SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 49
Offentligt

November 2024

— 3/2024

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Skatteministeriets

kontrol med punktafgifter

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

3/2024

Beretning om

Skatteministeriets

kontrol med punktafgifter

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2024

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i marts 2025.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2024, som afgives i februar 2026.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

ISSN: 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-849-8

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om Skatteministeriets kontrol med

punktafgifter

En punktafgift er en afgift, der pålægges visse varer eller ydelser, bl.a. al-

kohol, tobak og energi. I 2023 havde staten nettoindtægter på 56,3 mia.

kr. fra punktafgifter.

Skattestyrelsen har ansvaret for at kontrollere, at de virksomheder, der

fremstiller eller importerer punktafgiftspligtige varer, angiver og betaler

afgift heraf til staten. Ca. 16.000 virksomheder er registreret som pligtige

til at betale punktafgifter. Betalingen er baseret på virksomhedernes egne

angivelser. Skattestyrelsens seneste undersøgelse fra 2020 af regelefter-

levelsen på området viste, at der var fejl i 44 % af virksomhedernes angi-

velser.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet har en

tilfredsstillende kontrol med punktafgifter.

Statsrevisorerne finder Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

utilfredsstillende og finder samtidig, at ministeriet i højere grad bør

målrette kontrollen på udvalgte områder mod de mest risikofyldte

virksomheder. Den utilfredsstillende kontrol med punktafgifter har

medført risiko for tab af indtægter.

Statsrevisorerne finder det positivt, at Skattestyrelsen siden 2021 har

øget antallet af kontroller, og at styrelsen har et særligt fokus på øko-

nomisk store afgiftsområder og på virksomheder, der angiver store

afgiftsbeløb. Statsrevisorerne finder det dog utilfredsstillende, at kon-

trollen i perioden 2019-2023 har været begrænset eller helt fraværen-

de for 21 ud af 80 punktafgifter.

11. november 2024

Serdal Benli

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Mai Mercado

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende undersøgelsesresultater:

•

Når Skattestyrelsen udvælger punktafgifter til kontrol, inddrager styrel-

sen ikke sit kendskab til typiske fejl på tværs af afgifterne og målretter

dermed ikke kontrollen mod de mest risikofyldte punktafgifter.

•

Skattestyrelsen foretager ikke en systematisk risikovurdering af virk-

somhederne, inden styrelsen beslutter, hvilke virksomheder der skal

udtages til kontrol.

•

Skattestyrelsen kontrollerer kun i begrænset omfang virksomheder,

som er registreret til at betale punktafgifter, men som enten slet ikke

angiver eller angiver 0 kr. i afgift.

•

Der er 2.879 virksomheder, svarende til ca. 1/6 af den samlede popu-

lation af afgiftspligtige virksomheder, som aldrig har været udtaget til

kontrol eller har gennemgået en risikovurdering i perioden 2019-2023.

De 2.879 virksomheder har samlet angivet 12,5 mia. kr. i punktafgifter

i perioden 2019-2023.

•

Skattestyrelsen fører ikke kontrol med virksomheder, som under sær-

lige betingelser har fået afgiftsfritagelse. Næsten hver 10. fritagelse er

udstedt for mere end 20 år siden, uden at styrelsen har kontrolleret,

om virksomheden fortsat lever op til betingelserne herfor.

Statsrevisorerne er enige i følgende anbefalinger fra Rigsrevisionen:

•

Skattestyrelsen bør overveje at foretage en særskilt risikovurdering af

virksomheder, som er registreret til at betale punktafgifter, men som

enten slet ikke angiver eller angiver 0 kr. i afgift.

•

Skattestyrelsen bør i højere grad bruge tilgængelige data om virksom-

heder fra andre myndigheder til at få mere viden om virksomheder,

der importerer eller producerer punktafgiftspligtige varer uden at be-

tale afgift.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

........................................................................

2. Skattestyrelsens kontrol med punktafgifter

.......................................................................

2.1. Skattestyrelsens vurderinger af risiko og væsentlighed på området for

punktafgifter

........................................................................................................................................

2.2. Skattestyrelsens gennemførelse af kontrol med punktafgifter

................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Bilag 2. Punktafgifter i undersøgelsesperioden

...................................................................................

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet.

I undersøgelsesperioden 1. januar 2019 - 31. december 2023 har der

været følgende ministre:

Karsten Lauritzen: juni 2015 - juni 2019

Morten Bødskov: juni 2019 - februar 2022

Jeppe Bruus: februar 2022 - august 2024

Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis be-

mærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Eksempler på punktafgift

1. Denne beretning handler om Skatteministeriets kontrol med, om virksomheder an-

giver punktafgifter korrekt. Punktafgifter pålægges en række varer og ydelser, bl.a.

alkohol, tobak og energi. Punktafgifter pålægges dels for at generere indtægter til

staten, dels for at regulere borgeres og virksomheders adfærd inden for bl.a. sund-

heds- og miljøområdet. Fx pålægges der miljøafgifter for at mindske forbruget af stof-

fer, som belaster miljøet.

Vi har valgt at undersøge området, fordi det er økonomisk væsentligt. Statens netto-

indtægter fra punktafgifter udgjorde 56,3 mia. kr. i 2023, og punktafgifter er dermed

en væsentlig indtægtskilde for staten. Hvis virksomheder ikke angiver punktafgifter,

vil det således have konsekvenser for statens indtægter.

Skattestyrelsen har ansvaret for at kontrollere, at virksomheder, der fremstiller eller

importerer punktafgiftspligtige varer, angiver og betaler afgift heraf til staten. Ca.

16.000 virksomheder er registreret som pligtige til at betale punktafgifter. Betalingen

–

som på andre områder i skatteforvaltningen

–

baseret på virksomhedernes egne

angivelser.

Ultimo 2023 var der 77 forskellige punktafgifter fordelt på 35 lovområder. Skattesty-

relsen har erfaring med, at der sker mange fejl på området. Styrelsens seneste under-

søgelse af regelefterlevelsen fra 2020 viste, at der var fejl i 44 % af virksomhedernes

angivelser. Undersøgelsen viste også, at omfanget af fejl var steget i forhold til styrel-

sens tidligere undersøgelse af regelefterlevelsen. For at kunne imødegå det stigende

fejlniveau er det vigtigt, at Skattestyrelsen systematisk vurderer, hvilke risici der er

forbundet med de forskellige punktafgifter og virksomheder, så kontrollen kan målret-

tes derefter.

2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet har en tilfreds-

stillende kontrol med punktafgifter. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

Er Skattestyrelsens vurderinger af risiko og væsentlighed på området for punktaf-

gifter tilfredsstillende?

•

Er Skattestyrelsens gennemførelse af kontrol med punktafgifter tilfredsstillende?

•

Hvis en plade chokolade inde-

holder mere end 0,5 gram suk-

ker pr. 100 gram pålægges en

afgift på 25,97 kr. pr. kilo. Dvs.

at en chokoladebar, som vejer

ca. 50 gram, pålægges ca. 1,30

kr. i afgift.

Hvis en pakke med 20 stk. ci-

garetter koster 60 kr., udgør

punktafgiften 39,31 kr., hertil

kommer 12,00 kr. i moms.

Med risiko og væsentlighed refererer vi dels til risikoen for, at punktafgifter ikke bliver

angivet til Skattestyrelsen i overensstemmelse med reglerne, dels til den økonomiske

væsentlighed af den afgift, som burde blive angivet.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

| Introduktion og konklusion

3. Undersøgelsen omfatter perioden 2019-2023. Vi har valgt 2019 som starttidspunkt,

fordi Skattestyrelsen på dette tidspunkt blev opmærksom på, at deres kontrol med

punktafgiftsområdet i en årrække havde været utilstrækkelig.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i november 2023.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Skatteministeriets kontrol med punktafgifter er ikke tilfredsstillende. Mini-

steriet har fra 2021 styrket deres indsats, men der er fortsat behov for at

forbedre udvalgte områder, herunder sikre, at udvælgelsen til kontrol i til-

strækkelig grad er risikobaseret. Konsekvensen af en utilstrækkelig kontrol

er, at staten kan miste indtægter.

Skattestyrelsens vurdering af risiko og væsentlighed på området for punktafgifter

er ikke helt tilfredsstillende

Som grundlag for at udvælge punktafgifter til kontrol har Skattestyrelsen siden 2021 fo-

retaget en årlig vurdering af afgifternes økonomiske væsentlighed og risikoen for, at

reglerne er så komplekse, at der kan ske fejl. Det finder Rigsrevisionen relevant. Mo-

dellen for udvælgelse har dog den mangel, at den ikke inddrager styrelsens kendskab

til typiske fejl på tværs af afgifterne, og dermed kan styrelsen ikke målrette kontrollen

mod de mest risikofyldte punktafgifter.

Når Skattestyrelsen udvælger virksomheder til kontrol, inddrager styrelsen viden om

virksomhedernes væsentlighed, dvs. størrelsen af det afgiftsbeløb, virksomhederne an-

giver, men styrelsen foretager ikke en systematisk risikovurdering af virksomhederne.

Dermed er der risiko for, at styrelsen ikke til fulde målretter kontrollen mod de mest

risikofyldte virksomheder.

Skattestyrelsens gennemførelse af kontrol med punktafgifter er ikke tilfredsstil-

lende

Skattestyrelsen har øget antallet af kontroller siden 2021 og har et særligt fokus på øko-

nomisk store afgiftsområder og på virksomheder, der angiver store afgiftsbeløb. I peri-

oden 2019-2023 har kontrollen imidlertid været begrænset eller helt fraværende for 21

ud af 80 punktafgifter. Således har 14 af de 21 afgifter slet ikke været kontrolleret i pe-

rioden. Styrelsen har oplyst, at de planlægger at kontrollere de 21 punktafgifter inden

2027.

For de øvrige punktafgifter har Skattestyrelsen tilrettelagt kontrollen, så der i udgangs-

punktet er en opdagelsesrisiko for de virksomheder, der er registreret for afgifterne.

Styrelsen har dog ikke en tilstrækkelig indsats for at opnå viden om virksomheder, der

ikke er registreret for afgift, men som alligevel importerer eller producerer afgiftsplig-

tige varer.

Endelig fører Skattestyrelsen ikke kontrol med virksomheder, som under særlige betin-

gelser har fået afgiftsfritagelse. Ved udgangen af 2023 var ca. 2.600 virksomheder fri-

taget for at betale én eller flere punktafgifter. Skattestyrelsen følger heller ikke op på,

om virksomhederne fortsat er berettiget til fritagelserne. Det til trods for, at der ikke

er en udløbsdato på fritagelserne. Næsten hver 10. fritagelse er udstedt for mere end

20 år siden, uden at styrelsen har kontrolleret, om virksomheden fortsat lever op til

betingelserne herfor.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Skattestyrelsens kontrol med punktafgifter

| Introduktion og konklusion

1.2. Baggrund

4. En punktafgift er en afgift, der pålægges visse varer eller ydelser. Som udgangspunkt

skal virksomheder betale punktafgift, hvis de fremstiller punktafgiftspligtige varer i

Danmark eller køber punktafgiftspligtige varer i udlandet med henblik på videresalg.

5. I 2023 havde staten nettoindtægter på 56,3 mia. kr. fra punktafgifter. Punktafgifter-

ne kan inddeles i overordnede afgiftsgrupper. Tabel 1 viser den samlede nettoindtægt

fra punktafgifter i 2023 fordelt på de overordnede afgiftsgrupper.

Tabel 1

Samlet nettoindtægt fra punktafgifter i 2023 fordelt på overordnede afgiftsgrupper

Afgiftsgruppe

Energiafgifter

Varebaserede afgifter

heraf tobaksafgift

heraf afgifter på spiritus, vin og øl

heraf afgift på sukker, chokolade mv.

Miljøafgifter

Tinglysningsafgift

Afgifter på spil mv.

Afgift på ansvarsforsikring for motorkøretøjer

Øvrige punktafgifter

I alt

Note: Som følge af afrunding summer de enkelte værdier ikke til totalen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af statsregnskabet for 2023.

Nettoindtægt 2023

24,3 mia. kr.

14,0 mia. kr.

7,7

mia. kr.

3,7

mia. kr.

2,7

mia. kr.

7,1 mia. kr.

6,2 mia. kr.

2,5 mia. kr.

1,4 mia. kr.

0,8 mia. kr.

56,3 mia. kr.

Andel af nettoindtægt

43,2 %

24,9 %

13,7 %

6,6 %

4,8 %

12,6 %

11,0 %

4,4 %

2,5 %

1,4 %

Bilag 2 viser de 80 punktafgifter, der har været gældende i undersøgelsesperioden,

herunder det samlede afgiftsbeløb, som virksomhederne har angivet i perioden 2019-

2023.

Virksomheders registrering for punktafgifter

6. Virksomheder skal anmode om at blive registreret for punktafgifter, hvis de vil ud-

øve afgiftspligtige aktiviteter, fx produktion eller import af varer, der er afgiftspligtige.

Antallet af virksomheder, der er registreret for punktafgifter, har ligget nogenlunde sta-

bilt over tid på ca. 16.300 virksomheder. Når vi i undersøgelsen refererer til

registre-

rede virksomheder,

henviser vi til disse virksomheder, som er vores primære fokus i

undersøgelsen.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Introduktion og konklusion |

Skattestyrelsen kontrollerer virksomhederne, når virksomhederne anmoder om at bli-

ve registreret, og styrelsen kan afvise at registrere en virksomhed, hvis styrelsen vur-

derer, at registreringen vil kunne give staten et tab. Det kan fx være registrering af en

virksomhed, der i forvejen har gæld til staten. Hvis en virksomhed er blevet afvist, må

den ikke handle med varer eller ydelser, der skal betales punktafgift af. Styrelsen har

i perioden 2019-2023 afvist 288 virksomheder, der anmodede om at blive registreret

for punktafgift, mens styrelsen i samme periode har godkendt ca. 5.300 virksomheder.

7. Både antallet af virksomheder, der årligt registreres for punktafgift, og antallet af

virksomheder, der årligt afmeldes herfor, ligger nogenlunde stabilt på omkring 1.000

virksomheder. At en virksomhed ikke længere er registreret for punktafgift, kan ifølge

Skattestyrelsen skyldes 3 ting:

•

Virksomheden er ophørt.

Virksomheden er stoppet med at håndtere afgiftspligtige varer.

Skattestyrelsen har frataget virksomheden registreringen for punktafgifter, fordi

virksomheden ikke har angivet punktafgifter i 4 afregningsperioder i træk, jf. op-

krævningslovens § 4, stk. 3. Skattestyrelsen har i perioden 2019-2023 frataget

159 virksomheder registreringen for punktafgifter som følge heraf.

Opkrævningslovens § 4,

stk. 3, pkt. 1

Virksomheders angivelse af punktafgifter

8. Punktafgiften beregnes typisk ud fra mængden af afgiftspligtige varer. Virksomhe-

derne skal selv angive, hvilket beløb de skal betale i punktafgift på baggrund af lov-

pligtige satser og på baggrund af virksomhedernes egne mængdeopgørelser. Angi-

velserne sker typisk månedligt via skatteforvaltningens indberetningssystem Tast-

SelvErhverv. Virksomheden skal ikke medsende dokumentation, men Skattestyrel-

sen stiller krav om, at virksomheden skal føre et afgiftsregnskab over opgjorte og be-

talte punktafgifter, som styrelsen kan gennemgå, hvis styrelsen kontrollerer virksom-

heden.

Virksomheder kan søge om at blive fritaget for at betale punktafgift, hvis de lever op

til de betingelser, som fremgår af den bekendtgørelse, der regulerer afgiften. Det kan

fx være tilfældet med virksomheder, som anvender afgiftspligtige varer til produktion

af andre varer, der ikke er afgiftspligtige, eller hvis anvendelsen er til undervisningsfor-

mål.

9. I nogle tilfælde handler uregistrerede virksomheder med punktafgiftspligtige varer

uden at angive afgift for de pågældende varer. Varerne er ifølge Skattestyrelsen ty-

pisk importeret illegalt. Ifølge styrelsen kan det også ske, at registrerede virksomhe-

der handler illegalt med punktafgiftspligtige varer.

I deres seneste opgørelse fra 2019 vurderede Skattestyrelsen, at statens tab af ind-

tægter som følge af illegal import af punktafgiftspligtige varer som øl, vin, spiritus, slik

og tobak udgjorde 260 mio. kr. i 2016. Ifølge styrelsen er det især disse varer, der im-

porteres illegalt med henblik på videresalg uden afgift, da afgiftsniveauet på varerne

er relativt højt i Danmark sammenlignet med vores nabolande. Ifølge Skattestyrelsen

er det forbundet med stor usikkerhed at opgøre omfanget og dermed værdien af ille-

gal import.

Hvis en virksomhed i 4 på hin-

anden følgende afregningspe-

rioder har fået foretaget en fo-

reløbig fastsættelse af virk-

somhedens tilsvar af skatter

eller afgifter m.v. for det sam-

me registreringsforhold, kan

skatteforvaltningen inddrage

virksomhedens registrering

for så vidt angår det pågæl-

dende registreringsforhold.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

| Introduktion og konklusion

1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning

Vurderingskriterier

10. Vi undersøger, om Skatteministeriet har en tilfredsstillende kontrol med punktaf-

gifter.

Med udgangspunkt i Rigsrevisionens beretning om effektiv kontrol fra april 2017, der

har dannet udgangspunkt for en række af Rigsrevisionens beretninger om tilsyn og

kontrol, lægger vi til grund, at Skattestyrelsen bør foretage en systematisk vurdering

af risiko og væsentlighed for alle punktafgifter såvel som af de virksomheder, der er

registreret for punktafgifter. Dermed kan styrelsen rette kontrollen mod de punktaf-

gifter og virksomheder, hvor risikoen for fejl er størst, og hvor de væsentligste indtæg-

ter kommer fra. Vi undersøger Skattestyrelsens risikovurdering i kapitel 2.1.

Desuden lægger vi til grund, at Skattestyrelsen over en årrække bør gennemføre kon-

troller med alle punktafgifter. Dels så ingen afgift er friholdt for kontrol, dels så styrel-

sen får viden om, i hvilket omfang virksomhederne overtræder reglerne, da denne vi-

den er vigtig for, at styrelsen kan risikovurdere alle afgifter. Vi lægger endvidere til

grund, at styrelsen skal sikre, at der er en opdagelsesrisiko for alle virksomheder, dvs.

at alle grupper af virksomheder

–

uanset om de angiver en lille, en stor eller slet ingen

afgift og uanset, hvilke afgifter de er registreret for

–

har en risiko for at blive udtaget

til kontrol. Det konkrete kontroltryk bør naturligvis afhænge af risikoen. Endelig under-

søger vi, om Skattestyrelsens kontroller er gennemført i overensstemmelse med sty-

relsens egne krav til kvalitet i kontrollerne. Vi undersøger Skattestyrelsens kontrolind-

sats i kapitel 2.2.

Metode

11. Vi har brugt 3 forskellige metoder i undersøgelsen: dokumentgennemgang, data-

analyser og sagsgennemgang.

Dokumentgennemgang

12. Vi har gennemgået en række af Skattestyrelsens interne styringsdokumenter i form

af analyser, strategier, drejebøger, aktivitetsplaner og evalueringer. Endvidere har vi

gennemgået styrelsens risikoregistre og risikobilleder, der viser forskellige risici, som

styrelsen har identificeret på området for punktafgifter. Vi har gennemgået dokumen-

terne for bl.a. at få viden om, hvordan styrelsen vurderer risiko samt tilrettelægger og

gennemfører kontroller.

Dataanalyse

13. Vi har brugt data fra Skattestyrelsen til at analysere populationer af virksomheder,

fx antal registrerede virksomheder og omfanget af fritagne virksomheder. Endvidere

har vi brugt data fra Skattestyrelsen til at opgøre antal kontroller, kontroltryk, træfpro-

center og angivne afgiftsbeløb.

Træfprocent og kontrol-

tryk

Træfprocent

er andelen af

kontroller, hvor Skattestyrel-

sen finder fejl i virksomheder-

nes angivelser.

Kontroltryk

er andelen af virk-

somheder, der er kontrolleret.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Introduktion og konklusion |

Sagsgennemgang

14. Vi har udtaget en repræsentativ stikprøve på 603 afsluttede kontroller. Stikprø-

ven dækker

–

med enkelte undtagelser

–

alle punktafgifter, som Skattestyrelsen har

kontrolleret i perioden 2019-2023. Vi har foretaget en sagsgennemgang af de afslut-

tede kontroller, fordi styrelsen har oplyst, at de tidligere bl.a. var usikre på, om de hav-

de en systematisk tilgang i deres kontroller, og om der var en ensartet kontroldybde i

sammenlignelige kontroller. Formålet med gennemgangen har derfor været at vurde-

re, om kontrollerne gennemføres i overensstemmelse med de drejebøger, styrelsen

har for gennemførelsen af kontroller. Drejebøgerne indeholder bl.a. krav om notatpligt

og krav om, hvordan medarbejderne skal overholde forvaltningsretlige regler, samt

krav om, at andre øjne (4 øjne-princippet) skal godkende, hvis kontrollen fører til, at

virksomheder skal opkræves eller have tilbagetalt mere end 50.000 kr.

15. Undersøgelsens metode uddybes i bilag 1.

16. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

2 kontroldybder på

punktafgifter

Spotkontrol er kontrol

af en-

kelte transaktioner for en spe-

cifik punktafgift.

Revisionskontrol er en dybere

kontrol af en virksomheds re-

gistreringer og angivelser af

punktafgifter.

17. Undersøgelsen er afgrænset til at omhandle Skattestyrelsens kontrol med punkt-

afgiftsområdet i perioden 2019-2023.

Vores vurdering af, om Skatteministeriets kontrolindsats er tilfredsstillende, bygger på

indsatsen i forhold til de virksomheder, som er kendt af Skattestyrelsen, fordi de er re-

gistreret som afgiftspligtige. Vi kan ikke vurdere styrelsens indsats for at kontrollere

uregistrerede virksomheder, da virksomheder, der fx foretager illegal import eller hand-

ler illegalt med punktafgiftspligtige varer, netop er karakteriseret ved ikke at være en

del af styrelsens registre. Vi beskriver dog Skattestyrelsens indsats for at få viden om

virksomheder, der ikke er registreret for afgift.

Undersøgelsen omfatter ikke punktafgifter på tinglysning. Det skyldes, at Skattemini-

steriets interne revision i 2020 undersøgte området, hvorefter Skattestyrelsen iværk-

satte handlingsplaner for at rette op på de identificerede fejl. Styrelsen har afsluttet

en analyse af regelefterlevelsen på tinglysningsområdet i 2022 og har efterfølgende

øget antallet af kontroller inden for området.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

| Skattestyrelsens kontrol med punktafgifter

2. Skattestyrelsens

kontrol med punktafgifter

18. Dette kapitel handler om:

•

Skattestyrelsens vurderinger af risiko og væsentlighed for punktafgifter (afsnit 2.1)

Skattestyrelsens gennemførelse af kontrol med punktafgifter (afsnit 2.2).

Tabel 2 viser undersøgelsens resultater vedrørende Skattestyrelsens inddragelse af

risiko og væsentlighed i deres kontrolindsats.

Tabel 2

Undersøgelsens resultater

Punktafgifter

2019-2020

Vurdering af risiko og væsentlighed

Risiko

Væsentlighed

Gennemførelse af kontrol er baseret

på risiko og væsentlighed

Risiko

Væsentlighed



Delvis



Nej

Kilde:

Rigsrevisionen.



Virksomheder

2019-2020

2021-2023



SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Skattestyrelsens kontrol med punktafgifter |

2.1. Skattestyrelsens vurderinger af risiko og væsentlig-

hed på området for punktafgifter

19. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsens vurderinger af risiko og væsentlighed på

området for punktafgifter er tilfredsstillende.

Skattestyrelsen bør både foretage en systematisk vurdering af risiko og væsentlighed

for

alle gældende punktafgifter

og af de

virksomheder,

der er registreret for punktaf-

gifter.

En systematisk vurdering af alle punktafgifter er nødvendig, fordi regelsættene og der-

med også risikoen for fejl varierer mellem punktafgifterne. En systematisk vurdering

af de registrerede virksomheder er nødvendig for at sikre, at styrelsen kan målrette

kontrollen mod de typer af virksomheder, der udgør en risiko for tabt indtægt.

Vurderingerne bør dels foretages på baggrund af Skattestyrelsens viden om, hvor der

erfaringsmæssigt sker fejl

(kendte risici), dels på baggrund af styrelsens viden om, hvor

der er

risiko for, at der kan ske fejl

(teoretiske risici), fx som følge af kompleks lovgiv-

ning. Derudover bør styrelsen have fokus på, hvilke punktafgifter og virksomheder, der

er de væsentligste, dvs. hvor indtægterne er størst. Det skyldes, at fejl på områder, der

genererer en relativ stor indtægt, medfører en risiko for, at staten lider et relativt stør-

re tab.

20. Vi har derfor undersøgt, om styrelsen:

•

vurderer risiko og væsentlighed for alle punktafgifter

vurderer risiko og væsentlighed ved de virksomheder, der er registreret for punkt-

afgifter.

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsens vurdering af risiko og væsentlighed på om-

rådet for punktafgifter er forbedret over tid, men fortsat ikke er helt tilfredsstillende.

Risiko og væsentlighed for alle punktafgifter

21. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen vurderer risiko og væsentlighed for alle punkt-

afgifter.

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen ikke foretog en vurdering af risiko og væsent-

lighed for alle punktafgifter før 2021. Siden 2021 er styrelsens vurderinger blevet styr-

ket. Dog indgår styrelsens erfaringer med, hvor der sker fejl (kendte risici), ikke i den

scoringsmodel, der danner grundlag for styrelsens udvælgelse af punktafgifter til kon-

trol på tværs af hele punktafgiftsområdet.

22. Før 2021 udvalgte Skattestyrelsen ikke punktafgifter til kontrol på baggrund af en

vurdering af risiko og væsentlighed for alle punktafgifter. Derudover var det typisk de

samme punktafgifter, styrelsen kontrollerede hvert år. Det betød, at styrelsen i 2020

ikke havde kontrolleret op mod halvdelen af punktafgifterne i flere år, og dermed hav-

de styrelsen ikke tilstrækkeligt kendskab til risikoen ved de enkelte punktafgifter. Sty-

relsen vurderede i 2020, at der var høj risiko for, at styrelsens kontrol ikke dækkede

de mest risikofyldte punktafgifter.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

| Skattestyrelsens kontrol med punktafgifter

Skattestyrelsen har fra 2021 arbejdet ud fra en kontrolstrategi for punktafgiftsområdet.

Strategien skal gøre styrelsen i stand til at prioritere kontrollen mod de væsentligste

såvel som de mest risikofyldte punktafgifter og skal sikre, at alle punktafgifter bliver

kontrolleret over en årrække. Skattestyrelsen vurderede dog fortsat i 2021, 2022 og

2023, at der var risiko for, at kontroltrykket var for lavt, og at det udgjorde en risiko

for tab af indtægter.

23. Skattestyrelsen har siden 2021 valgt, hvilke afgifter der skal kontrolleres på bag-

grund af en scoringsmodel, der består af følgende 4 kriterier, som Skattestyrelsen til-

deler en score på 1-5:

lovens kompleksitet, dvs. en teoretisk risiko for, at virksomheder begår fejl, fordi

reglerne er komplicerede

•

kontrollens kompleksitet, dvs. hvor vanskeligt det er for Skattestyrelsen at gennem-

føre en kontrol med afgiften

•

Skattestyrelsens kompetencer, dvs. om styrelsen har de rette kompetencer til at

kunne gennemføre en tilstrækkelig kontrol af området, herunder om styrelsen er i

besiddelse af de specialkompetencer, det kræver at gennemføre en tilstrækkelig

kontrol på særlige områder, fx kontroller af centrale kraftvarmeværker

•

afgiftspligtens væsentlighed, dvs. hvor stort et beløb der angives på det enkelte

afgiftsområde.

•

Skattestyrelsen inddrager således den økonomiske væsentlighed af de enkelte afgif-

ter i deres udvælgelse.

Kontrolprojekter

Skattestyrelsen gennemfører

deres kontroller af punktafgift

i såkaldte kontrolprojekter,

der typisk omfatter en gruppe

af punktafgifter, der minder

om hinanden.

24. Styrelsen har siden 2021 opdateret kontrolstrategien 2 gange årligt, fx med opda-

terede tal for træfprocent, kontroltryk eller angivne afgiftsbeløb. Opdateringerne kan

bl.a. føre til, at tidspunktet for kommende kontroller ændres, fx hvis en igangværende

kontrol er forsinket, må udvides, eller specialistkompetencer ikke kan frigives til det

planlagte tidspunkt. Skattestyrelsen har i undersøgelsesperioden også årligt evalueret

de gennemførte kontrolprojekter. Styrelsen har dog ikke anvendt deres viden fra de

årlige evalueringer, fx om typiske fejl og deraf følgende risici, til at forbedre scorings-

modellen, som er bestemmende for, hvilke afgifter styrelsen udvælger til kontrol. Rigs-

revisionen finder, at Skattestyrelsens udvælgelse af punktafgifter til kontrol dermed

ikke sker på et fuldt tilstrækkeligt grundlag, idet scoringsmodellen ikke inddrager er-

faringer om fx typiske fejl fra tidligere gennemførte kontroller.

Skattestyrelsen har oplyst, at de vil implementere en systematisk registrering af fejl-

typer. Registreringen af fejltyper vil ifølge styrelsen gøre det muligt at foretage en risi-

kovurdering på tværs af punktafgiftsområdet med henblik på at understøtte udvæl-

gelsen af punktafgifter til kontrol. Skattestyrelsen forventer, at registreringen påbe-

gyndes i 2024. Styrelsen har endvidere oplyst, at de i 1. kvartal 2025 forventer at ha-

ve udviklet og idriftsat en databaseret scoringsmodel på baggrund af den systemati-

ske registrering af fejl inden for ét specifikt afgiftsområde. Styrelsen vil fremadrettet

bruge denne scoringsmodel i forbindelse med udvælgelse af virksomheder til kontrol.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Skattestyrelsens kontrol med punktafgifter |

Risiko og væsentlighed ved virksomheder, der er registreret for punkt-

afgift

25. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen systematisk vurderer risiko og væsentlighed

ved de virksomheder, der er registreret for punktafgifter, dvs. om styrelsen vurderer

risikoen for, at der er bevidste eller ubevidste fejl i virksomhedernes angivelser af

punktafgifter, samt vurderer den økonomiske væsentlighed af de enkelte virksomhe-

ders angivelser af afgift.

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen inddeler virksomhederne efter væsentlig-

hed. Styrelsen foretager dog ikke en systematisk risikovurdering af virksomhederne,

inden styrelsen beslutter, hvilke virksomheder der skal udtages til kontrol.

26. Skattestyrelsen har inddelt de registrerede virksomheder i 3 segmenter efter, hvor

meget virksomhederne har angivet i punktafgift. Segmenterne er: små angivere, mel-

lemstore angivere eller store angivere. Styrelsen har således kendskab til virksomhe-

dernes økonomiske væsentlighed og inddrager denne viden i deres planlægning af

kontrollen.

27. Vores undersøgelse viser, at Skattestyrelsen ikke foretager en tilstrækkelig risiko-

vurdering af populationen af registrerede virksomheder som helhed, når styrelsen

planlægger deres kontrol. Styrelsen har oplyst, at de foretager en risikovurdering, når

virksomhederne anmoder om at blive registreret for afgift, jf. pkt. 6. Styrelsen gemmer

dog ikke disse risikovurderinger på en måde, der gør det muligt at bruge oplysninger-

ne, når de skal beslutte, hvilke virksomheder der skal kontrolleres. Derudover er man-

ge af virksomhederne registreret før 2020, hvor Skattestyrelsen indførte deres nu-

værende koncept for registreringskontrol, og de har derfor ikke været igennem en ri-

sikovurdering ved deres registrering.

Skattestyrelsen udvælger virksomheder til kontrol inden for kontrolprojekter, der er

afgrænset til at omhandle nogle udvalgte punktafgifter. I den forbindelse udarbejder

styrelsen en liste over virksomheder, der er omfattet af problemstillinger, som erfa-

ringsmæssigt kan give fejl i virksomhedernes angivelser inden for de udvalgte afgif-

ter. Listen omfatter ikke alle virksomheder, der er registreret for de udvalgte afgifter,

og det er forskelligt, hvor stor en andel af de registrerede virksomheder der medtages

på listerne i de respektive kontrolprojekter.

Det er ikke sikkert, at virksomheder bliver udtaget til kontrol, selv om de fremgår af

listen. Det skyldes, at antallet af virksomheder på listen er større end det antal kon-

troller, Skattestyrelsen har besluttet, at der skal gennemføres i de enkelte kontrol-

projekter. Derudover sker den endelige udvælgelse på baggrund af den enkelte kon-

trolmedarbejders subjektive vurdering af virksomhederne på listen. Det er således

ikke nødvendigvis de mest risikofyldte virksomheder, der i praksis bliver udtaget til

kontrol. Endelig foretager styrelsen ikke en risikovurdering af de virksomheder, som

styrelsen ikke har erfaring med, fx fra tidligere kontroller, eller som ikke indgår i kon-

trolprojekterne. Dermed er Skattestyrelsens risikovurdering af virksomheder ikke

fuldstændig.

Skattestyrelsens ind-

deling af virksomheder

efter størrelsen af angivet

punktafgift

Små angivere:

Angiver op til

100.000 kr. pr. afgift, eller an-

moder om godtgørelse på op

til 100.000 kr.

Mellemstore angivere:

Angi-

ver 100.000 kr. - 100 mio. kr.

pr. afgift eller anmoder om

mere end 100.000 kr. i godt-

gørelse.

Store virksomheder:

Angiver

100 mio. kr. eller mere pr. af-

gift.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

| Skattestyrelsens kontrol med punktafgifter

2.2. Skattestyrelsens gennemførelse af kontrol med

punktafgifter

28. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsens gennemførelse af kontrol med punktafgif-

ter er tilfredsstillende, herunder om styrelsen:

sikrer, at alle registrerede virksomheder har en risiko for at blive udtaget til kontrol

sikrer, at alle punktafgifter kontrolleres inden for en vis årrække

har en indsats for at opnå viden om virksomheder, der ikke er registreret for punkt-

afgifter, selv om de importerer eller producerer varer, der skal betales afgift af

•

følger op på, om virksomheder, der er fritaget for at betale punktafgift, fortsat le-

ver op til betingelserne for fritagelsen

•

gennemfører kontroller i overensstemmelse med egne krav til kvalitet i kontrollerne.

•

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsens gennemførelse af kontrol med punktafgifter

ikke er tilfredsstillende.

Regulering

Udviklingen i antal kontroller af punktafgiftsområdet i 2019-2023

Skattestyrelsens kontroller

kan føre til, at de regulerer det

afgiftsbeløb, virksomheden

selv havde angivet til betaling.

Reguleringen kan både føre til,

at virksomhedens afgiftsbeløb

sættes op eller ned.

29. Vi har gennemgået udviklingen i antallet af kontroller i perioden 2019-2023.

Skattestyrelsen har i perioden 2019-2023 gennemført 5.315 kontroller af regelefter-

levelsen inden for konkrete punktafgifter hos 1.285 registrerede virksomheder. Tabel

3 viser Skattestyrelsens kontrolaktiviteter vedrørende punktafgifter i perioden 2019-

2023.

Tabel 3

Skattestyrelsens kontrolaktiviteter vedrørende punktafgifter i perioden 2019-2023

Antal

kontroller

Antal

kontrollerede

virksomheder

236

330

222

333

357

1.478

Kontroltryk i %

Andelen af registrerede

virksomheder,

der er kontrolleret

1,6 %

2,2 %

1,4 %

2,2 %

2,3 %

Træfprocent

Andelen af kontroller,

hvor styrelsen finder fejl

60,8 %

69,6 %

64,5 %

61,2 %

59,6 %

Samlet

nettoregulering

2019

2020

2021

2022

2023

I alt

924

946

878

1.343

1.224

5.315

47,2 mio. kr.

70,7 mio. kr.

176,5 mio. kr.

25,7 mio. kr.

46,1 mio. kr.

366,2 mio. kr.

Note: En virksomhed kan blive udtaget til kontrol inden for forskellige punktafgifter samme år og kan blive udtaget til kontrol fle re år i træk. Derfor er

antallet af virksomheder, der er blevet kontrolleret i undersøgelsesperioden (1.478), højere end det samlede antal registrede virksomheder, der

har været kontrolleret i perioden (1.285). Forudsætningerne for beregningerne fremgår af bilag 1.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Skattestyrelsen.

Det fremgår af tabel 3, at Skattestyrelsen har øget antallet af kontroller i 2022 og 2023

i forhold til 2019, 2020 og 2021. Rigsrevisionen bemærker dog, at hverken træfprocen-

ten eller reguleringerne er steget som følge af det øgede antal kontroller.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Skattestyrelsens kontrol med punktafgifter |

Da Skattestyrelsen ikke udvælger virksomheder til kontrol på baggrund af en syste-

matisk risikovurdering af virksomhederne, vil et øget antal kontroller ikke nødvendig-

vis føre til en øget træfprocent eller reguleringer.

Opdagelsesrisiko for virksomheder, der håndterer punktafgiftspligtige

varer

30. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen sikrer, at der er en opdagelsesrisiko for alle

virksomheder, uanset hvor meget de angiver i afgift. Der er ikke lovkrav om, hvor man-

ge virksomheder eller hvor ofte virksomheder skal kontrolleres inden for punktafgifts-

området. Ud over at sikre regelefterlevelse har kontroller en præventiv virkning i for-

hold til virksomhedernes incitament til at bryde de gældende regler. Derfor lægger vi

til grund, at Skattestyrelsen bør tilrettelægge deres kontroller, så alle virksomheder

har en sandsynlighed for at blive udtaget til kontrol.

31. Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen har tilrettelagt kontrollen, så der som ud-

gangspunkt er en opdagelsesrisiko for alle virksomheder. Virksomheder, der angiver

store afgiftssummer, er overrepræsenteret i styrelsens kontroller. Det skyldes ifølge

styrelsen for det første, at det er de store angivere, der betaler de største afgiftsbeløb,

og for det andet, at styrelsens seneste undersøgelse af regelefterlevelsen fra 2016 vi-

ste, at de store angivere begår flest fejl, når de angiver punktafgifter.

32. Vores undersøgelse viser også, at Skattestyrelsen i begrænset omfang kontrolle-

rer virksomheder, som er registreret til at betale punktafgifter, men som enten ikke

angiver eller angiver 0 kr. i afgift. Virksomheder, der er registreret for punktafgifter,

men ikke angiver nogen afgifter, udgør efter Rigsrevisionens opfattelse en risiko for,

at der kan ske tab af indtægt. Vores beregninger viser, at der hvert år i undersøgel-

sesperioden var ca. 2.600 af de registrerede virksomheder, der for alle 12 måneder i

året enten slet ikke angav eller angav 0 kr. i punktafgift. Rigsrevisionen anbefaler, at

Skattestyrelsen overvejer, om populationen af 0-angivere bør risikovurderes særskilt.

Kontrol med alle punktafgifter

33. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen sikrer, at alle punktafgifter kontrolleres inden

for en årrække. Der er ikke lovkrav om, hvor ofte styrelsen skal kontrollere de forskel-

lige punktafgifter, og der er heller ikke krav om, at alle afgifter skal kontrolleres. Da det

er via deres kontroller, at Skattestyrelsen får viden om regelefterlevelse og fejltyper,

lægger vi til grund, at styrelsen over en årrække bør gennemføre kontroller af alle

punktafgifter. Det skyldes, at reglerne varierer mellem punktafgifterne. Endvidere er

de fleste virksomheder kun registreret for én afgift, så hvis der er afgifter, styrelsen al-

drig eller kun sjældent kontrollerer, vil nogle virksomheder aldrig blive udtaget til kon-

trol.

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen enten ikke har kontrolleret eller har haft en

meget begrænset kontrol med ca. ¼ af punktafgifterne i perioden 2019-2023.

34. Det fremgår af Skattestyrelsens interne beskrivelse af punktafgiftsområdet i 2023,

at der er mange punktafgifter, som styrelsen ikke har kendskab til, fordi der ikke har

været foretaget en gennemgribende kontrol af området i flere år. Endvidere fremgår

det, at mere end halvdelen af de gældende afgifter havde et kontroltryk på under 1 %,

dvs. at under 1 % af de virksomheder, der er registreret for afgiften, er kontrolleret.

Antal afgifter, virksom-

heder er registreret for

Ca. 70 % af virksomhederne

er registreret for én afgift.

Ca. 14 % af virksomhederne er

registreret for 2 afgifter.

Ca. 10 % af virksomhederne er

registreret for 3-5 afgifter.

Ca. 5 % af virksomhederne er

registreret for 6 eller flere af-

gifter.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

| Skattestyrelsens kontrol med punktafgifter

Afgifter med ingen

eller begrænset kontrol

i perioden 2019-2023

•

affaldsafgift

•

arbejdsskadeafgift

•

betaling for bærbare bat-

•

bioolie mv.

•

drivhusgasser, HFC m.m.

•

gevinstgivende spille-

•

terier/akkumulatorer

automater

glødelamper, elektriske

sikringer m.m.

klasselotteri

landbaseret kasino

lokale puljevæddemål

(totalisatorspil)

lotteri

lystfartøjsforsikringer

opløsningsmidler

plantebeskyttelsesmidler

skadeforsikringsafgift

spil i forbindelse med

offentlige forlystelser

svovlafgift på benzin

svovlafgift på gas og

flaskegas

svovlafgift på mineralolie-

produkter

svovlafgift på natur- og

bygas

vandafgift (ledningsført).

Vores undersøgelse viser, at Skattestyrelsen hvert år i perioden 2019-2023 har kon-

trolleret regelefterlevelsen inden for mellem 24 og 39 af de 80 punktafgifter, der har

været gældende i perioden. Til gengæld har styrelsen enten ikke eller meget begræn-

set kontrolleret regelefterlevelsen inden for 21 punktafgifter i samme periode. 14 af de

21 afgifter har styrelsen slet ikke kontrolleret i 5 år, mens kontrollen blandt 4 afgifter

kun har omfattet én virksomhed på 5 år, selv om op mod 200 virksomheder har væ-

ret registreret for afgiften. De resterende 3 ud af de 21 afgifter har haft et kontroltryk på

under 1 %. Skatteministeriet har oplyst, at kontrollen med disse afgifter er blevet ned-

prioriteret ud fra Skattestyrelsens samlede vurdering af risiko og væsentlighed på

tværs af punktafgifter. Ministeriet har oplyst, at de planlægger at kontrollere de 21

punktafgifter inden 2027.

Vores undersøgelse viser også, at der er 2.879 virksomheder, svarende til ca. 1/6 af

den samlede population af afgiftspligtige virksomheder, som udelukkende har været

registreret for én eller flere af de 21 afgifter i undersøgelsesperioden, men som aldrig

har været udtaget til kontrol eller har gennemgået en risikovurdering i 5 år. De 2.879

virksomheder har samlet angivet 12,5 mia. kr. i afgift for de 21 punktafgifter i perioden

2019-2023, hvilket svarer til 3,8 % af de samlede angivne punktafgifter i perioden.

Indsatsen over for uregistrerede virksomheder

35. Vi har undersøgt Skattestyrelsens indsats for at opnå viden om virksomheder, der

ikke er registreret for punktafgifter, selv om virksomhederne importerer eller produ-

cerer varer, der skal betales afgift af.

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen, kan forbedre deres indsats for at opnå viden

om virksomheder, der importerer eller producerer punktafgiftspligtige varer uden at

betale afgift heraf, fx gennem øget brug af data og samarbejde med andre myndighe-

der. Derudover følger styrelsen ikke op på, om virksomheder handler med afgiftsplig-

tige varer, selv om styrelsen har nægtet at give tilladelse til det.

36. Virksomheder, der importerer og videresælger varer uden at være registreret for

punktafgifter, foretager ifølge Skatteministeriet ofte illegal import af afgiftsbelagte va-

rer. Vores undersøgelse viser, at Skattestyrelsen årligt bruger op mod

⅓

af de års-

værk, der arbejder med punktafgiftsområdet, på at kontrollere, om virksomheder fo-

retager illegal import af afgiftspligtige varer. Da disse virksomheder ikke er registreret

for punktafgifter hos Skattestyrelsen, kan styrelsen ikke udsøge dem til kontrol via re-

gistre. Styrelsen finder i stedet frem til virksomhederne på baggrund af anmeldelser

fra borgere og virksomheder, opslag i EU-databaser med registreringer af salg og for-

sendelser af afgiftsbelagte varer, tip fra toldmyndighederne o.l.

Skattestyrelsen vurderede i 2019, at styrelsen havde brug for mere viden om de ure-

gistrerede virksomheder. Skattestyrelsen planlagde derfor i samarbejde med Told-

styrelsen et projekt, som skulle give Skattestyrelsen bedre muligheder for at finde de

køretøjer, der ofte henter varer til Danmark uden at betale afgift. Skattestyrelsen har

dog oplyst, at projektet ikke blev gennemført, da det ikke var muligt at opstille rele-

vante udvælgelseskriterier til brug for projektet, fordi der ikke er en systematik i de

uregistrerede virksomheders adfærd. Skattestyrelsen har ikke iværksat andre kon-

krete projekter med henblik på at øge styrelsens viden om uregistrerede virksomhe-

der.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Skattestyrelsens kontrol med punktafgifter |

Rigsrevisionen anbefaler, at Skattestyrelsen undersøger, om de i højere grad kan bru-

ge tilgængelige data om virksomheder fra andre myndigheder til at få mere viden el-

ler kan etablere samarbejder med andre myndigheder herom.

Skattestyrelsen har opgjort, at kontrollen af illegal import i undersøgelsesperioden

har ført til reguleringer, der har givet en årlig indtægt på mellem 31,7 mio. kr. og 584,8

mio. kr. Reguleringerne svinger meget fra år til år, fordi kontrollerne primært bygger

på tilfældige fund.

37. Vores undersøgelse viser også, at Skattestyrelsen ikke kontrollerer, om virksom-

heder, der er blevet nægtet registrering af styrelsen, i stedet udøver illegal import el-

ler produktion og videresalg af punktafgiftspligtige varer. I undersøgelsesperioden

drejer det sig om 288 virksomheder. Skattestyrelsen har inden for andre skatteområ-

der en proces for at kontrollere virksomheder, der er blevet afmeldt retten til at drive

virksomhed. Fx har Skattestyrelsen en proces for at følge op med kontrol over for virk-

somheder, som styrelsen har afmeldt for moms. Skattestyrelsen har på den baggrund

oplyst, at der er igangsat en proces for at undersøge, om tilsvarende kontroller kan

iværksættes på området for punktafgifter.

Processer ved virksomheders fritagelse for afgift

38. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen følger op på, om virksomheder, der er frita-

get for at betale punktafgift, fortsat lever op til betingelserne for fritagelsen. En virk-

somhed kan fritages for at betale punktafgift, hvis den lever op til lovbestemte betin-

gelser, fx hvis den afgiftspligtige vare anvendes til undervisningsformål. Der er ingen

udløbsdato på de fritagelser, Skattestyrelsen tildeler virksomheder. Derfor bør styrel-

sen efter Rigsrevisionens vurdering med et passende interval kontrollere, om virksom-

heder fortsat lever op til kriterierne for at være fritaget for at betale afgift.

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen ikke har en systematisk opfølgning på eller

kontrol af virksomheder, der fritages for afgift. Endvidere følger styrelsen ikke løben-

de op på, om virksomheden fortsat lever op til de betingelser, som selve fritagelsen er

givet på.

39. Skattestyrelsen har siden 2019 kendt til, at de mangler viden om, hvor mange virk-

somheder de har fritaget for at betale punktafgift, og hvor meget afgift der ikke beta-

les som følge af fritagelsen.

Vi har opgjort, at 3.173 virksomheder har været fritaget for at betale én eller flere punkt-

afgifter i løbet af undersøgelsesperioden. Ved udgangen af 2023 var 2.629 virksom-

heder fritaget for at betale én eller flere punktafgifter. De 2.629 virksomheder er fri-

taget for mellem én og 12 punktafgifter og har tilsammen 5.975 gældende fritagelser

for at betale afgift. Den ældste af de fritagelser, der stadig gælder, er udstedt af Skat-

testyrelsen i 1988.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

| Skattestyrelsens kontrol med punktafgifter

Tabel 4 viser de fritagelser for at betale punktafgift, der var gældende ultimo 2023,

fordelt på de perioder, fritagelserne er udstedt i.

Tabel 4

Antal gældende fritagelser ultimo 2023 fordelt efter perioden, de er udstedt i

Udstedt i

1988-1999

Antal fritagelser, der er udstedt

i den givne periode, og som stadig

var gældende ultimo 2023

Procentandel af gældende fri-

tagelser

182

Udstedt i

2000-2004

382

Udstedt i

2005-2014

2.965

Udstedt i

2015-2023

2.446

Antal gældende

fritagelser

ultimo 2023

5.975

3,1 %

6,4 %

49,6 %

40,9 %

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Skattestyrelsen.

Det fremgår af tabel 4, at knap hver 10. gældende fritagelse (3,1 % + 6,4 %) for at be-

tale punktafgift er tildelt virksomhederne for mere end 20 år siden. Ca. halvdelen af

de gældende fritagelser er tildelt for mellem 10 og 20 år siden, mens ca. 41 % er tildelt

inden for de seneste 9 år.

40. Skattestyrelsen har oplyst, at de ikke fører kontrol med virksomheder, der er frita-

get for at betale punktafgift. Hvis en fritaget virksomhed kontrolleres, er det fordi, at

virksomheden er udtaget som led i den almindelige kontrol på punktafgiftsområdet.

Vores undersøgelse viser, at 130 ud af de 2.629 virksomheder, der ultimo 2023 var

fritaget for at betale én eller flere afgifter, har været en del af et af Skattestyrelsens

kontrolprojekter i perioden 2019-2023. Kontrollerne omhandlede dog ikke, om virk-

somhederne fortsat levede op til betingelserne for fritagelsen, men omhandlede fx

kontrol med oplysninger om forsendelser, når virksomheden modtager de afgiftsplig-

tige varer fra udlandet.

41. Skattestyrelsen har oplyst, at de stadig er i gang med at afklare, hvordan de kend-

te risici vedrørende de fritagne virksomheder kan imødegås. I den forbindelse under-

søger Skatteministeriet, om der er behov for en lovændring, der skal forpligte virksom-

heder, der er fritaget for afgift, til at angive mængderne af det afgiftsfrie salg til Skatte-

styrelsen. For nuværende har Skattestyrelsen ikke kendskab til mængderne, og iføl-

ge Skatteministeriet kan styrelsen derfor ikke bruge denne viden til at vurdere risiko

og væsentlighed, hvis virksomhederne skal udtages til kontrol.

Rigsrevisionen finder ikke, at Skattestyrelsens manglende kendskab til en virksomheds

mængde af afgiftsfrit salg kan berettige, at styrelsen undlader at kontrollere, om fritag-

ne virksomheder fortsat lever op til betingelserne for afgiftsfritagelsen.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Metodisk tilgang

Skattestyrelsens kontrol med punktafgifter |

Skattestyrelsens egne krav til kvalitet i kontrollerne

42. Vi har undersøgt, om Skattestyrelsen gennemfører deres kontroller i overensstem-

melse med styrelsens egne krav til kvalitet i kontrollerne.

Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen generelt følger egne krav til kvalitet i forbin-

delse med deres kontroller.

43. Skattestyrelsen har udarbejdet såkaldte drejebøger for deres kontroller, som med-

arbejderne skal følge. Drejebøgerne beskriver bl.a., hvilke forvaltnings- og dokumen-

tationskrav medarbejderne skal leve op til i forbindelse med gennemførelsen af kon-

trollerne, fx notatpligt og godkendelsesprocedurer ved reguleringer.

Vores gennemgang af 603 af Skattestyrelsens kontroller med punktafgifter viser, at

Skattestyrelsen i ca. 96 % af de gennemgåede sager følger deres retningslinjer om no-

tatpligt, og i ca. 90 % af de gennemgåede sager har medarbejderne angivet, at de har

levet op til Skattestyrelsens interne krav om at overholde de forvaltningsretlige regler.

I ca. 92 % af sagerne har medarbejderne dokumenteret, om en kollega har gennemgå-

et sagen, inden styrelsen sender virksomheder en regulering på 50.000 kr. eller mere.

Rigsrevisionen, den 31. oktober 2024

Birgitte Hansen

/Niels Kjøller Petersen

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter, på en stikprøve og på regi-

sterdata. Formålet med gennemgangen har været at undersøge Skattestyrelsens kon-

trol på punktafgiftsområdet. Metoderne, som vi har anvendt ved gennemgangen, er

uddybet i dette bilag.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået lovgivningen om forskellige punktafgifter samt en række af Skat-

testyrelsens interne dokumenter, herunder:

•

undersøgelser af regelefterlevelse vedrørende indkomstårene 2013 og 2016

segmentstrategier og vidensgrundlag fra perioden 2019-2023, dvs. interne publi-

kationer, der samler styrelsens data og analyser af virksomheders adfærd inden

for punktafgiftsområdet

risikoregistre fra perioden 2019-2023, dvs. interne fortegnelser over identificere-

de risici på tværs af punktafgiftsområdet samt fx forslag til, hvordan de identifice-

rede risici kan håndteres

kontrolstrategier fra perioden 2021-2023

drejebøger for alle kontrolprojekter, dvs. beskrivelser af, hvordan kontroller inden

for afgrænsede afgiftsområder skal gennemføres

evalueringer af alle kontrolprojekter.

Formålet med gennemgangen har været at få indsigt i og dokumentation for Skatte-

styrelsens tilrettelæggelse og kontrol på punktafgiftsområdet.

Registerdata

Vi har modtaget registerdata fra Skattestyrelsen over virksomheder, der er registreret

for punktafgift, og over virksomheder, der er nægtet registrering for punktafgift. Vi har

også modtaget data fra Skattestyrelsen over alle kontroller, der er relateret til punkt-

afgifter, som styrelsen har gennemført i perioden 2019-2023, og over hvilke virksom-

heder der har været fritaget for at betale punktafgift i samme periode. Vi har anvendt

registerdataene til at analysere populationer af virksomheder, fx fordelingen af kon-

troller, omfanget af fritagne virksomheder, og hvad virksomheder har angivet i afgift.

Endvidere har vi anvendt registerdata til at opgøre antal kontroller, kontroltryk, træf-

procenter og reguleringer.

Dataene over virksomheder, der har angivet punktafgifter i perioden, indeholder op-

lysninger om, hvor meget virksomheden har angivet. Dataene vedrørende kontroller

indeholder oplysninger om størrelsen af den eventuelle regulering, kontrollen har med-

ført. Dataene over fritagelse indeholder oplysninger om, hvilke afgifter virksomheden

er fritaget for, hvornår fritagelsen er trådt i kraft, og en dato for eventuelt ophør af fri-

tagelsen.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Metodisk tilgang |

Til tabel 3 har vi brugt data over antallet af kontroller, som styrelsen har gennemført i

kontrolprojekter, hvor den konkrete kontrol har rettet sig mod en punktafgift. Vi har

ved opgørelsen frasorteret kontroller, som er gennemført i projekter, der er relateret

til tinglysningsafgifter. Vi har også frasorteret kontroller, der er gennemført i forbindel-

se med kontrol af energirefusioner, da dette også vedrører virksomheder, der ikke er

registreret for punktafgifter, men alene søger om refusion for energi brugt i produk-

tion. Endelig har vi frasorteret kontroller af virksomheder, der udfører illegal import,

da afsnittet omhandler virksomheder, der er registreret for punktafgift og dermed er

kendt af styrelsen.

I vores opgørelse af punktafgifter, jf. pkt. 33, som styrelsen ikke har kontrolleret, har

vi for det første inkluderet afgifter, hvor styrelsen ikke har gennemført kontroller i pe-

rioden 2019-2023. For det andet har vi i opgørelsen inkluderet afgifter, hvor styrelsen

har kontrolleret under 1 % af virksomhederne, der er registreret for afgiften. Skatte-

styrelsen vurderer i deres interne procespapirer, at en punktafgift ikke er afdækket

tilstrækkeligt, hvis afgiften har et kontroltryk på under 1 %, dvs. at under 1 % af de re-

gistrerede virksomheder er kontrolleret. For det tredje har vi inkluderet afgifter, hvor

styrelsen samlet set har kontrolleret én virksomhed i hele perioden, selv om der hvert

år har været registreret mindst 40 virksomheder for afgiften. Det har vi gjort, da det

efter vores opfattelse ikke er muligt at sige noget om regelefterlevelsen inden for en

afgift ved blot at undersøge én eller få virksomheder over en periode på 5 år. Vi har

ved opgørelsen frasorteret kontroller, der er gennemført i projekter relateret til ting-

lysningsafgifter, og kontroller, der er gennemført i forbindelse med kontrol af energi-

refusioner, da dette

–

som tidligere nævnt

–

også vedrører virksomheder, der ikke er

registreret for punktafgifter, men alene søger om refusion for energi brugt i produk-

tion. Endvidere har vi også her fratrukket kontroller af virksomheder, der udfører ille-

gal import, da afsnittet omhandler virksomheder, der er registreret for punktafgift og

dermed er kendt af styrelsen. Endelig har vi frasorteret kontroller, der er gennemført

som verifikationer i systemerne EMCS og CCN, der omhandler forsendelser af punkt-

afgiftspligtige varer i EU, samt overvågning af faste meddelelser, da disse kontroller

ikke er gennemført med henblik på at efterprøve regelefterlevelsen inden for afgiften.

Stikprøve

Formålet med stikprøvegennemgangen er at undersøge, om Skattestyrelsen i deres

kontroller følger deres interne forvaltnings- og dokumentationskrav, fx notatpligt og

godkendelsesprocedurer i forbindelse med reguleringer. Vi har således gennemgået,

om der er journaliseret sagsnotater på kontrolsagerne, om afgørelser om regulerin-

ger har været forelagt andre øjne, hvis reguleringen overstiger 50.000 kr., samt om

medarbejderen har angivet at have gennemført kontrollen i overensstemmelse med

de forvaltningsretlige principper.

Vi har alene udtaget sager fra den population af kontroller, hvor Skattestyrelsen har

haft til hensigt at kontrollere for regelefterlevelsen inden for konkrete punktafgifter.

Det er styrelsen, som udvælger de punktafgifter, der skal omfattes af deres kontrol-

projekter, og vores stikprøve omfatter derfor disse punktafgifter. Vi har ikke udtaget

sager fra kontrolprojekter, der vedrører områder, vi har afgrænset os fra at undersø-

ge, dvs. illegal import og tinglysningsafgift.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

| Metodisk tilgang

Vi har ved gennemgangen af drejebøger og delevalueringer for kontrolprojekterne

endvidere konstateret, at en stor del af projektet udbetalingskontrol/tilbagebetaling

vedrører virksomhedernes momsafregninger, hvor der foretages modregning. En del

af disse virksomheder er ikke registreret for punktafgifter, og derfor har vi ikke udta-

get sager fra disse kontrolprojekter. Vores population omfatter således kontroller, der

er gennemført i perioden 2019-2023 inden for følgende 5 kontrolprojekter:

•

centrale kraftvarmeværker og affaldsfyrede forbrændingsanlæg

kontraktopgaver for andre myndigheder

mineralolieafgift

onlinespil

varebaserede afgifter.

Punktafgifter, der indgår i de 5 udvalgte kontrolprojekter

Kontrolprojekterne har omfattet 53 ud af de 80 punktafgifter, der har været gælden-

de i undersøgelsesperioden. Skattestyrelsen har enten slet ikke eller kun meget be-

grænset kontrolleret 21 af de resterende 27 afgifter, mens 5 afgifter kun har været gæl-

dende i kortere perioder af vores undersøgelsesperiode. Endelig har vi afgrænset os

fra tinglysningsafgiften i vores undersøgelse.

De punktafgifter, som indgår i de kontrolprojekter, der er omfattet af vores stikprøve,

er angivet i parentes:

•

Centrale kraftvarmeværker og affaldsfyrede forbrændingsanlæg

(Affaldsafgift; afgift af kvælstofoxider; afgift af smøreolier, hydraulikolier mv.; CFC-

afgift; CO

-afgift/kul mv.; CO

-afgift/mineralolie mv.; CO

-afgift/natur- og bygas;

elafgift; kul mv.; metanafgift på biogas; metanafgift på naturgas; mineralolieafgift;

naturgas, bygas og biogas; svovlafgift/natur- og bygas; svovlafgift/stenkul, brun-

kul og koks; svovlafgift/træpiller/halm, affald mv.).

Kontraktopgaver for andre myndigheder

(Ansvarsforsikringsafgift for motorkøretøjer; bekæmpelsesmidler, andre; bekæm-

pelsesmidler, visse; gebyr på dæk; kvælstof; NiCd-batterier).

Mineralolieafgift

(Afgift af kvælstofoxider; afgift af smøreolier; hydraulikolier mv.; benzinafgift; CO

afgift af metanol; CO

-afgift/auto- og flaskegas; CO

-afgift/benzin; CO

-afgift/mi-

neralolie mv.; CO

-afgift/smøreolier, hydraulikolier mv.; gas og flaskegas; karbura-

torvæske; mineralolieafgift; svovlafgift/mineralolieprodukter).

Onlinespil

(Almennyttigt lotteri; gevinstgivende spilleautomater; onlinekasino; spil uden ind-

sats; væddemål).

Varebaserede afgifter

(Bæreposer; chokolade- og sukkervarerafgift; cigarer, cerutter og cigarillos; ciga-

retter; dækningsafgift/chokolade- og sukkervarer; emballager, stykbaseret; en-

gangsservice; kaffe, kaffeekstrakt/erstatning mv.; konsumisafgift; nikotinholdige

væsker; nikotinprodukter; røgfri tobak; røgtobak; råstofafgift/nødder; råstofaf-

gift/sten og grus; spiritusafgift; vinafgift; ølafgift).

•

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Metodisk tilgang |

Population og stikprøvestørrelse

Vi har udtaget stikprøven blandt 900 kontrolsager (= unikke sags-id). Kontrolsagerne

er inddelt på år efter kontrolafslutningsåret. Stikprøven er udtaget, så den er repræ-

sentativ for hvert år (2019-2023), dvs. at vi har udtaget en stikprøve for hvert af de 5

år. Stikprøven er endvidere stratificeret ud på de respektive kontrolprojekter for det

respektive år, dvs. at vores stikprøve indeholder kontroller fra alle de udvalgte kontrol-

projekter. Det medfører en samlet stikprøve på 603 sager. Stikprøvens fordelingen på

de 5 kontrolprojekter fremgår af tabel A.

Tabel A

Population og stikprøvestørrelse

Kontrolprojekter

2019

Popu-

lation

Stik-

prøve

2020

Popu-

lation

Stik-

prøve

2021

Popu-

lation

Stik-

prøve

2022

Popu-

lation

Stik-

prøve

2023

Popu-

lation

Stik-

prøve

Centrale kraftvarmeværker og

affaldsfyrede forbrændingsanlæg

Kontraktopgaver for andre

myndigheder

Mineralolieafgift

Onlinespil

Varebaserede afgifter

I alt

Kilde:

Rigsrevisionen.

128

222

141

111

270

159

116

164

116

Sagsgennemgangen er gennemført via terminaladgang til Skattestyrelsens systemer

SharePoint og WorkZone.

Konfidensintervaller for stikprøvens resultater

Stikprøvens størrelse er fastlagt ud fra et mål om at kunne udtale sig om populatio-

nen med 95 % sikkerhed med en fejlmargen på 5 %. Konfidensintervallerne er bereg-

net, så vi med 95 % sikkerhed kan sige, at resultaterne fra vores stikprøve svarer til

den fulde population og ligger i spændet mellem den øvre og nedre grænse for inter-

vallet, jf. tabel B.

Tabel B

Konfidensintervaller for gennemsnitlige resultater fra stikprøven

Resultat

Der er ført og journaliseret sagsnotat på kontrolsagen

Andre øjne ved reguleringer over 50.000 kr. er dokumenteret

Medarbejderen har angivet, at kontrollen er udført i overensstemmelse

med forvaltningsretlige principper

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger.

Konfidensinterval

[95,3 % - 97,7 %]

[90,3% - 93,9 %]

[88,0 % - 92,0

96,5 %

92,1 %

90,0 %

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Punktafgifter i undersøgelsesperioden

| Metodisk tilgang

Udvælgelse af virksomheder i stikprøven

Stikprøven er udtaget tilfældigt ved hjælp af Excel. Først har vi listet alle kontroller in-

den for et kontrolprojekt. Derefter har vi fjernet dubletter blandt sags-id, da vi vil iden-

tificere unikke sagskontroller (defineret ved det unikke sags-id, Skattestyrelsen har

tildelt i datasættet). Efterfølgende har vi sorteret listen faldende efter virksomhedens

SE-nr., dvs. det mindste SE-nr. står først. Vi har valgt SE-nr. som sortering, da vi anta-

ger, at virksomhedens SE-nr., der er tildelt uden relation til virksomhedens eventuelle

afgiftsbeløb, ikke har betydning for, om virksomheden er udvalgt til Skattestyrelsens

kontroller. Herefter har vi tilføjet 2 hjælpekolonner:

I den første kolonne

anføres formlen ”SLUMP()” ud for hver række (dvs.

hvert sags-id).

Denne funktion tildeler rækken et vilkårligt tal mellem 0 og 1.

I den anden kolonne anføres formlen ”PLADS ([konkret celle med den beregnede

værdi

”SLUMP’];[hele kolonnen med alle de beregnede SLUMP-værdier])”. Formlen

rangerer alle unikke sags-id inden for det respektive kontrolprojekt, vi er ved at ud-

tage sager fra,

i en tilfældig rækkefølge ved at tildele et heltal 1, 2, 3…. På den baggrund

tildeles hvert sags-id et fortløbende nummer i vilkårlig rækkefølge. Vi har udvalgt det

antal sager, vi skal bruge til stikprøven, ved at tage sagerne, startende fra den række

(det unikke sags-id), der har fået tallet 1. Derefter fortsætter vi med rækken, der har

tallet 2, og så fremdeles. I kontrolprojektet om mineralolieafgift vil vi for 2021 således

udvælge sagerne, der er tildelt tallene 1-14, jf. tabel A, hvoraf det fremgår, at vi skal ud-

tage 14 sager til vores repræsentative stikprøve.

Møder

Vi har løbende holdt møder med Skattestyrelsen. Formålet med møderne har bl.a. væ-

ret at drøfte undersøgelsens kriterier og at få indsigt i punktafgiftsområdet særligt ved-

rørende tilrettelæggelse og gennemførelse af kontrol på området.

Kvalitetssikring

Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring, som

omfatter høring hos den reviderede samt ledelsesbehandling og sparring med chefer

og medarbejdere i Rigsrevisionen.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, her-

under standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger, hvad

brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en god fag-

lig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsre-

visionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Punktafgifter i undersøgelsesperioden |

Bilag 2. Punktafgifter i undersøgelsesperioden

Tabel C

Oversigt over punktafgifter, der har været gældende i løbet af 2019-2023

Punktafgift

Lovgrundlag

Ophørt

Antal virksomheder,

der har været

registreret for afgift

i perioden 2019-2023

1.326

Samlet angivet

afgift for perio-

den 2019-2023

(Mia. kr.)

0,812

0,049

8,465

3,123

Affald

Almennyttigt lotteri

Ansvarsforsikring

for motorkøretøjer

Antibiotika og

vækstfremmere

Arbejdsskade

Bekæmpelsesmidler

(plantebeskyttelses-

midler)

Bekæmpelsesmidler,

andre

Benzin

Bioolie mv.

Bærbare batterier

og akkumulatorer

Bæreposer

CFC

Chokolade og sukker-

varer

Chokolade og sukker-

varer: dækningsafgift

Cigarer, cerutter

og cigarillos

Cigaretpapir mv.

Cigaretter

: auto- og flaskegas

: benzin

: kul mv.

: metanol

: mineralolie mv.

: naturgas, bygas

og biogas

: smøreolier,

hydraulikolier mv

: bundfradrag

Lov om afgift af affald og råstoffer

Lov om afgifter af spil

Lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøre-

tøjer m.v. (motoransvarsforsikringsafgiftsloven)

Lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere

anvendt i foderstoffer

Lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.

Lov om afgift af bekæmpelsesmidler

Nej

Lov om afgift af bekæmpelsesmidler

Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Bekendtgørelse nr. 1453 om batterier og akkumu-

latorer og udtjente batterier og akkumulatorer af 7.

december 2015 (batteribekendtgørelsen).

Lov om afgift af visse emballager, poser

og engangsservice (emballageafgiftsloven)

Lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser

Lov om chokolade- og sukkervarer m.m.

Lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven)

Lov om forskellige forbrugsafgifter

Lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven)

Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

Nej

306

923

0,033

29,279

< 0,001

0,135

Nej

350

1.905

435

200

226

1.227

156

1.150

274

1,168

÷0,001

11,353

0,717

0,228

0,124

38,126

1,585

0,001

0,580

< 0,001

7,657

0,001

< 0,001

Det angivne beløb for punktafgifter, hvor der er i perioden 2019-2023 har været registreret 5 eller færre virksomheder, er fjernet af hensyn til

kommerciel fortrolighed.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

| Punktafgifter i undersøgelsesperioden

Tabel C

–

fortsat

Oversigt over punktafgifter, der har været gældende i løbet af 2019-2023

Punktafgift

Lovgrundlag

Ophørt

Antal virksomheder,

der har været

registreret for afgift

i perioden 2019-2023

209

971

1.426

337

Samlet angivet

afgift for perio-

den 2019-2023

(Mia. kr.)

0,274

110,145

1,008

1,365

0,025

Drivhusgasser, CFC,

HFC mv.

Emballager: volumen-

baseret

Engangsservice

Foderfosfat

Lov om afgift af CFC og visse industrielle drivhus-

gasser

Lov om afgift af elektricitet

Lov om afgift af visse emballager, poser

og engangsservice (emballageafgiftsloven)

Lov om afgift af visse emballager, poser

og engangsservice (emballageafgiftsloven)

Lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat

Nej

pr. 30/6

2019

Nej

Gas og flaskegas

Gebyr på dæk

Gevinstgivende spille-

automater

Gevinstopsparing

Glødelamper, elektriske

sikringer mv.

Kaffe, kaffeekstrakt/

-erstatning mv.

Karburatorvæske

Klasselotteri

Konsumis

Kul mv.

Kvælstof

Kvælstofoxider

Landbaseret kasino

Ledningsført vand

Lokale puljevæddemål

(totalisatorspil)

Lotteri

Lystfartøjsforsikring

Metanafgift på biogas

Metanafgift på naturgas

Metanol

Mineralolie

Naturgas, bygas og biogas

NiCd-batterier

Lov om afgift af naturgas og bygas m.v.

Bekendtgørelse nr. 1660 af 13. november 2020

om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk

Lov om afgifter af spil

Lov om forskellige forbrugsafgifter

Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Lov om afgifter af spil

Lov om afgift af konsumis

Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

Lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

Lov om afgifter af spil

Lov om afgift af ledningsført vand

Lov om afgifter af spil

Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer

Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Lov om afgift af naturgas og bygas m.v.

Lov om afgift af hermetisk forseglede

nikkel-cadmium-akkumulatorer

(lukkede nikkel-cadmium-batterier)

Lov om forskellige forbrugsafgifter

314

432

426

553

403

234

502

1.485

2.444

1.394

289

166

0,923

0,269

2,393

0,162

1,375

0,002

1,894

9,894

0,085

0,803

0,840

11,412

0,537

0,011

-0,002

< 0,001

54,716

22,552

0,002

Nikotinprodukter

Nej

0,410

Det angivne beløb for punktafgifter, hvor der er i perioden 2019-2023 har været registreret 5 eller færre virksomheder, er fjernet af hensyn til

kommerciel fortrolighed.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Skatteministeriets kontrol med punktafgifter

Punktafgifter i undersøgelsesperioden |

Tabel C

–

fortsat

Oversigt over punktafgifter, der har været gældende i løbet af 2019-2023

Punktafgift

Lovgrundlag

Ophørt

Antal virksomheder,

der har været

registreret for afgift

i perioden 2019-2023

137

391

492

Samlet angivet

afgift for perio-

den 2019-2023

(Mia. kr.)

0,095

3,434

0,001

0,050

0,059

0,014

2,442

0,920

0,029

Nikotinholdige væsker

Onlinekasino

Opløsningsmidler

PVC og ftalater

PVC-folier

Røgfri tobak

Røgtobak

Råstofafgift på sten og grus

Råstofafgift på nødder

Lov om forskellige forbrugsafgifter

Lov om afgifter af spil

Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler

Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater

(pvc-afgiftsloven)

Lov om afgift af visse emballager, poser og engangs-

service (emballageafgiftsloven)

Lov om forskellige forbrugsafgifter

Lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven)

Lov om afgift af affald og råstoffer

Lov om chokolade- og sukkervarer m.m.

Nej

pr. 31/12

2019

Nej

pr. 30/9

2022

Nej

Skadesforsikring

Skrå og snus mv.

Lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.

Lov om forskellige forbrugsafgifter

468

3,270

0,004

Smøreolier,

hydraulikolier mv.

Spil i forbindelse med

offentlige forlystelser

Spil uden indsats

(gevinstafgift)

Spildevand

Spiritus

Svovlafgift på benzin

Svovlafgift

på gas og flaskegas

Svovlafgift på

mineralolieprodukter

Svovlafgift på

natur og bygas

Svovlafgift på

stenkul, brunkul og koks

Svovlafgift på

træpiller/halm, affald mv.

Tinglysning

Vin

Væddemål

Øl

Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Lov om afgifter af spil

Lov om afgift af spildevand

Lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusafgiftsloven)

Lov om afgift af svovl

Lov om afgift af tinglysning af ejer- og pante-

rettigheder m.v.

Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

(øl- og vinafgiftsloven)

Lov om afgifter af spil

Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

(øl- og vinafgiftsloven)

1.196

1.742

209

2.556

142

1.153

123

132

1.895

3.709

1.144

11,669

< 0,001

0,035

1,387

6,298

< 0,001

0,114

0,018

0,034

31,344

8,592

2,909

4,048

Kilde:

Rigsrevisionens på baggrund af data fra Skattestyrelsen.