SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Socialudvalget 2024-25
SOU Alm.del Bilag 109
Offentligt

2024

Socialpolitisk

Redegørelse

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Henvendelse om publikationen kan ske til:

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 33 92 93 00

Omslag: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Tryk: Stibo Complete

Oplag:

200

eks.

Pris: 125

kr.

inkl. moms

ISBN: 978-87-7601-441-4

Elektronisk Publikation:

ISBN: 978-87-7601-440-7

Publikationen kan hentes på

Social- og Boligministeriets hjemmeside:

www.sm.dk

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Forord

Jeg er taknemmelig for og stolt over at bo i Danmark. Vi har et stærkt velfærdssamfund, der

tilbyder hjælp og støtte, hvis vi har brug for det. Det kan eksempelvis være socialpædagogisk

støtte til personer med handicap, behandling til personer med misbrug eller forebyggende

støtte til udsatte børnefamilier. I denne redegørelse kan du blandt andet blive klogere på de

mange sociale indsatser, vi som samfund giver til udsatte og personer med handicap.

I dette års redegørelse er der blandt andet et temakapitel om hjælpemiddelområdet. Hjælpe-

midler som eksempelvis rollatorer og kompressionsstrømper kan betyde meget for det enkelte

menneskes livskvalitet. Desværre oplever for mange borgere, at de skal vente længe på at få

det hjælpemiddel, de har brug for. Sådan skal det ikke være. Regeringen vil derfor forenkle

reglerne, så borgerne nemmere og hurtigere kan få de nødvendige hjælpemidler.

Dykker man bagom nogle af tallene i redegørelsen, gemmer der sig også en lidt anden historie

end den om et stærkt velfærdssamfund. For der er mennesker, som vi ikke formår at hjælpe

godt nok i dag. Udsatte på kanten af samfundet, der kæmper med flere samtidige sociale pro-

blemer som for eksempel hjemløshed, psykisk sårbarhed og misbrug. De har behov for at blive

mødt af en helt anden indsats og et helt andet menneskesyn, end de mødes med i dag. Vi skal

møde dem med værdighed og tage langt bedre hånd om dem, som har allermest behov for

det.

Skal vi lykkes med at sikre bedre hjælp til mennesker med handicap og udsatte på kanten af

samfundet, er det nødvendigt, at vi får en bedre forståelse af udfordringerne og en større viden

om, hvilke indsatser der virker. Her er Socialpolitisk Redegørelse et vigtigt bidrag. For med den

får vi netop mere viden om nogle af de centrale udfordringer på socialområdet og dermed også

et bedre grundlag for at finde de gode politiske løsninger. Til at skabe et mere socialt retfærdigt

samfund. Hvor ingen overlades til sig selv. Hvor vi tager os godt af hinanden. Og skaber gode

muligheder for alle.

Rigtig god læselyst!

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Indhold

Sammenfatning .................................................................................................................11

1.1 Udgifter til sociale indsatser ....................................................................................12

1.2 Modtagere af sociale indsatser ...............................................................................14

1.3 Modtagere af hjælpemidler .....................................................................................20

1.4 Tilbud på det specialiserede socialområde.............................................................22

Udgifter til sociale indsatser ..............................................................................................25

2.1 De samlede udgifter til socialområdet .....................................................................26

2.2 Udgifter til børn og unge med sociale indsatser .....................................................27

2.3 Enhedsudgifter på børne- og ungeområdet ............................................................29

2.4 Kommunale og geografiske variationer på børne- og ungeområdet ......................31

2.5 Udgifter til voksenområdet ......................................................................................32

2.6 Udgiftsudviklingen på voksenområdet 2018-2023 ..................................................34

2.7 Enhedsudgifter på voksenområdet .........................................................................38

2.8 Kommunale og geografiske variationer på voksenområdet ...................................42

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet ..........................................45

3.1 Børn og unge, der modtager sociale indsatser .......................................................46

3.2 Udvikling på området ..............................................................................................50

3.3 Børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet ...................................................52

3.4 Alder ved første anbringelse ...................................................................................55

3.5 Unge i efterværn .....................................................................................................57

3.6 Underretninger om børn og unge............................................................................59

3.7 Børn og unge med handicapkompenserende indsatser .........................................66

3.8 Børn og unge i stofmisbrugsbehandling .................................................................70

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet ........................................................75

4.1 Voksne modtagere af sociale indsatser ..................................................................76

4.2 Botilbud og botilbudslignende tilbud .......................................................................88

4.3 Socialpædagogisk støtte og forebyggende hjælp og støtte ...................................90

4.4 Herberger og forsorgshjem .....................................................................................94

4.5 Krisecentre ..............................................................................................................99

4.6 Stofmisbrugsbehandling .......................................................................................102

Kontante ydelser .............................................................................................................107

5.1 Modtagere af kontante ydelser .............................................................................108

5.2 Udgifter til kontante ydelser ..................................................................................122

Modtagere af hjælpemidler .............................................................................................127

6.1 Hjælpemidler fra et hjælpemiddeldepot ................................................................128

6.2 Hjælpemidler efter servicelovens § 112 ................................................................129

6.3 Hyppigst udleverede hjælpemidler efter servicelovens § 112 ..............................132

6.4 Diagnoser ..............................................................................................................134

6.5 Køn og parforhold .................................................................................................135

6.6 Kommunal variation ..............................................................................................138

Tilbud på det specialiserede socialområde ....................................................................143

7.1 Tilbud og afdelinger på det specialiserede socialområde.....................................144

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Indhold

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

7.7

Antal pladser på tilbuddenes afdelinger ................................................................148

Anbringelsessteder ...............................................................................................150

Botilbud og botilbudslignende tilbud .....................................................................153

Misbrugsbehandlingstilbud ...................................................................................159

Herberger og forsorgshjem ...................................................................................163

Krisecentre ............................................................................................................168

Opfølgning på målsætningerne i Børnene Først ............................................................175

8.1 Målsætning 1: Udsatte og anbragte børn og unge skal trives bedre ....................178

8.2 Målsætning 2: Anbragte børn og unge oplever færre skift og bedre kontinuitet i

deres anbringelse..................................................................................................178

8.3 Målsætning 3: Udsatte børn og unge skal tidligere modtage sociale indsatser ...179

8.4 Målsætning 4: Flere udsatte og anbragte børn og unge skal opleve, at de har en

voksen, de kan stole på ........................................................................................180

8.5 Målsætning 5: Udsatte og anbragte børn og unge oplever i højere grad at blive

hørt og inddraget i sagsbehandlingen ..................................................................180

8.6 Målsætning 6: Flere udsatte og anbragte børn og unge skal opleve at have tillid til

systemet ................................................................................................................181

8.7 Målsætning 7: Flere udsatte og anbragte børn og unge skal gøre brug af deres

rettigheder .............................................................................................................181

Dokumentation af enhedsudgifter .........................................................................185

Opgørelse af udgifter til socialområdet .................................................................195

Børn og unge, der modtager sociale indsatser .....................................................196

Voksenområdet .....................................................................................................202

Diagnosegrupper...................................................................................................211

Tilbudsportalen......................................................................................................214

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6

Litteraturliste...........................................................................................................................223

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 1

1. Sammenfatning

Med en systematisk kortlægning af udgifter, målgrupper og indsatser på det specialiserede

socialområde og en række tematiske kapitler giver Socialpolitisk Redegørelse hvert år ny og

aktuel viden om den socialpolitiske indsats i Danmark.

Børn, unge og voksne i Danmark, der modtager hjælp og støtte i form af indsatser efter ser-

viceloven, udgør en relativt stor og heterogen gruppe af personer med meget forskelligartede

udfordringer og behov. Hvor nogle har omfattende og længerevarende støttebehov, eksem-

pelvis på grund af alvorlige sociale problemer eller betydelige funktionsnedsættelser, har andre

mindre støttebehov, der knytter sig til væsentligt mindre og ofte midlertidige problemstillinger.

På den baggrund skal redegørelsen blandt andet være med til at danne et samlet overblik over

antallet af personer i Danmark, der modtager hjælp og støtte i form af indsatser på socialom-

rådet, hvad der karakteriserer de forskellige målgrupper, hvilke former for hjælp og støtte de

modtager, og hvad indsatserne koster.

Redegørelsen viser overordnet, at antallet af modtagere af sociale indsatser og udgifterne her-

til er steget over en årrække. Hvor der i 2018 var godt 170.000 personer, som modtog én eller

flere indsatser efter serviceloven, var det steget til knap 209.000 personer i 2023, hvilket er en

stigning på 23 pct.

I samme periode er de samlede offentlige udgifter til sociale indsatser

steget fra godt 57 mia. kr. i 2018 til godt 64 mia. kr. i 2023, hvilket er en stigning på godt 11

pct.

. Antallet af modtagere af sociale indsatser er således steget relativt mere end udgifterne

til området.

Ovenstående udvikling skal imidlertid ses i lyset af, at udgifterne er steget mest på voksenom-

rådet, hvor udgiftsstigningen især er drevet af stigende udgifter til botilbudsområdet. Mens ud-

gifterne på børne- og ungeområdet er steget med 1,8 mia. kr. (9 pct.) i perioden 2018-2023, er

udgifterne steget med 4,8 mia. kr. på voksenområdet (12 pct.) i samme periode. Alene på

botilbudsområdet er udgifterne steget med 3,2 mia. kr., hvilket udgør 48 pct. af stigningen i de

samlede offentlige udgifter til socialområdet i perioden 2018-2023.

Dette års redegørelse følger også op på de politiske målsætninger i Børnene Først-reformen.

Med aftalen om Børnene Først i maj 2021 blev et bredt flertal i Folketinget enige om en række

initiativer, der skal sikre bedre og tidligere hjælp til udsatte børn og unge og deres familier.

Aftalen omfatter blandt andet en ny barnets lov, der trådte i kraft den 1. januar 2024. Aftalepar-

tierne opstillede i den forbindelse syv politiske målsætninger, som skal indgå i opfølgningen

Stigningen dækker også over en stigning i tilgængelige data. Fx findes der kun data for handicapkompenserende

indsatser i 2022 og 2023, hvorfor en del af stigning i antal modtagere skyldes udvidelse af datagrundlaget.

Procenten er beregnet før afrunding.

Det er ikke alle, der har modtaget en indsats efter serviceloven, der indgår i opgørelsen. Udviklingen i aktivitet og

udgifter kan ikke kobles direkte. Se mere i boks 4.2 og boks 1 i bilag 2.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 1

Sammenfatning

på, om intentionerne med reformen realiseres i praksis. Redegørelsen følger op på disse mål-

sætninger på baggrund af register- og surveydata om udsatte børn og unge. Desuden inde-

holder redegørelsen for første gang i år også opgørelser over antallet af børn og unge, der

modtager handicapkompenserende indsatser efter serviceloven.

I dette års redegørelse indgår der desuden et temakapitel om personer, der modtog støtte i

form af hjælpemidler i 2023. Kapitlet belyser blandt andet hvilke hjælpemidler, der hyppigst

blev udleveret i 2023. Analyserne er baseret på nye registerdata om personer, som i 2023 fik

udleveret ét eller flere hjælpemidler, der var bevilliget efter servicelovens § 112 og udlånt hos

et kommunalt hjælpemiddeldepot. Hjælpemidlerne kan blandt andet være med til at lette tilvæ-

relsen for personer med et fysisk eller psykisk handicap og øge livskvaliteten, eksempelvis ved

at hjælpe til en større bevægelsesfrihed.

1.1

Udgifter til sociale indsatser

Kommunerne har det samlede finansierings- og forsyningsansvar på det sociale område og

står for langt de fleste sociale indsatser. Det indebærer, at den enkelte kommune skal sikre, at

de nødvendige sociale tilbud er til rådighed for borgerne i kommunen, men den enkelte kom-

mune kan vælge at samarbejde med andre kommuner, regioner eller private leverandører på

det sociale område om at levere de forskellige tilbud. Den enkelte kommune bærer dog ikke

den fulde økonomiske byrde af udgifterne til sociale indsatser, idet der på nogle områder ydes

hel eller delvis statsrefusion af kommunens udgifter.

De samlede offentlige udgifter til sociale indsatser udgjorde 64,1 mia. kr. i 2023. Det omfatter

indsatser til området for udsatte børn og unge for 20,8 mia. kr. og indsatser til voksenområdet

for 43,3 mia. kr. De samlede offentlige udgifter til sociale indsatser har været stigende over en

årrække, og i perioden 2018-2023 er der tale om en samlet stigning på 6,6 mia. kr.,

jf. figur 1.1

figur 1.2.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.1

De samlede offentlige udgifter til sociale

indsatser opdelt efter område, 2023

Figur 1.2

Udvikling i de samlede offentlige udgifter til

sociale indsatser, 2018-2023

Mia. kr.

Børne- og

ungeområdet

20,8 mia. kr.

Mia. kr.

Voksenområdet

43,3 mia. kr.

64,1 mia. kr. i alt

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Børne- og ungeområdet

Voksenområdet

Anm.: 2024-pl. Se bilag 2 for nærmere oplysninger om opgørelsesmetode mv.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

På børne- og ungeområdet udgør anbringelser uden for hjemmet størstedelen af de offentlige

udgifter. I 2023 var de samlede offentlige udgifter til anbringelser 11,7 mia. kr., mens udgifterne

til forebyggende indsatser og foranstaltninger udgjorde 7,8 mia. kr., og udgifterne til særlige

klub- og dagtilbud var på 1,2 mia. kr.,

jf. figur 1.3.

Figur 1.3

Udgifter til børne- og ungeområdet, 2023

Særlige dagtilbud og særlige

klubber

1,2 mia. kr.

Figur 1.4

Udgifter til voksenområdet, 2023

Forsorgshjem og

kvindekrisecentre

2,2 mia. kr.

Personlig

og praktisk

hjælp

1,9 mia. kr.

Hjælpemidler

mv.

1,9 mia. kr.

Misbrugsbehandling

1,6 mia. kr.

Øvrige

1,0 mia. kr.

Forebyggende

indsatser og

foranstaltninger

7,8 mia. kr.

Anbringelser

11,7 mia. kr.

Beskyttet

beskæftigelse

og aktivitets- og

samværstilbud

4,5 mia. kr.

Personlig

støtte

6,4 mia. kr.

Botilbud og

botilbudslign-

ende tilbud

23,8 mia. kr.

20,8 mia. kr. i alt

43,3 mia. kr. i alt

Anm.: 2024-pl. Se i øvrigt kapitel 2 og bilag 2 for afgrænsning.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

På voksenområdet dækker de offentlige udgifter over indsatser til personer med handicap,

psykiske vanskeligheder og særlige sociale problemer. Mere end halvdelen af udgifterne på

voksenområdet består af udgifter til botilbud og botilbudslignende tilbud, hvor de samlede ud-

gifter var 23,8 mia. kr. i 2023,

jf. figur 1.4.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 1

Sammenfatning

De stigende udgifter på voksenområdet over de senere år skal særligt ses i lyset af stigende

udgifter forbundet med kommunernes køb af tjenesteydelser mv., som blandt andet omfatter

køb af sociale tilbud, eksempelvis køb af pladser på botilbud og botilbudslignende tilbud, her-

berger og forsorgshjem eller døgnbehandling for stofmisbrug. I perioden 2018-2023 er udgif-

terne på voksenområdet steget med 4,8 mia. kr., hvilket især skyldes stigende udgifter til botil-

bud og botilbudslignende tilbud på 3,2 mia. kr. svarende til en stigning i udgifterne på botil-

budsområdet i perioden på godt 15 pct. I samme periode er det samlede antal personer med

ophold på botilbud eller botilbudslignende tilbud steget fra 26.900 i 2018 til 28.100 i 2023,

hvilket svarer til en stigning på knap 5 pct. Udgiftsstigningen på voksenområdet mellem 2018

og 2023 er uddybet nærmere i kapitel 2.

Kapitel 2 belyser desuden de gennemsnitlige offentlige udgifter til sociale indsatser på lands-

plan pr. indbygger, ligesom kapitlet ser nærmere på kommunale og geografiske variationer i

udgifterne på hhv. børne- og ungeområdet og voksenområdet

1.2

Modtagere af sociale indsatser

Modtagere af sociale indsatser efter serviceloven omfatter en meget bred og forskelligartet

gruppe, som kan opdeles i fire overordnede målgrupper:

Børn og unge under 18 år med handicapkompenserende indsatser.

Børn og unge under 23 år med andre sociale indsatser (0-18-årige, der modtager fore-

byggende indsatser/ foranstaltninger eller er anbragt uden for hjemmet, og 18-22-årige,

der modtager efterværn).

Voksne med psykiske vanskeligheder og sociale problemer.

Voksne med handicap.

Fælles for målgrupperne er, at de modtager støtte og hjælp efter serviceloven på grund af

sociale problemer, psykiske vanskeligheder og/eller handicap. Det bemærkes, at barnets lov

trådte i kraft den 1. januar 2024 og erstattede serviceloven som lovhjemmel for sociale indsat-

ser på børne- og ungeområdet (se boks 3.1 i kapitel 3).

I 2023 modtog knap 209.000 personer hjælp og støtte i form af en social indsats efter service-

loven,

jf. figur 1.5.

Det svarer til 3,5 pct. af befolkningen og en stigning på 23 pct. sammenlignet

med 2018.

Opdelt efter de forskellige målgrupper var der knap 83.000 børn og unge med sociale indsatser

i form af forebyggende indsatser eller foranstaltninger, anbringelse uden for hjemmet eller ef-

terværn, knap 11.800 børn og unge med handicapkompenserende indsatser, knap 67.000

voksne med psykiske vanskeligheder og sociale problemer og godt 60.000 voksne med han-

dicap,

jf. figur 1.6.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.5

Andel af befolkningen, der modtager sociale

indsatser efter serviceloven, 2023

Modtagere af sociale

indsatser

3,5 pct.

(208.940)

Figur 1.6

Antal modtagere af sociale indsatser efter

serviceloven, opdelt efter målgruppe, 2023

1.000 personer

Børn og unge med andre

sociale indsatser

Børn og unge med

handicapkomp. indsatser

Voksne med psykiske

vanskeligheder og sociale

problemer

Øvrig befolkning

96,5 pct

(5.752.309)

5.961.249 personer i alt

Anm.: Se kap. 3 og 4 for nærmere om opgørelser og datagrundlaget på børne- og voksenområdet. Figur 1.5:

Andelen af unikke personer, der i løbet af året modtog en social indsats efter serviceloven, ud af det samlede

befolkningstal fra statistikbankens FOLK1A i første kvartal af 2024. Figur 1.6: Den samme person optræder i flere

kategorier, hvis personen modtog flere forskellige typer af sociale indsatser i løbet af året, eller hvis personen

optræder i flere målgruppekategorier. ”Voksne med handicap” dækker over målgrupperne fysisk handicap og kog-

nitivt handicap.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Det er ikke alle indsatser efter serviceloven på børne- og voksenområdet, som er fuldt dækket

af registerdata, hvorfor opgørelserne ovenfor er et underkantsskøn. Dele af den forebyggende

indsats til børn og unge vil være underbelyst, da nogle indsatser ikke forudsætter kommunal

visitation eller registrering, hvilket eksempelvis gælder visse anonyme tilbud. Derudover indgår

modtagere af merudgiftsydelse eller tabt arbejdsfortjeneste heller ikke. På voksenområdet ind-

går eksempelvis modtagere af hjælpemidler ikke, ligesom modtagere af merudgiftsydelse til

voksne ikke indgår. Datagrundlaget er nærmere beskrevet i kapitel 3 og 4.

Det hører også med til billedet, at der findes udsatte mennesker, som enten ikke ønsker at

tage imod en indsats fra det offentlige, fx et behandlingsforløb for stofmisbrug, eller som har

så komplekse udfordringer, at de ikke er i stand til at indgå i et behandlingsforløb eller modtage

anden form for indsats. Det kan eksempelvis være personer, som både har et behandlings-

krævende misbrug og en behandlingskrævende psykisk lidelse. Derudover vil der være men-

nesker, som modtager andre former for hjælp og støtte fra det offentlige end via serviceloven

på grund af sociale eller handicaprelaterede udfordringer samt børn og unge, der modtager

indsatser blandt andet via PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) eller sundhedsplejen.

Der vil også være udsatte og sårbare mennesker, som får hjælp fra én af de mange civilsam-

fundsorganisationer i Danmark, hvoraf en del bliver understøttet økonomisk af det offentlige.

Og der kan også være personer med sociale problemer, som finder hjælp til at løse deres

problemer i personlige netværk eller modtager privat hjælp og støtte, som de selv finansierer.

Antallet af personer, der modtager en social indsats efter serviceloven har været stigende de

seneste år. Siden 2018 er antallet af modtagere steget fra godt 170.000 personer til godt

Voksne med handicap

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 1

Sammenfatning

201.000 personer i 2023, eksklusive børn og unge i alderen 0-17 år, der modtager handicap-

kompenserende indsatser. Det svarer samlet set til en stigning på godt 31.000 personer sam-

menlagt for målgrupperne børn og voksne med psykiske vanskeligheder og sociale problemer

samt voksne med handicap,

jf. figur 1.7

1.8.

Det har ikke været muligt at opgøre antal børn

og unge med handicapkompenserende indsatser for perioden før 2022 grundet mangel på

registerdata, hvorfor denne målgruppe ikke indgår i stigningen i antal modtagere i

figur 1.8.

Figur 1.7

Antal modtagere af sociale indsatser efter

serviceloven, 2018-2023

1.000 personer

220

200

180

160

140

120

100

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Børn og unge med handicapkompenserende indsatser

Modtagere af øvrige sociale indsatser

1.000 personer

220

200

180

160

140

120

100

Figur 1.8

Stigning i antal modtagere af sociale indsatser

efter målgruppe fra 2018-2023

1.000 personer

Børn og unge Voksne med Voksne med

med sociale

psykiske

handicap

indsatser vanskeligheder

og sociale

problemer

I alt

1.000 personer

Anm.: Se kapitel 3 og 4 for yderligere om opgørelse og datagrundlaget på børne- og voksenområdet. Figur 1.7:

Modtagere af sociale indsatser dækker over det samlede antal personer, der i løbet af året modtog en social indsats

efter serviceloven foruden 0-17-årige, der kun modtog en handicapkompenserende indsats. Figur 1.8: Børn og

unge kun med handicapkompenserende indsatser indgår ikke i figuren, da data for børn og unge med handicap-

kompenserende indsatser kun er tilgængelig fra 2022.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Når flere personer er registreret som modtagere af sociale indsatser, kan der være flere for-

klaringer og årsager. For det første kan det skyldes, at der er kommet flere mennesker med

sociale problemer og andre problemer, der gør, at de har brug for særlig hjælp og støtte i form

af en social indsats. For det andet kan det afspejle en styrket indsats fra kommunernes side,

eksempelvis et styrket fokus på forebyggelse og en større opsøgende indsats. På voksenom-

rådet er stigningen i antallet af personer med sociale indsatser blandt andet drevet af, at flere

modtager individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte, som kommunerne har

haft mulighed for at benytte siden 2018. Tilbuddet henvender sig til personer, der har, eller er

i risiko for at udvikle fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Endelig

skal stigningen ses i lyset af et generelt arbejde med at forbedre kommunernes registrerings-

praksis, herunder mere dækkende data for modtagere af sociale indsatser, særligt i forhold til

udsatte børn og unge, der modtager familierettede foranstaltninger.

De kontante ydelser opgøres separat og indgår ikke i det samlede antal modtagere af og ud-

gifter til sociale indsatser opgjort i redegørelsen.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 1

Sammenfatning

1.2.1

Hvis et barn eller en ung under 18 år har brug for særlig støtte, skal kommunen undersøge

forholdene og iværksætte én eller flere relevante indsatser. Sådanne sociale indsatser gives

typisk efter barnets lov (serviceloven før 2024) og handler så vidt muligt om at sætte ind med

den rette indsats i tide. Det gælder eksempelvis over for børn og unge, som viser begyndende

tegn på mistrivsel eller bekymrende adfærd.

I løbet af 2023 modtog knap 90.600 børn og unge én eller flere sociale indsatser i form af en

forebyggende indsats eller foranstaltning, anbringelse uden for hjemmet, efterværn eller en

handicapkompenserende indsats efter serviceloven. Det svarer til 6 pct. af alle 0-22-årige børn

og unge i Danmark. Heraf modtog godt 73.100 børn og unge i alderen 0-17 år en forebyggende

indsats eller foranstaltning, mens knap 13.900 børn og unge var anbragt uden for hjemmet i

løbet af året. Desuden modtog knap 11.800 børn og unge under 18 år en handicapkompense-

rende indsats, og godt 8.000 unge i alderen 18-22 år modtog et efterværn,

jf. figur 1.9.

Indsatser på børne- og ungeområdet

Figur 1.9

Antal børn og unge med sociale indsatser efter

type af indsats, 2023

1.000 personer

Anbragt

Forebyggende Handicapkomp.

uden for hjemmet, indsatser og

indsatser,

0-17 år

foranstaltninger,

0-17 år

Efterværn,

18-22 år

Figur 1.10

Anbragte børn og unge efter type af anbringel-

sessted ultimo året, 2023

1.000 personer

Plejefamilie

63 pct.

(7.214)

Døgninstitution

eller

opholdssted mv.

37 pct.

(4.288)

11.502 børn og unge i alt

Anm.: Se kapitel 3 for yderligere om opgørelse og datagrundlaget på børneområdet.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

De fleste børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, er anbragt i en plejefamilie. Knap

63 pct. af alle børn og unge, som var anbragt uden for hjemmet ultimo 2023 med oplyst an-

bringelsessted, boede således i en plejefamilie. De resterende godt 37 pct. var anbragt på en

døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted mv.,

jf. figur 1.10.

Kapitel 3 belyser målgrupper for sociale indsatser på børne- og ungeområdet i form af børn og

unge, der modtager forebyggende indsatser eller foranstaltninger, handicapkompenserende

indsatser eller er anbragt uden for hjemmet samt unge, der modtager efterværn. Kapitlet bely-

ser også underretninger om børn og unge samt børn og unge i stofmisbrugsbehandling. Som

noget nyt indgår der desuden en række opgørelser om børn og unge, som modtager handi-

capkompenserende indsatser.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 1

Sammenfatning

Sociale indsatser til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale

problemer omfatter en bred vifte af indsatser til personer med meget forskelligartede behov for

hjælp og støtte. Det kan blandt andet være et behov for midlertidige eller længerevarende

ophold i botilbud eller botilbudslignende tilbud, socialpædagogisk støtte, aktivitets- og sam-

værstilbud, beskyttet beskæftigelse, hjælperordninger, ledsagelse, stofmisbrugsbehandling

samt ophold på herberger og forsorgshjem. Fælles for indsatserne er, at de har fokus på at

skabe mulighed for, at modtagerne kan leve så selvstændige liv som muligt og på sigt kan

klare sig selv med mindre eller helt uden støtte, og på at forbedre livskvaliteten for borgerne,

herunder bidrage til at kompensere for nedsat funktionsevne.

Det samlede antal voksne modtagere af sociale indsatser er steget i perioden 2018-2023.

Mens knap 103.000 personer modtog en social indsats i 2018, var tallet steget til godt 119.400

personer i 2023. Det svarer til en stigning på 16 pct.,

jf. figur 1.11.

1.2.2

Indsatser på voksenområdet

Figur 1.11

Voksne modtagere af sociale indsatser, 2018-

2023

1.000 personer

120

100

1.000 personer

120

100

Figur 1.12

Voksne modtagere af sociale indsatser efter

målgruppe, 2018 og 2023

1.000 personer

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Fysisk

handicap

Kognitivt

handicap

Psykiske

vanskeligheder

Sociale

problemer

2018

2023

Anm.: Se kapitel 4 for yderligere om opgørelse og datagrundlaget på voksenområdet.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Ud af den samlede målgruppe på voksenområdet havde 17.600 personer et fysisk handicap,

50.500 personer havde et kognitivt handicap, 36.300 havde psykiske vanskeligheder og

38.200 havde sociale problemer i 2023. Den samme borger kan optræde i flere grupper. Stig-

ningen i antal modtagere af sociale indsatser ses på tværs af de fire målgrupper. Der er således

ikke noget, der tyder på, at der er sket en stigning i nogle målgrupper og et fald blandt andre,

jf. figur 1.12.

I kapitel 4 uddybes de sociale indsatser på voksenområdet. Der ses blandt andet på karakte-

ristika hos de forskellige målgrupper og støtteformer med fokus på blandt andet diagnoser,

geografiske variationer og en nærmere beskrivelse af de store typer af indsatser, herunder

botilbud, socialpædagogisk støtte, stofmisbrugsbehandling, krisecentre, herberger og for-

sorgshjem.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 1

Sammenfatning

1.2.3

Kommunerne kan bevillige en række forskellige kontante ydelser som hjælp og støtte til børn

og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende

kronisk eller langvarig lidelse og til voksne med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

De kontante ydelser omfatter i kapitel 5 merudgiftsydelse til henholdsvis børn/unge og voksne

samt dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Der kan blandt andet også ydes kontante tilskud til

ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, men det er ikke en del af opgø-

relserne i kapitel 5. Merudgiftsydelse til børn og unge gives til dækning af nødvendige merud-

gifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Merudgiftsydelse

til voksne gives til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer

med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjene-

ste kan ydes til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år, som har betydelig og

varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Antal modtagere af merudgiftsydelser er samlet set faldet over en årrække. Dog er faldet afta-

get over de senere år, og i 2022 og 2023 har antallet af modtagere været nogenlunde konstant,

når man ser på børn og unge med merudgiftsydelser, mens antallet af voksne med merudgifts-

ydelser er steget med knap 200 personer fra 2022 til 2023. Antal modtagere af tabt arbejdsfor-

tjeneste er steget fra knap 14.400 personer i 2018 til godt 16.700 personer i 2023 svarende til

en samlet stigning på 16 pct. i perioden,

jf. figur 1.13

1.14.

Modtagere af kontante ydelser

Figur 1.13

Modtagere af merudgiftsydelse og hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste,

2018-2023

1.000 personer

2018

2019

2020

2021

2022

2023

1.000 personer

Figur 1.14

År-til-år ændring i modtagere af merudgifts-

ydelse og hjælp til dækning af tabt arbejdsfor-

tjeneste, 2018-2023

Antal personer

1.200

800

400

-400

-800

-1.200

-1.600

-2.000

2019

Merudgift børn

Antal personer

1.200

800

400

-400

-800

-1.200

-1.600

2020

2021

2022

2023

-2.000

Merudgift børn

Merudgift voksen

Tabt arbejdsfortj.

Merudgift voksen

Tabt arbejdsfortj.

Anm.: Se kapitel 5 for yderligere om opgørelse og datagrundlaget vedr. kontante ydelser.

Kilde: Danmarks Statistik, tabel KY050.

Det bemærkes til opgørelserne ovenfor, at udviklingen i antallet af modtagere af kontante ydel-

ser ikke i sig selv siger noget om støttens omfang herunder eksempelvis hvor mange timer,

der er bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til den enkelte forælder. Der er alene

tale om en optælling af antallet af modtagere.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 1

Sammenfatning

I kapitel 5 uddybes de kontante ydelser på socialområdet. Der ses blandt andet på udviklingen

i antal modtagere og i udgifterne på området. Resultaterne viser blandt andet, at udgifterne til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste stiger betydeligt mere end antallet af personer. Derudover

ses der nærmere på karakteristika hos de forskellige målgrupper med fokus på blandt andet

diagnoser, øvrige sociale indsatser og geografisk variation.

1.3

Modtagere af hjælpemidler

Personer med en varig funktionsnedsættelse kan modtage forskellige typer af hjælpemidler

som støtte fra kommunen. Hjælpemidlerne har til formål at afhjælpe de varige følger af nedsat

funktionsevne, lette den daglige tilværelse i hjemmet eller gøre det muligt for borgeren at udøve

sit erhverv. Der findes mange forskellige typer af hjælpemidler, som eksempelvis kan være en

rollator, en badebænk, en toiletforhøjer, en kørestol eller lignende.

I 2023 blev der udleveret godt 480.000 hjælpemidler, der var bevilliget efter servicelovens §

112 og udleveret fra kommunernes hjælpemiddeldepoter. Disse hjælpemidler blev udleveret til

godt 168.000 personer, hvilket svarer til, at knap 3 pct. af den danske befolkning fik udleveret

et hjælpemiddel efter servicelovens § 112 i 2023,

jf. figur 1.15.

Langt de fleste modtagere af

hjælpemidler er ældre borgere. 50 pct. af modtagerne var 80 år og ældre, mens 2 pct. var

under 18 år,

jf. figur 1.16.

Figur 1.15

Antal personer, som fik udleveret et hjælpemid-

del i 2023

Modtagere af hjælpemidler

3 pct.

(168.000 personer)

Figur 1.16

Aldersfordeling blandt modtagere af hjælpe-

midler og i befolkningen, 2023

Pct.

0-17 år

18-64 år

65-79 år

80 år og

derover

Befolkningen

Øvrig befolkning

97 pct.

(5.793.000 personer)

5.961.000 personer i alt

Modtagere af hjælpemidler

Anm.: Figur 1.15 er afrundet til nærmeste tusinde. Se kapitel 6 for yderligere om opgørelse og datagrundlaget

vedr. hjælpemidler.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

En stor andel af modtagerne fik udleveret mere end ét hjælpemiddel. Knap 31 pct. af modta-

gerne fik udleveret ét hjælpemiddel efter servicelovens § 112 i 2023, hvormed godt 69 pct. af

modtagerne fik udleveret mere end ét hjælpemiddel i løbet af året. Det kan enten være yderli-

gere hjælpemidler efter servicelovens § 112, eller det kan være hjælpemidler efter enten øvrige

paragraffer i serviceloven, arbejdsmiljølovgivningen eller sundhedsloven.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 1

Sammenfatning

Rollatorer var den type hjælpemiddel, der blev udleveret flest af i 2023, hvor der blev udleveret

knap 66.000 rollatorer efter servicelovens § 112. Det svarer til knap 14 pct. af alle udleverede

hjælpemidler bevilliget efter § 112 i 2023.

Kvinder fik oftere udleveret hjælpemidler end mænd. Blandt de godt 168.000 personer, som fik

udleveret et hjælpemiddel efter servicelovens § 112 i 2023, var knap 59 pct. kvinder, mens

godt 41 pct. var mænd,

jf. figur 1.17.

Figur 1.17

Kønsfordeling blandt modtagere af hjælpemidler, 2023

Mænd

41 pct.

(69.000 personer)

Kvinder

59 pct.

(99.000 personer)

168.000 modtagere i alt

Anm.: Se kapitel 6 for yderligere om opgørelse og datagrundlaget vedr. hjælpemidler.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Når kvinder oftere får udleveret hjælpemidler end mænd, kan det blandt andet hænge sammen

med, at behovet for hjælpemidler stiger i takt med, at man ældes, og at kvinder generelt lever

længere end mænd. Forskellene mellem mænd og kvinder forsvinder imidlertid, når man tager

højde for civilstatus. Ældre mænd og kvinder med samme civilstatus fik således udleveret hjæl-

pemidler i omtrent lige høj grad. Ældre mænd og kvinder, der er enlige, modtog til gengæld

noget hyppigere hjælpemidler, sammenlignet med mænd og kvinder, der lever i et forhold.

Andelen af den voksne befolkning, der fik udleveret et hjælpemiddel efter servicelovens § 112

i 2023 varierer betydeligt på tværs af kommuner og landsdele. Hvor det i Vordingborg Kom-

mune var knap 9 pct. af voksne, som fik udleveret et hjælpemiddel, var det under 2 pct. i Kø-

benhavns Kommune. Det kan blandt andet skyldes forskelle i datakvaliteten, bevillingspraksis,

registreringspraksis til statistikken eller forskelle i befolkningssammensætningen på tværs af

kommunerne.

Kapitel 6 ser nærmere på udlån af hjælpemidler i 2023. Der ses blandt andet på karakteristika

hos modtagerne, herunder om modtagere af hjælpemidler har en diagnose, samt hvilke hjæl-

pemidler, der hyppigst udleveres.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 1

Sammenfatning

1.4

Tilbud på det specialiserede socialområde

Der findes en lang række tilbud på det specialiserede socialområde, som henvender sig til

børn, unge og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og særlige sociale pro-

blemer. Det omfatter både offentlige og private tilbud. Tilbuddene omfatter en bred vifte af

forskellige former for hjælp og støtte til meget forskellige grupper af borgere, eksempelvis mis-

brugsbehandling, krisecentre, anbringelsessteder samt botilbud og særlige dag- og klubtilbud.

Størstedelen af disse tilbud kan findes på Tilbudsportalen, som er en digital platform med op-

lysninger om plejefamilier og tilbud til mennesker med en psykisk eller fysisk funktionsnedsæt-

telse eller sociale problemer. Ved udgangen af 2023 var der knap 2.500 tilbud, der sammenlagt

havde knap 4.700 afdelinger publiceret på Tilbudsportalen.

På Tilbudsportalen indhentes der oplysninger om tilbuddenes virksomhedsform fra CVR-regi-

stret. Tilbuddene kan overordnet kategoriseres som offentlige og private. De offentlige tilbud

omfatter regionale og kommunale tilbud, hvorimod private tilbud omfatter kommercielle private

og ikke-kommercielle private. De kommercielle private tilbud omfatter ApS, A/S m.fl., og de

ikke-kommercielle private tilbud omfatter fonde og selvejende institutioner m.fl.

De fleste tilbud på det specialiserede socialområde i 2023 var henholdsvis kommunale og ikke-

kommercielle private. 53 pct. af tilbuddene var kommunale og 28 pct. var ikke-kommercielle

private. Derudover var 4 pct. regionale og 15 pct. kommercielle private. Fra 2019 til 2023 steg

antallet og andelen af kommercielle private tilbud, mens antallet og andelen af kommunale og

ikke-kommercielle private faldt,

jf. figur 1.18

1.19

Figur 1.18

Tilbud efter virksomhedsform, 2019

Kommercielle

private

12 pct.

(292 tilbud)

Figur 1.19

Tilbud efter virksomhedsform, 2023

Kommercielle

private

15 pct.

(386 tilbud)

Ikke-

kommercielle

private

30 pct.

(730 tilbud)

Kommunale

56 pct.

(1.365

tilbud)

Ikke-

kommercielle

private

28 pct.

(694 tilbud)

Kommunale

53 pct.

(1.321

tilbud)

Regionale

3 pct.

(66 tilbud)

2.453 tilbud i alt

Regionale

4 pct.

(90 tilbud)

2.491 tilbud i alt

Anm.: Se kapitel 7 for yderligere om opgørelse og datagrundlaget vedr. tilbud.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Kapitel 7 ser nærmere på udviklingen i antallet af tilbud, afdelinger og pladser til de forskellige

tilbudstyper. Kapitlet kortlægger blandt andet tilbuddenes virksomhedsform, pladser til den på-

gældende tilbudstype og den geografiske fordeling af tilbuddene.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 2

2. Udgifter til sociale indsatser

Dette kapitel giver et samlet overblik over de offentlige udgifter til sociale indsatser til børn,

unge og voksne efter serviceloven, der sammenlagt udgjorde 64,1 mia. kr. i 2023. Det samlede

billede i kapitlet er, at udgifterne til sociale indsatser til børn, unge og voksne har været stigende

over en årrække. Udgifterne er således steget fra 57,5 mia. kr. i 2018 til 64,1 mia. kr. i 2023,

hvilket svarer til en stigning på 11,5 pct. i perioden.

Hovedresultater og centrale pointer i kapitlet er:

•

Udgifterne til sociale indsatser var 64,1 mia. kr. i 2023, hvoraf udgifterne til børne- og

ungeområdet udgjorde 20,8 mia. kr., og udgifterne til voksenområdet udgjorde 43,3 mia.

kr.

Udgifterne til børn og unge med sociale indsatser er steget med 0,8 mia. kr. fra 2022 til

2023, og er set over perioden 2020-2023 sammenlagt steget med 1,9 mia. kr., efter i en

årrække at have ligget relativt stabilt frem til og med 2020. Udgiftsstigningen skyldes

særligt en stigning i udgifterne til forebyggende indsatser og foranstaltninger på 0,9 mia.

kr., mens udgifterne til anbringelser er steget med 0,7 mia. kr. fra 2020 til 2023.

Udgifterne på voksenområdet er steget med 1,1 mia. kr. mellem 2022 og 2023. Set over

perioden 2018-2023 er udgifterne på voksenområdet steget med i alt 4,8 mia. kr.

Udgiftsstigningen skyldes særligt en stigning i udgifterne til botilbud og botilbudslignende

tilbud på 3,2 mia. kr., mens udgifter til herberger og forsorgshjem mv. og

kvindekrisecentre er steget med 0,7 mia. kr.

De stigende udgifter skal særligt ses i lyset af stigende udgifter forbundet med

kommunernes køb af tjenesteydelser mv., som blandt andet omfatter køb af sociale

tilbud, eksempelvis køb af pladser på botilbud og botilbudslignende tilbud, herberger og

forsorgshjem mv. eller døgnbehandling for stofmisbrug.

Udgifter til anbringelser udgør hovedparten af udgifterne til børn og unge med sociale

indsatser. Ud af de samlede udgifter på 20,8 mia. kr. blev der brugt 11,7 mia. kr. på

anbringelser, 7,8 mia. kr. på forebyggende indsatser og foranstaltninger, mens udgifter til

særlige klubber og dagtilbud udgjorde 1,2 mia. kr. i 2023.

De gennemsnitlige offentlige udgifter til børn og unge med sociale indsatser var 18.000

kr. pr. indbygger i alderen 0-17 år på landsplan i 2023, hvilket dækker over en betydelig

kommunal variation på mellem 6.900 og 42.300 kr. pr. indbygger i alderen 0-17 år.

De gennemsnitlige offentlige udgifter til sociale indsatser målrettet voksne var 11.700 kr.

pr. indbygger i alderen 18-66 år på landsplan i 2023, hvilket dækker over en betydelig

kommunal variation på mellem 8.200 og 21.700 kr. pr. indbygger i alderen 18-66 år.

•

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 2

Udgifter til sociale indsatser

2.1

De samlede udgifter til socialområdet

Kommunerne har siden kommunalreformen i 2007 haft det fulde finansierings- og

forsyningsansvar på det sociale område. Derfor kan udgifterne til sociale indsatser opgøres på

baggrund af de kommunale regnskaber. Der er i kapitlet skelnet mellem udgifter til børn og

unge med sociale indsatser og udgifter til voksne med særlige behov.

Forsyningsansvaret indebærer, at den enkelte kommune skal sikre, at de nødvendige sociale

tilbud er til rådighed for borgerne i kommunen. Kommunen kan vælge at samarbejde med

andre kommuner og regioner eller med en privat leverandør på det sociale område om at levere

tilbuddene. Det kan fx være et privat socialpædagogisk opholdssted for børn og unge eller et

døgnbehandlingssted for personer med stofmisbrug. Kommunen behøver derfor ikke være

selvforsynende.

Det er også kommunen, der på baggrund af blandt andet serviceloven og barnets lov træffer

afgørelse om at yde en social indsats. En afgørelse skal altid være baseret på en konkret,

individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Samtidig har kommunen en generel

forpligtelse til at handle økonomisk ansvarligt. Det betyder, at kommunalbestyrelsen både skal

inddrage faglige og økonomiske hensyn, når der træffes afgørelse om en social indsats. De

økonomiske hensyn må dog aldrig stå alene.

Den enkelte kommune bærer imidlertid ikke den fulde økonomiske byrde af udgifterne til

sociale indsatser, idet der på nogle områder ydes hel eller delvis statsrefusion af kommunens

udgifter. Det gælder blandt andet udgifter til krisecentre, hvor der ydes refusion på halvdelen

af kommunens udgifter, samt udgifter til herberger og forsorgshjem mv. for hjemløse, hvor der

ydes refusion på halvdelen af kommunens udgifter i de første 120 dage pr. løbende år fra

datoen for første indskrivning i boformen. Hertil er der de centrale refusionsordninger, hvor der

i princippet er tale om en omfordeling mellem kommunerne, idet kommunen, der har den

konkrete udgift modtager delvis refusion af udgiften, mens der sker reduktion i bloktilskuddet

for de skønnede refusionsudgifter. Dette gælder blandt andet særligt dyre enkeltsager, hvor

der er tale om borgere, der modtager omfattende støtte og eventuelt flere forskellige indsatser

efter serviceloven på samme tid. I de særligt dyre enkeltsager afholder kommunen udgifterne

op til en vis grænse og modtager herefter refusion på 25, 50 eller 75 pct. af udgifterne, alt efter

størrelsen af de samlede udgifter til borgeren på børne- og voksenområdet, samt børn og unge

i samme husstand.

Det kommunale udligningssystem bidrager herudover til at udjævne forskellige vilkår i

kommunerne.

Det

medvirker

således

til,

kommunerne

uanset

deres

befolkningssammensætning og indtægtsgrundlag har mere ensartede muligheder for at

finansiere opgaverne på blandt andet socialområdet.

De samlede offentlige udgifter til sociale indsatser udgjorde 64,1 mia. kr. i 2023. Udgifterne til

børn og unge med sociale indsatser tegner sig for knap en tredjedel af de samlede udgifter,

mens udgifterne til voksenområdet tegner sig for godt to tredjedele,

jf. figur 2.1.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 2

Udgifter til sociale indsatser

Figur 2.1

De samlede offentlige udgifter til sociale

indsatser opdelt efter område, 2023

Figur 2.2

Udvikling i de samlede offentlige udgifter til

sociale indsatser, 2018-2023

Mia. kr.

Børne- og

ungeområdet

20,8 mia. kr.

Mia. kr.

Voksenområdet

43,3 mia. kr.

64,1 mia. kr. i alt

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Børne- og ungeområdet

Voksenområdet

Anm.: 2024-pl. Se bilag 2 for nærmere oplysninger om opgørelsesmetode mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De samlede udgifter til sociale indsatser udgjorde 57,5 mia. kr. i 2018, og udgifterne er steget

med 6,6 mia. kr. set over perioden 2018-2023,

jf. figur 2.2.

Nogle indsatser på socialområdet indgår ikke i opgørelsen. Udgifter til dækning af merudgifter

§ 41 samt udgifter til tabt arbejdsfortjeneste § 42 indgår ikke i kapitlets opgørelse af udgifterne

til socialområdet. Udgifterne hertil fremgår dog særskilt i kapitel 5.

Opgørelsen af udgifterne er uddybet i bilag 2.

2.2

Udgifter til børn og unge med sociale indsatser

Modtagere af sociale indsatser på børne- og ungeområdet dækker over børn og unge i alderen

0-22 år, der modtager hjælp og støtte efter serviceloven på grund af sociale problemer,

psykiske vanskeligheder eller en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Udgifter til anbringelser udgør hovedparten af udgifterne til børn og unge med sociale

indsatser. Ud af de samlede udgifter på 20,8 mia. kr. blev der brugt 11,7 mia. kr. på

anbringelser, 7,8 mia. kr. til forebyggende indsatser og foranstaltninger, mens udgifter til

særlige dagtilbud og særlige klubber udgjorde 1,2 mia. kr. i 2023,

jf. figur 2.3.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 2

Udgifter til sociale indsatser

Figur 2.3

Udgifter til børn og unge med sociale indsatser efter type af foranstaltning, 2023

Særlige dagtilbud og

særlige klubber

1,2 mia. kr.

Forebyggende indsatser

og foranstaltninger

7,8 mia. kr.

Anbringelser

11,7 mia. kr.

20,8 mia. kr. i alt

Anm.: 2024-pl. Se bilag 2 for nærmere oplysninger om opgørelsesmetode mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udgifterne til børn og unge med sociale indsatser er steget med 0,8 mia. kr. fra 2022 til 2023

og er set over perioden 2020-2023 sammenlagt steget med 1,9 mia. kr.,

jf. tabel 2.1.

Stigningen

i udgifterne på børne- og ungeområdet de seneste par år kommer efter, at udgifterne i en

årrække har ligget relativt stabilt frem til og med 2020.

Tabel 2.1

Udgifter til børn og unge med sociale indsatser efter type af foranstaltning, 2016-2023

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

---------------------------------------------- Mia. kr. -------------------------------------------

Anbringelser

Forebyggende indsatser

og foranstaltninger

Særlige klubber og

dagtilbud

I alt

11,3

6,4

1,1

18,7

11,1

6,7

1,0

18,8

11,1

7,0

1,0

19,0

11,0

6,9

1,0

19,0

11,0

6,9

1,1

19,0

11,1

7,3

1,1

19,5

11,3

7,5

1,2

20,0

11,7

7,8

1,2

20,8

Anm.: 2024-pl. Anbringelser er opgjort som funktionerne 5.28.20 og 5.28.22-5.28.24, gruppering 001, 002, 003 og

092 på funktion 5.28.26 samt en forholdsmæssig andel af gruppering 999 på funktion 5.28.26. Forebyggende

indsatser og foranstaltninger er opgjort som funktion 5.28.21, gruppering 004 og 005 på funktion 5.28.26 samt en

forholdsmæssig andel af gruppering 999 på funktion 5.28.26. Særlige klubber og dagtilbud er opgjort som funktion

5.28.25. Se i øvrigt bilag 2. Summen afviger fra totalen som følge af afrunding.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Stigningen i udgifterne til børn og unge med sociale indsatser fra 2020 til 2023 skyldes både

en stigning i udgifterne til forebyggende indsatser og foranstaltninger på 0,9 mia. kr., og en

stigning i udgifterne til anbringelser på 0,7 mia. kr. i samme periode.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 2

Udgifter til sociale indsatser

Set over perioden 2016-2023 skal de stigende udgifter til forebyggende indsatser og

foranstaltninger blandt andet ses i lyset af, at omfanget af forebyggende indsatser og

foranstaltninger har været stigende, jf. kapitel 3.

Boks 2.1

Aftale om Børnene først

Der blev i 2021 indgået en bred politisk aftale om Børnene Først, som skal løfte området bredt set. Med

aftalen er der fokus på at hjælpe udsatte børn og familier bedre og tidligere, herunder blandt andet gennem

screening af støttebehovet hos hele familien, når et barn anbringes, og flere rettigheder til børn og unge, der

er anbragt. Aftalen om Børnene Først af maj 2021 blev indgået mellem den daværende S-regering, Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne.

Med aftalen blev der afsat to mia. kr. samlet i årene 2022-2025 og varigt fuldt indfaset 734 mio. kr. om året

2.3

Enhedsudgifter på børne- og ungeområdet

Enhedsudgifterne angiver, hvad en indsats gennemsnitligt koster pr. borger pr år. Der er tale

om en beregnet udgift, som udtrykker, hvad en indsats i gennemsnit koster for en person, der

modtager indsatsen et fuldt kalenderår. Beregningerne af enhedsudgifter bygger på udgiftstal

fra kommunernes regnskaber og på oplysninger om aktiviteten forbundet med udgifterne.

Opgørelserne over enhedsudgifter er forbundet med usikkerhed og skal tolkes med

varsomhed. Bilag 1 uddyber beregningerne af enhedsudgifter på børne- og ungeområdet,

herunder de forbehold der knytter sig til opgørelserne. Enhedsudgifterne for nogle af de mest

anvendte forebyggende indsatser og foranstaltninger til børn og unge med sociale indsatser

varierer fra ca. 103.000 kr. om året for en indsats i form af en fast kontaktperson til ca. 726.000

kr. om året for en indsats i form af en aflastningsordning på et anbringelsessted,

jf. figur 2.4.

Afsatte midler fra Aftale om Børnene Først er opgjort i 2021-pl.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 2

Udgifter til sociale indsatser

Figur 2.4

Enhedsudgifter til forskellige udvalgte typer af forebyggende indsatser og foranstaltninger, 2023

1.000 kr.

800

700

600

500

400

300

200

100

Fast kontaktperson

(barn/familie)

Familiebehandling

Praktisk, pædagogisk eller

anden støtte i hjemmet

Aflastningsordning

1.000 kr.

800

700

600

500

400

300

200

100

Anm.: 2024-pl. Opgjort som de samlede offentlige nettodriftsudgifter pr. helårsperson. Opgørelsen er baseret på

forebyggende indsatser og foranstaltninger i 2023. Det bemærkes, at de beregnede enhedsudgifter skal tolkes

med varsomhed, da opgørelserne bl.a. er behæftet med usikkerhed som følge af datagrundlaget. Se bilag 1 for

beregninger af enhedsudgifter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De enkelte enhedsudgifter kan dække over betydelig variation på tværs af modtagerne af

indsatsen. Eksempelvis kan udgifterne til en aflastningsordning variere meget afhængigt af,

om barnet er i aflastning i en plejefamilie eller på en døgninstitution.

Enhedsudgifterne til en anbringelse uden for hjemmet er generelt højere sammenlignet med

de forebyggende indsatser og foranstaltninger. Blandt de mest almindelige anbringelsesformer

varierer enhedsudgifterne fra ca. 195.000 kr. for en anbringelse i en netværksplejefamilie til

omkring 1,5 mio. kr. om året for henholdsvis en anbringelse på et socialpædagogisk

opholdssted eller en almindelig døgninstitution,

jf. figur 2.5.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 2

Udgifter til sociale indsatser

Figur 2.5

Enhedsudgifter til forskellige udvalgte typer af anbringelser, 2023

Mio. kr.

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Netværksplejefamilie Almen plejefamilie

Forstærket

plejefamilie

Specialiseret

plejefamilie

Socialpædagogisk

opholdssted

Døgninstitution

Mio. kr.

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Anm.: 2024-pl. Opgjort som de samlede offentlige nettodriftsudgifter pr. helårsperson. Opgørelsen er baseret på

anbringelser i 2024. Det bemærkes, at de beregnede enhedsudgifter skal tolkes med varsomhed, da opgørelserne

bl.a. er behæftet med usikkerhed som følge af datagrundlaget. Se bilag 1 for beregninger af enhedsudgifter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den markante variation i enhedsudgifterne til de forskellige typer af anbringelser skal blandt

andet ses i lyset af, at en netværksplejefamilie som hovedregel kun får dækket omkostninger

til almindelige fornødenheder, herunder kost og logi. Andre typer af plejefamilier (almene,

forstærkede og specialiserede plejefamilier) bliver derudover honoreret for plejeopgaven,

mens socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner betales med en takst, der dækker

lønudgifter til personale, husleje mv. Herudover vil der være forskel i alderssammensætning

og støttebehovet blandt målgrupperne på anbringelsesstederne. De børn og unge, som har

det største behov for hjælp og støtte, vil ofte være anbragt på en døgninstitution eller et

socialpædagogisk opholdssted.

Forskellene i enhedsudgifterne til både forebyggende indsatser og foranstaltninger og

anbringelser uden for hjemmet betyder også, at der er meget stor variation i, hvor meget den

sociale indsats koster fra person til person.

2.4

Kommunale og geografiske variationer på børne-

og ungeområdet

De gennemsnitlige udgifter til børn og unge med sociale indsatser var 18.000 kr. pr. indbygger

i alderen 0-17 år på landsplan i 2023, hvilket dækker over en betydelig kommunal variation på

mellem 6.900 og 42.300 kr. pr. indbygger i alderen 0-17 år. Der er en tendens til, at kommuner

i Vest- og Sydsjælland, Nord- og Sydjylland, på Fyn samt en række ø-kommuner, har højere

udgifter pr. indbygger i alderen 0-17 år, sammenlignet med kommuner i og omkring de store

byer, særligt i Midt- og Østjylland og nord for København,

jf. figur 2.6.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 2

Udgifter til sociale indsatser

Kommunale variationer i udgifterne pr. indbygger i alderen 0-17 år kan skyldes en række

forskellige lokale forhold, eksempelvis forskelle i kommunernes visitationspraksis,

socioøkonomiske rammevilkår og befolkningssammensætning i øvrigt.

Figur 2.6

Samlede udgifter til børn og unge på det sociale område, kr. pr. indbygger (0-17 år), 2023

Anm.: 2024-pl. Befolkningen er opgjort som antal 0-17-årige pr. 1. januar i året. Se i øvrigt bilag 2. I opgørelsen i

figur 2.6 indgår visse udgifter til indsatser for børn og unge i alderen 18-22 år (på funktion 5.28.21).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2.5

Udgifter til voksenområdet

Udgifter til voksenområdet omfatter udgifter til den kommunale indsats for voksne med

handicap, psykiske vanskeligheder og særlige sociale problemer. De samlede udgifter til

voksenområdet var 43,3 mia. kr. i 2023.

Mere end halvdelen af udgifterne på voksenområdet består af udgifter til botilbud og

botilbudslignende tilbud, hvor de samlede udgifter var 23,8 mia. kr. i 2023. Udgifter til personlig

støtte udgjorde 6,4 mia. kr. i 2023 og omfatter blandt andet udgifter til socialpædagogisk støtte

og borgerstyret personlig assistance (BPA), hvor borgeren selv ansætter handicaphjælpere,

jf.

figur 2.7.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 2

Udgifter til sociale indsatser

Figur 2.7

Udgifter til sociale indsatser til voksne efter type, 2023

Misbrugsbehandling

1,6 mia. kr.

Øvrige

1,0 mia. kr.

Herberger og

forsorgshjem mv. og

kvindekrisecentre

2,2 mia. kr.

Personlig og praktisk

hjælp

1,9 mia. kr.

Hjælpemidler mv.

1,9 mia. kr.

Botilbud og

botilbudslignende tilbud

23,8 mia. kr.

Beskyttet beskæftigelse

og aktivitets- og

samværstilbud

4,5 mia. kr.

Personlig støtte

6,4 mia. kr.

43,3 mia. kr. i alt

Anm.: 2024-pl. Botilbud og botilbudslignende tilbud er opgjort som funktionerne 5.38.50-5.38.52. Personlig støtte

er opgjort som funktion 5.38.39. Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud er opgjort som

funktionerne 5.38.58-5.38.59, Hjælpemidler mv. (inkl. forbrugsgoder, boligindretning og befordring) er opgjort som

funktion 5.38.41. Personlig og praktisk hjælp er opgjort som funktion 5.38.38. Herberger og forsorgshjem mv. og

kvindekrisecentre er opgjort som funktion 5.38.42. Misbrugsbehandling er opgjort som funktionerne 5.38.44-

5.38.45. Øvrige omfatter rådgivning (funktion 5.38.40), kontaktperson og ledsageordninger (funktion 5.38.53) og

særlige pladser på psykiatrisk afdeling (funktion 5.38.54). Se i øvrigt bilag 2.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De samlede udgifter til voksenområdet er steget med 1,1 mia. kr. fra 2022 til 2023, hvilket især

skyldes en stigning på 0,6 mia. kr. i udgifterne på botilbudsområdet,

jf. tabel 2.2.

Tabel 2.2

Udgifter til sociale indsatser til voksne efter type, 2018-2023

2018

Botilbud og botilbudslignende tilbud

Personlig støtte

Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og

samværstilbud

Hjælpemidler mv.

Personlig og praktisk hjælp

Herberger og forsorgshjem mv. og

kvindekrisecentre

Misbrugsbehandling

Øvrige

I alt

20,6

5,9

4,4

2,0

1,5

1,6

1,0

38,4

2019

21,1

6,0

4,4

2,0

1,6

1,1

39,5

2020

21,7

6,0

4,3

1,9

1,6

1,8

1,5

1,0

39,8

2021

22,4

6,2

4,4

1,9

1,6

2,0

1,6

1,0

41,1

2022

23,2

6,2

4,5

1,8

2,1

1,6

1,0

42,2

2023

23,8

6,4

4,5

1,9

2,2

1,6

1,0

43,3

----------------------------- Mia. kr. ---------------------------

Anm.: 2024-pl. Summen afviger fra totalen som følge af afrunding. Se i øvrigt bilag 2.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 2

Udgifter til sociale indsatser

Set over perioden 2018-2023 er udgifterne på voksenområdet steget med 4,8 mia. kr. Der

knytter sig visse forbehold til stigningen fra 2018 til 2019. Kontoplanen, der er den struktur

kommunerne konterer deres udgifter efter, blev ændret med virkning fra budget 2018. Før 2018

blev dele af udgifterne til voksne med handicap mv. og ældreområdet konteret under de samme

poster. I forbindelse med ændringen af kontoplanen i 2018 blev der blandt andet oprettet en

ny post til udgifter til botilbudslignende tilbud til voksne med handicap mv. Det kan ikke

umiddelbart afgøres, hvorvidt dele af stigningen i udgifterne til botilbud, herunder de

botilbudslignende tilbud, fra 2018 til 2019 skyldes registreringsmæssige forhold som følge af,

at nogle kommuner først fuldt ud implementerede ændringen af kontoplanen fra regnskab

2019.

2.6

Udgiftsudviklingen på voksenområdet 2018-2023

Mellem 2018 og 2023 er udgifterne på voksenområdet steget med godt 4,8 mia. kr., svarende

til en stigning på 12,5 pct. Stigningen skyldes særligt en stigning i udgifterne til botilbud og

botilbudslignende tilbud på knap 3,2 mia. kr. Udgifterne til forsorgshjem og kvindekrisecentre

er dog relativt set steget mest med 0,7 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 47 pct. Det

bemærkes for så vidt angår herberger og forsorgshjem mv. samt kvindekrisecentre, at disse

er omfattet af det såkaldte selvmøderprincip, som indebærer en ret for borgeren til at få ophold

og modtage aktiverende støtte og omsorg uden forudgående kommunal visitation.

Som andel af den samlede stigning i udgifterne, udgør stigningen i de to udgiftstyper

sammenlagt godt 80 pct.,

jf. tabel 2.3.

Tabel 2.3

Udgiftsudvikling til sociale indsatser til voksne efter type, 2018-2023

Ændring

2018-2023

(pct.)

15,3

7,3

2,3

-0,9

23,7

47,1

0,0

7,9

12,5

Andel af

samlet

ændring

(pct.)

65,8

9,0

2,1

-0,4

7,6

14,4

0,0

1,6

100,0

Ændring 2018-

2023 (mia. kr.)

Botilbud og botilbudslignende tilbud

Personlig støtte

Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud

Hjælpemidler mv.

Personlig og praktisk hjælp

Herberger og forsorgshjem mv. og kvindekrisecentre

Misbrugsbehandling

Øvrige

I alt

3,2

0,4

0,1

0,0

0,4

0,7

0,0

0,1

4,8

Anm.: 2024-pl. Summen afviger fra totalen som følge af afrunding. Se i øvrigt bilag 2.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 2

Udgifter til sociale indsatser

Den kommunale kontoplan giver mulighed for at sondre mellem forskellige typer af udgiftsarter,

hvilket kan bidrage til at nuancere udgiftsudviklingen.

De to største udgiftsarter på voksenområdet er henholdsvis tjenesteydelser mv. og lønninger,

mens indtægter hovedsageligt udgøres af kommunernes salg af sociale tilbud og indsatser,

jf.

tabel 2.4.

Se boks 2.2 for eksempler på, hvad dette kan omfatte.

Tabel 2.4

Udgifter til sociale indsatser til voksne efter hovedart, 2018-2023

Ændring

2018-2023 2018-2023

Andel af

samlet

ændring

2018

2019

2020

2021

2022

2023

---------------------------------- Mia. kr. ----------------------------------

Lønninger

Varekøb

Tjenesteydelser

mv.

Tilskud og

overførsler

Finansudgifter

Indtægter

Finansindtægter

Interne udgifter

og indtægter

I alt

19,9

2,4

23,8

2,3

0,0

-10,9

-0,2

1,1

38,4

20,1

2,3

24,7

2,3

0,0

-10,7

-0,2

1,0

39,5

19,8

2,3

24,8

2,2

0,0

-10,1

-0,1

0,9

39,8

20,0

2,3

25,8

2,1

0,0

-9,9

-0,2

1,0

41,1

20,0

2,3

26,3

2,1

0,0

-9,5

-0,1

1,1

42,2

20,1

2,2

27,2

2,3

0,0

-9,5

-0,1

1,1

43,3

0,1

-0,2

3,4

0,0

1,5

0,0

0,1

4,8

--------- Pct. ---------

0,5

-7,9

14,2

-1,2

0,0

-13,3

-17,0

5,0

12,5

2,2

-3,9

70,4

-0,6

0,0

30,2

0,6

1,1

100,0

Anm.: 2024-pl. Summen afviger fra totalen som følge af afrunding.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De stigende udgifter skyldes først og fremmest en stigning i udgifterne til tjenesteydelser mv.

på 3,4 mia. kr. i perioden 2018-2023, hvilket svarer til 70,4 pct. af den samlede stigning i

udgifterne. Køb af tjenesteydelser mv. omfatter blandt andet køb af sociale tilbud, fx køb af

pladser på botilbud og botilbudslignende tilbud, herberger og forsorgshjem mv. eller

døgnbehandling for stofmisbrug. Der kan både være tale om køb af tilbud hos andre

kommuner, regioner eller hos selvejende eller private tilbud.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 2

Udgifter til sociale indsatser

Boks 2.2

Eksempler på udgiftsarter på socialområdet

De samlede driftsudgifter kan nedbrydes efter artsinddelingen i den kommunale kontoplan. Hovedarterne

omfatter blandt andet lønninger, tjenesteydelser mv. og indtægter fra salg af produkter og ydelser.

Lønninger (hovedart 1) omfatter udgifter til kommunalt ansat personale samt personale på tilbud, hvor

kommunen har en driftsaftale. Generelt er det således, at selvejende og private institutioner optages i de

kommunale regnskaber på samme måde som kommunale tilbud, såfremt der er indgået driftsaftale mellem

en kommune og den pågældende institution.

Tjenesteydelser mv. (hovedart 4) omfatter blandt andet betalinger til andre kommuner, regioner og private

tjenesteydelser, hvilket kan omfatte kommunernes udgifter til køb af pladser på sociale tilbud hos andre

driftsherrer. Det fremgår af den kommunale kontoplan, at tjenesteydelser mv. kun skal omfatte

tjenesteydelser, der direkte leveres fra ”omverdenen”. Ydelser, der leveres af kommunens egne afdelinger,

skal ikke registreres som tjenesteydelser mv.

Kommunernes indtægter fra salg af produkter og ydelser (hovedart 7) omfatter blandt andet betalinger fra

andre kommuner, eksempelvis når kommunen er driftsherre for et socialt tilbud og sælger pladser til andre

kommuner.

Udgifter til tjenesteydelser mv. kan deles yderligere op i forskellige udgiftsposter, herunder

udgifter til tjenesteydelser uden moms, betalinger til staten, kommuner og regioner mv.

Stigningen i udgifter til tjenesteydelser mv. drives primært af en stigning i udgifterne forbundet

med tjenesteydelser uden moms, som blandt andet omfatter køb af pladser hos private eller

selvejende tilbud, der ikke har en driftsaftale med kommunen,

jf. tabel 2.5.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 2

Udgifter til sociale indsatser

Tabel 2.5

Udgifter til sociale indsatser til voksne efter hovedarten tjenesteydelser mv., 2018-2023

Ændring

2018-

2023

Ændring

2018-

2023

Andel af

samlet

ændring

2018

2019

2020

2021

2022

2023

---------------------------------- Mia. kr. ----------------------------------

Tjenesteydelser

uden moms

Entreprenør- og

håndværkerydelser

Betalinger til staten

Betalinger til

kommuner

Betalinger til

regioner

Øvrige

tjenesteydelser mv.

I alt

10,1

0,3

0,0

8,3

3,5

1,6

23,8

10,8

0,3

0,0

8,1

3,9

1,6

24,7

11,3

0,3

0,0

7,7

3,9

1,6

24,8

12,3

0,3

0,0

7,5

3,9

1,8

25,8

13,1

0,3

0,0

7,1

3,9

1,9

26,3

13,8

0,3

0,0

7,1

4,1

1,9

27,2

3,7

0,0

-1,1

0,6

0,3

3,4

--------- Pct. ---------

36,1

0,1

-27,2

-13,6

16,7

16,4

14,2

108,0

0,0

-33,2

17,3

7,9

100,0

Anm.: 2024-pl. Summen afviger fra totalen som følge af afrunding.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De stigende udgifter til tjenesteydelser uden moms vedrører hovedsageligt udgifter til botilbud

og botilbudslignende tilbud, som er steget med 2,2 mia. kr., udgifter til herberger og

forsorgshjem mv. og kvindekrisecentre, som er steget med 0,8 mia. kr., og udgifter til personlig

støtte, som er steget med 0,4 mia. kr.,

jf. tabel 2.6.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 2

Udgifter til sociale indsatser

Tabel 2.6

Udgifter til sociale indsatser til voksne efter udgiftsarten tjenesteydelser uden moms, fordelt efter

type, 2018-2023

Ændring

2018-

2023

Ændring

2018-

2023

Andel af

samlet

ændring

2018

2019

2020

2021

2022

2023

---------------------------------- Mia. kr. --------------------------------

Botilbud og

botilbudslignende

tilbud

Personlig støtte

Beskyttet

beskæftigelse og

aktivitets- og

samværstilbud

Hjælpemidler mv.

Personlig og praktisk

hjælp

Herberger og

forsorgshjem mv. og

kvindekrisecentre

Misbrugsbehandling

Øvrige

I alt

5,5

1,8

1,0

0,1

0,5

0,1

10,1

5,9

1,9

1,1

0,2

0,5

0,7

0,4

0,1

10,8

6,3

1,9

1,1

0,1

0,5

0,8

0,4

0,1

11,3

6,7

2,1

1,2

0,1

0,6

1,0

0,4

0,1

12,3

7,2

2,1

1,2

0,2

0,7

1,2

0,4

0,1

13,1

7,7

2,2

1,2

0,1

0,6

1,3

0,5

0,1

13,8

2,2

0,4

0,2

0,0

0,1

0,8

0,0

3,7

------ Pct. -------

39,3

22,6

19,6

-3,8

20,5

144,2

0,0

10,0

36,1

59,5

11,2

5,4

-0,2

2,8

20,8

0,0

0,3

100,0

Anm.: 2024-pl. Summen afviger fra totalen som følge af afrunding.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2.7

Enhedsudgifter på voksenområdet

Der er stor variation i enhedsudgifterne til de forskellige typer af indsatser og ydelser til voksne.

Mens udgifterne til eksempelvis ledsageordninger og socialpædagogisk støtte ligger på under

100.000 kr. pr. helårsmodtager, så er udgifterne til længerevarende ophold og BPA-ordninger

(borgerstyret personlig assistance) på over 1,3 mio. kr. pr. helårsmodtager,

jf. figur 2.8.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 2

Udgifter til sociale indsatser

Figur 2.8

Enhedsudgifter for udvalgte sociale indsatser til voksne, 2023

Mio. kr.

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Mio. kr.

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Socialpædagogisk støtte

§ 85

Botilbudslignende tilbud

Borgerstyret personlig

assistance § 96 (BPA)

Ledsageordning § 97

Midlertidigt ophold

Kvindekrisecentre

Anm.: 2024-pl. Opgjort som de samlede offentlige nettodriftsudgifter pr. helårsperson. Opgørelsen er baseret på

udvalgte sociale indsatser til voksne i 2023. Det bemærkes, at de beregnede enhedsudgifter skal tolkes med

varsomhed, da opgørelserne bl.a. er behæftet med usikkerhed som følge af datagrundlaget. Se bilag 1 for

beregninger af enhedsudgifter. Se i øvrigt bilag 2.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Variationen afspejler blandt andet, at de forskellige indsatser er rettet mod meget forskellige

målgrupper, der har vidt forskellige behov. Eksempelvis kan længerevarende ophold omfatte

borgere med handicap, der har omfattende og betydelige støttebehov til mange forskellige

daglige aktiviteter døgnet rundt. Indsatser, der ikke omfatter ophold, kan derimod være

begrænset til et bestemt antal timer pr. uge eller måned. Når en ledsageordning er blandt de

mindst omkostningstunge indsatser – med en enhedsudgift på knap 24.000 kr. pr. modtager

pr. år – er det blandt andet et udtryk for, at der højst kan ydes ledsagelse i 15 timer pr. måned

inden for rammerne af ordningen.

Samtidig kan der være forskel på behovet for personale og andre ressourcer, afhængig af

målgruppen og ydelsens karakter og omfang. Eksempelvis er enhedsudgifter til herberger og

forsorgshjem mv. lavere end for botilbud (midlertidige og længerevarende ophold). Indsatsen

med de højeste omkostninger er BPA, hvor den årlige udgift er over 1,5 mio. kr. pr.

helårsperson. Det skal ses i lyset af, at målgruppen for BPA er borgere med handicap, der har

et omfattende behov for hjælp og støtte.

Beregningerne af enhedsudgifter bygger på udgiftstal fra kommunernes regnskaber og på

oplysninger om aktiviteten forbundet med udgifterne. Bilag 1 uddyber beregningerne af

enhedsudgifter på voksenområdet, herunder de forbehold der knytter sig til opgørelserne.

Opgørelserne over enhedsudgifter er forbundet med usikkerhed og skal tolkes med

varsomhed.

Social- og Boligministeriet har udviklet en ny statistik om individhenførbare udgiftsdata (SIU),

der blandt andet skal gøre det muligt at opgøre mere sikre og præcise enhedsudgifter, jf. boks

2.3. Med SIU er det også muligt at belyse variationen i udgiftsniveauet til bestemte sociale

Længerevarende ophold

§ 108

Ophold på herberger og

forsorgshjem mv.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 2

Udgifter til sociale indsatser

indsatser. SIU gør det endvidere muligt at knytte oplysningerne om udgifter til andre

oplysninger om den enkelte borger, hvilket gør det muligt at forklare variationen og nærmere

undersøge, hvilke grupper af borgere eller tilbud der er med til at drive udgiftsudviklingen.

Boks 2.3

SIU: En national statistik om individhenførbare udgiftsdata på socialområdet

Med satspuljeaftalen for 2019 blev det aftalt, at Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) skulle

videreudvikles ved blandt andet at etablere en ny national statistik med individhenførbare udgiftsdata på

socialområdet (SIU). Med individhenførbare udgiftsdata vil det blandt andet være muligt at se på

udgiftsniveauet for specifikke målgrupper af borgere, da disse udgiftsdata vil kunne kobles til data om sociale

indsatser fra andre registre. Det vil ligeledes være muligt at belyse variationen i udgiftsniveauet til bestemte

sociale indsatser både på kommunalt og nationalt niveau og dermed give en række helt nye

analysemuligheder og udbygge og kvalificere vidensgrundlaget på socialområdet væsentligt.

21 kommuner indberettede SIU-data til Danmarks Statistik i 2023 for regnskabsåret 2022, mens der var 16

kommuner i 2022, der indberettede for regnskabsåret 2021. Indberetningen er frivillig og afgrænset til

udvalgte indsatser, hvor kommunerne finder det muligt og relevant at indberette individhenførbare udgifter.

I Aftale om kommunernes økonomi for 2024 er det aftalt, at det fra regnskabsåret 2025 vil være obligatorisk

for kommunerne at indberette individhenførbare udgifter for borgere i botilbud, botilbudslignende tilbud samt

borgere på herberger mv. og krisecentre.

Til sammenligning af udgiftsdata i SIU benyttes de

Individuelle enhedsudgifter.

Individuelle enhedsudgifter er

et udtryk for, hvad udgifterne til

enkelt individ

ville være, hvis indsatsen havde varet et år. Dette er beregnet

som hvert individs årsudgift delt med helårspersonen. Denne beregningsmetode er følsom over for

kombinationen af årsudgift og indsatsperiode, hvorfor kombinationen af fx korte, dyre indsatser vil have en

stor betydning i gennemsnittet af individuelle enhedsudgifter, men ingen betydning ved enhedsudgifter.

Eventuelle forskelle i kommunernes registreringspraksis vil give anledning til usikkerheder i opgørelsen af de

individuelle enhedsudgifter på tværs af kommuner og indsatser.

De afrapporterede gennemsnit er de sammenlagte individuelle enhedsudgifter delt med antal personer.

∑

��

(

å��

��

)

ℎ��

��

�� ℎ��

��

Mere sikre og præcise enhedsudgifter kan også spille en vigtig rolle for kommunernes arbejde

med sociale investeringer, da enhedsudgifter udgør en meget væsentlig del af grundlaget for

at udarbejde en business case for en social investering. Nedenfor fokuseres der på

individhenførbare udgiftsdata for botilbudsområdet, hvor der siden 2018 har været de største

udgiftsstigninger.

Samlet set har 17 kommuner indberettet SIU data vedrørende udgifter på botilbudsområdet for

6,6 mia. kr. i 2022. Det har ikke været muligt at benytte data for 2023 i denne redegørelse, som

følge af at data har været forsinket. Udgifterne til de 10 pct. borgere med de højeste

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 2

Udgifter til sociale indsatser

omkostninger på botilbudsområdet udgjorde godt 1,8 mia. kr., svarende til 28 pct. af de

samlede udgifter,

jf. figur 2.9.

Figur 2.9

Andel af samlede udgifter på botilbudsområdet

i 2022 fordelt på decilgrupper

Figur 2.10

Gennemsnitlige individuelle enhedsudgifter på

botilbudsområdet fordelt på decilgrupper, 2022

Mio. kr.

2,5

Mio. kr.

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Decil

10. decil

28 pct.

1.-5. decil

25 pct.

2,0

1,5

1,0

6. decil

9 pct.

9. decil

16 pct.

8. decil

12 pct.

7. decil

10 pct.

0,5

0,0

Anm.: Baseret på 8.368 personer i 17 kommuner. 2024-pl. Decilgrupperne er inddelt efter de individuelle

enhedsudgifter, jf. metodeafsnittet.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Den individuelle enhedsudgift på botilbudsområdet for de 10 pct. borgere med de højeste

omkostninger var i gennemsnit knap 2,5 mio. kr. pr. person pr. år. Til sammenligning var den

gennemsnitlige individuelle enhedsudgift for alle borgere på botilbudsområdet ca. 0,9 mio. kr.

Det svarer til, at udgifterne til de 10 pct. med de højeste omkostninger er næsten tre gange så

høje som udgifterne til en gennemsnitlig borger i botilbud,

jf. figur 2.10.

I de 13 kommuner, der har indberettet individhenførbare udgifter for både 2021 og 2022, er de

samlede udgifter steget med 132,9 mio. kr. fra 2021 til 2022, svarende til en stigning på 3,6

pct. Udviklingen skyldes flere forhold. For det første havde borgere, der var nye i statistikken i

2022 samlede udgifter på 216,5 mio. kr., hvilket isoleret set svarer til 5,8 procentpoint af den

samlede udgiftsstigning. For det andet giver afgangen fra botilbud og botilbudslignende tilbud

anledning til et fald på 160 mio. kr., svarende til -4,3 procentpoint af den samlede

udgiftsudvikling. For det tredje steg udgifterne for de borgere, der var på botilbud eller

botilbudslignende tilbud i både 2021 og 2022 med 76,4 mio. kr., svarende til 2,1 procentpoint

af den samlede udgiftsstigning

jf. tabel 2.7.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 2

Udgifter til sociale indsatser

Tabel 2.7

Dekomponering af udgiftsudviklingen i statistikken fordelt på de nye borgere i 2022, de borgere der

er afgået og borgere, der er med i både 2021 og 2022

Modtagertyper

Nye borgere på botilbud og

botilbudslignende tilbud i 2022

Borgere afgået fra botilbud og

botilbudslignende tilbud fra 2021 til 2022

Borgere i botilbud og botilbudslignende

tilbud i både 2021 og 2022

Samlet

Absolut udvikling 2021-2022

(mio. kr.)

216,5

-160,0

76,4

132,9

Udvikling fra 2021-2022

(procentpoint)

5,8

-4,3

2,1

3,6

Anm.: ”Samlet” er baseret på 5.480 personer i 13 kommuner. 2024-pl.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

2.8

Kommunale og geografiske variationer på

voksenområdet

De gennemsnitlige udgifter til sociale indsatser målrettet voksne var 11.700 kr. pr. indbygger i

alderen 18-66 år på landsplan i 2023, hvilket dækker over en kommunal variation på mellem

8.200 og 21.700 kr. pr. indbygger i alderen 18-66 år. Ligesom på børne- og ungeområdet er

der en tendens til, at kommuner i Vest- og Sydsjælland, Nordjylland, på Fyn samt en række ø-

kommuner har højere udgifter pr. indbygger i alderen 18-66 år, sammenlignet med kommuner

i og omkring de store byer, særligt i Midt- og Østjylland og omkring København,

jf. figur 2.10.

I lighed med børne- og ungeområdet kan kommunale variationer i udgifterne pr. indbygger i

alderen 18-66 år på voksenområdet skyldes en række forskellige lokale forhold, fx

kommunernes socioøkonomiske rammevilkår og befolkningssammensætningen i øvrigt.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 2

Udgifter til sociale indsatser

Figur 2.11

Samlede udgifter til voksne på det sociale område, kr. pr. indbygger (18-66 år), 2023

Anm.: 2024-pl. Befolkningen er opgjort som antal 18-66-årige pr. 1. januar i året. Se i øvrigt bilag 2.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

3. Målgrupper og sociale indsatser

på børne- og ungeområdet

Sociale indsatser på børne- og ungeområdet dækker over en bred vifte af indsatser, der kan

gives til børn, unge og familier med behov for hjælp og støtte, eksempelvis som følge af sociale

problemer, psykiske vanskeligheder og/eller fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. I dette

kapitel belyses målgrupper for sociale indsatser i form af børn og unge, der modtager forebyg-

gende indsatser eller foranstaltninger, handicapkompenserende indsatser, anbringelse uden

for hjemmet eller efterværn.

Hovedresultater og centrale pointer i kapitlet er:

•

I 2023 modtog knap 90.600 børn og unge under 23 år en social indsats i form af en fore-

byggende indsats eller foranstaltning, anbringelse uden for hjemmet, en handicapkom-

penserende indsats eller efterværn, svarende til 6 pct. af alle 0-22-årige. I 2022 gjaldt det

godt 86.600 børn og unge, hvilket svarer til en stigning på knap 5 pct.

Godt 73.100 børn og unge under 18 år modtog i 2023 en forebyggende indsats eller for-

anstaltning, mens knap 13.900 var anbragt uden for hjemmet, og knap 11.800 modtog en

handicapkompenserende indsats. Godt 8.000 18-22-årige unge modtog et efterværn.

Blandt de knap 11.800 børn og unge, der modtog en handicapkompenserende indsats,

var flest i alderen 6-11 år.

I 2023 modtog kommunerne godt 170.100 underretninger fordelt på knap 92.400 børn og

unge under 18 år. Blandt de 15-17-årige i 2023 har 30 pct. fået mindst én underretning i

perioden 2015-2023.

I 2023 modtog godt 500 børn og unge under 18 år behandling for et stofmisbrug efter §

101 i serviceloven og/eller § 142 i sundhedsloven, hvilket er en stigning på 16 pct. siden

2018. Langt størstedelen modtog behandling for et misbrug af hash eller cannabis, idet 67

pct. havde angivet cannabis/hash som hovedstof, mens knap 7 pct. eller færre havde an-

givet henholdsvis opioider, andre hårde stoffer, og medicin mv. som hovedstof.

•

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

3.1

Børn og unge, der modtager sociale indsatser

Børn, unge og familier med behov for hjælp og støtte, eksempelvis som følge af sociale pro-

blemer, psykiske vanskeligheder og/eller funktionsnedsættelse, kan modtage en bred vifte af

indsatser efter serviceloven (barnets lov fra 1. januar 2024, se boks 3.1) afhængigt af deres

behov. Eksempler er netværks- og samtalegrupper, konsulentbistand, økonomisk støtte til fri-

tidsaktiviteter, praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, fast kontaktperson, familiebehandling og

anbringelse uden for hjemmet af børn og unge under 18 år. Der skelnes i kapitlet mellem fire

overordnede indsatstyper på børne- og ungeområdet: 1) forebyggende indsatser og foranstalt-

ninger, 2) anbringelse uden for hjemmet, 3) handicapkompenserende indsatser og 4) efter-

værn.

Boks 3.1

Opgørelse af sociale indsatser til børn og unge

Kapitlets opgørelse af sociale indsatser til børn, unge og deres familier omfatter indsatser, der hovedsageligt

var givet inden for rammerne af kapitel 3 (§ 11), 7-10, 11 og 12 (§ 76 og § 76 a) i serviceloven - se bilag 3 for

nærmere afgrænsning. Opgørelserne omfatter forebyggende indsatser og foranstaltninger til børn og unge

under 18 år samt deres familier, handicapkompenserende indsatser til børn og unge under 18 år og anbrin-

gelser uden for hjemmet af børn og unge under 18 år. Desuden omfatter opgørelserne efterværn til unge fra

18 til 22 år.

Den 1. januar 2024 trådte barnets lov i kraft. De ovenfornævnte indsatser er videreført, men gives i dag efter

bestemmelserne i barnets lov i stedet for serviceloven. Med barnets lov er der desuden indført nye betegnel-

ser for en række indsatser. Konkret omfatter de sproglige ændringer bl.a., at ”forebyggende foranstaltninger”

er ændret til ”støttende indsatser”, ”døgnophold” til ”familieanbringelse”, ”aflastningsordning” til ”støtteophold”

og ”efterværn” er ændret til ”ungestøtte”.

Med barnets lov er tidligt forebyggende indsatser bl.a. reguleret i §§ 30, 31 og 35, støttende indsatser fremgår

af § 32, anbringelser af §§ 46 og 47 og ungestøtte af § 113-116 og § 120. I indeværende kapitel anvendes

de tidligere gældende paragrafnumre og betegnelser i serviceloven, idet datagrundlaget omfatter indsatser,

der blev givet efter de dagældende regler.

Som følge af barnets lovs ikrafttrædelse 1. januar 2024 gives de ovenfornævnte indsatser i

dag efter bestemmelserne i barnets lov i stedet for serviceloven. Indeværende kapitel anvender

dog de tidligere gældende paragrafnumre og betegnelser i serviceloven, da datagrundlaget

omfatter indsatser, der blev givet efter de dagældende regler, som beskrevet i boks 3.1.

Opgørelserne i kapitlet omfatter ikke alle former for hjælp og støtte, børn og unge kan modtage

fra det offentlige. Eksempelvis kan kommunerne også iværksætte anden hjælp og støtte til

børn og unge, blandt andet via PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) eller sundhedsple-

jen, hvilket ligger uden for servicelovens bestemmelser. Børn og unge med særlige støttebe-

hov kan også modtage hjælp i dagtilbud og i grundskolen. I dagtilbud kan støtte fx gives i form

af en ekstra støttepædagog efter dagtilbudsloven. I folkeskolen skal der tilbydes støtte, praktisk

medhjælp mv. samt specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter pædago-

gisk-psykologisk rådgivning. Disse indsatser indgår ikke i kapitlet.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

Hovedparten af de sociale indsatser, der gives til børn, unge og deres familier, er forebyggende

indsatser og foranstaltninger, som er nærmere beskrevet i boks 3.2.

Boks 3.2

Forebyggende indsatser og foranstaltninger efter serviceloven

Støtte efter servicelovens § 11 og § 52, stk. 3, udgør hovedparten af de forebyggende sociale indsatser og

foranstaltninger til børn, unge og deres familier, som indgår i opgørelserne i dette kapitel.

§ 11

Forebyggende indsatser efter servicelovens § 11, omfatter blandt andet konsulentbistand og familierettede

indsatser, netværks- eller samtalegrupper, rådgivning om familieplanlægning, økonomisk støtte til fritidsakti-

viteter, særlig familievejledning og andre indsatser, der har til formål at forebygge barnets, den unges eller

familiens vanskeligheder.

Indsatserne gives, når der er tale om en afgrænset problemstilling, og kommunen vurderer, at støtten er

tilstrækkelig til at imødekomme barnets og/eller den unges behov. Støtten har til formål at tage hånd om

begyndende vanskeligheder og/eller rette op på en uhensigtsmæssig udvikling hos barnet, den unge eller

familien, så problemerne ikke vokser sig unødigt store og svære at håndtere. Kommunen kan iværksætte

indsatser efter denne bestemmelse uden at udarbejde en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50,

som har til formål at afdække udfordringer og ressourcer hos barnet eller den unge, familien og netværket.

§ 52, stk. 3

Forebyggende foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, omfatter en række forskellige typer af støtte,

herunder blandt andet ophold i dagtilbud, praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, familiebehand-

ling eller behandling af barnets eller den unges problemer, fast kontaktperson til barnet, den unge eller fami-

lien og aflastningsordning på et anbringelsessted.

Foranstaltningerne kan i udgangspunktet kun iværksættes, når der er gennemført en børnefaglig undersø-

gelse efter servicelovens § 50. En børnefaglig undersøgelse iværksættes, når det må antages, at et barn eller

en ung har brug for særlig støtte, og der er behov for at afklare barnets eller den unges forhold. Det kan fx

være i sager, hvor der er tale om mere komplekse problemstillinger og dermed et mere omfattende støttebe-

hov. Der kan dog iværksættes foreløbig eller akut støtte sideløbende med den børnefaglige undersøgelse,

hvis særlige forhold taler for det.

I 2023 modtog knap 90.600 børn og unge under 23 år en eller flere sociale indsatser efter

serviceloven, hvilket svarer til 6 pct. af alle børn og unge under 23 år. Det omfatter en forholds-

vis bred gruppe af børn og unge med forskelligartede udfordringer, hvor indsatserne varierer

meget i omfang og intensitet. De fleste fik hjælp og støtte i form af en forebyggende indsats

eller foranstaltning, hvilket gjaldt godt 73.100 børn og unge under 18 år. Knap 13.900 børn og

unge under 18 år var anbragt uden for hjemmet, mens knap 11.800 børn og unge under 18 år

modtog en handicapkompenserende indsats, og godt 8.000 unge mellem 18 og 22 år var om-

fattet af et efterværn,

jf. figur 3.1 og 3.2.

Det skal bemærkes, at den samme person kan mod-

tage flere indsatser i løbet af et år.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

Figur 3.1

Andel børn og unge med sociale indsatser,

2023

Børn og unge med

sociale indsatser

6 pct.

(90.572)

Figur 3.2

Antal børn og unge med sociale indsatser efter

type af indsats, 2023

1.000 personer

Anbragt

uden for

hjemmet

(0-17 år)

Forebyggende Handicapkomp.

indsatser og

indsatser

foranstaltninger

(0-17 år)

Efterværn

(18-22 år)

Øvrige børn og

unge

94 pct.

(1.417.997)

1.508.569 børn og unge i alt

Anm.: Tal for Odense Kommunes forebyggende indsatser og foranstaltninger til unge på 15 år og derover er un-

derestimeret i 2023, hvorfor de samlede opgørelser er en smule underestimeret i 2023. Figur 3.1: Børn og unge

under 18 år, der i løbet af året modtog en forebyggende indsats eller foranstaltning, var anbragt uden for hjemmet

og/eller modtog en handicapkompenserende indsats samt 18-22-årige, der i løbet af året modtog et efterværn,

opgjort som andel af alle 0-22-årige ultimo året. Tælleren inkluderer børn og unge, som indgår i befolkningsregistret

primo eller ultimo året. Figur 3.2: Den samme person optræder i flere kategorier, hvis personen modtog flere for-

skellige typer af sociale indsatser i løbet af året. Opgørelsen inkluderer børn og unge, som indgår i befolkningsre-

gistret primo eller ultimo året.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Efterværn (nu kaldet ungestøtte i barnets lov) er et tilbud om hjælp og støtte til unge mellem

18 og 22 år, som enten havde en fast kontaktperson eller var anbragt uden for hjemmet, umid-

delbart før de fyldte 18 år. Formålet med et efterværn er at sikre en god overgang til voksenlivet

blandt andet med fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige

relevante forhold, fx anskaffelse af selvstændig bolig. Unge med en fast kontaktperson kan

opretholde deres kontaktperson i et efterværn. Anbragte unge kan som led i et efterværn få

opretholdt døgnophold på et anbringelsessted, få en fast kontaktperson, få en udslusningsord-

ning fra det hidtidige anbringelsessted og få tildelt andre former for støtte, der blandt andet kan

omfatte psykologhjælp eller økonomisk støtte.

På tværs af indsatstyper er de fleste børn og unge, der modtager sociale indsatser, teenagere.

Eksempelvis modtog godt 8.100 15-årige og knap 8.000 16-årige en social indsats i 2023,

mens det gjaldt knap 1.400 0-årige og knap 1.700 1-årige. Faldet efter de 17 år afspejler, at de

fleste indsatser på børneområdet udelukkende gives til børn og unge under 18 år, og indsat-

serne efter 18 år omfatter derfor primært efterværn,

jf. figur 3.3.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

Figur 3.3

Antal børn og unge med sociale indsatser efter alder, 2023

1.000 personer

Alder

Anm.: Tal for Odense Kommunes forebyggende indsatser og foranstaltninger til unge på 15 år og derover er un-

derestimeret i 2023, hvorfor de samlede opgørelser er en smule underestimeret i 2023. Børn og unge under 18 år,

der i løbet af året modtog en forebyggende indsats eller foranstaltning, var anbragt uden for hjemmet og/eller

modtog en handicapkompenserende indsats samt 18-22-årige, der i løbet af året modtog et efterværn. Opgørel-

serne inkluderer børn og unge, som indgår i befolkningsregistret primo eller ultimo året. Alder er opgjort ultimo året,

hvorfor nogle af dem, der modtog en indsats som 17-årige, var fyldt 18 år ved opgørelsestidspunktet, ligesom nogle

af dem, der modtog efterværn som 22-årige, var fyldt 23.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Når antallet af børn og unge, der modtager sociale indsatser, stiger frem mod 15-17-årsalde-

ren, kan det blandt andet afspejle, at nogle udfordringer og sociale problemer oftere opstår

eller bliver særligt tydelige i teenageårene. Det kan eksempelvis være udadreagerende ad-

færd, udpræget mistrivsel, psykiske vanskeligheder, misbrug eller kriminalitet. Det er imidlertid

ikke ensbetydende med, at årsagerne til sådanne udfordringer nødvendigvis ligger hos barnet

eller den unge. De kan også findes i omsorgssvigt i barndommen eller anden bekymrende

adfærd ved forældrene. Det kan også skyldes barnets eller den unges miljø, fx uhensigtsmæs-

sige forhold i skolen eller omgangskredsen. Baggrunden for mistrivsel er ofte en kompleks

sammenhæng mellem flere sammensatte risikofaktorer.

Det relativt høje antal 15-17-årige med sociale indsatser kan også være udtryk for, at der ind-

ledningsvist har været iværksat tidlige indsatser på almenområdet, men at det efter en periode

vurderes nødvendigt med særlig støtte efter serviceloven, eller at der ikke er blevet iværksat

en indsats tidligt nok, ligesom det kan vise sig ikke at være den korrekte indsats for barnet eller

den unge, hvorfor der er behov for yderligere indsats senere. Eksempelvis viser Trivselsunder-

søgelsen blandt børn og unge i udsatte positioner, at hver fjerde af de adspurgte børn og unge,

der var anbragt uden for hjemmet, gerne ville have været anbragt tidligere (VIVE, 2023).

I de tilfælde, hvor et barn får iværksat en social indsats i en meget tidlig alder, kan årsagen i

mange tilfælde findes i, at forældrene ikke i tilstrækkelig grad kan sikre barnets omsorg, udvik-

ling og trivsel (se fx kapitel 4 i Socialpolitisk Redegørelse 2020 om anbragte børn og unges

forældre). Antallet af børn og unge, der modtager sociale indsatser, falder efter 17-årsalderen,

hvilket hænger sammen med, at indsatser efter reglerne om særlig støtte til børn og unge skal

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge

fylder 18 år og dermed bliver myndig. Dog kan efterværnsindsatser iværksættes for unge mel-

lem 18 og 22 år. Det bemærkes, at opgørelsen ikke omfatter indsatser til unge, som gives efter

voksenbestemmelser – se kapitel 4 for opgørelser om voksne modtagere af sociale indsatser.

3.2

Udvikling på området

Antallet af børn og unge, der modtager sociale indsatser, er steget i en årrække. Godt 58.100

børn og unge modtog en social indsats i 2014, mens det gjaldt godt 82.900 i 2023, eksklusive

handicapkompenserende indsatser. Det svarer til en stigning på knap 43 pct. Inkluderes han-

dicapkompenserende indsatser – som kommunerne har indberettet oplysninger om siden 1.

januar 2022 – modtog knap 90.600 børn og unge sociale indsatser i 2023,

jf. figur 3.4.

Andelen af børn og unge, der modtager sociale indsatser, er ligeledes steget i en årrække. I

2014 modtog 3,8 pct. af alle 0-22-årige børn og unge i Danmark en social indsats, mens det

gjaldt 5,5 pct. i 2023, eksklusive handicapkompenserende indsatser. Inkluderes handicapkom-

penserende indsatser, modtog 6 pct. af alle 0-22-årige i Danmark en social indsats i 2023,

jf.

figur 3.5.

Figur 3.4

Antal børn og unge med sociale indsatser,

2014-2023

1.000 personer

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Børn og unge med handicapkompenserende indsatser

Børn og unge med andre sociale indsatser

1.000 personer

Figur 3.5

Andel børn og unge med sociale indsatser,

2014-2023

Pct.

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Børn og unge med handicapkompenserende indsatser

Børn og unge med andre sociale indsatser

Pct.

Anm.: Tal for Odense Kommunes forebyggende indsatser og foranstaltninger til unge på 15 år og derover er un-

derestimeret i 2023, hvorfor de samlede opgørelser er en smule underestimeret i 2023. Figur 3.4: Børn og unge

under 18 år, der i løbet af året modtog en forebyggende indsats eller foranstaltning, var anbragt uden for hjemmet

eller modtog en handicapkompenserende indsats samt 18-22-årige, der i løbet af året modtog et efterværn. Opgø-

relsen inkluderer børn og unge, som indgår i befolkningsregistret primo eller ultimo året. Figur 3.5: Målgruppen fra

figur 3.4 som andel af alle 0-22-årige i Danmark ultimo året. Kategorien ”Børn og unge med andre sociale indsatser”

inkluderer personer, som i løbet af året modtog en forebyggende indsats eller foranstaltning, var anbragt uden for

hjemmet og/eller modtog et efterværn.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Når antallet af børn og unge, der modtager sociale indsatser, er steget over en årrække, er det

ikke nødvendigvis et udtryk for, at der er kommet flere børn og unge, som har brug for særlig

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

hjælp og støtte sammenlignet med tidligere. Forbedret datakvalitet samt nye registreringskrav

kan også påvirke udviklingen. Udviklingen skal derfor tolkes med det betydelige forbehold, at

det indtil 1. juli 2020 var frivilligt for kommunerne at indberette indsatser efter § 11 til Danmarks

Statistik. Derfor afspejler en del af stigningen i perioden 2014-2023 formentlig, at kommunerne

er blevet mere opmærksomme på at få indberettet indsatser efter § 11 til Danmarks Statistik,

hvormed statistikken er blevet mere retvisende over årene. Dertil har kommunerne indberettet

data om handicapkompenserende indsatser siden 2022.

Herudover hænger en del af udviklingen formentlig også sammen med, at nogle kommuner

gennem de senere år har arbejdet med en omlægning af området mod iværksættelse af tidli-

gere forebyggende indsatser. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at flere børn og unge

omfattes af en familierettet forebyggende indsats eller foranstaltning. Her handler det ofte om

at styrke forældrenes kompetencer og omsorgsevne, så de bliver bedre til at håndtere konkrete

situationer og udfordringer i hverdagen.

Siden 2014 er antallet af børn og unge, der er omfattet af en forebyggende familierettet indsats

eller foranstaltning, steget fra godt 35.300 til godt 62.800 i 2023. Det svarer til en samlet stig-

ning på godt 27.400 børn og unge, som er omfattet af en familierettet indsats. I samme periode

faldt antallet af børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, ligesom antallet af 18-22-årige

unge i efterværn faldt,

jf. figur 3.6.

Figur 3.6

Antal børn og unge med sociale indsatser efter

type af indsats, 2014 og 2023

1.000 personer

Figur 3.7

Antal børn og unge med familierettede forebyg-

gende indsatser/foranstaltninger, 2014 og 2023

1.000 personer

Familierettede

indsatser/foranstaltninger, indsatser/foranstaltninger,

eksklusive § 11

inklusive § 11

2014

2023

1.000 personer

Handicapkomp.

indsatser

Efterværn

(18-22 år)

Anm.: Tal for Odense Kommunes forebyggende indsatser og foranstaltninger til unge på 15 år og derover er un-

derestimeret i 2023, hvorfor de samlede opgørelser er en smule underestimeret i 2023. Figur 3.6: Børn og unge

under 18 år, der i løbet af året modtog en forebyggende indsats eller foranstaltning, var anbragt uden for hjemmet

og/eller modtog en handicapkompenserende indsats samt 18-22-årige, der i løbet af året modtog et efterværn.

Figur 3.7: Børn og unge i alderen 0-17 år, der i løbet af året modtog en familierettet forebyggende indsats eller

foranstaltning. For begge figurer gælder det, at den samme person optræder i flere kategorier, hvis personen mod-

tog flere forskellige indsatstyper i løbet af året. Opgørelsen af indsatser efter § 11 i 2014 er behæftet med betydelig

usikkerhed, idet det var frivilligt for kommunerne at indberette disse indsatser indtil d. 1. juli 2020. Begge opgørelser

inkluderer børn og unge, som indgår i befolkningsregistret primo eller ultimo året.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Anbragt uden for

hjemmet

Personrettede

indsatser/

foranstaltninger

2014

Familierettede

indsatser/

foranstaltninger

2023

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

Stigningen i antallet af børn og unge med familierettede indsatser er især drevet af, at flere

børn, unge og deres familier får hjælp og støtte efter servicelovens § 11. En del af forklaringen

er formentligt, at statistikken er blevet mere retvisende over årene. Bestemmelsen dækker over

en bred vifte af forskellige forebyggende indsatser, der har til formål at tage hånd om afgræn-

sede og begyndende problemer hos børn, unge og familier med afgrænsede problemstillinger.

Det omfatter eksempelvis familieorienteret rådgivning, konsulentbistand, netværks- eller sam-

talegrupper, økonomisk støtte til fritidsaktiviteter mv. Hvis man ser bort fra indsatser efter § 11,

steg antallet af børn og unge med familierettede foranstaltninger efter § 52 fra knap 30.800

børn og unge i 2014 til godt 39.000 i 2023,

jf. figur 3.7.

3.3

Børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet

Hvis en kommune bliver opmærksom på bekymrende forhold hos en familie, et barn eller en

ung, kan en anbringelse uden for hjemmet være nødvendig for at sikre barnets eller den unges

trivsel og udvikling. En anbringelse uden for hjemmet kan eksempelvis være relevant i tilfælde,

hvor barnets eller den unges behov ikke kan imødekommes gennem indsatser i hjemmet, i

tilfælde, hvor der er alvorlige og omfattende problemer som vold og misbrug i hjemmet, eller

hvis barnet eller den unge har et meget omfattende støttebehov på grund af en psykisk eller

fysisk funktionsnedsættelse, som ikke kan varetages, mens barnet eller den unge bor hjemme.

Anbringelser af børn og unge uden for hjemmet kan ske med og uden samtykke fra forældre-

myndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år.

Siden 2013 er antallet af børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, faldet - fra godt

15.200 i 2013 til knap 13.900 i 2023. Faldet skyldes især et fald i antallet af anbringelser på

døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder mv., hvor der i 2023 var godt 900 færre

anbringelser på sådanne anbringelsessteder, end der var i 2013. Antallet af anbringelser i ple-

jefamilier faldt i perioden med godt 200. Knap 63 pct. af alle børn og unge, som var anbragt

uden for hjemmet ultimo 2023, boede i en plejefamilie,

jf. figur 3.8

3.9.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

Figur 3.8

Antal anbragte børn og unge efter type af an-

bringelsessted i løbet af året, 2013-2023

1.000 personer

Plejefamilie

Døgninstitution eller opholdssted mv.

I alt

1.000 personer

Figur 3.9

Anbragte børn og unge efter type af anbringel-

sessted ultimo året, 2023

Døgninstitution eller

opholdssted mv.

37 pct.

(4.288)

Plejefamilie

63 pct.

(7.214)

11.502 børn og unge i alt

Anm.: Figur 3.8: Børn og unge under 18 år, der i løbet af året var anbragt uden for hjemmet. Nogle børn og unge

har både været anbragt i en plejefamilie og på en døgninstitution/opholdssted mv. i samme år og kan således indgå

i begge kategorier (men indgår kun en gang i ”I alt”). Anbragte med uoplyst anbringelsessted indgår ikke i opgørel-

serne. Døgninstitutioner og opholdssteder mv. omfatter også anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder,

kost- og efterskoler samt anbringelser på eget værelse, kollegier og kollegielignende opholdssteder. Opgørelserne

inkluderer børn og unge, som indgår i befolkningsregistret primo eller ultimo året.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Kommunerne har i en årrække haft et styrket fokus på en tidligere forebyggende indsats, som

beskrevet i afsnit 3.2 om udviklingen på området. I 2011 trådte der desuden regler i kraft, som

regulerer, at kommunen ved valg af anbringelsessted skal lægge vægt på anbringelsesstedets

mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbrin-

gelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssig, af hensyn til barnets eller den unges behov, jf.

§ 68 b, stk. 2, i serviceloven. Faldet i antallet af anbragte børn og unge og udviklingen i retning

af færre anbringelser på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder kan derfor

blandt andet være et resultat af kommunernes fokus på tidlige forebyggende indsatser og æn-

dringer i de lovgivningsmæssige rammer for, hvilke hensyn kommunerne skal inddrage ved

valg af anbringelsessted.

Der er en klar overvægt af børn og unge i teenagealderen blandt de anbragte børn og unge.

Ved udgangen af 2023 udgjorde de 12-17-årige således 59 pct. af alle anbragte børn og unge.

Samlet set udgjorde de 0-5-årige 13 pct., mens de 6-11-årige udgjorde 28 pct.,

jf. figur 3.10

3.11.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

Figur 3.10

Antal anbragte børn og unge efter alder ultimo

året, 2023

Antal

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

Alder

Antal

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Figur 3.11

Anbragte børn og unge efter alder ultimo året,

2023

0-5 år

13 pct.

(1.481)

12-17 år

59 pct.

(6.793)

6-11 år

28 pct.

(3.228)

11.502 børn og unge i alt

Anm.: Børn og unge under 18 år, som ultimo året var anbragt uden for hjemmet. Opgørelserne inkluderer børn og

unge, som indgår i befolkningsregistret primo eller ultimo året. Alder er opgjort ultimo året.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Når mere end halvdelen af alle anbragte børn og unge er mellem 12 og 17 år, så afspejler det

i nogen grad også, at mange anbringelser typisk strækker sig over flere år. Derfor sker der en

gradvis akkumulering af anbringelser på de ældre alderstrin.

Aldersfordelingen varierer dog på tværs af anbringelsessteder. Hvor små børn oftest er anbragt

i en plejefamilie, er større børn og unge oftere anbragt på en døgninstitution eller et opholds-

sted mv.,

jf. figur 3.12

3.13.

Forskellene kan blandt andet hænge sammen med, at behov og udfordringer kan variere på

tværs af aldersgrupper, hvilket stiller forskellige krav til de voksne omkring barnet eller den

unge. For ældre børn og unge kan der være komplekse udfordringer, som kræver en special-

pædagogisk indsats, og som kan være svære at imødekomme uden de særlige rammer, som

en institution eller et opholdssted tilbyder. Samtidig kan de krav og behov, der opstår i takt med

barnets alder, gøre det udfordrende for plejefamilier at tilbyde den nødvendige støtte uden

tilstrækkelig vejledning. Kommunerne skal altid tage hensyn til børn og unges støttebehov ved

valg af anbringelsessted.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

Figur 3.12

Antal anbragte børn og unge efter alder og an-

bringelsessted ultimo året, 2023

Antal

1.100

1.000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0* 1* 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

Døgninstitution eller opholdssted mv.

Antal

1.100

1.000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Figur 3.13

Andel anbragte børn og unge efter alder og an-

bringelsessted ultimo året, 2023

Pct.

100

Pct.

100

0* 1* 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

Døgninstitution eller opholdssted mv.

Plejefamilie

Note: *) For 0- og 1-årige børn kan anbringelsessted ikke opgøres af hensyn til diskretionering, hvorfor ”Døgninsti-

tution eller opholdssted mv.” indgår i ”Plejefamilie” for disse to aldersgrupper.

Anm.: Børn og unge under 18 år, som var anbragt uden for hjemmet ultimo året. Børn og unge med uoplyst an-

bringelsessted indgår ikke i opgørelserne. Opgørelserne inkluderer børn og unge, som indgår i befolkningsregistret

primo eller ultimo året. Alder er opgjort ultimo året.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

3.4

Alder ved første anbringelse

Hvert år bliver knap 2.200 børn og unge i alderen 0-17 år anbragt uden for hjemmet for første

gang,

jf. figur 3.14.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

Figur 3.14

Antal førstegangsanbragte børn og unge, 2013-

2023

Antal

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Antal

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Figur 3.15

Førstegangsanbragte børn og unge efter alder,

2023

0-2 år

12,4 pct.

(268)

15-17 år

36 pct.

(779)

3-5 år

7,8 pct.

(168)

6-8 år

9,7 pct.

(210)

12-14 år

22,6 pct.

(488)

9-11 år

11,5 pct.

(249)

2.162 børn og unge i alt

Anm.: Børn og unge under 18 år, som i løbet af året blev anbragt uden for hjemmet for første gang. Opgørelserne

inkluderer børn og unge, der indgår i befolkningsregistret primo eller ultimo året. Alder er opgjort ultimo året.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Mange børn og unge bliver anbragt uden for hjemmet i en relativ høj alder. De fleste er således

i teenagealderen, når en anbringelse uden for hjemmet for første gang bliver iværksat. Dette

skal blandt andet ses i lyset af, at der ofte har været iværksat en eller flere forebyggende ind-

satser eller foranstaltninger i en årrække forud for anbringelsen (se fx kapitel 5 og 6 i Social-

politisk Redegørelse 2021). Mere end halvdelen af de førstegangsanbragte børn og unge var

12-17 år, mens mere end hver tredje førstegangsanbragte var unge mellem 15 og 17 år. Godt

20 pct. af alle førstegangsanbringelser i 2023 var blandt børn og unge i alderen 0-5 år,

jf. figur

3.15.

Det hører dog med til billedet, at der også er en relativ stor gruppe af anbragte spædbørn.

Anbringelser af spædbørn sker oftest, fordi kommunen vurderer, at forældrene ikke vil kunne

drage tilstrækkelig omsorg for barnet, og hvor barnets sundhed og udvikling ikke kan sikres

gennem andre forebyggende indsatser eller foranstaltninger. I 2023 blev knap 200 børn an-

bragt uden for hjemmet, før de var fyldt ét år. Det svarer til godt 8 pct. af alle førstegangsan-

bragte børn og unge i 2023,

jf. figur 3.16.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

Figur 3.16

Førstegangsanbragte børn og unge efter al-

der, 2013 og 2023

Pct.

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

2013

2023

Pct.

Figur 3.17

Gennemsnitsalder blandt førstegangsan-

bragte, 2013-2023

Alder

Alle anbragte børn og unge

Plejefamilier

Døgninstitutioner og opholdssteder mv.

Alder

Anm.: Børn og unge under 18 år, som i det givne år blev anbragt uden for hjemmet for første gang. Døgninstitutioner

og opholdssteder mv. omfatter også anbringelser på kost- og efterskoler samt anbringelser på eget værelse, kol-

legier og kollegielignende opholdssteder. Opgørelserne inkluderer børn og unge, der indgår i befolkningsregistret

primo eller ultimo året. Alder er opgjort ultimo året.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Gennemsnitsalderen blandt alle børn og unge, der anbringes for første gang, har ligget nogen-

lunde stabilt de seneste ti år. I 2023 var gennemsnitsalderen blandt alle førstegangsanbragte

børn og unge 11,5 år, mens den i 2013 var 11,3 år.

Gennemsnitsalderen ved første anbringelse er dog markant højere for børn og unge, der an-

bringes på en døgninstitution eller et opholdssted mv. end for børn og unge, der anbringes i

en plejefamilie. Hvor gennemsnitsalderen for førstegangsanbringelser blandt børn og unge på

døgninstitutioner og opholdssteder mv. stort set har været uændret på ca. 14 år siden 2013,

var gennemsnitsalderen for førstegangsanbringelser blandt børn og unge i plejefamilier 7,5 år

i 2023,

jf. figur 3.17.

3.5

Unge i efterværn

Unge i alderen 18-22 år, der havde en kontaktperson eller var anbragt uden for hjemmet umid-

delbart inden deres 18-års fødselsdag, kan modtage efterværn efter servicelovens § 76. For-

målet med en sådan indsats er at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for

den unge, herunder i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Efterværn kan blandt andet om-

fatte et opretholdt døgnophold på et anbringelsessted (fx plejefamilie, døgninstitution eller lig-

nende), en fast kontaktperson eller andre former for støtte som psykologhjælp eller økonomisk

støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse.

Ved udgangen af 2023 modtog knap 5.500 unge i alderen 18-22 år et efterværn. Heraf havde

knap 3.200 en fast kontaktperson eller modtog andre former for støtte, mens godt 1.900 havde

et opretholdt døgnophold på et anbringelsessted eller i en udslusningsordning. Knap 400 unge

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

havde både opretholdt døgnophold på et anbringelsessted

en kontaktperson eller anden

støtte,

jf. figur 3.18.

Figur 3.18

Antal unge i efterværn efter type af efterværn

ultimo året, 2023

Antal

3.200

2.800

2.400

2.000

1.600

1.200

800

400

Opretholdelse af Kontaktperson Opretholdelse af

anbringelse

eller anden

anbringelse og

støtte

kontaktperson

eller anden

støtte

Figur 3.19

Antal unge i efterværn efter type af efterværn

ultimo året, 2013-2023

Antal

3.200

2.800

2.400

2.000

1.600

1.200

800

400

Antal

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Antal

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Opretholdelse af anbringelse

Kontaktperson eller anden støtte (eksklusive anbragte)

Efterværnsmodtagere i alt

Anm.: Tal for Odense Kommunes forebyggende indsatser og foranstaltninger til unge på 15 år og derover er un-

derestimeret i 2023, hvorfor de samlede opgørelser er en smule underestimeret i 2023. Unge mellem 18 og 22 år,

der ultimo året modtog et efterværn i form af en kontaktperson, andre former for støtte efter servicelovens § 76

eller opretholdt døgnophold på et anbringelsessted. Figur 3.19: Hvis en ung både havde ophold på et anbringel-

sessted samt en forebyggende foranstaltning fx i form af kontaktperson, tæller den unge kun med i ”Opretholdelse

af anbringelse.”

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Antallet af unge i efterværn har været stigende fra 2013 til og med 2015, hvorefter det i perio-

den 2015-2019 har været faldende. Siden 2019 er antallet af modtagere af efterværn steget

fra knap 5.100 til knap 5.500 unge ved udgangen af 2023. De senere års stigning i antallet af

unge, der modtager efterværn, skyldes både, at flere unge får en kontaktperson eller andre

former for støtte som led i et efterværn, og at flere unge er i et opretholdt døgnophold på et

anbringelsessted eller i en udslusningsordning som led i et efterværn,

jf. figur 3.19.

Et efterværn kan opretholdes så længe, at kommunen vurderer, at den unge har behov for det,

at den unge selv har et ønske om efterværn, og frem til den unge fylder 23 år. Antallet af unge

i efterværn falder gradvist med alderen,

jf. figur 3.20.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

Figur 3.20

Antal unge i efterværn efter alder ultimo året,

2023

Antal

2.100

1.800

1.500

1.200

900

600

300

Antal

2.100

1.800

1.500

1.200

900

600

300

Figur 3.21

Unge i efterværn med opretholdt anbringelse

efter anbringelsessted ultimo året, 2023

Øvrige anbringelsessteder

2 pct.

(41)

Døgninstitution mv.

32 pct.

(748)

Plejefamilie

48 pct.

(1.099)

Alder

Eget værelse

18 pct.

(421)

2.309 unge i alt

Anm.: Figur 3.20: Tal for Odense Kommunes forebyggende indsatser og foranstaltninger til unge på 15 år og der-

over er underestimeret i 2023, hvorfor de samlede opgørelser er en smule underestimeret i 2023. Unge mellem 18

og 22 år, som modtog et efterværn ultimo året. Figur 3.21: Øvrige anbringelsessteder inkluderer kost- og eftersko-

ler, udslusningsordninger, hvor anbringelsessted ikke er angivet, og anbringelser for unge med funktionsnedsæt-

telser i plejefamilier, jf. servicelovens § 76 a. Døgninstitutioner mv. inkluderer alle former for døgninstitutioner samt

socialpædagogiske opholdssteder. Begge opgørelser inkluderer unge, som indgår i befolkningsregistret primo eller

ultimo året. Alder er opgjort ultimo året.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Knap halvdelen af de unge, der boede på et anbringelsessted som led i et efterværn i 2023,

boede i en plejefamilie. Knap 1/3 boede på en døgninstitution eller et socialpædagogisk op-

holdssted mv., mens godt 18 pct. boede på eget værelse,

jf. figur 3.21.

3.6

Underretninger om børn og unge

Antallet af underretninger og antallet af børn, der har modtaget underretninger, har med und-

tagelse af årene med Covid19-nedlukning været støt stigende siden 2015. For mere om un-

derretninger se boks 3.3.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

Boks 3.3

Underretninger om børn og unge

Alle borgere har pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn eller en ung lever under

forhold, der bringer deres udvikling, sundhed eller trivsel i fare. Fagpersoner og personer, der udøver offent-

ligt hverv er desuden underlagt en skærpet underretningspligt, hvis de får kendskab til eller har grund til at

antage, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte.

Ved modtagelsen af en underretning skal kommunen senest indenfor 24 timer vurdere, om underretningen

giver grund til at antage, at der er behov for at iværksætte akutte indsatser over for barnet eller den unge.

Kommunen skal derudover sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle indkomne

underretninger med henblik på at afklare, om det må antages, at et barn eller en ung kan have behov for

støtte. Er dette tilfældet skal kommunen vurdere, om der skal iværksættes en afdækning eller en børnefag-

lig undersøgelse efter §§ 19 og 20 i barnets lov, og på baggrund heraf vurdere om barnet eller den unge har

behov for særlig støtte, samt hvad denne støtte bør indebære.

Kommunerne har indberettet oplysninger om underretninger om børn og unge til underretningsstatistikken

siden den 1. april 2014.

I 2023 modtog kommunerne godt 170.100 underretninger fordelt på knap 92.400 børn og unge

i alderen 0-17 år samt et antal ufødte børn. Det svarer til, at 8 pct. af alle børn og unge i alderen

0-17 år fik mindst én underretning i løbet af 2023. Antallet af underretninger er steget med godt

11 pct. fra 2022 til 2023 og med 75 pct. siden 2015,

jf. figur 3.22

3.23.

Figur 3.22

Antal underretninger om børn og unge, 2015-

2023

1.000 underretninger

180

160

140

120

100

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

1.000 underretninger

180

160

140

120

100

Figur 3.23

Antal børn og unge, der er modtaget underret-

ninger om, 2015-2023

1.000 personer

100

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

1.000 personer

100

Anm.: Underretninger om børn og unge i alderen 0-17 år. Der indgår et mindre antal unge over 18 år, der var under

18 år på underretningstidspunktet samt et mindre antal ufødte børn i opgørelsen. For nogle børn og unge er der

foretaget flere underretninger i samme år.

Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken UND1 og UND2).

Antallet af underretninger faldt en smule i 2020, hvilket formentlig skyldes nedlukninger af sko-

ler, dagtilbud og mange andre institutioner under Covid-19. Ellers har udviklingen være støt

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

stigende i perioden 2015-2023, og niveauet for underretninger har aldrig været højere end i

2023.

Når antallet af underretninger samlet set er steget i perioden 2015-2023, kan det afspejle et

øget fokus på en tidlig opsporing og indsats til udsatte børn og unge i kommunerne. Opgørel-

serne skal dog også læses med det forbehold, at Danmarks Statistik løbende har intensiveret

kvalitetssikringen af data, hvorfor en del af udviklingen formentlig også kan forklares ved, at

statistikken er blevet mere retvisende i løbet af perioden. Det er nærmere beskrevet i boks 1 i

bilag 3.

Kommunerne modtager flest underretninger om 13-17-årige børn og unge. Det kan blandt an-

det afspejle, at nogle problemer typisk optræder eller bliver særligt tydelige i teenageårene.

Det kan eksempelvis være udadreagerende adfærd, psykiske vanskeligheder, misbrug eller

kriminel adfærd. I 2023 modtog kommunerne knap 16.400 underretninger om unge i 15-årsal-

deren, hvilket er det alderstrin med flest underretninger. Til sammenligning blev der foretaget

knap 4.300 underretninger i 2023 om 1-årige børn,

jf. figur 3.24.

Figur 3.24

Antal underretninger om børn og unge efter alder, 2023

1.000 personer

Ufødt

1.000 personer

Anm.: Underretninger om børn og unge i alderen 0-17 år samt et antal ufødte på opgørelsestidspunktet. Alderen

er opgjort ultimo året. De inkluderede 18-årige i opgørelsen var under 18 år på underretningstidspunktet. For nogle

børn og unge er der underrettet flere gange i 2023, og der vil derfor indgå flere underretninger for hver af disse i

figuren. Opgørelsen omfatter ikke underretninger, hvor alderen er uoplyst (906 underretninger).

Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken UND1).

Ligesom der er flest underretninger for unge i alderen 13-17 år, er der en tydelig overvægt af

børn og unge i teenagealderen, der modtager en social indsats, jf. figur 3.3. Dog kan underret-

ninger og indsatser ikke direkte sammenlignes, da en underretning ikke nødvendigvis fører til

en indsats, eller den kan føre til en indsats, som ikke hører under serviceloven som eksempel-

vis PPR, jf. afsnit 3.1.

Kommunerne har siden 2015 modtaget en eller flere underretninger for 20 pct. af alle børn og

unge (0-17 år) i 2023,

jf. figur 3.25.

Blandt de 15-17-årige i 2023 har 30 pct. fået mindst én

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

underretning i perioden 2015-2023. 7 procentpoint af disse har fået fem eller flere underretnin-

ger siden 2015.

Figur 3.25

Andel børn og unge i 2023 med en eller flere underretninger i perioden 2015-2023 efter alder

Pct.

0 år

1 år

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

7 år

8 år

9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 0-17

Fem eller flere underretninger

1-4 underretninger

Anm.: Andel er beregnet inden for hver aldersgruppe, hvor alderen er opgjort ultimo 2023. Underretningsstatistik-

ken er kun dækkende tilbage til 2015. Opgørelsen omfatter børn og unge, der indgår i befolkningsregistret primo

eller ultimo året.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Det bemærkes, at andelen af underretninger for de ældste aldersgrupper kan være underesti-

meret, da underretningsstatistikken ikke er dækkende længere tilbage end 2015. Derudover er

der ikke taget højde for, hvor lang tid der er mellem underretninger, der omhandler samme

person.

De fleste underretninger om børn og unge kommer fra fagpersoner i sundhedsvæsenet og på

skoler. I 2023 stod sundhedsvæsenet, herunder sundhedsplejersker og tandlæger, for 22 pct.

af alle underretninger om børn og unge, mens skolerne stod for 21 pct.,

jf. tabel 3.1.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

Tabel 3.1

Andel underretninger om børn og unge opdelt på køn og alder. Opgjort efter, hvem der har underret-

tet myndighederne, 2023

0-9 år

Piger

Drenge

10-17 år

Piger

Drenge

I alt

---------------------------------- Pct. ----------------------------------

Sundhedsvæsenet, herunder sundheds-

plejerske og tandlæge

Skole

Politi eller domstol

Mellemkommunal underretning eller an-

den kommunal forvaltning

Andre

Anonym

Familie, barn selv eller bekendtskabs-

kreds

Dagpleje, daginstitution, fritidshjem, klub

eller SFO

Foreninger, frivillige organisationer eller

krisecentre

Anbringelsessteder

I alt

100

Anm.: Alderen er opgjort ultimo året. I kategorien ”10-17 år” indgår en mindre gruppe unge, som er fyldt 18 år ultimo

året. Kategorien ”0-9 år” omfatter også underretninger om et mindre antal ufødte børn. ”I alt” omfatter også børn

og unge med uoplyst alder. Pga. afrunding kan summen af andelene afvige fra 100.

Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken UND1).

For de 10-17-årige er der væsentlige forskelle mellem drenge og piger ift., hvor underretnin-

gerne kommer fra. For piger i aldersgruppen 10-17 år kommer de fleste af underretningerne

fra sundhedsvæsenet (29 pct.), mens størstedelen af underretningerne om drenge kommer fra

skolen (28 pct.) og dernæst fra politi og domstole. Dette kan afspejle de forskelligartede pro-

blemstillinger, der bliver underrettet om for hhv. drenge og piger.

Når sundhedsvæsenet står for flest underretninger om 0-9-årige børn, herunder ufødte børn,

skal det blandt andet ses i lyset af, at det sundhedsfaglige personale er blandt de første fag-

grupper til at møde nyfødte børn og deres familier. Sundhedsplejerskerne har i den forbindelse

en særlig mulighed for at foretage en tidlig vurdering af barnets sundhed, udvikling og trivsel

og for at sætte ind med støtte og vejledning under deres besøg, hvis de vurderer, at det er

nødvendigt eller gavnligt. Her viser en analyse fra Socialpolitisk Redegørelse 2020, at sund-

hedsplejerskerne kan observere opmærksomhedspunkter og risikofaktorer i børnenes første

leveår, som kan være tegn på udsathed eller andre forhold, som senere kan udvikle sig til

udsathed.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

I perioden 2020-2023 er den stigende udvikling i antallet af underretninger særligt drevet af

flere underretninger fra sundhedsvæsnet samt skoler. I 2023 er antallet af underretninger fra

sundhedsvæsenet steget med 42 pct. sammenlignet med 2020, mens antallet fra skoler er

steget med 30 pct.,

jf. tabel 3.2.

Stigningen i antallet af underretninger fra skoler skal ses i lyset af, at der i 2020 og 2021 var et

mindre antal underretninger fra skoler end tidligere, hvilket blandt andet skal ses i sammen-

hæng med delvise nedlukninger af skolerne i 2020 og i vinterperioden 2021, hvor undervisnin-

gen er foregået digitalt. Her har det formentlig været sværere for lærere og pædagoger mv. at

opspore mistrivsel hos børn og unge. I 2023 er antallet af underretninger fra skoler steget til

over niveauet i 2019.

Tabel 3.2

Udvikling i antal underretninger om børn og unge opgjort efter, hvem der har underrettet, 2020-2023

2020

Underretter

Sundhedsvæsenet, herunder

sundhedsplejerske og tandlæge

Skole

Politi eller domstol

Mellemkommunal underretning el-

ler anden kommunal forvaltning

Andre

Anonym

Familie, barn selv eller bekendt-

skabskreds

Dagpleje, daginstitution, fritids-

hjem, klub eller SFO

Foreninger, frivillige organisationer

eller krisecentre

Anbringelsessteder

I alt

2021

2022

2023

Udvikling i

2020-2023

Pct.

----------------------------- Antal -----------------------------

26.702

27.053

17.606

15.573

16.659

10.977

10.366

6.938

2.886

1.509

136.269

30.930

27.059

18.132

15.160

15.147

11.075

10.399

6.730

3.124

1.526

138.250

33.285

32.036

19.230

17.379

16.490

11.217

10.576

7.192

3.747

1.607

152.759

37.982

35.256

19.839

19.394

18.631

13.549

11.590

8.174

3.985

1.740

170.140

Anm.: Underretninger om børn og unge i alderen 0-17 år. Der indgår underretninger om et mindre antal ufødte børn

i opgørelsen. Ændringer i kommunernes registreringspraksis kan også påvirke opgørelsen af, hvem der har under-

rettet kommunen.

Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken, UND1).

For hver underretning kan der være angivet én eller flere årsager til underretningen. Bekym-

rende adfærd hos hhv. barnet og forældrene er de årsager, som hyppigst bliver angivet. Samlet

set var ”Anden bekymrende adfærd hos barnet eller den unge” angivet som mindst én af årsa-

gerne ved 21 pct. af alle underretninger i 2023. Tilsvarende var ”Anden bekymrende adfærd

hos forældrene” angivet ved 20 pct. af alle underretninger,

jf. tabel 3.3.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

Tabel 3.3

Andel underretninger om børn og unge opgjort efter årsag til underretningen, 2023

0-4 år

Underretningsårsag

Anden bekymrende adfærd hos

barn/ung f.eks. udadreagerende adfærd

Anden bekymrende adfærd hos forældre

Utilstrækkelig omsorg fra forældre

Skoleproblemer hos barn/ung fx fravær

Sundhedsforhold hos barn/ung

Højt konfliktniveau eller vold i hjemmet

mellem voksne

Misbrug hos forældre

Betydelig eller varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne hos barn/ung

Kriminalitet hos barn/ung

Betydelig eller varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne hos forældre

Overgreb mod barn/ung fx seksuelt eller

voldeligt, begået af forældrene

Fogedsag, hjemløshed eller udsættelse

fra bolig

Misbrug hos barn/ung

Overgreb mod barn/ung fx seksuelt eller

voldeligt, begået af andre end bar-

nets/den unges forældre

Kriminalitet hos forældre

Sundhedsforhold hos en eller begge for-

ældre

I alt

5-9 år

10-14 år

15-17 år

I alt

------------------------------------ Pct. -----------------------------------

100

Anm.: Underretninger om børn og unge i alderen 0-17 år, hvor alder er opgjort ultimo året. I kategorien ”15-17 år”

indgår en mindre gruppe unge, som er fyldt 18 år ultimo året. Underretninger om et mindre antal ufødte børn indgår

i kategorien ”0-4 år”. ”I alt” omfatter også børn og unge uden oplyst alder. Den enkelte underretning kan godt

omfatte flere underretningsårsager. Underretningsårsagerne ”Overgreb mod barn/ung fx seksuelt eller voldeligt”,

”Anden form for omsorgssvigt over for barn/ung” og ”Andet” skulle gradvis udfases i 2022. Der er dog få kommuner,

som har indberettet for disse tre årsager i 2023 også.

Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken, UND3).

Samtidig ses der en tendens til, at underretninger om de yngste børn i højere grad begrundes

med adfærd hos forældrene såsom utilstrækkelig omsorg, anden bekymrende adfærd og højt

konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne, mens underretninger om de ældre alders-

grupper oftere begrundes med forhold hos barnet eller den unge selv.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

3.7

Børn og unge med handicapkompenserende

indsatser

Børn og unge med et handicap kan have brug for særlig hjælp og støtte i hverdagen for at

fremme deres udvikling, trivsel og sundhed. Det er kommunerne, som skal sikre, at børn og

unge med handicap samt deres familier får den hjælp og støtte, som de har behov for. Før der

kan tildeles hjælp og støtte til et barn eller en ung, skal det først afklares, om barnet eller den

unge har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig

lidelse. Her vil børne- og ungerådgiveren foretage en konkret og individuel vurdering, hvor det

bl.a. er barnet eller den unges behov – og ikke nødvendigvis den lægelige diagnose – der er

afgørende for, om man er i målgruppen for støtte og hjælp.

Hjælp og støtte kan eksempelvis være en plads i et særligt dag- eller døgntilbud, hvis barnets

særlige behov for støtte og behandling ikke kan tilgodeses i et almindeligt dagtilbud, eller støtte

til hjemmetræning af barnet.

Siden 1. januar 2022 er der indsamlet registerdata om, at en række af kommunernes handi-

capkompenserende indsatser efter serviceloven til børn og unge, jf. boks 3.4. Statistikken er

etableret med henblik på at udvide datagrundlaget og styrke muligheden for at foretage egent-

lige og retvisende analyser af indsatsen for børn og unge på socialområdet.

Boks 3.4

Data om handicapkompenserende indsatser til børn og unge

Siden 1. januar 2022 er der indsamlet registerdata om følgende handicapkompenserende indsatser efter

serviceloven:

•

§ 32: Særlige dagtilbud til børn.

•

§ 32 a: Hjemmetræning af børn.

•

§ 36: Særlige klubtilbud til større børn og unge.

•

§ 44 jf. § 83: Personlig hjælp og pleje.

•

§ 44 jf. § 84, stk. 1: Afløsning eller aflastning af forældre eller andre nære pårørende.

•

§ 44 jf. § 86, stk. 2: Hjælp til at vedligeholde fysiske og psykiske færdigheder.

•

§ 45: Ledsagerordning til børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene.

Knap 11.800 børn og unge i alderen 0-17 år modtog i 2023 én eller flere handicapkompense-

rende indsatser efter serviceloven. Samlet modtog de knap 13.700 indsatser. Sammenlignet

med 2022 er antallet af indsatser steget med knap 1.800, svarende til en stigning på 15 pct.

Antallet af børn og unge med handicapkompenserende indsatser er steget med godt 1.500

børn og unge, svarende til en stigning på knap 15 pct. I 2023 var der flest i aldersgruppen 6-

11 år, som modtog én eller flere indsatser. Således modtog godt 4.600 børn i alderen 6-11 år

samlet knap 5.100 indsatser i 2023,

jf. figur 3.26

3.27.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

Figur 3.26

Antal handicapkompenserende indsatser op-

delt på aldersgrupper, 2022-2023

Antal indsatser

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Antal indsatser

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Figur 3.27

Antal modtagere af handicapkompenserende

indsatser opdelt på aldersgrupper, 2022-2023

Antal personer

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Antal personer

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0-5 år

2022

6-11 år

12-17 år

2023

0-5 år

2022

6-11 år

12-17 år

2023

Anm.: Børn og unge, som modtog en eller flere handicapkompenserende indsatser i 2022 og 2023, og som indgår

i befolkningsregistret primo eller ultimo året. Samme barn/ung kan modtage flere handicapkompenserende indsat-

ser, og kan derfor indgå flere gange i figur 3.26.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Blandt de 0-5-årige er der flest, som går i særlige dagtilbud, mens der blandt de 6-17-årige er

flest, som modtager afløsning eller aflastning af forældre eller andre nære pårørende. Der er

generelt færrest børn og unge, som modtager personlig hjælp og pleje samt ledsagerordning,

hvor sidstnævnte kun gives til de 12-17-årige. Der var således godt 1.300 børn i alderen 0-5

år, som gik i særlige dagtilbud, og knap 6.500 børn og unge i alderen 6-17 år, som modtog

afløsning eller aflastning af forældre eller nære pårørende. Til sammenligning var der godt 260

børn og unge, der modtog personlig hjælp og pleje på tværs af alle aldersgrupper i 2023,

jf.

figur 3.28.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

Figur 3.28

Antal modtagere af handicapkompenserende indsatser opdelt på indsats og aldersgruppe, 2023

Antal

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Antal

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Vedligeholdel-

sestræning

Særlige

klubtilbud

Afløsning og

aflastning

0-5 år

6-11 år

Anm.: Modtagere af handicapkompenserende indsatser i 2023, som indgår i befolkningsregistret primo eller ul-

timo året. Samme barn/ung kan gå igen flere gange, hvis barnet/den unge modtager mere end en handicapkom-

penserende indsats. Indsatstitlerne er forkortet i figuren.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Der er generelt en overvægt af drenge, som modtager handicapkompenserende indsatser.

Mens drenge udgjorde 51 pct. af alle 0-17-årige i befolkningen i 2023, udgjorde de samtidig 67

pct. af alle modtagere af handicapkompenserende indsatser i 2023. Der er en overvægt af

drenge på tværs af aldersintervaller,

jf. figur 3.29.

Det gælder på tværs af alle de registrerede

handicapkompenserende indsatser, at der var flere drenge end piger, som modtog den givne

indsats i 2023. De største forskelle ses for særlige dag- og klubtilbud, hvor drenge udgjorde

hhv. 69 og 72 pct. af modtagerne i 2023,

jf. figur 3.30.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

Pers. hjælp

og pleje

12-17 år

Ledsager-

ordning

Særlige

dagtilbud

Hjemme-

træning

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

Figur 3.29

Andel modtagere af handicapkompenserende

indsatser opdelt på køn, 2023

Pct.

100

Pct.

100

Figur 3.30

Andel modtagere af handicapkompenserende

indsatser opdelt på indsats og køn, 2023

Pct.

100

Pct.

100

Vedligeholdel-

sestræning

Særlige

klubtilbud

Afløsning og

aflastning

0-5 år

06-11 år

Dreng

12-17 år

Pige

I alt

Drenge

Piger

Anm.: Andel ud af de 11.750 børn og unge, som modtog en eller flere handicapkompenserende indsatser i 2023

opdelt på køn. Betinget på, at personen indgår i befolkningsregistret primo eller ultimo året.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Det er kommunerne, som på baggrund af en konkret og individuel vurdering skal sikre, at børn

og unge med handicap samt deres familier får den hjælp og støtte, som der er behov for. I

nogle tilfælde kan kommunen således vurdere, at der er behov for flere indsatser, som kan

komplimentere hinanden, ligesom kommunen løbende kan justere indsatsen, eksempelvis hvis

indsatsen ikke har den ønskede effekt, eller hvis barnets støttebehov ændres. Nogle børn og

unge vil derfor modtage flere handicapkompenserende indsatser i løbet af året, ligesom nogle

også vil have modtaget andre indsatser efter serviceloven.

Langt størstedelen af modtagerne modtog kun én handicapkompenserende indsats. Således

modtog 86 pct. af modtagerne én handicapkompenserende indsats i 2023, mens 12 pct. mod-

tog to indsatser og kun 2 pct. modtog mere end to indsatser i løbet af året,

jf. figur 3.31.

Pers. hjælp

og pleje

Ledsager-

ordning

Særlige

dagtilbud

Hjemme-

træning

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

Figur 3.31

Antal handicapkompenserende indsatser

blandt børn og unge med handicapkompense-

rende indsatser, 2023

Figur 3.32

Andel børn og unge med handicapkompense-

rende indsats, som modtager andre forebyg-

gende indsatser eller er anbragt uden for hjem-

met, 2023

Mere end to

indsatser

2 pct.

(253)

To indsatser

12 pct.

(1.398)

Forebyggende

indsats og

foranstaltning

(uden

anbringelser)

31 pct.

(3.644)

Én indsats

86 pct.

(10.103)

11.754 i alt

Ingen

forebyggen

de indsats

eller

anbringelse

65 pct.

(7.644)

Anbringelse

uden for

hjemmet

4 pct.

(466)

11.754 i alt

Anm.: Figur 3.31: Børn og unge, som modtog hhv. én, to eller mere end to handicapkompenserende indsatser i

2023, og som indgår i befolkningsregistret primo eller ultimo året. Ved flere indsatser forstås flere forskellige ind-

satser og ikke to af den samme indsats. Figur 3.32: Børn og unge, der modtager en handicapkompenserende

indsats i alderen 0-17 år, fordelt på, om de også modtog en forebyggende indsats, foranstaltning eller var anbragt

uden for hjemmet efter serviceloven i løbet af 2023. Indgår i befolkningsregistret primo eller ultimo året.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Børn og unge kan, samtidig med handicapkompenserende indsatser, også modtage hjælp og

støtte efter en række af de samme lovbestemmelser i serviceloven som udsatte børn og unge,

eksempelvis anbringelse uden for hjemmet. Børn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsæt-

telse indgår derfor også i grundlaget for statistikken om forebyggende indsatser og foranstalt-

ninger til børn og unge.

Blandt de børn og unge, som modtog en handicapkompenserende indsats i 2023, modtog 31

pct. også hjælp og støtte i form af en forebyggende indsats, og 4 pct. havde også en anbrin-

gelse uden for hjemmet,

jf. figur 3.32.

3.8

Børn og unge i stofmisbrugsbehandling

Kommunerne er forpligtet til at tilbyde social stofmisbrugsbehandling til voksne borgere med et

stofmisbrug, jf. servicelovens §§ 101 og 101 a, der blandt andet kan bestå af individuelle sam-

taleforløb og gruppebehandling. Børn og unge under 18 år, der på grund af stofmisbrug har

alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer, der medfører, at barnet eller den unge ikke

kan fungere i forhold til familie, uddannelse, arbejde eller skole, er også omfattet af tilbuddet

om social stofmisbrugsbehandling efter § 101. Kommunerne er dertil forpligtede til at tilbyde

lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens § 142 (substitutionsbehandling) til

voksne og unge under 18 år - en behandlingsform, hvor opioidafhængige borgere modtager et

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

erstatningslægemiddel med henblik på behandling af borgerens afhængighed. Den kommu-

nale forpligtelse ift. børn og unge under 18 år med et stofmisbrug har fået en selvstændig

paragraf i barnets lov, jf. § 33.

I 2023 var der godt 500 børn og unge under 18 år i behandling for et stofmisbrug efter § 101 i

serviceloven og/eller § 142 i sundhedsloven,

jf. figur 3.33.

Børn og unge under 18 år udgør kun

en lille andel af alle personer i stofmisbrugsbehandling, da godt 19.800 voksne modtog stof-

misbrugsbehandling i 2023, jf. kapitel 4 afsnit 4.6. Antallet af børn og unge i stofmisbrugsbe-

handling faldt i årene 2019 og 2020, men er steget fra 2018 til 2023 med omkring 16 pct.

Børn og unge under 18 år i stofmisbrugsbehandling omfatter børn ned til 12 år, dog udgjorde

de 12-14-årige tilsammen blot 8 pct. i 2023 af alle børn og unge under 18 år i behandling, mens

de 17-årige til sammenligning udgjorde godt 45 pct.,

jf. figur 3.34.

Figur 3.33

Antal børn og unge i stofmisbrugsbehandling,

2018-2023

Personer

600

500

400

300

200

100

Personer

600

500

400

300

200

100

Figur 3.34

Aldersfordeling blandt børn og unge i stofmis-

brugsbehandling, 2023

Pct.

2018

2019

2020

2021

2022

2023

12-14 år

15 år

16 år

17 år

Anm.: Børn og unge under 18 år, der modtog stofmisbrugsbehandling efter servicelovens § 101 eller sundhedslo-

vens § 142 på et tidspunkt i løbet af året. Personer i anonym stofmisbrugsbehandling efter servicelovens § 101 a

indgår ikke. Opgørelsen omfatter personer, der indgår i befolkningsregisteret primo eller ultimo året. Personer med

mere end ét behandlingsforløb i løbet af året tælles med én gang i det enkelte år. Antal børn og unge i stofmis-

brugsbehandling i perioden 2018-2022 er opgjort på baggrund af de kommuner, der har godkendt deres indberet-

ninger i det gældende år. I hvert af årene 2018, 2019 og 2020 er der én kommune, der ikke har godkendt sine

indberetninger, antal fra disse år er derfor behæftet med usikkerhed. Alderen er opgjort ved udgangen af året. Se

bilag 4 for yderligere om forbehold og datagrundlag.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Udover at børn og unge med et stofmisbrug kan få behandling efter § 101 i serviceloven (jf. §

32 stk. 1, nr. 5 og 8 og § 33 i barnets lov) og sundhedslovens § 142, så sigtes der i barnets lov

mod en helhedsorienteret indsats efter § 32, nærmere beskrevet i boks 3.4.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

Boks 3.4

Helhedsorienteret indsats for børn og unge med et misbrug jf. barnets lov

Ved tilrettelæggelse af indsatsen over for børn og unge under 18 år, der har et problematisk forbrug af rus-

midler, sigtes der generelt mod en helhedsorienteret indsats efter § 32 i barnets lov. Der kan være andre

udfordringer end problematisk forbrug af rusmidler, der også fylder for det pågældende barn eller unge, hvor-

for det er vigtigt, at behandlingen tilrettelægges som en del af en samlet indsats. Kommunen kan efter en

konkret vurdering af barnet eller den unge iværksætte behandlingsindsatser efter blandt andet § 32, stk. 1,

nr. 5 og 8, i barnets lov, der henholdsvis omfatter familiebehandling eller behandling af barnets eller den

unges problemer og anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk

støtte.

Rådgivning ift. børn og unge med et problematisk forbrug af rusmidler kan også gives efter § 30 i barnets lov,

som er tidlige forebyggende indsatser, der bl.a. omfatter konsulentbistand, herunder familierettede indsatser

og netværks- eller samtalegrupper, og som kan gives, når der er tale om afgrænsede problemstillinger og

kommunen vurderer, at støtten vil være tilstrækkelig til at imødekomme støttebehovet hos barnet, den unge

eller familien.

Det bemærkes, at der ikke indberettes oplysninger om evt. stofmisbrugsproblematik for børn og unge, der

modtager støtte efter § 32 i barnets lov eller rådgivning efter § 30 i barnets lov. Dette betyder, at der potentielt

kan være en gruppe af børn og unge, som får rådgivning eller støtte efter barnets lov bl.a. i forbindelse med

en stofmisbrugsproblematik, som ikke indgår i opgørelsen af børn og unge i stofmisbrugsbehandling.

I de tilfælde, hvor et barn eller ung har alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer på grund af stofmis-

bruget, har kommunen pligt til at iværksætte socialt stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov inden for

14 dage efter en henvendelse fra barnet, den unge eller forældrene.

3.8.1

Når et stofmisbrugsbehandlingsforløb starter, angiver borgeren det stof, som borgeren selv

vurderer giver flest problemer for borgeren (hovedstoffet), og som borgeren har indtaget de

seneste 30 dage inden iværksættelse af behandlingen.

Cannabis herunder hash er langt det hyppigste hovedstof for børn og unge i misbrugsbehand-

ling. 67 pct. af børn og unge i stofmisbrugsbehandling i 2023 havde angivet cannabis som

hovedstof, mens 7 pct. eller færre havde angivet henholdsvis opioider, hårde stoffer, andre

stoffer, og medicin mv. som hovedstof,

jf. tabel 3.4.

Typer af stoffer

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 3

Målgrupper og sociale indsatser på børne- og ungeområdet

Tabel 3.4

Type af hovedstof blandt børn og unge i stofmisbrugsbehandling i 2023

Cannabis

Opioider

Andre stoffer

Misbrug af me-

dicin mv.

Uoplyst

---------------------------------------------------

Pct.

---------------------------------------------------

Hovedstof

<1*

Note: 1) Inkl. oplysninger om

Buprenorphin (ill.), Metadon (ill.), Heroin (ill.) og Andre opiater.

2) Inkl. oplysninger

Amfetamin, Ecstacy, Hallucinogener, Kokain og Metamfetamin.

3) Inkl. oplysninger om

Benzodiazepiner (ill.),

Opløsningsmidler (inhalator),

4) Inkl. Andre stoffer, Ukendt stof og Uoplyst stof.

) Den præcise andel der har me-

dicin som hovedstof, er ikke angivet som følge af diskretionshensyn.

Anm.: Børn og unge under 18 år, der modtog stofmisbrugsbehandling efter servicelovens § 101 eller sundhedslo-

vens § 142 i løbet af 2023, og som indgår i befolkningsregisteret primo eller ultimo året. Opgørelsen er baseret på

oplysninger fra alle 98 kommuner. Personer med flere forløb inden for samme år kan have oplysninger om mere

end ét hovedstof, hvorfor andelene ikke summerer til 100 pct.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

For 26 pct. af børn og unge med et misbrugsbehandlingsforløb i 2023 er typen af hovedstof

imidlertid uoplyst, enten fordi sagsbehandleren ikke har udfyldt oplysninger om hovedstof, eller

hvis sagsbehandleren har angivet valgmuligheden

’Andre stoffer’.

De manglende oplysninger

om type af hovedstof hænger blandt andet sammen med, at det aktuelt ikke er muligt at angive

et hovedstof, som man ikke har indtaget inden for den seneste måned. Dette er dog blevet

muligt for behandlingsforløb, der er påbegyndt efter d. 1. januar 2024.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

4. Målgrupper og sociale indsatser

på voksenområdet

Der findes en gruppe af borgere i Danmark, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funkti-

onsnedsættelse eller særlige sociale problemer har behov for hjælp og støtte. Gruppen er bred

og forskelligartet og kan eksempelvis omfatte personer, der har en erhvervet hjerneskade, ud-

viklingshæmning eller autisme. Det kan også være personer, der eksempelvis lever i hjemløs-

hed, har et stofmisbrug, eller som har været udsat for vold i deres nære relationer. Det er muligt

for disse personer at modtage en række sociale indsatser efter serviceloven.

Sociale indsatser til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale

problemer omfatter en bred vifte af indsatser til personer med meget forskelligartede behov for

hjælp og støtte. Det kan blandt andet være et behov for midlertidige eller længerevarende

ophold på botilbud eller botilbudslignende tilbud, socialpædagogisk støtte, aktivitets- og sam-

værstilbud, beskyttet beskæftigelse, hjælperordninger, ledsagelse, stofmisbrugsbehandling

samt ophold på herberger og forsorgshjem. Fælles for indsatserne er, at de har fokus på at

skabe mulighed for, at modtagerne kan leve så selvstændige liv som muligt og på sigt kan

klare sig selv med mindre eller helt uden støtte. Ligesom de har fokus på at forbedre livskvali-

teten for borgerne, herunder bidrage til at kompensere for nedsat funktionsevne.

Dette kapitel ser nærmere på målgrupperne for sociale indsatser rettet mod personer på 18 år

eller derover og udviklingen i antallet af modtagere. Det samlede billede i kapitlet er, at antallet

af voksne, der modtager sociale indsatser, er stigende. Der er dog store variationer mellem

indsatstyperne.

Hovedresultater og centrale pointer i kapitlet er:

•

Det samlede antal voksne modtagere af sociale indsatser er steget fra knap 103.000 per-

soner i 2018 til godt 119.400 personer i 2023. Det svarer til en stigning på 16 pct. Andelen

af befolkningen, der modtager sociale indsatser, er således steget fra 2,9 pct. i 2018 til 3,3

pct. i 2023.

Ud af den samlede målgruppe havde 17.600 personer et fysisk handicap, 50.500 personer

havde et kognitivt handicap, 36.300 havde psykiske vanskeligheder og 38.200 havde so-

ciale problemer i 2023. Den samme borger kan optræde i flere målgrupper.

Der er færrest modtagere af sociale indsatser i forhold til befolkningens størrelse i Hoved-

stadsområdet, herunder nord for København, og flest modtagere på blandt andet Syd- og

Vestsjælland, nogle ø-kommuner og i dele af Nord- og Vestjylland.

I 2023 var der knap 7.200 personer, der i løbet af året tog ophold på et forsorgshjem eller

herberg, hvilket er en stigning på 10 pct. i forhold til 2018. Opholdsvarigheden steg fra

•

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

2018 til 2021, mens den efterfølgende faldt fra 131 til 126 overnatninger pr. person i peri-

oden 2021-2023.

•

Der var godt 3.000 kvinder, som tog ophold på et krisecenter i 2023, hvilket er en stigning

på knap 100 kvinder siden 2022. Set over perioden 2018-2023 er antallet af kvinder med

ophold på et krisecenter steget med 49 pct.

I perioden 2018-2023 er der sket en svag stigning i antallet af personer, der modtager

social eller lægelig stofmisbrugsbehandling. I 2023 modtog godt 19.800 personer stof-

misbrugsbehandling, mens tallet i 2018 var godt 18.400. Ambulant behandling er den

mest udbredte form for stofmisbrugsbehandling. I 2023 modtog 96 pct. af personer i stof-

misbrugsbehandling ambulant behandling, knap 7 pct. modtog dagbehandling, mens

godt 3 pct. modtog døgnbehandling.

•

4.1

Voksne modtagere af sociale indsatser

Voksne modtagere af sociale indsatser er en bred og forskelligartet gruppe, hvor problemstil-

linger og behov for hjælp og støtte kan være meget forskellige.

Der sondres i kapitlet mellem en række forskellige målgrupper. Baggrunden for sondringen er

blandt andet de forskellige statistikker, der er tilgængelige på området og de målgruppekate-

gorier, der er benyttes heri. Den samme borger kan optræde i flere målgrupper. Opgørelserne

er uddybet i boks 4.3 nedenfor og i bilag 4.

Målgrupperne er henholdsvis personer, der modtager hjælp og støtte efter serviceloven på

grund af fysisk handicap, kognitivt handicap, psykiske vanskeligheder eller sociale problemer.

Fælles for målgrupperne, der opgøres i kapitlet, er, at der alene er tale om voksne, der modta-

ger støtte efter serviceloven eller lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven. Boks

4.1 indeholder eksempler på, hvem målgrupperne kan omfatte.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Boks 4.1

Målgrupper i kapitlet

Voksne med fysisk eller kognitivt handicap

omfatter i redegørelsen personer på 18 år eller derover, som

modtager hjælp og støtte efter serviceloven på grund af et fysisk eller kognitivt handicap. Handicap kan blandt

andet være forskellige former for syns- og hørenedsættelser samt mobilitetsnedsættelser såsom muskelsvind

og rygmarvsskader, der påvirker evnen til at bevæge sig. Hertil vil handicap også kunne omfatte eksempelvis

ADHD, autisme, hjerneskade og udviklingshæmning. Indsatserne rettet mod voksne med handicap omfatter

blandt andet botilbud, socialpædagogisk støtte, beskyttet beskæftigelse, borgerstyret personlig assistance og

ledsagelse.

Voksne med psykiske vanskeligheder

omfatter i redegørelsen personer, der modtager hjælp og støtte efter

serviceloven som følge af psykiske vanskeligheder. Det kan blandt andet være personer med eksempelvis

angst, personlighedsforstyrrelser og skizofreni mv. Den kommunale støtte efter serviceloven til voksne med

psykiske vanskeligheder omtales i nogle sammenhænge som en del af ”socialpsykiatrien”. Indsatserne om-

fatter blandt andet socialpædagogisk støtte og forskellige former for botilbud.

Voksne med sociale problemer

omfatter i redegørelsen personer, der er i behandling for et stofmisbrug,

brugere af forsorgshjem eller herberger, kvinder med ophold på et krisecenter samt modtagere af eksempelvis

socialpædagogisk støtte eller botilbud som følge af sociale problemer.

Nogle modtagere af sociale indsatser har flere og samtidige støttebehov. Den samme person kan således

optræde i flere målgrupper, og målgruppeinddelingen skal tages med visse forbehold, da målgruppen ikke

nødvendigvis giver et fuldt dækkende billede af den enkelte borgers samlede ressourcer, støttebehov og

problematikker.

4.1.1

Det samlede antal voksne modtagere af sociale indsatser er steget i perioden 2018-2023.

Mens knap 103.000 personer modtog en social indsats i 2018, var tallet steget til godt 119.400

personer i 2023. Det svarer til en stigning på 16 pct. Andelen af befolkningen, der modtager

sociale indsatser, er også steget fra 2,9 pct. i 2018 til 3,3 pct. i 2023,

jf. figur 4.1

4.2.

Udvikling i antal voksne modtagere af sociale indsatser

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Figur 4.1

Voksne modtagere af sociale indsatser, 2018-

2023

1.000 personer

140

120

100

2018

2019

2020

2021

2022

2023

1.000 personer

140

120

100

Figur 4.2

Andel af den voksne befolkning, som modtager

sociale indsatser, 2018-2023

Pct.

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Anm.: Opgørelsen omfatter modtagere af sociale indsatser, der indgår i befolkningsregisteret enten primo eller

ultimo året, og som er 18 år eller derover ultimo året. I figur 4.2 er befolkningen opgjort som 18-64-årige ultimo året.

Se boks 4.2-4.3 og bilag 4 for yderligere om datagrundlag.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Ud af den samlede målgruppe på voksenområdet havde 17.600 personer et fysisk handicap,

50.500 personer havde et kognitivt handicap, 36.300 havde psykiske vanskeligheder og

38.200 havde sociale problemer i 2023. Den samme borger kan optræde i flere grupper. Ek-

sempelvis kan en borger være registreret af kommunen som havende både et kognitivt handi-

cap og psykiske vanskeligheder.

Stigningen i antal modtagere af sociale indsatser ses på tværs af de fire målgrupper. Der er

således ikke noget, der tyder på, at der er sket en stigning blandt nogle målgrupper og et fald

blandt andre. Den procentvise stigning har været størst for personer med kognitivt handicap,

hvor antallet af modtagere er steget med 16 pct. fra 2018 til 2023,

jf. figur 4.3

4.4.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Figur 4.3

Voksne modtagere af sociale indsatser efter

målgruppe, 2018 og 2023

1.000 personer

Figur 4.4

Procentvis udvikling i antal voksne modtagere

af sociale indsatser efter målgruppe, 2018-2023

Pct.

Fysisk

handicap

Kognitivt

handicap

Psykiske

vanskeligheder

Sociale

problemer

Pct.

Fysisk

handicap

Kognitivt

handicap

Psykiske

vanskeligheder

Sociale

problemer

2018

2023

Anm.: Opgørelsen omfatter personer, der indgår i befolkningsregisteret enten primo eller ultimo året, og som er

18 år eller derover ultimo året. Den samme person kan være registreret i flere målgrupper. Når der sammenlig-

nes med antallet af voksne modtagere med sociale problemer i Socialpolitisk Redegørelse 2023, ses en stigning i

2018 og fra 2022 til 2023, hvilket skyldes, at kvinder med ophold på krisecenter ikke indgik i sidste års redegø-

relse grundet datamæssige forhold. Se boks 4.2-4.3 og bilag 4 for yderligere om datagrundlag.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Stigningen i antallet af voksne modtagere af sociale indsatser kan skyldes flere forhold. For

det første kan stigningen ses i lyset af en revision af serviceloven med virkning fra 1. januar

2018, hvor kommunerne fik mulighed for at tilbyde forebyggende indsatser i form af gruppeba-

seret hjælp og støtte samt individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte. Der har

været en stigning i antallet af modtagere af tidsbegrænset socialpædagogisk støtte på knap

10.200 personer i perioden 2018-2023. Tilbuddene henvender sig til personer, der har eller er

i risiko for at udvikle fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Dele af

stigningen i antal modtagere kan dermed skyldes et øget fokus på det tidlige og forebyggende

arbejde i kommunerne og brug af de nye bestemmelser, hvilket uddybes nedenfor.

Stigningen kan også skyldes, at der er flere borgere med sociale problemer og personer med

handicap, der efterspørger indsatser efter serviceloven. Der har eksempelvis været en stig-

ning i antallet af personer, der tager ophold på forsorgshjem og herberger i perioden. Mens

der var godt 6.500 personer, der tog ophold på et forsorgshjem eller herberg i 2018, var tallet

knap 7.200 i 2023, hvilket svarer til en stigning på 10 pct. De to udviklingstendenser beskri-

ves nærmere i afsnit 4.3 og 4.4.

Derudover kan stigningen være et udtryk for en stigende levealder blandt mennesker med

handicap og socialt udsatte, der modtager hjælp og støtte efter serviceloven. Endelig kan

stigningen skyldes en forbedring af kommunernes registreringspraksis og en generel forbed-

ring af datagrundlaget i løbet af perioden.

Det er ikke alle sociale indsatser efter serviceloven, der indgår i det samlede antal modtagere

på voksenområdet. Se boks 4.2 for uddybning af, hvilke indsatser der ikke indgår i kapitlet.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Boks 4.2

Indsatser, der ikke indgår i opgørelsen

Det er ikke alle voksne, der har modtaget en indsats efter serviceloven, som indgår i opgørelsen af det sam-

lede antal voksne modtagere af sociale indsatser, hvorfor opgørelserne er udtryk for et underkantsskøn. Det

skyldes blandt andet, at der ikke er konsoliderede registerdata om alle indsatser på nuværende tidspunkt.

Eksempelvis indgår natcaféer/natvarmestuer med fremmøde efter selvmøderprincippet (hvor borgeren kan

møde op og blive optaget på tilbuddet uden forudgående visitation), som bevilges efter § 79 ikke i opgørelsen,

ligesom støtte- og kontaktpersonordningen til personer med sindslidelser, stof- eller alkoholmisbrug eller sær-

lige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig (SEL § 99), heller ikke indgår.

Derudover indgår hjælpemidler (SEL § 112), forbrugsgoder (SEL § 113) og hjemmehjælp (SEL § 83) ikke i

opgørelsen.

Opgørelserne af voksne med sociale problemer omfatter ikke unge, der modtager efterværn, eller forældre,

der modtager hjælp og støtte, hvor indsatsen er målrettet barnet, eksempelvis familiebehandling eller døgn-

ophold for hele familien.

Der er mange indsatser efter serviceloven, som i udgangspunktet ikke er rettet mod én specifik

målgruppe. Det gælder eksempelvis socialpædagogisk støtte og botilbud, som kan gives til

både personer med handicap, psykiske vanskeligheder og sociale problemer. I det følgende

gives et overblik over de hyppigste indsatser til voksne med handicap, psykiske vanskeligheder

og sociale problemer.

Der er flest personer, der modtager socialpædagogisk støtte. Samlet set modtog knap 48.500

voksne socialpædagogisk støtte i 2023. I mange kommuner betegnes den socialpædagogiske

støtte ofte som ”bostøtte” eller en ”hjemmevejleder”, der kan støtte borgeren i en række for-

skellige konkrete opgaver. Den næststørste indsats opgjort i antal personer er botilbud, der

særligt gives til personer med kognitivt handicap og personer med psykiske vanskeligheder.

På tværs af målgrupper modtog 28.100 personer et botilbud i 2023. Den største indsats blandt

personer med sociale problemer er stofmisbrugsbehandling, der omfatter godt 19.800 perso-

ner i 2023,

jf. tabel 4.1.

4.1.2

Indsatser og målgrupper

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Tabel 4.1

Modtagere af udvalgte indsatser på voksenområdet efter målgruppe, 2023

Fysisk

handicap

Kognitivt

handicap

Psykiske

vanskelighe-

der

Sociale

problemer

Samlet

--------------------------------- Antal ---------------------------------

Modtagere i alt

Udvalgte indsatser:

Socialpædagogisk støtte

Botilbud og botilbudslig-

nende tilbud

Stofmisbrugsbehandling

Aktivitets- og samværstilbud

Ledsageordning

Beskyttet beskæftigelse

Herberg og forsorgshjem

Krisecentre*

4.595

4.533

3.633

6.595

994

23.727

19.374

13.639

6.456

6.684

23.182

8.466

3.228

480

1.380

7.388

3.174

19.800

981

129

295

7.181

3.015

48.491

28.127

19.800

17.658

11.843

8.182

7.181

3.015

17.587

50.515

36.295

38.228

119.422

Note: *) Krisecentre omfatter udelukkende kvinder, der har taget ophold på et krisecenter efter servicelovens § 109.

Statistikken over ophold på krisecentre vil fra 2024 og fremefter også omfatte mænd med ophold på krisecentre

efter servicelovens § 109.

Anm.: Opgørelsen omfatter personer, der indgår i befolkningsregisteret enten primo eller ultimo året, og som er 18

år eller derover ultimo året. Den samme person kan modtage flere indsatser og være i flere målgrupper. I tabellen

vises udvalgte indsatser efter serviceloven. Socialpædagogisk støtte omfatter støtte efter servicelovens § 85 (dvs.

ekskl. §§ 85 a og 82a, b). Botilbud omfatter midlertidige og længerevarende botilbud efter servicelovens §§ 107-

108 samt botilbudslignende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3 i lov om socialtilsyn, og som dækker over hjælp og

støtte efter blandt andet servicelovens § 85, der leveres i andre boligformer end tilbud efter serviceloven. Det

samlede antal personer i stofmisbrugsbehandling, brugere af herberger og forsorgshjem samt kvinder på krisecen-

tre er kategoriseret under målgruppen sociale problemer. Krisecentre er inklusive kvinder med anonymt ophold.

Kvinder med anonyme ophold kan optræde flere gange i opgørelsen og er ikke mulige at genfinde i befolkningsre-

gistret. Se boks 4.2-4.3 og bilag 4 for yderligere om datagrundlag.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Se bilag 4 for yderligere nøgletal om antal modtagere af sociale indsatser.

Opgørelsen af de fire målgrupper er baseret på en kombination af kommunernes vurdering af

borgerens målgruppe og den sociale indsats, jf. boks 4.3.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Boks 4.3

Opgørelse af voksne modtagere af sociale indsatser og målgrupper

Målgruppeinddelingen er baseret på en kombination af kommunernes vurdering af borgeren og den sociale

indsats. Målgrupperne

fysisk handicap, kognitivt handicap

psykiske vanskeligheder

er baseret på kommu-

nernes vurdering af borgernes målgruppekategori i forbindelse med indberetning af data til Danmarks Stati-

stiks register Handicap og udsatte voksne. Målgruppen

sociale problemer

er i redegørelsen opgjort som per-

soner i behandling for et stofmisbrug, brugere af forsorgshjem eller herberger og kvinder, der har taget ophold

på et krisecenter. Hertil kommer personer, der modtager sociale indsatser efter serviceloven pga. sociale

problemer på baggrund af registreret handicap og udsatte voksne, hvilket blandt andet omfatter socialpæda-

gogisk støtte i eget hjem, botilbud til midlertidigt og længerevarende ophold mv.

Der er tale om en opgørelse, der ikke nødvendigvis er udtømmende. Eksempelvis vil en del brugere af her-

berger og forsorgshjem og personer i stofmisbrugsbehandling også have psykiske vanskeligheder, men de

indgår som udgangspunkt i opgørelsen som en del af målgruppen

sociale problemer.

Kun hvis borgerne

modtager andre indsatser efter serviceloven, opgjort i Danmarks Statistiks register Handicap og udsatte

voksne, og kommunen vurderer borgerens målgruppe til

psykiske vanskeligheder,

vil borgeren fremgå under

denne målgruppe.

Der er store forskelle på alderen blandt voksne modtagere af sociale indsatser, hvilket afspej-

ler, at indsatserne henvender sig til meget forskellige målgrupper. Personer, der bor på botilbud

til midlertidige ophold, er eksempelvis betydeligt yngre end personer, der bor på botilbud til

længerevarende ophold. Det kan blandt andet ses i lyset af, at botilbud til midlertidige ophold

kan benyttes, når det ikke er muligt at vurdere, om personens funktionsnedsættelse er varig

eller midlertidig. Mens 65 pct. af personerne på botilbud til midlertidige ophold er 18-29 år,

gælder det 18 pct. for personer på længerevarende botilbud. På de længerevarende botilbud

og botilbudslignende tilbud er beboerne ældre og godt en fjerdedel er 60 år eller derover,

jf.

tabel 4.2.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Tabel 4.2

Modtagere af udvalgte indsatser på voksenområdet efter alder, 2023

18-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60 år eller

derover

I alt

---------------------------------------- Pct. -----------------------------------------

Modtagere i alt

Udvalgte indsatser:

Socialpædagogisk støtte

Botilbud til midlertidige ophold

Botilbud til længerevarende ophold

Botilbudslignende tilbud

Stofmisbrugsbehandling

Aktivitets- og samværstilbud

Beskyttet beskæftigelse

Ledsageordning

Herberg og forsorgshjem*

Krisecentre

100

Note: *) Det bemærkes, at unge under 24 år som udgangspunkt ikke bør opholde sig på boformer efter servicelo-

vens § 110, men tilbydes andre tilbud efter serviceloven eller anden lovgivning. Dette gælder dog ikke for boformer

efter servicelovens § 110, som er målrettet unge med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan op-

holde sig i egen bolig, og som har akut behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterføl-

gende hjælp.

Anm.: Opgørelsen omfatter personer, der indgår i befolkningsregisteret enten primo eller ultimo året, og som er 18

år eller derover ultimo året. Den samme person kan modtage flere forskellige indsatser. Se note og anm. til tabel

4.1 vedr. opgørelse af krisecentre og botilbudslignende tilbud. Se desuden boks 4.2-4.3 og bilag 4 for yderligere

om datagrundlag

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

I denne redegørelse er målgrupperne defineret ud fra modtagelsen af forskellige sociale ind-

satser efter serviceloven.

4.1.3

Voksne modtagere af sociale indsatser efter serviceloven vil kun udgøre en del af det samlede

antal voksne med handicap, psykiske vanskeligheder eller sociale problemer, da ikke alle mod-

tager en indsats efter serviceloven. Man kan blandt andet modtage støtte efter andre sektor-

lovgivninger, eksempelvis på uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

Det skal i den forbindelse også nævnes, at der ikke findes nogen entydig definition af, hvad

det vil sige at være i en udsat position eller have et handicap. I FN’s handicapkonvention er et

handicap en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i

samspil med forskellige barrierer kan hindre mennesker i fuldt og effektivt at deltage i sam-

fundslivet på lige fod med andre. Der er tale om en bred og generel forståelse af handicap, og

Voksne, der ikke modtager indsatser efter serviceloven

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

der er ikke nogen entydig definition af, hvordan handicap skal opgøres og operationaliseres i

forbindelse med undersøgelser, statistik mv.

Det hører også med til billedet, at der findes voksne i udsatte positioner, som enten ikke ønsker

eller ikke er i stand til at tage imod en indsats fra det offentlige. Og der vil også være udsatte

og sårbare mennesker, som får hjælp fra en af de mange civilsamfundsorganisationer, der

findes i Danmark, hvoraf en del bliver understøttet økonomisk af det offentlige. Derudover kan

der også være personer med sociale problemer, som finder hjælp til at løse deres problemer i

personlige netværk eller modtager privat hjælp og støtte, som de selv finansierer. Disse per-

soner vil heller ikke indgå, hvis de ikke modtager en indsats efter serviceloven. Der findes en

lang række grupper, der er eller risikerer at komme i en udsat position i samfundet, og som

man ikke kender det præcise antal på. Eksempelvis personer med et stofmisbrug, personer

der er alkoholafhængige, og personer, som er udsat for vold i nære relationer eller er i prosti-

tution.

Selvom der ikke findes præcise opgørelser over personer med sociale problemstillinger, er det

muligt at foretage nogle mere eller mindre grove skøn ud fra forskellige typer af oplysninger,

herunder spørgeskemaundersøgelser.

Tabel 4.3

viser eksempler på skøn, der er foretaget over størrelsen på grupper af personer

med sociale eller handicaprelaterede problemstillinger mv. Det bemærkes, at skønnene kan

være behæftet med væsentlige forbehold og usikkerheder, og derudover kan der være tale om

relativt gamle skøn.

Tabel 4.3

Eksempler på skøn over grupper med sociale problemstillinger mv.

Grupper

Personer i hjemløshed (opgjort i én uge)

Personer i prostitution (opgjort over et år)

Personer med stofmisbrug ekskl. hash (opgjort over et år)

Personer udsat for partnervold (opgjort over et år)

Skøn

5.989

4.500

51.830*

125.000**

Skønnet er foretaget i:

2024

2020

2016

2020

Noter: *) Sundhedsstyrelsens skøn over antallet af danskere med et højrisikoforbrug af illegale stoffer bortset fra

hash. Skønnet er forbundet med væsentlig usikkerhed. **) Det er estimeret af VIVE, at omkring 82.000 kvinder

(mellem 74.000 og 89.000) og 43.000 mænd (mellem 37.000 og 50.000) i alderen 16-64 år årligt er udsat for fy-

sisk, psykisk, seksuel og/eller økonomisk vold af en nuværende eller tidligere partner. Omfanget af vold i nære

relationer, herunder partnervold i Danmark er afdækket i flere forskellige befolkningsundersøgelser og varierer

efter opgørelsesmetode, herunder hvilke spørgsmål befolkningen er stillet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen (2019), VIVE (2024a), VIVE (2021), VIVE (2022).

4.1.4

I dette afsnit ses på diagnoser blandt personer over 18 år, der modtager støtte efter servicelo-

ven. Der er store forskelle på diagnosebillet blandt modtagerne på voksenområdet på tværs af

Diagnoser

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

de forskellige målgrupper beskrevet i tabel 4.1, selvom der også er tydelige overlap mellem

målgrupperne.

I tolkningen af resultaterne er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke kan laves en

entydig kobling mellem diagnose og graden af borgernes funktionsnedsættelse. Det er altid en

konkret og individuel vurdering af borgerens samlede funktionsevne, der er udgangspunktet

for, at borgeren visiteres til en indsats efter serviceloven, og aldrig en diagnose i sig selv.

De største diagnosegrupper blandt personer, der ifølge kommunerne er i

målgruppen fysisk

handicap,

er erhvervet hjerneskade, der optræder hos 23 pct., samt udviklingshæmning og

epilepsi, der ses hos henholdsvis 22 pct. og 20 pct. Der er også en relativ høj forekomst af

diagnoserne høretab (15 pct.), rygmarvsbrok- og skade (14 pct.), bevægelsesforstyrrelser (14

pct.) og cerebral parese (13 pct.).

Hos personer, der ifølge kommunerne er i

målgruppen kognitivt handicap,

er de største

diagnosegrupper udviklingshæmning (32 pct.) og autisme (23 pct.). Derudover er der en over-

repræsentation af diagnoserne epilepsi (18 pct.), erhvervet hjerneskade (16 pct.), ADHD (15

pct.) samt angst

(13 pct.).

Blandt personer, der ifølge kommunerne er i

målgruppen psykiske vanskeligheder,

er de

største diagnosegrupper skizofreni (34 pct.), angst

(29 pct.) og ADHD (18 pct.). Andre særligt

fremtrædende diagnoser er depression (15 pct.) og personlighedsforstyrrelser (14 pct.).

Endeligt er de største diagnosegrupper blandt personer i

målgruppen med sociale proble-

mer

henholdsvis angst

(21 pct.), ADHD (16 pct.) og skizofreni (14 pct.),

jf. tabel 4.4.

Angst, OCD, og svære belastnings- og tilpasningsreaktioner.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Tabel 4.4

Udvalgte diagnoser blandt voksne modtagere af sociale indsatser efter målgruppe, 2023

Fysisk

handicap

Diagnose

ADHD

Autismespektrum

Bevægelsesforstyrrelser

Cerebral parese

Epilepsi

Erhvervet hjerneskade

Høretab

Muskelsvind

Rygmarvsbrok- og skade

Sklerose

Synshandicap

Udviklingshæmning

Øvrige udviklingsforstyrrelser

Diagnose relateret til handicap,

i alt*

Angst, OCD og svære belast-

nings- og tilpasningsreaktioner

Depression

Mani og bipolar sindslidelse

Personlighedsforstyrrelser

Psykiske lidelser pga. alkohol eller

psykoaktive stoffer

Skizofreni

Spiseforstyrrelser

Øvrige psykiske lidelser

Diagnose relateret til psykiske

vanskeligheder, i alt**

Kognitivt

handicap

Psykiske

vanskeligheder

Sociale

problemer

--------------------------------------- Pct. -----------------------------------------

Note:*) Omfatter andelen med én eller flere af de alle ovenstående diagnoser relateret til et handicap. Se også

bilag 5 om diagnoser. **) Omfatter andelen med én eller flere af de ovenstående diagnoser relateret til psykiske

vanskeligheder. Se også bilag 5 om diagnoser.

Anm.: Opgørelsen omfatter personer, der indgår i befolkningsregisteret enten primo eller ultimo året, og som er 18

år eller derover ultimo året. Diagnoser relateret til et handicap er baseret på kontakter til somatiske og psykiatriske

sygehuse i perioden 1995-2022. Diagnoser relateret til psykiske vanskeligheder er baseret på kontakter til psykia-

triske og somatiske sygehuse i perioden 2018-2022. Se boks 4.2-4.3 og bilag 4 for yderligere om datagrundlag og

bilag 5 for opgørelsen af diagnoser.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Det bemærkes, at opgørelserne i tabel 4.4 er baseret på diagnoser, der er stillet i forbindelse

med en kontakt til sygehusvæsenet. Kontakter til og behandling hos egen læge og privatprak-

tiserende speciallæger, samt brug af lægemidler indgår ikke i opgørelsen af diagnoser. Fore-

komsten af de enkelte diagnoser vil derfor være undervurderet. Se bilag 5 om diagnoser for

yderligere.

Der er færrest modtagere af sociale indsatser i forhold til befolkningens størrelse i hovedstads-

området, herunder nord for København, og flest modtagere på blandt andet Syd- og Vestsjæl-

land, nogle ø-kommuner og i dele af Nord- og Vestjylland. Det geografiske billede er dog ikke

entydigt.

Kommunerne med færrest modtagere pr. indbygger omfatter blandt andet Allerød, Frederiks-

berg, Hørsholm og Københavns Kommune. Kommunerne med det højeste antal modtagere af

sociale indsatser i forhold til befolkningen er blandt andet Lolland, Guldborgsund og Esbjerg

Kommune. Mens det i Allerød, Frederiksberg, Hørsholm og Københavns Kommune er under

3 pct. af befolkningen i alderen 18-64 år, der modtager en social indsats, er det over 4,2 pct. i

blandt andet Lolland, Guldborgsund og Esbjerg Kommune,

jf. figur 4.5.

4.1.5

Kommunal variation

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Figur 4.5

Kommunal variation i andel voksne modtagere af sociale indsatser ud af befolkning, 2023

Note: * Dragør og Tårnby Kommune vises ikke. Det skyldes, at kommunerne i registret Handicap og udsatte voksne

har et samarbejde om indberetning af data, der betyder, at det ikke er muligt at fordele borgerne entydigt til én

kommune.

Anm.: Opgørelsen omfatter personer, der indgår i befolkningsregisteret enten primo eller ultimo året, og som er 18

år eller derover ultimo året. Der indgår data fra 96 kommuner. Befolkningen er opgjort som antallet af 18-64-årige

ultimo året. Det er frivilligt for kommunerne at indberette gruppebaseret støtte (SEL § 82a), og det kan derfor variere

kommunerne imellem, hvorvidt de har indberettet borgere, der modtager denne indsats. Se boks 4.2-4.3 og bilag

4 for yderligere om datagrundlag

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

De kommunale forskelle kan blandt andet skyldes socioøkonomiske rammevilkår, lokale for-

skelle i serviceniveau og befolkningssammensætningen i øvrigt.

4.2

Botilbud og botilbudslignende tilbud

Nogle personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer kan have

behov for at modtage hjælp og støtte i et botilbud i en kortere eller længere periode. Der findes

forskellige typer af botilbud til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller soci-

ale problemer. Der er botilbud til midlertidigt ophold efter servicelovens § 107, botilbud til læn-

gerevarende ophold efter servicelovens § 108 og botilbudslignende tilbud (tilbud omfattet af

socialtilsynet, og som dækker over hjælp og støtte efter blandt andet servicelovens § 85, der

leveres i andre boligformer end tilbud efter serviceloven).

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Botilbud og botilbudslignende tilbud henvender sig blandt andet til personer med betydeligt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for hjælp til almindelige daglige opga-

ver i en kortere eller længere periode. Tilbuddene vil ofte være indrettet således, at hver beboer

har sin egen bolig, og at der i tilknytning til boligen vil være fællesarealer, hvor beboerne ek-

sempelvis spiser. Beboerne vil ud over selve opholdet få socialpædagogisk og andre former

for støtte af personalet til eksempelvis praktiske gøremål, personlig pleje og sociale aktiviteter,

herunder støtte til udvikling af færdigheder og funktionsniveau, afhængigt af beboernes behov.

Boks 4.4 uddyber, hvad de tre typer af botilbud omfatter.

Boks 4.4

Botilbud og eksempler på indhold

Botilbud til midlertidigt ophold

Botilbud til midlertidigt ophold efter servicelovens § 107 henvender sig blandt andet til personer med betydelig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der har behov for omfattende hjælp

til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæs-

sig støtte. Borgeren har ikke ret til at modtage ophold på et midlertidigt botilbud, hvis vedkommendes behov

kan tilgodeses på anden vis. Det er et krav, at det vurderes, at borgerens behov for et botilbud ikke er varigt,

men fx har til formål at sikre rammen om en behandlingsmæssig indsats. Botilbud til midlertidigt ophold an-

vendes eksempelvis til personer med erhvervet hjerneskade, autisme eller psykiske vanskeligheder med hen-

blik på afprøvning af fremtidige bomuligheder. Midlertidigt ophold kan også anvendes med henblik på aflast-

ning, weekendophold, optræning, udslusning samt stabilisering og forbedring af borgerens funktionsniveau.

Botilbud til længerevarende ophold

Målgruppen for botilbud til længerevarende ophold efter servicelovens § 108 er personer, som på grund af

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige,

daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på nogen

anden vis. Målgruppen omfatter ligeledes personer, der i henhold til dom eller kendelse, eller som vilkår for

tiltalefrafald eller prøveløsladelse, skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funk-

tionsevne eller skal underkastes mentalundersøgelse. Kommunalbestyrelsen kan også tilbyde ophold på læn-

gerevarende botilbud til unge under 35 år med henblik på at understøtte, at personerne kan leve et ungdoms-

liv.

Botilbudslignende tilbud

Målgruppen for botilbudslignende tilbud, som er omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3, er personer

med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. De botilbudslignende

tilbud er tilbud i form af hjælp og støtte til eksempelvis praktisk hjælp, personlig pleje eller socialpædagogisk

støtte, der gives efter serviceloven og leveres til beboere i andre boligformer end tilbud efter serviceloven.

Det kan eksempelvis være boliger omfattet af almenboligloven, boliger efter lejeloven mv. Friplejeboliger er

ikke omfattet.

Samlet set havde 28.100 personer ophold på et botilbud eller et botilbudslignende tilbud i løbet

af 2023. Af disse personer havde flest ophold på botilbudslignende tilbud, mens færrest havde

ophold på botilbud til længerevarende ophold. Mens 14.700 personer havde ophold på et bo-

tilbudslignende tilbud i 2023, var der 5.600 beboere på botilbud til længerevarende ophold.

Antallet af personer med ophold på et botilbud til midlertidige ophold og på botilbudslignende

tilbud er faldet i perioden 2022-2023, mens det er steget for længerevarende botilbud.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Det samlede antal personer med ophold på botilbud eller botilbudslignende tilbud er steget fra

26.900 i 2018 til 28.100 i 2023, hvilket svarer til en stigning på knap 5 pct. Den største procent-

vise stigning ser man for personer, der bor på botilbud til midlertidige ophold, der er steget med

knap 8 pct. fra 2018 til 2023,

jf. figur 4.6

4.7.

Figur 4.6

Antal modtagere af botilbud efter type, 2018-

2023

1.000 personer

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Botilbud til midlertidige ophold

Botilbud til længerevarende ophold

Botilbudslignende tilbud

1.000 personer

Figur 4.7

Procentvis udvikling i antal modtagere af botil-

bud efter type, 2018-2023

Pct.

Botilbud til

midlertidige

ophold

Botilbud til

længerevarende

ophold

Botilbuds-

lignende

tilbud

Botilbud i alt

Pct.

Anm.: Opgørelsen omfatter personer, der indgår i befolkningsregisteret enten primo eller ultimo året, og som er 18

år eller derover ultimo året. Botilbud omfatter botilbud til midlertidigt ophold (SEL § 107), botilbud til længerevarende

ophold (SEL § 108) og socialpædagogisk støtte (SEL § 85) i botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3,

i lov om socialtilsyn, og som dækker over hjælp og støtte efter blandt andet servicelovens § 85, der leveres i andre

boligformer end tilbud efter serviceloven). Se bilag 4 for yderligere om datagrundlaget.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Der er over en årrække sket en omlægning af botilbudsområdet. Der har været en tendens til,

at kommunerne har renoveret eller opført boliger til personer med funktionsnedsættelser med

videre efter almenboligloven, hvor borgerne blandt andet kan modtage hjælp i form af social-

pædagogisk støtte efter serviceloven. Det ser dog ud til, at stigningen i antal beboere med

ophold på botilbudslignende tilbud bremser op fra 2020 til 2021, og at der er et mindre fald fra

2021 til 2023. Tal for alle årene i perioden 2018-2023 fremgår af bilag 4.

4.3

Socialpædagogisk støtte og forebyggende hjælp

og støtte

Personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige so-

ciale problemer, har behov for hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling

af færdigheder, skal tilbydes socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 eller § 85 a.

Socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 a er en ny bostøtteparagraf, som trådte i

kraft 1. oktober 2023, og som giver kommunerne mulighed for at tilbyde hjælp, omsorg eller

støtte til udvikling af færdigheder efter de specialiserede støttemetoder fra Housing First-tilgan-

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

gen til personer i hjemløshed eller i risiko herfor. Socialpædagogisk støtte efter § 85 a i ser-

viceloven adskiller sig fra socialpædagogisk støtte efter § 85 i serviceloven ved, at der ikke er

metodefrihed ift. den indsats, borgeren tilbydes, ligesom målgruppen for § 85 a er personer i

hjemløshed eller i risiko herfor. § 85 a i serviceloven består af de specialiserede støttemetoder

under Housing First-tilgangen.

Det er ikke med de tilgængelige data muligt at opgøre antal modtagere af socialpædagogisk

støtte efter § 85 a, og de indgår derfor ikke i redegørelsen. Dette vil være muligt fra 2025, hvor

de vil være omfattet af datagrundlaget.

Boks 4.5 giver nogle eksempler på, hvad socialpædagogisk støtte efter § 85 kan omfatte.

Boks 4.5

Socialpædagogisk støtte (SEL § 85)

Socialpædagogisk støtte kan i praksis omfatte mange forskellige typer indsatser afhængigt af borgerens

behov, og støtten kan gives med en meget varierende intensitet. I mange kommuner betegnes dele af den

socialpædagogiske støtte ofte som ”bostøtte” eller en ”hjemmevejleder”, der kan støtte borgeren i en række

forskellige konkrete opgaver.

Det kan eksempelvis være hjælp til selvhjælp på praktiske områder, som blandt andet optræning i påklæd-

ning, rengøring, madlavning, spisning og pædagogisk ledsagelse på indkøb og udflugter med videre. Andre

eksempler på socialpædagogisk støtte er hjælp til at skabe struktur i dagligdagen ved eksempelvis at

hjælpe med tilknytning til meningsfulde aktiviteter, uddannelse eller fritidsinteresser eller støtte til udvikling

og fastholdelse af sociale kompetencer, relationer og varetagelse af forældrerolle.

Socialpædagogisk støtte efter § 85 er i redegørelsen opgjort som indsatsen ”øvrig socialpædagogisk støtte

(socialpædagogisk støtte, som ikke leveres på botilbud eller botilbudslignende tilbud, fx borgernes private

hjem)” på baggrund af Danmarks Statistiks register Handicap og udsatte voksne.

Med en lovændring har kommunerne siden 2018 haft mulighed for at tilbyde forebyggende

indsatser i form af gruppebaseret hjælp og støtte samt individuel tidsbegrænset socialpæda-

gogisk hjælp og støtte (SEL §§ 82 a og b). Støtten kan ydes til personer, som har eller er i

risiko for at udvikle nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, hvis

kommunen vurderer, at tilbuddet kan forbedre borgerens aktuelle funktionsevne eller fore-

bygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres. Boks 4.6 uddyber hen-

sigten med indsatserne, og hvad de kan omfatte.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Boks 4.6

Tidlig forebyggende indsats (SEL §§ 82 a og 82 b)

Tilbuddene kan gives til alle personer med funktionsnedsættelse eller sociale problemer, men de er ud fra

deres karakter primært tiltænkt borgere med let nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, lettere sociale pro-

blemer eller borgere, som er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer.

Det er en forudsætning, at kommunen vurderer, at indsatsen vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funkti-

onsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres. Den tidlige, for-

byggende indsats skal have fokus på hjælp til selvhjælp, på at aktivere borgernes egne ressourcer og på at

skabe sociale netværk, som både kan blive en del af borgerens hverdag og være en støtte fremover.

Gruppebasseret hjælp og støtte (SEL § 82 a) er socialpædagogisk støtte, der typisk ydes som undervisning

eller træning i grupper. Det kan eksempelvis være mestringskurser for borgere med psykiske vanskeligheder

eller gruppebaserede træningsforløb i sociale færdigheder.

Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82 b) kan eksempelvis være let støtte i

hjemmet i en kort periode for borgere, som har behov for struktur på opgaven med oprydning i køleskab,

hvorefter borgeren bliver i stand til selv at varetage denne opgave. Der kan også være tale om let støtte i en

kort periode til at opøve færdigheder i forhold til bedre at kunne indgå i sociale sammenhænge. Tilbuddet kan

gives i op til seks måneder.

Der eksisterer godkendte data fra kommunerne om brugen af de to ordninger (SEL §§ 82 a og

b) fra 1. juli 2020. Det er frivilligt for kommunerne at indberette gruppebaseret hjælp og støtte

til Danmarks Statistik og antal personer, der modtager denne hjælp og støtte, skal derfor tages

med forbehold. Indberetningen af individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte

er obligatorisk.

På tværs af målgrupper på socialområdet modtog knap 48.500 personer socialpædagogisk

støtte (SEL § 85) i 2023, mens godt 10.200 modtog individuel tidsbegrænset socialpædagogisk

støtte (SEL § 82 b). Tilbuddet om individuel tidsbegrænset socialpædagogisk støtte fandtes

ikke før 2018, og antallet af modtagere er dermed også udtryk for stigningen frem mod 2023,

der er seneste år med data.

Der var registreret godt 3.300 modtagere af gruppebaseret støtte (SEL § 82 a), men dette tal

forventes dog at være underestimeret, da det er frivilligt for kommunerne at indberette indsat-

sen.

Antallet af modtagere af socialpædagogisk støtte er steget fra 44.500 i 2018 til 48.500 personer

i 2023, svarende til en stigning på 9 pct. Ser man samlet på socialpædagogisk støtte, gruppe-

baseret støtte og individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte, er der sket en

stigning fra knap 44.500 personer i 2018 til godt 58.600 personer i 2023, svarende til en stig-

ning på 32 pct. Stigningen trækkes særligt af et stigende antal modtagere af individuel tidsbe-

grænset støtte,

jf. figur 4.8

4.9.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Figur 4.8

Antal modtagere af socialpædagogisk støtte

mv., 2018-2023

1.000 personer

Figur 4.9

Udvikling i antal modtagere af socialpædago-

gisk støtte mv., 2018-2023

1.000 personer

2018

2019

2020

2021

Socialpædagogisk støtte

2022

2023

Socialpædagogisk Gruppebaseret

støtte

støtte*

Inkl. gruppebaseret og tidsbegrænset støtte*

Individuel

tidsbegrænset

socialpædagogisk

støtte

Note: * Opgørelsen af gruppebaseret støtte (SEL § 82 a) er forbundet med forbehold, da det er frivilligt for kommu-

nerne at indberette indsatsen. Antallet er formentligt undervurderet.

Anm.: Opgørelsen omfatter personer, der indgår i befolkningsregisteret enten primo eller ultimo året, og som er 18

år eller derover ultimo året. Der indgår først godkendte data om gruppebaseret støtte (SEL § 82 a) og individuel

tidsbegrænset socialpædagogisk støtte (SEL § 82 b) fra 1. juli 2020. For gruppebaseret støtte og individuel tidsbe-

grænset socialpædagogisk støtte er stigningen i figur 4.9 lig med antallet af modtagere i 2023, da der ikke var data

om antal modtagere i 2018. Se bilag 4 for yderligere om datagrundlaget.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Selvom kommunerne har kunnet tilbyde både gruppebaseret støtte (SEL § 82 a) og individuel

tidsbegrænset socialpædagogisk støtte (SEL § 82 b) i både 2018 og 2019, indgår de først i

opgørelserne fra 1. juli 2020. Stigningen fra 2019 til 2020 og fra 2020 til 2021 er derfor primært

udtryk for et datamæssigt forhold og ikke et udtryk for en pludselig stigning i brugen af de nye

paragraffer.

Ankestyrelsen har fundet, at kommunerne i nogle tilfælde oplever, at målgrupperne for social-

pædagogisk støtte (SEL § 85) og de to nye støtteformer (SEL §§ 82 a og b) ligger tæt op ad

hinanden. Samtidigt er der en række væsentlige forskelle, hvilket uddybes i boks 4.7.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Boks 4.7

Tidlig forebyggende indsats (SEL § 82 a og b) og socialpædagogisk støtte (SEL § 85)

Gruppebaseret hjælp og støtte samt individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL §§ 82

a og b) er forebyggende indsatser målrettet borgere som har eller er i risiko for at udvikle nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller sociale problemer. Heroverfor er socialpædagogisk støtte (§ 85) målrettet borgere

med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Den tidsbegrænsede forebyggende indsats (SEL § 82 b) kan gives i op til seks måneder, hvorimod socialpæ-

dagogisk støtte (SEL § 85) i udgangspunktet er tidsubegrænset, så længe den enkelte borger fortsat har

behov for støtten. Der skal løbende i støtteforløbet foretages en individuel og konkret vurdering af borgerens

behov med henblik på at sikre, at borgeren får en relevant og nødvendig støtte. Derudover har borgerne

klagemulighed i forhold til socialpædagogisk støtte (SEL § 85).

På trods af disse forskelle viser en undersøgelse fra Ankestyrelsen, at der i nogle kommuner kan være tvivl

om, hvorvidt en indsats skal visiteres efter på den ene side servicelovens §§ 82 a eller 82 b eller på den

anden side efter servicelovens § 85 (Ankestyrelsen 2020). Ankestyrelsen fandt, at kommunerne oplever, at

målgrupperne ligger tæt op ad hinanden, men med den væsentlige forskel, at de nye støtteformer generelt

henvender sig til en målgruppe med lettere og mindre komplekse problemer.

4.4

Herberger og forsorgshjem

Personer i hjemløshed er en meget udsat gruppe, som ofte har komplekse problemstillinger.

Det kan for eksempel være samtidige problemer med misbrug, psykisk sygdom, manglende

netværk og økonomisk gæld. Fælles for personer i hjemløshed er, at de ikke disponerer over

eller kan opholde sig i egen bolig, men for eksempel er henvist til midlertidige boalternativer

eller bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte.

Den 1. oktober 2023 trådte en omlægning af indsatsen mod hjemløshed i kraft, som er vedtaget

med opbakning fra samtlige partier i Folketinget. Omlægningen har som målsætning at redu-

cere antallet af borgere i hjemløshed markant og gøre op med langvarig hjemløshed. Med

omlægningen udbredes Housing First-tilgangen, som omfatter, at personer i hjemløshed får

tilbudt egen bolig kombineret med en individuelt tilpasset bostøtte. Forskning peger på, at dette

er en effektiv vej til at sikre, at borgeren kan fastholde sin bolig. Med omlægningen tænkes

bolig- og socialpolitik sammen i langt højere grad end tidligere, så flere personer i hjemløshed

kommer i egen bolig med den nødvendige støtte, og færre har behov for ophold på herberger.

Kerneelementerne i omlægningen fremgår af boks 4.8.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Boks 4.8

Kerneelementer i omlægningen af indsatsen mod hjemløshed

Omlægning af refusion fra ophold på § 110-boformer til bostøtte

Lovændringen indeholder en omlægning af refusionsordningen for ophold på § 110-boformer til bostøtte.

Før lovændringen fik kommuner refunderet halvdelen af deres udgifter til pladser på § 110-boformer uden

tidsbegrænsning. Efter lovændringens ikrafttrædelse kan kommuner alene få refusion for de første 90 dage

af en borgers ophold på en § 110-boform, dog 120 dage i indfasningsperioden i 2023-2026. Derefter vil kom-

munerne få refusion for udgifter til bostøtte efter Housing First-tilgangen (§ 85 a) i op til to år efter borgerens

udskrivning eller for udgifter til botilbud efter § 107 i op til seks måneder inden for en periode på ét år efter

borgerens udskrivning fra en boform efter § 110.

En ny bostøtteparagraf, som understøtter brugen af Housing First-tilgangen

En ny bostøtteparagraf i serviceloven (§ 85 a) giver kommunerne mulighed for at tilbyde hjælp, omsorg eller

støtte til udvikling af færdigheder efter de specialiserede støttemetoder fra Housing First-tilgangen til personer

i hjemløshed eller i risiko herfor. Formålet er at udbrede støttemetoder, så flere personer i hjemløshed eller i

risiko herfor tilbydes en individuel tilrettelagt og intensiv bostøtte, som skal hjælpe den enkelte person i over-

gang til egen bolig samt støtte den enkelte til at opnå kompetencer til at kunne fastholde egen bolig.

Præcisering af målgruppe og formål for boformer efter § 110 i serviceloven

Lovændringen rummer en præcisering af målgruppen og formålet med ophold på en boform efter § 110 i

serviceloven. Målgruppen omfatter efter lovændringens ikrafttrædelse personer med særlige sociale proble-

mer, som har et

akut

behov for et

midlertidigt

ophold med støtte og omsorg. Præciseringen skal sikre og

understøtte, at et ophold i højere grad er midlertidigt med henblik på, at der findes en mere varig løsning for

den enkelte borger. Formålet er desuden at sikre større klarhed over ansvarsfordelingen mellem boform og

kommune.

Styrket kommunal rolle og tættere samarbejde mellem kommuner og boformer

Lovændringen indeholder et krav om, at kommunerne nu skal udarbejde en handleplan efter §§ 141 eller 142

i serviceloven for alle personer, der har ophold på en boform. Den enkelte borgers eventuelle ønske om, at

boformen kan optræde som leverandør på hele eller dele af bostøtten til borgeren, kan indgå som led i udar-

bejdelse af handleplanen. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke følger ønsket, skal dette begrundes.

Som noget nyt har kommunalbestyrelsen under en række betingelser fået kompetence til at træffe afgørelse

om at udskrive en person fra en boform efter § 110. Den første betingelse er, at der foreligger dels en hand-

leplan for den enkelte og dels en anvisning til egen bolig eller, at der er truffet afgørelse om et midlertidigt

eller længerevarende botilbud efter §§ 107 eller 108 i serviceloven.

Hvis personen anvises til egen bolig, skal der endvidere forud for en eventuel kommunal udskrivning være

truffet afgørelse om hjælp og støtte i egen bolig, som modsvarer den enkeltes behov for at fastholde boligen.

Såfremt personen anvises til en bolig, skal den enkelte på udskrivningstidspunktet have indgået en lejeaftale

og kunne flytte ind i boligen og modtage den visiterede sociale støtte, der modsvarer den enkeltes behov.

Såfremt kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om et botilbud efter §§ 107 eller 108, vil udskrivningen fra

boformen efter § 110 tilsvarende først kunne træffes med virkning for personen, når denne kan flytte ind på

botilbuddet (efter §§ 107 eller 108).

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Boks 4.8 (Fortsat)

Kerneelementer i omlægningen af indsatsen mod hjemløshed

Udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber mv.

Kommunernes mulighed for at anvise personer til en udslusningsbolig er blevet udvidet. Kommunerne har

nu mulighed for at anvende almene ungdomsboliger samt ældreboliger til unge i målgruppen, og der kan nu

gives tilskud i op til fem år i stedet for to år som tidligere. Med lovændringen har kommunalbestyrelsen også

fået adgang til at udbrede ordningen om udslusningsboliger til private udlejningsboliger, hvor der er indgået

en frivillig aftale med en udlejer om kommunal anvisning. På den måde har kommunalbestyrelsen fået mu-

lighed for at øge udbuddet af udslusningsboliger til personer med behov for en sådan bolig, ligesom tidsho-

risonten for at kunne arbejde med borgerens mulighed for at blive i stand til at opretholde boligen er blevet

længere.

Ifølge VIVEs kortlægning af hjemløshed i Danmark (2024a) var der 5.989 borgere i hjemløs-

hed i 2024, hvoraf næsten halvdelen benyttede sig af herberger og forsorgshjem. Andre kan

eksempelvis bo midlertidigt hos familie og venner, overnatte på gaden eller gøre brug af nat-

varmestuer (VIVE, 2024a). Se boks 4.9 for beskrivelse af VIVEs kortlægning af hjemløshed i

Danmark.

Herberger og forsorgshjem oprettes og drives efter servicelovens § 110, som indebærer mid-

lertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke

kan opholde sig i egen bolig, og som har akut behov for et midlertidigt ophold og for tilbud om

aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Formålet med indsatsen på herberger og

forsorgshjem er at hjælpe borgere i hjemløshed over akutte vanskeligheder og understøtte

overgangen til en varig boligløsning. Optagelse kan ske ved egen henvendelse eller ved hen-

visning fra offentlige myndigheder. Det er lederen af herberget/forsorgshjemmet, der træffer

afgørelse om optagelse. Indsatsen på herberger og forsorgshjem kan eksempelvis indebære

omsorg, aktiverende støtte, rådgivning og vejledning om økonomiske og sociale forhold, kon-

takt til kommunen i forhold til udarbejdelse af en handleplan, kontakt til øvrige relevante sam-

arbejdspartnere med mere.

Blandt boformerne efter servicelovens § 110 findes også en række specialiserede tilbud, som

henvender sig til mænd, som er i krise af forskellige årsager, eksempelvis grundet parbrud eller

partnervold. I foråret 2024 trådte en ændring af servicelovens § 109 i kraft, som betyder, at

mænd, der har været udsat for vold i nære relationer og deres ledsagende børn, pr. 1. juli 2024

kan få ophold på krisecentre efter servicelovens § 109 på lige fod med kvinder. Krisecentre til

mænd udsat for vold i nære relationer kan med lovændringen godkendes som §109-tilbud.

Der har været en stigning i antallet af personer, der tager ophold på forsorgshjem og herberger

i perioden 2018-2023. Mens der var godt 6.500 personer, der tog ophold på et forsorgshjem

eller herberg i 2018, var tallet knap 7.200 i 2023, hvilket svarer til en stigning på 10 pct.,

jf. figur

4.10

4.11.

Det stigende antal personer på forsorgshjem og herberger skal ses i sammenhæng med, at

der i samme periode er sket en stigning i antallet af § 110-boformer, herunder forsorgshjem og

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

herberger, og dermed også en stigning i antallet af pladser på disse tilbud. Det kan have be-

virket, at flere personer i hjemløshed, eksempelvis personer, der overnatter på gaden, har fået

mulighed for at få en plads på en § 110-boform. Det er endnu for tidligt at se i data, om om-

lægningen af indsatsen mod hjemløshed har haft den ønskede virkning, hvor antallet af bor-

gere i hjemløshed reduceres, og opholdsvarigheden falder. Ved udgivelsen af data i 2025, hvor

der indgår ophold på herberger og forsorgshjem for 2024, vil det være muligt at se de første

indikationer på, om der er sket en udvikling siden indsatsen trådte i kraft.

Figur 4.10

Antal personer med ophold på herberger og

forsorgshjem, 2018-2023

Personer

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2018 2019 2020 2021 2022 2023

Personer

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Figur 4.11

Procentvis udvikling i antal personer med op-

hold på herberger og forsorgshjem, 2018-2023

Pct.

-2

-4

Pct.

-2

-4

Anm.: Personer på 18 år og derover, der har benyttet boformer efter servicelovens § 110 på et tidspunkt i løbet af

året, og som kan genfindes i befolkningsregistret primo eller ultimo året. Boformerne er i 2021 og fremefter blevet

bedt om at angive, om de indberettede ophold er efterforsorg, ophold på natcafé eller ophold efter SEL § 110.

Personer med ophold i form af efterforsorg og på natcafé er frasorteret i 2021 og fremefter. Det drejer sig om

mellem 140-225 personer, svarende til 2-3 pct. af alle med ophold i 2021-2023. Det er ikke muligt at foretage

frasorteringen i tidligere år, og antallet af brugere forventes derfor at være en smule overestimeret i perioden 2018-

2020. Se bilag 4 for yderligere forbehold og datagrundlag.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Der findes herberger og forsorgshjem, som også tilbyder efterforsorg. Efterforsorg er et sup-

plement til den hjælp, kommunen kan visitere borgeren til efter opholdet på herberget eller

forsorgshjemmet. Efterforsorgen er kortvarig hjælp, der ydes fra boformen i forbindelse med

borgerens overgang til egen bolig. Med efterforsorg vil boformen kortvarigt kunne støtte bor-

geren i overgangen til egen bolig. Der kan for eksempel være tale om at støtte borgeren med

mindre opgaver såsom at hjælpe borgeren med at melde flytning til folkeregisteret. Derudover

findes natcaféer, der er et uvisiteret tilbud, som tilbyder varme og ophold over natten for de

mest udsatte mennesker, som opholder sig på gaden. Natcaféer er tilbud, som kan drives efter

servicelovens § 79.

Det gennemsnitlige antal overnatninger på boformerne steg fra 2018 til 2021, mens det faldt i

perioden 2021-2023 fra 131 til 126 overnatninger pr. person. Det svarer til et fald på godt 3 pct.

fra 2021 til 2023,

jf. figur 4.12.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Figur 4.12

Gennemsnitligt antal overnatninger pr. bruger af herberger og forsorgshjem, 2018-2023

Overnatninger pr. person

140

120

100

Overnatninger pr. person

140

120

100

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Anm.: Personer på 18 år og derover, der har benyttet boformer efter servicelovens § 110 på et tidspunkt i løbet af

året, og som kan genfindes i befolkningsregistret primo eller ultimo året. Antallet af overnatninger er opgjort som

summen af brugernes overnatninger i det enkelte år. Ind- og udskrivninger samme dag tælles som én overnatning.

Se i øvrigt anmærkning til figur 4.10. Se bilag 4 for yderligere om forbehold og datagrundlag.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Ses der på den geografiske spredning af hjemløshed, viser VIVEs kortlægning af hjemløshed

i Danmark, at borgere i hjemløshed oftest er hjemmehørende i de store byer, men der er også

en betydelig andel, som har hjemkommune i øvrige bykommuner og landkommuner.

Godt 60 pct. af de personer, som indgår i kortlægningen fra 2024, har hjemkommune i Køben-

havn, Frederiksberg, Københavns Omegn, Aarhus, Odense eller Aalborg Kommune. Derud-

over er 25 pct. hjemmehørende i bykommuner, og 14 pct. er hjemmehørende i landkommuner,

jf. figur 4.13.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Figur 4.13

Personer i hjemløshed efter hjemkommune, 2024

Landkommuner

14 pct.

(834)

København

23 pct.

(1387)

Øvrige bykommuner

25 pct.

(1474)

Frederiksberg

2 pct.

(137)

Aalborg

4 pct.

(254)

Odense

2 pct.

(95)

Aarhus

9 pct.

(556)

Københavns omegn

21 pct.

(1252)

5.989 personer i alt

Anm.: Omfatter personer, der indgår i VIVEs kortlægning af hjemløshed i Danmark i 2024. ”Øvrige bykommuner”

og ”landkommuner” er opgjort efter, om kommunens hovedby har hhv. over eller under 20.000 indbyggere. VIVEs

kortlægning af hjemløshed gennemføres hvert andet år i uge 6 og omfatter personer, der er berørt af hjemløshed

i den pågældende uge. Se VIVEs ”Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning” for yderligere om data-

grundlag mv. Figuren belyser borgernes hjemkommune, hvilket ikke altid er sammenfaldende med borgerens re-

gistreringskommune. Hjemkommunen referer til den kommune, borgeren kommer fra eller boede i, sidst borgeren

var i bolig, mens registreringskommunen (opholdskommunen) er den kommune, hvori registreringen til kortlægnin-

gen er foregået.

Kilde: VIVE 2024a

Se boks 4.9 for beskrivelse af VIVEs kortlægning af hjemløshed i Danmark.

Boks 4.9

VIVEs kortlægning af hjemløshed i Danmark

VIVE gennemfører hvert andet år i uge 6 en national hjemløsetælling og udarbejder på baggrund heraf en

kortlægning af hjemløshed i Danmark. Kortlægningerne har været gennemført hvert andet år siden 2007 med

undtagelse af 2021, hvor kortlægningen blev aflyst på grund af covid-19 og udsat til 2022. Kortlægningerne

omfatter personer, der er berørt af hjemløshed i den pågældende uge. I kortlægningen indgår personer i en

række forskellige hjemløshedssituationer, herunder personer, der sover på gaden, bor midlertidigt hos familie

og venner og tager ophold på forsorgshjem og herberger.

4.5

Krisecentre

Krisecentre efter servicelovens § 109 henvender sig til personer, der har været udsat for vold

i nære relationer. Formålet med et ophold på et krisecenter er at yde beskyttelse, støtte, om-

sorg og rådgivning, som kan bidrage til, at personen og eventuelt ledsagende børn kan etab-

lere en selvstændig tilværelse uden vold i egen bolig.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Indtil d. 1. juli 2024 var krisecentre forbeholdt kvinder. Opgørelserne i dette kapitel omfatter

derfor alene kvinder samt eventuelle ledsagende børn, der har taget ophold på et krisecenter

efter servicelovens § 109. I foråret 2024 trådte en ændring af servicelovens § 109 i kraft, som

betyder, at mænd, der har været udsat for vold i nære relationer og deres ledsagende børn,

pr. 1. juli 2024 kan få ophold på krisecentre efter servicelovens § 109 på lige fod med kvinder.

Statistikken over ophold på krisecentre vil således fra 2024 og fremefter også omfatte mænd

og eventuelt ledsagende børn, der har taget ophold på et krisecenter efter servicelovens § 109.

Data for 2024 offentliggøres i 2025.

Personer, der tager ophold på et krisecenter, behøver ikke at være henvist fra en offentlig

myndighed for at kunne tage ophold, men kan også få ophold ved selv at møde op på krise-

centret. Det er lederen på krisecentret, der træffer afgørelse om optagelse og udskrivning.

Der var godt 3.000 kvinder, som tog ophold på et krisecenter i 2023, hvilket er en stigning på

knap 100 kvinder siden 2022. Set over perioden 2018-2023 er antallet af kvinder med ophold

på et krisecenter steget med 49 pct. Stigningen ses særligt i perioden 2020-2022, hvor den lå

på 12-13 pct. om året, mens der det seneste år fra 2022-2023 var en stigning på 3 pct.,

jf. fi-

gur 4.14

4.15.

Figur 4.14

Antal kvinder med ophold på krisecenter, 2018-

2023

Personer

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Personer

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Figur 4.15

Procentvis udvikling i antal kvinder med op-

hold på krisecenter, 2018-2023

Pct.

2018-19 2019-20 2020-21 2021-22 2022-23 2018-23

Ikke-anonyme ophold

Anonyme ophold

Anm.: Kvinder på 18 år og derover, som havde ophold på et krisecenter efter servicelovens § 109 på et tidspunkt i

løbet af året. Kvinder med ikke-anonyme ophold indgår kun, hvis de kan genfindes i befolkningsregistret primo eller

ultimo året. Det er ikke muligt at lave denne afgrænsning for kvinder med anonyme ophold. Kvinder med anonyme

ophold kan desuden optræde flere gange i opgørelsen. Omfatter udelukkende kvinder, der har taget ophold på et

krisecenter efter servicelovens § 109. Statistikken over ophold på krisecentre vil fra 2024 og fremefter også omfatte

mænd med ophold på krisecentre efter servicelovens § 109. Statistikken indeholder ikke oplysninger om ophold,

der er påbegyndt før 1. januar 2017. Antallet af kvinder vil derfor i et vist omfang være underestimeret. Se bilag 4

for yderligere om forbehold og datagrundlag

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Stigningen fra 2020 til 2022 skal ses i lyset af, at der med finansloven for 2020 blev afsat midler

til at oprette knap 100 ekstra pladser på kvindekrisecentre. Derudover skal udviklingen generelt

tolkes med varsomhed, da krisecenterstatistikken ikke indeholder oplysninger om ophold, der

100

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

er påbegyndt før 1. januar 2017. Antallet af kvinder med ophold på et krisecenter vil derfor

være underestimeret i 2017 og forventes også i et vist omfang at være underestimeret i de

første par år derefter, hvilket muligvis kan forklare dele af stigningen de første år derefter

Kvinder, som udsættes for vold, kommer fra alle dele af landet, og der ligger krisecentre i alle

fem regioner. Kvinder kan tage ophold på et krisecenter såvel inden for som uden for deres

egen bopælskommune. De fleste kvinder kommer fra Region Hovedstaden, men sammenhol-

des der med befolkningstallet, er andelen størst i Region Sjælland.

Langt størstedelen af kvinder med ophold på et krisecenter har bopælsadresse i Region Ho-

vedstaden, hvilket gælder for omkring 1.100 kvinder med ophold i 2023, når der udelukkende

ses på ophold, der ikke er anonyme. Der er færrest kvinder med bopælsadresse i Region

Nordjylland, som har ophold på et krisecenter, hvilket gælder knap 200 kvinder. I størrelsesor-

denen 450-550 kvinder har bopælsadresse i hver af de tre øvrige regioner,

jf. figur 4.16.

Figur 4.16

Kvinder med ophold på et krisecenter i 2023 ef-

ter bopælsregion

Personer

1.200

1.000

800

600

400

200

Personer

1.200

1.000

800

600

400

200

Figur 4.17

Kvinder med ophold på et krisecenter i 2023 pr.

1.000 kvinder efter bopælsregion

Pr. 1.000 kvinder

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Pr. 1.000 kvinder

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Anm.: Kvinder på 18 år og derover, som havde ophold på et krisecenter efter servicelovens § 109 på et tidspunkt

i løbet af året, og som kan genfindes i befolkningsregistret primo eller ultimo året. Kvinder med anonymt ophold

indgår ikke i opgørelsen. Omfatter udelukkende kvinder, der har taget ophold på et krisecenter efter servicelo-

vens § 109. Statistikken over ophold på krisecentre vil fra 2024 og fremefter også omfatte mænd med ophold på

krisecentre efter servicelovens § 109. Langt størstedelen af kvinder på krisecentre er mellem 18 og 64 år. Kvin-

der i befolkningen omfatter derfor kvinder på 18-64 år ultimo 2023. Samme kvinde kan have haft flere ophold i

2023 og skiftet bopælsregion mellem opholdene. Ligeledes kan kvinderne have haft ophold i tidligere år. Der ta-

ges udgangspunkt i bopælsregionen op til kvindens første ophold i 2023. Blandt opholdene i 2023 kan der være

nogle, som er startet i et tidligere år. For disse vil bopælsregionen således være udtryk for kvindens adresse

forud for opholdets begyndelse.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Sammenholdes tallene med antallet af kvinder i befolkningen, ændrer billedet sig. Her ses det,

at andelen af kvinder med ophold på et krisecenter ud af alle kvinder i regionen er højest i

Region Sjælland, hvor 1,9 pr. 1.000 kvinder har ophold på et krisecenter. I Region Hovedsta-

den er det 1,8 pr. 1.000 kvinder, der har ophold på et krisecenter, mens tallet i de øvrige regi-

oner er mellem 1,1 og 1,5,

jf. figur 4.17.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

101

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Det er kun en del af de personer, der udsættes for vold i deres nære relationer, som tager

ophold på et krisecenter. Det er skønnet, at der hvert år er omkring 82.000 kvinder og 43.000

mænd i Danmark, som udsættes for fysisk, psykisk, seksuel og/eller økonomisk vold af deres

nuværende eller tidligere partner (VIVE, 2022). Hertil kommer de kvinder og mænd, som ud-

sættes for vold af andre i deres nære relationer, eksempelvis et familiemedlem.

4.6

Stofmisbrugsbehandling

Mennesker, der har et stofmisbrug, er en sammensat og forskelligartet gruppe. Varigheden og

omfanget af deres misbrug kan variere meget, ligesom omfanget af de sociale og sundheds-

mæssige konsekvenser ved misbruget kan være meget forskellige.

Kommunerne skal tilbyde social stofmisbrugsbehandling til borgere med et stofmisbrug, jf. ser-

vicelovens §§ 101 og 101 a, samt lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens § 142.

Behandlingen for stofmisbrug både efter serviceloven og efter sundhedsloven er gratis for bor-

gerne. Den lægelige stofmisbrugsbehandling kaldes også substitutionsbehandling og er en

behandling, hvor opioidafhængige borgere modtager et erstatningslægemiddel med henblik på

behandling af eller skadereduktion i relation til borgerens afhængighed. Den sociale stofmis-

brugsbehandling kan eksempelvis være individuelle samtaleforløb eller gruppesamtaler.

Som følge af en lovændring, der trådte i kraft 1. september 2024, er regionerne ansvarlige for

både den psykiatriske behandling og stofmisbrugsbehandlingen for borgere, som er visiteret til

regional integreret dobbeltdiagnosebehandling,

jf. boks 4.10.

Boks 4.10

Nyt integreret dobbeltdiagnosetilbud

Fra 1. september 2024 overtog regionerne ansvaret for stofmisbrugsbehandlingen af personer med psykiske

lidelser og samtidig rusmiddelproblematik, der er visiteret til regional integreret dobbeltdiagnosebehandling,

og som dermed opfylder de visitationskriterier, der er fastsat i Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinje.

Den overordnede målgruppe for det regionale integrerede behandlingstilbud er mennesker med behandlelige

psykiske lidelser af moderat til svær grad, som har et psykiatrisk behandlingsbehov og samtidig rusmiddel-

problematik. Derudover er funktionsevnen samtidig påvirket i en sådan grad, og den enkeltes hverdag så

kompleks og kaotisk, at den enkelte ikke vurderes at kunne følge eller profitere af behandling i et parallelt

behandlingstilbud.

Det regionale dobbeltdiagnosetilbud indfases gradvist fra 1. september 2024 og vil være fuldt indfaset i 2027.

Som følge af det nye dobbeltdiagnosetilbud er kommunerne ikke forpligtede til at tilbyde stofmisbrugsbehand-

ling til personer, som er visiteret til integreret dobbeltdiagnosebehandling i regionalt regi.

Antallet af personer, der modtager stofmisbrugsbehandling, har været svagt stigende i perio-

den 2018-2023. I 2023 modtog godt 19.800 personer stofmisbrugsbehandling, mens tallet i

2018 var godt 18.400 personer. Det svarer til en stigning på knap 8 pct.,

jf. figur 4.18

4.19.

102

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Figur 4.18

Antal personer i stofmisbrugsbehandling,

2018-2023

1.000 personer

Figur 4.19

Procentvis udvikling i antal personer i stofmis-

brugsbehandling, 2018-2023

Pct.

-2

Pct.

-2

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2018-19 2019-20 2020-21 2021-22 2022-23 2018-23

Anm.: Omfatter personer på 18 år eller derover, der modtog stofmisbrugsbehandling efter servicelovens § 101 eller

sundhedslovens § 142 på et tidspunkt i løbet af året. Personer i anonym stofmisbrugsbehandling efter servicelo-

vens § 101 a indgår ikke. Opgørelsen omfatter personer, der indgår i befolkningsregisteret primo eller ultimo året.

Personer med mere end ét behandlingsforløb i løbet af året tælles med én gang i det enkelte år. I 2018 mangler

data fra Frederikssunds kommune, og i 2019 og 2020 mangler der data fra Kalundborg kommune. Antal personer

i stofmisbrugsbehandling i 2018-2020 er således opregnet til landsplan på baggrund af antal personer i stofmis-

brugsbehandling fra det nærmeste år med godkendt data. Se bilag 4 for mere om forbehold og datagrundlag.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Det bemærkes, at grundet løbende forbedringer af stofmisbrugsstatistikken kan der fore-

komme afvigelser i opgørelserne i denne redegørelse i forhold til tidligere års opgørelser. Der-

udover kan der forekomme mindre afvigelser i opgørelserne i dette kapitel i forhold til opgørel-

ser i blandt andet Indenrigs- og Sundhedsministeriets publikationer. Metoden anvendt i dette

kapitel er nærmere beskrevet i bilag 4.

For 67 pct. af personer i stofmisbrugsbehandling i 2023 var formålet med behandlingen at blive

stoffri (ophør), for 24 pct. var formålet at få stabiliseret sit forbrug af stoffer, mens formålet for

knap 9 pct. var en reduktion af forbruget,

jf. figur 4.20.

Andelene er mere eller mindre uændret

fra 2018 til 2023.

Stabilisering af et stofmisbrug dækker blandt andet over tilbagefaldsforebyggelse opnået gen-

nem tidligere stofmisbrugsbehandling, fx døgnbehandling eller behandling med formål om at

undgå negativ udvikling af nuværende stofmisbrug. Formålet med behandlingen afhænger af

en helhedsvurdering af den enkeltes behov, ressourcer og ønsker, og indsatsen må derfor

planlægges individuelt og i samarbejde med borgeren.

Ambulant behandling er den mest udbredte behandlingsform for personer i stofmisbrugsbe-

handling. I 2023 modtog 96 pct. af personer i stofmisbrugsbehandling ambulant behandling,

knap 7 pct. modtog dagbehandling, mens godt 3 pct. modtog døgnbehandling,

jf. figur 4.21.

4.6.1

Formål med behandling og intensitet

Socialpolitisk Redegørelse 2024

103

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 4

Målgrupper og sociale indsatser på voksenområdet

Andelene summerer ikke til 100 pct., da den samme person både kan modtage ambulant, dag-

og døgnbehandling i løbet af året. Fra 2018 til 2023 er andelene i henholdsvis dag-, døgn og

ambulant behandling stort set uændret.

Figur 4.20

Formål med stofmisbrugsbehandling i 2018/23

Pct.

Ophør

2018

Stabilisering

Reduktion

2023

Pct.

Figur 4.21

Intensitet af stofmisbrugsbehandling i 2018/23

Pct.

100

Pct.

100

Ambulant

behandling

Dagbehandling

Døgnbehandling

2018

2023

Anm.: Se anmærkning til figur 4.18 og 4.19. I 2018 mangler data fra Frederikssunds kommune. I figur 4.20 kan den

samme person optræde flere gange, hvis personen har haft flere forløb med forskellige formål, herudover skal det

bemærkes, at formålet er ’uoplyst’ for mellem 2 og 4 pct. I figur 4.21 kan den samme person optræde flere gange,

da intensiteten kan ændre sig. Ambulant behandlingsintensitet defineres som intensitet, hvor der leveres en ydelse

to til otte gange om måneden. Dagbehandlingsintensitet, defineres som intensitet, hvor der leveres en ydelse tre

til fem gange om ugen. Døgnbehandlingsintensitet defineres som intensitet, hvor der leveres en ydelse hver dag,

og hvor ydelsen inkluderer overnatning. Personer for hvem, der ikke er angivet en intensitet og tilbudstilknytning,

indgår ikke i figur 4.21. Se bilag 4 for yderligere om forbehold og datagrundlag.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Det bemærkes, at andelen, som modtager dag- eller døgnbehandling, sandsynligvis er under-

estimeret som følge af, at kommunerne ikke altid får registreret og indberettet, når en borger

skifter behandlingsintensitet under et igangværende behandlingsforløb. Derudover kan det i

nogle tilfælde være svært at skelne mellem ambulant behandling og dagbehandling, som er

defineret i anmærkning til figur 4.21.

104

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 5

5. Kontante ydelser

Dette kapitel omhandler de kontante ydelser merudgiftsydelse til børn og unge, merudgifts-

ydelse til voksne og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. De kontante ydelser opgøres

separat i dette kapitel og indgår ikke i det samlede antal modtagere af og udgifter til sociale

indsatser opgjort i redegørelsen.

Analyserne tegner et billede af, at området for merudgiftsydelse er under forandring. Et tidligere

fald i antal modtagere af merudgiftsydelse til både børn, unge og voksne er bremset op. For

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er både udgifter og antal personer med ydelsen

stigende, og der er ikke tegn på en opbremsning. Herudover viser analysen, at udgifterne til

ordningen stiger betydeligt mere end antal personer.

Personer, der modtager de kontante ydelser, er en meget heterogen gruppe, men der er også

fællestræk. Eksempelvis er autisme den største diagnosegruppe blandt både børn og unge,

der modtager merudgiftsydelse og børn og unge, hvor forældre modtager hjælp til dækning af

tabt arbejdsfortjeneste.

Hovedresultaterne i kapitlet er:

•

Antal modtagere af merudgiftsydelse til børn og unge er faldet fra godt 17.200 personer i

2018 til knap 13.100 personer i 2023, svarende til et fald på 24 pct. Faldet bremser dog

op, og i henholdsvis 2022 og 2023 er antallet af modtagere stort set ens.

Antal modtagere af merudgiftsydelse til voksne er faldet fra godt 8.400 personer i 2018 til

knap 7.400 personer i 2023, svarende til et fald på 12 pct. Faldet bremser dog også op

her, og der ses en mindre stigning fra 2022 til 2023

Udgifterne til merudgiftsydelser til børn er faldet fra ca. 517 mio. kr. i 2018 til ca. 375 mio.

kr. i 2023, mens udgifterne til merudgiftsydelse til voksne er faldet fra ca. 181 mio. kr. i

2018 til ca. 156 mio. kr. i 2023. For begge ydelser følger antal modtagere og udgifter no-

genlunde hinanden, og faldet i udgifterne bremser også op fra 2022 til 2023.

Fra 2018 til 2023 er antallet af personer, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejds-

fortjeneste, steget fra godt 14.400 til godt 16.700 personer, hvilket er en stigning på knap

16 pct. I samme periode er udgifterne steget fra knap 1.353 mio. kr. til godt 2.249 mio. kr.,

svarende til en stigning på 66 pct.

Blandt børn og unge, som modtager merudgiftsydelse, er autisme den mest udbredte di-

agnose, mens erhvervet hjerneskade er mest udbredt blandt voksne, som modtager mer-

udgiftsydelse.

De største diagnosegrupper blandt børn af forældre, der modtager hjælp til dækning af

tabt arbejdsfortjeneste, er autisme og ADHD, der forekommer hos henholdsvis godt 34

pct. og 21 pct. af børnene.

•

Socialpolitisk Redegørelse 2024

107

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 5

Kontante ydelser

5.1

Modtagere af kontante ydelser

Der er overordnet sket et fald i antal modtagere af merudgiftsydelse til både børn og unge og

merudgiftsydelse til voksne og en stigning i antal modtagere af hjælp til dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste over perioden 2018-2023.

Boks 5.1

Merudgiftsydelse til børn og unge, merudgiftsydelse til voksne og hjælp til dækning af tabt arbejds-

fortjeneste

Den 1. januar 2024 trådte barnets lov i kraft. De nedenfor nævnte kontante ydelser er videreført, men gives i

dag efter bestemmelserne i barnets lov i stedet for serviceloven. I indeværende kapitel anvendes de tidligere

gældende paragrafnumre og betegnelser i serviceloven, fordi datagrundlaget omfatter kontante ydelser, der

blev givet efter de daværende gældende regler.

Merudgiftsydelse til børn og unge efter servicelovens § 41 kan gives til dækning af nødvendige merudgifter

ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Merudgiftsydelse til voksne efter servicelovens § 100

omfatter dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år

og folkepensionsalderen med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne, der har opsat udbetalingen af folkepension. Det er en betingelse for mer-

udgiftsydelsen til både børn og unge samt voksne, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funk-

tionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven eller anden lovgivning. Merudgifts-

ydelser kan eksempelvis omfatte tilskud til tøj, medicin mv.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 kan ydes til personer, der i hjemmet

forsørger et barn under 18 år, som har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller ind-

gribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget betinges af, at det er en nødvendig konsekvens

af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er en

forælder, der passer barnet eller den unge. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste kan omfatte en større eller

mindre del af en fuld arbejdstid.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst

med et beløb på 35.247 kr. om måneden (2024-niveau).

Antal modtagere af merudgiftsydelse til børn og unge er faldet fra godt 17.200 personer i 2018

til knap 13.100 personer i 2023, svarende til et fald på 24 pct. Faldet i antal modtagere bremser

dog op, og i henholdsvis 2022 og 2023 er antallet af modtagere stort set ens.

Antal modtagere af merudgiftsydelse til voksne er faldet fra godt 8.400 personer i 2018 til knap

7.400 personer i 2023, svarende til et fald på 12 pct. Faldet bremser dog også op her, og fra

2022 til 2023 er antallet af modtagere af merudgiftsydelse til voksne steget med knap 200

personer.

Antal modtagere af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er steget fra knap 14.400 per-

soner i 2018 til godt 16.700 personer i 2023, svarende til en stigning på 16 pct. Et enkelt år er

108

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 5

Kontante ydelser

antal faldet lidt, men tendensen er en stigning alle andre år. Stigningen fortsætter fra 2022 til

2023,

jf. figur 5.1

5.2.

Figur 5.1

Modtagere af merudgiftsydelse og hjælp til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste, 2018-2023

Figur 5.2

År-til-år ændring i modtagere af merudgifts-

ydelse og hjælp til dækning af tabt arbejdsfor-

tjeneste, 2018-2023

1.000 personer

2018

2019

2020

2021

2022

1.000 personer

2023

Antal personer

1.200

800

400

-400

-800

-1.200

-1.600

-2.000

2019

Merudgift børn

Antal personer

1.200

800

400

-400

-800

-1.200

-1.600

2020

2021

2022

2023

-2.000

Merudgift børn

Merudgift voksen

Tabt arbejdsfortj.

Merudgift voksen

Tabt arbejdsfortj.

Anm.: Antal modtagere er opgjort som berørte personer i året i alle aldre. Merudgiftsydelse til børn og unge omfatter

servicelovens § 41. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste omfatter servicelovens § 42. Merudgiftsydelse til

voksne omfatter servicelovens § 100. Der kan være tale om løbende ydelser eller enkeltydelser. I figur 5.2 ligner

det, at ændringen til merudgiftsydelse til voksne ikke fremgår i 2022 og det samme for merudgiftsydelse til børn i

2023. Det skyldes dog, at der er tale om så lille en ændring, at det ikke kan læses i figuren.

Kilde: Danmarks Statistik, tabel KY050.

Udviklingen i antallet af personer siger ikke i sig selv noget om støttens omfang, herunder

eksempelvis, hvor mange timer der er bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til

den enkelte forælder. Der er alene tale om en optælling af antallet af modtagere.

Ankestyrelsen har i 2013 i en principmeddelelse præciseret, at hjælp til aflastning ikke i alle

tilfælde skal bevilges efter reglerne om merudgiftsydelse. Det kan muligvis være medvirkende

til at forklare dele af faldet i modtagere af merudgiftsydelse til børn og unge. Dog er aflastning

blot én blandt mange typer af merudgifter. I forhold til merudgiftsydelse til voksne er der sket

en regelændring pr. 1. januar 2018 således, at borgere nu skal dokumentere høje merudgifter

på over 2.846 kr. (2024-niveau) pr. måned, hvis de ønsker merudgifterne fuldt dækket. Tidli-

gere var det tilstrækkeligt at sandsynliggøre de høje merudgifter. Derudover er der ikke sket

lovgivningsmæssige ændringer på området i perioden, som kan forklare udviklingen.

Faldet i antallet af modtagere af merudgiftsydelse kan ses i sammenhæng med, at de offentlige

udgifter til merudgiftsydelse, baseret på de kommunale regnskaber, også er faldet i perioden

2018-2023, jf. afsnit 5.2 om udgifter nedenfor.

Antallet af modtagere af de kontante ydelser indgår ikke i det samlede antal modtagere af

sociale indsatser til børn, unge og voksne, der er opgjort i kapitel 3 og 4, hvis de udelukkende

modtager enten merudgiftsydelse eller dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

109

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 5

Kontante ydelser

Datagrundlaget for antal modtagere af merudgiftsydelse og hjælp til dækning af tabt arbejds-

fortjeneste er statistikken om kontante ydelser, jf. boks 5.2.

Boks 5.2

Statistikken om kontante ydelser

Modtagere af merudgiftsydelse til børn og unge efter servicelovens § 41, hjælp til dækning af tabt arbejdsfor-

tjeneste efter servicelovens § 42 og merudgiftsydelse til voksne efter servicelovens § 100 er opgjort på bag-

grund af statistikken ”Hjælp i særlige tilfælde”, der er en del Danmarks Statistiks kontanthjælpsstatistik.

Statistikken er struktureret efter den kommunale kontoplans funktion 5.57.72 ”Sociale formål”. Der benyttes i

kapitlet følgende:

•

Funktion 5.57.72.009: Merudgiftsydelse vedr. børn med nedsat funktionsevne

Funktion 5.57.72.010: Merudgifter for voksne med nedsat funktionsevne

Funktion 5.57.72.015: Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med ned-

sat funktionsevne.

Tallene for antal berørte modtagere af opgjort på baggrund af tabeller fra Danmarks Statistiks statistikbank,

tabel KY050. Tabellerne kan tilgås på https://www.statistikbanken.dk/KY050. Antal modtagere er opgjort

som antal berørte personer i løbet af året.

5.1.1

For voksne modtagere af merudgiftsydelse er der forskellige ydelsestrin, som modtagerne ind-

placeres på afhængig af, hvad deres månedlige merudgifter er. For børn/unge modtagere af

merudgiftsydelse fastsættes ydelsen ud fra de skønnede merudgifter, jf. boks 5.3.

Boks 5.3

Regler for merudgiftsydelse og ydelsestrin

Børn og unge (§ 41 SEL):

Den årlige minimumsgrænse for at få udbetalt merudgiftsydelse var 5.519 kr. svarende til 460 kr. om måneden

i 2023 (2024-priser opregnet med satsreguleringsprocenten). Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merud-

gifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Hvis der er sandsynliggjorte

merudgifter over minimumsgrænsen, ydes hjælp fra første krone.

Voksne (§ 100 SEL):

Den årlige minimumsgrænse for at få udbetalt merudgiftsydelse var 7.296 kr. pr år, svarende til 608 kr. om

måneden (2024-priser opregnet med satsreguleringsprocenten). Personer med sandsynliggjorte merudgifter

i intervallet 608 - 1.707 kr. modtager en ydelse på 1.138 kr. Personer med sandsynliggjorte merudgifter i

intervallet 1.708 – 2.846 kr. modtager en ydelse på 2.277 kr. Personer med sandsynliggjorte merudgifter

højere end 2.846 kr. modtager fuld dækning.

Merudgiftsydelse

110

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 5

Kontante ydelser

Det skal bemærkes, at opgørelser over antal modtagere på forskellige ydelsesniveauer er be-

hæftet med betydelig usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at der ofte er variation i ydelses-

beløbene på tværs af månederne over et år, hvorfor det kan være vanskeligt at indplacere

modtagerne på et af de faste trin. Derudover afviger de enkelte udbetalinger ofte fra de fast-

satte satser. Det kan fx være på grund af enkeltydelser, refusion for medicinudgifter eller lig-

nende, som gør, at de udbetalte beløb varierer og afviger fra de fastlagte beløb. Der er derfor

foretaget en omfattende databehandling for at kunne bestemme ydelsesbeløb samt antal må-

neder med ydelsen, hvilket alt andet lige behæfter tallene med usikkerhed.

Størstedelen af de voksne modtagere modtager merudgiftsydelse i intervallet 601-1.700 kr.,

mens børn/unge modtagere i højere grad fordeler sig mere jævnt på tværs af de forskellige

ydelsesintervaller. Det skal ses i lyset af, at for at komme i betragtning til merudgiftsydelse til

voksne skal man sandsynliggøre udgifter på mere end 608 kr. om måneden, mens grænsen

for børn/unge er på 460 kr. om måneden, jf. boks 5.3. Godt 20 pct. af børn/unge modtagere

modtager 0-600 kr. om måneden,

jf. figur 5.3.

Figur 5.3

Modtagere af merudgiftsydelse fordelt på målgruppe og ydelsesinterval, 2023

Pct.

0-600 kr

601-1.700 kr

Børn/unge

1.701-2.900 kr

Voksne

Mere end 2.900 kr

Pct.

Anm.: 2024-PL. Kun berørte personer, der indgår i befolkningsregistret primo eller ultimo året. Antal måneder med

ydelse er genberegnet og svarer ikke nødvendigvis til antallet af måneder med ydelse, som det fremgår af rådata.

Enkeltydelser er forsøgt adskilt fra forløb med faste udbetalinger hver måned for at kunne identificere de ydelses-

intervaller, som modtagerne af merudgift ligger på. For borgere med enkeltydelse er summen af enkeltydelserne

divideret med 12 måneder. For borgere med et forløb og få enkeltydelser, er forløbsydelserne divideret med det

beregnede antal måneder med ydelser, mens enkeltydelserne er divideret med 12 måneder. Enkeltydelse er defi-

neret ved, at borgeren får ydelsen i mindre end fem måneder, og ydelsesbeløbene er for minimum en måned 4.448

kr. for børn og 5.560 kr. for voksne. Eller hvis borgeren i op til seks måneder modtager en månedlig ydelse, der i

alle måneder er 4.448 kr. eller mere for børn eller 5.560 kr. eller mere for voksne. Forløb er defineret ved, at

borgeren i flere måneder over året modtager et ydelsesbeløb, som ikke varierer meget fra måned til måned. Der

er taget højde for, at nogle forløb slutter først på året eller starter sidst på året.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Intervallerne i figur 5.3 er lavet ud fra trinnene på voksenområdet, og børnene er indplaceret

herefter for at vise og sammenligne fordelingen af ydelser.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

111

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 5

Kontante ydelser

Som beskrevet i boks 5.1 kan merudgiftsydelse gives til børn og unge med betydelig og varig

fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller ved indgribende kronisk eller langvarig lidelse,

og den kan gives til voksne med varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det er derfor

undersøgt ud fra en række udvalgte diagnosegrupper, hvordan diagnosefordelingen er i mod-

tagergruppen med henholdsvis børn/unge og voksne.

54 pct. af børn/unge modtagere af merudgiftsydelse har en diagnose relateret til et handicap,

mens det samme er tilfældet for 65 pct. af de voksne modtagere. Diagnosefordelingen blandt

børn/unge er dog markant forskellig fra diagnosefordelingen blandt de voksne modtagere.

Blandt børn/unge modtagere er autisme og ADHD de mest udbredte diagnoser, mens erhver-

vet hjerneskade er mest udbredt blandt voksne modtagere. 27 pct. af de børn og unge, som

modtager merudgiftsydelse, har en autismediagnose, mens det tilsvarende gælder for 9 pct. af

de voksne modtagere. Modsat har 16 pct. af de voksne modtagere en erhvervet hjerneskade,

mens det gælder for 4 pct. af børn/unge modtagere af merudgiftsydelse,

jf. figur 5.4.

5.1.2

Modtagere af merudgiftsydelse

Figur 5.4

Andel børn/unge og voksne, der modtager merudgiftsydelse med udvalgte diagnoser, 2023

Pct.

Rygmarvsbrok

og -skade

Angst mv.*

Udviklings-

hæmning

Høretab

Autisme-

spektrum

Diabetes-1

Børn og unge

Bevægelses-

forstyrrelser

Voksne

Anm.: *) Kategorien indeholder angst, OCD og svære belastnings- og tilpasningsreaktioner.

Anm.: Andel er beregnet ud af hhv. det samlede antal børn/unge modtagere og voksne modtagere. Diagnoserne

er baseret på kontakter til somatiske og psykiatriske sygehuse i perioden 1995-2022. Diagnoser relateret til psyki-

ske vanskeligheder er baseret på kontakter til psykiatriske og somatiske sygehuse afdelinger i perioden 2018-2022.

Samme person kan gå igen flere gange, hvis personen er registreret med flere af de udvalgte diagnoser. Der indgår

13.100 børn og unge samt 7.400 voksne i opgørelsen. Se anmærkning vedr. diagnoser i bilag 5.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Målgruppen for merudgiftsydelse til børn og unge er i udgangspunktet bredere end den for

voksne, og derfor kan børn og unge med indgribende kroniske eller langvarige lidelser være

berettiget til merudgiftsydelse frem til, at de fylder 18 år, og derefter ikke længere være beret-

tiget til voksenydelsen, jf. boks 5.1. Derudover er der en lavere minimumsgrænse for merud-

gifter for børn og unge end for voksne, jf. boks 5.3. Dette medfører, at børn og unge kan mod-

tage en lavere merudgiftsydelse end voksne. Det fremgår således af figur 5.3, at 19 pct. af

112

Socialpolitisk Redegørelse 2024

Erhvervet

hjerneskade

Spisefor-

styrrelse

Epilepsi

ADHD

Cerebral

parese

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 5

Kontante ydelser

børn/unge modtagere har en månedlig ydelse på 600 kr. eller mindre, mens det tilsvarende er

3 pct. af de voksne modtagere.

Børn og unge kan modtage merudgiftsydelse efter § 41 (SEL) frem til, at de fylder 18 år. Her-

efter kan de modtage merudgiftsydelse til voksne efter servicelovens § 100, såfremt de opfyl-

der kravene hertil. Som beskrevet ovenfor, er kravene til merudgiftsydelse til voksne ikke de

samme som til merudgiftsydelse til børn/unge.

Størstedelen af de unge, som modtager merudgiftsydelse op til deres 18-års fødselsdag, over-

går ikke efterfølgende til medudgiftsydelse til voksne. I perioden 2021-2023 overgik knap en

femtedel af de 18-årige fra merudgiftsydelse for børn/unge til merudgiftsydelse for voksne,

mens godt 80 pct. af de 18-årige ikke fortsatte med at modtage merudgiftsydelse,

jf. tabel 5.1.

Tabel 5.1

Andel modtagere af merudgiftsydelse til børn/unge, der overgår til at modtage merudgiftsydelse til

voksne i året de fylder 18 år 2021-2023

Forløb

2021

2022

2023

I alt

--------------------------------------- Pct. ---------------------------------------

Overgår til § 100-ydelse

Overgår ikke til § 100-

ydelse

I alt

100

Anm.: For hvert år indgår de modtagere af merudgiftsydelse til børn og unge, som er fyldt 18 år ultimo året. En

person defineres som overgået fra merudgiftsydelse for børn/unge til merudgiftsydelse for voksne, hvis person

modtager merudgiftsydelse til børn/unge i samme år, som de fylder 18 år, og modtager medudgiftsydelse til voksne

i samme år eller året efter, de fylder 18 år. Personer, der fylder 18 år i løbet af 2023, kan kun undersøges i modta-

gere for voksenydelsen i 2023 og vil derfor være underestimeret sammenlignet med 2021 og 2022. Alle, der er 18

år i det givne år og samlet har modtaget et positivt beløb i løbet af året, er med i opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Blandt børn/unge modtagere af merudgiftsydelse er det i høj grad de 18-årige med cerebral

parese eller rygmarvsbrok/-skade, som overgår til at modtage merudgiftsydelse som voksne.

Det er i mindre grad børn/unge modtagere med diabetes-1, som overgår til at modtage mer-

udgiftsydelse som voksne. Der var således 55 pct. af de 18-årige modtagere med rygmarvs-

brok eller -skade, som overgik til at modtage merudgiftsydelse som voksen, mens det tilsva-

rende var 10 pct. af dem med diabetes-1,

jf. tabel 5.2.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

113

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 5

Kontante ydelser

Tabel 5.2

Antal modtagere af merudgiftsydelse til børn/unge, der hhv. overgår og ikke overgår til at modtage

merudgiftsydelse til voksne i året, hvor de fylder 18 år, opdelt på diagnoser, 2021-2023

Diagnose

Overgår

Overgår ikke

I alt

Andel, der over-

går

Pct.

--------------------------- Antal ---------------------------

Diabetes-1

Autisme

ADHD

Udviklingshæmning

Angst mv.*

Epilepsi

Cerebral parese

Bevægelsesforstyr-

relser

Høretab

Rygmarvsbrok og -

skade

Erhvervet hjerne-

skade

124

112

102

578

512

422

302

288

179

103

127

103

643

607

489

426

344

291

205

192

150

139

114

Anm.: Samme forløbsopdeling som i tabel 5.2 og samme diagnoseopgørelse som i figur 5.4. Samme person indgår

flere gange, hvis personen er registreret med flere af de undersøgte diagnoser.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

En del af forklaringen på, hvorfor 18-årige med visse diagnoser i større grad overgår til også

at modtage merudgiftsydelse som voksne end andre er, at målgruppen for børn/unge modta-

gere af merudgiftsydelse er bredere sammenlignet med målgruppen for voksne modtagere,

idet den også omfatter børn og unge med indgribende kronisk eller langvarig lidelse, jf. boks

5.1.

Børn/unge og voksne modtagere af merudgiftsydelse modtager kun i nogen grad også andre

indsatser efter serviceloven. Knap halvdelen af både børn/unge og voksne modtagere af mer-

udgiftsydelse i 2023 modtog ikke de udvalgte indsatser i samme år. Således modtog 33 pct. af

de børn/unge, som modtog merudgiftsydelse i 2023 også en eller flere handicapkompense-

rende indsatser, mens knap 30 pct. modtog en forebyggende indsats eller foranstaltning,

jf.

figur 5.5.

114

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 5

Kontante ydelser

Figur 5.5

Børn/unge modtagere af merudgiftsydelse,

som modtager udvalgte indsatser efter service-

loven, 2023

Pct.

Figur 5.6

Voksne modtagere af merudgiftsydelse, som

modtager udvalgte indsatser efter servicelo-

ven, 2023

Pct.

Handicapkompen-

serende indsats

Forebyggende

indsatser

Anbringelse

Ingen

Aktivitets- og

samværstilbud

Ingen

Ledsager-

ordning

Soc.pæd.

støtte, øvrig

Soc.pæd.

støtte, botilbud

Note: *Øvrige indsatser dækker over § 95, § 98, § 102, § 103, § 107 og § 108.

Anm.: Figur 5.5: Børn og unge, der modtager merudgiftsydelse, fordelt på, om de også modtog en handicapkom-

penserende indsats, en forebyggende indsats, foranstaltning eller var anbragt uden for hjemmet efter serviceloven

i løbet af 2023 (for mere om indsatserne se kap. 3). Hvis samme person modtager flere af de undersøgte indsatser

indgår personen flere gange.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Blandt de voksne modtagere af merudgiftsydelse i 2023 havde 16 pct. en ledsagerordning, 13

pct. havde et aktivitets- og samværstilbud og 10 pct. havde en BPA-ordning,

jf. figur 5.6.

5.1.3

Indkomstfordelingen blandt modtagere af merudgiftsydelse adskiller sig fra den generelle be-

folknings. For familier med børn/unge modtagere af merudgiftsydelse er fordelingen koncen-

treret om midten og i den højere ende af indkomstfordelingen, mens den for familier med

voksne modtagere af merudgiftsydelse er koncentreret om midten og den lavere ende af for-

delingen. I afsnittet benyttes den ækvivalerede disponible familieindkomst som indkomstmål,

jf. boks 5.4.

Indkomster blandt modtagere af merudgiftsydelse

Øvrige

indsatser*

BPA

Socialpolitisk Redegørelse 2024

115

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 5

Kontante ydelser

Boks 5.4

Definition af familie og den ækvivalerede disponible familieindkomst

Familier

En familie er i opgørelsen ægtepar, registreret partnerskab, samlevende, samboende med samme bopæl og

enlige baseret på Danmarks Statistiks familiedefinitioner.

Indkomst

Der benyttes i afsnittet den ækvivalerede disponible familieindkomst som indkomstmål. Den ækvivalerede

disponible familieindkomst tager højde for, at antallet af voksne og børn kan variere på tværs af familierne,

herunder at der er stordriftsfordele ved at være en familie, hvorved indkomsterne bliver sammenlignelige på

tværs af familietyperne. Nedenfor benyttes ordet ”indkomst” om den ækvivalerede disponible familieindkomst.

Modtagere af merudgiftsydelse til børn/unge har i gennemsnit en højere disponibel indkomst

end befolkningen. Den gennemsnitlige disponible indkomst i befolkningen var godt 312.000 kr.

i 2022, mens den var knap 319.000 kr. for familier, hvor et barn/en ung modtager merudgifts-

ydelse.

Fordeler man familier med børn/unge, som modtager merudgiftsydelse efter indkomstdeci-

lerne for befolkningen, ses et billede af, at familier med børn/unge modtagere af merudgifts-

ydelse har en tyngde, der er forskudt mod midten og den højere ende af indkomstfordelin-

gen. Familier med børn/unge modtagere af merudgiftsydelse er underrepræsenteret i de fire

første deciler og i den sidste decil og er særligt overrepræsenteret i syvende decil. 4 pct. af

børn/unge modtagerne af merudgiftsydelse ligger i den laveste indkomstdecil for befolknin-

gen, mens 8 pct. ligger i den højeste,

jf. figur 5.7.

Den lidt højreskæve fordeling kan skyldes,

at familier med børn/unge, der modtager merudgiftsydelse, ofte vil være familier med voksne

i den arbejdsdygtige alder, som typisk har højere indkomster end fx enlige eller pensionister.

116

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 5

Kontante ydelser

Figur 5.7

Ækvivaleret disponibel familieindkomst efter indkomstdeciler for familier med børn/unge modtagere

af merudgiftsydelse og befolkningen, 2022

Pct.

1. decil

2. decil

3. decil

4. decil

5. decil

6. decil

7. decil

8. decil

Landsplan

9. decil

10. decil

Pct.

Merudgiftsydelse, børn

Anm.: 2024-pl. Ækvivaleret disponibel familieindkomst i 2022. Indkomstdeciler er opgjort for befolkningen baseret

på Danmarks Statistiks opgørelsesmetode. Indkomsten er opgjort for modtagere af merudgiftsydelse i løbet af 2022

og for befolkningen 31.12.2022, der er fuldt skattepligtige i 2022. Se også boks 5.3

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Voksne modtagere af merudgiftsydelse har i gennemsnit en lavere disponibel indkomst end

befolkningen. Den gennemsnitlige disponible indkomst i befolkningen var godt 312.000 kr. i

2022, mens den var godt 298.000 kr. for familier, hvor en voksen modtager merudgiftsydelse.

For voksne modtagere af merudgiftsydelse ses således et andet billede end for børn/unge

modtagere, idet de voksne modtagere har en tyngde, der er forskudt mod den lavere ende af

indkomstfordelingen. Familier med voksne modtagere af merudgiftsydelse er underrepræsen-

teret i de to første indkomstdeciler og i de to sidste, men er til gengæld kraftigt overrepræsen-

teret i fjerde decil. Knap 4 pct. af de voksne modtagere af merudgiftsydelse ligger i den laveste

indkomstdecil for befolkningen, mens 17 pct. ligger i fjerde decil,

jf. figur 5.8.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

117

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 5

Kontante ydelser

Figur 5.8

Ækvivaleret disponibel familieindkomst efter indkomstdeciler for familier med voksne modtagere af

merudgiftsydelse og befolkningen, 2022

Pct.

1. decil

2. decil

3. decil

4. decil

5. decil

6. decil

7. decil

8. decil

Landsplan

9. decil

10. decil

Pct.

Merudgiftsydelse, voksne

Anm.: 2024-pl. Ækvivaleret disponibel familieindkomst i 2022. Indkomstdeciler er opgjort for befolkningen baseret

på Danmarks Statistiks opgørelsesmetode. Indkomsten er opgjort for modtagere af merudgiftsydelse i løbet af 2022

og for befolkningen 31.12.2022, der er fuldt skattepligtige i 2022. Se også boks 5.3

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

5.1.4

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste kan ydes til personer, der som konsekvens af deres

barns nedsatte funktionsevne passer barnet hjemme, jf. boks 5.1. Der er betydelig kommunal

variation i andelen af børnefamilier, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunerne i Region Syddanmark har i gennemsnit den laveste andel. Kommunerne med de

højeste andele af familier, der modtager hjælp til dækning af arbejdsfortjeneste, befinder sig

dog over det meste af landet uden et oplagt mønster. Der er heller ikke en klar sammenhæng

til kommunens størrelse.

Andelen af familier, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, varierer mellem

kommunerne fra godt 1 pct. til godt 3 pct. af familierne i 2023. De fire kommuner med den

højeste andel er Allerød, Helsingør, Rebild og Brønderslev Kommune, hvor andelen af familier

ligger mellem 3,1-3,5 pct. Mens kommunerne med den laveste andel er Frederiksberg, Dragør,

Svendborg og Nyborg Kommune, hvor andelen er 1,1 pct.,

jf. figur 5.9.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

118

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 5

Kontante ydelser

Figur 5.9

Andel børnefamilier, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, 2023

Note: ”Data mangler mv.” omfatter, at der af diskretionshensyn ikke vises opgørelser, der er baseret på mindre end

fem personer.

Anm.: Modtagere af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i 2023 i befolkningsregistret primo eller ultimo året

koblet til en unik familie ultimo 2023 uafhængigt af, hvorvidt ydelsen er registreret på et barn eller en voksen. En

familie omfatter hos Danmarks Statistik personer med samme bopæl. Hjemmeboende børn regnes til forældres

familier under visse betingelser. Modtagere af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er fordelt efter kommune

fra statistikken om kontante ydelser. Befolkning er fordelt efter befolkningsregistret ultimo året. Der er afgrænset til

familier med mindst ét barn på 0-18 år. Hvorvidt der er 0-18-årige børn, er opgjort på tre statustidspunkter hhv.

ultimo 2021, ultimo 2022 og ultimo 2023. Der benyttes tre nedslagspunkter med henblik på at minimere antal fami-

lier, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i 2023, hvor der ikke kan identificeres et barn i alderen

0-18 år på ét bestemt nedslagspunkt. Se også boks 5.4.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Den kommunale variation kan blandt andet være et udtryk for, at kommunerne har forskellig

praksis, herunder for visitation af andre ydelser på eksempelvis sundheds- og skoleområdet.

Variationen kan også være et udtryk for forskellige behov, som kan skyldes forskelle i befolk-

ningssammensætningen. Opgørelserne tager ikke højde for sådanne forskelle på tværs af

kommuner.

5.1.5

Indkomstfordelingen blandt modtagere af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er fladere

og forskudt ind mod midten og den højere ende af indkomstfordelingen sammenlignet med

Indkomster blandt familier med tabt arbejdsfortjeneste

Socialpolitisk Redegørelse 2024

119

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 5

Kontante ydelser

befolkningen i øvrigt. Der er således relativt set færre med en lav indkomst blandt familier, der

modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Omvendt er der en højere andel i midten

og den højere ende af indkomstfordelingen. I afsnittet benyttes den ækvivalerede disponible

familieindkomst som indkomstmål, jf. boks 5.4.

Den gennemsnitlige disponible indkomst var knap 337.000 kr. for familier, som modtog tabt

arbejdsfortjeneste. Det er godt 25.000 kr. mere end gennemsnittet for befolkningen. I bereg-

ningen af den ækvivalerede disponible familieindkomst vil dækning af tabt arbejdsfortjeneste

også indgå.

Modtagere af tabt arbejdsfortjeneste har højere disponibel indkomst i otte ud af ti indkomstde-

ciler. Forskellen bliver mindre henover decilerne, og i tiende decil har modtagere af tabt ar-

bejdsfortjeneste lavere disponibel indkomst end befolkningen. Blandt modtagere af tabt ar-

bejdsfortjeneste har de 10 pct. med de laveste indkomster en indkomst, der er knap 70.000 kr.

højere end den tilsvarende gruppe i befolkningen, svarende til en forskel på 48 pct. I den anden

ende af indkomstfordelingen har modtagere af tabt arbejdsfortjeneste omvendt lavere disponi-

bel indkomst end befolkningen i øvrigt. Blandt de modtagere af tabt arbejdsfortjeneste, der har

de 10 pct. højeste indkomster, er indkomsten godt 30.000 kr. lavere end i den tilsvarende

gruppe i befolkningen, svarende til en forskel på godt 6 pct.,

jf. figur 5.10

5.11.

Figur 5.10

Ækvivaleret disponibel familieindkomst efter

indkomstdeciler for familier med tabt arbejds-

fortjeneste og i befolkningen, 2022

1.000 kr.

600

500

400

300

200

100

1.000 kr.

600

500

400

300

200

100

Figur 5.11

Relativ forskel mellem familier med tabt ar-

bejdsfortjeneste og i befolkningen, 2022

Pct. forskel

-10

Pct. forskel

-10

Indkomstdecil opgjort for hver gruppe

10.

Tabt arbejdsfortjeneste

Befolkning

Indkomstdecil opgjort for hver gruppe

Anm.: 2024-pl. Ækvivaleret disponibel familieindkomst i 2022. Indkomsten er opgjort for modtagere af tabt arbejds-

fortjeneste i løbet af 2022 og for befolkningen 31.12.2022, der er fuldt skattepligtige i 2022. Se også boks 5.3

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Fordeler man modtagerne af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter decilerne opgjort

for befolkningen, ses der et billede af, at modtagerne af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortje-

neste har en tyngde, der er forskudt mod midten og særligt den højere ende af indkomstforde-

lingen.

Modtagere af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er underrepræsenteret i de første fire

deciler og i det sidste decil, men er til gengæld kraftigt overrepræsenteret i syvende decil. Knap

120

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 5

Kontante ydelser

2 pct. af modtagerne af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ligger i den laveste ind-

komstdecil for befolkningen, mens knap 18 pct. ligger i syvende decil,

jf. figur 5.12.

Figur 5.12

Ækvivaleret disponibel familieindkomst efter indkomstdeciler for familier med tabt arbejdsfortjene-

ste og i befolkningen, 2022

Pct.

1. decil

2. decil

3. decil

4. decil

5. decil

6. decil

7. decil

8. decil

Befolkning

9. decil

10. decil

Pct.

Tabt arbejdsfortjeneste

Anm.: 2024-pl. Ækvivaleret disponibel familieindkomst i 2022.Indkomstdeciler er opgjort ud fra befolkningen base-

ret på Danmarks Statistiks opgørelsesmetode. Indkomsten er opgjort for modtagere af tabt arbejdsfortjeneste i

løbet af 2022 og for befolkningen 31.12.2022, der er fuldt skattepligtige i 2022. Se også boks 5.3

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Den højreskæve fordeling kan skyldes, at familier med tabt arbejdsfortjeneste ofte vil være

familier med voksne i den arbejdsdygtige alder, som typisk har højere indkomster end fx enlige

eller pensionister. Hvis der afgrænses til børnefamilier, var den gennemsnitlige disponible ind-

komst i befolkningen knap 337.000 kr. og dermed den samme som for personer med tabt ar-

bejdsfortjeneste.

Den sammentrykkede indkomstfordeling er blandt andet et udtryk for, at hjælp til dækning af

tabt arbejdsfortjeneste er indkomstkompenserende og derfor udjævner indkomstforskellene.

På den ene side sikrer hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste en indkomst, som i mange

tilfælde vil være højere end andre overførselsindkomster, og den sikrer således familien et vist

indkomstniveau. På den anden side betyder loftet for ydelsen, at der er en grænse for, hvor

høj indkomsten kan være med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det skal dog be-

mærkes, at der er tale om familieindkomst, som derfor også vil være påvirket af en eventuel

partner uden tabt arbejdsfortjeneste.

5.1.6

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal registreres på den voksne, der modtager ydel-

sen. Det er derfor som udgangspunkt ikke muligt at beskrive børnene. Ved brug af registerdata

er det dog muligt at identificere et barn for næsten ni ud af ti registrerede modtagere af hjælp

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Børn af voksne, der modtager hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste

Socialpolitisk Redegørelse 2024

121

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 5

Kontante ydelser

For 39 pct. af modtagerne er ydelsen registret på et barn, selvom kommunerne skal registrere

på den voksne, der modtager ydelsen. For de resterende 61 pct. foretages en indirekte identi-

fikation baseret på oplysninger om forældreskab, adresser, merudgiftsydelse til børn, diagno-

ser, der kan være relateret til et handicap eller psykiske vanskeligheder, handicapkompense-

rende indsatser til børn og unge samt specialundervisning i grundskolen. Samlet kan der med

direkte og indirekte identifikation identificeres et unikt barn for 87 pct. ud af alle modtagere af

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i 2023.Den indirekte identifikation er forbundet med

forbehold i de tilfælde, hvor den voksne har flere børn. Det er her antaget, at hvis den voksne

har et barn, der modtager eksempelvis merudgiftsydelse, eller hvor barnet har en autisme-

spektrumforstyrrelse, er det pågældende barn baggrunden for, at den voksne modtager hjælp

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Identifikationsmetoden vil føre til en overrepræsentation

af børn med de inkluderede kriterier.

Den største diagnosegruppe er autisme, der forekommer hos lidt over 34 pct. af børnene. Den

næststørste diagnosegruppe er ADHD, der ses hos lidt over 20 pct.,

jf. figur 5.13.

Figur 5.13

Diagnosegrupper blandt børn, hvor forældre modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste,

2023

Pct.

Rygmarvsbrok

og -skade

Angst mv.*

Udviklings-

hæmning

Høretab

Autisme-

spektrum

Spisefor-

styrrelse

Epilepsi

ADHD

Bevægelses-

forstyrrelser

Erhvervet

hjerneskade

Cerebral

parese

Pct.

Note: *) Kategorien indeholder angst, OCD og svære belastnings- og tilpasningsreaktioner.

Anm.: Opgørelsen af børnene kan ikke alle steder ske direkte i data, da ydelsen for 61 pct. af modtagerne er

registret på en voksen. Der foretages her en indirekte identifikation under en række forudsætninger, og der er derfor

forbehold. Antallet af identificerede børn udgør 80 pct. af alle registrerede modtagere af hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste. Socialpolitisk Redegørelse 2019 beskriver metoden, hvor der her er opdateret til 2023. Diagno-

ser relateret til et handicap er baseret på kontakter til somatiske og psykiatriske sygehuse i perioden 1995-2022.

Diagnoser relateret til psykiske vanskeligheder er baseret på kontakter til psykiatriske og somatiske sygehuse af-

delinger i perioden 2018-2022. Se bilag 5 for opgørelsen af diagnoser.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

5.2

Udgifter til kontante ydelser

De offentlige udgifter til de tre former for kontante ydelser henholdsvis merudgiftsydelse til børn

og unge, merudgiftsydelse til voksne og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, udgjorde

122

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 5

Kontante ydelser

2.780 mio. kr. i 2023 mod 2.051 mio. kr. i 2018, svarende til en stigning på knap 36 pct. Stig-

ningen er drevet af, at udgifter til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i samme periode

er steget med 897 mio. kr. svarende til en stigning på godt 66 pct. I samme periode er udgif-

terne til merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn og merudgifter for voksne tilsammen faldet

med 24 pct.,

jf. tabel 5.3.

Tabel 5.3

Udgifter til særlige kontante ydelser efter servicelovens § 41, § 42 og § 100, 2018-2023

2018

2019

2020

2021

2022

2023

---------------------------- Mio. kr. --------------------------

Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med ned-

sat funktionsevne

Merudgifter for voksne med nedsat funktionsevne

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste mv.

ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne

I alt

517

181

1.353

2.051

469

172

1.490

2.131

415

159

1.627

2.201

391

156

1.760

2.307

378

153

1.937

2.467

375

156

2.249

2.780

Anm.: 2024-pl. Grupperingerne 009 Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (service-

lovens § 41), 010 Merudgifter for voksne med nedsat funktionsevne (servicelovens § 100) og 015 Hjælp til dækning

af tabt arbejdsfortjeneste mv. ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (servicelovens § 42) opgjort på

funktion 5.57.72. ekskl. tjenestemandspensioner. Inkl. en forholdsmæssig andel af uautoriserede grupperinger.

Summen afviger fra totalen som følge af afrunding.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

For så vidt angår merudgiftsydelser til henholdsvis børn og voksne ses et sammenfald mellem

faldende udgifter til merudgiftsydelserne og et fald i antallet af modtagere i perioden 2018-

2023. Udgifterne til merudgifter til børn er i perioden faldet godt 27 procent, mens antallet af

modtagere er faldet med 24 pct. I samme periode er udgifterne til merudgifter til voksne faldet

med 14 pct., mens antallet af modtagere er faldet med 12 pct.,

jf. figur 5.14

5.15.

Det tyder

på, at ændringerne i udgifterne til merudgiftsydelse primært skyldes, at der er kommet færre

modtagere.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

123

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 5

Kontante ydelser

Figur 5.14

Antal modtagere og udgifter til merudgifter til

børn (indekstal), 2018-2023

Indeks (2018=100)

100

Indeks (2018=100)

100

Figur 5.15

Antal modtagere og udgifter til merudgifter til

voksne (indekstal), 2018-2023

Indeks (2018=100)

100

Indeks (2018=100)

100

2018

2019

2020

2021

2022

Udgifter til merudgifter børn

Antal modtagere merudgift børn

2023

2018

2019

2020

2021

2022

Udgifter til merudgifter voksen

Antal modtagere merudgift voksen

2023

Anm.: 2024-pl. Udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste er opgjort pba. funktion 5.57.72 gpr. 009 og 010. ekskl. tjene-

stemandspensioner. Inkl. en forholdsmæssig fordeling af ikke autoriserede grupperinger (999). Antal modtagere er

opgjort som berørte personer i året i alle aldre. Merudgiftsydelse til børn og unge omfatter servicelovens § 41.

Merudgiftsydelse til voksne omfatter servicelovens § 100. Der kan være tale om løbende ydelser eller enkeltydel-

ser. Se bilag 4 for yderligere om datagrundlag.

Kilde: Danmarks statistik REGK100 og KY050.

Udgifterne til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er steget markant mere end antallet

af modtagere i perioden 2018-2023. Udgifterne til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

er således steget godt 50 procentpoint mere end antallet af modtagere i perioden,

jf. figur 5.16.

Det tyder således på, at stigningen i udgifter til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste både

skyldes, at der er kommet flere modtagere, men også at modtagerne i gennemsnit modtager

et større beløb.

124

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 5

Kontante ydelser

Figur 5.16

Antal modtagere og udgifter til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste (indekstal), 2018-2023

Indeks (2018=100)

180

160

140

120

100

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Indeks (2018=100)

180

160

140

120

100

Udgifter til tabt arbejdsfortjeneste

Antal modtagere tabt arbejdsfortjeneste

Anm.: 2024-pl Udgifterne til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er opgjort pba. funktion 5.57.72 gpr. 015.

ekskl. tjenestemandspensioner. Inkl. en forholdsmæssig fordeling af ikke autoriserede grupperinger (999). Antal

modtagere er opgjort som berørte personer i året i alle aldre. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste omfatter

servicelovens § 42. Der kan være tale om løbende ydelser eller enkeltydelser. Se bilag 4 for yderligere om data-

grundlag.

Kilde: Danmarks statistik REGK100 og KY050.

Regeringen har med ØA25-delaftalen

En bæredygtig udvikling af socialområdet

aftalt at un-

dersøge mulighederne for en hensigtsmæssig forenkling af tabt arbejdsfortjeneste. Som en del

af arbejdet undersøges blandt andet udviklingen i udgifterne og karakteristika blandt modta-

gerne.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

125

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 6

6. Modtagere af hjælpemidler

Personer med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan modtage forskellige typer af

hjælpemidler som støtte fra kommunen. Hjælpemidlerne kan blandt andet være med til at lette

tilværelsen for personer med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. For den enkelte kan

hjælpemidler være med til at øge livskvaliteten, eksempelvis ved at opnå en større grad af

bevægelsesfrihed. Samtidig kan der være samfundsmæssige gevinster forbundet med brugen

af hjælpemidlerne, hvis flere personer med funktionsnedsættelser bliver mere selvhjulpne eller

kan komme i beskæftigelse. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker at for-

enkle reglerne for visitation til hjælpemidler, så personer med funktionsnedsættelser oplever

øget tilgængelighed, mindre ventetid og mere smidig visitation.

Dette kapitel tegner et billede af, hvem der i 2023 modtager støtte i form af hjælpemidler i

Danmark. Kapitlet belyser også, hvilke typer af hjælpemidler der hyppigst blev udleveret fra

hjælpemiddeldepoterne i 2023, samt hvor stor en andel af den voksne befolkning, der i 2023

modtog hjælpemidler i landets kommuner.

Analyserne er baseret på nye registerdata om personer, som i 2023 fik udleveret ét eller flere

hjælpemidler, der var bevilliget efter servicelovens § 112 og udlånt hos et kommunalt hjælpe-

middeldepot. Det bemærkes, at analyserne således ikke omfatter alle modtagere af hjælpe-

midler i Danmark. Analyserne kan alene sige noget om personer, der fik udleveret et hjælpe-

middel efter servicelovens § 112 registreret hos et hjælpemiddeldepot i 2023, jf. boks 6.1.

Hovedresultaterne og de centrale pointer i kapitlet er:

•

I 2023 blev der udleveret godt 480.000 hjælpemidler, der var bevilliget efter servicelovens

§ 112 og udleveret fra kommunernes hjælpemiddeldepoter. Disse hjælpemidler blev ud-

leveret til godt 168.000 personer, hvilket svarer til, at knap 3 pct. af den danske befolkning

fik udleveret et hjælpemiddel efter servicelovens § 112 i 2023.

Langt de fleste hjælpemiddelmodtagere er ældre borgere. I 2023 var 50 pct. af modta-

gerne 80 år eller ældre. Herudover var godt 32 pct. mellem 65 og 79 år, knap 16 pct.

mellem 18 og 64 år, mens 2 pct. var under 18 år.

Godt 69 pct. af dem, der fik udleveret et hjælpemiddel efter servicelovens § 112 i 2023, fik

udleveret mere end ét hjælpemiddel.

Det hyppigst udleverede hjælpemiddel fra depoterne var en rollator. Det gælder alle al-

dersgrupper fra 18 år og derover. Blandt 18-64-årige modtog godt 11 pct. en rollator i

2023, mens 16 pct. af henholdsvis 65-79-årige og personer på 80 år eller ældre modtog

en rollator i 2023.

•

Socialpolitisk Redegørelse 2024

127

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 6

Modtagere af hjælpemidler

•

Kvinder fik oftere udleveret hjælpemidler end mænd. Blandt de godt 168.000 personer,

som fik udleveret et hjælpemiddel efter servicelovens § 112 i 2023, var knap 59 pct. kvin-

der, mens godt 41 pct. var mænd. Forskellene mellem mænd og kvinder forsvinder imid-

lertid, når man tager højde for civilstatus. Ældre mænd og kvinder med samme civilstatus

fik således udleveret hjælpemidler i omtrent lige høj grad.

Endelig viser resultaterne, at der er en betydelig kommunal variation på området. Hvor det

i Vordingborg Kommune var knap 9 pct. af den voksne befolkning, som modtog et hjæl-

pemiddel efter servicelovens § 112 i 2023, var det under 2 pct. i Københavns Kommune.

Det kan skyldes forskelle i datakvaliteten, bevillingspraksis, registreringspraksis til stati-

stikken eller forskelle i befolkningssammensætningen på tværs af kommunerne.

•

6.1

Hjælpemidler fra et hjælpemiddeldepot

Der findes en lang række forskelligartede produkter, som udleveres til forskellige formål, af

forskellige myndigheder og efter forskellige lovbestemmelser i serviceloven, sundhedsloven

og arbejdsmiljølovgivningen. Fra et hjælpemiddeldepot kan der udleveres hjælpemidler, for-

brugsgoder samt produkter og genstande til brug i forbindelse med genoptræning, boligindret-

ning og magtanvendelse efter servicelovens §§ 83, 83 a, 86, 112, 113, 113 b, 116, 128, 128

b, 117 a og 136 e. I det følgende omtales alle produkter, uanset paragraf, som et hjælpemiddel.

I Danmark kan man få bevilliget hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis man har en varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det kan være som følge af en medfødt eller senere

opstået funktionsnedsættelse. Hjælpemidler har til formål at afhjælpe de varige følger af nedsat

funktionsevne, lette den daglige tilværelse i hjemmet eller gøre det muligt for borgeren at udøve

sit erhverv. Derudover er der efter serviceloven også mulighed for at få bevilliget forbrugsgoder

samt produkter til fx genoptræning eller boligindretning.

Det er desuden muligt at få udleveret enkelte hjælpemidler efter sundhedsloven. Der er her

tale om plejehjælpemidler fx sygeplejeartikler, så den nødvendige sygepleje umiddelbart kan

iværksættes som led i den kommunale sygepleje efter sundhedslovens § 138.

Fra depoterne kan der ligeledes udleveres hjælpemidler efter arbejdsmiljølovgivningen. Efter

arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdsforholdene for de ansatte er

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Herunder gælder det, at arbejdsgiver har

pligt til blandt andet at anskaffe nødvendige hjælpemidler til ansatte med fx handicap, hvis det

er en forudsætning for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-

ligt. Det fastsættes i § 8 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, at der ved arbejdets udfø-

relse skal tages hensyn til den ansattes indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger. Det er

endvidere fastsat i § 18 og § 19 i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, at der

ved indretning af arbejdsstedet skal tages hensyn til arbejdstagere med handicap. Det betyder,

at arbejdspladsen skal være hensigtsmæssigt indrettet, herunder være så rummelig, at nød-

vendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt og således, at

alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejds-

stillinger og -bevægelser.

128

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 6

Modtagere af hjælpemidler

I 2023 blev der udleveret 937.000 hjælpemidler i alt fra hjælpemiddeldepoterne, hvoraf stør-

stedelen blev udleveret efter servicelovens § 112. Mens godt 480.000 hjælpemidler blev udle-

veret efter servicelovens § 112 i 2023, blev der udleveret godt 357.000 hjælpemidler i medfør

af arbejdsmiljølovgivningen og godt 59.000 efter sundhedsloven. I alt modtog godt 168.000

personer et hjælpemiddel efter servicelovens § 112, mens kun godt 20.000 personer fik udle-

veret hjælpemidler efter de øvrige paragraffer i serviceloven,

jf. figur 6.1.

Figur 6.1

Antal hjælpemidler og antal personer, der fik udleveret et hjælpemiddel fra et hjælpemiddeldepot i

2023, opdelt på lovgivninger

1.000 personer

600

500

400

300

200

100

1.000 personer

600

500

400

300

200

100

Servicelovens § 112

Øvrige paragraffer i

serviceloven

Antal hjælpemidler

Arbejdsmiljølovgivningen

Antal personer

Sundhedsloven

Anm.: Opgørelsen dækker alene over hjælpemidler udleveret i 2023. Den samme person kan optræde under flere

lovgivninger, men kun én gang inden for hver lovgivning. Baseret på indberetninger fra 97 kommuner og opregnet

til landsplan. Se boks 6.1 for nærmere beskrivelse af datagrundlaget. Øvrige paragraffer i serviceloven dækker

over §§ 83, 83 a, 86, 113, 113 b, 116, 128, 128 b, 117 a, 136 e.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

6.2

Hjælpemidler efter servicelovens § 112

Dette kapitel omhandler i udgangspunktet hjælpemidler bevilliget efter servicelovens § 112,

som er blevet udleveret til borgeren som udlån af kommunernes hjælpemiddeldepoter. Det kan

eksempelvis være en rollator, en badebænk, en toiletforhøjer, en kørestol mv. For at en borger

kan modtage støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112, er det en betingelse, at hjælpe-

midlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i

væsentlig grad kan lette den daglige tilstedeværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den

pågældende kan udøve et erhverv.

Analyserne i dette kapitel er baseret på nye registerdata fra 97 kommuner, hvilket er nærmere

beskrevet i boks 6.1 sidst i kapitlet. I opgørelserne medtages hjælpemidler, der bevilliges efter

§ 112, og som er udlånt hos det kommunale hjælpemiddeldepot. Personer, som alene modta-

ger hjælpemidler efter andre paragraffer i serviceloven, efter arbejdsmiljø- eller sundhedslo-

ven, eller som ikke udleveres fra et hjælpemiddeldepot, er således ikke en del af opgørelserne

i dette kapitel.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

129

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 6

Modtagere af hjælpemidler

I 2023 fik godt 168.000 personer i Danmark udleveret ét eller flere hjælpemidler, der var bevil-

liget efter servicelovens § 112. Det svarer til knap 3 pct. af den danske befolkning,

jf. figur 6.2.

Figur 6.2

Antal personer, som fik udleveret et hjælpemid-

del i 2023

Modtagere af hjælpemidler

3 pct.

(168.000 personer)

Figur 6.3

Aldersfordeling blandt modtagere af hjælpe-

midler og i befolkningen, 2023

Pct.

0-17 år

18-64 år

65-79 år

80 år og

derover

Befolkningen

Øvrig befolkning

97 pct.

(5.793.000 personer)

5.961.000 personer i alt

Modtagere af hjælpemidler

Anm.: Personer, som fik bevilliget et hjælpemiddel efter servicelovens § 112, der er registreret som udleveret hos

et hjælpemiddeldepot i 2023. Opgørelsen dækker alene over hjælpemidler udleveret i 2023. Alderen er opgjort

ultimo året. Baseret på indberetninger fra 97 kommuner og opregnet til landsplan. Se boks 6.1 for nærmere beskri-

velse af datagrundlaget.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Der er en klar overrepræsentation af ældre borgere blandt modtagere af hjælpemidler. 50 pct.

af modtagerne af hjælpemidler var 80 år eller ældre, mens 2 pct. var under 18 år,

jf. figur 6.3.

Når ældre i langt højere grad modtager hjælpemidler sammenlignet med yngre, er det først og

fremmest et udtryk for, at behovet for hjælpemidler stiger i takt med, at man ældes.

Behovet for hjælpemidler viser sig også ved, at personer, der har modtaget minimum ét hjæl-

pemiddel efter servicelovens § 112, i gennemsnit har modtaget knap fem hjælpemidler i løbet

af året enten efter samme eller anden lovgivning. Knap 31 pct. af modtagerne fik udleveret ét

hjælpemiddel efter servicelovens § 112 i 2023, hvormed godt 69 pct. af modtagerne fik udle-

veret mere end ét hjælpemiddel i løbet af året,

jf. figur 6.4.

Det kan enten være yderligere

hjælpemidler efter servicelovens § 112, eller det kan være hjælpemidler efter enten øvrige

paragraffer i serviceloven, arbejdsmiljølovgivningen eller sundhedsloven. Knap 18 pct. af mod-

tagerne fik udleveret to hjælpemidler i løbet af året, mens knap 11 pct. fik udleveret tre hjæl-

pemidler. Endelig fik knap 28 pct. udleveret mere end fem hjælpemidler i 2023,

jf. figur 6.4.

130

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 6

Modtagere af hjælpemidler

Figur 6.4

Antal modtagere af hjælpemidler, som fik udleveret ét eller flere hjælpemidler i 2023

Modtagere af mere end fem hjælpemidler

28 pct.

(47.000)

Modtagere af ét hjælpemiddel

31 pct.

(52.000)

Modtagere af fem hjælpemidler

6 pct.

(9.000)

Modtagere af fire hjælpemidler

8 pct.

(13.000)

Modtagere af tre hjælpemidler

11 pct.

(18.000)

Modtagere af to hjælpemidler

18 pct.

(30.000)

168.000 modtagere i alt

Anm.: Personer, som fik bevilliget et hjælpemiddel efter servicelovens § 112, der er registreret som udleveret hos

et hjælpemiddeldepot i 2023. Opgørelsen dækker alene over hjælpemidler udleveret i 2023. Modtagere af mere

end ét hjælpemiddel dækker over personer, som udover at have fået udleveret et hjælpemiddel efter servicelo-

vens § 112, har fået udleveret minimum et yderligere hjælpemiddel i 2023 bevilliget efter samme eller anden lov-

givning. Summerer ikke til 168.000 modtagere i alt pga. afrunding. Omfatter modtagere, der indgår i befolknings-

registeret enten primo eller ultimo 2023. Baseret på indberetninger fra 97 kommuner og opregnet til landsplan. Se

boks 6.1 for nærmere beskrivelse af datagrundlaget.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

De borgere, som fik udleveret mere end ét hjælpemiddel i 2023, modtog særligt yderligere

hjælpemidler efter servicelovens § 112 og arbejdsmiljølovgivningen. Knap 85 pct. modtog flere

hjælpemidler efter servicelovens § 112, mens godt 47 pct. modtog mindst ét hjælpemiddel efter

servicelovens § 112 og mindst ét i medfør af arbejdsmiljølovgivningen. Kun henholdsvis 12 og

10 pct. af de personer, som fik udleveret mere end ét hjælpemiddel i 2023, modtog hjælpemid-

ler efter sundhedsloven eller de øvrige paragraffer i serviceloven,

jf. figur 6.5.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

131

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 6

Modtagere af hjælpemidler

Figur 6.5

Modtagere af mere end ét hjælpemiddel opdelt på, hvilke yderligere hjælpemidler de har modtaget,

2023

Pct.

100

Pct.

100

Min. to hjælpemidler efter

servicelovens § 112

Min. ét hjælpemiddel efter

øvrige paragraffer i

serviceloven

Min. ét hjælpemiddel efter

arbejdsmiljølovgivningen

Min. ét hjælpemiddel efter

sundhedsloven

Anm.: Personer, som fik bevilliget et hjælpemiddel efter servicelovens § 112, der er registreret som udleveret hos

et hjælpemiddeldepot i 2023, og som derudover har fået udleveret minimum et yderligere hjælpemiddel i 2023

bevilliget efter samme eller anden lovgivning. Opgørelsen dækker alene over hjælpemidler udleveret i 2023. Øvrige

paragraffer i serviceloven dækker over §§ 83, 83 a, 86, 113, 113 b, 116, 128, 128 b, 117 a, 136 e. Da personer kan

indgå flere gange, summerer søjlerne ikke til 100 pct. Omfatter modtagere, der indgår i befolkningsregisteret enten

primo eller ultimo 2023. Baseret på indberetninger fra 97 kommuner og opregnet til landsplan. Se boks 6.1 for

nærmere beskrivelse af datagrundlaget.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

6.3

Hyppigst udleverede hjælpemidler efter servicelo-

vens § 112

Fra kommunernes hjælpemiddeldepoter kan der udleveres en række forskellige hjælpemidler

efter servicelovens § 112. Der er stor forskel på, hvor hyppigt forskellige typer af hjælpemidler

bliver udleveret fra depoterne.

Rollatorer var den type hjælpemiddel, der blev udleveret flest af i 2023. I 2023 blev der udle-

veret knap 66.000 rollatorer bevilliget efter servicelovens § 112, hvilket svarer til knap 14 pct.

af alle udleverede hjælpemidler bevilliget efter § 112 i 2023,

jf. figur 6.6.

132

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 6

Modtagere af hjælpemidler

Figur 6.6

De ti hyppigst udleverede hjælpemidler efter servicelovens § 112, 2023

Pct.

Madrasser til at bevare

vævet intakt

Bade- og brusestole med

og uden hjul

Siddepuder og

siddeunderlag til at

bevare vævet intakt

Manuelle

tohåndsbetjente

kørestole, drevet frem på

drivringe

Glide- og

vendehjælpemidler

Personlige

nødalarmsystemer

Toiletforhøjere,

fastmonterede

Note: * Andet dækker over kommunernes egen samlekategori.

Anm.: Hjælpemidler efter servicelovens § 112, der er registreret som udleveret hos et hjælpemiddeldepot i 2023.

Opgørelsen dækker alene over hjælpemidler udleveret i 2023. Baseret på indberetninger fra 97 kommuner og

opregnet til landsplan. Se boks 6.1 for nærmere beskrivelse af datagrundlaget. Typen af hjælpemiddel følger klas-

sificeringen i ISO 9999 standarden på niveau 3 og kan fremsøges i Hjælpemiddelbasen. Der kan være usikkerhed

forbundet med opgørelsen pga. klassifikationsmæssige konverteringer.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Rollatorer er det hyppigst udleverede hjælpemiddel for både modtagere i alderen 18-64 år og

modtagere mellem 65 og 79 år, samt modtagere på 80 år og ældre,

jf. figur 6.7.

Blandt de 18-

64-årige, som fik udleveret et hjælpemiddel, modtog godt 11 pct. en rollator, mens det samme

gjaldt 16 pct. af henholdsvis modtagerne mellem 65 og 79 år og 80 år og ældre. For de 0-17-

årige indgår det hyppigst udleverede hjælpemiddel ikke på den generelle top ti over hyppigst

udleverede hjælpemidler. Blandt de unge var ”hjælpemidler til sansestimulering gennem fysisk

berøring” det hyppigst udleverede hjælpemiddel, som godt 14 pct. af de 0-17-årige modtog.

Manuelle hjælper-

manøvrerede kørestole

Rollatorer

Andet*

Socialpolitisk Redegørelse 2024

133

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 6

Modtagere af hjælpemidler

Figur 6.7

De ti hyppigst udleverede hjælpemidler efter servicelovens § 112 i forhold til alder, 2023

Pct.

Siddepuder og

siddeunderlag til at

bevare vævet intakt

Madrasser til at

bevare vævet intakt

Glide- og

vendehjælpemidler

Personlige

nødalarmsystemer

Manuelle

tohåndsbetjente

kørestole, drevet

frem på drivringe

Toiletforhøjere,

fastmonterede

Bade- og

brusestole med og

uden hjul

0-17 år

18-64 år

65-79 år

80 år og derover

Note: * Andet dækker over kommunernes egen samlekategori.

Anm.: Personer, som fik bevilliget et hjælpemiddel efter servicelovens § 112, der er registreret som udleveret hos

et hjælpemiddeldepot i 2023. Opgørelsen dækker alene over hjælpemidler udleveret i 2023. Alderen er opgjort

ultimo året. Baseret på indberetninger fra 97 kommuner. Se boks 6.1 for nærmere beskrivelse af datagrundlaget.

Typen af hjælpemiddel følger klassificeringen i ISO 9999 standarden på niveau 3 og kan fremsøges i Hjælpemid-

delbasen. Der kan være usikkerhed forbundet med opgørelsen pga. klassifikationsmæssige konverteringer.

6.4

Diagnoser

Erhvervet hjerneskade er den hyppigste diagnose blandt alle modtagere af hjælpemidler efter

servicelovens § 112. Erhvervet hjerneskade optræder hos knap 26 pct. af alle modtagere af et

hjælpemiddel, og er særligt fremtrædende blandt den voksne målgruppe. Derudover har 22

pct. af modtagerne diagnosen høretab, hvilket er særligt udtalt hos modtagerne på 80 år og

ældre. Modtagere i alderen 0-17 år har oftest diagnoserne cerebral parese, epilepsi og au-

tisme, som mellem 20 og 23 pct. af de unge modtagere har,

jf. tabel 6.1.

134

Socialpolitisk Redegørelse 2024

Manuelle hjælper-

manøvrerede

kørestole

Rollatorer

Andet*

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 6

Modtagere af hjælpemidler

Tabel 6.1

Udvalgte diagnoser blandt modtagere af hjælpemidler i 2023, fordelt på alder

0-17 år

Diagnose

Angst

Autisme

Bevægelsesforstyrrelse

Cerebral parese

Depression

Epilepsi

Erhvervet hjerneskade

Høretab

Rygmarvsskade

Udviklingshæmning

I alt*

18-64 år

65-79 år

80 år og

derover

Alle

------------------------------------------------ Pct. ------------------------------------------------

6,0

19,7

14,6

22,6

0,8

21,7

6,7

9,4

7,6

16,4

63,5

9,9

3,0

10,1

6,5

5,5

12,2

19,8

8,8

9,5

8,5

50,9

2,8

0,2

5,3

0,6

3,6

5,4

27,4

16,9

2,4

1,1

45,9

1,5

0,0

3,0

0,1

3,4

2,7

27,6

29,7

0,9

0,1

51,5

3,3

0,9

5,1

1,7

3,7

5,4

25,9

21,9

2,8

2,1

49,8

Note: * I alt omfatter andelen med én eller flere af de udvalgte diagnoser. Den samme borger kan have flere diag-

noser, og andelene for de enkelte diagnosegrupper summerer derfor ikke til i alt.

Anm.: Personer, som fik bevilliget et hjælpemiddel efter servicelovens § 112, der er registreret som udleveret hos

et hjælpemiddeldepot i 2023. Opgørelsen dækker alene over hjælpemidler udleveret i 2023. Baseret på indberet-

ninger fra 97 kommuner. Se boks 6.1 for nærmere beskrivelse af datagrundlaget.

Diagnoser relateret til modtagere af hjælpemidler er baseret på kontakter til somatiske og psykiatriske sygehuse i

perioden 1995-2022. Diagnoser relateret til psykiske vanskeligheder er baseret på kontakter til psykiatriske og

somatiske sygehuse afdelinger i perioden 2018-2022. Se bilag 5 for opgørelsen af diagnoser. Samme person kan

have flere diagnoser.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

I tolkningen af resultaterne er det dog vigtigt at være opmærksom på, at der ikke kan laves en

entydig kobling mellem diagnose og borgerens behov for hjælpemidler. Det er altid en konkret

og individuel vurdering af borgerens samlede funktionsevne, der er udgangspunktet for, at bor-

geren visiteres til hjælpemidler efter servicelovens § 112, og aldrig en diagnose i sig selv.

6.5

Køn og parforhold

I Danmark lever mænd i gennemsnit næsten fire år kortere end kvinder, hvilket blandt andet

kan hænge sammen med forskelle i livsstil. Sammenlignet med kvinder, er der flere mænd,

som ryger, og flere som drikker mere end sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Flere mænd

har ligeledes et usundt kostmønster og er mindre fysisk aktive. Samtidig går mænd i mindre

grad til lægen sammenlignet med kvinder (Sundhedsstyrelsen 2021). Forskellen i mænd og

kvinders sundhed og livsstil kan måske også have betydning for, i hvilken grad de bruger hjæl-

pemidler.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

135

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 6

Modtagere af hjælpemidler

Ser man på brugen af hjælpemidler, er der en tendens til, at kvinder oftere får udleveret et

hjælpemiddel end mænd. Blandt de godt 168.000 personer, som fik udleveret et hjælpemiddel

efter servicelovens § 112 i 2023, var knap 59 pct. kvinder, mens godt 41 pct. var mænd,

jf.

figur 6.8.

Figur 6.8

Kønsfordeling blandt modtagere af hjælpemid-

ler, 2023

Figur 6.9

Kønsfordeling blandt modtagere af hjælpemid-

ler som andel af befolkningen, 2023

Pct.

Mænd

41 pct.

(69.000 personer)

Pct.

Kvinder

59 pct.

(99.000 personer)

168.000 modtagere i alt

Mænd

Kvinder

Alle

Anm.: Personer, som fik bevilliget et hjælpemiddel efter servicelovens § 112, der er registreret som udleveret hos

et hjælpemiddeldepot i 2023. Opgørelsen dækker alene over hjælpemidler udleveret i 2023. Baseret på indberet-

ninger fra 97 kommuner og opregnet til landsplan Se boks 6.1 for nærmere beskrivelse af datagrundlaget. Figur

6.9 omfatter personer i alle aldre, der indgår i befolkningsregistret ultimo året.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

2,3 pct. af alle mænd i befolkningen fik udleveret et hjælpemiddel efter servicelovens § 112 i

2023, mens det samme gjaldt 3,3 pct. af kvinderne,

jf. figur 6.9.

Kvinder er således fortsat

overrepræsenterede blandt modtagere af hjælpemidler, når der tages højde for befolkningens

størrelse.

En mulig forklaring på, at kvinder er overrepræsenterede blandt modtagere af hjælpemidler,

kan være, at kvinder i gennemsnit lever længere end mænd, da det netop er blandt de ældste

aldersgrupper, at udbredelsen af hjælpemidler er stor.

Inden for de samme aldersgrupper ses der imidlertid mindre forskelle mellem mænd og kvin-

der. Ældre mænd fik lidt sjældnere udleveret hjælpemidler sammenlignet med ældre kvinder i

samme aldersgruppe. Ser man eksempelvis på aldersgruppen 80-89 år, fik knap 20 pct. af alle

mænd udleveret et hjælpemiddel i 2023, mens det gjaldt godt 23 pct. af kvinderne,

jf. tabel 6.2.

136

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 6

Modtagere af hjælpemidler

Tabel 6.2

Modtagere af hjælpemidler i 2023 som andel af befolkningen, fordelt på alder og køn

Mænd

Aldersgruppe

0-17 år

18-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70-79 år

80-89 år

90 år og derover

I alt

Kvinder

Alle

----------------------------------------- Pct. -----------------------------------------

0,3

0,2

0,3

0,5

1,0

2,6

7,2

19,8

50,8

2,3

0,3

0,4

0,7

1,3

2,8

7,5

23,5

53,2

3,3

0,3

0,6

1,2

2,7

7,4

21,9

52,5

2,8

Anm.: Personer, som fik bevilliget et hjælpemiddel efter servicelovens § 112, der er registreret som udleveret hos

et hjælpemiddeldepot i 2023. Opgørelsen dækker alene over hjælpemidler udleveret i 2023. Alderen er opgjort

ultimo året. Baseret på indberetninger fra 97 kommuner og opregnet til landsplan Se boks 6.1 for nærmere beskri-

velse af datagrundlaget. Omfatter personer i alle aldre, der indgår i befolkningsregistret ultimo året.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Opdeles modtagere af hjælpemidler både på køn, og hvorvidt de er i et parforhold eller enlige,

ses der stort set ingen kønsforskelle. Ældre mænd og kvinder med samme civilstatus fik såle-

des udleveret hjælpemidler i omtrent lige høj grad. Ældre mænd og kvinder, der er enlige,

modtog til gengæld noget hyppigere hjælpemidler, sammenlignet med mænd og kvinder, der

lever i et forhold. Mens 5-6 pct. af de ældre på 70-79 år, der lever i et forhold, fik udleveret et

hjælpemiddel efter § 112 i serviceloven, var det ca. dobbelt så mange af de enlige i samme

aldersgruppe,

jf. tabel 6.3.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

137

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 6

Modtagere af hjælpemidler

Tabel 6.3

Modtagere af hjælpemidler i 2023 som andel af befolkningen, fordelt på civilstand, køn og alder

Mand

Enlige

Aldersgruppe

18-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70-79 år

80-89 år

90 år og derover

I alt

0,2

0,4

0,8

1,7

4,4

10,7

24,8

53,3

2,8

0,3

0,5

1,1

2,0

4,4

10,4

26,9

53,8

5,4

0,1

0,2

0,5

1,5

5,6

17,0

47,4

2,9

Kvinde

Mand

I forhold

0,2

0,5

0,8

1,7

5,1

16,1

44,6

2,3

Kvinde

------------------------------------------ Pct. ------------------------------------------

Anm.: Personer, som fik bevilliget et hjælpemiddel efter servicelovens § 112, der er registreret som udleveret hos

et hjælpemiddeldepot i 2023. Opgørelsen dækker alene over hjælpemidler udleveret i 2023. Alderen er opgjort

ultimo året. Baseret på indberetninger fra 97 kommuner og opregnet til landsplan Se boks 6.1 for nærmere beskri-

velse af datagrundlaget. Omfatter personer på 18 år og derover, der indgår i befolkningsregistret ultimo året.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Der kan være flere forklaringer på, at enlige ældre er mere tilbøjelige til at have et hjælpemid-

del. En mulig forklaring kan være, at enlige i større grad har brug for hjælpemidler, fordi de ikke

har adgang til hjælp i dagligdagen fra en partner. Enlige ældre udgør måske også en mere

sårbar gruppe i forhold til ensomhed. Her kan hjælpemidler for nogle bidrage til en større be-

vægelsesfrihed og dermed større adgang til sociale fællesskaber uden for hjemmet. På den

måde kan hjælpemidler formentlig også være med til at forebygge ensomhed blandt ældre med

en funktionsnedsættelse.

6.6

Kommunal variation

Det er kommunerne, som træffer afgørelse om støtte i form af hjælpemidler på baggrund af en

konkret og individuel vurdering. For at en borger kan få støtte til hjælpemidler efter servicelo-

vens § 112, er det en betingelse, at hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger

af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet

eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

På landsplan fik godt 3 pct. af befolkningen i aldersgruppen 18 år og derover udleveret et

hjælpemiddel efter servicelovens § 112 i 2023. Andelen varierer imidlertid betydeligt på tværs

af kommuner og landsdele. Hvor det i Vordingborg Kommune var knap 9 pct. i aldersgruppen,

som fik udleveret et hjælpemiddel, var det under 2 pct. i Københavns Kommune,

jf. figur 6.10.

De kommunale forskelle i brugen af hjælpemidler skal dog ses i lyset af, at der er tale om en

relativt ny statistik, hvorfor der kan være forskel i datakvaliteten på tværs af kommunerne, jf.

138

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 6

Modtagere af hjælpemidler

boks 6.1. Dertil kan bevillingspraksis, registreringspraksis til statistikken eller forskelle i befolk-

ningssammensætningen på tværs af kommunerne også påvirke andelene. Da det særligt er

den ældre del af befolkningen, som modtager hjælpemidler, vil kommuner med en stor andel

ældre fx forventes at have flere modtagere af hjælpemidler. Det er særligt udtalt i de større

bykommuner, såsom København og Aarhus Kommune, hvor der bor færre ældre end gennem-

snitskommunen og i yderkommuner, såsom Vordingborg og Odsherred Kommune, hvor der

bor en større andel ældre end i gennemsnitskommunen. Når der tages højde for, at aldersfor-

delingen i kommunerne afviger fra landsgennemsnittet, udglattes forskellene, og forskelle i al-

derssammensætningen kan således forklare omkring en tredjedel af variationen på tværs af

kommunerne.

Figur 6.10

Andel af modtagere af hjælpemidler efter servicelovens § 112 i 2023 i alderen 18 år og derover

Anm.: Personer, som fik bevilliget et hjælpemiddel efter servicelovens § 112, der er registreret som udleveret hos

et hjælpemiddeldepot i 2023. Opgørelsen dækker alene over hjælpemidler udleveret i 2023. Alderen er opgjort

ultimo året. Baseret på indberetninger fra 94 kommuner. Fire kommuner indgår således ikke i opgørelsen. Tårnby

Kommune har ikke indberettet data for hele 2023, mens mere end 50 pct. af observationerne efter datarens i

Næstved, Roskilde og Sønderborg Kommune ikke har en paragraf tilknyttet, og disse observationer antages at

fordele sig ligesom gennemsnittet. Se boks 6.1 for nærmere beskrivelse af datagrundlaget.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

139

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 6

Modtagere af hjælpemidler

Boks 6.1

Data om hjælpemidler fra et hjælpemiddeldepot

Social- og Boligministeriet igangsatte i 2017 et pilotprojekt med formål om at indsamle data om personer, der

bevilges støtte til hjælpemidler. Projektet viste, at hjælpemiddeldepoterne er en god kilde til individhenførbare

data om kommunernes bevilling af hjælpemidler efter servicelovens § 112, og i 2020 blev der etableret en

national statistik om hjælpemidler. Pr. 1. juli 2022 blev det obligatorisk for alle kommuner at indberette til

statistikken, og pr. 1. januar 2023 blev det obligatorisk at indberette, hvilken paragraf, hjælpemidler udleveret

fra et hjælpemiddeldepot, bevilges efter.

I data for 2023 har nogle kommuner ikke knyttet paragraf på alle udleverede genstande. Social- og Boligmi-

nisteriet har derfor med en række antagelser forsøgt at tildele en paragraf til de observationer, der mangler.

Det antages således, at hvis der for de observationer, der har en paragraf tilknyttet, gælder, at mere end 90

pct. af en genstand er udleveret efter én bestemt paragraf, tilknyttes denne paragraf til observationer med

samme type af genstand, som mangler oplysninger om paragraf i data. Hvis 90 pct. af genstandene ”Toilet-

forhøjere, fastmonterede” således er udleveret efter § 112, så antages det, at alle de genstande, der mangler

en paragraf, men som er registreret som ”Toiletforhøjere, fastmonterede”, er bevilliget efter § 112. Derudover

antages de resterende observationer uden en paragraf generelt at have samme fordeling på aggregeret ni-

veau som de observationer, der har en paragraf tilknyttet. På aggregeret niveau skelnes mellem følgende

paragraffer/lovgivninger: 1) § 112 efter serviceloven, 2) arbejdsmiljølovgivningen, 3) sundhedsloven og 4)

øvrige paragraffer efter serviceloven. Øvrige paragraffer i serviceloven dækker over §§ 83, 83 a, 86, 113, 113

b, 116, 128, 128 b, 117 a, 136 e. I kapitlet fokuseres der på observationer, som er udleveret efter § 112 i

serviceloven. Godt 51 pct. af genstandene med en tilknyttet paragraf er fx udleveret efter § 112. Det antages

således, at 51 pct. af observationerne, der fortsat mangler en paragraf efter datarens, er udleveret efter §

112. Hvis der herefter ses på fx køn og alder, antages samme fordeling for observationer uden paragraf, som

køns- og aldersfordelingen for observationer med servicelovens § 112 tilknyttet.

Data i kapitlet er opgjort på baggrund af alle personer, der fik bevilliget et hjælpemiddel efter servicelovens §

112, der er registreret som udleveret hos et hjælpemiddeldepot i perioden 1. januar 2023 til 31. december

2023. Data indeholder således alene oplysninger om udleveringer fra et hjælpemiddeldepot i 2023. Det bety-

der, at det samlede antal personer, som på et tidspunkt i løbet af 2023 har et hjælpemiddel i deres besiddelse,

vil være underestimeret, da personer, der fik udleveret et hjælpemiddel før 1. januar 2023 og endnu ikke har

indleveret det, ikke indgår i opgørelsen. Personer, der fik udleveret hjælpemidler, som ikke er registreret hos

det kommunale hjælpemiddeldepot, indgår heller ikke i analysen.

Personer, der fik udleveret et hjælpemiddel i 2023, indgår kun i analysen, hvis de kan genfindes i befolknings-

registeret primo eller ultimo 2023. Tårnby Kommune indgår ikke i opgørelserne, da kommunen ikke har ind-

berettet data for hele 2023, pga. dispensation for indberetning i 1. og 2. kvartal 2023. Det samlede antal

modtagere i de 97 kommuner er derfor opregnet til landsplan på baggrund af indbyggertal.

140

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

7. Tilbud på det specialiserede

socialområde

Der findes en lang række tilbud på det specialiserede socialområde, som henvender sig til

børn, unge og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og særlige sociale pro-

blemer. Det omfatter både offentlige og private tilbud. Tilbuddene omfatter en bred vifte af

forskellige former for hjælp og støtte til meget forskellige grupper af borgere, eksempelvis mis-

brugsbehandling, krisecentre, anbringelsessteder samt botilbud og særlige dag- og klubtilbud.

Det er i udgangspunktet kommunerne, som visiterer en borger til et tilbud på det specialiserede

socialområde. Afgørelsen om ophold på et tilbud skal træffes på baggrund af en konkret og

individuel vurdering af borgerens støttebehov samt tilbuddets kvalifikationer og kompetencer

til at imødekomme netop dette behov. For krisecentre efter servicelovens § 109 samt boformer

efter servicelovens § 110 (herberger og forsorgshjem mv.) er der selvmøderprincip, som bety-

der, at det er lederen af tilbuddet, der træffer afgørelse om optagelse i tilbuddet uden en for-

udgående kommunal visitation.

Opgørelserne i dette kapitel bygger på data fra Tilbudsportalen, og de centrerer sig derfor om-

kring

tilbud

på det specialiserede socialområde, og ikke

modtagere

af indsatser og ydelser som

i andre kapitler. Det betyder blandt andet, at opgørelserne i dette kapitel ikke er direkte sam-

menlignelige med opgørelserne i øvrige kapitler. Eksempelvis kan antallet af pladser til en gi-

ven tilbudstype ikke direkte sidestilles med antallet af modtagere.

Tilbudsportalen giver kommunerne et samlet overblik over tilbuddene, herunder oplysninger

om, hvilke ydelser tilbuddene tilbyder, seneste tilsyn med tilbuddet, og hvilke målgrupper de

henvender sig til. På den måde kan Tilbudsportalen være med til at understøtte kommunerne

i at sikre et godt match mellem borger og tilbud.

Med afsæt i data fra Tilbudsportalen belyser analyserne i dette kapitel udviklingen i antallet af

registrerede tilbud på det specialiserede socialområde, herunder udviklingen i de enkelte kom-

muner i perioden 2019-2023. Kapitlet belyser desuden udviklingen i antallet af godkendte plad-

ser til de forskellige tilbudstyper samt forskelle i tilbuddenes virksomhedsform.

Hovedresultater og de centrale pointer i kapitlet er:

•

Der var knap 2.500 tilbud med knap 4.700 afdelinger registreret på Tilbudsportalen ved

udgangen af 2023. Godt 70 pct. af tilbuddene henvendte sig udelukkende til voksne, mens

10 pct. udelukkende henvendte sig til børn og unge. De resterende knap 20 pct. af tilbud-

dene henvendte sig både til børn, unge og voksne.

Ultimo 2023 var 53 pct. af tilbuddene kommunale og 28 pct. var ikke-kommercielle private.

Derudover var 4 pct. regionale og 15 pct. var kommercielle private. Fra 2019 til 2023 steg

•

Socialpolitisk Redegørelse 2024

143

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

såvel antallet som andelen af kommercielle private tilbud, mens antallet og andelen af

kommunale og ikke-kommercielle private faldt.

•

For de fleste tilbudstyper på voksenområdet har der over de senere år været en stigning i

antallet af pladser til døgnophold. Dog har der været et lille fald i antallet af pladser på

misbrugsbehandlingstilbud med døgnophold. På børne- og ungeområdet har der været et

lille fald i antallet af pladser til anbringelsessteder over de senere år.

Den største procentvise stigning i såvel antallet af tilbud, afdelinger og antallet af pladser

ses på krisecentre. Stigningen i antallet af tilbud og afdelinger betyder, at knap halvdelen

af landets kommuner havde mindst én afdeling godkendt som krisecenter i 2023, og at

antallet af pladser er steget fra knap 610 pladser i 2019 til godt 860 pladser i 2023.

•

7.1

Tilbud og afdelinger på det specialiserede

socialområde

Tilbud på det specialiserede socialområde omfatter en række forskellige typer af tilbud, som

har til formål at yde hjælp og støtte til børn, unge og voksne med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer. Størstedelen af disse tilbud kan findes på Til-

budsportalen, som er en digital platform med oplysninger om generelt godkendte plejefamilier

og tilbud til mennesker med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer.

Tilbudsportalen er primært et værktøj til kommunale sagsbehandlere til at danne sig et overblik

over relevante tilbud og generelt godkendte plejefamilier, der er målrettet den enkelte borgers

behov. På Tilbudsportalen findes for eksempel oplysninger om tilbuddenes tilbudstyper, mål-

grupper, ydelser, pladser, geografiske placering mv.

Tilbuddene er godkendt til én eller flere tilbudstyper. Tilbudstypen er et udtryk for, hvilken lov-

hjemmel tilbuddet er oprettet og godkendt efter. Det kan for eksempel være botilbud til midler-

tidigt ophold efter servicelovens § 107 eller krisecentre efter servicelovens § 109. De enkelte

tilbud har altid mindst én afdeling, men kan også have flere afdelinger. Afdelingerne kan blive

anvendt til enkelte eller flere af de tilbudstyper, som tilbuddet er godkendt til.

Afdelingerne har et antal pladser til hver tilbudstype jf. boks 7.1.

144

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Boks 7.1

Tilbud og tilbudstyper på Tilbudsportalen

Tilbud på det specialiserede socialområde omfatter en række forskellige typer af tilbud, som har til formål at

yde hjælp og støtte til børn, unge og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige so-

ciale problemer.

Overordnet kan tilbudstyperne deles op i tilbud til voksne og tilbud til børn og unge. Tilbudstyper på voksen-

området omfatter botilbud til henholdsvis længerevarende og midlertidige ophold, botilbudslignende tilbud

aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelsestilbud, misbrugsbehandlingstilbud, krisecentre og her-

berger og forsorgshjem.

På børne- og ungeområdet omfatter tilbudstyperne anbringelsessteder som eksempelvis åbne og lukkede

døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder, plejefamilier, og derudover særlige dag- og klubtil-

bud samt ambulant stofmisbrugsbehandling.

I dette kapitel er nogle tilbudstyper grupperet i overordnede kategorier, eksempelvis botilbud og botilbudslig-

nende tilbud, misbrugsbehandlingstilbud og anbringelsessteder mv. For en fuld oversigt over tilbudstyperne

med opholdstype som de står angivet på Tilbudsportalen, henvises til tabel 1 og tabel 2 i bilag 6, hvor det

ligeledes fremgår, hvilken lovhjemmel tilbudstyperne er oprettet under og drives efter.

På Tilbudsportalen var der pr. 31. december 2023 registreret knap 2.500 tilbud med i alt knap

4.700 afdelinger, svarende til knap 2 afdelinger pr. tilbud i gennemsnit. Langt størstedelen af

afdelingerne henvendte sig til voksne. Blandt de knap 4.700 afdelinger henvendte 73 pct. sig

udelukkende til voksne, mens 12 pct. henvendte sig udelukkende til børn og unge. 14 pct. af

afdelingerne henvendte sig til både børn, unge og voksne

jf. tabel 7.1.

Botilbudslignende tilbud dækker over tilbud omfattet af socialtilsynet, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn. Det

er tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, som leveres i andre

boligformer end tilbud efter serviceloven.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

145

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Tabel 7.1

Tilbud og afdelinger efter om de er registreret til børn, unge eller voksne, 2023

Tilbud

Overordnet område

Voksne

Børn og unge

Både børn, unge og voksne

I alt

Afdelinger

Tilbud

Afdelinger

------------ Antal ------------

1.752

256

483

2.491

3.425

573

671

4.669

----------- Pct. ------------

100

Anm.: Tilbud og afdelinger på Tilbudsportalen ultimo året. Friplejeboliger efter Friplejeboligloven indgår ikke i op-

gørelsen. Andele summerer ikke til 100 som følge af afrunding.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Afdelinger som både henvender sig til både børn, unge og voksne kan eksempelvis være af-

delinger, som både er godkendt som botilbud til midlertidige ophold og socialpædagogisk op-

holdssted. De to tilbudstyper er ofte kombineret, fordi de giver mulighed for en gradvis over-

gang fra en anbringelse til et selvstændigt liv i egen bolig.

Tilbuddene kan overordnet kategoriseres som offentlige eller private. De offentlige tilbud om-

fatter regionale og kommunale tilbud, hvorimod private tilbud omfatter kommercielle private og

ikke-kommercielle private. De kommercielle private tilbud omfatter ApS, A/S m.fl., og de ikke-

kommercielle private tilbud omfatter fonde og selvejende institutioner m.fl. På Tilbudsportalen

indhentes der oplysninger om tilbuddenes virksomhedsform fra CVR-registret.

De fleste tilbud på det specialiserede socialområde i 2023 var hhv. kommunale og ikke-kom-

mercielle private. 53 pct. af tilbuddene var kommunale og 28 pct. var ikke-kommercielle private.

Derudover var 4 pct. regionale og 15 pct. kommercielle private. Fra 2019 til 2023 steg antallet

og andelen af kommercielle private tilbud, og antallet og andelen af kommunale og ikke-kom-

mercielle private faldt,

jf. figur 7.1

figur 7.2.

146

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Figur 7.1

Tilbud efter virksomhedsform, 2019

Kommercielle

private

12 pct.

(292 tilbud)

Figur 7.2

Tilbud efter virksomhedsform, 2023

Kommercielle

private

15 pct.

(386 tilbud)

Ikke-

kommercielle

private

30 pct.

(730 tilbud)

Kommunale

56 pct.

(1.365

tilbud)

Ikke-

kommercielle

private

28 pct.

(694 tilbud)

Kommunale

53 pct.

(1.321

tilbud)

Regionale

3 pct.

(66 tilbud)

2.453 tilbud i alt

Regionale

4 pct.

(90 tilbud)

2.491 tilbud i alt

Anm.: Tilbud registreret på Tilbudsportalen ultimo året. Virksomhedsform i Tilbudsportalen er bestemt på baggrund

af CVR-registeret. I opgørelserne fra 2019 og fremefter er kategoriseringen af virksomhedsformer som følger: Kom-

mercielle private omfatter A/S, ApS, I/S, IVS, Enkeltmandsvirksomhed, Personligt ejet mindre virksomhed, Selskab

med begrænset ansvar, andelsselskab (-forening) med begrænset ansvar. Ikke-kommercielle private omfatter an-

delsselskab (-forening), erhvervsdrivende fond, fond og andre selvejende institutioner, forening, frivillig forening,

statslig administrativ enhed og øvrige virksomhedsformer. Friplejeboliger efter Friplejeboligloven indgår ikke i op-

gørelsen.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Langt de fleste afdelinger anvendes kun til én eller to tilbudstyper. Godt 65 pct. af alle afdelinger

i 2023 anvendtes kun til én tilbudstype, mens knap 28 pct. anvendtes til to tilbudstyper, og de

resterende knap 7 pct. anvendtes til tre eller flere tilbudstyper

jf. figur 7.3.

Figur 7.3

Afdelinger opdelt efter antal tilbudstyper de anvendes til, 2023

Tre og derover tilbudstyper

7 pct.

(324 afdelinger)

To tilbudstyper

28 pct.

(1.302 afdelinger)

Én tilbudstype

65 pct.

(3.043 afdelinger)

4.669 afdelinger i alt

Anm.: Afdelinger på Tilbudsportalen ultimo året. Friplejeboliger efter Friplejeboligloven indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

147

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

7.2

Antal pladser på tilbuddenes afdelinger

Afdelinger kan anvendes til enkelte eller flere af de tilbudstyper, som tilbuddet er registreret

som. Afdelingerne har et antal pladser til hver tilbudstype. Hvis en afdeling anvendes til flere

tilbudstyper, for eksempel botilbud til midlertidigt ophold (SEL § 107) og herberger og forsorgs-

hjem (SEL § 110), er det samlede antal pladser på afdelingen således summen af antallet af

pladser til hver af de to tilbudstyper. Det samlede antal pladser på afdelingen kan således give

et indblik i, hvor stor afdelingen er, mens antallet af pladser til tilbudstyperne kan give et indblik

i, hvor stor kapaciteten er inden for hver tilbudstype. Tilbuddene kan have pladser, der kan

være godkendt som fleksible og dermed kan blive anvendt til flere tilbudstyper. I sådanne til-

fælde fordeler afdelingerne pladserne på de tilbudstyper, som giver bedst mening i den kon-

krete situation, inden for rammerne af socialtilsynets godkendelse. Det er dog ikke muligt at

opgøre antallet af fleksible pladser systematisk med data fra Tilbudsportalen, hvorfor det fak-

tiske antal pladser, der konkret kan anvendes til en tilbudstype kan afvige fra opgørelserne i

dette kapitel. Det bemærkes i den sammenhæng, at antallet af pladser på et tilbud ikke er det

samme som antal modtagere af en given indsats.

I dette afsnit ses der alene på antallet af pladser til døgnophold, da opgørelser af antallet af

pladser til ambulant behandling og dagophold er forbundet med betydelig usikkerhed.

For de fleste tilbudstyper på voksenområdet er antallet af pladser til døgnophold over de se-

nere år steget. Det gælder især krisecentre, hvor antallet af pladser steg med over 40 pct. fra

knap 610 pladser i 2019 til godt 860 pladser i 2023. Den næststørste procentvise stigning i

antallet af pladser ses på herberger og forsorgshjem, hvor antallet af pladser steg med 12 pct.

fra godt 2.670 pladser i 2019 til knap 3.000 pladser i 2023. På voksenområdet er der sket et

lille fald i antallet af pladser på misbrugsbehandlingstilbud, mens der på børne- og unge områ-

det er sket et fald i antallet af pladser på anbringelsessteder,

jf. tabel 7.2.

148

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Tabel 7.2

Antal pladser til tilbudstypen, 2019 og 2023

Tilbudstype

Voksenområdet

Botilbud og botilbudslignende tilbud*

Misbrugsbehandlingstilbud, døgnophold*

Herberger og forsorgshjem

Krisecenter

Børne- og ungeområdet

Anbringelsessteder*

7.348

7.255

-1

28.383

369

2.674

607

29.134

359

2.995

863

-3

2019

2023

Ændring 2019- 2023, pct.

Note:*) Omfatter flere forskellige tilbudstyper, der står angivet hver for sig på Tilbudsportalen.

Anm.: Pladser til tilbudstypen/tilbudskategorien på Tilbudsportalen ultimo året. Tilbuddene kan have pladser, der

kan være godkendt som fleksible pladser, som kan anvendes til flere tilbudstyper. Antallet af pladser, der potentielt

kan anvendes til hver tilbudstype, kan derfor afvige fra antallet i opgørelsen. Se tabel 1 og 2 i bilag 6 for fuld oversigt

over tilbudstyper på Tilbudsportalen.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

De fleste afdelinger på tværs af tilbudstyper med døgnophold har 10 pladser eller færre til

døgnophold. 63 pct. af afdelingerne har 10 pladser eller færre, mens 13 pct. af afdelingerne

har over 20 pladser,

jf. figur 7.4.

Figur 7.4

Afdelinger fordelt på antal døgnopholdspladser i alt, 2023

Over 20 pladser

13 pct.

(457 afdelinger)

16-20 pladser

8 pct.

(298 afdelinger)

Op til fem pladser

23 pct.

(797 afdelinger)

11-15 pladser

16 pct.

(559 afdelinger)

6-10 pladser

40 pct.

(1.408 afdelinger)

3.519 afdelinger i alt

Anm.: Afdelinger med pladser til tilbudstyper med døgnophold på Tilbudsportalen ultimo året. Antallet af pladser er

udelukkende opgjort som antallet af pladser til døgnophold og omfatter således ikke ambulante- og dagtilbudsplad-

ser.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

149

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

7.3

Anbringelsessteder

Anbringelsessteder til børn og unge omfatter en række tilbudstyper som ud over plejefamilier

eksempelvis også omfatter opholdssteder for børn og unge, døgninstitutioner, herunder delvis

lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgn-

institutioner og særligt sikrede afdelinger, egne værelser, kollegier eller kollegielignende op-

holdssteder mv. Plejefamilier indgår ikke i opgørelserne af anbringelsessteder i dette afsnit.

Antallet af anbringelsessteder faldt fra 2019 til 2023 med godt 20 tilbud svarende til tre pct.

Faldet drives især af et mindre antal socialpædagogiske opholdssteder og socialpædagogiske

efterskoletilbud efter § 66 i serviceloven,

jf. tabel 7.3.

Tabel 7.3

Tilbud godkendt som anbringelsessted efter tilbudstype, 2019 og 2023

2019

Tilbudstype

Åben døgninstitution, § 66, stk. 1, nr. 7

Socialpædagogisk opholdssted, § 66, stk. 1, nr. 6

Delvist lukket døgninstitution, § 66, stk. 1, nr. 7 jf. § 63 a

Sikret døgninstitution, § 66, stk. 1, nr. 7 jf. § 63 b

Socialpædagogisk efterskoletilbud, § 66, stk. 1, nr. 8

Socialpædagogisk kostskoletilbud, § 66, stk. 1, nr. 8

Skibsprojekt, § 66, stk. 1, nr. 6

I alt

2023

Ændring 2019-2023

Pct.

-4

-100

-14

-33

-3

------------- Antal -------------

197

429

645

197

412

623

-17

-4

-1

-22

Anm.: Anbringelsessteder med døgnophold på Tilbudsportalen ultimo året. Plejefamilier indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Efter en periode, hvor antallet af pladser til anbringelsessteder faldt, er antallet af pladser ste-

get fra 2022 til 2023. I perioden 2019 til 2022 faldt antallet af pladser til anbringelse af børn og

unge fra knap 7.350 pladser til knap 7.200, svarende til et fald på godt 2 pct. Fra 2022 til 2023

steg antallet af pladser med knap 70 pladser. I forhold til 2019 er der dog godt 90 færre pladser

i 2023,

jf. figur 7.5.

150

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Figur 7.5

Antal pladser til anbringelsessteder, 2019-2023

Pladser

8.000

7.000

Pladser

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2019

2020

2021

2022

2023

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Anm.: Pladser til anbringelsessteder til børn og unge på Tilbudsportalen ultimo året. Opgørelsen omfatter pladser

til de tilbudstyper, der fremgår af tabel 7.3. Plejefamilier indgår ikke i opgørelsen. Tilbuddene kan have pladser, der

kan være godkendt som fleksible pladser, som kan anvendes til flere tilbudstyper. Antallet af pladser, der potentielt

kan anvendes til anbringelsessteder, kan derfor afvige fra antallet i opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Godt syv ud af ti tilbud godkendt som et anbringelsessted i 2023 var private. Godt 430 tilbud

godkendt som anbringelsessted til børn og unge var enten ikke-kommercielle private eller kom-

mercielle private, mens 190 tilbud var offentlige,

jf. figur 7.6.

Figur 7.6

Anbringelsessteder efter virksomhedsform,

2023

Figur 7.7

Pladser til anbringelsessteder opdelt efter virk-

somhedsform, 2023

Kommercielle private

25 pct.

(155 tilbud)

Kommunale

25 pct.

(155 tilbud)

Kommercielle private

18 pct.

(1.310 pladser)

Kommunale

29 pct.

(2.113

pladser)

Regionale

6 pct.

(35 tilbud)

Regionale

8 pct.

(546 pladser)

Ikke-kommercielle private

45 pct.

(3.286 pladser)

Ikke-kommercielle private

45 pct.

(278 tilbud)

623 tilbud i alt

7.255 pladser i alt

Anm.: Tilbud og pladser til anbringelsessteder til børn og unge på Tilbudsportalen ultimo året. Omfatter tilbud og

pladser til tilbudstyper i tabel 7.3. Plejefamilier indgår ikke i opgørelsen. Tilbuddene kan have pladser, der kan være

godkendt som fleksible pladser, som kan anvendes til flere tilbudstyper. Antallet af pladser, der potentielt kan an-

vendes til anbringelsessteder, kan derfor afvige fra antallet i opgørelsen. Virksomhedsform er bestemt på baggrund

af CVR-registeret.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

151

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Knap 37 pct. af pladserne til anbringelsessteder i 2023 var på offentlige tilbud. De regionale og

kommunale tilbud havde dermed flest pladser i gennemsnit, med hhv. knap 16 og knap 14

pladser pr. tilbud i gennemsnit, hvorimod de kommercielle private tilbud havde færrest pladser

med knap 9 pladser pr. tilbud i gennemsnit,

jf. figur 7.7.

Afdelinger, som kan anvendes som anbringelsessteder, ligger fordelt over hele landet. Der var

anbringelsessteder i 91 kommuner i 2023, og især flere kommuner i Vest- og Sydsjælland samt

Nordjylland havde relativt mange afdelinger,

jf. figur 7.8.

Figur 7.8

Kommuner med anbringelsessteder efter antal afdelinger, 2023

Anm.: Afdelinger på tilbud godkendt som anbringelsessteder (ekskl. plejefamilier) til børn og unge på Tilbudspor-

talen ultimo året. Omfatter afdelinger som anvendes til de tilbudstyper der fremgår af tabel 7.3. To afdelinger, som

ikke har angivet adresse på Tilbudsportalen ultimo året er frasorteret opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Antallet af pladser pr. indbygger varierer imellem regionerne. På tværs af regioner var der godt

60 pladser på anbringelsessteder pr. 10.000 børn og unge i 2023. Der var flest pladser i Region

Sjælland med godt 120 pladser pr. 10.000 børn og unge, mens der eksempelvis var knap 40

pladser pr. 10.000 børn og unge i Region Hovedstaden,

jf. figur 7.9.

152

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Figur 7.9

Antal pladser til anbringelsessteder pr. 10.000 børn og unge i alderen 0-17 år opdelt efter region, 2023

Pladser pr. 10.000 børn og unge

140

Pladser pr. 10.000 børn og unge

140

120

100

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

I alt

120

100

Anm.: Pladser til anbringelsessteder på tilbud godkendt som anbringelsessteder (ekskl. plejefamilier) til børn og

unge på Tilbudsportalen ultimo året. Opgørelsen omfatter pladser til de tilbudstyper, der fremgår af tabel 7.3. Til-

buddene kan have pladser, der kan være godkendt som fleksible pladser, som kan anvendes til flere tilbudstyper.

Antallet af pladser, der potentielt kan anvendes til anbringelsessteder, kan derfor afvige fra antallet i opgørelsen.

To afdelinger, som ikke har angivet adresse på Tilbudsportalen, er frasorteret opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen og Danmarks Statistiks Statistikbank.

7.4

Botilbud og botilbudslignende tilbud

Botilbud og botilbudslignende tilbud udgør langt den største del af tilbuddene på Tilbudsporta-

len. Kategorien omfatter blandt andet botilbud til midlertidigt og længerevarende ophold efter

servicelovens §§ 107 og 108. Den indeholder også botilbudslignende tilbud, der består af bo-

ligformer efter almenboligloven, hvor borgerne kan modtage hjælp og støtte i form af for ek-

sempel socialpædagogisk støtte efter serviceloven.

Ved udgangen af 2023 var der godt 1.500 botilbud og botilbudslignende tilbud registreret på

Tilbudsportalen, svarende til en stigning på knap to pct. i forhold til 2019. Stigningen ses særligt

blandt tilbud til midlertidigt botilbud og længerevarende botilbud, mens der har været et lille

fald i antallet af botilbudslignende tilbud,

jf. tabel 7.4.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

153

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Tabel 7.4

Botilbud og botilbudslignende tilbud efter tilbudstype, 2019 og 2023

2019

Tilbudstype

Rehabiliteringstilbud, § 107

Midlertidigt botilbud, § 107

Længerevarende botilbud, § 108

Sikret botilbud, § 108

Botilbud målrettet unge mellem 18 og 35 år, § 108a, jf. § 108*

Botilbudslignende tilbud**

I alt

2023

Ændring 2019- 2023

Pct.

-4

------------- Antal -------------

875

403

674

1.490

940

471

648

1.514

-26

Note: *) Tilbudstypen er først trådt i kraft ved en lovændring pr. 1. januar 2020.

Note: **) Botilbudslignende tilbud dækker over tilbud omfattet af socialtilsynet, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om social-

tilsyn. Botilbudslignende tilbud i form af hjælp og støtte efter servicelovens §§ 83-87, 97, 98 og 102 leveres i an-

dre boligformer end tilbud efter serviceloven. På Tilbudsportalen dækker det over tilbud i følgende boligformer:

lejebolig, lejeloven; almen bolig til særlige udsatte grupper, ABL § 149a, SUL § 141; almen plejebolig, ABL § 5

stk. 2; almen ældrebolig/-handicapvenlig bolig, ABL § 105 stk. 1; almen ældrebolig/-handicapvenlig bolig, ABL §

105 stk. 2; bofællesskab, ABL § 3 stk. 2 og § 5 stk. 3.

Anm.: Tilbud til botilbud og botilbudslignende tilbud på Tilbudsportalen ultimo året. Et tilbud kan være godkendt til

flere tilbudstyper, og det samme tilbud kan derfor optræde flere gange i opgørelsen, hvorfor tallene ikke summe-

rer til ”I alt”.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Antallet af pladser til botilbud og botilbudslignende tilbud er steget fra knap 28.400 i 2019 til

godt 29.100 i 2023, svarende til en stigning på knap 3 pct. Det dækker dog primært over en

stigning fra 2020 til 2021, hvorefter antallet af pladser til botilbud og botilbudslignende tilbud

har ligget relativt stabilt på ca. 29.000 pladser,

jf. figur 7.10.

154

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Figur 7.10

Antal pladser til botilbud og botilbudslignende tilbud, 2019-2023

Anm.: Pladser til botilbud og botilbudslignende tilbud publiceret på Tilbudsportalen ultimo året. Omfatter botilbud til

hhv. længerevarende ophold (SEL § 108) og midlertidigt ophold (SEL § 107) samt botilbudslignende tilbud omfattet

af § 4, stk. 1, nr. 3 i lov om socialtilsyn, som dækker over hjælp og støtte efter blandt andet servicelovens § 85, der

leveres i andre boligformer end tilbud efter serviceloven. Tilbuddene kan have pladser, der kan være godkendt som

fleksible pladser, som kan anvendes til flere tilbudstyper. Antallet af pladser, der potentielt kan anvendes til botilbud

og botilbudslignende tilbud kan derfor afvige fra antallet i opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

På tværs af tilbudstyper på botilbudsområdet var knap seks ud af ti tilbud offentlige, men det

varierer dog betydeligt tilbudstyperne imellem. Mens godt ni ud af ti botilbudslignende tilbud er

offentlige, gælder det for ca. fire ud af ti tilbud til midlertidigt og længerevarende ophold,

jf. figur

7.11.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

155

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Figur 7.11

Tilbud til botilbud og botilbudslignende tilbud

efter virksomhedsform, 2023

Pct.

100

Pct.

100

Figur 7.12

Pladser til botilbud og botilbudslignende tilbud

efter virksomhedsform, 2023

Kommercielle private

9 pct.

(2.571 pladser)

Ikke-kommercielle

private

19 pct.

(5.553 pladser)

Regionale

7 pct.

(1.983

pladser)

Kommunale

65 pct.

(19.027 pladser)

§107 tilbud*

§108 tilbud**

Botilbudslignende

tilbud ***

Kommunale

Regionale

Ikke-kommercielle private

Kommercielle private

29.134 pladser i alt

Note: *) Omfatter tilbud godkendt efter SEL § 107: Rehabiliteringstilbud, § 107 og Midlertidigt botilbud, § 107

Note: **) Omfatter tilbud godkendt efter SEL § 108: Længerevarende botilbud, § 108, Sikret botilbud, § 108,

Botilbud målrettet unge mellem 18 og 35 år, §108a, jf. §108

Note: ***) Botilbudslignende tilbud dækker over tilbud omfattet af socialtilsynet, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om

socialtilsyn. Botilbudslignende tilbud i form af hjælp og støtte efter servicelovens §§ 83-87, 97, 98 og 102 leveres

i andre boligformer end tilbud efter serviceloven. På Tilbudsportalen dækker det over tilbud i følgende boligfor-

mer: lejebolig, lejeloven; almen bolig til særlige udsatte grupper, ABL § 149a, SUL § 141; almen plejebolig, ABL

§ 5 stk. 2; almen ældrebolig/-handicapvenlig bolig, ABL § 105 stk. 1; almen ældrebolig/-handicapvenlig bolig,

ABL § 105 stk. 2; bofællesskab, ABL § 3 stk. 2 og § 5 stk. 3.

Anm.: Tilbud og pladser til botilbud og botilbudslignende tilbud på Tilbudsportalen ultimo året. Det samme tilbud

kan være godkendt efter flere forskellige tilbudstyper og optræde flere gange i opgørelsen i figur 7.11. Tilbuddene

kan have pladser, der kan være godkendt som fleksible pladser, som kan anvendes til flere tilbudstyper. Antallet

af pladser, der potentielt kan anvendes til botilbud og botilbudslignende tilbud kan derfor afvige fra antallet i opgø-

relsen. Virksomhedsform er bestemt på baggrund af CVR-registeret.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen

Ved udgangen af 2023 var godt syv ud af ti pladser på offentlige tilbud. 65 pct. af pladserne til

botilbud og botilbudslignende tilbud på kommunale tilbud, knap 7 pct. på regionale, knap 19

pct. på ikke-kommercielle private og knap 9 pct. på kommercielle private tilbud. I forhold til

2019, driver kommercielle private tilbud godt 600 flere pladser til tilbudskategorien og udgør

således en større andel af det samlede antal pladser til botilbud og botilbudslignende tilbud.

Det er især stigningen i antallet pladser på kommercielle private tilbud godkendt til længereva-

rende botilbud efter servicelovens § 108 og midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107, der

driver denne udvikling,

jf. figur 7.12.

På landsplan var der godt 60 pladser til botilbud og botilbudslignende tilbud pr. 10.000 voksne

i 2023. Det dækker dog over en relativt stor variation på tværs af regionerne. I Region Nordjyl-

land og Sjælland var der ca. 80 pladser til botilbud pr. 10.000 voksne, mens det tilsvarende tal

var godt 40 pladser i Region Hovedstaden,

jf. figur 7.13.

156

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Figur 7.13

Antal pladser til botilbud og botilbudslignende tilbud pr. 10.000 personer over 18 år efter region, 2023

Pladser pr. 10.000 voksne

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

I alt

Anm.: Pladser til botilbud og botilbudslignende tilbud på Tilbudsportalen ultimo året. Omfatter pladser til tilbudsty-

perne i tabel 7.4. Tilbuddene kan have pladser, der kan være godkendt som fleksible pladser, som kan anvendes

til flere tilbudstyper. Antallet af pladser, der potentielt kan anvendes til botilbud og botilbudslignende tilbud kan

derfor afvige fra antallet i opgørelsen. Afdelingers adresse anvendes. To afdelinger som ikke har angivet adresse

på Tilbudsportalen er frasorteret opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen og Danmarks Statistiks Statistikbank.

På tværs af regioner havde afdelingerne i gennemsnit knap 11 pladser til botilbud og botilbuds-

lignende tilbud. Afdelingerne i Region Hovedstaden havde knap 14 pladser i gennemsnit, mens

afdelingerne i Region Nordjylland og Sjælland havde ca. ni pladser i gennemsnit,

jf. figur 7.14.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

157

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Figur 7.14

Gennemsnitligt antal pladser pr. afdeling til botilbud og botilbudslignende tilbud efter region, 2023

Antal pladser i gennemsnit

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

I alt

Anm.: Pladser til botilbud og botilbudslignende tilbud på Tilbudsportalen ultimo året. Omfatter pladser til tilbudstyper

i tabel 7.4. Tilbuddene kan have pladser, der kan være godkendt som fleksible pladser, som kan anvendes til flere

tilbudstyper. Antallet af pladser, der potentielt kan anvendes botilbud og botilbudslignende tilbud kan derfor afvige

fra antallet i opgørelsen. Afdelingers adresse anvendes. To afdelinger som ikke har angivet adresse på Tilbuds-

portalen er frasorteret opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Afdelinger på botilbud og botilbudslignende tilbud henvender sig oftest til personer, som har

en intellektuel eller kognitiv forstyrrelse. Det kan eksempelvis være personer, som har udvik-

lingshæmning eller en hjerneskade. Ud af de godt 2.700 afdelinger på botilbudsområdet hen-

vendte godt 60 pct. sig til personer med en intellektuel eller kognitiv forstyrrelse. Derudover var

der mellem 1.200 og 1.250 afdelinger, som henvendte sig til personer med hhv. psykiske van-

skeligheder og udviklingsforstyrrelse,

jf. figur 7.15.

Kategorien ”psykiske vanskeligheder” dæk-

ker blandt andet over målgrupper som angst, personlighedsforstyrrelse og spiseforstyrrelse,

mens kategorien ”udviklingsforstyrrelse” omfatter blandt andet autismespektrum og opmærk-

somhedsforstyrrelse.

158

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Figur 7.15

Afdelinger på botilbud og botilbudslignende tilbud efter målgruppekategori, 2023

Pct.

Fysisk funktions- Intellektuel/kognitiv

nedsættelse

forstyrrelse

Psykiske

vanskeligheder

Socialt

problem

Udviklings-

forstyrrelse

Øvrig

målgruppe

Anm.: Afdelinger til botilbud og botilbudslignende tilbud ultimo året på Tilbudsportalen. Den samme afdeling kan

være godkendt til flere målgruppekategorier, hvorfor tallene ikke summerer til 100.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Færrest afdelinger henvender sig til personer med en fysisk funktionsnedsættelse, samt kate-

gorien ”Øvrig målgruppe”.

Personer med fysisk funktionsnedsættelse kan eksempelvis være

personer med kommunikationsnedsættelse eller mobilitetsnedsættelse. Målgruppekategorien

”øvrige målgrupper” omfatter fem forskellige målgrupper, som spænder meget vidt og blandt

andet omfatter flygtninge og personer med multipel funktionsnedsættelse.

7.5

Misbrugsbehandlingstilbud

Der findes forskellige typer tilbud til behandling af stof- og alkoholmisbrug på Tilbudsportalen.

Tilbudstyperne omfatter ambulant behandling, dagbehandling og døgnbehandling. Heriblandt

findes også tilbud, som er godkendt til behandling af stofmisbrug for personer under 18 år.

Siden 2019 har der været en stigning i antallet af tilbud, der er godkendt til ambulant, dag- og

døgnbehandling af stofmisbrug, samt ambulant behandling og dagbehandling af alkoholmis-

brug. Eksempelvis var der knap 40 pct. flere tilbud, som var godkendt til dagbehandling af

stofmisbrug i 2023 i forhold til 2019. Den eneste tilbudstype, hvor der har været et fald fra 2019

til 2023 er døgnbehandling af alkoholmisbrug. Selvom det kun er døgnbehandling af alkohol-

misbrug, der har færre godkendte tilbud i 2023, er det samlede antal misbrugsbehandlingsstil-

bud faldet siden 2019. Det skyldes, at stigningen inden for de enkelte tilbudstyper primært

dækker over, at tilbuddene i højere grad er godkendt til flere tilbudstyper. Det betyder, at til-

buddene i højere grad tilbyder eksempelvis både ambulant behandling og dagbehandling frem

for kun én af de to tilbudstyper,

jf. tabel 7.5.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

159

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Tabel 7.5

Tilbud til behandling af stof- og alkoholmisbrug efter tilbudstype, 2010 og 2023

2019

Tilbudstype

Ambulant stofmisbrugsbehandling, § 101

–

Voksne

Ambulant anonym stofmisbrugsbehandling, § 101a

Ambulant stofmisbrugsbehandling, § 101 - Børn og unge

Dagbehandlingstilbud - Stofmisbrug, § 101

Døgnbehandlingstilbud - Stofmisbrug, § 101, jf. § 107

Ambulant alkoholmisbrugsbehandling, SUL § 141

Dagbehandlingstilbud - Alkoholmisbrug, SUL § 141

Døgnbehandlingstilbud - Alkoholmisbrug, SUL §141

I alt

2023

Ændring 2019- 2023

Pct.

-15

-3

-------------- Antal -------------

146

101

142

-3

-4

Anm.: Tilbud til behandling af stof- og alkoholmisbrug på Tilbudsportalen ultimo året. Det samme tilbud kan være

godkendt til mere end én tilbudstype, hvorfor tallene ikke summerer til ”I alt”.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Med undtagelse af 2020 har det samlede antal pladser til døgnbehandling af stof- og alkohol-

misbrug ligget nogenlunde stabilt på mellem 360 og 370 døgnopholdspladser i perioden 2019-

2023. Det dækker dog over, at antallet af pladser til stofmisbrugsbehandling er steget fra godt

220 pladser i 2019 til knap 260 pladser i 2020 og har ligget nogenlunde stabilt siden, mens

antallet af pladser til alkoholmisbrugsbehandling er faldet med godt 30 pladser. I 2023 udgjorde

pladser godkendt til alkoholmisbrugsbehandling godt 30 pct. af det samlede antal døgnop-

holdspladser til misbrugsbehandling,

jf. figur 7.16.

160

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Figur 7.16

Antal pladser til døgnbehandling af stof- og alkoholmisbrug efter tilbudstype, 2019-2023

Pladser

300

250

200

150

Pladser

300

250

200

150

100

2019

2020

2021

2022

2023

Døgnbehandlingstilbud

–

Stofmisbrug, § 101, jf. § 107

Døgnbehandlingstilbud

–

Alkoholmisbrug, SUL §141

100

Anm.: Pladser til døgnbehandling af henholdsvis stofmisbrug (SEL § 101, jf. SEL § 107) og alkoholmisbrug (SUL §

141) på Tilbudsportalen ultimo året. Tilbuddene kan have pladser, der kan være godkendt som fleksible pladser,

som kan anvendes til flere tilbudstyper. Antallet af pladser, der potentielt kan anvendes til hver tilbudstype, kan

derfor afvige fra antallet i opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Det er især flere pladser på kommercielle private tilbud, som driver stigningen i antallet af

døgnopholdspladser til stofmisbrugsbehandling, og færre pladser på ikke-kommercielle private

tilbud, som forklarer faldet i antallet af pladser til døgnbehandling af alkoholmisbrug. Knap syv

ud af ti tilbud godkendt til behandling af alkohol- og/eller stofmisbrug var offentlige, mens godt

15 pct. af tilbuddene var hhv. ikke-kommercielle og kommercielle private,

jf. figur 7.17.

Figur 7.17

Tilbud godkendt til behandling af stof- og alkoholmisbrug efter virksomhedsform, 2023

Kommercielle private

15 pct.

(22 tilbud)

Ikke-kommercielle private

15 pct.

(22 tilbud)

Kommunale

68 pct.

(97 tilbud)

Regionale

1 pct.

(1 tilbud)

142 tilbud i alt

Anm.: Tilbud godkendt som stofmisbrugs- og alkoholmisbrugsbehandlingstilbud ultimo året. Omfatter samtlige til-

bud til behandling af stof- og alkoholmisbrug. Virksomhedsform er bestemt på baggrund af CVR-registeret.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

161

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Størstedelen af tilbuddene på misbrugsbehandlingsområdet er udelukkende godkendt til am-

bulant behandling og/eller dagbehandling af misbrug. Ved udgangen af 2023 var det således

kun 26 tilbud, svarende til 18 pct. af alle misbrugsbehandlingstilbud, som var godkendt til døgn-

behandling af stof- og/eller alkoholmisbrug. Pga. usikkerhed i opgørelsen af pladser til ambu-

lant behandling og dagbehandling, opgøres udelukkende pladser til døgnbehandling. Langt

størstedelen af pladserne til døgnbehandling af stofmisbrug og alkoholmisbrug var på ikke-

kommercielle private tilbud, der tilsammen havde godt 66 pct. af pladserne, mens knap 25 pct.

af pladserne var på kommercielle private tilbud,

jf. figur 7.18.

Det skal bemærkes, at figur 7.17

og 7.18 ikke direkte kan sammenlignes, da figur 7.17 viser alle tilbud godkendt til stofmisbrugs-

og alkoholmisbrugsbehandling, mens figur 7.18 viser fordelingen af pladser til døgnbehandling

af stof- og alkoholmisbrug.

Figur 7.18

Pladser til døgnbehandling af stof- og alkoholmisbrug efter virksomhedsform, 2023

Kommunale

10 pct.

(36 pladser)

Kommercielle private

24 pct.

(86 pladser)

Ikke-kommercielle private

66 pct.

(237 pladser)

359 pladser i alt

Anm.: Pladser til døgnbehandling af stof- og alkoholmisbrug ultimo året. I figur 7.18 er der udelukkende opgjort

antallet af pladser til døgnbehandling af stof- og alkoholmisbrug, da antallet af pladser til ambulant behandling og

dagbehandling er behæftet med betydelig usikkerhed. Tilbuddene kan have pladser, der kan være godkendt som

fleksible pladser, som kan anvendes til flere tilbudstyper. Antallet af pladser, der potentielt kan anvendes til hver

tilbudstype, kan derfor afvige fra antallet i opgørelsen. Virksomhedsform er bestemt på baggrund af CVR-registeret.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Langt de fleste kommuner har misbrugsbehandling. Mens to tredjedele af kommunerne både

har afdelinger, der tilbyder alkoholmisbrugsbehandling og stofmisbrugsbehandling har 12 kom-

muner kun alkoholmisbrugsbehandling, mens to kommuner kun har stofmisbrugsbehandling,

jf. figur 7.19.

162

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Figur 7.19

Afdelinger til stof- og alkoholmisbrugsbehandling efter kommune, 2023

Anm.: Afdelinger til behandling af stofmisbrug og alkoholmisbrug på Tilbudsportalen ultimo året. Omfatter afdelinger

som anvendes til tilbudstyper der fremgår af tabel 7.5. To afdelinger med hemmelig adresse er frasorteret opgø-

relsen.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

7.6

Herberger og forsorgshjem

Efter servicelovens § 110 skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til

personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig,

og som har et akut behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterføl-

gende hjælp. Det er således kommunalbestyrelsen, der har forsyningsforpligtelsen.

Blandt boformerne efter servicelovens § 110 findes en række specialiserede tilbud, som hen-

vender sig til mænd, som er i krise af forskellige årsager, eksempelvis grundet parbrud eller

partnervold.

Pr. 1. juli 2024 har mænd udsat for vold i nære relationer ret til ophold på krisecenter efter §

109 i serviceloven på lige fod med kvinder, men da data vedrører kalenderåret 2023, indgår

Socialpolitisk Redegørelse 2024

163

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

tilbud, der bl.a. henvender sig til mænd udsat for vold i nære relationer, alene som boformer

efter servicelovens § 110 i opgørelserne.

Både antallet af tilbud, afdelinger og pladser til herberger og forsorgshjem er steget fra 2019 til

2023. Eksempelvis steg antallet af tilbud med knap 25 pct. mens antallet af afdelinger steg

med knap 30 pct.,

jf. tabel 7.6.

Tabel 7.6

Tilbud, afdelinger og pladser til herberger og forsorgshjem efter § 110 i serviceloven, 2019 og 2023

2019

2023

Ændring 2019-2023

Antal

321

Pct.

------------ Antal ------------

Antal tilbud

Antal afdelinger

Antal pladser

147

2.674

114

190

2.995

Anm.: Antal tilbud, afdelinger og pladser til tilbudstypen på tilbud godkendt som herberger og forsorgshjem efter §

110 i serviceloven publiceret på Tilbudsportalen ultimo året. Tilbuddene kan have pladser, der kan være godkendt

som fleksible pladser, som kan anvendes til flere tilbudstyper. Antallet af pladser, der potentielt kan anvendes til

tilbudstypen, kan derfor afvige fra antallet i opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Stigningen i antallet af pladser til herberger og forsorgshjem er stagneret. Mens antallet af

pladser steg fra knap 2.700 til knap 3.100 i perioden 2019-2022, er der sket et fald på godt 60

pladser fra 2022 til 2023, svarende til et fald på 2 pct.,

jf. figur 7.20.

Figur 7.20

Antal pladser til herberger og forsorgshjem, 2019-2023

Pladser

3.500

Pladser

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2019

2020

2021

2022

2023

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Anm.: Antal pladser til herberger og forsorgshjem efter SEL § 110 publiceret på Tilbudsportalen ultimo året. Tilbud-

dene kan have pladser, der kan være godkendt som fleksible pladser, som kan anvendes til flere tilbudstyper.

Antallet af pladser, der potentielt kan anvendes til tilbudstypen, kan derfor afvige fra antallet i opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

164

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Størstedelen af tilbud godkendt som herberger og forsorgshjem er private. Ved udgangen af

2023 var knap halvdelen af tilbuddene ikke-kommercielle private, mens godt en fjerdedel var

kommercielle private. Set i forhold til 2019 udgør kommercielle private tilbud i 2023 en væsent-

ligt større andel af tilbud godkendt som herberger og forsorgshjem efter § 110 i serviceloven. I

2019 udgjorde kommercielle private tilbud knap 12 pct. af tilbuddene, mens andelen var godt

26 pct. i 2023. I samme periode er andelen af kommunale tilbud faldet fra 28 til 23 pct.

jf. figur

7.21.

Figur 7.21

Tilbud godkendt som herberger og forsorgshjem opdelt efter virksomhedsform, 2019-2023

Pct.

100

Pct.

100

2019

Kommunale

2020

Regionale

2021

Ikke-kommercielle private

2022

2023

Kommercielle private

Anm.: Tilbud godkendt som herberger og forsorgshjem efter § 110 i serviceloven på Tilbudsportalen ultimo året.

Virksomhedsform er bestemt på baggrund af CVR-registeret.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Ligesom private tilbud udgør størstedelen af antallet af tilbud, er størstedelen af pladserne til

herberger og forsorgshjem på private tilbud. Private tilbud udgør dog en relativt mindre andel

af pladserne i forhold til andelen af tilbuddene, idet kommunale og regionale tilbud i gennemsnit

har flere pladser end private tilbud. I perioden 2019-2023 var ca. 60 pct. af pladserne på private

tilbud. Det dækker over, at andelen af pladser på kommercielle private tilbud er steget fra knap

6 til knap 17 pct., mens andelen af pladser på ikke-kommercielle private tilbud er faldet fra godt

52 til godt 47 pct. Knap 32 pct. af pladserne til herberger og forsorgshjem var på kommunale

tilbud,

jf. figur 7.22.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

165

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Figur 7.22

Pladser til tilbudstypen på herberger og forsorgshjem opdelt efter virksomhedsform, 2019-2023

Pct.

100

2019

Kommunale

2020

Regionale

2021

Ikke-kommercielle private

2022

2023

Kommercielle private

Pct.

100

Anm.: Pladser til tilbudstypen på herberger og forsorgshjem på Tilbudsportalen ultimo året. Tilbuddene kan have

pladser, der kan være godkendt som fleksible pladser, som kan anvendes til flere tilbudstyper. Antallet af pladser,

der potentielt kan anvendes til tilbudstypen, kan derfor afvige fra antallet i opgørelsen. Virksomhedsform er bestemt

på baggrund af CVR-registeret.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Antallet af overnatninger på herberger og forsorgshjem er også steget siden 2019. Antallet af

personer, der tager ophold på herberger og forsorgshjem, og den gennemsnitlige opholdstid

uddybes i kapitel 4.

De 142 tilbud, der er godkendt som herberger og forsorgshjem, har i alt 190 afdelinger, der

kan anvendes efter § 110 i lov om social service. Disse afdelinger er fordelt over hele landet,

og fordeler sig over godt halvdelen af kommunerne. Særligt Aarhus og København Kommuner

skiller sig ud, idet der i disse kommuner er mere end ti afdelinger med pladser til herberger og

forsorgshjem,

jf. figur 7.23.

166

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Figur 7.23

Kommuner med herberger og forsorgshjem efter antal afdelinger i kommunen, 2023

Anm.: Afdelinger på tilbud godkendt som herberger og forsorgshjem efter § 110 i SEL ultimo året. Afdelingers

adresse anvendes. Tre afdelinger som ikke har angivet adresse på Tilbudsportalen, eller som har angivet hemmelig

adresse, er frasorteret opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen,

Antallet af pladser til herberger og forsorgshjem som andel af befolkningen varierer på tværs

af landet. Mens der i Region Sjælland var godt fire pladser pr. 10.000 voksne indbyggere i

2023, var der i Region Hovedstaden godt otte pladser pr. 10.000 voksne,

jf. figur 7.24.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

167

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Figur 7.24

Antal pladser til herberger og forsorgshjem pr. 10.000 voksne i regionen, 2023

Pladser pr. 10.000 voksne

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

I alt

Anm.: Pladser til herberger og forsorgshjem på Tilbudsportalen ultimo året pr. 10.000 personer over 18 år i regio-

nen. Afdelingers adresse anvendes. En afdeling som ikke har angivet adresse på Tilbudsportalen er frasorteret

opgørelsen. Tilbuddene kan have pladser, der kan være godkendt som fleksible pladser, som kan anvendes til

flere tilbudstyper. Antallet af pladser, der potentielt kan anvendes til tilbudstypen, kan derfor afvige fra antallet i

opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen og Danmarks Statistiks Statistikbank.

7.7

Krisecentre

Krisecentre efter servicelovens § 109 henvender sig til personer, som har været udsat for vold

i nære relationer. Indtil d. 1. juli 2024 var krisecentre efter servicelovens § 109 forbeholdt kvin-

der, hvorfor samtlige tilbud efter servicelovens § 109 udelukkende henvendte sig til kvinder. I

april 2024 vedtog Folketinget en ændring af servicelovens § 109, som betyder, at mænd, der

har været udsat for vold i nære relationer og deres ledsagende børn, fremover kan få ophold

på krisecentre efter servicelovens § 109 på lige fod med kvinder. Da opgørelserne i det føl-

gende afsnit er baseret på data fra Tilbudsportalen om tilbud efter servicelovens § 109 i 2023,

omfatter opgørelserne alene krisecentre henvendt til kvinder.

Såvel antallet af tilbud, afdelinger og pladser på krisecentre steg i perioden 2019-2023. Ek-

sempelvis er antallet af pladser på krisecentre knap 40 pct. højere i 2023 i forhold til 2019,

jf.

tabel 7.7.

168

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Tabel 7.7

Tilbud, afdelinger og pladser på krisecentre, 2019 og 2023

2019

2023

Ændring 2019-2023

Procent

---------- Antal ----------

Tilbud

Afdelinger

Pladser

607

863

Anm.: Antal tilbud, afdelinger og pladser til tilbudstypen på tilbud godkendt som krisecentre efter SEL § 109 på

Tilbudsportalen ultimo året. Tilbuddene kan have pladser, der kan være godkendt som fleksible pladser, som kan

anvendes til flere tilbudstyper. Antallet af pladser, der potentielt kan anvendes til tilbudstypen, kan derfor afvige fra

antallet i opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Stigningen i antallet af pladser til krisecentre er stagneret. Mens antallet af pladser steg fra

knap 610 til knap 870 i perioden 2019-2022, er antallet af pladser faldet en smule til godt 860

i 2023,

jf. figur 7.25.

Figur 7.25

Antal pladser til krisecentre, 2019-2023

Pladser

1.000

900

800

700

600

500

400

300

200

Pladser

1.000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2019

2020

2021

2022

2023

100

Anm.: Pladser til krisecentre efter SEL § 109 på Tilbudsportalen ultimo året. Tilbuddene kan have pladser, der kan

være godkendt som fleksible pladser, som kan anvendes til flere tilbudstyper. Antallet af pladser, der potentielt kan

anvendes til tilbudstypen, kan derfor afvige fra antallet i opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Antallet af overnatninger på krisecentre er også steget siden 2019. Antallet af kvinder, der tager

ophold på krisecentre i løbet af året uddybes i kapitel 4.

Krisecentre efter § 109 i serviceloven drives oftest af private. Knap ni ud af ti tilbud godkendt

som krisecenter var private. Antallet af tilbud har været i vækst de senere år, og stigningen i

antallet af tilbud drives især af, at der er kommet betydeligt flere kommercielle private tilbud i

Socialpolitisk Redegørelse 2024

169

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

perioden 2019 til 2023. I 2023 udgjorde kommercielle private tilbud knap 31 pct. af tilbuddene,

mens andelen var godt 11 pct. i 2019,

jf. figur 7.26.

Figur 7.26

Tilbud godkendt som krisecenter efter § 109 i serviceloven opdelt efter virksomhedsform, 2019-2023

Pct.

100

2019

Kommunale

2020

2021

Ikke-kommercielle private

2022

2023

Kommercielle private

Pct.

100

Anm.: Tilbud godkendt som krisecenter efter § 109 i serviceloven ultimo året på Tilbudsportalen. Virksomhedsform

er bestemt på baggrund af CVR-registeret.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Ligesom andelen af tilbud, er andelen af pladserne til krisecentre på kommercielle private tilbud

steget markant de senere år. Knap tre ud af 10 pladser til krisecentre var på kommercielle

private tilbud i 2023, mens det var én ud af 10 pladser i 2019,

jf. figur 7.27.

Figur 7.27

Pladser til krisecentre opdelt efter virksomhedsform, 2019-2023

Pct.

100

2019

Kommunale

2020

2021

Ikke-kommercielle private

2022

2023

Kommercielle private

Pct.

100

Anm.: Pladser til krisecenter efter § 109 i serviceloven ultimo året på Tilbudsportalen. Tilbuddene kan have pladser,

der kan være godkendt som fleksible pladser, som kan anvendes til flere tilbudstyper. Antallet af pladser, der po-

tentielt kan anvendes til tilbudstypen, kan derfor afvige fra antallet i opgørelsen. Virksomhedsform er bestemt på

baggrund af CVR-registeret.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

170

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Stigningen i antallet af krisecentre betyder blandt andet, at knap halvdelen af landets kommu-

ner havde mindst én afdeling med et krisecenter i 2023,

jf. figur 7.28.

Figur 7.28

Kommuner med krisecentre, 2023

Anm.: Afdelinger på tilbud godkendt som krisecenter efter § 109 i serviceloven. Afdelingers adresse anvendes.

Otte afdelinger med hemmelig adresse på Tilbudsportalen indgår ikke i opgørelserne.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Størrelsen på afdelingerne på tilbud godkendt som krisecenter efter § 109 i serviceloven vari-

erer ligeledes imellem regionerne,

jf. figur 7.29.

Mens afdelinger i Region Nordjylland havde

godt seks pladser til tilbudstypen pr. afdeling i gennemsnit, havde afdelinger i Region Hoved-

staden knap 12 pladser i gennemsnit.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

171

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 7

Tilbud på det specialiserede socialområde

Figur 7.29

Gennemsnitligt antal pladser til krisecenter pr. afdeling opdelt efter region, 2023

Pladser i gennemsnit

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

I alt

Anm.: Pladser til krisecenter efter servicelovens § 109 ultimo året. Tilbuddene kan have pladser, der kan være

godkendt som fleksible pladser, som kan anvendes til flere tilbudstyper. Antallet af pladser, der potentielt kan an-

vendes til tilbudstypen, kan derfor afvige fra antallet i opgørelsen. Afdelingers adresse anvendes.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

172

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 8

8. Opfølgning på målsætningerne i

Børnene Først

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik i maj 2021 aftalen om Børnene Først, der

skal sikre bedre og tidligere hjælp til udsatte børn og unge og deres familier. Aftalen omfatter

mere end 30 initiativer, herunder en ny barnets lov, der blandt andet sikrer udsatte børn og

unge flere rettigheder, skal gøre kommunernes sagsbehandling mere fleksibel samt øge

kvaliteten af indsatserne, der gives til udsatte børn, unge og deres familier. Samlet set løftes

området med ca. 2 mia. kr. i årene 2022-2025, og fuldt indfaset er der tale om et varigt løft på

mere end 730 mio. kr. om året.

Aftalepartierne blev også enige om, at der skal ske en tæt, løbende opfølgning på reformens

implementering. I den forbindelse er der opstillet syv politiske målsætninger, som skal indgå i

opfølgningen på, om intentionerne med reformen realiseres i praksis. Dette skal bidrage til at

gøre det muligt at vurdere om og i hvilket omfang de ønskede forandringer finder sted.

Målsætningerne er:

Udsatte og anbragte børn og unge trives bedre

Anbragte børn og unge oplever færre skift og bedre kontinuitet i deres anbringelse

Udsatte børn skal tidligere modtage sociale indsatser

Flere udsatte og anbragte børn og unge oplever, at de har en voksen, de kan stole på

Udsatte og anbragte børn og unge oplever i højere grad at blive hørt og inddraget i

sagsbehandlingen

Flere udsatte og anbragte børn skal opleve at have tillid til systemet

Flere udsatte børn og anbragte skal gøre brug af deres rettigheder

I dette kapitel følges der op på de syv politiske målsætninger i Børnene Først, og der gøres

status på hver enkelt målsætning med afsæt i register- og surveydata. For målsætning 1 og 4-

7 er det endnu ikke muligt at følge udviklingen over tid, idet opgørelserne bygger på surveydata

fra 2023. Derfor er der for disse fem målsætninger alene opgjort en status for 2023. For

målsætning 2 og 3, hvor der foreligger registerdata tilbage i tid, er udviklingen opgjort for

perioden 2020-2023,

jf. tabel 8.1.

Det bemærkes, at opgørelserne omfatter børn og unge, der på opgørelsestidspunktet var

under 18 år og modtog en social indsats inden for rammerne af serviceloven i form af en

forebyggende indsats, en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse uden for hjemmet.

Det bemærkes videre, at ”udsatte børn og unge” bruges som en samlet betegnelse for denne

gruppe, og at opgørelserne ikke skelner mellem anbragte børn og unge og børn og unge med

Socialpolitisk Redegørelse 2024

175

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 8

Opfølgning på målsætningerne i Børnene Først

forebyggende indsatser eller foranstaltninger. Se anmærkning til tabel 8.1 og boks 8.1 for

nærmere afgrænsning. Endelig bemærkes det, at barnets lov trådte i kraft 1. januar 2024, hvor

de gældende regler om støtte til børn og unge i udsatte positioner fremgår. I og med at

nedenstående opgørelser bygger på data fra perioden før ikrafttrædelsen af barnets lov,

henvises der i kapitlet til de daværende betegnelser og bestemmelser i serviceloven.

176

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 8

Opfølgning på målsætningerne i Børnene Først

Tabel 8.1

Opfølgning på målsætningerne i Børnene Først

Operationaliseret målsætning

1: Udsatte børn og unge trives

bedre

2: Anbragte børn og unge

oplever færre skift og bedre

kontinuitet i deres anbringelse

3: Udsatte børn og unge skal

tidligere modtage sociale

indsatser

4: Flere udsatte børn og unge

skal opleve, at de har en

voksen, de kan stole på

Indikator

Gennemsnitlig problemscore

på SDQ-indekset (0-40)

Antal skift og midlertidige ophør

i løbet af året pr. 100 anbragte

børn og unge

2020

2021

2022

2023

14,6

14,3

13,0

13,2

11,9

Gennemsnitsalder ved første

modtagelse af en social

indsats

10,1

10,2

10,0

Andel, som oplever at have

mindst én voksen, de kan gå til

for hjælp

91,1

5: Udsatte børn og unge oplever Gennemsnitlig score på indeks

i højere grad at blive hørt og

inddraget i sagsbehandlingen

6: Flere udsatte børn og unge

skal opleve at have tillid til

systemet

7: Flere udsatte børn og unge

skal gøre brug af deres

rettigheder

om høring og inddragelse (1-

2,4

Andel, som oplever at kunne

stole på deres sagsbehandler

69,8

Andel, som har brugt bisidder

og/eller klaget i egen sag

76,3

Note 1: Registerdata leveres årligt, mens spørgeskemadata leveres hvert andet år. Derfor opgøres målsætning

2-3 hvert år og målsætning 1 og 4-7 hvert andet år. Se nærmere definition af indikatorerne i boks 8.1. Note 2:

Opgørelsen bygger på svar fra spørgeskemaundersøgelsen ”Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner

2023” (VIVE, 2023). Børn og unge, som svarede ”ved ikke”, ”vil ikke svare” eller undlod at besvare de i

opgørelsen inkluderede spørgsmål, indgår ikke i opgørelsen. Note 3: Opgørelsen omfatter børn og unge under

18 år, som i løbet af året var anbragt uden for hjemmet og indgår i befolkningsregistret primo eller ultimo året. Et

skift defineres som en flytning fra ét anbringelsessted til et andet, mens et midlertidigt ophør defineres som en

iværksat anbringelse, der finder sted efter et skift, en hjemgivelse/ophør af anbringelse eller en tidligere iværksat

anbringelse. Note 4: Opgørelsen omfatter udsatte børn og unge under 18 år, som i løbet af året modtog en social

indsats for første gang og indgår i befolkningsregistret primo eller ultimo året. Opgørelsen skal læses med det

forbehold, at det indtil 1. juli 2020 var frivilligt for kommunerne at indberette forebyggende indsatser efter

servicelovens § 11 til Danmarks Statistik. Note 5: Opgørelsen bygger på svar fra spørgeskemaundersøgelsen

”Børn og unges kendskab til og brug af egne rettigheder” (VIVE, 2024b). Børn og unge, som svarede ”ved ikke”,

”vil ikke svare” eller undlod at besvare de to spørgsmål, indgår ikke i opgørelsen. Bemærk, at undersøgelsen er

gennemført i foråret 2024.

Anm.: Opgørelserne omfatter børn og unge under 18 år, der i løbet året modtog en social indsats i form af en

forebyggende indsats, en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. Se nærmere afgrænsning i boks 8.1.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata og data fra spørgeskemaundersøgelserne ”Trivsel

blandt børn og unge i udsatte positioner 2023” (VIVE, 2023) og ”Børns og unges kendskab til og brug af egne

rettigheder – baselinemåling ift. barnets lov” (VIVE, 2024b).

Socialpolitisk Redegørelse 2024

177

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 8

Opfølgning på målsætningerne i Børnene Først

8.1

Målsætning 1: Udsatte og anbragte børn og unge

skal trives bedre

Den første politiske målsætning i aftalen om Børnene Først tager sigte mod, at udsatte børn

og unge skal trives bedre. Målsætningen skal ses i lyset af, at udsatte børn og unge ofte trives

dårligere end andre børn og unge. Eksempelvis viser den seneste trivselsundersøgelse blandt

udsatte børn og unge, at over tre gange så mange udsatte børn og unge oplever lav mental

trivsel, sammenlignet med andre børn og unge (VIVE, 2023). Samtidig indikerer forskning på

området, at vedvarende mistrivsel er et alvorligt problem, der kan forringe børn og unges

livskvalitet og have betydelige konsekvenser i voksenlivet. Mistrivsel og ensomhed kan

eksempelvis udvikle sig til psykiske lidelser som angst og depression, ligesom det eksempelvis

kan føre til misbrug og selvskadende adfærd.

Trivsel hos børn og unge kan opgøres på flere forskellige måder. Fælles for de fleste tilgange

er dog, at trivsel ses som en flerdimensionel størrelse (Huppert & So, 2013; VIVE, 2020). SDQ

(Strengths and Difficulties Questionnaire) er et udbredt og anerkendt måleinstrument, der

opgør børn og unges trivsel ud fra svar på 25 spørgsmål (Goodman et al., 2000; VIVE, 2023).

Den samlede problemscore (eller SDQ-totalscore) er et tal mellem 0 og 40, der giver et samlet

billede af et barns eller en ungs mentale trivsel - jo højere scoren er, jo lavere vurderes trivslen

at være.

I ”Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner 2023” (VIVE, 2023) defineres en samlet

problemscore på SDQ-indekset på 15 som grænsen mellem

normalområdet

grænseområdet

for populationen af 11-17-årige børn og unge i Danmark. Normalområdet er

en statistisk normalitet, forstået på den måde, at langt de fleste i populationen estimeres til at

have en score inden for normalområdet, det vil sige under 15. Svar fra undersøgelsen viser, at

udsatte børn og unge i alderen 11-17 år i gennemsnit har en samlet problemscore på knap 15,

det vil sige inden for normalområdet, jf. tabel 8.1.

8.2

Målsætning 2: Anbragte børn og unge oplever

færre skift og bedre kontinuitet i deres anbringelse

Når det gælder målsætningen om, at anbragte børn og unge skal opleve færre skift i

anbringelsen, skal det blandt andet ses i lyset af, at mange anbragte børn og unge i dag

oplever, at de i løbet af deres anbringelse skifter anbringelsessted, eksempelvis fra én

plejefamilie til en anden. Kontinuitet i anbringelsen kan have stor betydning for anbragte børn

og unges udvikling og trivsel, ikke mindst for deres muligheder for at opbygge nære og

tillidsfulde relationer til voksne og til venner i nærområdet. Skift i anbringelsessted kan omvendt

have negative konsekvenser, herunder brud på skole- eller uddannelsesforløb.

Der kan være flere årsager til, at der sker skift i anbringelsen, Det kan blandt andet skyldes, at

det ikke er lykkedes at skabe det rette match mellem barn og anbringelsessted fra start, eller

at det har været nødvendigt at anbringe et barn akut på et midlertidigt anbringelsessted,

eksempelvis på grund af alvorlige omsorgssvigt i hjemmet. Det kan også skyldes, at et barns

støttebehov har ændret sig, og det aktuelle anbringelsessted ikke længere vurderes at kunne

178

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 8

Opfølgning på målsætningerne i Børnene Først

imødekomme barnets behov. I en spørgeskemaundersøgelse fra 2014 svarede knap 80 pct.

af de adspurgte anbragte børn og unge, som havde skiftet anbringelsessted, at deres liv

efterfølgende var blevet bedre (SFI, 2015). Det kan afspejle, at nogle børn og unge selv ønsker

at skifte anbringelsessted, og/eller at deres støttebehov har ændret sig i løbet af anbringelsen

og bedre kan varetages på et andet anbringelsessted.

I indeværende opgørelse dækker skift over situationer, hvor et barn eller en ung flytter fra ét

anbringelsessted til et andet. Midlertidige ophør dækker over situationer, hvor et barn eller en

ung får iværksat en anbringelse efter et skift, en hjemgivelse/ophør af anbringelse eller en

tidligere iværksat anbringelse, det vil sige situationer, hvor et barn eller en ung har haft en

anbringelse, som er ophørt i en periode, hvorefter en ny anbringelse iværksættes. I 2023 skete

der godt 1.600 skift og midlertidige ophør blandt de knap 13.700 børn og unge, som var anbragt

i løbet af året. Det svarer til 11,9 skift og midlertidige ophør pr. 100 anbragte børn og unge. Til

sammenligning skete der i 2020 godt 1.900 skift og midlertidige ophør blandt de knap 13.600

børn og unge, som var anbragt i løbet af året, svarende til 14,3 skift og midlertidige ophør pr.

100 anbragte børn og unge, jf. tabel 8.1.

8.3

Målsætning 3: Udsatte børn og unge skal tidligere

modtage sociale indsatser

Intentionen bag målsætningen om tidligere sociale indsatser er, at udsatte børn og unge i

højere grad skal have den rette hjælp i tide, og at der i højere grad bliver taget hånd om

begyndende problemer, før de vokser sig store. Målsætningen skal blandt andet ses i lyset af,

at mange sociale indsatser iværksættes blandt teenagere, og at mange udsatte børn og unge

også oplever sociale problemer i voksenlivet.

Tidlige forebyggende indsatser skal blandt andet være med til at sikre, at børn og unge så vidt

muligt fastholdes i deres skole, uddannelse, fritidsliv og familieliv af hensyn til deres udvikling

og trivsel. En forudsætning for dette er, at problemer bliver opsporet og afklaret, og at den rette

hjælp iværksættes så tidligt som muligt.

I 2023 var gennemsnitsalderen 10,0 år blandt de knap 23.100 børn og unge, som i løbet af

året modtog en social indsats for første gang. Dette dækker over forebyggende indsatser,

forebyggende foranstaltninger og anbringelser uden for hjemmet. Til sammenligning var

gennemsnitsalderen 10,1 år blandt de godt 18.700 børn og unge, som i 2020 modtog en social

indsats for første gang, jf. tabel 8.1. Det bemærkes, at opgørelsen omfatter mange forskellige

typer af indsatser – som økonomisk støtte til fritidsaktiviteter, familiebehandling og anbringelser

med og uden samtykke – givet til en heterogen gruppe af børn og unge med forskelligartede

behov og udfordringer, hvilket også er nærmere beskrevet i kapitel 3.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

179

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 8

Opfølgning på målsætningerne i Børnene Først

8.4

Målsætning 4: Flere udsatte og anbragte børn og

unge skal opleve, at de har en voksen, de kan stole

på

Med målsætningen er sigtet, at flere udsatte børn og unge oplever at have en voksen i deres

liv, som de kan stole på og regne med. Kommunen kan blandt andet spille en rolle i at

understøtte relationen til en voksen gennem støttende indsatser og mulighederne for at

anbragte børn og unge kan få en venskabsfamilie eller støtteperson.

Det er en vigtig del af børn og unges udvikling og trivsel at have nære og tillidsfulde relationer

til andre børn og voksne. Udsatte børn og unge har oftere end andre børn og unge brug for en

voksen i deres netværk, de kan stole på, og som ikke er deres forælder. Det kan være en fast

kontaktperson eller en anden voksen, som eksempelvis er nærværende, lytter, drager omsorg,

agerer rollemodel og/eller giver gode råd i forhold til vigtige spørgsmål. Det skal blandt andet

ses i lyset af, at udsatte børn og unge ofte kommer fra udsatte familier, hvor eksempelvis én

eller begge forældre har en psykisk sygdom, problemer med misbrug eller kriminalitet mv.

(VIVE, 2018).

I ”Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner 2023” (VIVE, 2023) bliver respondenterne

spurgt om, hvem de ville gå til for at få hjælp, hvis de var rigtig kede af eller utilfredse med

noget i deres liv. De kunne angive følgende voksne: din mor eller far, andre voksne

familiemedlemmer, voksne på anbringelsesstedet (kun muligt at svare for anbragte børn og

unge), din sagsbehandler i kommunen, andre voksne i kommunen (fx en kontaktperson), andre

voksne du har tillid til (fx en lærer eller sportstræner) samt andre personer. Svar fra

undersøgelsen viser, at godt 91 pct. af de udsatte børn og unge i alderen 11-17 år oplever at

have én eller flere voksne, de kan gå til for at få hjælp, jf. tabel 8.1.

8.5

Målsætning 5: Udsatte og anbragte børn og unge

oplever i højere grad at blive hørt og inddraget i

sagsbehandlingen

Målsætningen sigter blandt andet mod et styrket fokus på løbende inddragelse af børn og unge

i forbindelse med beslutninger eller afgørelser, det har væsentlig betydning for barnets eller

den unges liv, og sænkningen af alderen for partsstatus for børn og unge til 10 år, som er

gennemført med barnets lov.

Høring og inddragelse i sagsbehandlingen kan blandt andet bidrage til at gøre sociale indsatser

mere effektive, da barnet eller den unge kan hjælpe sagsbehandleren med at opnå en bedre

forståelse af vedkommendes udfordringer, herunder bidrage med viden og nuancering af

væsentlig betydning for valg af indsats. Ydermere kan det bidrage til, at udsatte børn og unge

oplever at blive taget alvorligt, og at deres holdninger er vigtige, hvilket kan styrke barnets

motivation for at få indsatserne til at lykkes.

180

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 8

Opfølgning på målsætningerne i Børnene Først

I ”Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner 2023” (VIVE, 2023) bliver respondenterne

stillet tre spørgsmål om deres oplevelse af at blive hørt eller inddraget i behandlingen af deres

sag, henholdsvis om deres sagsbehandler (1) lytter til, hvad de siger, (2) forklarer dem, hvorfor

beslutningerne i deres sag er, som de er, og om de (3) oplever at blive inddraget i de

beslutninger, som bliver taget omkring deres sag. Spørgsmålene blev stillet med samme

svarskala fra 1-5, hvor 1 betyder, at det ”passer meget godt” og 5 betyder, at det ”passer meget

dårligt.”

Svarene på de tre spørgsmål kan lægges sammen til et indeks for udsatte børn og unges

oplevelse af at blive hørt og inddraget i behandlingen af deres sag. Indekset varierer fra 1 til 5,

hvor 1 betyder, at det ”passer meget godt” og 5 betyder, at det ”passer meget dårligt,” hvilket

betyder, at jo lavere et barn eller en ung scorer på indekset, jo større er oplevelsen af at blive

hørt og inddraget. Indekset viser, at den gennemsnitlige oplevelse af blive hørt og inddraget i

sagsbehandlingen blandt udsatte børn og unge i alderen 11-17 år er 2,4 på den ovenfor

beskrevne 1-5-skala, jf. tabel 8.1.

8.6

Målsætning 6: Flere udsatte og anbragte børn og

unge skal opleve at have tillid til systemet

Målsætningen sigter mod, at flere udsatte børn og unge skal have tillid til systemet. Intentionen

er, at flere udsatte børn og unge skal have tillid til, at systemet virker, og at der bliver taget

hånd om de problemer, som de selv og deres familie har brug for hjælp til at få løst. For mange

udsatte børn og unge er deres sagsbehandler i kommunen den primære kontakt og indgang til

hjælp fra kommunen. Hvis udsatte børn og unge ikke har tillid til sagsbehandleren, kan de være

tilbageholdende med at dele deres oplevelser og erfaringer med sagsbehandleren, ligesom

det også kan påvirke deres motivation for selv at bidrage til at finde løsninger.

Svar fra ”Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner 2023” (VIVE, 2023) viser, at knap 70

pct. af de udsatte børn og unge i alderen 11-17 år oplever, at det passer ”godt” eller ”meget

godt,” at de kan stole på deres sagsbehandler, jf. tabel 8.1.

8.7

Målsætning 7: Flere udsatte og anbragte børn og

unge skal gøre brug af deres rettigheder

Målsætning sigter mod, at flere udsatte børn og unge skal bruge deres rettigheder.

Rettighederne giver bl.a. børn og unge mulighed for at komme til orde med deres perspektiver

og ønsker, også når de er uenige i afgørelser. Brug af rettigheder kan bidrage til, at udsatte

børn og unge i højere grad modtager den hjælp og støtte, de har behov for og ret til.

Målsætningen sigter således mod at styrke udsatte børn og unges stemme og retssikkerhed.

Svar fra ”Børn og unges kendskab til og brug af egne rettigheder” (VIVE, 2024b) belyser

udsatte børn og unges brug af rettigheder, som er videreført med barnets lov, men også

fremgik i de tidligere gældende regler i serviceloven. Svar fra undersøgelsen viser, at godt 76

Socialpolitisk Redegørelse 2024

181

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 8

Opfølgning på målsætningerne i Børnene Først

pct. af de udsatte børn og unge i alderen 14-17 år har gjort brug af én eller flere af disse

rettigheder, jf. tabel 8.1.

Boks 8.1

Metode til opfølgning på de syv politiske målsætninger i Børnene Først

Udsatte børn og unge defineres i opgørelserne som børn og unge, der på opgørelsestidspunktet var under

18 år og modtog en social indsats inden for rammerne af serviceloven i form af en forebyggende indsats, en

forebyggende foranstaltning eller en anbringelse uden for hjemmet. I opgørelserne skelnes der ikke mellem

anbragte børn og unge og børn og unge med forebyggende indsatser eller foranstaltninger. Bemærk dog, at

målsætning 2 alene omhandler anbragte børn og unge.

Målsætning 1 opgøres som gennemsnitlig samlet problemscore på SDQ-indekset blandt udsatte børn og

unge, der besvarede 20 spørgsmål om deres trivsel i spørgeskemaundersøgelsen ”Trivsel blandt børn og

unge i udsatte positioner 2023” (VIVE, 2023). Samlet problemscore opgøres ved at summere en respondents

scorer på 20 spørgsmål om følelsesmæssige symptomer, adfærdsmæssige symptomer, vanskeligheder ift.

jævnaldrende og hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder (læs evt. mere på SDQ’s danske

hjemmeside http://sdq.dk/opbygning-og-scoring-af-sdq/). Børn og unge, som svarede ”ved ikke,” ”vil ikke

svare/nægter at svare” eller undlod at besvare de 20 spørgsmål, indgår ikke i opgørelsen. Opgørelsen er

vægtet for at tage højde for skævheder mellem stikprøven og populationen og mellem stikprøven og de børn

og unge fra stikprøven, som besvarede undersøgelsen.

Målsætning 2 opgøres som antal skift og midlertidige ophør i løbet af året pr. 100 anbragte børn og unge

under 18 år. Opgørelsen er defineret på følgende vis:

•

Antal skift og midlertidige ophør i anbringelsen opgøres som summen af (1) antal gange i året et anbragt

barn eller en ung flyttede til et nyt anbringelsessted og (2) antal gange i året et anbragt barn eller ung

fik iværksat en anbringelse, efter at barnet eller den unge tidligere var flyttet til et nyt anbringelsessted,

•

var ophørt som anbragt (hjemgivelse) eller havde fået iværksat en tidligere anbringelse.

Antal anbragte børn og unge opgøres som antal børn og unge under 18 år, som var anbragt uden for

hjemmet i løbet af året. Opgørelsen omfatter dog ikke anbringelser på skibsprojekter eller kost- og

efterskoler, da de pr. definition er af kortere varighed.

Målsætning 3 opgøres som gennemsnitsalder for udsatte børn og unge, som i løbet af året modtog en social

indsats for første gang. Opgørelsen skal læses med det forbehold, at det indtil 1. juli 2020 var frivilligt for

kommunerne at indberette forebyggende indsatser efter servicelovens § 11 til Danmarks Statistik.

Målsætning 4 opgøres som andel udsatte børn og unge, der oplever at have mindst én voksen, de kan gå til

for hjælp. Opgørelsen omfatter udsatte børn og unge, der i ”Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner

2023” (VIVE, 2023) svarede på, hvem de ville gå til for at få hjælp, hvis de var rigtig kede af eller utilfredse

med noget i deres liv. De kunne angive følgende voksne: din mor eller far, andre voksne familiemedlemmer,

voksne på anbringelsesstedet (kun muligt at svare for anbragte børn og unge), din sagsbehandler i

kommunen, andre voksne i kommunen (fx en kontaktperson), andre voksne du har tillid til (fx en lærer eller

sportstræner) samt andre personer. Børn og unge, som svarede ”ved ikke,” ”vil ikke svare/nægter at svare”

eller ikke besvarede spørgsmålet, indgår ikke i opgørelsen. Opgørelsen er vægtet for at tage højde for

skævheder mellem stikprøven og populationen og mellem stikprøven og de børn og unge fra stikprøven, som

besvarede undersøgelsen.

182

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Kapitel 8

Opfølgning på målsætningerne i Børnene Først

Boks 8.1 (Fortsat)

Metode til opfølgning på de syv politiske målsætninger i Børnene Først

Målsætning 5 opgøres som gennemsnitsscoren blandt udsatte børn og unge på et indeks for oplevelsen af

høring og inddragelse i sagsbehandlingen. Indekset bygger på svar på tre spørgsmål i ”Trivsel blandt børn

og unge i udsatte positioner 2023” (VIVE, 2023) og opgøres på en 1-5-skala, hvor 1 udtrykker ”passer meget

godt,” og 5 udtrykker ”passer meget dårligt.” De tre spørgsmål handler henholdsvis om, hvorvidt

respondenterne oplever, at deres sagsbehandler (1) lytter til, hvad de siger, (2) forklarer dem, hvorfor

beslutningerne i deres sag er, som de er, og hvorvidt de (3) oplever at blive inddraget i de beslutninger, som

bliver taget omkring deres sag. De tre spørgsmål blev stillet med samme svarskala fra 1-5. Opgørelsen

omfatter udsatte børn og unge, som besvarede de tre spørgsmål i ”Trivsel blandt børn og unge i udsatte

positioner 2023.” Børn og unge, som svarede ”ved ikke,” ”vil ikke svare/nægter at svare” eller ikke besvarede

spørgsmålene, indgår ikke i opgørelsen. Opgørelsen er vægtet for at tage højde for skævheder mellem

stikprøven og populationen og mellem stikprøven og de børn og unge fra stikprøven, som besvarede

undersøgelsen.

Målsætning 6 opgøres som andel udsatte børn og unge, som oplever, at det ”passer godt” eller ”passer meget

godt,” at de kan stole på deres sagsbehandler, blandt udsatte børn og unge, som besvarede et spørgsmål

herom i ”Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner 2023.” Børn og unge, som svarede ”ved ikke,” ”vil

ikke svare/nægter at svare” eller ikke besvarede spørgsmålet, indgår ikke i opgørelsen. Opgørelsen er vægtet

for at tage højde for skævheder mellem stikprøven og populationen og mellem stikprøven og de børn og unge

fra stikprøven, som besvarede undersøgelsen.

Målsætning 7 opgøres som andel udsatte børn og unge, som har brugt deres ret til at have en bisidder med

til møder og samtaler hos kommunen og/eller brugt deres ret til at klage over en beslutning fra kommunen i

deres sag, som de var uenig i, blandt udsatte børn og unge, som besvarede to spørgsmål herom i ”Børns

og unges kendskab til og brug af egne rettigheder.” Disse rettigheder er videreført i barnets lov, som trådte i

kraft 1. januar 2024, men fandtes også tidligere i serviceloven. Børn og unge, som svarede ”ved ikke,” ”vil

ikke svare/nægter at svare” eller ikke besvarede de to spørgsmål, indgår ikke i opgørelsen. Opgørelsen er

vægtet for at tage højde for skævheder mellem stikprøven og populationen.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

183

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 1

Dokumentation af

enhedsudgifter

Dette bilag dokumenterer beregningerne af enhedsudgifterne. Enhedsudgifterne angiver de

gennemsnitlige driftsudgifter per år til en given social foranstaltning per helårsmodtager. Det

kan fx være til en aflastningsordning for et udsat barn. Enhedsudgiften udtrykker således, hvad

det i gennemsnit koster på landsplan at have et udsat barn i en aflastningsordning i et år.

Man skal være opmærksom på, at de beregnede enhedsudgifter er behæftet med usikkerhed.

De er ikke eksakte, men giver en indikation af størrelsesordenen for enhedsudgifterne til de

enkelte indsatser. De skal derfor tolkes med varsomhed.

Enhedsudgifterne er opgjort ved at sammenholde de årlige driftsudgifter til en given foranstalt-

ning med antallet af helårspersoner, der har modtaget foranstaltningen i løbet af året.

Driftsudgifterne er de samlede offentlige nettodriftsudgifter til en given indsats, dvs. før stats-

refusion til kommunerne. Driftsudgifterne omfatter både direkte driftsudgifter samt

foranstaltningens anslåede andel af udgifter, der ikke kan henføres til specifikke indsatser (ud-

gifter til decentral administration mv.). Driftsudgifterne bygger på oplysninger fra kommunernes

regnskaber fra Danmarks Statistik.

Antallet af helårspersoner er opgjort på baggrund af oplysninger fra en række forskellige regi-

stre (individdata) fra Danmarks Statistik om modtagere af sociale indsatser. Registrene

indeholder blandt andet oplysninger om start- og slutdato for indsatsen. På den baggrund er

det muligt at optælle antallet af uger, hvor en given ydelse er blevet modtaget i løbet af et år.

De beregnede enhedsudgifter dækker en stor del af de sociale indsatser efter serviceloven til

de tre målgrupper: børn og unge med sociale indsatser, udsatte voksne samt personer med

handicap. Men der er nogle indsatser, hvor det ikke er muligt at opgøre enhedsudgifter. Det er

blandt andet ikke muligt at opgøre enhedsudgifterne til støtte til hjælpemidler mv. (§§ 112-117)

og særlige dagtilbud og særlige klubber (§§ 32 og 36).

Enhedsudgifter for børn og unge med sociale indsatser

tabel 1

nedenfor fremgår beregnede enhedsudgifter i 2023 for børn og unge med sociale

indsatser, og

tabel 2

redegør for de konti i den kommunale kontoplan (funktioner/gruppe-

ringer) samt registervariable, som indgår i beregningen af de enkelte enhedsudgifter. Fx

fremgår kommunernes driftsudgifter til aflastningsordninger af funktion 5.28.21, gruppering 005

og 006 i den kommunale kontoplan. Antallet af uger i aflastningsordninger kan opgøres på

baggrund af variablen PGF=210 i Danmarks Statistiks register over forebyggende indsatser og

foranstaltninger til børn og unge.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

185

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 1

Dokumentation af enhedsudgifter

Udgifterne til aflastningsordninger er en del af de samlede udgifter til forebyggende indsatser

og foranstaltninger (funktion 5.28.21). På funktionen fremgår en række udgifter, som ikke er

fordelt på specifikke ydelser. Det drejer sig om udgifterne på gruppering 200 (Ledelse og ad-

ministration) og 999 (Sum af uautoriserede grupperinger). I beregningerne af enhedsudgifter

er disse udgifter fordelt på de øvrige grupperinger under funktionen ud fra grupperingernes

udgiftsandel. Metoden er behæftet med usikkerhed, idet blandt andet udgifterne på gruppering

999 (Sum af uautoriserede grupperinger) måske kun vedrører en del af ydelserne under funk-

tionen. Nogle enhedsudgifter kan dermed blive overvurderet og andre undervurderet.

Alternativet, hvor udgifterne på gruppering 999 ikke medregnes, vil imidlertid også give et

skævt billede af enhedsudgifterne.

Det bemærkes endvidere, at aktiviteten i udslusningsordninger (PGF=250) er fordelt på de

forskellige typer af anbringelsessteder i beregning af enhedsudgifter. Normalt betragtes ud-

slusning som en forebyggende foranstaltning, men udgifterne er registreret under anbringelser.

Aktiviteten vedrørende kortvarige ophold på tidligere anbringelsessted for unge i efterværn

(PGF=273) og relevant uoplyst aktivitet er ligeledes fordelt på de forskellige typer af anbringel-

sessteder.

Enhedsudgifter for udsatte voksne og mennesker med handicap

Af tabel 4 nedenfor fremgår beregnede enhedsudgifter i 2023 for området for udsatte voksne

samt personer med handicap, og tabel 5 redegør for de konti i den kommunale kontoplan

(funktioner/grupperinger) samt registervariable, som indgår i beregningen af de enkelte en-

hedsudgifter. Enhedsudgifterne for de to målgrupper er opgjort under ét. Se bilag 4 for

yderligere om datagrundlaget og forbehold.

Der knytter sig ligeledes forbehold til opgørelsen af enhedsudgifter på voksenområdet, og som

på området for børn og unge er udgifterne på gruppering 200 (Ledelse og administration) og

999 (Sum af uautoriserede grupperinger) fordelt på de øvrige grupperinger under de relevante

funktioner ud fra grupperingernes udgiftsandel.

Endeligt kan det for voksenområdet nævnes, at udgifterne fra de kommunale regnskaber til

aktivitets- og samværstilbud kan omfatte borgere, der ikke nødvendigvis fremgår af register-

data fra kommunerne, idet aktivitets- og samværstilbud også kan omfatte uvisiterede tilbud,

eksempelvis sociale væresteder. Det betyder, at enhedsudgiften til aktivitets- og samværstil-

bud kan være overvurderet, da udgifterne omfatter de samlede udgifter, mens antallet af

helårspersoner kun omfatter de visiterede borgere.

Fortolkningen af enhedsudgifterne

Generelt giver enhedsudgifterne et klart billede af, at der er stor variation i udgifterne til den

sociale indsats afhængig af hvilke foranstaltninger, den enkelte borger modtager.

De beregnede enhedsudgifter fanger dog ikke den fulde variation. For det første kan en given

paragraf (foranstaltning) dække over stor variation i den indsats, der ydes inden for rammerne

af paragraffen. Fx har borgere i botilbud til længerevarende ophold (§ 108) vidt forskellige støt-

tebehov, hvorfor blandt andet omfanget af personaleressourcer, der går til den enkelte borger,

vil variere. Det kan både gøre sig gældende inden for det enkelte tilbud, men også på tværs af

tilbud, som i mange tilfælde er rettet mod bestemte målgrupper, fx personer med psykiske

186

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 1

Dokumentation af enhedsudgifter

vanskeligheder, personer med fysiske funktionsnedsættelser, personer med dobbeltbelastnin-

ger osv. (se fx Tilbudsportalen.dk).

For det andet dækker nogle af enhedsudgifterne over flere ydelser. Det gælder fx ”Økonomisk

støtte til indehaveren af forældremyndigheden mv.”, som blandt andet dækker over udgifter,

der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, og udgifter, der kan bidrage til

en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse.

For det tredje udtrykker enhedsudgifterne et gennemsnitsbeløb på tværs af kommuner og på

tværs af borgere i kommunen. Alle enhedsudgifterne varierer sandsynligvis fra kommune til

kommune blandt andet på grund af forskelle i tilrettelæggelsen af indsatsen og borgernes be-

hov. Hertil kommer ovennævnte variation i borgernes behov og udfordringer, som også kan

give anledning til kommunale forskelle. Endelig skal man være opmærksom på, at enhedsud-

gifterne afspejler, at nogle ydelser typisk bliver tildelt i et begrænset antal timer per uge, fx

ledsagerordning, mens andre ydelser omfatter en væsentlig del af døgnet, fx opholdsydelser.

Den anvendte beregningsmetode kan i princippet benyttes til at opgøre enhedsudgifterne i den

enkelte kommune. Man skal imidlertid være opmærksom på, at flere forhold bidrager til usik-

kerhed, hvis man bruger metoden til at præsentere enhedsudgifter på kommuneniveau.

Mellemkommunale betalinger, hvor handlekommune og betalingskommune ikke er den

samme, kan indebære en vis uoverensstemmelse mellem indsats og udgifter, idet indsatsen

typisk registreres efter handlekommune, mens udgifterne til indsatsen registreres efter beta-

lingskommune.

Tilgangen i kilderne kan også bidrage til usikkerhed i opgørelsen af enhedsudgifterne. Udgif-

terne til indsatsen bygger, som nævnt, på oplysninger fra de kommunale regnskaber. Disse

angiver et samlet udgiftstal for hver af de sociale ydelser. Det vides ikke, om opgørelsen af

udgifterne fra de kommunale regnskaber i alle tilfælde er direkte koblet til den individspecifikke

indsats som opgjort i registerdata.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

187

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 1

Dokumentation af enhedsudgifter

Enhedsudgifter for børn og unge med sociale indsatser

Tabel 1

Enhedsudgifter for børn og unge med sociale indsatser, 2023

Forebyggende indsatser og foranstaltninger

Støtteperson til indehaveren af forældremyndigheden mv., jf. § 54

Rådgivning og forebyggende indsatser, jf. § 11

Straksreaktioner og forbedringsforløb, jf. §§ 12 og 13 i lov om bekæmpelse af

ungdomskriminalitet

Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaver mv., jf. § 52 a

Fast kontaktperson for den unge eller hele familien, jf. § 52, stk. 3, nr. 6

Formidling af praktikophold, jf. § 52, stk. 3, nr. 8

Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer, jf. §

52, stk. 3, nr. 3

Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 2

Anden hjælp (rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte), jf. §

52, stk. 3, nr. 9

Aflastningsordning, jf. § 52, stk. 3, nr. 5

Døgnophold for familien, jf. § 52, stk. 3, nr. 4

Anbringelser

Netværksplejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 4

Eget værelse, kollegie eller kollegielignende opholdssted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5

Kost- og efterskoler, jf. § 66, stk. 1, nr. 8

Almen plejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1

Forstærket plejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 2

Specialiseret plejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 3

Anbringelser efter afgørelse af ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 14 i lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Socialpædagogisk opholdssted, jf. § 66, stk. 1, nr. 6

Døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 7

Sikret døgninstitution mv., jf. § 66, stk. 1, nr. 7

Enhedsudgift i kr.

32.000

59.000

71.000

85.000

103.000

66.000

147.000

169.000

225.000

726.000

1.749.000

Enhedsudgift i kr.

195.000

408.000

460.000

463.000

682.000

765.000

1.181.000

1.451.000

1.511.000

3.482.000

Anm.: 2024-pl. Opgjort som de samlede offentlige nettodriftsudgifter pr. helårsperson på baggrund af udgifts- og

aktivitetstal for 2023. Enhedsudgifter i tabel 1 er afrundet til nærmeste 1.000 kr.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

188

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 1

Dokumentation af enhedsudgifter

Tabel 2

Dokumentation af enhedsudgifter for børn og unge med sociale indsatser (forebyggende indsatser

og foranstaltninger), 2023

Forebyggende indsatser og foran-

staltninger

Støtteperson til indehaveren af foræl-

dremyndigheden mv., jf. § 54

(5.28.21.013)

Modtagere (registervari-

able)

PGF = 435

Bemærkninger

Inkl. en forholdsmæssig andel af

udgifterne på 5.28.21.200 og

5.28.21.999.

Inkl. en forholdsmæssig andel af

Rådgivning og forebyggende indsatser, PGF = 400, 401, 402, 403,

udgifterne på 5.28.21.200 og

jf. § 11 (5.28.21.016 5.28.21.017)

404, 405, 407, 408, 409, 452

5.28.21.999.

Straksreaktioner og forbedringsforløb, PGF = 256, 257, 258, 259,

jf. §§ 12 og 13 i lov om bekæmpelse af 261, 262, 268, 269, 277,

ungdomskriminalitet (5.28.26.004)

278, 498, 499

Økonomisk støtte til forældremyndig-

hedsindehaver mv., jf. § 52 a

(5.28.21.011)

Fast kontaktperson for den unge eller

hele familien, jf. § 52, stk. 3, nr. 6

(5.28.21.007, 5.28.21.008)

Formidling af praktikophold, jf. § 52,

stk. 3, nr. 8 (5.28.21.009)

PGF = 445, 450, 451

PGF = 220, 230, 245, 270,

271, 272, 290, 430

PGF = 240

Inkl. en forholdsmæssig andel af

udgifterne på 5.28.26.999.

Inkl. en forholdsmæssig andel af

udgifterne på 5.28.21.200 og

5.28.21.999.

Inkl. en forholdsmæssig andel af

udgifterne på 5.28.21.200,

5.28.21.999 og 5.28.26.005.

Inkl. en forholdsmæssig andel af

udgifterne på 5.28.21.200,

5.28.21.999 og 5.28.26.005.

Inkl. en forholdsmæssig andel af

udgifterne på 5.28.21.200,

5.28.21.999 og 5.28.26.005.

Inkl. en forholdsmæssig andel af

udgifterne på 5.28.21.200,

5.28.21.999 og 5.28.26.005.

Inkl. en forholdsmæssig andel af

udgifterne på 5.28.21.200,

5.28.21.999 og 5.28.26.005.

Inkl. en forholdsmæssig andel af

udgifterne på 5.28.21.200,

5.28.21.999 og 5.28.26.005.

Inkl. en forholdsmæssig andel af

udgifterne på 5.28.21.200,

5.28.21.999 og 5.28.26.005.

Familiebehandling eller behandling af

barnets eller den unges problemer, jf. § PGF = 225, 420

52, stk. 3, nr. 3 (5.28.21.003)

Praktisk, pædagogisk eller anden støtte

i hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 2

PGF = 415

(5.28.21.002)

Anden hjælp (rådgivning, behandling

og praktisk og pædagogisk støtte), jf. § PGF = 440, 275

52, stk. 3, nr. 9 (5.28.21.010)

Aflastningsordning, jf. § 52, stk. 3, nr. 5

PGF = 210

(5.28.21.005, 5.28.21.006)

Døgnophold for familien, jf. § 52, stk. 3,

PGF = 425

nr. 4 (5.28.21.004)

Anm.: Modtagere bygger på registerdata fra Danmarks Statistik vedr. børn og unge, se følgende link:

http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udsatte-boern-og-unge.

Variablen PGF er dokumenteret i følgende link:

http://dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/boern-og-unge/pgf,

variablen ANSTED_KLAS er dokumenteret her:

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/boern-og-

unge/ansted-klas

og variablen SAMTYKKE er dokumenteret her:

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Ti-

mes/udsatte-boern-og-unge/samtykke.

Udgifterne bygger på tal fra de kommunale regnskaber og omfatter kun driftsudgifter (dranst=1). En dokumentation

af den kommunale kontoplan findes på følgende link:

https://budregn.im.dk/budget-og-regnskabssystem-for-kom-

muner.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

189

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 1

Dokumentation af enhedsudgifter

Tabel 3

Dokumentation af enhedsudgifter for børn og unge med sociale indsatser (anbringelser), 2023

Anbringelser

Modtagere (register-

variable)

Bemærkninger

Inkl. en forholdsmæssig andel af udgifterne på

5.28.22.092 og 5.28.22.999. Inkl. en forholdsmæs-

sig andel af uoplyst aktivitet på ANSTED_KLAS.

Netværksplejefamilie, jf. §

Inkl. en forholdsmæssig andel af aktiviteten på

66, stk. 1, nr. 4 (5.28.22.005 ANSTED_KLAS = 1, 18

PGF=250 (udslusning) og PGF=273 (kortvarige

og 5.28.22.008)

ophold på tidligere anbringelsessted for personer i

alderen 18 år og derover). Opgjort for SAMTYKKE

forskellig fra 9, 10.

Inkl. en forholdsmæssig andel af udgifterne på

5.28.20.007, 5.28.20.092 og 5.28.20.999. Inkl. en

forholdsmæssig andel af uoplyst aktivitet på AN-

STED_KLAS. Inkl. en forholdsmæssig andel af

aktiviteten på PGF=250 (udslusning) og PGF=273

(kortvarige ophold på tidligere anbringelsessted for

personer i alderen 18 år og derover).

Opgjort for SAMTYKKE forskellig fra 9, 10.

Inkl. en forholdsmæssig andel af udgifterne på

5.28.20.007, 5.28.20.092 og 5.28.20.999. Inkl. en

forholdsmæssig andel af uoplyst aktivitet på AN-

STED_KLAS. Inkl. en forholdsmæssig andel af

aktiviteten på PGF=250 (udslusning) og PGF=273

(kortvarige ophold på tidligere anbringelsessted for

personer i alderen 18 år og derover).

Opgjort for SAMTYKKE forskellig fra 9, 10.

Eget værelse, kollegie eller

kollegielignende opholds-

ANSTED_KLAS = 6

sted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5

(5.28.20.005)

Kost- og efterskoler, jf.

§ 66, stk. 1, nr. 8

(5.28.20.004)

ANSTED_KLAS = 11

Anm.: Modtagere bygger på registerdata fra Danmarks Statistik vedr. børn og unge, se følgende link:

http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udsatte-boern-og-unge.

Variablen PGF er dokumenteret i følgende link:

http://dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/boern-og-unge/pgf,

variablen ANSTED_KLAS er dokumenteret her:

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/boern-og-

unge/ansted-klas

og variablen SAMTYKKE er dokumenteret her:

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Ti-

mes/udsatte-boern-og-unge/samtykke.

Udgifterne bygger på tal fra de kommunale regnskaber og omfatter kun driftsudgifter (dranst=1). En dokumentation

af den kommunale kontoplan findes på følgende link:

https://budregn.im.dk/budget-og-regnskabssystem-for-kom-

muner.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

190

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 1

Dokumentation af enhedsudgifter

Tabel 3 (fortsat)

Dokumentation af enhedsudgifter for børn og unge med sociale indsatser (anbringelser), 2023

Inkl. en forholdsmæssig andel af udgifterne på

5.28.22.001, 5.28.22.002, 5.28.22.007,

5.28.22.092 og 5.28.22.999. Inkl. en forholdsmæs-

sig andel af aktiviteten på ANSTED_KLAS=2, 3,

14, 19, 27, 28 og uoplyst aktivitet. Inkl. en forholds-

ANSTED_KLAS = 21, 22

mæssig andel af aktiviteten på PGF=250

(udslusning) og PGF=273 (kortvarige ophold på

tidligere anbringelsessted for personer i alderen 18

år og derover).

Opgjort for SAMTYKKE forskellig fra 9, 10.

Inkl. en forholdsmæssig andel af udgifterne på

5.28.22.001, 5.28.22.002, 5.28.22.003,

5.28.22.004, 5.28.22.007, 5.28.22.092 og

5.28.22.999. Inkl. en forholdsmæssig andel af akti-

viteten på ANSTED_KLAS=2, 3, 4, 5, 14, 15, 19,

ANSTED_KLAS = 23, 24 20, 27, 28, 29, 30 og uoplyst aktivitet. Inkl. en for-

holdsmæssig andel af aktiviteten på PGF=250

(udslusning) og PGF=273 (kortvarige ophold på

tidligere anbringelsessted for personer i alderen 18

år og derover).

Opgjort for SAMTYKKE forskellig fra 9, 10.

Inkl. en forholdsmæssig andel af udgifterne på

5.28.20.007, 5.28.20.092 og 5.28.20.999. Inkl. en

forholdsmæssig andel af uoplyst aktivitet på AN-

STED_KLAS. Inkl. en forholdsmæssig andel af

ANSTED_KLAS = 11 aktiviteten på PGF=250 (udslusning) og PGF=273

(kortvarige ophold på tidligere anbringelsessted for

personer i alderen 18 år og derover).

Opgjort for SAMTYKKE forskellig fra 9, 10.

Almen plejefamilie, jf. §

66, stk. 1, nr. 1

(5.28.22.009,

5.28.22.010)

Forstærket plejefamilie, jf.

§ 66, stk. 1, nr. 2

(5.28.22.011 og

5.28.22.012)

Kost- og efterskoler, jf.

§ 66, stk. 1, nr. 8

(5.28.20.004)

Socialpolitisk Redegørelse 2024

191

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 1

Dokumentation af enhedsudgifter

Tabel 3 (fortsat)

Dokumentation af enhedsudgifter for børn og unge med sociale indsatser (anbringelser), 2023

Inkl. en forholdsmæssig andel af udgifterne på

5.28.22.001, 5.28.22.002, 5.28.22.003,

5.28.22.004, 5.28.22.007, 5.28.22.092 og

5.28.22.999. Inkl. en forholdsmæssig andel af akti-

viteten på ANSTED_KLAS=2, 3, 4, 5, 14, 15, 19,

ANSTED_KLAS = 25, 26 20, 27, 28, 29, 30 og uoplyst aktivitet. Inkl. en for-

holdsmæssig andel af aktiviteten på PGF=250

(udslusning) og PGF=273 (kortvarige ophold på

tidligere anbringelsessted for personer i alderen 18

år og derover).

Opgjort for SAMTYKKE forskellig fra 9, 10.

Inkl. en forholdsmæssig andel af udgifterne på

5.28.20.007, 5.28.20.092 og 5.28.20.999. Inkl. en

forholdsmæssig andel af uoplyst aktivitet på AN-

STED_KLAS. Inkl. en forholdsmæssig andel af

ANSTED_KLAS = 12

aktiviteten på PGF=250 (udslusning) og PGF=273

(kortvarige ophold på tidligere anbringelsessted for

personer i alderen 18 år og derover).

Opgjort for SAMTYKKE forskellig fra 9, 10.

Inkl. en forholdsmæssig andel af udgifterne på

5.28.26.092 og 5.28.26.999. Inkl. en forholdsmæs-

sig andel af aktiviteten på PGF=250 (udslusning)

SAMTYKKE = 9, 10

og PGF=273 (kortvarige ophold på tidligere anbrin-

gelsessted for personer i alderen 18 år og

derover).

Inkl. en forholdsmæssig andel af uoplyst aktivitet

på ANSTED_KLAS. Inkl. en forholdsmæssig andel

ANSTED_KLAS = 7, 9, af aktiviteten på PGF=250 (udslusning) og

10, 16, 17 PGF=273 (kortvarige ophold på tidligere anbringel-

sessted for personer i alderen 18 år og derover).

Opgjort for SAMTYKKE forskellig fra 9, 10.

Inkl. en forholdsmæssig andel af uoplyst aktivitet

på ANSTED_KLAS. Inkl. en forholdsmæssig andel

af aktiviteten på PGF=250 (udslusning) og

ANSTED_KLAS = 8 PGF=273 (kortvarige ophold på tidligere anbringel-

sessted for personer i alderen 18 år og derover).

Opgjort for SAMTYKKE forskellig fra 9, 10.

Specialiseret plejefamilie,

jf. § 66, stk. 1, nr. 3

(5.28.22.13 og

5.28.22.14)

Socialpædagogisk op-

holdssted, jf. § 66, stk. 1,

nr. 6 (5.28.20.003)

Anbringelser efter afgø-

relse af

ungdomskriminalitets-

nævnet, jf. § 14 i lov om

bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet (5.28.26.001)

Døgninstitution, jf.

§ 66, stk. 1, nr. 7

(5.28.23)

Sikret døgninstitution mv.,

jf.

§ 66, stk. 1, nr. 7 (5.28.24)

192

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 1

Dokumentation af enhedsudgifter

Enhedsudgifter for voksenområdet

Tabel 4

Enhedsudgifter for sociale indsatser til voksne, 2023

Indsats

Ledsagerordning § 97 i serviceloven

Tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte § 82b i serviceloven

Socialpædagogisk støtte § 85 i serviceloven *

Beskyttet beskæftigelse § 103 i serviceloven

Aktivitets- og samværsydelse § 104 i serviceloven

Kvindekrisecentre § 109 i serviceloven

Forsorgshjem og herberger § 110 i serviceloven

Botilbudslignende tilbud (omfattet af socialtilsyn)

Midlertidige ophold § 107 i serviceloven

Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere § 95 i serviceloven

Længerevarende ophold § 108 i serviceloven

Borgerstyret personlig assistance § 96 i serviceloven

Enhedsudgift i kr.

24.000

29.000

90.000

139.000

222.000

963.000

587.000

764.000

916.000

891.000

1.375.000

1.521.000

Note: *Socialpædagogisk støtte, som ikke leveres på botilbud eller botilbudslignende tilbud, fx borgernes private

hjem.

Anm.: 2024-pl. Udgifter er opgjort som de samlede offentlige nettodriftsudgifter pr. helårsperson i 2023.Registret

Handicap og udsatte voksne er indberettet af handlekommunen, der ikke nødvendigvis er betalingskommune. Inkl.

en forholdsmæssig andel af udgifter konteret på grp. 200 (ledelse og administration) og 999 (uautoriserede grup-

peringer) samt evt. egenbetaling for nogle ydelser. Se dokumentation i tabel 5. Enhedsudgifter i tabel 4 er afrundet

til nærmeste 1.000 kr. Se bilag 4 for yderligere om datagrundlag.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

193

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 1

Dokumentation af enhedsudgifter

Tabel 5

Dokumentation af enhedsudgifter for voksenområdet, 2023

Indsats

Ledsagerordning § 97

(5.38.53.003)

Modtagere (registervariable)

Bemærkninger

MODT_YDELSE_KODE = 1.13.4 Inkl. en forholdsmæssig andel af

udgifterne på 5.38.53.999.

Tidsbegrænset socialpædagogisk MODT_YDELSE_KODE = 1.18.2 Inkl. en forholdsmæssig andel af

hjælp og støtte (5.38.39.012)

udgifterne på 5.38.39.200 og

5.38.39.999.

Socialpædagogisk støtte

§ 85

(5.38.39.003-5.38.39.005)

Beskyttet beskæftigelse § 103

(5.38.58)

MODT_YDELSE_KODE = 1.4

MODT_YDELSE_KODE =

1.12.0.2

Inkl. en forholdsmæssig andel af

udgifterne på 5.38.39.200 og

5.38.39.999.

Aktivitets- og samværstilbud § 104 MODT_YDELSE_KODE = 1.1

(5.38.59)

Ophold på kvindekrisecentre §

109

(5.38.42.002)

Alle forløb i registeret

Inkl. en forholdsmæssig andel af

udgifterne på 5.38.42.092 og

5.38.42.999

Inkl. en forholdsmæssig andel af

udgifterne på 5.38.42.092 og

5.38.42.999.

Ophold på forsorgshjem/herberg § Alle forløb i registeret

110

(5.38.42.001)

Botilbudslignende tilbud (omfat-

tet af socialtilsyn)

(5.38.51)

Midlertidigt ophold § 107

(5.38.52)

Kontant tilskud til ansættelse af

hjælpere § 95 i serviceloven

(5.38.39.001 og 5.38.39.014)

Længerevarende ophold § 108

(5.38.50)

Borgerstyret personlige assi-

stance § 96

(5.38.39.002)

MODT_YDELSE_KODE = 1.8.2

MODT_YDELSE_KODE = 1.12.0.1

MODT_YDELSE_KODE = 1.17

MODT_YDELSE_KODE = 1.8.1

Inkl. en forholdsmæssig andel af

udgifterne på 5.38.39.200 og

5.38.39.999.

MODT_YDELSE_KODE = 1.13.2 Inkl. en forholdsmæssig andel af

udgifterne på 5.38.39.200 og

5.38.39.999.

194

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 2

Opgørelse af udgifter

til socialområdet

Boks 1

Opgørelse af udgifter til socialområdet

De samlede udgifter til socialområdet i kapitel 2 er opgjort på baggrund af kommunernes regnskaber fra den

kommunale kontoplan. Udgifterne er opgjort som de samlede offentlige nettodriftsudgifter (dranst 1 i konto-

planen) opgjort uden statsrefusion (dvs. uden dranst 2). Der er ikke korrigeret for meropgaver som følge af

Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Udgifter er opgjort ekskl. tjenestemandspensioner.

Udgifter til børn og unge med sociale indsatser, der også omfatter visse indsatser til børn og unge med funk-

tionsnedsættelse, er opgjort ud fra den kommunale kontoplan som udgifterne på hovedfunktion 5.28 Tilbud

til børn og unge med særlige behov. Det omfatter udgifter til opholdssteder mv. for børn og unge (5.28.20),

forebyggende indsatser og foranstaltninger for børn og unge (5.28.21), plejefamilier (5.28.22), døgninstitutio-

ner for børn og unge (5.28.23), sikrede døgninstitutioner mv. for børn og unge (5.28.24) og særlige dagtilbud

og særlige klubber (5.28.25 fra 2016, 5.25.17 før 2016). Fra 2019 indgår også udgifter i regi af afgørelser

efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (5.28.26).

Udgifter til voksenområdet omfatter fra 2018 udgifterne på hovedfunktion 5.38 Tilbud til voksne med særlige

behov. Det omfatter udgifter til personlig og praktisk hjælp og madservice til personer med handicap mv.

omfattet af frit valg af leverandør samt rehabiliteringsforløb (5.38.38), personlig støtte og pasning af personer

med handicap mv. (5.38.39), rådgivning og rådgivningsinstitutioner (5.38.40), hjælpemidler, forbrugsgoder,

boligindretning og befordring til personer med handicap (5.38.41), botilbud for personer med særlige sociale

problemer (5.38.42), alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (5.38.44), behandling af stof-

misbrugere (5.38.45), botilbud til længerevarende ophold (5.38.50), botilbudslignende tilbud (5.38.51),

botilbud til midlertidigt ophold (5.38.52), kontaktperson- og ledsagerordninger (5.38.53), særlige pladser på

psykiatrisk afdeling (5.38.54), beskyttet beskæftigelse (5.38.58) og aktivitets- og samværstilbud (5.38.59).

Administrative udgifter er medregnet i det omfang, at de indgår på de ovennævnte funktioner. Det drejer sig

bl.a. om udgifterne til administration på de enkelte tilbud. Der er imidlertid også administrative udgifter forbun-

det med socialområdet, der ikke er medregnet, herunder administrative udgifter til den kommunale forvaltning

og myndighedsudøvelse på området.

Nogle indsatser på socialområdet indgår ikke i opgørelsen. Udgifter til dækning af merudgifter (§§ 41 og 100)

samt udgifter til tabt arbejdsfortjeneste (§ 42), der konteres under funktion 5.57.72 vedrørende kontante ydel-

ser til sociale formål, indgår ikke i kapitlets opgørelse af udgifterne til socialområdet. Udgifterne til de tre typer

af støtte fremgår dog særskilt af kapitel 5. Udgifter forbundet med forældres hjemmetræning af deres børn (§

32 a) er ikke opgjort, mens udgifterne til genoptræning efter serviceloven (§ 86) ikke indgår fuldt ud i opgø-

relsen, idet en del af udgifterne konteres på hovedkonto 4 vedrørende sundhedsområdet. Staten afholder

derudover udgifter på socialområdet som tilskud til civilsamfundsorganisationer mv. bevilget på finansloven

som ikke medtages i opgørelsen.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

195

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 3

Børn og unge, der

modtager sociale

indsatser

Dette bilag indeholder en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan børn og unge, der modtager

sociale indsatser er opgjort og afgrænset i kapitel 3. Det viser desuden udvalgte nøgletal om

børn og unge, der modtager sociale indsatser, opdelt på forskellige baggrundskarakteristika,

herunder køn, alder og herkomst.

Børn og unge med sociale indsatser er i kapitel 3 afgrænset til børn og unge under 23 år, som

- før barnets lov trådte i kraft 1. januar 2024 - modtog en eller flere indsatser inden for rammerne

af kapitel 3 (§ 11), 7-10, 11 og 12 i serviceloven. Afgrænsningen omfatter også børn og unge

mellem 15 og 17 år, som var anbragt uden for hjemmet af strafferetslige årsager ved dom, hvor

opholdet skete som led i afsoning, jf. § 78 i straffuldbyrdelsesloven, eller en struktureret, kon-

trolleret socialpædagogisk behandling på et anbringelsessted, jf. § 74 a i straffeloven

(ungdomssanktion). Hertil kommer anbringelser ved kendelser om varetægtssurrogat på et

anbringelsessted, jf. § 765 i retsplejeloven. Disse personer indgår også i målgruppen af børn

og unge, der modtager sociale indsatser. Endelig inkluderer målgruppen også børn og unge

under 15 år uden lovligt ophold i Danmark, jf. §§ 36 og 37 i udlændingeloven, som før 1. januar

2024 var anbragt på en sikret døgninstitution.

Der har siden 1977 været indsamlet registerdata (individdata) vedrørende anbringelser og per-

sonrettede forebyggende foranstaltninger, jf. Danmarks Statistiks register for udsatte børn og

unge. I 2014 er statistikken udbygget med individdata for modtagere af familierettede forebyg-

gende foranstaltninger og indsatser. Den sociale indsats efter serviceloven i forhold til børn og

unge i udsatte positioner er dog ikke fuldt belyst af registerdata. Det drejer sig blandt andet om,

at det har været frivilligt for kommunerne at indberette tidlige forebyggende indsatser efter §

11 frem til 1. juli 2020, hvorfor indsatserne forventes at være underestimeret i registrene før

denne dato.

Anbringelser, forebyggende foranstaltninger og tidlige forebyggende indsatser

Hvis et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte, skal kommunen undersøge

barnets eller den unges forhold og iværksætte en eller flere relevante sociale indsatser eller

foranstaltninger. Det kan enten være i form af en tidlig forebyggende indsats, en forebyggende

foranstaltning eller en anbringelse uden for hjemmet. Tidlige forebyggende indsatser er indsat-

ser efter servicelovens § 11, fx konsulentbistand og familierettede indsatser. Eksempler på

forebyggende foranstaltninger efter servicelovens § 52 er familiebehandling, aflastningsophold

eller en fast kontaktperson. Anbringelser uden for hjemmet kan for eksempel være i en pleje-

familie, på en døgninstitution eller på et socialpædagogisk opholdssted. Et behov for støtte kan

skyldes forhold i familien, fx at forældrene af forskellige årsager ikke kan varetage omsorgen

for barnet. Det kan også skyldes, at barnet eller den unge har nogle udfordringer, som kan

Socialpolitisk Redegørelse 2024

196

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 3

Børn og unge, der modtager sociale indsatser

have indflydelse på deres livsbane, fx adfærdsproblemer eller en fysisk eller psykisk funktions-

nedsættelse.

Handicapkompenserende indsatser

Børn og unge med et handicap kan have brug for særlig hjælp og støtte i hverdagen for at

fremme deres udvikling, trivsel og sundhed. Det er kommunerne, som skal sikre, at børn og

unge med handicap samt deres familier får den hjælp og støtte, som de har behov for. Her er

det barnet eller den unges behov - og ikke nødvendigvis den lægelige diagnose - der er afgø-

rende for, om man har krav på støtte og hjælp.

Hjælp og støtte kan f.eks. være en plads i et særligt dag- eller klubtilbud, hvis barnets særlige

behov for støtte og behandling ikke kan tilgodeses i et almindeligt dagtilbud.

Børn og unge med handicap kan modtage hjælp og støtte efter en række af de samme lovbe-

stemmelser i serviceloven som (socialt) udsatte børn og unge, for eksempel anbringelse uden

for hjemmet, og børn og unge med handicap, der modtager hjælp efter disse bestemmelser,

indgår derfor også i grundlaget for statistikken om foranstaltninger til børn og unge med særlige

behov.

Efterværn

Unge i alderen 18-22 år, der har været anbragt eller har haft en fast kontaktperson op til det

18. år, kan modtage støtte efter kapitel 12 i form af efterværn. Efterværnsindsatsen skal bi-

drage til at sikre en god overgang til et selvstændigt voksenliv, herunder støtte den unge ift.

uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold. Unge, der har haft en fast kontakt-

person op til deres 18-års fødselsdag, vil kunne få rådgivning og hjælp fra en fast

kontaktperson som efterværnsindsats. Unge, der har været anbragt op til deres 18-års fød-

selsdag, kan bl.a. få mulighed for at blive boende på et anbringelsessted, frem til de fylder 23

år, få en fast kontaktperson og få en gradvis udslusningsordning fra et tidligere anbringelses-

sted som led i en efterværnsindsats.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

197

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 3

Børn og unge, der modtager sociale indsatser

Boks 1

Underretninger om børn og unge

En underretning er en henvendelse til en relevant myndighed, der indeholder en bekymring for et barns eller

en ung persons sundhed og udvikling. Der er ikke formkrav til, hvordan en underretning skal se ud, og der

kan således underrettes både skriftligt og mundtligt.

Der er forskellige kriterier for, hvornår der skal underrettes, alt efter om man er fagperson eller en almindelig

borger. Den generelle underretningspligt efter servicelovens § 154 indebærer, at enhver, der får kendskab til,

at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller ned-

værdigende behandling, eller som lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt

til at underrette kommunen.

For fagpersoner gælder en skærpet underretningspligt efter servicelovens § 153, hvormed personer, der udø-

ver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har pligt til at underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af

tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage:

at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte,

at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres

forhold,

at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den un-

ges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten,

at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.

Kommunen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets eller den unges

sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for straks at iværksætte akutte foranstaltninger

over for barnet eller den unge. Kommunen skal endvidere sikre, at der iværksættes en rettidig og systema-

tisk vurdering af alle indkomne underretninger med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har

behov for særlig støtte. Støtten kan for eksempel omfatte pædagogisk støtte, familiebehandling, psykolog-

hjælp eller anbringelse uden for hjemmet i en plejefamilie eller på en institution.

Bedre datakvalitet i underretningsdata

Underretningsstatistikken er baseret på underretninger modtaget af landets kommuner. Underretninger til

Ankestyrelsen indgår ikke i statistikken. Underretninger til Ankestyrelsen kommer ofte på baggrund af, at

underretteren er bekymret for, at kommunen ikke har igangsat hjælp til barnet eller den unge på baggrund af

deres underretning til kommunen.

Kommunerne har indberettet oplysninger om underretninger om børn og unge siden april 2014. Danmarks

Statistik overtog arbejdet med at udarbejde underretningsstatistikken i 2016, og siden da er kvalitetssikringen

af data intensiveret og blevet mere omfattende. I dag pågår der et stort arbejde med at hjælpe kommunerne

til at indberette korrekt, præcist og ensartet. Danmarks Statistik bemærker i den forbindelse, at usikkerheden

i statistikken gradvist er blevet mindre siden 2016, og at statistikken samlet set vurderes at være pålidelig.

I perioden 2015-2022, hvor der er indberettet underretninger for hele året, har det været en betydelig stigning

i antallet af underretninger. Foruden en forbedret datakvalitet vurderer Danmarks Statistik, at stigningen i

antallet af underretninger kan skyldes en fortsat øget opmærksomhed på underretninger blandt fagpersoner

som skolelærere og ansatte i sundhedsvæsenet, samt et øget fokus i kommunerne på både underretninger

og tidlige forebyggende indsatser. Herudover kan mediebevågenhed ligeledes være med til at skabe op-

mærksomhed på bekymringstegn hos børn og unge, både blandt fagpersoner og i befolkningen generelt.

198

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 3

Børn og unge, der modtager sociale indsatser

Tabel 1

viser det samlede antal børn og unge med sociale indsatser opdelt efter type af indsats,

køn, alder og oprindelse.

Tabel 1

Børn og unge med sociale indsatser efter type af indsats, køn, alder og oprindelse, 2023

Forebyggende

indsatser eller

foranstaltnin-

ger

73.105

Handicapkom-

penserende

indsatser

11.754

Børn og unge

med sociale

indsatser

***

90.572

Nøgletal

Anbragt uden

for hjemmet

Antal

13.850

Efterværn

8.049

---------------------- Pct. ----------------------

Køn

Mænd

Kvinder

52,2

47,8

52,2

47,8

46,7

53,3

66,8

33,2

53,1

46,9

Alder

0-5 år

6-10 år

11-14 år

15-17 år

18-22 år

11,3

25,3

44,4

13,5

23,3

28,4

34,8

100

23,7

32,8

27,1

16,4

13,6

22,3

26,2

11,8

Oprindelse

Dansk oprin-

delse

Ikke-vestlig op-

rindelse

Vestlig oprin-

delse

84,4

13,1

2,5

85,2

2,8

84,5

13,5

85,1

12,1

2,9

84,9

12,4

2,7

*: Alderen er opgjort ultimo året, hvorfor nogle i grupperne ”15-17 år” og ”18-22 år” var fyldt henholdsvis 18 og

23 år ved opgørelsestidspunktet.

**: Anbringelser og forebyggende indsatser eller foranstaltninger omfatter kun personer, der modtog indsatser,

inden de fyldte 18 år. Anbringelser og forebyggende indsatser og foranstaltninger efter det fyldte 18 år er opgjort

som efterværn.

***: Summen af modtagerne summerer ikke til ”Børn og unge med sociale indsatser”, da nogle børn og unge

modtog flere forskellige typer af indsatser i løbet af året.

Anm.: Tal for Odense Kommunes forebyggende indsatser og foranstaltninger til unge på 15 år og derover er

underestimeret i 2023, hvorfor de samlede opgørelser er en smule underestimeret i 2023. Børn og unge under

18 år, der i løbet af året modtog en forebyggende indsats eller foranstaltning, var anbragt uden for hjemmet

og/eller modtog en handicapkompenserende indsats samt 18-22-årige, der i løbet af året modtog et efterværn.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Tabel 2

viser samtykkegrundlaget hos anbragte børn og unge i perioden 2016-2023.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

199

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 3

Børn og unge, der modtager sociale indsatser

Tabel 2

Anbragte børn og unge efter samtykkegrundlag, 2016-2023

Med

Samtykke

År

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Uden

samtykke

Øvrige

***

I alt

Med

samtykke

Uden

samtykke

Øvrige

***

I alt

-------------------- Antal-------------------

9.147

9.038

8.767

8.465

8.462

8.350

8.385

8.289

2.370

2.442

2.536

2.563

2.588

2.609

2.745

2.880

104

189

253

273

262

11.599

11.564

11.374

11.132

11.239

11.212

11.403

11.431

--------------------Pct.-------------------

100

*: Anbringelser med samtykke, jf. servicelovens § 52.

**: Anbringelser uden samtykke, jf. servicelovens § 58 og Ankestyrelsens egendriftsbeføjelse, jf. § 65.

***: Anbringelser pba. af formandsafgørelser, jf. servicelovens § 75, strafferetlige afgørelser, afgørelser efter ud-

lændingeloven samt afgørelser truffet i Ungdomskriminalitetsnævnet. ”Øvrige” kan således også indeholder

anbringelser af børn og unge uden samtykke, hvis afgørelsen er truffet efter anden lovgivning end servicelovens §

58 eller Ankestyrelsens egendriftsbeføjelse, jf. § 65.

Anm.: Børn og unge anbragt uden for hjemmet i alderen 0-17 år ultimo året 2016-2022 opdelt efter samtykkegrund-

lag. For nogle få anbragte børn og unge er der ikke oplyst et anbringelsesgrundlag, hvorfor de ikke indgår i

opgørelsen. Derfor varierer det samlede antal anbragte børn og unge også fra tabel 3.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

200

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 3

Børn og unge, der modtager sociale indsatser

Tabel 3

viser antallet af anbragte børn og unge efter anbringelsessted og alder ultimo 2023.

Tabel 3

Anbragte børn og unge efter anbringelsessted og alder, 2023

Døgninstitution

eller

opholdssted mv.

Døgninstitution

eller

opholdssted mv.

Plejefamilie

Alder

0 år

1 år

2 år

3 år

4 år

5 år

6 år

7 år

8 år

9 år

10 år

11 år

12 år

13 år

14 år

15 år

16 år

17 år

I alt

Plejefamilie

I alt

----------------------- Antal ----------------------

208

236

284

314

336

393

394

467

437

489

497

574

569

643

550

501

7.214

107

129

148

193

221

368

422

625

781

1.042

4.288

135

201

214

256

319

356

399

465

501

596

585

682

718

942

991

1.268

1.331

1.543

11.502**

----------------------- Pct.-----------------------

97,2

92,2

89,0

88,2

84,2

84,5

78,6

78,4

74,7

71,7

69,2

60,9

57,4

50,7

41,3

32,5

37,3

2,8

7,8

11,0

11,8

15,8

15,5

21,4

21,6

25,3

28,3

30,8

39,1

42,6

49,3

58,7

67,5

62,7

100

*: Antallet af anbragte 0- og 1-årige kan ikke opgøres efter anbringelsessted af hensyn til diskretionering.

**: Summen er højere end i tabel 2, da anbringelser uden oplyst anbringelsesgrundlag indgår.

Anm.: Børn og unge anbragt uden for hjemmet i alderen 0-17 år ultimo 2023. Kategorien døgninstitution mv. om-

fatter både døgninstitutioner og øvrige anbringelsessteder, som ikke er plejefamilier, fx efterskole, eget værelse

mv. Et lille antal anbragte børn og unge har ikke et oplyst anbringelsessted, hvorfor de ikke indgår i denne tabel.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

201

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 4

Voksenområdet

Dette bilag giver først en beskrivelse af datagrundlaget og opgørelserne af voksenområdet i

redegørelsens kapitel 4 om målgrupper og indsatser på vokseområdet. Dernæst vises nøgletal

for antallet af modtagere, der ligger bag en række af opgørelserne i kapitel 4.

Datagrundlag

Nedenfor beskrives datagrundlaget for opgørelserne i kapitel 4 om modtagere af sociale ind-

satser på voksenområdet separat for hvert register. Afsnittet indledes med en beskrivelse af,

hvordan det samlede antal voksne modtagere af sociale indsatser er opgjort.

Opgørelsen af voksne modtagere af sociale indsatser i alt

Det samlede antal voksne modtagere af sociale indsatser er opgjort på tværs af Danmarks

Statistiks registre Handicap og udsatte voksne, Herberger og forsorgshjem mv., Krisecentre

og registret Ventetider vedr. behandlingsgaranti for stofmisbrugere.

Tre af de fire ovennævnte registre indeholder data for alle kommuner i perioden 2018-2023.

For registret Ventetider vedr. behandlingsgaranti for stofmisbrugere mangler data fra Frede-

rikssund Kommune i 2018, mens data fra Kalundborg Kommune mangler i 2019 og 2020.

Antallet af modtagere på voksenområdet på tværs af registrene er således lidt undervurderet i

2018-2020.

I kommunefordelingen af antal modtagere af sociale indsatser indgår kommunerne Dragør og

Tårnby Kommune ikke. Det skyldes, at kommunerne i registret Handicap og Udsatte voksne

har et samarbejde om indberetning af data, der betyder, at det ikke er muligt at fordele borgerne

entydigt til én kommune. I alle øvrige opgørelser af det samlede antal modtagere af sociale

indsatser, hvor der ikke er kommunefordelt, indgår kommunerne.

I fordelingen af det samlede antal voksne på målgrupper er der benyttet en kombination af

kommunernes vurdering af borgerens målgruppekategori og den sociale indsats.

Målgrupperne fysisk handicap, kognitivt handicap og psykiske vanskeligheder er baseret på

kommunernes vurdering af borgernes målgruppekategori i forbindelse med indberetning af

data til Danmarks Statistiks register Handicap og udsatte voksne.

Målgruppen sociale problemer er i redegørelsen opgjort som personer i behandling for et stof-

misbrug, brugere af forsorgshjem eller herberger, kvinder med ophold på et krisecenter samt

personer, der modtager indsatser efter serviceloven på grund af sociale problemer på bag-

grund af registret Handicap og udsatte voksne. Det kan eksempelvis være modtagere af

socialpædagogisk støtte i målgruppen socialt problem.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

202

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 4

Voksenområdet

Målgruppeopgørelsen er en analytisk opgørelse, der ikke nødvendigvis er udtømmende. Ek-

sempelvis vil en del brugere af herberger og forsorgshjem, kvinder på krisecenter og personer

i stofmisbrugsbehandling også have psykiske vanskeligheder. Men de indgår i opgørelsen som

en del af målgruppen ”sociale problemer”. Borgerne vil kun indgå i målgruppen ”psykiske van-

skeligheder”, hvis de modtager en social indsats omfattet af statistikken Handicap og udsatte

voksne (se nedenfor), og kommunen angiver borgerens målgruppekategori til psykiske van-

skeligheder. Herudover kan der være kommunale forskelle i vurderings- og

registreringspraksis.

Det kan bemærkes, at det samlede antal modtagere af sociale indsatser i Socialpolitisk Rede-

gørelse 2024 har ændret sig sammenlignet med tidligere års redegørelser for de samme år.

Dette skyldes, at det nuværende datagrundlag er mere dækkende. Man kan ikke direkte sam-

menligne tal på tværs af forskellige udgivelser af Socialpolitisk Redegørelse. Der er særligt en

stor forskel på antallet af modtagere, når der sammenlignes med Socialpolitisk Redegørelse

2023, hvor der ikke indgik kvinder med ophold på krisecentre, på grund af datamæssige om-

stændigheder.

Nedenfor beskrives de enkelte registre.

Statistikken Handicap og udsatte voksne

Statistikken Handicap og udsatte voksne er baseret på indberetninger fra kommunerne til Dan-

marks Statistik. Statistikken omfatter en række forskellige indsatser til voksne med handicap,

psykiske vanskeligheder og socialt udsatte voksne. Registret omfatter følgende indsatser efter

serviceloven:

•

Midlertidige botilbud (SEL § 107)

Længerevarende botilbud (SEL § 108)

Socialpædagogisk støtte (SEL § 85) i botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk. 1, nr.

3, i lov om socialtilsyn).

Øvrig socialpædagogisk støtte (socialpædagogisk støtte, som ikke leveres på botilbud

eller botilbudslignende tilbud, fx borgernes private hjem)

Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere (SEL § 95)

Borgerstyret personlig assistance (SEL § 96)

Gruppebaseret hjælp og støtte (SEL § 82a) (fra 1. juli 2020) (ikke obligatorisk)

Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82b) (fra 1. juli 2020)

Ledsagerordning (SEL § 97)

Kontaktpersonordningen for døvblinde (SEL § 98)

Beskyttet beskæftigelse (SEL § 103)

Aktivitets- og samværstilbud (SEL § 104)

Behandling (SEL § 102)

Socialpolitisk Redegørelse 2024

203

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 4

Voksenområdet

Der er først godkendt data fra kommunerne om gruppebaseret hjælp og støtte og individuel

tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte fra 1. juli 2020. Selvom kommunerne har

kunnet tilbyde støtten fra 2018, indgår det først i opgørelserne fra 1. juli 2020. Det er frivilligt

for kommunerne at indberette gruppebaseret hjælp og støtte (SEL § 82a), og antallet af per-

soner, der modtager gruppebaseret støtte, skal derfor tages med forbehold.

Opgørelsen er baseret på seneste udgivelse af statistikken fra september 2024. Ved denne

udgivelse har alle kommuner godkendt alt data i perioden 2018-2023.

Efter godkendelse af data har Roskilde Kommune konstateret fejlregistreringer vedrørende

socialpædagogisk støtte (§ 85) i botilbudslignende tilbud og øvrig socialpædagogisk støtte (§

85) for perioden 2018-2021. Der kan som følge heraf være unøjagtigheder, så antallet af per-

soner, der modtager socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud kan være for højt og

omvendt kan antallet, der modtager øvrig socialpædagogisk støtte tilsvarende være for lavt.

Dette vil have en lille betydning for antallet af modtagere af de to indsatser.

Statistikken Herberger og forsorgshjem mv.

Social- og Boligministeriets statistik Herberger og forsorgshjem mv. indeholder oplysninger om

alle brugere af boformer efter servicelovens § 110 siden 1999. Statistikken blev oprindeligt

startet i Den Sociale Ankestyrelse i 1999 og blev indtil 1. juli 2016 varetaget af Ankestyrelsen.

Siden 2016 er statistikken blevet varetaget af Danmarks Statistik. Det er lovpligtigt at indberette

til statistikken.

Boformer efter servicelovens § 110 omfatter tilbud om midlertidigt ophold i boformer til personer

med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som

har akut behov for et midlertidigt ophold og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efter-

følgende hjælp. Boformer efter servicelovens § 110 omfatter primært herberger og

forsorgshjem, men blandt boformerne efter servicelovens § 110 findes også eksempelvis til-

bud, som henvender sig til mænd, som er i krise af forskellige årsager, eksempelvis grundet

parbrud eller partnervold.

For at højne kvaliteten af data har Danmarks Statistik siden 2019 bedt boformerne om at god-

kende data for hvert enkelt år i perioden 2017 og frem. Der er ikke nogen boformer, som har

afvist data for perioden 2018-2022.

Nogle boformer har i statistikken over forsorgshjem og herberger mv. registreret borgere med

ophold på natcaféer og borgere, der modtager efterforsorg. Ved indberetningen af data i 2021

og fremefter er boformerne blevet bedt om at registrere, hvorvidt borgerne henholdsvis har haft

ophold på et herberg, har modtaget efterforsorg eller brugt natcafé. Fra medio 2022 og frem-

efter udgik dog indberetninger af ophold på natcafé, da indsatsen ikke leveres efter

servicelovens § 110. Personer, der udelukkende har modtaget efterforsorg og brugt natcafé i

løbet af året, er frasorteret i 2021-2023. Det drejer sig om mellem 140 og 225 personer, sva-

rende til 2-3 pct. af alle med ophold i 2021-2023. Det er ikke muligt at foretage frasorteringen i

tidligere år, og antallet af brugere af forsorgshjem og herberger forventes derfor at være en

smule overestimeret i perioden 2018-2020, idet der heriblandt formentlig også er ophold i form

af efterforsorg eller brug af natcafé.

204

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 4

Voksenområdet

Statistikken Herberger og forsorgshjem mv. indeholder ikke oplysninger om den oprindelige

opholdskommune for personer med ophold på herberger og forsorgshjem. Ved kommunefor-

delingen af det samlede antal voksne modtagere er der derfor taget udgangspunkt i borgerens

bopælskommune. Bopælskommunen er fremsøgt af Danmarks Statistik via befolkningsregi-

stret og er den kommune, hvor brugeren senest havde folkeregisteradresse, såfremt dette ikke

var på et herberg eller forsorgshjem. Enkelte personer har uoplyst bopælskommune i statistik-

ken over forsorgshjem og herberger mv., og der er her suppleret med oplysninger om

bopælskommune i befolkningsregistret ultimo 2023. Det bemærkes, at der formentlig er en del

usikkerhed forbundet med at anskue personens bopælskommune (både fra statistikken over

Herberger og Forsorgshjem mv. og i befolkningsregistret) som den oprindelige opholdskom-

mune. Det er eksempelvis sandsynligt, at borgeren kan have levet som hjemløs og dermed

haft ophold i en anden kommune op til opholdet på et herberg eller forsorgshjem, hvormed det

i stedet kan være den kommune, som udgør den oprindelige opholdskommune.

Statistikken Krisecentre

Social- og Boligministeriets statistik Krisecentre, som varetages af Danmarks Statistik, inde-

holder oplysninger om alle kvinder og ledsagende børn med påbegyndte ophold på Krisecentre

efter servicelovens § 109 fra 1. januar 2017 til og med 2023, som er seneste år med data. I

april 2024 vedtog Folketinget en ændring af servicelovens § 109, som betyder, at mænd, der

har været udsat for vold i nære relationer og deres ledsagende børn, fremover kan få støtte og

omsorg på krisecentre på lige fod med kvinder. Statistikken over ophold på krisecentre vil så-

ledes fra 2024 og fremefter også omfatte mænd og eventuelt ledsagende børn, der har taget

ophold på et krisecenter efter servicelovens § 109.

Statistikken indeholder ikke oplysninger om ophold, der er påbegyndt før 1. januar 2017. An-

tallet af kvinder vil derfor være underestimeret i 2017 og forventes også i et vist omfang at

være underestimeret i de første par år derefter.

Kvinder og ledsagende børn, der opholder sig anonymt på et krisecenter, jf. servicelovens §

109, stk. 2, indgår også i statistikken, men uden cpr-nummer. I opgørelsen over antal kvinder

med ophold på krisecentre medtages også anonyme ophold. Rent teknisk tildeles kvinder med

anonyme ophold et fiktivt pseudonymiseret CPR-nummer i statistikken. Det er derfor ikke mu-

ligt at se, hvorvidt de anonyme ophold er foretaget af samme kvinde eller forskellige kvinder.

Opgørelsen over antallet af kvinder med ophold på et krisecenter er derfor et overestimat, idet

de anonyme ophold i nogle tilfælde kan være blevet foretaget af samme kvinde. Kvinder med

anonyme ophold udgør ca. mellem 3 og 7 pct. af alle kvinder i det enkelte år.

Statistikken Krisecentre indeholder ikke oplysninger om den oprindelige opholdskommune for

kvinder med ophold på krisecentre. Ved kommunefordelingen af det samlede antal voksne

modtagere er der derfor taget udgangspunkt i kvindens bopælskommune. Bopælskommunen

er fremsøgt af Danmarks Statistik via befolkningsregistret og er den kommune, hvor kvinden

senest havde folkeregisteradresse, såfremt dette ikke var på et krisecenter. Enkelte personer

har uoplyst bopælskommune i krisecenterstatistikken, og der er her suppleret med oplysninger

om bopælskommune i befolkningsregistret ultimo 2023. Det bemærkes, at der formentlig er

usikkerhed forbundet med at anskue kvindens bopælskommune (både fra krisecenterstatistik-

ken og i befolkningsregistret) som den oprindelige opholdskommune. Kvinden kan fx primært

Socialpolitisk Redegørelse 2024

205

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 4

Voksenområdet

have haft ophold i en anden kommune op til opholdet på et krisecenter, hvormed det i stedet

kan være den kommune, som udgør den oprindelige opholdskommune.

Statistikken Ventetider for behandlingsgaranti af stofmisbrugere

Statistikken Ventetider for behandlingsgaranti af stofmisbrugere er baseret på indberetninger

fra kommuner til stofmisbrugsdatabasen på individniveau om personer i social stofmisbrugs-

behandling efter servicelovens § 101 og lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens

§ 142.

Det er på baggrund af statistikken ikke muligt at opdele, hvem der har modtaget henholdsvis

social stofmisbrugsbehandling efter serviceloven og lægelig stofmisbrugsbehandling efter

sundhedsloven. Det er dog muligt at udsondre, hvem der har modtaget lægelig stofmisbrugs-

behandling, men det kan ikke udsondres, hvor stor en andel af denne gruppe, der samtidig har

modtaget behandling efter serviceloven. Det vides dog fra praksis i kommunerne, at de fleste

borgere, der har behov for lægelig behandling, også modtager social stofmisbrugsbehandling.

Statistikken omfatter desuden ikke oplysninger om anonyme stofmisbrugsbehandlinger efter

servicelovens § 101 a eller om stofmisbrugsbehandlinger ved Kriminalforsorgen.

Danmarks Statistik har været ansvarlig for statistikken siden 2017. Data fra før 2018 har ikke

gennemgået samme detaljerede kvalitetskontrol som de efterfølgende år, og derfor omfatter

opgørelsen antal personer i stofmisbrugsbehandling perioden 2018-2023.

I 2018 har Frederikssund kommune ikke godkendt deres indberetninger, mens Kalundborg

Kommune ikke har godkendt deres indberetninger i 2019-2020. Personer i behandling for et

stofmisbrug i 2018, 2019 og 2020 er opgjort på baggrund af de kommuner, der har godkendt

deres indberetninger i de enkelte år og opregnet til landsplan. Opregningen til landsplan i 2018

er lavet ved at tillægge antallet af unikke personer, der modtog stofmisbrugsbehandling i Fre-

derikssund Kommune i 2019, og som

ikke

også modtog behandling i en anden kommune i

samme år. Ligeledes er opregning til landsplan i 2019 lavet ved at tillægge antal unikke perso-

ner, der modtog stofmisbrugsbehandling i Kalundborg Kommune i 2018, og som

ikke

også

modtog behandling i en anden kommune i samme år, mens opregning til landsplan i 2020 er

lavet ved at tillægge antal unikke personer, der modtog stofmisbrugsbehandling i Kalundborg

Kommune i 2021, og som

ikke

også modtog behandling i en anden kommune i samme år. Det

betyder, at opgørelsen skal tages med forbehold.

Opgørelserne over formål med behandling og intensitet er ikke opregnet til landsplan, men

opgøres udelukkende på baggrund af de kommuner, der har godkendt deres indberetninger i

de enkelte år. Det betyder, at alle kommunerne indgår i opgørelserne over 2023 og at alle

kommuner undtagen Frederikssund indgår i opgørelserne over 2018.

206

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 4

Voksenområdet

Nøgletal for voksenområdet

Tabel 1

viser det samlede antal voksne modtagere af sociale indsatser i perioden 2018-2023.

Voksne modtagere af sociale indsatser i alt, 2018-2023

2018

2019

2020

2021

2022

2023

------------------------------------ Antal personer ------------------------------------

Sociale indsatser i alt

102.992

104.390

107.823

113.062

116.682

119.422

Anm.: Opgørelsen omfatter modtagere af sociale indsatser, der indgår i befolkningsregisteret enten primo eller

ultimo året, og som er 18 år eller derover ultimo året. Opgjort på tværs af Danmarks Statistiks registre Handicap

og udsatte voksne, Herberger og forsorgshjem mv., Krisecentre og registret Ventetider for behandlingsgaranti af

stofmisbrugere. Antal modtagere er opgjort som antal unikke berørte personer i året. Se bilag 4 - afsnittet om

datagrundlaget for yderligere.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Tabel 2

viser antal modtagere baseret på registret Handicap og udsatte voksne i perioden

2018-2023.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

207

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 4

Voksenområdet

Tabel 2

Modtagere af sociale indsatser i registret Handicap og udsatte voksne, 2018-2023

2018

2019

2020

2021

2022

2023

---------------------------- Antal personer ----------------------------

Socialpædagogisk støtte inkl. gruppe-

baseret støtte og individuel

tidsbegrænset socialpædagogisk

støtte* i alt

- Socialpædagogisk støtte (SEL § 85)

- Gruppebaseret hjælp og støtte* (SEL

§ 82a)

- Individuel tidsbegrænset hjælp og

støtte* (SEL § 82b)

Botilbud i alt

- Midlertidige botilbud (SEL § 107)

- Længerevarende botilbud (SEL §

108)

- Socialpædagogisk støtte (SEL § 85) i

botilbudslignende tilbud (omfattet af §

4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn).

Aktivitets- og samværstilbud (SEL §

104)

Ledsagerordning (SEL § 97)

Beskyttet beskæftigelse (SEL § 103)

Borgerstyret personlig assistance (SEL

§ 96)

Kontant tilskud til ansættelse af hjæl-

pere (SEL § 95)

Kontaktperson for døvblinde (SEL §

98)

Behandling (SEL § 102)

44.466

26.908

7.829

5.376

14.460

17.097

10.966

8.811

1.615

517

452

369

45.100

27.301

8.041

5.370

14.709

17.438

11.184

8.670

1.606

480

441

393

49.333

45.230

791

4.318

27.450

8.077

5.333

14.809

17.261

11.267

8.296

1.586

468

454

315

54.094

46.628

1.562

8.518

27.854

8.287

5.406

14.848

17.403

11.533

8.252

1.582

455

452

310

56.757

47.854

2.478

9.703

28.096

8.452

5.560

14.792

17.700

11.690

8.319

1.573

437

427

318

58.632

48.491

3.301

10.214

28.127

8.431

5.645

14.731

17.658

11.843

8.182

1.542

410

421

240

Note: *) Der er først godkendt data fra kommunerne om ”gruppebaseret hjælp og støtte” og ”individuel tidsbegræn-

set socialpædagogisk hjælp og støtte” fra 1. juli 2020. Selvom kommunerne har kunnet tilbyde støtten fra 2018

indgår indsatserne først i opgørelsen fra 1. juli 2020. Det er frivilligt for kommunerne at indberette gruppebaseret

støtte, og antallet modtagere af gruppebaseret støtte skal derfor tages med forbehold.

Anm.: Opgørelsen omfatter modtagere af sociale indsatser, der indgår i befolkningsregisteret enten primo eller

ultimo året, og som er 18 år eller derover ultimo året. Antal modtagere er opgjort som antal unikke berørte personer

i året. Se bilag 4 – afsnittet om datagrundlaget for yderligere.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Tabel 3

viser antallet af brugere af herberger og forsorgshjem i perioden 2018-2023, som er

opgjort på baggrund af registret Herberger og forsorgshjem mv.

208

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 4

Voksenområdet

Tabel 3

Antal brugere af herberger og forsorgshjem i registret Herberger og forsorgshjem mv., 2018-2023

2018

2019

2020

2021

2022

2023

------------------------------------ Antal personer ------------------------------------

Herberger og forsorgs-

hjem

6.530

6.604

6.450

6.620

6.953

7.181

Anm.: Personer på 18 år og derover, der har benyttet boformer efter servicelovens § 110 på et tidspunkt i løbet af

året, og som kan genfindes i befolkningsregistret primo eller ultimo året. Ved indberetningen af data er boformerne

blevet bedt om at godkende data for perioden 2017-2023. Der er ikke afvist data i perioden 2018-2022 Boformerne

er i 2021 og fremefter blevet bedt om at angive ved indberetningen, om de indberettede ophold er efterforsorg,

ophold på natcafé eller ophold efter servicelovens § 110. Personer med ophold i form af efterforsorg og på natcafé

er frasorteret i 2021.2023. Det er ikke muligt at foretage frasorteringen i tidligere år, og antallet af brugere forventes

derfor at være en smule overestimeret i perioden 2018-2020.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Tabel 4

viser antallet af kvinder med ophold på Krisecentre i perioden 2017-2023, som er op-

gjort på baggrund af registret Krisecentre.

Tabel 4

Kvinder med ophold på et kvindekrisecenter i registret Krisecentre, 2017-2023

2018

2019

2020

2021

2022

2023

------------------------------------ Antal personer ------------------------------------

Krisecentre

2.021

2.173

2.326

2.596

2.934

3.015

Anm.: Kvinder på 18 år og derover, som havde ophold på et krisecenter efter servicelovens § 109 på et tidspunkt i

løbet af året. Kvinder med anonyme ophold kan optræde flere gange i opgørelsen. Statistikken indeholder ikke

oplysninger om ophold, der er påbegyndt før 1. januar 2017. Antallet af kvinder vil derfor i et vist omfang være

underestimeret.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Tabel 5

viser antallet af modtagere af stofmisbrugsbehandling i perioden 2018-2023, som er

opgjort på baggrund af registret Ventetider for behandlingsgaranti af stofmisbrugere.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

209

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 4

Voksenområdet

Tabel 5

Modtagere af stofmisbrugsbehandling i registret Ventetider for behandlingsgaranti af stofmisbru-

gere, 2018-2023

2018

2019

2020

2021

2022

2023

--------------------------------- Antal personer ---------------------------------

Stofmisbrugsbehandling

18.400

18.900

18.600

18.900

19.000

19.800

Anm.: Omfatter personer på 18 år eller derover, der modtog social stofmisbrugsbehandling efter servicelovens §

101 eller lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens § 142 på et tidspunkt i løbet af året. Opgørelsen

omfatter personer, der indgår i befolkningsregisteret primo eller ultimo året. Personer i anonym stofmisbrugsbe-

handling efter servicelovens § 101 a indgår ikke. Personer med mere end ét behandlingsforløb i løbet af året tælles

med én gang i det enkelte år. Antallet er afrundet til nærmeste hundrede. I 2018 mangler data fra Frederikssunds

kommune, og i 2019 og 2020 mangler data fra Kalundborg. Antal personer i stofmisbrugsbehandling i 2018-2020

er således opregnet til landsplan på baggrund af antallet personer i stofmisbrugsbehandling fra det nærmeste år

med godkendt data.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

210

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 5

Diagnosegrupper

Dette bilag præsenterer opgørelsen af diagnosegrupperne, der bruges i redegørelsens kapit-

ler. Der sondres mellem diagnoser, der kan være forbundet med et handicap og diagnoser

forbundet med psykiske vanskeligheder.

Det bemærkes, at diagnosegrupperne ikke er udtømmende i forhold til at inkludere alle diag-

noser, der kan være relateret til et handicap eller psykiske vanskeligheder. Dertil optræder en

person kun i opgørelsen, hvis diagnosen er registreret i forbindelse med kontakter til somatiske

og psykiatriske sygehuse.

Diagnoser forbundet med et handicap

Opgørelsen af diagnoser, der kan være forbundet med et handicap, er foretaget på baggrund

af kontakter til somatiske og psykiatriske sygehuse i perioden 1995-2022 baseret på Landspa-

tientregisteret. Kontakter til egen læge eller privatpraktiserende speciallæger indgår ikke.

Diagnosegrupperne er baseret på alle aktions- og bidiagnoser.

Boks 1

Definition af diagnosegrupper, der kan være forbundet med et handicap

Definition

ADHD

Diagnosegrupperne ’hyperkinetiske forstyrrelser’

og ’opmærksomhedsforstyrrelser uden hyperak-

tivitet’.

Diagnosegrupperne ’infantil autisme’, ’atypisk

autisme’, ’Aspergers syndrom’, ’anden gennem-

gribende mental udviklingsforstyrrelse’,

Diagnosegruppen ’cerebral parese’

Diagnosegrupperne ’konduktivt og perceptivt hø-

retab’ og ’andre former for høretab’

Diagnosegrupperne ’seropositiv leddegigt’, ’an-

dre former for leddegigt’ og ’leddegigt hos børn’

Diagnosegrupperne ’spinale muskelatrofier og

beslægtede syndromer’, ’arvelig motorisk-senso-

risk neuropati’, ’myasthenia gravis og andre

neuromuskulære sygd.’, ’primære muskelsyg-

domme’ og ’Friedreich ataksi’,

ICD10

DF90*, DF988C

Autismespektrum

DF840, DF841,

DF845, DF848,

DF849

DG80*

DH90*, DH91*

DM05*, DM06*,

DM08*

DG111C, DG12*,

DG600*, DG70*,

DG71

Cerebral parese

Høretab

Leddegigt

Muskelsvind

Anm.: *betyder at det indeholder alle underliggende koder. Eksempelvis indeholder DG80* således de underlig-

gende koder DG800, DG801, DG803, DG803A, DG803B, DG804, DG808, DG808A og DG809.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

211

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 5

Diagnosegrupper

Boks 1 (fortsat)

Definition af diagnosegrupper, der kan være forbundet med et handicap

Definition

Udviklingshæmning

Diagnosegruppen ’Mental retardering’

ICD10

DF70*, DF71*,

DF72*, DF73*,

DF78* og DF79*,

DQ871E, DQ90*,

DF842

Bevægelsesforstyrrelser

Øvrige udviklingsforstyrrelser

Diagnosegrupperne ’abnorme ufrivillige bevæ- DR25*, DR26*,

gelser’, gangbesvær og mobilitetsforstyrrelser’, DR27*, DZ740,

’andre koordinationsforstyrrelser’, ’problem

DG81*

med nedsat mobilitet’, ’hemiplegi’.

Diagnosegrupperne ’udviklingsforstyrrelser af

tale/sprog/skolefærdigheder’, ’blandede udvik-

lingsforstyrrelser af specifikke færdigheder’,

’anden disintegrativ forstyrrelse i barndom-

men’, ’hyperaktivitetsforstyrrelser m.

retardering/ bevægelsesstereotypi’, ’andre

psykiske udviklingsforstyrrelser.’,

Diagnosegruppen ’blindhed og svagsyn’

Målgruppe for Sundhedsdatastyrelsens for-

løbsprogram for erhvervet hjerneskade.

Omfatter apopleksi, TCI, mv. samt traumatisk

hjerneskade, hjernehindeblødning, tumor i

hjerne, infektion i centralnervesystemet mv.

DF80*, DF81*,

DF82*, DF83*,

DF843, DF844,

DF88*, DF89*

Synsnedsættelse

Erhvervet hjerneskade

DH54* ekskl.

DH543

Se Sundhedsstyrel-

sen (2020):

Anbefalinger for

tværsektorielle for-

løb for voksne med

erhvervet hjerne-

skade.

DQ01*, DQ05*,

DC720, DD334,

DG373, DG82*,

DG952*, DS141*,

DS241*, DS341*,

DS343, DT093,

DT913

DG35*

Rygmarvsbrok- og skade

Diagnosegrupperne ’hjernebrok’, ’spina bifida’,

’kræft/tumor i rygmarv’, ’akut tranversel myeli-

tis ved demyeliniserende sygdom i CNS’, ’

Paraplegi og tetraplegi’, ’ Rygmarvskompres-

sion’, ’læsion af rygmarv’, ’læsion af cauda

equina’

Diagnosegruppen ’dissemineret sklerose’

Sklerose

Epilepsi

Diagnosegrupperne ’epilepsi’ og ’status epilep- DG40*, DG41*

ticus’.

Anm.: *betyder at det indeholder alle underliggende koder. Eksempelvis indeholder DG80* således de underlig-

gende koder DG800, DG801, DG803, DG803A, DG803B, DG804, DG808, DG808A og DG809.

Diagnoser forbundet med psykiske vanskeligheder

Diagnosegrupper forbundet med psykiske vanskeligheder er opgjort på baggrund af kontakter

til somatiske og psykiatriske sygehuse inden for en femårig periode baseret på Landspatient-

registret. Kontakter til egen læge eller privatpraktiserende speciallæger indgår ikke.

Opgørelsen er baseret på både aktions- og bidiagnoser.

212

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 5

Diagnosegrupper

Boks 2

Definition af diagnosegrupper forbundet med psykiske vanskeligheder

Definition

ICD10

DF105*, DF107-

109*, DF115*,

DF117-119*,

DF125*, DF127-

129*, DF135*,

DF137-139*,

DF145*, DF147-

149*, DF155*,

DF157-159*,

DF165*, DF167-

169*, DF178-179*,

DF185*, DF187-

189*, DF195*,

DF197-199*.

DF20-29*

DF30-31*

DF32-39*

DF40-43*, DF930,

DF931, DF932,

DF9380,

DF50*, DF982

Psykiske lidelser forårsaget af

brug af alkohol eller psykoaktive

stoffer

Psykoser f.a. alkohol eller stoffer. Andre psy-

kiske lidelser eller adfærdsforstyrrelser f.a.

alkohol eller stoffer.

Skizofreni og psykoser

Mani og bipolar sindslidelse

Depression

Angst, OCD og svære belast-

nings- og tilpasningsreaktioner

Spiseforstyrrelser

Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide

psykoser, akutte og forbigående psykoser

samt skizoaffektive psykoser

Manisk enkeltepisode, bipolar affektiv sindsli-

delse

Let, moderat og svær depression og øvrige

affektive lidelser.

Fobiske angsttilstande, andre angsttilstande,

obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD), reaktioner

på svær belastning, tilpasningsreaktioner

Spiseforstyrrelser

Specifikke forstyrrelser af personlighedsstruk-

tur (fx borderline, paranoid, skizoid og

dyssocial). Ikke-organiske personlighedsæn-

dringer.

Personlighedsforstyrrelser

DF60-62*

Øvrige psykiske lidelser

Øvrige nervøse og stressrelaterede tilstande

samt tilstande med psykisk betingede legem-

lige symptomer. Øvrige adfærdsændringer

forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fy-

siske faktorer. Øvrige forstyrrelser i

personlighedsstruktur og adfærd i voksenal-

deren. Emotionelle forstyrrelser opstået i

barndommen. Sociale funktionsforstyrrelser i

barndom og adolescens. Andre adfærdsmæs-

sige og emotionelle forstyrrelser opstået i

barndom eller adolescens

DF44-49*, DF51-

59*, DF63-69*,

DF91-92*, DF933,

DF938, DF939,

DF94*, DF98*

(ekskl. DF982 og

DF988C), DF99*

Anm.: *betyder at det indeholder alle underliggende koder, se evt. forklaring til boks 1.

Det skal bemærkes, at Covid-19-epidemien og sygeplejerskestrejken kan have haft betydning

for aktiviteten på hospitalerne i henholdsvis 2020 og 2021. Der er et databrud i 2019 på grund

af en overgang til en ny version af Landspatientregistret (LPR3) primo 2019. Sammenligninger

på tværs af databruddet skal foretages med ekstra varsomhed.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

213

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 6

Tilbudsportalen

I dette bilag beskrives Tilbudsportalen samt databehandling og opmærksomhedspunkter ved-

rørende data fra Tilbudsportalen. Derudover indeholder bilaget en række uddybende tabeller.

Bilaget er et supplement til kapitel 7 om tilbud på det specialiserede socialområde.

Tilbudsportalen er en digital platform, hvorpå oplysninger om plejefamilier og tilbud til menne-

sker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer indsamles

og udstilles. Tilbudsportalen er primært et værktøj til kommunernes sagsbehandlere, der un-

derstøtter opgaven med at finde et relevant tilbud eller plejefamilie, der matcher den enkelte

borgers specifikke problemstilling. Tilbudsportalen bidrager desuden til overblik over udviklin-

gen på det sociale område, understøtter tilsynsmyndighedernes arbejde samt understøtter lige

konkurrence mellem private og offentlige leverandører.

Tilbudsportalen indeholder, jf. § 3 i bekendtgørelsen om Tilbudsportalen, oplysninger om:

•

Alle tilbud og plejefamilier omfattet af lov om socialtilsyn (herefter socialtilsynsloven).

Tilbud efter lov om social service (herefter serviceloven) §§ 32, 36, 103 og 104.

Friplejeboliger efter lov om friplejeboliger, hvor hjælpen og støtten til borgerne i tilbuddet i

væsentligt omfang omfatter støtte efter servicelovens § 85.

Friplejeboliger, som er registreret på Tilbudsportalen, aktivitets- og samværstilbud efter ser-

vicelovens § 104, beskyttede beskæftigelsestilbud efter servicelovens § 103, særlige dagtilbud

efter servicelovens § 32 og særlige klubtilbud efter servicelovens § 36, er som udgangspunkt

underlagt kommunalt eller regionalt tilsyn, jf. friplejeboliglovens § 89 eller serviceloven §§ 5 og

148 a. Der har i lovgivningen på opgørelsestidspunktet ikke været regler for hyppigheden og

indholdet af disse tilsyn.

Plejefamilier og tilbud, som ikke er omfattet af socialtilsynet, indgår ikke i opgørelserne i kapitel

Socialpolitisk Redegørelse 2024

214

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 6

Tilbudsportalen

Databehandling og opmærksomhedspunkter

Tilbud, som er frasorteret i analysen:

I analysen er der foretaget en frasortering af tilbud, hvis det vurderes, at tilbuddet ikke bør ligge

på Tilbudsportalen, og at der derfor er tale om en fejl i data. Frasorteringen foretages for tilbud,

der ikke er omfattet af lov om socialtilsyn, og som udelukkende er registreret som følgende

tilbudstyper:

•

Ældreboligloven

Almen plejebolig, ABL § 5 stk. 2

Almen ældrebolig/-handicapvenlig bolig, ABL § 105 stk. 1

Almen ældrebolig/-handicapvenlig bolig, ABL § 105 stk. 2

Antallet af afdelinger, der er godkendt som disse tilbudstyper, kan derfor afvige fra de oplys-

ninger, der findes på tilbudsportalen.dk.

Virksomhedsformer:

Der er lanceret en ny tilbudsportal den 11. juni 2019. Virksomhedsform er i den nye Tilbuds-

portal bestemt på baggrund af registreringer i CVR-registeret. Kategoriseringen af virksom-

hedsformer i kapitel 7 er som følger: Kommercielle private tilbud omfatter A/S, ApS, I/S, IVS,

enkeltmandsvirksomhed, personligt ejet mindre virksomhed, selskab med begrænset ansvar

og andelsselskab (-forening) med begrænset ansvar. Ikke-kommercielle private tilbud omfatter

andelsselskab (-forening), erhvervsdrivende fond, fonde og andre selvejende institutioner, for-

ening, frivillig forening, statslig administrativ enhed og øvrige virksomhedsformer.

Fleksible pladser:

Tilbuddene kan have pladser, der kan være godkendt som fleksible og dermed kan blive an-

vendt til flere tilbudstyper. I sådanne tilfælde fordeles disse på de tilbudstyper, som giver bedst

mening i den konkrete situation, inden for rammerne af socialtilsynets godkendelse. Antallet af

pladser, der potentielt kan anvendes til tilbudstypen, kan derfor afvige fra det antal, der er

registreret på Tilbudsportalen.

Tilbudstyper på Tilbudsportalen

Analyserne i kapitel 7 omfatter med få undtagelser tilbudstyper med døgnophold, som udgør

en delmængde af de tilbudstyper, der findes på Tilbudsportalen.

Tabel 1

viser samtlige tilbuds-

typer på voksenområdet, mens

tabel 2

viser samtlige tilbudstyper på børne- og ungeområdet.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

215

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 6

Tilbudsportalen

Tabel 1

Tilbudstyper på voksenområdet, som de står angivet på Tilbudsportalen.

Tilbudstype

Botilbud og botilbudslignende tilbud

Længerevarende botilbud, § 108

Sikret botilbud, § 108

Botilbud målrettet unge mellem 18 og 35 år, §108a, jf. §108

Botilbudslignede tilbud*

Midlertidigt botilbud, § 107

Rehabiliteringstilbud, § 107

Aktivitets- og samværstilbud samt beskyttede beskæftigelsestilbud

Aktivitets- og samværstilbud, § 104

Beskyttet beskæftigelsestilbud, § 103

Misbrugsbehandlingstilbud

Ambulant stofmisbrugsbehandling, § 101 – Voksne

Ambulant anonym stofmisbrugsbehandling, § 101a

Dagbehandlingstilbud - Stofmisbrug, § 101

Døgnbehandlingstilbud - Stofmisbrug, § 101, jf. § 107

Ambulant alkoholmisbrugsbehandling, SUL § 141

Dagbehandlingstilbud - Alkoholmisbrug, SUL § 141

Døgnbehandlingstilbud - Alkoholmisbrug, SUL §141

Forsorgshjem/herberg

Forsorgshjem/herberg, § 110

Kvindekrisecenter

Kvindekrisecenter, § 109

Døgnophold

Ambulant ophold

Dagophold

Døgnophold

Ambulant ophold

Dagophold

Døgnophold

Dagophold

Døgnophold

Opholdstype

Note*): Botilbudslignende tilbud dækker over tilbud omfattet af socialtilsynet, jf. § 4, stk. 1, nr. 3 i lov om socialtilsyn.

Botilbudslignende tilbud i form af hjælp og støtte efter servicelovens §§ 83-87, 97, 98 og 102 leveres i andre bolig-

former end tilbud efter serviceloven. På Tilbudsportalen dækker det over tilbud i følgende boligformer: lejebolig,

lejeloven; almen bolig til særlige udsatte grupper, ABL § 149a, SUL § 141; almen plejebolig, ABL § 5 stk. 2; almen

ældrebolig/-handicapvenlig bolig, ABL § 105 stk. 1; almen ældrebolig/-handicapvenlig bolig, ABL § 105 stk. 2; bo-

fællesskab, ABL § 3 stk. 2 og § 5 stk. 3.

Anm.: Tilbudstyper, som de står angivet på Tilbudsportalen.

Kilde: Tilbudsportalen.

216

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 6

Tilbudsportalen

Tabel 2

Tilbudstyper på børne- og ungeområdet, som de står angivet på Tilbudsportalen

Tilbudstype

Anbringelsessteder

Åben døgninstitution, § 66, stk. 1, nr. 7

Socialpædagogisk opholdssted, § 66, stk. 1, nr. 6

Delvist lukket døgninstitution, § 66, stk. 1, nr. 7 jf. § 63 a

Sikret døgninstitution, § 66, stk. 1, nr. 7 jf. § 63 b

Socialpædagogisk efterskoletilbud, § 66, stk. 1, nr. 8

Socialpædagogisk kostskoletilbud, § 66, stk. 1, nr. 8

Skibsprojekt, § 66, stk. 1, nr. 6

Særlige dag- og klubtilbud

Særlige dagtilbud, § 32

Særlige klubtilbud, § 36

Ambulant stofmisbrugsbehandling

Ambulant stofmisbrugsbehandling, § 101 - Børn og unge

Anm.: Tilbudstyper, som de står angivet på Tilbudsportalen.

Kilde: Tilbudsportalen.

Ambulant ophold

Dagophold

Døgnophold

Opholdstype

Pladser til tilbudstyper 2019 - 2023

Tabel 3

viser detaljerede opgørelser over antallet af pladser til tilbudstypen til midlertidige bo-

tilbud efter § 107 i serviceloven, længerevarende botilbud efter § 108 i serviceloven samt bo-

tilbudslignende tilbud efter virksomhedsform. Det bemærkes, at der kun er regionale tilbud for

Sikret Botilbud, § 108.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

217

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 6

Tilbudsportalen

Tabel 3

Pladser til botilbud og botilbudslignende tilbud efter virksomhedsform, 2019 og 2023

2019

Tilbudstype

Virksomhedsform

Ikke-kommercielle private

Midlertidigt botilbud, § 107

Kommunale

Kommercielle private

Regionale

Ikke-kommercielle private

Rehabiliteringstilbud, § 107

Kommunale

Kommercielle private

Regionale

§ 107 i alt

Ikke-kommercielle private

Længerevarende botilbud, §

108

Kommunale

Kommercielle private

Regionale

Sikret botilbud, § 108

Regionale

Ikke-kommercielle private

Botilbud målrettet unge mellem Kommunale

18 og 35 år, §108a, jf. §108*

Kommercielle private

Regionale

§ 108 i alt

Ikke-kommercielle private

Botilbudslignende tilbud

Kommunale

Kommercielle private

Regionale

Botilbudslignende tilbud ** i alt

I alt

Note: *) Tilbudstypen er først trådt i kraft pr. 1.1.2020.

Note: **) Botilbudslignende tilbud dækker over tilbud omfattet af socialtilsynet, jf. § 4, stk. 1, nr. 3 i lov om soci-

altilsyn. Botilbudslignende tilbud i form af hjælp og støtte efter servicelovens §§ 83-87, 97, 98 og 102 leveres i

andre boligformer end tilbud efter serviceloven. På Tilbudsportalen dækker det over tilbud i følgende boligformer:

lejebolig, lejeloven; almen bolig til særlige udsatte grupper, ABL § 149a, SUL § 141; almen plejebolig, ABL § 5

stk. 2; almen ældrebolig/-handicapvenlig bolig, ABL § 105 stk. 1; almen ældrebolig/-handicapvenlig bolig, ABL

§ 105 stk. 2; bofællesskab, ABL § 3 stk. 2 og § 5 stk. 3.

3.103

2.545

1.389

465

146

7.723

1.128

2.727

442

973

5.342

1.179

13.675

102

362

15.318

28.383

Antal

3.116

2.940

1.715

394

8.360

1.454

2.379

797

1.081

5.822

930

13.601

370

14.952

29.134

2023

Udvikling

Antal

395

326

-71

-50

637

326

-348

355

108

480

-249

-74

-51

-366

751

Pct.

-15

-34

-13

-21

-1

-50

-2

218

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 6

Tilbudsportalen

Anm.: Pladser til botilbud og botilbudslignende tilbud på Tilbudsportalen ultimo året. Omfatter botilbud til hhv. læn-

gerevarende ophold (SEL § 108), midlertidigt ophold (SEL § 107) samt botilbudslignende tilbud efter §§ 83-87, 97,

98 og 102 i serviceloven, der under visse betingelser leveres i andre boligformer end tilbud efter serviceloven for

eksempel i en almenbolig. I tabellen er tilbudstyper, der står angivet hver for sig på Tilbudsportalen, lagt sammen.

Se bilag 6 om kategorisering af virksomhedsform. Se opmærksomhedspunkter vedrørende opgørelse af pladser

under ”fleksible pladser” i bilag 6.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Tabel 4

viser detaljerede opgørelser over antallet af pladser til tilbudstypen til døgnbehand-

ling af stof- og alkoholmisbrug efter virksomhedsform i 2019 og 2023.

Tabel 4

Pladser til døgnbehandling af misbrug efter tilbudstype og virksomhedsform, 2019 og 2023

2019

Antal

Kommunale

Ikke-kommercielle

Døgnbehandlingstilbud –

private

vate

I alt

Kommunale

Ikke-kommercielle

Døgnbehandlingstilbud –

Alkoholmisbrug, SUL §141

private

Kommercielle pri-

vate

I alt

Stofmisbrug, § 101, jf. § 107 Kommercielle pri-

169

223

105

146

369

2023

Antal

159

245

114

359

Antal

-10

-27

-7

-32

-10

Udvikling

Pct.

-6

-26

-18

-22

-3

Anm.: Pladser til døgnbehandling af stof- og alkoholmisbrug ultimo året. Se bilag 6 om kategorisering af virksom-

hedsform. Se opmærksomhedspunkter vedrørende opgørelse af pladser under ”fleksible pladser” i bilag 6.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Tabel 5

viser detaljerede opgørelser over antallet af pladser til tilbudstypen forsorgshjem og

herberger efter virksomhedsform i 2019 og 2023.

Socialpolitisk Redegørelse 2024

219

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Bilag 6

Tilbudsportalen

Tabel 5

Pladser på forsorgshjem og herberger godkendt efter § 110 i serviceloven efter virksomhedsform,

2019 og 2023

2019

Virksomhedsform

Kommunale

Regionale

Ikke-kommercielle private

Kommercielle private

I alt

Antal

968

158

1.393

155

2.674

2023

Antal

947

132

1.417

499

2.995

Antal

-21

-26

344

321

Udvikling

Pct.

-2

-16

222

Anm.: Pladser til forsorgshjem og herberger ultimo året. Se bilag 6 om kategorisering af virksomhedsform. Se

opmærksomhedspunkter vedrørende opgørelse af pladser under ”fleksible pladser” i bilag 6.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

Tabel 6

viser detaljerede opgørelser over antallet af pladser til tilbudstypen til kvindekrisecen-

tre efter virksomhedsform i 2019 og 2023.

Tabel 6

Pladser på kvindekrisecentre godkendt efter servicelovens § 109 efter virksomhedsform, 2019 og

2023

2019

Virksomhedsform

Kommunale

Ikke-kommercielle private

Kommercielle private

I alt

Antal

122

426

607

2023

Antal

115

495

253

863

Antal

-7

194

256

Udvikling

Pct.

-6

329

Anm.: Pladser til kvindekrisecentre ultimo året. Se bilag 6 om kategorisering af virksomhedsform. Se bilag 6 om

kategorisering af virksomhedsform. Se opmærksomhedspunkter vedrørende opgørelse af pladser under ”flek-

sible pladser” i bilag 6.

Kilde: Egne beregninger på data fra Tilbudsportalen.

220

Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024 SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

Litteraturliste

•

Goodman, Robert, Tamsin Ford, Helen Simmons, Rebecca Gatward & Howart Meltzer

(2000). “Using the Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) to Screen for Child

Psychiatric Disorders in a Community Sample”.

The British Journal of Psychiatry,

177(6):

534-539.

Huppert, Felicia A. & Timothy T. So (2013). “Flourishing across Europe: Application of a

new conceptual framework for defining well-being”.

Social Indicators Research,

110(3):

837-861.

SFI (2015). Ottosen, Mai H., Mette Lausten, Signe Frederiksen & Dines Andersen

(2015). Anbragte børn og unges trivsel 2014.

Sundhedsstyrelsen (2019): ”Narkotikasituationen i Danmark – delrapport 2. Skøn over

antallet af stofmisbrugere med et højrisikoforbrug.”

Sundhedsstyrelsen (2021): ”Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil

2021”.

VIVE (2018). Ottosen, Mai H., Asger G. Andreasen, Karen M. Dahl, Anne-Dorthe

Hestbæk, Mette Lausten & Signe L. B. Rayce: ”Børn og Unge i Danmark – Velfærd og

trivsel 2018”.

VIVE (2020). Lausten, Mette, Signe Frederiksen & Rikke F. Olsen: ”Tidligere anbragte

unge – 18 år og på vej mod voksenlivet”.

VIVE (2021): Henriksen, Theresa D., Stefan Bastholm Andrade, Line Mehlsen, Louise

Høyer Bom & Josefine Frøslev-Thomsen: ”Salg af sex i Danmark 2020 – En

kortlægning”

VIVE (2022): Ottosen, Mai H. & Stine Vernstrøm Østergaard: ”Partnervold i Danmark

2020”.

VIVE (2023). Lausten, Mette, Katrine Iversen & Asger G. Andreasen: ”Trivsel blandt børn

og unge i udsatte positioner 2023”.

VIVE (2024a): Benjaminsen, Lars: ”Hjemløshed i Danmark 2024 – National kortlægning”.

VIVE (2024b). Lausten, Mette & Katrine Iversen: ”Børn og unges kendskab til og brug af

egne rettigheder – Baselinemåling i forhold til barnets lov.”

•

Socialpolitisk Redegørelse 2024

223

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024

SOU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 109: Socialpolitisk Redegørelse 2024