SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og skattekontrolloven (Regulering af afgift for foreløbig fastsættelse og af satserne for skattetillæg)

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 35
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af opkrævningsloven og skattekontrolloven

(Regulering af afgift for foreløbig fastsættelse og af satserne for skattetil-

læg)

§1

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024,

som ændret ved § 18 i lov nr. 620 af 11. juni 2024 og § 5 i lov nr. 683 af 11.

juni 2024, foretages følgende ændring:

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »800 kr.« til: »1.400 kr.«

§2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, som æn-

dret ved § 9 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:

§ 73, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »200 kr.« til: »400 kr.«, og i

2. pkt.

ændres

»5.000 kr.« til: »10.000 kr.«

§ 73, stk. 2,

ændres »100 kr.« til: »200 kr.«, og »2.500 kr.« ændres til:

»5.000 kr.«

§ 73, stk. 3,

ændres »500 kr.« til: »1.000 kr.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

§ 1 har virkning for afgørelser om foreløbig fastsættelse, der træffes

fra og med den 1. februar 2025.

Stk. 3.

§ 2 har virkning fra og med indkomståret 2024.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og skattekontrolloven (Regulering af afgift for foreløbig fastsættelse og af satserne for skattetillæg)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Regulering af afgift for foreløbig fastsættelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Regulering af satserne for skattetillæg

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås en regulering af afgiften for foreløbig fastsættelse.

Afgiftssatsen, der i dag er på 800 kr., er ikke omfattet af den årlige regule-

ring efter personskattelovens § 20 og har ikke været reguleret siden 2001.

Det foreslås med afsæt i lønudviklingen, at afgiften for en foreløbig fastsæt-

telse reguleres til 1.400 kr.

Der foreslås desuden en regulering af satserne for skattetillæg. Skattetil-

lægssatserne er ligeledes ikke omfattet af den årlige regulering efter person-

skattelovens § 20 og har ikke været reguleret siden 1996. Reguleringen om-

fatter både satserne for skattetillæg, for hver dag fristen overskrides, loftet

for, hvor meget skattetillægget højst kan udgøre, og satsen for de fonde og

foreninger, der er omfattet af reglerne om skattetillæg.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Regulering af afgift for foreløbig fastsættelse

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af opkrævningslovens § 4, stk. 1, at hvis Skatteforvaltningen

efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afreg-

ningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte den pågældende virksom-

heds tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb.

Det samme gælder, hvis indkomstregisteret eller Skatteforvaltningen efter

udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modta-

get indberetning af indeholdte beløb omfattet af opkrævningslovens § 2, stk.

1, 4. pkt. For betalingen af det skønsmæssigt fastsatte beløb finder betalings-

fristen, der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning efter op-

krævningslovens § 2, anvendelse.

En virksomhed skal betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse,

og der gives en afgift for hver periode, der bliver foreløbig fastsat af Skat-

teforvaltningen. Er der pålagt en afgift, skal den betales, uanset om der ef-

terfølgende sker angivelse for den pågældende afregningsperiode. Hvis der

foretages en foreløbig fastsættelse for både A-skat og arbejdsmarkedsbi-

drag, skal der dog kun betales én afgift pr. afregningsperiode, jf. § 4, stk. 2.

Bestemmelsen om Skatteforvaltningens mulighed for at fastsætte en virk-

somheds tilsvar foreløbigt til et skønsmæssigt beløb har dels til formål at

fremme, at virksomheden selv sørger for at angive virksomhedens reelle tal,

dels at sikre, at Skatteforvaltningen har et grundlag for tvangsinddrivelse.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

UDKAST

Satsen på 800 kr. i opkrævningslovens § 4, stk. 2, har ikke været reguleret,

siden den blev fastsat ved lov nr. 169 af 15. marts 2000. Det følger af lov-

bemærkningerne, at satsen blev fastsat til 800 kr. mod tidligere 150 kr., idet

der herved blev taget hensyn til et samtidig bortfald af tilsvarforhøjelse ved

for sen angivelse, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 566, be-

mærkningerne til § 4.

Som det fremgår, har satsen ikke været reguleret i mere end 20 år. Det er

vurderingen, at der som en konsekvens heraf er en risiko for, at den præven-

tive effekt ved afgiften er blevet reduceret. Det anses for uhensigtsmæssigt,

da det er afgørende for en korrekt skatte- og afgiftsansættelse, at virksom-

heden overholder sin pligt til at angive de reelle tal.

Der er ved reguleringen af satsen på 800 kr. taget afsæt i lønudviklingen,

siden denne sats blev fastsat, så den nye sats afspejler den samfundsøkono-

miske udvikling.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at foretage en regulering af satsen på 800 kr. i opkrævningslo-

vens § 4, stk. 2, med afsæt i lønudviklingen.

Formålet med den foreslåede regulering af satsen er, at konsekvensen af en

afgift for en foreløbig fastsættelse vil bevare sin præventive virkning og der-

med fremme, at angivelser, som en virksomhed skal give til Skatteforvalt-

ningen, kommer rettidigt.

Den foreslåede ordning vil medføre, at satsen på 800 kr. i opkrævningslo-

vens § 4, stk. 2, vil blive reguleret til 1.400 kr. Det vil betyde, at en virk-

somhed vil skulle betale en afgift på 1.400 kr., når Skatteforvaltningen fo-

retager en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter og af-

gifter m.v., fordi Skatteforvaltningen ikke rettidigt har modtaget virksom-

hedens angivelse for den pågældende periode, jf. opkrævningslovens § 4,

stk. 1 og 2.

2.2. Regulering af satserne for skattetillæg

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af skattekontrollovens § 73, stk. 1, at har en skattepligtig om-

fattet af lovens § 5 ikke rettidigt givet Skatteforvaltningen oplysninger efter

§ 2, herunder oplysninger om kontrollerede transaktioner efter § 38, eller

revisorerklæring fra finansieringsselskaber, jf. § 36, pålægger Skatteforvalt-

ningen den skattepligtige at betale et skattetillæg på 200 kr., for hver dag

oplysningsfristen overskrides. Skattetillægget kan dog højst udgøre 5.000

kr. i alt, jf. dog § 73, stk. 2-4.

UDKAST

For fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende ind-

komstår ikke overstiger bundfradraget for topskatten efter personskattelo-

vens § 7, udgør skattetillægget 100 kr., for hver dag fristen overskrides, dog

højst 2.500 kr. i alt, jf. skattekontrollovens § 73, stk. 2. Hvis senere ændrin-

ger i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår medfører,

at indkomsten overstiger bundgrænsen, vil et skattetillæg blive regulereret i

overensstemmelse hermed.

For fonde og foreninger, der efter fondsbeskatningslovens § 15 kan opfylde

oplysningspligten ved at afgive en særlig erklæring, udgør skattetillægget i

alt 500 kr., jf. skattekontrollovens § 73, stk. 3.

Et skattetillæg bliver beregnet fra almindelig kontortids begyndelse den før-

ste dag efter udløbet af fristen for, at oplysninger i medfør af skattekontrol-

loven skal afgives. Det indebærer for eksempel, at hvis fristen udløber en

fredag, bliver der ikke beregnet skattetillæg, hvis oplysningerne er modtaget

af Skatteforvaltningen digitalt eller på papir den følgende mandag inden kl.

9. Hvis oplysningerne i stedet først er modtaget kl. 11 den følgende mandag,

skal der betales et skattetillæg, idet oplysningerne først er modtaget af Skat-

teforvaltningen efter normal kontortids begyndelse. Der henvises til afsnit

A.C.2.1.4.3.1 i Den juridiske vejledning.

Hvis Skatteforvaltningen har forlænget fristen for en skattepligtig, bliver der

ikke beregnet skattetillæg for forlængelsesperioden.

Et skattetillæg bliver automatisk udløst på årsopgørelsen, når Skatteforvalt-

ningen konstaterer, at den pågældende ikke har indgivet oplysninger i over-

ensstemmelse med skattekontrollovens regler. Der bliver dermed ikke fore-

taget en vurdering af den skattepligtiges subjektive tilregnelse, hvilket skal

ses i sammenhæng med, at skattetillægget ikke har karakter af en bøde.

Skatteforvaltningen kan efter ansøgning i særlige tilfælde fritage en skatte-

pligtig for skattetillæg efter § 73, stk. 1-3, helt eller delvis, jf. § 73, stk. 4.

Som særlige tilfælde anses for det første forhold hos Skatteforvaltningen,

for eksempel nedbrud i it-systemer, som forhindrer, herunder forsinker, den

skattepligtige i at overholde fristerne. For det andet kan særlige tilfælde

være forhold hos den skattepligtige, hvor forsinkelsen ikke kan tilregnes den

pågældende. For nærmere om særlige tilfælde henvises til afsnit

A.C.2.1.4.3.1 i Den juridiske vejledning.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Satserne på 200 kr. og 5.000 kr. i skattekontrollovens § 73, stk. 1, har ikke

været reguleret siden 1996, jf. hertil Folketingstidende 1995-96, tillæg A,

UDKAST

side 2564 ff. Det følger af lovbemærkningerne, at skattetillægget forud for

lovændringen blev beregnet som en procentdel af skatten af indkomst og

skatten af formue, når der var tale om en fysisk person, og som en procentdel

af indkomstskatten, når der var tale om en juridisk person, jf. Folketingsti-

dende 1995-96, tillæg A, side 2575. I forbindelse med den nævnte lovæn-

dring blev der indført faste og ensartede satser for både fysiske og juridiske

personer.

Tilsvarende har satserne på 100 kr. og 2.500 kr. i skattekontrollovens § 73,

stk. 2, og på 500 kr. i § 73, stk. 3, ikke været reguleret, siden de blev fastsat

i 1997 ved lov nr. 362 af 2. juni 1997.

Som det fremgår, har satserne ikke været reguleret i mere end 25 år. Det er

vurderingen, at der som en konsekvens heraf er en risiko for, at den præven-

tive effekt er blevet reduceret. Det anses for uhensigtsmæssigt, da det er

afgørende for en korrekt skatteansættelse, at en skattepligtig medvirker her-

til, bl.a. ved at overholde oplysningsfrister som fastsat i skattekontrolloven.

Der er ved reguleringen af satserne § 73, stk. 1-3, taget afsæt i lønudviklin-

gen, så de nye satser afspejler den samfundsøkonomiske udvikling, siden de

senest blev ændret.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at foretage en regulering af satserne i skattekontrollovens § 73,

stk. 1-3, med afsæt i lønudviklingen.

Formålet med den foreslåede regulering er, at konsekvensen af et skattetil-

læg vil bevare sin præventive virkning og dermed fremme, at oplysninger,

som en skattepligtig skal give til Skatteforvaltningen, kommer rettidigt til

Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at i skattekontrollovens § 73, stk. 1, reguleres satsen på 200 kr.

til 400 kr., og satsen på 5.000 kr. reguleres til 10.000 kr. Det vil bl.a. med-

føre, at en skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 5, som ikke retti-

digt har givet Skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2,

vil blive pålagt at betale et skattetillæg på 400 kr., for hver dag oplysnings-

fristen overskrides. Skattetillægget vil dog højst kunne udgøre 10.000 kr.,

jf. dog nedenfor om § 73, stk. 2.

Det foreslås, at i skattekontrollovens § 73, stk. 2, reguleres satsen på 100 kr.

til 200 kr., og satsen på 2.500 kr. reguleres til 5.000 kr. Det vil medføre, at

for fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende ind-

komstår ikke overstiger bundfradraget for topskatten efter

UDKAST

personskattelovens § 7, vil skattetillægget udgøre 200 kr., for hver dag fri-

sten overskrides, dog højst 5.000 kr. i alt.

Det foreslås, at i skattekontrollovens § 73, stk. 3, reguleres satsen på 500 kr.

til 1.000 kr. Det vil medføre, at for fonde og foreninger, der efter fondsbe-

skatningslovens § 15 kan opfylde oplysningspligten ved at afgive en særlig

erklæring, vil skattetillægget udgøre i alt 1.000 kr.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets skønnes samlet set at medføre et umiddelbart merprovenu på

ca. 210 mio. kr. i 2025 (2025-niveau). Efter tilbageløb og adfærd skønnes

merprovenuet til ca. 135 mio. kr. i 2025 (2025-niveau), jf. tabel 1.

Tabel 1. Samlet provenuvirkning

Mio. kr. (2025-niveau)

Umiddelbar virkning

Regulering af satsen for foreløbig fastsættelse

Regulering af satserne for skattetillæg.

Umiddelbar virkning i alt

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

130

210

170

135

130

210

170

135

120

200

165

130

120

200

160

130

210

2025

2026

2027

2028

Varigt

Finansår

2025

Det umiddelbare merprovenu vedrørende regulering af afgiften for forelø-

bige fastsættelser skønnes til ca. 75 mio. kr. i 2025 (2025-niveau), jf. tabel

1. Provenuskønnet tager udgangspunkt i, at de samlede opkrævninger af af-

gifter ved foreløbige fastsættelser i 2022 skønnes at udgøre ca. 110 mio. kr.,

og at den foreløbige opgørelse for 2023 viser et mindre fald i de samlede

opkrævninger i forhold til 2022.

Det umiddelbare merprovenu vedrørende regulering af satserne for skatte-

tillæg skønnes til ca. 130 mio. kr. i 2025 (2025-niveau). Provenuskønnet

tager udgangspunkt i sanktionsniveauet for årene 2019-2022, der udgjorde

ca. 130 mio. kr. årligt fordelt på borgere og selskaber.

Reguleringen af afgiften for foreløbige fastsættelser og regulering af sat-

serne for skattetillæg er en engangsforhøjelse, hvormed satserne ikke regu-

leres løbende. Derfor er provenuvirkningen af tiltagene aftagende over tid,

og det umiddelbare varige merprovenu ved regulering af afgiften for forelø-

bige fastsættelser og regulering af satserne for skattetillæg skønnes derfor at

UDKAST

være ca. 40 mio. kr. (2025-niveau). Efter tilbageløb og adfærd skønnes det

varige merprovenu at udgøre ca. 25 mio. kr. (2025-niveau).

Finansårsvirkningen af lovforslaget skønnes i 2025 at udgøre et merprovenu

på ca. 210 mio. kr. (2025-niveau).

Forslaget vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser for kommu-

ner og regioner.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger

for Skatteforvaltningen svarende til 0,4 mio. kr. i 2025, 0,9 mio. kr. årligt i

perioden 2026-2029 og herefter 0,8 mio. kr. varigt. Omkostningerne vedrø-

rer systemtilpasning i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og sagsbehand-

ling i Skattestyrelsen.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

Det er vurderingen, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning ikke

er relevante for lovforslaget, da lovforslagets initiativer alene vedrører en

regulering af satser i lovgivningen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil medføre negative økonomiske konsekvenser for virksom-

heder, når der ikke rettidigt er givet oplysninger til Skatteforvaltningen. Da

der udelukkende er tale om en konsekvens af ikke at overholde frister i lov-

givningen, kvantificeres de økonomiske konsekvenser ikke.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant for lov-

forslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for bor-

gerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

UDKAST

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. oktober 2024 til den 12.

november 2024 (13 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen,

Business Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske

Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Rederier, Danske Regioner,

DANVA, Den Danske Dommerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Er-

hvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark,

Finansforbundet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn,

Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Dan-

mark, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Investering Danmark,

Justitia, Kapitalmarked Danmark, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer,

Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Rådet for Soci-

alt Udsatte, SEGES Innovation P/S, Skatteankeforvaltningen, SMVdan-

mark, SRF Skattefaglig Forening, Ældre Sagen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regio-

ner

Negative konsekvenser/merud-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget skønnes samlet set at

Ingen

medføre et umiddelbart merprovenu

på ca. 210 mio. kr. i 2025 (2025-ni-

veau). Efter tilbageløb og adfærd

skønnes merprovenuet til ca. 135

mio. kr. (2025-niveau). Det umiddel-

bare varige merprovenu skønnes til

ca. 40 mio. kr. (2025-niveau). Efter

tilbageløb og adfærd skønnes det

umiddelbare varige merprovenu til

ca. 25 mio. kr. (2025-niveau).

UDKAST

Implemente-

Ingen

ringskonse-

kvenser for stat,

kommuner og

regioner

Lovforslaget vurderes isoleret set at

medføre administrative omkostnin-

ger for Skatteforvaltningen sva-

rende til 0,4 mio. kr. i 2025, 0,9

mio. kr. årligt i perioden 2026-2029

og herefter 0,8 mio. kr. varigt. Om-

kostningerne vedrører systemtilpas-

ning i Udviklings- og Forenklings-

styrelsen og sagsbehandling i Skat-

testyrelsen.

Lovforslaget vurderes ikke at have

konsekvenser for kommuner og re-

gioner.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

Ingen

Lovforslaget vil medføre negative

økonomiske konsekvenser for virk-

somheder, når der ikke rettidigt er

givet oplysninger til Skatteforvalt-

ningen. Da der udelukkende er tale

om en konsekvens af ikke at over-

holde frister i lovgivningen, kvanti-

ficeres de økonomiske konsekven-

ser ikke.

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de fem

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

principper for

implementering

af erhvervsret-

tet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-er-

hvervsrettet

EU-regulering)

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1