December 2024
Sjællænderne skylder mest til
det offentlige
Gældsstyrelsen har opgjort danskernes gæld til det
offentlige pr. 1. halvår af 2024. Tallene viser, at
sjællændere i gennemsnit skylder mest, og at de
30-60-årige udgør den største andel af borgere
med gæld til det offentlige.
Det er Gældsstyrelsens kerneopgave at inddrive misligholdt gæld fra borgere og
virksomheder på vegne af hundredvis af offentlige kreditorer. Det kan fx være
gæld i form af ubetalte skatter, afgifter, bøder mv. Gældsstyrelsen har flere ef-
fektive værktøjer til rådighed, som andre myndigheder ikke har, fx lønindeholdel-
se. Godt 900.000 borgere har i dag gæld til det offentlige til en samlet værdi af
knap 129 mia. kr. I gennemsnit skylder disse borgere ca. 142.000 kr. til det of-
fentlige. Der er dog stor forskel på den enkeltes gæld, der kan variere fra få ører
til store millionbeløb.
Samtidig er der også geografiske forskelle. I Region Sjælland er den gennemsnit-
lige gæld pr. person størst med et gennemsnitligt skyldigt beløb på 183.000 kr.,
jf. figur 1.
Til sammenligning er den gennemsnitlige gæld pr. person mindst i
Region Syddanmark, hvor borgerne i gennemsnit skylder 143.000 kr.
Figur 1. Personskyldnere og gennemsnitlig gæld fordelt på region.
Region Nordjylland
Andel skyldnere: 11 %
Gennemsnit: 147.000 kr.
Region Midtjylland
Andel skyldnere: 10 %
Gennemsnit: 145.000 kr.
Region Hovedstaden
Andel skyldnere: 12 %
Gennemsnit: 169.000 kr.
Region Syddanmark
Andel skyldnere: 11 %
Gennemsnit: 143.000 kr.
Region Sjælland
Andel skyldnere: 13 %
Gennemsnit: 183.000 kr.
Anm.: Tallene er opgjort i nominel værdi pr. 30 juni 2024.
Kilde: Gældsstyrelsen.