Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Spørgsmål 135
Offentligt
2962659_0001.png
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
8. januar 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 135
Advokat Michael Serup, der førte skatteyders sag for Højesteret jf. SKM 2024.344.HR,
har i SR-SKAT 03 2024, ”Kursfastsættelse af udskudt skat ved succession”, beskrevet
sagen og det for Højesteret gennemførte syn og skøn. Ud fra advokat Michael Serups
artikel fremstår det sådan, at Skattestyrelsen i sit udkast til styresignal forbigår væsent-
lige elementer i den skønsrapport, som dannede grundlag for, at Skatteministeriet tog
bekræftende til genmæle for Højesteret. Det fremgår således af skønsrapporten i sag-
en, at uafhængige parter ikke vil forhandle sig frem til én bestemt ”nutidsværdi”, og
at de derfor heller ikke vil forhandle en ”fordeling” af en kursnedskrivning. Det fremgår
endvidere af skønsrapporten, at ”... køber [vil] kunne forhandle sig til en kursansættel-
se af skatteforpligtelsen tæt på kurs 100, og dermed opnå den væsentligste del af
successionsfordelen.” Ligeledes fremgår det, at blot ”skatteforpligtelsen ansættes til en
kurs lavere end kurs 100 er det for sælger en fordel at gøre brug af succession.” Når
der således ikke findes en markedsmæssig målestok for disse elementer, hvorfor og
hvordan kan/skal Skattestyrelsen så foretage ligningsmæssig censur af, om parterne i en
successionsoverdragelse har anvendt en ”realistisk udskydelseshorisont”, og om de har
foretaget en markedsmæssig ”fordeling” af en kursnedskrivning? Hvordan sikres det, at
Skattestyrelsen rent faktisk løfter sin bevisbyrde i hvert enkelt tilfælde, så der ikke sker
beskatning af ikke-eksisterende gaver, og at skatteyderne ikke i praksis pålægges en
omvendt bevisbyrde?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Malte Larsen
formand
1/1