Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 56
Offentligt
2937167_0001.png
Halvårlig status for
Folketingets partier bag
gældsaftalerne
8. oktober 2024
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0002.png
Indhold
1. Centrale budskaber og nøgletal
2. Status på politiske aftaler
3. Styrket lønindeholdelse
4. Eftergivelse
5. Lovgivning
6. Videre proces
2
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0003.png
1. Centrale budskaber og
nøgletal
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0004.png
Ombudsmanden
Folketingets Ombudsmand har undersøgt Gældsstyrelsens
inddrivelse af ikke-forskudsvist udlagte underholdsbidrag i
udlandet og udtaler en alvorlig kritik heraf. Gældsstyrelsens
inddrivelse af ikke- forskudsvist udlagte underholdsbidrag i
udlandet har i en årrække været utilstrækkelig.
Gældsoverblikket offentliggjort
I maj lancerede Gældsstyrelsen et digitalt overblik over borgernes
gæld til det offentlige. Overblikket dækker over gæld i det nye
inddrivelsessystem. Overblikket over gæld i DMI forventes
offentliggjort medio 2025.
Eftergivelse
Eftergivelse af gæld til tidligere rocker- eller bandemedlemmer i
exit-forløb har fået opmærksomhed. Det drejer sig om i alt 5
personer i perioden 2021-2024. Alle borgere kan søge om
eftergivelse, og sagerne bliver vurderet efter de samme regler,
uanset om borgeren er tidligere rocker- eller bandemedlem.
Bagatelgrænse for opkrævning af småbeløb
En større oprydning i motorkrav betyder, at Skattestyrelsen skal
udsende ca. 300.000 opkrævninger på småbeløb i efteråret. En
bagatelgrænse på 50 kr. for opkrævninger af motorkrav indgår i et
lovforslag, som fremsættes i november 2024. Bagatelgrænsen
forventes at træde i kraft fra 1. januar 2025.
4
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0005.png
Kritik fra Folketingets
Ombudsmand
Der har været hård Kritik fra Folketingets Ombudsmand som særligt
vedrører, at Gældsstyrelsen først fra 2022 er begyndt at styrke
inddrivelsen af ikke forskudsvist udlagte underholdsbidrag i udlandet.
Gældsstyrelsens indsats har været utilstrækkelig, og det har gået for
langsomt med at henvende sig til de udenlandske myndigheder.
Igangsatte initiativer
Øgning i antallet af fremsendte
anmodninger om bistand til
inddrivelsen og om
adresseoplysninger, herunder konkrete
driftsmål
Forespørgsler om adresseoplysninger
ved ambassader
Manuel gennemgang af alle skyldnere
bosiddende i udlandet med ikke-
forskudsvis udlagte underholdsbidrag,
for at sikre at skyldner, hvis muligt
bliver omfattet af en
inddrivelsesindsats.
Kommende initiativer
Systemunderstøttelse af muligheden
for at anvende adresseoplysninger
uden om CPR-registeret i den
maskinelle inddrivelse.
Forslag til yderligere initiativer
Øge indsatsen for at finde skyldnere i
udlandet, herunder via alternative
kilder.
Ikrafttrædelse af Haagerkonventionen
af 2007
øger muligheden for
oplysnings- og inddrivelsesbistand.
Ny gæld vedr. ikke-forskudsvis udlagt
underholdsbidrag bliver
sagsbehandlet hurtigt efter den er
modtaget til inddrivelse.
Gældsstyrelsen har før 2022 ikke haft tilstrækkelig fokus på inddrivelsen
af ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag hos borgere bosiddende i
udlandet. Styrelsen har derfor de seneste år igangsat en række initiativer
mhp. at styrke inddrivelsen på området. Det skal dog bemærkes, at
Gældsstyrelsen er afhængige af hvilke inddrivelsesredskaber, de
udenlandske myndigheder råder over, hvor de danske underholdsbidrag
ligger i dækningsrækken i forhold til anden gæld, som skyldneren måtte
have, og ikke mindst om skyldneren har betalingsevne.
Omfang
I 2024 var der ca. 1.200 skyldnere bosiddende i udlandet, der havde
gæld til ikke-forskudsvist udlagte underholdsbidrag på ca. 85 mio. kr.
Omfanget af skyldnere er under konsolidering og forventes at kunne
falde.
Provenu
I 2024 har Gældsstyrelsen frem til 30. juni inddrevet gæld vedr. ikke-
forskudsvist udlagte underholdsbidrag hvor skyldner er bosiddende i
udlandet til en værdi af ca. 2,3 mio. kr.
Inddrivelse af ikke-forskudsvist udlagte underholdsbidrag i
Danmark
Ombudsmanden har lukket punktet om ikke-forskudsvis udlagte
børnebidrag i Danmark samt om problemstillingen vedrørende
forældelseslovens § 8, 1. pkt., i forhold til bl.a. underholdsbidrag.
5
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0006.png
Nøgletal på Gældsområdet
En fremskrivning af gælden til det offentlige viser, at det
forventes, at udviklingen i gælden til det offentlige bremses
og vendes.
Gælden til det offentlige var ved udgangen af 2023 ca. 167
mia. kr. Kursværdien er ca. 47 mia. kr. (2024-niveau).
Rekordhøjt provenu
Inddrivelsesprovenuet har i en årrække
været stigende. I 2023 inddrev
Gældsstyrelsen ca. 14,7 mia. kr. (2024-
niveau).
Fald i ikke-inddrivelsesparat gæld
Den ikke-inddrivelsesparate gæld er
reduceret med ca. 16 mia. kr. siden 2021.
Heraf er Skattekontoens del halveret.
51,4
14,7 mia.
Inddrivelsesprovenu i 2023
(opgjort i 2024-niveau)
16,2
2021
Skattekontoen
27,5
7,1
1. halvår 2024
Ikke-inddrivelsesparat gæld
Mia. kr. (2024-niveau)
180
160
140
120
Mia. kr. (2024-niveau)
180
160
140
120
Færre har gæld til det offentlige
Antallet af borgere og virksomheder
med gæld til det offentlige er faldet.
Udviklingen skyldes særligt afskrivninger
under bagatelgrænsen på 200 kr.
1.200.000
1.000.000
800.000
152.000
1.099.000
Mindre andel af gælden er ikke-
inddrivelsesparat ved modtagelse
Siden 2021 er andelen af ikke-
inddrivelsesparat gæld ved modtagelse
faldet fra 51 pct. til 13 pct.
51%
190.000
100
80
60
40
20
0
2013
2015
2017
2019
2021
2023
2025
2027
2029
100
80
60
40
20
0
942.000
170.000
17%
600.000
400.000
2020
2021
2022
150.000
145.000
130.000
2023
2021 Q2
2022 Q2
14%
13%
Anm.: Gælden er opgjort på samme måde som hos Danmarks Statistik og er fx eksklusiv gæld i SAP38.
2023 Q3
2024 Q2
Antal borgere
Antal virksomheder
6
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0007.png
2. Status på de politiske aftaler
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0008.png
Status for politiske aftaler
Aftale om
Nedbringelse af danskernes gæld
til det offentlige
af juni 2022
Overblik over gælden til det offentlige
I foråret 2024 blev det muligt for borgere med gæld i
det nye inddrivelsessystem at tilgå et digitalt
gældsoverblik.
Moderne betalingsløsning
I gældsoverblikket og i flere breve er det nu muligt at
betale gælden ved brug af betalingskort og
MobilePay.
Ny ”ret og pligt”-ordning
Aftalepartierne har indført en ordning, som giver en
lovbestemt ret til eftergivelse, for borgere der selv gør
en indsats og selv tager initiativer til at forbedre deres
livssituation. Ordningen er trådt i kraft, men
ansøgninger kan først indsendes til Gældsstyrelsen pr.
1. april 2025.
Flere skal afdrage
på deres gæld
Initiativer fra aftale om
Nedbringelse af
danskernes gæld til det offentlige
Styrket indsats over for borgere med store formuer
Styrket indsats over for virksomheder
Styrket lønindeholdelse
Rimelige vilkår
for skyldnere
Nedsættelse af inddrivelsesrenten
Overblik over gælden til det offentlige
Øget eftergivelse
Udsatte skyldnere
skal hjælpes
Styrket gældsrådgivning
Ny ”ret-og-pligt”-ordning
Implementeret
Følger overordnet tidsplanen
Kræver opmærksomhed
Langsigtet plan for
opkrævning og
inddrivelse
Normaliseret brug af ordinære afskrivninger
Bagatelgrænse for skyldnere med meget lav gæld
Langsigtet plan for gælds- og opkrævningsområdet
8
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0009.png
Status for politiske aftaler
Aftale om
Initiativer til effektiv opkrævning og
gældsinddrivelse i skattevæsenet
af juni 2023
Særlig afskrivningsregel er genindført
Reglen giver mulighed for at afskrive grupper af gældsposter
uden at skulle vurdere de almindelige afskrivningsbetingelser.
Reglen vil hovedsageligt blive anvendt på gamle krav, som det
ikke har været muligt at rydde op.
Tilkobling af eksterne kreditorer til det nye
inddrivelsessystem
Tilslutningen går planmæssigt og forventes afsluttet ved årets
udgang. I tilfælde af at enkelte kommuner ikke er fuldt tilsluttet,
vil kravene forblive i opkrævningen indtil tilslutningen til det
nye inddrivelsessystem er fuldendt. Den ikke-
inddrivelsesparate gæld er reduceret væsentligt, men der er
risiko for tilgang af ny ikke-inddrivelsesparat gæld, indtil
Skattekontoen er tilsluttet det nye inddrivelsessystem, hvilket
er et komplekst og højrisikofyldt projekt.
Udfasning af SAP38 som opkrævningssystem
Skatteforvaltningen arbejder på at udvikle en ny opkrævnings-
løsning til motorkrav mv., som i dag opkræves i SAP38. Det er
et komplekst projekt med risiko for forsinkelse og fordyrelse.
Mere effektiv
opkrævning
Initiativer fra aftale om
Initiativer til effektiv
opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet
Styrket opkrævning af motorafgifter
Forenkling af regler
Forbedret samspil ml.
opkrævning og
inddrivelse
Skattekontoen og de resterende offentlige kreditorer tilkobles
det nye inddrivelsessystem
Luk for tilstrømningen af gældsposter fra eksterne offentlige kreditorer til DMI
Oprydning i gælds-
poster og styrket
gældsinddrivelse
Forældelsen for gæld i DMI udskydes til tidligst 2030
Særlig afskrivningsregel genindføres
Bedre mulighed for at trække skyldnere i løn
Fremadrettet rentestop for ikke-inddrivelsesparat gæld
Udvidelse af bagatelgrænse
Håndtering af låste
indbetalinger i
inddrivelsen
Forbedre kommunikation og målrette saldobreve
Tilrette årsopgørelsen
Fokuseret indsats for oprydning og afskrivning af gældsposter med
låste indbetalinger
Implementeret
Følger overordnet tidsplanen
Kræver opmærksomhed
9
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0010.png
Tværgående
lønindeholdelse
Hidtil har lønindeholdelse kun været mulig
for gæld i det nye inddrivelsessystem.
Reglerne blev ændret i efteråret 2023 pba.
den politiske aftale fra 2022. De nye regler
gav anledning til flere mediehistorier. Nu
bliver lønindeholdelse også mulig for gæld i
det ældre inddrivelsessystem, DMI, vha.
tværgående lønindeholdelse, jf. den
politiske aftale fra 2023.
Fra ultimo september 2024 til og med juni
2025 forventer Gældsstyrelsen at varsle ca.
55.000 borgere med gæld i det ældre
inddrivelsessystem om lønindeholdelse.
Forud for dette varsel modtager borgerne
to orienteringsbreve.
Estimeret provenu for lønindeholdelse for
gæld i DMI frem mod udgangen af 2025 er
op mod 1 mia. kr.
Bagatelgrænse for inddrivelse af
ikke-inddrivelsesparat gæld
Ikke-inddrivelsesparat gæld anvendes som
samlet begreb for gældsposter, hvor der er
konstateret datafejl eller tvivl om datafejl eller
retskraft. Når gæld er ikke-inddrivelsesparat,
kan Gældsstyrelsen ikke foretage inddrivelse
heraf.
Med bagatelgrænsen afskrives ikke-
inddrivelsesparat gæld på op til 2.000 kr. på
skyldnerniveau. Reglen gælder, uanset hvor
megen øvrig inddrivelsesparat gæld borgeren
har. Alle borgere, der får afskrevet gæld til en
værdi af minimum 200 kr., vil modtage en
orientering herom.
Fremadrettet rentestop for ikke-
inddrivelsesparat gæld
Fra 1. november 2024 vil der ikke længere
tilskrives renter på ikke-inddrivelsesparat gæld.
De bagudrettede renter, der er tilskrevet, mens
gælden har været ikke-inddrivelsesparat,
består.
Markeringen af gælden som ikke-
inddrivelsesparat er grundlæggende til for at
beskytte borgerne, så Gældsstyrelsen ikke
inddriver, hvis der er tvivl om, hvorvidt borgeren
har gæld til det offentlige. Men det kan virke
urimeligt, at man som borger ikke kan afvikle
sin gæld, fordi den er ikke-inddrivelsesparat.
Det forventes, at op mod 150.000 borgere vil
blive gældfri på baggrund af første
afskrivning.
10
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0011.png
Håndtering af
låste indbetalinger
Ikke-inddrivelsesparat gæld har ført til såkaldte
låste indbetalinger
, når borgerne har forsøgt at
betale af på deres gæld til det offentlige, som er
markeret som ikke-inddrivelsesparat.
Aftalekredsen besluttede i 2023 en række
initiativer, der som udgangspunkt vil løse
udfordringerne med låste indbetalinger.
Hvis Gældsstyrelsen i en periode på op til 12
måneder ikke har kunnet afklare, om gælden
lovligt må inddrives, bliver indbetalingen
returneret.
Udviklingen i låste
indbetalinger
Fra den 1. januar 2024 er Gældsstyrelsens frist for at
afklare låste indbetalinger øget fra 6 til 12 måneder. Det
betyder, at der næsten ikke er returneret låste indbetalinger
til borgere/virksomheder i 1. halvår af 2024.
Pga. den forlængede frist er der i 1. halvår 2024 returneret
ca. 116.000 kr. til 112 borgere/virksomheder. I løbet af 3.
kvartal 2024 vil der være et større antal indbetalinger, hvor
fristen på 12 måneder udløber.
Gældsstyrelsen forventer at returnere mindre end 3,5 mio.
kr. i 2024. Til sammenligning blev der returneret 41 mio. kr. i
2023.
Siden 2023 har der været øget bemanding på opgaven og
processer er blevet optimeret. Arbejdet fortsætter ind i
2025 og frem til at problemet er helt løst.
11
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0012.png
3. Styrket lønindeholdelse
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0013.png
Styrket lønindeholdelse
Aftalekredsen har besluttet at styrke Gældsstyrelsens
muligheder for at lønindeholde borgere i deres løn
som afdrag på deres gæld. Reglerne for
lønindeholdelse skal således sikre, at borgerne
hurtigere får afviklet deres gæld til det offentlige.
Samtidig er det afgørende, at den sociale balance
bliver overvejet, og at der kan tages højde for den
enkelte borgers økonomiske situation. Derfor har
Gældsstyrelsen gennemgået dele af den nuværende
praksis for lønindeholdelse.
På baggrund af dette er indsigelsesfristen udvidet fra
14 dage til 30 dage siden sidste møde i april.
Fra 1. kvartal 2025 kan Gældsstyrelsen påbegynde
automatiske genberegninger af borgeres
lønindeholdelse, således at lønindeholdelsen følger
lønnens udvikling. Hertil påbegyndes omlægningen af
gamle afdragsordninger til de ny regler for
lønindeholdelse.
295.000
Gældsstyrelsen har i perioden fra 4. kvartal 2023 til
2. kvartal 2024 varslet i alt ca. 295.000 unikke
borgere om lønindeholdelse.
1,8 mia. kr. inddrevet i 1. halvår 2024
I de første seks måneder af 2024 inddrev
Gældsstyrelsen 1,8 mia. kr. gennem
lønindeholdelse. Det er tæt på provenuet fra
lønindeholdelse for hele 2023.
2
1,8
2
1,8
7 pct.
Gældsstyrelsen har modtaget ca. 21.500
anmodninger om genberegning eller individuel
betalingsevnevurdering. Det svarer til 7 pct. af alle
udsendte varsler i perioden.
2021
2022
2023
1. halvår
2024
13
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0014.png
Henvendelser fra borgere
Gældsstyrelsen har i perioden 4. kvartal 2023 til 2.
kvartal 2024 varslet i alt ca. 295.000 borgere om
styrket lønindeholdelse.
Genberegning
Individuel betalingsevnevurdering
Heraf har Gældsstyrelsen modtaget i alt ca. 21.500
anmodninger om genberegning eller individuel
betalingsevnevurdering. Det svarer til 7 pct. af alle
udsendte varsler i perioden.
Siden 4. kvartal 2023 har
Gældsstyrelsen modtaget ca. 12.900
anmodninger om genberegning af
betalingsevne.
Størstedelen af de afgjorte sager har
ført til, at borgerne har fået en lavere
betalingsevne end først varslet.
Gældsstyrelsen har modtaget ca. 8.700
anmodninger om at få en individuel
betalingsevnevurdering siden 4. kvartal
2023.
Størstedelen af de afgjorte sager har
ført til, at borgerne har fået enten en
lavere betalingsevne end først varslet
eller ingen justering.
7.960
4.150
3.650
7 pct.
Borgere, der har
henvendt sig
Borgere, der ikke har
henvendt sig
1.710
680
120
Højere pct.
Lavere pct.
Ingen justering Under behandling
Højere pct.
Lavere pct.
180
Ingen justering Under behandling
3.090
Anm.: Borgere kan have anmodet om både genberegning og individuel betalingsevnevurdering. Der er derfor ikke tale om
unikke antal borgere. Sumafvigelser skyldes afrundinger til nærmeste 100. Sagsstatus er opgjort pr. 30. september 2024 og
omfatter perioden 4. kvartal 2023 til og med 2. kvartal 2024.
14
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0015.png
Justering af
praksis for
kulanceaftaler
(afdragsordning)
I forlængelse af implementering
af styrket lønindeholdelse har
aftalekredsen drøftet
mulighederne for, at
Gældsstyrelsen kunne hjælpe de
borgere, der er endt i en svær
situation.
Gældsstyrelsen har gennemgået
dele af den nuværende praksis
for lønindeholdelse.
På baggrund heraf er
Gældsstyrelsen ved at lempe
betingelserne for de såkaldte
kulanceaftaler.
Kulanceaftaler
Nogle borgere oplever, at det beløb, de får
udbetalt efter lønindeholdelse, ikke kan
dække alle faste udgifter.
Borgere har bl.a. mulighed for at indgå i
en afdragsordning, hvor gælden afvikles
med et lavere beløb over en længere
periode. Såfremt særlige forhold taler for
det, og der er udsigt til, at gælden kan
afvikles inden for en rimelig tidshorisont,
kan Gældsstyrelsen acceptere
afdragsordninger. Det kaldes en
kulanceaftale.
Gældsstyrelsen vurderede i sin
gennemgang, at der kan lempes på
praksis ift. vurderingen af, hvad der anses
som særlige forhold, og hvad der tæller
som en rimelig tidshorisont.
Lempelsen vil betyde, at Gældsstyrelsen i
højere grad vil have mulighed for at tage
hensyn til borgenes konkrete økonomiske
situation. Lempelsen gennemføres inden
for eksisterende regler.
Eksempel
En borger med en samlet gæld på 20.000 kr. har
foreslået en kulanceaftale, fordi borgeren i 4 måneder
skal arbejde på nedsat tid, pga. behov for pleje af sit eget
barn i forbindelse med en operation.
Månedligt afdragsbeløb efter tabeltræk: 5.000 kr.
Afdragsperiode:
4 mdr.
Borgerens forslag til kulanceaftale
Månedligt afdragsbeløb:
Afdragsperiode:
2.500 kr.
8 mdr.
Gældende praksis:
Der foreligger særlige forhold af social og økonomisk
karakter, men fordi der er tale om en fordobling af
afdragsperioden, tiltrædes borgerens forslag til
kulanceaftale ikke.
Efter justeret praksis:
Gældsstyrelsen vil kunne tiltræde borgerens forslag til
kulanceaftale selvom afdragsperioden fordobles. Det
skyldes, at der foreligger særlige forhold af social og
økonomisk karakter, og at en afdragsperiode på 8
måneder i sig selv kan anses for at være indenfor en
rimelig tidshorisont.
15
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0016.png
4. Eftergivelse
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0017.png
Øget eftergivelse
Der følges op på to centrale
mål fra aftalen
23 pct.
I 2. kvartal 2024 var eftergivelsesprocenten 23. pct.
I 2022 var eftergivelsesprocenten på 12 pct*.
Aftalepartierne bakker fuldt og helt op om, at
udsatte skyldnere har mulighed for at få
eftergivet gæld til det offentlige. […]
Aftalepartierne er samtidige enige om, at
kendskabet til de vidtgående muligheder for
gældseftergivelse for socialt udsatte borgere
skal udbredes”
Aftale om Nedbringelse af danskernes
gæld til det offentlige, 2022
(S, V, SF, RV, K, LA og ALT)
1.439
I 1. halvår 2024 har Gældsstyrelsen behandlet 1.439
sager om eftergivelse, hvoraf 303 har fået tildelt hel eller
delvis eftergivelse. I 2022 blev der behandlet 1418 sager,
hvoraf 172 fik tildelt hel eller delvis eftergivelse.
*Data for 2022 indeholder udelukkende data fra DMI, da det systemmæssigt ikke er muligt at opgøre fra PSRM. Der er
dog tale om et meget lavt antal behandlede sager i PSRM.
17
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0018.png
Mulig justering af reglerne
for eftergivelse
Gældende regler for eftergivelse
Gældsstyrelsen modtager, behandler og tildeler
generelt flere anmodninger om eftergivelse af
gæld til det offentlige.
Efter gældende regler kan en eftergivelse af
gæld til det offentlige kun tilbagekaldes, hvis
borgeren har optrådt svigagtigt under
eftergivelsessagens behandling.
Ved delvis eftergivelse kan afgørelsen tillige
tilbagekaldes, hvis borgeren groft tilsidesætter
sin forpligtelse til at afvikle restgælden.
Mulige modeller
for betinget eftergivelse
Skatteministeriet er ved at undersøge
mulige modeller for betinget eftergivelse.
Gennem det seneste år har der været stor
medieomtale i især Berlingske, vedr. personer,
der har fået eftergivelse og som har været
omfattet af exitprogrammet for rocker- og
bandemedlemmer.
Kritikken vedr. eftergivelse går især på, at en
eftergivelse ikke bortfalder, hvis borgeren efter
eftergivelsestidspunktet fx begår kriminalitet.
Herudover indeholder lovgivningen ikke en
mulighed for at gøre en afgørelse om
eftergivelse betinget.
18
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0019.png
5. Lovgivning
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0020.png
Status på lovgivning
Udmøntning af aftale fra juni 2023
Henover sommeren var et lovforslag i
høring. Det har bl.a. til formål at udmønte
dele af aftale om
Initiativer til effektiv
Indhold i lovforslag
Ensartede og forenklede regler for
opkrævning af de krav, der i dag opkræves
via SAP38. Der fastsættes ens regler for
forrentning, rykkerprocedure, modregning
m.v., og der indføres rente på tvangsbøder.
Afskaffelses af rentes rente på skattekontoen
og ingen forrentning af bøder på
skattekontoen. Opkrævningsrenten sættes
op for at undgå mindreprovenu.
Bagatelgrænse på 50 kr. for opkrævning af
småbeløb på motorområdet.
Anvendelse af Digital Post ved visse
sanktioner over for virksomheder som
alternativ til fysisk post.
Hæftelse for kildeskat efter solvent
likvidation.
Sikring af rentekrav ved refusion af
udbytteskat til udenlandske modtagere.
Opkrævningen af personskatter
er velfungerende, mens der
gennem de senere år er
konstateret udfordringer med
opkrævningen af motorafgifter
fx vægtafgift og grøn
ejerafgift
særligt beregning af
renter på ubetalte afgifter og
modregning.
Aftale om initiativer til effektiv opkrævning og
gældsinddrivelse i skattevæsenet, 2023
(S, V, M, SF, LA, K, RV, ALT)
opkrævning og gældsinddrivelse i
skattevæsenet
.
Det skal bl.a. bane vejen for en ny
opkrævningsløsning for de krav, fx
motorkrav, der i dag opkræves via SAP38.
Herudover skal tiltagene sikre et bedre
samspil mellem opkrævningen og
inddrivelsen.
Udover at udmønte dele af gældsaftalen fra
juni 2023 indeholder lovforslaget også
nogle andre tiltag, bl.a. anvendelse af digital
post ved visse sanktioner og regler om
skattekrav ved solvent likvidation af
selskaber og om rentekrav ved refusion af
kildeskat til udenlandske udbyttemodtagere.
Lovgivning fremsættes november 2024.
20
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0021.png
6. Videre proces
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0022.png
Videre proces
Skatteministeren vil tage
initiativ til halvårlige
orienteringer af aftalepartierne
frem til 2025, hvor status og
fremdrift for aftalens initiativer
og den langsigtede plan for
normalisering af opkrævnings-
og inddrivelsesområderne kan
drøftes […]
Aftale om Nedbringelse af danskernes gæld til det
offentlige, 2022
(S, V, SF, RV, K, LA og ALT)
Forår 2025
Halvårlig orientering om
status for implementering
af gældsaftalerne, herunder
status på inddrivelse af
underholdsbidrag i
udlandet og en evt.
drøftelse af modeller for
afskrivning af ikke-
inddrivelsesparat gæld.
22
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0023.png
Bilag 1: Status på
lønindeholdelse
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0024.png
Fordeling af afdragsprocent for borgere varslet i 2. kvartal 2024
Afdragspct. i
intervaller
Gns. årlig
lønindkomst
Fordeling af borgere i intervaller
Med forsørgerpligt Uden forsørgerpligt
Samlet
Gns. årlig nettoløn
(pct. intervaller)
3-9 pct.
10-19 pct.
20-29 pct
30-39 pct
40-49 pct
50-59 pct
60 pct.
Samlet
(antal)
11.000
3.600
2.800
1.800
1.100
700
1.300
22.300
(antal)
21.000
4.900
3.800
2.400
1.400
800
1.400
35.700
(antal)
32.000
8.500
6.600
4.200
2.500
1.500
2.700
58.000
(kr.)
174.000 kr.
315.000 kr.
384.000 kr.
454.000 kr.
532.000 kr.
612.000 kr.
1.097.000 kr.
321.000 kr.
(kr.)
127.000 kr.
227.000 kr.
274.000 kr.
321.000 kr.
369.000 kr.
416.000 kr.
690.000 kr.
224.000 kr.
Gns. gæld pr.
skyldner
(kr.)
90.000 kr.
64.000 kr.
68.000 kr.
53.000 kr.
55.000 kr.
49.000 kr.
54.000 kr.
76.000 kr.
12%
88%
3%-39%
40%-60%
Anm.: Antallet af borgere er afrundet til nærmeste hele hundrede. Gennemsnitstallene for hhv. bruttoløn, nettoløn og gæld (pr. 30. juni 2024), er alle afrundet til nærmeste hele tusinder. I henhold
til det samlede beløb for hhv. bruttoløn, nettoløn og gæld (pr. 30. juni 2024), er der anvendt et vægtet gennemsnit for at sikre et korrekt billede af gælden og antallet af borgere på tværs af de
enkelte intervaller. Borgerne er fordelt efter den seneste beregning af betalingsevnen som var gældende på sagerne pr. 30. juni 2024. Det vil sige, at udsøgningen - afhængigt af sagsforløbet
både viser varslede sager og sager hvor der er truffet afgørelse.
24
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 56: Orientering om halvårlig status på gældsaftalerne den 8. oktober 2024
2937167_0025.png
Provenu fra
lønindeholdelse
Gældsstyrelsen inddrev i 2023 ca.
2 mia. kr. via lønindeholdelse.
Provenuet kommer fra inddrivelse af
en række forskellige gældstyper.
Provenu i 1. halvår 2023 og 1. halvår 2024 (mio. kr., 2024-pl)
fordelt på de 10 mest provenuskabende gældstyper
Underholdsbidrag, forskudsvist udlagt
Restskat
Misligholdt SU lån 6
Bøde politiet
B-skat
Sagsomkostninger - politiet
Kontrolafgift - Trafikselskab
Studietidsrenter
Medielicens (til DR)
Tilbagebetaling af udd.støtte, afbrudskrav
1. halvår 2024
211
173
248
372
69
86
96
37
11
18
10
13
42
37
68
166
164
162
32
28
1. halvår 2023
25