SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 67
Offentligt

28. november 2024

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 10.12.2024

1) Afrapportering vedr. toldreformpakken

KOM(2023)257

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

2) Forslag til revision af energibeskatningsdirektivet (ETD)

KOM(2021) 563 final

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

3) Den Europæiske Revisionsrets årsberetning om budgetgennemførslen i 2023 (de-

charge)

Udsendt af Finansministeriet

4) Implementering af EU’s finanspolitiske regler

KOM(2024)705, KOM(2024)710, KOM(2024)711, KOM(2024)712,

KOM(2024)713, KOM(2024)714, KOM(2024)715, KOM(2024)716,

KOM(2024)717, KOM(2024)718, KOM(2024)719, KOM(2024)720,

KOM(2024)721, KOM(2024)722, KOM(2024)723, KOM(2024)724,

KOM(2024)725, KOM(2024)726, KOM(2024)727, KOM(2024)728,

KOM(2024)729 ,KOM(2024)730,KOM(2024)951, KOM(2024)952,

KOM(2024)953, KOM(2024)954, KOM(2024)955, KOM(2024)956,

KOM(2024)957, KOM(2024)958, KOM(2024)959

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

5) Implementeringen af genopretningsfaciliteten

KOM(2020)408,

KOM(2022)231,

KOM(2024)547,

KOM(2024)555, KOM(2024)557

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

KOM(2024)554,

6) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Finansministeriet, Udenrigsmi-

nisteriet og Forsvarsministeriet

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Dagsordenspunkt 1: Afrapportering vedr.

toldreformpakken

1. Resume

Formandskabet ventes at give en status på forhandlingerne om toldreform-

pakken på ECOFIN den 10. december 2024. Toldreformpakken indeholder en

række forslag til ændringer af den nuværende styringsmodel på toldområdet

herunder indførelse af en fælles EU-toldmyndighed og et fælles EU-tolddata-

center, hvortil alle tolddata fremover skal rapporteres. Forslaget ændrer en

række toldprocesser herunder ift. e-handel. Afrapporteringen har ikke økono-

miske konsekvenser i sig selv, men forslaget forventes at have betydelige stats-

finansielle, erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser, som

uddybes i et kommende samlenotat, som vil ligge til grund for et forhandlings-

oplæg i Europaudvalget.

Regeringen finder det positivt, at man med forslaget vil dæmme op for nogle

af de problemer, der følger med den voldsomme stigning i e-handel fra plat-

forme til private forbrugere. Det gælder særligt ift. at styrke kontrol med va-

rer, der ikke lever op til reglerne på et givent område, fx fordi de indeholder

farlig kemi. Regeringen tager afrapporteringen til efterretning, men finder det

generelt vigtigt, at forslagets administrative konsekvenser nedbringes, og at

der skabes klarhed om ansvars- og opgavefordeling mellem de eksisterende

nationale og foreslåede europæiske myndigheder. Regeringen finder det end-

videre væsentligt, at it-investeringer på toldområdet vedr. implementering af

det nuværende EU-toldkodeks (EUTK) får tid til at virke og give afkast. Ende-

ligt afsøger regeringen muligheden for, at e-handel prioriteres i forhandlin-

gerne, og at forhandlingerne om de øvrige tekniske og komplekse aspekter af

pakken ikke forhastes.

2. Baggrund

EU's toldunion udgør et af kerneelementerne i EU's regler om det indre marked.

Toldunionen består for det første af fælles EU-toldregler (primært reguleret i

forordningen om en EU-toldkodeks) og fælles toldsatser over for lande

uden for

EU, og for det andet af en regel om, at der ikke er told på varer, der handles

internt

mellem

EU-landene. EU's nuværende forordning om en toldkodeks er

fra 2013.

Kommissionen har gennem flere år arbejdet på en reform af EU’s toldregler, og

temaet har både indgået i en meddelelse fra 2020

”Handlingsplan for at bringe

toldunionen til det næste niveau”,

kommissionsformand von der Leyens tiltræ-

delsestale og senest som en del af anbefalingerne i rapporten fra den såkaldte

vismandsgruppe. Vismandsgruppen blev nedsat af Kommissionen i efteråret

2021 for at komme med bud på tiltag, der kunne løfte EU’s toldunion til ”næste

Side 2 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

niveau”. Gruppen udgav i 2022 sin rapport, der indeholdt en række anbefalin-

ger. For uddybning af rapporten henvises til samlenotat oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN 4. oktober 2022.

Kommissionen fremlagde forslaget til en toldreformpakke den 17. maj 2023 på

baggrund af særligt vismandsgruppens anbefalinger. Pakken omfatter tre sepa-

rate forslag vedr. 1) en omfattende reform af EU’s toldkodeks, 2) fjernelse af

bagatelgrænsen på 150 euro og 3) ændringer i EU's momsdirektiv.

Forslaget til reform af EU's toldkodeks skal vedtages med kvalificeret flertal ef-

ter den almindelige lovgivningsprocedure. Forslaget om fjernelse af den toldfri

bagatelgrænsen på 150 euro er en rådsforordning, der vedtages med kvalificeret

flertal i Rådet. Momsforslaget vedtages med enstemmighed og behandles sær-

skilt og behandles derfor ikke i dette notat.

For uddybning henvises til grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg hhv. den 10. oktober 2023 (reformen af EU's toldkodeks) og 4.

september 2023 (fjernelse af den toldfri bagatelgrænse).

3. Formål og indhold

Det ungarske formandskab ventes at give en status på forhandlingerne om told-

reformpakken på ECOFIN den 10. december 2024. Formålet med forslagene er

ifølge Kommissionen at adressere mangler og uhensigtsmæssigheder i den nu-

værende toldunion. Forslagene skal bl.a. føre til bedre risikoanalyser på tværs

af EU på baggrund af data, som skal leveres til én central dataenhed frem for de

27 EU-landes respektive systemer og oprettelse af en fælles EU-toldmyndighed

i form af et decentralt agentur. Forslagene adresserer også udfordringer ved den

stærkt stigende e-handel, herunder den store tilstrømning af pakker af lav værdi

fra tredjelande, som vurderes svære at håndtere uden nye løsninger.

Side 3 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag

Kommissionens forslag

Etablering af en EU-toldmyndighed, der skal supplere de

nationale myndigheders opgavevaretagelse med fx risiko-

analyser, it-udvikling, forvaltning, og fælles kontrolindsat-

ser.

Etablering af et EU-tolddatacenter, som erhvervslivet grad-

vist fra 2032 skal angive alle data direkte til, og som fra

2037 erstatter (dele af) de nationale it-systemer.

Harmonisering af sanktioner for overtrædelse af toldregler i

form af konkrete bestemmelser om hvad, hvordan og hvor

meget.

Afskaffelse af den toldfri grænse på 150 euro, så der skal be-

tales told af alle varer.

E-handelsplatforme bliver ”formelle importører” med ansvar

for angivelse af data, toldopkrævning samt varernes overhol-

delse af anden lovgivning.

Eksisterende regler

Ny EU-toldmyndighed

Nationale toldmyndigheder uden overliggende cen-

tral myndighed.

Nyt EU-tolddatacenter

I udbredt grad it-løsninger i hvert EU-land uden

overliggende centrale it-løsninger. Dog findes der

fælles it-løsninger på enkelte områder samt fx fælles

indgang for virksomheder i visse tilfælde.

Øget harmonisering af

EU-landene skal nationalt indføre sanktioner for

manglende overholdelse af toldlovgivningen, der er

sanktioner

effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og

har afskrækkende virkning.

Det er i dag muligt for private at importere varer

Afskaffelse af toldfri

bagatelgrænse på 150

uden at betale told af disse varer, forudsat at værdien

af disse er under 150 euro.

euro

Forenklet toldbehand-

Da der ikke er told på varer under 150 euro, er der

ikke i dag en egentlig toldbehandling af disse varer.

ling af privates små-

Der er en forenklet angivelse for varer med værdi

forsendelser

under 150 euro – primært for at sikre kobling til den

betalte moms (jf. momsdirektivets regler om dette).

Virksomheder, der opfylder en række kriterier, kan

opnå status som såkaldt autoriseret økonomisk ope-

ratør og dermed opnå fordele, når de importerer el-

ler eksporterer varer. Autoriserede virksomheder

kan desuden opnå tilladelse til at anvende såkaldt

centraliseret toldbehandling – CCI (dvs. at virksom-

heden kan toldbehandle sine varer, også selv om de

ikke fysisk befinder sig hos virksomheden, men i et

andet EU-land). Der er dog meget få af den slags

virksomheder pt – og ingen reelt i DK, da den un-

derliggende it-håndtering først er klar fra myndig-

hedsside i løbet af 2025. Toldindtægterne fordeles

mellem de involverede lande (via en konvention).

EU-fastlagt ressortfor-

National ressortfordeling (ml. nationale myndighe-

der) af opgaver forbundet med modtagelse af varer.

deling

Forenklet toldbehand-

ling for flere virksom-

heder

Nye definitioner og

toldprocesser

Nuværende toldkodeks indeholder de definitioner og

toldprocesser/procedureregler, der gælder for fortold-

ning mm., herunder regler om toldangivelse, import,

eksport, bestemmelser om udskydelse af toldbetaling,

transit af varer, hvem der har ansvar for hvad osv.

Etablering af en ny kategori af virksomheder, der kan stå for

toldopkrævning uden væsentlig indblanding fra toldmyn-

dighederne ved, at den eksisterende CCI-undtagelse udvides

med yderligere forenklinger og gøres til hovedreglen, forud-

sat at den fælles EU-toldmyndighed får real-time adgang til

virksomhedernes data. En andel af toldindtægterne tilfalder

det land, hvor den toldbehandlende virksomhed er etableret,

uanset hvor importen foregår. Det må forventes, at der skal

ske ændring af den eksisterende konvention om deling af

toldindtægterne.

En mere EU-fastlagt ”ressortfordeling”, hvor toldmyndighe-

derne er ansvarlige for at sikre, at varer, der kommer til EU,

er ”sikre” og overholder produktregler mv.

Bredere definition af toldmyndigheder generelt. Nye defini-

tioner af importør og eksportør, der gøres eneansvarlig for alt

i fortoldningsprocessen. Nye og ændrede toldprocesser, der

kan føre til store omvæltninger for både myndigheder og

virksomheder. Blandt andet vil tolddata fremover løbende

skulle indsendes af de forskellige aktører i forsyningskæden

til det nye EU-datacenter.

Ifølge forslagene vil implementeringen ske løbende startende fra 2028, hvor

den fælles EU-toldmyndighed etableres, og EU-tolddatacentret skal fungere for

e-handel. Nye processer og procedurer for øvrige aktører vil skulle gennemføres

hen over perioden 2032 til 2037, hvorefter reformpakken skal være endeligt

gennemført i 2038. Kommissionen anfører, at en forudsætning for implemen-

tering af reformpakken er, at den igangværende implementering af den nuvæ-

rende forordning om EU's toldkodeks gennemføres som planlagt inden udgan-

gen af 2025.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet vedtog 13. marts

2024 sin holdning til Kommissionens forslag.

Side 4 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Europa-Parlamentet ønsker blandt andet at lægge flere opgaver i den fælles EU-

toldmyndighed og at inkludere det såkaldte Single Window på toldområdet

fuldstændigt i EU's toldkodeks. Single Window på toldområdet er en it-løsning

til kommunikation og håndtering af data og sektorregler mellem toldmyndighe-

derne og produktsikkerhedsmyndigheder mm. Dertil ønsker Europa-Parlamen-

tet at fremskynde udvikling og anvendelse af EU's tolddatacenter ved at indføre

en reelt dedikeret pilotfase, således at EU-tolddatacentret kan fungere fra marts

2026. Samtidig ønsker Europa-Parlamentet, at der oprettes en særlig platform

for rapportering af varer, der ikke opfylder EU's regler. Flere af de foreslåede

ændringer søger desuden at give mere støtte og assistance til mikrovirksomhe-

der og SMV’er, end Kommissionens forslag umiddelbart lægger op til.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statussen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget forventes dog at have betydelige statsfinansielle, erhvervsøkonomiske

og samfundsøkonomiske konsekvenser, som uddybes i et kommende samleno-

tat, som vil ligge til grund for et forhandlingsoplæg i Europaudvalget.

8. Høring

Forslaget har været i ekstern høring hos interessenter og erhvervsliv den 1. juli

2023. Der henvises til grund- og nærhedsnotat for uddybning af høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En lang række særligt syd- og østeuropæiske EU-lande vurderes at være positive

over for forslaget trods dets uklarheder. Flere nord- og vesteuropæiske EU-

lande har udtrykt en vis bekymring for forslagets timing ift. den igangværende

implementering af EU-toldkodeksen (EUTK), og om EU-toldmyndigheden vil

medføre meropgaver og øget kompleksitet. Der synes på tværs af alle EU-lande

at være bred enighed om, at e-handel giver store udfordringer med kontrol, da

der er en større mængde små pakker, der skal kontrolleres. Der er enighed

blandt EU-landene om, at det er en problematik, der skal løses.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen tager statussen til efterretning.

Regeringen finder det positivt, at man med forslaget vil dæmme op for nogle af

de problemer, der følger med den voldsomme stigning i e-handel fra platforme

til private forbrugere. Det gælder særligt ift. at styrke kontrol med varer, der

ikke lever op til reglerne på et givent område, fx fordi de indeholder farlig kemi.

Regeringen finder det vigtigt, at de administrative konsekvenser for erhverv og

Side 5 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

det offentlige ved forslaget nedbringes, og at der skabes klarhed om ansvars- og

opgavefordeling mellem de eksisterende nationale og foreslåede europæiske

myndigheder. Regeringen finder det endvidere væsentligt, at it-investeringer

vedr. implementeringen af det nuværende EU-toldkodeks får tid til at virke og

give afkast. Endeligt afsøger regeringen muligheden for, at e-handel prioriteres

i forhandlingerne, og at forhandlingerne om de øvrige tekniske og komplekse

aspekter af pakken ikke forhastes.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om toldreformpakken blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-

tering den 12. maj 2023 forud for ECOFIN den 17. maj 2023.

Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 10. oktober 2023.

Side 6 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Dagsordenspunkt 2: Forslag til revision af

energibeskatningsdirektivet (ETD)

1. Resume

ECOFIN ventes at drøfte forslaget til revision af energibeskatningsdirektivet

(ETD) på rådsmødet den 10. december 2024.

ETD har til formål at sikre et velfungerende indre marked og gøre det muligt

for EU-landene at anvende energiafgifter som middel til at fremme politiske

målsætninger, fx på miljøområdet. ETD fastsætter minimumssatser for afgif-

ter på kul, gas, elektricitet og mineralolier i EU samt obligatoriske afgiftsfri-

tagelser for bl.a. energiprodukter til luft- og søfart og visse frivillige afgiftsfri-

tagelser.

Kommissionen har vurderet, at der er behov for en revision af direktivet, bl.a.

fordi minimumssatserne ikke er blevet indekseret ift. prisudviklingen og der-

med er blevet udhulet over tid. Kommissionens forslag lægger bl.a. op til, at

energiprodukter fremover skal reguleres pba. energiindhold (kr./GJ) frem for

metriske enheder (kr./liter, kr./ton). I oktober 2024 blev der fremsat et kom-

promisforslag, som fortsat ændrer afgiftsstrukturen fra metriske enheder til

energienheder samt indeksering af minimumssatserne, men som dog er min-

dre ambitiøst end det oprindelige forslag fra Kommissionen, fx ved at brænd-

stof til sø- og luftfart ikke længere foreslås at skulle omfattes af minimumsaf-

gifter.

Drøftelsen på ECOFIN forventes at dreje sig om afgiftsfritagelserne for sø- og

luftfart, herunder timingen for en eventuel revisionsklausul af bestemmelserne

herom. Forslaget forventes at have visse statsfinansielle, erhvervsøkonomiske

og samfundsøkonomiske konsekvenser, som uddybes i et kommende samleno-

tat, som vil ligge til grund for forhandlingsoplæg om forslaget.

Regeringen ønsker en ambitiøs revision af energibeskatningsdirektivet, som

fremmer reduktion af CO

-udledninger. Derfor arbejder regeringen for, at re-

visionen indebærer forhøjede minimumssatser. Der arbejdes videre for en af-

vikling af de i dag gældende obligatoriske afgiftsfritagelser for energiproduk-

ter anvendt til flyvninger i EU-luftrum og til sejlads i EU-farvand.

Fra dansk side arbejdes der for, at der udover en forhøjelse af minimumsafgif-

terne også indføres en automatisk indeksering af minimumsafgifterne, som vil

bidrage til, at det gennemsnitlige energiafgiftsniveau i EU nærmer sig det

danske niveau og derved fremmer den grønne omstilling og danske virksom-

heders konkurrenceevne ift. andre europæiske virksomheder.

Regeringen vil fastlægge sin holdning til det samlede forslag i forbindelse med

forelæggelse af sagen til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg

forud for en mulig enighed i ECOFIN, evt. i løbet af første halvår 2025.

Side 7 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

For en mere detaljeret gennemgang af Kommissionens forslag henvises til

Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 8. oktober 2021.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 14. juli 2021 forslag til revision af energibeskat-

ningsdirektivet (direktiv 2003/96 EF) som en del af ”Fit for 55”-pakken, der

skal bidrage til at realisere EU's 2030-klimamålsætning om mindst 55 pct. re-

duktion af CO2-udledninger frem mod 2030 (i forhold til 1990-niveauet).

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 113, i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-

Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse

i Rådet.

Kommissionen har vurderet, at der er behov for en revision af direktivet for at

sikre de rette økonomiske incitamenter til at gennemføre en vellykket energi-

omstilling med færre CO2-udledninger og øgede energibesparelsesinvesterin-

ger samt bidrage til en bæredygtig vækst.

Kommissionens forslag er løbende blevet ændret af skiftende formandskaber,

og store dele af forslaget er i den forbindelse rullet tilbage til det gældende di-

rektiv. Det ungarske EU-formandskab fremsatte senest den 16. oktober 2024 et

kompromisforslag, som fortsat ændrer afgiftsstrukturen fra metriske enheder

til energienheder, men som er mindre ambitiøst end det oprindelige forslag fra

Kommissionen særligt fsva. afgifter på brændstof til sø- og luftfart. I andre

aspekter er det en videreførelse af det gældende direktiv, jf. nedenfor. I oriente-

ringen tages der udgangspunkt i kompromisforslaget af 16. oktober 2024.

3. Formål og indhold

ETD har til formål at sikre et velfungerende indre marked og gøre det muligt for

EU-landene at anvende energiafgifter som middel til at fremme politiske mål-

sætninger, fx på miljøområdet. Direktivet fastsætter minimumssatser for afgif-

ter på kul, gas, elektricitet og mineralolier i EU samt obligatoriske afgiftsfrita-

gelser for bl.a. energiprodukter til bl.a. sø- og luftfart og visse frivillige afgifts-

fritagelser. Med forslaget til revision af direktivet lægges der bl.a. op til en for-

højelse af de nuværende minimumsafgifter samt en differentiering af afgiftssat-

serne efter energiindhold, så fossile brændsler fx pålægges højere afgifter end

mere bæredygtige biobrændsler. Herudover indføres der også løbende stignin-

ger i afgifterne i løbet af en indfasningsperiode og herefter en automatisk indek-

sering, der sikrer, at minimumssatserne ikke bliver udhulet af prisudviklingen

over tid.

Nedenfor præsenteres de mest centrale elementer i Kommissionens forslag

samt kompromisforslaget af 16. oktober 2024,

jf. tabel 1.

For en mere detaljeret

Side 8 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

gennemgang af Kommissionens oprindelige forslag henvises til Skatteministe-

riets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8.

oktober 2021.

Side 9 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag og kompromisforslag

Eksisterende regler

Kommissionens forslag

Fastsætter minimumssatserne efter ener-

giindhold (kr./GJ). En ændring i struktu-

ren for minimumssatserne til kr./GJ vil

medføre, at flere energiprodukter med et

lavere energiindhold pr. enhed (fx kul)

vil pålægges en relativt lavere mini-

mumsafgift (end fx gas) end i dag.

Minimumssatserne forhøjes mhp. at give

incitament til at anvende bæredygtige og

neutrale energiprodukter.

Kompromisforslag

Struktur for

mumssatser

mini-

Minimumsafgifterne er op-

gjort ud fra metriske enheder

(kr./liter, kr./tons osv.)

Minimumsafgifterne svarer

til en afgift på mellem ca. 20

og 60 kr./ton CO

Uændret fra KOM’s oprindelige forslag.

Forhøjelser af mini-

mumssatser

Indebærer en overgangsperiode på ti år

fra 2028 til 2038. Samtidig forhøjes mi-

nimumssatserne i overgangsperioden til

en allerede fastsat værdi i 2028, 2033 og

2038, hvorefter satserne vil blive indek-

seret, så de forhøjes automatisk hvert

tredje år fra 2036

Mineralogiske processer (ce-

Højere afgifter på er-

ment- og teglproduktion) er

ikke obligatorisk omfattet af

hvervenes produktion

afgifter

(proces)

Afgiftsniveauet for energi-

Gruppering af afgifts-

produkter og elektricitet er

opdelt på baggrund af type

niveauerne

og anvendelse.

Biomasse, ammoniak og hy-

drogen mv., som kan anven-

des som energi er ikke obliga-

torisk pålagt afgifter

Ændringer i anvendel-

sesområde

Der foreslås en mindre stigning i mini-

mumsafgifterne for energi til erhvervenes

produktion (proces). Afgiften øges til

Uændret fra KOM’s oprindelige forslag

mellem ca. 80 og 105 kr./ton CO

frem

mod 2038. Mineralogiske processer bli-

ver omfattet af afgifter fra 2038.

Afgiftspligtige energiprodukter og elek- Uændret fra KOM’s oprindelige forslag.

tricitet grupperes i generelle kategorier

efter type, som rangeres efter bl.a. pro-

dukternes miljøpåvirkning.

Anvendelsesområdet udvides til hydro-

gen, ammoniak og nogle typer denature-

rede alkoholer, der ikke er undtaget afgift

efter alkoholdirektivet, når disse energi-

produkter anvendes som motorbrændstof

eller til opvarmning. Udvidelsen skyldes,

at disse produkter også kan anvendes som

energiprodukter, og derfor bør omfattes af

det afgiftspligtige område.

Biomasse omfattes forsat ikke

Uændret fra KOM’s oprindelige forslag.

I den seneste kompromistekst fremgår det

direkte, at afgift på affaldsforbrænding til

produktion af varme er undtaget efter di-

rektivet, når der er tale om affald omfattet

af affaldshåndteringsdirektivet. Det er

dog muligt at fastsætte nationale afgifter

på affaldsforbrænding.

Affald

Direktivet indebærer, at

brændsel til opvarmning skal

omfattes af afgift. EU-lan-

dene kan dog fritage eller an-

vende en reduceret afgiftssats

for afgiftspligtige varer, når

de består af bl.a. biomasse,

hvilket bl.a. omfatter den bio-

gene del af affald. Affald, der

anvendes til opvarmning i

Danmark, er efter dansk op-

fattelse omfattet af ETD, men

der har ved forhandlingerne

vist sig at være uenighed om,

hvorvidt affald er og frem-

over bør være omfattet af di-

rektivet.

Affald omfattes eksplicit af anvendelses-

området, hvor det tidligere ikke har frem-

gået eksplicit, men ud fra en fortolkning

af anvendelsesområdet.

Det foreslås entydigt, at beskatning af af-

fald, der anvendes som brændsel til op-

varmning, ikke skal være en del af direk-

tivets anvendelsesområde.

Det er vurderingen, herunder pba. dialog

med KOM, at det ikke har betydning for

Danmarks nationale afgifter, dvs. Dan-

mark kan opretholde de afgifter på af-

faldsforbrænding, som vi har i dag.

Energiprodukter og elektrici- Den obligatoriske afgiftsfritagelse ophæ-

tet til intra-EU-søfart er obli- ves for søfart, så intra-EU-sejlads, herun-

der sejlads i fast rutefart, fiskeri, gods-

gatorisk afgiftsfritaget.

transport og arbejdssejlads (dvs. anden

Ophævelse af afgifts-

sejlads end fritidssejlads og færgefart, fx

fritagelse for søfart

sandsugning og klapning) inden for EU

omfattes, mens sejlads uden for EU i visse

tilfælde kan omfattes af minimumsafgif-

terne

Energiprodukter og elektrici- Forslaget indebærer en minimumsafgift

tet til intra-EU-luftfart er ob- på brændstof anvendt til passagerflyvnin-

ger mellem EU-lufthavne. Internationale

Ophævelse af afgifts-

ligatorisk afgiftsfritaget.

flyvninger ud af EU, vil i udgangspunktet

fritagelse for luftfart

ikke være omfattet af minimumsafgiften.

Internationale flyvninger kan dog pålæg-

ges samme afgiftssatser som luftfart inden

Den gældende obligatoriske afgiftsfrita-

gelse videreføres for energiprodukter og

elektricitet til såkaldt intra-EU-søfart. Det

foreslås dog, at KOM senest ved udgan-

gen af 2034 skal evaluere, om søfart bør

omfattes af ETD.

Den gældende obligatoriske afgiftsfrita-

gelse videreføres for energiprodukter og

elektricitet til såkaldt intra-EU-luftfart.

Det foreslås dog, at KOM senest ved ud-

gangen af 2034 skal evaluere, om luftfart

bør omfattes af ETD.

Side 10 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

for EU, medmindre andet gælder ift. den

pågældende type flyvning eller iht. inter-

nationale forpligtelser, herunder luftfarts-

aftaler. Derudover undtages visse forret-

ningsflyvninger med formål, der generelt

ikke kan købes af offentligheden, fritids-

flyvninger og fragtflyvninger.

Forslaget vurderes samlet set at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 25

mio. kr. i 2028 stigende til ca. 60 mio. kr. frem mod 2038,

jf. tabel

2. Hvis sø-

og luftfart mod forventning omfattes, medfører forslaget umiddelbart et mer-

provenu på samlet ca. 0,8 mia. kr. i 2033 stigende til 1,1 mia. kr. i 2038, hvor

det vurderes, at omtrent to tredjedele af rejserne foretages af private rejsende.

En belastning på intra-EU skibsfart forventes overvæltet i fragtrater og ultima-

tivt at blive båret af forbrugere af de fragtede varer.

Tabel 2

Umiddelbar provenuvirkning af potentielle større ændringer som følge af revision af direktivet med

udgangspunkt i kompromistekst af juli 2024

Mio. kr. (2025-niveau)

Mineralogiske processer omfattes

Højere minimumsafgifter, kvoteomfattet proces

I alt

Umiddelbar erhvervsbelastning

2028

2033

2038

Det vurderes, at forhøjelsen af minimumssatserne isoleret set ikke vil have sær-

lig betydning for det danske afgiftsniveau, der – udover for energi til erhverve-

nes procesformål (produktion), der er omfattet af EU’s kvotesystem – ligger væ-

sentligt over de foreslåede satse

jf. tabel 3.

Tabel 3

Ændringer i afgiftsbelastning ift. gældende danske afgifter

Kr. pr. ton CO2

Mineralogiske processer omfattes

Højere minimumsafgifter, kvoteomfattet proces

2028

2033

2038

105

Det vurderes umiddelbart, at ændringerne af de danske energi- og CO

-afgifter,

som følger af gennemførelse af dele af

Aftale om grøn skattereform for industri

mv. 2022

Aftale om Grøn Luftfart i Danmark 2023,

vil kunne fastholdes

med vedtagelse af kompromisforslaget.

Aftale om Implementering af et Grønt

Danmark

af 18. november 2024 er og vil heller ikke med revisionen være påvir-

ket af ETD, da afgifterne fra aftalen ikke vedrører energiprodukter.

Forslaget forventes at træde i kraft den [1. januar 2028], jf. seneste kompromis-

tekst.

Side 11 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel 115. Der

foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

EU's energibeskatningsdirektiv er implementeret i Danmark ved en række love

og bekendtgørelser

For en nærmere gennemgang af gældende dansk ret og lovgivningsændringer

henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 8. oktober 2021.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Afhængig af, hvordan det endelig forslag udformes, kan forslaget dog have visse

statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser,

som uddybes i et kommende samlenotat, som vil ligge til grund for et forhand-

lingsoplæg om forslaget.

8. Høring

For en gennemgang af høringssvar henvises til Skatteministeriets grund- og

nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2021,

hvori høringssvarene blev refereret.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er fortsat uenighed blandt EU-landene om centrale dele af forslaget. Flere

lande har givet udtryk for, at en forhøjelse og indeksering af minimumsafgif-

terne er den rigtige vej at gå, mens andre lande er skeptiske.

Fastholdelse af afgiftsfritagelser for sø- og luftfart er afgørende for, om nogle

lande kan acceptere forslaget, hvilket disse lande begrunder i deres geografiske

forhold. En række andre EU-lande er dog kritiske over for undtagelserne, da det

anses som uambitiøst. Forhandlingerne peger dog i retning af, at flere lande vil

imødekomme ønsket om fastholdelse af afgiftsfritagelser for sø- og luftfart for

at nå til et kompromis.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der

kan realisere EU’s klimamål for 2030 om at reducere CO2-udledninger med

Mineralafgiftsloven, gasafgiftsloven, kulafgiftsloven, elafgiftsloven og CO

-afgiftsloven

Side 12 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

mindst 55 pct. i forhold til 1990-niveauet, samt drive den grønne omstilling

både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet senest i 2050.

Fra dansk side arbejdes der derfor for en ambitiøs revision af energibeskat-

ningsdirektivet, som fremmer reduktion af CO

-udledninger. Derfor arbejdes

der for, at revisionen indebærer forhøjede minimumssatser baseret på energi-

produkternes energiindhold samt klima- og miljøpåvirkning. Der arbejdes vi-

dere for en afvikling af de gældende obligatoriske afgiftsfritagelser for energi-

produkter anvendt til flyvninger i EU-luftrum og til sejlads i EU-farvand.

Fra dansk side arbejdes der for en automatisk og løbende indeksering af mini-

mumsafgifterne, som sammen med en forhøjelse af satserne vil bidrage til, at

det gennemsnitlige energiafgiftsniveau i EU nærmer sig det danske niveau og

derved ikke bare fremmer den grønne omstilling, men også danske virksomhe-

ders konkurrenceevne.

Regeringen vil fastlægge sin holdning til det samlede forslag i forbindelse med

forelæggelse af sagen til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg forud

for en mulig enighed i ECOFIN, evt. i løbet af første halvår 2025.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN den 6. december 2022 og til orientering forud for ECOFIN den 7.

december 2021. Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 24. november 2022, samlenotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 24. november 2021 samt Skatteministeriets grund- og nærheds-

notat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2021.

Side 13 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Dagsordenspunkt 4: Implementering af EU’s fælles fi-

nanspolitiske regler

KOM(2024)705, KOM(2024)710, KOM(2024)711, KOM(2024)712,

KOM(2024)713, KOM(2024)714, KOM(2024)715, KOM(2024)716,

KOM(2024)717, KOM(2024)718, KOM(2024)719, KOM(2024)720,

KOM(2024)721, KOM(2024)722, KOM(2024)723, KOM(2024)724,

KOM(2024)725, KOM(2024)726, KOM(2024)727, KOM(2024)728,

KOM(2024)729 ,KOM(2024)730,KOM(2024)951, KOM(2024)952,

KOM(2024)953, KOM(2024)954, KOM(2024)955, KOM(2024)956,

KOM(2024)957, KOM(2024)958, KOM(2024)959

1. Resume

Som led i implementeringen af EU’s nye finanspolitiske regler ventes Kommis-

sionen på ECOFIN 10. december at præsentere sin efterårspakke af 26. novem-

ber 2024, som bl.a. indeholder forslag til rådshenstillinger vedr. EU-landenes

mellemfristede planer samt underskudshenstillinger om nedbringelse af ufor-

holdsmæssigt store underskud.

Kommissionens forslag til rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede

planer følger af de finanspolitiske reglers bestemmelser om, at alle lande skal

fremlægge en udgiftssti i deres mellemfristede planer for finans- og struktur-

politik, som skal vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet. Udgifts-

stierne angiver den planlagte udvikling i udgifterne for en 4-7 årig periode

(tilpasningsperioden), som EU-landene har til at tilpasse finanspolitikken, så

der efterfølgende opnås en holdbar udvikling i gælden og underskud under 3

pct. af BNP. Der er desuden krav om, at lande, der ønsker en forlænget tilpas-

ningsperiode på op til 7 år i stedet for 4 år, skal redegøre for, hvordan plan-

lagte reformer og investeringer lever op til kriterierne for forlængelse, herun-

der ved at fremme vækstpotentialet og finanspolitisk holdbarhed.

Rådshenstillingerne vedrører de 21 mellemfristede planer, som blev afleveret

tidsnok til, at Kommissionen har kunnet vurdere og stille forslag til rådshen-

stilling om planerne inden offentliggørelsen af efterårspakken. Der lægges i

Kommissions forslag til rådshenstillinger op til at godkende fremlagte udgifts-

tier for 20 lande (Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland,

Irland, Italien, Kroatien, Letland, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Ru-

mænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og Tjekkiet). Fem lande har i

deres plan anmodet om en forlænget tilpasningsperiode (Finland, Frankrig,

Italien, Rumænien og Spanien). Forslagene lægger desuden op til at godkende

alle fem landes anmodning om forlænget tilpasningsperiode pba. fremlagte

reformer og investeringer. For Nederlandene foreslår Kommissionen, at Rå-

det vedtager en henstilling om en nederlandsk udgiftssti baseret Kommissio-

nens vurdering af, hvilken udgiftssti der vil sikre overholdelse af reglernes

krav til offentlige underskud og gæld. Kommissionens forslag følger af, at den

Side 14 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

afleverede plan skønnes at medføre underskud over 3 pct. af BNP på mellem-

lang sigt, og Nederlandene samtidig har frasagt sig retten til at aflevere en

revideret plan.

Kommissionens forslag til underskudshenstillinger følger af EU’s korrige-

rende finanspolitiske regler om nedbringelse af uforholdsmæssigt store under-

skud over 3 pct. af BNP. Forslagene er fremsat pba. Kommissionens vurderin-

ger af, hvorvidt de pågældende EU-landes offentlige underskud overholder

traktatens kriterier om, at det faktiske eller skønnede underskud højst må ud-

gøre 3 pct. af BNP. Der er tale om helhedsvurderinger, der bl.a. tager højde for

underskudenes størrelse, skønnede varighed og andre relevante faktorer.

Kommissionen foreslår underskudshenstillinger for de syv lande (Belgien,

Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Ungarn), hvor ECOFIN 16. juli

vedtog beslutning om eksistensen af uforholdsmæssigt store underskud. Kom-

missionen stiller også forslag til en underskudshenstilling til Rumænien, der

ifølge ECOFIN’s beslutning af 16. juli ikke har leveret tilstrækkeligt på en tidli-

gere underskudshenstilling. For yderligere to lande, Østrig og Finland, foreta-

ges en helhedsvurdering af, om landene har uforholdsmæssigt store under-

skud. Kommissionen vurderer, at Finland ikke bør tildeles en underskudshen-

stilling, idet Finland uden yderligere politiktiltag skønnes at nedbringe sit un-

derskud fra 3,7 af BNP i 2024 til 3,0 pct. i 2025. Fsva. Østrig vurderer Kom-

missionen, at beslutningen om en underskudshenstilling bør udskydes og af-

hænge af, om Østrig som annonceret vil fremlægge tiltag, der sikrer et under-

skud på højst 3 pct. af BNP i 2025, i forbindelse med ECOFIN 21. januar 2025.

Rådets godkendelse af de fremlagte forslag til rådshenstillinger om planerne

samt underskudshenstillinger ventes i starten af det nye år, sandsynligvis på

ECOFIN 21. januar 2025.

Fra dansk side finder man det særdeles vigtigt, at der sikres effektiv imple-

mentering af EU’s nye finanspolitiske regler på linje med aftalen om en reform

af de finanspolitiske regler. Regeringen vil forholde sig nærmere til Kommis-

sionens konkrete forslag frem mod ECOFIN’s ventede vedtagelse af disse i

starten af 2024 og fastlægge sin holdning vedr. rådshenstillingerne om de mel-

lemfristede planer pba. FEU’s mandat af 1. november 2024.

2. Baggrund

På ECOFIN 10. december 2024 ventes en præsentation af Kommissionens

pakke af 26. november 2024 vedr. implementeringen af EU’s finanspolitiske

regler, herunder udkast til hhv.

rådshenstillinger vedr. EU-landendes mellem-

fristede planer

samt

underskudshenstillinger om uforholdsmæssigt store un-

derskud.

Rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede planer

De reformerede finanspolitiske regler, der trådte i kraft 30. april 2024, indebæ-

rer, at EU-landene skal fremlægge nationale mellemfristede planer for finans-

Side 15 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

og strukturpolitik, der skal vurderes af Kommissionen. Pba. Kommissionens

vurdering vil Rådet efterfølgende godkende centrale elementer i planerne. Pla-

nerne fremlægges i udgangspunktet hvert fjerde år, men EU-landene kan i visse

tilfælde aflevere reviderede mellemfristede planer, herunder ifm. et regerings-

skifte

De mellemfristede planer skal indeholde en sti for udviklingen i de offentlige

nettoudgifter, dvs. offentlige udgifter ekskl. bl.a. renteudgifter og cykliske ud-

gifter relateret til arbejdsløshed samt ændringer i indtægter som følge af diskre-

tionære tiltag såsom skatteændringer.

Alle EU-landes udgiftsstier skal overholde overordnede krav om, at der skal sik-

res en holdbar udvikling i gælden, og at det faktiske underskud skal holdes eller

bringes under 3 pct. af BNP, efter en fire- til syvårig tilpasningsperiode.

Lande med underskud over 3 pct. af BNP og/eller gæld over 60 pct. af BNP skal

aflevere planer med udgiftsstier, der lever op til nogle retningslinjer fra EU-

Kommissionen, som sikrer overholdelse af følgende krav:

1. Gælden skal være plausibelt faldende i de 10 år, der følger efter tilpasnings-

perioden, eller gælden skal fastholdes under 60 pct. af BNP. Dette krav til

gældsudviklingen skal være overholdt under forskellige scenarier for udvik-

lingen i bl.a. renter og vækst, samt når der tages højde for udviklingen i ald-

ringsrelaterede offentlige udgifter (udgifter relateret til bl.a. pensioner,

sundhed og ældrepleje).

2. Underskud skal bringes under 3 pct. af BNP og fastholdes under denne

grænse 10 år efter tilpasningsperioden.

3. Finanspolitiske tilpasninger skal fordeles jævnt over tilpasningsperioden og

må ikke udskydes til de sidste år af tilpasningsperioden.

4. Lande med gæld over hhv. 60 og 90 pct. af BNP skal sikre, at gælden som

minimum falder med hhv. 0,5 og 1 pct. af BNP årligt i gennemsnit over den

4-7 årige tilpasningsperiode. For lande, der har modtaget en henstilling om

at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP inden for en given frist, vil dette

krav til gældreduktion først være gældende herefter.

5. Der skal sikres en sikkerhedsmargin til 3-procentsgrænsen for det faktiske

underskud på 1,5 pct.-point (svarende til en strukturel saldo med et under-

skud på højst 1,5 pct. af BNP). Indtil denne sikkerhedsmargin er overholdt,

skal landene som minimum sikre strukturelle budgetforbedringer på 0,4

pct.-point årligt ifm. en 4-årig tilpasningsperiode og 0,25 pct.-point årligt

ifm. en 7-årig periode.

Ifm. et regeringsskifte vil den nytiltrådte regering kunne aflevere en revideret mellemfristet plan,

som, hvis indholdet godkendes af Rådet, vil være gældende for det pågældende land under en ny

planperiode på i udgangspunktet fire år. En revideret plan skal således leve op til samme kriterier

som en oprindelig plan, både fsva. udgiftsstien og fsva. reformer og investeringer i tilfælde, hvor

en plan indeholder anmodning om en forlænget tilpasningsperiode.

Side 16 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Lande der overholder traktatens krav til underskud og gæld skal fremlægge pla-

ner med udgiftsstier, der sikrer, at underskud og gældsniveauer fastholdes un-

der hhv. 3 og 60 pct. af BNP, herunder i 10 år efter tilpasningsperioden. Disse

lande modtager ikke retningslinjer fra EU-Kommissionen, men kan anmode

Kommissionen om såkaldt

teknisk information

i form af en strukturel budget-

stilling, der pba. en mellemfristet fremskrivning vurderes at sikre, at under-

skuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter tilpasningsperioden udgør maksi-

malt 3 pct. af BNP samt vurderes at være konsistens med en sikkerhedsmargin

på 1,5 pct.-point til underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP.

Forlængede tilpasningsperioder

Tilpasningsperioden i de mellemfristede planer er som udgangspunkt fire år,

men landene har mulighed for at anmode om en forlænget finanspolitisk tilpas-

ningsperiode på op til 7 år. Forlængede tilpasningsperioder ændrer ikke ved, at

EU-landene i udgangspunktet skal aflevere nye mellemfristede planer hvert

fjerde år, men indebærer lempeligere krav til de årlige budgetforbedringer. EU-

landene kan opnå forlængede tilpasningsperioder, hvis de forpligter sig til at

gennemføre en pakke af reformer og investeringer, der som generel hovedregel

tilsammen opfylder følgende kriterier:

Styrker det økonomiske vækstpotentiale;

Understøtter finanspolitisk holdbarhed;

Bidrager væsentligt til EU’s fælles strategiske prioriterer;

Adresserer de relevante landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalin-

ger i regi af proceduren for makroøkonomiske ubalancer;

5. Sikrer, at niveauet for de nationalt finansierede offentlige investeringer er

højere under planen end årene før planen (dvs. ekskl. investeringer finan-

sieret af fx EU’s strukturfonde).

Fremlæggelse, vurdering og godkendelse af landenes mellemfristede planer

samt den efterfølgende overvågning af implementeringen af planerne følger en

fast procedure, jf.

boks 1.

Side 17 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Boks 1

Procedure for fremlæggelse, vurdering og godkendelse af mellemfristede planer

Aflevering af planer:

Alle lande skal senest inden udgangen af april, året før en plan træder i kraft, aflevere

og offentliggøre en mellemfristet plan. Forud for aflevering af planen afholdes en teknisk dialog mellem landet

og Kommissionen mhp. at sikre, at planen lever op til de fastsatte krav. Fsva. afleveringen af planer i 2024 er

der aftalt en ekstraordinær proces i lyset af, at reglerne først trådte i kraft 30. april. Den ekstraordinære proces

indebærer, at EU-landene afleverer planer i efteråret 2024 mhp. godkendelse i Rådet primo 2025.

Vurdering:

Kommissionen skal senest seks uger efter afleveringen af en plan vurdere den pågældende plan.

Kommissionen skal bl.a. vurdere, om den foreslåede udgiftssti i planen sikrer, at gælden er faldende eller holdes

på et niveau under 60 pct. af BNP, at det faktiske underskud holdes under 3 pct. af BNP, at den finanspolitiske

tilpasning ikke udskydes, samt at gælden i lande med gæld over hhv. 60 og 90 pct. af BNP som minimum falder

med hhv. 0,5 og 1 pct. af BNP årligt i gennemsnit over den 4-7 årige tilpasningsperiode. Derudover vurderes det,

om de beskrevne reformer og investeringer lever op til en række kriterier, særligt hvis landet anmoder om en

forlænget tilpasningsperiode.

Godkendelse:

På baggrund af en positiv vurdering fra Kommissionen, skal Rådet vedtage en henstilling til

landet. Henstillingen godkender den finanspolitiske udgiftssti, som vil danne grundlag for overvågningen. Hvis

landet har anmodet om en forlænget tilpasningsperiode, skal Rådets henstilling også endossere de planlagte

reformer og investeringer, der ligger til grund for planen. Som hovedregel skal denne henstilling vedtages af Rå-

det inden for seks uger efter Kommissionens vurdering af planen. Hvis Kommissionen ikke vurderer, at en kon-

kret mellemfristet plan i tilstrækkelig grad lever op til de finanspolitiske regler, vil Rådet pba. et forslag fra

Kommissionen vedtage en henstilling til det pågældende land om aflevering af en revideret mellemfristet plan,

der lever op til de finanspolitiske regler.

Overvågning:

Kommissionen vil efter Rådets vedtagelse af en henstilling med godkendelse af et lands udgifts-

sti og eventuelle reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlænget tilpasningsperiode, efterfølgende

skulle overvåge landets implementering af planen. Kommissionen vil særligt overvåge overholdelse af de fast-

lagte udgiftsstier. For at kontrollere eventuelle afvigelser fra udgiftsstien, etablerer Kommissionen en såkaldt

kontrolkonto, der summerer de samlede positive og negative afvigelser fra udgiftsstien.

Håndhævelse:

EU-lande med gæld over 60 pct. af BNP, der ikke overholder de fastsatte udgiftsstier, kan som

følge af de finanspolitiske reglers korrigerende del modtage såkaldte

gældshenstillinger.

Gældshenstillingerne

vil i udgangspunktet blive tildelt i tilfælde, hvor der på kontrolkontoen registreres en årlig eller akkumuleret af-

vigelse fra den godkendte udgiftssti på hhv. 0,3 og 0,6 pct. af BNP. Beslutningerne om gældshenstillinger vil dog

afhænge af en helhedsvurdering af situationen i det pågældende land, herunder en nærmere vurdering af rele-

vante faktorer, særligt omfanget af det pågældende lands gældsudfordringer.

Fremskridtsrapporter:

Som led i overvågningen af implementeringen af landenes planer skal alle lande

hvert år i april aflevere og offentliggøre rapport til Kommissionen, der gør status for fremskridtene med imple-

menteringen af deres plan. Fremskridtsrapporten skal bl.a. indeholde en sammenligning af de faktiske offent-

lige nettoudgifter og udgiftsstien godkendt i kraft af Rådets henstilling, en opgørelse af gennemførte indtægts-

forøgende og -reducerende tiltag samt fremskridt med og videre planer for gennemførelsen af reformerne og

investeringerne fastfast i planerne.

Underskudshenstillinger om uforholdsmæssigt store underskud

Kommissionen overvåger løbende landenes efterlevelse af EU’s finanspolitiske

regler, herunder gennem helhedsvurderinger i rapporter. Kommissionens rap-

porter om efterlevelse af de finanspolitiske regler følger af Traktatens artikel

126.3 (TEUF), der fastslår, at Kommissionen skal offentliggøre en rapport om

et EU-land, hvis det pågældende land umiddelbart ikke efterlever de fælles fi-

nanspolitiske regler. Det gælder traktatens kriterier vedrørende offentlig gæld

(gælden må højst udgøre 60 pct. af BNP eller skal reduceres tilstrækkeligt hur-

tigt) og faktiske eller skønnede offentlige underskud (det faktiske eller skønnede

underskud må højst udgøre 3 pct. af BNP) i et givent år.

Side 18 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

I rapporten foretages en helhedsvurdering af de pågældende landes manglende

efterlevelse af kriterierne vedr. underskud og gæld, og om der bør træffes be-

slutning om eksistensen af uforholdsmæssigt store underskud og tildeles en

henstilling om korrektion af disse underskud. Vurderingen inddrager de finans-

politiske reglers bestemmelser om, at lande med underskud over 3 pct. af BNP

bl.a. kan undgå proceduren vedr. uforholdsmæssigt store underskud, hvis

alle

af de følgende betingelser er opfyldt:



underskuddet er

tæt på

underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP.

overskridelsen er

midlertidig,

hvilket i praksis tolkes som, at underskuddet

ventes at komme ned på maksimalt 3 pct. inden udgangen af næste år.

overskridelsen er

exceptionel,

dvs. at overskridelsen vurderes at skyldes

omstændigheder uden for regeringens kontrol.

Kommissionens vurdering tager ligeledes højde for, at lande med underskud

over 3 pct. af BNP også i visse tilfælde kan undgå proceduren vedr. uforholds-

mæssigt store underskud, når der tages højde for relevante faktorer, herunder

omfanget af landenes gældsudfordringer, den økonomiske udvikling

(herun-

der inflation og konjunkturer),

udvikling i landenes budgetter, gennemførelse

af reformer og investeringer

omfanget af landenes forsvarsudgifter.

Kom-

missionen kan ifølge de finanspolitiske regler inddrage relevante faktorer for

lande, der enten har gæld under 60 pct. af BNP eller gæld over 60 pct. af BNP,

men hvor underskuddet samtidig kan karakteriseres som værende

tæt

på un-

derskudsgrænsen og overskridelsen kan karakteriseres som

midlertidig.

Med afsæt i rapporten skal Kommissionen ifølge de finanspolitiske regler anbe-

fale, at ECOFIN træffer beslutninger om eksistensen af uforholdsmæssigt store

underskud i tilfælde, hvor de finanspolitiske regler vurderes brudt på baggrund

af helhedsvurderingen. Kommissionen anbefaler dernæst, at ECOFIN vedtager

underskudshenstillinger om finanspolitiske tilpasninger i de pågældende lande

mhp. at bringe underskuddene under 3 pct. af BNP inden for en given frist. Un-

derskudshenstillingerne vedtages normalt på samme tid som beslutningerne

om eksistensen af uforholdsmæssigt store underskud.

Procedure for underskudshenstillinger i 2024

ECOFIN godkendte 16. juli 2024 rådsbeslutninger om eksistensen af uforholds-

mæssigt store underskud i 7 lande (Belgien, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slo-

vakiet og Ungarn) på baggrund af forslag fra Kommissionen. ECOFIN beslut-

tede samtidig, at Rumænien ikke i tilstrækkeligt omfang havde efterlevet en

henstilling, som Rumænien modtog i 2020, og som blev revideret i 2021. Kom-

missionens forslag til ECOFIN’s beslutninger tog udgangspunkt i en rapport fra

Kommissionen af 19. juni 2024 om EU-landenes efterlevelse af de finanspoliti-

ske regler, som omfattede en helhedsvurdering af 12 lande, der ifølge Kommis-

sionens forårsprognose af 15. maj 2024 har faktiske eller skønnede underskud

Side 19 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

over 3 pct. af BNP i 2023 og/eller 2024 (Belgien, Estland, Finland, Frankrig,

Italien, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet og Ungarn).

På baggrund af rapporten, vurderede Kommissionen på daværende tidspunkt i

sin rapport, at der bør åbnes en procedure vedr. uforholdsmæssigt store under-

skud for Belgien, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Ungarn.

Underskudshenstillingerne blev i 2024 ekstraordinært udskudt til efter EU-lan-

denes frist for aflevering af mellemfristede planer. Begrundelsen var, at der så-

ledes kan tages højde for de respektive landes planlagte udgiftsstier indeholdt i

de mellemfristede planer samt Rådets stillingtagen til disse. Det vedrører lige-

ledes afklaring på om landene får en tilpasningsperiode på 4 eller 7 år, hvilket

har betydning for fristen for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP.

Hjemmel og stemmeregler

Forslag vedr. de finanspolitiske reglers forebyggende del, herunder rådshenstil-

linger vedr. nationale mellemfristede planer, har hjemmel i TEUF artikel 121.

Ved vedtagelse af rådshenstilling vedr. mellemfristede finans- og strukturpoli-

tiske planer træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal (uden det pågæl-

dende lands egen stemme).

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del, herunder forslag

om tildeling af underskudshenstillinger, har hjemmel i TEUF artikel 126. Ved

vedtagelse af underskudshenstilling vedr. uforholdsmæssigt store underskud

træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal (uden det pågældende lands egen

stemme). Desuden er det kun eurolande, der stemmer i sager, som vedrører un-

derskudshenstillinger til eurolande.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 10. december 2024 ventes en præsentation af Kommissionens ef-

terårspakke af 26. november vedr. EU’s finanspolitiske regler, der bl.a. indehol-

der forslag til rådshenstillinger vedr. EU-landenes nationale mellemfristede

planer og forslag til underskudshenstillinger om nedbringelse af uforholdsmæs-

sigt store underskud. ECOFIN ventes i starten af 2025, sandsynligvis på mødet

21. januar, at vedtage henstillinger på baggrund af Kommissionens forslag.

Folketingets Europaudvalg vil blive orienteret nærmere om ECOFIN’s beslut-

ninger forud for de relevante ECOFIN-møder, hvor beslutningerne ventes truf-

fet.

Forslag til rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede planer

Kommissionen har offentliggjort forslag til rådshenstillinger vedr. de 21 EU-

landes mellemfristede planer, der blev afleveret tidsnok til, at Kommissionen

har kunnet foretage en vurdering forud for offentliggørelse af efterårspakken

den 26. november 2024.

Side 20 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Blandt de 21 lande har 17 lande (FI, ES, CY, EE, EL, MT, PL, PT, RO, SK, SL,

HR, CZ, DK, LV, NL og SE) afleveret planer med en 4-årig planperiode, mens 4

lande (FR, IT, LU og IE) har afleveret planer med en 5-årig planperiode, hvilket

skyldes særlige tilfælde med femårige regeringsperioder i de respektive lande.

Planperioden er således udtryk for de nationale regeringers politiske planlæg-

ningshorisont. Uanset om det enkelte lands planperiode er 4- eller 5-årig, er der

en 4-årig tilpasningsperiode inden landet skal sikre overholdelse af reglerne om

underskud og gæld, medmindre Rådet godkender en længere tilpasningsperi-

ode på op til 7 år.

Fem lande (ES, FI, FR, IT og RO) har afleveret planer, der indeholder reformer

og investeringer mhp. at få adgang til en forlænget tilpasningsperiode på 7 år.

Forslagene til rådshenstillinger lægger op til, at Rådet godkender følgende:

1. Udgiftsstier for de 21 lande, der har afleveret en plan tidsnok til, at Kommis-

sionen har kunnet foretage en vurdering af denne forud for offentliggørelse

af efterårspakken den 26. november 2024.

2. Reformer og investeringer, der ligger til grund for anmodningerne om for-

længede tilpasningsperioder i planerne fra de fem lande, der anmoder om

forlængelse.

For de resterende seks lande (AT, BE, BG, DE, HU og LT), som ikke har afleveret

en plan rettidigt forud for offentliggørelse af efterårspakken, vil Kommissionens

forslag og Rådets efterfølgende stillingtagen finde sted, efter planerne er afleve-

ret, og Kommissionen har haft tilstrækkelig tid til at foretage vurderinger.

EU-landenes udgiftsstier

Planerne kan overordnet opdeles mellem lande, der har modtaget retningslinjer

fra Kommissionen pba. offentlig gæld eller underskud, der overstiger traktatens

krav på hhv. 60 og 3 pct. af BNP, og lande, der ikke har modtaget retningslinjer.

Gruppen af planer for lande, der har modtaget retningslinjer (CY, EE, EL, FI,

FR, MT, PL, PT, RO, ES, SK, SL) kan desuden opdeles i planer med og uden

anmodning om en forlænget tilpasningsperiode. Af

tabel 2

fremgår et samlet

overblik over landenes planlagte udgiftstier samt Kommissionens retningslinjer

til lande med høj gæld eller underskud.

Side 21 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Tabel 2

Finanspolitiske udgiftsstier og Kommissionens retningslinjer, nominelle vækstrater

2024

3,7

4,0

3,8

1,8

-1,9

-2,8

14,3

5,3

3,8

2025

1,6

1,4

0,0

2,0

1,3

1,6

5,1

6,1

3,7

3,2

2026

1,9

1,5

1,4

1,7

1,6

4,9

5,7

3,5

2,8

2027

2,6

1,4

1,6

1,9

1,5

4,7

5,3

3,2

2,7

2028

2,6

1,5

1,4

1,7

1,4

4,3

5,0

3,0

2,7

2029

2,8

1,5

1,3

1,5

1,3

4,2

4,8

3,0

2,5

2030

2,8

1,6

1,3

1,6

1,1

1,3

3,9

4,7

2,5

2,6

2031

2,9

1,7

1,3

1,7

1,2

1,4

3,8

4,5

2,4

2,5

Akkumuleret vækst, 2024 til

ultimo planperiode

13,0

10,2

9,5

10,4

6,2

4,6

37,6

41,7

20,1

16,1

Lande med forlænget tilpasnings-

periode og retningslinjer

Mellemfristet plan

Finland

KOM retningslinjer

Frankrig

Italien

Rumænien

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

Spanien

KOM retningslinjer

Lande med retningslinjer

Cypern

Estland

Grækenland

Malta

Polen

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM retningslinjer

Mellemfristet plan

KOM forslag

Mellemfristet plan

2,7

7,0

1,9

5,4

2,6

1,8

7,4

5,5

12,5

12,8

11,8

8,3

6,2

5,6

18,6

5,3

7,2

9,8

9,1

8,0

6,9

6,7

6,4

6,0

5,9

7,1

3,3

3,7

3,0

6,0

6,3

5,3

5,0

4,1

3,8

2,8

5,6

4,9

6,4

4,5

5,0

5,1

5,9

5,8

6,8

3,5

4,0

5,0

5,1

3,3

3,6

3,2

5,8

4,4

4,6

5,1

3,6

0,9

2,0

4,4

4,5

4,9

2,5

5,7

6,5

3,6

4,7

3,5

3,3

4,4

5,4

4,5

3,6

2,9

3,1

5,8

5,9

4,0

4,2

1,2

3,4

1,6

4,1

4,3

4,1

2,6

3,8

4,9

3,4

3,8

2,1

3,0

4,4

4,3

3,2

2,9

3,0

6,1

5,7

3,5

3,9

3,3

1,5

4,0

4,2

3,7

2,9

5,4

3,3

5,4

4,3

3,0

4,6

4,7

25,7

29,6

22,6

19,1

17,1

14,9

35,2

32,4

34,4

34,5

28,9

24,8

14,8

26,6

25,8

42,9

19,2

27,1

42,3

27,9

36,9

25,8

21,0

26,1

Lande uden retningslinjer

Kroatien

Tjekkiet

Danmark

Irland

Letland

Luxembourg

Nederlandene

Sverige

Anm: Tal angivet med

fed

markerer udgiftsvæksten i år under planperioden

Kilde: Landenes mellemfristede planer, Kommissionens vurderinger og Kommissionens retningslinjer.

Side 22 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Kommissionen lægger med sine forslag op til, at Rådet godkender planlagte ud-

giftsstier for 20 lande:



5 lande (FI, FR, IT, RO og ES), som har modtaget retningslinjer om udgifts-

stien fra Kommissionen og anmodet om forlænget tilpasningsperiode. Kom-

missionen vurderer således, at de afleverede planer indeholder udgiftsstier,

som er forenelige med kravene, herunder om at sikre underskud under 3 pct.

af BNP og fald i gældskvoter over 60 pct. i en 10-årig periode efter tilpas-

ningsperioden,

jf. baggrundsafsnit.

Kommissionen vurderer desuden, at

alle landenes planer indeholder reformer og investeringer, der samlet set le-

ver op til kriterierne for at få adgang til en forlænget tilpasningsperiode, her-

under styrkelse af vækstpotentiale og finanspolitisk holdbarhed.

8 lande (CY, EE, EL, MT, PL, PT, SK, SL), som har modtaget retningslinjer

om udgiftsstier fra Kommissionen uden at anmode om en forlænget tilpas-

ningsperiode. Kommissionen vurderer således, at de afleverede planer inde-

holder udgiftsstier, som er forenelige med kravene om at sikre underskud

under 3 pct. af BNP og fald i gældskvoter over 60 pct. i en 10-årig periode

efter tilpasningsperioden,

jf. baggrundsafsnit.

7 lande (HR, CZ, DK, IE, LT, LU og SE), der ikke har modtaget retningslinjer

fra Kommissionen. Kommissionen vurderer således, at de afleverede planer

indeholder udgiftsstier, der lever op til kravene til disse lande om at fast-

holde underskud og gæld på maksimalt 3 og 60 pct. af BNP,

jf. baggrunds-

afsnit.



For en række lande indeholder de mellemfristede planer udgiftsstier, som afvi-

ger fra Kommissionens retningslinjer. Kommissionen vurderer generelt, at der

i de tilfælde, hvor udgiftsvæksten over tilpasningsperioden overstiger Kommis-

sionens retningslinjer, er tale om velbegrundede forskelle i de bagvedliggende

antagelser. Afvigelserne fra Kommissionens antagelser omfatter bl.a. et mere

favorabelt udgangspunkt for økonomien og de offentlige finanser sammenlignet

med i foråret 2024, muligheden for at bruge et mere ensartet skøn for den øko-

nomiske vækst på tværs af planperioden og på mellemlangt sigt, højere end ven-

tet inflation, der påvirker den nominelle udgiftsvækst, samt tilfælde hvor den

planlagte finanspolitiske tilpasning sker hurtigere, end Kommissionen har lagt

til grund i retningslinjerne, og der således er mulighed for en lidt højere udgifts-

vækst i løbet af perioden.

Fsva. den nederlandske plan vurderer Kommissionen, at denne udgiftssti som

den eneste ikke overholder kravene i de forebyggende regler, selvom Nederlan-

denes underskud og gæld aktuelt er inden for traktatens grænser på hhv. 3 og

60 pct. af BNP. Kommissionen vurderer, at udgiftsstien i Nederlandenes plan

ikke overholder kravet om, at underskuddet på mellemlangt sigt holdes under 3

pct. af BNP, idet underskuddet allerede overstiger denne grænse i 2029 og ven-

Side 23 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

tes øget til 4 pct. af BNP i 2038 ifølge Nederlandenes egne fremskrivninger. Så-

fremt Kommission og Rådet konkluderer, at et lands udgiftssti ikke overholder

kravene, har landet ret til at aflevere en revideret plan. Nederlandene frasiger

sig dog denne ret. Kommissionen foreslår derfor, at Rådet vedtager en henstil-

ling, der indebærer den maksimale vækst i nettoudgifterne, som samtidig vil

sikre, at underskuddet fastholdes under 3 pct. af BNP på mellemlang sigt,

jf.

tabel 1.

Reformer og investeringer

Kommissionen lægger med sine forslag op til, at ECOFIN skal godkende forlæn-

gelse af tilpasningsperioden fra 4 til 7 år for alle fem lande, som har anmodet

om en forlænget tilpasningsperiode. Kommissionens forslag er stillet på bag-

grund af vurderinger af, at reformerne og investeringerne i de pågældende lan-

des planer lever op til de finanspolitiske reglers kriterier for forlængelser.

Kommissionen vurderer således, at landenes planer generelt indeholder refor-

mer og investeringer, der fremmer vækstpotentialet, bidrager til at styrke hold-

barheden af de offentlige finanser samt adresserer fælles EU-prioriteter og lan-

despecifikke anbefalinger under det europæiske semester. Det fremgår desu-

den, at de relevante reformer og investeringer i vidt omfang planlægges imple-

menteret i starten af tilpasningsperioden, og at den planlagte finanspolitiske

konsolidering ikke sker gennem reduktion af det offentlige investeringsniveau.

Alle fem lande har både inkluderet nye tiltag og tiltag fra landenes genopret-

ningsplaner, som Kommissionen generelt vurderer vil styrke vækstpotentialet

og fremme den finanspolitiske holdbarhed. Tiltag fra landenes genopretnings-

planer udgør størstedelen af de inkluderede reformer og investeringer.

Kommissionen fremhæver bl.a., at planerne indeholder tiltag i form af arbejds-

markedsreformer, social- og sundhedsreformer, pensionsreformer, skatterefor-

mer og initiativer der vil lette virksomheders adgang til finansiering. Af

tabel 3

fremgår et overblik over reformer og investeringer på landeniveau, som af Kom-

missionen vurderes centrale ift. at leve op til kravene for forlænget tilpasnings-

periode.

Side 24 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Tabel 3

Land

Reformer og investeringer i lande med forlænget tilpasningsperiode

Centrale tiltag

Styrkelse af beskæftigelsesindsatserne, herunder gennem flere ressourcer til at styrke den aktive indsats og strammere

krav til jobsøgningen (RRP-tiltag)

Reduktion af dagpengeperioden (RRP-tiltag)

Finland

Implementering af sundheds- og socialreform der skal fremme en lovpligtig behandlingsgaranti (RRP-tiltag)

Introduktion af flere digitale værktøjer i social- og sundhedssektoren (RRP-tiltag)

Investeringer i forskning og innovation mhp. at udvikle nye teknologier inden for energiområdet og den grønne omstil-

ling (RRP-tiltag)

Reformer af ydelsessystemet mhp. at øge incitamenterne til beskæftigelse samt i højere grad at målrette de sociale ydel-

ser gennem et forenklet system (nye tiltag)

Reform af dagpengesystemet mhp. at styrke incitamenterne til beskæftigelse samt reducere omfanget af korttidskontrak-

ter (RRP-tiltag)

Investering og tiltag inden for forskning mhp. at fremme videnskabelig ekspertise, forbedre attraktiviteten af videnskabe-

lige jobs samt styrke formidling af resultater mellem offentlig forskningsinstitutioner og den private sektor (RRP-tiltag)

Investering i vedvarende energiproduktion mhp. at fremskynde etablering af vedvarende energikilder og efterlevelse af

Frankrigs nationale mål for energiomstilling og forsyningssikkerhed (RRP-tiltag)

Investeringer i innovation og udvikling inden for digitale teknologier og strategisk vigtige sektorer såsom sundhed,

energi og luftfart (RRP-tiltag og nye tiltag)

Frankrig

Reform af system til evaluering af offentlige udgifter, herunder implementering af årlige gennemgange af kvaliteten af

udgifterne på tværs af offentlige delsektorer (RRP-tiltag)

Reform af offentlige pensionssystemer gennem en forøgelse af arbejdsgivernes sociale bidrag mhp. at øge den økonomi-

ske holdbarhed af systemet (nyt tiltag)

Reformer inden for forenkling og reduktion af administrative byrder for erhvervslivet, herunder mhp. mere gennemsig-

tige og strømlinede standarder for at modtage erhvervsstøtte (nye tiltag)

Reformer inden for skattefradrag og sociale udgifter, som har til formål at fjerne de mindst effektive eksisterende ordnin-

ger og herved reducere de offentlige udgifter (nye tiltag)

Reformer og investeringer inden for sikring af civilret, herunder implementering af en insolvensreform og reduktion af

sagsbehandlingstiden (RRP-tiltag)

Reformer og investeringer inden for skatteforvaltning, herunder mhp. at fremme effektiv skatteindkrævning og styrke

tiltag mod skattesvig (RRP-tiltag)

Reformer og investeringer der fremmer vilkår for erhvervslivet, herunder ved at øge offentlig støtte til R&D, forenkle

regler og byrder for virksomheder og liberalisering af konkurrencelovgivningen (RRP-tiltag)

Italien

Reformer inden for den offentlige forvaltning, som sigter mod effektiviseringer og forenkling (RRP-tiltag)

Reformer og investeringer inden for børnepasning, herunder mhp. at øge udbuddet og tilgængeligheden af faciliteter til

børnepasning (RRP-tiltag)

Reformer inden for styring af de offentlige udgifter, herunder en styrkelse af kapaciteten til at overvåge og evaluere for-

valtningen af offentlige udgifter (RRP-tiltag)

Reformer inden for skatteforvaltning og effektivisering af offentlige virksomheder, herunder reduktion af subsidier til

miljøskadelige aktiviteter, reduktion af skattebyrden for lav- og mellemindkomst familier og strømlining af statslige sel-

skaber (nye tiltag)

Kilde: EU-landenes mellemfristede planer og Kommissionens forslag til rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede planer.

Side 25 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Tabel 2 fortsat

Reformer og investeringer i lande med forlænget tilpasningsperiode

Pensionsreformer mhp. at sikre et mere økonomisk bæredygtigt offentligt pensionssystem, herunder gennem om-

lægning til et bidragsbaseret system og tiltag der tilskynder senere tilbagetrækning (RRP-tiltag)

Reform af minimumslønnen mhp. at holde minimumslønsatsen inden for et bestemt interval ift. gennemsnitslønnen,

og herved sikre forudsigelig lønudvikling (RRP-tiltag)

Reform af systemet til at fastlægge offentlige lønninger, herunder ved at sikre mere gennemsigtig lønpolitik (RRP-

tiltag)

Reform af skatteordninger for mindre virksomheder mhp. at reducere og simplificere særordninger (RRP-tiltag)

Skattereform mhp. at udvikle et system til at generere automatiske ejendomsvurderinger (RRP-tiltag)

Rumænien

Investering i digitale værktøjer inden for skatteforvaltningen (RRP-tiltag)

Reform af det offentlige udgiftssystem mhp. at øge effektiviteten, gennemsigtigheden og den finanspolitiske ansvar-

lighed i anvendelsen af offentlige midler. Omfatter bl.a. øget kontrol af uberettigede overskridelser af budgetter og

gennemgange af offentlige udgifter (RRP-tiltag)

Investering i tiltag der kan fremme erhvervslivets (særligt SMV’er) evne til at mobilisere privat kapital, herunder

gennem etablering af en investeringsfond og en ny juridisk ramme for støtte til strategisk vigtige investeringer (nyt

tiltag)

Reform inden for statslige virksomheder mhp. besparelser og effektiviseringer, herunder gennem strammere styring

af udgifter (nyt tiltag)

Reformer inden for digital omstilling, herunder med formålet om at fremme digitalisering af den spanske økonomi,

øge udbredelsen af nye teknologier og fremme produktiviteten (RRP-tiltag)

Reformer inden for grøn omstilling, herunder reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer mhp. at fremme

den grønne omstilling og styrke konkurrenceevnen (RRP-tiltag)

Reformer inden for skattesystemet mhp. at modernisere systemet og en mere effektiv skatteindkrævning (RRP-til-

tag)

Spanien

Reformer inden for bekæmpelse af skatteunddragelse, herunder ved at styrke det juridiske og administrative ramme-

værk, forbedre koordinationen mellem skattemyndighederne og øge brugen af teknologi til bedre at opdage og for-

hindre svindel (RRP-tiltag)

Reformer inden for fysisk kapital og produktivitet, herunder reduktion af bureaukrati for virksomheder (RRP-tiltag)

Investering i forøgelse af boligmassen, herunder øget udbud af billige lejeboliger (RRP-tiltag)

Arbejdsudbudsreformer mhp. at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, herunder initiativer relateret til erhvervs-

uddannelse og forenkling af systemet for godkendelse af eksamensbeviser (nye tiltag)

Reform af det offentlige ydelsessystem mhp. forbedret og mere effektiv forvaltning af offentlige midler, herunder i

tilfælde hvor individer er midlertidigt uarbejdsdygtige (nyt tiltag)

Kilde:

EU-landenes mellemfristede planer og Kommissionens forslag til rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede planer.

Underskudshenstillinger om uforholdsmæssigt store underskud

Kommissionens forslag til henstillinger vedr. uforholdsmæssigt store under-

skud vedrører følgende otte lande:



Belgien, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slovenien og Ungarn som ifølge Rå-

dets beslutninger ifm. ECOFIN 16. juli 2024 har uforholdsmæssigt store un-

derskud.

Side 26 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024



Rumænien som ifølge Rådets beslutning ifm. ECOFIN 16. juli 2024 ikke har

efterlevet en tidligere underskudshenstilling fra 2020 (revideret i 2021).

I Kommissionens forslag til henstillinger fastlægges konkrete frister for ned-

bringelse af de uforholdsmæssigt store underskud til maksimalt 3 pct. af BNP

samt en sti for væksten i de offentlige nettoudgifter, der er forenelig med at ned-

bringe underskuddet til maksimalt 3 pct. af BNP inden for de fastlagte frister.

Stierne for væksten i de offentlige nettoudgifter i henstillingerne svarer til sti-

erne i Kommissionens forslag til respektive rådshenstillinger vedr. de mellem-

fristede planer for de lande, hvor der er stillet forslag til rådshenstilling, da disse

stier netop tager højde for krav om at nedbringe for store underskud.

Tabel 3

angiver Kommissionens forslag til udgiftsstier og frister for at bringe

underskuddene under 3 pct. af BNP samt den offentlige saldo i de respektive

EU-lande.

Tabel 3

Kommissionens forslag til underskudshenstillinger og offentlig saldo

Offentligt underskud

(pct. af BNP)

2023

Belgien

Frankrig

Italien

Malta

Polen

Rumænien

Slovakiet

Ungarn

-4,2

-5,5

-7,2

-4,5

-5,3

-6,5

-5,2

-6,7

2024

-4,6

-6,2

-3,8

-4,0

-5,8

-8,0

-5,8

-5,4

2025

-4,9

-5,3

-3,4

-3,5

-5.6

-7,9

-4,7

-4,6

2025

2,4

0,0

1,3

6,0

6,3

5,1

3,8

3,9

Årlige finanspolitiske tilpasninger

(Loft over årlig vækst i nettoudgifter)

2026

1,9

1,4

1,6

5,8

4,4

4,9

0,9

3,3

2027

2,0

1,4

5,8

4,0

4,7

1,6

3,2

2028

1,4

3,5

4,3

2029

1,3

4,2

2030

3,9

Frist

2027

2029

2026

2027

2028

2030

2027

Anm.: Offentlige underskud er skøn i 2024 og 2025. Vækstrater for offentlige nettoudgifter angivet med

kursiv

er identiske med

vækstrater lagt frem i forslag til rådshenstillinger vedr. mellemfristede planer.

Kilde: EU-Kommissionens efterårsprognose af 15. november 2024 samt forslag til underskudshenstillinger af 26. november 2024.

Kommissionens rapport om efterlevelsen af de finanspolitiske regler

Kommissionen offentliggjorde som del af pakken af 26. november en rapport

om efterlevelsen af EU’s finanspolitiske regler. Rapporten følger af Traktatens

artikel 126.3 (TEUF), der fastslår, at Kommissionen skal offentliggøre en rap-

port om et EU-land, hvis det pågældende land umiddelbart ikke efterlever de

fælles finanspolitiske regler. Det gælder traktatens kriterier vedrørende offent-

lig gæld (gælden må højst udgøre 60 pct. af BNP eller skal reduceres tilstrække-

ligt hurtigt) og faktiske eller skønnede offentlige underskud (det faktiske eller

skønnede underskud må højst udgøre 3 pct. af BNP) i et givent år.

Kommissionens rapport om landenes efterlevelse af de finanspolitiske regler af

26. november 2024 omfatter Finland og Østrig. Kommissionens efterårsprog-

nose af 15. november 2024 skønner større underskud i Finland og Østrig end i

Side 27 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

forårsprognosen af 15. maj 2024, hvilket medfører ventede overskridelser af 3-

procentsgrænsen for offentlige underskud i 2024 i Finland samt i 2024, 2025

og 2026 i Østrig,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Indberettede og skønnede offentlige underskud i Finland og Østrig

Indberettede underskud

2024

Finland

Østrig

-3,7

-3,3

2024

-3,7

(-3,4)

-3,6

(-3,1)

Skønnede underskud

2025

-3,0

(-2,8)

-3,7

(-2,9)

2026

-2,5

-3,5

Anm.: Skønnede underskud i parentes angiver skøn fra Kommissionens forårsprognose, der lå til grund for Kommissionens rapport

vedr. efterlevelsen af EU’s finanspolitiske regler af 19. juni 2024. Forårsprognosen indeholdt ikke skøn for 2026.

Kilde: EU-Kommissionens rapport om efterlevelsen af EU’s finanspolitiske regler af 26. november 2024.

I rapporten foretages en helhedsvurdering af, om Finland og Østrig har ufor-

holdsmæssigt store underskud, og om landene derfor bør tildeles en under-

skudshenstilling om korrektion af disse underskud. Vurderingen inddrager de

finanspolitiske reglers bestemmelser om, at lande kan undgå en underskudhen-

stilling, herunder hvis underskuddet er

tæt på

underskudsgrænsen på 3 pct. af

BNP samt hvis overskridelsen er

midlertidig

exceptionel.

Samlet set vurderer Kommissionen, at Finland og Østrig ikke efterlever kriteriet

om underskud på maksimalt 3 pct. af BNP. Kommissionen vurderer dog samti-

dig følgende:



Der bør på nuværende tidspunkt

ikke

åbnes en procedure vedr. uforholds-

mæssigt store underskud for

Finland,

idet Finland uden yderligere politik-

tiltag skønnes at bringe sit underskud fra 3,7 pct. af BNP i 2024 ned på 3,0

pct. i 2025 og yderligere ned i 2026.

Kommissionen vil overveje at stille forslag til en rådsbeslutning om, at der

eksisterer uforholdsmæssigt stort underskud i

Østrig

og dermed bane vejen

for en underskudshenstilling til Østrig. Hvorvidt Kommissionen vil frem-

sætte et sådant forslag vil afhænge af, om Østrig senest i forbindelse med

ECOFIN 21. januar 2025 har præsenteret en pakke med tiltag, der vurderes

at kunne bringe underskuddet i overensstemmelse med kravet om under-

skud på maksimalt 3 pct. i 2025.



Fsva. landenes efterlevelse af kriteriet for offentlig gæld bemærker Kommissio-

nen, at det på nuværende tidspunkt ikke kan vurderes under de nye finanspoli-

tiske regler. Det skyldes, at efterlevelsen afhænger af, om landene overholder

udgiftsstierne i deres respektive nationale mellemfristede planer, som først ven-

tes godkendt af Rådet i starten af 2025.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

Side 28 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelsen af rådshenstillinger vedr. de mellemfristede planer for finans- og

strukturpolitik med udgiftsstier til EU-landene samt eventuelle reform- og in-

vesteringsforpligtelser i tilfælde af forlængede tilpasningsperioder samt under-

skudshenstillinger vedr. uforholdsmæssigt store underskud, har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser.

Implementeringen af EU’s finanspolitiske regler kan have afledte positive stats-

finansielle konsekvenser, i det omfang reglernes formål opnås, herunder sun-

dere finanspolitik i EU-landene og øget gældsholdbarhed, hvilket bl.a. vil bi-

drage til lavere statsgældsrenter.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af henstillinger vedr. de mellemfristede planer for finans- og struk-

turpolitik med udgiftsstier til EU-landene samt eventuelle reform- og investe-

ringsforpligtelser i tilfælde af forlængede tilpasningsperioder samt underskuds-

henstillinger vedr. uforholdsmæssigt store underskud, har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Implementeringen af de finanspolitiske regler kan have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til sundere økonomisk politik

i EU-landene, herunder reformer der øger vækstpotentialet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af henstillinger vedr. de mellemfristede planer for finans- og struk-

turpolitik med udgiftsstier til EU-landene samt eventuelle reform- og investe-

ringsforpligtelser i tilfælde af forlængede tilpasningsperioder samt underskuds-

henstillinger vedr. uforholdsmæssigt store underskud, har ikke i sig selv er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Implementeringen af der finanspolitiske regler kan have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser i det omfang det bidrager til sundere økonomisk politik

i EU-landene, herunder reformer der styrker væksten og forbedrer rammebe-

tingelserne for europæiske virksomheder.

8. Høring

Forslagene har ikke været i ekstern høring.

Side 29 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at kunne tage præsentationen af Kommissionens forslag til

rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede planer og underskudshen-

stillinger vedr. uforholdsmæssigt store underskud til efterretning.

EU-landene ventes at fastlægge sine positioner vedr. de enkelte forslag fra Kom-

missionen frem mod Rådets ventede stillingtagen til disse på ECOFIN 21. januar

2025.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan tage præsentationen af Kommissionens pakke af 26. november

2024 til efterretning, herunder forslagene til rådshenstillinger vedr. EU-lande-

nes mellemfristede finans- og strukturpolitiske planer og henstillinger om kor-

rektion af uforholdsmæssigt store underskud.

Regeringen finder det centralt, at der sikres effektiv implementering af EU’s fi-

nanspolitiske regler på linje med aftalen om reformen af reglerne, der trådte i

kraft 30. april 2024.

Regeringen vil fastlægge sin position til Kommissionens konkrete forslag frem

mod Rådets stillingtagen til disse i starten af 2025 og pba. mandatet vedr. råds-

henstillingerne om landenes planer i Folketingets Europaudvalg af 1. november

2024.

Fsva. Rådets stillingtagen til rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfri-

stede planer, finder man det fra dansk side væsentligt, at:



EU-landenes udgiftsstier lever op til de finanspolitiske regler, herunder kra-

vene om, at udgiftsstierne i lande med underskud og/eller gæld over hhv. 3

og 60 pct. af BNP sikrer faldende gæld og nedbringelse af underskud til un-

der 3 pct. af BNP.

Eventuelle forlængelser af EU-landenes tilpasningsperioder betinges af re-

form- og investeringsforpligtelser, der lever op til de finanspolitiske reglers

krav om bl.a. at styrke finanspolitisk holdbarhed og vækstpotentialet.



Fsva. Rådets stillingtagen til underskudshenstillinger vedr. uforholdsmæssigt

store underskud, finder man det fra dansk side væsentligt, at:



EU-lande, der ud fra en helhedsvurdering ikke lever op til de finanspolitiske

reglers bestemmelser vedr. underskud på maksimalt 3 pct. af BNP, modta-

ger underskudshenstillinger om finanspolitiske tilpasninger i de pågæl-

dende lande mhp. at bringe underskuddene under 3 pct. af BNP inden for

en given frist.

Regeringen finder det generelt centralt, at EU-landene efterlever de reforme-

rede finanspolitiske regler og generelt øger deres fokus på sunde og holdbare

Side 30 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

offentlige finanser, så der sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte

lande, som kan forebygge kriser. Det er vigtigt, at der opbygges tilstrækkelige

buffere og nedbringes gæld i gode tider, så man sikrer råderum til dårlige tider.

For danske generelle prioriteter vedr. reformen af de finanspolitiske regler hen-

vises til tidligere samlenotater og forelæggelser vedr. reformen, herunder sam-

lenotatet og forelæggelsen ifm. forhandlingsoplægget i Folketingets Europaud-

valg 14. juni 2023.

For danske prioriteter vedr. implementering af de finanspolitiske reglers be-

stemmelser vedr. EU-landenes mellemfristede planer henvises til samlenotatet

og forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 5. november 2024.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede planer blev fore-

lagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 1. november 2024 forud

for ECOFIN 5. november 2024.

Sagen vedr. rådsbeslutninger om eksistensen af uforholdsmæssigt store under-

skud i Belgien, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Ungarn blev forelagt

Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 16. juli 2024.

Sagen om reformen af EU’s finanspolitiske regler blevet forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 14. juni 2023 forud for ECOFIN 16. juni

2023 og er løbende blevet forelagt Udvalget til orientering

Side 31 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Dagsordenspunkt 5: Implementeringen af

genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408,

KOM(2022)231,

KOM(2024)555, KOM(2024)557

KOM(2024)547,

KOM(2024)554,

1. Resume

ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes genopretnings-

planer og for flere lande også rådsbeslutninger om opdaterede planer. Proces-

sen med udbetalinger til landene pba. gennemførte milepæle og mål er ligele-

des i gang.

ECOFIN ventes 10. december 2024 at behandle Kommissionens forslag til re-

viderede rådsbeslutninger vedr. Danmarks, Belgiens, Sloveniens og Sveriges

reviderede genopretningsplaner. Landene har lavet målrettede justeringer af

deres planer, der allerede indeholder REPowerEU-kapitler. Kommissionen

har fremlagt samlede positive vurderinger af de fire landes reviderede planer,

herunder ift. at planerne fortsat lever op til genopretningsforordningens kri-

terier, bl.a. vedr. prioriteringen af grønne og digitale tiltag samt krav om kon-

trol- og revisionsmekanismer.

Regeringen støtter Rådets vedtagelse af den reviderede rådsbeslutning vedr.

Danmarks, Belgiens, Sloveniens og Sveriges reviderede genopretningsplaner.

Det gør regeringen på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en

række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfa-

ciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af

genopretningsplanen som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaud-

valg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån-

optagelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-program-

mer, særligt en genopretningsfacilitet (”Recovery

and Resilience Facility”)

på

672,5 mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som føl-

ger en fastlagt fordelingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-pri-

ser).

For yderligere baggrund henvises til samlenotat af 26. september 2024.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 10. december 2024 at behandle Kommissionens forslag til revi-

derede rådsbeslutninger vedr. Danmarks, Belgiens, Sloveniens og Sveriges op-

daterede genopretningsplaner. Det er muligt, at Kommissionen på rådsmødet

vil give en generel status på implementering af genopretningsfaciliteten.

Side 32 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Revisionerne af de oprindelige genopretningsplaner for Danmark, Belgien, Slo-

venien og Sverige indeholder målrettede justeringer, som er retfærdiggjort af

objektive forhold.

Justeringen af

Danmarks

genopretningsplanen indebærer, at nogle initiativer

udgår af planen, mens andre initiativer opskaleres tilsvarende. EU-finansierin-

gen af de initiativer, der udgår fra planen, erstattes af national finansiering. Den

nationale finansiering af de initiativer, der opskaleres i planen, erstattes af EU-

finansiering. Herved fortsætter alle igangsatte projekter. Det overordnede am-

bitionsniveau i genopretningsplanen fastholdes ligeledes.

Tabel 1

Overblik over større ændringer til Danmarks genopretningsplan som anmodet til Kommissionen

Min.

ISM

Initiativ

Klinisk studie af COVID-19-

vaccinernes effekt

Før

102,0

Revision

-24,5

Efter

Forventet håndtering

Målbeskrivelsen ændres så antal forsøgs-

deltagere i studiet tilpasses det faktiske an-

77,5

tal vacciner. Mindreudgifter på 24,5 mio. kr.

omprioriteres

Målbeskrivelsen ændres ved at tydeliggøre

-410,0 forskellen i stigningen i energiafgiften for

kvoteomfattet og ikke-kvoteomfattet industri

Målet for initiativet ændres til et mål for antal

40,0

gennemførte uddannelsesprogrammer

100,0

0,0

Målet for initiativet ændres til et mål for til-

skudsudmøntning

Udgår af planen

SKM Energiafgifter for erhverv

FVM

-410,0

-200,0

-46,7

-477,8

+224,5

+199,5

+325,0

Økologisk omstilling af offent-

40,0

lige køkkener

Bedre rammer for innovation,

DIG-

offentlig-privat samarbejde og

100,0

MIN

brug af ny teknologi

Tilskudsordning for grønne

TRM

200,0

færger

Støtte til idriftsættelse af ek-

KEFM

46,7

sperimentelle vindmøller

Opskaleret foranstaltning:

KEFM Potentiale for CO

-opsamling

477,8

og -lagring

Omprioritering af registrerings-

SKM

1.045,0

afgiften for køretøjer

Energieffektiviseringer i indu-

KEFM

300,0

strien

Opskaleret foranstaltning:

KEFM

565,0

Udfasning af olie- og gasfyr

1.269,5 Opskalering

499,5 Opskalering

890,0 Opskalering

Anm.: Angivne beløb er i løbende priser og i relation til de omkostningsskøn for initiativerne, der er godkendt af

Kommissionen ifm. den oprindelige plan. Skønnene er således ikke nødvendigvis enslydende med den

nuværende

budgettering

udgiftsforventninger.

Der er afsat samlet 500 mio. kr. til flere ministeriers initiativer under digitaliseringsstrategien i

genopretningsplanen. Milepælen udgør én ud af fem milepæle under strategien.

Kilde: Finansministeriet og Rådets gennemførelsesafgørelse af november 2023.

Belgiens

reviderede genopretningsplan vedrører 24 ændringer. For 2 tiltag er

der fundet bedre alternativer til at opnå samme formål, bl.a. vedr. et tiltag på

energiområdet. Belgien har tilføjet 3 nye initiativer med de frigivne midler efter

1 tiltag er fjernet. For 18 tiltag er der fundet alternativer, hvor de administrative

omkostninger er lavere, mens ambitionen med tiltagene bevares, bl.a. på digi-

taliseringsområdet. Omkostningerne ved planen er uændret med revisionen

(5,3 mia. euro).

Sloveniens

reviderede genopretningsplan vedrører 5 ændringer. 2 tiltag er

hhv. fjernet eller har fået forlænget tidsplanen pga. en utilstrækkelig mængde

ansøgninger. 1 tiltag vedr. fjernvarme er blevet opjusteret. For 1 tiltag er det

Side 33 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

ikke længere muligt at opfylde relevante mål under tiltaget pga. forsyningskæ-

deproblemer, hvorfor det fjernes fra planen. For 1 tiltag på uddannelsesområdet

er der fundet et bedre alternativ til at opnå samme formål. Endeligt har 1 tiltag

på beskæftigelsesområdet ikke være muligt at implementere inden for fristen

pga. oversvømmelserne i Slovenien. Omkostningerne ved planen er uændret

med revisionen (2,7 mia. euro).

Sveriges

reviderede genopretningsplan vedrører 6 ændringer. 1 tiltag på det

grønne område fjernes, da det ikke længere er opnåeligt pga. stigende priser på

brændsler. 2 andre tiltag på det grønne område opjusteres tilsvarende. For 3

tiltag er der fundet bedre alternativer til at opnå samme formål bl.a. på digitali-

seringsområdet.

Planerne tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne

fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skøn-

nede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om

at adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske se-

mester, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet samt krav om kontrol-

og revisionsmekanismer,

jf. tabel 1.

Tabel 2

Kommissionens vurdering af Danmarks, Belgiens, Sloveniens og Sveriges reviderede

genopretningsplaner

Danmark

1. Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstil-

ling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til

energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle

behov vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas

og olie kan under særlige tilfælde undtages. Negative

klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag

begrænses og skal være afstemt med 2050-klimamål.

Hertil kan højest 30 pct. af et REPowerEU-kapitel undta-

ges.)

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-ka-

pitlet er i udgangspunktet undtaget)

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effek-

tivt til REPowerEU-målsætninger

13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forventede

grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Belgien

Slovenien

Sverige

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Danmarks, Belgiens, Sloveniens

og Sveriges genopretningsplaner.

Side 34 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissio-

nens evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopretningsplaner,

herunder med REPowerEU-kapitler. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt

på, at lande som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten efterlever

EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincippet, og at genopretningspla-

nerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket

krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådets godkendelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser for gældende dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser. Opdateringen af Danmarks, Belgiens, Sloveniens

og Sveriges genopretningsplaner har ikke i sig selv statsfinansielle konsekven-

ser. Justeringen af den danske genopretningsplan sikrer det fulde hjemtag af

tildelte EU-midler.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte

fra genopretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte

støtte, som Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet og REPo-

werEU.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser,

i det omfang de bidrager til at indfri formålet med genopretningsfaciliteten, her-

under økonomisk genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og ar-

bejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang planerne bidrager til at indfri formålet med

genopretningsfaciliteten, og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere

og effektiv udfasning af russisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i

udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan understøtte vækst, arbejdsplad-

ser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Side 35 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke erhvervslivets

rammevilkår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete implemente-

ring. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirksomheder i

forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-

lande.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte de reviderede rådsbeslutninger vedr. op-

daterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle REPowerEU-kapitler på bag-

grund af Kommissionens forslag, der ventes godkendt med et kvalificeret flertal

ifm. ECOFIN 10. december 2024.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genop-

retningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd

om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Gene-

ration EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager

til en grøn genopretning.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig udfas-

ning af russisk fossil energi. Regeringen forholder sig til beslutninger om tilfø-

jelse af REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med,

at der foreligger konkrete forslag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.

de enkelte EU-landes opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle RE-

PowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en

række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaci-

liteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af

genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaud-

valg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023. Ift. ECOFIN 5. november

2024 gælder det de reviderede rådsbeslutninger for Danmark, Belgien, Slove-

nien og Sverige.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fun-

damentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kom-

missionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse

heraf.

Side 36 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutnin-

ger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til

orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november

og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28.

oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN hhv. 18. januar, 2. maj,

17. juni, 8. juli, 4. oktober, 8. november og 6. december 2022. I 2023 er sagen

forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret forhandlingsoplæg 12. maj

forud for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud for ECOFIN 17. januar, 14.

februar, 14. marts, 16. juni, 14. juli, 17. oktober, 8. november og 8. december

2023. I 2024 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN 12. marts, 12. april, 14. maj, 12. juni, 16. juli, 8. oktober, 5. november

2024. Samlenotat om implementering af genopretningsfaciliteten blev desuden

oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts 2022 og

ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog efterfølgende taget af dagsordenen for

begge ECOFIN).

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til for-

handlingsoplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar,

16. februar, 16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Euro-

paudvalget 25. juni 2020.

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt til

orientering 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og nær-

hedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget 22.

juni 2022.

Side 37 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do no significant harm”-princip). I REPowerEU-kapitlet må der gøres midlertidige undtagelser

fra ”do no significant harm”-princippet til fordel for tiltag, der sikrer EU’s nuværende energisikkerhed, hvis

tiltaget samtidig minimerer miljøskaden og ikke bringer EU’s klimamål i fare.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag

til den grønne omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de

skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivi-

sering, udvikling og omlægning til vedvarende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport

mv.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som effektivt bidrager til

den digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af

de skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infra-

struktur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger om at bidrage

effektivt til energisikkerhed, øge EU’s energiforsyning, forøge brugen af vedvarende energikilder og energi-

effektivitet, forøge energiopbevaringsfaciliteter eller mindske afhængigheden af fossile brændsler før 2030.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgs-

len.

10.

11.

12.

13.

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex -

32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

Side 38 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner – ultimo november 2024

Finansiel assistance

(mia. euro)

Direkte

Lån

støtte

5,0

5,7

1,0

1,6

0,95

1,9

40,3

18,2

1,2

71,8

5,8

1,97

2,3

0,1

0,3

5,4

25,3

16,3

13,6

6,4

1,6

79,9

3,4

8,4

30,3

6,5

3,9

359,12

0,3

0,0

0,2

0,0

17,7

0,0

122,6

4,3

0,0

1,6

0,0

34,5

5,9

14,9

0,0

1,1

83,2

0,0

0,8

0,0

3,9

0,0

291,2

1,1

2,3

0,1

0,5

40,7

0,8

26,2

0,7

130,0

68,4

1,6

4,0

0,6

2,0

2,1

0,9

0,3

10,1

4,5

0,4

1,9

0,3

9,5

0,9

0,3

0,01

0,1

15,9

0,5

0,1

0,2

0,1

0,3

5,7

2,5

0,03

1,7

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,9

Lån

0,04

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,6

1,4

0,1

0,7

0,4

0,2

25,2

6,1

0,3

35,2

2,8

0,5

0,6

0,02

0,1

1,3

2,7

4,8

3,6

2,6

0,4

37,9

0,3

3,6

1,3

1,7

0,4

52,9

0,3

8,0

Lån

Land

Beløb

i alt

Lande

i alt

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

Seneste revideret

beslutningsforslag

20. november 2024

21. november 2023

16. juli 2024

18. november 2024

9. marts 2023

16. juli 2024

26. juni 2023

16. juli 2024

21. maj 2024

26. april 2024

21. november 2023

16. november 2023

24. oktober 2023

9. december 2022

26. juni 2023

14. oktober 2024

16. juli 2024

22. september 2023

21. november 2023

26. juni 2023

20. november 2024

22. april 2024

20. november 2024

16. oktober 2024

16. juli 2024

23. november 2023

19. oktober 2023

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

Dato

for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

. EU-landene har i de fleste

tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den

endelige tildeling fra genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved

justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til

6,8 pct. af dets BNI i 2019. I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån til EU-landene.

Udbetalinger på baggrund

af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt 2. september 2021.

Kilde:

Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.eu-

ropa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Side 39 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Dagsordenspunkt 6: Økonomiske og finansielle

konsekvenser af Ruslands invasion

af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 10. december 2024 vil igen drøfte økonomiske og finansielle aspekter

af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne ventes denne gang særligt at

omhandle udmøntningen af G7-aftalen om lån til Ukraine baseret på de frem-

tidige indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver, herunder

EU’s nye MFA-lån og etableringen af samarbejdsmekanismen for lån til Ukra-

ine. Drøftelserne kan derudover mere overordnet komme ind på blandt andet

Ukraines økonomiske situation og finansieringsbehov samt EU’s sanktioner

mod Rusland.

Regeringen finder det vigtigt, at EU indtager en ledende rolle ift. finansiel

støtte til Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt. Regeringen

har støttet vedtagelsen af MFA-lånet og etableringen af samarbejdsmekanis-

men for lån til Ukraine. Regeringen bakker op om, at immobiliserede aktiver

ikke frigives til Rusland, førend Rusland har ydet krigsskadeerstatning.

2. Baggrund

ECOFIN har løbende drøftet de økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands invasion af Ukraine på rådsmøderne siden krigens start i februar 2022.

Drøftelserne har dækket en række forskellige emner, herunder de økonomiske

udsigter for EU-landene og Ukraine, den internationale finansielle støtte til

Ukraine samt aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland. Der henvises generelt

til tidligere samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands invasion af Ukraine – senest forud for ECOFIN 5. november 2024.

3. Formål og indhold

ECOFIN 10. december 2024 vil igen drøfte økonomiske og finansielle aspekter

af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil blandt andet kunne berøre:

Status på udmøntningen af EU- og G7-lån baseret på afkast fra immobi-

liserede russiske centralbankaktiver



Udviklingen i Ukraines økonomi og finansieringsbehovet



EU’s sanktioner mod Rusland og den økonomiske situation i Rusland

Drøftelserne ventes især at fokusere på forordningen vedrørende ekstraordinær

makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine og etableringen af samarbejdsme-

kanismen for lån til Ukraine baseret på de fremtidige indtægter fra immobilise-

rede russiske centralbankaktiver som opfølgning på G7-initiativet.



Side 40 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Drøftelserne kan derudover mere overordnet komme ind på Ukraines økonomi-

ske situation og det forventede finansieringsbehov. Der kan også blive drøftelse

af den økonomiske situation i Rusland.

MFA-lån til Ukraine og etablering af samarbejdsmekanisme

EU vedtog 23. oktober 2024 forordningen om oprettelse af ny ekstraordinær

makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine på op til 35 mia. euro og etablerin-

gen af samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine (’Ukraine Loan Cooperation

Mechanism’). Samarbejdsmekanismen vil kunne understøtte bilaterale lån fra

EU og G7-partnere på samlet op til 45 mia. euro, som tilbagebetales med frem-

tidige indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver. G7-finansmi-

nistrene annoncerede 25. oktober 2024 enighed om en endelig aftale for ud-

møntningen af G7-initiativet fra juni 2024. Den endelige aftale indebærer, at

USA bidrager med et lån på knap 18 mia. euro, mens Canada, Japan og Storbri-

tannien tilsammen bidrager med omkring 9 mia. euro. Dermed nedjusteres

EU’s MFA-lån fra de maksimale 35 mia. euro ifølge forordningen til godt 18 mia.

euro,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Lånebidrag under samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine

Lande

Canada

Japan

Storbritannien

USA

EU’s MFA

I alt

Kilde: Kommissionen.

Beløb i mia. euro

3,3

2,9

2,6

17,9

18,1

45,0

Lånene skal ses i forlængelse af det tidligere arbejde i EU med at bringe de eks-

traordinære indtægter i anvendelse til støtte af Ukraine. EU vedtog 21. maj

2024, at ekstraordinære indtægter, som optjenes efter 15. februar 2024, skal gå

til at støtte Ukraine. Bidraget fra de ekstraordinære indtægter forventes årligt at

være 2,5-3,5 mia. euro. Renteindtægter oppebåret i 2024 anvendes fortrinsvis

til indkøb af militært udstyr gennem den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), mens

en mindre del anvendes gennem Ukraine-faciliteten. For renteindtægter oppe-

båret i 2025 og frem vil 95 pct. i stedet kanaliseres til den nye samarbejdsmeka-

nisme med henblik på at betale afdrag, renter og øvrige udgifter på EU’s MFA-

lån og bilaterale lån fra øvrige partnere under G7-initiativet. De resterende 5

pct. af indtægterne vil fortsat gå til direkte militær støtte gennem EPF’en.

Russiske centralbankaktiver immobiliserede i EU løber op i en værdi af ca. 210

mia. euro og udgør størstedelen af sådanne immobiliserede aktiver på verdens-

plan ifølge Kommissionen. Langt størstedelen af aktiverne i EU holdes af vær-

dipapircentralen Euroclear i Belgien. Det er værdipapircentralernes forvaltning

Side 41 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

af aktiverne, som skaber ekstraordinære indtægter, der ifølge Kommissionen

ikke tilkommer den russiske centralbank.

På G7-topmødet i Apulien 13.-15. juni 2024 blev der opnået enighed om at frem-

rykke støtten til Ukraine fra de forventede fremtidige indtægter fra immobilise-

rede russiske centralbankaktiver ved at yde nye lån til Ukraine på samlet om-

kring 50 mia. dollar. Ifølge G7-ledernes erklæring fra topmødet skal udbetalin-

gen af lånene begynde inden udgangen af 2024.

Det Europæiske Råd inviterede 27. juni 2024 Kommissionen, den højtstående

repræsentant og Rådet til at operationalisere G7-aftalen og udarbejde en model

for lån til Ukraine. Det blev samtidig understreget, at Ruslands aktiver bør for-

blive immobiliserede, indtil Rusland indstiller sin angrebskrig mod Ukraine og

yder kompensation for de skader, som krigen har forårsaget. Det udgør derfor

et politisk tilsagn om at opretholde immobiliseringen af aktiverne og dermed

opkrævningen af de ekstraordinære indtægter som en finansieringskilde til at

servicere og tilbagebetale Ukraines lån, indtil der foreligger kompensation fra

Rusland, som kan anvendes til at tilbagebetale lånene. For at skabe større juri-

disk sikkerhed omkring de fremtidige ekstraordinære indtægter er der fremlagt

et særskilt forslag om at forlænge immobiliseringen af de russiske aktiver med

36 måneder frem til den 31. januar 2028, hvilket ifølge forslaget skal erstatte de

nuværende 6-måneders løbende fornyelser. Det forslag kræver dog enstemmig-

hed i Rådet og er endnu ikke vedtaget.

EU’s MFA-lån garanteres via EU-budgettets såkaldte ’headroom’, dvs. margen

mellem EU’s betalings- og indtægtsloft, og finansieres ved udstedelser på kapi-

talmarkederne. Ifølge Kommissionen er garantien via headroom med til at sikre

betydeligt lavere renter end den rente Ukraine selv ville kunne opnå finansiering

til på kapitalmarkederne. MFA-lånet vil ikke være knyttet til bestemte udgifts-

typer og vil derfor sikre Ukraine det finanspolitiske råderum til at træffe sine

udgiftsvalg ud fra landets mest presserende behov, herunder dets genopretning

og genopbygning samt dets selvforsvar mod Ruslands angrebskrig.

Der ventes at blive underskrevet et aftalememorandum mellem EU og Ukraine,

der indeholder politiske betingelser for udbetalingen af MFA-lånet i overens-

stemmelse med reformprogrammet fastlagt i Ukraine-planen,

jf. nedenfor.

Det

er således intentionen med betingelserne, at de skal udgøre trædesten mod gen-

nemførelsen af udvalgte nøglereformer i Ukraine-planen og er udarbejdet under

hensyn til, at de realistisk set skal kunne opfyldes inden udgangen af 2024.

Derudover indeholder aftalememorandummet forpligtelser for Ukraine til at

fremme samarbejdet med EU om genopretning og modernisering af den ukra-

inske forsvarsindustri i tråd med relevante EU-programmer samt til at tage

skridt mod integration i EU’s indre marked, herunder gennem det kommende

”European Defence Industry Programme” (EDIP).

Side 42 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Ukraines økonomi og finansieringsbehov

Aftalen om at yde nye lån til Ukraine på basis af de ekstraordinære indtægter

skal ses i lyset af de store negative konsekvenser Ruslands krig har for Ukraines

økonomi, herunder for Ukraines offentlige finanser,

jf. tabel 2.

Ifølge Ukraines nylige budgeterklæring udarbejdet i samarbejde med IMF er der

et betydeligt finansieringsbehov på omkring 35 mia. euro alene i 2025, som

blandt andet skal dækkes af de planlagte lån fra EU og G7-partnere. Den inter-

nationale økonomiske støtte er derfor afgørende for Ukraines økonomi, sociale

sammenhængskraft og modstandsevne mod den russiske aggression.

Tabel 2

Ukraine – udvalgte nøgletal fra IMF’s prognose for 2024-2025

Nøgletal

Realvækst i BNP (pct.)

Inflation (pct.)

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Betalingsbalance

(pct. af BNP)

Kilde: IMF’s

World Economic Outlook,

oktober 2024.

Betalingsbalancens

løbende poster.

2021

3,4

9,4

9,9

-4,0

48,9

-1,9

2022

-28,8

20,2

24,5

-15,6

77,7

5,0

2023

5,3

12,9

19,1

-19,6

82,3

-5,4

2024

3,0

5,8

14,2

-18,7

95,6

-8,1

2025

2,5

9,0

12,7

-19,2

106,6

-14,3

I Kommissionens seneste prognose for Ukraines økonomi skønnes en vækst i

BNP på 3,5 pct. i 2024 og 2,8 pct. i 2025, mens væksten i 2026 ventes at stige

til 5,9 pct.,

jf. tabel 3.

Det beror dog på en antagelse om, at betingelserne for en

gradvis påbegyndelse af den langsigtede genopbygning vil være til stede hen

imod slutningen af 2025 eller i starten af 2026. Det er derfor især fremgang i

investeringerne, der sammen med et stigende privatforbrug ventes at løfte

Ukraines vækst frem mod 2027.

Tabel 3

Ukraine – udvalgte nøgletal fra Kommissionens prognose for 2024-2026

Realvækst, pct.

BNP

Privatforbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Eksport

Import

Kilde: Kommissionens efterårsprognose, november 2024

2022

-28,8

-27,5

31,4

-33,9

-42,0

-17,4

2023

5,3

6,1

9,0

52,9

-5,4

8,5

2024

3,5

4,4

-0,3

13,2

7,7

7,3

2025

2,8

3,7

-1,5

12,1

5,5

5,8

2026

5,9

5,0

-4,5

19,7

10,7

5,8

Rusland har forvoldt den ukrainske økonomi omfattende og langsigtede skader

som følge af blandt andet betydelige ødelæggelser af infrastruktur og produkti-

onskapacitet. Verdensbanken, EU, FN og de ukrainske myndigheder udarbej-

dede i februar 2024 en fælles rapport, som skønner, at de direkte ødelæggelser

som følge af krigen frem til 31. december 2023 har nået over 140 mia. euro,

Side 43 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

mens en fuldstændig genopretning og genopbygning af Ukraine vurderes at

kræve mere end 450 mia. euro fordelt over en tiårig periode.

Ukraine-faciliteten

For at sikre en forudsigelig og stabil finansiel støtte til Ukraine har EU etableret

Ukraine-facilitet.

Ukraine-faciliteten skal yde støtte til landets genopretning,

genopbygning og modernisering med henblik på et fremtidigt EU-medlemskab.

Støtten tager form af lån og tilskud på samlet 50 mia. euro i perioden 2024-

2027 fordelt på 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i tilskud. Lånene under facili-

teten finansieres ved udstedelse af EU-obligationer og garanteres via EU-bud-

gettets headroom. Udbetalingerne gennem Ukraine-faciliteten er betinget af, at

Ukraine løbende efterlever betingelserne angivet i

Ukraine-planen.

Ukraine-planen er et omfattende reformprogram, der skitserer reformer og in-

vesteringer, som myndighederne vil udføre i perioden 2024-2027 sammen med

en tidslinje for implementeringen af planen. Reformerne omfatter blandt andet

offentlig forvaltning, retsvæsenet, anti-korruption, det finansielle system, ud-

dannelse, erhvervslivets rammevilkår og regional udvikling. Derudover lægges

der op til væsentlige reformer og investeringer relateret til energiforsyning, grøn

omstilling, landbrug, miljøbeskyttelse og digitalisering. Planen afspejler Ukrai-

nes ønske om at nærme sig EU’s indre marked og har blandt andet til hensigt at

udvikle landet i tiltagende overensstemmelse med EU’s regler, standarder og

værdier mhp. fremtidigt EU-medlemskab.

Der blev i perioden januar-juni 2024 ydet bro- og præfinansiering på samlet 7,9

mia. euro under Ukraine-faciliteten. EU ventes i december 2024 at godkende

betalingsanmodningen for den anden egentlige kvartalsbetaling på godt 4,2

mia. euro. Udbetalingen er omtrent på størrelse med den seneste udbetaling,

som fandt sted i august 2024. Den forventede kommende udbetaling i december

2024 vil dække 3. kvartal 2024 og afspejle, at EU’s vurdering af, at Ukraine i 3.

kvartal fuldt ud efterlevede sine forpligtelser i henhold til Ukraine-planen. De

samlede udbetalinger under Ukraine-faciliteten ventes dermed at nå omkring

16 mia. euro i 2024.

EU’s sanktioner mod Rusland

EU har vedtaget 14 sanktionspakker siden 2022 som reaktion på Ruslands in-

vasion af Ukraine. Den seneste sanktionspakke blev godkendt af Rådet den 24.

juni 2024.

Pakken indeholdt en række initiativer, herunder tiltag mod ”skyggeflåden”,

samt forbud på energiområdet mod blandt andet genlastning af russisk flydende

naturgas (LNG) på EU’s område. Yderligere sanktionspakker forventes vedtaget

i løbet af de kommende måneder. Danmark har for nyligt indgivet sine priorite-

ter og tekniske forslag til Kommissionen, som grundet forhandlingernes fortro-

lig ikke kan offentliggøres på nuværende tidspunkt. EU’s sanktioner har indtil

Side 44 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

videre blandt andet omfattet vidtgående restriktioner rettet mod russiske finan-

sielle institutioner. Det gælder eksempelvis forbud mod transaktioner med den

russiske centralbank, hvilket begrænser centralbankens adgang til sine valuta-

reserver. Der er desuden indført fuldt transaktionsforbud mod udvalgte russi-

ske banker, samt indført udelukkelse fra det internationale betalingsformid-

lingssystem SWIFT, hvilket nu suppleres af forbud mod anvendelse af det rus-

siske SPFS system.

Sanktionerne indeholder også betydelige handelsrestriktioner såsom restriktio-

ner på eksport af avanceret teknologi til Rusland og forbud mod import af rus-

sisk råolie og raffinerede olieprodukter.

Den 8. oktober 2024 godkendte Rådet et nyt sanktionsregime rettet mod Rus-

lands globale destabiliserende og hybride aktiviteter. Med det nye sanktionsre-

gime kan EU blandt andet målrette indsatsen mod individer og enheder, som er

involveret i Ruslands handlinger, der underminerer EU’s og medlemsstaternes

grundlæggende værdier, deres sikkerhed, uafhængighed og integritet, samt lig-

nende ondsindede handlinger rettet mod internationale organisationer og tred-

jelande. Dermed vil EU nu kunne imødegå en række såkaldte hybride trusler,

herunder desinformation, undermineringen af valgprocesser og demokratiske

institutioners funktionsevne, samt sabotage af økonomiske aktiviteter og kritisk

infrastruktur, ondsindet cyberaktivitet mv.

Ruslands økonomi og effekten af internationale sanktioner

Selvom de internationale sanktioner er med til at lægge et betydeligt pres på

økonomien og Ruslands kapacitet til at føre krig, er den russiske økonomi ifølge

blandt andet Kommissionen og IMF ikke i samme omfang som Ukraine ramt af

krigens konsekvenser. En markant stigning i det offentlige forbrug og omstillin-

gen til krigsøkonomi har været med til at holde hånden under aktiviteten i øko-

nomien, mens arbejdsløsheden er faldet til et historisk lavt niveau. Det aktuelt

meget høje kapacitetspres bidrager blandt andet til en stigende inflation. I et

forsøg på at tøjle det inflationære pres har den russiske centralbank gennemført

markante pengepolitiske stramninger gennem det seneste år, der blandt andet

sammen med en tiltagende mangel på arbejdskraft forventes at medføre en

vækstafmatning på kort sigt,

jf. tabel 4.

Flere analyser peger på, at omlægningen til krigsøkonomi og krigsindustriens

stigende træk på økonomiens ressourcer især på længere sigt vil svække Rus-

lands produktivitetsudvikling og vækstpotentiale.

Se fx også seneste prognose for Ruslands økonomi (oktober 2024) fra The Bank of Finland In-

stitute for Emerging Economies (BOFIT).

Se fx ”The Russian Economy in the Fog of War” (september 2024) fra The Stockholm Institute

of Transition Economics (SITE)

Side 45 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Tabel 4

Rusland – udvalgte nøgletal fra Kommissionens prognose for 2024-2026

Nøgletal

Realt BNP (pct.)

Inflation (pct.)

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

Offentligt forbrug (pct.)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Betalingsbalance

(pct. af BNP)

Kilde: Kommissionens efterårsprognose, november 2024.

Betalingsbalancens løbende poster.

2022

-1,2

13,7

3,9

3,0

-1,4

10,5

2023

3,6

5,9

3,2

7,0

-2,3

2,5

2024

3,5

8,1

2,6

0,0

-1,8

2,8

2025

1,8

5,7

2,7

1,0

-1,5

2,5

2026

1,6

4,5

3,0

1,5

-2,4

2,8

Stockholm Institute of Transition Economics (SITE)

har efter bestilling fra den

svenske regering offentliggjort en omfattende rapport om Ruslands økonomi og

effekten af sanktionerne mod Rusland d. 1. oktober 2024. Ifølge SITE er den

russiske økonomi hårdere ramt af krigen og de internationale sanktioner, end

det umiddelbart kan se ud til på baggrund af tal fra russiske og andre kilder. I

rapporten peges der fx på, at den normalt tætte sammenhæng mellem russisk

BNP-vækst og udviklingen i olieprisen ville tilsige, at BNP-væksten i 2022 skulle

have ligget mere end 10 pct.-point højere end den faktisk opgjorte vækst for året,

jf. figur 1.

Selvom den efterfølgende BNP-vækst i 2023 lå forholdsvis højt og

ventes at nå omtrent samme niveau i 2024, ændrer det dog ikke på, at den op-

gjorte BNP-vækst i perioden 2022-2023 samlet set har ligget lavere end en for-

udsigelse udelukkende baseret på olieprisen ville tilsige,

jf. figur 2.

Det er der-

med ifølge rapporten et tydeligt tegn på, at krigen og de internationale sanktio-

ner har haft en mærkbar negativ effekt på væksten i russiske økonomi. De sene-

ste års fremgang skal samtidig især ses i lyset af effekterne fra en kraftig stigning

i det offentlige forbrug og det meget stramme arbejdsmarked, der medfører

overophedning af økonomien og et stigende inflationspres.

I analyser og vurderinger af den russiske økonomi og effekten af sanktioner er

det endvidere nødvendigt at tage forbehold for den betydelige usikkerhed for-

bundet med de russiske makroøkonomiske data, herunder fx de tilgængelige

nationalregnskabstal. SITE argumenterer i deres rapport blandt andet for, at

Ruslands offentliggjorte inflationstal er utroværdige og sandsynligvis kraftigt

undervurderer den faktiske inflation i russisk økonomi.

Side 46 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Figur 1

Lavere russisk BNP-vækst i 2022-23

(samlet set) end den normale sammenhæng mel-

lem oliepris og BNP-vækst tilsiger

Ændring i pris på Brent-olie, pct.

2022

-20

-40

-60

-10

-5

Real BNP-vækst (pct.)

2023

-20

-40

-60

Figur 2

Tegn på tilbageslag i russisk BNP-vækst

som følge af sanktioner mv.

Indeks (2021=100)

112

110

108

106

104

102

100

Indeks (2021=100)

112

110

108

106

104

102

100

2021

2022

2023

Real BNP

Real BNP, scenarie uden sanktioner mv.

Anm.: Figur 1 viser sammenhængen mellem ændringer i oliepris (Brent) og Ruslands BNP-vækst i 1996-2023. Figur 2 viser den

faktiske udvikling i Ruslands reale BNP i 2022-2023 baseret på offentliggjorte nationalregnskabstal sammenlignet med et

”kontrafaktisk” scenarie baseret på sammenhængen mellem olieprisen og russisk BNP-vækst i 1996-2021 dvs. før fuldskala-

invasionen og de efterfølgende sanktioner.

Kilde: Stockholm Institute of Transition Economics (SITE) og egne beregninger.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Aftalen om at yde lån til Ukraine baseret på de forventede fremtidige indtægter

fra immobiliserede russiske centralbankaktiver har ikke direkte statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. Garantien for MFA-lånet via EU-budgettets ind-

tægtsloft indebærer, at EU-landene indirekte garanterer for lånet. Manglende

ukrainsk tilbagebetaling af lånet, som ikke kan dækkes af afkastet fra de immo-

biliserede aktiver, vil således kunne have statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark. Danmark hæfter for godt 2 pct. af EU’s samlede forpligtelser under EU’s

indtægtsloft.

Etableringen af Ukraine-faciliteten har statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark gennem det danske EU-bidrag. Den ikke-tilbagebetalingspligtige støtte

under Ukraine-faciliteten udgør i alt 17 mia. euro svarende til omkring 127 mia.

kr., hvoraf Danmarks finansieringsandel udgør ca. 2,5 mia. kr. over hele perio-

den 2024-2027.

Side 47 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Med godkendelsen af Ukraine-planen er der fastsat en fordeling mellem låne-

og tilskudsstøtte, ligesom en indikativ udbetalingsplan er fastsat, idet denne dog

er betinget af, at der afsættes midler i den årlige budgetprocedure.

Det bemærkes, at ifølge Kommissionen forventes størstedelen af udgifterne til

Ukraine-faciliteten at kunne opgøres som udviklingsbistand i henhold til

OECD’s regler, dog kun indtil det tidspunkt, hvor der ved undertegnelse af en

EU-tiltrædelsestraktat måtte blive fastsat en dato for Ukraines optagelse i EU.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder

finansiel støtte til Ukraine. Der er enighed i EU ift. arbejdet med at anvende

ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver til at

støtte Ukraine. Der har desuden været meget bred opbakning blandt EU-lan-

dene til på basis af G7-aftalen at oprette et nyt ekstraordinært MFA-lån til Ukra-

ine og til etableringen af en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine. Det sær-

skilte forslag vedrørende forlængelse af immobiliseringen af de russiske aktiver

har opbakning fra næsten alle EU-lande, men kræver enstemmighed.

Der kan blive rejst ønske om at undersøge mere vidtgående tiltag vedrørende de

immobiliserede russiske centralbankaktiver, såsom muligheden for en overfør-

sel af selve ejerskabet af aktiverne til Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side har man støttet, at der oprettes et ekstraordinært MFA-lån base-

ret på indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver samt at der

etableres en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine.

Regeringen støtter det særskilte forslag vedrørende forlængelse af immobiliser-

ingen af de russiske aktiver for at skabe større forudsigelighed omkring de frem-

tidige ekstraordinære indtægter.

Regeringen bakker op om, at immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland,

førend Rusland har ydet krigsskadeerstatning.

Regeringen har ikke taget stilling til muligheden for mere vidtgående tiltag ved-

rørende de immobiliserede russiske centralbankaktiver.

Side 48 af 49

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 10. december 2024

Regeringen finder det vigtigt, at EU i større grad udfordrer det falske russiske

narrativ om, at sanktionerne ikke virker. Dette budskab er vigtigt at kommuni-

kere ikke kun til EU’s egne befolkninger, men ligeledes til befolkninger i tredje-

lande og Rusland selv.

Regeringen støtter generelt, at EU indtager en ledende rolle ift. støtte til Ukra-

ine, så længe det skulle være nødvendigt. Det gælder både ift. finansiel assi-

stance på kort sigt og ift. genopbygningen på lang sigt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomi-

ske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder se-

nest 1. november 2024 forud for ECOFIN 5. november 2024.

Side 49 af 49