SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 41
Offentligt

Effekten af digitale

stopklodser i

skattekontrollen

RAPPORT

November 2025

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................................................................2

Anvendelse og effekter af digitale stopklodser i skattekontrollen .................................4

1.1

Dynamisk visning....................................................................................................................................5

1.2

Feltlås og fortryk .....................................................................................................................................6

1.3

Validering med stop ..............................................................................................................................8

1.4

Validering med sagsbehandling................................................................................................... 11

1.5

Erfaringer og resultater vedr. digitale stopklodser fra udenlandske

skatteadministrationer ...................................................................................................................... 12

Digitale stopklodser i et samfundsøkonomisk perspektiv .............................................. 14

2.1

Perspektivering til Effektanalyse af skattekontrol ............................................................... 16

Vurdering af potentiale for etablering af flere digitale stopklodser i

Skatteforvaltningen ............................................................................................................................ 17

3.1

Forudsætninger og barrierer .......................................................................................................... 17

3.2

Potentiale ................................................................................................................................................ 18

Ordliste ..................................................................................................................................................................... 20

Litteratur .................................................................................................................................................................. 21

Bilag 1: Oversigt over digitale stopklodser .............................................................................................. 22

Bilag 2: Til- og fravalg af digitale værktøjer .............................................................................................. 24

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 2

Indledning

Skatteforvaltningen arbejder løbende på at understøtte, at det skal være nemt for de mange

skatteydere, der gerne vil betale den korrekte skat. Samtidig skal det være svært for de få,

som forsøger at unddrage. Der er derfor i de seneste år løbende implementeret digitale værk-

tøjer i form af stopklodser, der bidrager til at forhindre fejl og afvise forkerte indberetninger i

Skatteforvaltningens systemer. Digitale stopklodser understøtter Skatteforvaltningens ar-

bejde med at sikre korrekt angivelse og dermed korrekt skatte- og afgiftsbetaling. Digitale

stopklodser optræder oftest i angivelsesprocessen, da det er mest hensigtsmæssigt for både

skatteyderen og Skatteforvaltningen, at fejl opdages og forhindres, inden beløbene bliver op-

krævet eller udbetalt.

Digitale stopklodser skal ses som et værktøj, der supplerer Skatteforvaltningens øvrige aktivi-

teter som fx vejledning og kontrol, hvor sidstnævnte ofte er ressourcetung. Faserne i det typi-

ske procesforløb i Skatteforvaltningen og formålet med digitale stopklodser er illustreret ne-

denfor i

figur 1.

Figur 1. Skatteforvaltningens typiske procesforløb og formålet med digitale stopklodser

Anm.: Illustrationen har udgangspunkt i Skattestyrelsens forretningsmodel, men vurderes repræsentativ for procesforløbet eller dele heraf i

Skatteforvaltningens øvrige styrelser.

Det fremgår af

Aftalen om finansloven for 2022,

at der skal igangsættes en analyse af effek-

ten af digitale stopklodser i skattekontrollen, der skal tilvejebringe et styrket vidensgrundlag

om effekterne af Skatteforvaltningens kontrolaktiviteter, herunder påvirkning på de offentlige

finanser samt samfundsøkonomien. Analysen ligger i forlængelse af rapporten om

Effekten

af skattekontrol,

som indgik i finanslovsaftalen for 2020.

Begrebet ’digitale stopklodser’ anvendes i denne rapport om forskellige digitale værktøjer, der

i registrerings-, angivelses- eller betalingsprocessen automatisk forhindrer eller udsætter po-

tentielle fejl fra skatteydere og tredjepartsindberettere. Digitale stopklodser optræder således

i alle faser forud for efterprøvelsesfasen, hvor udvalgte skatteydere udtages til kontrol pba. en

risiko- og væsentlighedsvurdering. Skatteforvaltningens kontrolaktiviteter i efterprøvelsesfa-

sen er beskrevet i

boks 1.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 3

Boks 1. Skatteforvaltningens kontrolaktiviteter i efterprøvelsesfasen

I efterprøvelsesfasen kontrolleres skatteydernes oplysninger og skatteforhold ift. fx fradragsret og dokumentation af

afholdte udgifter. Skatteyderne udvælges til kontrol på baggrund af en risiko- og væsentlighedsvurdering. Det bety-

der, at kontrolindsatsen prioriteres ift. de områder, hvor kontrollen forventes at have den største effekt.

I modsætning til digitale stopklodser er der i efterprøvelsesfasen tale om manuel kontrol og sagsbehandling, hvor

Skatteforvaltningen bagudrettet efterprøver skatteydernes oplysninger. Såfremt oplysningerne ikke er korrekte, kan

den manuelle kontrol medføre kontrolopkrævninger, som skatteyderne efterfølgende skal betale.

Konkret omfatter analysen fire kategorier af digitale stopklodser, som består i ’dynamisk vis-

ning’, ’feltlås og fortryk’, ’validering med stop’ og ’validering med sagsbehandling’.

Skattefor-

valtningen anvender desuden en række øvrige digitale værktøjer, som analysen afgrænser sig

fra at undersøge, da de ikke falder under analysens definition af digitale stopklodser. Dette

gælder fx digitale værktøjer som vejledende hjælpetekster eller simpel inddatakontrol, der fx

forhindrer skatteyderen i at indtaste tekst i et talfelt,

jf. bilag 2.

Denne rapport giver på baggrund af udvalgte eksempler for det

første

et overblik over anven-

delsen af digitale stopklodser i Skatteforvaltningen. Her konkluderes det, at langt størstedelen

af det årlige skatte- og afgiftsprovenu på over 1.000 mia. kr. er omfattet af én eller flere digi-

tale stopklodser af disse fire typer. Endvidere skønnes det, at der for ca. to tredjedele af

skatte- og afgiftsprovenuet i et væsentligt omfang er opsat digitale stopklodser. De to tredje-

dele udgøres hovedsageligt af personskatteprovenuet, der er Skatteforvaltningens største

provenuområde.

Af Skatteforvaltningens syv styrelser anvendes digitale stopklodser i alle styrelser, der udøver

kontrol, herunder Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Toldstyrelsen og Vurde-

ringsstyrelsen. Kortlægningen har ikke identificeret stopklodser i Udviklings- og Forenklings-

styrelsen og Administrations- og Servicestyrelsen, hvilket skyldes, at opgaver og ansvar vedr.

skatteydernes registrering, angivelse og betaling ikke hører under disse styrelser.

For det

andet

præsenteres skøn over effekten af udvalgte digitale stopklodser, herunder om-

kostningseffektivitet og provenu. Det konkluderes her, at digitale stopklodser er effektive

værktøjer til at forbedre skatteydernes regelefterlevelse og hvert år er med til at forhindre be-

vidste og ubevidste fejl for et milliardbeløb. Hvor det er muligt at opgøre både provenueffekt

og omkostninger, er provenueffekterne ca. fire til 16 gange større end de opgjorte implemen-

terings- og/eller driftsomkostninger. Ud fra et økonomisk perspektiv er digitale stopklodser

således et omkostningseffektivt redskab, også sammenlignet med almindelig manuel skatte-

kontrol på de respektive områder. Endvidere konkluderes det, at digitale stopklodser ikke

nødvendigvis behøver at omfatte et stort provenu eller en stor målgruppe for at udgøre en

god business case.

For det

tredje

redegøres for effekten af digitale stopklodser på de offentlige finanser og sam-

fundsøkonomien. Her konkluderes det, at det med de tilgængelige datakilder ikke er muligt at

opgøre stopklodsernes samlede effekt på skatteprovenuet og den afledte effekt på sam-

fundsøkonomien, men det er vurderingen, at digitale stopklodser bidrager med samfunds-

økonomiske gevinster i form af forbedret regelefterlevelse. Det er dog ikke muligt at vurdere,

hvorvidt de opnåede samfundsøkonomiske gevinster i form af regelefterlevelsesforbedringer

er større end evt. forøgede regelefterlevelsesomkostninger.

For det

fjerde

beskrives potentialet for implementering af flere digitale stopklodser i Skatte-

forvaltningen. Her konkluderes, at der er udvalgte områder i nogle af Skatteforvaltningens sty-

relser, hvor der kan være et potentiale for flere digitale stopklodser. Dette vil dog skulle af-

dækkes nærmere, og effekterne på de offentlige finanser kan på det foreliggende grundlag

ikke kvantificeres.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 4

1. Anvendelse og effekter af digitale stopklodser i

skattekontrollen

I dette afsnit præsenteres anvendelse, effekter og resultater af udvalgte eksempler på digitale

stopklodser i de tilfælde, hvor data har været tilgængelige, og hvor en måling har været mulig

inden for analysens rammer. Eftersom opgørelsen ikke er fuldstændig, kan der ikke opgøres

en samlet effekt af Skatteforvaltningens digitale stopklodser. Hovedresultaterne er sammen-

fattet i

boks 2.

Boks 2. Sammenfatning af hovedresultater ift. anvendelse og effekt af de udvalgte eksempler

•

Digitale stopklodser er effektive værktøjer til at forbedre skatteydernes regelefterlevelse og derved

reducere omfanget af både bevidste og ubevidste fejl.

•

I ni eksempler er det muligt at opgøre implementerings- og/eller driftsomkostningerne. I disse ni ca-

ses er de årlige effekter på skatteprovenuet ca. fire til 16 gange større end de opgjorte omkostninger.

•

Der er inden for alle fire kategorier eksempler på digitale stopklodser, der er omkostningseffektive

–

også sammenlignet med kontrol i efterprøvelsesfasen. Samlet er de analyserede eksempler med til

at forhindre fejl svarende til en årlig provenueffekt på over 3 mia. kr.

Anm.: I beregningen af stopklodsernes omkostningseffektivitet indgår alle opgjorte omkostninger, dvs. implementerings- og/eller

driftsomkostninger, og der er benyttet en gennemsnitlig årsværkspris på 750.000 kr.

Anvendelsen af digitale stopklodser er særligt udbredt i de af Skattestyrelsens systemer, der

understøtter angivelsesprocessen for skatter og afgifter. Dette gælder især på personområ-

det og til dels på erhvervsområdet, hvor der på årsopgørelsen findes en lang række digitale

stopklodser. Dette skyldes bl.a. den store mængde af tredjepartsoplysninger på personskat-

teområdet, som har gjort Skattestyrelsen i stand til at indarbejde flere digitale stopklodser.

Det drejer sig fx om feltlås på årsopgørelsen pba. indberetninger fra tredjeparter som arbejds-

givere, banker og a-kasser. Tredjepartsinformationer er ikke tilgængelige i samme omfang på

fx selskabsområdet i Skattestyrelsen samt på Toldstyrelsens og Motorstyrelsens områder.

Effekter og resultater af de udvalgte digitale stopklodser er belyst ift. forskellige analysepara-

metre (fx antal aktiveringer og provenueffekt), hvorfor de digitale stopklodser er vanskelige at

sammenligne på tværs af Skatteforvaltningen. De udvalgte eksempler tegner dog overordnet

et billede af, at digitale stopklodser grundlæggende er effektive værktøjer ift. at understøtte

skatteydernes regelefterlevelse og derigennem sikre skatteprovenuet.

boks 3

er provenueffekterne beskrevet for den delmængde af analysens eksempler, hvor

der kan opgøres en provenueffekt. Det er muligt i 11 af de 18 eksempler, og provenueffekten

kan således kun summeres for disse 11 stopklodser. Provenueffekterne er

årlige

effekter, der

afspejler stopklodsernes varige effekter på skatteprovenuet. Provenueffekterne sammenhol-

des så vidt muligt med alle de omkostninger, der er forbundet med stopklodserne.

’Alle om-

kostninger’

omfatter således både implementeringsomkostninger, som har karakter af en-

gangsomkostninger i det eller de første år, hvor stopklodsen implementeres, samt de årlige

driftsomkostninger, som er varige.

Set ift. de samlede omkostninger vil de digitale stopklodsers omkostningseffektivitet derfor

være stigende, jo længere tid stopklodserne har været i drift, da omkostningerne til imple-

mentering kun afholdes indledningsvist. Stopklodsernes langsigtede omkostningseffektivitet,

når implementeringsomkostningerne er afskrevet, fås ved at sammenholde de varige prove-

nueffekter med de varige driftsudgifter, der begge er opgjort som årlige. Forholdet mellem

stopklodsernes provenueffekter og driftsomkostninger er således udtryk for den varige pro-

venugevinst pr. afholdt kr. til driften af stopklodserne.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 5

I ni af de 11 eksempler, hvor der kan opgøres en provenueffekt, er det muligt at sammen-

holde provenueffekten med de skønnede implementerings- og/eller driftsomkostninger. I de

ni eksempler er det opgjorte merprovenu ca. fire til 16 gange større end de opgjorte omkost-

ninger. Til sammenligning er det på niveau eller højere end den gennemsnitlige omkostnings-

effektivitet ved manuel skattekontrol på de respektive områder.

Boks 3. Effekten af de udvalgte digitale stopklodser i analysen

Der er med de tilgængelige datakilder ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne beregne den samlede effekt på

skatteprovenuet af Skatteforvaltningens digitale stopklodser. I analysen er provenueffekten således kun opgjort for

en delmængde af Skatteforvaltningens digitale stopklodser.

For de 11 eksempler i analysen, hvor det er muligt at opgøre en provenueffekt, kan den årlige effekt på skatteprove-

nuet summeres til over 3 mia. kr. Dette merprovenu relaterer sig udelukkende til de 11 udvalgte eksempler og giver

dermed ikke et retvisende billede af den fulde effekt af alle digitale stopklodser i Skatteforvaltningen. Havde provenu-

effekten i flere eller andre cases været mulig at afdække, havde opgørelsen af den samlede provenueffekt været

anderledes. Samtidig er det på baggrund heraf ikke muligt at vurdere, hvor meget større den samlede provenueffekt

af Skatteforvaltningens digitale stopklodser må formodes at være. Variation ift. stopklodsernes type og størrelse bety-

der, at det heller ikke er meningsfuldt at beregne, hvilken provenueffekt én gennemsnitlig digital stopklods kan for-

ventes at generere.

Omtrent halvdelen af den opgjorte provenueffekt stammer fra afledt sagsbehandling pba. validering med sagsbe-

handling, hvoraf en væsentlig del indgår i Skattestyrelsens resultatopgørelser af manuel sagsbehandling og kontrol i

efterprøvelsesfasen, da kontrolprocesserne er delvist overlappende. Sagsbehandlingsresultaterne opsamles mere

systematisk, end det er tilfældet for de øvrige kategorier af digitale stopklodser, hvorfor validering med sagsbehand-

ling alt andet lige er overrepræsenteret blandt de digitale stopklodser i analysen, hvor det har været muligt at opgøre

en provenueffekt.

I det følgende afsnit beskrives resultater og effekter af de udvalgte stopklodskategorier vedr.

’dynamisk visning’, ’feltlås og fortryk’, ’validering med stop’ og ’validering

med sagsbehand-

ling’. Stopklodserne belyses ift. forskellige analyseparametre, hvorfor effekter og resultater

umiddelbart ikke er sammenlignelige. For hver kategori af stopklodser er der opstillet en tabel

med de vigtigste effekter og analyseresultater.

1.1

Dynamisk visning

’Dynamisk visning’ henviser til funktionaliteter i Skatteforvaltningens systemer, som tilpasser

eller afskærer indtastningsmulighederne for bestemte skatteydergrupper, fx ved at skjule fel-

ter, dynamisk at aktivere felter eller vha. situationsbestemte angivelses- og indberetnings-

flows. Formålet med dynamisk visning er dels at gøre angivelses- og indberetningsprocessen

så simpel og overskuelig for skatteyderne som mulig, fx ved at skjule irrelevante felter, dels at

undgå fejl og svig ved, at skatteyderne fejlagtigt indberetter oplysninger i irrelevante felter.

’Skjulte felter’ er fx et

effektivt værktøj til at fjerne skatteydernes angivelsesmuligheder i ind-

komst- eller fradragsfelter, hvor skatteyderne sandsynligvis ikke er berettigede til at angive et

beløb. Skatteyderne skal kontakte Skatteforvaltningen for at få adgang til at angive i de skjulte

felter. Kategorien omfatter ligeledes dynamiske og situationsbestemte angivelses- og indbe-

retningsflows, hvor indtastningsfelter først bliver synlige i takt med, at skatteyderne indtaster

deres oplysninger, eller hvor felterne tilpasses pba. forudgående indtastninger. Disse værktø-

jer er ofte designet til at optimere brugergrænsefladen, hvilket gør indberetningsprocessen

mere intuitiv og effektiv og således reducerer regelefterlevelsesomkostningerne for de fleste

skatteydere.

Dynamisk visning anvendes i Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen og Motor-

styrelsen. Der er identificeret fem stopklodser med dynamisk visning,

jf. bilag 1.

Skattestyrelsen benytter fx dynamisk visning i angivelsesfasen på selskabsområdet, hvor

mellem 75 og 99 pct. af felterne i selskabernes oplysningsskema indledningsvist er skjulte.

Det dynamiske design gør, at relevante sektioner og underblanketter i oplysningsskemaet ud-

foldes løbende.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 6

Motorstyrelsen anvender dynamisk visning i registreringsfasen, hvor felter i Motorregistret,

som fx er overflødige eller ulogiske i den konkrete situation, ikke vises. Den tilpassede visning

medfører fx, at felterne vedr. batterikapacitet ikke vises, når brugeren i Motorregistret indregi-

strerer et ikke-eldrevet køretøj.

I Toldstyrelsen er dynamisk visning bl.a. indarbejdet i angivelsessystemerne vedr. import og

eksport. I de nævnte eksempler er der tale om indbygget flowstyring, hvorfor det ikke umid-

delbart er muligt at opgøre antallet af forhindrede fejlindtastninger eller de afledte beløbs-

mæssige konsekvenser heraf.

tabel 1

oplistes de dynamiske visninger, hvor der findes et datagrundlag, som kan bruges til

at opgøre en effekt. Volumen af de dynamiske visninger afhænger af størrelsen på den på-

gældende type af skatteydere. Som vist i

tabel 1

omfatter den skræddersyede årsopgørelse

eksempelvis 4,4 mio. skatteydere, mens skjult fradragsfelt for lønsumsafgift potentielt omfat-

ter en mindre gruppe på ca. 30.000 virksomheder, hvor fradragsfeltet skjules for ca. 20.000 af

virksomhederne.

Endvidere viser tabellen, at dynamisk visning kan være effektiv ud fra en provenumæssig be-

tragtning. Dette illustreres af stopklodsen om skjult fradragsfelt vedr. lønsumsafgift, som sam-

menholdt med omkostningerne, genererer et resultat på ca. 4-9 mio. kr. pr. investeret mio. kr.

Dermed behøver digitale stopklodser ikke nødvendigvis at omfatte et stort provenu eller en

stor målgruppe for at udgøre en god business case. Samlet set bidrager dynamisk visning så-

ledes til, at Skatteforvaltningen opkræver det korrekte skatteprovenu på en omkostningsef-

fektiv måde.

Tabel 1.

Dynamisk visning

Stopklods

Styrelse

(område)

Dækning

Resultat (år-

ligt)

Ca. 33 pct.

fald i afviste

angivelser

(syv ud-

valgte logi-

ske kontrol-

ler)

Resultat ift.

alle omkost-

ninger

Resultat ift.

driftsom-

kostninger

Den skræd-

dersyede

årsopgø-

relse

Skattesty-

relsen

(personom-

rådet)

4,4 mio.

skatteydere

Ikke opgjort

Skjult fra-

dragsfelt

vedr. løn-

sumsafgift

Skattesty-

relsen

(virksom-

hedsområ-

det)

30.000 virk-

somheder

med me-

tode 4

(heraf

20.000

uden an-

satte)

Ca.

400.000-

900.000 kr.

(provenu)

Ca. 4-9 mio.

kr. pr. mio.

kr.

Ikke opgjort

Anm.: 1) ’Dækning’ refererer til antallet af skatteydere, der potentielt kan blive

berørt af værktøjet.

Resultat ift. alle omkostninger’ refererer til det årlige resultat sammenholdt med implementerings-

og årlige driftsomkostninger.

3) For

’Den skræddersyede årsopgørelse’

er faldet af afviste angivelser en indikator for at flere angivelser efter implementeringen er korrekte.

4) Der er ca. 33.000 lønsumsafgiftsregistrerede virksomheder, hvoraf hovedparten (ca. 30.000) afregner efter

metode 4.

Det er bl.a. virksomheder

inden for sundhedssektoren, persontransport, undervisning og kulturelle ydelser.

1.2

Feltlås og fortryk

’Feltlås

og fortryk’

henviser til de situationer, hvor Skatteforvaltningen pba. tilgængelige data

(typisk tredjepartsdata) forudfylder og låser skatteydernes angivelsesoplysninger. Feltlås er

lovreguleret,

jf. feltlåsningsbekendtgørelsen

(skattekontrollovens § 15). Der feltlåses derfor

kun, hvis det er hjemlet ved lov. Formålet med at låse angivelser pba. indberetninger fra tred-

jeparter, fx arbejdsgivere, pensionsselskaber og banker, er bl.a. at forebygge manglende angi-

velser af skattepligtig indkomst og reducere omfanget af fejl, herunder overrapportering af

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 7

fradrag. Feltlås medfører, at skatteyderne ikke selv kan ændre de låste oplysninger, men skal

kontakte den indberetningspligtige tredjepart eller Skatteforvaltningen ved behov for justerin-

ger.

Flere studier af brugen af tredjepartsoplysninger viser, at omfanget af fejl beløbsmæssigt er

væsentligt mindre i angivelser baseret på tredjepartsindberetninger end i selvangivne oplys-

ninger fra skatteyderne (fx Kleven et al., 2011). Dette underbygges af stikprøveundersøgelser

gennemført af Skattestyrelsen, som viser, at regelefterlevelsen på tredjepartsområdet ud fra

en beløbsmæssig betragtning er meget høj. For fx eIndkomst-systemet, som bl.a. omfatter

lønindkomst, overførselsindkomst og pensioner, er angivelsesgraden over 99 pct. Det vil sige,

at mindre end 1 pct. af skatteprovenuet, som angives via eIndkomst, ikke angives korrekt.

Feltlås og fortryk er primært anvendt i Skattestyrelsen på person- og erhvervsområdet. Her

muliggør tilstedeværelsen af fx relevante løn- og indkomstdata fra indberetningspligtige tred-

jeparter, at Skattestyrelsen kan fortrykke og låse hovedparten af almindelige lønmodtageres

og simple erhvervsdrivendes oplysninger på årsopgørelsen. I

tabel 2

nedenfor er det oplistet,

hvor stor en andel af beløbene på årsopgørelsen der er baseret på tredjepartsoplysninger fra

indberetningspligtige virksomheder. Det fremgår, at ca. 98 pct. af almindelige lønmodtageres

samlede indkomst på årsopgørelsen er baseret på tilgængelige tredjepartsoplysninger, der

enten er låst eller fortrykt. De resterende 2 pct. vedrører beløb, som skatteyderne selv oplyser

til Skattestyrelsen.

Tabel 2.

Andel af indkomst- og fradragsbeløb på årsopgørelsen, som kommer fra tredjepartsindberetning

Feltlåst (pct.)

Fortrykt (pct.)

I alt (pct.)

Almindelige lønmodtagere

Indkomst (beløb)

Fradrag (beløb)

Simple erhvervsdrivende

Indkomst (beløb)

Fradrag (beløb)

Erhvervsdrivende

Indkomst (beløb)

Fradrag (beløb)

Anm.: 1) Udover skattepligtige lønmodtagere omfatter

’almindelige lønmodtagere’

bl.a. personer på overføselsindkomster fx pensionister og SU-

modtagere, der ikke er erhvervsdrivende.

2) I opgørelsen omfatter selvangivne beløb også angivelser, hvor tredjepartsoplysninger er udstillet for skatteyderne, men ikke optræder på

årsopgørelsen som feltlås eller fortryk. De udstillede tredjepartsoplysninger er oplysninger, der er synlige for skatteyderne i mappen

’Skatteoplysninger’ i TastSelv.

3) Opgørelsen er baseret på en analyse fra Skattestyrelsen vedr. indkomståret 2020. Andelen af indkomst- og fradragsbeløb er opgjort ift.

skatteydernes samlede beløb i hhv. indkomst- og fradragsfelterne ekskl. beløb, der vedrører udlandsforhold.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 8

Tredjepartsoplysninger er ikke tilgængelige i samme udstrækning på selskabsområdet, og

derfor findes der ikke feltlås eller fortryk i forbindelse med angivelse af selskabsskat. Ligele-

des er tredjepartsoplysninger vedr. selskabernes hovedaktionærer kun delvist tilgængelige.

tabel 3

oplistes fire eksempler på feltlås og fortryk, hvor det er muligt at opgøre en provenu-

effekt. Tabellen viser, at det er muligt at opnå store beløbsmæssige provenueffekter ved at

anvende tredjepartsoplysninger til feltlås og fortryk. Hvor der for de første tre stopklodser

vedr. velgørenhedsbidrag, dagplejere og sommerhusudlejning er tale om mindre provenuef-

fekter, vurderes fortryk af gevinster og tab fra værdipapirsystemet at generere et gennemsnit-

ligt provenu på ca. 900 mio. kr. årligt. Taget implementeringsomkostningerne i betragtning

svarer det til, at fortrykket i gennemsnit har genereret en provenueffekt på 6-9 mio. kr. pr. in-

vesteret mio. kr. fra 2017 og frem. Det er vurderingen, at denne provenueffekt ville have med-

ført langt større udgifter, såfremt den skulle indhentes i forbindelse med efterkontrol. Dette

underbygger, at feltlås og fortryk er et meget effektivt værktøj til at sikre skatteprovenuet og

mindske mængden af fejl.

Tabel 3. Feltlås og fortryk

Stopklods

Indberet-

ning og felt-

lås af fra-

drag for vel-

gørenheds-

bidrag

Feltlås af

indkomst og

fradrag for

private dag-

plejere

Fortryk af

indkomst

ved som-

merhusud-

lejning via

bureau

Fortryk af

gevinster og

tab fra vær-

dipapirsy-

stemet

Styrelse

(område)

Dækning

Ca. 4,7 mio.

skatteydere

(heraf ca.

0,3 mio.

med fradra-

get)

Ca. 15.000

dagplejere

(heraf ca.

2.000 pri-

vate dagple-

jere)

Resultat (år-

ligt)

Resultat ift.

alle omkost-

ninger

Resultat ift.

driftsom-

kostninger

Skattesty-

relsen

(personom-

rådet)

Ca. 16 mio.

kr. (prove-

nureduk-

tion)

Ikke opgjort

Skattesty-

relsen

(personom-

rådet)

Ca. 8 mio.

kr. (pro-

venu)

Ikke opgjort

Skattesty-

relsen

(personom-

rådet)

Ca. 308.000

sommer-

husejere

Ca. 70 mio.

kr.

(bruttoleje-

indtægt)

Ikke opgjort

Skattesty-

relsen

(værdipapir-

området)

Ca. 5,2 mio.

skatteydere

(heraf ca.

0,5 mio.

med salg i

2021)

Ca. 900 mio.

kr. (pro-

venu)

Ca. 6-9 mio.

kr. pr. mio.

kr.

Ikke opgjort

Anm.: 1)

’Dækning’ refererer til antallet af skatteydere, der potentielt kan blive berørt af værktøjet

’Resultat ift.

alle

omkostninger’ refererer til det årlige resultat sammenholdt med implementerings-

og årlige driftsomkostninger .

3) Bruttolejeindtægt er lejeindtægterne, før det forhøjede bundfradrag er fratrukket indtægten.

1.3

Validering med stop

’Validering med stop’ henviser til valideringer af skatteydernes oplysninger, hvor afgivne op-

lysninger, der fx er logisk inkonsistente eller ikke stemmer overens med andre tilgængelige

informationer, automatisk afvises. Formålet med disse valideringer er, at fejl og forkerte op-

lysninger reduceres og stoppes tidligt i processen, hvorved det undgås, at Skatteforvaltningen

i efterprøvelsesfasen fx skal gennemføre kontrol for at rette skatteydernes angivelser.

’Validering med stop’ omfatter endvidere obligatorisk verificering, hvor skatteyderne skal af-

give yderligere oplysninger, der kan verificere eller sandsynliggøre korrektheden af de

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 9

pågældende oplysninger, før de modtages af Skatteforvaltningen. Der er beskrevet et eksem-

pel på validering med stop nedenfor,

jf. boks 4.

Boks 4. Eksempel: Sådan fungerer validering med stop

Eksempel: En skatteyder indtaster oplysninger til årsopgørelsen i TastSelv. Skatteyderen oplyser et uforholdsvis stort

befordringsfradrag sammenholdt med skatteyderens lønindkomst. Misforholdet mellem det oplyste befordringsfra-

drag og skatteyderens lønindkomst aktiverer en logisk kontrol, hvor en tekstboks orienterer skatteyderen om, at de

indtastede oplysninger ikke stemmer overens med Skattestyrelsens øvrige oplysninger om skatteyderen. Derfor af-

vises det oplyste fradrag. Samtidig orienteres skatteyderen om, hvordan der kan rettes henvendelse til Skattestyrel-

sen, såfremt skatteyderen ønsker at fastholde de indtastede oplysninger. Vælger skatteyderen efterfølgende at kon-

takte Skattestyrelsen, indleder Skattestyrelsen en sag, hvor skatteyderens henvendelse behandles af en medarbej-

der.

Der er identificeret 12 digitale stopklodser med

’valideringer med stop’,

jf. bilag 1.

Samlet rum-

mer de langt over 1.000 automatiske valideringer. Validering med stop er generelt udbredt i

Skatteforvaltningen og findes i forskellige variationer i både Skattestyrelsen, Motorstyrelsen,

Vurderingsstyrelsen og Toldstyrelsen, hvor der ofte er tale om kombinationer af forholdsvis

simple inddatakontroller og mere avancerede valideringer, der forholder sig til indholdet af

oplysningerne, fx beløbsstørrelse.

tabel 4

oplistes seks eksempler vedr. validering med stop, hvor det er muligt at opgøre antal-

let af aktiveringer eller provenueffekt. I tabellen

illustreres det under ’dækning’, at

volumen og

omfang af valideringerne afhænger af størrelsen på målgruppen af skatteydere. Eksempelvis

omfatter

Systemkontrol af indberetninger fra tredjepart

–

eKapital

4.400 indberetningspligtige

virksomheder, mens de logiske kontroller på årsopgørelsen omfatter 5,2 mio. skatteydere.

Endvidere viser tabellen, at valideringer med stop kan generere en meget høj provenueffekt.

Provenueffekten kan opgøres for de logiske kontroller på årsopgørelsen og verificering af

krydsvalidering ved børne- og ægtefællebidrag. Disse to stopklodser medfører årlige prove-

nueffekter på hhv. 435 mio. kr. og 150 mio. kr. Holdes det op imod implementerings- og drifts-

omkostningerne viser tabellen, at de to stopklodser genererer ca. 10-11 mio. kr. pr. investeret

mio. kr. i implementeringsåret og efterfølgende hhv. 17 mio. kr. årligt og 300 mio. kr. årligt pr.

mio. kr. i driftsomkostninger de efterfølgende år. Når de estimerede provenueffekter sam-

menholdes med omkostningerne, illustreres det således, at disse værktøjer er særdeles om-

kostningseffektive. Sammenlignet med almindelig manuel efterkontrol på området er det vur-

deringen, at det havde været forbundet med et betydeligt større ressourceforbrug at opnå en

tilsvarende forbedring af regelefterlevelsen i efterprøvelsesfasen via kontrol. Jo længere tid

en stopklods har været i drift, jo mindre en andel udgør implementeringsomkostningerne set

ift. den årlige provenueffekt. Den samlede omkostningseffektivitet vil således være stigende

over årene. Dermed kan validering med stop effektivt understøtte Skatteforvaltningens ind-

sats ift. at sikre skatteprovenuet og reducere omfanget af fejl.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 10

Tabel 4. Validering med stop

Stopklods

Logiske

kontroller

på årsopgø-

relsen

Verificering

og krydsva-

lidering ved

angivelse af

børne- og

ægtefælle-

bidrag

Logisk vali-

dering af

toldangivel-

ser vedr. im-

port

Statistisk

krydsvalide-

ring af told-

angivelser

vedr. import

Systemkon-

trol af ind-

beretninger

fra tredje-

part

–

eInd-

komst

Systemkon-

trol af ind-

beretninger

fra tredje-

part

–

eKa-

pital

Styrelse

(område)

Skattesty-

relsen

(personom-

rådet)

Skattesty-

relsen

(personom-

rådet)

Dækning

Resultat (år-

ligt)

Ca. 435 mio.

kr. (pro-

venu)

Resultat ift.

alle omkost-

ninger

Ca. 11 mio.

kr. pr. mio.

kr.

Resultat ift.

driftsom-

kostninger

Ca. 17 mio.

kr. pr. mio.

kr.

Ca. 5,2 mio.

skatteydere

Ca. 4,7 mio.

skatteydere

(heraf ca.

160.000

med fradra-

get i 2013)

Ca. 90.000

importregi-

strerede

virksomhe-

der

Ca. 90.000

importregi-

strerede

virksomhe-

der

Ca. 150 mio.

kr. (pro-

venu)

Ca. 10 mio.

kr. pr. mio.

kr.

Ca. 300 mio.

kr. pr. mio.

kr.

Toldstyrel-

sen

(importom-

rådet)

Toldstyrel-

sen

(importom-

rådet)

Skattesty-

relsen (tred-

jepartsom-

rådet)

Ca. 700.000

angivelser

standset

Ikke opgjort

Ca. 177.000

angivelser

standset

Ikke opgjort

Ca. 230.000

virksomhe-

der

Ca. 1 mio.

angivelser

standset

Ikke opgjort

Skattesty-

relsen (tred-

jepartsom-

rådet)

4.400 virk-

somheder

Ca. 0,7 mio.

angivelser

stanset

Ikke opgjort

Anm.: 1)

’Dækning’ refererer til antallet af skatteydere, der potentielt kan blive berørt af værktøjet.

’Resultat ift.

alle

omkostninger’ refererer til det årlige resultat sammenholdt med implementerings-

og årlige driftsomkostninger.

3) I beregningen af omkostningseffektiviteten er der benyttet en gennemsnitlig årsværkspris på 750.000 kr.

Stopklodsen om logiske kontroller på årsopgørelsen er uddybet nedenfor,

jf. boks 5.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 11

Boks 5. Logiske kontroller på årsopgørelsen (Skattestyrelsen)

Beskrivelse: I TastSelv (årsopgørelsen) har der siden 2006 været opsat valideringer i Skattestyrelsens såkaldt logiske

kontroller, som automatisk afviser logisk inkonsistente og/eller meget usandsynlige oplysninger. Skattestyrelsen har

således afskåret skatteyderne muligheden for indtastning af ulogiske oplysninger, og skatteyderne er i stedet nødt til

at ændre indberetningen eller kontakte Skattestyrelsen.

Resultat og effekt: En analyse af de 24 logiske kontroller, hvor det er muligt at sammenholde skatteydernes afviste

indberetninger i TastSelv med skatteydernes seneste årsopgørelse, viser, at den samlede beløbsmæssige forskel på

skatteydernes første afviste indberetning og skatteydernes seneste årsopgørelse er på næsten 1,1 mia. kr. Det udgør

en beregnet skatteværdi på ca. 435 mio. kr. Dermed har de logiske kontroller resulteret i en ekstra skattebetaling for

indkomståret 2021 på ca. 435 mio. kr.

Resultat og effekt sammenholdt med Skatteforvaltningens omkostninger: Skattestyrelsens omkostninger til udvik-

ling, opsætning og support af nye logiske kontroller afhænger af typen af den logiske kontrol. Afhængig af komplek-

sitet, omfang, område og antal skønnes opsætningen af nye logiske kontroller at være forbundet med en engangs-

udgift svarende til mellem et halvt og et helt årsværk. Derudover afføder de logiske kontroller også løbende driftsom-

kostninger i den forstand, at de medfører en række henvendelser til Skattestyrelsen, hvor skatteyderne anmoder om

at få adgang til at indberette de afviste oplysninger. Skattestyrelsen brugte for indkomståret 2021 i alt 34 årsværk på

at behandle, visitere og kontrollere omkring 6.100 skriftlige henvendelser afledt af de logiske kontroller. Samlet set er

det opgjorte resultat på ca. 435 mio. kr. ca. 17 gange større end sagsbehandlingsomkostningerne.

1.4

Validering med sagsbehandling

’Validering med sagsbehandling’ henviser til de situationer, hvor Skatteforvaltningen modta-

ger skatteydernes oplysninger og samtidig stopper den videre proces, indtil der er foretaget

en manuel vurdering og sagsbehandling. Sagsbehandlingen har ud fra kriterier om risiko og

væsentlighed til formål at vurdere, om oplysningerne er fejlbehæftede og derfor bør undergå

kontrol, eller om sagen kan frigives til videre proces. Som værktøj adskiller validering med

sagsbehandling sig således fra validering med stop ved, at skatteydernes oplysninger ikke af-

vises, men modtages af Skatteforvaltningen til videre behandling. Validering med sagsbe-

handling er derudover kendetegnet ved, at tilbageholdelsen sker automatisk pba. fastlagte og

objektive kriterier (fx beløbsgrænser), mens den opfølgende vurdering og sagsbehandling i

sagens natur er manuel. Formålet med validering med sagsbehandling er at sikre, at risikobe-

hæftede oplysninger stoppes og ikke kommer videre i processen uden forudgående vurde-

ring efter risiko og væsentlighed. Det giver Skatteforvaltningen mulighed for tidligt at opdage

og korrigere evt. fejl eller forsøg på svig.

Der er identificeret otte digitale stopklodser med

’validering med sagsbehandling’,

jf. bilag 1.

Samlet omfatter de over 700 valideringer, der kan bremse en angivelse til sagsbehandling.

Validering med sagsbehandling er forholdsvist udbredt i Skatteforvaltningen og typisk målret-

tet angivelses- og udbetalingsfasen, hvor validering med sagsbehandling på mange måder er

sammenlignelig med Skatteforvaltningens almindelige kontrol.

tabel 5

præsenteres fem eksempler fra Skattestyrelsen samt ét eksempel fra Toldstyrelsen,

hvor det er muligt at opgøre antal aktiveringer eller provenueffekten. Af tabellen fremgår det,

at også stopklodser af denne kategori

–

afhængigt af størrelsen på den pågældende gruppe

af skatteydere

–

kan have en bred og smal berøringsflade. Fx dækker SLUT-kontrollerne på

årsopgørelsen ca. 5,2 mio. skatteydere, mens ca. 89.000 virksomheder er omfattet af den

elektroniske risikoanalyse af toldangivelser.

Endvidere viser tabellen, at validering med sagsbehandling er et effektivt værktøj, der genere-

rer en stor provenueffekt. Samlet vurderes valideringerne og den efterfølgende sagsbehand-

ling og kontrol i de fem eksempler fra Skattestyrelsen årligt at have forhindret fejl for mere

end 1,7 mia. kr. efter skat. Heraf udgør ca. 350 mio. kr. resultater fra de tre eksempler vedr.

SLUT-kontrollerne på årsopgørelsen.

Endvidere vurderes værktøjet at have en høj omkostningseffektivitet. Fx genererer de tre

SLUT-kontroller på årsopgørelsen et årligt resultat på minimum 5 mio. kr. pr. mio. kr. i

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 12

driftsomkostning, og samtidig vurderes implementeringsomkostningerne for hver enkelt

SLUT-kontrol at være forholdsvis beskedne. Dette peger på, at validering med sagsbehand-

ling som værktøj er lige så omkostningseffektivt som den traditionelle efterprøvelseskontrol

af skatteydernes oplyste skatteforhold.

Tabel 5. Validering med sagsbehandling

Stopklods

SLUT-kon-

troller på

årsopgørel-

sen

SLUT-kon-

trol ift. over-

skydende

skat

SLUT-kon-

trol ift. logi-

ske grænse-

værdier

Automatisk

udbetaling-

stop på ud-

bytteområ-

det

Daglig vur-

dering af

negative

momsangi-

velser før

evt. udbeta-

ling

Elektronisk

risikoana-

lyse med

automatisk

stop af told-

angivelser

Styrelse

(område)

Skattesty-

relsen

(personom-

rådet)

Skattesty-

relsen

(virksom-

hedsområ-

det)

Skattesty-

relsen

(udbytte-

området)

Skattesty-

relsen

(udbytte-

området)

Dækning

Resultat (år-

ligt)

Resultat ift.

alle omkost-

ninger

Resultat ift.

driftsom-

kostninger

Ca. 10 mio.

kr. pr. mio.

kr.

Ca. 5,2 mio.

skatteydere

Ca. 290 mio.

kr.

Ikke opgjort

Ca. 0,5 mio.

skatteydere

Ca. 33 mio.

kr.

Ca. 6 mio.

kr. pr. mio.

kr.

Ca. 6 mio.

kr. pr. mio.

kr.

Ca. 0,5 mio.

skatteydere

Ca. 27 mio.

kr.

Ca. 5 mio.

kr. pr. mio.

kr.

Ca. 5 mio.

kr. pr. mio.

kr.

Ikke opgjort

Ca. 325 mio.

kr.

Ikke opgjort

Ca. 4 mio.

kr. pr. mio.

kr.

Skattesty-

relsen

(momsom-

rådet)

Ca. 0,5 mio.

momsregi-

strerede

virksomhe-

der

Ca. 1.090

mio. kr.

Ikke opgjort

Ca. 16 mio.

kr. pr. mio.

kr.

Toldstyrel-

sen

(importom-

rådet)

Ca. 90.000

importregi-

strerede

virksomhe-

der

Ca. 50 pct.

af angivel-

serne æn-

dres ((ca. 11

pct. via kon-

trol)

Ikke opgjort

Anm.: 1)

’Dækning’ refererer til antallet af skatteydere, der

potentielt kan blive berørt af værktøjet.

’Resultat ift.

alle

omkostninger’ refererer til det årlige resultat sammenholdt med implementerings-

og årlige driftsomkostninger.

3) I beregningen af omkostningseffektiviteten er der benyttet en gennemsnitlig årsværkspris på 750.000 kr.

1.5

Erfaringer og resultater vedr. digitale stopklodser fra udenland-

ske skatteadministrationer

Erfaringer og resultater fra udenlandske skatteadministrationer er forsøgt afdækket som sup-

plement til de ovenfor præsenterede resultater. Afdækningen viser, at det generelt er be-

grænset med publicerede eller offentliggjorte analyser af opnåede effekter af digitale stop-

klodser. Beskrivelsen af digitale stopklodser fra udenlandske skatteadministrationer er i

denne sammenhæng afgrænset til eksempler, hvor der findes offentliggjorte effekter og re-

sultater.

Generelt minder de digitale stopklodser, der anvendes i de udenlandske skatteadministratio-

ner, om dem, som anvendes i det danske skattevæsen. Endvidere svarer resultaterne fra ud-

landet for de stopklodser, hvor der er gennemført målinger af effekten, til resultaterne i denne

analyse. Fx anvender den australske skatteadministration (Australian Taxation Office, ATO) et

analytisk valideringsværktøj til at identificere skatteydere, som i realtid tilskyndes at tjekke

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 13

deres skatteoplysninger. Dette værktøj minder om Skattestyrelsens logiske kontroller på års-

opgørelsen (under kategorien ’validering med stop’), men adskiller sig dog ved, at validerings-

værktøjet ikke stopper skatteyderne. Værktøjet

’nearest neighbour’,

sammenholder overord-

net de indtastede skatteoplysninger med tilsvarende oplysninger hos skatteydere med

samme karakteristika. Såfremt de indtastede oplysninger afviger signifikant fra det, der er for-

venteligt pba. sammenligningen med skatteydernes

’nearest

neighbours’, bliver skatteyderen

bedt om at tjekke indtastningernes korrekthed. På baggrund heraf modtog ca. 340.000 au-

stralske skatteydere, svarende til mere end 7 pct. af brugerne på selvbetjeningsløsningen

’myTax’,

i 2020 en pop-up-meddelelse om at tjekke specifikke indtastninger. Det fik 45 pct. til

at tjekke deres oplysninger, hvoraf ca. to tredjedele ændrede i deres indtastninger. Den au-

stralske skatteadministration estimerer, at skatteværdien af disse ændringer er omkring 37

mio. AUD, svarende til ca. 170 mio. kr. (ATO, 2022a og ATO, 2022b) . Værktøjet

’nearest

ne-

ighbour’

er således en form for avanceret og dynamisk logisk kontrol uden stop på de austral-

ske skatteyderes årsopgørelse. I angivelsesfasen gør Skattestyrelsen i tillæg til de logiske

kontroller og SLUT-kontrollerne på årsopgørelsen brug af et lignende digitalt værktøj

–

det så-

kaldte ’digitale

kontrolværktøj’

–

der identificerer og inddeler skatteyderne ift. en estimeret

sandsynlighed for, at der er begået typiske fejl. I modsætning til det australske validerings-

værktøj understøtter ’det digitale kontrolværktøj’ Skattestyrelsens sagsbehandling, hvor resul-

tatet benyttes i den manuelle risiko- og væsentlighedsvurdering af, hvilke skatteydere der

skal udtages til kontrol i angivelsesfasen.

Værktøjet

‘Dulting’

anvendes i den norske skatteadministration (Skatteetaten) og er en form

for kombineret validering uden stop og dynamisk visning på årsopgørelsen.

’Dulting’

omfatter

fx pop op-vinduer, der skal få skatteyderne til at forholde sig til uforholdsmæssigt høje eller

lave angivelser. Pop-up-vinduerne kan også udløses pba. Skatteetatens oplysninger om skat-

teyderen, fx et ejendomssalg. I sådan et tilfælde udløses en tekstboks med spørgsmål om,

hvorvidt salget er skattepligtigt. En effektmåling viser, at et sådant pop-up-vindue øger tilbøje-

ligheden til at selvangive en gevinst for ejendomssalg. Endvidere viser målingen, at tiltaget har

resulteret i et samlet øget skattegrundlag på ca. 110 mio. norske kroner. Effektmålingen esti-

merer således effekten i skattegrundlaget (før-skat værdien) og ikke i selve skatteprovenuet.

Lignende effekter finder Skatteetaten i forbindelse med udløsning af pop-op-vinduer om

manglende angivelse af fritidsejendom. En undersøgelse viser, at blandt skatteydere, som

ikke har modtaget beskeden, angiver 15 pct. værdien af deres fritidsejendom, mens hele 53

pct. af de skatteydere, som får beskeden, angiver værdien af deres fritidsejendom. Samlet

vurderes tiltaget at have øget formueskattegrundlaget med ca. 4,5 mia. norske kroner (Breivik

et al., 2021).

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 14

2. Digitale stopklodser i et samfundsøkonomisk per-

spektiv

I dette afsnit redegøres for de samfundsøkonomiske effekter af digitale stopklodser i Skatte-

forvaltningen. Afsnittets hovedkonklusioner er sammenfattet i

boks 6.

Boks 6. Sammenfatning af hovedkonklusioner ift. de samfundsøkonomiske effekter

•

Det er med de tilgængelige datakilder ikke muligt at opgøre stopklodsernes samlede effekt på skatte-

provenuet og den afledte effekt på samfundsøkonomien.

•

Digitale stopklodser bidrager med samfundsøkonomiske gevinster i form af forbedret regelefterle-

velse, som ville have forudsat langt større ressourceforbrug på kontrolaktiviteter i efterprøvelsesfasen,

såfremt en tilsvarende virkning på regelefterlevelsen skulle være opnået.

•

Det er ikke muligt at vurdere, hvorvidt de opnåede samfundsøkonomiske gevinster i form af regelef-

terlevelsesforbedringer er større end evt. forøgede regelefterlevelsesomkostninger.

På samme måde som Skatteforvaltningens øvrige indsatser, herunder særligt efterkontrol, vil

anvendelse af digitale værktøjer udløse en række direkte og indirekte virkninger på skatte-

ydernes betaling af skat og afgifter, bl.a. via ændret adfærd samt ændrede regelefterlevelses-

omkostninger for skatteydere og evt. andre aktører uden for Skatteforvaltningen. Digitale

stopklodser og efterkontrol har ligesom Skatteforvaltningens øvrige aktiviteter det fælles

overordnede sigte, at skatteyderne skal betale de korrekte skatter og afgifter til tiden, men eg-

ner sig til forskellige opgaver.

Det er kun i begrænset omfang muligt at kvantificere de samfundsøkonomiske gevinster og

omkostninger, der er forbundet med konkrete digitale stopklodser. Endvidere er det ikke mu-

ligt at bruge resultaterne fra de udvalgte eksempler i analysen til at ekstrapolere det forven-

tede resultat ved implementering af nye digitale stopklodser, som det var muligt i rapporten

Effekten af skattekontrol,

hvor de forventede konsekvenser af et øget aktivitetsniveau

blev beskrevet.

Digitale stopklodsers vigtigste funktion er at øge regelefterlevelsen ved at forhindre skatte-

yderne i bevidst eller ubevidst at afgive forkerte oplysninger til Skatteforvaltningen. Det er i

samfundets interesse, at skatteyderne betaler den korrekte skat. Udover et potentielt forøget

skatte- og afgiftsprovenu kan digitale stopklodser således bidrage med samfundsøkonomi-

ske gevinster i form af forbedret regelefterlevelse, herunder forhindre forsøg på bevidst for-

kerte angivelser, således at målretningen af skattebyrden forbedres. Dette har uafhængigt af

evt. provenueffekter en samfundsøkonomisk værdi, som knytter sig til, at skatter og afgifters

byrdefordeling kommer tættere på den, der tilsigtes med skattereglernes indretning.

Fejl og manglende regelefterlevelse kan også betyde, at skatteyderne betaler for meget skat,

fx fordi de ikke har kendskab til, hvilke fradrag de er berettiget til. Den manglende regelefterle-

velse kan endvidere skyldes, at regelefterlevelsesomkostningerne forbundet med fx at doku-

mentere, at skatteyderen er berettiget til et givent fradrag, overstiger fradragsværdien ved det

pågældende fradrag. Alligevel er der en samfundsøkonomisk gevinst, idet skatteyderne i hø-

jere grad betaler den korrekte skat. Denne pointe afspejler, at den samfundsøkonomiske ge-

vinst ikke er det samme som virkningen på de offentlige finanser, idet sidstnævnte før eller

siden vil modsvares af ændringer i beskatningen eller offentlige udgifter, og byrdevirkningen

heraf vil være medbestemmende for den samlede effekt af en konkret indsats,

jf. ovenfor.

Den samfundsøkonomiske værdiansættelse knytter sig således til den omfordeling af skatte-

byrden i retning af den, der tilstræbes i skattelovgivningen. En sådan værdiansættelse forud-

sætter dermed grundlæggende fordelingspolitiske overvejelser, herunder særligt vægtning af

’vertikal lighed’ og dermed skattesystemets udjævning af indkomster og forbrugsmulighed.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 15

På omkostningssiden er implementering af digitale stopklodser i Skatteforvaltningen forbun-

det med en række engangsudgifter til udvikling og etablering af nye systemelementer. Dertil

vil de digitale stopklodser i varierende grad være forbundet med varige driftsomkostninger.

Driftsomkostningerne består dels af udgifter til vedligeholdelse og opdatering af de systemer,

der driver de digitale stopklodser, dels af Skatteforvaltningens ressourceforbrug på at mod-

tage og behandle henvendelser fra skatteydere, som de digitale stopklodser måtte afsted-

komme, fx hvis skatteyderne forhindres i at indtaste et bestemt fradragsbeløb og ønsker at få

adgang hertil. Driftsomkostningerne er beskrevet nærmere nedenfor,

jf. boks 7.

Boks 7. Driftsomkostningernes størrelse

Driftsomkostningernes størrelse vil afhænge af den konkrete digitale stopklods. Det må således forventes, at valide-

ring med stop, som fx direkte forhindrer skatteyderen i at indtaste visse beløb i udvalgte felter på årsopgørelsen, re-

sulterer i flere henvendelser end dynamisk feltvisning, som bl.a. benyttes til at målrette årsopgørelsen ved at skjule en

række irrelevante felter for skatteyderne.

Udover Skatteforvaltningens implementerings- og varige driftsomkostninger kan digitale

stopklodser også potentielt øge skatteydernes omkostninger ved at være regelefterlevende.

Dette vil fx være tilfældet for de skatteydere, som ønsker at indberette deres fradrags- og ind-

komstoplysninger korrekt, men forhindres af en digital stopklods. Disse skatteydere vil være

nødsaget til at kontakte Skatteforvaltningen, hvilket er forbundet med omkostninger i form af

tid og besvær mv. Højere regelefterlevelsesomkostninger vil alt andet lige påvirke skatteyder-

nes regelefterlevelse og dermed reducere de samfundsøkonomiske gevinster. De føromtalte

driftsomkostninger forøges samtidig, idet der skal afsættes ressourcer i Skatteforvaltningen til

at håndtere skatteydernes henvendelser. Omvendt kan de digitale stopklodser også føre til

lavere regelefterlevelsesomkostninger for skatteyderne i det omfang, at de digitale stopklod-

ser gør det mere simpelt og lettere for skatteyderne at være regelefterlevende og fx indbe-

rette deres fradrags- og indkomstoplysninger korrekt vha. dynamisk feltvisning. Ift. skatte-

ydernes regelefterlevelsesomkostninger er Skatteforvaltningens mulighed for at målrette de

digitale stopklodser mod bestemte skatteydergrupper, så fx færrest muligt stoppes unødigt,

afgørende for den samlede påvirkning af regelefterlevelsesomkostningerne.

På samme måde som efterkontrol kan digitale stopklodser indebære en forøgelse af den ef-

fektive beskatning og derigennem et forvridningstab, hvor sidstnævnte opstår som følge af

skatteydernes reaktion på den højere effektive beskatning i form af ændret adfærd.

I forbindelse med overvejelser om yderligere digitale stopklodser skal der således foretages

en afvejning af højere regelefterlevelse og øgede offentlige udgifter til implementering og drift

samt ændringer i skatteydernes regelefterlevelsesomkostninger. I denne afvejning er det vig-

tigt at sammenligne de opnåede forbedringer af regelefterlevelsen med den regelefterle-

velse, der med andre instrumenter såsom efterkontrol kan opnås for de samme drifts- og ikke

mindst regelefterlevelsesomkostninger for hhv. Skatteforvaltningen og skatteyderne. Her har

analysen vist eksempler på, at de digitale stopklodser har genereret en provenueffekt, der i

langt højere grad overstiger de forholdsvise implementerings- og driftsomkostninger ift. klas-

sisk efterkontrol. Eksempler på dette er bl.a. fortryk af gevinster og tab i værdipapirsystemet

og logiske kontroller på årsopgørelsen.

Balancen mellem digitale stopklodser og efterkontrol skal således bl.a. ses i lyset af, at først-

nævnte kan bidrage til at forhindre bevidst eller utilsigtede fejlangivelser, mens der alt andet

lige er mindre gode muligheder for at målrette indsatsen ift. skatteydere med stor risiko for

unddragelse. Lave administrative omkostninger i Skatteforvaltningen ved implementering og

drift af digitale stopklodser skal derfor også ses i lyset af de byrder, som regelefterlevende

skatteydere potentielt påføres. Sidstnævnte risiko kan være mindre ved efterkontrol, der

modsat kan opleves mere indgribende af skatteyderne, særligt for de regelefterlevende skat-

teydere udtaget til kontrol. De to instrumenter om stopklodser og efterkontrol må således for-

ventes at egne sig til forskellige skatteadministrative opgaver.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 16

2.1

Perspektivering til Effektanalyse af skattekontrol

I rapporten om

Effekten af skattekontrol

blev der opsat et lønsomhedskrav, der angiver, hvor-

når investering i yderligere efterkontrol har en samfundsøkonomisk gevinst. I førnævnte ana-

lyse var det muligt at kvantificere de marginale gevinster og udgifter. Det tillod en vurdering af,

i hvilket omfang det ville være hensigtsmæssigt at øge efterkontrollen i Skatteforvaltningen.

Nærværende analyse begrænses i modsætning til ovennævnte af, at det ikke er muligt at

kvantificere de samlede samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved de eksiste-

rende digitale stopklodser. Samtidig er det kun i begrænset omfang muligt at opgøre konse-

kvensen af en øget regelefterlevelse på de offentlige finanser.

Endvidere kan de indsamlede erfaringer med de eksisterende digitale stopklodser ikke umid-

delbart overføres til nye potentielle stopklodser. Digitale stopklodsers effekt på regelefterle-

velsen mv. vil dels afhænge af typen af stopklods, dels hvilket område stopklodsen berører.

Dette skyldes, at virkningen af en digital stopklods afhænger af de berørte skatter og afgifters

specifikke karakter, herunder skatteydernes muligheder og begrænsninger for unddragelse.

På områder, hvor regelefterlevelsen allerede vurderes at være høj, fx som følge af allerede

implementerede digitale stopklodser, er det således ikke meningsfuldt ubegrænset at etab-

lere nye digitale stopklodser. I den tidligere analyse af kontrolaktiviteter vurderedes det der-

imod, at det er muligt, men ikke nødvendigvis samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at op-

skalere kontrolaktiviteterne meget betydeligt i form af en forøgelse af antallet af kontrolmed-

arbejdere.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 17

3. Vurdering af potentiale for etablering af flere digi-

tale stopklodser i Skatteforvaltningen

I dette afsnit beskrives, hvilke forudsætninger der er afgørende for, hvorvidt der kan imple-

menteres flere digitale stopklodser i Skatteforvaltningen samt evt. barrierer herfor. Herefter

følger en kort vurdering af, hvor der i Skatteforvaltningen er et potentiale for nærmere at un-

dersøge, om der meningsfuldt kan implementeres nye digitale stopklodser. Potentialet ift. de

offentlige finanser er på det foreliggende grundlag ikke forsøgt kvantificeret. Afsnittets hoved-

konklusioner er sammenfattet nedenfor i

boks 8.

Boks 8. Sammenfatning af hovedkonklusioner ift. potentialet for flere digitale stopklodser

•

Størstedelen af potentialet for digitale stopklodser i Skatteforvaltningen er allerede udnyttet på den

korte bane.

•

Der kan på den korte bane dog være et mindre potentiale for flere digitale stopklodser i Motorstyrel-

sen og Gældsstyrelsen. Endvidere kan der være potentiale for yderligere bløde digitale stopklodser,

som ikke indebærer egentligt stop og i højere grad har en vejledende eller tilskyndende karakter.

•

På den lidt længere bane forventes der i Skattestyrelsen at være et potentiale for digitale stopklodser

på virksomhedsområdet.

3.1

Forudsætninger og barrierer

Der er identificeret seks faktorer, der er afgørende for mulighederne for at implementere flere

digitale stopklodser. Disse er opridset nedenfor:

Gældende lovgivning:

Skatteyderne skal som udgangspunkt have mulighed for at afgive

deres oplysninger til Skatteforvaltningen,

jf. oplysningspligten i Skattekontrolloven.

Skat-

tereglerne kan begrænse Skatteforvaltningens mulighed for at indføre nye digitale stop-

klodser, fx ved at forhindre en tilpasning af felter i et angivelsesflow (dynamisk visning),

fordi reglerne medfører, at virksomheder skal kunne tilgå felterne i undtagelsessituatio-

ner.

Fristoverholdelse:

Anvendelse af digitale stopklodser skal opvejes ift. hensynet til frist-

overholdelse og sanktionsanvendelse. Digitale stopklodser medvirker til at sikre korrekte

indberetninger, men et stop i form af tilbageholdelse eller afvisning af oplysninger kan fx

medføre, at en virksomhed forsinkes i indberetningsprocessen. På virksomhedsområdet

er skatte- og afgiftsangivelsen særligt afhængig af virksomhedernes egne indberetninger

i modsætning til data fra tredjepart. En virksomheds ikke-rettidige indberetning kan der-

for være sanktionsudløsende. Forsinkelser i indberetninger grundet udløste digitale

stopklodser kan ikke juridisk tilskrives indberetteren, hvorfor Skatteforvaltningens ryk-

ker- og sanktionsmuligheder ved fristoverskridelser kan begrænses af digitale stopklod-

ser.

Tredjepartsdata:

Nogle typer af digitale stopklodser, fx feltlås og fortryk, forudsætter, at

Skatteforvaltningen modtager tredjepartsdata i høj kvalitet, der kan forudfyldes på fx

skatteydernes årsopgørelse. Øget anvendelse af digitale stopklodser som feltlås og for-

tryk kan således være betinget af, at Skatteforvaltningen i større omfang får adgang til

nye datakilder fra tredjeparter.

It-infrastruktur:

Implementering af nye digitale stopklodser forudsætter, at der eksisterer

eller udvikles digitale løsninger, der kan drifte og understøtte de pågældende stopklod-

ser.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 18

Forretningsviden:

Udvikling af digitale stopklodser forudsætter viden om, hvornår der

sandsynligvis er tale om en fejlbehæftet oplysning. Ved en skæv grænseværdi- eller kri-

teriesætning risikeres det på den

ene

side, at mange fejlbehæftede angivelser ikke fan-

ges og på den

anden

side, at mange korrekte angivelser standses. Begge dele vil resul-

tere i uhensigtsmæssige sagsbehandlingsomkostninger for Skatteforvaltningen samt

øgede regelefterlevelsesomkostninger for skatteyderne.

Afvejning mellem investering og gevinst:

Gevinsten ved nye stopklodser skal være pro-

portionel med de forventede udviklings- og løbende driftsomkostninger. Skatteforvalt-

ningen skal således opveje de administrative omkostninger ift. målgruppens omfang,

skatteprovenu og karakter samt typen af digital stopklods, idet ikke alle typer af digitale

stopklodser egner sig til fx en lille målgruppe. Derudover skal digitale stopklodser lø-

bende vurderes ift. mitigering af nye svigstendenser.

3.2

Potentiale

En indledende afdækning i Skatteforvaltningen viser, at størstedelen af potentialet for imple-

mentering af yderligere digitale stopklodser inden for de nuværende rammer allerede er ud-

nyttet. Dog vurderes der på den korte bane fortsat at være områder, hvor der kan være et po-

tentiale for at udvide den eksisterende brug eller implementere nye stopklodser. Nedenstå-

ende skal ikke betragtes som konsoliderede forslag, men som områder, hvor der er grundlag

for nærmere afdækning af muligheden for implementering af flere og/eller nye digitale stop-

klodser. Overordnet bemærkes, at udbredelsen af yderligere digitale stopklodser i Skattefor-

valtningen afhænger af mulighederne for at få nye eller flere tredjepartsdata på person- eller

selskabsområdet samt at ændre på de lovgivningsmæssige rammer for at indføre digitale

stopklodser på selskabsområdet.

Gældsstyrelsen forventer, at nye regler med virkning fra medio 2024 vil muliggøre tværgå-

ende lønindeholdelse mhp. at kunne lønindeholde hos skyldnere med gældsposter i inddri-

velsessystemet DMI. I den forbindelse er det forventningen, at der implementeres en monito-

rering af udbetalinger genereret via lønindeholdelse på tværs, så der i lighed med den nuvæ-

rende opsætning i inddrivelsessystemet PSRM sker udbetalingsstop mhp. en manuel vurde-

ring, når udbetalingen overstiger en parameterstyret beløbsgrænse. Der kan således være

grundlag for en nærmere undersøgelse af, hvorvidt der kan implementeres lignende stop-

klodser i DMI.

Motorstyrelsen vurderer, at der vil kunne indarbejdes nye digitale stopklodser i Motorregiste-

ret, der bl.a. bliver brugt i forbindelse med værdifastsættelse af køretøjer og til indberetning af

tekniske oplysninger om nye og brugte køretøjer. Eksempler herpå kan være valideringer af

køretøjets pris, angivelse af brændstofforbrug, batterikapacitet mv.

I Skattestyrelsen består potentialet på personskatteområdet generelt i en optimering af eksi-

sterende stopklodser ift. fx ændrede skatteregler og/eller skatteyderadfærd samt evt. tilfø-

jelse af flere allerede eksisterende stopklodstyper. Et eksempel kunne være udlandsområdet,

hvor data om fx udenlandsk lønindkomst og finansielle aktiver i udlandet fra udenlandske

skatteadministrationer potentielt kan bruges til at udvikle digitale stopklodser.

På virksomhedsområdet kan der være begrænsninger ift. potentialet, da Skattestyrelsen som

udgangspunkt ikke har hjemmel til at afvise potentielt fejlbehæftede indberetninger. En æn-

dring af lovgrundlaget vil forbedre rammerne for flere digitale stopklodser på virksomheds-

området, men kan dog have konsekvenser ift. fx fristoverholdelse samt virksomhedernes re-

gelefterlevelsesomkostninger i form af administrative omkostninger,

jf. afsnit 2.

Derudover

kan mere tredjepartsdata bidrage til at forbedre potentialet for flere stopklodser. Den aktuelle

implementering af bogføringsloven samt de aktuelle forhandlinger om EU-direktivet ViDA

(Vat

in a Digital Age),

som er en modernisering af momssystemet på tværs af EU, kan muligvis

bidrage til en øget digitalisering og standardisering på virksomhedsområdet samt

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 19

indberetning af flere data vedr. transaktions- og regnskabsoplysninger. Initiativer som disse

vil på længere sigt potentielt tilvejebringe relevante tredjepartsdata og dermed forbedre ram-

merne for udvikling af nye digitale stopklodser.

Desuden er der på kort sigt potentiale for yderligere bløde digitale stopklodser på virksom-

hedsområdet, hvor der er implementeret en række adfærdspåvirkende kontrolværktøjer, der i

højere grad har en vejledende eller tilskyndende karakter og derfor falder uden for denne

analyses afgrænsning. På momsområdet findes fx LIK-projektet (Logisk indberetningskon-

trol), som ikke indebærer et egentligt stop, men med såkaldt

nudging

opfordrer skatteyderne

til at tjekke, at de angivne oplysninger er korrekte. Tiltag som LIK-projektet er især relevante

på områder, hvor Skattestyrelsen har begrænset adgang til tredjepartsdata. Skattestyrelsen

og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen arbejder på at implementere yderligere logiske indbe-

retningskontroller på momsområdet for at øge antallet af digitale kontroller. Den næste imple-

menteringsrunde er planlagt til første halvår af 2024.

I Toldstyrelsen vurderes potentialet at være begrænset bl.a. på grund af EU-lovgivningen,

mens der ikke er foretaget en samlet vurdering af potentialet i Vurderingsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 20

Ordliste

Boks 9. Ordliste

Digital stopklods

: Fællesbetegnelse for digitale værktøjer, der før den almindelige efterkontrolproces forhindrer eller

udsætter potentielle skatteyderfejl eller fejl fra tredjepartsindberettere.

Dynamisk visning:

Digital stopklods, som tilpasser eller afskærer indtastningsmulighederne for bestemte skatteyder-

grupper.

Feltlås og fortryk:

Digital stopklods, hvor Skatteforvaltningen pba. tilgængelige data forudfylder og/eller låser skatte-

ydernes oplysninger.

Validering med stop:

Digital stopklods, som automatisk afviser oplysninger, der fx er logisk inkonsistente eller ikke

stemmer overens med andre tilgængelige informationer.

Validering med sagsbehandling:

Digital stopklods, hvor skatteydernes oplysninger modtages samtidig med, at den

videre proces stoppes, indtil der er foretaget en manuel vurdering og sagsbehandling.

Kontrolopkrævninger:

Kontrolopkrævninger er de ændringer i skatteyderens skatte- og afgiftsbetaling, som Skattefor-

valtningens kontrolaktiviteter i efterprøvelsesfasen afstedkommer. Kontrolopkrævninger er således opgjort efter skat.

Provenu:

Det samlede skatte- og afgiftsprovenu er summen af alle skatteyderes skatte- og afgiftsbetalinger. Det

samlede provenu kan i forlængelse heraf opsplittes ift. forskellige provenuområder, fx momsprovenuet eller per-

sonskatteprovenuet.

Provenueffekt:

Den ændring, som en given digital stopklods i analysen estimeres at have haft på skatteydernes

skatte- og afgiftsbetalinger.

Regelefterlevelsesomkostninger:

Regelefterlevelsesomkostningerne er de omkostninger i form af fx tid og ressour-

cer, som skatteyderne skal investere, hvis de ønsker at være regelefterlevende og fx ønsker at ændre deres oplys-

ninger på årsopgørelsen i TastSelv. Digitale stopklodser kan afhængigt af udformning og de berørte skatteydere både

reducere og øge regelefterlevelsesomkostningerne ved at gøre det hhv. lettere og mere besværligt for skatteyderne.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 21

Litteratur

•

Alm, James et al.: Do individuals comply on income not reported by their employer?

Public Finance Review vol. 37(2),

2008, 120–141.

Australian Taxation Office, ATO: How we use data and analytics. 2022a.

https://www.ato.gov.au/About-ATO/Commitments-and-reporting/Information-and-pri-

vacy/How-we-use-data-and-analytics/

(2023-03-29)

•

Australian Taxation Office, ATO: Delivering greater automation and digital services.

2022b.

https://www.ato.gov.au/about-ato/commitments-and-reporting/information-

and-privacy/how-we-use-data-and-analytics

(2024-03-05)

•

Breivik, Anne-Lise et al. Dulting i skattemeldingen hjelper folk til å rapportere riktig.

Skatteetatens analysenytt december 2021, 2021.

•

Danmarks Statistik, Statistikbanken. SKAT: Skatter og afgifter efter type, 2022.

https://www.statistikbanken.dk/SKAT

(2023-03-24)

•

Kleven, Henrik Jacobsen et al.: Unwilling or Unable to Cheat? Evidence from a Tax Audit

Experiment in Denmark.

Econometrica vol. 79(3),

2011, 651-692.

•

Kuchumova, Yulia: The Optimal Deterrence of Tax Evasion: The Trade-off Between Infor-

mation Reporting and Audits.

Journal of Public Economics vol. 145,

2017, 162–180.

•

Rockwool Fondens Forskningsenhed: Mindre skattesnyd med nyt kontrolsystem.

Rock-

wool Fondens Forskningsenhed, Vidensoverblik maj 2021,

2021a, 1-3.

•

Rockwool Fondens Forskningsenhed: Flere får fradrag for støtte til velgørenhed.

Rock-

wool Fondens Forskningsenhed, Vidensoverblik maj 2021,

2021b, 4-6.

•

Skatteministeriet: Afgifter

–

provenuet af afgifter og moms.

https://skm.dk/tal-og-me-

tode/statistik/provenu-og-skattestruktur/afgifter-provenuet-af-afgifter-og-moms

(2024-

01-12)

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 22

Bilag 1: Oversigt over digitale stopklodser

Grundet de forskellige typer af digitale stopklodser på tværs af systemerne i de fem fagstyrel-

ser er det vanskeligt at opgøre et specifikt antal eller omfang, og hver enkelt af de 26 digitale

stopklodser i tabellen indeholder således mellem én til flere hundrede digitale kontroller i

form af fx valideringer, krydsvalideringer, skjulte felter mv. Oversigten nedenfor i

tabel 6

grupperet ift. analysens kategorisering, og overordnet vurderes størstedelen af de væsentlig-

ste digitale stopklodser i Skatteforvaltningen at fremgå af oversigten.

Tabel 6. Oversigt over digitale stopklodser i Skatteforvaltningen

Betegnelse

Dynamisk feltvisning i Motorregistret

Styrelse

Motorstyrelsen

Skattestyrelsen

Toldstyrelsen

Skattestyrelsen

Antal

2 værktøjer

1 værktøj (70

felter)

1 felt

1 værktøj

Ikke opgjort

40 felter

1 felt

3 felter

Skattestyrelsen

Motorstyrelsen

Skattestyrelsen

210 kontroller

611 kontroller

131 kontroller

4 værktøjer

1 værktøj

360 kontroller

24 kontroller

Skattestyrelsen

Toldstyrelsen

1 værktøj (2

felter)

Ikke opgjort

72 kontroller

2 kontroller

140 kontroller

og hjælpetek-

ster

78 kontroller

Nej

Eksempel i

analysen

Nej

Dynamisk visning

Den skræddersyede årsopgørelse

Skjult fradragsfelt vedr. lønsumsafgift

Dynamisk feltvisning på selskabernes oplysningsskema

Dynamisk feltvisning i angivelsessystemerne vedr. import og eksport

Låste og fortrykte felter på årsopgørelsen, herunder

Feltlås og fortryk

Indberetning og feltlås af fradrag for velgørenhedsbidrag

Feltlås af indkomst og fradrag for private dagplejere

Fortryk af indkomst ved sommerhusudlejning via bureau

Fortryk af gevinster og tab fra værdipapirsystemet

Systemkontrol af indberetninger fra tredjepart

–

eIndkomst

Systemkontrol af indberetninger fra tredjepart

–

eKapital

Systemkontrol af indberetninger fra tredjepart

–PAL/PAF

(pension)

Logisk validering i Motorregistret

Automatisk tilbageholdelse (stop) ved redigering af/til bestemte input

Logiske kontroller på årsopgørelsen, herunder

Udvalgte logiske kontroller

Validering med stop

Verificering og krydsvalidering ved angivelse af børne- og ægtefælle-

bidrag

Kontekstafhængige systembegrænsninger ved virksomheders regi-

streringsforhold

Logiske valideringer af toldangivelser vedr. import

Statistisk krydsvalidering af toldangivelser vedr. import

Logiske

feltvalideringer i ’Ret BBR’ (Bygnings-

og Boligregistret)

Vurderingsstyrelsen

Nej

Kontekstafhængige valideringer i ’Ret BBR’ (Bygnings-

og Boligregi-

stret)

Vurderingsstyrelsen

Nej

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 23

Automatisk udbetalingsstop ved monitorering af udbetalinger genere-

ret ved lønindeholdelse

Automatisk sagsoprettelse pba. bestemte/særlige hændelser/roller i

Motorregistret

SLUT-kontroller på årsopgørelsen, herunder

Gældsstyrelsen

Motorstyrelsen

Skattestyrelsen

1 kontrol

3 værktøjer

739 kontroller

614 kontroller

1 kontrol

Nej

Validering med sagsbehandling

SLUT-kontroller behandlet på personområdet

SLUT-kontrol for erhvervsdrivende

–

overskydende skat

SLUT-kontrol for erhvervsdrivende

–

logiske grænseværdier

Skattestyrelsen

Toldstyrelsen

Nej

Automatisk stop ved ansøgninger om registreringsforhold ift. told-,

skatte- og afgiftslovgivningen

Daglig vurdering af negative momsangivelser før evt. udbetaling

Automatisk udbetalingstop på udbytteområdet

Automatisk udbetalingsstop af negativ punktafgift

Elektronisk risikoanalyse med automatisk stop af toldangivelser

Ikke opgjort

1 kontrol

Anm.:

De digitale stopklodser varierer på tværs af systemerne og indeholder hver mellem én til flere hundrede digitale kontroller af forskellig karakter, hvorfor det er vanskeligt at opgøre et specifikt antal. Fx kan

én kontrol vedrøre flere felter, ligesom ét værktøj kan indeholde flere kontroller opsat ift. flere felter. I tabellen er antallet opgjort på det størst mulige detaljeringsniveau, dvs. på felt- og kontrolniveau.

Den

skræddersyede årsopgørelse skjuler som udgangspunkt omkring trefjerdedele af de tidligere viste felter på årsopgørelsen.

På selskabernes oplysningsskema er mellem 75 og 99 pct. af felterne indledningsvist

skjult.

Heraf er 22 felter låst: De øvrige 18 felter er ikke omfattet af feltlås, men der er dannet årsopgørelser med beløb i felterne, som er indberettet af tredjepart.

Skatteforvaltningens brug af tredjepartsdata,

herunder andel indkomst- og fradragsbeløb, der er feltlåst og fortrykt på årsopgørelsen, beskrives i

tabel 2

Den automatiske beregning og fortryk omfatter felterne 239, 330 og 502. Endvidere er felt 345

(aktiebaserede investeringsbeviser) fra og med årsopgørelsen 2020 omfattet.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 41: Analysen "Effekten af digitale stopklodser i skattekontrollen" og tilhørende publikation, fra Skatteministeriet

Side 24

Bilag 2: Til- og fravalg af digitale værktøjer

Tabel 7. Oversigt over til- og fravalg af digitale værktøjer i analysen

Målrettet faserne

forud for efterprø-

velsesfasen

√

(√)

Forhindrer, opsæt-

ter eller stopper

skatteyderne

√

(√)

√

–

Mere end simpel

datavalidering

Digitale værktøjer

Digitale stopklodser

(ikke stopklodser)

Dynamisk visning

Feltlås og fortryk

Validering med stop

Validering med sagsbe-

handling

Inddatakontrol

Digitale adfærdspåvir-

kende værktøjer

Kontrolunderstøttende

værktøjer

Tredjepartsdata

(√)

√

–

√

–

skm.dk