykologhjælp idet hun fik fødselsdepression efterfølgende som

sundhedsplejersken opsporede gennem en test.

Det tværfaglige samarbejde mellem sundhedsplejerske og familievejlederen samt

psykologen gav familien en helhedsorienteret støtte. Alenemorens barn begyndte at

vise tegn på forbedret sundhed, og moren fik reduceret stress niveau og fik terapi

samtaler som hjalp og fik god støtte til det praktiske ting derhjemme af familie-

vejlederen. Denne case viser, hvordan tværfagligt samarbejde mellem sundheds-

plejersker og familievejledere kan skabe en holistisk støtte, der adresserer forskellige

aspekter af en udsat families liv.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Case 2

En kommende mor bliver henvist til Tidlig Indsats.

Du/I kender til moderens familiehistorik, og du/I ved at den kommende mors

forældre har et alkoholmisbrug og et voldspræget parforhold.

Den kommende mor bliver henvist til Tidlig Indsats fordi hun har oplevet svigt i sin

barndom.

Hun har et job som sundhedsassistent i alderdomshjemmet og bor i sin egen lej-

lighed. Hun og barnets far er i et forhold med hinanden men bor hver for sig. Der

findes ingen yderligere informationer om de kommende forældre.

Til mødet med moderen, virker hun glad for sin situation og der er ingen specielle

tegn på mistrivsel. Hun fortæller dog, at hun godt kunne tænke sig noget støtte til

at bearbejde sin fortid, men ikke ved hvordan.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Bilag 5 Forskellige procedurer og skemaer

Bilag 5.1 Forslag til visitationsskema

Kan anvendes af alle faggrupper til henvisning til Tidlig Indsats

Navn: _____________________________________ CPR nummer:________________

Adresse: __________________________________ Tlf: __________________________

Distrikt/Kommune

Termin:

Arbejde:

Henvist af:

Baggrund for henvisning:

Familiens sammensætning

Andre netværkspersoner

Boligsituation:

Hvor mange personer er der i husstanden:

Beskæftigelse:

Er der kontakt til kommunen: Ja___ Nej ___ Sagsbehandler:

Er/var graviditeten planlagt/ønsket:

Søskende til barnet/det ufødte barn:

Information om søskende (anbragt, bortadopteret):

Har der været misbrug – hvilket:

Omfang af misbrug: dagligt, ugentlig, dosis:

Har der tidligere været indsatser? Og i hvilken form?

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Hvilken hjælp/støtte ønsker familien/den vordende familie:

Indsatsmøde den

- 20

Udpeget kontaktperson/tovholder

Øvrige kontaktpersoner:

Jordemoder/jordemoderfaglig nøgleperson:

Sundhedsplejerske:

Socialrådgiver:

Psykolog:

Næste møde den

Samtykkeerklæring

Med det formål at sikre trygge vilkår omkring den gravide og bedst mulige opvækstvilkår for jeres nyfødte barn

ønsker vi din tilladelse til at indhente og sende oplysninger i de tilfælde, hvor det skønnes relevant for din nuværende

graviditet.

Sundhedsvæsen __ Socialforvaltning/Kommunen __ Andet ________________

Jeg giver hermed min tilladelse

Dato___________________

Underskrift______________________________

- 20

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Bilag 5.2 Forslag til evalueringsmøde af sagsforløbet eller netværksmøde

Navn: _____________________________________ CPR nummer:________________

Adresse: __________________________________ Tlf: __________________________

Distrikt/Kommune

Familiens sammensætning

Moderen

Faderen

Andre

Netværkspersoner

Søskende til det ufødte barn

Begrundelsen for deltagelse

Handleplan

Arbejdsgruppen sammensætning

Sagsbehandler

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Jordemoder

Sundhedsplejerske

Forløbet

Samarbejdet med

familien

Samarbejdet med

øvrige faggrupper/ sektorer

Fremtiden

Kommentarer

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Bilag 5.3 Udkast til forløbsplan

Udkast til forløbsplan i Tidlig Insats

A. Oplysninger om vordende forældre

Navn på kommende mor:

Navn på kommende far:

Cpr. Nr.:

B. Beskrivelse af familien

Her beskrives hvorfor man henviser familien til Tidlig Indsats. Familiens nuværende situation, herunder ressourcer og

problemer.

C. Overordnede formål med indsatsen

Her beskrives hvad det overordnede formål henvisningen er, samt hvilke støtte familien har behov for. Hvad er kort

og langsigtet mål for familien?

D. Overordnede formål med indsatsen

Indsatser

Dato for igangsættelse af indsatser

Forventet varighed

Her vælges de forventede indsatser

1. Konkrete mål for at fremme familiens trivsel og sund udvikling

Mål 1

Dato for

målsætning:

Konkret mål

Ansvar, konkrete aftaler m.v.

Beskrivelse af målopfyldelse

Hvilken fremgang skal familien udvise for at

målet er nået

Mål 2

Dato for

målsætning:

Konkret mål

Tag gerne ud-

gangspunkt i

SMART målene

Ansvar, konkrete aftaler m.v.

Beskrivelse af målopfyldelse

Hvilken fremgang skal familien udvise for at

målet er nået

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Mål 3

Dato for

målsætning:

Konkret mål

Tag gerne ud-

gangspunkt i

SMART målene

Ansvar, konkrete aftaler m.v.

Beskrivelse af målopfyldelse

Hvilken fremgang skal familien udvise for at

målet er nået

2. Vordende forældres kommentarer til forløbsplanen

Forældrenes kommentarer til forløbsplanen og de iværksatte indsatser

Dato

3. Samtykke til udlevering af relevante dele af forløbsplanen til de tværfaglige samarbejds-

gruppe i tidlig indsats

3.1 Har forældrene givet samtykke til, at relevante i forløbsplanen kan udle-

veres til de tværfaglige samarbejdsgruppe i tidlig indsats

Nej

3.3. Hvis ja til ovenstående, hvilke relevante dele af forløbsplanen er der givet samtykke til må videregives til

tværfaglige samarbejdsgruppe i tidlig indsats af foranstaltning?

Beskriv kort hvilke relevante dele af forløbsplanen, der videregives til de tværfaglige samarbejdsgruppe i tidlig

indsats. Det kan fx være det overordnede formålet med støtten, og hvilken indsats der er nødvenlig for at opnå

formålet, samt konkrete mål der er i forhold til familiens trivsel og udvikling

Efter reglerne i databeskyttelsesforordningen kan relevante dele af forløbsplanen videregives, hvis der er indhentet

udtrykkeligt samtykke fra alle personer, som er omtalt i materialet, der påtænkes udleveret. Videregivelse af relevante

dele af forløbsplanen skal ske under iagttagelse af principperne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder bl.a.

princippet om dataminimering samt andre relevante databeskyttelsesretlige bestemmelser.

Sagsbehandlers kontaktoplysninger

Navn:

Kommune:

E-mail:

Telefonnummer:

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Bilag 5.4 Udkast til forløbsplan - Case eksempel

A. Oplysninger om vordende forældre

Navn på kommende mor:

Anna Olsen

Navn på kommende far:

Anders Jensen

Cpr. Nr.:

010101-0202

Cpr. Nr.:

020202-0101

B. Beskrivelse af familien

Her beskrives hvorfor man henviser familien til tidlig indsats. Familiens nuværende situation, herunder ressourcer og

problemer.

Kommende forældre er begge arbejdsløse pt. De bor hos Anders´ forældre. Annas forældre bor i en anden by, og hun

har ikke en tæt forhold til dem.

Det er parret første barn, de fortæller at de glæder sig meget til barnet.

Parret har endnu planlagt hvad de skal købe og hvad de skal gøre klar til efter fødslen. Men parret forklarer at An-

ders´ forældre er meget støttende både økonomisk og til pasningen.

Anders vil lede efter et arbejde, Anna har ingen planer om at arbejde.

C. Overordnede formål med indsatsen

Her beskrives hvad det overordnede formål henvisningen er, samt hvilke støtte familien har behov for. Hvad er kort

og langsigtet mål for familien?

Parret er begge unge og er glade for at kunne få støtte til deres kommende forældreskab.

Parret vil gerne have støtte til at blive klædt op til at kunne tage vare på deres kommende barn.

Parret vil gerne have økonomisk hjælp til at kunne sørge for barnet. Parret vil gerne finde et arbejde

Parret vil have hjælp til at de kunne få deres egen bolig.

D. Overordnede formål med indsatsen

Indsatser

Oftere besøg fra sundhedsplejerske,

efter barnets fødsel.

Formål: Forældrene kan få vejledning

til at kunne give deres et barn en tryg

start.

Dato for igangsættelse af indsatser

Efter barnets fødsel

Forventet varighed

Indtil barnet fylder 2 år

Tidlig Indsats

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

At der bliver tilknyttet en familievejled-

er til familien.

Formål: at familien kunne få redskaber

til opdragelse, hjemlige opgaver; såsom

madlavning oprydning

At parret bliver tilknyttet afd. For arbe-

jdsmarked.

Formål: så parret kan få egen indtægt,

så de kan forsørge sig selv.

At parret kan blive skrevet op til

boligsøgning, evt. socialbolig.

Formål: at familien bliver selvstændig.

Efter barnets fødsel

Indtil barnet fylder 2 år

Før og efter barnets fødsel.

1. Konkrete mål for at fremme familiens trivsel og sund udvikling

Mål 1

Dato for

målsætning:

1/2-24

Konkret mål

Ekstra besøg

af sundheds-

plejerske

Tilknytte

familievejleder

til familien.

Ansvar, konkrete aftaler m.v.

Sundhedsplejerske og familie-

vejleder kan besøge forældre-

ne efter barnets fødsel,

undersøge barnet og evt. give

forældrene redskaber ifm.

Beskrivelse af målopfyldelse

Hvilken fremgang skal familien udvise for at

målet er nået

At familien føler sig tryg nok til at kunne vare-

tage barnet, at de har fået redskaber til godt

forældreskab, i form af omsorg, tilknytning og

stimulere barnet.

Mål 2

Dato for

målsætning:

1/2-24

Konkret mål

Parret skal

finde et

arbejde

Ansvar, konkrete aftaler m.v.

Parret skal vejledes til at

få kontakt til afdeling for

arbejdsmarkedet så de selv

kan forsørge sig og deres

kommende barn.

Beskrivelse af målopfyldelse

Hvilken fremgang skal familien udvise for at

målet er nået

At familien selv forsørger sig økonomisk.

Mål 3

Dato for

målsætning:

1/2-24

Konkret mål

At familien får

en bolig

Ansvar, konkrete aftaler m.v.

Familien skal have støtte til at

søge en bolig, og evt. skrives

Beskrivelse af målopfyldelse

Hvilken fremgang skal familien udvise for at

målet er nået

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed