Til: Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen
I Danmark har vi en vigtig mulighed for at støtte personer i krise gennem midlertidige ophold i boformer,
som det fremgår af Serviceloven §109. Dette er en god og nødvendig løsning for at beskytte og støtte
personer, der har været udsat for vold i nære relationer. Dog er der nogle aspekter af praksis og kontrol i
forbindelse med §109, som jeg ønsker at gøre opmærksom på og bede om en redegørelse for.
Ifølge Serviceloven §109 står der bl.a.:
•
•
Stk. 1:
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som har været
udsat for vold i nære relationer.
Stk. 4:
Lederen træffer afgørelse om optagelse og udskrivning.
Med baggrund i ovenstående ønsker jeg at stille følgende spørgsmål og belyse problematikker:
1.
Hvordan sikres det, at opholdet på et botilbud er reelt?
Under stk. 1 står der, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidige ophold, men hvordan sikres
det, at grundlaget for opholdet – påstande om vold i nære relationer – bliver undersøgt?
2.
Er det hensigtsmæssigt, at botilbud selv træffer afgørelse om optagelse og udskrivning?
Under stk. 4 gives lederen på botilbuddet fuldmagt til at træffe afgørelser om optagelse og
udskrivning. Når botilbuddene modtager betaling fra kommunerne, kan dette potentielt skabe
interessekonflikter. Jeg vil gerne høre ministerens vurdering af, om denne praksis sikrer den bedst
mulige retssikkerhed og gennemsigtighed for borgerne.
3.
Hvorfor er det ikke et krav, at vold mod beboere anmeldes til politiet?
Der er ikke krav om, at ophold på grund af vold skal politianmeldes, hverken af beboere eller
personale. Mine egne undersøgelser i sommeren 2024 viser, at der kun er meget få
politianmeldelser fra beboere eller personale på disse botilbud. Hvilke tiltag vil ministeren tage for
at sikre, at vold, der fører til ophold, bliver korrekt dokumenteret og behandlet af myndighederne?
4.
Hvordan sikrer ministeriet, at krisecentererklæringer er valide?
Dokumentet "krisecentererklæring", som ofte anvendes, er udfærdiget af organisationen LOKK, der
tjener penge på driften af botilbuddene. Jeg ønsker ministerens vurdering af validiteten og
neutraliteten af disse erklæringer, samt hvordan man sikrer, at de er baseret på reelle og
verificerede oplysninger.
5.
Hvilken rolle spiller socialtilsynet?
Det fremstår uklart, om socialtilsynene undersøger, hvorvidt ophold på botilbud er reelle, eller om
de blot accepterer det indsendte grundlag uden nærmere vurdering. Jeg ønsker en redegørelse for,
hvordan tilsynet arbejder i denne sammenhæng.