Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 6
Offentligt
2915844_0001.png
D. 1. oktober 2024
Flere cyklister gennem cykelvenlig
skattelovgivning
1. Anbefaling
Cyklistforbundet, DI Transport, Ingeniørforeningen IDA og Dansk Metal anbefaler, at regeringen
træffer snarlig beslutning om at sikre cykelvenlig skattelovgivning og samtidig afsætter 75 mio.
kroner til dette på Finanslov 2025. Det vil få flere til at vælge cyklen i hverdagen.
To konkrete forslag
Forslag 1: Fri Cykel (svarende til bruttolønsordning)
Det foreslås, at der implementeres en
’Fri Cykel’-ordning,
med udgangspunkt i ordningen
for ’fri
bil’.
Medarbejdere vil her blive beskattet af en del af cyklens værdi, ligesom der i ordningen vil
være en accept af, at cyklen også kan bruges i privat sammenhæng. Ved køb af en cykel foreslår
vi konkret, at man som medarbejder beskattes af den del af en cykels værdi, der overstiger 5.000
kr. (2024-priser), svarende til den gennemsnitlige købspris på en standardcykel uden elmotor.
Den del af cyklens værdi, der overstiger 5.000 kr., skal medarbejderen beskattes af med 22,5 pct.
af værdien svarende til den andel af værdien, der beskattes, når en medarbejder får adgang til fri
bil (via firmabilsordning). Samme princip vil gælde hvis der er tale om leasing af en cykel, blot
hvor bundfradraget fordeles ligeligt over leasingperioden. For en 5 -årig leasingperiode vil medar-
bejderen således skulle betale skat af den del af de årlige leasingudgifter, der overs tiger 1.000 kr.
Forslag 2: Mulighed for privat brug af arbejdscykler
Som supplement til og i kombination med ’Fri Cykel’-ordningen
foreslås det også, at der gives
tilladelse til, at medarbejdere kan tage de cykler, de i dag får stillet til rådighed af deres arbejds-
giver med hjem fra arbejde uden at blive beskattet af det. Det er særligt relevant for medarbej-
dere i offentlige og private udgående funktioner (hjemmepleje, tilsynsfunktioner, osv.), som i dag
ikke kan parkere arbejdscyklen på hjemadressen efter endt arbejdsdag uden at blive beskattet af
cyklens værdi. Ordningen vil umiddelbart ikke medføre et kontrolbehov, idet cyklerne vil have
begrænset privat værdi, da de benyttes som dagligt arbejdsredskab og kan være specialindrettet .
Forslagsstillerne har beregnet at forslag 1 vil have et estimeret provenutab på ca. 75 mio. årligt
mens der intet provenutab vil være af forslag 2.
2. Problem
Færre danskere vælger cyklen som transportform i hverdagen og det har store samfundsmæssige
konsekvenser. Udviklingen kan vendes, men det kræver mange supplerende indsatser. Ét af dem
er mere cykelvenlig skattelovgivning.
I dag er det sådan, at skattelovgivning enten udelukkende eller langt overvejende belønner dem,
der pendler til arbejde med bil eller offentlig transport. For cyklister findes der imidlertid ingen
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 6: Henvendelse af 3/10-24 fra Cyklistforbundet, DI Transport, Ingeniørforeningen og Dansk Metal om flere cyklister gennem cykelvenlig skattelovgivning
2915844_0002.png
særordninger i stil med f.eks. firmabilbeskatningen eller arbejdsgiverbetalte pendlerkort . Cyk-
lisme er derfor den eneste transportform som ikke understøttes direkte i skattelovgivningen.
Alliancen for cykelvenlig skattelovgivning
Cyklistforbundet og DI samlede i 2022 en række organisationer i ’Alliancen for Cykelvenlig Skat-
telovgiving’, hvor alle deler ønsket om, at det skal være nemmere for arbejdspladserne at hjælpe
medarbejderne op på cyklen. Alliancen sendte i maj 2023 et åbent brev til daværende skattemi-
nister Jeppe Bruus, og havde derefter et langt og konstruktivt dialogforløb med Skatteministeriet
om mulige modeller.
I Sverige, Holland, Tyskland, Malta og andre lande er skattelovgivningen taget i brug for at fremme
cyklismen via arbejdsgiverne. Faktisk er Danmark et af de eneste lande i EU, som ikke har målret-
tede skatteinitiativer for at fremme cyklismen.
3. Perspektiver
Fordelene ved øget cyklisme er store. En analyse fra Dansk Industri viser, at vi som land kan spare
267.000 sygedage om året, hvis vi cykler blot 10 % mere, end vi gør i dag. Transportministeriets
tal viser samtidig, at samfundsgevinsten, hver gang vi cykler én kilometer på en almindelig cykel,
er 8,39 kr. Det skyldes, at øget fysisk aktivitet giver besparelser på det offentlige sundhedsbudget,
men også at trængslen på vejene reduceres, når flere vælger bilen fra og cyklen til.
4. Kontaktpersoner
Cyklistforbundet: Direktør Kenneth Øhrberg Krag ([email protected])
DI Transport: Branchedirektør Karsten Lauritzen ([email protected])
Ingeniørforeningen: Næstformand Aske Nydam Guldberg ([email protected])
Dansk Metal: Næstformand René Nielsen ([email protected])