Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 3
Offentligt
2913264_0001.png
Folketinget, Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke
forskudsvis udlagte underholdsbidrag i
udlandet
2. oktober 2024
Jeg vedlægger en kopi af min udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende
Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet.
Som det fremgår, er min undersøgelse fokuseret på underholdsbidrag, der
ikke er udlagt forskudsvis af det offentlige. Det gælder bl.a. forhøjede
børnebidrag.
I undersøgelsen har indgået dels en generel egen drift-undersøgelse af
Gældsstyrelsens processer mv. for inddrivelse af bidragskrav i udlandet, dels
en konkret egen drift-sag om inddrivelse i udlandet af et forhøjet børnebidrag.
Det er min opfattelse, at Gældsstyrelsen ikke har levet op til den lovmæssige
forpligtelse, som styrelsen har haft siden 2018, til at bistå borgerne med
inddrivelsen af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet, f.eks.
forhøjede børnebidrag. Af samme grund finder jeg, at tilrettelæggelsen af
denne inddrivelsesindsats har haft karakter af et grundlæggende
myndighedssvigt over for de berørte familier.
Jeg henviser i øvrigt til min udtalelse til Gældsstyrelsen.
Jeg har endvidere underrettet Folketingets Retsudvalg og skatteministeren
om min undersøgelse.
Jeg har bedt Gældsstyrelsen om i august 2025 – via Skatteministeriet – at
sende Folketingets Ombudsmand en status for arbejdet med at sikre, at
styrelsen fremadrettet lever op til sine lovmæssige forpligtelser til at bistå
borgerne med inddrivelsen af underholdsbidrag, der ikke er forskudsvis
udlagt, fra bidragspligtige i udlandet.
Dok.nr. 23/06414-26/LPU
23/04661, 23/02255
Bedes oplyst ved
henvendelse
+ bilag
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Side 1 | 2
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0002.png
Jeg lægger en nyhed om undersøgelsen på min hjemmeside.
Med venlig hilsen
Side 2 | 2
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0003.png
Gældsstyrelsen
Nykøbingvej 76
Bygning 45
4990 Sakskøbing
Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke
forskudsvis udlagte underholdsbidrag i
udlandet
Jeg har nu færdigbehandlet min undersøgelse af Gældsstyrelsens indsats for
inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet.
Min undersøgelse er fokuseret på underholdsbidrag, der ikke er udlagt
forskudsvis af det offentlige. Det gælder bl.a. forhøjede børnebidrag.
I undersøgelsen har indgået dels en generel egen drift-undersøgelse af
Gældsstyrelsens processer mv. for inddrivelse af bidragskrav i udlandet, dels
en konkret egen drift-sag om inddrivelse i udlandet af et forhøjet børnebidrag.
Den generelle egen drift-undersøgelse er rejst i medfør af
ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre
generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Den
konkrete egen drift-sag er rejst i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 1,
hvorefter ombudsmanden af egen drift kan optage en sag til undersøgelse.
Det er min opfattelse, at Gældsstyrelsen ikke har levet op til den lovmæssige
forpligtelse, som styrelsen har haft siden 2018, til at bistå borgerne med
inddrivelsen af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet, f.eks.
forhøjede børnebidrag. Af samme grund finder jeg, at tilrettelæggelsen af
denne inddrivelsesindsats har haft karakter af et grundlæggende
myndighedssvigt over for de berørte familier.
Jeg har fundet grundlag for at underrette Folketingets Retsudvalg,
Folketingets Skatteudvalg og skatteministeren om min undersøgelse.
Jeg har i øvrigt modtaget underretninger fra Gældsstyrelsen om inddrivelse
af ikke forskudsvis udlagte børnebidrag i Danmark samt om en
problemstilling vedrørende forældelseslovens § 8, 1. pkt., i forhold til bl.a.
underholdsbidrag. Jeg har for så vidt angår disse forhold besluttet ikke at
foretage mere på det foreliggende grundlag.
2. oktober 2024
Dok.nr. 23/06414-22/LPU
23/04661, 23/02255
Bedes oplyst ved
henvendelse
+ bilag
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Side 1 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0004.png
I det følgende har jeg redegjort nærmere for baggrunden for resultatet af min
undersøgelse.
Ombudsmandens udtalelse
1. Indledning
1.1. Undersøgelsens baggrund og afgrænsning mv.
Jeg har flere gange udtalt mig om Gældsstyrelsens inddrivelse af
underholdsbidrag. Det gælder både inddrivelse i Danmark og inddrivelse i
udlandet. Udtalelserne er offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside
www.ombudsmanden.dk under ”Afsluttede
sager på skatteområdet”.
I en udtalelse af 16. december 2022, der vedrørte inddrivelse i Danmark,
fandt jeg det meget utilfredsstillende, at den samlede restance for ikke
forskudsvis udlagte børnebidrag fortsat var stigende. Jeg forstod i den
forbindelse, at en manglende mulighed for inddrivelse ved lønindeholdelse
for en stor del af gælden var medvirkende hertil.
For så vidt angår Gældsstyrelsens inddrivelse af danske bidragskrav i
udlandet afsluttede jeg den 20. marts 2023 en generel egen drift-
undersøgelse af styrelsens processer for fremsendelse af anmodninger til
udenlandske myndigheder om bistand til inddrivelse af underholdsbidrag. Jeg
henviser til min
nyhed af 21. marts 2023
med link til min udtalelse af 20.
marts 2023 til Gældsstyrelsen.
Gældsstyrelsen havde i en redegørelse af 16. november 2022 oplyst om
manglende processer for fremsendelse af bistandsanmodninger til
udenlandske myndigheder og om styrelsens prioritering af andre opgaver.
Jeg konstaterede, at der var manglende fremdrift på området, hvilket efter
min opfattelse var kritisabelt. Forholdet kunne efter min opfattelse ikke
undskyldes med, at styrelsen havde haft oprydningsopgaver efter
suspenderingen af inddrivelse i EFI. Om baggrunden for den manglende
fremdrift skrev jeg i udtalelsen af 20. marts 2023 bl.a.:
”Jeg forstår ud fra Gældsstyrelsens oplysninger, at den ’begrænsede
fremdrift’ og de manglende processer for styrelsens opgavevaretagelse
på området har indebåret, at der først i 2022 igen som led i inddrivelsen
er sendt bistandsanmodninger til udenlandske myndigheder vedrørende
inddrivelse af børne- og underholdsbidrag, og at dette til dels skyldes en
bevidst prioritering af andre opgaver. Jeg forstår i den forbindelse også,
at der først som led i de ovenfor omtalte automatiseringer i
Side 2 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
inddrivelsessystemerne [henholdsvis i 2020 fsva. DMI og 2022 fsva.
PSRM; min bemærkning] er etableret faste rykkerprocedurer over for
skyldnere i udlandet.”
Gældsstyrelsen ville fremover have et prioriteret fokus på at inddrive
underholdsbidrag med hjælp fra udenlandske myndigheder. Styrelsen ville
udarbejde en konkret plan, som ville blive fremsendt til mig. Jeg bad tillige om
at modtage en status for Gældsstyrelsens arbejde med inddrivelse i udlandet.
I lyset af den status og plan for inddrivelse i udlandet, som jeg herefter
modtog fra Gældsstyrelsen, besluttede jeg at spørge nærmere ind til de
forhold, der var årsag til den manglende fremdrift i inddrivelsen af
underholdsbidrag i udlandet. Jeg rejste således i december 2023 en ny
generel undersøgelse af Gældsstyrelsens processer mv. for inddrivelse af
underholdsbidrag i udlandet – i det følgende omtalt som ”den generelle egen
drift-undersøgelse”.
Jeg havde forinden, i efteråret 2023, endvidere rejst en egen drift-sag om et
konkret sagsforløb om Gældsstyrelsens inddrivelse af forhøjet børnebidrag i
udlandet – i det følgende omtalt som ”den konkrete egen drift-sag”.
Da den generelle egen drift-undersøgelse og den konkrete egen drift-sag
begge omhandler inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet, har jeg valgt at
behandle sagerne samlet og afgive en samlet udtalelse.
Min undersøgelse har alene angået sagsbehandlingen ved
skattemyndighederne, dvs. først og fremmest Gældsstyrelsen. Jeg forholder
mig således ikke til sagsbehandlingen i f.eks. Udbetaling Danmark, som
siden 2012 har opkrævet underholdsbidrag, herunder børnebidrag.
1.2. Oversigt over myndighedernes udtalelser til brug for min udtalelse
Jeg har fra skattemyndighederne modtaget en række udtalelser mv. til brug
for min vurdering af inddrivelsen af danske bidragskrav i udlandet. Det drejer
sig navnlig om følgende:
•
Gældsstyrelsens status af 3. november 2023
(”Gældsstyrelsens status for
fremsendelse af anmodninger til udenlandske myndigheder om bistand til
inddrivelse”)
•
Gældsstyrelsens plan af 3. november 2023 for udlandsområdet
(”Udlandsområdet
i Gældsstyrelsen”)
med bilag
•
Gældsstyrelsens udtalelse af 3. november 2023 i den konkrete egen drift-
sag
(”Besvarelse af henvendelse fra Folketingets Ombudsmand af den
29. september 2023 vedr. inddrivelse af børnebidrag i udlandet”)
•
Gældsstyrelsens mail af 14. marts 2024 med bilag, herunder
Gældsstyrelsens notat af 5. februar 2024 (”Besvarelse
af henvendelse fra
Side 3 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
Folketingets Ombudsmand af den 14. december 2023 vedr. supplerende
bemærkninger til Gældsstyrelsens besvarelse af 3. november 2023”)
og
sagsakter
•
Skatteministeriets mail af 30. august 2024 med bilag, herunder
Skatteministeriets følgebrev af 30. august 2024, Gældsstyrelsens status
af 22. august 2024 (”Status
til Folketingets Ombudsmand om
underholdsbidrag under inddrivelse i udlandet samt udvalgte spørgsmål
vedrørende udlandsområdet”),
Gældsstyrelsens bilag 1 (”Tabeller
vedr.
skyldnere bosiddende i udlandet med gæld vedr. underholdsbidrag til
inddrivelse ved Gældsstyrelsen”),
Gældsstyrelsens bilag 2
(”Bemærkninger
til ombudsmandens konkrete egen drift-sag”)
og
Gældsstyrelsens bilag 3 (”Generelt
om inddrivelse af gæld til det
offentlige”)
•
Skatteministeriets brev af 17. september 2024.
Flere af dokumenterne er i deres helhed eller i uddrag vedlagt som bilag til
denne udtalelse.
1.3. Øvrige orienteringer fra myndighederne, bl.a. om inddrivelsen i
Danmark
Gældsstyrelsen har endvidere med Skatteministeriets mail af 30. august
2024 fremsendt en status af 22. august 2024 om inddrivelse i Danmark af
ikke forskudsvis udlagte børnebidrag.
Denne status er givet som svar på min høring af 5. december 2023, hvor jeg
– som opfølgning på min ovennævnte udtalelse af 16. december 2022 – bad
om en ny status for bl.a. udvikling af it med henblik på at gøre det muligt at
foretage lønindeholdelse for fordringer i DMI (mit sagsnr. 23/02255).
I den nye status fra august 2024 har Gældsstyrelsen oplyst bl.a., at gælden
vedrørende ikke forskudsvis udlagte børnebidrag er faldende. Styrelsen har
også oplyst, at udviklingen af et lønindeholdelsesmodul i
inddrivelsessystemet DMI idriftsættes i 3. kvartal 2024. Implementeringen
muliggør, at bidragspligtige med ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i
DMI kan underlægges lønindeholdelse.
Myndighederne har endvidere ad flere omgange, bl.a. i brev af 31. januar
2024, redegjort for en særlig problemstilling om forældelse. Det fremgår, at
der siden efteråret 2022 har været tvivl om retskraften i forhold til visse
underholdsbidrag under inddrivelse på grund af en ikke tilstrækkelig
opmærksomhed på forældelseslovens § 8, 1. pkt., om forældelse af bl.a.
fordringer på underholdsbidrag. Der er tale om en problemstilling, der har
relevans for Gældsstyrelsens inddrivelse af underholdsbidrag i såvel
Danmark som i udlandet.
Side 4 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
Problemstillingen er også omtalt i Rigsrevisionens beretning nr. 19/2023 om
revisionen af statens forvaltning i 2023 (offentliggjort den 12. august 2024).
Gældsstyrelsen har i bilag 3 til status af 22. august 2024 oplyst, at
myndighedernes analysearbejde om problemstillingen forventes afsluttet i
efteråret 2024.
2. Reglerne om opkrævning og inddrivelse af
underholdsbidrag
Udbetaling Danmark opkræver krav på underholdsbidrag, herunder
børnebidrag. Det følger af § 2, stk. 1, i bidragsopkrævningsloven
(lovbekendtgørelse nr. 1092 af 15. august 2023 om opkrævning af
underholdsbidrag). Udbetaling Danmark overtog opkrævningsopgaven fra
kommunerne i 2012.
Når Udbetaling Danmark har udtømt mulighederne for at opkræve bidrag,
overdrages de til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på
inddrivelse, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse
nr. 6 af 7. januar 2022 om inddrivelse af gæld til det offentlige).
Pr. 1. november 2005 blev restanceinddrivelsen samlet hos det daværende
SKAT, der herefter varetog opgaven med at inddrive bl.a. underholdsbidrag.
Før dette tidspunkt var det kommunerne, som forestod (også) inddrivelsen af
disse gældsposter. Jeg henviser til § 2, stk. 1, i lov nr. 429 af 6. juni 2005 om
opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og bekendtgørelse nr. 976 af
17. oktober 2005 om oprettelse af SKAT.
Fra den 1. juli 2018 er det Gældsstyrelsen, der varetager opgaven som
restanceinddrivelsesmyndighed, jf. bekendtgørelse nr. 804 af 20. juni 2018
om varetagelsen af told- og skatteforvaltningens opgaver. Gældsstyrelsen
inddriver bl.a. forhøjede underholdsbidrag efter reglerne i
gældsinddrivelsesloven, jf. dennes § 1, stk. 1, 2. pkt., og § 1, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1052 af 18. september 2024 om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
Gældsstyrelsen kan sende rykkerskrivelser til bidragspligtige bosat i
udlandet, men kan som udgangspunkt ikke foretage tvangsinddrivelse,
medmindre den bidragspligtige har aktiver i Danmark, der kan foretages
udlæg i, modtager ydelser eller udbetalinger, der kan modregnes i, eller
modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i.
Er der ikke mulighed for inddrivelse i Danmark, tager Gældsstyrelsen stilling
til, om der er grundlag for at anmode et andet land, f.eks. den
Side 5 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
bidragspligtiges bopæls- eller opholdsland, om bistand til inddrivelsen. Se
også pkt. 3.2.1 og pkt. 3.3.2 nedenfor.
Jeg henviser til vejledning nr. 9275 af 20. marts 2019 om inddrivelse i
udlandet af danske krav på børne- og ægtefællebidrag og
Skatteforvaltningens juridiske vejledning, afsnit G.A.3.6.2.4, om inddrivelse af
danske fordringer på børne- og ægtefællebidrag i udlandet. Jeg henviser
også til Gældsstyrelsens plan af 3. november 2023, pkt. 3, og
Gældsstyrelsens udtalelse af 3. november 2023 i den konkrete egen drift-
sag, pkt. 1.
3. Myndighedernes bemærkninger om inddrivelsen af ikke
forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet
3.1. Status for antal bidragspligtige i udlandet, gældens størrelse mv.
Gældsstyrelsen har oplyst, at der den 31. december 2023 var ca. 12.300
skyldnere bosiddende i udlandet med gæld vedrørende underholdsbidrag
med en samlet gæld til inddrivelse på nominelt 2.592 mio. kr. Heraf havde ca.
1.600 skyldnere gæld vedrørende ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag
med en samlet gæld til inddrivelse på nominelt 104 mio. kr.
Gældsstyrelsen har redegjort overordnet for sagsbehandlingen i forhold til de
ca. 1.600 skyldnere, herunder eventuelle nationale inddrivelsesindsatser,
afskrivning af gæld mv. (Gældsstyrelsens status af 22. august 2024, afsnittet
Status for inddrivelse af gæld vedrørende underholdsbidrag).
I forhold til ca. 1.200 ud af de ca. 1.600 skyldnere kan der efter det oplyste
ikke foretages tvangsinddrivelse på grund af skyldnerens konkrete forhold,
f.eks. manglende A-indkomst eller ingen udlægsegnede aktiver i Danmark
(Gældsstyrelsens status af 22. august 2024, afsnittet
Nationale
inddrivelsesindsatser over for skyldnere, der er bosiddende i udlandet og har
gæld vedrørende underholdsbidrag).
Gældsstyrelsen har endvidere i sin status af 3. november 2023, plan af 3.
november 2023 for udlandsområdet og status af 22. august 2024 angivet
konkrete tal for bl.a. fremsendelse af anmodninger til udenlandske
myndigheder, rykkerskrivelser mv., samt opstillet en række driftsmål.
3.2. Generelt om udlandsområdet, systemunderstøttelse mv.
3.2.1. Generelt om udlandsområdet
Gældsstyrelsen har oplyst, at det generelt er vanskeligt at inddrive gæld fra
skyldnere, som ikke er bosiddende i Danmark, da styrelsen ofte ikke kan
tvangsinddrive fra disse skyldnere ved f.eks. at foretage lønindeholdelse eller
Side 6 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
udlæg. Området er ifølge Gældsstyrelsen kendetegnet ved en høj
kompleksitet og mange manuelle sagsgange (Gældsstyrelsens plan af 3.
november 2023 for udlandsområdet, pkt. 2 og 3).
Er der ikke mulighed for inddrivelse i Danmark, tager Gældsstyrelsen som
nævnt ovenfor stilling til, om der er grundlag for at anmode et andet land om
bistand til inddrivelsen.
Danmark har indgået en række internationale aftaler om gensidig
administrativ bistand vedrørende inddrivelse af gæld. Aftalerne er meget
forskelligartede, og hver aftale definerer, hvilke skyldnere og gældsposter der
er omfattet, og typer af bistand. Der kan være tale om f.eks. aftaler om
inddrivelsesbistand eller aftaler om oplysningsbistand (Gældsstyrelsens plan
af 3. november 2023 for udlandsområdet, pkt. 2), jf. nærmere om
sidstnævnte nedenfor under pkt. 3.3.2.
3.2.2. Begrænset systemunderstøttelse af inddrivelsen i udlandet
Gældsstyrelsen har oplyst, at ressourcerne til etablering af
systemunderstøttelse i styrelsen de seneste år er anvendt bl.a. til at sikre
implementering af lovtiltag på gældsområdet.
Som en konsekvens heraf løses bl.a. opgaverne i forbindelse med den
internationale inddrivelse af underholdsbidrag ”meget manuelt” og med
begrænset systemunderstøttelse. Herunder sker den nødvendige
koordinering med de udenlandske myndigheder via manuel opfølgning.
Den begrænsede systemunderstøttelse er omtalt nærmere i status af 3.
november 2023, afsnittet
Status på den systemmæssige understøttelse,
og
Gældsstyrelsens status af 22. august 2024, afsnittet
Alternative adresser og
anden systemunderstøttelse af udlandsområdet.
Heraf fremgår det også, at Gældsstyrelsens inddrivelsessystemer ikke
understøtter anvendelsen af manuelt noterede adresser – som jeg forstår det
modtaget udenom CPR – til automatiserede maskinelle udsendelser. Det har
ifølge styrelsen ”i de nuværende inddrivelsessystemer ikke på noget
tidspunkt været muligt at anvende en manuelt noteret adresse til maskinelle
indsatser”. Det medfører øget sagsbehandlingstid, da det manuelt skal
sikres, at der f.eks. udsendes rykkere til de pågældende skyldnere.
Gældsstyrelsen har oplyst, at de systemmæssige udfordringer og i
forlængelse heraf mulige løsninger med anvendelsen af manuelt noterede
adresser vil blive afdækket fra juni 2024 og frem, hvor der er afsat ressourcer
til udvikling og systemunderstøttelse.
Side 7 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
Ud over udviklingen i forbindelse med registrering af adresser vil yderligere
udviklingstiltag og systemmæssig understøttelse inden for udlandsområdet,
herunder også koordinering med udenlandske myndigheder, ifølge
Gældsstyrelsen blive kvalificeret i efteråret 2024 og frem, så disse kan indgå i
Gældsstyrelsens samlede it-prioritering.
Efterhånden som der kommer systemunderstøttelse af udlandsområdet,
forventer Gældsstyrelsen at kunne optimere de manuelle processer og
dermed sikre en mere effektiv opgaveløsning vedrørende den internationale
inddrivelse.
3.2.3. Fastlæggelse af procesgrundlag
Gældsstyrelsen har oplyst, at styrelsen – siden sin redegørelse til mig af 16.
november 2022 vedrørende processer for fremsendelse af anmodninger til
udenlandske myndigheder om bistand med inddrivelse, jf. pkt. 1.1 ovenfor –
har fastlagt procesgrundlaget for at fremsende bistandsanmodninger til
udenlandske myndigheder i både DMI og PSRM (Gældsstyrelsens status af
3. november 2023,
Status på arbejdet med fremsendelse af anmodninger til
udenlandske myndigheder,
samt i øvrigt min udtalelse af 20. marts 2023 om
styrelsens processer mv. på området).
3.3. Manglende oplysninger om bidragspligtiges adresser i udlandet
3.3.1. Generelt
Gældsstyrelsen har anført, at det ofte er problematisk at etablere kontakt til
skyldnere, der er bosiddende i udlandet. Det hænger ifølge styrelsen
sammen med, at en del af de skyldnere, der er bosat i udlandet, ikke har
meldt deres adresse til CPR (Gældsstyrelsens plan af 3. november 2023 for
udlandsområdet, pkt. 4.1.2).
Af de ovenfor omtalte (pr. 31. december 2023) ca. 1.200 skyldnere i udlandet
med gæld vedrørende ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag, over for
hvilke der ikke kan foretages tvangsinddrivelse, har Gældsstyrelsen ”mulige
kendte kontaktoplysninger” på ca. 400 skyldnere.
Ved mulige kendte kontaktoplysninger forstås ifølge styrelsen ”enten en
systemmæssigt kendt fysisk adresse eller en digital postkasse, hvis skyldner
er tilmeldt Digital Post”. Det er ifølge Gældsstyrelsen alene
mulige
kendte
kontaktoplysninger, ”da det kan vise sig, at den systemmæssigt kendte
fysiske adresse alligevel ikke er korrekt, fx hvis skyldner har angivet en
forkert adresse i CPR-registret, eller hvis skyldner har fået ny adresse i
udlandet og ikke har registreret sin nye udenlandske adresse i CPR-registret”
(Gældsstyrelsens status af 22. august 2024, afsnittet
Nationale
inddrivelsesindsatser over for skyldnere, der er bosiddende i udlandet og har
gæld vedrørende underholdsbidrag).
Side 8 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
Gældsstyrelsen vil endvidere manuelt, jf. også pkt. 3.2.2 ovenfor, kunne
registrere en såkaldt alternativ adresse i Gældsstyrelsens systemer, som
styrelsen får kendskab til f.eks. direkte fra skyldner eller via en udenlandsk
myndighed (Gældsstyrelsens plan af 3. november 2023 for udlandsområdet,
pkt. 4.1.2).
Gældsstyrelsen har også omtalt den situation, hvor styrelsen fra en
tredjeperson – f.eks. bidragsberettigede – modtager adresseoplysninger på
en bidragspligtig i udlandet.
Sådanne adresseoplysninger anser Gældsstyrelsen som udgangspunkt ikke
for at have en sådan validitet, at styrelsen vil lade oplysningen danne
grundlag for et inddrivelsesskridt. Styrelsen har henvist til en risiko for
udlevering af personoplysninger til uvedkommende samt til risikoen for at
udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligtsbestemmelsen i
skatteforvaltningslovens § 17.
Gældsstyrelsen har anført, at styrelsen lægger til grund, at en
adresseoplysning er valid, hvis adresseoplysningen er modtaget fra en
myndighed, kan verificeres af skyldner selv, eller der er særlige grunde til at
anse oplysningen for valid, f.eks. fordi omstændighederne omkring
oplysningen giver en styrket formodning for, at oplysningen er valid
(Gældsstyrelsens notat af 5. februar 2024, afsnittet
Anvendelsen af
adresseoplysninger fra bidragsberettigede).
3.3.2. Gældsstyrelsens mulighed for at bede udenlandske myndigheder om
bistand til adresseoplysninger efter internationale aftaler
I sin status af 22. august 2024, afsnittet
Internationale aftaler,
har
Gældsstyrelsen redegjort nærmere for styrelsens muligheder for at bede
udenlandske myndigheder om oplysningsbistand, herunder nærmere
adresseoplysninger på en skyldner.
Heraf fremgår det, at det er Gældsstyrelsens nuværende praksis, at en
indgået aftale eller tiltrådt konvention skal omfatte bistand til
adresseforespørgsler, for at styrelsen har det fornødne grundlag for at kunne
forespørge en udenlandsk myndighed om adresseoplysninger.
Gældsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at Danmark på nuværende
tidspunkt ikke har mulighed for at anmode udenlandske myndigheder om
oplysningsbistand, herunder adresseoplysninger, i henhold til internationale
aftaler eller konventioner på underholdsbidragsområdet.
Skatteministeriet har i brevet af 30. august 2024 anført bl.a., at
Skatteministeriets departement generelt har mulighed for at indgå bilaterale
internationale aftaler, hvor der f.eks. opnås gensidig bistand inden for det
skatteretlige område, ligesom det også afsøges i en nordisk arbejdsgruppe
Side 9 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
om gensidig bistand med inddrivelse af visse fordringstyper, herunder SU-
gæld. En sådan forhandling kræver dog ifølge ministeriet et gensidigt ønske
herom, og i denne sammenhæng er det ikke alene Danmark, som sætter
tempoet for det internationale arbejde.
Gældsstyrelsen har i den ovennævnte status af 22. august 2024, afsnittet
Internationale aftaler,
omtalt bl.a. Haagerkonventionen af 23. november 2007
om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for
underholdsbidrag til familiemedlemmer (Haagerkonventionen af 2007), der
efter det oplyste indeholder en mulighed for at anmode om
oplysningsbistand, herunder adresseoplysninger på skyldner. Efter lov nr.
275 af 27. marts 2017 om Haagerkonventionen af 2007 kan social- og
boligministeren sætte loven i kraft, men dette er endnu ikke sket.
Skatteministeriet har i et brev af 17. september 2024 oplyst, at
Gældsstyrelsen på et møde i juni 2024 med Social- og Boligministeriet – som
led i samarbejdet om den særlige problemstilling om forældelseslovens § 8 –
fik oplyst, at ikrafttrædelse af den nævnte lov ville muliggøre, at
Gældsstyrelsen kan indhente adresseoplysninger fra udenlandske
myndigheder i de omfattede lande. På baggrund heraf tog Skatteministeriets
departement i august 2024 kontakt til Social- og Boligministeriet for at
undersøge muligheden for at sætte Haagerkonventionen af 2007 i kraft i
Danmark.
Gældsstyrelsen har endvidere i sin status af 22. august 2024, afsnittet
Internationale aftaler,
oplyst, at styrelsen altid ser på muligheden for at
anmode om oplysningsbistand ud fra et skyldnerperspektiv. Har skyldner
anden gæld til inddrivelse end underholdsbidrag, f.eks. skatte- eller
afgiftsgæld, som kan danne grundlag for en anmodning om
oplysningsbistand til en udenlandsk myndighed i medfør af en anden
international aftale eller konvention, kan Gældsstyrelsen anvende denne
aftale eller konvention til at anmode om oplysningsbistand. Ved skatte- og
afgiftsgæld er der ifølge Gældsstyrelsen andre og bedre muligheder i de
internationale aftaler og konventioner for at anmode om oplysningsbistand.
Ud af de ca. 1.600 skyldnere i udlandet med gæld vedrørende ikke
forskudsvis udlagte underholdsbidrag har ca. 500 skyldnere også anden
gæld til inddrivelse, som – hvis betingelserne i medfør af en international
aftale eller konvention er opfyldt – ifølge Gældsstyrelsen kan danne grundlag
for en anmodning om oplysningsbistand til en udenlandsk myndighed.
Gældsstyrelsen omtalte i øvrigt i sin plan af 3. november 2023 for
udlandsområdet, pkt. 3.2, spørgsmålet om internationale aftaler om
oplysningsbistand. Styrelsen anførte i den forbindelse, at ”Gældsstyrelsen
benytter p.t. kun muligheden i begrænset omfang, da der er udfordringer med
Side 10 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
at anvende adresser indhentet på denne måde i de automatiserede
maskinelle udsendelser”. Styrelsen anførte, at styrelsen i 2023 benyttede
muligheden for at anmode udenlandske myndigheder om bistand i form af
oplysninger til brug for inddrivelse særligt i relation til initiativer vedrørende
skyldnere med høj gæld og skyldnere med ikke forskudsvis udlagte
underholdsbidrag.
3.3.3. Anvendelse af privat aktør
Gældsstyrelsen har i sit notat af 5. februar 2024, afsnittet
Handlinger ift. at få
oplysninger om skyldners adresse,
beskrevet, hvorledes Gældsstyrelsen og
det daværende SKAT undertiden har anvendt en privat aktør til at bistå med
bl.a. at finde adresser på skyldnere i udlandet.
Det er oplyst, at en kontrakt med en privat aktør udløb i 2013, hvorefter
Gældsstyrelsen i perioden 2019-2023 på ny har haft en aftale med en privat
aktør om bl.a. indhentelse af adresseoplysninger. Aftalen var dog geografisk
begrænset til lande i Norden. Gældsstyrelsen har i 2021 gennemført et
udbud vedrørende en fornyet aftale med en privat aktør om inddrivelse,
herunder indhentelse af adresseoplysninger, ift. skyldnere bosiddende i
Europa og USA. Gældsstyrelsen modtog ingen tilbud, hvorfor en sådan aftale
ikke blev indgået.
Anvendelsen af privat aktør er også omtalt i Gældsstyrelsens status af 22.
august 2024, afsnittet
Anvendelse af privat aktør og andre foranstaltninger for
at finde skyldners adresse i udlandet.
Det fremgår, at det er Gældsstyrelsens vurdering, at ressourceanvendelsen
og gevinster ved at anvende en privat aktør ikke står mål med hinanden, og
at der derfor skal søges andre alternative løsninger (se herom pkt. 3.3.4
nedenfor).
3.3.4. Initiativer med henblik på indhentelse eller bekræftelse af
adresseoplysninger mv.
I forhold til skyldnere med ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag har
Gældsstyrelsen ifølge sin plan af 3. november 2023, pkt. 3.2, igangsat en
indsats for at få adresseoplysninger på de skyldnere, der ikke har
fyldestgørende adresseoplysninger, men hvor opholdslandet er kendt. Dette
med henblik på at øge andelen af potentielle bistandsanmodninger
vedrørende skyldnersegmentet.
I sin status af 22. august 2024, afsnittet
Anvendelse af privat aktør og andre
foranstaltninger for at finde skyldners adresse i udlandet,
har Gældsstyrelsen
redegjort nærmere for igangsatte initiativer for at finde eller få bekræftet
formodede adresseoplysninger på skyldnere i udlandet.
Side 11 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
Det drejer sig om bl.a. indhentelse af oplysninger fra udenlandske, offentligt
tilgængelige registre, eventuelt via ressourcer med et særligt lokalt kendskab
i udvalgte lande. Gældsstyrelsen har i den sammenhæng bemærket, at
”Gældsstyrelsen er i gang med at afklare det juridiske grundlag for udveksling
af adresseoplysninger med myndigheder i udlandet. En sådan afklaring vil
omfatte de tilfælde, hvor en international aftale eller konvention ikke giver
adgang til oplysningsbistand, samt forholdet til EU’s
databeskyttelsesforordning”.
Gældsstyrelsen forsøger endvidere bl.a. at ”anmode danske ambassader i
udlandet om bistand til at indhente adresseoplysninger i de tilfælde, hvor
skyldners gæld ikke er omfattet af en international aftale eller konvention, der
eksplicit indeholder regler om samarbejde om udveksling af
adresseoplysninger”. Herudover er Gældsstyrelsen i løbende dialog og
erfaringsudveksling med fordringshavere med henblik på at styrke
samarbejdet og udvekslingen af oplysninger om borgere og virksomheder.
Det overvejes i øvrigt at ”insource” opgaven med adressesøgninger i
offentlige registre ved ansættelse af studentermedhjælpere.
Af samme status af 22. august 2024 fremgår det under afsnittet
Anmodning
om oplysningsbistand,
at Gældsstyrelsen i 2023 i forhold til skyldnere, der pr.
31. december 2023 havde gæld vedrørende underholdsbidrag, havde
fremsendt i alt 190 anmodninger om oplysningsbistand til de udenlandske
myndigheder og de danske ambassader i udlandet. Anmodningerne havde
resulteret i, at Gældsstyrelsen pr. 30. juni 2024 havde modtaget 41 nye
udenlandske adresseoplysninger. I 1. halvår 2024 havde Gældsstyrelsen
fremsendt 230 anmodninger om oplysningsbistand til de udenlandske
myndigheder og de danske ambassader i udlandet på skyldnere med gæld
vedrørende underholdsbidrag. Anmodningerne havde resulteret i, at
Gældsstyrelsen pr. 30. juni 2024 havde modtaget 86 nye udenlandske
adresseoplysninger.
Om Gældsstyrelsens juridiske afklaringer mv. anførte styrelsen i øvrigt i sit
forudgående notat af 5. februar 2024, afsnittet
Anvendelsen af
adresseoplysninger fra bidragsberettigede,
at styrelsen som led i sit særlige
fokus på inddrivelse af underholdsbidrag med bistand fra udenlandske
myndigheder ville vurdere nærmere, om styrelsens ”generelle praksis for
fremsendelse af anmodninger om inddrivelsesbistand kan lempes når
Gældsstyrelsen ikke har kendskab til bidragspligtiges konkrete adresse, men
alene har en stærk formodning om, hvilket land den bidragspligtige opholder
sig i”.
I det nævnte notat fra februar 2024 anførte Gældsstyrelsen desuden, at
styrelsen ville vurdere nærmere, om ”Gældsstyrelsens nuværende praksis,
hvorefter udenlandske myndigheder kun anmodes om oplysningsbistand,
Side 12 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
hvis der er hjemmel i en aftale eller konvention, bør ændres, herunder om
den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 og de almindelige
persondataretlige regler er til hinder for en sådan ændring”.
3.4. Prioritering af inddrivelsen af danske bidragskrav i udlandet
I min udtalelse af 20. marts 2023, jf. pkt. 1.1 ovenfor, omtalte jeg
Gældsstyrelsens begrænsede fremdrift og manglende processer for
inddrivelsen af danske bidragskrav i udlandet.
Af min udtalelse fremgik det bl.a., at Gældsstyrelsen havde haft fokus på at
skabe mulighed for at bruge nationale inddrivelsesskridt over for skyldnere i
udlandet og i øvrigt på udlandsområdet havde prioriteret den
myndighedsopgave, der består i at bistå udenlandske myndigheder med
inddrivelse i Danmark, frem for opgaven med at fremsende anmodninger til
udenlandske myndigheder vedrørende bistand til inddrivelse af danske
gældsposter.
Gældsstyrelsen har i sin status af 3. november 2023, afsnittet
Initiativ i
forhold til ej forskudsvis udlagte underholdsbidrag,
oplyst, at Gældsstyrelsen i
1. halvår 2023 fokuserede på den generelle gæld, mens skyldnere med ikke
forskudsvis udlagte underholdsbidrag blev prioriteret i 2. halvår 2023.
Formålet med initiativet var, at inddrivelsen af underholdsbidrag, hvor den
bidragsberettigedes udbetalinger afhænger af inddrivelsen, prioriteres højest
i forhold til det relativt begrænsede antal sager, der kan fremsendes.
Gældsstyrelsen har endvidere i sin nye status af 22. august 2024, afsnittet
Prioritering af Gældsstyrelsens inddrivelse,
redegjort generelt for
Gældsstyrelsens prioritering på inddrivelsesområdet.
Det fremgår bl.a., at man siden nedlukningen af det gamle
inddrivelsessystem EFI og som led i genopretningen af gældsinddrivelsen
har prioriteret den nationale inddrivelse, da den offentlige gæld i Danmark
udgør langt den største del af gælden til inddrivelse. Den nationale
inddrivelse er ifølge styrelsen endvidere forudsætningen for, at der kan ske
inddrivelse i udlandet.
Gældsstyrelsen har videre samme sted anført, at styrelsen har prioriteret
inddrivelse i udlandet de seneste år, hvilket bl.a. kommer til udtryk i
Gældsstyrelsens plan af 3. november 2023 for udlandsområdet.
Gældsstyrelsen har i den forbindelse anført, at styrelsen på udlandsområdet
– som også nævnt ovenfor – har særligt fokus på skyldnere med gæld
vedrørende ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag.
Side 13 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
Gæld vedrørende ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag adskiller sig
ifølge Gældsstyrelsen markant fra anden gæld, som styrelsen inddriver.
Dette skyldes, at disse bidrag har karakter af forsørgelse, og at bidragene
inddrives for en privatperson. Det kan således have stor betydning for den
enkeltes levevilkår, om bidragene inddrives. Ved denne kategori af
fordringshavere er der derfor et helt særligt hensyn, som ikke gør sig
gældende for øvrige fordringshavere, som typisk er offentlige myndigheder
og institutioner eller private virksomheder og institutioner, hvor inddrivelse af
gælden ikke har samme essentielle betydning for den enkelte.
3.5. Status på hidtidige tiltag, myndighedernes fremadrettede
forventninger mv.
I sin status af 22. august 2024, afsnittet
Gældsstyrelsens fortsatte fokus på
udlandsområdet,
har Gældsstyrelsen anført bl.a., at man ”arbejder målrettet
efter udlandsplanen [af 3. november 2023; min bemærkning], og der er god
fremdrift i de igangsatte initiativer, der bidrager til en mere effektiv
sagsbehandling og inddrivelse på udlandsområdet”.
Driftsmålene for 2023 er efter det oplyste blevet opfyldt, og de fastsatte mål
for 2024 er justeret op.
Endelig fremgår det, at Gældsstyrelsen de næste seks måneder fortsat vil
tilrettelægge sit arbejde efter planen for udlandsområdet og de initiativer, der
skal styrke inddrivelsen. Der vil også i de kommende år blive opsat konkrete
driftsmål på området, ligesom Gældsstyrelsen har fokus på at følge
fremdriften på området.
I sit følgebrev af 30. august 2024 har Skatteministeriet henvist til, at der på
området som helhed sker en positiv udvikling for inddrivelsen af ikke
forskudsvis udlagte børnebidrag. Ministeriet fremhæver bl.a., at gælden er
faldende og provenuet er stigende, at antallet af fremsendte
bistandsanmodninger til udlandet er stigende, samt at Gældsstyrelsen har et
særligt fokus på denne type af underholdsbidrag. Skatteministeriet anfører
også, at ministeriet følger udviklingen på området tæt.
Skatteministeriet har i sit brev af 17. september 2024 på min forespørgsel
bekræftet, at arbejdet med at udarbejde en samlet plan for udlandsområdet
blev igangsat i slutningen af 2022, og at initiativerne beskrevet heri blev
igangsat herefter.
Skatteministeriet har anført, at der dog også forud for udarbejdelsen af
udlandsplanen var iværksat initiativer på udlandsområdet. Ministeriet har i
den forbindelse omtalt bl.a. ordningen med brug af private aktører (se også
pkt. 3.3.3 ovenfor) og en plan i 2018 for styrkelse af inddrivelsen af SU-gæld i
udlandet. Ministeriet har også henvist til, at det i 2018 blev lovbestemt, at
Side 14 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
skyldnere, der har gæld under inddrivelse på mindst 100 kr., og som fraflytter
Danmark, skal oplyse deres adresse i udlandet inden udrejsen. Ministeriet
anerkender, at disse initiativer ikke har været tilstrækkelige til at bringe
inddrivelsen af underholdsbidrag i udlandet til et tilfredsstillende niveau,
hvorfor der nu er iværksat en række yderligere initiativer i planen for
udlandsområdet, der skal styrke inddrivelsen af underholdsbidrag i udlandet.
4. Sagsforløbet i den konkrete egen drift-sag og
Gældsstyrelsens bemærkninger mv.
Sagsforløbet i den konkrete egen drift-sag fremgår nærmere af
Gældsstyrelsens udtalelse af 3. november 2023, styrelsens notat af 5.
februar 2024 og bilag 2 til styrelsens status af 22. august 2024.
Det fremgår, at sagen vedrører inddrivelse i udlandet af ikke forskudsvis
udlagt underholdsbidrag for en periode fra 1997 til 2013. Sagen angår
inddrivelsen af et forhøjet børnebidrag for et barn, der bor hos sin mor i
Danmark, fra en far, som efter det oplyste er udrejst fra Danmark.
Det fremgår også, at i den periode, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden
har stået for inddrivelsen – dvs. siden slutningen af 2005 – er der sendt tre
rykkerskrivelser af det daværende SKAT. Rykkerne er sendt til formodede
adresser, da skyldner ikke var registreret med adresseoplysninger i CPR.
Adresserne viste sig ikke at være valide.
Det daværende SKAT anmodede på et tidspunkt en privat aktør om hjælp til
at finde skyldnerens adresse. Den private aktør meddelte SKAT, at det ikke
var muligt at spore skyldner.
Det fremgår endvidere, at den bidragsberettigede to gange rettede
henvendelse til henholdsvis SKAT og Gældsstyrelsen med oplysninger om
skyldnerens formodede adresse i et bestemt land. Gældsstyrelsen har oplyst,
at SKAT og senere Gældsstyrelsen alene har registreret henvendelserne fra
den bidragsberettigede, inkl. fremsendte informationer, i inddrivelsessystemet
DMI, og at der ikke er foretaget yderligere sagsbehandling på baggrund af
henvendelserne.
Efter den sidste henvendelse indhentede Gældsstyrelsen dog efter det
oplyste fra Udbetaling Danmark de relevante bidragsafgørelser. Der blev
ifølge det oplyste ikke foretaget en vurdering af, hvorvidt det modtagne
materiale kunne danne grundlag for en bistandsanmodning til udenlandske
myndigheder. Gældsstyrelsen har forklaret, at der på daværende tidspunkt –
i modsætning til nu – ikke forelå en konkret praksis, der foreskrev, hvordan
der skulle foretages en sådan vurdering ved modtagelse.
Side 15 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
Det fremgår videre, at Gældsstyrelsen senere foretog en undersøgelse af
inddrivelsesmuligheder i Danmark. Det blev konstateret, at der ikke var
inddrivelsesmuligheder her i landet.
Gældsstyrelsen har ikke forsøgt at kontakte skyldnerens formodede
opholdsland med henblik på at modtage adresseoplysninger, da Danmark
ikke har en aftale med det pågældende land om oplysningsbistand ift. de
omfattede gældsposter. Gældsstyrelsen har ikke kendskab til, at det fra
dansk side skulle være forsøgt at etablere et bilateralt aftalegrundlag med det
pågældende land, som ville muliggøre anmodninger om oplysninger ift.
gældsposterne.
5. Sammenfattende om de eksisterende hindringer mv. for
inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i
udlandet
Inddrivelse af gæld i udlandet, herunder af ikke forskudsvis udlagte
underholdsbidrag, er ifølge Gældsstyrelsen en kompleks opgave, bl.a. idet
tempoet i det internationale arbejde ikke sættes af Danmark alene.
Skattemyndighederne har – som omtalt i pkt. 3 og 4 ovenfor samt i bilaget til
denne udtalelse med gengivelse af myndighedernes redegørelser mv. –
peget på, hvad myndighederne anser for en række udfordringer og hindringer
for inddrivelsen af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet.
Gældsstyrelsen har således redegjort for begrænset systemunderstøttelse og
manuelle sagsgange ved udlandsinddrivelsen af underholdsbidrag, herunder
i forhold til samarbejdet med udenlandske myndigheder (pkt. 3.2.2 ovenfor).
Det fremgår også, at der forud for november 2022 ikke var fastlagt processer
for bistandsanmodninger til udenlandske myndigheder. I den konkrete egen
drift-sag har Gældsstyrelsen oplyst, at styrelsen efter modtagelsen af
bidragsafgørelserne ikke foretog en vurdering af, om de kunne danne
grundlag for en bistandsanmodning, da der ikke forelå en konkret praksis
herfor (pkt. 3.2.3 og 4 ovenfor).
Ifølge Gældsstyrelsen vanskeliggøres inddrivelse i udlandet endvidere af, at
det ofte er problematisk at etablere kontakt til skyldnere, som ikke har meldt
deres udenlandske adresse til CPR. Ud af de ca. 1.200 skyldnere
bosiddende i udlandet med gæld vedrørende ikke forskudsvis udlagte
underholdsbidrag, hvor der ikke kan foretages national tvangsinddrivelse,
havde Gældsstyrelsen ”mulige kendte kontaktoplysninger” på ca. 400 (pkt.
3.3.1 ovenfor).
Side 16 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
Med henblik på f.eks. at få en bidragspligtigs adresse i udlandet har
skattemyndighederne tidligere anvendt private aktører. Denne
fremgangsmåde har dog ikke været i brug siden 2013, bortset fra en aftale
med en privat aktør for 2019-2023, der alene dækkede Norden (pkt. 3.3.3
ovenfor).
Myndighederne har også peget på udfordringer ved det internationale
aftalegrundlag i forhold til indhentelse eller bekræftelse af
adresseoplysninger.
Gældsstyrelsen har således givet udtryk for det synspunkt, at en international
aftale mv. skal omfatte bistand til adresseforespørgsler, for at styrelsen har
det fornødne grundlag for en sådan forespørgsel til en udenlandsk
myndighed.
Imidlertid giver internationale aftaler mv. på underholdsbidragsområdet ifølge
styrelsen ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at anmode udenlandske
myndigheder om sådan oplysningsbistand (pkt. 3.3.2 ovenfor). Det ses
illustreret af den konkrete egen drift-sag, hvor Gældsstyrelsen ikke bad om
oplysninger fra myndighederne i det land, hvor den bidragspligtige formentlig
boede, idet der ikke forelå en international aftale herom.
Der er derudover generelt forekommet tilfælde, hvor skattemyndighederne
har visse oplysninger om den bidragspligtiges opholdssted i udlandet, men
hvor der alligevel ikke er taget inddrivelsesskridt. Jeg forstår, at det navnlig
angår tilfælde, hvor tredjemand – f.eks. den bidragsberettigede – har oplyst
om den bidragspligtiges adresse mv. Sådanne oplysninger anser
Gældsstyrelsen som udgangspunkt ikke for tilstrækkeligt valide til at danne
grundlag for inddrivelse (pkt. 3.3.1 ovenfor).
Også denne problemstilling ses illustreret af den konkrete egen drift-sag,
hvor den bidragsberettigede to gange henvendte sig til skattemyndighederne
med oplysninger om den bidragspligtiges formodede adresse i et angivet
andet land. Henvendelserne blev registreret, men der blev ifølge
Gældsstyrelsen ”ikke foretaget yderligere sagsbehandling på baggrund af
henvendelserne”.
6. Min vurdering
6.1. Indledning
Gældsstyrelsen har siden 2018 haft en lovmæssig forpligtelse til at bistå
borgerne med at inddrive ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag fra
Side 17 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
bidragspligtige i udlandet. Inden da lå opgaven – siden 2005 – hos en anden
myndighed under Skatteministeriet, nemlig det daværende SKAT.
Ved udgangen af 2023 var der ifølge Gældsstyrelsens oplysninger ca. 1.600
skyldnere i udlandet med gæld vedrørende ikke forskudsvis udlagte
underholdsbidrag med en samlet gæld til inddrivelse på nominelt ca. 104 mio.
kr.
Ved ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag, f.eks. et forhøjet
børnebidrag, får bidragsmodtageren først udbetalt bidraget, når
Gældsstyrelsen har inddrevet beløbet hos den bidragspligtige. Det er derfor
afgørende for de berørte familier, at myndighederne foretager en effektiv
inddrivelse, herunder at sagsbehandlingstiden ikke er lang, og at der i forhold
til bidragspligtige i udlandet er effektive processer for indhentelse af bl.a.
adresseoplysninger og inddragelse af udenlandske myndigheder.
Vigtigheden af dette illustreres også af den konkrete egen drift-sag om
inddrivelse af forhøjet børnebidrag i udlandet, jf. pkt. 4 ovenfor. Sagsforløbet
strækker sig henover de næsten 20 år, hvor det daværende SKAT og
Gældsstyrelsen har haft ansvaret for at inddrive underholdsbidrag, uden at
moren og barnet modtog det forhøjede børnebidrag, de var berettiget til.
Som omtalt i pkt. 1.1 ovenfor har jeg flere gange udtalt mig om
Gældsstyrelsens inddrivelse af underholdsbidrag.
For så vidt angår inddrivelse i Danmark har Gældsstyrelsen i august 2024
oplyst bl.a., at gælden vedrørende ikke forskudsvis udlagte børnebidrag er
faldende, samt orienteret om implementering af et lønindeholdelsesmodul i
DMI. Myndighederne har endvidere flere gange oplyst om en problematik om
forældelseslovens § 8, 1. pkt., der har betydning for inddrivelse af
underholdsbidrag i både Danmark og i udlandet, og hvor myndighedernes
analysearbejde forventes afsluttet i efteråret 2024 (pkt. 1.3 ovenfor). Jeg
kvitterer hermed for underretningerne og foretager mig på det foreliggende
grundlag ikke mere i den anledning.
For så vidt angår inddrivelse i udlandet af danske bidragskrav kritiserede jeg,
i en udtalelse af 20. marts 2023, at der var manglende fremdrift på området.
Jeg anførte bl.a., at den begrænsede fremdrift og de manglende processer
for styrelsens opgavevaretagelse på området efter min forståelse havde
indebåret, at der først i 2022 igen var sendt bistandsanmodninger til
udenlandske myndigheder vedrørende inddrivelse af underholdsbidrag, og at
dette til dels skyldtes en bevidst prioritering af andre opgaver.
Siden min udtalelse i marts 2023 har jeg stillet skattemyndighederne en
række spørgsmål. Det har jeg gjort særligt med henblik på at få afdækket
Side 18 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0021.png
årsagerne til den manglende fremdrift. Mine spørgsmål har også været
foranlediget af den nævnte undersøgelse af et konkret sagsforløb om
inddrivelse af forhøjet børnebidrag i udlandet.
6.2. Myndighedernes tiltag for at imødegå hindringer mv. for
inddrivelsen af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet
Det er en myndigheds ansvar at sikre, at dens sagsbehandling understøtter
lovgivningsmæssige og forvaltningsretlige krav. Det gælder f.eks. ved
myndighedens brug af it-systemer, jf.
FOB 2023-7
og
FOB 2023-34
(på
ombudsmandens hjemmeside), men også i øvrigt har en myndighed pligt til
at etablere processer, der gør det muligt for myndigheden at opfylde dens
opgaver efter lovgivningen.
En forsvarlig tilrettelæggelse af myndighedens opgaveudførsel forudsætter
således, at myndigheden skaber sig et overblik over de forudsætninger, der
er nødvendige for at kunne administrere de relevante regler, og at
myndigheden f.eks. indfører processer, der tager højde for de forskellige
forløb, som dens sager kan tænkes at få, jf. – med særlig henblik på it-
systemer –
overblik #13
om generelle forvaltningsretlige krav til offentlige it-
systemer i Myndighedsguiden på ombudsmandens hjemmeside.
Der vil altid kunne opstå forhold eller begivenheder, som det kan være
vanskeligt eller umuligt at forudse, og som kan have en negativ indflydelse på
myndighedens evne til at udføre sine lovpålagte opgaver. Men navnlig i
relation til de forhold, som det er muligt at tage højde for, kan myndigheden
have pligt til at tage initiativer – f.eks. for at imødegå erkendte, mere
væsentlige eller ofte forekommende hindringer for en effektiv og
velfungerede administration af dens ressort. Se hertil
FOB 2017-14, FOB
2023-15
og
FOB 2024-10
(på ombudsmandens hjemmeside).
Som en del af sin lovmæssige forpligtelse til at foretage inddrivelse af ikke
forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet har Gældsstyrelsen – og
tidligere det daværende SKAT – på den baggrund haft en pligt til at søge at
fjerne hindringer, som efter myndighedernes opfattelse har stået i vejen for
en effektiv inddrivelse.
Som nærmere beskrevet i pkt. 3-5 ovenfor har Gældsstyrelsen og
Skatteministeriet selv identificeret en række hindringer for en effektiv
inddrivelse. Myndighederne har i den forbindelse peget på bl.a., at der ofte er
vanskeligheder med at få kendskab til den bidragspligtiges adresse i
udlandet. Der er i alle tilfælde tale om hindringer, der dels må have stået
styrelsen klart på et tidligt tidspunkt, dels kan have betydning for
inddrivelseseffektiviteten i en væsentlig del af de omhandlede sager.
Side 19 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
Skatteministeriet har anerkendt, at de initiativer, der før slutningen af 2022
blev iværksat for at imødegå disse hindringer, ikke har været tilstrækkelige til
at bringe inddrivelsen af underholdsbidrag i udlandet til et tilfredsstillende
niveau. Det drejer sig bl.a. om et tiltag fra 2018, hvor det blev lovbestemt, at
skyldnere skal oplyse deres adresse i udlandet inden udrejse.
Det er jeg enig i. Efter min opfattelse har myndighederne langt fra gjort nok
for at imødegå de forhold, som myndighederne har identificeret som
hindringer for inddrivelsen.
Eksempelvis har myndighederne først for relativt nylig iværksat tiltag i forhold
til den begrænsede systemunderstøttelse for udlandsinddrivelsen. Fra juni
2024 og frem er der afsat ressourcer til udvikling af systemunderstøttelsen
(pkt. 3.2.2 ovenfor). Uanset den begrænsede systemunderstøttelse var det
desuden først efter november 2022, at Gældsstyrelsen fastlagde processer
for bistandsanmodninger til udenlandske myndigheder. Jeg minder i den
forbindelse om, at det som nævnt er en myndigheds ansvar at sikre, at dens
brug af it-systemer understøtter lovgivningsmæssige og forvaltningsretlige
krav. Hvis et it-system ikke i sig selv understøtter de forvaltningsretlige krav,
skal myndigheden sikre, at kravene opfyldes på anden måde, herunder ved
manuel sagsbehandling.
Som myndighederne selv er inde på, er behovet for at have valide
oplysninger om bidragspligtiges adresser i udlandet ofte en grundlæggende
forudsætning for inddrivelsen i mange af de omhandlede sager. Det er derfor
essentielt, at Gældsstyrelsen tager tilstrækkelige skridt for at tilvejebringe
sådanne adresseoplysninger.
Jeg må imidlertid ud fra myndighedernes udtalelser til mig lægge til grund, at
sådanne skridt kun i meget begrænset omfang blev taget, inden jeg indledte
mine undersøgelser af inddrivelsen af underholdsbidrag i udlandet.
Som omtalt har der f.eks. været tilfælde – som i den konkrete egen drift-sag –
hvor myndighederne har modtaget oplysninger fra den bidragsberettigede om
den bidragspligtiges adresse, uden at inddrivelsen er forsøgt fremmet.
Endvidere er en tidligere anvendt fremgangsmåde med private aktører, som
bistod med bl.a. at skaffe adresseoplysninger, opgivet.
Gældsstyrelsen har over for mig givet udtryk for det synspunkt, at
adresseforespørgsler til udenlandske myndigheder forudsætter grundlag i en
international aftale mv.
Det står ikke klart for mig, hvad der nærmere ligger til grund for denne
retsopfattelse. Men når Gældsstyrelsen selv lægger til grund, at den alene
kan anmode udenlandske myndigheder om adresseoplysninger, såfremt der
Side 20 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
er indgået en forudgående international aftale mv. herom, bliver det af
væsentlig betydning for styrelsens muligheder for at opfylde sine lovmæssige
opgaver, at der foreligger sådanne internationale aftaler mv.
Imidlertid har Danmark efter det oplyste slet ikke gældende internationale
aftaler mv. på underholdsbidragsområdet, der giver mulighed for
oplysningsbistand.
Endvidere er det først for relativt nylig – efter Gældsstyrelsens redegørelse til
mig i november 2022 – at skattemyndighederne iværksatte tiltag vedrørende
indhentelse af adresseoplysninger og initiativer i forhold til det internationale
aftalegrundlag med hensyn til oplysningsbistand og juridiske afklaringer i den
forbindelse.
Jeg må med andre ord forstå myndighederne således, at der ikke i de første
ca. 4,5 år, hvor Gældsstyrelsen har haft ansvaret, f.eks. blev arbejdet
effektivt på at indgå de internationale aftaler, som styrelsen selv anser for
nødvendige for at imødegå problemstillingen vedrørende manglende
adresseoplysninger på bidragspligtige i udlandet.
For så vidt angår synspunktet om, at Danmark ikke sætter tempoet alene i
det internationale samarbejde, bemærker jeg for det første, at dette forhold
ikke fritager myndighederne for at søge internationale aftaler indgået.
For det andet bemærker jeg, at Danmark efter det oplyste siden 2017 har
haft mulighed for at sætte en lov om Haagerkonventionen af 2007 i kraft, og
at myndighederne selv har anført, at et sådant tiltag ville have gjort det muligt
bl.a. at anmode om adresseoplysninger i de lande, der har tiltrådt
konventionen. Imidlertid rettede Skatteministeriet først i august 2024
henvendelse til Social- og Boligministeriet med henblik på at undersøge
muligheden for at sætte konventionen i kraft i Danmark (pkt. 3.3.2 ovenfor).
6.3. Konklusion
Jeg har ikke med denne undersøgelse foretaget en fuldstændig gennemgang
af skattemyndighedernes indsats for i udlandet at inddrive ikke forskudsvis
udlagte underholdsbidrag, f.eks. forhøjede børnebidrag.
De redegørelser, jeg har modtaget, vidner imidlertid efter min opfattelse om
en inddrivelsesindsats, der har været klart utilstrækkelig i forhold til at
imødegå de forhold, som myndighederne har anset for at udgøre hindringer
for inddrivelsen i udlandet.
Gældsstyrelsen overtog inddrivelsesopgaven i 2018, og før det lå den i
mange år i en anden myndighed under Skatteministeriet, nemlig det
daværende SKAT.
Side 21 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
Jeg må lægge til grund, at myndighederne længe har haft kendskab til de
hindringer for en effektiv inddrivelse, som min undersøgelse har afdækket.
Jeg må også lægge til grund, at hindringerne kan være af væsentlig
betydning i mange af de omhandlede sager vedrørende inddrivelse af ikke
forskudsvist udlagte underholdsbidrag i udlandet.
Alligevel er så godt som alle de tiltag, som myndighederne har beskrevet for
at imødegå disse forhold, først påbegyndt for relativt nylig, efter
Gældsstyrelsens redegørelse til mig i november 2022.
Jeg har herved forstået, at der i en årrække har været tale om en bevidst
nedprioritering af inddrivelse i udlandet af bl.a. underholdsbidrag, jf. også min
udtalelse af 20. marts 2023.
Samlet set mener jeg, at Gældsstyrelsen i adskillige år ikke har levet op til sin
lovmæssige forpligtelse til at bistå borgerne med denne inddrivelse. Af
samme grund finder jeg, at tilrettelæggelsen af indsatsen for at inddrive ikke
forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet, f.eks. forhøjede
børnebidrag, har haft karakter af et grundlæggende myndighedssvigt over for
de berørte bidragsberettigede familier.
Således har de ovenfor omtalte problemstillinger om manglende
adresseoplysninger mv. – sammenholdt med de hindringer, som
myndighederne har set i forhold til bl.a. at tilvejebringe valide
adresseoplysninger – resulteret i en inddrivelsespraksis, hvor det så vidt ses
har været muligt for en bidragspligtig i udlandet at undgå at betale f.eks. et
forhøjet børnebidrag ved ikke at oplyse sin adresse til CPR.
Den utilstrækkelige inddrivelsesindsats illustreres også af sagsforløbet i min
konkrete egen drift-sag. Her ses inddrivelsesindsatsen i udlandet af et
forhøjet børnebidrag at have været sporadisk, ineffektiv og uden resultater
igennem de næsten 20 år, hvor Gældsstyrelsen og det daværende SKAT har
haft ansvaret. Dette har været tilfældet, uanset at den bidragsberettigede to
gange henvendte sig med oplysninger om den bidragspligtiges mulige
adresse i et bestemt land.
6.4. Den fremadrettede inddrivelsesindsats
Det er nu skattemyndighedernes opfattelse, at der på området som helhed
sker en positiv udvikling for inddrivelsen af ikke forskudsvis udlagte
børnebidrag. Skatteministeriet har i august 2024 peget på f.eks., at gælden
er faldende og provenuet er stigende, ligesom antallet af fremsendte
bistandsanmodninger til udlandet er stigende. Myndighederne har også
anført, at Gældsstyrelsen på udlandsområdet har særligt fokus på skyldnere
Side 22 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0025.png
med gæld vedrørende ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag, ligesom
Skatteministeriet vil følge udviklingen på området tæt.
På den baggrund beder jeg om, at Gældsstyrelsen i august 2025 sender
Folketingets Ombudsmand en status for arbejdet med at sikre, at styrelsen
fremadrettet lever op til sine lovmæssige forpligtelser til at bistå borgerne
med inddrivelsen af underholdsbidrag, der ikke er forskudsvis udlagt, fra
bidragspligtige i udlandet. Jeg beder om, at Gældsstyrelsen sender sin
udtalelse via Skatteministeriet, således at også ministeriet får lejlighed til at
fremkomme med sine eventuelle bemærkninger.
Jeg har fundet grundlag for at underrette Folketingets Retsudvalg og
skatteministeren om resultatet af min undersøgelse. Jeg henviser til
ombudsmandslovens § 24, hvorefter ombudsmanden skal underrette
Folketingets Retsudvalg og vedkommende minister, såfremt
ombudsmandens undersøgelse af en sag viser, at der må antages at være
begået fejl eller forsømmelser af større betydning. Jeg har endvidere fundet
grundlag for at underrette Folketingets Skatteudvalg om sagen.
Der vil blive udsendt en nyhed om denne udtalelse på min hjemmeside.
Med venlig hilsen
Side 23 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
Kopi til:
Folketingets Retsudvalg
Skatteministeren
Folketingets Skatteudvalg
Skatteministeriet
Borger- og retssikkerhedschefen
Rigsrevisionen
Side 24 | 24
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0027.png
BILAG
Bilag til ombudsmandens udtalelse om
Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke
forskudsvis udlagte underholdsbidrag i
udlandet
Bilag 1
Gældsstyrelsens status af 3. november 2023:
Gældsstyrelsens status for fremsendelse af anmodninger til
udenlandske myndigheder om bistand til inddrivelse
Ombudsmanden har i sin udtalelse af den 20. marts 2023 anmodet
Gældsstyrelsen om en status på nedenstående punkter:
1. Gældsstyrelsens arbejde med fremsendelse af anmodninger til
udenlandske myndigheder om bistand til inddrivelse, herunder en status
vedrørende arbejdet med den systemmæssige understøttelse af
koordineringen med udenlandske myndigheder.
2. Fremsendelse af rykkere til skyldnere med bopæl i udlandet.
Gældsstyrelsen oplyste i sin redegørelse af den 16. november 2022, at
styrelsen fremover ville have fokus på at inddrive børne- og underholdsbidrag
med hjælp fra udenlandske myndigheder, og at der vil blive udarbejdet en
konkret plan til at understøtte dette. Denne plan er vedlagt besvarelsen.
Gældsstyrelsen har, siden redegørelsen af den 16. november 2022
vedrørende processer for fremsendelse af anmodninger til udenlandske
myndigheder om bistand med inddrivelse, fastlagt processerne på området.
Samtidig har Gældsstyrelsen i 2023 øget antallet af fremsendte
bistandsanmodninger til udenlandske myndigheder væsentligt sammenlignet
med 2022 og tidligere år.
Derudover har Gældsstyrelsen etableret et særskilt projektspor, som
indledningsvist har fokus på at skabe et samlet overblik over behovet og
potentialet for systemudvikling på udlandsområdet. Systemudviklingen vil ske
som led i den samlede prioritering af it-udvikling på styrelsens område. Indtil
en egentlig systemunderstøttelse er udviklet, foregår koordineringen med de
udenlandske myndigheder via manuel opfølgning på sagerne.
Side 1 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
Gældsstyrelsen fremsender som minimum en årlig rykker til skyldnere
bosiddende i udlandet med inddrivelsesparat gæld, hvor Gældsstyrelsen har
kontaktoplysninger fra CPR-registret. Det gælder for ca. 50 pct. af
populationen. Siden redegørelsen af den 16. november til ombudsmanden
har Gældsstyrelsen gennemført den årlige udsendelse af rykkere for 2022 og
igangsat udsendelsen for 2023.
Ad 1: Gældsstyrelsens arbejde med fremsendelse af anmodninger til
udenlandske myndigheder
Status på arbejdet med fremsendelse af anmodninger til udenlandske
myndigheder
Gældsstyrelsen har siden styrelsens redegørelse af den 16. november 2022
fastlagt procesgrundlaget til brug for fremsendelse af bistandsanmodninger til
udenlandske myndigheder. Procesgrundlaget fastlægger både processer i
forhold til det ældre inddrivelsessystem DMI og det nye inddrivelsessystem
PSRM. Fremsendelse af bistandsanmodninger er i drift i begge systemer.
I 2022 sendte Gældstyrelsen 36 bistandsanmodninger om
inddrivelsesbistand til de udenlandske myndigheder. Heraf omfattede 29
gæld vedrørende underholdsbidrag og syv skatte- og afgiftsgæld.
Gældsstyrelsen forventer i 2023 at sende 600-700 anmodninger om
inddrivelsesbistand til udenlandske myndigheder. Primo september 2023 var
der fremsendt 479 bistandsanmodninger, hvoraf 22 vedrørte
underholdsbidrag, mens 457 vedrørte skyldnere med skatte- og afgiftsgæld.
I udvælgelsen af, hvilke skyldnere der skulle sendes en bistandsanmodning
på, har der bl.a. været fokus på skyldnere med den højeste dækningsparate
gæld. Der fremsendes flere bistandsanmodninger vedrørende
underholdsbidrag fra september 2023 og året ud, idet flere
bistandsanmodninger er klargjort til fremsendelse.
I tilfælde, hvor Gældsstyrelsen har anmodet udenlandske myndigheder om
inddrivelsesbistand, inddriver de udenlandske myndigheder i henhold til
gældende regler og praksis i det pågældende land. De gældsposter, som
fremsendes på en bistandsanmodning, vil i en del af sagerne være til
inddrivelse hos de udenlandske myndigheder over en længere årrække,
mens andre afsluttes hurtigt eksempelvis som følge af fuld indfrielse, eller
fordi det viser sig, at skyldner ikke kan lokaliseres på den adresse, som
Gældsstyrelsen har angivet i bistandsanmodningen.
Status medio september 2023 er, at Gældsstyrelsen samlet har 283
bistandsanmodninger om inddrivelsesbistand vedrørende underholdsbidrag
Side 2 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
til inddrivelse hos udenlandske myndigheder. Dette inkluderer også
anmodninger, der er sendt tidligere år, og som endnu ikke er afsluttede.
Påvirkninger for fremsendelsen af bistandsanmodninger vedr.
underholdsbidrag
Der er på nuværende tidspunkt særligt to forhold, der har begrænset og
vanskeliggjort fremsendelsen af bistandsanmodninger vedrørende
underholdsbidrag.
For det første
skal Gældsstyrelsen indhente en bidragsafgørelse hos
fordringshaver som dokumentation for kravets eksistens, før Gældstyrelsen
kan sende en bistandsanmodning vedrørende underholdsbidrag til en
udenlandsk myndighed. I praksis har indhentningen af bistandsafgørelsen
ved fordringshaver vist sig at tage længere tid end forventet, særligt når der
er tale om bidragsafgørelser af ældre dato. Først efter modtagelse af
bistandsafgørelsen kan Gældsstyrelsen endeligt vurdere, om der i den
konkrete sag kan anmodes om bistand hos de udenlandske myndigheder.
For det andet
er der opstået tvivl om retskraften for en række
underholdsbidrag, der er til inddrivelse. Tvivlen beror på, at det ikke kan
udelukkes, at underholdsbidragene er forældede efter forældelseslovens § 8,
1. pkt. Det bemærkes dog, at det ikke er ensbetydende med, at forældelsen
er indtrådt for de pågældende underholdsbidrag, og at det sandsynligvis kun
er en mindre del, der er forældet. Forældelseslovens § 8 indebærer, at alle
krav på underholdsbidrag i henhold til en bistandsafgørelse eller -aftale
forældes, hvis der i en periode på 10 år ikke er sket betaling.
Forældelsesloven hører under Justitsministeriet, og en eventuel forældelse
kan være indtrådt som følge af, at fordringshaver ikke har administreret efter
forældelseslovens § 8, ligesom der heller ikke har været opmærksomhed på
bestemmelsen i forbindelse med oversendelse og modtagelse af
gældsposterne. Gældsstyrelsen har på den baggrund præventivt undtaget en
række gældsposter vedr. underholdsbidrag fra inddrivelsen.
Udbetaling Danmark, som hører under Beskæftigelsesministeriets ressort,
har varetaget opkrævningen af underholdsbidrag siden 2012, og før det blev
opgaven varetaget af kommunerne. Gældsstyrelsen er derfor sammen med
Udbetaling Danmark og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i gang
med at undersøge problemstillingen, omfanget og mulige løsninger.
Det følger af gældsinddrivelsesloven, at det er fordringshavers ansvar at
sikre, at gældsposter, der sendes til inddrivelse, er retskraftige på det
tidspunkt, de oversendes, ligesom fordringshaver skal give Gældsstyrelsen
de oplysninger, der er nødvendige for inddrivelsen. Eftersom Udbetaling
Danmark, og før det kommunerne, ikke har administreret efter
Side 3 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
forældelseslovens § 8, kan der være sendt forældede underholdsbidrag til
inddrivelse, ligesom Gældsstyrelsen ikke har modtaget relevante oplysninger
om bistandsafgørelser mv., så Gældsstyrelsen har kunnet administrere efter
forældelseslovens § 8, 1. pkt.
Initiativ i forhold til ej forskudsvis udlagte underholdsbidrag
Som konsekvens af ovenstående forhold har Gældsstyrelsen foretaget
yderligere prioritering i forhold til fremsendelsen af bistandsanmodninger
vedrørende inddrivelsesbistand af underholdsbidrag. Gældsstyrelsen
fokuserede i første halvår 2023 på den generelle gæld, mens skyldnere med
ej forskudsvist udlagte underholdsbidrag prioriteres i andet halvår 2023.
Formålet med initiativet er, at inddrivelsen af underholdsbidrag, hvor en
bidragsberettigedes udbetalinger afhænger af inddrivelsen, prioriteres højst i
forhold til det relativt begrænsede antal sager, der kan fremsendes.
Der er ved udgangen af første halvår 2023 ca. 250 skyldnere ud af i alt ca.
1.800 skyldnere med ej forskudsvis udlagte underholdsbidrag, og som er
bosiddende i udlandet, hvor det vurderes, at fremsendelse af anmodning om
inddrivelsesbistand til en udenlandsk myndighed har potentiale.
Gældsstyrelsen er i gang med at gennemgå de 250 sager og anmode
fordringshaver om bidragsafgørelsen. Denne del forventes håndteret inden
udgangen af 2023. I det omfang det er muligt, sendes
bistandsanmodningerne i umiddelbar forlængelse af modtagelse af
bidragsafgørelserne.
Status på den systemmæssige understøttelse
Som det fremgår af Gældsstyrelsens redegørelse af den 16. november 2022,
skal Gældsstyrelsen løbende koordinere med udenlandske myndigheder, når
Gældsstyrelsen har anmodet udenlandske myndigheder om bistand med
inddrivelsen.
Der er på nuværende tidspunkt meget begrænset systemunderstøttelse på
området, og den nødvendige koordinering med de udenlandske myndigheder
sker pt. via manuel opfølgning på sagerne. Der er afsat de nødvendige
ressourcer hertil.
Gældsstyrelsen har etableret et særskilt projektspor, som indledningsvist har
fokus på at skabe et samlet overblik over behov for systemudvikling på
udlandsområdet. Fra 2024 vil de indmeldte behov og vurderede potentialer
indgå i Gældsstyrelsens samlede prioritering i forhold til it-udvikling.
Ad 2: Status i forhold til at sende rykkere til skyldnere med bopæl i
udlandet
Det er en del af den almindelige drift i Gældsstyrelsen at udsende rykkere til
skyldnere i udlandet. Gældsstyrelsen fremsender som minimum årligt en
Side 4 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
rykker til skyldnere bosiddende i udlandet med inddrivelsesparat gæld, hvor
Gældsstyrelsen har kendte kontaktoplysninger fra CPR-registeret. I 2022
blev der sendt i alt ca. 127.000 rykkere til i alt ca. 90.000 skyldnere. I 2023 er
der i første halvår sendt ca. 66.000 rykkere til ca. 62.000 skyldnere.
Status på fremsendelse af rykkere i DMI
I redegørelsen af den 16. november 2022 oplyste Gældsstyrelsen, at der
siden 2020 automatisk er sendt rykkere i Gældsstyrelsens
inddrivelsessystem DMI. I 2022 blev der i DMI fremsendt i alt ca. 60.000
rykkere til skyldnere bosiddende i udlandet, mens der i første halvår 2023 er
sendt ca. 54.000 rykkere.
Status på fremsendelse af rykkere i PSRM
Fra og med 2022 blev det muligt i PSRM at fremsende automatiserede
rykkere til skyldnere bosiddende i udlandet. Her blev der i 2022 sendt i alt ca.
67.000 rykkere, mens der i første halvår 2023 er sendt ca. 12.000 rykkere til
skyldnere bosiddende i udlandet. Udsendelsen af automatiserede rykkere i
første halvår 2023 omfatter samtlige skyldnere med underholdsbidrag, der
opfylder kriterierne for rykkere. Den resterende årlige rykkerudsendelse fra
PSRM er planlagt afsluttet i 3. kvartal 2023.
Side 5 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
Bilag 2
Gældsstyrelsens plan af 3. november 2023 for udlandsområdet (uden bilag):
Udlandsområdet i Gældsstyrelsen
1. Indledning
Udlandsområdet i Gældsstyrelsen omfatter overordnet:
•
Skyldnere bosiddende i udlandet med gæld til inddrivelse ved
Gældsstyrelsen.
•
Skyldnere bosiddende i Danmark med udenlandsk gæld til inddrivelse ved
Gældsstyrelsen.
Uanset om skyldner er bosiddende i Danmark eller i udlandet, skal
pågældende have indkomst eller aktiver, som gør det muligt for dem at betale
gælden, for at Gældsstyrelsen og/eller de udenlandske myndigheder kan
inddrive på gælden. Bor skyldner i udlandet, har Gældsstyrelsen typisk
begrænsede oplysninger om skyldners forhold og dermed om skyldners
betalingsevne.
Der gives i afsnit 2 først en kort beskrivelse af udlandsområdets to
hovedsegmenter. Herefter følger der i afsnit 3 en status i forhold til driften af
udlandsområdet. Afsnittet er suppleret af bilag 1, der giver et overblik over
udviklingen og status på området.
Gældsstyrelsen har identificeret en række generelle udfordringer, hvis
løsning kan understøtte en mere effektiv sagsbehandling og inddrivelse på
udlandsområdet. I afsnit 4 beskrives udfordringerne kort, ligesom der
fastlægges en overordnet plan for løsningen af de identificerede udfordringer.
2. Udlandsområdets to hovedsegmenter
2.1. Skyldnere bosiddende i udlandet med gæld til inddrivelse ved
Gældsstyrelsen
Segmentet omfatter de skyldnere, der er bosiddende i udlandet, og som har
gæld til inddrivelse ved Gældsstyrelsen. Der er pr. 30. juni 2023 ca. 210.000
skyldnere bosiddende i udlandet med en samlet gæld til inddrivelse på
nominelt ca. 18,9 mia. kr. opgjort til en kursværdi på ca. 0,9 mia. kr.,
jf. tabel
1.
Side 6 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0033.png
BILAG
Tabel 1: Skyldnere bosiddende i udlandet med gæld til inddrivelse ved
Gældsstyrelsen
2020
Antal skyldnere
Antal
gældsposter
Gæld ekskl.
rente
Rente
Total gæld inkl.
rente
Kursværdi
190.000
2,8 mio.
13,5 mia. kr.
4,2 mia. kr.
17,6 mia. kr.
0,6 mia. kr.
2021
200.000
3,2 mio.
13,6 mia. kr.
4,7 mia. kr.
18,3 mia. kr.
0,8 mia. kr.
2022
220.000
3,6 mio.
13,1 mia. kr.
4,9 mia. kr.
18,0 mia. kr.
1,1 mia. kr.
1. halvår 2023
210.000
3,9 mio.
13,5 mia. kr.
5,3 mia. kr.
18,9 mia. kr.
0,9 mia. kr.
Tabellen viser udviklingen i antal skyldnere, antal gældsposter, samlet gæld samt kursværdien fra og med
2020 og til og med 1. halvår 2023 for skyldnere bosiddende i udlandet med gæld til inddrivelse ved
Gældsstyrelsen. Det inkluderer både person- og virksomhedsskyldnere, der er registreret med og uden CPR-
/CVR-nummer. Afvigelser i summeringer skyldes afrunding. Alt gæld er BNP-korrigeret (faste priser) med
udgangspunkt i maj 2023.
I beregning af gældsposternes kursværdi indgår en beregnet betalingsevne på skyldner. Kursværdien for
skyldnere bosiddende i udlandet er forbundet med en større usikkerhed end skyldnere bosiddende i Danmark,
idet Gældsstyrelsen ofte ikke har alle de oplysninger, som normalt indgår i en betalingsevneberegning, når der
er tale om skyldnere bosiddende i udlandet.
Kilde: Gældsstyrelsen
Det er generelt vanskeligt at inddrive gæld fra skyldnere, som ikke er
bosiddende i Danmark, da Gældsstyrelsen ofte ikke kan tvangsinddrive fra
disse skyldnere ved fx at foretage lønindeholdelse eller udlæg i aktiver.
Gældsstyrelsen kan nemlig kun anvende disse tvangsinddrivelsesskridt i
tilfælde, hvor skyldnere bosat i udlandet fortsat modtager lønindkomst eller
anden A-indkomst i Danmark eller har aktiver i Danmark, som kan gøres til
genstand for udlæg.
Internationale aftaler
Danmark har indgået en række internationale aftaler om gensidig
administrativ bistand vedrørende inddrivelse af gæld
1
. Nogle af aftalerne
omfatter udelukkende Danmark og ét andet land, mens andre aftaler omfatter
flere lande. Aftalerne er meget forskelligartede, og hver aftale definerer,
hvilke skyldnere og gældstyper der er omfattet.
1
Myndighederne i de lande, som har tiltrådt en given aftale, kan i henhold til aftalerne anmode
hinanden om forskellige typer af bistand. Grundlæggende findes der tre forskellige typer af
bistand (ikke alle aftaler omfatter samtlige typer). Det omfatter bistand med inddrivelsen (og
retsbevarende foranstaltninger), bistand med forkyndelse/notifikation af dokumenter samt
bistand med oplysninger til brug for inddrivelsen. For yderligere om de internationale aftaler
henvises til Den juridiske vejledning G.A 3.6.2.(skat.dk)
Side 7 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0034.png
BILAG
De fleste gældstyper er omfattet af aftaler mellem de Nordiske lande samt
mellem EU-medlemsstaterne. Det er dog ikke alle gældstyper, der er omfattet
af aftaler. Det gælder fx SU-gæld. I de tilfælde, hvor der ikke findes en
international aftale, som Gældsstyrelsen kan anmode om bistand på
grundlag af, kan gælden forsøges inddrevet via udenlandske domstole.
2.2. Skyldnere bosiddende i Danmark med udenlandsk gæld til
inddrivelse ved Gældsstyrelsen
Segmentet omfatter skyldnere, der er bosiddende i Danmark, men som har
gæld til udenlandske myndigheder, og hvor udenlandske myndigheder
anmoder Gældsstyrelsen om bistand med at inddrive gælden. Pr. 30. juni
2023 havde Gældsstyrelsen registreret ca. 6.400 skyldnere i Danmark med
udenlandske gældsposter til en samlet værdi af nominelt ca. 1,4 mia. kr.
opgjort til en kursværdi på ca. 0,4 mia. kr.,
jf. tabel 2.
Tabel 2: Udenlandske gældsposter til inddrivelse ved Gældsstyrelsen
2020
Antal
skyldnere
Antal
gældsposter
Gæld ekskl.
rente
Rente
Total gæld
inkl. rente
Kursværdi
6.200
123.000
633 mio. kr.
32 mio. kr.
665 mio. kr.
170 mio. kr.
2021
5.900
122.000
602 mio. kr.
34 mio. kr.
636 mio. kr.
194 mio. kr.
2022
6.600
127.000
1.268 mio. kr.
37 mio. kr.
1.305 mio. kr.
442 mio. kr.
1. halvår 2023
6.400
124.000
1.330 mio. kr.
66 mio. kr.
1.396 mio. kr.
389 mio. kr.
Tabellen viser udviklingen i antal skyldnere, antal gældsposter, samlet gæld samt kursværdien fra og med
2020 til og med 1. halvår 2023 i forhold til skyldnere bosiddende i Danmark med udenlandsk gæld til
inddrivelse. Den store stigning i gælden i 2022 skyldes, at Gældsstyrelsen fik anmodning om inddrivelse af
gæld på enkelte skyldnere med meget stor gæld. Afvigelser i summeringer skyldes afrunding. Alt gæld er
BNP-korrigeret (faste priser) med udgangspunkt i 2023.
Kilde: Gældsstyrelsen
De udenlandske gældsposter er i langt overvejende grad ikke omfattet af de
danske regler om udskydelse af forældelsen.
Ud over bistand med at inddrive gælden kan udenlandske myndigheder også
anmode Gældsstyrelsen om bistand til at forkynde dokumenter samt
indhente oplysninger om skyldners adresse, indkomst mv. til brug for
inddrivelse af skyldners udenlandske gæld.
Side 8 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0035.png
BILAG
3. Status på driften af udlandsområdet
Udlandsområdet i Gældsstyrelsen udgør en forholdsvis stor del af den
samlede gæld, der er til inddrivelse ved Gældsstyrelsen. Området
kendetegnes ved en høj kompleksitet og mange manuelle sagsgange. I det
følgende afsnit gives en kort status vedrørende inddrivelsen overfor de to
skyldnersegmenter på udlandsområdet. I det omfang, der er opstillet særlige
driftsmål, er disse tillige anført.
3.1. Generelle inddrivelsestiltag overfor skyldnere bosiddende i
udlandet med gæld til inddrivelse ved Gældsstyrelsen
De mest almindelige nationale inddrivelsesskridt, som Gældsstyrelsen
anvender, er følgende:
Rykkere
Gældsstyrelsen fremsender årligt minimum en rykker til skyldnere
bosiddende i udlandet med inddrivelsesparat gæld
2
, hvor Gældsstyrelsen har
kendte kontaktoplysninger fra CPR-registret.
Modregning
Gældstyrelsen anvender muligheden for at foretage automatiseret
modregning efter gældsinddrivelseslovens § 9a over for skyldnere
bosiddende i udlandet.
Lønindeholdelse
Gældsstyrelsen lønindeholder, når skyldnere bosiddende i udlandet har
dansk lønindkomst eller anden A-indkomst. Dette er et af de mest effektive
inddrivelsesskridt, men det kan pt. udelukkende benyttes i forhold til gæld
registreret i det nye inddrivelsessystem PSRM.
Udlæg
Gældsstyrelsen har særligt fokus på at foretage udlæg i aktiver, der befinder
sig i Danmark, når dette er muligt, da inddrivelsesmulighederne over for
skyldnere bosiddende i udlandet grundlæggende er mere begrænsede end
for skyldnere bosiddende i Danmark.
Som det fremgår af tabel 7 i bilag 1, har lidt over halvdelen (52 pct.) af de
skyldnere, som er bosiddende i udlandet, været omfattet af en af
Gældsstyrelsens nationale inddrivelsesindsatser det seneste år. Rykkere og
modregning er de to mest benyttede inddrivelsesindsatser.
2
En andel af den gæld, der er til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, omfattes ikke af inddrivelse,
fordi der er risiko for datafejl, herunder manglende afklaringer om forældelse. Denne del af
gælden betegnes som ikke-inddrivelsesparat.
Side 9 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
I det omfang skyldner ikke betaler i forbindelse med ovenstående tiltag, eller
for langt hovedparten af skyldnere bosiddende i udlandet, hvor
tvangsinddrivelse ikke er mulig, kan Gældsstyrelsen, hvis betingelserne er
opfyldt, anmode udenlandske myndigheder om bistand i henhold til de
internationale aftaler på området.
3.2. Internationale inddrivelsestiltag overfor skyldnere bosiddende i
udlandet med gæld til inddrivelse ved Gældsstyrelsen
I det følgende afsnit gennemgås de inddrivelsestiltag, Gældsstyrelsen har
mulighed for at anvende, jf. de internationale aftaler. Inddrivelsestiltagene
omfatter oplysningsbistand, inddrivelsesbistand og brug af udenlandske
domstole. For hvert inddrivelsestiltag beskrives også driftsmål og
prioriteringer i Gældsstyrelsen.
Oplysningsbistand
De internationale aftaler giver Gældsstyrelsen mulighed for at anmode
udenlandske myndigheder om oplysningsbistand. Det kan fx være
anmodninger om skyldners adresse. Gældsstyrelsen benytter pt. kun
muligheden i begrænset omfang, da der er udfordringer med at anvende
adresser indhentet på denne måde i de automatiserede maskinelle
udsendelser (se nærmere afsnit 4.1.2).
Gældsstyrelsen benytter i 2023 muligheden for at anmode udenlandske
myndigheder om bistand i form af oplysninger til brug for inddrivelse særligt i
relation til initiativer vedrørende skyldnere med høj gæld og skyldnere med ej
forskudsvis udlagte underholdsbidrag.
I 2024 er der fastsat et driftsmål om, at Gældsstyrelsen skal anmode
udenlandske myndigheder om adresseoplysninger på minimum 750
skyldnere. Effekten og ressourceforbruget evalueres i 2024 med henblik på
at fastsætte mål fra 2025 og frem. Baggrunden for, at der først i 2024
opstilles et egentligt driftsmål, skal ses i sammenhæng med udviklingstiltag i
forhold til at sikre kontakt med skyldner beskrevet i afsnit 4.2.2.
Inddrivelsesbistand
De internationale aftaler giver Gældsstyrelsen mulighed for at anmode
udenlandske myndigheder om bistand til at inddrive gæld i udlandet.
Gældsstyrelsen har siden primo 2023 øget fremsendelsen af anmodninger
om inddrivelsesbistand til udlandet og etableret et projekt, der har fokus på at
udvikle området i forhold til udsendelse af bistandsanmodninger mv.
yderligere. Gennem projektet vil Gældsstyrelsen opbygge et
erfaringsgrundlag i forhold til effekten af anmodningerne til de udenlandske
myndigheder om inddrivelsesbistand via de eksisterende internationale
aftaler.
Side 10 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
Gældsstyrelsen forventer i 2023 at sende mellem 600-700 anmodninger om
inddrivelsesbistand til udenlandske myndigheder. I 2024 er ambitionen, at der
skal være minimum 1.250 åbne bistandsanmodninger til udenlandske
myndigheder og minimum fremsendes 700 bistandsanmodninger til de
udenlandske myndigheder.
I ovennævnte projekt, som har fokus på at udvikle området omkring
bistandsanmodninger, har Gældsstyrelsen ud over en mere generel
opbygning af området igangsat to initiativer på udvalgte segmenter. Nedenfor
følger en kort beskrivelse af initiativerne:
•
Top 100-skyldnerne:
Initiativet omfatter de 100 skyldnere bosiddende i udlandet med mest
gæld, der er inddrivelsesparat.
Den samlede gæld for top 100-skyldnerne udgjorde d. 30. april 2023 3,5
mia. kr., hvoraf 3,1 mia. kr. var inddrivelsesparat. Formålet med initiativet
er at sikre, at Gældsstyrelsen enten har en igangværende
inddrivelsesindsats som eksempelvis bobehandling, udlæg,
lønindeholdelse eller bistandsanmodning på de pågældende skyldnere
eller har gjort, hvad der er muligt for at sikre dette.
•
Skyldnere med ej forskudsvis udlagt underholdsbidrag:
Initiativet omfatter samtlige skyldnere bosiddende i udlandet med ej
forskudsvis udlagt underholdsbidrag. I tabel 9 i bilag 1 ses en
segmentering af skyldnere bosiddende i udlandet med gæld vedrørende
ej forskudsvis udlagt underholdsbidrag.
Gældsstyrelsen er i gang med at gennemgå sagerne med henblik på at
identificere de sager, hvor en bistandsanmodning til en udenlandsk
myndighed potentielt vurderes at være relevant. Vurderes det som led i
gennemgangen, at det er relevant at sende en bidstandsanmodning til
den udenlandske myndighed, anmodes fordringshaver om
bidragsafgørelsen, som skal medsendes sammen med
bistandsanmodninger. Bistandsanmodningerne sendes i umiddelbar
forlængelse af modtagelse af afgørelserne. Gennemgangen samt
anmodning til fordringshaver om bistandsafgørelserne forventes
tilendebragt inden udgangen af 2023.
Derudover har Gældsstyrelsen igangsat en indsats for at få
adresseoplysninger på de skyldnere, der ikke har fyldestgørende
adresseoplysninger, men hvor opholdslandet er kendt. Det er med henblik
på at øge andelen af potentielle bistandsanmodninger vedrørende
skyldnersegmentet. Denne opgave er ligeledes planlagt tilendebragt inden
udgangen af 2023.
Side 11 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
Udenlandske domstole
Gældsstyrelsen kan, hvis der ikke findes en international aftale om gensidig
administrativ bistand med inddrivelsen, forsøge at inddrive gælden via
udenlandske domstole. I den sammenhæng findes en række
domsforordninger om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser. Bruxelles I-forordningen er en sådan domsforordning og kan
benyttes i forhold til bl.a. civilretlige krav. Gældsstyrelsen forventer i 2023 at
sende 150 anmodninger til domstolene. På baggrund af resultaterne i 2023
fastsættes der ultimo 2023 et driftsmål for 2024.
•
SU-lånegæld
Gældsstyrelsen har igangsat et initiativ i forhold til inddrivelse af gæld for
SU-lån via Bruxelles I-forordningen, idet denne gældstype ikke er omfattet
af nogen af de internationale aftaler.
3.3. Inddrivelsestiltag i forhold til skyldnere bosiddende i Danmark med
udenlandsk gæld til inddrivelse ved Gældsstyrelsen
Gældsstyrelsen modtager fra udenlandske myndigheder anmodninger om
oplysninger til brug for inddrivelsen, anmodninger om bistand med
forkyndelse/notifikation samt anmodninger om bistand med selve
inddrivelsen. Gældsstyrelsen er forpligtet til at yde den bistand, de forskellige
internationale aftaler fastlægger. Aftalerne er forskellige i deres indhold, jf.
afsnit 2.1.
Gældsstyrelsen har opstillet konkrete tidsfrister for håndteringen af de
modtagne bistandsanmodninger med henblik på at sikre, at Gældsstyrelsen
lever op til forpligtelserne over for de udenlandske myndigheder.
Som det fremgår af tabel 11 i bilag 1, modtog Gældsstyrelsen i 2022 ca.
2.000 bistandsanmodninger fra udenlandske myndigheder.
Anmodninger om oplysningsbistand
Der eksisterer en lang række aftaler, som giver udenlandske myndigheder
mulighed for at anmode om oplysninger til brug for inddrivelsen. Typiske
oplysninger, som efterspørges, er oplysninger om skyldners adresse eller
indkomst og formueforhold. Gældsstyrelsen modtog i 2022 ca. 900
anmodninger om oplysningsbistand,
jf. bilag 1, tabel 13.
Gældsstyrelsen har fokus på at besvare de modtagne anmodninger inden for
de tidsfrister, der er fastlagt i de internationale aftaler eller af Gældsstyrelsen.
Anmodninger om forkyndelse/notifikation
Nogle lande har en national lovgivning, som gør, at dokumenter skal
forkyndes/notificeres af myndighederne i det land, hvor skyldner befinder sig,
for at myndighederne i det andet land kan gennemføre deres inddrivelse.
Side 12 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
Gældsstyrelsen modtog i 2022 ca. 100 anmodninger om forkyndelses-
/notifikationsbistand,
jf. bilag 1, tabel 13.
Gældsstyrelsen har fokus på at håndtere de modtagne anmodninger inden
for de tidsfrister, der er fastlagt i de internationale aftaler eller af
Gældsstyrelsen.
Anmodninger om inddrivelse
Gældstyrelsen inddriver de udenlandske gældsposter på samme måde, som
lignende danske gældsposter inddrives. Der er dog nogle særlige forhold,
som gør sig gældende for udenlandske gældsposter. Blandt andet er
udenlandske gældsposter i langt overvejende grad ikke omfattet af de
danske regler om udskydelse af forældelsen, hvilket betyder, at de forælder
løbende og har gjort det i den årrække, hvor danske gældsposter ikke er
forældet pga. udskydelsesreglerne. Derudover skal der ske en løbende
koordinering med de udenlandske myndigheder omkring inddrivelsen.
I forhold til underholdsbidrag modtager Gældsstyrelsen de
inddrivelsesanmodninger, som bygger på en udenlandsk bidragsafgørelse,
og hvor bidragspligtige er bosiddende her i landet. Gældsstyrelsen er i
henhold til nationale regler forpligtet til først at opkræve gælden. Betales
gælden ikke, overføres gældsposterne til inddrivelse.
Gældsstyrelsen modtog i 2022 ca. 1.000 anmodninger fra udenlandske
myndigheder om inddrivelsesbistand,
jf. bilag 1, tabel 13.
Gældsstyrelsen har
fokus på at håndtere anmodningerne inden for de fastlagte tidsfrister og
sikre, at der sker den nødvendige koordinering, så længe gældsposterne er
til inddrivelse ved Gældsstyrelsen.
Da gældsposterne som udgangspunkt ikke er omfattet af reglerne for
forældelsesudskydelse og derfor forælder løbende, har Gældsstyrelsen fokus
på inddrivelsen af gældsposterne, herunder vurdering af om der skal
gennemføres en udlægsforretning over for skyldner.
4. Plan for håndtering af identificerede udfordringer
Gældsstyrelsen har identificeret en række generelle udfordringer og
initiativer, der skal understøtte en mere effektiv sagsbehandling og
inddrivelse på udlandsområdet.
I det følgende beskrives en overordnet plan for løsningen af de identificerede
udfordringer. Løsningstiltagene er fordelt på udlandsområdets to
hovedsegmenter. De tiltag, som er vurderet at have mest effekt i forhold til
udlandsområdet, er markeret med ”høj-prioritet” i overskriften.
Side 13 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
4.1. Identificerede udfordringer vedr. skyldnere bosiddende i udlandet
med gæld til inddrivelse ved Gældsstyrelsen
4.1.1. Manglende tvangsinddrivelsesmulighed
Pr. 30. juni 2023 var der et potentiale for tvangsinddrivelse på ca. 12.000 af
de i alt ca. 210.000 skyldnere bosiddende i udlandet, der enten kan omfattes
af en lønindeholdelse, eller har aktiver, der kan dække hele skyldners gæld.
Det svarer til ca. 6 pct. af det samlede antal skyldnere, som er bosiddende i
udlandet. Gældsstyrelsens inddrivelsesmuligheder over for de resterende 94
pct. beror derfor primært på de internationale inddrivelsesmuligheder via
bistandsaftaler, samarbejdet med andre lande og tilgangen til inddrivelsen i
det land, som skyldner opholder sig i.
Uanset om det er Gældsstyrelsen og/eller udenlandske myndigheder, som
forestår inddrivelsen, skal skyldner dog have midler, som gør det muligt for
pågældende at betale.
4.1.2. Manglende mulighed for kontakt til skyldnere
Det er ofte problematisk at etablere kontakt til skyldnere, der er bosiddende i
udlandet. Det hænger sammen med, at en del af de skyldnere, som er
bosiddende i udlandet, ikke har meldt deres udenlandske adresse til CPR.
Der er i gældsinddrivelsesloven indført bestemmelse om
adresseoplysningspligt, så skyldnere, der har gæld under inddrivelse på
mindst 100 kr., og som fraflytter Danmark, skal oplyse deres adresse i
udlandet inden udrejse. Undladelse heraf kan straffes med bøde, hvilket dog
er vanskeligt at pålægge i og med, at skyldneren er udrejst. Hertil kommer, at
adresseoplysningerne i CPR over tid kan forælde, da skyldner efterfølgende
kan skifte adresse eller bopælsland uden, at CPR oplyses herom.
Gældsstyrelsen mangler adresse på ca. 50 pct. af skyldnere bosiddende i
udlandet. Det betyder, at Gældsstyrelsen er udfordret i forhold til aktivt at
kunne inddrive på gælden.
I tilfælde af at Gældsstyrelsen får kendskab til adresseoplysningerne, fx
direkte fra skyldner eller via en udenlandsk myndighed, kan en sådan
alternativ adresse ikke registreres i CPR, men alene internt i
Gældsstyrelsens systemer. I Gældsstyrelsens it-systemer er det dog pt. ikke
muligt at anvende disse alternative adresser i forbindelse med
automatiserede maskinelle udsendelser af fx rykkere.
4.1.3. Oprydning af gæld, hvor skyldner er bosiddende i udlandet
Gældsstyrelsens oprydning af ikke-inddrivelsesparat gæld sker ud fra en
størst-først betragtning i forhold til gældens kursværdi. På udlandsområdet er
der imidlertid forhold, der komplicerer beregningen af en retvisende
kursværdi, herunder at Gældsstyrelsen har begrænsede oplysninger om
Side 14 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
betalingsevne på skyldnere, der er bosiddende i udlandet. Derfor er det
afgørende, at prioriteringen på området sker under hensyntagen til de
særlige forhold, der gør sig gældende.
Medio 2023 havde skyldnere bosiddende i udlandet ca. 1,4 mio. ikke-
inddrivelsesparate gældsposter svarende til en samlet gæld på nominelt ca.
6,7 mia. kr.,
jf. bilag 1, tabel 4.
4.1.4. Afskrivninger
Der foretages pt. ikke afskrivninger for skyldnere bosiddende i udlandet i
samme omfang som for skyldnere bosiddende her i landet. Det skal afklares,
hvornår det må anses for formålsløst eller forbundet med uforholdsmæssige
omkostninger at fortsætte inddrivelse, når skyldner er bosiddende i udlandet,
jf. gældsinddrivelsesloven § 16, stk. 1, og den særlige midlertidige
afskrivningsmulighed, som foreslås genindført i det fremsatte lovforslag om
datalovpakke 3 (L 9).
4.2. Løsningsforslag vedr. skyldnere bosiddende i udlandet med gæld
til inddrivelse ved Gældsstyrelsen
4.2.1. Anmode udenlandske myndigheder mv. om bistand med inddrivelsen
(Høj prioritet)
For at opnå et vist erfaringsgrundlag er der igangsat et projekt med
udsendelse af bistandsanmodninger, jf. afsnit 3.2. Med henblik på løbende at
optimere de nuværende processer vil Gældsstyrelsen systematisk se på
effekterne af de igangværende tiltag, der er sket i driften siden primo 2023.
Procesgrundlaget for fremsendelse af bistandsanmodninger er opdateret i 3.
kvartal 2023. Herefter vil Gældsstyrelsen løbende vurdere, hvorvidt der er
behov for at opdatere det øvrige procesgrundlag i forbindelse med
bistandsanmodninger. I Gældsstyrelsens samlede prioritering af opgaver
indgår også fremsendelse af bistandsanmodninger, og der skal på tværs af
forretningen sikres principper for anvendelsen af bistandsanmodninger som
inddrivelsesskridt. Principperne fastlægges i andet halvår 2023 og vil herefter
være dynamiske og udvikle sig i takt med, at området udvikler sig. I løbet af
2024 vil der ske en opdatering således, at der tilføjes oplysninger om
gennemsnitlige omkostninger og estimat omkring provenu.
I udviklingsarbejdet vil der tillige blive gennemført analyser med henblik på at
estimere bruttopotentialet ved fremsendelse af bistandsanmodninger samt til
at belyse eventuelle potentialer for systemunderstøttelse. Dette projektspor
har i 2023 fokus på at få udarbejdet et overblik over de samlede potentialer
for it-understøttelse på udlandsområdet, og fra 2024 vil det kunne indgå i
Gældsstyrelsens samlede it-prioritering.
Side 15 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
I relation til de internationale aftaler har Gældsstyrelsen fokus på at styrke
samarbejdet med de udenlandske myndigheder. Gældsstyrelsen deltager i
de formelle fora mv., som er etableret på området. Ligeledes har
Gældsstyrelsen fokus på at etablere bilaterale dialoger med særligt de lande,
hvor Gældsstyrelsen har størst gæld til inddrivelse. På nuværende tidspunkt
er der bilaterale dialoger med en række af de nordiske lande, men denne
form for netværk forventes udbygget fremadrettet, i det omfang de
udenlandske myndigheder også finder det relevant.
Der er gældsposter, som i dag ikke er omfattet af de internationale aftaler. I
nordisk regi er der nedsat en arbejdsgruppe, som undersøger mulighederne
for, at landene i Norden i højere grad kan anmode hinanden om
inddrivelsesbistand. Gældsstyrelsen bidrager til arbejdet, som ledes af
Skatteministeriet.
4.2.2. Sikre muligheden for kontakt med skyldner (Høj prioritet)
En række af de nationale inddrivelsesskridt, som Gældsstyrelsen
gennemfører, er afhængig af, at Gældsstyrelsen har en adresse på skyldner.
Ved inddrivelse i udlandet er Gældsstyrelsen ligeledes afhængig af at kende
skyldners adresse for at vide, hvortil bistandsanmodningerne skal rettes.
Derfor ses der i det tidligere nævnte projektspor om systemudvikling også på
mulighederne for at kunne anvende alternative adresser i forbindelse med
automatiserede maskinelle udsendelser af rykkere.
Når Gældsstyrelsen indhenter adresser via de udenlandske myndigheder, er
det en forudsætning, at Gældsstyrelsen har kendskab til skyldners
bopælsland. På nuværende tidspunkt kender Gældsstyrelsen det formodede
bopælsland på ca. 16.000 af skyldnerne med mangelfulde
adresseoplysninger,
jf. bilag 1, tabel 3.
Heraf bor ca. 11.000 i lande, hvor
Gældsstyrelsen har en række forskellige internationale aftaler til rådighed.
Aftalerne dækker de fleste større gældstyper, og der er derfor gode
muligheder for at anmode de udenlandske myndigheder om
oplysningsbistand i forhold til skyldners adresse. De 11.000 skyldnere har en
samlet gæld for ca. 1,1 mia. kr.
4.2.3. Oprydning i gældsposter med risiko for datafejl
Gældsstyrelsen udarbejder en afviklingsplan for oprydningen af den ikke-
inddrivelsesparat gæld, hvor skyldner er bosiddende i udlandet. Planen
understøtter en struktureret og effektiv proces for oprydningen, og forventes
klar til implementering maj 2024.
4.2.4. Afskrivningsadgang
Der er etableret et projekt, som har til formål at sikre, at skyldnere
bosiddende i udlandet behandles tilsvarende skyldnere bosat i Danmark i de
tilfælde, hvor det må anses som formålsløst eller forbundet med
Side 16 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen. Projektets fokus er
på de forhold, som er særlige, når skyldner er bosiddende i udlandet.
Projektet forventes at være klar med en juridisk afklaring af muligheden for
afskrivningsadgang medio 2024.
Herudover har Gældsstyrelsen fokus på at anvende reglerne om
bagatelgrænse for afskrivning af skyldners samlede gæld under 200 kr. i
hvert inddrivelsessystem (PSRM og det ældre system DMI) og udvidet
bagatelgrænse for afskrivning for skyldnere med ikke-inddrivelsesparat gæld
på op til 2.000 kr., jf. gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 1 og 2.
4.3. Identificerede udfordringer vedr. skyldnere bosiddende i Danmark
med udenlandsk gæld til inddrivelse ved Gældsstyrelsen
4.3.1. Manglende håndtering af bistandsanmodninger
Gældsstyrelsen er i henhold til internationale aftaler forpligtet til at bistå
udenlandske myndigheder, når de sender en bistandsanmodning. Der er pt.
mere end 350 udenlandske myndigheder, som via de internationale aftaler
anmoder om bistand.
Overholder Danmark ikke sine forpligtelser i forhold til de internationale
aftaler, kan konsekvensen være, at Danmark får kritik fra fx EU.
4.3.2. Datafejl ved gældsposter
Der kan også ved udenlandske gældsposter være risiko for datafejl. Medio
2023 var 54.000 af de udenlandske gældsposter således ikke-
inddrivelsesparate. Den nominelle værdi af disse gældsposter var cirka 300
mio. kr.,
jf. bilag 1, tabel 12.
4.4. Løsningsforslag vedr. skyldnere bosiddende i Danmark med
udenlandsk gæld til inddrivelse ved Gældsstyrelsen
4.4.1. Fremtidig håndtering af bistandsanmodninger
I forbindelse med driften af området indmeldes eventuelle behov for
yderligere systemunderstøttelse til det tidligere omtalte projektspor
vedrørende systemudvikling.
Gældsstyrelsen sikrer principper for, hvornår Gældsstyrelsen vurderer, at
Danmark lever op til de generelle forpligtelser i de internationale aftaler.
Niveauet fastsættes i såkaldte servicemål for opgaverne og vil bl.a. være
baseret på tidsfrister reguleret i de internationale aftaler mv. Principperne
fastlægges inden udgangen af 2023.
Side 17 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
4.4.2. Oprydning i gældsposter med risiko for datafejl
Al ny udenlandsk gæld til inddrivelse ved Gældsstyrelsen oprettes som
udgangspunkt i inddrivelsessystemet PSRM.
Primo 2023 manglede gældstyperne vedrørende udenlandske
underholdsbidrag, der opkræves af Gældsstyrelsen, at blive godkendt til
oprettelse i PSRM. Løsningen krævede tilkøb af systemunderstøttelse til et
eksisterende opkrævningssystem fra ekstern it-udbyder. Systemændringerne
blev implementeret i marts 2023, hvorefter gældsposter fra alle nye
bistandsanmodninger sendes til inddrivelse i PSRM. Gældsposter fra
bistandsanmodninger, som var modtaget inden overgangen, gennemgås
manuelt ifm., at gældsposterne fremadrettet skal til inddrivelse i PSRM. Inden
udgangen af 2023 vil alle nye gældsposter fra disse bistandsanmodninger
også blive oversendt til inddrivelse i PSRM.
Gældstyrelsen udarbejder en afviklingsplan for de ikke-inddrivelsesparate
udenlandske gældsposter til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Planen
forventes klar til implementering maj 2024.
Side 18 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
Bilag 3
Uddrag af Gældsstyrelsens udtalelse af 3. november 2023 i den konkrete
egen drift-sag:
Besvarelse af henvendelse fra Folketingets Ombudsmand af
den 29. september 2023 vedr. inddrivelse af børnebidrag i
udlandet
Baggrund
Gældsstyrelsen har modtaget en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand
vedrørende inddrivelse af børnebidrag, når bidragsyder er bosat i udlandet,
hvor Folketingets Ombudsmand anmoder Gældsstyrelsen om at:
1. Redegøre mere generelt for de sagsbehandlingsskridt, herunder det
juridiske grundlag herfor, Gældsstyrelsen skal foretage sig, når styrelsen
modtager en anmodning fra Udbetaling Danmark om at opkræve et
bidrag, der ikke er forskudsvis udlagt.
…
Gældsstyrelsens svar på henvendelsen
1. Gældsstyrelsens sagsbehandlingsskridt ved anmodning om inddrivelse af
børnebidrag, der ikke er forskudsvist udlagte
Der gives i det følgende afsnit en juridisk gennemgang af grundlaget for
inddrivelsen af børnebidrag, der ikke er forskudsvist udlagte. For en mere
praksisvendt gennemgang henvises til afsnittene 3.1. og 3.2. i medsendte
plan for udlandsområdet i Gældsstyrelsen.
Restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen) inddriver børnebidrag,
der ikke er forskudsvist udlagte, efter reglerne i gældsinddrivelsesloven
(lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022 om inddrivelse af gæld til det
offentlige), jf. gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1, og
gældsinddrivelsesbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 1207 af 27.
september 2023) § 1, stk. 1.
Udbetaling Danmark, der opkræver børnebidrag på vegne af
bidragsmodtager, kan overdrage børnebidrag til inddrivelse hos
Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig
Side 19 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens § 2,
stk. 3.
Udbetaling Danmark skal i den forbindelse give Gældsstyrelsen alle
oplysninger, som er nødvendige for inddrivelsen, jf.
gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 2. Gældsstyrelsen lægger som
udgangspunkt oplysningerne fra Udbetaling Danmark til grund for
inddrivelsen.
Hvis Gældsstyrelsen får kendskab til eller mistanke om, at der er fejl i
oplysninger, som modtages fra Udbetaling Danmark, som kan have
betydning for, om børnebidragene kan inddrives lovligt, kan Gældsstyrelsen
suspendere inddrivelsen af børnebidrag, der er eller kan være berørt af
fejlen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6. Suspension af inddrivelsen
betyder, at gældsposten stadig anses for at være under inddrivelse, men at
Gældsstyrelsen ikke foretager dækning på eller aktivt inddriver på
gældsposten, i det omfang fejlen efter Gældsstyrelsens skøn kan medføre
ulovlig inddrivelse, jf. bestemmelsens forarbejder (de specielle bemærkninger
til § 1, nr. 1 i lovforslag nr. 226 af 25. april 2018).
Alle gældsposter, der er registreret i inddrivelsessystemet DMI, er berørt af
tvivl om retskraft, indtil retskraften er valideret enten via den maskinelle
retskraftvurdering på baggrund af opsatte filtre (den såkaldte retracer), der
typisk sker i forbindelse med at gældsposterne modtages til inddrivelse, eller
via manuel retskraftvurdering, der foretages af en sagsbehandler.
Gældsposter med tvivl om retskraft inddrives ikke. Herudover kan
gældsposter være berørt af kendskab til eller mistanke om datafejl, som
Gældsstyrelsen er blevet opmærksom på løbende eller i forbindelse med den
analyse, der skete af fordringshaveres adfærd i forlængelse af
legalitetsanalysen af det tidligere inddrivelsessystem EFI. Inddrivelsen kan
suspenderes for gældsposter, der er berørt af datafejl, jf.
gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6.
Gældsposter, der er registreret i inddrivelsessystemet PSRM, er valideret ved
modtagelsen via opsatte filtre, der tjekker gældsposterne og dertilhørende
oplysninger. Filtrene er opsat på baggrund af beskrivelser af gældsposterne
og dertilhørende oplysninger fastsat i aftaler med den enkelte fordringshaver
eller den, der på vegne af fordringshaver opkræver gældsposten, de såkaldte
fordringshaveraftaler. Gældsposter afvises eller sendes i høring hos
fordringshaver, hvis de nødvendige oplysninger ikke er medsendt eller ikke
kan valideres, jf. § 4, stk. 2 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen. Selvom en
gældspost er valideret ved modtagelsen, kan der være tilfælde, hvor
fordringshaver eller Gældsstyrelsen senere bliver opmærksom på fejl i
gældspostens data. Inddrivelsen kan suspenderes for gældsposter, der er
Side 20 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
berørt af mistanken om den pågældende datafejl, jf. gældsinddrivelseslovens
§ 2, stk. 6.
Børnebidrag, der ikke er forskudsvist udlagt, modtages i dag i
inddrivelsessystemet PSRM.
Derudover kan Gældsstyrelsen være faktisk afskåret fra at inddrive
børnebidrag, hvis Gældsstyrelsen mangler oplysninger om bidragspligtige
eksempelvis bidragspligtiges adresse, eller hvis bidragspligtiges økonomiske
forhold ikke muliggør tvangsinddrivelse, jf. nærmere nedenfor.
Gældsinddrivelsesloven indeholder ikke særlige regler for, hvordan
gældsposter vedrørende ej forskudsvist udlagte børnebidrag skal inddrives.
Børnebidrag har dog en prioriteret placering i dækningsrækkefølgen, jf.
gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, hvorefter modtagne betalinger og
inddrevne beløb, anvendes til at dække først bøder, dernæst ej forskudsvist
udlagte underholdsbidrag, herefter forskudsvist udlagte underholdsbidrag og
dernæst andre typer gæld, hvor den ældste gæld dækkes først. Renter
dækkes forud for hovedkravet.
Gældsstyrelsen kan efter gældsinddrivelsesloven inddrive gældsposter ved
frivillige betalinger fra skyldner, rykkerskrivelser, modregning i udbetalinger
fra det offentlige og afdragsordninger, jf. § 3, stk. 1 og 3 og § 8.
Gældsstyrelsen kan endvidere tvangsinddrive gældsposter ved
lønindeholdelse og foretagelse af udlæg, jf. gældsinddrivelseslovens § 10 og
§ 11.
Gældsstyrelsen beslutter, hvilket eller hvilke inddrivelsesskridt, der skal
anvendes til at inddrive gældsposter, der er under inddrivelse. Beslutningen
vil bero på en vurdering af, hvilket inddrivelsesskridt der er mest egnet til at
inddrive gældsposter hos den enkelte skyldner. I vurderingen indgår bl.a.
skyldners konkrete forhold, herunder økonomiske forhold, samt hensynet til
en effektiv inddrivelse. Lønindeholdelse for gældsposter registreret i
inddrivelsessystemet DMI forventes først at være et tilgængeligt
inddrivelsesskridt fra medio 2024, hvor lønindeholdelse for gældsposter i
inddrivelsessystemet DMI forventes at være systemunderstøttet.
Er bidragspligtige bosat i udlandet, er det i udgangspunktet ikke muligt for
Gældsstyrelsen at foretage tvangsinddrivelse, medmindre den bidragspligtige
har aktiver i Danmark, der kan foretages udlæg i, modtager ydelser eller
udbetalinger, der kan modregnes i, eller modtager A-indkomst, der kan
foretages lønindeholdelse i. Gældsstyrelsen kan dog sende rykkerskrivelser
til bidragspligtige bosat i udlandet.
Side 21 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
Derudover kan Gældsstyrelsen anmode myndigheder i udlandet om bistand
med at inddrive børnebidrag. Muligheden for at anmode udenlandske
myndigheder vil afhænge af, om bidragspligtige har kendte
kontaktoplysninger, samt at der foreligger en aftale om gensidig bistand med
inddrivelsen af disse gældsposter. I tilfælde, hvor Gældsstyrelsen anmoder
udenlandske myndigheder om bistand, vil den pågældende udenlandske
myndighed forestå inddrivelsen i overensstemmelse med deres nationale
regler og praksis.
Danmark har i forhold til underholdsbidrag tiltrådt følgende konventioner mv.,
der giver Gældsstyrelsen mulighed for at anmode om bistand med
inddrivelsen af danske gældsposter vedrørende underholdsbidrag:
•
Konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og
Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag (nordisk
inddrivelseskonvention).
•
Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence,
lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelse af
underholdsbidrag og samarbejde vedrørende underholdspligt
(underholdspligtforordningen).
•
Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse
af afgørelser om underholdspligt (Haagerkonventionen af 1973).
•
Haagerkonventionen af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af
afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn (Haagerkonventionen
af 1958).
•
Den af de forenede nationer vedtagne konvention af 20. juni 1956 om
inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet (FN-konventionen).
Alle konventionerne m.v. omfatter underholdsbidrag, som ikke er forskudsvist
udlagt. Der er dog forskel på, hvilke bidragstyper, fx børne- og
ægtefællebidrag, som er omfattet af den enkelte konvention m.v., ligesom
tidspunktet for afgørelsen, som fastlægger bidraget, kan være afgørende for,
hvilken konvention m.v. som kan anvendes.
Muligheden for at anmode udenlandske myndigheder om oplysninger
vedrørende bidragspligtige, fx adresseoplysninger, er begrænset på
underholdsbidragsområdet, da det alene er underholdspligtsforordningen,
som indeholder denne form for bistand. Det danske retsforbehold gør dog, at
den del af underholdspligtforordningen, som vedrører oplysningsbistand, ikke
gælder for Danmark.
Side 22 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
Bilag 4
Uddrag af Gældsstyrelsens notat af 5. februar 2024 i den konkrete egen drift-
sag (fremsendt med Gældsstyrelsens mail af 14. marts 2024):
Besvarelse af henvendelse fra Folketingets Ombudsmand af
den 14. december 2023 vedr. supplerende bemærkninger til
Gældsstyrelsens besvarelse af 3. november 2023
Baggrund
Gældsstyrelsen modtog den 14. december 2023 en henvendelse fra
Folketingets Ombudsmand med anmodning om supplerende bemærkninger
til Gældsstyrelsens besvarelse fremsendt den 3. november 2023 vedrørende
inddrivelsen af en konkret bidragsberettigets ikke forskudsvis udlagte
børnebidrag.
Gældsstyrelsens besvarelse følger opdelingen i ombudsmandens
henvendelse, så svarene på spørgsmålene, som bliver adresseret i de
enkelte afsnit, er at finde i det tilsvarende afsnit i denne besvarelse.
…
Strategien for oprydning efter suspensionen af den automatiserede
inddrivelse i EFI
Efter suspensionen af den automatiserede inddrivelse i EFI i september 2015
påbegyndtes en analyse af oprydningsopgaven. Der blev defineret en
oprydningsstrategi med afsæt i en forventning om, at alle gældsposter
modtaget til inddrivelse efter november 2015 skulle håndteres maskinelt, og
at den manuelle opgave derfor skulle fokusere på gældsposter modtaget til
inddrivelse før suspensionen af EFI. I perioden frem mod Gældsstyrelsens
etablering i 2018 og overtagelse af opgaven og videreførelse af oprydningen,
havde oprydningsopgaven medført et øget behov for manuel inddrivelse af
gældsposter, samt oprydning i datagrundlaget. Frem mod 2020 blev
omfanget af gældsmassen med tvivl om retskraft og risiko for datafejl
tydeligere, og man igangsatte en gentænkning af oprydningsstrategien, som
ledte til det ”Størst Først-princip”, som Gældsstyrelsen arbejder ud fra i dag.
For en nærmere uddybning af strategien henvises der til Gældsstyrelsens
besvarelse af den 3. november 2023 omhandlende håndteringen af
gældsposter, der ikke er inddrivelsesparate. (…)
Side 23 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
Anvendelsen af adresseoplysninger fra bidragsberettigede
…
Det er Gældsstyrelsens generelle praksis, at der inden fremsendelse af en
anmodning om inddrivelsesbistand til udenlandske myndigheder, som
minimum er fremsendt en rykkerskrivelse til skyldner vedrørende de konkrete
gældsposter. Dermed er skyldner bekendt med, at gældsposterne er til
inddrivelse inden en evt. tvangsinddrivelse i udlandet, ligesom vedkommende
har haft mulighed for at indfri gælden. Derudover bygger de internationale
aftaler på et princip om gensidig bistand, hvor man som udgangspunkt kan
forvente, at det bistandssøgende land har gennemført de relevante
inddrivelsesskridt overfor skyldner, inden der anmodes om
inddrivelsesbistand via den internationale aftale.
Fremsendelse af rykkerskrivelse kræver, at skyldner enten er tilmeldt digital
post, eller at Gældsstyrelsen har en valid adresse på skyldner. Er skyldner
ikke tilmeldt digital post, eller har skyldner ikke en valid adresse, vil
Gældsstyrelsen, hvor der er et aftalegrundlag om bistand fra det pågældende
land, have mulighed for at forsøge at indhente en valid adresse via de
udenlandske myndigheder.
Adresseoplysninger, som Gældsstyrelsen modtager fra en tredjeperson,
f.eks. bidragsberettigede, har som udgangspunkt ikke en sådan validitet, at
Gældsstyrelsen i henhold til nuværende praksis vil lade en sådan
adresseoplysning udgøre grundlaget for et inddrivelsesskridt. Dette er
begrundet i, at det vil være forbundet med en risiko for udlevering af
personoplysninger til uvedkommende i de tilfælde, hvor et brev, der sendes
med fysisk post, sendes til en adresse, hvor bidragspligtige ikke bor, og
dermed en risiko for databrud.
Herudover er selve oplysningen om, at en konkret person har gæld til
offentlige, en oplysning, der som udgangspunkt er beskyttet af den særlige
tavshedspligt i skatteforvaltningsloven. Anvendelse af en adresseoplysning,
der ikke er valideret, vil derfor ligeledes være forbundet med en risiko i
forhold til videregivelse af fortrolige oplysninger omfattet af
skattemyndighedernes særlige tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens
(lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022) § 17.
Det er derfor Gældsstyrelsens vurdering, at Gældsstyrelsen har en særlig
forpligtigelse til at sikre, at den adresse, der anvendes til at sende et brev til
en skyldner – her bidragspligtige – med fysisk post, har en vis validitet.
Gældsstyrelsen lægger til grund, at dette vil være tilfældet, hvis
adresseoplysningen er modtaget fra en myndighed, kan verificeres af
skyldner selv, eller der er særlige grunde til at anse oplysningen for valid, fx
Side 24 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
fordi omstændighederne omkring oplysningen giver en styrket formodning
for, at oplysningen er valid.
Som led i Gældsstyrelsens særlige fokus på inddrivelse af underholdsbidrag
med bistand fra udenlandske myndigheder vil Gældsstyrelsen vurdere
nærmere, om Gældsstyrelsens generelle praksis for fremsendelse af
anmodninger om inddrivelsesbistand kan lempes når Gældsstyrelsen ikke
har kendskab til bidragspligtiges konkrete adresse, men alene har en stærk
formodning om, hvilket land den bidragspligtige opholder sig i.
Gældsstyrelsen vil ligeledes vurdere nærmere, om Gældsstyrelsens
nuværende praksis, hvorefter udenlandske myndigheder kun anmodes om
oplysningsbistand, hvis der er hjemmel i en aftale eller konvention, bør
ændres, herunder om den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens §
17 og de almindelige persondataretlige regler er til hinder for en sådan
ændring. Gældsstyrelsen vil samtidig vurdere, om praksis bør udvides til at
omfatte adresseforespørgsler til relevante danske ambassader.
…
Gældsstyrelsens plan for styrkelse af inddrivelsen på udlandsområdet
Gældsstyrelsen har, som Folketingets Ombudsmand tidligere er orienteret
om, i 2023 udarbejdet en generel plan med en række initiativer til at styrke
inddrivelsen på udlandsområdet. Som det fremgår af planen, har
Gældsstyrelsen bl.a. fokus på at øge antallet af bistandsanmodninger.
Gældsstyrelsen har derudover i forlængelse af planen fokus på at afsøge de
forskellige muligheder, der er for at finde adresse- og kontaktoplysninger på
skyldnere, der står registreret som værende udrejst af Danmark. I det omfang
mængden af skyldnere med kendte kontaktoplysninger øges, vil der ligeledes
være mulighed for at øge udsendelsen af rykkere.
Gældsstyrelsen vil, som tidligere anført, vurdere nærmere, om
Gældsstyrelsen fremadrettet kan lempe sin praksis vedr. anmodninger om
inddrivelsesbistand til udenlandske myndigheder, når Gældsstyrelsen ikke
har kendskab til bidragspligtiges konkrete adresse. Gældsstyrelsen vil
ligeledes vurdere nærmere, om Gældsstyrelsen kan anmode udenlandske
myndigheder om oplysningsbistand, hvis der ikke er en international aftale
eller konvention med de pågældende udenlandske myndigheder herom.
Gældsstyrelsen vil samtidig vurdere, om praksis bør udvides til at omfatte
adresseforespørgsler til relevante danske ambassader.
Side 25 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
Bilag 5
Skatteministeriets brev af 30. august 2024:
Under henvisning til Folketingets Ombudsmands breve af 5. december 2023,
12. december 2023, 7. maj 2024 og 11. juni 2024 er der til dette brev vedlagt
Gældsstyrelsens opfølgende status for underholdsbidrag under inddrivelse i
udlandet samt svar på udvalgte spørgsmål fra ombudsmanden vedrørende
udlandsområdet, forældelseslovens § 8 og inddrivelse af ikke-forskudsvis
udlagte underholdsbidrag.
Skatteministeriet kan henholde sig til Gældsstyrelsens redegørelse for status
i Gældsstyrelsens notater. Skatteministeriet ønsker samtidig at knytte
følgende kommentarer hertil.
Fsva. inddrivelse af underholdsbidrag hos skyldnere, der er bosat i udlandet,
er det relevant at understrege, at det generelt er vanskeligt at inddrive gæld
fra skyldnere bosiddende i udlandet, da Gældsstyrelsen ofte ikke kan
inddrive gælden ved tvang, herunder lønindeholde eller foretage udlæg.
Hertil udfordres inddrivelsen yderligere af, at Gældsstyrelsen mangler
adresseoplysninger på en stor del af de udrejste skyldnere. Inddrivelsen er
således forbundet med et betydeligt manuelt arbejde. Folketinget er løbende
blevet orienteret om udfordringerne forbundet med inddrivelse af gæld hos
skyldnere, der er bosat i udlandet. Dette er fx sket ved samråd og
halvårsmøder med aftalekredsen på gældsområdet. Orienteringerne har
primært taget afsæt i mediesager om i udlandet bosatte skyldnere med SU-
gæld, men udfordringerne med manglende mulighed for lønindeholdelse og
udlæg samt manglende kendskab til adresseoplysninger er i overvejende
grad sammenlignelige med underholdsbidragsområdet. Der er vedlagt
eksempler på orienteringerne,
jf. vedlagte talepapir til samråd den 23. februar
2023, status for Folketingets partier bag gældsaftalen, besvarelser af SAU
alm. del spørgsmål 39 og 45 samt besvarelse af UUI alm. del spørgsmål 446.
Når det er sagt, har Skatteministeriet taget ombudsmandens kritik af området
til efterretning. I lyset heraf bestilte departementet i december 2022 en plan
for styrkelse af udlandsområdet hos Gældsstyrelsen. En samlet plan for
udlandsområdet var klar i november 2023 og understøtter, at Gældsstyrelsen
arbejder mere målrettet på området. Det er forventningen, at en fremadrettet
systemunderstøttelse af bl.a. manuelt noterede adresser vil optimere de
manuelle opgaver forbundet med inddrivelse hos skyldnere i udlandet.
Side 26 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
I Folketingets Ombudsmands brev af 11. juni 2024 er der bedt om
oplysninger om, hvilke initiativer der er taget for at etablere internationale
aftaler om oplysningsbistand. I den forbindelse kan det fx nævnes, at
Skatteministeriets departement er sekretariat for en arbejdsgruppe med de
øvrige nordiske lande, hvor Gældsstyrelsen deltager. Sekretariatet har til
formål at afsøge muligheden for at indgå en nordisk aftale om gensidig
bistand med inddrivelse af visse fordringstyper, herunder SU-gæld. Dette
arbejde pågår aktuelt. I øvrigt kan det bemærkes, at der allerede foreligger
aftaler om bl.a. oplysningsbistand på området. På den baggrund har
Skatteministeriet taget kontakt til Social-, Bolig- og Ældreministeriet med
henblik på at undersøge muligheden for at sætte Haagerkonvention af 2007 i
kraft i Danmark, da denne bl.a. kan gøre det muligt at anmode om
adresseoplysninger i de lande, der har tiltrådt konventionen.
Skatteministeriets departement har generelt mulighed for at indgå bilaterale
internationale aftaler, hvor der fx opnås gensidig bistand inden for det
skatteretlige område, ligesom det også afsøges i den nordiske
arbejdsgruppe. En sådan forhandling kræver dog et gensidigt ønske herom,
og i denne sammenhæng er det ikke alene Danmark, som sætter tempoet for
det internationale arbejde.
Fsva. problemstillingen med mulig forældelse af underholdsbidrag efter
forældelseslovens § 8, 1. pkt.,
er der pågået et tværministerielt
analysearbejde mellem især Udbetaling Danmark og Gældsstyrelsen.
Arbejdet har været tæt fulgt af Social-, Bolig- og Ældreministeriet,
Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Pr. 31. maj 2024 kan
forældelse udelukkes for underholdsbidrag for ca. 14 mia. kr., mens der
pågår yderligere analyser af underholdsbidrag for ca. 3 mia. kr. Det er
forventningen, at kun en mindre del af denne restpopulation kan være
forældet. Det bemærkes, at kun en mindre andel af underholdsbidragene, der
indgår i analysearbejdet, er ikke-forskudsvis udlagte. Det vil sige, at
bidragsmodtager i overvejende grad har modtaget de penge, de er berettiget
til, fordi staten har lagt ud.
Skatteministeriet anerkender, at afklaringen af problemstillingen har været
langstrakt, og at det har taget længere tid end oprindeligt forventet. P.t.
forventes analysen at være afsluttet i efteråret 2024. Det skyldes, at det er en
kompleks sag, der går på tværs af flere styrelser og ministerier, samt at
analysearbejdet har været omfattende og har krævet indhentelse af data fra
flere myndigheder. Skatteministeriet følger fortsat Gældsstyrelsens
analysearbejde tæt.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Skatteministeriet og
Beskæftigelsesministeriet har orienteret Folketinget om problemstillingen i
Side 27 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
breve af den 8. februar 2024 og den 3. juli 2024. Brevene er vedlagt til
orientering.
Der er ydermere på Social-, Bolig- og Ældreministeriets ressort vedtaget
lovgivning, som fra og med den 15. juni 2024 sikrer, at forældelseslovens § 8,
1. pkt., ikke længere finder anvendelse på underholdsbidrag, som Udbetaling
Danmark er anmodet om at opkræve, forudsat at der ikke inden
anmodningen er indtrådt forældelse efter § 8, 1. pkt. Lovændringen medfører,
at de underholdsbidrag, der herefter kommer til inddrivelse, ikke er forældede
som følge af forældelseslovens § 8, 1. pkt. Da der allerede gælder særlige
forældelsesregler i gældsinddrivelseslovens § 18 a, som fraviger
forældelseslovens regler, vil forældelseslovens § 8, 1. pkt., heller ikke kunne
føre til forældelse, mens underholdsbidrag er under inddrivelse.
Fsva. inddrivelse af ikke-forskudsvis udlagte børnebidrag
bemærkes, at
Gældsstyrelsen rapporterer om en positiv udvikling på området som helhed,
idet gælden er faldende, provenuet er stigende, oprydningen i de ikke-
inddrivelsesparate gældsposter er i overvejende grad afsluttet, og al ny gæld
sendes til inddrivelse i PSRM, hvor skyldnere kan underlægges
lønindeholdelse, som er et meget effektivt inddrivelsesmiddel. Samtidig er
antallet af fremsendte bistandsanmodninger til udlandet stigende.
Gældsstyrelsen har et særligt fokus på denne type af underholdsbidrag, og
Skatteministeriet følger udviklingen på området tæt.
Såfremt ombudsmanden har yderligere spørgsmål, står Skatteministeriet til
rådighed for yderligere opfølgning.
Side 28 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
Bilag 6
Gældsstyrelsens status af 22. august 2024 (fremsendt med
Skatteministeriets mail af 30. august 2024):
Status til Folketingets Ombudsmand om underholdsbidrag
under inddrivelse i udlandet samt udvalgte spørgsmål
vedrørende udlandsområdet
Gældsstyrelsen fremsendte den 3. november 2023 en udtalelse til
Folketingets Ombudsmand med status for styrelsens arbejde med
fremsendelse af anmodninger om inddrivelse af underholdsbidrag til
udenlandske myndigheder og en plan for udlandsområdet.
I forlængelse af udtalelsen modtog Gældsstyrelsen den 12. december 2023
en henvendelse fra ombudsmanden, hvor ombudsmanden anmodede
styrelsen om en status i august 2024 for så vidt angår underholdsbidrag
under inddrivelse i udlandet, fremsendelse af bistandsanmodninger og andre
udvalgte spørgsmål vedrørende udlandsområdet.
Den 31. januar 2024 fremsendte Gældsstyrelsen en orientering til
ombudsmanden med en redegørelse om problemstillingen vedrørende
forældelseslovens § 8, 1. pkt. Ombudsmanden kvitterede herfor den 7. maj
2024 og bad om en ny status herfor sammen med de øvrige spørgsmål om
inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.
Den 14. marts 2024 besvarede Gældsstyrelsen ombudsmandens
henvendelse af 14. december 2023 vedrørende en konkret egen drift-sag.
Den 11. juni 2024 modtog Gældsstyrelsen en ny henvendelse fra
ombudsmanden med supplerende spørgsmål til styrelsens processer for
inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet, herunder spørgsmål til
ombudsmandens konkrete egen drift-sag.
Gældsstyrelsen giver på den baggrund indledningsvis en kort generel status
for udlandsområdet og efterfølgende svar på de rejste spørgsmål i
ombudsmandens henvendelser, grupperet i emner. Som
bilag 1
vedlægges
tabeller til understøttelse af Gældsstyrelsens besvarelse af ombudsmandens
henvendelser.
Spørgsmål relateret til ombudsmandens konkrete egen drift-sag er særskilt
besvaret og vedlægges som
bilag 2.
Side 29 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
En generel beskrivelse af grundlaget for Gældsstyrelsens inddrivelse samt
inddrivelsesprocesserne vedlægges som
bilag 3. Bilag 3
besvarer blandt
andet ombudsmandens spørgsmål om, hvilke oplysninger om grundlaget for
den gæld, der er til inddrivelse ved Gældsstyrelsen, som er nødvendige, for
at styrelsen kan iværksætte inddrivelsesindsatser, samt hvordan
Gældsstyrelsen generelt sikrer sig et overblik over foretagne eller
nødvendige sagsskridt mv. Derudover indeholder bilaget en beskrivelse af
problemstillingen vedrørende forældelseslovens § 8, 1. pkt., samt en aktuel
status på afklaringen heraf.
Generel status for udlandsområdet
Udlandsområdet er et kompliceret område, og inddrivelse hos skyldnere i
udlandet, på tværs af landegrænser, er udfordrende. Gældsstyrelsen
arbejder fokuseret på at få styrket området og udarbejdede i 2023 en konkret
plan til at understøtte udlandsområdet. I planen identificerede
Gældsstyrelsen en række generelle udfordringer og initiativer, der skulle
understøtte en mere effektiv sagsbehandling og inddrivelse på
udlandsområdet.
Der er fremdrift i de igangsatte initiativer, og de i planen fastsatte driftsmål for
2024 er på den baggrund justeret op. Det fastsatte mål om at fremsende
minimum 700 anmodninger om inddrivelsesbistand til de udenlandske
myndigheder er tidligere på året opjusteret til 1.000 anmodninger. På
baggrund af de nuværende opgørelser forventes det, at antallet af
anmodninger om inddrivelsesbistand for hele året kommer til at overstige
1.200. Det fastsatte mål om at anmode om oplysningsbistand, herunder
adresseoplysninger, på 750 skyldnere er opjusteret, og det forventes, at
antallet af skyldnere, hvor der anmodes om oplysningsbistand, kommer op
på ca. 4.500 i 2024.
Gældsstyrelsen har fokus på skyldnere med høj gæld. Initiativet er en
udvidelse af det initiativ, som tidligere var benævnt ”Top 100-skyldnerne”, og
omfatter i 2024 skyldnere, der er bosiddende i udlandet og hver især har en
samlet gæld på over 1 mio. kr., svarende til ca. 2.500 skyldnere. Formålet
med initiativet er at sikre, at Gældsstyrelsen, hvis muligt, har en
igangværende inddrivelsesindsats som fx bobehandling, udlæg,
lønindeholdelse eller bistandsanmodning på de pågældende skyldnere.
Gældsstyrelsen har tillige særligt fokus på skyldnere bosiddende i udlandet
og med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag.
Status for inddrivelse af gæld vedrørende underholdsbidrag
Side 30 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0057.png
BILAG
Ombudsmanden ønsker oplyst, hvor mange skyldnere af underholdsbidrag,
som Gældsstyrelsen har til inddrivelse, der bor i udlandet, samt størrelsen på
disse krav, herunder hvor stor en andel af disse gældsposter, der ikke er
forskudsvis udlagt af det offentlige.
Den 31. december 2023 var der 12.300 skyldnere bosiddende i udlandet og
med gæld vedrørende underholdsbidrag med en samlet gæld til inddrivelse
på nominelt 2.592 mio. kr., hvoraf 1.600 skyldnere havde gæld vedrørende
ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag med en samlet gæld til inddrivelse
på nominelt 104 mio. kr.,
jf. bilag 1, tabel 1
og
figur 1.
Figur 1: Skyldnere bosiddende i
udlandet med gæld vedrørende
underholdsbidrag
Figur 2: Status for skyldnere med
gæld vedrørende ikke-forskudsvis
udlagte underholdsbidrag
Anm.: Figur 1 viser antal skyldnere, som er bosiddende i udlandet og har gæld vedrørende underholdsbidrag,
fordelt på henholdsvis skyldnere, som udelukkende har gæld vedrørende forskudsvis udlagte
underholdsbidrag, og skyldnere, der har ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag. Opgjort pr. 31. december
2023.
Figur 2 viser de 1.600 skyldnere med ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag, nedbrudt på status for
sagsbehandling pr. 30. juni 2024.
Kilde: Gældsstyrelsen
Af de 1.600 skyldnere med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte
underholdsbidrag var der den 31. december 2023 840 skyldnere, hvis gæld
ikke var inddrivelsesparat og derfor ikke var klar til sagsbehandling og
vurdering,
jf. figur 2
ovenfor samt
tabel 3
i
bilag 1.
I første halvår af 2024 fik
ca. 400 af de 840 skyldnere afskrevet deres gæld vedrørende ikke-
forskudsvis udlagte underholdsbidrag som følge af godtgørelsessagen, hvor
bidragsmodtager blev godtgjort for afskrivningen.
Af de 760 skyldnere, der havde inddrivelsesparat gæld vedrørende ikke-
forskudsvis udlagte underholdsbidrag den 31. december 2023, har
Gældsstyrelsen den 30. juni 2024 afsluttet sagsbehandlingen i forhold til 390
af disse skyldnere,
jf. figur 2.
Sagsbehandlingen har resulteret i følgende:
Side 31 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0058.png
BILAG
•
Der er 80 skyldnere, som er omfattet af en national inddrivelsesindsats
som lønindeholdelse, afdragsordning, udlæg eller bobehandling.
•
Der er sendt bistandsanmodninger på 110 skyldnere, og anmodningerne
omfatter gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag
samt eventuel forskudsvis udlagte underholdsbidrag.
•
Der er gennemgået 200 skyldnere, hvor det er konstateret, at de hverken
kan omfattes af ovenstående nationale inddrivelsesindsatser eller opfylder
kriterierne for, at der kan sendes en bistandsanmodning. Manglende
opfyldelse af kriterierne for at sende en bistandsanmodning skyldes i langt
de fleste tilfælde, at det ikke er lykkedes Gældsstyrelsen at finde en
adresse på skyldner, eller at der mangler en international aftale eller
konvention, hvorefter gælden kan fremsendes til inddrivelse i udlandet.
Der er i denne gruppe enkelte skyldnere, som enten er døde, flyttet retur
til Danmark eller ikke længere har gæld vedrørende ikke-forskudsvis
udlagte underholdsbidrag.
Af de resterende 370 skyldnere har Gældsstyrelsen den 30. juni 2024 haft
330 skyldnere under sagsbehandling,
jf. figur 2.
Sagsbehandlingen omfatter
eventuelle forsøg på at fremskaffe en adresse på skyldner, indhentning og
afstemning af dokumentation fra Udbetaling Danmark og/eller
Familieretshuset samt vurdering af mulige inddrivelsesindsatser.
Pr. 30. juni 2024 mangler Gældsstyrelsen at påbegynde sagsbehandling på
40 skyldnere bosiddende i udlandet og med gæld vedrørende ikke-
forskudsvis udlagte underholdsbidrag,
jf. figur 2.
Gældsstyrelsen sikrer løbende opfølgning på nye skyldnere i udlandet med
gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag samt på
skyldnere med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag,
som bliver gjort inddrivelsesparate.
Nationale inddrivelsesindsatser over for skyldnere, der er bosiddende i
udlandet og har gæld vedrørende underholdsbidrag
Ombudsmanden ønsker oplyst, hvor mange skyldnere af underholdsbidrag
der bor i udlandet – og størrelsen af krav samlet set – hvor det som
udgangspunkt ikke vurderes muligt for Gældsstyrelsen at tvangsinddrive ved
hjælp af nationale inddrivelsesskridt, opgjort på ikke-forskudsvis udlagte
bidrag og forskudsvis udlagte bidrag. Ombudsmanden ønsker endvidere
oplyst, hvor mange af disse skyldnere der får tilsendt rykkere.
Hvis en skyldner, der er bosat i udlandet, kan indgå i nationale
inddrivelsesindsatser, forsøger Gældsstyrelsen som det første at inddrive
gælden herved. De mest almindelige nationale inddrivelsesindsatser,
Side 32 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0059.png
BILAG
herunder tvangsinddrivelsesskridt, som Gældsstyrelsen anvender i den
forbindelse, er rykkere, modregning i eventuelle udbetalinger fra det
offentlige, lønindeholdelse og udlæg. Dertil sikrer Gældsstyrelsen, at der
fremsendes minimum én rykker årligt til skyldnere med inddrivelsesparat
gæld og bosiddende i udlandet, såfremt Gældsstyrelsen har mulige kendte
kontaktoplysninger
1
.
På grund af skyldners konkrete forhold, herunder fx manglende dansk A-
indkomst eller ingen udlægsegnede aktiver i Danmark, kan Gældsstyrelsen
ikke foretage tvangsinddrivelse over for 9.600 ud af de 12.300 skyldnere, der
er bosiddende i udlandet og har gæld vedrørende underholdsbidrag,
jf. bilag
1, tabel 4.
Ud af disse 9.600 skyldnere har Gældsstyrelsen mulige kendte
kontaktoplysninger
2
på 3.200 skyldnere. Gældsstyrelsen har i 2023
3
fremsendt en rykker til 2.700
4
af disse skyldnere. At der ikke er blevet
fremsendt rykkere på de resterende 500 skyldnere, skyldes blandt andet, at
skyldners gæld har været ikke-inddrivelsesparat, eller at afsendelsen af
rykkeren er fejlet, fx fordi skyldners adresse alligevel ikke har været valid.
Gældsstyrelsen har i 2023 i forhold til de 6.400 skyldnere, hvor der ikke er
mulige kendte kontaktoplysninger, fremsendt 200 rykkere på baggrund af
manuelt noterede adresseoplysninger.
For skyldnere bosiddende i udlandet med gæld vedrørende ikke-forskudsvis
udlagte underholdsbidrag kan der ikke foretages tvangsinddrivelse over for
1.200 ud af de 1.600 skyldnere,
jf. bilag 1, tabel 4.
Ud af disse 1.200
skyldnere har Gældsstyrelsen mulige kendte kontaktoplysninger på 400
skyldnere. Gældsstyrelsen har i 2023 fremsendt en rykker til samtlige af
disse skyldnere
jf. bilag 1, tabel 4.
Hvis Gældsstyrelsen ikke kan anvende tvangsinddrivelse over for skyldner,
og gælden ikke via de øvrige nationale inddrivelsesindsatser bliver indfriet,
kan Gældsstyrelsen, hvis betingelserne i en international aftale eller
1
Ved mulige kendte kontaktoplysninger forstås enten en systemmæssigt kendt fysisk adresse
eller en digital postkasse, hvis skyldner er tilmeldt Digital Post.
Det er alene mulige kendte kontaktoplysninger, da det kan vise sig, at den systemmæssigt
kendte fysiske adresse alligevel ikke er korrekt, fx hvis skyldner har angivet en forkert adresse i
CPR-registret, eller hvis skyldner har fået ny adresse i udlandet og ikke har registreret sin nye
udenlandske adresse i CPR-registret.
2
3
Data er opgjort pr. 31. december 2023. Der er ikke data med for 2024, da Gældsstyrelsen
sikrer udsendelse af rykkere i 2. halvår af 2024.
Gældsstyrelsen kan fremsende rykkere til skyldnere med mulige kendte kontaktoplysninger, jf.
definition i note 1, og til skyldnere, hvor Gældsstyrelsen manuelt har noteret en verificeret
adresse i inddrivelsessystemerne.
4
Side 33 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
konvention på området er opfyldt, anmode en udenlandsk myndighed om
bistand.
Side 34 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0061.png
BILAG
Anmodning om oplysningsbistand
Ombudsmanden ønsker oplyst, for hvor mange af skyldnerne – og for hvor
stor en andel af de samlede krav – Gældsstyrelsen har anmodet
udenlandske myndigheder om oplysningsbistand, opgjort på ikke-forskudsvis
udlagte bidrag og forskudsvis udlagte bidrag, herunder hvor mange
bistandsanmodninger styrelsen har afsendt i 2024.
Når Gældsstyrelsen mangler en adresse på skyldner, vurderes muligheden
for at anmode om oplysningsbistand ud fra skyldners samlede gældsposter. I
det omfang skyldner har gældsposter, som vurderes omfattet af
anvendelsesområdet for en international aftale eller konvention, som
Danmark og det anmodede land har tiltrådt, og der efter aftalen og/eller
konventionens rammer kan anmodes om oplysningsbistand hos
myndighederne i form af fx adresseoplysninger, sendes en anmodning.
Modtagne adresseoplysninger vil herefter kunne anvendes i
sagsbehandlingen af hele skyldners gældsmasse Det bliver på den baggrund
ikke opgjort, hvor megen gæld en anmodning om oplysningsbistand vedrører,
da oplysningen vedrører skyldner og ikke de enkelte gældsposter.
Gældsstyrelsen har i 2023 i forhold til skyldnere, der pr. 31. december 2023
havde gæld vedrørende underholdsbidrag, fremsendt i alt 190 anmodninger
om oplysningsbistand til de udenlandske myndigheder og de danske
ambassader i udlandet,
jf. bilag 1, tabel 5.
Anmodningerne har resulteret i, at
Gældsstyrelsen pr. 30. juni 2024 har modtaget 41 nye udenlandske
adresseoplysninger.
I 1. halvår 2024 har Gældsstyrelsen fremsendt 230 anmodninger om
oplysningsbistand til de udenlandske myndigheder og de danske
ambassader i udlandet på skyldnere med gæld vedrørende
underholdsbidrag,
jf. bilag 1, tabel 5.
Anmodningerne har resulteret i, at
Gældsstyrelsen pr. 30. juni 2024 har modtaget 86 nye udenlandske
adresseoplysninger.
Gældsstyrelsen anvender de modtagne adresser til både den nationale
inddrivelse, fx fremsendelse af manuelle rykkere, og til internationale
inddrivelsesindsatser, herunder fremsendelse af anmodninger om
inddrivelsesbistand. Alle skyldnere, hvor Gældsstyrelsen manuelt modtager
en valid adresse på skyldner, omfattes umiddelbart efter modtagelse af
adressen af et inddrivelsesskridt. Der vil ofte være tale om, at der i første
omgang fremsendes en rykker til skyldner.
Ombudsmanden ønsker oplyst, hvor mange skyldnere bosat i udlandet og
med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag
Side 35 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0062.png
BILAG
Gældsstyrelsen mangler adresser på, opgjort såvel antalsmæssigt som
procentmæssigt, samt gældens størrelse for denne gruppe skyldnere.
Gældsstyrelsen mangler en systemmæssigt kendt fysisk adresse på 1.000
skyldnere, svarende til 63 pct. af alle skyldnere, der er bosiddende i udlandet
og har gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag. Denne
gruppe har en samlet gæld til inddrivelse på nominelt 58 mio. kr.,
jf. bilag 1,
tabel 2.
Manuelt noterede adresser indgår ikke i opgørelsen, idet disse ikke kan
udsøges – se eventuelt uddybning i afsnittet
Alternative adresser og anden
systemunderstøttelse af udlandsområdet.
Hvorvidt Gældsstyrelsen kan finde
skyldners adresse, eventuelt via en anmodning om oplysningsbistand,
fastlægges først ved gennemgang af den enkelte skyldner.
Anvendelse af privat aktør og andre foranstaltninger for at finde
skyldners adresse i udlandet
Ombudsmanden ønsker oplyst, om anvendelse af privat aktør er en
fremgangsmåde, der fortsat anvendes, og, hvis ikke, hvorfor
fremgangsmåden er ophørt, og hvilke foranstaltninger der er trådt i stedet.
Endvidere bedes Gældsstyrelsen redegøre for, om styrelsen de seneste år
på nogen måde har søgt fx at bekræfte formodede kontaktoplysninger eller at
anvende sådanne oplysninger til at tilvejebringe yderligere, men mere valide
oplysninger e.l. Desuden bedes Gældsstyrelsen redegøre for, hvad styrelsen
har gjort for at tilvejebringe tilstrækkelige kontaktoplysninger om skyldnere
med henblik på at kunne opfylde sine opgaver med inddrivelse af ikke-
forskudsvis udlagte underholdsbidrag.
I forhold til anvendelsen af privat aktør henvises der til Gældsstyrelsens
besvarelse, fremsendt den 14. marts 2024, på en henvendelse fra
ombudsmanden i en konkret egen drift-sag – se nærmere afsnittet
Handlinger ift. at få oplysninger om skyldners adresse.
Det er Gældsstyrelsens vurdering, at ressourceanvendelsen og gevinster ved
at anvende en privat aktør ikke står mål med hinanden, og at der derfor skal
søges andre alternative løsninger. Gældsstyrelsen har igangsat flere
initiativer for at finde eller få bekræftet formodede
5
adresseoplysninger på
skyldnere, der er bosiddende i udlandet, med henblik på at foretage
inddrivelse, herunder fremsende anmodninger om inddrivelsesbistand til de
udenlandske myndigheder.
5
En formodet adresseoplysning på skyldner kan være en adresse, som Gældsstyrelsen får
kendskab til via andre myndigheder, men hvor der er usikkerhed om, hvorvidt det er en
valideret adresse, og om skyldner opholder sig på den formodede adresse.
Side 36 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0063.png
BILAG
For det første
er Gældsstyrelsen ved at kigge ind i mulighederne for at
indhente oplysninger fra udenlandske, offentligt tilgængelige registre,
eventuelt via ressourcer med et særligt lokalt kendskab i udvalgte lande. Det
bemærkes i denne sammenhæng, at Gældsstyrelsen er i gang med at
afklare det juridiske grundlag for udveksling af adresseoplysninger med
myndigheder i udlandet. En sådan afklaring vil omfatte de tilfælde, hvor en
international aftale eller konvention ikke giver adgang til oplysningsbistand,
samt forholdet til EU’s databeskyttelsesforordning.
For det andet
forsøger Gældsstyrelsen at anmode danske ambassader i
udlandet om bistand til at indhente adresseoplysninger i de tilfælde, hvor
skyldners gæld ikke er omfattet af en international aftale eller konvention, der
eksplicit indeholder regler om samarbejde om udveksling af
adresseoplysninger. Initiativet har indtil nu ikke vist den store effekt, da
ambassaderne kun i et begrænset omfang har kunnet bistå med en adresse
på skyldner. Ud af 86 fremsendte anmodninger har Gældsstyrelsen kun
modtaget adresser på fire skyldnere.
For det tredje
er Gældsstyrelsen i løbende dialog og erfaringsudveksling med
fordringshavere med henblik på at styrke samarbejdet og udvekslingen af
oplysninger om borgere og virksomheder. Konkret indebærer initiativet at
afdække mulighederne for at bruge relevante datakilder ved fx fordringshaver
til at fremfinde adresseoplysninger på skyldnere. I forhold til eksempelvis
Skattestyrelsen ses der konkret ind i indholdet og muligheden for at anvende
såkaldte DAC-oplysninger
6
.
For det fjerde
overvejer Gældsstyrelsen at
insource
opgaven med
adressesøgninger i offentlige registre ved ansættelse af
studentermedhjælpere.
Anmodning om inddrivelsesbistand
Ombudsmanden ønsker oplyst, for hvor mange af skyldnerne – og for hvor
stor en andel af de samlede krav – Gældsstyrelsen har anmodet
udenlandske myndigheder om bistand til inddrivelsen, opgjort på ikke-
forskudsvis udlagte bidrag og forskudsvis udlagte bidrag, herunder hvor
mange bistandsanmodninger styrelsen har afsendt i 2024.
Internationale aftaler og konventioner kan, når betingelserne herfor er
opfyldte, give Gældsstyrelsen mulighed for at anmode de udenlandske
myndigheder om bistand til gældsinddrivelse i det land, hvor inddrivelsen skal
6
De forskellige DAC-direktiver (Direktiv om Administrativt Samarbejde) omhandler udveksling af
oplysninger og administrativt samarbejde på skatteområdet i EU.
Side 37 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0064.png
BILAG
ske. Gældsstyrelsen skal inden fremsendelsen af en anmodning om
inddrivelsesbistand som minimum have sendt en rykker til skyldner, så
skyldner bliver gjort bekendt med, at denne har gæld til inddrivelse ved
Gældsstyrelsen.
Gældsstyrelsen fremsendte i 2023 og 1. halvår 2024 henholdsvis 90 og 160
7
anmodninger om inddrivelsesbistand til de udenlandske myndigheder på
skyldnere med gæld vedrørende underholdsbidrag,
jf. bilag 1, tabel 6.
For skyldnere med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte
underholdsbidrag har Gældsstyrelsen i 1. halvår 2024 sendt 100
anmodninger om inddrivelsesbistand til de udenlandske myndigheder. Den
fremsendte gæld på de 100 anmodninger udgjorde på
fremsendelsestidspunktet 7,4 mio. kr.,
jf. bilag 1, tabel 6.
Der er forhold, som enten forlænger sagsbehandlingstiden ved fremsendelse
af bistandsanmodninger til de udenlandske myndigheder, eller som
begrænser fremsendelsen af bistandsanmodninger.
For det første
skal Gældsstyrelsen som dokumentation for kravets eksistens
hos fordringshaver indhente en bidragsafgørelse, som skal vedlægges
anmodningen om inddrivelsesbistand til de udenlandske myndigheder. I
praksis har indhentningen af bidragsafgørelsen ved fordringshaver og
Gældsstyrelsens gennemgang og vurdering af bidragsafgørelsen vist sig at
tage længere tid end forventet.
Ud over indhentning af selve bidragsafgørelserne og afstemningen til de
registrerede gældsposter stiller visse internationale aftaler og konventioner
krav om at medsende anden dokumentation. Her kan fx nævnes
Haagerkonventionen af 1973
8
, hvorefter der stilles krav om fuldmagt fra
fordringshaver, eller underholdspligtforordningen
9
, hvorefter der stilles krav
om, at nogle af bilagene til selve anmodningsblanketten om
inddrivelsesbistand skal udfyldes af Familieretshuset.
Gældsstyrelsen er i dialog med både Udbetaling Danmark (fordringshaver)
og Familieretshuset og har optimeret samarbejdet ved indhentning af
relevant dokumentation.
7
Pr. den 14. august 2024 var antallet af anmodninger om inddrivelsesbistand til udenlandske
myndigheder på skyldnere med gæld vedrørende underholdsbidrag steget til ca. 200.
Konvention af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om
underholdspligt.
Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg,
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser af underholdsbidrag og samarbejde vedrørende
underholdspligt.
8
9
Side 38 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0065.png
BILAG
Behovet for ovenstående dokumentation opstår først i forbindelse med den
internationale inddrivelse. Det er blandt andet på baggrund af
bidragsafgørelsen, at Gældsstyrelsen vurderer, efter hvilken international
aftale en anmodning om inddrivelsesbistand skal fremsendes.
For det andet
kan Gældsstyrelsen suspendere inddrivelsen, hvis
Gældsstyrelsen får kendskab til eller mistanke om, at der er fejl i oplysninger,
som er modtaget fra fordringshaver, og som kan have betydning for, om der
kan ske lovlig inddrivelse,
jf. gældsinddrivelseslovens
10
§ 2, stk. 6.
Gældsstyrelsen har under henvisning hertil suspenderet en række
gældsposter vedrørende underholdsbidrag fra inddrivelse. Særligt andelen,
hvor det ikke kan udelukkes, at underholdsbidragene er forældede efter
forældelseslovens § 8, 1. pkt., har betydning for mængden af gældsposter,
som kan indgå i en inddrivelsesindsats. Gældsstyrelsen har dog i løbet af 1.
halvår 2024 udelukket forældelse efter forældelseslovens § 8, 1. pkt., for en
stor del af underholdsbidragene, ligesom suspensionen er hævet for en
større gruppe af krav,
jf. vedlagte bilag 3.
Ombudsmanden beder Gældsstyrelsen redegøre for resultatet af
undersøgelsen vedrørende forældelseslovens § 8, herunder hvilke tiltag det
giver Gældsstyrelsen anledning til at foretage. Videre hvornår
Gældsstyrelsen blev opmærksom på problemstillingen og oplysninger om,
hvor mange gældsposter vedrørende underholdsbidrag der præventivt er
undtaget fra inddrivelse med denne begrundelse, opgjort på ikke-forskudsvis
udlagte bidrag og forskudsvis udlagte bidrag.
Der henvises til vedlagte
bilag 3,
hvori Gældsstyrelsen giver en generel
status for arbejdet med forældelseslovens § 8. 1. pkt.
Ombudsmanden beder Gældsstyrelsen redegøre for, hvorvidt
Gældsstyrelsen har gjort tilstrækkeligt for at få nødvendige oplysninger fra fx
Udbetaling Danmark om grundlaget for gælden vedrørende ikke-forskudsvis
udlagte underholdsbidrag, samt hvad der er grundlaget for, at
Gældsstyrelsen, uafhængigt af problemstillingen i forhold til
forældelseslovens § 8, 1. pkt., kan iværksætte inddrivelsesindsatser, fx
sende rykkerskrivelser, hvis Gældsstyrelsen ikke er i besiddelse af de
omtalte oplysninger om grundlaget for gælden.
Der henvises til vedlagte
bilag 3,
hvori Gældsstyrelsen giver en generel
beskrivelse af grundlaget for Gældsstyrelsens inddrivelse samt
inddrivelsesprocesserne.
10
Lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Side 39 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0066.png
BILAG
Internationale aftaler
Ombudsmanden beder Gældsstyrelsen redegøre for, at styrelsen kun vil
forhøre sig hos en udenlandsk myndighed i et andet EU-land om skyldners
adresse, hvis der foreligger en international aftale.
Gældsstyrelsens samarbejde med udenlandske myndigheder er baseret på
internationale aftaler og konventioner, der regulerer de forhold, der kan
samarbejdes om, herunder hvornår et andet land kan anmodes om bistand,
og hvornår et andet land er forpligtet til at yde bistand. Det er
Gældsstyrelsens vurdering, at de internationale aftaler og konventioner udgør
det retlige grundlag for, at styrelsen kan anmode om bistand og bistå
udenlandske myndigheder. Det er Gældsstyrelsens nuværende vurdering, at
styrelsen ikke vil have det fornødne grundlag til at anmode udenlandske
myndigheder om bistand, der ligger ud over de indgåede internationale
aftaler og tiltrådte konventioner, ligesom de udenlandske myndigheder ikke
vil være forpligtede til at yde sådan bistand. Det er desuden Gældsstyrelsens
vurdering, at det er et grundlæggende vilkår for samarbejdet med
udenlandske myndigheder, at de enkelte landes myndigheder respekterer, at
samarbejdet sker på grundlag af de indgåede aftaler og tiltrådte
konventioner.
Gældsstyrelsens nuværende praksis er derfor, at en indgået aftale eller en
tiltrådt konvention skal omfatte bistand til adresseforespørgsler, for at
styrelsen har det fornødne grundlag for at kunne forespørge en udenlandsk
myndighed om adresseoplysninger.
Gældsstyrelsen modtager ikke anmodninger om oplysningsbistand fra de
udenlandske myndigheder, uden at Gældsstyrelsen i medfør af en
international aftale eller konvention er forpligtiget til at besvare anmodningen.
Hvis ikke der foreligger en international aftale eller konvention om gensidig
oplysningsbistand, yder Gældsstyrelsen ikke den anmodede
oplysningsbistand.
Ombudsmanden beder Gældsstyrelsen uddybe, om det er korrekt forstået, at
Danmark i det væsentlige har tilstrækkelige internationale aftaler for så vidt
angår inddrivelsesbistand, men at mulighederne for via internationale aftaler
at anmode om oplysningsbistand er mere begrænsede. Ombudsmanden
beder Gældsstyrelsen uddybe, om hans forståelse er korrekt, herunder i
hvilket omfang de nuværende internationale aftaler giver styrelsen praktisk
mulighed for at få relevant oplysningsbistand. Ombudsmanden ønsker oplyst,
om de eksisterende aftaler omfatter de lande, hvor der må antages at være
flest skyldnere og/eller store gældsposter, eller om der efter styrelsens
opfattelse savnes aftaler med væsentlige lande set i forhold hertil.
Side 40 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
Ombudsmanden har forstået det korrekt. Inden for
underholdsbidragsområdet er der internationale aftaler og konventioner for så
vidt angår inddrivelsesbistand, men p.t. har Danmark ikke mulighed for via
internationale aftaler eller konventioner at anmode om oplysningsbistand.
Underholdspligtforordningen indeholder en mulighed for at anmode om
oplysningsbistand, herunder adresseoplysning på skyldner. På grund af
retsforbeholdet gælder forordningen ikke for Danmark, men gennem en
såkaldt parallelaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Danmark
gælder forordningen mellem Danmark og de øvrige EU-medlemsstater,
bortset fra forordningens kapitel III om lovvalg og kapitel VII om samarbejde
mellem centralmyndigheder, herunder samarbejde om oplysningsbistand.
Der henvises til § 1 i lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse
udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1282 af 14. november 2018 § 1, stk. 2.
En tilsvarende mulighed for oplysningsbistand findes i Haagerkonventionen
af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre
former for underholdsbidrag til familiemedlemmer (Haagerkonventionen af
2007). Efter lov nr. 275 af 27. marts 2017 om Haagerkonventionen af 2007
kan social- og boligministeren sætte loven i kraft, men dette er endnu ikke
sket. Skatteministeriet har taget kontakt til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
med henblik på at undersøge muligheden for at sætte den i kraft.
Gældsstyrelsen har således p.t. ikke mulighed for at anmode de udenlandske
myndigheder om oplysningsbistand, herunder adresseoplysninger, i henhold
til de internationale aftaler og konventioner på underholdsbidragsområdet.
Gældsstyrelsen ser altid på muligheden for at anmode om oplysningsbistand
ud fra et skyldnerperspektiv,
jf. bilag 3.
Har skyldner anden gæld til
inddrivelse end underholdsbidrag, fx skatte- eller afgiftsgæld, som kan danne
grundlag for en anmodning om oplysningsbistand til en udenlandsk
myndighed i medfør af en anden international aftale eller konvention, kan
Gældsstyrelsen anvende denne aftale/konvention til at anmode om
oplysningsbistand. Ved skatte- og afgiftsgæld er der andre og bedre
muligheder i de internationale aftaler og konventioner for at anmode om
oplysningsbistand.
Ud af de ca. 1.600 skyldnere med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte
underholdsbidrag har 500 skyldnere også anden gæld til inddrivelse,
jf. bilag
1, tabel 2,
som, hvis betingelserne i medfør af en international aftale eller
konvention er opfyldt, kan danne grundlag for en anmodning om
oplysningsbistand til en udenlandsk myndighed.
Side 41 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0068.png
BILAG
I de tilfælde, hvor Gældsstyrelsen ikke efter en international aftale eller
konvention kan anmode om oplysningsbistand, har Gældsstyrelsen i forhold
til nogle af skyldnerne forsøgt at indhente adresseoplysninger ved danske
ambassader i udlandet.
I forhold til mulighederne for at anmode om inddrivelsesbistand har
Gældsstyrelsen udarbejdet oversigter over top 10-lande rangeret efter, hvor
skyldnere med størst gæld henholdsvis flest skyldnere med gæld vedrørende
ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag er bosiddende,
jf. bilag 1, tabel 7
og
8.
USA er det eneste land i begge top 10-opgørelser, hvor Danmark
mangler mulighed for at kunne anmode om inddrivelsesbistand i henhold til
en international aftale om gensidig inddrivelsesbistand på
underholdsbidragsområdet. Gælden vedrørende ikke-forskudsvis udlagt
underholdsbidrag udgjorde for skyldnere bosiddende i USA pr. 31. december
2023 5 mio. kr. fordelt på 30 skyldnere. Sættes Haagerkonventionen af 2007
i kraft, vil der blive etableret gensidig inddrivelsesbistand mellem USA og
Danmark.
Ombudsmanden ønsker oplyst, hvilke initiativer Gældsstyrelsen eller
Skatteministeriet i øvrigt har taget for at etablere internationale aftaler, for at
styrelsen kan opfylde sine lovpålagte opgaver med inddrivelse af ikke-
forskudsvis udlagte underholdsbidrag, herunder om styrelsen har en
målsætning om at indgå yderligere aftaler osv.
Som beskrevet ovenfor har Skatteministeriet taget kontakt til Social-, Bolig-
og Ældreministeriet med henblik på at undersøge muligheden for at få lov om
implementering af Haagerkonventionen fra 2017 sat i kraft, således at
Haagerkonventionen fra 2007 får virkning i Danmark, og reglerne om
mulighed for at anmode om oplysningsbistand kan tages i anvendelse.
Det bemærkes, at indgåelsen af nye internationale aftaler og konventioner
generelt er en langstrakt proces. Skatteministeriet har fx gennem flere år
forsøgt at indgå både bilaterale aftaler og EU-aftaler i forhold til inddrivelse af
SU-gæld i udlandet.
Alternative adresser og anden systemunderstøttelse af udlandsområdet
Ombudsmanden ønsker det oplyste om, at det er problematisk for
Gældsstyrelsen at etablere kontakt til skyldnere, som er bosiddende i
udlandet, og som ikke har meldt deres udenlandske adresse til CPR-
registret, uddybet. Videre ønskes oplyst, hvilken betydning de manglende
adresseoplysninger fra CPR-registret har for andre inddrivelsesskridt, fx
anmodninger til udenlandske myndigheder om bistand til inddrivelse af gæld i
udlandet, samt om oplysningsbistand i en række tilfælde vil være en
forudsætning for at kunne udsende rykkere eller anmode om
Side 42 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0069.png
BILAG
inddrivelsesbistand. Endelig ønskes oplyst, hvornår problemet med
anvendelse af alternative adresser er opstået, hvilke initiativer styrelsen har
taget for at rette op på forholdet, og om styrelsen i disse situationer manuelt
udsender rykkere eller foretager anden relevant sagsbehandling ved hjælp af
manuelle processer.
Gældsstyrelsens inddrivelsessystemer indhenter og anvender automatisk
skyldners adresseoplysninger fra CPR-registret, såfremt skyldner ikke er
tilmeldt Digital Post. Er skyldner ikke tilmeldt Digital Post, og har skyldner
ikke registreret sin udenlandske adresse i CPR-registret, er det vanskeligt at
kontakte skyldner. De manglende adresseoplysninger fra CPR-registeret
medfører manuel sagsbehandling hos Gældsstyrelsen for at finde skyldners
udenlandske adresse. Det er ressourcekrævende at finde oplysninger om det
land, hvor skyldner opholder sig, og dermed få viden om, til hvilke
udenlandske myndigheder Gældsstyrelsen skal henvende sig for at anmode
om en udenlandsk adresse på skyldner. Gældsstyrelsen kan ikke fremsende
en anmodning om inddrivelsesbistand, hvis Gældsstyrelsen ikke forinden
som minimum har sendt en rykker til skyldner.
Får Gældsstyrelsen kendskab til skyldners udenlandske adresse, noterer
Gældsstyrelsen manuelt adressen i inddrivelsessystemerne. Gældsstyrelsen
har ikke mulighed for at registrere den udenlandske adresse i CPR-registret,
ligesom den ikke vil fremgå af Gældsstyrelsens opgørelser over
systemmæssigt kendte fysiske adresser.
Gældsstyrelsens inddrivelsessystemer understøtter ikke anvendelsen af
manuelt noterede adresser til automatiserede maskinelle udsendelser. Det
medfører øget sagsbehandlingstid, da det manuelt skal sikres, at der fx
udsendes rykkere til de pågældende skyldnere. I forhold til selve
fremsendelsen af anmodninger om inddrivelsesbistand er det en manuel
proces, og her er det uden betydning, om der er tale om en systemmæssigt
kendt fysisk adresse eller en manuelt noteret adresse.
De systemmæssige udfordringer og i forlængelse heraf mulige løsninger med
anvendelsen af manuelt noterede adresser vil blive afdækket fra juni 2024 og
frem, hvor der er afsat ressourcer til udvikling og systemunderstøttelse. Det
har i de nuværende inddrivelsessystemer ikke på noget tidspunkt været
muligt at anvende en manuelt noteret adresse til maskinelle indsatser.
Ombudsmanden beder om en status vedrørende arbejdet med den
systemmæssige understøttelse af koordineringen med udenlandske
myndigheder og en vurdering af en tidshorisont for, hvornår processerne i
forhold til inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet bliver tilstrækkeligt
effektive.
Side 43 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0070.png
BILAG
Ressourcerne til etablering af systemunderstøttelse i Gældsstyrelsen er de
seneste år blandt andet anvendt til at sikre implementering af lovtiltag på
gældsområdet. Som en konsekvens heraf løses fx opgaverne i forbindelse
med den internationale inddrivelse af underholdsbidrag på nuværende
tidspunkt meget manuelt og med begrænset systemunderstøttelse.
Ud over udviklingen i forbindelse med registrering af adresser vil yderligere
udviklingstiltag og systemmæssig understøttelse inden for udlandsområdet,
herunder også koordinering med udenlandske myndigheder, blive kvalificeret
i efteråret 2024 og frem, så disse kan indgå i Gældsstyrelsens samlede it-
prioritering. Efterhånden som der kommer systemunderstøttelse af
udlandsområdet, forventer Gældsstyrelsen at kunne optimere de manuelle
processer og dermed sikre en mere effektiv opgaveløsning vedrørende den
internationale inddrivelse.
Prioritering af Gældsstyrelsens inddrivelse
Ombudsmanden ønsker Gældsstyrelsens foretagne prioritering uddybet,
herunder hvornår det blev besluttet at prioritere andre opgaver og dermed
også nedprioritere inddrivelsen af bidragskrav i udlandet. Videre ønskes en
redegørelse for Gældsstyrelsens overvejelser om, hvordan denne prioritering
stemmer overens med styrelsens lovbestemte opgave med at bistå
bidragsberettigede med inddrivelse af ikke-forskudsvis udlagte
underholdsbidrag. Endelig bedes Gældsstyrelsen forholde sig til, hvordan
hensynet til de berørte familier mv. indgår i prioriteringen af inddrivelsen af
gæld i udlandet, overvejelser om nye tiltag i forhold til inddrivelsen og de
berørte familier mv., herunder i lyset af at indsatsen på området i en årrække,
som ombudsmanden forstår det, bevidst har været nedprioriteret.
Som udgangspunkt har Gældsstyrelsen en forpligtigelse til at inddrive mest
mulig gæld under hensyntagen til lovgivningen, almindelige forvaltningsretlige
principper, tildelte ressourcer og understøttelse fra inddrivelsessystemerne.
Gældsstyrelsen prioriterer, hvordan gælden inddrives. Prioriteringen skal
være begrundet i saglige kriterier, der er i overensstemmelse med
lovgivningen og almindelige forvaltningsretlige principper.
Det følger af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., at det er
Gældsstyrelsens opgave at inddrive gæld til det offentlige, jf.
gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1 og 2. Det gælder både danske krav og
udenlandske krav. Gældsinddrivelsesloven er baseret på et saldoprincip,
hvorefter det er skyldnerens samlede gæld, der indgår i de enkelte
inddrivelsesindsatser, i det omfang der er hjemmel til at inddrive fordringerne
ved den pågældende indsats. Skyldners forhold, herunder økonomiske
forhold, er afgørende for, hvilke inddrivelsesindsatser der kan anvendes til at
inddrive gælden. Efter gældsinddrivelsesloven er forpligtigelsen til at inddrive
Side 44 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
fordringer den samme, uanset hvilken fordringshaver der inddrives for.
Forpligtigelsen til at inddrive fordringer, der er overdraget til inddrivelse,
indebærer også en forpligtigelse til at sikre inddrivelse, inden fordringerne
forældes, herunder at sikre afbrydelse af forældelse, i det omfang
fordringernes forældelse kan afbrydes.
I gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, er fastsat en dækningsrækkefølge,
hvorefter skyldners gæld dækkes i en bestemt rækkefølge. Efter
gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, dækkes således først bøder og
tvangsbøder, dernæst underholdsbidrag, private før offentlige, herefter
dækkes andre fordringer. Dækningsrækkefølgen tager bl.a. hensyn til, at
ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag inddrives for bidragsmodtager,
hvorfor skyldner ikke skal kunne nedbringe andre krav end bøder og
tvangsbøder forud for krav på ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag.
Gældsstyrelsen har siden nedlukningen af det gamle inddrivelsessystem EFI
og som led i genopretningen af gældsinddrivelsen prioriteret den nationale
inddrivelse, da den offentlige gæld i Danmark udgør langt den største del af
gælden til inddrivelse. Genopretning af den nationale inddrivelse er en
grundlæggende forudsætning for Gældsstyrelsens virke og iagttagelse af
styrelsens mål om en korrekt og effektiv inddrivelse for at sikre et højt
inddrivelsesprovenu samt for at hjælpe borgere og virksomheder med at
betale deres gæld til det offentlige. Dertil kommer, at oplysninger på
skyldnere og de inddrivelsesværktøjer, som er til rådighed for national
inddrivelse, gør, at gælden til det offentlige hurtigt kan sættes i indsats.
Den nationale inddrivelse er forudsætningen for, at der kan ske inddrivelse i
udlandet, idet Gældsstyrelsen, inden gælden sendes til udlandet med henblik
på inddrivelse, selv forsøger at inddrive ved brug af de nationale
inddrivelsesindsatser. Gældsstyrelsen har prioriteret inddrivelse i udlandet de
seneste år, hvilket blandt andet kommer til udtryk i den udlandsplan, der
tidligere er sendt til ombudsmanden.
Gældsstyrelsen inddriver som altovervejende hovedregel ud fra et
skyldnerperspektiv, uanset om skyldner er bosiddende i Danmark eller i
udlandet, og hvilken type gæld der er tale om,
jf. bilag 3.
På udlandsområdet har Gældsstyrelsen dog særligt fokus på skyldnere med
gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag. Gæld
vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag adskiller sig markant
fra anden gæld, som Gældsstyrelsen inddriver. Dette skyldes, at disse bidrag
har karakter af forsørgelse, og at bidragene inddrives for en privatperson. Det
kan således have stor betydning for den enkeltes levevilkår, om bidragene
inddrives. Ved denne kategori af fordringshavere er der derfor et helt særligt
hensyn, som ikke gør sig gældende for øvrige fordringshavere, som typisk er
Side 45 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
offentlige myndigheder og institutioner eller private virksomheder og
institutioner, hvor inddrivelse af gælden ikke har samme essentielle
betydning for den enkelte.
Gældsstyrelsens fortsatte fokus på udlandsområdet
Gældsstyrelsen arbejder målrettet efter udlandsplanen, og der er god
fremdrift i de igangsatte initiativer, der bidrager til en mere effektiv
sagsbehandling og inddrivelse på udlandsområdet. Driftsmålene for 2023
blev opfyldt, og de fastsatte mål for 2024 er justeret op. Gældsstyrelsen
forventer således, at antallet af fremsendte anmodninger til udlandet som
minimum modsvarer antallet af modtagne anmodninger fra de udenlandske
myndigheder.
Selv om udgangspunktet er, at Gældsstyrelsen ikke igangsætter inddrivelse
ud fra udvalgte fordringstyper eller skyldnersegmenter, vil Gældsstyrelsen i
2024 og fremadrettet fortsat have fokus på de i udlandet bosiddende
skyldnere med størst gæld og med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte
underholdsbidrag.
Gældsstyrelsen vil de næste seks måneder fortsat tilrettelægge sit arbejde
efter planen for udlandsområdet og de initiativer, der skal styrke inddrivelsen.
Der vil også i de kommende år blive opsat konkrete driftsmål på området,
ligesom Gældsstyrelsen har fokus på at følge fremdriften på området. Fra
juni 2024 og frem er der afsat ressourcer til udvikling af
systemunderstøttelsen. Den systemmæssige anvendelse af manuelt
noterede adresser er det første område, der skal systemunderstøttes.
Herefter skal øvrige udviklingsbehov for udlandsområdet kvalificeres og
indgå i Gældsstyrelsens samlede it-prioritering.
Gældsstyrelsen vil gerne tilbyde et opfølgende møde med ombudsmanden
med henblik på gennemgang af besvarelsen. Gældsstyrelsen vil tage kontakt
herom efter oversendelse af besvarelsen.
Side 46 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0073.png
BILAG
Bilag 7
Bilag 1 til Gældsstyrelsens status af 22. august 2024:
Tabeller vedr. skyldnere bosiddende i udlandet med gæld
vedr. underholdsbidrag til inddrivelse ved Gældsstyrelsen
Tabel 1: Skyldnere bosiddende i udlandet med gæld vedrørende
underholdsbidrag til inddrivelse ved Gældsstyrelsen
Antal skyldnere
Underholdsbidrag
- Heraf ikke-forskudsvis udlagte
12.300
1.600
Gæld (mio. kr.)
2.592
104
Anm: Antal skyldnere og gæld, hvor skyldnere er bosiddende i udlandet og har gæld vedrørende
underholdsbidrag. Opgjort pr. 31. december 2023. Antal skyldnere er afrundet til nærmeste hundrede og gæld
til nærmeste 1 mio. kr.
Kilde: Gældsstyrelsen
Tabel 2: Skyldnere bosiddende i udlandet med gæld vedrørende ikke-
forskudsvis udlagte underholdsbidrag – Opgørelse over skyldnere uden
kendte kontaktoplysninger
Antal skyldnere
Ikke-forskudsvis
udlagte
underholdsbidrag
/Gæld (mio. kr.)
Underholdsbidrag, ikke-
forskudsvis udlagte
- Har ikke systemmæssig
kendt fysisk adresse
- Har ikke Digital Post
- Har ikke kendte
kontaktoplysninger
Anm: Antal skyldnere bosiddende i udlandet med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag
med specifikation af ikke kendte kontakt oplysninger. Med anden gæld menes der gæld, der ikke er
underholdsbidrag. Med anden gæld menes der gæld til fordringshavere. Det vil sige gebyrer og lign., opstået
på baggrund af inddrivelsen, ikke er inkluderet. Skyldner kan både have ikke digital post og ikke
Antal skyldnere,
der har anden
gæld til
inddrivelse
500
1.600
106
1.000
58
500
1.100
800
56
39
500
500
Side 47 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0074.png
BILAG
systemmæssig kendt adresse og kan derfor fremgå af flere af underkategorierne. Antal skyldnere er afrundet
til nærmeste hundrede og gæld til nærmeste 1 mio. kr. Opgjort pr. 31. december 2023. Gæld er BNP-
korrigeret. Kilde til BNP-beregning er Økonomisk redegørelse maj 2024.
Kilde: Gældsstyrelsen
Tabel 3: Status for gennemgang af skyldnere bosiddende i udlandet
med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag med
henblik på anmodning om inddrivelsesbistand
Antal skyldnere
Fremsendt anmodning om inddrivelsesbistand 2024*
Fremsendt anmodning om inddrivelsesbistand 2023
Omfattet af national inddrivelse**
Opfylder ikke kriterierne for anmodning om inddrivelsesbistand***
Er sagsbehandlet i alt
100
10
80
200
390
Efterspurgt dokumentation – afventer svar fra Udbetaling Danmark
Dokumentation modtaget – under vurdering for bistandsanmodning
Under sagsbehandling i alt
100
230
330
Afventer sagsbehandling
40
Har ikke inddrivelsesparate ikke-forskudsvis udlagte
underholdsbidrag
(Heraf har fået den ikke-inddrivelsesparate gæld godtgjort og afskrevet)
840
(400)
Skyldnere i alt
1.600
Anm: Opgørelse over status for gennemgang af skyldnere bosiddende i udlandet med gæld vedrørende ikke-
forskudsvis udlagte underholdsbidrag med henblik på fremsendelse af anmodning om inddrivelsesbistand til
udenlandske myndigheder, hvor skyldnere var bosiddende i udlandet pr. 31. december 2023. Status for
gennemgang er opgjort til og med den 30. juni 2024. Antal skyldnere er afrundet til nærmest tiere.
* Pr. 14. august 2024 var antallet anmodninger om inddrivelsesbistand til udenlandske myndigheder på
skyldnere med gæld vedrørende ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag steget til ca. 125.
Side 48 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0075.png
BILAG
**Skyldner er eller har været omfattet af lønindeholdelse, afdragsordning, udlæg eller bobehandling i perioden
fra d. 1. juli 2023 til og med 30. juni 2024.
***Kan fx være manglende international aftale, eller når det ikke har været muligt at indhente adresseoplysning
på skyldner.
Kilde: Gældsstyrelsen
Tabel 4: Skyldnere bosiddende i udlandet med gæld vedrørende
underholdsbidrag, hvor der ikke er mulighed for tvangsinddrivelse
Antal skyldnere
Fremsendt
rykker i 2023
Underholdsbidrag
- Heraf ikke-forskudsvis udlagte
Heraf skyldnere med mulige
kendte kontaktoplysninger
Underholdsbidrag
- Heraf ikke-forskudsvis udlagte
Heraf skyldnere med ikke kendte
kontaktoplys-
Underholdsbidrag
- Heraf ikke-forskudsvis udlagte
6.400
700
200
0
3.200
400
2.700
400
9.600
1.200
2.900
400
1.961
68
Gæld (mio. kr.)
Anm: Antal skyldnere og gæld, hvor skyldnere er bosiddende i udlandet og har gæld vedrørende
underholdsbidrag. Skyldnerne har ikke mulighed for enten bobehandling, lønindeholdelse eller udlæg, hvor
aktiver kan dække hele gælden vedrørende underholdsbidrag. De likvide aktiver består af sum af indestående
og værdipapirer oplyst på årsopgørelsen pr. 31. december 2023. Værdien er et billede af denne dato og kan
være faldet/steget siden. Opgørelsen tager ikke højde for, om skyldners gæld er inddrivelsesparat.
Ved mulige kendte kontaktoplysninger forstås enten en systemmæssig kendt fysisk adresse eller en digital
postkasse, hvis skyldner er tilmeldt Digital Post. Det er alene mulige kendte kontaktoplysninger, da det kan
vise sig, at den systemmæssige kendte fysiske adresse alligevel ikke er korrekt, fx hvis skyldner har angivet
en forkert adresse i CPR-registret, eller hvis skyldner har fået ny adresse i udlandet og ikke har registreret sin
nye udenlandske adresse i CPR-registret. Gældsstyrelsen kan fremsende rykkere til skyldnere med mulige
kendte kontaktoplysninger og til skyldnere, hvor Gældsstyrelsen manuelt har noteret en verificeret adresse i
inddrivelsessystemerne. Skyldners tilmelding til Digital Post er udsøgt pr. 10. juli 2024. Øvrige tal er opgjort pr.
31. december 2023. Antal skyldnere er afrundet til hele hundrede. Sumafvigelser skyldes afrunding.
Kilde: Gældsstyrelsen
Side 49 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0076.png
BILAG
Tabel 5: Antal anmodninger om oplysningsbistand fremsendt til enten
de udenlandske myndigheder eller de danske ambassader i udlandet i
2023 og 2024, hvor skyldner har gæld vedrørende underholdsbidrag
Antal skyldnere
Fremsendt i 2023:
Underholdsbidrag
- Heraf ikke-forskudsvis udlagte
Fremsendt i 2024 til og med 30. juni:
Underholdsbidrag
- Heraf ikke-forskudsvis udlagte
230
140
190
180
Anm: Opgjort til og med den 30. juni 2024. Antal skyldnere er afrundet til nærmeste tiere. Når Gældsstyrelsen
mangler en adresse på skyldner, vurderes muligheden for at anmode om oplysningsbistand ud fra skyldners
samlede gældsposter. I det omfang, skyldner har gældsposter, hvorefter der kan anmodes om
oplysningsbistand, sendes en anmodning, og de modtagne adresseoplysninger anvendes herefter til
sagsbehandlingen af hele skyldners gældsmasse. Det bliver på den baggrund ikke opgjort, hvor meget gæld
en anmodning om oplysningsbistand vedrører, da oplysningen vedrører skyldner og ikke de enkelte
gældsposter.
Kilde: Gældsstyrelsen
Tabel 6: Antal anmodninger om inddrivelsesbistand fremsendt i 2023 og
2024 til de udenlandske myndigheder, hvor skyldner har gæld
vedrørende underholdsbidrag
Antal skyldnere
Gæld omfattet
(i mio. kr.)
Fremsendt i 2023:
Underholdsbidrag
- Heraf ikke-forskudsvis udlagte
90
10
13,8
0,6
Fremsendt i 2024 til og med 30 juni:
Underholdsbidrag *
- Heraf ikke-forskudsvis udlagte **
160
100
42,0
7,4
Side 50 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0077.png
BILAG
Anm: Gæld omfattet af anmodningerne om inddrivelsesbistand er opgjort ved at fremfinde de tilknyttede
fordringer til sagen i DMI/PSRM og herefter finde gælden på gældsposterne ultimo måneden for oprettelse af
sagen. Opgjort til og med den 30. juni 2024. Antal skyldnere er afrundet til nærmest tiere.
* Pr. 14. august 2024 var antallet anmodninger om inddrivelsesbistand til udenlandske myndigheder på
skyldnere med gæld vedrørende underholdsbidrag steget til ca. 200.
** Pr. 14. august 2024 var antallet anmodninger om inddrivelsesbistand til udenlandske myndigheder på
skyldnere med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag steget til ca. 125.
Kilde Gældsstyrelsen
Tabel 7: Top 10-lande rangeret efter summen af gæld vedrørende ikke-
forskudsvis udlagte underholdsbidrag, hvor skyldner er bosiddende i
udlandet den 31. december 2023
Antal skyldnere
Sverige
USA
Schweiz
Polen
Storbritannien
Norge
Frankrig
Tyskland
Grønland*
Spanien
Total for top 10-lande
Ukendt land
110
30
10
15
50
55
20
30
60
35
415
910
Gæld (mio. kr.)
10
5
4
4
4
2
2
2
2
2
37
48
Inddrivelses-
aftale
Ja
Nej**
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Anm: Opgjort til og med den 31. december 2023. Skyldnerne er fordelt ud fra det systemmæssige angivne
land. Opgjort gæld indeholder kun gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag. Antal
skyldnere er afrundet til nærmeste femmere og gæld til nærmeste 1 mio. kr.
*Grønland er en del af rigsfællesskabet. Lovgivningen, der giver Grønland kompetence til at inddrive danske
underholdsbidrag, er dansk lovgivning. Under henvisning hertil kan danske underholdsbidrag umiddelbart
inddrives i Grønland.
** USA har tiltrådt Haagerkonventionen af 2007, men da konventionen endnu ikke er trådt i kraft i Danmark,
har Gældsstyrelsen ikke mulighed for at anvende aftalen.
Kilde: Gældsstyrelsen
Side 51 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0078.png
BILAG
Tabel 8: Top 10-lande rangeret efter antal skyldnere, hvor skyldner har
gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag og er
bosiddende i udlandet den 31. december 2023
Antal skyldnere
Sverige
Grønland*
Norge
Storbritannien
Spanien
USA
Tyskland
Island
Færøerne*
Frankrig
Total for top 10-lande
Ukendt land
110
60
55
50
35
30
30
30
30
20
450
910
Gæld (mio. kr.)
10
2
2
4
2
5
2
1
2
2
32
48
Inddrivelses-
aftale
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej **
Ja
Ja
Ja
Ja
Anm: Opgjort til og med den 31. december 2023. Skyldnerne er fordelt ud fra det systemmæssige angivne
land. Opgjort gæld indeholder kun gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag. Skyldnere er
afrundet til nærmeste femmere og gæld til nærmeste 1 mio. kr. Gæld er BNP-korrigeret. Kilde til BNP-
beregningen er Økonomisk Redegørelse for december 2023.
*Grønland og Færøerne er en del af rigsfællesskabet. Lovgivningen, der giver Grønland og Færøerne
kompetence til at inddrive danske underholdsbidrag, er dansk lovgivning. Under henvisning hertil kan danske
underholdsbidrag umiddelbart inddrives i Grønland og på Færøerne.
** USA har tiltrådt Haagerkonventionen af 2007, men da konventionen endnu ikke er trådt i kraft i Danmark,
har Gældsstyrelsen ikke mulighed for at anvende aftalen.
Kilde: Gældsstyrelsen
Side 52 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0079.png
BILAG
Bilag 8
Bilag 3 til Gældsstyrelsens status af 22. august 2024:
Generelt om inddrivelse af gæld til det offentlige
I dette bilag vil Gældsstyrelsen gennemgå de overordnede processer for
inddrivelse af gæld til det offentlige, herunder grundlaget for inddrivelsen og
de nødvendige oplysninger i den forbindelse. Afslutningsvis gennemgås
status på problematikken vedr. forældelseslovens § 8, 1. pkt.
Overordnede processer for inddrivelsen
Når Gældsstyrelsen iværksætter inddrivelse af gæld, sker det som
altovervejende hovedregel ud fra et skyldnerperspektiv. Det betyder, at det er
den enkelte skyldners forhold og ikke den enkelte fordringstype, der er
afgørende for valget af inddrivelsesindsats.
Inddrivelse af gæld sker som udgangspunkt via de generelle
inddrivelsesindsatser i inddrivelsessystemerne PSRM og DMI. Da ikke-
forskudsvis udlagte underholdsbidrag ligger højt i dækningsrækkefølgen, jf.
gældsinddrivelseslovens
1
§ 4, bliver denne fordringstype som hovedregel
dækket efter bøder, men forud for forskudsvis udlagte underholdsbidrag og
anden gæld til det offentlige.
Inddrivelsesindsatser i PSRM
Inddrivelsesindsatserne i PSRM igangsættes som nævnt ovenfor ud fra et
skyldnerperspektiv og er som anført ikke målrettet særlige fordringstyper. I
PSRM segmenteres skyldnerne automatisk på baggrund af deres forhold
(deres samlede gæld, aktiver, betalingsevne mv.)
og
betingelserne for de
enkelte indsatser. Dette sikrer, at skyldnerne omfattes af den
inddrivelsesindsats, som de opfylder betingelserne for, fx lønindeholdelse,
rykkere, afdragsordning, udlæg eller modregning. Hvis en skyldner
eksempelvis har betalingsevne og samtidig har A-indkomst, markeres
skyldneren automatisk klar til at indgå i lønindeholdelsesindsats. En skyldner
med betalingsevne uden A-indkomst markeres klar til at modtage en rykker
med henblik på at indgå i en afdragsordning.
I PSRM monitoreres skyldnerne løbende, så relevante indsatser kan
igangsættes på skyldneren, når de opfylder betingelserne herfor.
Lønindeholdelsesindsatsen og modregning kan igangsættes både maskinelt
1
Lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Side 53 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
2913264_0080.png
BILAG
(som hovedregel) og manuelt, hvorimod fx udlægsindsatsen altid håndteres
manuelt. Henvendelser fra skyldnere på baggrund af indsatserne håndteres
ligeledes manuelt.
Inddrivelsesindsatser i DMI
I modsætning til PSRM er indsatserne mere manuelt drevet i DMI. De
primære indsatser er rykkere, afdragsordninger, udlæg og modregning. Der
implementeres funktionalitet til brug for lønindeholdelse i DMI ved udgangen
af 3. kvartal 2024.
Der anvendes ligeledes frivillige afdragsordninger, som ikke fastsættes med
udgangspunkt i inddrivelsesbekendtgørelsens
2
§ 11, men i dialog med
skyldner.
Fælles for inddrivelsesindsatserne i PSRM og DMI
Fælles for begge systemer gælder, at skyldnere, der ikke opfylder
betingelserne for at komme i indsats, i udgangspunktet modtager en rykker
med en gældsopgørelse en gang om året.
Udvalgte skyldnere vil desuden blive visiteret til udlæg. Udlæg er en
ressourcekrævende indsats, der primært anvendes over for skyldnere med
stort udlægspotentiale/aktiver. Der igangsættes både generelle og målrettede
udlægsaktiviteter, fx initiativer målrettet virksomheder eller personskyldnere
med høj formue og høj gæld. Der anvendes ligeledes universalforfølgning
3
i
systemerne, fx konkurs.
Der foretages tillige både automatisk og manuel modregning i udbetalinger
fra det offentlige, fx overskydende skat. Dette gælder både skyldnere i
indsats (fx lønindeholdelse) og skyldnere, der ikke er i indsats.
Endelig foretages en løbende monitorering af skyldnermassen. Dette sker
blandt andet med henblik på at sikre overblik over skyldnermassen, herunder
vurdering af, hvilke inddrivelsesinitiativer der skal sættes i gang, og hvornår
det skal ske.
Skyldnere bosiddende i udlandet kan komme i betragtning til international
inddrivelse, hvis gælden ikke er indfriet via nationale inddrivelsesindsatser,
og hvis der findes en international aftale, hvorefter de konkrete fordringstyper
kan sendes til inddrivelse i udlandet.
2
3
Bekendtgørelse nr. 1207 af 27. september 2023 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Kreditorforfølgning, som retter sig mod hele skyldners formue.
Side 54 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
Dokumentation af sagsbehandlingen
Når der på skyldnerniveau oprettes inddrivelsesindsatser i PSRM og DMI,
oprettes der en sag i systemet, som indeholder de fordringer, som er omfattet
af den pågældende indsats, fx i forhold til udsendelse af en rykker. Når
fordringer omfattet af indsatsen er betalt/inddrevet, bliver sagen automatisk
lukket og sagen registreret som værende afsluttet.
I forhold til skyldnere med gæld i både PSRM og DMI journaliseres sagsakter
vedrørende den enkelte skyldner i det system, hvor sagen håndteres. Dette
gælder såvel den automatisk genererede dokumentation, fx breve med varsel
om lønindeholdelse, som de manuelle handlinger, fx behandling af budget i
forbindelse med vurdering af betalingsevne og noter mv. I det omfang
Gældsstyrelsen enten modtager eller sender en bistandsanmodning til de
udenlandske myndigheder, grupperes og gemmes al korrespondance
vedrørende den pågældende bistandsanmodning i Gældsstyrelsens
journaliseringssystem.
Andre informationer vedrørende den enkelte skyldner, fx oplysninger om
alternativ adresse, vil ligeledes blive manuelt noteret i DMI og/eller PSRM.
Grundlaget og nødvendige oplysninger for inddrivelsen
Det følger af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, at fordringshaver har
ansvaret for at beregne og opgøre fordringer og udsende opkrævninger mv.,
samt at restanceinddrivelsesmyndigheden som udgangspunkt kan lægge til
grund, at fordringer, der er overdraget til inddrivelse, er opkrævet over for
skyldner, og at fordringerne er opgjort korrekt og eksisterer. Det fremgår af
gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., at fordringshaver kan overdrage
fordringer til inddrivelse, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig
rykkerprocedure er gennemført. Af forarbejderne til gældsinddrivelseslovens
§ 9 a, stk. 2, og § 10, stk. 2, 2. pkt., fremgår, at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan lægge til grund, at betalingsfristen er
overskredet, når en fordring er modtaget til inddrivelse, jf. Folketingstidende
2017-18, tillæg A, L 226 som fremsat, side 24-25.
Af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, 3. pkt., fremgår, at indsigelser fra
skyldner om fordringernes eksistens og størrelse skal afklares af
fordringshaver, og at sådanne indsigelser som udgangspunkt ikke tillægges
opsættende virkning for inddrivelsen. Det vil kun være i tilfælde, hvor der er
en begrundet formodning for, at fordringerne er opgjort forkert eller ikke
eksisterer, at indsigelser kan tillægges opsættende virkning. Se fx Østre
Landsrets kendelse af 9. marts 2017 (offentliggjort som SKM2017.329.ØLR),
hvor der kunne foretages inddrivelse af parkeringsafgiften, uanset at der var
gjort indsigelse mod afgiftens berettigelse, og selv om landsretten fandt, at
parkeringsafgiften var pålagt med urette.
Side 55 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
Det ligger således uden for restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence
at forholde sig til grundlaget for de fordringer, der er overdraget til inddrivelse,
herunder de afgørelser, som fordringerne måtte være opkrævet i henhold til.
Gældsstyrelsen modtager således generelt ikke grundlaget for fordringerne,
idet dette ikke er nødvendigt for inddrivelsen af fordringerne. Det ville således
også være i strid med princippet om dataminimering, ligesom det ville kunne
være i strid med fordringshavers tavshedspligt, hvis Gældsstyrelsen generelt
modtog grundlaget for fordringerne, da grundlaget typisk vil indeholde
oplysninger, der er irrelevante for inddrivelsen, og i forhold til hvilke
Gældsstyrelsen derfor må anses for uvedkommende.
Restanceinddrivelsesmyndigheden har alene brug for en række nærmere
oplysninger om fordringer, der er overdraget til inddrivelse, for at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan sikre en korrekt inddrivelse. Det er
bl.a. oplysninger om skyldner, hovedstol, renter og forfaldstidspunkt, jf.
gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 2.
Gældsinddrivelsesloven indeholder ikke en forpligtigelse for
restanceinddrivelsesmyndigheden til at kontrollere, om de oplysninger, der er
medsendt fordringer, der overdrages til inddrivelse, er korrekte. For at
understøtte en korrekt inddrivelse og fordringshavers overdragelse af
fordringer til inddrivelse er der dog i det nye inddrivelsessystem, PSRM,
opsat en række såkaldte filtre på baggrund af de aftaler, der er indgået med
de fordringshavere, der overdrager fordringer til inddrivelse i dette
inddrivelsessystem. Filtrene tjekker, om de fordringer og dertilhørende data,
der sendes til inddrivelse, har logiske og tilsyneladende korrekte data. Hvis
fordringernes data ikke er logiske og tilsyneladende korrekte, blokeres de i
filteret. Fordringer afvises fra registrering i
restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelsessystem, hvis ikke
nødvendige oplysninger er medsendt, jf. gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 3.
Uanset disse filtre kan der være tilfælde, hvor fordringer med datafejl
registreres i modtagelsessystemet og dermed i inddrivelsessystemet, og hvor
restanceinddrivelsesmyndigheden eller fordringshaver senere selv opdager,
at der er en fejl i data. Gældsstyrelsen kan i sådanne tilfælde efter en konkret
vurdering af bl.a. karakteren af fejlen suspendere inddrivelsen for de
fordringer, der er berørt af kendskabet til eller mistanken om datafejlen, indtil
fordringshaver har gennemført en undersøgelse af de fordringer, der er
berørt af datafejlen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6.
Særligt vedr. forældelseslovens § 8, 1. pkt.
Som oplyst i tidligere udtalelse, jf. udtalelse af 31. januar 2024, har både
Udbetaling Danmark og Gældsstyrelsen i forbindelse med opkrævnings- og
inddrivelsesadministrationen af forældelse ikke haft tilstrækkelig
opmærksomhed på forældelseslovens § 8, 1. pkt. Gældsstyrelsen og
Side 56 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
Udbetaling Danmark blev i oktober 2022 opmærksomme på problemstillingen
og har siden arbejdet intensivt sammen med henblik på at afklare tvivl om
forældelse.
For at afklare, om underholdsbidrag kan være forældede efter
forældelseslovens § 8, 1. pkt., herunder at fastlægge det nøjagtige
begyndelsestidspunkt for forældelsesfristen efter forældelseslovens § 8, 1.
pkt., er det som udgangspunkt nødvendigt at tilvejebringe oplysninger om,
hvornår det første bidrag kunne kræves betalt i henhold til aftalen eller
afgørelsen.
Gældsstyrelsen kan som udgangspunkt, som tidligere anført ovenfor,
gennemføre inddrivelsen uden kendskab til de afgørelser, der ligger til grund
for den gæld, der overdrages til inddrivelse. I forhold til afklaring af forældelse
efter forældelseslovens § 8, 1. pkt., har det dog vist sig, at netop indholdet af
de bagvedliggende afgørelser kan være afgørende i forhold til at afklare det
tidligste forældelsestidspunkt, hvis der i en 10-årig periode ikke er sket
betaling af et eller flere underholdsbidrag i henhold til denne aftale.
Det har imidlertid vist sig meget udfordrende at tilvejebringe disse
oplysninger fra afgørelser og aftaler om underholdsbidrag, idet oplysningerne
ikke er tilgængelige som strukturerede datapunkter, der kan indgå i en
analyse. Gældsstyrelsen har derfor sammen med Udbetaling Danmark
foretaget et omfattende arbejde for at afklare tvivl om forældelse efter
forældelseslovens § 8, 1. pkt. Der er bl.a. foretaget juridiske afklaringer,
omfattende analyser og samkøring af data hos Udbetaling Danmark og
Gældsstyrelsen, afklaring af hvilken praksis kommunerne har haft, da de
varetog opgaven med at opkræve og inddrive underholdsbidrag, analyser af
mulighederne for anvendelse af data fra fx CPR-registeret og stikprøver i de
forskellige undergrupper. Herudover har Gældsstyrelsen og Udbetaling
Danmark samarbejdet med Rigsarkivet med henblik på at indsamle de
oprindelige afgørelser. Gældsstyrelsen afventer p.t. godkendelse fra
Datatilsynet, før disse data kan blive udleveret.
De foreløbige resultater af analysearbejdet viser, at forældelse efter
forældelseslovens § 8, 1. pkt., kan udelukkes for underholdsbidrag for ca. 14
mia. kr. ud af samlet ca. 17 mia. kr. For en mindre del af populationen,
svarende til ca. 1,6 mia. kr., er der en lav sandsynlighed for, at der kan være
fordringer, der er forældede. For den resterende del af populationen,
svarende til ca. 1,3 mia. kr., er inddrivelsen suspenderet, indtil der er
foretaget yderligere undersøgelser. Det bemærkes, at en del af restgruppen
omfatter gæld fra skyldnere, hvor Gældsstyrelsen ikke har kendskab til
skyldners adresse. For så vidt angår de ikke-forskudsvis udlagte
underholdsbidrag er der den 30. juni 2024 gæld for 13 mio. kr., der er
suspenderet for inddrivelse.
Side 57 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
Gældsstyrelsen har i forbindelse med arbejdet med at afklare
problemstillingen haft et særligt fokus på at sikre inddrivelsen af ikke-
forskudsvis udlagte underholdsbidrag, herunder inddrivelsen hos skyldnere i
udlandet. I Gældsstyrelsens vurdering af behovet for at suspendere
inddrivelsen for underholdsbidrag, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6, har
hensynet til den økonomiske betydning for bidragsmodtagere indgået med en
særlig vægt, og der er ikke sket suspension af inddrivelsen for populationen
af fordringer, hvor det er udelukket, at der kan være indtrådt forældelse efter
forældelseslovens § 8, 1. pkt., efter fordringerne er modtaget til inddrivelse,
og hvor der er en lav sandsynlighed for, at der kan være enkelte krav, der er
forældede under opkrævning.
Gældsstyrelsen samarbejder fortsat med Udbetaling Danmark om
oprydningen i de underholdsbidrag, hvor forældelse efter forældelseslovens §
8, 1. pkt., ikke kan udelukkes endnu. Den fremadrettede oprydning vil
primært ske maskinelt via analyser af tilgængelige data med henblik på at
udelukke forældelse, men det vil også blive aktuelt med manuel oprydning.
Særligt de ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag vil blive prioriteret i den
manuelle oprydning. Det er forventningen, at analysearbejdet afsluttes i løbet
af efteråret 2024.
Med henblik på at bistå de skyldnere, der måtte være i tvivl om, hvorvidt der
er inddrevet på gæld, der er forældet efter forældelseslovens § 8, 1. pkt., er
der i sommeren 2024 lagt vejledning på Gældsstyrelsens hjemmeside med
oplysning om, hvordan skyldner bør forholde sig til fordringer, der er forældet
efter forældelseslovens § 8, 1. pkt. [link udeladt].
Side 58 | 59
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ombudsmandens udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
BILAG
Bilag 9
Skatteministeriets udtalelse af 17. september 2024:
Under henvisning til Folketingets Ombudsmands brev af den 6. september
2024 svarer Skatteministeriet i dette brev på ombudsmandens opfølgende
spørgsmål til Skatteministeriets besvarelser vedrørende inddrivelse af
underholdsbidrag fremsendt den 30. august 2024.
Det er korrekt forstået, at der i slutningen af 2022 blev igangsat et arbejde
med at udarbejde en samlet plan for udlandsområdet, og at initiativerne
beskrevet heri blev igangsat herefter. Dog bemærkes, at der også forud for
udarbejdelsen af udlandsplanen var iværksat initiativer på udlandsområdet.
I 2018 blev der eksempelvis iværksat en plan for at styrke inddrivelsen af SU-
gæld i udlandet, og der blev i den forbindelse oprettet en særlig enhed i
Gældsstyrelsen, som skulle medvirke til at samle og styrke inddrivelsen i
udlandet. Som tidligere beskrevet har Gældsstyrelsen i hhv. 2009-2013 og i
2019-2023 haft aftaler med private aktører med henblik på at få bistand til at
inddrive visse typer gæld samt indhentning af adresseoplysninger, ligesom
Gældsstyrelsen i 2021 forsøgte at udbyde opgaven med henblik på at få
bistand til inddrivelsen i flere lande. I 2018 blev det ligeledes lovbestemt, at
skyldnere, der har gæld under inddrivelse på mindst 100 kr., og som fraflytter
Danmark, skal oplyse deres adresse i udlandet inden udrejsen.
Skatteministeriet anerkender, at de ovennævnte initiativer ikke har været
tilstrækkelige til at bringe inddrivelsen af underholdsbidrag i udlandet til et
tilfredsstillende niveau, hvorfor der nu er iværksat en række yderligere
initiativer i planen for udlandsområdet, der skal styrke inddrivelsen af
underholdsbidrag i udlandet.
For så vidt angår lov nr. 275 af 27. marts 2017 om Haagerkonventionen af
2007 kan jeg oplyse, at Gældsstyrelsen på et møde i juni 2024 med Social-
og Boligministeriet som led i samarbejdet om § 8-problemstillingen fik oplyst,
at en ikrafttrædelse af den pågældende lov, ville muliggøre, at
Gældsstyrelsen kan indhente adresseoplysninger fra udenlandske
myndigheder i de omfattede lande. På baggrund heraf tog Skatteministeriets
departement herefter i august 2024 kontakt til Social- og Boligministeriet for
at undersøge muligheden for at sætte konventionen i kraft i Danmark.
Side 59 | 59