SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven, ligningsloven og lov om registrering af køretøjer (Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag, skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-institutioner m.v. og justering af motorlovgivningen som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne)

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 39
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2024-25

SAU Alm.del - Bilag 39

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2024 - 1279

Forslag

til

Lov om ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven, ligningsloven og lov

om registrering af køretøjer

(Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag, skattefritagelse for visse ud-

gifter afholdt af FGU-institutioner m.v. og justering af motorlovgivningen

som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne)

§1

I arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. februar

2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 2226 af 29. december 2020 og § 18 i lov

nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 1, 2. pkt.,

indsættes efter »grundlaget«: », jf. dog stk. 2«.

§ 1

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Til og med den 31. december i det år, hvor personen fylder 17

år, udgør bidraget 0 pct. af grundlaget.«

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret

ved § 5 i lov nr. 722 af 13. juni 2023, § 39 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, §

13 i lov nr. 328 af 9. april 2024, lov nr. 616 af 11. juni 2024 og senest ved §

2 i lov nr. 684 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

7 indsættes som

nr. 39:

»39) Værdien af udgifter som institutionen har afholdt for eleven efter §

46, stk. 2 og 3, i lov om forberedende grunduddannelser, samt ophold på

kostafdelinger i medfør af § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven, ligningsloven og lov om registrering af køretøjer (Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag, skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-institutioner m.v. og justering af motorlovgivningen som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne)

UDKAST

dannelse, § 4 sammenholdt med § 34 i lov om institutioner for almengym-

nasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 21 i lov om ar-

bejdsmarkedsuddannelser m.v.«

§3

I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af 22. februar

2023, som ændret ved § 3 i lov nr. 715 af 25. juni 2010, § 37 i lov nr. 753 af

13. juni 2023 og § 2 i lov nr. 1796 af 28. december 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 12, stk. 2,

ophæves.

§ 14, stk. 1,

ændres »Betaling efter §§ 8-13 sker kontant« til: »Ydelser

omfattet af §§ 8-13 skal forudbetales«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. stk. 2.

Stk. 2.

§ 3 træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 3.

§ 2 har virkning fra og med den 1. august 2024.

Stk. 4.

§ 1 har virkning fra og med den 1. januar 2026.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-institutioner m.v.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Justering af motorlovgivningen som følge af nedlæggelse af motorek-

speditionerne

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

3.1. Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag.

3.2. Skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-institutioner m.v.

3.3. Justering af motorlovgivningen som følge af nedlæggelse af motorek-

speditionerne

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksde-

mokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Fol-

keparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet

har den 12. september 2024 indgået Aftale om flere unge i fritidsjob. Lov-

forslaget udmønter den del af aftalen, som vedrører at unge fritages for ar-

bejdsmarkedsbidrag.

Et fritidsjob giver unge selvtillid, dannelse, myndighed og selvbestemmelse

i eget liv, og det giver unge en mulighed for at tjene deres egne penge, gøre

en forskel og være en del af fællesskabet på en arbejdsplads. For at få flere

unge til at tage et fritidsjob skal unge opleve, at et fritidsjob lønner sig, og

at det giver en gevinst, der kan omsættes til flere muligheder og større frihed

i ungdomslivet. Derfor foreslås det, at unge under 18 år fritages fra at betale

arbejdsmarkedsbidrag.

Den 21. november 2023 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og

Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Al-

liance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk

Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige en aftale om styrket forbere-

dende grunduddannelse (FGU) som en hovedvej for de 43.000 unge uden

uddannelse og beskæftigelse.

Aftalepartierne er enige om at skabe bedre rammer om forberedende grund-

uddannelse, og et af initiativerne er, at institutionerne skal dække nogle af

de udgifter, som eleverne tilskrives, når de har fået tilrettelagt deres under-

visning som led i et kombinationsforløb. Hensigten er bl.a. at fjerne de øko-

nomiske barrierer for, at eleverne kan komme på ophold på skolehjem som

UDKAST

led i et kombinationsforløb på den forberedende grunduddannelse og få cer-

tifikater, f.eks. gaffeltruckcertifikater i forbindelse med et AMU-kursus.

Det er anført i § 46 i lov om forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 606 af 24. maj 2019, som ændret ved lov nr. 635 af 11. juni 2024,

at udgifter til gebyrer, attester og lignende som led i et kombinationsforløb

vil skulle anses som udgifter til midler, der er nødvendige for undervisnin-

gen, og som skal stilles til rådighed for eleverne uden betaling.

Visse formuegoder som f.eks. betaling af kørekort er dog i overvejende grad

af privat karakter, og dækning af sådanne udgifter udløser derfor som ud-

gangspunkt skattepligt af sparet privatforbrug. Anskaffelse af et kørekort er

en så almindelig forekommende disposition, at udgiften hertil således anses

som en naturlig del af privatforbruget. Det samme gælder som udgangs-

punkt udgifter til eksempelvis attester, gebyrer og lignende i forbindelse

med f.eks. kørekort samt fri kost og logi.

Det foreslås, at udgifter til attester, gebyrer og lignende som en FGU-insti-

tution i henhold til lovgivningen skal dække for eleverne som led i et kom-

binationsforløb, skal være skattefrie for eleverne. Det betyder f.eks., at

FGU-institutionens afholdelse af udgifter forbundet med elevens erhver-

velse af kørekort, herunder kørelektioner og teoritimer, ikke vil være skat-

tepligtigt for eleven, uanset at udgiften normalvis anses som en naturlig del

af privatforbruget. På samme vis foreslås det, at de udgifter, som institutio-

nerne skal dække til kostafdelinger - i lighed med det tilskud til kostophold,

som i øvrigt gælder på Børne- og Undervisningsministeriets område, og som

i praksis hidtil ikke er blevet beskattet hos eleverne - skal være skattefrie for

eleverne. Det har ikke været hensigten med aftalen og lov nr. 635 af 11. juni

2024, at eleverne skulle beskattes af værdien af udgifterne, da det vil gå

imod formålet om at fjerne nogle af de økonomiske barrierer og hjælpe ele-

verne.

Med lovforslagets del om skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-

institutioner samt skattefritagelse for tilskud til kostophold på øvrige ung-

doms- og arbejdsmarkedsuddannelser vil en potentiel økonomisk barriere

for elever bl.a. i kombinationsforløb blive fjernet.

Der er i forbindelse med regeringens (Socialdemokratiet, Venstre og Mode-

raterne) forslag til finansloven for 2025 udarbejdet en oversigt over regerin-

gens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald. Det indgår bl.a. i regerin-

gens oplæg, at der på Skatteministeriets område vil ske en nedlæggelse af

UDKAST

motorekspeditionerne. Dette vil medføre, at enkelte regler i motorlovgiv-

ningen bliver overflødige eller bør justeres, hvilket foreslås gjort med dette

lovforslag.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at personer, der er skatte-

pligtige til Danmark, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten.

Arbejdsmarkedsbidraget betales af alle personer, der er enten fuldt eller be-

grænset skattepligtige til Danmark efter reglerne i kildeskatteloven, samt af

personer, der er skattepligtige efter reglerne i kulbrinteskatteloven.

Bidraget udgør 8 pct. af det arbejdsmarkedsbidragspligtige grundlag. For

løn- og honorarmodtagere opgøres det arbejdsmarkedsbidragspligtige

grundlag, som vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold,

og vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge m.v. modtaget

uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervs-

virksomhed. For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den arbejdsmar-

kedsbidragspligtige indkomst, som den del af overskuddet ved selvstændig

erhvervsvirksomhed, der er personlig indkomst, og summen af en række

nærmere specificerede overførsler fra virksomheden til den selvstændigt er-

hvervsdrivende.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslående ordning

Det foreslås at nedsætte arbejdsmarkedsbidragssatsen til 0 pct. til og med

den 31. december i det år, hvor personer fylder 17 år.

Den foreslåede ændring af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 vil medføre, at

arbejdsmarkedsbidragssatsen udgør 0 pct. af grundlaget til og med den 31.

december i det indkomstår, hvori personer fylder 17 år, med virkning fra

indkomståret 2026. Fra og med den 1. januar i det indkomstår, hvori perso-

ner fylder 18 år, vil arbejdsmarkedsbidragssatsen fortsat udgøre 8 pct. af

grundlaget.

Forslaget medfører ikke, at personer under 18 år undtages fra at have ar-

bejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, men har alene til formål at nedsætte

satsen til at udgøre 0 pct. af grundlaget. Personer under 18 år vil derfor fort-

sat have en arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som danner grundlag

for beregning af bl.a. beskæftigelsesfradrag.

UDKAST

2.2. Skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-institutioner m.v.

2.2.1. Gældende ret

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge eller i formue-

goder af pengeværdi er skattepligtige for modtageren.

I praksis er visse indkomsttyper undtaget fra beskatning, f.eks. undervisning

i folkeskolen. Det omfatter deltagelse i almindelig undervisning på den for-

beredende grunduddannelse.

Efter ligningslovens § 31, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skatteplig-

tige indkomst ikke medregnes ydelser til dækning af udgifter i forbindelse

med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som

led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt

arbejde i øvrigt.

Har uddannelsen eller kurset udelukkende privat karakter for modtageren,

er ydelserne skattepligtige for denne, og skal medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 31, stk. 2.

Ydelserne, der efter ligningslovens § 31, stk. 1, ikke medregnes ved opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst, omfatter skole- eller deltagerbetaling,

ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for ud-

dannelsen eller kurset, godtgørelse til dækning af udgifter til logi, kost og

småfornødenheder og befordringsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 31, stk.

Det fremgår af § 46, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at un-

dervisningen er vederlagsfri, og de undervisningsmidler, der er nødvendige

for undervisningen, skal stilles til rådighed for eleverne uden betaling.

Det følger af finanslovens § 20, tekstanmærkning, nr. 230, stk. 3, at elever,

der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse

deltager i erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og arbejdsmar-

kedsuddannelser, er fritaget fra at betale deltagerbetaling og krav om indbe-

taling af deltagerbetaling for det pågældende fag for at kunne deltage i un-

dervisning og prøver som led heri. Elever, der som led i et kombinationsfor-

løb under forberedende grunduddannelse deltager i gymnasiale uddannelser

på en privat institution for gymnasiale uddannelser, indgår ikke i vurderin-

gen af, hvorvidt krav om egendækning er opfyldt.

Det har ikke været hensigten, at de tilskud til kost og logi, som ydes til elever

i uddannelsessystemet, herunder på den forberedende grunduddannelse,

UDKAST

skulle være skattepligtige for modtageren, og tilskuddene er i praksis ikke

blevet beskattet. Reglerne herom er dog uklare.

Efter § 46, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse skal institutionen

dække elevers udgifter til gebyrer, attester og lignende til f.eks. erhvervelse

af kørekort, der bliver tilskrevet for en elev, som har fået tilrettelagt sin un-

dervisning som et kombinationsforløb.

Efter § 46, stk. 3, i lov om en forberedende grunduddannelse skal instituti-

onen dække elevers egenbetaling til kost og logi ved et ophold på kostafde-

linger for elever, der har fået tilrettelagt sin undervisning som et kombinati-

onsforløb.

Efter § 18, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan

børne- og undervisningsministeren yde tilskud til kostafdelinger, hvis disse

drives af en institution godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse eller af en anden selvejende institution og kostafdelingen er bo-

lig for deltagere i tilskudsberettigede uddannelser.

Det fremgår af § 18, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om optagelse

på kostafdelinger og om betaling for kost og logi.

Af § 18, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår

det, at tilskud efter stk. 1 udgøres af taxametertilskud, der ydes ud fra den

enkelte kostafdelings antal kostelever og en takst pr. kostelev. Taksterne pr.

kostelev fastsættes på de årlige finanslove for forskellige grupper af delta-

gere i uddannelse. Deltagere, der betaler fuld pris for benyttelse af kostaf-

delingen i henhold til regler fastsat efter stk. 2, indgår ikke i tilskudsbereg-

ningen. Der kan derudover ydes grundtilskud, der fastsættes på de årlige

finanslove.

Bemyndigelsen i § 18, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 238 af 11. marts 2024 om opta-

gelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for

erhvervsrettet uddannelse. Bekendtgørelsen regulerer optagelse og betaling

for forskellige elevgrupper. Betalingsreglerne fremgår af §§ 9-14 i bekendt-

gørelsen.

Af bekendtgørelsens § 9 fremgår det, at elever og lærlinge, som er omfattet

af § 3, stk. 2 og 4 og § 5, og som samtidigt er forsørgere over for børn og

deltagere i uddannelse, som er optaget efter § 6, ikke betaler for opholdet på

en kostafdeling.

UDKAST

Af bekendtgørelsens § 10 fremgår det, at elever og lærlinge, som optages i

henhold til § 3, stk. 2 og 4 og § 5, under grundforløbet og det studiekompe-

tencegivende år (eux 1. del) uden uddannelsesaftale ikke betaler for ophold

på kostafdelingen indtil udgangen af det kvartal, hvori eleverne og lærlinge

er fyldt 18 år.

Af bekendtgørelsens § 11 fremgår det, at erhvervsuddannelseselever, som

optages efter § 3, stk. 2 eller 4, betaler et ugentligt beløb for kost og logi,

der fastsættes af institutionen. Det gælder dog ikke elever og lærlinge frita-

get for betaling efter § 9 og § 10. Beløbet må ikke overstige et maksimum-

beløb pr. uge, der fastsættes i de årlige finanslove. Af bestemmelsens stk. 2

fremgår det, at deltagere i uddannelse, som er optaget i henhold til § 3, stk.

3, § 7 eller § 8, betaler for kost og logi efter institutionens bestemmelse i

henhold til reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Af bekendtgørelsens § 12 fremgår det, at elever på landbrugsuddannelsen,

som optages efter § 5, betaler for kost og logi et ugentligt beløb, der fastsæt-

tes af institutionen. Det gælder dog ikke elever fritaget for betaling efter § 9

og § 10. Beløbet må ikke overstige et maksimumbeløb pr. uge, der fastsættes

i de årlige finanslove.

Af bekendtgørelsens § 13 fremgår det, at indkvartering på kostafdelinger af

udenlandske elever og lærlinge, der ikke er omfattet af § 19, stk. 2 og 3, i

lov om erhvervsuddannelser, sker efter reglerne om indtægtsdækket virk-

somhed.

Af bekendtgørelsens § 14 fremgår det, at de betalingsregler, der efter §§ 9-

13 gælder i forbindelse med skoleundervisningen, tilsvarende gælder under

skoleoplæring.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale ud-

dannelser og almen voksenuddannelse m.v., at børne- og undervisningsmi-

nisteren kan godkende oprettelse af kostafdelinger ved institutioner for ud-

dannelsen til almen studentereksamen, hvis der efter ministerens skøn er be-

hov herfor. Nedlæggelse af kostafdelinger kan kun ske efter børne- og un-

dervisningsministerens beslutning og efter høring af institutionens besty-

relse. På en kostafdeling med elever på uddannelsen til almen studenterek-

samen kan tillige optages kursister fra et hf-kursus tilknyttet samme institu-

tion.

UDKAST

Af § 4, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v., fremgår det, at børne- og undervisningsmi-

nisteren fastsætter regler om optagelse og fordelingen af kostelever og om

elevbetalingen for kostophold.

Bemyndigelsen i § 4, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale ud-

dannelser og almen voksenuddannelse m.v. er udmøntet ved bekendtgørelse

nr. 1360 af 11. december 2006 om optagelse af kostelever og om elevbeta-

ling for kostophold ved institutioner for uddannelsen til studentereksamen,

som ændret ved § 1 i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2018. Betalingsreg-

lerne fremgår af § 4 i bekendtgørelsen.

Af § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen fremgår det, at institutionen for uddannelsen

til studentereksamen beregner den samlede egenbetaling for kosteleverne til

dækning af opholdsudgifterne som kostafdelingens samlede budgetterede

udgifter fradraget det statslige tilskud til kostopholdet, jf. § 34 i lov om in-

stitutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

m.v. og eventuelle andre offentlige tilskud. Egenbetalingen fordeles ligeligt

på kosteleverne, uanset om eleverne er under eller over 18 år.

Af bestemmelsens stk. 2, fremgår det, at statsligt tilskud til nedbringelse af

egenbetalingen for under 18-årige kostelever fordeles af institutionen. Til-

skuddet kan modtages indtil udgangen af det kvartal, hvori eleven fylder 18

år. Ved fordelingen tages udgangspunkt i forældrenes og kostelevens ind-

komstgrundlag. Institutionen indhenter oplysninger om indkomstgrundlaget

for forældrene og kosteleven hos skattemyndighederne.

Det fremgår af § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse m.v., at børne- og undervisningsministeren

yder tilskud til de i § 4, stk. 1, nævnte kostafdelinger og fastsætter regler

herom.

Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at

deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fæl-

les kompetencebeskrivelse, og deltagere i individuel kompetencevurdering

efter denne lov, kan opnå tilskud til kost og logi, jf. dog stk. 2.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at det er en betingelse for adgangen til

at modtage tilskud til kost og logi, at deltageren opfylder betingelserne for

tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-

nelse, jf. lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet vok-

sen- og efteruddannelse.

UDKAST

Det har ikke været hensigten, at de tilskud, som ydes til institutionernes

kostelever til kost og logi, skulle være skattepligtige for modtageren, og til-

skuddene er i praksis ikke blevet beskattet. Reglerne herom er dog uklare.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Med aftale om styrket forberedende grunduddannelse (FGU) som en hoved-

vej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse indgået af rege-

ringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folke-

parti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folke-

parti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og

Nye Borgerlige den 21. november 2023, skal der skabes bedre rammer om

forberedende grunduddannelser.

Med lovforslaget vil en potentiel økonomisk barriere for elever i kombina-

tionsforløb blive fjernet, idet der sikres skattefritagelse for ydelser, som ele-

ver modtager i forbindelse med kostophold på Børne- og Undervisningsmi-

nisteriets område.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at elever, der efter § 46, stk. 2, i lov om forberedende grund-

uddannelser får dækket deres udgifter til gebyrer, attester og lignende, ikke

skal medregne den af institutionen afholdte udgift ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Ligeledes foreslås det, at elever, der efter § 46, stk. 3, i lov om en forbere-

dende grunduddannelse får dækket deres egenbetaling til kost og logi ved et

ophold på kostafdelinger for elever, der har fået tilrettelagt sin undervisning

som et kombinationsforløb, ikke skal medregne den af institutionen afholdte

udgift ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I samme forbindelse foreslås det præciseret, at den af institutionen afholdte

udgift til ophold på kostafdelinger i medfør af § 18 i lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, § 4 sammenholdt med § 34 i lov om institutioner

for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 21

i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., ikke skal medregnes ved opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at forslaget skal have virkning fra og med den 1. august 2024.

Det foreslåede virkningstidspunkt har sammenhæng med lov nr. 635 af 11.

juni 2024 om mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grund-

uddannelse og smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse

UDKAST

m.v., der trådte i kraft den 1. august 2024, hvorved institutionerne blev på-

lagt at dække elevers udgifter til gebyrer, attester og lignende til f.eks. er-

hvervelse af kørekort som led i kombinationsforløb og elevers egenbetaling

til kost og logi ved ophold på kostafdeling som led i kombinationsforløb.

2.3. Justering af motorlovgivningen som følge af nedlæggelse af motor-

ekspeditionerne

2.3.1. Gældende ret

Lov om registrering af køretøjer (herefter køretøjsregistreringsloven) inde-

holder i §§ 8-13 regler om betaling for nummerplader, prøveskilte, prøve-

mærker og registreringsattester m.v. Det fremgår af § 12, stk. 2, at for regi-

strering af køretøjer hos Skatteforvaltningen ved personlig henvendelse be-

tales:

1) 200 kr. for indregistrering af et køretøj med nyt registreringsnummer.

2) 100 kr. for omregistrering af et køretøj uden tildeling af nyt registrerings-

nummer.

3) 60 kr. for afmelding af et registreret køretøj. Der betales dog ikke for en

afmelding, der sker, som følge af at et køretøjs nummerplader afleveres af

politi.

Det følger af køretøjsregistreringsloven § 14, stk. 1, at betaling efter §§ 8-

13 sker kontant, medmindre skatteministeren bestemmer andet efter § 14,

stk. 3. Denne bemyndigelse er ikke aktuelt udnyttet.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

Der er i forbindelse med regeringens (Socialdemokratiet, Venstre og Mode-

raterne) forslag til finansloven for 2025 udarbejdet en oversigt over regerin-

gens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald. På Skatteministeriets om-

råde er der lagt op til at nedlægge motorekspeditionerne. Dette vil medføre,

at enkelte regler i motorlovgivningen bliver overflødige eller bør justeres.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglen i køretøjsregistreringsloven § 12, stk. 2, hvorefter der

skal betales et beløb for registrering af køretøjer hos Skatteforvaltningen ved

personlig henvendelse, ophæves. Det skyldes, at reglen bliver overflødig

som følge af nedlæggelsen af motorekspeditionerne, da der herefter ikke vil

være mulighed for personlig henvendelse.

Det foreslås herudover, at reglen i køretøjsregistreringsloven § 14, stk. 1,

hvorefter betaling efter §§ 8-13 som udgangspunkt skal ske kontant, ændres,

så betaling i stedet skal ske som forudbetaling, før den ydelse, som betalin-

gen vedrører, leveres. Det skyldes, at det ikke længere vil være muligt at

UDKAST

betale kontant, når motorekspeditionerne nedlægges. Der vil derfor være be-

hov for, at betaling sker elektronisk, inden Skatteforvaltningen leverer den

ydelse, betalingen vedrører.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag

Den del af lovforslaget, der vedrører unges fritagelse for arbejdsmarkedsbi-

drag, skønnes fra og med 2026 at medføre et årligt mindreprovenu på ca.

225 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 170 mio. kr. efter tilbageløb og

adfærd. Den varige virkning skønnes til et mindreprovenu på ca. 170 mio.

kr. efter tilbageløb og adfærd.

For finansåret 2025 er der ingen virkning, da ændringen først har virkning

fra 2026.

Skattefritagelsen har karakter af en skatteudgift omtrent svarende til den

umiddelbare virkning. Skattefritagelsen vil fremadrettet indgå i Skattemini-

steriets opgørelse over skatteudgifter.

Fritagelsen af arbejdsmarkedsbidrag for unge skønnes at øge arbejdsudbud-

det svarende til ca. 50 fuldtidspersoner.

Forslaget har ingen virkning for kommuner og regioner.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af at unge fritages for arbejdsmarkedsbidrag

Mio. kr. (2025-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2025

2026

-225

-175

-170

2027

-225

-175

-170

2028

-225

-175

-170

2029

-225

-175

-170

2030 Varigt

-225

-175

-170

-225

-170

Fi-

nansår

2025

3.1.2. Skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-instituti-

oner m.v.

Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse for vise udgifter afholdt

af FGU-institutioner m.v. skønnes fra og med 2024 at medføre et beskedent

årligt mindreprovenu.

UDKAST

3.1.3. Justering af motorlovgivningen som følge af nedlæggelse af

motorekspeditionerne

Den del af lovforslaget, der vedrører justeringer af motorlovgivningen som

følge af nedlæggelse af motorekspeditioner har ingen økonomiske konse-

kvenser.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

[Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger

for Skatteforvaltningen svarende til 0,8 mio. kr. i 2025, 2,6 mio. kr. i 2026,

3,8 mio. kr. i 2027, 4,1 mio. kr. i 2028, 4,0 mio. kr. i 2029, 3,6 mio. kr. i

2030, 3,1 mio. kr. i 2031, 1,2 mio. kr. i 2032 og herefter 0,8 mio. kr. varigt.

Omkostningerne vedrører kommunikation og vejledning i Skattestyrelsen,

kvalitetssikring og koordinering i Motorstyrelsen samt systemtilretninger i

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regio-

ner.]

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med principperne for digita-

liseringsklar lovgivning. Det kan særligt fremhæves princip nr. 1 om enkle

og klare regler, der iagttages i forbindelse med forslagets præciseringer af

skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-institutioner m.v., der

medvirker til større klarhed over reglerne.

Princip 2 om digital kommunikation, kan det nævnes, at lovforslaget ved

ændringerne til køretøjsregistreringsloven som følge af lukningen af motor-

ekspeditionerne, vil understøtte at der kan kommunikeres digitalt med bor-

gere og virksomheder. Det vil efter det foreslåede ikke være muligt at betale

kontant til motorekspeditionerne og kommunikationen mellem borger, virk-

somhed og Motorstyrelsen vil hovedsageligt foregå gennem eksisterende di-

gitale kanaler, såsom Digital Post. Borgere og virksomheder vil fortsat

kunne få udleveret nummerplader og prøvemærker ved henvendelse i ud-

valgte toldekspeditioner eller ved syns- og omsynsvirksomheder, der er au-

toriseret til udskrivning af nummerplader (nummerpladeoperatører).

Derudover kan også fremhæves princip nr. 3 muliggør automatisk sagsbe-

handling, der både iagttages med forslagene relateret til lukningen af motor-

ekspeditionerne og om unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag, der er ud-

formet med anvendelse af objektive kriterier for anvendelsen.

UDKAST

Endeligt kan der i forhold til princip nr. 6 om anvendelse af offentlig struktur

nævnes, at der vil være behov for tilretning af Skatteforvaltningen it-syste-

mer, som kan understøtte den foreslåede forudbetaling for bl.a. udlevering

af prøvemærker til køretøjer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets del om unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag vurderes at

indeholde begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet, da

forslaget medfører, at indberetningspligtige fra og med 2026, ikke længere

skal angive arbejdsmarkedsbidrag for personer under 18 år ved indberetnin-

gen af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Forslaget medfører ikke, at

personer under 18 år undtages fra at have arbejdsmarkedsbidragspligtig ind-

komst, men har alene til formål at nedsætte satsen til at udgøre 0 pct. af

grundlaget. Personer under 18 år vil derfor fortsat have en arbejdsmarkeds-

bidragspligtig indkomst, som danner grundlag for beregning af bl.a. beskæf-

tigelsesfradrag. Det vil være den indberetningspligtiges ansvar, at sikre, at

indberetningen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst foretages

korrekt uden angivelse af arbejdsmarkedsbidrag.

Lovforslagets del om skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-in-

stitutioner m.v. har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. oktober 2024 til den 12.

november 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AutoBranchen

Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Borger-

UDKAST

og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Børne- og Kulturcheffor-

eningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, CEPOS, Cevea, Dansk Bil-

brancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Elbil Alliance, Dansk Er-

hverv, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Skoleelever,

Danske Underviserorganisationers Samråd, De Danske Bilimportører, Den

Danske Bilbranche, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Om-

råde for Bedre Regulering (OBR), FDM, Finans Danmark, Foreningen Dan-

ske Revisorer, FSR - danske revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Ud-

dannelses- og Erhvervsvejledningen, Justitia, Kraka, Landsskatteretten,

Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen, Mo-

torhistorisk Samråd, Skatteankeforvaltningen, SRF Skattefaglig Forening,

Styrelsen for Videregående Uddannelser og Ungdommens Uddannelsesvej-

ledning.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Ingen.

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Fritagelsen for arbejdsmarkedsbi-

drag for unge skønnes at medfører

et varigt mindreprovenu på ca. 170

mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Skattefritagelse for visse udgifter

afholdt af FGU-institutioner m.v.

medfører et beskedent mindrepro-

venu.

Implemente-

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Ingen.

Administrative Ingen.

konsekvenser

Lovforslagets del om unges frita-

gelse for arbejdsmarkedsbidrag

UDKAST

for erhvervsli-

vet

vurderes at indeholde begrænsede

administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, da forslaget medfører,

at indberetningspligtige fra og med

2026, ikke længere skal angive ar-

bejdsmarkedsbidrag for personer

under 18 år ved indberetningen af

arbejdsmarkedsbidragspligtig ind-

komst. Forslaget medfører ikke, at

personer under 18 år undtages fra at

have arbejdsmarkedsbidragspligtig

indkomst, men har alene til formål

at nedsætte satsen til at udgøre 0

pct. af grundlaget. Personer under

18 år vil derfor fortsat have en ar-

bejdsmarkedsbidragspligtig ind-

komst, som danner grundlag for be-

regning af bl.a. beskæftigelsesfra-

drag. Det vil være den indberet-

ningspligtiges ansvar, at sikre, at

indberetningen af den arbejdsmar-

kedsbidragspligtige indkomst fore-

tages korrekt uden angivelse af ar-

bejdsmarkedsbidrag.

Ingen.

Administrative Ingen.

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen.

Lovforslaget har ingen EU retlige aspekter.

Er i strid med

de fem prin-

UDKAST

cipper for im-

plementering

af erhvervs-

rettet EU-re-

gulering (der

i relevant

omfang også

gælder ved

implemente-

ring af ikke-

erhvervsrettet

EU-regule-

ring) (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at arbejdsmarkedsbidraget

opkræves af personer, der er skattepligtige her til landet. Bidraget udgør 8

pct. af grundlaget.

Det foreslås, at der i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 efter »Bidraget udgør

8 pct. af grundlaget« indsættes: », jf. dog stk. 2«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den i lovens

§ 1, nr. 2, foreslåede ændring, som medfører en bidragssats på 0 pct. af

grundlaget efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 til og med det ind-

komstår, hvor personer fylder 17 år.

Til nr. 2

Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at arbejdsmarkedsbidraget

opkræves af personer, der er skattepligtige her til landet. Bidraget udgør 8

pct. af grundlaget.

Det foreslås, at der i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Til og med den 31. december i det år, hvor personer fylder 17 år,

udgør bidraget 0 pct. af grundlaget.«

Forslaget vil medføre, at bidraget nedsættes til 0 pct. af grundlaget for per-

soner til og med den 31. december i det år, hvori de fylder 17 år. Det fore-

slåede vil indebære, at der fra og med indkomståret 2026 vil gælde en bi-

dragssats på 0 pct. af grundlaget efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 til

og med den 31. december i det indkomstår, hvor personer fylder 17 år. Fra

og med den 1. januar i det indkomstår, hvori personer fylder 18 år, udgør

arbejdsmarkedsbidraget 8 pct. af grundlaget.

Det foreslåede ændrer ikke på, at personer under 18 år fortsat vil have ar-

bejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som danner grundlag for beregnin-

gen af f.eks. beskæftigelsesfradrag og jobfradrag.

UDKAST

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge eller i formue-

goder af pengeværdi er skattepligtige for modtageren.

I praksis er visse indkomsttyper undtaget fra beskatning, f.eks. undervisning

i folkeskolen. Det skyldes, at der er tale om sociale goder, der tilkommer

alle på lige betingelser, som ingen skal være afskåret fra at modtage, og at

ydelserne hidrører fra det offentlige. Det omfatter deltagelse i almindelig

undervisning på den forberedende grunduddannelse.

Efter ligningslovens § 31, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skatteplig-

tige indkomst ikke medregnes ydelser til dækning af udgifter i forbindelse

med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som

led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt

arbejde i øvrigt.

Har uddannelsen eller kurset udelukkende privat karakter for modtageren,

er ydelserne skattepligtige for denne og skal medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 31, stk. 2.

Ydelserne, der efter ligningslovens § 31, stk. 1, ikke medregnes til den skat-

tepligtige indkomst, omfatter skole- eller deltagerbetaling, ydelser til dæk-

ning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller

kurset, godtgørelse til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenhe-

der og befordringsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 31, stk. 3.

Det foreslås, at der i ligningslovens

§ 7,

indsættes som

nr. 39;

39) Værdien

af udgifter som institutionen har afholdt for eleven efter § 46, stk. 2 og 3, i

lov om forberedende grunduddannelser, samt ophold på kostafdelinger i

medfør af § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 4 sam-

menholdt med § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse m.v. og § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddan-

nelser m.v.

Den foreslåede ændring af ligningsloven vil medføre, at elever, der efter §

46, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelser, får dækket deres udgif-

ter til gebyrer, attester og lignende, ikke skal medregne den af institutionen

afholdte udgift i den skattepligtige indkomst. Det betyder f.eks., at FGU-

institutionens afholdelse af udgifter forbundet med elevens erhvervelse af

UDKAST

kørekort, herunder kørelektioner og teoritimer, ikke vil være skattepligtigt

for eleven, uanset at udgiften normalvis anses som en naturlig del af privat-

forbruget.

Den foreslåede ændring af ligningsloven vil ligeledes medføre, at elever, der

efter § 46, stk. 3, i lov om en forberedende grunduddannelse, får dækket

deres egenbetaling til kost og logi ved et ophold på kostafdelinger for elever,

der har fået tilrettelagt deres undervisning som et kombinationsforløb, ikke

skal medregne den af institutionen afholdte udgift i den skattepligtige ind-

komst.

Det har ikke været hensigten, at de tilskud, som ydes til institutionernes

kostelever til kost og logi, skulle være skattepligtige for modtageren, og til-

skuddene er i praksis ikke blevet beskattet. Reglerne herom er dog uklare.

Det er efter gældende ret uklart, om tilskud til ophold på kostafdelinger i

medfør af § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 4 sam-

menholdt med § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse m.v. og § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddan-

nelser m.v. skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Hensigten med

reglerne har dog ikke været, at tilskuddene skulle være skattepligtige for

modtageren, og tilskuddene er i praksis ikke blevet beskattet.

Det foreslås på den baggrund præciseret, at tilskud til ophold på kostafde-

linger i medfør af § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

§ 4 sammenholdt med § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale ud-

dannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 21 i lov om arbejdsmar-

kedsuddannelser m.v. ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Køretøjsregistreringsloven indeholder i §§ 8-13 regler om betalinger for

nummerplader, prøveskilte, prøvemærker og registreringsattester m.v. Det

fremgår af § 12, stk. 2, at for registrering af køretøjer hos Skatteforvaltnin-

gen ved personlig henvendelse betales:

1) 200 kr. for indregistrering af et køretøj med nyt registreringsnummer.

2) 100 kr. for omregistrering af et køretøj uden tildeling af nyt registrerings-

nummer.

UDKAST

3) 60 kr. for afmelding af et registreret køretøj. Der betales dog ikke for en

afmelding, der sker, som følge af at et køretøjs nummerplader afleveres af

politi.

Det foreslås, at

§ 12, stk. 2,

ophæves.

Det skyldes, at reglen bliver overflødig, når motorekspeditionerne nedlæg-

ges, da der herefter ikke vil være mulighed for personlig henvendelse.

Til nr. 2

Køretøjsregistreringsloven indeholder i §§ 8-13 regler om betalinger for

nummerplader, prøveskilte, prøvemærker og registreringsattester m.v.

Det følger af køretøjsregistreringsloven § 14, stk. 1, at betaling efter §§ 8-

13 sker kontant, medmindre skatteministeren bestemmer andet efter § 14,

stk. 3. Denne bemyndigelse er ikke aktuelt udnyttet.

Det foreslås i køretøjsregistreringsloven

§ 14, stk. 1,

at ændre »Betaling efter

§§ 8-13 sker kontant« til »Ydelser omfattet af §§ 8-13 skal forudbetales«.

Det skyldes, at der ikke længere kan ske betaling kontant, når motorekspe-

ditionerne nedlægges. Det vil derfor være nødvendigt, at der sker forudbe-

taling på anden vis, inden den ydelse, som betalingen vedrører, leveres.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt medfører, at lovens § 1 med virk-

ning fra og med indkomståret 2026, kan indarbejdes i forskuds- og årsopgø-

relsessystemet fra og med indkomståret 2026.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 3 træder i kraft den 1. juli 2025.

Det skal ses i sammenhæng med, at motorekspeditionerne lukker fra den 1.

juli 2025. Lovforslagets § 3 indeholder ændringer relateret til denne lukning.

Det foreslås i

stk. 3,

at lovens § 2, har virkning fra og med den 1. august

2024.

UDKAST

Den ændring, der medfører, at udgifter omfattet af § 46, stk. 2 og 3, i lov om

forberedende grunduddannelse ikke skal medregnes i den skattepligtige ind-

komst, tillægges således virkning tilbage i tid. Forslaget indebærer en skat-

telettelse og er udelukkende af begunstigende karakter.

Det foreslås i

stk. 4,

at lovens § 1 har virkning fra og med den 1. januar 2026.

Det vil medføre, at arbejdsmarkedsbidragssatsen nedsættes til 0 pct. for per-

soner til og med den 31. december i det år de fylder 17 år med virkning fra

indkomståret 2026.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås

ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en

hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I arbejdsmarkedsbidragsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. fe-

bruar 2020, som ændret ved § 5 i

lov nr. 2226 af 29. december 2020

og § 18 i lov nr. 679 af 3. juni

2023, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 1.

Personer, der er skattepligtige

§ 1

indsættes efter »Bidraget

her til landet, svarer skat i form af udgør 8 pct. af grundlaget«: », jf.

arbejdsmarkedsbidrag til staten ef- dog stk. 2«.

ter denne lov. Bidraget udgør 8 pct.

§ 1

indsættes som

stk. 2:

af grundlaget.

»Stk.

Til og med den 31. decem-

ber i det år, hvor personen fylder 17

år, udgør bidraget 0 pct. af grundla-

get.«

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 42 af 13. januar 2023, som

ændret ved § 5 i lov nr. 722 af 13.

juni 2023, § 39 i lov nr. 753 af 13.

juni 2023, § 13 i lov nr. 328 af 9.

april 2024, lov nr. 616 af 11. juni

2024 og senest ved § 2 i lov nr. 684

af 11. juni 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 7.

Til den skattepligtige ind-

komst medregnes ikke:

UDKAST

1-38) ---

7 indsættes som

nr. 39:

»39)

Værdien af udgifter som in-

stitutionen har afholdt efter § 46,

stk. 2 og 3, i lov om forberedende

grunduddannelser, samt ophold på

kostafdelinger i medfør af § 18 i lov

om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse, § 4 sammenholdt med

§ 34 i lov om institutioner for al-

mengymnasiale uddannelser og al-

men voksenuddannelse m.v. og §

21 i lov om arbejdsmarkedsuddan-

nelser m.v.«

§3

I lov om registrering af køretøjer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 179 af 22. fe-

bruar 2023, som ændret ved § 3 i

lov nr. 715 af 25. juni 2010, § 37 i

lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 2 i

lov nr. 1796 af 28. december 2023,

foretages følgende ændringer:

§ 12. ---

§ 12, stk. 2,

ophæves.

Stk. 2.

For registrering af køretøjer

hos told- og skatteforvaltningen

ved personlig henvendelse betales:

1) 200 kr. for indregistrering af et

køretøj med nyt registreringsnum-

mer.

2) 100 kr. for omregistrering af et

køretøj uden tildeling af nyt regi-

streringsnummer.

3) 60 kr. for afmelding af et regi-

streret køretøj. Der betales dog

ikke for en afmelding, der sker,

UDKAST

som følge af at et køretøjs num-

merplader afleveres af politiet.

§ 14.

Betaling efter §§ 8-13 sker

kontant, medmindre skatteministe-

ren bestemmer andet efter stk. 3.

Stk. 2-3.---

§ 14, stk. 1,

ændres »Betaling

efter §§ 8-13 sker kontant« til:

»Ydelser omfattet af §§ 8-13 skal

forudbetales«.