Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 68
Offentligt
2955566_0001.png
Ø
KONOMI OG MILJØ
, 2024
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Diskussionsoplæg Økonomi og Miljø, 2024
2955566_0002.png
Aktuel miljøøkonomisk politik
Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (Grøn Trepart)
•
Det er positivt, at der nu indføres en CO
2
e-afgift på landbruget. Det giver landbruget
tilskyndelse til at sænke udledningerne
svarende til andre sektorer
•
•
Reduktion af kvælstofudledning ved
to nye tiltag:
markregulering
og
arealomlægning
Ny udledningsbaseret
markregulering
regulerer
landbrugets driftsudledninger af
kvælstof ved kvoter til den enkelte bedrift
–
Vi anbefaler at kvoterne kan handles inden for geografiske områder (kystvandoplande). Dette
giver en årlig gevinst på 200 mio. kr. (til bedrifterne)
•
Arealfondens
arealomlægning
har mange målsætninger
–
–
Kvælstofreduktion, mindsket klimabelastning, drikkevandsbeskyttelse og øget biodiversitet
Prioriteringen mellem forskellige jorde bør foretages efter en samlet samfundsøkonomisk
vurdering, hvor alle målsætninger tages med
•
Sikrer bl.a. udnyttelse af synergier mellem målsætninger
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Diskussionsoplæg Økonomi og Miljø, 2024
2955566_0003.png
Aktuel miljøøkonomisk politik
Stormflod og klimatilpasning
•
Efter stormfloden i oktober har regeringen udtrykt overvejelser om at udvide
stormflodsordningen
En udvidelse af ordningen, så flere får reduceret deres finansielle risiko, kan
være fornuftig
Det er afgørende, at forsikringspræmien samtidig gøres risikobaseret
–
En udvidelse uden risikobaserede præmier vil mindske boligejeres tilskyndelse til
hensigtsmæssig bosætning og klimatilpasning
•
•
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Diskussionsoplæg Økonomi og Miljø, 2024
2955566_0004.png
Kapitel II peger på mulige ændringer i klimaloven
Historiske udledninger
•
•
Der er væsentlig usikkerhed om det udestående
reduktionsbehov for målsætningerne i klimaloven, jf.
revisionerne i de hidtidige klimafremskrivninger
Kombinationen af usikkerhed og klimalovens handlepligt
medfører en styringsudfordring, som kan øge
omkostningerne ved at opnå klimalovens målsætninger
–
Hvis der f.eks. frem mod 2030 ikke er udsigt til, at reduktionerne
realiseres som forventet, indebærer klimaloven, at regeringen skal
fremlægge nye reduktionstiltag, så målet igen forventes opnået
Sådanne hastetiltag vil typisk være samfundsøkonomisk dyrere end
tiltag, der troværdigt annonceres flere år forinden
Mio. ton CO
2
e
100
75
50
25
0
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035
Fremtidige udledninger
Mio. ton CO
2
e
100
75
50
25
0
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035
–
•
Kapitlet
analyserer en række ændringsmuligheder, der
kan bidrage til at mindske styringsudfordringen.
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Diskussionsoplæg Økonomi og Miljø, 2024
2955566_0005.png
To ændringer forbedrer styringsmulighederne,
sikkerheden for målopnåelse og samfundsøkonomien
• En mulighed for at imødegå
styringsudfordringerne er tidligt at planlægge
efter en overopfyldelse af klimalovens
reduktionsmål, f.eks. ved at indarbejde et tillæg
(en buffer) til reduktionsmålet
• En anden mulighed er at ændre de nuværende
punktmål for 2025, 2030, 2035 osv. til
budgetmål, dvs. et loft for de samlede
udledninger for f.eks. perioden 2026-35
• Der kan være andre hensyn end de tre kriterier
og ændringer af klimaloven må i sidste ende
bero på en politisk afvejning
VURDERING AF MULIGE ÆNDRINGER AF MÅL
Styrings- Reduktions-
mulighed sikkerhed
Samfunds-
økonomi
Ændring
1) Separate mål for sektorer med
særlig stor usikkerhed
?
↑
↑
↓
↑
↓
↓
↓
↓
2) Teknologier med usikker
virkning udelades fra målet
3) Fastfrysning af
beregningsforudsætninger
4) Tillæg til reduktionsmål
5) Rullende målår
6) Drivhusgasbudget
↑
↑
↑
↑
↓
↑
↑
↑
↑
Anm.:
↑
angiver en positiv vurdering,
↓
en negativ vurdering, og
?
at vurderingen
ikke kan bestemmes.
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Diskussionsoplæg Økonomi og Miljø, 2024
2955566_0006.png
Styringsudfordringen kan mindskes ved at
overtage EU’s mål eller skærpe de danske mål
•
Styringsudfordringen øges af, at EU's klimakrav for Danmark er blevet skærpet med
EU's nye klimaplan
Fit for 55,
så EU nu har nogenlunde samme ambitionsniveau i
klimapolitikken som Danmark.
–
Man kan ikke være sikker på, at politik, der når de danske klimamål, også automatisk når EU-målene.
•
•
Styringsudfordringen kan mindskes ved enten at overtage EU’s mål for Danmark eller
ved at skærpe de danske nationale mål, så risikoen for, at EU-målene bliver
bindende, reduceres.
Overtages EU’s mål for Danmark, vil det betyde, at klimaloven alene skal
implementere EU's mål for byrdefordelingssektoren og LULUCF-området.
–
Dette vil næppe betyde en væsentlig reduktion i ambitionsniveauet for klimapolitikken.
•
Skærpes det nationale danske klimamål, vil det have samfundsøkonomiske
omkostninger, men det kan også føre til større drivhusgasreduktioner.
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Diskussionsoplæg Økonomi og Miljø, 2024
2955566_0007.png
F&U-støtte, innovation og grøn teknologi
Effekterne på F&U-indsats, vidensproduktion og eksport
•
Analysespørgsmål:
Er der positive
sideeffekter ved (grøn) F&U-støtte?
• En analyse af ca. 6.000 virksomheder,
som har søgt om F&U-støtte via offentlige
fonde i perioden 2003-21, med særlig
fokus på grøn teknologi
GRØNNE FINANSLOVSBEVILLINGER TIL
OFFENTLIGE FONDE
Pct.
30
25
20
15
10
5
0
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Diskussionsoplæg Økonomi og Miljø, 2024
2955566_0008.png
F&U-støtte, innovation og grøn teknologi
Ingen patenter, men eksporten stiger
•
Virksomheder, som modtager F&U-støtte, øger
deres udgifter til F&U
–
–
Med én kr. pr. støttekrone for en typisk virksomhed
Med fire kr. pr. støttekrone ved grøn F&U-støtte
EFFEKT AF STØTTE PÅ F&U-LØNUDGIFTER
Pct.
50
40
30
20
10
0
-10
•
-20
Ingen tegn på øget antal patentansøgninger og
citationer op til syv år efter støtte
Betydelige effekter på eksportsiden
–
Øget eksport, bl.a. til flere lande
-3
-2
-1
0
1
Tid (år)
2
3
4
5
Alle projekter
Grønne projekter
EFFEKT AT STØTTE PÅ EKSPORT
Pct.
100
80
•
60
40
20
0
-20
•
Er fondenes tildelingskriterier ideelle?
–
Hvis formålet er at skabe ny viden og videnspredning, bør
kriterierne fokusere på disse mål
-40
-3
-2
-1
0
1
Tid (år)
2
3
4
5
Alle projekter
Grønne projekter