Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 32
Offentligt
2927494_0001.png
29. oktober 2024
J.nr. 2023 - 112
Til Folketinget
Skatteudvalget
Den 12. november 2017 indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre
Aftale om Erhvervs- og
Iværksætterinitiativer.
Med aftalen blev grænsen for, hvor stor en del af medarbejderes løn,
der kan udbetales som indkomstskattefri medarbejderaktier forhøjet fra 10 pct. til 20 pct.
af lønnen under forudsætning af, at ordningen tilbydes 80 pct. af virksomhedens ansatte.
Det blev samtidig aftalt at udarbejde en ordning, hvormed nye, mindre virksomheder, der
lever op til en række kriterier, kan anvende reglerne svarende til op til 50 pct. af årsløn-
nen, hvilket trådte i kraft i 2021.
Skatteministeriet har med ophæng i aftalen udarbejdet vedlagte evaluering, der undersøger
brugen af medarbejderaktieordningen i perioden fra 2017 til 2021. Evalueringen omfatter
primært reglerne om tildeling af hhv. 10 pct. og 20 pct. af årslønnen, da ordningen for
nye, mindre virksomheder kun er anvendt af et begrænset antal personer i 2021.
Evalueringen viser overordnet set, at anvendelse af ordningen er øget fra ca. 9.000 perso-
ner i 2017 til knap 23.000 personer i 2021. Ordningen anvendes i høj grad af medarbej-
dere, som er topskatteydere, og af medarbejdere ansat i den finansielle sektor. Det skal ses
i sammenhæng med, at disse grupper har det største økonomiske incitament til at an-
vende ordningen. Ordningen benyttes primært af medarbejdere i relativt få virksomheder.
Ca. to tredjedele af medarbejderne på ordningen i 2021 var ansat i 10 virksomheder. Min-
dreprovenuet ved ordningen (efter tilbageløb og adfærd) skønnes at være steget fra ca. 50
mio. kr. i 2017 til ca. 210 mio. kr. i 2023.
For yderligere at understøtte iværksættervirksomheders mulighed for at benytte medarbej-
deraktier blev
Aftale om Iværksætterpakken
indgået den 22. juni 2024 mellem regeringen (So-
cialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Initiativerne om medar-
bejderaktier, der indgår i
Aftale om Iværksætterpakken,
vedrører den særlige del af ordningen
for nye, mindre virksomheder (50 pct.-ordningen), som ikke behandles i evalueringen.
Konklusionerne fra evalueringen vedr. incitamenterne for finansielle virksomheder kan
ikke udstrækkes til at gælde for 50 pct.-ordningen, idet finansielle virksomheder kun helt
undtagelsesvist vil kunne bruge 50 pct.-ordningen, da ordningen ikke kan anvendes af
virksomheder, der driver passiv kapitalanbringelse.
Rasmus Stoklund
/Uffe Mikkelsen