Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 31
Offentligt
2926927_0001.png
Evaluering af fordeling af
spillehalsmidlerne
EVALUERING
Oktober 2024
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Evaluering af fordelingen af spillehalsmidlerne
Evaluering af fordeling af spillehalsmidlerne
Side 2
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning................................................................................................................................................................................3
Lokal anvendelse ............................................................................................................................................................................4
Geografisk fordeling ......................................................................................................................................................................5
Foreninger der har modtaget midler ..................................................................................................................................6
Midler til forskellige formål ........................................................................................................................................................7
Udfordringer med ordningen ..................................................................................................................................................8
Bilag:
A.
B.
Aftale om fordeling af spillehalsmidlerne
Tillæg til
Aftale om fordeling af spillehalsmidlerne
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Evaluering af fordelingen af spillehalsmidlerne
2926927_0003.png
Evaluering af fordeling af spillehalsmidlerne
Side 3
Sammenfatning
”Spillehalsmidlerne” er udtryk for midler, der tidligere blev udloddet fra
spillehaller med ge-
vinstgivende spilleautomater. Ordningen bestod i, at spillehaller med gevinstgivende spil-
leautomater kunne udlodde midler til velgørende foreninger og opnå et nedslag på 95 pct. i
afgiften. Der blev konstateret omfattende snyd med ordningen, og den blev derfor erstattet
af en midlertidig ordning i 2016, hvor et beløb svarende til det nedslag, der tidligere var givet
i afgiften på 95 pct., blev konverteret til en pulje.
I 2017 indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
Af-
tale om fordeling af spillehalsmidlerne
(bilag
A).
Aftalepartierne ønskede at sikre gode vilkår
for det frivillige foreningsliv i Danmark. Aftalepartierne afsatte årligt 72,2 mio. kr. i 2018, som
pl-reguleres (den generelle pris- og lønudvikling opgjort af Finansministeriet), til fordeling til
det lokale foreningsliv. Beløbet udgør ca. 83 mio. kr. i 2024.
Udover at midlerne skulle fordeles lokalt lagde aftalepartierne vægt på, at midlerne blev an-
vendt med en geografisk fordeling i hele landet, blev fordelt til mange foreninger frem for få,
og blev fordelt til mange forskellige formål. Det blev endvidere aftalt, at midlerne skulle for-
deles via otte lokalpuljeansvarlige hovedorganisationer, og at ordningen skulle evalueres.
I 2018 blev aftalepartierne enige om et tillæg til aftalen (bilag
B).
I tillægsaftalen fremgår det
bl.a., at de lokalpuljeansvarlige som udgangspunkt ikke kan afgrænse ansøgerkredsen til
egne medlemmer, og desuden ikke give midler til sig selv (fx en underafdeling), da de almin-
delige habilitetsregler gælder.
Evalueringen
Skatteministeriet har forestået evalueringen og har indhentet bidrag fra Slots- og Kultursty-
relsen, Social- og Boligstyrelsen samt Naturstyrelsen, da disse forestår udbetalingen af be-
villingen til de lokalpuljeansvarlige organisationer.
Skatteministeriet har ligeledes henvendt sig til de otte lokalpuljeansvarlige organisationer,
og bedt om bidrag til evalueringen. De lokalpuljeansvarlige organisationer har fået tilsendt
en række spørgsmål, hvor organisationerne bl.a. er bedt om at forholde sig til, om der ople-
ves udfordringer med at administrere ordningen, at beskrive, hvilke ansøgnings- og forde-
lingskriterier der lægges til grund ved fordelingen af midler, samt at oplyse, hvorledes mid-
lerne er fordelt ift. hvor mange foreninger, der har fået midler, den geografiske spredning og
formål.
Skatteministeriet har modtaget svar fra alle de lokalpuljeansvarlige organisationer samt di-
verse materiale. Svarene viser, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med intentio-
nerne i aftalen. Derudover er der grundlæggende tilfredshed med ordningen. De lokalpulje-
ansvarlige organisationer beskriver, at ordningen giver stor værdi for rigtig mange lokale for-
eninger.
De lokalpuljeansvarlige organisationer beskriver enkelte udfordringer, som angår den prakti-
ske udmøntning af midlerne
dvs. selve bevillingsmodellen. Skatteministeriet og de invol-
verede styrelser undersøger nærmere, om det er muligt at imødekomme disse udfordringer,
samtidig med at udmøntningen af midlerne fortsat lever op til intentionerne i aftalen.
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Evaluering af fordelingen af spillehalsmidlerne
Evaluering af fordeling af spillehalsmidlerne
Side 4
Lokal anvendelse
Det følger af aftalen, at midlerne skal fordeles til lokalt forankrede foreninger.
På baggrund af de indhentede oplysninger er det Skatteministeriets vurdering, at midlerne
er blevet anvendt lokalt.
De lokalpuljeansvarlige har tilkendegivet, at de oplever, at midlerne er til gavn for det lokale
foreningsliv og er med til at støtte lokale frivillige initiativer. Baseret på deres egne oplevel-
ser og tilbagemeldinger fra tilskudsmodtagere vurderer de lokalpuljeansvarlige, at ordnin-
gen er en succes.
Oplysningsforbundenes Fællesråd
skriver fx: ”I Oplysningsforbundenes Fællesråd er vi me-
get tilfredse med de muligheder lokalforeningspuljen giver vores lokale aktører. Ordningen
er ganske unik og opleves at give en reel ”saltvandsindsprøjtning” til de lokale foreningers
arbejde.”
De fleste lokalpuljeansvarlige stiller som krav til ansøgere, at de er en lokal forening.
Oplysningsforbundenes Fællesråd stiller ikke krav om, at ansøgerne skal være lokale for-
eninger. I stedet stiller de krav om, at midlerne skal bruges lokalt. Dette skyldes, at nogle af-
tenskoler opererer i flere kommuner, og de er dermed ikke nødvendigvis forankret lokalt.
DIF og DGI stiller ikke krav om, at ansøgerne skal være lokale foreninger eller om, at midlerne
skal bruges lokalt. De prioriterer dog at støtte projekter og aktiviteter, der er tilgængelige og
synlige i foreningens lokalområde. Det er samtidig et krav, at de frivillige foreninger beskæf-
tiger sig med idræt. Da stort set alle idrætsforeninger i Danmark er lokalt forankret, medfører
dette i realiteten, at DIF og DGI kun støtter lokale foreninger.
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Evaluering af fordelingen af spillehalsmidlerne
2926927_0005.png
Evaluering af fordeling af spillehalsmidlerne
Side 5
Geografisk fordeling
Det følger af aftalen, at midlerne skal anvendes med en geografisk fordeling i hele landet.
På baggrund af de indhentede oplysninger er det Skatteministeriets vurdering, at midlerne
er blevet anvendt med en geografisk fordeling i hele landet. I
figur 1
nedenfor er fordelingen
opgjort pr. region og pr. indbygger i regionen.
Beløbet pr. indbygger er i gennemsnit ca. 65 kr. Det bør i den forbindelse bemærkes, at for-
delingen til Region Hovedstaden er væsentligt lavere pr. indbygger (42 kr.) end i de andre
regioner, men derudover er fordelingen forholdsvis lige, hvor det højeste beløb pr. indbygger
er 76 kr. (Region Nordjylland), og det laveste beløb er 61 kr. (Region Sjælland).
Figur 1. Danmarkskort inddelt i regioner med total sum bevillinger samt total sum pr. indbygger i perioden 2018-2022
Kilde: Data fra de lokalpuljeansvarlige organisationer.
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Evaluering af fordelingen af spillehalsmidlerne
2926927_0006.png
Evaluering af fordeling af spillehalsmidlerne
Side 6
Foreninger der har mod-
taget midler
Det følger af aftalen, at midlerne skal fordeles til mange foreninger frem for få.
På baggrund af de indhentede oplysninger er det Skatteministeriets vurdering, at midlerne
er blevet fordelt til mange foreninger frem for få.
Knap 10.000 foreninger har modtaget midler i perioden 2018-2022. Det fremgår af
figur 2
nedenfor, hvor mange foreninger der har modtaget midler én, to, tre eller flere gange. 64 pct.
af foreningerne har kun modtaget midler én gang i perioden 2018-2022.
Figur 2. Antal bevillinger modtaget af samme lokalforening i perioden 2018-2022
19%
1
2
17%
64%
3
Anm. 9.954 lokalforeninger har modtaget bevillinger i perioden.
Kilde: Data fra de lokalpuljeansvarlige organisationer.
.
Begrænsning af ansøgerkredsen til egne medlemmer
De lokalpuljeansvarlige kan som udgangspunkt ikke afgrænse ansøgerkredsen til egne
medlemmer. De puljeansvarlige har dog mulighed for at afgrænse ansøgerkredsen til egne
medlemmer, såfremt administrationsomkostningerne af puljen ellers bliver uforholdsmæs-
sige store, eller det kan begrundes ud fra saglige hensyn.
Friluftsrådet, Oplysningsforbundenes Fællesråd og Dansk Ungdoms Fællesråd har begræn-
set ansøgerkredsen til egne medlemmer.
ISOBRO anvender en tærskelværdimodel, som medfører, at alle ansøgere, der lever op til
kravene, modtager en lige stor del af puljen. Størrelsen på tilskuddet afhænger således af
antallet af ansøgere, der opfylder kravene. Af hensyn til det store ansøgerantal har ISOBRO
valgt at begrænse ansøgerkredsen til egne medlemmer, således at tilskudsbeløbet for de
enkelte modtagere ikke bliver ubetydeligt.
Danmarks Idrætsforbund, Dansk Firmaidræt, Danske Handicaporganisationer og DGI har
ikke begrænset ansøgerkredsen til egne medlemmer.
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Evaluering af fordelingen af spillehalsmidlerne
2926927_0007.png
Evaluering af fordeling af spillehalsmidlerne
Side 7
Midler til forskellige for-
mål
Det følger af aftalen, at midlerne skal fordeles til mange forskellige formål.
På baggrund af de indhentede oplysninger er det Skatteministeriets vurdering, at midlerne
er blevet fordelt til mange forskellige formål.
De lokalpuleansvarlige hovedorganisationer har udarbejdet en oversigt over hvilke typer ini-
tiativer, der har modtaget mest støtte i perioden 2018-2021. I
figur 3
er oversigterne samlet,
og som det fremgår af figuren, er der blevet tildelt midler til mange forskellige formål.
Figur 3. Typer af initiativer, som har modtaget midler i perioden 2018-2021
Partnerskaber med organisationer og kommuner
Sygdomsbekæmpede formål
Udvikling og afvikling af idrætsevents
Kommunikation og markedsføring
Ældreorienterende formål
Foredrag/workshops/koncerter/revyer/møder
Kompetence- og foreningsudvikling
Udvikling og afvikling af sociale aktiviteter
Andet
1)
Rekruttering af medlemmer/frivillige
Udvikling og igangsættelse af nye aktiviteter
Etablering/renovering af
faciliteter/anlæg
Materiel til
aktiviteter
Mio. kr.
1) Kategorien "Andet” indeholder bl.a. andre almennyttige formål.
Anm.: Samlet uddelt beløb i perioden 2018-2021 udgjorde 283 mio. kr.
Kilde: ”Lokalforeningspuljer 2018-2021”, som er udarbejdet af de lokalpuljeansvarlige hovedorganisationer.
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Evaluering af fordelingen af spillehalsmidlerne
Evaluering af fordeling af spillehalsmidlerne
Side 8
Udfordringer med ord-
ningen
De otte lokalpuljeansvarlige organisationer er generelt tilfredse med ordningen. Dog er føl-
gende udfordringer blevet påpeget:
Danske Handicaporganisationer
1. Danske Handicaporganisationer oplever følgende udfordringer:
1.1 Administrationsbidraget dækker ikke omkostningerne ved at forvalte puljen.
1.2 Puljen er åben, men lokale afdelinger af Danske Handicaporganisationer må
ikke søge puljen.
Ad. 1.1
Danske Handicaporganisationer kan anvende op til 3 pct. af midlerne til administration. Dan-
ske Handicaporganisationer oplever dog ikke, at de 3 pct. er nok til at dække deres omkost-
ninger ved at administrere ordningen. Danske Handicaporganisationer modtager hvert år
3,6 mio. kr., som de kan fordele til frivillige initiativer indenfor deres virkeområde. Det be-
mærkes, at Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI og Dansk Ungdoms Fællesråd anfører, at de
bruger mere end 3 pct. på administration af ordningen, hvor merudgifterne dækkes af egne
driftsmidler.
Danske Handicaporganisationer foreslår derfor, at det tillades at anvende 6 pct. om året til at
administrere ordningen, samt at revisionsomkostninger på ca. 50.000 kr. om året vil kunne
dækkes af midlerne.
Ad. 1.2
Lokale afdelinger af de lokalpuljeansvarlige organisationer kan ikke ansøge om midler fra
puljen. De fleste af de lokalpuljeansvarlige organisationer har lokale afdelinger, men det vari-
erer, hvilke opgaver de varetager. Som eksempel tilbyder DGI’s landsforeninger hjælp til at
arrangere events for deres medlemsforeninger. De arrangerer dermed ikke events i deres
eget navn, men bistår blot deres medlemmer. Som modsætning arrangerer Danske Handi-
caporganisationers lokalafdeling selv arrangementer for deres medlemsforeninger. Det kan
fx være foredrag om forskellige emner af relevans for handicapområdet. Danske Handicap-
organisationers lokalafdelinger kan også holde arrangementer for lokale tillidsfolk fra handi-
caporganisationer, som ikke er lokalt organiseret. Deres kerneopgave er dog at søge politisk
indflydelse i kommunerne.
Danske Handicaporganisationer foreslår derfor enten, (1) at en del af den årlige pulje øre-
mærkes lokalafdelingerne, eller (2) at det gøres muligt for lokale afdelinger af de lokalpulje-
ansvarlige organisationer at søge om midlerne, og bevillingsgruppen udvides med en uvildig
person, som kan sikre, at ansøgningerne behandles ens.
Social- og Boligstyrelsen har vurderet, at Danske Handicaporganisationers lokalafdelinger
kan betragtes som selvstændige lokalforeninger, og dermed vil det være muligt for Danske
Handicaporganisationers lokalafdelinger at søge midler fra lokalforeningspuljen.
Friluftsrådet
har udtrykt, at de også ønsker, at det gøres muligt for de lokalpuljeansvarliges
egne lokale afdelinger at søge midlerne.
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Evaluering af fordelingen af spillehalsmidlerne
Evaluering af fordeling af spillehalsmidlerne
Side 9
Oplysningsforbundenes Fællesråd og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
2. Oplysningsforbundenes Fællesråd og Dansk Ungdoms Fællesråd oplever følgende ud-
fordring:
2.1 Det er ikke muligt at overføre ikke-forbrugte beløb fra et finansår til det næste.
Oplysningsforbundenes Fællesråd og Dansk Ungdoms Fællesråd foreslår derfor, at ikke-for-
brugte beløb kan overføres til det næste finansår.
Videre forløb
På baggrund af de påpegede udfordringer vil Skatteministeriet og de involverede styrelser
undersøge udfordringerne nærmere med henblik på eventuelt at imødekomme dem, samti-
dig med at intentionerne for fordelingen af midlerne fortsat overholdes. Aftalepartierne vil få
forelagt resultatet af arbejdet med henblik på drøftelse af evt. forslag til justeringer af ord-
ningen/aftalen.
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Evaluering af fordelingen af spillehalsmidlerne
2926927_0010.png
Evaluering af fordeling af spillehalsmidlerne
Side 10
skm.dk