Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 129
Offentligt
2965949_0001.png
Foreningen MAPI
Laila Bertelsen
Anbringelser i Grønland 2024
STATUS PÅ ENKELTSAGERNE HOS MAPI
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0002.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
STATUS PÅ ENKELTSAGERNE HOS MAPI............................................................................... 1
Forord........................................................................................................................................... 3
Indledning................................................................................................................................ 4
Introduktion............................................................................................................................ 5
Anbringelsessager i Grønland og Udfordringerne.............................................................. 5
Anbringelser i tal.....................................................................................................................6
Manglende retssikkerhed...................................................................................................... 7
Børn på resocialisering...........................................................................................................9
Samværsret............................................................................................................................11
Magtanvendelser....................................................................................................................... 12
Hjemgivelse............................................................................................................................12
Unge mellem 18-23 årige...........................................................................................................13
Departementets/Kommunernes manglende informationer.......................................... 14
Børn med diagnoser kontra anbringelse........................................................................... 15
Supervision og Tilsynsenheden, herunder ulovlige anbringelser................................... 17
Socialbolig og anbringelse af længerevarende syge børn................................................19
Manglende Tværsektorielle Samarbejde er yderst afgørende for sagerne mellem
sektorerne............................................................................................................................. 19
Retten til beskyttelse lige med nul..................................................................................... 20
Advokater i socialret i Grønland......................................................................................... 23
Grønlandsk-Dansk Samarbejdsaftale 2019-2023...............................................................25
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0003.png
Forord
Som forening står vi over for afslutningen af vores arbejde, men vi føler det som vores pligt
at fremhæve vigtige prioriteringer i den tid, vi har tilbage. Vores fokus er i den kommende
periode rettet mod udarbejdelsen af en omfattende rapport til Advokatrådet, som vil
omfatte dataindsamling omkring de mange sager, hvor der har været brud på borgernes
rettigheder.
MAPI vil gerne takke alle de personer, der har bidraget med deres beretninger om
oplevelser med at søge hjælp, vejledning, rådgivning og bisidning fra den kommunale
socialforvaltning i forbindelse med udsatte livssituationer. Vi sætter stor pris på de
sagsbehandlere, der har delt deres erfaringer og faglige indsigt, samt de eksperter og
praktikere, der har bidraget med værdifuld baggrundsviden og sparring. Deres input er
uvurderligt i vores arbejde og hjælper os med at forbedre støtten til dem, der har brug for
det. Tak for jeres engagement og dedikation.
Endeligt vil MAPI takke børneretslige advokatfirmaer: Stage Advokater, TTA Advokater,
Tvangsfjernelses-advokater hos Judan Advokater, Tvangsfjernelse Advokater.dk,
Advokatfirmaet Horn, Foreningen Rift samt juridiske rådgivere fra Stenbroens Jurister.
3
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0004.png
Indledning
Foreningen MAPI arbejder for at støtte sårbare grupper, især sygdomsramte børn i
Grønland og dem, der er berørt af anbringelsessager. Vores engagement har afsløret et
bredt spektrum af udfordringer, som borgere møder i deres interaktion med
sundhedsvæsenet og kommunale systemer. Mange borgere er ikke opmærksomme på
deres rettigheder og mangler information om klageprocedurer, hvilket fører til en følelse af
retssikkerhed svigt.
Vi observerer også sagsbehandlingsfejl, diskrimination og nedværdigelse i mødet med
offentlige myndigheder. Derfor har MAPI aktivt arbejdet på at give borgerne de nødvendige
værktøjer og viden til at navigere i systemet og sikre deres rettigheder. Vi hjælper borgerne
med at skrive klager og sikrer, at alle stemmer bliver hørt.
Vi laver underretninger til kommunerne og samarbejder med lokale myndigheder i sager
om blufærdighedskrænkelse og manglende sundhedsbehandling, som har ført til alt for
mange dødsfald. Desuden skaber vi forbindelser til advokater, der kan bistå borgerne med
juridiske spørgsmål.
Vi kontakter departementerne og Naalakkersuisut, når vi identificerer mønstre af
mangelfulde handlinger, hvilket hjælper os med at adressere problemerne effektivt. Vores
dialoger med beslutningstagere inkluderer også løsningsforslag for at fremme positive
initiativer.
Vi påpeger også de mangler i retssikkerheden, som Grønland har oplevet over tid, og
informerer medlemmerne af Inatsisartut for at sikre, at der tages skridt hen imod
forbedringer. Vores samarbejde med andre organisationer i Grønland er med til at skabe
en bedre forståelse af udfordringerne og arbejder mod at forbedre livskvaliteten for alle
borgere. Vi ønsker at adressere de problematiske områder relateret til Naalakkersuisut. Vi
er også stærkt uenige i det eksisterende samarbejde mellem Grønland og Danmark inden
for børneområdet, der implementerer det danske arbejdsmetoder ind i landet samt
diskrimination og nedværdigelse mod grønlandske børnefamilier foregår i Grønland, som
det foregår i Danmark. Vi mener, Departementerne overser de kompetente grønlandske
fagfolk, som har erfaringer med innovationsarbejdet.
Vi har opfordret Parlamentet til at tage disse bekymringer alvorligt og arbejde for, at alle
borgere i Grønland får deres rettigheder respekteret og beskyttet. Det er afgørende at
udnytte de ressourcer og den ekspertise, der findes i borgernes eget samfund.
4
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0005.png
Introduktion
Anbringelsessager i Grønland og Udfordringerne
I Grønland er anbringelsessager en kompleks og udfordrende problematik, som berører
mange familier og børn. Gennem vores gennemgang af sagsakterne i MAPI er vi blevet
opmærksomme på en række forskellige meninger og antagelser, som ofte ikke er baseret
på faktiske beviser. Det er bekymrende at observere, hvordan personlige oplysninger om
forældrene, der ofte viser sig at være urigtige, ikke berigtiges, selv når myndighederne er
blevet bekendt med de manglende eller falske oplysninger, der ligger til grund for sagerne.
I vurderingen af forældreevner og psykologiske aspekter ser vi, at socialrådgivere og
rådgivende assistenter ofte overskrider deres kompetencer og ekspertise. Når forældre
henvender sig til Socialforvaltningen for at få hjælp til deres børn, der har udfordringer,
bliver sagerne ofte ikke kategoriseret som handicaprelaterede, men i stedet genstand for
socialfaglige undersøgelser. Disse undersøgelser kan resultere i akutte anbringelser, hvilket
kan have langvarige konsekvenser for barnet og familien.
Børnefamilier, der flere gange henvender sig til forvaltningsmyndighederne på grund af
deres børns dårlige trivsel – uanset om det skyldes psykosociale udfordringer eller sociale
adfærdsproblemer – oplever ofte lange ventetider på nødvendige undersøgelser. I nogle
tilfælde fører myndighedernes manglende indsigt og indsats til tvangsfjernelse af børn,
hvilket kan forværre den allerede skrøbelige situation. Det manglende tværsektorielle
samarbejde forhindrer en effektiv og helhedsorienteret tilgang til barnets udvikling og
trivsel. Tidlig indsats og opsporing
1
er afgørende for at afhjælpe de daglige kampe, som
familier med børn står over for, og for at forhindre behovet for anbringelser. Uden et
velfungerende samarbejde mellem sektorerne risikerer barnet at miste muligheden for at
leve et selvstændigt liv med uddannelse og fast beskæftigelse. I de mest tragiske tilfælde
kan børn og unge føle sig presset til at overveje selvmord som en løsning på deres lidelser.
Der er desuden rapporteret tilfælde af krænkelse af rettighederne for børn i anbringelse,
hvor sagsbehandlere beskriver dem i negative termer, såsom "at indbyggerne i denne bygd
1
Håndbog om tidlig indsats
5
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0006.png
er fordrukne"
2
. Børn anbringes ofte akut under formodninger om svært omsorgssvigt,
baseret på antagelser om forældrenes misbrug af alkohol og narkotika. Selvom negative
testresultater fra forældrene kan blive præsenteret, opretholdes anbringelserne ofte, da
myndighederne og anbringelsesstederne fastholder deres mistanke om alvorlige kriminelle
handlinger mod børn uden forudgående medicinsk undersøgelse som bevismateriale.
Denne introduktion belyser nogle af de centrale problemstillinger, der præger
anbringelsessager i Grønland, og som kræver en grundlæggende gennemgang og reform af
systemet, så der kan skabes bedre vilkår for børn og familier.
Anbringelser i tal
I 2023 var der 13.658 børn og unge mellem 0 og 17 år, hvoraf 827 var anbragt uden for
hjemmet, svarende til seks procent. Dog med forbehold til, at tallet er højere, i det
Departementet for Børn og Unge har problemer med at indsamle data om kommunens
projekt anbringelser
3
. Ifølge lovgivningen er det afgørende, at alle anbringelsessager
rapporteres inden for 8 dage for at sikre
4
, at der er tilstrækkelig overvågning og støtte til de
anbragte børn. Manglen på registrering kan føre til, at børn ikke får den nødvendige hjælp
og beskyttelse, som de har krav på.
Tallet på anbragte børn har været stigende. Der er stigning med minimum på 1,5 % af
anbringelser af børn. Dette sker efter implementeringen af Grønlandsk-Dansk
samarbejdsaftale 2020-2023
5
, hvormed godkendelser af flere døgninstitutioner følger trop.
Man anbringer børn i Grønland mindst 6 gange så meget.
Desuden er det alarmerende, at der findes ikke-godkendte anbringelsessteder, der stadig
modtager anbragte børn, på trods af klare påbud fra Socialstyrelsen. Dette kan have
2
2024-2 Yderst uheldigt sprogbrug i Kommune Kujalleqs afgørelse til borger. Udtalelse af 30.
oktober 2024
3
Bilag 1. Svar fra DFBU antal anbragte børn.pdf
L 20 2017
kap.9, §29, stk.2
Bilag 2. DA Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats B & U Afsluttende
rapport.pdf
4
5
6
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0007.png
alvorlige konsekvenser for børnenes trivsel og sikkerhed. Det er vigtigt, at der tages skridt
til at forbedre systemet, så alle anbringelser foregår i overensstemmelse med lovgivningen,
og at der er effektive tilsynsforanstaltninger på plads for at beskytte de mest sårbare børn i
samfundet.
Manglende retssikkerhed
Manglende retssikkerhed udgør en større fare for børnenes trivsel og omsorg. Når et barn
tvangsanbringes, tilbydes der ikke advokatbistand til barnet eller forældrene. Det betyder,
at de selv skal sætte sig ind i deres rettigheder ifølge nationale love, som børne støtteloven,
forvaltningsretten og den Europæiske menneskerettighedskonvention. Borgeren skal
derfor navigere i et komplekst klagesystem for at sikre, at deres rettigheder ikke krænkes.
Naalakkersuisoq For Børn og Unge har ligeledes besvaret den manglende beskikket
7
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0008.png
advokatbistand med, at børn og forældre ikke har behov for en beskikket advokat bistand,
idet advokater kun alligevel arbejder alene for erstatningssager
6
.
En grønlandsk borger har ret til at anke en afgørelse fra det Sociale Ankenævn til Retten i
Grønland inden for 4 uger, hvis borgeren ikke har fået medhold. Hvis borgeren ikke har
økonomiske midler til at finansiere en retssag, kan der ansøges om fri proces hos
Rigsombudsmanden. Disse informationer har det fleste ikke kendskab til og får ikke dem
oplyst, ofte på grund af manglende afgørelsesbreve samt klagevejledning fra kommunerne.
Dermed går ofte sagen tabt og anbringelsen af barnet fastholdes.
Muligheden for indbringelse af klagen til Europæiske Menneskerettighedsdomstol er noget,
som berørte borgere ikke har kendskab til. Den begrænsede praksis inden for området
indikerer, at borgere har et stort behov for advokat- og juridisk bistand. Adgangen til
domstolene synes at være for besværlig, især når det drejer sig om så alvorlige sager som
adskillelse af familier. Dette problem forstærkes af de nævnte sagsbehandlingsfejl fra
kommunerne med manglende indstillingsnotater, parthøringer, handleplaner,
statusrapporter, berigtigelser af sagsmaterialer, samværsafgørelser samt de bekymrende
offentliggørelse fra Inatsisartuts Ombudsmand. Naalakkersuisuts egen handlingsplan om
"Færre anbringelser, mere forebyggelse" har til formål at sikre, at børn kun anbringes, når
kommunerne har det nødvendige grundlag for det. Det er vigtigt, at borgerne, herunder
børn, får mulighed for en domstolsprøvelse, og at der sikres, at kommunerne udfører
deres opgaver korrekt i overensstemmelse med gældende ret og følger de fastsatte
praksisser på området.
6
Bilag 3. Svar til MAPI om advokater.pdf
8
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0009.png
Børn på resocialisering
"
FN’s Børnekonvention indeholder specifikke bestemmelser om frihedsberøvelse af børn. Ifølge
disse bestemmelser må intet barn vilkårligt berøves friheden, og anholdelse, tilbageholdelse eller
fængsling af et barn må kun bruges som en sidste udvej og for det kortest mulige passende
tidsrum.102 Et barn skal holdes adskilt fra voksne frihedsberøvede, medmindre en sådan adskillelse
ikke tjener barnets tarv, og barnet skal normalt have ret til at opretholde kontakt med sin familie
gennem brevveksling og besøg. Barnet skal have ret til juridisk og anden passende bistand og til, at
en afgørelse af sin sag, ligesom barnets resocialisering skal fremmes”
Resocialisering af børn er blevet kraftigt anbefalet af Institut for Menneskerettigheder i
2019 ”Status i Grønland”
7
efter at MIO har udarbejdet en rejserapport om anbragte børn.
Rapporten bygger på en rejse, hvor de besøgte over 40 byer og landsbyer og interviewede
anbragte børn på deres opholdssteder. I de seneste to år har vi i vores arbejde mødt
frustrerede forældre til anbragte børn, der oplever, at deres mindreårige børn på
døgninstitutioner sendes til resocialisering i afsides områder eller små bygder, hvis de
gentagne gange har været involveret i hærværk sammen med andre anbragte børn. Disse
børn straffes ved at få frataget deres personlige ejendele og muligheden for at opretholde
familiekontakt i flere måneder. De mister også retten til skolegang samt muligheden for at
deltage i fritidsaktiviteter og opbygge sociale relationer. Kommunikation med forældrene
foregår sjældent via Iridium, en satellittelefon, og i de fleste tilfælde kun hver anden
måned. Børnene transporteres ofte til disse afsides steder med en eller to ansatte.
Der har tidligere været alvorlige uheld under resocialiseringen af to børn, hvor det ene
barn omkom som følge af en eksplosion i en hytte, hvor to gasflasker var placeret ved siden
af en oliefyr tank. Det overlevende barn, som led af 79% forbrændinger, måtte gennemgå
10 måneders medicinsk behandling både på Rigshospitalet i Danmark og ved Dronning
Ingrids Hospitalet i alt i 9 måneder.
8
Det viser sig, at der kun var én voksen ansat til at tage
Bilag 4.Børn
og unge - status i Grønland 2019 | Institut for Menneskerettigheder
/
imr_status_bu_dk.pdf
7
8
14-årig pige er blevet evakueret til Danmark | KNR - Innuttaasunik kiffartuussineq / Grønlands
public service
9
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0010.png
sig af børnenes trivsel og omsorg, efter at en ufaglært forstander tog beslutningen om at
sende børnene til resocialisering i isolerede områder. Det overlevende barn har fået afslag
på erstatning for sine personskader fra det offentlige, men er senere blevet hjemgivet efter
udskrivelse fra hospitalet. Moren fik afslag til alle former for økonomiske støtte og var ikke
blevet henvist til handicapområdet, hvor hun var berettiget til at blive ansat som
handicapstøtte til eget barn i hjemmet.
Kilde:
Eksplosion ved Sisimiut: Overlevende overflyttet til DIH
Sermitsiaq 16.11.2020
Seksuelle forbrydelser mod anbragte børn
“I de gennemgåede sager er i alt 37 anmeldt af personer, der har en professionel relation til
forurettede. For at få belyst hvilke faggrupper der typisk anmelder et seksuelt overgreb mod et barn
eller en ung, er anmeldelser foretaget af fagpersoner blevet inddelt i følgende kategorier:
’Socialforvaltningen’, ’Sundhedsvæsenet’, ’Skolevæsenet’ 14, ’Døgninstitutioner’ og ’Grønlands
Politi’.
9
9
Bilag 5. Barrierer for anmeldelser GL POLITI.pdf
10
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0011.png
Under andre forholdene under resocialiseringer, er der sket seksuelle forbrydelser mod
anbragte børn af nogle ansatte, hvor socialarbejderne bliver sejlet til landsbyen i flere dage
for at varetage omsorgen af børnene, mens politiets efterforskning har været i gang. Disse
børn har ikke ret til en juridisk bistand, trods det er blevet stærkt anbefalet i 2019. Når
anbragte børn har været udsat for skesuelle forbrydelser, har de ikke ret til en beskikket
advokatbistand til både strafudmåling og erstatningsstørrelse. Erstatningsstørrelsen
afgøres af Politiets Anklagemyndighed. Hermed er det kun den gerningsmand, der har ret
til en beskikket forsvarsadvokat, hvormed den forurettede ikke har ret til en beskikket
advokatbistand.
Samværsret
Det er vigtigt at forbedre beslutningsprocesserne omkring samvær i anbringelsessager.
Ifølge lovgivningen er der krav om to årlige samvær med barnets netværk, men disse
møder bliver ofte aflyst som en form for straf, hvis barnet, sammen med andre anbragte
børn, har begået hærværk eller tyveri. Denne praksis udgør en klar krænkelse af børns
menneskerettigheder og deres ret til familieliv, hvilket udføres af de myndigheder, der har
ansvaret for deres velfærd. Som følge heraf kan nogle børn ende med ikke at se deres
forældre i op til to år eller længere, hvilket kan føre til, at de glemmer deres relationer til
nære familiemedlemmer og mister deres identitetsfølelse. En tidligere og hyppigere
kontakt med forældre eller barnets netværk kan i mange tilfælde have en betydelig positiv
indflydelse på deres trivsel og relationer.
Lovgivningen om samvær med nære pårørende bør revideres for at tage mere hensyn til
barnets tarv. De nuværende krav om kun to årlige samvær kan medføre, at små børn
glemmer deres ophav, forældre og familie, hvilket underminerer deres identitet. Dette kan
resultere i, at børnene udvikler en identitetsfølelse som "institutionsbørn" med skiftende
omsorgspersoner, hvilket ofte fører til tilknytningsforstyrrelser.
Der er faktisk små børn, der er anbragt på en privat daginstitution, og som bliver taget til
Danmark for at modtage spædbarnsterapi. Disse børn tilbringer også juleferien i Danmark
år efter år, hvilket resulterer i, at de bliver adskilt fra deres grønlandske traditioner.
11
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0012.png
Forældrene til disse børn har mulighed for at ansøge om to årlige besøgsrejser, men de
oplever ofte at få afslag på ansøgninger om at tilbringe julen sammen med deres barn.
Enkelte har ikke set og mødt deres børn i mere end to år. Dette strider imod
børnekonventionen, da det er vigtigt for barnet at bevare sin kulturelle identitet og retten
til at opretholde familielivet.
Magtanvendelser
Det er bekymrende at se, at flere anbringelsessteder ikke lever op til kravene for
anvendelse af magt. Utilstrækkelig supervision fra ledelsens side har alvorlige
konsekvenser for både de unge, der bor der, og det personale, der arbejder der. Flere
døgninstitutioner har ikke haft erfaring med, hvornår og hvordan magtanvendelse skal
benyttes.
10
Det er vigtigt, at der er klare retningslinjer og træning for, hvordan magt skal
anvendes, samt at ledelsen sørger for at overvåge og evaluere praksis for at sikre, at den
sker i overensstemmelse med gældende love og etiske standarder. Forstanderen og
ledelsen skal sørge for, at medarbejderne får grundig træning i de rette metoder til at
håndtere konflikter og anvende magt, når det er nødvendigt. Der bør være klare
retningslinjer for brug magtanvendelse, så alle medarbejdere ved, hvad der forventes af
dem og manglende ledelses overvågning overvåge og evaluering, hvordan magt anvendes i
praksis og sikre, at der er mekanismer til at rapportere og håndtere eventuelle
overtrædelser. Børn der får fysiske skader efter benyttelse af magtanvendelser eller
unødvendige magtanvendelser, som sker ofte og tit, kender ikke til deres rettigheder om at
kunne anmelde disse til politiet.
Hjemgivelse
Forældremyndighedsindehavernes muligheder for at håndtere anmodninger om
hjemsendelse er også betydeligt begrænsede, især i sager hvor anbringelse er sket uden
eller med samtykke. Den manglende støtte fra forvaltningsmyndighederne skaber
10
71 Almdel Bilag 47 Svarbrev for Prinsesse Margrethes Børnehjempdf
12
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0013.png
usikkerhed for både forældre og børn, der kan have falske forhåbninger om hjemgivelse.
Det er derfor afgørende, at forældre får en skriftlig begrundelse, når deres anmodning om
hjemgivelse afvises, samt klare oplysninger om klagemulighederne. Selvom dette burde
være standard praksis, er det essentielt at holde kommunerne ansvarlige for effektiv
kommunikation og hurtig behandling af hjemsendelsesanmodninger. MAPI fungerer ofte
som bisidder via Teams.
Etableringen af en åben dialog mellem forældre og myndigheder kan forhindre mange
mislykkede hjemgivelsesanmodninger. Denne tilgang vil i sidste ende føre til bedre forløb
for barnet. Omvendt kan bureaukratisk afvisning af anmodninger intensivere konflikter
mellem forældre og myndigheder, hvilket gør det nødvendigt at forebygge sådanne
situationer. Derudover vil det være en fordel at give forældrene mere information samt
adgang til Det Sociale Ankenævn for afgørelser om samvær i anbringelsessager.
Unge mellem 18-23 årige
Unge i alderen 18-23 år, som har haft behov for støtte efter flere års anbringelse, får ofte
ikke tilbudt efterværn eller andre behandlingsmuligheder, der tager højde for deres
specifikke behov. Mange af disse unge deler deres oplevelser på sociale medier og
fortæller, at de desværre føler sig tvunget til at begå kriminalitet for at få tag over hovedet
og mad i detentionen. To brødre, der har været anbragt i systemet siden barndommen,
står nu i en situation, hvor de ikke kan komme i detention og derfor må fryse i
minusgrader, samtidig med at de har fået afslag på økonomisk hjælp til at klare deres
overlevelse.
Desuden, henvendelser fra unge under 18 år, beretter om, at de er blevet hjemgivet på
grund af manglende alternative muligheder, på trods af at de har været i pleje i mange år.
Disse sårbare personer trækkes ind i kriminelle miljøer og engagerer sig i ulovlige
aktiviteter. I samarbejde med disse unge udarbejder vi underretninger til kommunerne.
Det er dog nedslående at se, at på trods af Børnestøttelovens bestemmelse, der tillader
forsørgelse indtil det fyldte 23. år, undlader kommunerne ofte at yde tilstrækkelige
støtteforanstaltninger. Børn lider fortsat af omsorgssvigt, selv når de anbringes og i nogle
13
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0014.png
tilfælde ude fra forkerte grundlag. Desværre opstår der tilfælde, hvor det enkelte barn har
været udsat for seksuelle overgreb uden for deres hjem, men alligevel anbringes på grund
af fraværet af psykologisk/ psykoterapeutisk behandlingstilbud i deres hjemby. På trods af,
at psykologer fremhæver muligheden for at gennemføre behandlingen inden for
rammerne af barnets eget fællesskab eller i familiehusene, så hjemgives barnet ikke.
Forældrene skal selv finde ud at indgive klager til kommunerne og de lokale myndigheder
gennem flere år på manglende informationer om klagemuligheder.
Der er flere unge over 18 år, der bliver opsagt/hjemgivet, når de når 18 år. Mange tilbydes
ikke efterværn og kender ikke til at kunne stå på egne ben. Der er flere henvendelser, hvor
disse unge har været nødsaget til at begå kriminalitet i ønske om at få tag over hovedet og
for at få noget at spise, i det de er hjemløse efter kommunerne, hjemgiver dem ingenting.
De fleste af disse unge får afslag til at overnatte i detention på grund af deres historik.
Lovgivningen foreskriver, at unge over 18 år, der har behov for særlig støtte, skal støttes af
kommunerne indtil de fylder 23 år. Mange af disse unge har ingen kontaktperson eller en
mentor, der kan guide dem i systemet. De er overladt til sig selv, medmindre kommunale
ansatte er tæt med dem og skaffer dem ungdomsboliger, trods de ikke er deres klienter.
Efterværn til unge i alderen 18 år til og med 23 år
§ 42. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, hvorvidt der skal tilbydes efterværn til unge i alderen 18 år til
og med 23 år, som på det tidspunkt hvor de fylder 18 år, modtager en støtteforanstaltning efter kapitel 7-9.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde efterværn, hvis det må anses for at være af væsentlig betydning for den
unges trivsel, helbred og udvikling.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at efterværn kan tilbydes, eller kan tilbydes genetableret, til
unge i alderen 18 år til og med 23 år, hvis:
1) den unge fortryder tidligere at have afvist tilbudt efterværn, og behovet fortsat er til stede,
2) den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for efterværn, eller
3) efterværn er ophørt, jf. § 40, og behovet herfor opstår igen.
Stk. 4.
Efterværn kan bestå af:
1) en støtte- og kontaktperson efter § 22,
2) de i kapitel 7-9 nævnte støtteforanstaltninger, eller
3) andre former for relevant støtte efter denne Inatsisartutlov, der har til formål at bidrage til en god overgang til en
selvstændig tilværelse for den unge.
Stk. 5.
Hvis den unge har været anbragt uden for hjemmet efter §§ 27 eller 28, kan efterværn også bestå i fortsat
døgnophold på det hidtidige eller et andet mere egnet anbringelsessted.
Departementets/Kommunernes manglende informationer
I henhold til lovgivningen er myndighederne forpligtet til notatspligt, som oftest undgås.
Departementerne samt Myndighederne bør derfor udvikle informativt materiale, der
dækker alle aspekter af anbringelsessager. Støtteforanstaltningerne bør være
14
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0015.png
dokumenteret i informationsmaterialet med fokus på de forskellige anbringelses metoder.
Det er nødvendigt at etablere retningslinjer og, ideelt set, praktiske værktøjer, der kan
styrke forældre med anbragte børn. En klarere information om barnets anbringelse uden
samtykke og krav om psykologisk udredning hos en autoriseret psykolog kan sikre kvalitet
og sammenhæng i sagerne. Mange forældre vælger at sige nej til en frivillig anbringelse og
får at vide af sagsbehandlerne, at det vil være vanskeligt at få deres børn hjem igen, da de
anses for at være usamarbejdsvillige, blot fordi de er uenige i grundlaget for anbringelsen.
Desuden er det vigtigt at adressere spørgsmålet om manglende afgørelsesbreve under
klager til Det Sociale Ankenævn, så disse ikke blot bliver afvist. Klager til borgmesteren og
socialudvalget forbliver ofte ubesvarede, og adgangen til juridisk bistand er ikke garanteret.
Selv når nogle vinder en børnesag, er der ofte problemer med at få afgørelsen håndhævet i
praksis. Det er nødvendigt at fastlægge principielle afgørelser, der kan udledes fra princip
loven. Manglen på klagemuligheder krænker menneskerettighederne, som beskrevet i FN's
Børnekonvention.
Børn med diagnoser kontra anbringelse
Anbringelser af diagnosticerede og behandlingskrævende handicappet børn bliver ofte
anbragt på steder, hvor de ikke må tage imod behandlingskrævende børn. Det drejer sig
om sårbare børn med specifikke behov, herunder diagnoser med autisme og ADHD i svær
grad. Anbringelse af børn med autisme og ADHD på steder, hvor der ikke er tilstrækkelig
kompetence til at håndtere deres behandlingskrav, kan have alvorlige konsekvenser for
deres trivsel og udvikling. Hyppige forflytninger kan desuden føre til yderligere traumer og
forstyrrelser i deres liv. Disse børn oplever ofte at blive overflyttet til andre
anbringelsessteder. Børn med diagnoser bliver akut anbragt udenfor hjemmet udefra
falske underretninger, hvorved politiets indsamling af bevismateriale har været
mangelfulde.
Opfordring til Naalakkersuisut, Folketinget og kommunerne til straks at tage konkrete
skridt for at rette op på disse alvorlige svigt. Handicap Talsmanden, NIIK og MAPI
11
11
Bilag 6. Fælles pressemeddelelse NIIK MAPI og Tilioq_om tvangsfjernelser_DK.pdf
15
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0016.png
opfordrer Naalakkersuisut, Folketinget og kommunerne i Grønland og Danmark til
omgående at tage ansvar og implementere disse tiltag. Børn med handicap og deres
familier har ret til en fremtid med værdighed, støtte og muligheder
Systemiske problemer i kommunerne og manglende overholdelse af love og internationale
konventioner har katastrofale konsekvenser for børn med handicap og deres familier i
Grønland og Danmark. Handicaptalsmanden, NIIK og MAPI står sammen om at kræve
handling og ansvar. I Grønland er situationen kritisk: Seks procent af børnene mellem 0-17
år er anbragt uden for hjemmet, ofte på grund af fejl og mangler i sagsbehandlingen samt
manglende støtte til familierne. Mange børn og deres forældre har ikke modtaget den
nødvendige hjælp, de har ret til ifølge lovgivning og FN’s Handicapkonvention (CRPD). Dette
medfører livslange konsekvenser såsom manglende uddannelse, jobmuligheder og
selvstændighed.
Manglende advokathjælp og juridisk støtte forværrer situationen. Forældre, der står over
for tvangsfjernelse af deres børn, har i Grønland ikke adgang til gratis juridisk bistand, og
ankesager behandles alene på skriftlig grundlag uden mulighed for retfærdig
repræsentation. Dette strider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
og risikerer at krænke retten til familieliv og retfærdig rettergang.
Uacceptable svigt i sagsbehandling: Manglen på rettidig og korrekt sagsbehandling skaber
unødige traumer for både børn og voksne med handicap. Ifølge Ombudsmanden for
Inatsisartut sker der "ganske alvorlige fejl" i kommunernes behandling af sager, og der er
ingen forbedring at spore over tid. Manglen på gratis advokatbistand og en effektiv
ankelighed for forældre, der står over for tvangsfjernelse af deres børn, forværrer
situationen yderligere. Konsekvenserne er katastrofale: For mange børn med handicap
betyder systemets svigt, at de mister muligheden for uddannelse, arbejde og en
selvstændig tilværelse. Samtidig risikerer forældre at udvikle stress og PTSD, mens deres
familieliv brydes op eller de ser sig nødsaget til at fraflytte Grønland.
Handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen understreger:
"Alt for mange familier kæmper mod et system, der svigter dem. Det er uacceptabelt, at børn og
forældre efterlades uden hjælp, og konsekvenserne er katastrofale – både menneskeligt og
samfundsmæssigt.
16
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0017.png
Vi ser alt for mange sager, hvor familier splittes, fordi børnene ikke får den rette støtte og
behandling. Forældrene kæmper ofte i årevis mod et system, der svigter dem – med
alvorlige konsekvenser som stress, arbejdsløshed, skilsmisser, PTSD og social isolation.
Forældre går forgæves efter hjælp og støtte til deres børn med handicap, som begynder at
mistrives, får ufrivilligt skolefravær og tillægsdiagnoser. Vi hører om forældre, som enten
trues med tvangsfjernelse eller reelt får tvangsfjernet deres børn – situationer som reelt
skyldes systemet svigt og uvidenhed. "Det er tragisk og uacceptabelt, og vi ser desuden at
børn med diagnoser som ADHD og autisme anbringes på steder uden den nødvendige
viden og ekspertise.” I en enkeltsag fra efteråret 2024 har en mor til to små børn med
psykiske udfordringer, herunder en alvorlig diagnose til den ældste barn på 8 år, boet i hele
to måneder sammen med sine to små drenge, der er akutanbragte på et børnehjem
beliggende 515 km fra deres hjemby, uden at informere kommunen. Det er
bemærkelsesværdigt, at anbringelsesstedet har været nødsaget til at finde plads til familien
uden at inddrage kommunen. Forstanderen på anbringelsesstedet har vurderet, at morens
tilstedeværelse til de to små akut-anbragte børn er det bedste for dem. Idet kommunen
fandt ud af det efter to måneder, er der foretaget samværsafgørelser, så moren ikke kan
bo der mere.. Det skal understreges, at anbringelsesstedet, som er godkendt af
Socialstyrelsen, kun har ansvar for anbragte børn og ikke for familier.
Supervision og Tilsynsenheden, herunder ulovlige
anbringelser
Socialstyrelsen har svaret på vores skrivelse med anmodning om supervision til
kommunerne i børnesager, hvor de har understreget, at det alene er, når kommunerne
selv tager initiativ til at kontakte Socialstyrelsen, at styrelsen kan påbegynde supervision
med det kommunalt ansatte personale. Det bør være Naalakkersuisoqarfik for Børn og
Unges ansvar at styrke kommunernes kompetencer, rette op på den manglende
retssikkerhed og vigtigst af alt at forbedre børns rettigheder inden for sundhed og social
velfærd. Alt for mange børn befinder sig i socialt udsatte situationer, hvor de i virkeligheden
ikke burde havne i sådan en situation med de rette instanser. Socialstyrelsen erkender, at
17
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0018.png
de er for få i enheden
12
. På nuværende tidspunkt arbejder Tilsynsenheden på højtryk med
kun 5 ansatte inden for tilsyn af både døgninstitutioner/opholdssteder samt
handicap-bosteder. Dermed kan kvalitetssikring af bostederne ikke opretholdes. Der
mangler borgerrådgivere i kommunerne til fordel for borgerne. Der er mangel på
støttepersonale udstyret med viden om lovgivningen vedrørende forældre med anbragte
børn, som MAPI dækker på nuværende tidspunkt. Der mangler principielle afgørelser
under klagesager. Der er mangel på berigtigelse i sager, når fagpersoner laver
underretninger vedrørende børn. Den juridiske bistand for børn under anbringelsessager
er utilstrækkelig. Kommunalbestyrelsen er forpligtet i at udføre tilsyn på de registrerede
opholdssteder samt plejeforældrene. Disse tilsyn kan ikke udføres af Socialstyrelsen efter
bestemmelserne. Dermed bør disse tilsynsrapporter være offentligt tilgængelige. For alt for
mange privatejet opholdssteder for anbragte børn drives af ikke-kompetente personale,
herunder forstandere og souschefer, enkelte steder er alle ansatte ufaglærte, dermed er
det kritisabelt for at børn med særlige behov får opfyldt deres særlige behov eller
modtager den rette behandlingsform, barnet har ret til. Alt for mange børn har været udsat
for torturlignende tilstande og diskriminerende adfærd mod dem. Enkelte børn har fået
afslag på at sige farvel til deres terminale forældre.
Det er en alvorlig situation, hvor problemer med overholdelsen af påbud angående
anbringelse af børn på private selvejende opholdssteder. Når Socialstyrelsen har udsendt
til kommunerne om påbud, at anbragte børn ikke må placeres på et specifikt opholdssted,
sker det forsætligt. Opholdsstedet fortsætter med at modtage børn på trods af disse
påbud, det indikerer svaghed i systemet for tilsyn og kontrol med private institutioner. Det
kan også være et tegn på, at der er behov for en grundig gennemgang af, hvordan
anbringelsesområdet håndteres i Grønland, herunder hvordan regler og påbud
håndhæves. Det er afgørende, at disse spørgsmål tages alvorligt, og at der iværksættes de
nødvendige skridt for at beskytte de børn, der er berørt. I sådanne situationer kan det være
nødvendigt at involvere relevante myndigheder, som f.eks. socialtilsynet, for at sikre, at
påbud overholdes, og at der træffes passende foranstaltninger for at sikre børns sikkerhed
og trivsel.
Socialbolig og anbringelse af længerevarende syge børn
12
Bilag 7. Tilsynsenheden har kun 5.pdf
18
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0019.png
Mange sager om anbringelse af børn uden for hjemmet opstår ofte, når skilsmisse rammer
dem, og det ene forælder flytter med børnene og ansøger om hjælp til en social bolig hos
Socialforvaltningen. I sådanne tilfælde er det ofte myndighedernes første løsning at
anbringe børnene midlertidigt uden for hjemmet, indtil forældrene finder en egen bolig.
Derefter er hjemgivelsen uopnåelig. Derudover er der mange børn med usynlige handicap
og psykiske udfordringer, som oplever årelange ventetider på udredninger. Når disse børn
ikke får en diagnose og udvikler forstyrrelser, der påvirker deres sociale relationer, bliver
de ofte anbragt uden den nødvendige hjælp og støtte fra Socialforvaltningen.
Børn kan først blive udredt, når de når skolealderen for psykiske udfordringer, og tilbud om
støtte til deres daglige udfordringer er sjældne. Dette resulterer ofte i, at de anbringes på
steder, der ikke er kvalificerede til at håndtere behandlingskrævende børn. Konsekvensen
er, at børnene gentagne gange udsættes for unødvendige magtanvendelser, og nogle
ender på lukkede, sikrede døgninstitutioner med frihedsberøvelse i ubestemt tid. Unge
under 15 år kan risikere at være anbragt på lukkede afdelinger i op til 12 måneder, hvor
personalet kæmper med at forbedre børnenes usunde anbringelses vilkår. Det er først her,
at børnene bliver taget imod med henvisning til børnepsykiatrien på Dronning Ingrid
Hospital. Selvom der stilles diagnoser, er det kommunens ansvar at udarbejde en
handleplan for, hvordan barnet bedst muligt kan få støtteforanstaltninger. Dette undlades
ofte. Desværre giver der sjældent psykoedukation til hverken forældre eller børn, hvilket
gør det vanskeligt at arbejde hen imod hjemgivelse. Anbringelserne forbliver derfor en
vedholdende løsning.
Manglende Tværsektorielle Samarbejde er yderst
afgørende for sagerne mellem sektorerne
Der er iværksat en Styrkets Indsats-enhed ved navn MANU, og trods MANU som en enhed
anbringes flere børn, der ikke formår at få den rette udredning fra Sundhedsvæsenets regi,
medfører ofte at forældrene mister deres indtægtsgrundlag på baggrund af børnenes
manglende behandlingsmuligheder med deres sygdomsbillede. Derved kan man ikke
forsørge sig selv og sine børn. Uden diagnose og behandlingsplan fra Sundhedsvæsenet.
19
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0020.png
Mange får afslag på at blive handicap støtte til deres egne børn i hjemmet. De mister deres
hjem og de socialfaglige undersøgelser iværksættes. Kommunerne kan kun tilbyde børnene
midlertidigt, indtil forældrene finder et job og et hjem. Men ofte ender forældrene i
misbrugsmiljøet, idet det er stort traume for dem at få anbragt deres børn uden for
hjemmet og der ikke iværksættes de rette støtteforanstaltninger til forældrene. Flere
forældre, vi hjælper, har aldrig modtaget tilbud på økonomisk handicap støtte i eget hjem i
form af som indtægtskilde eller andre nødvendige støtteforanstaltninger og hjælpemidler,
som lægerne henviser til. Ude fra klientellet, arbejder fra MAPI, er 50% anbragt uden for
hjemmet på grund af manglende tværsektorielt samarbejde. Flere børn anbringes enten i
netværket eller i børnehjemmene, når ét af forældrene bliver alvorlig syge, og børnene ikke
kan ledsage deres forældre enten til patienthjemmet i Nuuk eller København. Lovgivningen
er blevet revideret til økonomisk støtte ved rejser, hvori kommunerne kun kan dække
rejseomkostningerne indenfor Grønland, men ikke uden for Grønland. Når
samlever/ægtefælle er med som nærtstående ledsager til den alvorlig syge, kan de være
væk fra hjemmet i flere måneder, enkelte i år, hvis den syge kræver en medicinsk
behandling, der ikke kan tilbydes i Grønland. Børnene mister deres ret til familielivet, som
ofte har konsekvenser. Flere handleplaner fra sundhedssektoren bliver ikke imødekommet
fra kommunerne og der er stort mangel på netværksmøder igangsættes på tværs af
sektorerne.
Retten til beskyttelse lige med nul
En sag, der har gjort et stort indtryk på os, omhandler en 14-årig pige, der nu er fyldt 15.
Februar 2024 kontaktede hun os angående sextortion og gentagne voldtægter begået af en
27-årig mand i hans forældres hjem, som ligger blot 50 meter fra hendes anbringelsessted.
Gennem vores samarbejde med en specifik politibetjent har vi erfaret, at der i Grønland
ikke tilbydes beskikket advokatbistand i blufærdighedskrænkelses sager, hvilket er en
mulighed i Danmark.
Grooming og sextortion er alvorlige forbrydelser, der kræver hurtig og effektiv handling fra
både sociale myndigheder og retssystemet. At den nævnte 14-årige pige er blevet udsat for
20
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0021.png
gentagne voldtægter og derefter ikke har fået den nødvendige støtte og behandling, er
uacceptabelt. Det er essentielt for enhver ung person at modtage professionel hjælp og
vejledning, især efter at have været igennem traumatiske oplevelser.
Den manglende adgang til beskikket advokat bistand i blufærdighedskrænkelser sager
udgør også et betydeligt problem, som kan føre til yderligere svigt af den retssikkerhed,
borgerne har krav på. Det er afgørende at sikre, at alle borgere, uanset deres baggrund,
har lige adgang til retshjælp, så deres rettigheder kan beskyttes.
MAPI har været i kontakt med relevante myndigheder, herunder anbringelsesstedet,
Kommuneqarfik Sermersooq og Socialstyrelsen, angående pigen, som aldrig har modtaget
krisesamtaler eller psykologisk behandling. I stedet er hun den 23. april 2024 blevet tildelt
antipsykotisk medicin, Quetiapine Teva 25 mg, som beroligende behandling, selvom hun
ikke lider af skizofreni eller psykoser, og medicinen ikke er godkendt som beroligende
behandlingsmetode af den danske Sundhedsstyrelse.
Vi er dybt bekymrede, særligt i lyset af, at vi har flere sager relateret til grooming, hvor
overgreb ofte finder sted i plejefamilier og anbringelsessteder. Det er foruroligende, at der
indtil nu mangler tilstrækkelige støtteforanstaltninger til disse børn, og at de ikke har ret til
økonomisk bistand til advokat i sådanne sager. Naalakkersuisoq For Børn og Unge har
besvaret vores henvendelse om problematikken med:
” Der findes endnu ikke
bistanstandsadvokater, men disse taler sig alligevel ikke af andet end de økonomiske
krav, der måtte være forbundet med en sag, hvorimod bistandsbisidderen er der for at
støtte. Den lovgivningsgrundlag i efterspørger, er således allerede implementeret.”
13
Hos Grønlands Politi har vi haft kontakt med enkelte betjente i forbindelse med sagen og
har efterfølgende sendt en forespørgsel angående politiets håndtering af dataindsamling
vedrørende seksuelle forbrydelser mod anbragte børn. De har bekræftet, at systemet
fungerer anderledes i Grønland, hvilket betyder, at børn, der er blevet udsat for seksuelle
overgreb under deres ophold på institutioner, ikke bliver registreret særskilt. Dette
medfører, at der ikke er tal på, hvor mange af de børn, der ifølge estimater bliver udsat for
seksuelle forbrydelser, oplever dette på opholdsstederne.
I vinteren 2024 tog et søskendepar selv til politistationen i Nuuk uden for åbningstiden,
men blev nægtet at anmelde hændelser, da de ikke havde en voksen med som bisidder.
13
svar fra naalakkersuisoq om grooming.pdf
21
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0022.png
For at hjælpe dem med at anmelde forholdene har MAPI været nødsaget til at skaffe
kompetente fagfolk til at bistå dem. Desværre blev anmeldelsen lukket, da børnene blev
betragtet som ikke troværdige af forstanderen på opholdsstedet. Dette indikerer, at der
ikke foretages en ordentlig efterforskning af børnenes anmeldelser om de dårlige forhold,
de lever under på institutionerne, og at man i stedet vælger at stole blindt på personalet.
rejser alvorlige bekymringer omkring håndteringen af seksuelle overgreb mod anbragte
børn i Grønland. Det er bekymrende, at der ikke er et klart system til at registrere og følge
op på sådanne sager, hvilket kan føre til, at omfanget af problemet ikke bliver anerkendt
eller handlet på.
Det er problematisk, at børn, der ønsker at anmelde overgreb og søger hjælp, møder
forhindringer som kravet om en voksen bisidder, da dette kan afskrække dem fra at
anmelde. At anmeldelser lukkes uden en grundig efterforskning, især når børnene bliver
betragtet som usande, kan have alvorlige konsekvenser for både de involverede børn og
den generelle opfattelse i samfundet af, hvordan anklager om overgreb behandles.
Det er afgørende at skabe et sikkert og støttende miljø for børnene, hvor deres stemmer
bliver hørt og taget alvorligt. Der er behov for en grundig evaluering af, hvordan sager om
seksuelle overgreb håndteres, samt en forbedring af dataindsamlingen for at sikre, at ingen
sager bliver overset. Derudover er det væsentligt at etablere en uafhængig instans, der kan
efterforske anmeldelser om overgreb uden forudindtagede holdninger til personalet på
opholdsstederne. Overordnet set kræver situationen en systematisk og empatisk tilgang til
at beskytte sårbare børn og sikre, at deres rettigheder og velbefindende prioriteres.
Børn og unge i anbringelse kan ofte have svært ved at få adgang til støtte fra bisiddere
som dem, Najorti tilbyder. En bisidder kan være en vigtig støtteperson, der hjælper med at
navigere i systemet og sikre, at deres stemme bliver hørt. Det er derfor afgørende at
arbejde for, at alle anbragte børn og unge får den nødvendige hjælp og støtte, så deres
rettigheder og behov bliver imødekommet.
Vi opfordrer hermed relevante myndigheder og instanser til at tage ansvar og
implementere tiltag, der kan forbedre retssikkerheden og den nødvendige støtte til sårbare
børn i vores samfund. Der eksisterer allerede lovgivning om bisidderordning i
børnestøtteloven, hvor børnebisidderne har en timepris på over 500 kr. Det sker dog ofte,
22
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0023.png
at denne støtte ikke tilbydes til børnene. Den samme lovgivning kan være misvisende i en
grønlandsk kontekst, da termen "Meeqqat Illersuisuat"
14
, der betyder børnenes beskytter,
er anvendt i lovgivningen. Bisidderne har ikke adgang til sagsakter og kan ikke
repræsentere børnene i deres sager, som advokater kan som partsrepræsentanter.
Advokater i socialret i Grønland
Som forening ønsker vi at understrege betydningen af, at juridiske spørgsmål håndteres af
kvalificerede advokater, især i relation til forældre med anbragte børn i tilfælde af
tvangsanbringelse. Vi har imidlertid erfaret, at advokater med speciale i socialret i Grønland
ofte har utilstrækkelig viden om anbringelsesområdet. Det resulterer i, at forældre betaler
for rådgivning, der ofte er mangelfuld.
I mange sager anbefaler vi forældre at anmode om aktindsigt fra kommunerne for at
gennemgå deres sagsakter. Desværre kan det tage flere måneder, nogle gange år, eller i
værste fald aldrig ske, at de modtager de nødvendige aktindsigt, som bør inkludere
indstillingsnotater, socialfaglige undersøgelser, handleplaner, statusrapporter,
samværsplaner samt eventuelle underretninger og berigtigelser. Derfor kan vi i enkeltsager
udarbejde en fuldmagt givelse fra forældrene og i samarbejde med forældrene anmode om
aktindsigt i deres børnesager.
Vi har også bemærket, at nogle advokater i socialret har tidligere erfaring fra
Socialstyrelsen, før de blev ansat i advokatfirmaer. Desværre begrænser enkelte advokater
sig til at anmode om aktindsigt i børnesagerne og modtager kun underretningssag, uden at
de arbejder videre med at rekvirere hele sagsakterne. De baserer derfor deres
repræsentation kun på underretningerne.
Derudover modtager advokaterne ofte depositum for deres salær, men forældre får ikke
information om, hvornår dette depositum er opbrugt, og de kan risikere at modtage
uventede regninger for yderligere timepriser.
14
L 20 2017
kap.12, §44 /L 20 2017 .pdf
23
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0024.png
Sammenlignet med danske advokater, der arbejder med tvangsanbringelsessager, er der
en markant forskel. I Danmark har vi et tæt samarbejde med advokaterne omkring
sagerne, mens enkelte advokater i Grønland kun sender en skrivelse til en kommunalt
ansat i kommunen, når de på vegne af forældrene anmoder om aktindsigt i sagsakterne og
de modtager akter, der kun indeholder om underretninger, men ikke det samlede akter og
uden at anmode igen om hele sagsakterne, som skal belyse hele sagens indhold med
indstillingsnotater, §45 socialfaglige undersøgelser og §46 handleplan, bruger ikke tid på
forældrene om der er nogle forholde, der skal berigtiges eller om der er mangler eller
usande indhold på sagsakterne. Dette kan skabe udfordringer for forældre, der har
vanskeligheder som ordblindhed eller manglende overskud til at håndtere skrivelser til
kommunen. Det er problematisk, at kommunen ikke sender svar direkte til forældrene eller
MAPI, men kun til advokaterne, uden samtykke fra hverken forældrene eller MAPI. Det
betyder, at hvis MAPI kontakter kommunen for at arrangere et møde for forældrene, vil
svaret blive sendt til advokaten, som derefter vil opkræve salær for sin involvering.
Det er vigtigt at benytte sig af advokater med speciale i tvangsanbringelser, eller nedsætte
advokater med speciale tvangsanbringelsessager i Grønland. Enkelte advokater med
speciale i tvangsfjernelsessager tager til Grønland og repræsenterer deres klienter
deroppe. Men igen er det fra egen lomme.
24
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0025.png
Grønlandsk-Dansk Samarbejdsaftale
2019-2023
Danske socialrådgivere og sundhedspersonale
”Fagpersonerne fra Danmark
arbejdede med sags- eller
familiebehandling, samt
sidemandsoplæring ud fra den
enkelte bys behov.
Positiv feedback ledte i første
omgang til en beslutning om at
gentage samarbejdet med de
danske kommuner på
sagsbehandlingsområdet.
Indsatsen er overgået til drift i
kommunerne med midler fra
Selvstyret. Socialstyrelsen har
været i de byer, som initiativ 5
omfattede, forinden de danske
socialrådgivere ankom. Her har
Initiativ 5 understøttet
kommunen med udarbejdelse af sagslister på alle børne- og ungesager. Socialstyrelsen
har i opstarten afholdt kursus i Lov om Støtte til Børn for både fast ansatte
sagsbehandlere og midlertidige udlånte danske socialrådgivere i kommunerne. Formålet
med samarbejdsaftaler og støtte til kommunerne er at nedbringe omfanget af
ubehandlede børne- og ungesager samt mindske antallet af sagsbunker på
børneområdet.”
25
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0026.png
Den danske sagsbehandlingsmetode anvendes ofte af socialrådgivere, der er udlånt fra
den danske Socialstyrelse i Grønland ude fra Grønlandsk-Dansk samarbejdsaftalen. Selvom
der er et samarbejde mellem kommunerne i Grønland og Socialstyrelsen, er det velkendt,
at danske socialrådgivere har ingen kulturelle forskelle, kendskab til grønlændere og deres
personlige kulturelle identitet forskelle vs. danske borgere. Flere danske udlånte
socialrådgivere oplærer grønlandske socialarbejdere, uden at have en dybere forståelse af
de kulturelle forskelle. Winformatik er et værktøj, som disse rådgivere ofte benytter, men
hvis børnene registreres som adopterede frem for gavebørn, kan der opstå tvivl om
forældrenes evner og flere børnesager iværksættes, når forældrene har givet et gavebarn
til andre forældre med hentydning til at gavebarnet ikke kunne passes af sine forældre.
Fiskere og fangere oplever ofte, at sociale undersøgelser iværksættes, når de primært lever
af deres fangst, hvilket kan føre til formodninger om, at børnene "sulter". Dette resulterer
ofte i hjemmebesøg for at vurdere situationen.
Flere sagsakter indeholder ofte om, at forældrene og børnene er mimik fattige, og mange
socialrådgivere, der har arbejdet i Grønland i mange år, står for supervisionen af
korttidsansættelser fra Danmark. Deres personlige holdninger kan påvirke de nyansatte,
hvilket kan medføre, at forældre opfattes og beskrives i sagsakterne som misbrugere af
både alkohol og narkotika. Desværre bidrager nogle sundhedsfagfolk også til en skæv
opfattelse af de kulturelle forskelle. Den danske Faglig Selskab For Sundhedsplejersker har
offentliggjort deres arbejde i Sydgrønland under titlen "Grønland For Nye Begyndere”
15
,
hvor de fremhæver grønlændernes "udsathed". Denne diskriminerende fremstilling kan
føre til, at mange grønlandske børn betragtes som omsorgssvigtede, uanset om de bor i
Danmark eller Grønland. Børn fra Grønland, både med og uden handicap, der anbringes i
Danmark, mister ofte deres kulturelle identitet. Mange anbringelsessteder og kommuner i
Grønland er ikke bekendt med de gældende bekendtgørelser.
Når socialrådgivere anmoder om videreførelse af anbringelse af børn og unge til Danmark
på grund af manglende ekspertise til at imødekomme barnets behov i Grønland, skal sagen
godkendes af Socialstyrelsen i Grønland. I nogle tilfælde kan denne proces tage mere end
fire måneder, hvilket er usædvanligt, og sagsbehandlere føler sig ofte presset til at true
15
Grønlandsk for begyndere - Fagligt selskab for sundhedsplejersker
26
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 129: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965949_0027.png
med at anbringe barnet uden juridisk godkendelse. Sagsbehandlere har været nødt til at
følge op dagligt i op til fire måneder, før sagen bliver godkendt. Grønland kunne tilbyde
anbragte grønlandske børn i Danmark en ferie i Grønland i henhold til Grønlands
Bekendtgørelse pga. disse videreførte anbragte børn har ofte diagnoser med usynlige
handicap. Dette kunne bidrage til at bevare deres kulturelle identitet, og måske kunne de
senere i livet vende tilbage til Grønland og bidrage til landets udvikling.
Børn og unge, der anbringes i Danmark af grønlandske myndigheder, bliver ofte stort set
ladt til sig selv uden tilstrækkelig opfølgning, revision af behandlingsplaner eller
statusrapporter. De forbliver "glemte" af systemet, hvilket kan resultere i, at danske
kommuner overtager sagerne. Det er dokumenteret at enkelte er endt som hjemløse på
grund af manglende særlig støtte, når de fylder 18 år uden mulighed for at kunne tage
hjem til Grønland. Dette er i strid med lovgivningen, idet de har ret til støtteforanstaltninger
frem til de fylder 23 år fra den anbringende kommune.
27