SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 125
Offentligt

Forskningsinformeret

velfærdsinnovation i

de danske kommuner

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Publikationen kan hentes på www.ufm.dk/DFiR eller rekvireres fra

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds sekretariat, e-mail [email protected]

Udgivet af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Oktober 2024

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K.

Design og tryk: Stibo Complete

Oplag: 300

ISBN til web:

ISBN til tryk:

978-87-93807-77-8

978-87-93807-78-5

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Forsknings nformeret

velfærds nnovationi

dedanskekommuner

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Indholdsfortegnelse

Forord

Kapitel 1 · Sammenfatning og anbefalinger

Kommunerne skal have et klart mandat til at indgå i forsknings-

og innovationssystemet

Der skal indføres et nyt paradigme for vurdering af

kvaliteten af velfærdsforskning og -innovation

De offentlige midler til forskningsinformeret velfærdsinnovation

skal konsolideres i en samlet fond

Den danske velfærdsforskning og -innovation skal styrkes

Der skal være bedre rammer for kommunernes forskningsdeltagelse

Styrk brobygningen mellem forskning og kommuner

Kapitel 2 · Indledning og baggrund

Undersøgelsens formål og afgrænsning

Baggrund

Evidensbaseret praksis versus forskningsinformeret velfærdsinnovation

Kapitel 3 · Systemet for understøttelse af

forskningsinformeret velfærdsinnovation

Producenter, mediatorer og finansieringskilder af

og til forskningsinformeret kommunal velfærdsinnovation

Kapitel 4 · Velfærdsområderne på tværs

Dansk velfærdsforskning og -innovation har potentiale for at vokse sig stærkere

Praksisrelevansen kan styrkes

Videnskabsinterne kvalitetsvurderingskriterier fremmer ikke altid forandring i praksis

De private fonde sætter kursen for velfærdsforskningen i Danmark

Brobygningen mellem forskning og den kommunale sektor bør styrkes

Brugere og medproducenter af forskning og innovation: Kommunerne

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Kapitel 5 · Internationale eksempler

Finansiering af kommunerelevant forskning og innovation i Norge

Regieorgaan SIA

Kapitel 6 · Metode

Litteraturreview

Informantsamtaler og konsultationer

Studietur til Oslo

DFIR konference 2024

Folkemøde 2024

DFIR arbejdsgruppe

Medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd 2023-2026

Referencer

Noter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Forord

Den kommunale opgavevaretagelse inden

for dagtilbuds-, skole-, social-, beskæftigel-

ses- og sundhedsområderne står over for en

række strukturelle, økonomiske og faglige

udfordringer. De inkluderer demografiske

forandringer med en aldrende befolkning og

udfordringer med at rekruttere fagprofessio-

nelle, der kan varetage borgernære opgaver.

Derudover skal kommunerne håndtere en

lang række komplekse og forbundne pro-

blemstillinger såsom udsathed, mistrivsel og

ulighed inden for sundhed og uddannelse,

beskæftigelsesindsatser samt forebyggel-

se og behandling af kroniske sygdomme

og multisygdom. Udvidelsen af det nære

sundhedsvæsen betyder, at kommuner skal

varetage stadigt flere forebyggelses- og

sundhedsopgaver og dermed håndtere

presset fra et stigende antal plejekrævende

ældre og borgere med kroniske sygdomme.

Alle disse udfordringer skal løses inden for

de kommunale driftsbudgetter, der er under

pres. Budgetbegrænsningerne betyder ofte,

at kommunerne ikke kan prioritere yderligere

ressourcer til områderne.

Øget inddragelse og anvendelse af relevant

forskning i kommunernes arbejde med at

udvikle innovative velfærdsydelser bør være

en del af løsningen på ovenstående. Det

indbefatter, at de nye tiltag og løsninger

bygger på god og valideret viden, der kan

efterprøves eller være til genstand for drøf-

telse og udvikling, og på metoder, der kan

fremme kvalitet i den borgernære velfærd.

Forskning kan hjælpe og inspirere beslut-

ningstagere og velfærdsprofessionelle til at

forstå udfordringerne, designe løsningerne

og evaluere konsekvenserne af ændringer

og tiltag. Desuden kan forskning levere viden

om ændringer i behov og rammebetingelser,

om mulige løsningers potentiale for at skabe

værdi for den enkelte borger og om hvor-

dan man bedst sikrer langvarige, systemiske

forandringer. Regeringens aktuelle ambitio-

ner om afbureaukratisering og frisættelse af

kommunerne kalder ligeledes på et stærkere

vidensgrundlag for kommunernes indsatser.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske

Råd har med denne rapport sat sig for at

kortlægge det nuværende system, der under-

støtter den forskningsinformerede velfærdsin-

novation i kommunerne. Kortlægningen kan

udgøre et udgangspunkt for en diskussion

om fremtiden. Den udgør også baggrunden

for rapportens anbefalinger med relevans

for både forsknings- og innovationssystemet,

kommuner og andre aktører.

Rapporten er blevet til på baggrund af en

række forskellige møder med repræsen-

tanter fra forskningsverdenen, kommuner,

styrelser, Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet, fonde, tænketanke og fagforeninger.

DFIR retter en stor tak til de mange, der har

bidraget med deres tid og uvurderlige viden

til projektet.

Forord

Frede Blaabjerg

Formand for Danmarks Forsknings-

og Innovationspolitiske Råd

September 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Forord

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Kapitel 1

Sammenfatning og

anbefalinger

I denne rapport tager Danmarks Forsknings-

og Innovationspolitiske Råd (DFIR) udgangs-

punkt i en hypotese om, at den borgernære

velfærd i kommunerne har potentiale for at

få langt større gavn af forskning og innova-

tion. Men ofte ser vi, at der enten ikke er til-

strækkelig forskning, at den forskning, der er,

ikke er tilstrækkeligt relevant eller anvendelig

for kommunerne, eller at lovende og veltil-

rettelagte forskningsinformerede velfærdsin-

novationsprojekter ikke lever videre og

bliver udbredt til andre sammenhænge, når

projektperioden og finansieringen udløber.

For at realisere det uudnyttede potentiale er

der behov for mere robuste og langvarige

samarbejder mellem forskningsverdenen

og kommunerne. Desuden skal den danske

anvendelsesorienterede og praksisrette-

de velfærdsforskning få bedre betingelser.

Og kommuner, der indgår i forsknings- og

innovationsaktiviteter, skal have de rigtige

rammer hertil.

I rapporten præsenteres en kortlægning af

det eksisterende system, der for nuværende

udgør rammerne for den forskningsinfor-

merede velfærdsinnovation i kommunerne.

Kortlægningen bygger på et litteraturstudie

samt en række informantsamtaler, konsul-

tationer og uformelle møder med relevante

interessenter. Se kapitel 6 for en uddybning

af projektets metode.

På baggrund af projektet afgiver DFIR an-

befalinger til, hvordan man kan udvikle og

styrke et system, der fremmer mobiliseringen

af forskningsinformeret viden og innovative

løsninger i det kommunale landskab til gavn

for borgere og samfund.

Kapitel 1 · Sammenfatning og anbefalinger

Kommunerne skal have et klart

mandat til at indgå i forsknings- og

innovationssystemet

1. anbefaling

DFIR anbefaler, at kommunernes mandat til

at indgå i forsknings- og innovationsaktivi-

teter præciseres og styrkes.

De danske kommuner brugte i 2023 omkring

228 mia. kr. på dagtilbud, folkeskole, ældre-

pleje og andre velfærdsområder.

På trods af

det store forbrug er de danske kommuner

ikke en integreret del af det danske forsk-

nings- og innovationssystem. Mange kom-

muner bidrager til og indgår i forsknings- og

innovationsaktiviteter, men kommunernes

forskningsdeltagelse er overordnet set meget

begrænset. Det skyldes, at der er uklarhed

om mandatet for kommunernes medvirken

i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Som

det eneste område har kommunerne en

ubestemt pligt til at medvirke i forskningen

på sundhedsområdet, men ikke på andre

områder. DFIR anbefaler, at kommunerne

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

gives et klart mandat til at indtage en plads i

det danske forsknings- og innovationssystem.

Der skal indføres et nyt paradigme

for vurdering af kvaliteten af vel-

færdsforskning og -innovation

2. anbefaling

DFIR anbefaler, at udmøntning af offentlige

midler til velfærdsrelateret forskning og

innovation foregår efter et andet paradigme

for kvalitetsvurdering, der tager udgangs-

punkt i en missionsdrevet tilgang.

De kvalitetsvurderingskriterier, der anvendes

i det nuværende forskningsfinansierende sy

stem til udmøntning af midler, vurderer først

og fremmest kvalitet ud fra rent videnskabs-

interne kriterier. Denne tilgang øger kløften

mellem forskning og praksis i oversættelsen

af viden og i forskningens forankring og

samarbejde i praksis. Kvalitetsvurderingskri-

terierne fremmer dermed ikke forandringer

i praksis, navnlig ikke i driftsorienterede or-

ganisationer som kommunerne. Det danske

forsknings- og innovationssystem bør i langt

højere grad fremme eksperimenterende

forskning og forskningsdesign, der aktivt

inddrager borgere og fagprofessionelle, og

som dermed også sikrer medejerskab og

levedygtighed i praksis.

En større del af forsknings- og innovations-

aktiviteterne inden for velfærdsområdet bør

desuden være missionsorienterede, hvilket i

denne sammenhæng betyder, at de bør tage

livtag med betydelige og ofte komplekse

udfordringer, hvor løsningerne ikke ligger lige

for. De bør foregå i et inddragende sam-

arbejde i en tæt dialog med lokale behov

samt være målegruppefokuserede og tæt på

velfærden. Missionsdrevne forskningsdags-

ordener skal formuleres i fællesskab med

partnere, som i dette tilfælde er politikere på

både nationalt og lokalt niveau, de relevante

fagministerier, de kommunale forvaltnin-

1 Kapitel 1 · Sammenfatning og anbefalinger

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

ger, de fagprofessionelle i kommunerne og

borgerne.

Der er derfor brug for at operere med et an-

det paradigme for udmøntning af offentlige

midler til velfærdsinnovation for at sikre den

højeste grad af samfundsmæssig værdi-

skabelse og aftryk (impact), levedygtighed

(sustainability) og relevans for praksis. De

offentlige midler skal desuden støtte forsk

ning af høj videnskabelig kvalitet, men inden

for dette paradigme. Midlerne bør også gå til

at afprøve og fremme allerede lovende ind-

satser. I udviklingen af kvalitetsvurderingskri-

terierne kan der trækkes på erfaringerne fra

bl.a. Partnerskabet for Børneforskning, visse

private fonde og internationale eksempler.

Kvalitetsvurderingskriterierne skal udvikles

løbende i tæt dialog med centrale aktører.

DFIR foreslår i første omgang, at projekterne

vurderes ud fra følgende parametre:

•

Opbygning af kompetencer til at anvende

forskning blandt fagprofessionelle i kom-

munerne (research literacy)

En sådan tilgang kan bidrage til, at forsk-

ningen kommer den enkelte borger til gavn

enten direkte eller i form af videns- og

kapacitetsopbygning i myndigheds- og udfø-

rerorganisationerne, der på længere sigt kan

skabe værdi. Virkemidlerne skal tilstræbe at

fremme organisatorisk forankring og leve-

dygtighed i praksis, herunder overgang til

drift og dækning af lønomkostninger hertil.

De offentlige midler til forsknings

informeret velfærdsinnovation skal

konsolideres i en samlet fond

3. anbefaling

DFIR anbefaler, at regeringen og Folketinget

konsoliderer udmøntningen af midler til den

udfordringsdrevne og missionsorienterede,

praksisnære og anvendelsesorienterede

forskning og udvikling inden for den borger-

nære velfærd, der kan håndtere ovenstående

udmøntningskriterier.

Forskning og innovation med relevans for

den borgernære velfærd bliver i stigende

grad finansieret af private kilder. De private

fonde er stærkt optagede af samfundsudfor-

dringer, men tro mod deres fundatser finan

sierer de i reglen mere afgrænsede områder.

De relevante offentlige finansieringskilder

til velfærdsforskning og -innovation er

ikke konsoliderede. Skiftende regeringer

har etableret og opereret med forskellige

nytænkende mekanismer, såsom Ph.d.-rå-

det for uddannelsesforskning, Partnerskab

for børneforskning og den generelle praksis

med at øremærke midler til den praksis-

og velfærdsrettede forskning og udvikling

i forbindelse med den årlige fordeling af

forskningsreserven samt tematiske midler til

Danmarks Frie Forskningsfond. Dertil kom-

Kapitel 1 · Sammenfatning og anbefalinger

•

Videnskabelig kvalitet

•

Overordnet design og metodevalg og

•

kohærensen heri

Samarbejdet mellem forskning og praksis,

herunder reel inddragelse og/eller sam-

skabelse med og nærhed til praksis

Gennemførbarhed

Kvaliteten af arbejdsfællesskabet

Relevans for praksis

Potentiale for forandring i praksis med

fokus på at skabe konkrete, positive foran-

dringer for de primære målgrupper

Potentiale for levedygtighed i praksis,

herunder for at sikre overgangen mellem

projekt og levedygtig drift bl.a. gennem

organisatorisk forankring og ledelsesinvol-

vering i de/n deltagende kommune/r

Hvis relevant, potentiale for videre udbre-

delse, overførbarhed og/eller skalerbarhed

Opbygning af forskningsanvendelseska-

pacitet på organisatorisk niveau (research

capacity)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

mer udviklingsmidler i en række fagministeri-

er. Området er altså spredt ud på forskellige

virkemidler og har ikke en tilstrækkelig grad

af fokus på innovation.

Ud over reviderede kvalitetsvurderingskriteri-

er er der derfor brug for en ændring i land-

skabet for offentlig finansiering af forskning

og innovation. Den offentlige finansiering bør

konsolideres gennem oprettelsen af en ny

fond. Visionen skal være en fond, hvor kom-

munale behov og udfordringer er udgangs-

punktet for opslag og udmøntning af midler.

Fonden skal arbejde missionsorienteret og

have fokus på at styrke og udbrede en stærk

videnskultur og mobiliseringen af forsknings-

informeret viden og innovative løsninger i

det kommunale landskab.

Kapitel 1 · Sammenfatning og anbefalinger

til professionshøjskolerne samt udmønte

midler til ph.d.-uddannelse også inden for de

områder, der særligt mangler forskning inden

for. Endvidere skal den nye fond finansiere

delestillinger mellem kommuner og forsk-

ningsinstitutioner for at styrke brobygning

mellem forskning og praksis og gøre det

mere attraktivt for de fagprofessionelle, der i

forvejen er orienteret mod det mere akade-

miske, at blive i deres profession.

Kompetencerne inden for udmøntning,

evaluering og implementering vil blive samlet

i den nye fond, der har potentiale for at

blive et kraftcenter for velfærdsforskning og

-innovation og for at styrke et økosystem

for forskningsinformeret velfærdsinnovation.

En ny fond kan med fordel samarbejde tæt

med både inden- og udenlandske bevillings-

givere om videns- og erfaringsudveksling

særligt vedrørende arbejdet med at styrke

det samfundsmæssige aftryk af forskning og

innovation.

Fonden skal etableres med et mandat til at

indgå i samarbejde med de private fonde

både med henblik på videns- og erfarings-

udveksling og med henblik på at private fon-

de, når relevant, kan indgå i diverse initiativer

med samfinansiering.

Fonden skal hvile på et tilstrækkeligt solidt

finansieringsgrundlag. Det vil dog være

hensigtsmæssigt, at de midler, der afsættes

til fonden stiger frem mod 2035, da der disse

år pågår en løbende kapacitetsopbygning af

de eksisterende forskningsmiljøer.

DFIR er opmærksom på den politiske

ambition om at begrænse den statslige

administration. Ikke desto mindre vurderer

DFIR, at oprettelsen af en fond dedikeret til

velfærdsinnovation er en nødvendig investe-

ring, der også på længere sigt vil modvirke

administrativ knopskydning. Endvidere vil en

Ikke mindst skal fonden udgøre en priorite-

ringsmekanisme. På et område, hvor mange

gode ideer og projekter opstår decentralt i

kommuner, i fonde og ved forskningsinsti-

tutioner, er der et behov for en institutionel

ramme for udpegning af de vigtigste og

mest lovende prioriteter. Fonden skal derfor

også have kapacitet til at producere analyser

af vidensbehov i samarbejde med kommu-

nerne. Den skal endvidere støtte den ofte

langvarige proces med strategisk at inddrage

interessenter dels i formuleringen af missi-

onerne, dels i formuleringen af forsknings-

spørgsmål og projektdesign. Endelig skal

fonden have fokus på implementering og

udbredelse. Denne måde at operere på som

fond kræver andre typer af virkemidler og en

anden governancestruktur end de eksisteren-

de offentlige fonde.

Fondens virkemidler vil indirekte bidrage

til at styrke grund- og efteruddannelse af

kommende medarbejdere og fagprofessio-

nelle inden for de kommunale velfærds- og

uddannelsesopgaver. Den nye fond skal

også styrke fødekæden til forskning inden

for disse områder, herunder fødekæden

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

ny fond også være en anledning til at konso-

lidere eksisterende finansieringsinstrumenter.

Den danske velfærdsforskning og

-innovation skal styrkes

mellem en kommune og en vidensinstitution

med kliniske lektorater og professorater som

forlæg.

Endvidere bør universiteterne, hvor relevant,

tilbyde ph.d.-uddannelseselementer målrettet

udvikling af kompetencer til at bedrive an-

vendelsesorienteret og praksisnær forskning

i forskning-praksissamarbejder. Slutteligt bør

navnlig universiteterne styrke karriereveje-

ne og fortsætte arbejdet med at fremme

anerkendelse af flere typer af aktiviteter som

meriterende for en forsker, der bedriver prak-

sisnær og anvendelsesorienteret forskning

og innovation og indgår i samarbejder med

omverdenen.

Dette ligger i forlængelse af

den aktuelle diskussion i det internationale

videnskabelige samfund om, hvordan man

kan bedømme forskningens kvalitet mere ho-

listisk og ansvarligt. Dette indebærer bl.a. at

udvikle bedømmelsesprocesser og -kriterier,

der på én gang værner om forskningens kva-

litet, samtidig med at det fulde spektrum af

forskningsresultater og forskningsrelaterede

opgaver anerkendes.

4. Anbefaling

DFIR anbefaler, at forskningsinstitutioner

i videre omfang bør fremme velfærds-

forskning og -innovation, herunder styrke

karrierevejene og justere i meriteringsme-

kanismerne for medarbejdere, der bedriver

kommunerelevant, praksisnær og anvendel-

sesorienteret forskning og innovation.

Forskningsinstitutioner og forskningsmil-

jøer ved universiteter, professionshøjskoler

og andre forskningsinstitutioner som VIVE

spiller en væsentlig rolle i at fremme og

relevansgøre den danske velfærdsforskning

og højne prestigen i at bedrive praksisnær

velfærdsforskning. Der findes en lang række

vellykkede eksempler på samarbejder mellem

forskning og praksis, der gør en reel og po-

sitiv forskel. På nogle vitale velfærdsområder

er der dog ikke tilstrækkelig forskning. Det

gælder eksempelvis inden for dagtilbud, det

nære sundhedsvæsen og socialforskningen.

Endvidere peger flere interessenter på, at en

del af den praksisnære forskning ikke altid

adresserer kommunernes egentlige behov.

Den systemiske kapacitet i den danske

velfærdsforskning og -innovation kan

styrkes gennem øget grad af samarbejde

mellem forskningsområder og forsknings-

institutioner, også på tværs af universiteter,

forskningsinstitutioner som VIVE og pro-

fessionshøjskolerne. Der er også rum for, at

forskningsmiljøerne i højere grad målretter

og forfiner kompetencer og metoder til at

indtænke relevans, samfundsmæssigt aftryk

og egentlig strukturel forandring af praksis

i forskningsdesignet og -processen. Endelig

bør der oprettes kombinations- eller delestil-

linger, hvor forskere deler deres ansættelse

Kapitel 1 · Sammenfatning og anbefalinger

Der skal være bedre rammer for

kommunernes forskningsdeltagelse

5. Anbefaling

DFIR anbefaler, at kommunerne styrker

rammerne for at indgå i videns-, forsk-

nings- og innovationssamarbejder gennem

udbygning af forskningsinfrastruktur,

kompetencer til at mobilisere forskning i

praksis og hensigtsmæssig organisering til

understøttelse af forsknings- og innovati-

onsaktiviteter.

Det bør være et fokusområde at styrke

kommunernes kapacitet til at omsætte

forskningsbaseret viden til innovation. Men

der er generelt afsat meget få dedikere-

de ressourcer i kommunerne til at indgå i

forsknings- og innovationssamarbejder. Da

de økonomisk pressede kommuner naturligt

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

vil prioritere deres vigtige driftsopgaver forud

for forsknings- og innovationsaktiviteter,

må der i højere grad skabes incitamenter

og afsættes midler til, at kommunerne får

kapacitet til at indgå i forsknings- og innova-

tionsaktiviteter og ikke mindst til at sikre, at

vellykkede tiltag og systemiske forandringer

bliver sat i drift. En ny forskningsfinansieren

de fond vil med sin missionsdrevne tilgang

desuden kunne understøtte kommunerne i at

prioritere og indgå mere strategisk i forsk-

nings- og udviklingsaktiviteter og dermed

undgå unødvendig ”projektitis”.

Uddannelse af høj kvalitet af de fagpro-

fessionelle i kommunerne er af allerstørste

vigtighed for, at kommunerne i højere grad

kan bidrage til at mobilisere forskning og ud-

vikling. De pædagoger, lærere, sundhedspro-

fessionelle og socialrådgivere, der ansættes

i kommunerne, skal tilbydes både grund- og

efter- og videreuddannelse af høj kvalitet.

Den ventede reform af professionsuddannel-

serne vil forhåbentlig bidrage til uddannelser

af høj kvalitet. Deltagelse i forskningsprojek-

ter og evt. delestillinger for velfærdsprofessi-

onelle må desuden forventes at bidrage til at

højne attraktiviteten for dygtige fagprofessio-

nelle med interesse i praksisnær forskning og

udvikling i deres professionelle virke.

De fagforeninger, der repræsenterer fagpro-

fessionelle i kommunerne, herunder lærere,

pædagoger, socialrådgivere og forskellige

sundhedsprofessionelle, spiller også en rolle

i at fremme forskningsinformeret innovation

i kommunerne. Det gælder navnlig i forhold

til deres arbejde med at fremme kontinuerlig,

livslang læring via anvendelse af forskning.

Styrk brobygningen mellem forskning

og kommuner

6. Anbefaling

DFIR anbefaler, at der etableres en struktur

for brobygning mellem forsknings- og inno-

vationsmiljøer og kommuner. Der er behov

for at styrke samarbejdet mellem forsk-

ningsmiljøer og kommuner og samarbejdet

kommunerne imellem samt for at tilgodese

opsamling og formulering af kommunernes

behov.

Brobygningen mellem vidensmiljøer og kom-

muner er mangelfuld og begrænses af flere

barrierer. Det er unødvendigt vanskeligt både

for den individuelle kommune og i sektoren

bredt at identificere og formulere forsknings-

og innovationsbehov systematisk. Det er

tilsvarende vanskeligt for forskningsmiljøerne

at bedrive forskning, der har tilstrækkeligt

potentiale for varig vidensmobilisering i den

kommunale sektor. Der er et lille antal danske

erfaringer med struktureret brobygning mel-

lem kommuner og forskningsinstitutioner, og

der kan med fordel hentes inspiration både i

forskningen på dette område og i udlandet

med henblik på en afsøgning af modeller

for brobygningsstrukturer og organisering

af samarbejder mellem forskningsmiljøer

og kommuner og mellem kommuner f.eks.

i klyngestrukturer. I denne rapports kapitel

5 findes et indblik i eksempler fra Nederlan

dene og Norge, hvor man har tilsvarende

udfordringer med at styrke mobiliseringen af

forskning i kommunerne.

Kapitel 1 · Sammenfatning og anbefalinger

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Kapitel 2

Indledning og baggrund

Undersøgelsens formål og afgrænsning

De danske kommuner har uudnyttede poten-

tialer for at optage og realisere gevinsterne

af forskning og innovation. Derfor igangsatte

Danmarks Forsknings- og Innovationspoliti-

ske Råd (DFIR) i 2023 projektet ”Forskningsin-

formeret velfærdsinnovation i kommunerne”.

Formålet med projektet er at finde bedre

veje til at bringe forskning og udvikling i

anvendelse inden for kommunernes centrale

velfærds- og uddannelsesopgaver.

Kapitel 2 · Indledning og baggrund

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Afgræsning af undersøgelsen

Denne rapport handler om forskningsinformeret velfærdsinno-

vation i kommunerne. Nedenfor udfoldes tankerne bag projek-

tets titel og dermed også bag afgrænsningen af projektet.

Forskningsinformeret

DFIR anvender i denne rapport begrebet ”forskningsinfor-

meret” snarere end f.eks. ”evidensbaseret” eller ”forsknings-

baseret” praksis, jf. afsnittet om evidensbaseret praksis versus

forskningsinformeret velfærdsinnovation i rapportens kapitel 2.

Det skal markere, at når forskningsviden rejser mellem forsk-

ning og praksis bliver den transformeret og tilpasset undervejs.

Med andre ord kan man ikke én til én implementere forsk-

ningsresultater i praksis.

Velfærd

Ikke alle de kommunale serviceområder, som er genstand for

denne undersøgelse, er i sig selv velfærdsområder. Det gæl-

der Folkeskolen, der først og fremmest er en kundskabs- og

dannelsesinstitution med en historie, der rækker tilbage til før

velfærdsstatens begyndelse. Det er derfor med disse forbehold,

at DFIR medtager Folkeskolen som en velfærdsinstitution med

respekt for, at Folkeskolens formål er et andet end velfærd. Fol-

keskolen varetager imidlertid

de facto

også en lang række vel-

færdsopgaver, og er desuden organisatorisk placeret under de

danske kommuner. På samme vis indgår daginstitutioner også

i analysen, selvom de sædvanligvis heller ikke betragtes som

velfærdsinstitutioner, men snarere som en universel ydelse.

Velfærdsinnovation

Velfærdsinnovation omfatter løsninger eller processer, der

forbedrer velfærden til gavn for borgerne, og som skal føre til,

at opgavevaretagelsen og ydelserne gøres klogere og/eller at

deres kvalitet højnes.

Kapitel 2 · Indledning og baggrund

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Mens der allerede eksisterer kortlægninger

af det vidensbaserede innovationsøkosystem

til understøttelse af privat innovation, findes

der ikke en kortlægning af det system, der

understøtter og finansierer velfærdsinnova

tionen i kommunalt regi.

Det betyder også,

at der er brug for en analyse af, om der

mangler instrumenter, der i højere grad vil

kunne fremme den forskningsinformerede

velfærdsinnovation i kommunerne.

Rapporten afgrænser sig til at undersøge

den systemiske understøttelse af velfærdsin-

novation i de kommunale opgaver inden for

dagtilbuds-, skole-, social-, beskæftigelses-

og sundhedsområderne, herunder hvordan

broerne mellem forskning og praksis kan

styrkes.

Det gøres ved at

•

Kortlægge aktørerne i det eksisterende

vidensbaserede innovationsfremmesystem

på de ovennævnte kommunale service-

områder.

myndigheder og i dialog med brugerne sikre

en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv

ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet

gennem uddannelse, forskning, planlægning

og samarbejde m.v.”

Tilsvarende forpligtelser

findes imidlertid hverken i serviceloven, dag

tilbudsloven, folkeskoleloven eller aktivloven.

Kommunerne har bortset fra ovennævnte

forpligtelse i sundhedsloven ikke en egent-

lig selvstændig forpligtelse til at deltage i

forsknings- og innovationsaktiviteter. Der er i

Danmark heller ikke tradition for at betragte

kommunerne som en del af det samlede

forsknings- og innovationssystem.

Kommunerne tegner sig således også for

en forsvindende lille andel af det offentlige

forskningsbudget.

De danske kommuner står dog over for

en lang række udfordringer, hvis løsninger

med fordel kan informeres af forskning og

innovation. De inkluderer demografiske

forandringer med en aldrende befolkning og

mangel på arbejdskraft. Det er en udvikling,

der forventes at blive mere markant frem

mod 2030.

Der er desuden store udfordrin-

ger med rekruttering, tilknytning og fasthol-

delse af flere typer fagprofessionelle, inklusive

sygeplejersker, grundskolelærere og pæda-

goger. BUPL peger på, at der aktuelt mangler

4000 uddannede pædagoger.

Derudover skal kommunerne håndtere en

lang række komplekse og forbundne pro-

blemstillinger, herunder udsathed, mistrivsel

og ulighed inden for sundhed og uddannel-

se, beskæftigelsesindsatser samt forebyggel-

se og behandling af kroniske sygdomme og

multisygdom.

Endelig er der igennem de seneste årtier set

en støt stigning af de samlede kommunale

nettodriftsudgifter til det specialiserede so-

cialområde. Bare i perioden 2018-2022 steg

Kapitel 2 · Indledning og baggrund

•

Identificere huller i det eksisterende sy

stem.

•

Præsentere internationale eksempler på

tiltag til at skabe et understøttende system

for mobilisering af forskning og udvikling

i kommunerne fra henholdsvis Norge og

Nederlandene.

Baggrund

De danske kommuner er meget forskellige

i størrelse og profil. Imidlertid bidrager de

fleste kommuner til forskningsaktiviteter i

samarbejde med forskningsinstitutioner som

hospitaler, universiteter, professionshøjskoler

og andre forskningsudførende organisatio-

ner. Ifølge sundhedslovens §4 har kommu-

nerne en forpligtelse til at deltage i forskning

og kvalitetsudvikling i samarbejde med regio-

ner og statslige myndigheder: ”Regioner og

kommuner skal i et samspil med de statslige

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

de fra 52,1 mia. kr. til 56,5 mia. kroner, hvilket

svarer til en stigning på 8,4 pct. (se figur 1).

De samlede kommunale serviceudgifter er

til sammenligning i samme periode steget

med 4,4 pct.

Det kommer til udtryk i, at

områderne for udsatte børn og unge og for

borgere med nedsat funktionsevne, misbru-

gere og andre voksne med særlige behov

konsekvent har haft budgetoverskridelser

hvert år fra 2018-2022.

De stigende udgifter til det specialiserede

socialområde presser kommunernes samlede

økonomi og muligheder for at prioritere ud-

gifter til service på andre velfærdsområder.

Figur 1:

Procentvis budgetoverskridelse på udvalgte serviceområder, 2018-2022

-10

-8

-6

Budgetoverskridelser i pct.

-4

-2

Børn og unge med

særlige behov

Tilbud til ældre

Kultur og fritid

Voksne med

særlige behov

Administration mv.

Sundhedsvæsen

Dagtilbud

Folkeskolen

Vejvæsen

Kapitel 2 · Indledning og baggrund

Note:

Vægtet gennemsnit. Ikke korrigeret for opgaveændringer. I 2020-2022 er der således ikke korrigeret for

merudgifter på grund af Covid-19 og ukrainske flygtninge (og andre meropgaver). Budgetoverskridelserne på

området for voksne med særlige behov er sandsynligvis overvurderet i 2018 på grund af ændringer i kontopla-

nen, som antageligvis ikke var fuldt indarbejdet i budgetterne for 2018. Kilde: VIVE – Det Nationale Forsknings-

og Analysecenter for Velfærd.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

OECD har for nylig lanceret et nyt udspil for

en transformativ forsknings-, teknologi- og

innovationspolitik. OECD introducerer her

et nyt transformationsparadigme i forsk-

nings- og innovationspolitikken, der kalder

på et mere udfordrings- og behovsorienteret

forsknings- og innovationssystem. Den dags-

orden danner også det bredere bagtæppe

for DFIR’s anbefalinger i denne rapport.

en ny metode eller en ny proces gnidningsfrit

kan generaliseres og implementeres i praksis

uafhængigt af den øvrige kontekst. Modtræk

har bl.a. bestået i at insistere på ejerskab, til-

pasning og lokal meningsskabelse – hvorfor

også begreber som translation, remediering,

tilpasning og oversættelse inden for denne

tilgang typisk erstatter ord som implemente-

ring, spredning og skalering.

Forskning kan både bringes i anvendelse

instrumentelt og konceptuelt. Det betyder, at

forskning både kan være handlingsanvisen-

de og refleksionsunderstøttende. De fleste

beslutningstagere og praktikere kan ikke

udpege, hvornår og hvordan de anvender

forskning og indsigter fra forskning, og de

kan heller ikke pege på et konkret forsk-

ningsresultat eller studie, som har ændret

deres praksis. Vidensstrømmene er med

andre ord svære at afdække empirisk. Fag-

professionelle opererer i praksis ud fra flere

forskellige vidensformer og kilder til viden,

hvor forskningsviden kun er én, der er svær

at isolere fra de øvrige. Derfor bruger man

også ofte begreber som vidensmobilisering,

evidensinformeret eller forskningsinformeret

praksis. Med dette perspektiv anerkender

man samtidig, at forskningsviden spiller

sammen med andre vidensformer, når den

mobiliseres i en praksissammenhæng.

DFIR har valgt at kalde sit projekt for forsk-

ningsinformeret velfærdsinnovation for at

understrege behovet for at styrke velfærds-

områderne i kommunerne med forsknings-

informerede tiltag, der enten bliver til på

efterspørgsel i kommunerne (pull), skubbes

ud af forskere (push) eller bliver til i forsk-

ning-praksis samarbejder (udveksling).

Evidensbaseret praksis

versus forskningsinformeret

velfærdsinnovation

Forskningsinformeret velfærdsinnovation

forudsætter de rette forsknings- og inno-

vationsbroer til at understøtte idéudvikling,

udveksling og deling, ibrugtagning og

spredning samt videreudvikling af ny viden

og løsninger.

Der har i de seneste årtier været en stigende

forskningsinteresse i evidensbaseret prak-

sis, som har været drevet af at producere

evidens om effektive indsatser og fremme

”optag” af forskning i praksis. Dette bygger

på en antagelse om, at en øget omsætning

af forskning fører til bedre beslutninger og

en bedre og mere effektiv praksis. Heri ligger

der også en forestilling om, at forsknings-

resultater og -metoder kan skubbes ud i

samfundet, hvor de bliver optaget og bragt i

anvendelse. En såkaldt push-model.

Evidensbevægelsen, herunder effektdags

ordenen, har imidlertid mødt en del kritik.

Udgangspunktet for kritikken har været,

at evidensdagsordenen opererer med en

instrumentel forestilling om, at man uden

videre kan måle effekterne af ofte komplekse

indsatser, og at et konkret forskningsresultat,

Kapitel 2 · Indledning og baggrund

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Kapitel 3

Systemet for understøttelse

af forskningsinformeret

velfærdsinnovation

Kapitel 3 · Systemet for understøttelse af forskningsinformeret velfærdsinnovation

I dette kapitel følger en kortlægning af

systemet for forskningsinformeret velfærdsin-

novation i Danmark. Kortlægningen skal

præsentere et overblik over de aktører og

mekanismer, der spiller en rolle i at realisere

omsætningen af FoU-viden og -resultater til

innovation i kommunerne. Kortlægningen fo-

kuserer på de kommunale opgaver inden for

dagtilbuds-, skole-, social-, beskæftigelses-

og sundhedsområderne. Kortlægningen er

ikke

udtømmende, men tegner et overordnet

billede. Desuden vil der være overlap mellem

forskellige områder. På sundhedsområdet vil

man eksempelvis ofte arbejde i partnerska-

ber med grundskoler og dagtilbud, ligesom

socialområdet, dagtilbudsområdet og grund-

skoleområdet også vil have overlap, f.eks.

hvad angår udsathed. Derudover er der også

overlap mellem aktørerne og mekanismerne.

Nogle af vidensbrobyggerne er også videns-

producenter. Og mange forskningsmiljøer

arbejder også som vidensbrobyggere. Der

er gjort forsøg på at placere institutionerne

inden for deres hovedvirke og -område.

Systemet består af følgende aktører og me-

kanismer:

1. Producenter af forskning og udvikling

2. Instrumenter til omsætning af forskning

og udvikling

3. Brugere og medproducenter af forskning

og udvikling

4. Mediatorer (vidensbrobyggere) af forsk-

ning og udvikling

5. Finansieringskilder til forskningsinformeret

velfærdsinnovation i kommunerne

I kortlægningen fokuseres der på produ-

center, brobyggere og finansieringskilder

(primært private) inden for forskning og

forskningsinformeret velfærdsinnovation

splittet op på hver af de fem ovenfor nævnte

velfærds- og uddannelsesopgaver efterfulgt

af en række tværgående observationer. I de

tværgående observationer behandles de

offentlige forskningsfinansierende fonde sær

skilt, da de er relevante for alle fem områder.

Derpå følger en analyse af kommunernes

kapacitet til at lave forskningsinformeret vel-

færdsinnovation. Kortlægningen behandler

ikke kommunerne opdelt på serviceområder

men på tværs, da DFIR ikke har tilstrækkelig

indsigt i eventuelle forskelle mellem de kom-

munale velfærdsområder.

Kortlægningen findes ligeledes i skematisk

form i nedenstående Tabel 1.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Kapitel 3 · Systemet for understøttelse af forskningsinformeret velfærdsinnovation

Tabel 1.

Kortlægning af systemet for forskningsinformeret velfærdsinnovation

Dagtilbud

Hvem er

vidensprodu-

center?

· Spredte forsknings-

miljøer ved univer-

siteter

· Alle professionshøj-

skoler

· VIVE

Grundskole

Social

Sundhed

Beskæftigelse

· Spredte forskningsmiljøer ved

universiteter, herunder enkelte større

universiteter, herunder enkelte

forskningsmiljøer som Danmarks Insti- større forskningsmiljøer som

tut for Pædagogik og Uddannelse og

Institut for Sociologi og Socialt

TrygFondens Børneforskningscenter

Arbejde, Aalborg Universitet

· Alle professionshøjskoler

· Udvalgte professionshøjskoler

· VIVE

· Spredte forskningsmiljøer ved uni-

versiteter, herunder enkelte større

forskningsmiljøer som Statens In-

stitut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet

· Alle professionshøjskoler

· VIVE

· Steno Diabetes Centre

· Regionale forskningscentre

· Fagforeninger

· Konsulentfirmaer

· Social- og Boligstyrelsen

· Socialchefforeningen

· Tænketanke, videnshuse og

NGO’er

· Spredte forsk-

ningsmiljøer

ved universi-

teter

· Udvalgte

professionshøj-

skoler

· VIVE

Hvem er bro-

byggerne?

· Danmarks Evalue-

ringsinstitut

· Fagforeninger

· Konsulentfirmaer

· Mellemkommunale

netværk (eks. Børne-

og kulturchefforenin

gen)

· Styrelsen for Under-

visning og Kvalitet

· Tænketanke, videns-

fora, NGO’er

· Udviklingskonsulenter

o.lign. i kommunerne

· LEGO-Fonden

· Midler på den årlige

forskningsreserve

til DFF

· Novo Nordisk Fonden

· Partnerskabet for

Børneforskning

· Poul Due Jensens

Fond

· TrygFonden

· Centre for undervisningsmidler

· Danmarks Evalueringsinstitut

· Fagforeninger

· Konsulentfirmaer

· Lærernes faglige netværk og vejleder-

netværk

· Mellemkommunale netværk (eks.

Børne- og kulturchefforeningen)

· Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

(STUK)

· Tænketanke, råd, videnscentre og

NGO’er

· Udviklingskonsulenter o.lign. i kom-

munerne.

· Egmont Fonden

· LEGO Fonden

· Midler på den årlige forskningsreserve

til DFF

· Novo Nordisk Fonden

· Ph.d.-rådet for uddannelses-forskning

· Trygfonden

· VILLUM FONDEN

· Fagforeninger

· Konsulentfir

maer

· Faglige selskaber

· Styrelsen for

· Konsulentfirmaer

Arbejdsmarked

· Forskellige netværk såsom Sund By og Rekruttering

Netværket

· Tænketanke og

· Sundhedsstyrelsen

videnshuse

· Tænketanke og videnshuse

Hvem finan

sierer videns-

omsætningen?

· Bikuben Fonden

· Den AP Møllerske Støttefond

· Lauritzen Fonden

· Midler på den årlige forsk-

ningsreserve til DFF

· TrygFonden

– Det Obelske Familiefond

· Midler på den årlige forskningsre-

serve til DFF

· Helsefonden

· Nordeafonden

· Novo Nordisk Fonden

· TrygFonden

· Den A.P Møller-

ske Støttefond

· Lauritzen

Fonden

· TrygFonden

· Bikuben Fonden

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Producenter, mediatorer og

finansieringskilder af og til

forskningsinformeret kommunal

velfærdsinnovation

Dagtilbuds- og grundskoleområdet: Brug

for yderligere kapacitetsopbygning

DFIR’s informanter koordinering og flere

incitamenter til at bygge bro på tværs af de

mindre miljøer og dermed mulighed for en

generel styrkelse af kvaliteten og volumen.

Der er desuden fra visse sider efterspørgsel

efter forskning, der kan højne kvalitet i dag-

tilbud og skoler ved at være tæt på praksis,

og forskning der i højere grad opleves som

relevant for praksis.

Der efterlyses med an-

dre ord en ændret balance mellem forskellige

typer af forskning. Der kan også være for sto-

re skel mellem forskning med en ren erken-

delsesorienteret interesse og forskning med

et mere anvendelsesorienteret sigte.

Andre

informanter ser dog dette som en uhensigts-

mæssig dikotomi mellem erkendelses- og

anvendelsesorientering. For DFIR består ud-

fordringerne da også i højere grad i at finde

flere og bedre modeller for, hvordan man kan

bygge bro mellem forskning og praksis.

Overordnet set er forskningsaktiviteten i form

af videnskabelige publikationer på uddan-

nelses- og dagtilbudsområdet mere sparsom

Videnskabeliggørelsen af uddannelses- og

pædagogisk praksis, dvs. forskning med

relevans for dagtilbuds- og grundskoleom-

rådet, er i Danmark for nuværende forank-

ret på flere centre og institutter hos fem

af landets universiteter (AAU, AU (særligt

DPU), KU, RUC, SDU) samt ved landets seks

professionshøjskoler og til en vis grad også

ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), VIVE

samt de kunstneriske forsknings- og uddan-

nelsesinstitutioner.

Kapitel 3 · Systemet for understøttelse af forskningsinformeret velfærdsinnovation

På dagtilbuds- og grundskoleområdet er der

både fælles og forskellige udfordringer på

FoU-producentsiden. FoU på grundskole-

området har en større volumen end FoU på

dagtilbudsområdet, hvor der er større reelle

videnshuller. Fælles for miljøerne er dog, at

de er mindre og spredte. Der mangler ifølge

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

i Danmark end i de øvrige nordiske lande.

Der er da også fra flere kanter blevet peget

på en manglende overensstemmelse mellem

udgifter til uddannelse og dagtilbud, som

står for hele 6,5 pct. af Danmarks BNP og de

offentlige udgifter til FoU inden for uddan

nelse og pædagogik, som kun udgør knap

1,5 pct. af de samlede offentlige udgifter til

forskning og udvikling i 2021.

Flere af DFIR’s informanter peger da også

med specifik tanke på grundskoleforsk

ningen på, at der findes en del underbe

lyste forskningsfelter. Mens der er mange

særligt private midler til forskning inden

for STEM-undervisning, efterspørges der

mere forskningsviden inden for andre typer

af fagdidaktik i grundskolen. Der er også

konkrete behov for mere forskning i grund-

skolens praktisk-musiske fag og børns så-

kaldte skriftsprogskyndighed (literacy). Disse

områder kan ikke tiltrække ekstern finansie

ring i nævneværdig grad og forbliver derfor

underbelyste.

Kommunernes Landsforening (KL) arbej-

der løbende med at gøre opmærksom på

forskningsbehov. KL efterlyser således mere

forskning inden for nogle af de områder og

udfordringer, der ifølge KL fylder mest på

børne- og ungeområdet i kommunerne. KL’s

Børne- & Undervisningsudvalg efterspurgte

i 2022 ”viden om, hvordan vi i endnu højere

grad kan fremme trivsel og fællesskaber for

alle og virkningsfulde indsatser til børn, der

har særlige behov [samt] viden om, hvordan

samspillet mellem social-, special- og almen-

området bedst organiseres i dagtilbud, skoler

og på kommunalt niveau.” Der er ifølge KL

også mangel på overblik over videnslandska-

bet.

Der findes en hel del organisationer, der

fungerer som vidensmediatorer på dag-

tilbuds- og grundskoleområdet. Nogle af

disse genererer viden, andre opsamler og

videreformidler forskningsbaseret viden.

Det drejer sig både om NGO’er som Børns

Vilkår, Red Barnet og Røde Kors, tænketanke,

videnscentre og råd som DEA, EVA, Man-

dag Morgen samt Rådet for Børns Læring,

offentlige myndigheder som Styrelsen for

Uddannelse og Kvalitet (STUK), KL og diverse

konsulentfirmaer. Desuden findes der en

række faglige, mellemkommunale netværk

såsom Børne- og Kulturchefforeningen og

faglige netværk navnlig på grundskoleområ-

det som Dansklærer- og Matematiklærerfor-

eningerne, Matematikvejledernetværket m.m.

samt de relevante fagforeninger. Endelig

spiller partnerskaberne Kvalitetsforum for

Dagtilbud

og Sammen om skolen

begge

en rolle som brobygger. Der er således en

hel del viden, der via forskellige instrumenter

bliver cirkuleret, remedieret og omsat til og

af de fagprofessionelle og deres ledere inden

for skole- og dagtilbudsområdet.

For at fremskynde kapacitetsopbygningen

inden for grundskoleforskningen særligt på

professionshøjskolerne blev Ph.d.-rådet for

uddannelsesforskning oprettet i 2011 med

særligt fokus på det lærerfaglige område.

I 2022 etablerede Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet Partnerskab for Børneforsk-

ning som svar på kapacitetsudfordringer

inden for dagtilbudsforskningen. Formålet

med partnerskabet er at forestå en langsig-

tet, strukturel styrkelse af den pædagogiske

forskning rettet mod børn i alderen nul til

seks år og understøtte den praksisrettede

forskning og udvikling.

Flere informanter,

som DFIR har talt med, fæstner deres lid til,

at partnerskabet kan skabe et kapacitetsløft

på området. Der er dog stemmer, der spe-

cifikt efterspørger et egentligt ph.d.-råd på

dagtilbudsområdet svarende til ph.d.-rådet

for uddannelsesforskning med henblik på

at opbygge fødekæden af forskere navnlig

til professionshøjskolerne. Partnerskabet for

Børneforskning finansierer imidlertid også

ph.d-projekter, men som del af større forsk-

Kapitel 3 · Systemet for understøttelse af forskningsinformeret velfærdsinnovation

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

ningsprojekter for at sikre bedre forankring af

resultaterne.

En del store private fonde finansierer både

direkte og indirekte forskning og udvikling

inden for skole- og dagtilbud. Det gælder

bl.a. Novo Nordisk Fonden (NNF), der har

særligt fokus på naturvidenskabelig dannelse

og uddannelse ligesom VILLUM FONDEN,

der støtter Børn, unge og science. LEGO-fon-

dens Playful Learning-program skal skabe ny

viden om legende tilgange i uddannelse og

Egmont støtter projekter, der ruster alle børn

og unge til at gennemføre en ungdomsud-

dannelse og skabe et godt liv. Trygfonden

finansierer bl.a. TrygFondens Børneforsk

ningscenter, der gennemfører videnskabelige

effektmålinger af indsatser i praksis med

fokus på børn og unges trivsel og læring.

En del private fonde yder ligeledes støtte til

initiativer med relevans for alle de kommuna-

le velfærds- og uddannelsesområder, såsom

støtte til børn, unge og voksne i udsatte

positioner, ulighed i sundhed etc. Sådanne

midler kan også være relevante for skole- og

dagtilbudsforskningen.

undtagen Professionshøjskolen UCN ud-

danner socialrådgivere. Forskningsmiljøerne

inden for socialt arbejde ved professionshøj-

skolerne er imidlertid meget små i størrelse

og kapacitet.

Indtil 2007 var en stor del af den danske so-

cialforskning samlet under Socialforsknings-

instituttet, som var en selvstændig sektor-

forskningsinstitution under Socialministeriet.

I 2007 blev Socialforskningsinstituttet omlagt

til SFI, Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd. I 2017 fusionerede SFI med KORA,

Det Nationale Institut for Kommuners og

Regioners Analyse og Forskning, og blev til

VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analy-

secenter for Velfærd. VIVE har derfor også

et forskningsmiljø inden for den anvendel-

sesorienterede socialforskning. Også ROCK-

WOOL Fondens forskningsenhed beskæfti-

ger sig med det sociale område.

Vidensmediatorlandskabet omfatter en

lang række konsulenthuse, foreninger og

videnscentre såsom Akademiet for Social

Innovation, Landsorganisationen for sociale

tilbud og SUS – Socialt Udviklingscenter, Den

Sociale Investeringsfond, tænketanken Man-

dag Morgen samt det kommunale chefnet-

værk Kommunale Velfærdschefer, og fagfor-

eningerne Dansk Socialrådgiverforening og

Socialpædagogerne. Partnerskabet fremfærd

spiller ligeledes en rolle på alle velfærdsom-

råder, inklusive partnerskabets vidensbank

Viden på Tværs. Social- og Boligstyrelsen

spiller derudover en helt central rolle som

vidensbrobygger bl.a. med vidensplatformen

social.dk.

Finansieringen af socialforskningen er spredt

ud på forskellige private fonde, der fokuserer

på social udsathed og inklusion. Finansie-

ringen af området er imidlertid sparsom, og

der mangler en satsning på opbygning af

forskningskapacitet bl.a. via ph.d.-stipendier.

Kapitel 3 · Systemet for understøttelse af forskningsinformeret velfærdsinnovation

Socialområdet: Et felt med svag

forskningsforankring

Socialforskningen og forskning i socialt ar-

bejde som en delmængde heraf ligger i dag

spredt på mindre miljøer på universiteter, ved

fem ud af seks professionshøjskoler og hos

VIVE. Flere af DFIR’s informanter udtrykker

bekymring over, at socialforskningen i Dan-

mark er udmagret.

Aalborg Universitet (AAU) står som det

eneste universitet i Danmark for uddannelsen

af socialrådgivere. Dermed huser AAU det

eneste universitetsforankrede forskningsmiljø

i Danmark, der har eksplicit fokus på forsk-

ning i socialt arbejde.

Derudover er forskningen i socialt arbejde

forankret hos professionshøjskolerne, der alle

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Kapitel 3 · Systemet for understøttelse af forskningsinformeret velfærdsinnovation

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Instrumenter til omsætning af forskning og innovation:

Et spørgsmål om nærhed for at det virker?

Der findes mange forskelligartede instrumenter, som også kan

kaldes medier eller teknologier, til omsætning og mobilise-

ring af forskning og innovation i kommunerne. Disse omfatter

forsknings- og innovationsprojekter, metoder og indsatser, der

udvikles og afprøves, lærebøger og lærebogssystemer og andet

(evt. digitalt) studiemateriale, studenterprojekter, vidensser-

vice (f.eks. rekvireret forskning), kompetenceudvikling (f.eks.

brugerdrevne, skræddersyede EVU-kurser, store kompetence-

udviklingsprojekter), og iværksætteri. Instrumenter omfatter

også artefakter og fysiske rammer, herunder forskellige former

for velfærdsteknologi, makerspaces, bøger, biblioteker, lokaler,

legetøj, legepladser osv.

Fælles for instrumenterne er ifølge DFIR’s informanter vigtighe-

den af, at udviklingen og anvendelsen af instrumenterne fore-

går i et tæt samspil mellem forskning og praksis, hvor nærhed

er nøglebegrebet. Hvad enten det er en velfærdsteknologi eller

et forskningsprojekt øges sandsynligheden for, at instrumentet,

når det tages i brug og tilpasses, opleves som meningsfuldt og

nyttigt i praksis, at der er nærhed, gensidighed og tæt dialog

mellem den forskning, der informerer teknologien, og praksis.

Kapitel 3 · Systemet for understøttelse af forskningsinformeret velfærdsinnovation

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Beskæftigelsesområdet: Stor datarigdom,

men ringe kobling til praksis

Forskning i beskæftigelsesområdet er spredt

på en række forskningsinstitutioner, herunder

VIVE og ROCKWOOL Fondens forsknings-

enhed samt på samfundsvidenskabelige

forskningsmiljøer eller individuelle forskere

ved universiteter og professionshøjskoler. Der

er ofte et overlap mellem beskæftigelses- og

socialforskningen.

Flere af DFIR’s informanter har peget på,

at forskningen på beskæftigelsesområdet

er præget af, at området i særdeleshed er

beriget med store mængder af tilgængelige

registerbaserede data og talrige evaluerin-

ger. Af historiske årsager og som følge af et

udtalt vidensbehov på området er beskæf-

tigelsesområdet præget af en mere statsligt

styret videnstilgang. Og forskning og evalu-

ering inden for beskæftigelsesområdet har

traditionelt været baseret på et evidensper-

spektiv, mens feltet i væsentlig mindre grad

er præget af andre tilgange.

Forskningen er

primært drevet af de økonomiske fag med

fokus på mikroøkonometri og adfærdsøko-

nomi, og der findes en del evidensbaserede

effektstudier på området.

Der er dog et ønske om at supplere disse

dominerende tilgange på området med

forskning, der kan bidrage til konkrete tiltag

og vidensmobilisering i praksis. Der er få ek-

sempler på forskningsmiljøer, der gør dette,

ikke mindst på Aalborg Universitet. Særligt

er det med de overvejende kvantitative

tilgange en udfordring at identificere de rette

beskæftigelsesindsatser hos de mest udsatte,

ledige borgere. Op imod 80 pct. af de ledige

har problemer ud over ledighed. Desuden vil

de mere kvantitative tilgange typisk fokusere

på mere kortsigtede effekter.

Ifølge DFIR’s

informanter ses der også en ringe kobling

mellem praksis i den aktive beskæftigelses-

Kapitel 3 · Systemet for understøttelse af forskningsinformeret velfærdsinnovation

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

indsats på jobcentrene og forskningen. Der

mangler med andre ord kobling til praktiker-

niveauet. Endvidere efterspørges det, at man

i forskningen i langt højere grad betragter

beskæftigelsesområdet i sammenhæng med

andre områder.

Tilsvarende findes der ikke samlende og

guidende fagdiscipliner og dominerende

fagprofessioner, som udgør kernen i beskæf-

tigelsesområdet, som det eksempelvis gør

sig gældende inden for lærer- og sygeple-

jerskeprofessionerne. Det tætteste, man

kommer på en sådan disciplin og profes-

sion er socialrådgiverprofessionen og den

relaterede forskning i socialt arbejde. Men

socialrådgiverprofessionen er ikke domine-

rende på beskæftigelsesområdet, og antallet

af socialrådgivere blandt kommunernes

beskæftigelsesmedarbejdere varierer stærkt

fra kommune til kommune, og har gennem

en årrække været faldende.

Der findes et relativt spredt landskab af orga

nisationer, der fungerer som vidensmediato-

rer på beskæftigelsesområdet. Det omfatter

KL, konsulenthuse og mindre videnshuse

som SUS – Socialt Udviklingscenter, Cabi

og Væksthusets Forskningscenter. Derud-

over spiller Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering (STAR) en væsentlig rolle som

vidensmediator og på det kommunale niveau

netværk som chefnetværket Kommunale

Velfærdschefer.

Der er få private fonde, der direkte støtter

forskning i beskæftigelsesområdet med

ROCKWOOL fonden som et eksempel på

en undtagelsesvist på én gang forsknings-

finansierende og -udførende fond. Der er

imidlertid en række fonde, der enten bredt

støtter socialt udsatte borgere og borgere

på kanten af uddannelse og arbejdsmarked,

eller en fond som VELUX FONDEN, der mere

bredt støtter forskning-praksissamarbejder

med fokus på at udvikle løsninger til at styrke

Kapitel 3 · Systemet for understøttelse af forskningsinformeret velfærdsinnovation

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

social og miljømæssig bæredygtighed gen-

nem HumPraxis-programmet, og som derfor

er relevant for alle velfærdsområderne.

Mulighederne for fondsstøtte er overordnet

set sparsomme, ikke mindst til forskning, der

undersøger beskæftigelsesindsatser i deres

sammensatte kontekst.

der stor mangel på tilgængelige kommunale

forskningsegnede sundhedsdata.

Ifølge strategien er der bl.a. behov for mere

forskningsbaseret viden om sundhedsfaglige

indsatser med fokus på hele borgerens for-

løb: Fra sundhedsfremme og tidlig opsporing

til behandling, rehabilitering og palliation.

Der er samtidig behov for viden om områ-

der, der går på tværs af de sundhedsfaglige

indsatser, eksempelvis teknologibaserede løs-

ninger, social ulighed i sundhed og borger-/

pårørendeinddragelse.

Centrale producenter af forskning med re-

levans for det nære sundhedsvæsen indbe-

fatter:

Sundhedsområdet: ”Ingen har bolden”

Behovet for mere forskning inden for det

nære sundhedsvæsen har haft stor bevågen-

hed de seneste år i takt med den igangvæ-

rende transformation af det danske sund-

hedsvæsen hen imod, at et stigende antal

opgaver placeres i kommunerne. Imidlertid

har de danske kommuner heller ikke egentlig

forskningsforpligtelse på sundhedsområ-

det, men kun en mere ubestemt pligt til at

medvirke i forskningen, til forskel fra regio-

nerne, der har pligt til at initiere forskningen.

Sundhedsforskningen udgår da også meget

sjældent fra kommunerne. Langt størstedelen

af sundhedsforskningen beskæftiger sig med

de regionale opgaver (sygehuse og almen

praksis) og borgerne som patienter i klinik-

ken.

Dermed er det mere vanskeligt at sikre, at

sundhedsforskningen også tager udgangs-

punkt i borgernes behov i det kommunale

sundhedsvæsen og er tilstrækkeligt tæt

koblet til praksis til at kunne understøtte

kvalitet. Ligesom det er vanskeligt at under-

støtte forskning, der i langt højere grad går

på tværs af sundhed, beskæftigelse og det

sociale område.

I forlængelse heraf lancerede Sundheds-

styrelsen i 2022 en ny national strategi for

forskning i det nære sundhedsvæsen. Strate-

gien er foranlediget af, at der er langt mindre

forskning i det primære sundhedsvæsen

end i sygehusvæsenet, samt at der mangler

understøttelse af forskningen og kapacitet og

ressourcer til at indgå i forskningsprocessen

på det kommunale område. Endvidere er

•

Enheder på universiteterne inden for

sundhedsfremme og sundhedsvæsenets

opgaver, ressourcer, aktiviteter og resul-

tater

•

Regionernes forskningsenheder

•

Forsknings- og analysecentre, såsom Sta-

tens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet

•

Professionshøjskolerne

Strategien udfolder også nærmere disse

forskningsproducenters opgaver og forsk-

ningsområder.

Med en af DFIR’s informan-

ters ord, så ”gør de lidt af hvert […], men

ingen har bolden”. Flere af DFIR’s informanter

fremhæver, at der er mange opgaver i kom-

munerne, som næsten ingen forsker i, blandt

andet på grund af lav forskningsmæssig

prestige. Det bliver også fremhævet, at det

under alle omstændigheder er afgørende, at

forskningen er tæt koblet til praksis. Mange

af de borgere, der er i kontakt med kommu-

nernes sundhedsområde, har ligeledes svære

og komplekse problemstillinger med en syg-

domsprofil, der både er socialt, psykologisk

og somatisk betinget, hvilket kræver tvær-

professionelle og tværfaglige indsatser.

Kapitel 3 · Systemet for understøttelse af forskningsinformeret velfærdsinnovation

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

En af DFIR’s informanter beskriver i tråd med

ovenstående området inden for den borger-

nære sundhedsforskning som fragmenteret,

ikke særligt anvendelsesorienteret og med en

vægt på interventionsforskning og evalu-

eringer. Samme informant peger imidlertid

på, at den klassiske interventionsforskning

ikke er egnet til at ændre praksis på længere

sigt, blandt andet på grund af manglende

ejerskab hos og inddragelse af de fagpro-

fessionelle, der skal medudvikle og anvende

forskningen.

Der findes vidensmediatorer på området, der

både omfatter diverse tænketanke/videnshu-

se såsom Komiteen for sundhedsoplysning

og Vidensråd for Forebyggelse, netværk

som Sund By Netværket under KL med 52

kommuner som medlemmer, diverse fagfor-

eninger, faglige selskaber, patientforeninger

samt konsulenthuse. Det nyoprettede offent

lige-private Center for Sundt Liv og Trivsel er

både forskningsproducent og vidensmedia-

tor.

Flere private fonde støtter området, herun-

der Novo Nordisk Fonden, Nordeafonden,

TrygFonden og Helsefonden. Finansieringen

er ifølge DFIR’s informanter størst på fore-

byggelsesområdet og mindst på hjemmeple-

jeområdet.

Kapitel 3 · Systemet for understøttelse af forskningsinformeret velfærdsinnovation

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Kapitel 4

Velfærdsområderne på

tværs

På tværs af de fem områder går flere ob

servationer igen, som kan grupperes under

følgende overskrifter:

1. Dansk velfærdsforskning og -innovation

har potentiale for at vokse sig stærkere

2. Praksisrelevansen kan styrkes

3. Videnskabsinterne kvalitetsvurderingskrite-

rier fremmer ikke altid forandring i praksis

4. De private fonde sætter kursen for vel-

færdsforskningen i Danmark

5. Brobygningen mellem forskning og den

kommunale sektor bør styrkes

Omvendt mener nogle informanter, at denne

spredning og mange små forskningsmiljøer

udgør et problem i forhold til at sikre forsk-

ningsmiljøernes kapacitet og volumen og

dermed også forskningshøjde og samfunds-

mæssigt aftryk.

Desuden kan det være

svært for praksisfelterne at orientere sig i,

hvilke forskningsdagsordener og -miljøer, der

er relevante for dem. Spredningen under-

støtter ikke dette overblik.

DFIR’s informanter giver endvidere udtryk for,

at der ikke er nævneværdig prestige i at for-

ske i den nære velfærd. Konsekvensen heraf

bliver eksempelvis, at der i forhold til det

nære sundhedsvæsen, som tidligere beskre-

vet, hverken er tilstrækkelig forskningsviden

eller tilstrækkeligt solide og veletablerede

forskningsmiljøer. Tilsvarende er der få, der

forsker praksisnært i socialt arbejde og i

dagtilbud.

Kapitel 4 · Velfærdsområderne på tværs

Dansk velfærdsforskning og

-innovation har potentiale for at vokse

sig stærkere

Gennemgående for alle områderne ses der

en forholdsvis stor spredning af relevan-

te forskningsmiljøer på flere universiteter,

professionshøjskoler og andre forsknings- og

evalueringsinstitutioner. Dette er ikke entydigt

problematisk, da der for universiteternes og

professionshøjskolernes vedkommende skal

foregå en uundværlig omsætning af forsk-

ningen ind i uddannelserne. For professions-

højskolernes vedkommende er der også en

lovfæstet forpligtelse til at styrke vækst og

velfærd i den region, den enkelte professi-

onshøjskole er placeret i.

Praksisrelevansen kan styrkes

Det overordnede billede, der tegner sig af

de danske velfærdsforskningsmiljøer er, at

der mange steder foregår frugtbare forsk-

ning-praksissamarbejder, der bidrager til nye

og innovative løsninger og tiltag i kommu-

nerne. Men det bliver alligevel af mange

interessenter påpeget, at der er udfordringer

med praksisrelevansen og den direkte an-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

vendelighed i praksis af den FoU, der bliver

produceret.

Dette kan skyldes de forskningstraditioner,

der ligger til grund for de forskellige forsk-

ningsfelter inden for velfærdsforskningen og

historiske videnshierarkier, hvor den teoreti-

ske viden har forrang for praktisk viden.

forskellige velfærdsprofessioner har rødder

i forskellige videnskabelige traditioner, har

forskellige genstandsfelter for forskningen

og dermed også forskellige forestillinger

om, hvad der udgør evidens. Endvidere kan

manglen på praksisrelevans tilskrives forhold

som meritering i videnskabelige karrierefor-

løb og kvalitetsvurderingen af forskningen

(se nedenfor).

Kapitel 4 · Velfærdsområderne på tværs

feltet. Endnu andre områder er præget af en

vis metodologisk uniformitet. Endelig er det

inden for flere områder ikke ny forsknings

baseret viden, der mangler, men viden om,

hvordan eksisterende viden og løsninger

bringes i anvendelse i praksis, og ikke mindst

at sikre levedygtighed ud over projektets

løbetid.

Det er et stort ønske hele vejen rundt blandt

DFIR’s informanter om at fremme system-

orienterede tilgange til forandring i praksis,

hvilket bør afspejle sig i hele økosystemet. I

samklang hermed efterspørger flere infor

manter mere tværfaglige forskningsmiljøer.

De komplekse problemstillinger, kommu-

nerne skal håndtere, går typisk på tværs af

faglige og professionelle grænser, og dette

bør afspejle sig i forskningsmiljøerne.

Derudover understreger flere informanter

over for DFIR, at man skal have bedre blik for

vigtigheden af overblik, forskningsoversigter,

vidensopsamling samt teoriudvikling med

henblik på at almengøre erfaringer og me-

toder. Den type forskning bør i højere grad

understøttes, men det er svært at finde finan

siering hertil, da det ikke bliver betragtet som

nyskabende forskning. Men det er essentielt

for kommunerne at kunne få adgang til det

overblik for at skabe forandring i praksis. Li-

geledes er der et ønske om, at forskning, der

har eksisterende praksis, herunder undersø-

gelser af ’best practice’, som sit genstandsfelt,

bør styrkes. Endvidere bør forskning anven-

des til at prioritere mellem indsatsområder

og ikke bare løse problemer.

Endelig lyder der opfordringer fra flere

kanter til at fremme forskning, der har den

kommunale organisation og forvaltning som

sit genstandsfelt. Desuden bør der være et

forskningsmæssigt fokus på, hvordan man

fremmer en videnskultur i organisationer.

Hertil kommer, at forskning og den kom-

munale drift opererer med vidt forskellige

”tidsligheder”. Den langsommelige proces,

forskning er, stemmer ikke altid overens med

kommunernes behov for mere håndgribelige

og hurtigt omsættelige løsninger.

Flere af DFIR’s informanter fremhæver vær-

dien af bottom up-tilgange, og at forsk-

ningsspørgsmål bør udvikles i en udveksling

mellem forskning og praksis. Som en af

DFIR’s informanter sagde: ”Forskere kan ikke

opfinde projekter, der kan virke.” Hvis relevan

te forandringer af praksis ønskes, kræver det,

at praksis er med undervejs for at sikre ejer-

skab og engagement. Men samarbejdspro-

jekter kan også være besværlige og dermed

tidskrævende, selvom det vurderes, at de

ofte er forudsætningen for at sikre levedyg-

tighed ud over projektets løbetid.

Der er på visse områder desuden udfordrin-

ger med volumen og ønske om stærkere

forskningsmiljøer, eksempelvis i den danske

uddannelses- og dagtilbudsforskning. På

visse områder er det slet og ret mangel på

relevant forskningsviden, der karakteriserer

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Videnskabsinterne

kvalitetsvurderingskriterier fremmer

ikke altid forandring i praksis

Rammerne for den praksisnære forskning

handler også om kvalitetsvurderingen af

forskningen, som af mange ses som en

markant forhindring for anvendelsespoten-

tialet. Det stærke originalitetskrav i forsknin-

gen stemmer ikke altid overens med at sikre

forandring i den kommunale praksis som et

af forskningens primære formål. Der er stor

efterspørgsel efter at anerkende forandring

i praksis som reel vidensproduktion. Dette

indebærer også at anerkende den essentielle

betydning af at involvere det omgivende

samfund i at indkredse de problemer, der

skal findes nye løsninger på. Endvidere er

der stor efterspørgsel efter at finde veje til

forankring, levedygtighed og udbredelse af

lovende tilgange til andre kontekster.

De gældende kvalitetsvurderingskriterier

og meriteringsmekanismer i forsknings-

miljøerne er endvidere ikke fremmende

for forskning-praksissamarbejder. Flere af

DFIR’s informanter peger på, at der tilføres

et ekstra lag af kompleksitet til et forsknings-

projekt, hvis det skal gennemføres i et tæt

samarbejde, hvor mange forskellige aktører

skal mødes om at udvikle og drive et fælles

projekt, og hvor forskningsresultaterne skal

formidles til en langt bredere målgruppe.

Det fremhæves i forlængelse heraf, at for at

indgå i et succesfuldt forskningssamarbejde

med en kommune, skal man som forsker

have en forståelse for, hvordan det konkrete

forskningsprojekt passer ind i de kommunale

dagsordener og en bredere forståelse for de

kommunale rammer, vilkår og beslutnings-

processer.

DFIR’s informanter fremhæver

ligeledes vigtigheden af rettidig inddragelse

af praksis, ligeværdighed i samarbejdet samt

nærhed mellem forskere og praksis.

Den form for relations- og projektledelses-

kompetencer, formidlingskompetencer samt

kendskab til praksis, som ovenstående kræ-

ver af forskeren, vejer imidlertid ikke tungt på

meriteringsvægtskålen i et klassisk akademisk

karriereforløb.

I forlængelse heraf kalder særligt den type

forskning, hvis sigte det er at forandre

praksis, på, at den klassiske forskningspubli-

kation, der henvender sig til fagfæller inden

for forskningsverdenen, suppleres med andre

former for forskningsrelaterede resultater

og forskningsformidlende produkter. Disse

produkter henvender sig til helt andre mål-

grupper – i denne kontekst f.eks. ledere eller

fagprofessionelle i kommunerne. Sådanne

produkter kan imidlertid også være tids-

krævende for den enkelte forsker at udvikle

og fremstille, men de tæller ikke med som

videnskabelige publikationer.

Endelig peger flere af DFIR’s informanter

på, at de danske forskeruddannelser ikke

fremmer udvikling af kompetencer inden for

forskning-praksissamarbejder og anvendel-

sesorienteret velfærdsforskning. Ph.d.-skoler-

ne bør derfor tilbyde relevant kompetence-

udvikling på dette område.

Kapitel 4 · Velfærdsområderne på tværs

De private fonde sætter kursen for

velfærdsforskningen i Danmark

De danske private fonde har gennem de

seneste år i stigende grad ønsket at bidrage

til at løse udfordringer inden for de forskel-

lige velfærdsområder og på grundskole-

området. Det skyldes, at et stigende antal

private fonde i deres arbejde har fokus på

at katalysere sociale og samfundsmæssige

forandringer. De private fonde har imidler-

tid ofte tematiserede indsatser med fokus

på den samfundsmæssige værdiskabelse af

indsatserne og på målgruppen. Det betyder,

at de private fonde også i høj grad er med til

at sætte dagsordenen for retning og temaer

i den danske velfærdsforskning. Med en af

DFIR’s informanters ord: ”Fundinglandskabet

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

er i høj grad styrende for vores [forsknings-]

dagsordener.”

Tal bl.a. fra professionshøjskolesektoren, hvis

forskning og udvikling altovervejende er

velfærdsrettet i bred forstand, indikerer at

finansiering af velfærdsforskningsprojekter i

stigende grad ligger hos de private fonde.

I 2023 lå andelen af professionshøjskolernes

eksterne forskningsfinansiering, der kom fra

danske private fonde og virksomheder, så-

ledes på ca. 54 pct.

VIVE oplyser, at de pri-

vate fondes andel af institutionens samlede

eksterne forskningsfinansiering har udgjort

ca. 37 pct. set over hele perioden 2019-2023,

om end med stor årlig variation. Der er ikke

noget, der tyder på, at det generelle billede

er væsentligt anderledes for den velfærds-

rettede forskning ved universiteterne, men

tallene kendes ikke.

De tre største fonde i det offentlige forsk

ningsfinansierende landskab består af Dan

marks Grundforskningsfond (DG), Danmarks

Frie Forskningsfond (DFF) og Innovationsfon-

den (IFD). Derudover er der Udviklings- og

Demonstrationsprogrammerne (UDP’erne).

Siden Det Strategiske Forskningsråd blev fu-

sioneret ind i IFD i 2014 har IFD haft ansvaret

for den strategiske forskning. Det er imidler-

tid primært den mere virksomhedsrettede

forskning og innovation, der har fået støtte af

IFD.

Dette er i fuld overensstemmelse med

IFD’s lovgrundlag. IFD har til formål ”at give

tilskud til forskning, videnbaseret innovati-

on og iværksætteri, der fører til styrkelse af

forskningsområder og udvikling af teknologi

og innovative løsninger til gavn for vækst

og beskæftigelse i hele Danmark.” Fondens

tilskud skal desuden medvirke til at øge

andelen af innovative virksomheder, private

virksomheders investeringer i forskning og

udvikling og andelen af højtuddannede med-

arbejdere i virksomheder.

Siden 2017 har man derfor gennem en lovæn-

dring placeret opgaven med at udmønte

politisk prioriterede konkurrenceudsatte forsk-

ningsmidler til den strategiske og tematise-

rede forskning hos DFF. I praksis bliver DFF’s

tematiske midler bestemt i den årlige forde-

ling af forskningsreserven, hvor Folketinget

forhandler om de FoU-restmidler, der skal få

Danmark til indfri den såkaldte 1-pct-målsæt-

ning, som har dannet rammen for det offentli

ge forskningsbudget siden Globaliseringsafta-

len i 2006. I 2024 udgjorde forskningsreserven

3,2 mia. kroner, mens den i 2025 udgør 4,4

mia. kr.

I 2024 udgør de tematiske midler i

DFF ca. 1/3 af alle fondens midler.

Der er imidlertid flere udfordringer forbundet

med at lade DFF udmønte de midler, der

skal støtte den anvendelsesorienterede og

praksisnære forskning og innovation, der kan

komme kommunerne til gavn. DFF kan ikke

understøtte innovationsaktiviteter, idet rådet

opererer med videnskabsinterne bedømmel-

seskriterier i fuld og hel overensstemmelse

med sit lovgrundlag. Det betyder, at andre

vurderingskriterier, der kan sikre værdiskabel-

sen for den praksis, den givne forskning skal

ændre, bliver nedprioriteret. Ligeledes be-

tyder det, at repræsentanter fra praksis ikke

kan indgå i bedømmelsen af ansøgningernes

kvalitet og relevans.

Folketinget har forsøgt at råde bod på dette

hul i det offentlige forskningsfinansierende

landskab ved at prioritere midler på forsk-

ningsreserven til den anvendelsesorienterede

og praksisrettede forskning. De fleste af disse

midler udmøntes som nævnt igennem DFF,

mens andre mindre puljer bliver spredt ud

på eksisterende forskningscentre. Eksem-

pelvis blev der i forskningsreserven for 2024

placeret 20 mio. kr. hos Nationalt center for

forskning i udsathed blandt børn og unge

(NUBU), som er de danske professionshøj-

skolers forskningscenter med fokus på børn

og unge i udsatte positioner. Til at styrke

Kapitel 4 · Velfærdsområderne på tværs

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

forskningen i teknologiforståelse i Folkesko-

len blev 5 mio. kr. placeret i det nyoprettede

Videnscenter for Digital Teknologiforståelse.

Også Center for Viden om Erhvervsuddan-

nelserne (CEVEU) fik 5 mio. kr. til praksisrettet

forskning om erhvervsuddannelserne.

På trods af disse tiltag giver kommuner og

andre interessenter stadig udtryk for, at

den velfærdsrettede forskning enten ikke er

tilstrækkeligt relevant for kommunerne og

deres opgavevaretagelse, eller at der slet

ikke findes relevant forskning. Samtidig er

det i professionshøjskolesektoren en udtalt

bekymring, at sektoren hjemtager få bevillin-

ger fra DFF.

DFF har de seneste år arbejdet

med tiltag, der kan imødekomme en stigen-

de politisk efterspørgsel efter midler til den

praksisnære FoU inden for flere forskellige

velfærdsområder. Det kommer særligt til

udtryk ved, at flere forskere fra professions

højskolesektoren nu indgår i de tematiske ad

hoc-udvalg.

Der er desuden bred enighed blandt DFIR’s

informanter om, at de midler, der allokeres

til forskningsinformeret velfærdsinnovation

gennem private og offentlige forsknings

finansierende fonde o.a., opererer med

en projektbaseret tilgang snarere end en

systemtilgang. Dette hindrer langsigtede

strukturelle investeringer i området og et

levedygtighedsperspektiv, der sikrer, at den

forskningsinformerede innovation bliver en

del af den kommunale drift.

I forlængelse af dette peger DFIR’s informan-

ter bredt på, at en af de største udfordringer

for forskningsinformeret velfærdsinnovation

i kommunerne er udbredelse, fastholdelse

af implementering og levedygtig drift, når

projektmidlerne løber ud.

Derfor peger flere på, at strategiske og

”lange penge”, der ligger uden for de kom-

munale budgetter og dermed også uden for

de kommunalpolitiske beslutninger, priorite-

ringer og valgperioder, med al sandsynlighed

er en forudsætning for en styrkelse af den

forskningsinformerede velfærdsinnovation i

kommunerne.

Kapitel 4 · Velfærdsområderne på tværs

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Brobygningen mellem forskning og den

kommunale sektor bør styrkes

Mediatorer består af både institutioner og

individer, der arbejder med at bygge bro

mellem forskning og praksis. I kommunerne

spiller udviklingskonsulenter, faglige konsu-

lenter og lignende en betydelig rolle som

vidensbrobyggere og griber nye tendenser.

Og på de fem velfærdsområder findes der i

varierende grad institutionaliserede videns-

brobygningsfunktioner.

Der er imidlertid konsensus blandt DFIR’s

informanter om, at der i kommunerne savnes

et bedre overblik over den eksisterende

forskningsviden, og at forskerne på deres

side også savner en mere systematisk op-

samling af behov fra kommunernes side. Kort

sagt er der brug for at mindske kløften og

styrke samspillet mellem forskning og praksis

gennem brobygning.

Brobygning kan foregå på mange måder.

I Norge har man valgt at institutionalise-

re brobygningen mellem kommuner og

forskningsverdenen gennem Kommunenes

Samarbejdsarena for Forskning (KSF), som

er oprettet til formålet. Også i Nederlande-

ne arbejder man i disse år mellem at bygge

bedre bro mellem forskning og kommuner

(se kapitel 5). Men der er også andre mere

eller mindre institutionaliserede måder at

styrke brobygningen på med hver sine for-

dele og ulemper. Det bemærkes dog af flere

Kapitel 4 · Velfærdsområderne på tværs

Nogle forskere arbejder også med såkaldt

dialogisk vidensproduktion, der bringer for-

skere og praktikere i direkte dialog. Fordelen

ved dette er ifølge forskerne selv, at der både

kan bevæge sig forskningsviden (herunder

begrebslig viden og teoretiske perspektiver)

fra forskning til praksis, og omvendt kan

dilemmaer og aktuelle problemstillinger fra

praksis bevæge sig ind i forskningen og blive

oversat til forskningsspørgsmål.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

informanter over for DFIR, at der mangler

viden om best practice for brobygning.

Brugere og medproducenter af

forskning og innovation: Kommunerne

De danske kommuner har samlet set en stor

udviklingskraft og mange særdeles dygti-

ge medarbejdere og ledere, der får omsat

de midler, de har til rådighed, til ydelser af

høj kvalitet til gavn for deres borgere. Men

kommunerne er som tidligere nævnt også

økonomisk hårdt spændt for og varetager

udgiftstunge, krævende og ofte komplicere-

de driftsopgaver i en ressourceknap virkelig-

hed. Den danske velfærd er med andre ord

under pres på trods af dygtige medarbejde-

res ihærdige og prisværdige arbejde for at få

hverdagen til at hænge sammen.

Forskning kan potentielt medvirke til at skabe

en langsigtet, strukturel forbedring af kvali-

teten i den kommunale opgavevaretagelse.

Men på alle områder af den nære velfærd

i kommunerne er der en fælles udfordring

med at omsætte og oversætte eksisterende

forskningsviden til praksis og ikke mindst at

tilpasse og remediere lovende tiltag i andre

kontekster.

Aktuelt stiller omstillingen til det nære sund-

hedsvæsen store krav til kommunerne og

kommunernes vidensniveau. Det påpeges

imidlertid fra flere sider, at der er et presse

rende behov for en styrket forskningsindsats

i kommunale sundhedsopgaver.

Tilsvarende

har skiftende socialministre i en årrække

opfordret til en mere forskningsbaseret

socialindsats.

På andre områder, såsom på

skole- og dagtilbudsområdet, er der en vis

grad af tilgængelig forskningsviden, mens

der er brug for at fremme forskningssamar-

bejder, oversætte samt udbrede ny viden til

og i praksis.

Blandt de mange informanter, DFIR har talt

med, er der bred enighed om, at samarbej-

det mellem forskning og den kommunale

praksis kan og bør styrkes. Men det aner-

kendes også, at særligt i nogle af de små og

mellemstore kommuner vanskeliggør tunge

driftsopgaver og den begrænsede kapacitet

til at understøtte optag af forskningsviden

og -resultater kommunernes engagement i

forskning og innovation. Der er dog poten-

tiale for, at samarbejde på tværs af kom-

munerne kan styrke forskningskapaciteten,

f.eks. ved at kommunerne samarbejder om

mobilisering af forskning og udvikling i klyn-

gestrukturer efter norsk forbillede, jf. kapitel 5

i denne rapport.

De 98 danske kommuner vil da også gerne

bidrage til forskning og dermed skabe ny vi-

den. Med en af DFIR’s informanters ord: ”Der

er en kæmpe sult efter forskning” i kommu-

nerne. ”Kommunerne er ikke ligeglade”.

Omvendt er der for indeværende en domi-

nerende politisk diskurs, der betragter en re-

duktion i antallet af såkaldte ”kolde hænder”

som et afgørende greb til at sikre den kom-

munale velfærd med flere ”varme hænder ”.

Mange af DFIR’s informanter understreger, at

det både er de ”kolde” og de ”varme” hæn-

der, der i fællesskab skal løfte udviklingsop-

gaverne og innovationen i kommunerne. Og

at der for at styrke kommunernes kapacitet

til at medvirke til at nyttiggøre forskning i

højere grad bør ansættes medarbejdere med

forskeruddannelse og kendskab til forskning,

der kan hjælpe med at løfte opgaven med at

mobilisere ny viden og innovative løsninger.

Flere af DFIR’s informanter understreger dog,

at reel forandring i kommunal praksis kræver

mere radikale forandringer i systemerne,

både de organisatoriske, de kulturelle, de

politiske og de styringsmæssige.

Endvidere fortæller mange informanter, at

kommunerne ofte indgår i talrige projekter

af forskellig art, inklusive forsknings- og

udviklingsprojekter, men at der ikke altid er

en strategisk retning for disse. Med andre

Kapitel 4 · Velfærdsområderne på tværs

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

ord ligger kommunerne under for en høj

grad af såkaldt ”projektitis”, der er kendeteg-

net ved at være fragmenterede, kortsigtede

løsninger på ofte komplekse og langsigtede

problemer.

Ofte er det fondes opslag og

forskellige offentlige udbud, der ansporer

forskningsinstitutioner og kommuner til at

indgå i fælles samarbejder, snarere end en

strategisk retning og en prioritering af, hvad

der er vigtigst.

Det er ifølge DFIR’s informanter ofte forbun-

det med en række vanskeligheder for kom-

munerne at mobilisere og bringe forsknings-

informeret viden i anvendelse. Overordnet

set er disse vanskeligheder fælles for alle fem

udvalgte velfærdsområder og kan grupperes

på følgende måde:

Kapitel 4 · Velfærdsområderne på tværs

•

Forskelle mellem professionerne:

Der er

ligeledes ifølge flere af DFIR’s informanter

forskel mellem de forskellige professioner

og deres faglige tradition for løbende at

orientere sig i ny forskning samt adgang

til efter- og videreuddannelse. De sund-

hedsprofessionelle er i højere grad skolet i

og har tradition for at holde sig orienteret

i forskning og har bedre adgang til efter-

og videreuddannelse.

udvikling i kommunerne er ikke systema-

tiseret, og der er få efter- og videreud-

dannelsestilbud inden for faglig ledelse.

Dette er imidlertid ifølge flere af DFIR’s

informanter i stigende grad nødvendigt

navnlig i en tid, hvor andelen af uuddan-

net eller lavtuddannet personale stiger

pga. mangel på fagprofessionelle.

og innovationsprojekter:

Flere af DFIR’s

informanter peger på, at forsknings- og

innovationsprojekter ofte er afhængige

af enkelte ildsjæles engagement for at

blive succesfulde. Hvis disse personer ikke

længere er der, bliver projektet ikke båret

videre.

er desuden på visse områder mangel på

kommunale data, der kan anvendes af for-

skere, ikke mindst inden for sundheds- og

socialområdet.

•

Faglige udvikling og ledelse:

Den faglige

•

Kommunernes organisatoriske forsknings-

anvendelseskapacitet:

De fleste kommu

ner har af naturlige årsager ikke såkaldt

organisatorisk kapacitet til at anvende

forskning eller absorptionsevne til at

håndtere og understøtte forskning og

udvikling. Mere konkret indebærer denne

forskningsanvendelseskapacitet navnlig

forskningsinfrastruktur i form af f.eks.

adgang til videnskabelig litteratur, tid til

og kompetencer blandt udvalgte med-

arbejdere til at anvende forskning samt

hensigtsmæssig organisering til understøt-

telse af forskningsaktiviteter.

forskningsanvendelseskapacitet:

Der er

imidlertid også en væsentlig forskel på

kommunernes forskningsanvendelseska-

pacitet og mulighed for at indgå i forsk-

nings- og udviklingssamarbejder. Både

kommunernes ressourcer, organisations-

kultur og ledelse er definerende for disse

forskelle.

•

Organisatorisk forankring af forsknings-

•

Kommunale forskningsegnede data:

Der

•

Væsentlige forskelle mellem kommunernes

Flere informanter nævner vigtigheden af, at

de fagprofessionelle i kommunerne har et

solidt uddannelsesniveau. Ligesom det er

af afgørende betydning, at der er ordentlig

adgang til efter- og videreuddannelse for alle

disse fagprofessionelle for både at fasthol-

de og dygtiggøre de mennesker, der udgør

fundamentet i vores velfærdsstat.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Kapitel 5

Internationale eksempler

Finansiering af kommunerelevant

forskning og innovation i Norge

I Norge har man igennem en årrække gjort

forskellige tiltag til at styrke mobiliseringen af

forskning og innovation i den norske kom-

munesektor. Det skyldes en stigende tendens

til, at den offentlige sektor og kommunernes

organisationer i højere grad efterspørger

forskning. Det gælder ikke mindst på sund-

hedsområdet. Der er samtidig en proces i

gang, der skal styrke kommunernes og det

offentliges rolle i forskningssystemet generelt.

Samtidig har der på nationalt politisk niveau

været en optagethed af, at forskning i højere

grad skal komme samfundet til gavn. Endelig

har Norges tidligere professionshøjskoler

(høgskoler) fået mulighed for at blive akkre-

diteret som universiteter. Det giver mulighed

for at udbyde kandidatuddannelser og øge

graden af forskning ved disse institutioner.

Der er overordnet to centrale offentlige

aktører involveret i arbejdet med at mobi-

lisere forskning i den kommunale sektor:

Norges Forskningsråd samt Kommunenes

Samarbejdsarena for Forskning (KSF), der er

etableret i 2024 af den norske kommune-

sektors organisation, KS, på baggrund af et

pilotprojekt, der startede i 2020. Samtidig ses

der på lokalt niveau flere og flere tiltag, der

vidner om, at kommunerne begynder at se

deltagelse i forskning som en integreret del

af deres opgaveportefølje, bl.a. med ansæt-

telse af kommunale forskningskoordinatorer.

Norges forskningsråd blev oprettet i 1993

og var en sammenlægning af fem statslige

forskningsråd. Norges forskningsråd har

ansvar for både grundforskning, anvendt

forskning og generiske teknologier. Selvom

der har været forskellige interne omlægnin-

ger siden 1993, har man i Norge holdt fast i

hovedmodellen med at operere med ét na-

tionalt forskningsråd. I 2023 uddelte Norges

forskningsråd 11,3 milliarder norske kroner til

forskning på tværs af alle temaer.

Norges forskningsråd arbejder strategisk

med den praksisrettede forskning og har

gennem de senere år også haft fokus på

at skabe et tættere samarbejde med kom-

munerne. I Norges forskningsråd har man

således de seneste år designet en række

forskellige virkemidler med henblik på at

styrke innovationen i den offentlige sektor,

herunder i kommunerne.

Flere af disse

virkemidler stiller krav til samarbejde mellem

forskningsmiljøer og relevante aktører uden

for forskningssektoren igennem hele forsk-

ningsprocessen. Ved bedømmelsen vurderes

både den forskningsmæssige kvalitet, gen-

nemførbarhed og relevansen af projektet.

I 2024 har Norges forskningsråd endog for

første gang udmøntet midler, hvor hovedan-

søger kan være en anden organisation end

en forskningsinstitution. I det aktuelle opslag

(september 2024) har både kommuner og

forskningsinstitutioner således mulighed for

at være hovedansøger. Dog skal minimum

30 pct. af midlerne gå til den part, som ikke

Kapitel 5 · Internationale eksempler

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

er hovedansøger for at sikre engagement fra

begge parter.

Der er i Norges forskningsråd

fokus på at højne den såkaldte gevinstreali-

sering af de projekter, forskningsrådet støtter

i en erkendelse af, at det er vanskeligt.

KS oprettede Kommunenes Samarbejdsarena

for Forskning (KSF) i 2024. KSF understøtter

arbejdet med at omsætte forskningen i de

norske kommuner. KSF samarbejder med

Norges Forskningsråd om at identificere rele

vante kommunerelaterede problemstillinger,

som kalder på forskning.

KSF er en landsdækkende struktur for

samarbejde mellem kommuner, og mellem

kommuner, forskningsverdenen og andre

relevante samarbejdsaktører regionalt og

nationalt. I tillæg til KS’ egne midler, har

Kunnskapsdepartementet (KD) og Helse- og

omsorgsdepartementet (HOD) gennem

Statsbudsjettet for 2024 bevilget 10 mill. nor-

ske kroner til arbejdet med at opbygge KSF i

2024. Udgangspunktet er, at dette skal være

en langsigtet satsning over 5-10 år. I etable-

ringsperioden vil KSF lægge vægt på behov

inden for sundheds- og omsorgstjenester.

Der er formuleret fem målområder for KSF.

Målene giver retning for, hvordan samar-

bejdsstrukturen skal bidrage til udvikling

af, adgang til og brug af kommunerelevant

viden til gavn for både kommunerne og

universitets- og institutsektoren:

•

Mål 1: KSF styrker kommunernes arbejde

Kapitel 5 · Internationale eksempler

med identifikation, koordinering og priori

tering af egne vidensbehov.

•

Mål 2: KSF styrker arbejdet for mere - og

mere kommunalrelevant - forskning.

•

Mål 3: KSF styrker arbejdet med formid-

ling, vurdering og anvendelse af forsk-

nings- og innovationsresultater i kommu-

nerne.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

•

Mål 4: KSF styrker arbejdet for gode

rammevilkår for forskning, innovation og

vidensudvikling i kommunerne.

•

Mål 5: KSF styrker arbejdet for flere prak

sisbaserede uddannelsestilbud gennem

tættere koblinger mellem forskningsmiljø-

er og kommuner.

KSF arbejder på tre niveauer: Det lokale, det

regionale og det nationale niveau. På det

lokale niveau organiserer kommunerne sig

i klynger med en motorkommune, som står

i spidsen for klyngen. Klyngerne samarbej-

der med forskningsinstitutioner. På regionalt

niveau er landet inddelt i syv regioner, der

har en koordinerende rolle ift. klyngerne.

Det regionale niveau er repræsenteret af en

værtskabskommune med en dedikeret koor-

dinatorressource. Mens det nationale niveau

ledes, organiseres og finansieres af KS med

KSF som det strategiske niveau, der sikrer

helheden i arbejdet.

122 mio. euro, og det ligger nogenlunde på

samme niveau i 2024. Ud over at styrke den

praksisnære forskning i UAS-sektoren har

SIA til formål at styrke anvendelsen af viden i

virksomheder og institutioner samt i uddan-

nelser på UAS-institutionerne.

SIA har gennem årene udviklet kvalitetsvur-

deringskriterier og bedømmelsesprocedurer,

der egner sig til at vurdere praksisnær forsk-

ning og udvikling. Blandt andet opererer SIA

med følgende:

•

Bedømmelsesudvalg, der både består af

forskere og praktikere. Bestyrelsen træffer

den endelige beslutning om finansiering.

•

Bedømmelseskriterier, der bl.a. vurderer

Regieorgaan SIA

Det nederlandske Regieorgaan SIA (heref-

ter SIA), der støtter den praksisorienterede

forskning i Holland, blev oprettet i januar

2014 som en uafhængig del af det holland-

ske forskningsråd (NWO). Oprindeligt blev

SIA etableret for at understøtte og stimulere

omsætningen af anvendt forskning til små-

og mellemstore virksomheder. Gennem årene

har SIA udviklet sig til at være en vægtig

aktør i det nederlandske forskningsfinan

sierende system med fokus på anvendt og

praksisnær forskning både i den private og

offentlige sektor, også i kommunerne.

SIA udgør en stabil offentlig kilde til konkur

renceudsat finansiering af de praksisrettede

forskningsaktiviteter i den nederlandske

hogeschole-sektor, som i international sam-

menhæng benævnes Universities of applied

sciences (herefter: UAS-sektoren), som

udgøres af samlet set 36 offentligt finansie

rede hogescholen. SIA’s budget var i 2023 på

om projektet flugter med efterspørgsel

i praksis, om det er beviseligt relevant

for de praktiserende professionelle, om

praksispartnere spiller en aktiv rolle i

forskningen, om der er tilstrækkelig viden

og ekspertise i konsortiet til at udføre

forskningen, og om forskningsspørgsmålet

har en tilstrækkelig høj kvalitet, samt om

det udspringer af de spørgsmål, der er

formuleret i praksis.

Kapitel 5 · Internationale eksempler

Regieorgaan SIA er siden sin oprettelse

blevet evalueret tre gange. Den seneste

evaluering fra 2022 af institutionen er over-

ordnet positiv, både hvad angår det forvalt-

ningsmæssige og SIA’s bidrag til at styrke

forskningen i UAS-sektoren samt ift. at SIA

baner vejen til europæiske forskningsmidler,

der i stigende grad også bliver anvendelses-

orienterede. Der er blandt stort set alle eva-

lueringens interviewpersoner enighed om,

at SIA spiller en uundværlig rolle i, at den

praksisnære forskning og kulturen omkring

den styrkes.

Evalueringen understreger dog også et

behov for en øget opmærksomhed på at

bevare en sund balance mellem tematise-

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

ret og uafhængig forskning. Det anbefales

desuden, at SIA fortsætter arbejdet med at

forbedre synligheden og gennemslagskraften

af den praksisnære forskning i uddannelse

og samfund. Ikke mindst peger evalueringen

på, at SIA i højere grad bør styrke den prak-

sisnære forsknings samfundsmæssige aftryk

og gennemslagskraft.

Som i Norge har man i Nederlandene er-

kendt, at der i højere grad bør være videns-

udveksling mellem forskningsmiljøer og

kommuner, og at kommunerne i højere grad

bør have adgang til viden på en effektiv og

tilgængelig måde. Kommunerne skal hjælpes

til ikke at starte forfra, hver gang ny viden

skal bringes i anvendelse. Derfor har sam-

menslutningen af nederlandske kommuner,

De Vereniging van Nederlandse Gemeenten

(VNG), igangsat en række tiltag, der skal

fremme mere og effektiv vidensudveksling og

-deling for kommuner og regioner i Neder-

landene. Koordineringen af dette varetages

af VNG’s vidensportal, der gør den mest

relevante og aktuelle viden tilgængelig for

kommunerne. Vidensportalen er desuden i

løbende kontakt med de forskellige viden-

sinstitutioner og med relevante forskningsfi

nansierende organer såsom SIA, NWO, det

nederlandske initiativ for uddannelsesforsk-

ning NRO, samt den nederlandske organi-

sation for sundhedsforskning og -udvikling.

Desuden er vidensportalen med til at sætte

problemer i den kommunale hverdag på

dagsordenen i forskningsmiljøerne.

Arbej-

det med at bygge bro mellem forskning og

kommuner er stadig under udvikling i Ne-

derlandene, og man arbejder fortsat med at

finde de rette rammer for vidensudvekslingen

mellem forskning og praksis.

Kapitel 5 · Internationale eksempler

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Kapitel 6

Metode

Litteraturreview

Der er foretaget en gennemgang af ho-

vedsageligt grå litteratur og et begrænset

omfang af videnskabelig litteratur. Det har bi-

draget til en forståelse af analysens kontekst

samt et overblik over, hvad der er skrevet om

området hovedsagelig på dansk.

En intern arbejdsgruppe i DFIR har gen-

nemført 12 informantsamtaler med i alt 22

personer og 10 konsultationer med i alt 18

personer. I nedenstående skema findes navn,

stilling og institutionstilhørsforhold på alle

deltagere i informantsamtaler, konsultationer,

uformelle møder, folkemødedebat og studie-

tur til Norge.

DFIR sender en dybtfølt tak til alle de, der har

bidraget med viden og indsigter.

Informantsamtaler og konsultationer

Kapitel 6 · Metode

Projektets resultater og anbefalinger bygger

primært på en række informantsamtaler,

konsultationer og uformelle møder med

centrale aktører og videnspersoner.

Navn

Nils Agerhus

Frederik Nordentoft An-

dersen

Cathrine Lindberg Bak

Mickael Bech

Sofie Agnete Bislev

Dorthe Bleses

Christian Boel

Ole Johan Borge

Sami Stephan Boutaiba

Dorte Bukdahl

Dorte Caswell

Tine Curtis

Stilling på tidspunkt for samtale

Direktør

Kontorchef

Vicedirektør

Professor

Programleder

Professor

Direktør

Afdelingsdirektør

Direktør

Partner og områdeleder

Professor

Fhv. Centerleder og forskningschef

(nu Chef for sundhedsfremme,

Center for Sundt Liv og Trivsel)

Institution

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet

SDU

Tænketanken DEA

Aarhus Universitet

Aarhus Kommune

Norges Forskningsråd

Professionshøjskolen Absalon

Mobilize Consult

Aalborg Universitet

KL/Aalborg Kommune

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Eras Draaijers

Maja Ejrnæs

Annelieke van der Giessen

Anna Kathrine Grambo

Simon Kjær Hansen

Rune Heiberg Hansen

Christian Harsløf

Anders Hede

Line Hillersdal

Tine Maj Holm

Holger Højlund

Kapitel 6 · Metode

Sanne Haase

Nicolas Johansen

Lisbeth Knudsen

Flemming Konradsen

Vibeke Koushede

Kristina Kristoffersen

Christen Krogh

Rikke Eggert Lauth

Jakob Lynge Lind

Tobias Høygaard Linde-

berg

Patrizia Marchegiani

Sølvi Mausethagen

Anne Mette Møller

Trine Overgaard Møller

Anila Nauni

Kathrine Lyneborg Nielsen

Morten Velsing Nielsen

Niels Arendt Nielsen

Nicolai Paulsen

Programme Manager

Programleder

Vicedirektør for sekretariatet

Afdelingsdirektør

Centerleder

Konst. Fakultetsdirektør (nu: Fakul-

tetsdirektør)

Direktør

Forskningschef

Docent

Faglig leder

Centerleder

Forsknings- og analysechef

Kontorchef

Strategidirektør

Senior Vice President

Professor (nu Dekan)

Rektor

Professionschef

Vicedirektør

Underdirektør

Kontorchef

Professor

Lektor

Kontorchef

Teamleder

Chefkonsulent

Specialkonsulent

Vicedirektør

Konsulent

Regieorgaan SIA, Nederlandene

Københavns Universitet

Adviesraad voor wetenschap, technolo-

gie en innovatie (AWTI), Nederlandene.

Arbeids-og velferdsdirektoratet (NAV),

Norge

Københavns Universitet

TrygFonden

Københavns Professionshøjskole

Socialpædagogerne

VIA University College

VIVE

Tænketanken Mandag Morgen

Novo Nordisk Fonden

Københavns Universitet

Professionshøjskolen UCN

OsloMet

BUPL

Social- og Boligstyrelsen

Tænketanken DEA

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

OsloMet

Copenhagen Business School

Norges Forskningsråd

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Social- og Boligstyrelsen

Dansk Socialrådgiverforening

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Carsten Strømbæk Pe-

dersen

Lisbeth Pedersen

Monica Fossnes Petersson

Andreas Rasch-Christensen

Lise Nordvig Rasmussen

Jesper Risom

Forsknings- og analysechef

Afdelingsdirektør

Forskningschef

Kontorchef

VIVE

Kommunenes samarbejdsarena for

forskning, KS, Norge

VIA University College

Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet

Sekretariatet for Danmarks Frie Forsk-

ningsfond, Uddannelses- og Forsk-

ningsstyrelsen,

Statens Institut for Folkesundhed, Syd-

dansk Universitet

Dansk Sygeplejeråd

Bikubenfonden

Danmarks Frie Forskningsfond

Kommunenes samarbejdsarena for

forskning, KS, Norge

Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet

OsloMet

Danske Professionshøjskoler

VIA University College

Danske Professionshøjskoler

Social- og Boligstyrelsen

Københavns Professionshøjskole

OsloMet

Kapitel 6 · Metode

Morten Hulvej Rod

Kirsten Gjørtler Salling

Mette Thønnings Sandager

Janet Samuel

Jakob Schjørring

Søren Serritzlew

Bente Joten Skog

Nanna Skovgaard

Christian Vestergaard Sloth

Ardis Storm-Mathisen

Inge Friis Svendsen

Dorthe Sørensen

Camilla Tanghøj

Peter Pannula Toft

Camilla Wang

Maria Berkowitz Wich-

mann

Randi Brinckmann Wiencke

Guro Ødegaard

Anka Ødegaardshaugen

Direktør

Konsulent

Programleder

Kontorchef

Chef for det sociale område

Bestyrelsesformand

Specialrådgiver

Fhv. Kontorchef (nu Vicedirektør,

Sundhedsstyrelsen)

Kontorchef

Professor

Direktør

Forskningsleder, Docent

Kontorchef

Forperson

Vicedirektør

Fhv. Dekan (nu Direktør, Rigsho-

spitalet)

Institutdirektør, NOVA

Daglig leder

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Studietur til Oslo

DFIR’s arbejdsgruppe for Forskningsinfor-

meret velfærdsinnovation i kommunerne var

desuden på et dagsbesøg i Oslo i juni 2024

for at høre nærmere om forskningsinforme-

ret velfærdsinnovation i kommunerne samt

om den praksisnære og anvendelsesoriente-

rede forskning i Norge. Her besøgte arbejds-

gruppen Norges Forskningsråd, Kommune-

nes samarbejdsarena for forskning (KSF) samt

OsloMet - Oslo Metropolitan University. Tak

til alle vores værter for besøget.

DFIR konference 2024

Arbejdsfordelingen mellem medlemmerne af

arbejdsgruppen har været således:

•

Gennemførelse af informantsamtaler og

konsultationer: Steffen Bohni og Signe

Nipper Nielsen, suppleret af Søren Neder-

gaard, Lene Tanggaard og sekretariatschef

Thomas Trøst Hansen

•

Analyse og anbefalinger: Arbejdsgruppen

og hele DFIR.

•

Udarbejdelse af manuskript: Signe Nipper

Nielsen

•

Redigering og kommentering: Arbejds-

gruppen og hele DFIR.

Kapitel 6 · Metode

DFIR afholder sin årskonference den 29.

oktober 2024. Temaet for konferencen er

forskningsinformeret velfærdsinnovation

i kommunerne, og der vil være fokus på

udfordringer og potentialer for anvendelses-

orienteret velfærdsforskning og -innovation,

brobygning mellem vidensmiljøer og kom-

munal praksis, finansiering af den anven

delsesorienterede og kommunerelevante

forskning samt visioner for fremtiden.

Folkemøde 2024

DFIR deltog i 2024 på Folkemødet blandt

andet som medarrangør af et arrangement

om, hvordan vi bedst styrker det nære sund-

hedsvæsen med mere viden, nytænkning

og handling. Arrangementet blev afholdt

i samarbejde med KL og Danske Professi-

onshøjskoler. Tak til samarbejdspartnere og

bidragydere for et godt samarbejde og for

bidrag til debatten.

DFIR arbejdsgruppe

DFIR’s arbejdsgruppe for projekt Forsknings-

informeret velfærdsinnovation i kommunerne

har bestået af:

•

Steffen Bohni (formand for arbejdsgrup

pen)

•

Søren Nedergaard

•

Lene Tanggaard

•

Signe Nipper Nielsen (DFIR’s sekretariat)

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Medlemmer af Danmarks

Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

2023-2026

Professor

Frede Blaabjerg

(formand), Aalborg Universitet

Centerleder, professor

Mette Birkedal Bruun

(næstformand), Københavns Universitet

Direktør, ph.d.,

Steffen Bohni,

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Centerleder, professor

Jes Broeng,

Danmarks Tekniske Universitet

Chief scientist, ph.d.

Poul Toft Frederiksen,

Grundfos

Centerleder, professor, dr.med.

Tine Jess,

Aalborg Universitet

Chief Operating Officer,

Søren Nedergaard,

Novo Nordisk Fonden

Dekan, ph.d.

Christine Nellemann,

Danmarks Tekniske Universitet

Rektor, professor

Lene Tanggaard,

Designskolen Kolding og Aalborg Universitet

Medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd 2023-2026

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Referencer

“10 fakta om pædagogmangel | BUPL”, 2. maj

2022. https://bupl.dk/politik-og-presse/maer-

kesager/10-fakta-om-paedagogmangel. Set

6. september 2024.

Armstrong, Rebecca, Elizabeth Waters,

Laurence Moore, Maureen Dobbins, Tahna

Pettman, Cate Burns, Boyd Swinburn, Laurie

Anderson, og Mark Petticrew. “Understanding

Evidence: A Statewide Survey to Explore Evi-

dence-Informed Public Health Decision-Ma-

king in a Local Government Setting”.

Imple-

mentation Science

9, nr. 1 (december 2014).

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Innova-

tionsfond, LBK nr 1660 af 12/08/2021 § (2021).

Bekendtgørelse af sundhedsloven, LBK nr 903

af 26/08/2019 § (2019).

Blaabjerg, Frede, Jes Broeng, Mads Eriksen

Storm og Lene Tanggaard: “Dansk Erhverv og

forskningsråd: Delestillinger er vejen til bedre

forskning og mere innovation”.

Altinget,13.

december 2023.

Bojsen, Daniel Schwartz. “Hvorfor forsker

vi ikke mere i det kommunale sundheds-

væsen?”

Kommunal Sundhed

(blog), 23.

november 2021.

Caswell, Dorte, og Flemming Larsen, red.

Borgerinddragelse i beskæftigelsespolitikken.

København: Djøf Forlag, 2022.

CoARA. “CoARA - Coalition for Advancing

Research Assessment”. https://coara.eu/. Set

6. september 2024.

Curtis, Tine. “Veje til et styrket forskningssam-

arbejde med kommuner – mens vi venter på

ligeværdige forskning-praksis partnerska-

ber ”.

Økonomi & Politik

95, nr. 2 (10. oktober

2022): 96–103.

Dalsgaard, Camilla T., Kasper Lemvigh, og

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analy-

secenter for Velfærd. “Kommunernes udgifter

til det specialiserede socialområde, 2012-

2022”, nr. 1.1 (2024).

DAMVAD. “Kortlægning af forskning i læring

i dagtilbud, grundskole og overgange til

ungdomsuddannelserne”, 2014.

DAMVAD Analytics. “Behovet for velfærds-

uddannede i 2030 - Prognose fordelt på

landsdele”, 2021.

Danmarks Evalueringsinstitut. “Dansk dagtil-

budsforskning halter bagefter. Minianalyse”,

2023.

Danmarks Forsknings- og Innovationspoliti-

ske Råd. “Praksis ind i forskning – forskning

ud i praksis: Ti år med forskning og udvikling

ved professionshøjskoler og erhvervsakade-

mier”, 2023.

Danmarks Statistik. “Statistikbanken”. https://

www.statistikbanken.dk/FOUBUD. Set 6. sep-

tember 2024.

Danske professionshøjskoler. “Professionshøj-

skolerne i tal”, 2024.

Danske Universiteter. “Meritering af kompe-

tencer og erfaringer inden for videnudveks-

ling”, juni 2024.

Referencer

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Ekspertudvalget på socialområdet. “Anbefa-

linger til en bæredygtig faglig og økono-

misk udvikling på socialområdet”, april 2024.

European Commission. Directorate General

for Research and Innovation.

Peer Review

of the Danish R&I System.

LU: Publications

Office, 2020.

Finansministeriet. “Et mere trygt, grønt og

rigt Danmark - Finanslovforslaget 2025”,

2025.

———. “Fremtidssikring af Danmark – An-

svarlige investeringer i den grønne omstilling,

velfærd, uddannelse, tryghed og et Danmark

i balance - Finanslovsforrslaget 2024”, 2023.

Hede, Anders. “Behovsdrevet forskning kan

løfte vigtige, men svage forskningsområder?”

Samfundsøkonomen

2019, nr. 2 (13. septem-

ber 2019): 42–52.

Hodgson, Damian, Mats Fred, Simon Bailey,

og Patrick Hall, red.

The Projectification of

the Public Sector.

Routledge Critical Studies

in Public Management. London New York:

Routledge, Taylor & Francis Group, 2019.

Houlberg, Kurt, og Camilla T. Dalsgaard. “Ud-

giftspres på det specialiserede socialområde”.

Administrativ Debat

2023, nr. 3 (11. december

2023).

Høiseth-Gilje, Av Kaja, Maria Køber Guldvik,

og Tonje Glenne Arnesen. “Evaluering av

innovasjonsprosjekter i offentlig sektor (IPO)

og offentlig sektor -Ph.D. (OFFPHD)”.

Menon

Economics,

nr. 106 (2022).

Innovationsfonden. “Innovation Fund Den-

mark - Report of the International Evaluation

Panel 2019”, u.å.

IRIS Group & HBS Economics. “Mismatch på

det danske arbejdsmarked i 2030”, 2021.

IRIS Group for Rådet for Børns Læring. “Ana-

lyse af forskningsmidler på dagtilbuds- og

grundskoleområdet”, 2020.

KL’s Børne- & Undervisningsudvalg. “Budska-

ber til ny regering - trivsel og stærke børne-

fællesskaber ”, 2023.

KSF. “KS’ plan for etablering av Kommunenes

samarbeidsarena for forskning (KSF): Fra pilot

til etablert og landsdekkende samarbeids-

struktur”. upubl., 2024.

Larsen, Maja, Gabriel Gulis, og Kjeld Møller

Pedersen. “Use of Evidence in Local Public

Health Work in Denmark”.

International Jour-

nal of Public Health

57, nr. 3 ( juni 2012).

Lavis, John N., Jonathan Lomas, Maimunah

Hamid, og Nelson K. Sewankambo. “Asses-

sing Country-Level Efforts to Link Research to

Action”.

Bulletin of the World Health Organi-

zation

84, nr. 8 (august 2006).

Lyngsø, Anne Marie, Julie Grew, og Michaela

Schiøtz. “Forskning i praksis – erfaringer fra

forskning med brugerinddragelse og forsk-

ning i samarbejde med kommuner og almen

praksis”. Center for Klinisk Forskning og

Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg

Hospital, Region Hovedstaden, 2020.

Mandag Morgen. “Eksperter vil stoppe fam-

len i blinde for milliarder”, 16. oktober 2016.

Newman, Joshua, Adrian Cherney, og Brian

W. Head. “Do Policy Makers Use Academic

Research? Reexamining the ‘Two Commu-

nities’ Theory of Research Utilization”.

Public

Administration Review

76, nr. 1 (2016): 24–32.

Norges Forskningsråd. “Innovasjon i offentlig

sektor: Forskningsrådets strategi 2018-2023”,

u.å.

Referencer

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Norges forskningsråd. “Forskning og in-

novasjon for å styrke bærekraften i kommu-

nale helse- og omsorgstjenester”, august

2024.

OECD. “OECD Agenda for Transformative

Science, Technology and Innovation Policies”.

OECD Science, Technology and Industry

Policy Papers. Bd. 164. OECD Science, Te-

chnology and Industry Policy Papers, 24. april

2024.

Oxlund, Bjarke, og Brigitte Dragsted. “Hvor

er guldkornene? Om værdien af at løse

problemer gennem forskning og samarbej-

de”.

Økonomi & Politik

95, nr. 2 (10. oktober

2022): 29–39.

Referencer

Sundhedsstyrelsen. “Forskning til styrkelse

af indsatsen i det primære sundhedsvæsen:

En national strategi”.

Forskning til styrkelse af

indsatsen i det primære sundhedsvæsen: En

national Strategi,

2022.

Tænketanken DEA. “Hvilken viden efterspør-

ges på dagtilbudsområdet?” Tænketanken

DEA, 2020.

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

“Partnerskab for børneforskning”. Partner-

skab for børneforskning, 2023b.

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Ana-

lysecenter for Velfærd. “VIVEs kommunetal

2024.3: Kommunerne overskrider igen bud-

getterne for udsatte grupper”. vive.dk. Set 6.

september 2024.

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Ana-

lysecenter for Velfærd, Mona Larsen, og

Vibeke Jakobsen. “Arbejdskraftmangel og re-

krutteringsudfordringer på de store velfærds-

områder – Forundersøgelse af eksisterende

viden”, 2022.

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Ana-

lysecenter for Velfærd, Mathias Runge, og

Kurt Houlberg. “VIVEs kommunetal 2024.3:

Kommunerne overskrider igen budgetterne

for udsatte grupper”, 2023.

VNG. “VNG Kennishub”. https://vng.nl/artike-

len/vng-kennishub. Set 6. september 2024.

Peirson, Leslea, Donna Ciliska, Maureen

Dobbins, og David Mowat. “Building Capacity

for Evidence Informed Decision Making in

Public Health: A Case Study of Organiza-

tional Change”.

BMC Public Health

12, nr. 1

(december 2012).

Reform Kommissionen. “Nye Reformveje 2”,

2023.

Regieorgann SIA. “Beoordeling”. https://regi-

eorgaan-sia.nl/financiering/beoordeling/.

Set

7. august 2024.

———. “Evaluatie Regieorgaan SIA 2022:

naar een volgende fase”, 2022.

———. “Indieningsronde mei 2023”. https://

regieorgaan-sia.nl/financiering/meer-im

pact-op-extramurale-zorg/indieningsron-

de-mei-2023/. Set 7. august 2024.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

“Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen?” htt-

ps://star.dk/viden-og-tal/hvad-virker-i-beska-

eftigelsesindsatsen. Set 25. september 2024.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Noter

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, “VIVEs kommunetal 2024.3”. Beregninger på

baggrund af VIVE’s ECO-Nøgletal. Tallene er ikke enkle at opgøre, men er bedste bud. Tak til Mathias Larsen

Ruge fra VIVE for at udlægge tallene.

Dette er også blevet foreslået af forskellige aktører, f.eks. her: Bojsen, “Hvorfor forsker vi ikke mere i det

kommunale sundhedsvæsen?” DFIR er selv fortaler for delestillinger som et centralt redskab til at bygge bro

mellem forskning og praksis: Altinget, “Dansk Erhverv og forskningsråd”.

Man er også ved at igangsætte en kulturændring af meriteringsmekanismerne ved de danske universiteter.

Se Danske Universiteter, “Meritering af kompetencer og erfaringer inden for videnudveksling”.

“CoARA - Coalition for Advancing Research Assessment”.

European Commission. Directorate General for Research and Innovation.,

Peer Review of the Danish R&I

System.

Bekendtgørelse af sundhedsloven.

Ifølge Danmarks Statistik (DST) udgjorde regionernes og kommunernes samlede bidrag til forskning ca. 4,1

mia. kr. i 2023. Den kommunale andel heraf er usikker, men den udgør maksimalt 5 pct., dvs. omtrent 200

mio. kr. Dette tal inkluderer udgifter til forskningsaktiviteter under de kommunale museer. Ifølge DST er de

kommunale og regionale budgetterede udgifter til forskning og udvikling et estimat baseret på regnskabsda-

ta (indsamlet via spørgeskema), der er fremskrevet med udviklingen i budgettet. Fordelingen, DST modtager,

er ikke på hhv. regioner og kommuner, men på ”sundhed” og ”ikke-sundhed”. Danmarks Statistik: "Statistik-

banken".

DAMVAD Analytics, “Behovet for velfærdsuddannede i 2030 - Prognose fordelt på landsdele”; IRIS Group

& HBS Economics, “Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030”; VIVE - Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd, Larsen, og Jakobsen, “Arbejdskraftmangel og rekrutteringsudfordringer på de store

velfærdsområder – Forundersøgelse af eksisterende viden”.

“10 fakta om pædagogmangel | BUPL”.

Houlberg og Dalsgaard, “Udgiftspres på det specialiserede socialområde”, 7–10; Dalsgaard, Lemvigh, og

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, “Kommunernes udgifter til det specialiserede

socialområde, 2012-2022”.

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Runge, og Houlberg, “VIVEs kommunetal

2024.3: Kommunerne overskrider igen budgetterne for udsatte grupper”.

Houlberg og Dalsgaard, “Udgiftspres på det specialiserede socialområde”, 8.

OECD, “OECD Agenda for Transformative Science, Technology and Innovation Policies”.

Møller, “Organizing knowledge and decision-making in street-level professional practice: A practice-based

study of Danish child protective services”. 29-31.

Lavis m.fl., “Assessing Country-Level Efforts to Link Research to Action”.

Forummet for Koordination af Uddannelsesforskning, der blev nedsat i 2013, definerer uddannelsesforskning

således: ”videnskabelig frembragt viden om almen- og fagdidaktik samt læring og uddannelse, som knytter

sig til grundskole- og dagtilbudsområdet samt overgange til ungdomsuddannelserne”. DAMVAD (2014):

Kortlægning af forskning i læring i dagtilbud, grundskole og overgange til ungdomsuddannelserne.

Tænketanken DEA, “Hvilken viden efterspørges på dagtilbudsområdet?” samt Danmarks Evalueringsinstitut,

“Dansk dagtilbudsforskning halter bagefter. Minianalyse”.

DAMVAD, “Kortlægning af forskning i læring i dagtilbud, grundskole og overgange til ungdomsuddannelser-

ne”, 6.

IRIS Group for Rådet for Børns Læring, “Analyse af forskningsmidler på dagtilbuds- og grundskoleområdet”.

Reform Kommissionen, “Nye Reformveje 2”, 77.

Noter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Noter

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, “Praksis ind i forskning – forskning ud i praksis: Ti år med

forskning og udvikling ved professionshøjskoler og erhvervsakademier”. 56

KL’s Børne- & Undervisningsudvalg, “Budskaber til ny regering - trivsel og stærke børnefællesskaber”, afs. 10.

Kvalitetsforum for Dagtilbud består af KL, BUPL, FOA, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Forældrenes

Landsforening (FOLA), Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO) og BUPL’s lederforening

Sammen om skolen består af regeringen, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skole-

elever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet, “Partnerskab for børneforskning”.

Se også Ekspertudvalget på socialområdet, “Anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

på socialområdet”.

Caswell og Larsen,

Borgerinddragelse i beskæftigelsespolitikken,

2022., s. 177-212.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, “Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen?”

Caswell og Larsen,

Borgerinddragelse i beskæftigelsespolitikken,

2022. s. 177-186

Caswell og Larsen. s. 177-186

Se bl.a. Curtis, “Veje til et styrket forskningssamarbejde med kommuner – mens vi venter på ligeværdige

forskning-praksis partnerskaber”.

Sundhedsstyrelsen, “Forskning til styrkelse af indsatsen i det primære sundhedsvæsen: En national strategi”.

Sundhedsstyrelsen, 35–37.

For mange af disse pointer, se Curtis, “Veje til et styrket forskningssamarbejde med kommuner – mens vi

venter på ligeværdige forskning-praksis partnerskaber”.

For denne drøftelse for professionshøjskolernes vedkommende, se Danmarks Forsknings- og Innovationspoli-

tiske Råd, “Praksis ind i forskning – forskning ud i praksis: Ti år med forskning og udvikling ved professionshøj-

skoler og erhvervsakademier”, 44.

Se også Curtis, “Veje til et styrket forskningssamarbejde med kommuner – mens vi venter på ligeværdige

forskning-praksis partnerskaber”. 97.

Oxlund og Dragsted, “Hvor er guldkornene?”, 34.

Se også Lyngsø, Grew, og Schiøtz, “Forskning i praksis – erfaringer fra forskning med brugerinddragelse og

forskning i samarbejde med kommuner og almen praksis”, 14.

Se også “CoARA - Coalition for Advancing Research Assessment”.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, “Praksis ind i forskning – forskning ud i praksis: Ti år med

forskning og udvikling ved professionshøjskoler og erhvervsakademier”, 47.

Danske professionshøjskoler, “Professionshøjskolerne i tal”, 26.

Innovationsfonden, “Innovation Fund Denmark - Report of the International Evaluation Panel 2019”.

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Innovationsfond, par. 2 og 3.

Forskningsreservens beløb er opgjort i løbende priser. Finansministeriet, “Fremtidssikring af Danmark –

Ansvarlige investeringer i den grønne omstilling, velfærd, uddannelse, tryghed og et Danmark i balance -

Finanslovsforslaget 2024” samt Finansministeriet, “Et mere trygt, grønt og rigt Danmark - Finanslovforslaget

2025”.

Danmarks Frie Forskningsfond, “Danmarks Frie Forskningsfond: Årsrapport 2023”, 10.

Data fra DFF viser, at forskere ved professionshøjskolerne kun søger midler fra DFF i begrænset omfang. DFF’s

tal og afledte succesrater for sektoren må derfor også læses med forsigtighed.

Se også Hede, “Behovsdrevet forskning kan løfte vigtige, men svage forskningsområder?”

Dette er den røde tråd i den tilgang, der anvendes i partnerskabet Center for Udvikling af Borgerinddragende

Beskæftigelsesindsatser (CUBB): https://www.cubb.aau.dk/.

Se også Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, “Praksis ind i forskning – forskning ud i praksis:

Ti år med forskning og udvikling ved professionshøjskoler og erhvervsakademier”, samt Hede, “Behovsdrevet

forskning kan løfte vigtige, men svage forskningsområder?”.

Sundhedsstyrelsen, “Forskning til styrkelse af indsatsen i det primære sundhedsvæsen: En national strategi”.

Mandag Morgen, “Eksperter vil stoppe famlen i blinde for milliarder”.

Se også Tænketanken DEA, “Hvilken viden efterspørges på dagtilbudsområdet?”, 6. For samspillet mellem

forskning og lokalpolitik, se Newman, Cherney, og Head, “Do Policy Makers Use Academic Research?”.

Se også Hodgson m.fl.,

The Projectification of the Public Sector.

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Se også Larsen, Gulis, og Pedersen, “Use of Evidence in Local Public Health Work in Denmark”., Peirson m.fl.,

“Building Capacity for Evidence Informed Decision Making in Public Health”., Armstrong m.fl., “Understanding

Evidence”.

Se Norges Forskningsråd, “Innovasjon i offentlig sektor: Forskningsrådets strategi 2018-2023”.

Norges forskningsråd, “Forskning og innovasjon for å styrke bærekraften i kommunale helse- og omsorgstje-

nester”.

Norges forskningsråd.

Se bl.a. Høiseth-Gilje, Guldvik, og Arnesen, “Evaluering av innovasjonsprosjekter i offentlig sektor (IPO) og

offentlig sektor -Ph.D. (OFFPHD)”.

KSF, “KS’ plan for etablering av Kommunenes samarbeidsarena for forskning (KSF): Fra pilot til etablert og

landsdekkende samarbeidsstruktur”.

Regieorgann SIA, “Evaluatie Regieorgaan SIA 2022: naar een volgende fase”.

Regieorgann SIA, “Beoordeling”.

Se f.eks. dette opslag: Regieorgann SIA, “Indieningsronde mei 2023”. Se endvidere SIA’s principper for vurde-

ring af bevillingsansøgninger: Regieorgann SIA, “Beoordeling”.

Regieorgann SIA, “Evaluatie Regieorgaan SIA 2022: naar een volgende fase”.

VNG, “VNG Kennishub”.

Noter

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Materiale fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) ifm. foretræde den 16/1-25 om forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har til

formål at fremme udviklingen af dansk forskning, teknologi-

udvikling og innovation til gavn for samfundet. Rådet har an-

svar for at give uddannelses- og forskningsministeren, Folke-

tinget og øvrige ministre uafhængig og sagkyndig rådgivning

om forskning, teknologiudvikling og innovation på overordnet

niveau, herunder om kommende behov. Rådet skal inddrage

relevante nationale og internationale erfaringer og tendenser

i sin rådgivning, der skal være baseret på dokumentation,

undersøgelser, analyser og evalueringer inden for forskning,

teknologiudvikling og innovation.

Bredgade 40-42 · 1260 København K · Tel. 3332 9700 · www.ufm.dk/dfir