SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Orientering om høringspakke til udkast til lovforslag (INU) om afskaffelse af selvbudgetteringsordningen, mulighed for at omgøre valg af statsgaranti for 2024 samt indførelse af ø-tilskud til Fanø Kommune, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 42
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2024-25

SAU Alm.del - Bilag 42

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat og statens afregning

af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne og lov om kommunal ud-

ligning og generelle tilskud til kommuner

(Afskaffelse af selvbudgetteringsordningen, mulighed for at omgøre valg

af statsgaranti for 2024 samt indførelse af ø-tilskud til Fanø Kommune)

§1

I lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og

dækningsafgift til kommunerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 30. august

2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, § 1 i lov nr. 2052

af 19. december 2020 og ved § 2 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 7, stk. 1 affattes således:

»Kommunalbestyrelsen

skal budgettere med et statsgaranteret udskriv-

ningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat, jf. dog 2. pkt.

Kommunalbestyrelsen kan frem til og med for kalenderåret 2025 vælge at

budgettere enten med dens eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kom-

munal indkomstskat og kirkeskat eller med et statsgaranteret udskrivnings-

grundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat.«

§ 7, stk. 2,

ophæves, og i

stk. 3,

der bliver stk. 2, ændres »§ 16, stk. 4« til

»§ 16, stk. 3«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

Efter § 7 indsættes i

afsnit I:

»§ 7 a. Kommuner, der for kalenderåret 2024 har valgt at budgettere med

et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kir-

keskat efter § 7, stk. 1, kan for kalenderåret 2024 ekstraordinært vælge at

ændre valget til at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget

for kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Stk. 2.

Kommuner, der efter stk. 1 ekstraordinært vælger at ændre valget

til at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kommunal

indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret 2024, skal give endelig medde-

lelse herom til Indenrigs- og Sundhedsministeriet [den 20. december 2024].

Stk. 3.

Kommuner, der efter stk. 1 ekstraordinært vælger at ændre valget

til at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kommunal

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Orientering om høringspakke til udkast til lovforslag (INU) om afskaffelse af selvbudgetteringsordningen, mulighed for at omgøre valg af statsgaranti for 2024 samt indførelse af ø-tilskud til Fanø Kommune, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret 2024, skal som eget skøn an-

vende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomst-

skat og kirkeskat for kalenderåret 2024.«

§ 16, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§2

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021, som ændret senest ved § 8 lov nr.

923 af 18. maj 2021 og § 30 lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 21

efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk.

Til Fanø Kommune ydes et tilskud på 20,0 mio. kr. Tilskuddet

reguleres fra og med tilskudsåret 2026 én gang årligt med den forventede

pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 21, stk. 4,

der bliver til stk. 5, indsættes efter

»Kommuner,

der modta-

ger tilskud i henhold til stk. 2«: »eller stk. 4«

§ 24

affattes således:

»§ 24.

Afregning af tilskud og bidrag til den enkelte kommune efter

denne lov, bortset fra tilskud fordelt efter ansøgning, jf. § 16, sker efter en

af indenrigs- og sundhedsministerens

udmeldt samlet beregning for til-

skudsåret. Indenrigsministeren- og sundhedsministeren giver senest den 1.

juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelserne meddelelse om disse

beløb, jf. dog 3. pkt. Afregning af tilskud og bidrag til den enkelte kommune

efter denne lov, bortset fra tilskud fordelt efter ansøgning, jf. § 16, sker frem

til og med 2025 enten efter en af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldt

samlet beregning for tilskudsåret eller efter en særskilt beregning for de

kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskriv-

ningsgrundlaget.

§ 24, stk. 2-7,

ophæves.

§ 27, stk. 2,

ophæves.

UDKAST

§ 28, stk. 2,

ophæves.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 31. december 2024, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2 og 4, § 2, nr. 5-7, træder i kraft 1. januar 2029.

Stk. 3.

§ 2, nr. 1-3, har virkning fra og med tilskudsåret 2026.

§4

[overgangsbestemmelse vedr. dato for omvalg]

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

3.1.

Indledning

Baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

Afskaffelse af selvbudgetteringsordningen

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

Ekstraordinær mulighed for at omgøre valg af statsgarante-

rede udskrivningsgrundlag for 2024

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3

Ø-tilskud til Fanø Kommune

3.2.

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

UDKAST

10.

11.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Kommuner har mulighed for at budgettere med et statsgaranteret indtægts-

grundlag for at opnå budgetsikkerhed for kommunen.

Kommuner har også mulighed for at selvbudgettere. Denne mulighed sigter

primært på at give vækstkommuner mulighed for at budgettere med et eget

skøn mod en efterregulering, når de faktiske grundlag kendes.

Selvbudgetteringsordningen i kommunerne har over de senere år givet an-

ledning til stigende udfordringer. Dette på grund af den risiko et større antal

kommuner påtager sig ved valg af selvbudgettering og på grund af afledte

konsekvenser for de kommuner, der vælger statsgaranti, og ikke længere

kan lægge til grund, at denne ordning tilbyder budgetsikkerhed. Statsgaran-

tien er dermed stik imod hensigten ikke længere et sikkert valg.

Formålet med dette lovforslag er at genetablere stabilitet i og forudsigelig-

heden om kommunernes økonomiske forudsætninger ved at afskaffe mulig-

heden for selvbudgettering med eget skøn for udskrivningsgrundlaget og

dermed også for grundlaget for kommunal udligning og generelle tilskud. I

forlængelse heraf foreslås det, at der ekstraordinært gives mulighed for, at

de kommuner, der har valgt statsgaranti for 2024, kan ændre deres valg til

selvbudgettering.

Herudover lægges der op til, at Fanø Kommune omfattes af ordningen med

tilskud til ø-kommuner uden bro-fast fast forbindelse.

2. Baggrund

Kommuner har siden 1995 haft mulighed for at vælge at budgettere med et

statsgaranteret grundlag for udskrivningsgrundlaget, hvor udviklingen føl-

ger et landsgennemsnit, og dermed for kommunal udligning og generelle

tilskud. Kommunerne skal træffe dette valg i oktober forud for budgetåret.

UDKAST

Kommuner kan også vælge at budgettere med eget skøn for udskrivnings-

grundlaget og dermed for grundlaget for kommunen i tilskuds og udlig-

ningssystemet. For kommuner, som vælger selvbudgettering, foretages tre

år efter det pågældende budgetår en efterregulering for den faktiske udvik-

ling.

Selvbudgetteringsordningen har primært haft til formål at tage højde for, at

nogle kommuner kan have en vækst over landsgennemsnittet, som de ønsker

at kunne budgettere med ud fra en forventning om en gevinst. For nogle

kommuner har efterreguleringen på baggrund af den faktiske udvikling dog

i stedet givet anledning til tab som følge af bl.a. den samfundsøkonomiske

udvikling.

Når bloktilskuddet til kommunerne fastsættes, følger det det generelle prin-

cip om, at kommunernes samlede indtægter og udgifter skal være i balance.

I den forbindelse tages der højde for kommunernes samlede gevinster eller

tab fra selvbudgettering. Det har fungeret, fordi det hidtil har været et fåtal

af kommuner, som har benyttet selvbudgetteringsordningen.

Der har over de senere år være statslige indgreb i ordningen for at afbøde

større negative konsekvenser af kommunernes valg af budgetmetode. Senest

i 2020 som følge af situationen med COVID-19, hvor kommuner fik mulig-

hed for at vælge om fra selvbudgettering til statsgaranti. Det kan have givet

anledning til en forventning i kommunerne om, at staten vil gribe ind, så-

fremt valget af budgetmetode giver anledning til tab, og det kan påvirke

kommunernes vurdering af risikoen ved at selvbudgettere.

I budgetterne for 2024 og 2025 er det henholdsvis 82 og 96 kommuner, som

har valgt at selvbudgettere. Flere kommuner har givet udtryk for, at de har

valgt at påtage sig en økonomisk risiko med denne ordning for at imødegå

et potentielt tab i bloktilskud som følge af en forventning om andre kommu-

ners gevinst ved efterreguleringen, som finder sted i 2027 henholdsvis 2028.

De 16 kommuner, som valgte statsgarantien ved budgetlægningen for 2024,

har ansøgt om at få mulighed for at vælge om til selvbudgettering ud fra den

begrundelse, at det i situationen forventes at medføre en større budgetsik-

kerhed end statsgarantien.

Mulighed for et sådant omvalg til selvbudgettering i 2024, kræver en lov-

ændring.

Der er således opstået en situation, hvor selvbudgetteringsordningen er ud-

fordret, og hvor valget af selvbudgettering uanset udvikling får væsentlig

UDKAST

større betydning for den kommunale økonomi end tidligere, og dermed gi-

ver væsentlig større usikkerhed omkring kommunernes økonomiske forud-

sætninger for at levere service til borgerne. Derfor foreslås det, at selvbud-

getteringsordningen afskaffes fra og med budgetlægningen for 2026.

Regeringen har tilkendegivet, at det er intentionen i finansloven for 2025 at

tildele Fanø Kommune et tilskud på 20,0 mio. kr. som følge af de merudgif-

ter, som kommunen har som ikke brofast ø-kommune. Ligeledes har rege-

ringen tilkendegivet at ville søge Folketingets opbakning til en ændring af

udligningslovens § 21 med henblik på et tilsvarende årligt ø-tilskud til Fanø

Kommune fra 2026 og frem.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Afskaffelse af selvbudgetteringsordningen

3.1.1. Gældende ret

Kommuner kan ved budgetlægningen efter gældende lov beslutte, hvordan

der for det kommende budgetår skal budgetteres med indtægter for den kom-

munale indkomstskat og folketallet. Konkret har kommunerne ved budget-

lægningen valgfrihed mellem at basere budgettet på:

1. Et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgarante-

rede tilskuds- og udligningsbeløb, som anført i Indenrigs- og

Sundhedsministeriets tilskudsudmelding (”statsgarantien”). Det giver

vished om indtægterne for det kommende år.

2. Kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og

foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætnin-

ger mod en efterregulering for den faktiske udvikling (”selvbudgette-

ring”).

Det fremgår således af § 7 i lov om kommunal indkomstskat, at kommunal-

bestyrelsen kan vælge at budgettere enten med deres eget skøn over udskriv-

ningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat eller med et stats-

garanteret udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat.

I henhold til § 16 i lov om kommunal indkomstskat opgøres der for de kom-

muner, som har valgt selvbudgettering, et efterreguleringsbeløb med ud-

gangspunkt i opgørelse af henholdsvis de kommunale indkomstskatter og

kirkeskatten pr. 1. maj i året to år efter kalenderåret samt de beløb, der fore-

løbigt er udbetalt til kommunerne, jf. § 15 i lov om kommunal indkomstskat.

Det fremgår videre af § 24 i lov om kommunal udligning og generelle til-

skud til kommuner (udligningsloven), at afregning af tilskud og bidrag til

den enkel kommune efter udligningsloven, bortset fra tilskud fordelt efter

UDKAST

ansøgning, jf. udligningsloven § 16, sker enten efter indenrigs- og sundheds-

ministerens udmeldt samlet beregning for tilskudsåret eller efter en særskilt

beregning for de kommuner, som har valgt selvbudgettering, jf. § 7 i lov om

kommunal indkomstskat. For de selvbudgetterende kommuner foretages der

i tilskudsåret en foreløbig afregning af tilskud og bidrag efter udligningslo-

ven, jf. § 24, stk. 3. De foreløbige tilskud og bidrag efter § 24, stk. 3 beregnes

på grundlag af det udskrivningsgrundlag og grundværdier, som kommunen

har lagt til grund for budgettet, samt kommunens skøn over indbyggertal, jf.

udligningslovens § 24, stk. 4-5. I henhold til udligningslovens § 24, stk. 6

er indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiget til at fastsætte de nærmere

regler for budgettering og indberetning af tilskud og bidrag for de selvbud-

getterende kommuner efter udligningsloven § 24, stk. 3-5.

I året to år efter tilskudsåret opgøres der for de selvbudgetterende kommuner

en efterregulering af de tilskud og bidrag, der blev afregnet i tilskudsåret, jf.

udligningslovens § 24, stk. 7.

3.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Kommunernes mulighed for at budgettere med et statsgaranteret grundlag

for udskrivningsprocenten og for tilskud og udligning har til formål at til-

byde et sikkert grundlag baseret på en landsgennemsnitlig vækst i udskriv-

ningsgrundlaget.

Selvbudgetteringsordningen giver kommunerne større indflydelse på egen

budgetlægning mod den risiko, der ligger i efterreguleringen på baggrund af

den faktiske udvikling. Denne ordning er primært attraktiv for kommuner,

der forventer at have en indkomst- og/eller befolkningsudvikling over lands-

gennemsnittet, og den giver mulighed for at løfte udgiftsniveauet tilsvarende

i budgetåret.

For mange kommuner er det vanskeligt at skønne over den samfundsøkono-

miske udvikling og dermed over hvor stor en risiko, der ligger i selvbudget-

teringen. Denne ordning har derfor også tidligere været anvendt af et fåtal

af kommunerne. For 2009 til 2023 har gennemsnitligt knap 7 kommuner

selvbudgetteret hvert år.

Ved at staten tidligere har taget tiltag med henblik på at afbøde konsekven-

ser af selvbudgettering, hvis kommuner står til større tab, kan der være op-

stået en situation, hvor kommunerne forventer ikke at skulle bære den fulde

risiko for deres valg af selvbudgettering. Det, at risikoen ved at vælge selv-

budgettering ikke nødvendigvis er troværdig, vurderes i sig selv gør ordnin-

gen uholdbar.

UDKAST

Et stort antal kommuner har valgt at selvbudgettere for 2024 og 2025.

Mange af kommunerne har valgt at selvbudgettere med eller tæt på det stats-

garanterede grundlag, og effekten af valget vil først vise sig ved efterregu-

leringen i 2027 og 2028. Det forventes at ville kunne få afledte konsekven-

ser i bloktilskuddet for alle kommuner. Forventningen om de afledte konse-

kvenser for bloktilskuddet i 2027 og 2028 vurderes i sig selv at have tilskyn-

det flere kommuner til at vælge at påtage sig den økonomiske risiko, der i

sig selv ligger i at selvbudgettere. Det vurderes at være en uholdbar udvik-

ling.

Det er ligeledes uholdbart, at statsgarantien af kommunerne ikke længere

betragtes som et sikkert valg, der kan skabe budgetsikkerhed og tryghed om

kommunens økonomiske forudsætninger for opgaveløsningen.

Ud fra et samlet hensyn til forudsigelige og stabile rammer omkring kom-

munernes økonomi vurderes det således nødvendigt, at selvbudgetterings-

ordningen afskaffes med virkning fra kommunernes budgetlægning for

2026.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at selvbudgetteringsordningen afskaffes fra og med budgetåret

2026.

Den foreslåede ordning vil medføre, at kommunalbestyrelserne ved budget-

lægningen for det kommende budgetår ikke længere vil skulle vælge mellem

det statsgarantere udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kir-

keskat eller eget skøn over udskrivningsgrundlag for kommunal indkomst-

skat og kirkeskat. Kommunalbestyrelserne vil således fra og med budgetåret

2026 skulle budgettere med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og her-

til knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb.

Med ordningen skabes der større budgetsikkerhed hos alle kommuner, og

risikoen for afledte konsekvenser af efterreguleringer vedrørende selvbud-

gettering vil bortfalde fra tilskudsåret 2029.

Samtidig er der tale om en forenkling af reglerne, da alle kommuner vil bud-

gettere efter samme ordning, og tilskuds- og udligningsbeløbene vil være

givet for budgetåret ved tilskudsudmeldingen pr. 1. juli forud for budgetåret.

For nærmere om afskaffelse af selvbudgetteringsordningen henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 1 og 2 og § 2, nr. 4-7, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

3.2. Ekstraordinær mulighed for at omgøre valg af statsgaranterede ud-

skrivningsgrundlag for 2024

3.2.1. Gældende ret

Reglerne om valget mellem et statsgaranteret og et selvbudgetteret udskriv-

ningsgrundlag er fastsat i § 7 i lov om kommunal indkomstskat og statens

afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne (herefter kom-

muneskatteloven).

Det følger af kommuneskatteloven § 7, stk. 1, at kommunalbestyrelsen ved

budgetlægning i oktober året før budgetåret kan vælge at budgettere enten

med eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering) for kommu-

nal indkomstskat og kirkeskat eller med et statsgaranteret udskrivnings-

grundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat. Det er frit for den en-

kelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge det enkelte år. Be-

slutningen om selvbudgettering eller statsgaranti har bindende virkning for

kommunerne.

Efter kommuneskattelovens § 15 udbetaler staten ved begyndelsen af hver

måned et beløb til foreløbig dækning af kommunal indkomstskat og kirke-

skat. Udbetalingen sker til den enkelte kommune på baggrund af det af kom-

munen vedtagne årsbudget for indtægter ved indkomstskat og kirkeskat for

personer.

Har kommunen valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrund-

laget, skal der pr. 1. maj i året to år efter det kalenderår, hvor kommunen har

valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget, foretages en

opgørelse af de kommunale indkomstskatter og kirkeskatter, jf. kommune-

skattelovens § 16, stk. 1. Afregning af efterreguleringsbeløbet skal ske tre

år efter det pågældende kalenderår, og fordeles med en tredjedel i hver af

månederne januar, februar og marts, jf. kommuneskattelovens § 16, stk. 2.

3.2.2. Indenrigs- og sundhedsministeriets overvejelser

16 kommuner har i en henvendelse til indenrigs- og sundhedsministeren an-

søgt om dispensation til at overgå til selvbudgettering for 2024.

Af henvendelsen fremgår det, at kommunernes valg af statsgaranti var ba-

seret på ønsket om budgetsikkerhed på indtægtssiden. Udviklingen har be-

tydet, at valget af statsgaranti nu af disse kommuner vurderes at indebære

for stor en usikkerhed på grund af forventningerne til de afledte konsekven-

ser af efterreguleringen.

UDKAST

Kommunerne tog stilling til valget mellem selvbudgettering eller statsga-

ranti i efteråret 2023, da kommunerne skulle vedtage deres budgetter for

2024. Ved budgetlægningen for 2024 valgte 82 kommuner selvbudgettering

med en samlet umiddelbar merindtægt på 1,4 mia. kr.

Antallet af kommuner, der selvbudgetterer efterlader i sig selv en potentiel

større efterregulering i 2027. Når bloktilskuddet til kommunerne fastsættes,

følger det generelle princip om, at kommunernes samlede indtægter og ud-

gifter skal være i balance, og en efterregulering har således en potentiel øko-

nomiske konsekvens for alle kommuner.

Størrelsen af efterreguleringen af selvbudgetteringen i 2024 vil først blive

opgjort i 2026 på baggrund af det faktiske opgjorte udskrivningsgrundlag

og befolkningstal. Udskrivningsgrundlaget er opjusteret efter tidspunktet for

den udmeldte statsgaranti, og det vil potentielt kunne udløse en større positiv

efterregulering. Grundlaget foreligger dog endnu ikke for at foretage en op-

gørelse af efterreguleringens faktiske størrelse.

Regeringen noterer sig de 16 kommuners ønske om et omvalg fra statsga-

ranti til selvbudgettering for 2024, og at disse kommuner således forventer,

at det vil betyde en større sikkerhed.

En sådan mulighed må betragtes som ekstraordinær og givet tidspunktet på

året vurderes det, at grundlaget for selvbudgetteringen i givet fald vil skulle

svare til det statsgaranterede grundlag.

At der endnu en gang er behov for at hjælpe kommuner, der bliver ramt af

større økonomiske konsekvenser af valget af budgetteringsmetode, viser, at

der også er et behov for mere forudsigelige og stabile rammer omkring kom-

munernes økonomi, hvilket kan sikres ved, at kommunerne fremover alene

kan budgettere med et statsgaranteret indtægtsgrundlag.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommuner, der efter kommuneskatteloven § 7, stk. 1 har

valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomst-

skat og kirkeskat for budgetåret 2024, skal kunne vælge at ændre valget til

eget skøn over udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirke-

skat for kalenderåret 2024. I den sammenhæng foreslås det, at eget skøn

over udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat skal

svare til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

UDKAST

Ønsker en kommune, der for kalenderåret 2024 har valgt at budgettere med

det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, at gøre brug af den ekstraordi-

nære mulighed for at ændre valget til eget skøn over udskrivningsgrundlaget

for kalenderåret 2024, vil kommunen skulle give endelig meddelelse herom

til Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 20. december 2024.

For de kommuner, der vælger at gøre brug af den ekstraordinære mulighed

for at ændre valget til eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kalender-

året 2024, vil der gælde de indtægter fra indkomstskat og kirkeskat, der føl-

ger af det vedtagne budget for 2024. Dermed vil det budget, der er sket af-

regning efter for kalenderåret 2024, ikke blive ændret, og der vil således

ikke ske en ændring i den foreløbige afregning, der er fordelt over kalender-

året 2024.

For de kommuner, der vælger at gøre brug af den ekstraordinære mulighed

for at ændre valget til eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kalender-

året 2024, vil den foreløbige afregning af tilskud og bidrag efter lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne svare til den af-

regning, der er udmeldt af indenrigs- og sundhedsministeren for tilskudsåret

2024 og som er lagt til grund for disse kommuners budget for 2024.

Det følger af den foreslåede ordning, at der to år efter budgetåret skal opgø-

res en efterregulering for de kommuner, der vælger at gøre brug af den eks-

traordinære mulighed for at ændre valget til eget skøn over udskrivnings-

grundlaget for kalenderåret 2024. Efterreguleringen svarer til forskellen

mellem den foreløbige afregning og de skatteindtægter, tilskud og bidrag,

som det kan beregnes ud fra det faktisk opgjorte udskrivningsgrundlag og

indbyggertal for tilskudsåret.

3.3. Ø-tilskud til Fanø Kommune

3.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 21 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner, at der ydes tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse,

der består af én kommune.

Til Læsø, Samsø og Ærø Kommune ydes et samlet tidskud på 148,1 mio.,

som fra og med tilskudsåret 2021 reguleres årligt med den forventede pris-

og lønudvikling for den kommunale sektor. De nærmere regler for fordelin-

gen mellem de tre kommuner fastsættes af indenrigs- og sundhedsministe-

ren.

UDKAST

Til Bornholm Kommune ydes et tilskud på 39,5 mio. kr., som fra og med

tilskudsåret 2010 reguleres årligt med den forventede pris- og lønudvikling

for den kommunale sektor.

Tilskuddet gives som et generelt tilskud, men er begrundet i lovbemærknin-

gerne med de merudgifter, der følger af at være en ø-kommune, samt ved de

seneste forhøjelser af tilskuddet, at det er en omlægning af tilskud til særligt

vanskelig stillede kommuner til de fire ø-kommuner.

Det fremgår specifikt af § 21 i lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner, at der ikke gives tilskud til Fanø Kommune. Det er

primært blevet begrundet med, at kommunen, i modsætning til de øvrige ø-

kommuner, har et forholdsvist højt skattegrundlag, ligger tæt på fastlandet

og ikke i samme grad som de øvrige ø-kommuner er præget af isolation.

3.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

Der foreslås en ændring i § 21 i lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner, således, at alle kommuner på øer uden bro-fast for-

bindelse, der består af én kommune, kan modtage et ø-tilskud.

Der foreslås med et nyt stykke i § 21 i lov om kommunal udligning og ge-

nerelle tilskud til kommuner, at der ydes et tilskud på 20,0 mio. kr. (2025-

pl) til Fanø Kommune, som fra og med tilskudsåret 2026 reguleres en gang

årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.

Som en konsekvens af forslag om ø-tilskud til Fanø Kommune, foreslås at

udvide bestemmelsen om, at Læsø, Samsø og Ærø Kommuner kan yde støtte

til unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte de

pågældende kommuner, til også at gælde for Fanø Kommune.

Tilskuddet vil blive givet som et generelt tilskud og begrundes med merud-

gifter, der følger af at være en mindre ø-kommune.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Kommuner vælger typisk at budgettere med eget skøn over udskrivnings-

grundlaget, fordi de forventer en øget vækst i grundlaget i forhold til det

forudsatte ved det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Valget om selv-

budgettering giver således mulighed for en gevinst, men indebærer samtidig

en risiko for en negativ efterregulering, såfremt det faktiske grundlag viser

sig lavere end kommunens eget skøn.

UDKAST

Selvbudgetteringsordningen har imidlertid i de seneste år skabt en betydelig

usikkerhed omkring rammerne for kommunernes økonomi. Med lovforsla-

get genetableres der forudsigelige og stabile rammer omkring kommunernes

økonomi.

Forslaget om at give ekstraordinær mulighed for omvalg fra statsgaranti til

selvbudgettering i 2024 har ingen provenumæssige konsekvenser for staten,

da de eventuelle merindtægter, det medfører for kommunerne, indgår i fast-

sættelsen af kommunernes samlede bloktilskud.

For de kommuner, der vælger at benytte sig af muligheden for omvalg, vil

det i første omgang betyde en efterregulering i 2027 af kommunernes ind-

tægter. Denne forventes at blive positiv, hvilket alt andet lige vil indebære

et mindre bloktilskud. Virkningen for de enkelte kommuner kan ikke opgø-

res nærmere på nuværende tidspunkt.

Forslaget om at afskaffe selvbudgetteringsordningen fra og med 2026 vil

ikke påvirke statens finanser. De enkelte kommuner vil ikke længere kunne

budgettere med højere indtægter, men vil omvendt ikke påtage sig en risiko

herved. Desuden fjernes de afledte konsekvenser for andre kommuner.

Implementeringen af lovforslaget indebærer, at de 16 kommuner, der har

valgt statsgaranti, skal foretage en ekstra indberetning til indenrigs- og

sundhedsministeren om deres beslutning vedrørende omvalg. De kommu-

ner, der vælger at overgå til eget skøn over udskrivningsgrundlag, skal ikke

udarbejde et nyt budget på baggrund heraf.

Ø-tilskuddet til Fanø Kommune har ingen økonomiske konsekvenser for

staten. For Fanø Kommune indebærer forslaget et ekstra tilskud. Tilskuddet

ligger inden for en samlet uændret kommunal finansiering.

Lovforslaget vurderes samlet set ikke at medføre nævneværdige implemen-

teringsmæssige konsekvenser.

Lovforslaget har ikke konsekvenser for regionerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

UDKAST

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden

fra den … til den … (… dage)

været

sendt i høring hos KL.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Har ingen positive konsekvenser

Har ingen negative konsekvenser

konsekvenser for for kommunerne samlet set.

for kommunerne samlet set.

stat, kommuner

og regioner

Med lovforslaget genetableres der

forudsigelige og stabile rammer om- forudsigelige og stabile rammer om-

kring kommunernes økonomi.

For de kommuner som ekstraordi-

nært får mulighed for at omgøre deres nært får mulighed for at omgøre de-

valg af budgetteringsmetode for

res valg af budgetteringsmetode for

2024, vil der kunne være en virkning 2024, vil der kunne være en virk-

som følge af en eventuel efterregule- ning som følge af en eventuel efter-

ring i 2027.

regulering i 2027.

En eventuel efterregulering i 2027

vurderes som udgangspunkt at have vurderes som udgangspunkt at have

en neutral virkning for staten.

Afskaffelse af selvbudgetterings-

ordningen fra og med 2026 vil ikke

påvirke statens finanser som i dag.

Afskaffelse af selvbudgetterings-

ordningen fra og med 2026 vil ikke

påvirke statens finanser som i dag.

Lovforslaget har ikke konsekven-

ser for regionerne.

UDKAST

For Fanø Kommune indebærer lov-

forslaget et ekstra tilskud inden for en

samlet uændret kommunal finansie-

ring.

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

Ingen

Lovforslaget har ikke væsentlige

implementeringsmæssige konse-

kvenser.

Ingen

(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-

retlige aspekter.«)

Nej

UDKAST

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af kommuneskattelovens § 7, stk. 1, at kommunalbestyrelsen ved

budgetlægning i oktober året før budgetåret kan vælge at budgettere enten

med eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og

kirkeskat eller med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kommunal

indkomstskat og kirkeskat. Det er frit for den enkelte kommune, hvilken

metode kommunen vælger det enkelte år. Beslutningen om selvbudgettering

eller statsgaranti har bindende virkning for budgetåret.

Efter kommuneskattelovens § 15 udbetaler staten ved begyndelsen af hver

måned et beløb til foreløbig dækning af kommunal indkomstskat og kirke-

skat. Udbetalingen sker til den enkelte kommune på baggrund af det af kom-

munen vedtagne årsbudget for indtægter ved indkomstskat og kirkeskat for

personer.

Har kommunen valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrund-

laget, skal der pr. 1. maj i året 2 år efter det kalenderår, hvor kommunen har

valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget, foretages en

opgørelse af de kommunale indkomstskatter og kirkeskatter, jf. kommune-

skattelovens § 16, stk. 2. Afregning af efterreguleringsbeløbet skal ske 3 år

efter det pågældende kalenderår, og fordeles med en tredjedel i hver af må-

nederne januar, februar og marts, jf. kommuneskattelovens § 16, stk. 2.

Det foreslås, at kommuneskattelovens

§ 7, stk. 1,

affattes således:

»§ 7.

Kommunalbestyrelsen skal budgettere med et statsgaranteret ud-

skrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat jf. dog 2. pkt.

Kommunalbestyrelsen kan frem til og med for kalenderåret 2025 vælge at

budgettere enten med dens eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kom-

munal indkomstskat og kirkeskat eller med et statsgaranteret udskrivnings-

grundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat.«

Den foreslåede ændring ændrer ikke ved kommunernes valg mellem stats-

garanti og selvbudgettering i 2025, der allerede er truffet.

Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at kommunalbestyrelsen for

kalenderåret 2026 og efterfølgende kalenderår vil skulle budgettere med et

statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kommunal indkomst og kirkeskat.

Side 18/34

UDKAST

Det vil fra og med 2026 således ikke længere være muligt for kommunalbe-

styrelsen at vælge enten at budgettere med dens eget skøn over udskriv-

ningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat eller med et stats-

garanteret udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Til nr. 2

Det foreslås, at

§ 7, stk. 2,

i kommuneskatteloven ophæves, og i

stk. 3,

der

bliver stk. 2, ændres »§ 16, stk. 4« til »§ 16, stk. 3«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det foreslås, at fra og med for kalen-

deråret 2026 afskaffes muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan vælge

at budgettere enten med dens eget skøn over udskrivningsgrundlaget for

kommunal indkomstskat og kirkeskat eller med et statsgaranteret udskriv-

ningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Når kommunerne vælger at budgettere med eget skøn over udskrivnings-

grundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat, sker der en efterregu-

lering. Eventuel afregning af efterreguleringsbeløb sker med en tredjedel i

hver af månederne januar, februar og marts i året 3 år efter kalenderåret.

Det foreslås, at fra og med for kalenderåret 2026 og efterfølgende kalenderår

skal kommunerne budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrund-

lag for kommunal indkomstskat og kirkeskat. Det vil således ikke længere

være muligt for kommunerne at vælge at budgettere med eget skøn over

udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat, hvorfor

der fra og med kalenderåret 2029 ikke længere vil ske efterregulering af

kommunernes udskrivningsgrundlag.

Til nr. 3

Det foreslås at indsætte en ny

§ 7 a

i kommuneskatteloven.

Det foreslås i

stk. 1,

at kommuner, der for kalenderåret 2024 har valgt at

budgettere med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kommunal ind-

komstskat og kirkeskat efter § 7, stk. 1, for kalenderåret 2024 ekstraordinært

kan vælge at ændre valget til at budgettere med eget skøn over udskrivnings-

grundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at kommuner der ved budgetlægningen i

oktober 2023, valgte at budgettere med et statsgaranteret udskrivnings-

grundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret 2024,

Side 19/34

UDKAST

ekstraordinært vil kunne vælge at ændre valget til eget skøn over udskriv-

ningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat. Det vil være fri-

villigt for kommunen, om denne ekstraordinært vil ændre valget af det stats-

garanterede udskrivningsgrundlag til eget skøn over udskrivningsgrundla-

get for kalenderåret. Muligheden for at ændre valget til eget skøn over ud-

skrivningsgrundlaget vil være begrænset til alene at omfatte kalenderåret

2024, og et eventuelt omvalg vil ikke senere kunne omgøres.

Vælger kommunen at ændre valget til eget skøn over udskrivningsgrunde-

laget vil det betyde, at der i 2027 vil ske en efterregulering af udskrivnings-

grundlaget for kalenderåret 2024. Vælger kommunen at fastholde valget om

statsgaranteret udskrivningsgrundlag, vil der ikke ske efterregulering af ud-

skrivningsgrundlaget for kalenderåret 2024.

Det foreslås i

stk. 2,

at kommuner, der efter det foreslåede stk. 1 ekstraordi-

nært vælger at ændre valget til at budgettere med eget skøn over udskriv-

ningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret

2024, vil skulle give endelig meddelelse herom til Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet senest [den 20. december 2024].

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at de kommuner, der vælger at gøre brug

af den foreslåede mulighed for ekstraordinært at ændre valget til eget skøn

over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat for

kalenderåret 2024, skal give meddelelse herom til Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet senest [den 20. december 2024]. Beslutningen om ekstraordinært

at ændre valget til eget skøn over udskrivningsgrundlaget for 2024 skal god-

kendes af kommunalbestyrelsen og derpå skriftligt meddeles endeligt til In-

denrigs- og Sundhedsministeriet senest [den 20. december 2024].

[Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil inden lovens ikrafttræden orientere

de seksten kommuner om adgangen til ekstraordinært at ændre valget til

eget skøn over udskrivningsgrundlaget for 2024 og oplyse om form og pro-

ces for den skriftlige meddelelse til ministeriet.]

Fristen for afgivelse af meddelelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om

evt. omvalg er fastsat til [20. december 2024] under hensyn til, at det skal

meddeles i det år, budgetteringen vedrører.

Side 20/34

UDKAST

Det foreslås i

stk. 3,

at kommuner, der efter det foreslåede stk. 1 ekstraordi-

nært vælger at ændre valget til at budgettere med eget skøn over udskriv-

ningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret

2024, som eget skøn skal anvende det statsgaranterede udskrivningsgrund-

lag for kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret 2024.

Det foreslåede stk. 3 indebærer, at kommuner, der ekstraordinært vælger at

ændre valget til at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget

for kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret 2024, som eget

skøn vil skulle anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kom-

munal indkomstskat for kalenderåret 2024. Dermed vil det budget, der er

sket afregning efter for kalenderåret 2024, ikke blive ændret, og der vil så-

ledes ikke ske en ændring i den foreløbige afregning af indkomstskat og

kirkeskat der er udbetalt i tilskudsåret 2024.

Til nr. 4

Det foreslås, at

§ 16, stk. 3,

i kommuneskatteloven ophæves, og stk. 4 bliver

herefter stk. 3.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det foreslås, at fra og med for kalen-

deråret 2026 afskaffes muligheden for at kommunalbestyrelsen kan vælge

at budgettere enten med dens eget skøn over udskrivningsgrundlaget for

kommunal indkomstskat og kirkeskat eller med et statsgaranteret udskriv-

ningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Det foreslås, at fra og med for kalenderåret 2026 og efterfølgende kalenderår

skal kommunerne budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrund-

lag for kommunal indkomstskat og kirkeskat. Det vil således ikke længere

være muligt for kommunerne at vælge at budgettere med eget skøn over

udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat, hvorfor

der fra og med kalenderåret 2029 ikke længere vil ske efterregulering af

kommunernes udskrivningsgrundlag.

Til § 2

Til nr. 1

Side 21/34

UDKAST

Det fremgår af

§ 21, stk. 1,

i lov om kommunal udligning og generelle til-

skud til kommuner, at indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt til-

skud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune.

Der ydes dog ikke tilskud til Fanø Kommune.

Det foreslås, at

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren

vil yde et tilskud til alle kommuner på øer uden fast forbindelse, der består

af én kommune.

Baggrunden for ændringen er, at der for alle ø-kommuner er merudgifter

forbundet med at være en ø-kommune, hvilket begrunder tilskuddet.

Til nr. 2

Efter gældende lovgivning er Fanø Kommune den eneste ø-kommune uden

bro-fast fast forbindelse, som ikke modtager et ø-tilskud efter

§ 21.

Det foreslås, at der i

§ 21

efter stk. 3 indsættes som et nyt stykke, at Fanø

Kommune ydes et tilskud på 20,0 mio. kr., og tilskuddet reguleres en gang

årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor

fra og med tilskudsåret 2026.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ydes et årligt tilskud på 20,0 mio.

kr. (2025-pl) til Fanø Kommune.

Baggrunden for ændringen er, at der er merudgifter forbundet med at være

en mindre ø-kommune.

Til nr. 3

Efter gældende lovgivning kan Læsø, Samsø og Ærø Kommuner yde støtte

til unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte de

pågældende kommuner.

Det foreslås, at bestemmelsen også vil omfatte Fanø Kommune.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Fanø Kommune kan yde støtte til

unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte de på-

gældende kommuner.

Baggrund for ændringen er en konsekvens af, at det i nr. 2 og 3 foreslås at

tildele Fanø Kommune ø-tilskud.

Side 22/34

UDKAST

Til nr. 4

Det fremgår af § 24 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud, at

afregning af tilskud og bidrag til den enkelte kommune efter denne lov, bort-

set fra tilskud fordelt efter ansøgning, jf. lovens § 16, sker enten efter en af

indenrigs- og sundhedsministerens udmeldt samlet beregning for tilskuds-

året, eller efter en særskilt beregning for selvbudgetterende kommuner, hvor

kommunens egne skøn for udskrivningsgrundlag og indbyggertal lægges til

grund for beregningen af tilskud og bidrag.

Det foreslås, at § 24 affattes således, at afregning af tilskud og bidrag til den

enkelte kommune efter denne lov, bortset fra tilskud fordelt efter ansøgning,

jf. § 16, sker efter en af indenrigs- og sundhedsministerens udmeldt samlet

beregning for tilskudsåret. Indenrigsministeren- og sundhedsministeren gi-

ver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelserne

meddelelse om disse beløb,

jf. dog 3. pkt.

Afregning af tilskud og bidrag til

den enkelte kommune efter denne lov, bortset fra tilskud fordelt efter ansøg-

ning, jf. § 16, sker frem til og med 2025 enten efter en af indenrigs- og

sundhedsministeren udmeldt samlet beregning for tilskudsåret eller efter en

særskilt beregning for de kommuner, som har valgt at budgettere med deres

eget skøn over udskrivningsgrundlaget.

Forslaget er en konsekvens af den samtidige fremsatte lovforslag til ændring

af lov om kommunal indkomstskat, hvorefter selvbudgetteringsordningen

afskaffes fra og med budgetåret 2026.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afregningen af tilskud og bidrag

for alle kommuner fra og med 2026 vil ske på et statsgaranterede grundlag,

og ikke som efter gældende regler, hvor afregningen afhænger af kommu-

nens valg af budgetteringsmetode i selvbudgetteringsordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 24 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud, at

for de kommuner, som har valgt at selvbudgettere, sker der i budgetåret en

foreløbig afregning efter en særskilt beregning, hvor kommunens egne skøn

for udskrivningsgrundlag og indbyggertal lægges til grund for beregningen

af tilskud og bidrag, jf. § 24, stk. 3-6.

Side 23/34

UDKAST

Det fremgår videre af § 24, stk. 7, i lov om kommunal udligning og generelle

tilskud, at der i året to år efter tilskudsåret foretages en opgørelse af efterre-

guleringsbeløb for de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget

skøn over udskrivningsgrundlag, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat.

Det foreslås, at § 24, stk. 2-7, ophæves.

Forslaget er en konsekvens af den samtidige fremsatte lovforslag til ændring

af lov om kommunal indkomstskat, hvorefter selvbudgetteringsordningen

afskaffes fra og med budgetåret 2026. De bestemmelser, som foreslås op-

hævet, vil derfor blive overflødige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 27, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle til-

skud, at der ved efterreguleringen af tilskud og bidrag for selvbudgetterende

kommuner anvendes et endeligt opgjort beskatningsgrundlag.

Det foreslås, at § 27, stk. 2, ophæves.

Forslaget er en konsekvens af den samtidige fremsatte lovforslag til ændring

af lov om kommunal indkomstskat, hvorefter selvbudgetteringsordningen

afskaffes fra og med kommunerne budgetlægning for 2026. Den bestem-

melse, som foreslås ophævet, vil derfor blive overflødig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af § 28, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle til-

skud, at der ved efterreguleringen af tilskud og bidrag for selvbudgetterende

kommuner opgøres på grundlag af de faktiske kommunale nettodrifts- og

anlægsudgifter for tilskudsåret.

Det foreslås, at § 28, stk. 2, ophæves.

Forslaget er en konsekvens af den samtidige fremsatte lovforslag til ændring

af lov om kommunal indkomstskat, hvorefter selvbudgetteringsordningen

afskaffes fra og med kommunerne budgetlægning for 2026. Den bestem-

melse, som foreslås ophævet, vil derfor blive overflødig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side 24/34

UDKAST

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1.

at loven skal træde i kraft den 31. december 2024.

Det foreslås i

stk. 2.

at § 1, nr. 2 og 4, og § 2, nr. 5-7, som vedrører afreg-

ningen af kommuner, der har valgt at budgettere med eget skøn for udskriv-

ningsgrundlag, træder i kraft den 1. januar 2029.

Den foreslåede ikrafttrædelse er en konsekvens af, at fra og med budgetåret

2026 skal kommunerne budgettere med det statsgaranterede udskrivnings-

grundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat. Det vil således ikke læn-

gere være muligt for kommunerne at vælge at budgettere med eget skøn over

udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat, hvorfor

det fra og med kalenderåret 2029 ikke længere vil ske en efterregulering af

kommunernes udskrivningsgrundlag.

Det foreslås i

stk. 3.

at § 2, nr. 1-3, har virkning fra og med tilskudsåret 2026.

[overgangsbestemmelse vedr. dato for omvalg]

Side 25/34

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om kommunal indkomst-

skat, jf. lovbekendtgørelse nr. 935

af 30. august 2019, som ændret

ved § 6 i lov nr. 1052 af 30. juni

2020, § 1 i lov nr. 2052 af 19. de-

cember 2020 og ved § 2 i lov nr.

679 af 3. juni 2023, foretages føl-

gende ændringer:

§ 7, stk. 1 affattes således:

»Kommunalbestyrelsen

skal

budgettere med et statsgaranteret

udskrivningsgrundlag for kommu-

nal indkomstskat og kirkeskat, jf.

dog 2. pkt. Kommunalbestyrelsen

kan frem til og med for kalenderåret

2025 vælge at budgettere enten

med dens eget skøn over udskriv-

ningsgrundlaget for kommunal ind-

komstskat og kirkeskat eller med et

statsgaranteret udskrivningsgrund-

lag for kommunal indkomstskat og

kirkeskat.«

§ 7, stk. 2,

ophæves, og i

stk. 3,

der bliver stk. 2, ændres »§ 16, stk.

4« til »§ 16, stk. 3«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 7.

Kommunalbestyrelsen kan

vælge at budgettere enten med de-

res eget skøn over udskrivnings-

grundlaget for kommunal ind-

komstskat og kirkeskat eller med et

statsgaranteret udskrivningsgrund-

lag for kommunal indkomstskat og

kirkeskat.

Stk. 2.

For kommuner, der har

valgt at budgettere med deres eget

skøn over udskrivningsgrundlaget,

foretages afregning efter § 15 og §

16, stk. 1-4.

Stk. 3.

For kommuner, der har

valgt at budgettere med det statsga-

ranterede udskrivningsgrundlag,

foretages afregning efter § 15 og §

16, stk. 4.

Side 26/34

UDKAST

Stk. 4.

Det statsgaranterede ud-

skrivningsgrundlag fastsættes ud

fra en opgørelse af kommunens ud-

skrivningsgrundlag for året 2 år

forud for beregningsåret reguleret

med en fremskrivningsprocent for

udviklingen i det kommunale ud-

skrivningsgrundlag. Social- og in-

denrigsministeren fastsætter be-

stemmelser om fremskrivnings-

grundlaget for kommunernes ud-

skrivningsgrundlag. Social- og in-

denrigsministeren giver meddelelse

om det statsgaranterede udskriv-

ningsgrundlag senest den 1. juli i

året forud for det indkomstår, det

vedrører. Fremskrivningsprocenten

for kommunernes statsgaranterede

udskrivningsgrundlag fastsættes af

finansministeren med tilslutning fra

Folketingets Finansudvalg.

Efter § 7 indsættes i

afsnit I:

»§ 7 a. Kommuner, der for kalen-

deråret 2024 har valgt at budgettere

med et statsgaranteret udskriv-

ningsgrundlag for kommunal ind-

komstskat og kirkeskat efter § 7,

stk. 1, kan for kalenderåret 2024

ekstraordinært vælge at ændre val-

get til at budgettere med eget skøn

over udskrivningsgrundlaget for

kommunal indkomstskat og kirke-

skat.

Stk. 2.

Kommuner, der efter stk. 1

ekstraordinært vælger at ændre val-

get til at budgettere med eget skøn

over udskrivningsgrundlaget for

kommunal indkomstskat og kirke-

skat for kalenderåret 2024, skal

Side 27/34

UDKAST

give endelig meddelelse herom til

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

[den 20. december 2024].

Stk. 3. Kommuner, der efter stk. 1

ekstraordinært vælger at ændre val-

get til at budgettere med eget skøn

over udskrivningsgrundlaget for

kommunal indkomstskat og kirke-

skat for kalenderåret 2024, skal

som eget skøn anvende det statsga-

ranterede udskrivningsgrundlag for

kommunal indkomstskat og kirke-

skat for kalenderåret 2024.«

Stk. 3.

Positive og negative efter-

§ 16, stk. 3,

ophæves.

reguleringsbeløb med tillæg af ef- Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

terreguleringsbeløb i henhold til lov

om kommunal udligning og gene-

relle tilskud til kommuner, der

overstiger 3 pct. af summen af de

månedlige beløb, der efter § 15 er

udbetalt til kommunen for det på-

gældende kalenderår, forhøjes med

et tillæg, der beregnes af den over-

skydende del af efterreguleringsbe-

løbet inklusive efterreguleringsbe-

løb i henhold til lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til

kommuner med en procent, der sva-

rer til 3 gange Nationalbankens dis-

konto den 1. juli året forud for ka-

lenderåret.

Stk. 4.

Staten afregner som led i

afregningen efter § 15 og nærvæ-

rende bestemmelse over for kom-

munen en andel af virksomheds-

skatten efter virksomhedsskattelo-

vens § 10, stk. 2, der beregnes med

udskrivningsprocenten for kommu-

nal indkomstskat og kirkeskat af

Side 28/34

UDKAST

den del af virksomhedernes over-

skud, hvoraf der skal betales virk-

somhedsskat. Dette gælder, uanset

om virksomhedsskatteprocenten er

lavere end udskrivningsprocenten

for kommunal indkomstskat og kir-

keskat. Ved afregningen af slut-

skatten skal kommunen betale sta-

ten et beløb, der beregnes med ud-

skrivningsprocenten

for kommunal

indkomstskat og kirkeskat af bereg-

ningsgrundlaget for den virksom-

hedsskat, der efter virksomhedsskat-

telovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1,

fradrages i de skattepligtiges slut-

skatter. 1. og 3. pkt. finder tilsva-

rende anvendelse på konjunkturud-

ligningsskat efter virksomhedsskat-

telovens § 22 b og indkomstudlig-

ning efter virksomhedsskattelovens §

22 d. Reglerne i 3. pkt. finder tilsva-

rende anvendelse på beløb, der anses

for indbetalt acontoskat efter afskriv-

ningslovens § 40 C, stk. 8-10.

§2

I lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner, jf.

lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. ja-

nuar 2021, som ændret senest ved §

30 lov nr. 679 af 3. juni 2023 og §

8 lov nr. 923 af 18. maj 2021, fore-

tages følgende ændringer:

§ 21, stk. 1.

Social- og indenrigs-

ministeren yder et årligt tilskud til

kommuner på øer uden fast forbin-

delse, der består af én kommune.

§ 21, stk. 1, 2. pkt.

ophæves

Side 29/34

UDKAST

Der ydes dog ikke tilskud til Fanø

Kommune.

Stk.2-3

---

§ 21

indsættes efter stk. 3 som

nyt stykke:

»Stk.

Til Fanø Kommune ydes

et tilskud på 20,0 mio. kr. Tilskud-

det reguleres fra og med tilskuds-

året 2026 én gang årligt med den

forventede pris- og lønudvikling

for den kommunale sektor.«

Stk. 4.

Kommuner, der modtager

§ 21, stk. 4,

der bliver til stk. 5,

tilskud i henhold til stk. 2, kan yde indsættes efter

»Kommuner,

der

støtte til unge, der under uddan-

modtager tilskud i henhold til stk.

nelse efter folkeskolen nødsages til 2«: »eller stk. 4«

at fraflytte de pågældende kommu-

ner.

§ 24.

Afregning af tilskud og bi-

§ 24

affattes således:

drag til den enkelte kommune efter

»§ 24.

Afregning af tilskud og bi-

denne lov, bortset fra tilskud for-

drag til den enkelte kommune efter

delt efter ansøgning, jf. § 16, sker

denne lov, bortset fra tilskud fordelt

enten efter en af social- og inden-

efter ansøgning, jf. § 16, sker efter

rigsministerens udmeldt samlet be- en af indenrigs- og sundhedsmini-

regning for tilskudsåret, jf. stk. 2,

sterens

udmeldt samlet beregning

eller efter en beregning foretaget

for tilskudsåret. Indenrigsministe-

på grundlag af bestemmelserne i

ren- og sundhedsministeren giver

stk. 3-7.

senest den 1. juli i året forud for til-

skudsåret kommunalbestyrelserne

meddelelse om disse beløb, jf. dog

3. pkt. Afregning af tilskud og bi-

drag til den enkelte kommune efter

denne lov, bortset fra tilskud fordelt

efter ansøgning, jf. § 16, sker frem

til og med 2025 enten efter en af in-

denrigs- og sundhedsministeren ud-

meldt samlet beregning for til-

skudsåret eller efter en særskilt be-

regning for de kommuner, som har

valgt at budgettere med deres eget

skøn over udskrivningsgrundlaget.

Side 30/34

UDKAST

Stk. 2.

For de kommuner, der har

§ 24, stk. 2-7,

ophæves.

valgt at budgettere med det stats-

garanterede udskrivningsgrundlag,

jf. § 7 i lov om kommunal ind-

komstskat, afregnes tilskud og bi-

drag efter denne lov på grundlag af

en af social- og indenrigsministe-

ren udmeldt samlet beregning for

tilskudsåret. Social- og indenrigs-

ministeren giver senest den 1. juli i

året forud for tilskudsåret kommu-

nalbestyrelserne meddelelse om

disse beløb.

Stk. 3.

For de kommuner, der har

valgt at budgettere med deres eget

skøn over udskrivningsgrundlaget

(selvbudgettering), jf. § 7 i lov om

kommunal indkomstskat, foretages

der i tilskudsåret en foreløbig af-

regning af tilskud og bidrag efter

denne lov, jf. stk. 4-6. I året to år

efter tilskudsåret opgøres der en

efterregulering af de tilskud og bi-

drag, der blev afregnet i tilskuds-

året, jf. stk. 7. Efterreguleringen

afregnes med kommunerne i året

tre år efter tilskudsåret.

Stk. 4.

De foreløbige tilskud og

bidrag efter stk. 3 beregnes efter

bestemmelserne i denne lov på

grundlag af det udskrivningsgrund-

lag og de afgiftspligtige grundvær-

dier, som kommunen har lagt til

grund for budgettet, samt kommu-

nens skøn over indbyggertallet. I

beregningen indgår følgende:

1) Kommunens beskatnings-

grundlag beregnet på grundlag

af det udskrivningsgrundlag og

Side 31/34

UDKAST

de afgiftspligtige grundværdier,

som kommunen har lagt til

grund for budgettet.

2) Kommunens udgiftsbehov

beregnet på grundlag af et af so-

cial- og indenrigsministeren ud-

meldt foreløbigt udgiftsbehov

pr. indbygger for kommunen

ganget med kommunens eget

skøn over indbyggertallet.

3) Kommunens andel af de til-

skud og bidrag, der fordeles ef-

ter indbyggertal, beregnet ud fra

kommunens skøn over indbyg-

gertallet i kommunen i forhold

til social- og indenrigsministe-

rens skøn over indbyggertallet i

hele landet.

4) Kommunens andel af til-

skudsreguleringer, som fordeles

efter beskatningsgrundlag, be-

regnet ud fra kommunens skøn

over sit beskatningsgrundlag i

forhold til det af social- og in-

denrigsministeren udmeldte fo-

reløbige beskatningsgrundlag

for hele landet.

Stk. 5.

Til brug for kommunens

egen beregning af de foreløbige til-

skud og bidrag, jf. stk. 3, giver so-

cial- og indenrigsministeren senest

den 1. juli i året forud for tilskuds-

året kommunalbestyrelserne med-

delelse om følgende:

1) Det foreløbige udgiftsbehov

pr. indbygger i den enkelte

kommune.

2) Det skønnede indbyggertal

for hele landet.

Side 32/34

UDKAST

3) Størrelsen af de samlede til-

skud og bidrag, der fordeles ef-

ter indbyggertal.

4) Det foreløbige skøn over be-

skatningsgrundlaget for hele

landet.

5) Det gennemsnitlige kommu-

nale beskatningsniveau for hele

landet.

Stk. 6.

Social- og indenrigsmini-

steren fastsætter regler om kom-

munernes budgettering og indbe-

retning af tilskud og bidrag efter

stk. 3-5.

Stk. 7.

I året to år efter tilskuds-

året foretages en opgørelse af ef-

terreguleringsbeløb efter denne lov

for de kommuner, der har valgt at

budgettere med deres eget skøn

over udskrivningsgrundlaget, jf.

stk. 3. Efterreguleringsbeløbene

beregnes som forskellen mellem

de tilskud eller bidrag efter §§ 2, 3,

13, 14 og 22, der er afregnet i til-

skudsåret, og de tilsvarende tilskud

og bidrag beregnet på grundlag af

de endeligt opgjorte beskatnings-

grundlag, udgiftsbehov og indbyg-

gertal for tilskudsåret. Ved opgø-

relsen af efterreguleringen af til-

skuds- og udligningsbeløb for til-

skudsårene 2022 og 2023 fastsæt-

tes det endeligt opgjorte beskat-

ningsgrundlag på baggrund af de

afgiftspligtige grundværdier for

henholdsvis produktionsjord og

øvrige ejendomme, som indgik i

den foreløbige afregning, jf. stk. 3.

Ved opgørelsen af efterregulerin-

gen af tilskuds- og udligningsbeløb

Side 33/34

UDKAST

for tilskudsårene 2024-2028 fast-

sættes det endeligt opgjorte beskat-

ningsgrundlag på baggrund af de

beregningstekniske grundværdier

for henholdsvis produktionsjord og

øvrige ejendomme, som lå til

grund for de udmeldte udlignings-

beløb til afregning i tilskudsåret ef-

ter stk. 2.

§27, stk. 2.

Det endeligt opgjorte

§ 27, stk. 2,

ophæves.

beskatningsgrundlag for en kom-

mune, jf. § 24, stk. 7, opgøres på

grundlag af det provenu af ind-

komstskat for tilskudsåret, som

indgår ved beregning af efterregu-

lering af kommunal indkomstskat,

jf. § 16, stk. 2, i lov om kommunal

indkomstskat, divideret med kom-

munens udskrivningsprocent for

tilskudsåret tillagt en af social- og

indenrigsministeren fastsat andel

af de afgiftspligtige grundværdier,

jf. § 26.

§ 28, stk. 2.

De nettodrifts- og an-

§ 28, stk. 2,

ophæves.

lægsudgifter, der indgår i bereg-

ningen af efterreguleringen af til-

skud og bidrag, jf. § 24, opgøres

på grundlag af de faktiske kommu-

nale nettodrifts- og anlægsudgifter

for tilskudsåret.

Side 34/34