Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 122
Offentligt
2963934_0001.png
Sagsnr.
2024 - 7338
Doknr.
937671
Dato
10-01-2025
6. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling
på grund af handicap
Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap trådte i kraft 1. juli
2018. Med loven blev der indført et forbud mod såvel direkte som indirekte
forskelsbehandling på grund af handicap på alle områder i samfundet, ligesom
der blev indført klageadgang til Ligebehandlingsnævnet over overtrædelser af
forbuddet. Personer, der får medhold i overtrædelser af forbuddet, kan
tilkendes en godtgørelse af Ligebehandlingsnævnet. Den 1. januar 2021 trådte
en lovændring i kraft, som betød at der blev indført en ret til rimelig individuel
tilpasning i dagtilbud, folkeskolen, friskoler og private grundskoler (frie
grundskoler)
1
.
For at kunne følge, hvordan loven virker i praksis, blev det indføjet i
lovbemærkningerne, at der årligt vil ske en opfølgning via oplysninger fra
Ligebehandlingsnævnet, ligesom der efter tre år vil blive foretaget en mere
uddybende evaluering. Evalueringen, udarbejdet af VIVE, blev offentliggjort i
september 2024 og sendt til Folketingets Socialudvalg i forbindelse med
offentliggørelsen.
Denne opfølgning er den 6. opfølgning efter lovens ikrafttræden. Opfølgningen
bygger på en opgørelse fra Ligebehandlingsnævnet over de af nævnets sager,
som er registreret som omhandlende lov om forbud mod forskelsbehandling på
grund af handicap.
Opfølgningen omhandler data på sager om forskelsbehandling på grund af
handicap uden for arbejdsmarkedet, som er indgået og afgjort i
Ligebehandlingsnævnet i perioden fra den 19. september 2023 til den 18.
september 2024.
Udover nedenstående tabeller med statistik for perioden gennemgås i
resuméform de sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for
arbejdsmarkedet, som nævnet i perioden har behandlet principielt.
Antal modtagne, afgjorte og verserende sager
Af tabel 1 fremgår det, at Ligebehandlingsnævnet i perioden fra den 19.
september 2023 til den 18. september 2024 i alt har modtaget 53 klager, som
relaterer sig til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.
Tabel 1: Modtagne sager om handicap uden for arbejdsmarkedet fra 19. september 2023
–
18.
september 2024
Antal sager
Indkomne sager
Heraf afgjorte*
2023
19.sep.
–
31.dec.
18
17
2024
1.jan.-18.sep.
35
25
I alt
53
42
1
L 16 blev vedtaget den 22. december 2020 og trådte i kraft 1. januar 2021.
1
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 122: Orientering om 6. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og boligministeren
2963934_0002.png
Heraf verserende
1
10
11
Note: Sagerne er opdelt efter ankemodtaget dato. Genoptagede sager er opdelt efter dato for
genoptagelsen. Data for indkomne sager er foreløbige. Det skyldes, at opdelingen af sager under
kategorien ”handicap uden for arbejdsmarkedet” oftest først sker, når sagen afgøres.
* Afgjorte sager indeholder i tabel 1 også sager, som er bortfaldne, herunder en sag afgjort med særlig
lukningsårsag og en sag, der er bortfaldne pga. forlig.
For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe
uoverensstemmelser med tidligere offentliggjorte data for samme tidsperiode.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Data trukket pr. 1. november 2024.
18 af sagerne er modtaget i perioden fra den 19. september 2023 til den 31.
december 2023, mens der fra den 1. januar 2024 til den 18. september 2024 er
modtaget 35 sager.
Ud af de i alt 53 sager har Ligebehandlingsnævnet på opgørelsestidspunktet
afgjort 42 af sagerne, mens der på opgørelsestidspunktet er 11 sager, som er
verserende. Det vil sige, at de er under forberedelse i Sekretariatet for
Ligebehandlingsnævnet, som skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at
nævnet kan træffe en afgørelse.
Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet bemærker, at der er en høj grad af
usikkerhed forbundet med dataregistreringer af indkomne sager. Dette skyldes, at
det ofte først er muligt at registrere sagen korrekt, når sagen er afgjort.
Årsagen hertil er, at det ofte vil bero på en konkret vurdering, om en sag reelt
drejer sig om forskelsbehandling på grund af handicap inden for eller uden for
arbejdsmarkedet. Det er derfor ikke altid muligt at registrere sagen som inden
eller uden for arbejdsmarkedet på tidspunktet for klagens modtagelse.
Der kan derfor være en betydelig afvigelse mellem det ved modtagelsen opgjorte
antal af indkomne sager om handicap uden for arbejdsmarkedet, og hvor mange
sager om handicap uden for arbejdsmarkedet, som Ligebehandlingsnævnet reelt
har modtaget i perioden.
Udfaldet af klagesager
Tabel 2 viser udfaldet af de klager, der er realitetsbehandlet i perioden fra den 19.
september 2023 til den 18. september 2024. Det bemærkes, at antallet af
indkomne sager i tabel 1 ikke er sammenligneligt med antallet af de
realitetsbehandlede sagers udfald, som fremgår af tabel 2.
Det skyldes, at tabel 1 drejer sig om sager, der er modtaget i perioden fra den 19.
september 2023 til den 18. september 2024, mens tabel 2 drejer sig om sager,
der er realitetsbehandlet i denne periode.
Det betyder, at der i tabel 2 fremgår sager, som er indkommet før den 19.
september 2023.
Tabel 2: Udfald for realitetsbehandlede sager om handicap uden for arbejdsmarkedet afgjort 19.
september 2023
–
18 september 2024
2023
19.sep.-31.dec
Medhold m. godtgørelse
Medhold u. godtgørelse
Ikke medhold
Afvist nævnet
3
-
2
3
2024
1.jan-18.sep.
12
-
7
36
I alt
15
-
9
39
2
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 122: Orientering om 6. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og boligministeren
2963934_0003.png
Afvist sekretariatet
Bortfaldne sager
Afslag på genoptagelse
3
1
1
18
8
4
21
9
5
I alt
13
85
98
Note: Sager opdelt efter afgørelsesdato i de angivne perioder. For at sikre de mest aktuelle data sker
der løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe uoverensstemmelse med tidligere offentliggjorte
data for samme tidsperiode.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Data trukket pr. 1. november 2024.
Medhold med godtgørelse i sagen
Ud af de 98 sager, som Ligebehandlingsnævnet har realitetsbehandlet i perioden
fra den 19. september 2023 til den 18. september 2024, er der givet medhold med
godtgørelse i 15 sager.
Eksempler på sager, hvor der er givet medhold og godtgørelse
En mand blev afvist fra at medbringe sin servicehund på flyrejse til
Thailand
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse
med, at et flyselskab havde afvist, at klager kunne medbringe sin servicehund i
flyets kabine.
Klager havde fremlagt lægelig dokumentation for, at han var diagnosticeret
med bipolar affektiv sindslidelse og panikangst. Klager havde derudover
fremlagt bevilling til en servicehund fra sin bopælskommune.
På den baggrund vurderede nævnet, at klager havde godtgjort, at han på
tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens
forstand.
Af en mailkorrespondance mellem klager og det indklagede flyselskab fremgik,
at klager ikke måtte have sin psykiatriske servicehund ombord i flyets kabine
på grund af flyselskabets retningslinjer om dyr.
På den baggrund vurderede nævnet, at klager havde påvist faktiske
omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for
indirekte forskelsbehandling.
Det påhvilede herefter indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig
forskelsbehandling.
Nævnet vurderede indledningsvist, at forskelsbehandlingen var objektivt
begrundet i et sagligt formål om at sikre de øvrige passagerers sikkerhed og
sundhed under flyrejsen.
Imidlertid fremgik det af indklagedes retningslinjer om dyr, at førerhunde og
servicehunde, som ikke var en psykiatrisk servicehund, var tilladt ombord i
flyets kabine. Derudover var det tilladt at medbringe en psykiatrisk servicehund
på indklagedes direkte rute mellem Thailand og USA.
Nævnet vurderede på den baggrund, at indklagede ikke havde løftet sin
bevisbyrde for, at det var nødvendigt at give klager afslag på at medbringe sin
psykiatriske servicehund i flyets kabine for at opnå de saglige formål.
3
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 122: Orientering om 6. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og boligministeren
2963934_0004.png
Nævnet lagde særlig vægt på, at flyselskabet tillod førerhunde og
servicehunde, som ikke var en psykiatrisk servicehund, ombord i flyets kabine.
Nævnet fandt herefter, at indklagede ikke havde godtgjort, at en psykiatrisk
servicehund udgjorde en større risiko for de øvrige passagerers sikkerhed og
sundhed under flyrejsen end en førerhund eller en anden type servicehund.
Klager fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000
kr.
Tilbud om kollegieværelse blev trukket tilbage, efter kollegiet fik viden
om, at klager var diagnosticeret med Aspergers
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse
med, at et kollegie trak tilbuddet om et kollegieværelse tilbage.
På baggrund af sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at klager under en
rundvisning på kollegiet oplyste kollegiet om, at han var diagnosticeret med
Aspergers syndrom. Herefter blev tilbuddet om et kollegieværelse trukket
tilbage, da kollegiet vurderede, at klager ikke var egnet til at bo på kollegiet på
grund af sin diagnose.
Nævnet vurderede herefter, at klager havde påvist faktiske omstændigheder,
som gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for direkte
forskelsbehandling på grund af handicap.
Det påhvilede herefter indklagede at bevise, at forskelsbehandlingen ikke var i
strid med forbuddet.
Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at det
tilbagekaldte tilbud om et kollegieværelse var objektivt begrundet i et sagligt
formål.
Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 20.000 kr.
Et barn, som sad i en specialklapvogn, blev nægtet adgang til en
restaurant
En kvinde klagede på vegne af sit barn over, at barnet var blevet udsat for
forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at barnet blev afvist
fra at spise på den indklagede restaurant.
Nævnet vurderede, at restaurantens praksis om ikke at tillade klapvogne i
restauranten tilsyneladende var neutral, men stillede barnet ringere end andre.
Nævnet vurderede herefter, at klager havde påvist faktiske omstændigheder,
som gav anledning til at formode, at barnet ved restaurantens afvisning var
blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Det påhvilede herefter indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig
forskelsbehandling.
Nævnet vurderede, at den indirekte forskelsbehandling af klager, der sad i en
specialklapvogn, muligt var objektivt begrundet i et sagligt formål om andres
sikkerhed i forbindelse med eventuel brand.
4
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 122: Orientering om 6. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og boligministeren
2963934_0005.png
Nævnet vurderede herefter, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at
det var nødvendigt at afvise klager på grund af brandsikkerheden.
Nævnet lagde særlig vægt på, at det fremgik af mailkorrespondancen mellem
klager og indklagede, at den pågældende restaurant havde borde med plads til
klapvogne. Derudover lagde nævnet vægt på, at indklagede ikke nærmere
havde dokumenteret, at det ikke var muligt at indrette sig på en sådan måde, at
klager og klagers familie kunne spise på den pågældende restaurant, uden at
reglerne for brandsikkerhed blev tilsidesat.
Klager fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000
kr.
Medhold uden godtgørelse i sagen
I perioden fra den 19. september 2023 til den 18. september 2024 er der ingen
sager, hvor der er givet medhold uden godtgørelse.
Ikke medhold i sagen
Ud af de 98 sager, som Ligebehandlingsnævnet har realitetsbehandlet i perioden
fra den 19. september 2023 til den 18. september 2024, er der behandlet 9 sager,
hvor der ikke er givet medhold.
Eksempel på en sag, der har vedrørt retten til rimelig tilpasning
Én af klagesagerne, som blev afgjort i perioden 19. september 2023 til den 18.
september 2024, drejede sig bl.a. om retten til rimelig individuel tilpasning i
dagtilbud, folkeskolen, friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) for børn
og unge med handicap i henhold til lovens § 9 a. Klagen drejede sig om en
forælder, som klagede på vegne af sit barn i forbindelse med, at indklagede
kommune ikke stillede et inkluderende skoletilbud til rådighed for barnet.
Indklagede kommune havde indskrevet barnet i distriktsskolen, imens en
pædagogisk psykologisk vurdering skulle udarbejdes. Indklagede kommune
havde oplyst, at klager ikke trivedes i almenklassen på distriktsskolen, og at
barnets behov for tilpasningsforanstaltninger alene kunne tilgodeses i et
specialtilbud. Derudover havde indklagede kommune oplyst, at barnets forældres
ønsker om hvilken skole, som barnet skulle indskrives på, i vidt omfang var blevet
inddraget. På den baggrund og med henvisning til de øvrige oplysninger i sagen,
vurderede nævnet, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav
anledning til at formode, at barnet var blevet behandlet ringere. Klager fik derfor
ikke medhold i sin klage.
Eksempler på sager, hvor der ikke er givet medhold
Kvinde kunne ikke få svar på sine spørgsmål til byrådet, hvis hun ikke var
fysisk til stede under byrådsmødet
Klagen drejede sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i
forbindelse med, at klager ikke fik mulighed for at stille spørgsmål til
kommunalbestyrelsen i spørgetiden under kommunalbestyrelsens byrådsmøde
ved virtuel deltagelse i byrådsmødet.
5
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 122: Orientering om 6. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og boligministeren
2963934_0006.png
Efter oplysningerne i sagen lagde nævnet til grund, at klager var blevet tilbudt
en skriftlig besvarelse af sine spørgsmål af borgmesteren. Klager var således
ikke blevet stillet ringere end andre.
På den baggrund vurderede nævnet, at indklagede ikke havde udsat klager for
direkte eller indirekte forskelsbehandling. Klager fik derfor ikke medhold i denne
del af klagen.
Nævnet lagde herefter til grund, at indklagede kommune generelt ikke tilbød
borgere at deltage virtuelt i byrådsmøder.
Nævnet vurderede herefter, at denne del af klagen reelt drejede sig om et
spørgsmål om tilgængelighed. Det følger af forarbejderne til
handicapdiskriminationsloven, at der ikke med forbuddet mod
forskelsbehandling stilles krav om tilgængelighed.
Klager fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.
En kvinde klagede over, at hun ikke måtte medbringe sin servicehund i
sin bostøttes private bil
Klagen drejede sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i
forbindelse med, at indklagede kommune nægtede, at klager kunne medbringe
sin servicehund i sin bostøttes private bil.
Klager havde oplyst, at hun var diagnosticeret med OCD, PTSD, epilepsi,
psykogene ikke-epileptiske anfald og anden gennemgribende
udviklingsforstyrrelse. Derudover havde klager oplyst, at hun havde en
servicehund.
Nævnet vurderede på det foreliggende grundlag, at klager ikke tilstrækkeligt
havde godtgjort, at hun havde et handicap i lovens forstand.
Nævnet lagde vægt på, at klager ikke havde fremlagt dokumentation for
handicap i form af lægejournaler, kommunale akter eller skoleudtalelser mv.
Nævnet lagde videre vægt på, at det ikke med den nødvendige grad af
sikkerhed kunne lægges til grund, at klager havde et handicap i lovens forstand
på baggrund af oplysningen om, at klager havde en bostøtte efter
servicelovens § 85 på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling.
Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.
Bortfaldne sager
Det fremgår af tabel 2, at der er 9 sager, der er afgjort som ”Bortfaldne sager”. En
sag kan bortfalde på grund af, at klagerens krav under sagens behandling i
nævnet imødekommes med forlig eller opfyldes af den indklagede. Derudover
indeholder kategorien
”Bortfaldne sager” også sager, der er lukket af en særlig
årsag, da klager ikke har givet oplysninger om sin egen eller indklagedes identitet,
eller da sagen kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, og denne ikke
har truffet afgørelse i sagen, hvorfor nævnet ikke kan behandle sagen.
6
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 122: Orientering om 6. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og boligministeren
2963934_0007.png
Afslag på genoptagelse og afviste sager
Ligebehandlingsnævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse,
skal genoptages, hvis særlige grunde taler herfor. Af tabel 2 fremgår, at det er
blevet afvist at
genoptage 5 sager (”Afslag på genoptagelse”), hvor den
indklagede har bedt om at få behandlet klagen på ny.
Nævnet har i alt afvist 39 sager, mens sekretariatet i alt har afvist 21 sager i
perioden. Dette fremgår henholdsvis af kategorierne ”Afvist af nævnet” og ”Afvist
af sekretariatet”.
Nævnet og sekretariatet kan afvise at behandle en klage, hvis det f.eks. er
åbenbart, at klager ikke vil få medhold i klagen, hvis nævnet ikke har kompetence
til at behandle klagen, eller hvis det vurderes, at der er behov for mundtlige parts-
og vidneforklaringer.
Det kan være åbenbart, at klager ikke vil få medhold i sin klage, hvis der f.eks.
ikke er oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat
for forskelsbehandling i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund
af handicap.
Derudover har nævnet ikke kompetence til at behandle sager i de tilfælde, hvor
klagen alene drejer sig om en offentlig forvaltningsmyndigheds afgørelse eller
anvendelse og fortolkning af anden lovgivning, da en sådan klage efter lovens
forarbejder falder uden for anvendelsesområdet for lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap.
Yderligere om Ligebehandlingsnævnets og sekretariatets sagsbehandling
Principielle sager
I perioden fra den 19. september 2023 til den 18. september 2024 er der sket
principiel behandling af tre sager om handicap uden for arbejdsmarkedet.
Eksempler på principielle sager
Afslag på forsikringsdækning på grund af medfødt eller fødselsrelateret
lidelse
En kvinde klagede over et pensionsforsikringsselskab, fordi kvinden mente, at
pensionsforsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af
hendes barns handicap, idet indklagede gav afslag på at dække udgifterne til
klagers barns nakkegener.
Under fødslen af klagers barn opstod der iltmangel (asfyksi). Klagers barn var
senere blevet diagnosticeret med cerebral parese.
Efter oplysningerne i sagen lagde nævnet til grund, at grundlaget for afslaget
var indklagedes vurdering af de lægelige oplysninger, som indklagede var i
besiddelse af på tidspunktet for afslaget. Indklagedes vurdering var, at der var
en sammenhæng mellem klagers barns nakkegener og klagers barns asfyksi.
7
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 122: Orientering om 6. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og boligministeren
2963934_0008.png
Nævnet lagde således vægt på, at afslaget var begrundet i
dækningsundtagelsen for sygdomme, der stammer fra fødslen eller
sygdomme, der relaterer sig hertil.
Nævnet vurderede herefter, at klager ikke havde påvist faktiske
omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for
forskelsbehandling på grund af sit barns handicap.
Nævnet lagde vægt på, at klager ikke blev stillet ringere end andre på grund af
sit barns handicap, men at afslaget var begrundet i indklagedes vurdering af, at
klagers barns behandlingsbehov for nakkegener var forbundet med barnets
fødselsrelaterede lidelse.
Der forelå derfor ikke en tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling i
lovens forstand.
Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.
Afslag på at medbringe servicehund på psykiatrisk afdeling var ikke i
strid med handicapdiskriminationsloven
En kvinde, der var diagnosticeret med PTSD og psykogene non-epileptiske
anfald og i den forbindelse havde en servicehund, klagede over en psykiatrisk
afdeling, da afdelingen havde afvist, at klager kunne medbringe sin
servicehund under frivillige indlæggelser.
Nævnet vurderede, at indklagedes afslag, der tilsyneladende var baseret på
neutrale kriterier, stillede klager ringere end andre.
Indklagede oplyste, at forbuddet mod at medbringe hunde i forbindelse med
indlæggelse på den psykiatriske afdeling var begrundet i både sundheds- og
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder personalets og andre patienters allergi
eller angst over for hunde.
På den baggrund vurderede nævnet, at den indirekte forskelsbehandling var
objektivt begrundet i et sagligt formål.
Indklagede havde videre oplyst, at det fremgik af klagers sygdomshistorik, at
hendes indlæggelser undertiden ændredes fra åbent til lukket regi.
Klager havde oplyst, at det tidligere havde været nødvendigt for personalet hos
indklagede at udsætte klager for tvang eller frihedsberøvelse grundet
forværring i klagers tilstand under frivillige indlæggelser.
Nævnet vurderede herefter, at indklagede havde løftet sin bevisbyrde for, at
forskelsbehandlingen af klager var nødvendig.
Nævnet lagde vægt på, at det ikke kunne afvises, at det ville kunne udgøre en
sikkerhedsmæssig risiko for personalet, hvis klagers servicehund var til stede i
forbindelse med behandlingstiltag i form af tvang og frihedsberøvelse af klager.
Nævnet vurderede herefter, at indklagede tillige havde løftet bevisbyrden for, at
forskelsbehandlingen af klager var proportional.
8
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 122: Orientering om 6. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og boligministeren
2963934_0009.png
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Formandsafgørelser
Skønnes en sag at kunne afgøres i overensstemmelse med fast rets- eller
nævnspraksis, kan afgørelsen træffes af et medlem af formandskabet alene.
Nævnets formand har i perioden fra den 19. september 2023 til den 18.
september 2024 truffet afgørelse i 31 ud af de 98 afgjorte sager i tabel 2. Af de 31
formandsafgørelser har 27 været afvisninger, og 4 har været afslag på
genoptagelse.
Sagsbehandlingstid
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Ligebehandlingsnævnet fra den 1.
januar 2024 til den 31. oktober 2024 er på ca. 62 uger. Den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid for sager om forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet fra
den 1. januar 2024 til den 31. oktober 2024 er på ca. 60 uger.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Ligebehandlingsnævnet fra den 19.
september 2023 til den 18. september 2024 er på ca. 56 uger. Den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager om forskelsbehandling uden for
arbejdsmarkedet fra den 19. september 2023 til den 18. september 2024 er på ca.
57 uger.
Udvikling i sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for
arbejdsmarkedet
Af tabel 3 ses det, at antallet af modtagne sager er steget over årene frem til
2020/2021, hvorefter der er sket et fald.
I perioden 1. januar 2019 til 18. september 2019 modtog Ligebehandlingsnævnet
35 sager, hvor nævnet i perioden 19. september 2019 til den 18. september 2020
modtog 72 sager. I den næste periode fra 19. september 2020 til den 18.
september 2021 modtog nævnet 164 sager. Det bemærkes, at 60 af de 164
sager, som Ligebehandlingsnævnet modtog i perioden fra 19. september 2020 til
den 18. september 2021 vedrørte COVID-19. I perioden 19. september 2021 til
den 18. september 2022 modtog Ligebehandlingsnævnet 77 sager. I perioden fra
den 19. september 2022 til den 18. september 2023 modtog
Ligebehandlingsnævnet 74 sager.
Tabel 3: Modtagne sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for
arbejdsmarkedet fra 1. januar 2020
–
18. september 2024
2019
1. jan. 19
–
18. sep. 19
2019/20
19. sep. 19
–
18. sep. 20
2020/21
19. sep. 20
–
18. sep. 21
2021/22
19. sep. 21
–
18. sep. 22
2022/23
19. sep. 22
–
18. sep. 23
2023/24
19. sep. 23
–
18. sep. 24
I alt
35
72
164
77
74
53
sager
Note: Sagerne er opdelt efter ankemodtaget dato. Genoptagede sager er opdelt efter dato for
genoptagelsen. Data for indkomne sager er foreløbige. Det skyldes, at opdelingen af sager under
kategorien ”handicap uden for arbejdsmarkedet” oftest først sker, når sagen afgøres.
For at sikre det mest aktuelle data sker der løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe
uoverensstemmelser med tidligere offentliggjorte data for samme tidsperiode.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Data trukket pr. 1. november 2024.
Modtagne
475
9
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 122: Orientering om 6. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og boligministeren
2963934_0010.png
Tabel 4: Udfald for realitetsbehandlede sager om handicap uden for arbejdsmarkedet afgjort fra
den 1. januar 2020
–
18. september 2024
2019
1. jan. 19
–
18. sep. 19
2019/20
19. sep. 19.
–
18. sep. 20
2020/21
19. sep. 20
–
18. sep.
21
2021/22
19. sep. 21
–
18. sep.
22
2022/23
19. sep. 22
–
18. sep.
23
2023/24
19. sep.
23
–
18.
sep. 24
I alt
Medhold m.
godtgørelse
Medhold u.
godtgørelse
Ikke medhold
Afvist
nævnet
Afvist
sekretariatet
Bortfaldne
sager
Afslag på
genoptagelse
2
-
1
1
3
6
-
3
1
4
14
1
3
2
11
1
9
26
2
8
1
6
-
29
60
46
13
6
11
1
15
24
28
6
3
15
-
9
39
21
9
5
48
3
67
164
101
44
17
I alt
13
28
58
160
87
98
444
Note: Sager opdelt efter afgørelsesdato i de angivne perioder. For at sikre det mest aktuelle data sker
der løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe uoverensstemmelser med tidligere offentliggjorte
data for samme tidsperiode.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Data trukket pr. 1. november 2024.
10