Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 93
Offentligt
2957902_0001.png
17. december 2024
J.nr. 2023 - 6800
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail [email protected]
www.skm.dk
Til Folketinget
Skatteudvalget
I december 2023 blev Skatteudvalget orienteret om, at Skattestyrelsen på årsopgørelsen
for 2022 havde identificeret en manuel fejl i beregningen af borgeres restskat. Der blev
samtidig orienteret om, at Skatteforvaltningen var i gang med at afklare, hvorvidt der
kunne igangsættes en målrettet efteropkrævning af en mindre del af beløbene, så tabet
kunne begrænses.
Skatteforvaltningen har undersøgt, om fejlen kunne rettes i it-systemerne, men har vurde-
ret, at det vil medføre betydelige risici for andre vigtige projekter, herunder implemente-
ringen af Boligprogrammet. Efterfølgende har Skattestyrelsen undersøgt, hvorvidt det er
muligt at efteropkræve fra en mindre del af borgerne, der har større restskatter. Skattesty-
relsen har i forbindelse med undersøgelsen identificeret en række risici og usikkerheder,
så Skattestyrelsen samlet set fraråder at igangsætte en genoptagelse, der gælder for en
mindre andel af borgerne,
herunder af
hensyn til risikoen for fejl og tilliden til de data, der
udstilles i Skatteforvaltningens systemer.
Da en genoptagelse af alle sager er forbundet med uforholdsmæssige omkostninger, og
en begrænset genoptagelse vurderes at være forbundet med andre tungtvejende hensyn,
der taler imod efteropkrævning, forventes det fortsat, at det samlede beløb vil blive af-
skrevet med henvisning til gældsinddrivelseslovens § 18 h, stk. 10, 4. pkt.
Fejlen forventes at medføre tab for op mod 70 mio. kr. fordelt på ca. 1,1 mio. borgere
med restskat i 2022. For ca. 1 mio. af disse borgere udgør værdien af den manglende
rente op til 100 kr., mens der for en mindre andel er tale om større beløb.
Skattestyrelsen har tilrettelagt en ny proces for beregningen af rentesatsen for at sikre, at
lignende fejl ikke sker igen, ligesom beregningen af rentesatserne er gennemgået for lov-
medholdelighed og fejl.
Med venlig hilsen
Rasmus Stoklund