Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 51
Offentligt
2935134_0001.png
12. november 2024
J.nr. 2024 - 7882
Til Folketinget
Transportudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 23. oktober 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Susie Jessen (DD).
Rasmus Stoklund
/ Jacob Vastrup
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Kopi af TRU alm. del - svar på MFU spm. 33 om, hvilke afgifter, så som diesel- og CO2-afgifter, der er implementeret, eller har udsigt til at blive implementeret på de danske passagerfærger, og hvad det ville koste at afskaffe disse
2935134_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke afgifter, så som diesel- og CO2-afgifter, der er imple-
menteret, eller har udsigt til at blive implementeret på de danske passagerfærger, og hvad
det ville koste at afskaffe disse?
Svar
Med
Aftale om en grøn skattereform for industri mv.
af den 24. juni 2022 blev det aftalt at ind-
føre en høj og mere ensartet CO
2
-afgift på industrien mv. pr. 1. januar 2025 med henblik
på at nå klimamålet i 2030. Passagerfærger, der sejler på indenrigsruter, var tidligere frita-
get fra CO
2
- og dieselafgift, men er omfattet af aftalen.
For de færgeruter, der ikke er omfattet af EU-kvoter, vil afgiften være 750 kr. pr. ton CO
2
(2022-priser) i 2030, mens den vil være 375 kr. pr. ton CO
2
for de færger, der er omfattet
af EU-kvoter.
Under den antagelse, at alle passagerfærger, der sejler på indenrigsruter, afgiftsfritages,
skønnes det at medføre et mindreprovenu i 2030 på 75 mio. kr. (2025-niveau) efter tilba-
geløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Det er lagt til grund, at afgiftsfritagelsen indføres med fuld
virkning fra 2025, og den er beregningsmæssigt antaget at blive udmeldt i 2024.
Tabel 1. Skønnet mindreprovenu ved afgiftsfritagelse af passagerfærger, der sejler på indenrigsru-
ter, i 2030.
Mio. kr., 2025-niveau
Umiddelbar provenuvirkning
Provenu efter adfærd
Provenu efter tilbageløb og adfærd
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 25 mio. kr.
Kilde: Skatteministeriet.
2030
100
100
75
Det bemærkes, at der i
Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri
mv.
af den 19. marts 2024 blev afsat 85 mio. kr. i perioden 2025-2029 til omstillingsstøtte
til indenrigsfærger omfattet af udligningsloven. Der tages separat stilling til udmøntning af
disse midler på baggrund af et oplæg fra regeringen. Endeligt bemærkes, at en afgiftsfrita-
gelse specifikt for passagerfærger vil bryde med udgangspunktet om en mere ensartet
CO
2
-afgift for industri mv. og medføre øgede CO
2
-udledninger. Desuden vurderes en af-
giftsfritagelse at ville rejse statsstøtteretlige problemstillinger.
Side 2 af 2