Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 112
Offentligt
2960842_0001.png
Årlig redegørelse til social- og boligministeren
om Den Sociale Investeringsfonds virksomhed
Januar 2024 - december 2024
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 112: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren
2960842_0002.png
Forord
”Min drøm er, at vi alle kan arbejde sådan her om nogle år, i hvert fald i de
komplekse sager. Det giver bare så meget mere mening at arbejde på tværs og
have det mindset, at vi faktisk er sammen om at støtte borgeren til et bedre liv.”
Sådan lyder det fra Diana Maus, der arbejder som familiebehandler i vores
investering i Viborg Kommune, der gør vejen til den rette støtte kortere og nemmere
for udsatte borgere ved hjælp af tværfaglige teams.
Som bestyrelsesformand i Den Sociale Investeringsfond (DSI) varmer det mit hjerte,
at de mennesker, der hver dag går på arbejde for at forbedre socialt udsatte
borgeres liv, kan se idéen og de muligheder, som sociale effektinvesteringer giver –
særligt i forbindelse med de komplekse sager, som hun selv fremhæver.
Det er netop essensen af det, som sociale effektinvesteringer kan og skal løse.
Vi skal bruge det dér, hvor vores samfund ikke tidligere har formået at finde den
rigtige løsning. Det har man også fået øjnene op for på Christiansborg.
Jeg vil gerne takke den brede aftalekreds, der i oktober måned afsatte samlet 45
mio. kr. til at styrke DSI’s arbejde målrettet de 43.000 unge uden job eller
uddannelse. Foruden de nye midler tildelte social- og boligministeren DSI et nyt
investeringstema: ”Mennesker med handicap”. Vi er glade for anerkendelsen af den
rolle DSI kan spille på så vigtige områder. Mange af de udfordringer, der både
gælder for mennesker med handicap og gruppen af unge, forudsætter, at vi tænker
nyt og helhedsorienteret. Via sociale effektinvesteringer kan vi tilbyde den
nødvendige kapital og ekspertise til at igangsætte helhedsorienterede indsatser,
der skaber langvarige løsninger.
Imødekom den stigende offentlige efterspørgsel efter investeringer
Vi har de seneste år oplevet en stigende interesse fra både private og offentlige aktører.
Det viser, at flere ser værdien i at skabe langsigtede forbedringer og økonomisk
bæredygtige løsninger. Gennem vores arbejde har vi kunnet gøre en forskel for mange
mennesker og kan geninvesteret 17,5 mio. kr. fra tidligere investeringer.
Sidste år fik vi tildelt midler fra SSA-reserven, som har været afgørende for, at vi har kunnet
imødekomme den stigende interesse, igangsætte nye investeringer og opretholde vores
fokus på markedsmodning. Den stigende efterspørgsel betyder også, at vi allerede nu ser et
behov for yderligere investeringskapital for at kunne realisere vores ambitiøse pipeline af
samfundsrelevante indsatser for 2025 og frem.
Når der tildeles nye midler til DSI, er det ikke kun et bidrag, men en investering i samfundet
og fremtiden. Vi kan nemlig forbinde vores investeringer med filantropisk kapital, hvilket
øger deres rækkevidde og effekt. Desuden geninvesteres tilbagebetalingerne i nye indsatser,
så midlerne får vedvarende værdi. Vores helhedsorienterede tilgang bidrager ikke kun til de
enkelte indsatser, men skaber også varige forandringer.
Jeg vil endnu en gang takke for at prioritere sociale investeringer og de mennesker, som vi
investerer i, som vi har oplevet i det forgangne år. Opbakningen har givet os ny energi og
motivation til at fortsætte arbejdet med at udbrede sociale effektinvesteringer som et
værdifuldt redskab til at løse nogle af samfundets mest komplekse udfordringer.
En rolle, vi tager på os med lige dele engagement og ydmyghed. Vi håber på, at den politisk
velvilje vil fortsætte, så vi kan imødekomme den positive efterspørgsel. I årets redegørelse
ønsker vi derfor at illustrere, hvordan sociale effektinvesteringer kan fungere som både et
værktøj i reformarbejdet og en økonomisk bæredygtig løsning på nogle af de største
udfordringer, vi står over for som samfund.
Ulla Tørnæs
Bestyrelsesformand, Den Sociale Investeringsfond
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 112: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren
2960842_0003.png
Her kan sociale effektinvesteringer være en del af løsningen
Her kan I læse mere om, hvordan sociale effektinvesteringer kan være en del af løsningen
på nogle af samfundets største udfordringer, og hvordan I med fordel kan integrere dem i
jeres politiske arbejde for at skabe langsigtede og helhedsorienterede løsninger.
100.000 personer med handicap ønsker at være i beskæftigelse, men er det ikke
Mange mennesker med handicap ønsker at bidrage på arbejdsmarkedet, men møder barrierer
som manglende fleksibilitet og utilstrækkelig støtte. Ved at mobilisere kapital og specialiseret
viden kan sociale effektinvesteringer finansiere langsigtede, helhedsorienterede indsatser,
der nedbryder disse barrierer og skaber muligheder for, at mennesker med handicap kan
deltage på arbejdsmarkedet og tage uddannelse på lige vilkår med mennesker uden handicap.
Gennem økonomisk støtte til udvikling af målrettede støtteforløb kan investeringerne sikre, at
personer med handicap får den nødvendige støtte til at træde ind på arbejdsmarkedet.
Dette bidrager til individets muligheder for varig beskæftigelse og fremmer samtidig en mere
inkluderende og økonomisk bæredygtig samfundsstruktur.
7 ud af 10 anbragte unge gennemfører ikke folkeskolen
Ustabile opvækstvilkår, manglende netværk og utilstrækkelig faglig støtte er nogle af de faktorer,
som hindrer, at udsatte børn og unge får en uddannelse, viser undersøgelser fra Børns Vilkår.
Organisationen Lær For Livet arbejder for at hjælpe anbragte og udsatte børn og unge mellem 9 og
13 år via et læringsprogram, som følger deltagerne, til de har færdiggjort folkeskolen.
Programmet består af læringscamps, en mentorordning baseret på frivillige kræfter samt
brobygning fra programmet til børnenes hverdag. Evalueringer af programmet viser bl.a., at
sandsynligheden for, at de unge består folkeskolens afgangsprøve, stiger med 30 pct.,
at de unge løftes med mere end et helt karakterpoint, og at sandsynligheden for,
at de unge starter på en ungdomsuddannelse, stiger.
På trods af de positive resultater er tilbuddet ikke udbredt til alle kommuner. Det skyldes, at det er
en langvarig og relativ dyr indsats, som derfor kan være svær for mange kommuner at prioritere.
Ved hjælp af sociale effektinvesteringer får kommunerne den risikovillige og tålmodige kapital
stillet til rådighed, som skal til. DSI har allerede investeret i en sådan indsats i Aarhus Kommune.
Samfundsgevinst:
De samlede gevinster ved at få bestemte målgrupper af
mennesker med handicap, herunder voksne med ADHD,
autisme og psykiske lidelser, i beskæftigelse eller uddannelse,
er mellem ca. 370.000 og 550.000 kr. pr. borger,
viser SØM (Den Socialøkonomiske Investeringsmodel).
Samfundsgevinst:
Seneste evaluering viser, at de offentlige finanser i
gennemsnit forbedres med minimum 380.000 kr. for
hvert barn, som er en del af Lær For Livet.
370.000-550.000 kr.
pr. borger
380.000 kr.
pr. ung
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 112: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren
2960842_0004.png
Hele 40 procent af de danske kommuner har ikke et stressbehandlingstilbud
Antallet af stressramte i Danmark er stigende, og stress er en hyppig årsag til langvarige
sygemeldinger. Dette påvirker både borgernes livskvalitet og den kommunale økonomi
negativt. Alligevel har kun 40 procent af kommunerne et tilbud til stressramte, hvilket skaber
ulighed i behandlingen på tværs af landet. Samtidig har få af de eksisterende indsatser en
sikker effekt på at reducere sygefravær.
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital (AMED) vil som en del af et større
forskningsprogram afprøve en ny indsats, hvor stressramte tilbydes hjælp allerede inden for
de første 14 dage efter sygemelding. Indsatsen er onlinebaseret, hvilket gør det muligt for alle
kommuner at deltage uanset geografisk placering.
I DSI har vi udviklet en investeringsmodel, hvor indsatsen finansieres som en social
effektinvestering. Det betyder, at kommunen kun betaler, hvis indsatsen lever op til de
forventede resultater. Modellen har meget lave administrative omkostninger,
hvilket gør det enkelt for både store og små kommuner at tilbyde en lovende
stressbehandling til deres borgere.
45 procent oplever, at deres forløb bliver planlagt efter regler frem for situationen
Næsten halvdelen af borgerne oplever, at indsatserne er styret af regler frem for deres behov.
Den ensartede “one size fits all”-tilgang kan svække borgernes motivation og
sagsbehandlernes engagement. Samtidig kan kravene undergrave beskæftigelsessystemets
legitimitet, når borgerne gentagne gange møder urimelige krav. Ekspertgruppen for
Fremtidens Beskæftigelsesindsats anbefaler at afskaffe og forenkle flere proceskrav og
særregler for at give kommuner og sagsbehandlere større frihed til at tilpasse indsatsen til
borgernes individuelle behov. Derfor er det vigtigt, at kommunerne kan arbejde mere
helhedsorienteret og tværfagligt samt i højere grad medtage socialfaglige hensyn.
Sociale effektinvesteringer kan være effektive her, da de giver kommunerne mulighed for at
etablere tværgående samarbejder, fx i indsatser såsom Individuelt Planlagt Job med Støtte
(IPS), mentorordninger/borgerkonsulenter eller JobFirst/’Flere skal med’ tilgange. Metoderne
kan dog være for omkostningstunge for mange kommuner. Sociale effektinvesteringer
bidrager med både viden og kapital, som gør implementeringen mulig.
Samfundsgevinst:
Hvis indsatsen har den ønskede effekt, vender deltagere tilbage til arbejde
fire uger før kontrolgruppen. Det vil sige, at hvis 200 stressramte modtager
indsatsen, vil det svare til en offentlig besparelse på 11,4 mio. kr.
over 5 år – svarende til 56.851 kr. pr. borger.
Samfundsgevinst:
For den yngre generation af borgere uden for beskæftigelse og uddannelse, eksempelvis
unge aktivitetsparate i alderen 18-29 år med moderate psykiske lidelser, er der et betydeligt
budgetøkonomisk potentiale. Hvis en ung kommer i uddannelse eller beskæftigelse,
estimeres gevinsten til lidt over en halv million kroner pr. borger over en 10-årig periode.
Beregningen, som udgør ca. 540.000 kr., er baseret på SØM.
56.851 kr.
pr. borger
over 5 år
540.000 kr.
pr. ung
over 10 år
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 112: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren
2960842_0005.png
Hvad er en social effektinvestering?
Fordele ved sociale effektinvesteringer for kommuner og regioner
Alle DSI’s investeringer bygger på en social effektinvestering.
En social effektinvestering er et samarbejde mellem en offentlig myndighed, en leverandør og en
investor, der går sammen om at løse en velfærdsudfordring. Investoren stiller risikovillig kapital til
rådighed, hvilket gør det muligt for den offentlige myndighed at finansiere indsatsen.
Investoren får kun sin investering og et mindre afkast tilbage, hvis indsatsen opnår de ønskede
resultater. Hvis målene ikke indfries, skal myndigheden ikke betale for indsatsen. Leverandøren, eller i
nogle tilfælde kommunen selv, udfører indsatsen baseret på deres faglige ekspertise.
Der er mange fordele både for stat, regioner, kommuner og fonde ved at indgå i en social effektinvestering.
Nedenfor fremhæver vi nogle af de fordele og muligheder, der især gælder for kommuner og regioner.
Igangsætte og afprøve indsatser:
Den risikovillige kapital i en social effektinvestering giver kommuner
og regioner mulighed for at videreføre eller afprøve nye indsatser.
Styrker samarbejder på tværs:
Det kan være en udfordring at skabe en fælles forståelse af, hvordan
ressourcer deles og fordeles på tværs af forvaltninger og sektorer, når en indsats igangsættes.
Sociale effektinvesteringer kan give kommunen eller regionen et klart overblik over, hvor omkostninger
og gevinster ved indsatsen placeres. Businesscasen bag en social effektinvestering illustrerer nemlig
tydeligt, hvordan udgifterne fordeles, og hvor gevinsterne høstes, hvilket fremmer en helhedsorienteret
tilgang og sikrer en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.
Bedre mulighed for forankring:
Sociale effektinvesteringer kan hjælpe med at sikre, at gode indsatser
ikke stopper, når udviklingsmidlerne udløber. Det er ofte en udfordring, fordi kommuner eller regioner
ikke har ressourcer eller incitamenter til at fortsætte dem på egen hånd. Når indsatsen lykkes,
står man med dokumentation for dens effekt og en myndighed, der har betalt for resultaterne.
Dermed bliver vejen til lokal forankring kortere end ved traditionelle udviklingsprojekter, hvor
finansieringen ofte ophører uden videre opfølgning.
Bedre dataindsamling og viden om effekt:
Da investorernes afkast er afhængigt af indsatsens
resultater, er indsamling af data en integreret og essentiel del af sociale effektinvesteringer. Denne
systematiske tilgang til effektmåling sikrer, at man efterfølgende står med værdifuld viden om,
hvorvidt indsatsen virker, og hvilke mål der bedst opnås.
Hør mere om sociale effektinvesteringer, ved at afspille filmen:
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 112: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren
2960842_0006.png
Om Den Sociale Investeringsfond
DSI er en uafhængig offentlig investeringsfond, der fremmer sociale investeringer i Danmark som skaber både sociale, økonomiske og samfundsmæssige
gevinster. Fonden tilbyder ekspertise samt investerer egen kapital og mobiliserer eksterne investeringer i indsatser, der skaber målbare, positive forandringer
Vi investerer
for samfundet
Beskæftigelse til psykisk
sårbare borgere
129 psykisk sårbare borgere
vil opnå bedre tilknytning til arbejdsmarkedet i
form af raskmelding og / eller beskæftigelse
gennem DSI’s to investeringer.
Det svarer til
ca. 12 borgere
pr. investeret million.
for mennesker og samtidig genererer økonomiske gevinster for samfundet. Fonden er etableret af Folketinget i 2018 med to formål: at foretage sociale investeringer og modne
markedet for sociale investeringer i Danmark.
DSI som investor
Formålet med vores investeringer er at skabe bedre livschancer for mennesker og bedre samfundsøkonomi. Hvis vi lykkes med det, genererer vi også et mindre
finansielt afkast, som vi geninvesterer i at løse flere velfærdsproblemer. Vores rolle er at tage de nødvendige risici, som nogle gange kræves for at drive sociale
forandringer og skabe resultater, der gavner samfundet. Vi samarbejder med både offentlige og filantropiske investorer om at udbrede sociale effektinvesteringer
og modne markedet herfor.
To forskellige typer af investeringer, to forskellige former for impact
Over tid har vi erfaret, at vores investeringer ikke kun skaber positiv impact for de borgere, der inkluderes i de enkelte investeringer. Vi ser, hører og oplever at
investeringerne er med til at fremme offentlig investeringstænkning, løsne op for strukturelle barrierer som fx. høste-så-problematikker og styrke viden.
Investeringerne skaber med andre ord systemforandring, især i kommunerne og regionerne. Disse forandringer kalder vi markeds-impact.
Vores investeringsportefølje er sammensat af forskellige typer investeringer: Nogle har et højt socialt og samfundsøkonomisk afkast og er budgetøkonomisk
attraktive for kommunerne og har dermed stort skaleringspotentiale, mens andre, som investeringer i fx. hjemløshed, har høj risiko og højere omkostninger per
borger, men bidrager til betydelig samfundsomstilling og støtter de mest udsatte de har høj markeds-impact. For at illustrere de to typer af investeringer og de
overvejelser, vi gør os om potentielle samfundseffekter, har vi opstillet to eksempler fra vores portefølje nedenfor.
Ser vi eksempelvis på en beskæftigelsesindsats for psykisk sårbare borgere, er den kommunale besparelse pr. investeret krone 1,35 kr. og hjælper 12 borgere pr.
investeret million. Det viser, at der er konkrete budgetgevinster at hente for kommunerne, hvilket gør det attraktivt at investere i og skaber betydelige
samfundsøkonomiske gevinster, da man hjælper mange i beskæftigelse og dermed sparer på bl.a. overførselsindkomster. På trods af den gode kommunale
business case er det ikke alle kommuner, der har implementeret indsatsen. Vores investeringer hjælper de kommuner, der ikke har midlerne på forhånd til at
igangsætte indsatserne ved at DSI tager en del af risikoen forbundet med at implementere en ny indsats i kommunen.
I modsætning hertil viser vores investering i bekæmpelse af hjemløshed for borgere med meget komplekse udfordringer, at den kommunale besparelse kun er 0,55
kr. pr. investeret krone, hvilket gør det svært at prioritere for kommunerne. Derudover hjælpes kun 2-3 borgere pr. investeret million. Samfundsøkonomisk er det dog
en god investering, det er bare en væsentlig andel af gevinsterne, der falder hos regionen og staten. Derfor er det en investering, som ikke skaber det mest
attraktive finansielle afkast, hverken for kommune eller investor, og derfor kan være sværere at skalere. Til gengæld har investeringen høj markeds-impact,
da DSI’s risikovillige kapital bidrager til at løse et komplekst samfundsproblem og er udslagsgivende for at hjælpe nogle af de mest udsatte borgere
til en værdig og stabil tilværelse, og samtidig illustrerer nødvendigheden af at løse de strukturelle barrierer som for eksempel høste-så-problematikken.
De to eksempler illustrerer, at selvom vores risikovillige kapital er afgørende for at igangsætte begge investeringer,
er der stor forskel på, hvor mange vi kan hjælpe per investeret krone og den samfundsøkonomiske effekt, vores investeringer udløser.
Men begge typer af investeringer er meget relevante og er en del af DSI’s portefølje.
2,24 kr.
sparer det offentlige samlet over 10 år for hver kr.,
der er investeret i DSI’s investeringer i
beskæftigelse til psykisk sårbare borgere.
Den kommunale besparelse
pr. investeret kr. er
1,35 kr.,
svarende til
60 pct.
af den samlede besparelse
Bekæmpelse og forebyggelse
af hjemløshed
94 borgere i hjemløshed
eller risiko herfor
vil komme i egen bolig og / eller få hjælp til at
fastholde en bæredygtig boligsituation med
reduceret støtte gennem DSI’s investeringer.
Det svarer til ca.
3 borgere
pr. investeret million.
1,84 kr.
sparer det offentlige samlet over 10 år for hver
kr., der er investeret i DSI’s investeringer i
forebyggelse og bekæmpelse af hjemløshed.
Den kommunale besparelse
pr. investeret kr. er
0,84 kr.,
svarende til
45 pct.
af den samlede besparelse
Vi investerer
i mennesker
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 112: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren
2960842_0007.png
Økonomi
Grafikken viser centrale nøgletal i DSI’s.
I 2024 igangsatte DSI tre nye investeringer i Slagelse, Viborg og Holbæk Kommune. Det betyder, at DSI pr.
november 2024 har indgået i alt 14 investeringer, hvoraf 12 er aktive. Investeringerne udgør en samlet
investeringssum på 60,6 mio. kr., og der er rejst offentlig medfinansiering på 30,1 mio. kr. og privat
medfinansiering på 7,0 mio. kr. fra filantropiske fonde. Porteføljen forventes at give et samlet afkast på 0,6
mio. kr., mens DSI ultimo november 2024 har modtaget i alt 17,5 mio. kr. i realiserede tilbagebetalinger.
DSI har afsluttet en investering i stressbehandling i Rudersdal Kommune med et afkast på 5 pct., som
kommunen selv har videreført. Derudover har DSI afsluttet en investering i forebyggelse af
senkomplikationer af type-2 diabetes med et tab på ca. 24 pct. Investeringens resultater var bedre end
forventet, mens tabet skyldes udfordringer med rekrutteringen af borgere til indsatsen. Derfor blev
investeringen afsluttet før tid, men indsatsen er videreført i Aarhus Kommune.
Markedet for sociale investeringer er stadig nyt og kræver investorer, der kan tage større risici end i
traditionelle investeringer. DSI’s investeringer er blandt de første i Danmark og har ført til stor læring,
som har påvirket porteføljens forventede afkast, og som har bidraget til designet af fondens kommende
investeringer. Der vil forventeligt fortsat være en høj grad af risiko i porteføljen for at fastholde høj markeds-
impact og modne markedet for sociale investeringer, men også at læring har medført, at vi er bedre til at
håndtere risici i investeringerne.
De første investeringer har skabt stor og stigende interesse fra kommuner og regioner for sociale
investeringer. DSI forventer at godkende 6-7 nye investeringer inden for de kommende tre måneder.
De nye investeringer indgår i DSI’s pipeline af investeringer, der forventes at kunne realiseres inden for de
næste 12 måneder med en investeringssum på 72 mio. kr. I investeringerne forventer DSI at kunne rejse 32
mio. kr. i ekstern medfinansiering. På de næste sider følger oversigter over fondens investeringer og pipeline.
DSI har derudover en række dialoger om investeringssamarbejder med myndigheder, fonde og
civilsamfundsorganisationer, som på sigt forventes at føre til yderligere investeringer.
DSI’s 14 investeringer
og samarbejdspartnere
Aktive investeringer
Afsluttede investeringer
Aarhus
Behandling af
voldsramte familier
Aarhus Kommune, Rådet for Sociale
Investeringer og Dialog Mod Vold
Aarhus
Styrket skolegang for
anbragte og udsatte børn
Aarhus Kommune, Lær For Livet,
Lauritzen Fonden og
Rådet for Sociale Investeringer
Aarhus
Bekæmpelse af
ungdomshjemløshed
“Hjem, Job og Helhed”
Aarhus
Bekæmpelse af
ungdomshjemløshed
“Havnen”
Viborg
Boligsocial indsats
Poul Due Jensens Fond,
Landsbyggefonden, Viborg Kommune,
Boligselskabet Sct. Jørgen
og BoligViborg
Aarhus Kommune, Bikubenfonden
og Rådet for Sociale Investeringer
Aarhus Kommune, Bikubenfonden
og Rådet for Sociale Investeringer
Aarhus
Afsluttet og videreført
Forebyggelse af senkomplikationer
af type-2 diabetes
Ikast-Brande
Bekæmpelse
af hjemløshed
Ikast-Brande Kommune
Aarhus Kommune,
Steno Diabetes Center Aarhus
og Rådet for Sociale Investeringer
Viborg
Aarhus
Ikast-Brande
Rudersdal
Vejle
Familiebehandling til udsatte
familier med anden etnisk
baggrund end dansk
Vejle Kommune og Memox
Holbæk
Vejle
Roskilde
Brøndby
Holbæk
Beskæftigelse for
psykisk sårbare voksne
Holbæk Kommune
Forebyggelse af
stress (lån)
Fonden Mental Sundhed
og Velliv Foreningen
Rudersdal
Afsluttet og videreført
Behandling af stress
Rudersdal Kommune og
Fonden Mental Sundhed
60,6 mio. kr.
Investeret kapital
37,1 mio. kr.
Offentlig og privat
medfinansiering
72 mio. kr.
Samlet pipeline for
det næste år
Slagelse
Roskilde
Forebyggelse af hjemløshed
blandt udsatte unge med
ustabil boligsituation
Roskilde Kommune
Brøndby
Hjælp til børn og unge af
forældre med misbrug
Brøndby Kommune og TUBA
17,5 mio. kr.
Foreløbigt realiserede
tilbagebetalinger
61,2 mio. kr.
Samlede forventede
tilbagebetalinger
0,4 pct.
Forventet afkast (IRR)
Beskæftigelse for
psykisk sårbare voksne
Slagelse Kommune
og SundInvest
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 112: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren
2960842_0008.png
DSI’s investeringer
Grafikkerne viser en detaljeret
beskrivelse af DSI’s 14 investeringer
Samarbejdspartnere
Antal deltagere
Investeringssum
(DSI’s andel)
%
Forventet afkast (IRR)
Familiebehandling til udsatte
familier med anden etnisk herkomst
Vejle Kommune og Memox
Bekæmpelse af ungdomshjemløshed
i Aarhus med ACT-bostøtte
Aarhus Kommune, Bikubenfonden
og Rådet for Sociale Investeringer
16 mio. kr. (50%)
Beskæftigelsesindsats for
psykisk sårbare borgere
Slagelse Kommune, Empano,
Falck Quick Care og SundInvest
4,1 mio. kr. (100%)
5,4 mio. kr. (100%)
25 familier.
30 unge
66 borgere
%
7,7%
%
-14,0% *
%
10,6%
Behandling af voldsramte familier
Bekæmpelse af ungdomshjemløshed
i Aarhus med CTI-bostøtte
Aarhus Kommune, Bikubenfonden
og Rådet for Sociale Investeringer
7,3 mio. kr. (50%)
Helhedsorienteret indsats
i udsatte boligområder
Viborg Kommune, Landsbyggefonden, Poul Due
Jensens Fond, SUS, Impactly, Aarhus Universitet,
Bolig Viborg og Boligselskaber Sct. Jørgen
5,3 mio. kr. (76%)
Aarhus Kommune, Rådet for Sociale Investeringer
og Dialog Mod Vold
3,5 mio. kr. (50%)
15 familier
50 unge
180 familier
%
%
-3,2%
-3,8% *
%
6,6%
* I investeringen er der stillet en underskudsgaranti,
som ikke er indregnet, men som vil forbedre investerings forventede afkast.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 112: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren
2960842_0009.png
Forebyggelse af stress (lån)
Fonden Mental Sundhed og Velliv Foreningen
1,5 mio. kr. (100%)
Afsluttet: Stressbehandling
i Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune
og Fonden Mental Sundhed
1,0 mio. kr. (100%)
67 borgere
%
Samarbejdspartnere
Antal deltagere
Investeringssum
(DSI’s andel)
%
Forventet afkast (IRR)
%
7,1 %
5,6 %
Specialiseret hjælp til børn og
unge af forældre med misbrug
Brøndby Kommune og TUBA
Styrket skolegang for
anbragte og udsatte børn
Aarhus Kommune, Lær for Livet, Lauritzen Fonden
og Rådet for Sociale Investeringer
18,9 mio. kr. (50%)
Forebyggelse af hjemløshed blandt udsatte
unge med ustabil boligsituation
Roskilde Kommune
2,1 mio. kr. (100%)
3,2 mio. kr. (100%)
41 unge
80 børn
28 unge
%
-7,2%
%
4,0%
%
-6,4%
Bekæmpelse af hjemløshed
Ikast-Brande Kommune
Beskæftigelsesindsats
for psykisk sårbare borgere
Holbæk Kommune
Afsluttet: Forebyggelse af
senkomplikationer af type-2 diabetes
Steno Diabetes Center Aarhus og
Rådet for Sociale Investeringer
11,9 mio. kr. (50%)
3,6 mio. kr. (100%)
6,9 mio. kr. (100%)
140 borgere
20 borgere
180 borgere
%
-20,4%
%
-12,2%
%
23,9%
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 112: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren
2960842_0010.png
DSI’s investeringspipeline
Grafikkerne præsenterer de investeringssamarbejder, DSI forventer at kunne realisere inden for
de næste 12 måneder med en investeringssum på ca. 72 mio. kr.
Oversigten er opdelt efter DSI’s investeringsområder.
DSI’s investeringsområder:
Udsatte børn og unge
Ind på arbejdsmarkedet
Mennesker med handicap
Arbejdsmiljø
Borgere i risiko for
livsstilssygdomme
Trivsel
Forebyggende indsats til
sårbare gravide familier
Sammen med en region, en statslig styrelse
og en fond arbejder DSI for at udvikle en
investering, der skal styrke tilbuddet om
støtte til sårbare gravide familier.
Styrket ungestøtte
Beskæftigelse til unge
med psykiske udfordringer
Sammen med en kommune og to
velfærdsleverandører leverandører
arbejder DSI på en investering målrettet
unge, der oplever psykisk mistrivsel.
Indsatsen bygger på IPS-metoden, som
hjælper de unge på tværs af sektorer, og
som kombineres med metakognitiv
terapi for at styrke deres mentale trivsel
og arbejdsmæssige muligheder.
Samlet beløb for
pipeline for 2025.
Sammen med to kommuner, en statslig
styrelse, en fond, et statsligt forskningscenter
og et evalueringsinstitut arbejder DSI på at
udvikle et investeringsprogram, der skal styrke
efterværnet for anbragte unge. Målet er at
udvikle lokale investeringsprojekter i
samarbejde med to kommuner.
mio. kr.
mio. kr.
72
32
Samlet beløb for
ekstern medfinansiering:
Styrket skolegang for
anbragte og udsatte børn og unge
Sammen med en kommune og en
civilsamfundsorganisation arbejder DSI for,
at udvikle en investering, der skal styrke
læring og forbedre livschancer for anbragte
og udsatte børn gennem læringsinitiativer.
Reduceret frafald
på ungdomsuddannelser
Sammen med en erhvervsskole og en privat
leverandør arbejder DSI for at udvikle en
investering, der skal mindske frafald blandt
elever på erhvervsuddannelserne. Indsatsen
vil fokusere på rådgivningsforløb målrettet
elever, der viser tegn på mistrivsel.
Beskæftigelse og uddannelse
på ungeområdet
Sammen med en kommune arbejder
DSI for at styrke indsatser på deres
ungeområde, med det formål at få flere
unge i uddannelse og beskæftigelse.
Hjælp til beskæftigelse eller
uddannelse til psykisk sårbare unge
Sammen med en kommune arbejder DSI for
at skalere en igangværende IPS-indsats
i kommunen, som er målrettet
unge i alderen 18-29 år.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 112: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren
2960842_0011.png
DSI’s investeringsområer:
DSI’s investeringspipeline
Samlet beløb for
pipeline for 2025.
mio. kr.
Udsatte børn og unge
Ind på arbejdsmarkedet
Mennesker med handicap
72
32
Samlet beløb for
ekstern medfinansiering:
mio. kr.
Arbejdsmiljø
Borgere i risiko for
livsstilssygdomme
Trivsel
Akuttilbud til stressramte
på arbejdsmarkedet
1.Sammen med en region arbejder DSI på at
udvikle en investeringsmodel, der skal gøre det
nemmere for kommunerne at implementere et
online akuttilbud til stressramte ved alene at
betale for opnåede effekter.
Mindske ulighed i sundhed via
boligsociale indsatser og sundhedsindsatser
Sammen med en region, en kommune og to
fonde arbejder DSI på at udvikle en
investering, der skal skalere en eksisterende
boligsocial indsats med fokus på at mindske
ulighed i sundhed.
Udviklingsforløb for børn og
unge med indlæringsvanskeligheder
Sammen med en kommune og en
civilsamfundsorganisation arbejder DSI på
en investering i at forankre en eksisterende,
effektfuld indsats, der hjælper børn og unge
med generelle indlæringsvanskeligheder på
kommunens 10. klassecenter.
Bedre og billigere støtte på
bosteder på voksen-handicapområdet
I samarbejde med en kommune og en fond
arbejder DSI på at udvikle en investering i
ansættelse af flere sagsbehandlere, med det
formål at øge selvmestring og livskvalitet
blandt borgere med bostøtte eller i botilbud
samt reducere udgiftspresset på
voksenhandicap området.
Forebyggelse af knæ- og
hofteoperationer for borgere med artrose
Sammen med en region arbejder DSI på at
udvikle en investering i træningsforløb, der kan
forebygge knæ- og hofteoperationer hos
patienter med slidgigt.
Henvisninger til mennesker med
sociale og sundhedsmæssige udfordringer
Sammen med en fond og en sundhedsfaglig
aktør arbejder DSI på en investering, der kan
mindske sundhedsudgifter ved at visitere
borgere med sociale udfordringer til
civilsamfundsindsatser, som i en international
sammenhæng har vist sig effektiv til at mindske
ulighed i sundhed.
Beskæftigelse for unge
med funktionsnedsættelser
Sammen med en kommune, en
handicapfaglig aktør og en fond arbejder
DSI på en investering i en uddannelses-
og beskæftigelsesrettet indsats for unge
med funktionsnedsættelser.
Psykisk recovery for personer
med psykisk mistrivsel
Sammen med tre kommuner og en
civilsamfundsorganisation arbejder DSI på en
investering, der skal støtte voksne i psykisk
mistrivsel. Målet er at skabe en bro mellem
borgeren og det kommunale personale for at
sikre en helhedsorienteret og sammenhængende
indsats for den enkelte.
 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 112: Orientering om status på arbejdet i den Sociale Investeringsfond, fra social- og boligministeren
2960842_0012.png
Anbefalinger
Med redegørelsen håber vi at have vist, hvordan det stigende politiske fokus på
sociale effektinvesteringer er medvirkende til, at investeringerne både kan være et
effektivt politisk forandringsredskab og en livsforbedrende og økonomisk bæredygtig
løsning på nogle af de store udfordringer, vi står over for som samfund.
Vi håber samtidig at have sat billeder på investeringernes væsentlige markeds-
impact, idet de bidrager til systemforandring og til at omstille velfærd via mere
forebyggelse og større helhedsorientering.
Imødekomme offentlig efterspørgsel efter investeringer
DSI er taknemmelig for den politiske vilje og det mod, der har drevet den offentlige
efterspørgsel efter investeringer i 2024, herunder midler fra SSA-reserven og senest et
indskud på 45 mio. kr. målrettet unge uden job eller uddannelse. Midlerne vil sprede sig
som ringe i vandet og hjælpe endnu flere mennesker, da fonden er forpligtet til at
geninvestere tilbagebetalinger og afkast fra investeringerne i nye projekter.
De nye midler har gjort det muligt at iværksætte flere investeringer og fastholde DSI’s
stærke markedsmodning. Resultaterne af markedsmodningen betyder dog, at DSI ikke
har tilstrækkelig investeringskapital til at realisere alle investeringer i fondens pipeline
for de kommende 12 måneder.
DSI’s bestyrelse anbefaler derfor, at:
Med det afsæt anbefaler bestyrelsen for DSI, at:
Sikre DSI hjemmel til at modtage kapitalindskud målrettet bestemte formål.
Det er en forudsætning for, at sociale investeringer iværksat af DSI kan bruges som et redskab i
politiske aftaler, som det senest er ønsket med aftalen om Ungeløftet, hvor fonden modtager
formålsbundne midler til investeringspartnerskaber på tværs af offentlige myndigheder, private
investorer og civilsamfundsorganisationer.
Fritage DSI fra FAIF-loven,
fordi fondens formål er at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast
og ikke blot finansielt afkast, hvilket er samme begrundelse, som er lagt til grund for undtagelser til
EIFO og IFU. Det vil gøre det muligt for DSI at indgå investeringssamarbejder med private investorer
såsom pensionskasser. Dermed øges de samlede investeringer i velfærd via en samarbejdsform, der
gør social bæredygtighed til en god forretning under betingelse af at skabe livsforbedringer for den
enkelte og gevinster for den offentlige økonomi.
Indskyde midler til DSI.
DSI’s formål rummer en oplagt mulighed for at få midler hurtigt ud og skabe
værdi for målgrupper bredt på tværs af velfærdsministeriernes ressort. Derudover giver statslige indskud
katalytisk værdi ved at udløse kommunal, regional og filantropisk kapital og øge private investorers
samfundsansvar. Endelig anviser DSI’s investeringer bæredygtige forretningsmodeller og understøtter
civilsamfundsaktørers dokumentationsarbejde.
Fokus på evaluering af forsøg med en resultatbetalingsfond.
Bestyrelsen er meget begejstrede for, at
der i forbindelse med fordelingen af SSA-reserven er afsat 12 mio. kr. til at afprøve en
resultatbetalingsfond. Det er et afgørende skridt i forhold til at løse nogle af de offentlige høste-så-
problematikker på socialområdet. Vi anbefaler at fastholde fokus på statslige resultatbetalingsfond som
en central mekanisme til at håndtere de udfordringer, som offentlige budgetsiloer kan skabe for ønsket
om forandring. Det er samtidig afgørende at sikre en grundig evaluering af det kommende arbejde med
en resultatbetalingsfond for at opnå indsigt i, hvordan resultatbetalingsfonde kan bidrage mest effektivt.
Fastholde DSI’s seks investeringsområder:
Udsatte børn og unge
Arbejdsmiljø
Borgere i risiko for livsstilssygdomme
Ind på arbejdsmarkedet
Mennesker med handicap
Trivsel