SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 32: Evaluering af medarbejderaktieordningen, okt. 2024

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 32
Offentligt

Evaluering af medarbej-

deraktieordningen

Oktober 2024

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 32: Evaluering af medarbejderaktieordningen, okt. 2024

Evaluering af medarbejderaktieordningen

Indledning

Medarbejderne i et selskab kan vælge at blive beskattet efter de særlige regler i medarbejderak-

tieordningen, hvis de modtager medarbejderaktier mv. som en del af deres løn. Med medarbej-

deraktieordningen beskattes indkomsten som aktieindkomst frem for som almindelig lønind-

komst. Desuden beskattes indkomsten først, når aktierne sælges.

Aftale om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer

i 2017 mellem den daværende regering (V, LA og

K), DF og RV blev det aftalt at udvide ordningen, som på daværende tidspunkt kunne anvendes

for op til 10 pct. af årslønnen. På den baggrund har det siden 2018 også været muligt at tilbyde

medarbejderaktier efter ordningen med en værdi på op til 20 pct. af årslønnen, hvis et selskab til-

byder medarbejderaktier til mindst 80 pct. af medarbejderne.

Det blev samtidig aftalt at udarbejde en ordning, hvormed nye, mindre virksomheder, der lever op

til en række kriterier, kan anvende reglerne svarende til op til 50 pct. af årslønnen. Denne udvidelse

har afventet EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse, hvorfor den først trådte i kraft i 2021.

Formålet med bedre vilkår for aflønning med medarbejderaktier var især for at styrke vækstvirk-

somheders mulighed for med aktieløn at motivere, aflønne og dele ejerskabet med medarbej-

derne. Det skal ses i sammenhæng med, at nye, mindre vækstvirksomheder ofte er mere udfor-

drede på likviditeten end etablerede virksomheder. De kan derfor ikke altid tilbyde en markeds-

mæssig almindelig løn, men kan i stedet for tilbyde medejerskab af virksomheden.

Det fremgik herudover af aftalen, at ordningen skulle evalueres to år efter ikrafttrædelsen, hvilket

er baggrunden for denne evaluering. Evalueringen har været forsinket, da den bl.a. har afventet

tilstrækkelige data. Der foreligger på nuværende tidspunkt data for perioden 2017-2021. Da ord-

ningen for nye, mindre virksomheder kun er anvendt af et begrænset antal personer i 2021, omfat-

ter evalueringen primært reglerne om tildeling af hhv. 10 og 20 pct. af årslønnen.

I evalueringen beskrives skattereglerne for medarbejderaktier, hvilket skattemæssigt incitament

virksomhederne og medarbejderne har til at anvende medarbejderaktieordningen, og hvilke grup-

per som anvender ordningen. Desuden redegøres for ordningens provenumæssige konsekven-

ser.

Evalueringen viser overordnet set:

•

Anvendelse af ordningen er øget fra ca. 9.000 personer i 2017 til knap 23.000 personer i

2021.

Knap 60 pct. af medarbejderne på ordningen i 2021 var topskatteydere. Incitamentet til

at anvende ordningen er tilsvarende størst for topskatteydere.

Knap 40 pct. af medarbejderne på ordningen i 2021 var ansat i den finansielle sektor. Det

kan bl.a. ses i sammenhæng med, at aflønning via medarbejderaktieordningen ikke ind-

går i grundlaget for lønsumsafgiften, som bl.a. finansielle virksomheder betaler, hvilket

betyder, at incitamentet til anvendelse af ordningen er større i disse virksomheder.

Ordningen benyttes primært af medarbejdere i relativt få virksomheder. Ca. to tredjedele

af medarbejderne på ordningen i 2021 var ansat i 10 virksomheder.

Mindreprovenuet ved ordningen (efter tilbageløb og adfærd) skønnes at være steget fra

ca. 50 mio. kr. i 2017 til ca. 210 mio. kr. i 2023.

•

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 32: Evaluering af medarbejderaktieordningen, okt. 2024

Evaluering af medarbejderaktieordningen

Regler for beskatning af aflønning med medarbejderaktier

Principperne for indkomstbeskatning følger af statsskatteloven og indebærer, at indkomst som

udgangspunkt er skattepligtig, uanset om indkomsten består af kontantløn eller formuegoder af

pengeværdi. Indkomsten er som udgangspunkt skattepligtig på det tidspunkt, hvor der er erhver-

vet endelig ret til indkomsten. Dette princip betyder, at løn som hovedregel beskattes, når løn-

modtageren erhverver endelig ret til lønnen, uanset om lønnen er kontant eller består af persona-

legoder.

Beskatningen af medarbejderaktier afviger på en række punkter fra dette udgangspunkt, idet der i

nogle tilfælde ikke sker almindelig personalegodebeskatning af aktielønnens værdi på retserhver-

velsestidspunktet. Medarbejderaktier er aktier i det selskab, som medarbejderen er ansat i, eller et

koncernforbundet selskab. Det kan både være aktier samt køberetter og tegningsretter til aktier

(også betegnet optioner og warrants).

Medarbejderaktier kan enten blive beskattet som almindelig lønindkomst eller efter de særlige

regler i medarbejderaktieordningen.

Beskatning af medarbejderaktier som almindelig lønindkomst

Ansatte, der aflønnes med aktier

–

og ikke anvender medarbejderaktieordningen

–

beskattes af

aktielønnens værdi, når medarbejderen modtager aktierne (erhverver ret),

jf. venstre side af tabel

1 nedenfor.

Værdien af medarbejderaktierne fratrukket evt. egenbetaling beskattes som lønind-

komst

Købe- og tegningsretter til aktier vil almindeligvis først blive beskattet, når købe- eller tegningsret-

ten udnyttes, eller hvis de sælges videre, før de konverteres til aktier

Beskatningen sker ligeledes

som lønindkomst. Beskatningen sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på tids-

punktet, hvor købe- eller tegningsretten udnyttes eller sælges.

Når medarbejderen til sin tid sælger aktierne, beskattes den realiserede gevinst eller tabet som

aktieindkomst. Det gælder, uanset om aktierne er modtaget direkte, eller om de er erhvervet ved

at udnytte en købe- eller tegningsret. Gevinsten eller tabet udgøres af forskellen mellem salgs-

summen og værdien ved erhvervelsen af aktien.

Medarbejderaktieordningen

Aflønning med medarbejderaktier kan alternativt ske efter de særlige regler i medarbejderaktie-

ordningen

, hvor ansatte kan modtage aktier samt købe- og tegningsretter til aktier, der ikke be-

skattes som almindelig lønindkomst. Den ansatte beskattes først, når aktierne eller købe- eller

tegningsretterne sælges. Gevinst eller tab ved salget beskattes som aktieindkomst. Gevinsten be-

står af salgssummen fratrukket evt. egenbetaling. Kun hvis egenbetalingen overstiger salgssum-

men, kan der opstå tab.

Aktieindkomstskatten udgør 27 pct. op til grundbeløbet (61.000 kr. i 2024) og derudover 42 pct.

Selskabet har ved anvendelse af disse særlige regler ikke fradragsret for værdien af de tildelte ak-

tier mv., som det er tilfældet med andre former for aflønning, heriblandt medarbejderaktier der be-

skattes som lønindkomst.

Jf. ligningslovens § 16 og statsskattelovens § 3

Jf. ligningslovens § 28

Jf. ligningslovens § 7 P

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 32: Evaluering af medarbejderaktieordningen, okt. 2024

Evaluering af medarbejderaktieordningen

Der gælder en række betingelser for at bruge de særlige regler for tildeling af medarbejderaktier.

En af betingelserne er, at den ansatte som udgangspunkt højst kan modtage medarbejderaktier

efter ordningen til en værdi, der svarer til 10 pct. af årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.

Hvis ordningen tilbydes mindst 80 pct. af de ansatte, kan der dog tilbydes medarbejderaktier efter

ordningen til en værdi svarende til op til 20 pct. af årslønnen. For nye, mindre virksomheder kan

værdien af medarbejderaktier efter ordningen svare til op til 50 pct. af årslønnen.

Hvis der tildeles medarbejderaktier af en værdi ud over de anførte procentgrænser af årslønnen,

beskattes de overskydende medarbejderaktier som lønindkomst.

Reglerne for beskatning af medarbejderaktier udgør en skatteudgift, hvilket er en fællesbeteg-

nelse for særregler i skattelovgivningen, som i større eller mindre omfang begunstiger særlige akti-

viteter eller bestemte grupper af skatteydere.

Tabel

Oversigt over beskatning af medarbejderaktier

Beskatning som lønindkomst

Kontant-

løn

Første beskat-

ningstidspunkt

Beskatning af

den ansatte

Maksimal andel

af løn

Krav til udbre-

delse blandt

medarbejdere

Krav til virksom-

hedens alder og

størrelse

Aktier

Købe- og

tegningsretter

Ved

udnyttelse/salg

Medarbejderaktieordningen

Aktier og købe- og tegningsretter

Ved salg

Aktieindkomst (27/42 pct.)

10 pct.

20 pct.

50 pct.

Ved erhvervelse

Personlig indkomst (40/56,5 pct.)

80 pct.

Aktiv i mindre end 5 år,

maks. 50 ansatte og

maks. 15 mio. kr. i

omsætning/ balance

Fradrag i sel-

skabsskat

Nej

I grundlag for

lønsumsafgift

Nej

Anm.: 1) Ved salg af lønbeskattede medarbejderaktier betales aktieindkomstskat på gevinster og tab siden erhvervelsen

(27/42 pct.).

Sammenligning af de to regelsæt

Der er således væsentlig forskel på de to regelsæt. For det første beskattes aktieløn tildelt efter de

almindelige regler først som lønindkomst og siden som aktieindkomst, hvorimod aktieløn tildelt

efter medarbejderaktieordningen kun beskattes som aktieindkomst.

For det andet er beskatningstidspunktet forskelligt, idet aktieløn tildelt efter de almindelige regler

typisk beskattes på to tidspunkter (ved erhvervelsen og ved salg af aktien), mens aktieløn tildelt

efter medarbejderaktieordningen kun beskattes ved salg af aktien.

Og for det tredje kan virksomheden fradrage aflønningen i selskabsskatten, hvis aflønningen be-

skattes efter de almindelige skatteregler for lønindkomst. Hertil kommer, at aflønningen efter de

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 32: Evaluering af medarbejderaktieordningen, okt. 2024

Evaluering af medarbejderaktieordningen

almindelige regler vil indgå i grundlaget for lønsumsafgiften, som den finansielle sektor og visse

andre momsfritagne virksomheder betaler,

jf. nedenfor.

Ved brug af medarbejderaktieordningen

gives der ikke fradrag i selskabsskatten, og denne del af aflønningen indgår ikke i grundlaget for

lønsumsafgiften.

Incitament til brug af medarbejderaktier

For at vurdere om medarbejdere og virksomheder har et incitament til at anvende aflønning i ak-

tier mv. i stedet for kontantløn, skal man se samlet på begge parters skattemæssige forhold,

jf.

boks 1.

Boks 1. Incitament til aflønning i medarbejderaktier

Der er et skattemæssigt incitament til at anvende medarbejderaktieordningen, hvis medar-

bejderen opnår et højere vederlag efter skat end ved kontantløn, og hvis virksomhedens

lønudgift efter skat samtidig er uændret eller mindre.

Hvorvidt det er attraktivt for den enkelte medarbejder at bruge medarbejderaktieordningen

frem for almindelig kontantløn, afhænger af, hvorvidt medarbejderen betaler topskat eller

ej, og om medarbejderen betaler den høje aktieskattesats på 42 pct. Desuden øger det un-

der visse forudsætninger incitamentet til at bruge medarbejderaktieordningen, at beskat-

ningen udskydes til realisation af aktierne.

Det mindsker incitamentet til at bruge medarbejderaktieordningen, at almindelig kontant-

løn er fradragsberettiget i selskabers skattegrundlag, hvilket ikke er tilfældet for aflønning

via medarbejderaktieordningen.

For lønsumsafgiftspligtige selskaber øger det incitamentet til at bruge medarbejderaktie-

ordningen, at aflønning via medarbejderaktieordningen

–

modsat almindelig kontantløn

–

ikke indgår i lønsumsafgiftsgrundlaget. Dette gør det relativt mere attraktivt for virksomhe-

der, der betaler lønsumsafgift, at aflønne via medarbejderaktieordningen, da de derved kan

undgå at betale lønsumsafgift heraf.

I de følgende eksempler tages der udgangspunkt i, at virksomhedens omkostninger efter skat er

konstante.

Virksomheder, der ikke betaler lønsumsafgift

Lønudgifter i form af almindelig kontantløn er fradragsberettigede i selskabers skattegrundlag.

Det betyder, at ved en udbetalt bruttoløn på 10.000 kr. vil et selskab reelt have en udgift til løn på

7.800 kr., idet selskabsskattesatsen er på 22 pct.,

jf. række (4) i tabel 2.

En bruttoløn på 10.000 kr. indebærer en indkomst efter skat på ca. 4.350 kr. for en topskatteyder

og ca. 6.000 kr. for en person, der ikke betaler topskat,

jf. række (7) i tabel 2.

Det afspejler, at for en

topskatteyder er marginalskatten for almindelig lønindkomst ca. 56,5 pct. i en gennemsnitskom-

mune i 2023, mens den tilsvarende marginalskat er ca. 40 pct. for en skatteyder med indkomst

under topskattegrænsen.

Hvis lønnen i stedet tildeles som medarbejderaktier gennem medarbejderaktieordningen, er ud-

giften ikke fradragsberettiget i selskabers skattegrundlag. Den reelle udgift til løn for selskabet

svarer derfor til den udbetalte bruttoløn til medarbejderen,

jf. række (1) og (4) i tabel 2,

hvor virk-

somhedens udgift til medarbejderaktier forudsættes at udgøre 7.800 kr. som i eksemplet med

kontantløn.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 32: Evaluering af medarbejderaktieordningen, okt. 2024

Evaluering af medarbejderaktieordningen

For medarbejderen beskattes aktieindkomst med enten 27 pct. eller 42 pct., afhængigt af om

medarbejderens samlede aktieindkomst overstiger progressionsgrænsen på 61.000 kr. årligt

(2024-niveau). Dermed udgør indkomsten efter skat ca. 4.500 kr. og ca. 5.700 kr. henholdsvis over

og under progressionsgrænsen.

Tabel 2. Eksempel på løn efter skat ved uændret udgift for virksomheden

Medarbejder-

aktieordningen

Højeste

trin

7.800

3.300

4.500

Laveste

trin

7.800

2.100

5.700

Kontantløn

Topskat-

teyder

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

Udbetalt bruttoløn til lønmodtager

Fradrag i selskabsskat, pct.

Fradrag i selskabsskat, kr.

Efter skat omkostninger for ar-

bejdsgiver, kr.

Skattesats lønmodtager, pct.

Skat lønmodtager, kr.

Efter skat indkomst for løn-

modtager, kr.

[1]*[5]

[1]-[6]

[1]*[2]

[1]-[3]

10.000

2.200

7.800

56,5

5.650

4.350

Ikke

topskat-

teyder

10.000

2.200

7.800

4.000

6.000

Anm.: Eksemplet viser en virksomhed, som ikke er omfattet af lønsumsafgiften. Beregningerne er foretaget med udgangs-

punkt i skattesatser for 2023.

1) Marginalskat for en topskatteyder i en gennemsnitskommune i 2023 (beløbsgrænse på 568.900 kr.).

2) Marginalskat for en ikke-topskatteyder i en gennemsnitskommune i 2023, forudsat det ikke er en enlig forsørger, og at

personen har en indkomst, hvor marginalskatten ikke påvirkes af jobfradrag.

3) Aktieindkomst under/over beløbsgrænsen på 61.000 kr. i 2024 beskattes med 27/42 pct.

Kilde: Skatteministeriet.

Hvis en medarbejder er topskatteyder, vil der således være et incitament for medarbejderen og

virksomheden til at konvertere almindelig kontantløn til løn udbetalt som medarbejderaktier gen-

nem medarbejderaktieordningen. Det gælder, uanset om personens samlede aktieindkomst lig-

ger over eller under progressionsgrænsen. Ved aktieaflønning af en topskatteyder med aktieind-

komst over progressionsgrænsen vil det i ovenstående eksempel betyde en indkomstforøgelse

på ca. 150 kr. for medarbejderen ved aflønning gennem medarbejderaktieordningen. Har topskat-

teyderen en aktieindkomst under progressionsgrænsen, vil aflønning gennem medarbejderaktie-

ordningen medføre en øget indkomst på ca. 1.350 kr. i ovenstående eksempel.

Der er som udgangspunkt ikke et skattemæssigt incitament til at konvertere kontantløn til medar-

bejderaktier gennem medarbejderaktieordningen, hvis ikke medarbejderen er topskatteyder. For

en person, som ikke betaler topskat, vil aflønning med medarbejderaktieordningen i det ovenstå-

ende eksempel medføre en samlet indkomst efter skat, som er 300 kr. lavere, hvis medarbejde-

rens aktieindkomst beskattes med den lave sats på 27 pct.

Virksomheder, der betaler lønsumsafgift

I Danmark er langt størstedelen af varer og ydelser pålagt moms. Der er dog undtagelser i form af

momsfritagelser og nulmoms. En del af de virksomheder, som leverer varer og ydelser, der ikke er

pålagt moms, er i stedet pålagt lønsumsafgift. Lønsumsafgiftens satser og grundlag afhænger af,

hvilken branche der er tale om. Finansielle virksomheder er pålagt en markant højere afgiftssats

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 32: Evaluering af medarbejderaktieordningen, okt. 2024

Evaluering af medarbejderaktieordningen

end andre lønsumsafgiftspligtige aktiviteter

. Ca. 75 pct. af provenuet fra lønsumsafgiften stam-

mer således fra den finansielle sektor.

Lønsumsafgiften har betydning for incitamentet for tildeling af medarbejderaktier gennem medar-

bejderaktieordningen. Almindelig kontantløn og lønbeskattede medarbejderaktier indgår i løn-

sumsafgiftsgrundlaget, hvilket ikke er tilfældet for aflønning via medarbejderaktieordningen. I den

finansielle sektor knytter lønsumsafgiften sig direkte til den løn, som virksomheden udbetaler.

Satsen er 15,3 pct. Lønsumsafgiften er fradragsberettiget i selskabers skattegrundlag. Det illustre-

res i det følgende for en finansiel virksomhed.

Hvis virksomhedens omkostninger efter skat udgør 7.800 kr., kan bruttolønnen, der udbetales til

medarbejderen, beregnes til ca. 8.700 kr.,

jf. række (1) i tabel 3.

I så fald vil en topskatteyder efter

skat have en indkomst på ca. 3.800 kr., mens en skatteyder, der ikke betaler topskat, vil have en

indkomst efter skat på ca. 5.200 kr.,

jf. række (9) i tabel 3.

Tabel 3. Eksempel på løn efter skat ved uændret udgift for en finansiel virksomhed

Medarbejder-

aktieordningen

Højeste Lave-

trin

ste trin

7.800

3.300

4.500

7.800

2.100

5.700

Kontantløn

Top-

Ikke

skatte-

topskat-

yder

teyder

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

Udbetalt bruttoløn til lønmodtager

Fradrag i selskabsskat, pct.

Fradrag i selskabsskat, kr.

Lønsumsafgift, pct.

Lønsumsafgift, kr.

Efter skat omkostninger for ar-

bejdsgiver, kr.

Skattesats lønmodtager, pct.

Skat lønmodtager, kr.

Efter skat indkomst for løn-

modtager, kr.

[1]*[7]

[1]-[8]

[1]*[4]

[1]+[5]-[3]

([1]+[5])*[2]

[6]/((1-

[2])*(1+[4]))

8.700

2.200

15,3

1.300

7.800

56,5

4.900

3.800

8.700

2.200

15,3

1.300

7.800

3.500

5.200

Anm.: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i skattesatser for 2023.

1) Marginalskat for en topskatteyder i en gennemsnitskommune i 2023 (beløbsgrænse på 568.900 kr.).

2) Marginalskat for en ikke-topskatteyder i en gennemsnitskommune i 2023, forudsat det ikke er en enlig forsørger og per-

sonen har en indkomst, hvor marginalskatten ikke påvirkes af jobfradrag.

3) Aktieindkomst under/over beløbsgrænsen på 61.000 kr. i 2024 beskattes med 27/42 pct.

Kilde: Skatteministeriet.

Det ses, at incitamentet til at konvertere almindelig kontantløn til aflønning via medarbejderaktie-

ordningen er større, hvis der er tale om en finansiel virksomhed, der er pålagt lønsumsafgift.

Hvis arbejdsgiverens lønomkostning efter skat holdes uændret, bliver gevinsten for en topskatte-

yder i en finansiel virksomhed i det ovenstående eksempel mellem 700 kr. (=4.500-3.800) og

1.900 kr. (=5.700-3.800), jf. række (9) i tabel 3. I en virksomhed, hvor aktiviteten ikke er pålagt løn-

sumsafgift, vil den tilsvarende gevinst for en topskatteyder som vist tidligere udgøre mellem 150

kr. (=4.500-4.350) og 1.350 kr. (=5.700-4.350), jf. række (7) i tabel 2.

Lønsumsafgiften udgør for finansielle virksomheder 15,3 pct. af lønsummen, for organisationer og foreninger mv. 6,37 pct.

af lønsummen, for aviser 3,54 pct. af værdien af avissalget, for visse offentlige virksomheder 6,37 pct. af lønsummen og

for øvrige virksomheder 4,12 pct. af lønsummen med tillæg af overskud eller fradrag for underskud.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 32: Evaluering af medarbejderaktieordningen, okt. 2024

Evaluering af medarbejderaktieordningen

Hertil kommer, at der for medarbejdere og virksomheder i den finansielle sektor også er et incita-

ment til at konvertere almindelig kontantløn til aflønning gennem medarbejderaktieordningen,

selv om medarbejderen ikke betaler topskat, så længe medarbejderens samlede aktieindkomst

er under progressionsgrænsen på 61.000 kr., jf. række (9) i tabel 3.

I den nuværende udformning af medarbejderaktieordningen er der således en asymmetri i incita-

menterne til at bruge ordningen mellem finansielle virksomheder og andre virksomheder, som

følge af, at grundlaget for lønsumsafgiften ikke omfatter aflønning via medarbejderaktieordningen.

Såfremt grundlaget for lønsumsafgiften blev udvidet til også at omfatte aflønning via medarbej-

deraktieordningen

–

på lige fod med lønbeskattede medarbejderaktier

–

skønnes det at medføre

et varigt merprovenu på ca. 110 mio. kr. årligt (2023-niveau). Efter tilbageløb og adfærd skønnes

det varige merprovenu med betydelig usikkerhed at udgøre ca. 60 mio. kr. årligt (2023-niveau).

Udskudt beskatning gennem medarbejderaktieordningen

I eksemplerne ovenfor er der ikke taget højde for, at aflønning gennem medarbejderaktieordnin-

gen udskyder beskatningstidspunktet indtil salget af aktien, købe- eller tegningsretten

. En skatte-

udskydelse giver skatteyderen en likviditetsfordel. Det skyldes, at medarbejderen i perioden fra

tildelingen af medarbejderaktier til salgstidspunktet reelt får et rentefrit lån svarende til den ud-

skudte skattebetaling. Værdien af dette rentefrie lån antages at være 4 pct. årligt svarende til det

forudsatte renteniveau på langt sigt. Omvendt medfører den udskudte beskatning også, at medar-

bejderne ikke kan omsætte medarbejderaktierne til kontanter før på realisationstidspunktet, hvil-

ket vægtes negativt og benævnes diskonteringsrenten

Det er muligt at beregne, hvor meget denne likviditetsfordel påvirker den effektive beskatning af

aflønning gennem medarbejderaktieordningen. Det kræver dog, at der gøres en antagelse om,

hvor lang tid medarbejderen beholder aktierne. Under antagelse af, at medarbejderaktierne be-

holdes i en periode på fem år, kan de effektive skattesatser for aktieindkomst opgøres til hen-

holdsvis 23,5 og 36,6 pct.,

jf. tabel 4.

Tabel 4. Nominelle og effektive skattesatser for aktieindkomst

Pct.

Laveste trin

Højeste trin

Nominel skattesats

Effektiv skattesats

23,5

36,6

Anm.: De effektive skattesatser er beregnet som ti/(1+d)^a (DØRS, Dansk Økonomi, forår 2019), hvor

er den nominelle

skattesats for den pågældende aktieindkomst på hhv. 27 og 42 pct.,

er den anvendte diskonteringsrente, og

er holdeti-

den, som i tabellen er fastsat til fem år. Diskonteretingsrenten er dermed beregnet som 0,04*(1-0,30) = 0,028, og den effek-

tive skattesats for 27 og 42 pct. er beregnet som hhv. 27/(1+0,028)^5 år = 23,5 pct. og 42/(1+0,028)^5 år = 36,6 pct.

Jo længere en medarbejder beholder en medarbejderaktie, jo mere sænkes den effektive skatte-

sats på aktieindkomsten. Derved bliver det skattemæssigt mere attraktivt at blive aflønnet i med-

arbejderaktier i forhold til almindelig kontantaflønning.

Figur 1

viser forskellen mellem beskatningen af almindelig lønindkomst og beskatningen efter

medarbejderaktieordningen. Figuren illustrer de samme tilfælde som

tabel 2 og 3,

hvor forskellen

Aflønning i form af købe- og tegningsretter til aktier, der beskattes som lønindkomst, indebærer ligeledes en udskydelse

af beskatningstidspunktet (til købe- eller tegningsretten udnyttes/sælges), selvom aflønningen beskattes som lønind-

komst.

Diskonteringsrenten (d) er beregnet som i*(1-��), hvor

er det nominelle afkast, og

��

er skattesatsen på nettokapitalind-

komst sat til 30 pct. Diskonteringsrenten udtrykker således nettokapitalindkomsten.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 32: Evaluering af medarbejderaktieordningen, okt. 2024

Evaluering af medarbejderaktieordningen

i beskatning er opgjort ved forskellige indkomstforhold, og efter om det er en finansiel virksom-

hed. I figuren er forskellen i beskatning dog opgjort i procentpoint. Den øverste del af

figur 1

svarer

til taleksemplerne i

tabel 2 og 3,

hvor skatteudskydelsen ikke er indregnet. I den nederste del af

figuren er skatteudskydelsen indregnet, hvilket generelt øger skattebesparelsen ved brug af med-

arbejderaktieordningen. Det forudsættes som i

tabel 4,

at aktierne beholdes i fem år.

Figur 1. Forskel i beskatning mellem kontantløn og medarbejderaktier (med og uden skatte-

udskydelse)

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 32: Evaluering af medarbejderaktieordningen, okt. 2024

Evaluering af medarbejderaktieordningen

Ændring i beskatning, pct.-point

Uden udskydelse af beskatning

-5

-10

-15

-20

-25

-30

Bundskatteyder

Bundskatteyder Topskatteyder med Topskatteyder med

med lav

med høj

lav aktieindkomst høj aktieindkomst

aktieindkomst

Ikke-finansiel virksomhed

Finansiel virksomhed

Med fem års udskydelse af beskatning

Ændring i skatteprocent

-5

-10

-15

-20

-25

-30

-10

-20

-30

Bundskatteyder

med lav

aktieindkomst

Bundskatteyder

med høj

aktieindkomst

Topskatteyder med Topskatteyder med

lav aktieindkomst høj aktieindkomst

Ikke-finansiel virksomhed

Finansiel virksomhed

Anm.: Figuren viser den effektive beskatning, dvs. den betalte skat i forhold ved uændrede udgifter for virksomhedens løn-

omkostninger, opgjort hhv. med og uden udskydelse af beskatning for medarbejderen.

For en topskatteyder med høj aktieindkomst, der ikke arbejder i en finansiel virksomhed, bliver

der et tydeligere incitament til at bruge medarbejderaktieordningen, når skatteudskydelsen reg-

nes med. For en person, som hverken betaler topskat eller den høje aktieindkomstskat, og som

arbejder uden for den finansielle sektor, er der fortsat ikke et incitament til at bruge medarbejder-

aktieordningen. Det kan der dog være, hvis aktierne beholdes længere end de forudsatte fem år.

Brug af medarbejderaktieordningen

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 32: Evaluering af medarbejderaktieordningen, okt. 2024

Evaluering af medarbejderaktieordningen

Brugen af medarbejderaktieordningen er steget markant fra 2017 til 2021,

jf. tabel 5.

Det samlede

antal personer, der har benyttet ordningen, steg fra ca. 9.000 i 2017 til ca. 22.700 i 2021.

I 2021 blev ca. 18.000 personer tildelt medarbejderaktier gennem ordningen, mens ca. 9.500 blev

tildelt købe- og tegningsretter til aktier. Nogle medarbejdere er både tildelt medarbejderaktier og

købe- eller tegningsretter, hvorfor summen er højere end det samlede antal personer, som har be-

nyttet ordningen.

Tabel 5. Brug af medarbejderaktieordningen, 2017-2021

2017

Antal personer, som har benyttet ordningen

Antal personer med aktier

Antal personer med købe- og tegningsretter

Andel topskatteydere, pct.

Andel i de 10 største virksomheder, pct.

8.986

7.683

2.237

60,8

83,1

2018

15.586

13.914

4.554

52,7

84,1

2019

17.042

15.772

4.882

54,2

72,1

2020

21.952

17.914

8.948

56,0

75,1

2021

22.725

18.032

9.528

58,2

67,3

1) I visse tilfælde vil den samme person have modtaget både aktier og købe- og tegningsretter, hvorfor summen af disse to

vil overstige antallet af personer, der har benyttet ordningen.

2) Andelen i de 10 største virksomheder er beregnet som et vægtet gennemsnit ud fra andelen af medarbejdere, der er

tildelt medarbejderaktier og købe- og tegningsretter.

Kilde: Skatteforvaltningens registre og Skatteministeriets egne beregninger.

Udviklingen skal bl.a. ses i lyset af ændringen af ordningen i 2018. I 2017 var det således kun mu-

ligt at tildele medarbejderaktier gennem ordningen svarende til en værdi på op 10 pct. af årsløn-

nen, mens der fra 2018 blev givet mulighed for at tildele medarbejderaktier efter ordningen sva-

rende til en værdi på op til 20 pct. af årslønnen, hvis aktieprogrammet tilbydes til 80 pct. af medar-

bejderne. En større del af lønnen kan således være i form af medarbejderaktier efter udvidelsen af

ordningen. Kravet om at tilbyde ordningen til 80 pct. af medarbejderne kan desuden have trukket i

retning af, at flere personer aflønnes gennem ordningen. Derudover kan kendskabet til medarbej-

deraktieordningen være vokset.

En stor andel af de personer, der har modtaget aflønning efter ordningen, er topskatteydere, hvil-

ket de økonomiske incitamenter også tilsiger,

jf. ovenfor.

I årene fra 2017-2021 var mere end halv-

delen topskatteydere,

jf. tabel 6.

Det skal sammenholdes med, at ca. 20 pct. af alle beskæftigede

er topskatteydere.

Desuden er de medarbejdere, der er blevet aflønnet efter ordningen, koncentreret på få virksom-

heder. Således var ca. to tredjedele af medarbejderne i 2021 fra 10 virksomheder. Andelen i de 10

største virksomheder er dog faldet siden 2017.

Branchefordeling

Brugen af medarbejderaktieordningen er i høj grad koncentreret på få brancher,

jf. tabel 6.

Såle-

des var over 75 pct. af medarbejderne, der modtog medarbejderaktier, ansat inden for tre bran-

cher. Den finansielle sektor står alene for knap 40 pct. af brugen af medarbejderaktieordningen. Til

sammenligning var under fem pct. af alle privatansatte lønmodtagere ifølge Danmarks Statistik i

2021 beskæftiget inden for branchen ’finansiering og forsikring’.

Tabel 6. Brug af medarbejderaktieordningen fordelt på brancher, 2021

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 32: Evaluering af medarbejderaktieordningen, okt. 2024

Evaluering af medarbejderaktieordningen

Antal

Personer

Finansielle sektor

Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser

Fremstillingsvirksomhed

Information og kommunikation

Engroshandel og detailhandel

Øvrige

Samlet

Kilde: Skatteforvaltningens registre og Skatteministeriets egne beregninger.

Andel per-

soner (pct.)

100

Antal

virksomheder

332

8.799

4.861

3.569

2.535

2.126

835

22.725

I figur 2

er medarbejderne fordelt efter, om de er ansat i den finansielle sektor, og om de betaler

topskat. Det er i overvejende grad topskatteydere og medarbejdere ansat i den finansielle sektor,

der benytter medarbejderaktieordningen. Dette flugter med de skattemæssige incitamenter.

Figur 2. Brug af medarbejderaktieordningen fordelt på branche og topskat

Pct. 100

2017

2018

2019

2020

2021

Topskat, finansiel

Ikke-topskat, finansiel

Topskat, ikke-finansiel

Ikke-topskat, ikke finansiel

Anm.: Den finansielle sektor er opgjort som branchekode 64, 65 og 66. En person kan i løbet af året have modtaget medar-

bejderaktier fra flere forskellige branchekoder. I disse tilfælde vil personen tælle med flere gange i opgørelsen. Omfanget

heraf er begrænset.

Kilde: Skatteforvaltningens registre og Skatteministeriets egne beregninger.

Brug af medarbejderaktieordningen uden skattemæssigt incitament

For medarbejdere, der ikke er ansat i den finansielle sektor og ikke betaler topskat, er der ikke

umiddelbart et skattemæssigt incitament til at modtage medarbejderaktier frem for almindelig

lønindkomst. At disse personer alligevel er blevet aflønnet efter ordningen, kan skyldes flere årsa-

ger.

Medarbejderne kan forvente stigninger i aktiernes værdi, hvorfor medarbejderen anser aktiens

værdi for større end ved tildelingen. Desuden kan medarbejderne evt. holde længere tid på akti-

erne end fem år, hvilket vil resultere i en lavere effektiv beskatning end forudsat ovenfor.

Set ud fra virksomhedernes synspunkt kan aflønning i medarbejderaktier skyldes, at udskudt fra-

drag i selskabsskattegrundlaget af almindelige lønudgifter kan gøre medarbejderaktieordningen

mere fordelagtig for virksomheden i en periode, hvor den ikke har overskud. Det kan også skyldes,

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 32: Evaluering af medarbejderaktieordningen, okt. 2024

Evaluering af medarbejderaktieordningen

at virksomheden er en mindre virksomhed, der ikke har kapital til at afholde almindelige lønudgif-

ter, og derfor er nødsaget til at afholde løn vha. medarbejderaktier.

Brugen af medarbejderaktieordningen er beskrevet med udgangspunkt i oplysninger, som selska-

berne indberetter i forbindelse med tildeling af medarbejderaktier,

jf. boks 2

Boks 2. Oplysninger om tildeling af medarbejderaktier

Skatteforvaltningen er i besiddelse af en række oplysninger om tildelingen af medarbej-

deraktier, idet der stilles en række krav om indberetning fra selskaberne.

For tildeling af

købe- og tegningsretter

til aktier gælder en markeringsordning, hvor selska-

bet skal foretage en markering i indkomstregisteret, når den ansatte og selskabet har ind-

gået aftale om tildeling af købe- og tegningsretter, der skal beskattes.

For tildeling af

aktier,

herunder aktier erhvervet ved udnyttelse af købe- og tegningsretter,

gælder, at selskabet har pligt til at foretage indberetning til Skatteforvaltningen om den an-

sattes aktieerhvervelse. Indberetningen omfatter:

Identiteten af den indberetningspligtige (virksomheden).

Identiteten af den, der har erhvervet aktien mv. (medarbejderen).

Identiteten af den erhvervede aktie, herunder med angivelse af ISIN-fondskode, hvis

en sådan er tildelt, og af identiteten af det udstedende selskab.

Oplysning om aktien er optaget til handel på et reguleret marked.

Antallet af erhvervede aktier.

Anskaffelsestidspunktet.

Anskaffelsessummen for aktien, herunder de handelsomkostninger, som den indbe-

retningspligtige har kendskab til (en evt. egenbetaling).

Det bemærkes, at punkt 7 skal sikre korrekt beskatning ved salg af medarbejderaktien på

et senere tidspunkt, såfremt der har været egenbetaling fra medarbejderen. Indberetnin-

gen skal foretages senest den 20. januar i året efter det år, hvor medarbejderen har modta-

get aktieaflønning. Er aktierne erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret, skal

selskabet indberette herom senest den 20. januar i året efter tegnings- eller købsåret.

Det har ikke været muligt at opgøre, hvorvidt medarbejderaktierne er tildelt efter regler om

10, 20 eller 50 pct.

Den eksakte værdi af tildelte medarbejderaktier kan ikke opgøres ud fra de tilgængelige

oplysninger. Medarbejderaktier beskattes først ved salg, hvor aktierne typisk vil have en

anden værdi end ved erhvervelsen. Desuden behandles beskatning ved gevinst eller fra-

drag ved tab i forbindelse med salg af medarbejderaktier på samme måde som alminde-

lige aktier og kan ikke udskilles separat fra årsopgørelsen.

Provenumæssige konsekvenser

De provenumæssige konsekvenser af medarbejderaktieordningen afhænger af, hvad aflønningen

alternativt forudsættes at være.

Sammenlignet med almindelig kontantløn og lønbeskattede medarbejderaktier indebærer med-

arbejderaktieordningen dels beskatning som aktieindkomst, dels en udskydelse af skattebetalin-

gen. Sammenlignet med lønbeskattede købe- eller tegningsretter indebærer medarbejderaktie-

ordningen beskatning som aktieindkomst, mens både lønbeskattede købe- eller tegningsretter og

medarbejderaktieordningen ligeledes indebærer en udskydelse af skattebetalingen. Det er bereg-

ningsteknisk antaget, at halvdelen af medarbejderne på ordningen vil overgå til kontantløn, hvortil

den anden halvdel vil overgå til lønbeskattede købe- og tegningsretter, hvis ordningen afskaffes.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 32: Evaluering af medarbejderaktieordningen, okt. 2024

Evaluering af medarbejderaktieordningen

Det umiddelbare mindreprovenu som følge af medarbejderaktieordningen skønnes til ca. 380

mio. kr. i 2023 (årets niveau),

jf. tabel 7.

I 2017 udgjorde det umiddelbare mindreprovenu ca. 100

mio. kr. (årets niveau).

Tabel 7. Mindreprovenu ved medarbejderaktieordningen, 2017-2023

Mio. kr. (årets niveau)

Umiddelbart

mindreprovenu

Mindreprovenu efter

tilbageløb og adfærd

2017

100

2018

240

130

2019

260

140

2020

340

190

2021

340

190

2022

370

200

2023

380

210

Anm.: Tal er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Det er beregningsteknisk antaget, at halvdelen af medarbejderne på ordnin-

gen alternativt var aflønnet i kontantløn og lønbeskattede medarbejderaktier, og den anden halvdel i lønbeskattede købe-

og tegningsretter, hvis ordningen afskaffes.

Kilde: Skatteministeriet.

Det umiddelbare mindreprovenu er beregnet ud fra antallet af personer, der er tildelt medarbej-

deraktier gennem ordningen. Der er her taget udgangspunkt i, hvorvidt medarbejderne er topskat-

teydere, og om de er ansat i den finansielle sektor. I beregningen af mindreprovenuet er det anta-

get, at de tildelte medarbejderaktier beholdes i fem år. Såfremt likviditetsfordelen antages at være

større grundet højere forventet afkast eller længere holdetid, vil den effektive skattesats være la-

vere, og det umiddelbare mindreprovenu være større.

Provenuskønnet efter adfærd er baseret på en beregningsteknisk antagelse om, at adfærdsvirk-

ningen af medarbejderaktieordningen svarer til en vægtet lempelse af bund- og topskattesatsen,

hvor der vægtes med indkomsterne for de skatteydere, som er på ordningen. På den baggrund

skønnes ordningen at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd i 2023 på ca. 210 mio.

kr.

På baggrund af samme antagelse om, at adfærdsvirkningerne svarer til en lempelse af bund- og

topskattesatsen, kan arbejdsudbuddet forbundet med ordningen opgøres til ca. 180 personer,

jf.

tabel 8.

Forøgelsen af arbejdsudbuddet skønnes isoleret set at medføre en samfundsøkonomisk

gevinst. Der er dog en række forhold, der trækker i modsat retning både ift. de dynamiske prove-

nuvirkninger, arbejdsudbudsvirkningerne og de samfundsøkonomiske virkninger. Ordningen inde-

bærer, at der sker relative store lempelser for færre personer end ved en mere generel lempelse

af personskatterne. Det betyder, at de positive adfærdsvirkninger vil være et overkantsskøn.

Dertil kommer en række samfundsøkonomiske virkninger af ordningen ud over den direkte virk-

ning på arbejdsudbuddet som følge af lempelsen. Det ses ved, at de forvridningstab, der er for-

bundet med ordningen, hvor bl.a. finansielle aktiver er mindre likvide end kontantløn, og at medar-

bejdere på ordningen påtager sig risiko forbundet kursværdien på medarbejderaktien. Ordningen

skønnes at medføre en forøgelse af indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten på ca. 0,01

pct.-point sammenholdt med en afskaffelse af ordningen.

Tabel 8. Mindreprovenu, arbejdsudbud og fordeling, 2023

Mindreprovenu

efter tilbageløb

og adfærd

210

Arbejdsudbud

(fuldtids-

personer)

180

Gini

(pct.-

point)

0,01

Mio. kr. (2023-niveau)

Virkning af

medarbejderaktieordningen

Umiddelbart

mindreprovenu

380

Anm.: Tilbageløbet udgør 23 pct., og arbejdsudbudseffekten er opgjort på baggrund af selvfinansieringsgraden ved en lem-

pelse af hhv. top- og bundskattesatsen vægtet med årslønnen tilknyttet hhv. top- og bundskatteydere på ordningen sva-

rende til en selvfinansieringsgrad på 29 pct. Det skønnede mindreprovenu er afrundet til nærmeste 10 mio. kr.

Kilde: Skatteministeriets egne beregninger.