SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 26
Offentligt

25. oktober 2024

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 5. november

2024

1) Forslag om Moms i den digitale tidsalder (ViDA)

KOM(2022)701, KOM(2022)703, KOM(2022)704

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

Side 1 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

Dagsordenspunkt 1: Forslag om Moms i den digitale

tidsalder (ViDA)

KOM(2022)701, KOM(2022)704, KOM(2022)703

1. Resume

Formandskabet ventes at søge politisk enighed om kompromisteksten for hele

eller dele af ViDA-lovpakken på ECOFIN den 5. november 2024, efter det ikke

lykkedes at opnå enighed på hverken ECOFIN den 14. maj 2024 eller 21. juni

2024. Lovpakken består overordnet af tre dele: (A) Indførelse af digitale

rapporteringskrav baseret på e-fakturering, (B) Ændrede regler for

platformsøkonomien og (C) Én momsregistrering i EU. Formålet med

lovpakken er at modernisere og digitalisere momssystemet samt at håndtere

momsudfordringer i forbindelse med platformsøkonomien. De foreslåede

tiltag skal ved brug af den nyeste teknologi dels opdatere det nuværende

momssystem til den digitale tidsalder, dels reducere de administrative byrder

og omkostninger for virksomhederne samt dels bekæmpe momssvig (dvs.

bekæmpe, at virksomheder forsætligt undlader at indberette korrekte

oplysninger vedr. moms til skattemyndighederne og dermed øge

myndighedernes kontrol med, at den rette moms indbetales).

Drøftelsen på ECOFIN forventes at dreje sig om forslaget vedr.

platformsøkonomien (B). Det er muligt, at formandskabet på ECOFIN vil

lægge op til et kompromis, hvor der gives en tidsbegrænset mulighed, fx med

udløb ved udgangen af 2035, for ikke at anvende reglerne for at gøre

platformene ansvarlige for moms ved korttidsudlejning og levering af

personbefordring (dvs. en tidsbegrænset ”opt-out”-model). Det forventes, at en

sådan model vil blive kombineret med en revisionsklausul. Revisionsklausulen

vil betyde, at Kommissionen i god tid før ”opt-out” muligheden udløber, skal

udarbejde en rapport om funktionen af de vedtagne regler vedrørende

platformenes ansvar og brugen af undtagelserne i den forbindelse.

Undtagelserne, der skal belyses i rapporten, er muligheden for at undtage

SMV-ydelser fra reglen om platformes ansvar og ”opt-out”-modellen, der

undtager alle ydelserne fra reglen i den tidsbegrænsede periode. På baggrund

af rapporten skal der tages stilling til evt. ændringer, herunder evt.

forlængelse af ”opt-out”-modellen.

Regeringen mener, at EU-landene bør have mulighed for at tilpasse reglerne

til de nationale forhold for ferieudlejning og konkurrencesituationen på

området. Regeringen finder det derfor positivt, at der i det seneste

kompromisforslag fastholdes fleksibilitet ift. at sætte kriterier for, hvilke typer

af korttidsudlejning der pålægges moms, så sommerhusudlejning fortsat kan

momsfritages. Regeringen er dog samtidig skeptisk over for den del af

kompromisteksten vedrørende platformsøkonomien, som holder fast i en

Side 2 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

model, hvor platformene bliver momsansvarlige for korttidsudlejning og

levering af personbefordring, hvis disse ydelser nationalt er momsbelagte.

Den seneste kompromistekst giver dog EU-landene mulighed for at beslutte, at

hvis de underliggende udbydere af ydelserne har en momspligtig omsætning

under den nationale momsregistreringsgrænse (i Danmark 50.000 kr.), så

skal platformene ikke anses for momsansvarlige. Regeringen kan på den

baggrund støtte et kompromis på linje med det, ECOFIN drøftede 14. maj 2024

og 21. juni 2024. Alternativt kan regeringen støtte, at der indføres en

tidsbegrænset mulighed for ikke at anvende reglen om platformsansvarlighed

og en revisionsklausul, jf. ovenfor, hvis dette kan medføre enighed om hele

forslagspakken. Alle disse løsninger vurderes at ligge inden for rammerne af

mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 1. december 2023.

For en mere detaljeret gennemgang af Kommissionens forslag henvises til

Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 7. marts 2023.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 8. december 2022 en lovpakke med forslag til

ændringer af det fælles momssystem i EU for at tilpasse momsreglerne til

stigende grad af digitalisering. Med afsæt i den hastige teknologiske og digitale

udvikling samt behovet for at tilpasse momssystemet denne udvikling, foreslår

Kommissionen at indføre digitale rapporteringskrav om elektronisk fakturering

(e-fakturering), nye regler for platformsøkonomien, og at virksomheder som

hovedregel skal kunne nøjes med at have én momsregistrering i EU via bl.a. en

udvidelse af Moms-One-Stop-Shoppen (OSS).

E-fakturering er en automatiseret måde at sende og behandle fakturaer mellem

leverandør og kunde i et struktureret elektronisk format og dækker således ikke

over eksempelvis pdf-filer sendt via en mail. Ved offentlige indkøb (B2G) er det

i Danmark påkrævet, at køber og sælger anvender e-fakturering, mens det ikke

er påkrævet ved handel mellem virksomheder (B2B). På området for

indberetning og rapportering af moms er flere EU-lande enten i færd med eller

har iværksat nationale løsninger, herunder indførelse af obligatorisk B2B og

B2G e-fakturering. De nationale løsninger er meget forskellige EU-landene i

mellem, herunder i form af forskellige formater og indberetningskrav, hvilket

øger de administrative byrder for de virksomheder, der handler i og med flere

EU-lande.

Der er i de seneste år sket en udvikling i brugen af platformsøkonomier. En

platform er kendetegnet ved at formidle ydelser mellem en køber og sælger, der

typisk er internetbaseret, fx GoMore, sommerhusudlejningsportaler og Airbnb.

Kommissionen anfører, at udviklingen har skabt konkurrencemæssige

udfordringer i forholdet mellem traditionelle udbydere (fx hoteller) og udbydere

af fx ferielejligheder via platforme (fx udlejere på Airbnb). Dette ses særligt i

større europæiske byer, hvor momspligtig hoteludlejning konkurrerer med et

stort udbud af privatpersoners momsfri udlejninger af fx lejligheder via

Side 3 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

platforme. Kommissionen ønsker derfor at skabe lige konkurrencevilkår

mellem traditionelle udbydere og udbydere, der benytter platforme, herunder

sikre at al korttidsudlejning bliver momspligtig samt øge platformenes rolle i

opkrævning og indbetaling af momsen.

One-Stop-Shop systemet (OSS) blev den 1. juli 2021 udvidet fra kun at omfatte

visse ydelser til at omfatte alle ydelser og fjernsalg af varer. Hermed er det

muligt for virksomheder at angive og betale moms for salg af varer og levering

af ydelser til forbrugere i andre EU-lande gennem systemet,

jf. figur 1.

Herudover blev der indført en Import-One-Stop-Shop (IOSS) for salg af varer

fra virksomheder i lande uden for EU til forbrugere i EU. Hensigten med at

indføre OSS og IOSS var at gøre det nemmere for virksomheder, i og uden for

EU, at sælge til private forbrugere (B2C) i EU, således at momsen i

forbrugslandene opkræves direkte ved salget og betales gennem OSS/IOSS

uden krav om momsregistreringer i forbrugslande eller betaling af

importmoms. En given virksomhed undgår således generelt at skulle lade sig

momsregistrere i samtlige af de EU-lande, hvortil dennes varer eller ydelser

sælges.

Med indførelsen af OSS skal nogle virksomheder dog i visse tilfælde fortsat

momsregistreres i mere end ét EU-land. Det gælder eksempelvis ved overførsel

af egne varer til eget lager i et andet EU-land og ved bestemte handler, herunder

installering og montering, der fx finder sted i forbindelse med salg af

specialvarer som swimmingpool, eller et køkken, samt visse e-

handelstransaktioner, hvor leverandører sælger en vare, som befinder sig i et

andet EU-land på salgstidspunktet mv.

Figur 1

Afregning af virksomheders salg af varer og levering af ydelser via

One-Stop-Shop systemet (OSS)

Kilde:

Egen tilvirkning

Platforme har momspligt, når de videreformidler salg til private købere i EU fra

en underliggende

sælger uden for EU

(dvs. der er tale om varer fra tredjelande),

Side 4 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

uagtet af, hvor platformen er etableret. Platformene kan bruge OSS-ordningen

til salg til forbrugere i EU, når disse tredjelandsvarer befinder sig i EU (fx på et

lager). Platforme har derimod ikke momspligt, når de videreformidler salg af

varer fra en underliggende

sælger i EU til forbrugere i EU

(dvs. formidler EU-

varer), da momspligten i så fald tilhører den underliggende sælger af varen (eller

ydelsen) i EU. Hvem der i dag har momspligt afhænger således af, hvor den

underliggende sælger er etableret – dvs. om der er tale om tredjelandsvarer eller

EU-varer.

Nedenstående giver en prioriteret gennemgang af Kommissionens lovpakke.

For en mere detaljeret gennemgang henvises til Skatteministeriets grund- og

nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2023.

Forslagene er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og

Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Formålet med forslagene er at modernisere og digitalisere momssystemet i EU.

Det betyder, at momsreglerne i højere grad skal afspejle virksomhedernes måde

at drive virksomhed på i dag, ligesom myndighedernes mulighed for kontrol

øges, så momssvig bedre kan konstateres og begrænses.

Den samlede lovpakke moderniserer momsindberetningsforpligtelserne,

indfører et generelt krav om e-fakturering ved grænseoverskridende EU-handel

mellem virksomheder, ajourfører reglerne for platformsøkonomi og ændrer

regler, så flere virksomheder kun får brug for én momsregistrering i EU.

Samlet set forventer Kommissionen, at indførelsen af lovpakken vil øge

momsprovenuet på EU-plan, mindske forskellen mellem, hvad der burde blive

opkrævet i moms efter gældende lovgivning, og hvad der faktisk opkræves

(”momsgabet”), samt reducerer virksomheders administrative byrder på sigt.

Side 5 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag og kompromisforslag

Eksisterende regler

Kommissionens forslag

Kompromisforslag

E-fakturering bliver obligatorisk ved

grænseoverskridende B2B og B2G EU-

handel.

De enkelte EU-lande kan vælge, at det

alene er sælger, der skal indrapportere

oplysninger

vedrørende

grænseoverskridende transaktioner.

(A)

Digitale

rapporterings-

krav

Anvendelse

e- E-fakturering bliver obligatorisk

fakturering forudsætter ved grænseoverskridende B2B og

modtageren

er B2G EU-handel.

indforstået.

Både køber og sælger skal

indrapportere oplysninger

vedrørende grænseoverskridende

transaktioner baseret på e-

fakturering.

Platforme har ingen

rolle i opkrævning og

indbetaling af moms på

personbefordring

korttidsudlejning.

Udlejere

fast

ejendom

momsfritaget undtagen

udlejere i hotelsektoren.

Platforme bliver momsansvarlige,

hvis den underliggende ydelse

(personbefordring

korttidsudlejning) er det.

(B)

Platforms-

økonomi

Platforme bliver momsansvarlige, hvis

den

underliggende

ydelse

(personbefordring

på

land

korttidsudlejning) er det. Landene kan

beslutte, at hvis udbydere af ydelserne

har en momspligtig omsætning under den

Alt kortidsudlejning anses for nationale momsregistreringsgrænse (i

hotellignende

derfor Danmark 50.000 kr.), så skal platformene

momspligtig.

ikke anses for momsansvarlige. Det er

sandsynligt, at måden, hvorpå landene

kan give oplysninger om denne

beslutning, forenkles i forhold til tidligere

kompromistekster. Dette vil lette de

administrative

byrder

for

både

virksomheder,

platforme

myndigheder.

EU-landene får fuld fleksibilitet til at

fastsætte kriterier for, hvad der anses

som hotellignende korttidsudlejning og

derfor momspligtig.

Det er muligt,

tidsbegrænset

revisionsklausul

platforme bliver

korttidsudlejning

personbefordring

platforme.

at der foreslås en

”opt-out”

vedr. reglen om, at

momsansvarlige ved

levering

gennem

deres

(C)

OSS muliggør at betale

moms i forbrugslandet

med en

momsregistrering i et

andet EU land, dog

findes der fortsat

tilfælde, hvor

Én

moms-

momsregistrering i flere

registrering

EU-lande er nødvendigt.

Udvidelse af OSS, så virksomheder Udvidelse af OSS, så virksomheder i

i følgende tilfælde kan nøjes med følgende tilfælde kan nøjes med én

én momsregistrering:

momsregistrering:

Overførsel af varer til eget -

lager i et andet EU-land.

Overførsel af varer til eget lager i et

andet EU-land.

Installering og montering af -

Installering og montering af varer.

varer.

Bespisning på skibe og fly.

Handel med gas/el.

Kommissionen skal inden for tre år

Platforme etableret i EU gøres undersøge behovet for at gøre platforme

ansvarlige for momsbetaling af EU- ansvarlige for momsbetaling af EU-varer.

varer.

Side 6 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

A. Digitale rapporteringskrav

I Kommissionens forslag skulle e-fakturering gøres obligatorisk ved

grænseoverskridende B2B og B2G EU-handel. Efter det gældende

momssystemdirektiv forudsætter anvendelse af e-fakturering, at modtageren af

fakturaen er indforstået hermed. De enkelte EU-landene kan derfor ikke indføre

obligatorisk e-fakturering efter de gældende regler.

Kommissionens forslag indebar derudover, at det nuværende system for

udveksling af momsoplysninger (herefter ”VAT Information Exchange System”

– VIES), der bygger på nationale systemer med månedlige indberetninger af

oplysninger fra sælger om det samlede salg pr. virksomhed til andre EU-lande,

skulle erstattes af et nyt centralt VIES-system (en fælleseuropæisk database).

Indberetning til det nye VIES-system skulle efter Kommissionens forslag ske

hurtigere end tilfældet er i dag, ligesom indberetningen skulle være

transaktionsbaseret og skulle ske fra både sælger og køber. Virksomhedernes

rapportering skulle kanaliseres via en national database til den nye centrale EU-

database (”Central VIES”), hvilket kræver, at EU-landene indfører obligatorisk

e-fakturering ud fra en fælles EU-standard. Central VIES skulle udvikles og

administreres af Kommissionen.

Det bemærkes, at Kommissionens oprindelige forslag alene lægger op til

obligatorisk e-fakturering for de

grænseoverskridende

transaktioner. Det er op

til de enkelte EU-lande, om de også vil indføre indrapporteringskrav vedrørende

nationale

momspligtige

transaktioner.

Evt.

nationale

indrapporteringsløsninger skal leve op til EU-standarden.

Den seneste kompromistekst indeholder en mulighed for, at EU-landene

nationalt kan fastsætte regler om, at det bliver obligatorisk at udstede e-

fakturaer for nationale momspligtige transaktioner, ligesom der vil kunne

fastsættes regler om, at køber ikke skal acceptere modtagelse af en e-faktura.

I Kommissionens forslag var fristen for udstedelse af en faktura to dage efter

den afgiftspligtige begivenhed. Oplysningerne skulle derefter indrapporteres to

arbejdsdage efter udstedelse af fakturaen.

Efter den seneste kompromistekst skal der indrapporteres oplysninger for hvert

enkelt transaktion i forbindelse med udstedelse af fakturaen eller på det

tidspunkt, hvor fakturaen skulle have været udstedt (som udgangspunkt 10 dage

efter den afgiftspligtige begivenhed).

Efter Kommissionens forslag skulle såvel sælger som køber indrapportere

fakturaoplysninger vedrørende grænseoverskridende transaktioner.

Den seneste kompromistekst indeholder en mulighed for, at det nationalt kan

besluttes, at køber ikke skal foretage indrapportering vedrørende

grænseoverskridende transaktioner. Det kompromis, der har kunnet opnås

under forhandlingerne, er begrænset ift. den harmonisering, der oprindeligt var

foreslået og giver ikke de tilsigtede muligheder for at gennemføre krydsrevision

Side 7 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

i den nye centrale VIES-database og for at bekæmpe den grænseoverskridende

momssvig i samme grad som efter Kommissionens oprindelige forslag.

Muligheden for at gennemføre krydsrevision og have adgang til både køber og

sælgers indrapportering udgør en væsentlig del af forslagets forretningsværdi

ift. at bekæmpe grænseoverskridende momssvig. Kompromisforslaget

indebærer dermed en begrænsning i forretningsværdien fsva. delelementet om

digitale rapporteringskrav baseret på e-fakturering.

For at øge incitamentet både for sælger og køber til at udstede korrekte e-

fakturaer – også i de tilfælde, hvor sælger ikke er forpligtet til at foretage

indrapporteringer – indeholder den seneste kompromistekst en bestemmelse

om, at køber kun har fradrag for købsmomsen, hvis vedkommende er i

besiddelse af en e-faktura for købet, der opfylder direktivets krav. Er der tale om

tilfælde, hvor det er køber, der på vegne af sælger udsteder faktura (udsteder

afregningsbilag), vil sælger dog skulle foretage indrapportering.

B. Ændrede momsregler for platformsøkonomi

Kommissionen anfører, at øget brug af platforme har skabt

konkurrencemæssige udfordringer i forholdet mellem traditionelle udbydere

(fx hoteller og taxaselskaber) og udbydere via platforme (fx udlejning via Airbnb

og udbud af taxakørsel via Uber). Kommissionen ønsker at skabe lige

konkurrencevilkår mellem traditionelle udbydere og udbydere, der benytter

platforme ved at øge platformenes rolle i opkrævning og indbetaling af momsen.

Efter EU-reglerne er udlejning af fast ejendom momsfritaget undtagen

udlejning i fx hotelsektoren, der er momspligtig. Af konkurrencemæssige

grunde har Kommissionen foreslået, at al korttidsudlejning af indkvartering på

under 30 dage, med eller uden tilknyttede serviceydelser (fx forplejning), som

udgangspunkt skal anses for ”hotellignende” og dermed bliver udlejningen

momspligtig. For udlejning over 30 dage kan EU-landene fortsat selv fastsætte,

hvad der er ”hotellignende” eller ikke. I mange EU-lande, herunder Danmark,

vil forslaget udvide momspligten væsentligt, idet korttidsudlejninger uden

tilknyttede serviceydelser i dag ikke anses for hotellignende og derfor ikke er

momspligtigt.

I den seneste kompromistekst fastholdes fuld fleksibilitet for EU-landene ift. at

fastsætte nationale kriterier for, hvad der skal anses for ”hotellignende”

udlejning, hvilket vil betyde, at den danske momsfritagelse for bl.a.

sommerhusudlejning vil kunne opretholdes,

jf. tabel 2.

For så vidt angår

personbefordring er forslaget om at gøre platforme momsansvarlige begrænset

til personbefordring på land. Hovedreglen i EU-landene er, at disse

transportydelser pålægges moms, men enkelte lande har en særbestemmelse

om momsfritagelse af indenlandsk personbefordring. Disse regler foreslås ikke

ændret, og Danmark kan derfor opretholde den gældende momsfritagelse for

indenlandsk personbefordring, som dog ikke gælder turistkørsel med bus.

Side 8 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

Tabel 2. Pålægning af momspligt for korttidsudlejning i henhold til gældende regler og

kompromisteksten

Ansvarlig for momsbetaling

National bestemmelse

Gældende regler

Danmark fastholder momsfritagelse af al korttidsudlejning

Danmark indfører moms på korttidsudlejning udenfor

Sommerhusområder

Danmark indfører moms på al korttidsudlejning

Udlejer

ViDA

Platformen

1) I henhold til formandskabets seneste kompromistekst for ViDA

Anm.: Det bemærkes, at det fremgår af kompromisteksten, at det nationalt kan bestemmes, at platforme ikke vil blive gjort

momsansvarlig for ydelser leveret af SMV’er, hvis omsætning er under den nationale grænse for momspligt (i Danmark

50.000 kr. årligt).

Kilde: Skatteministeriet og Økonomiministeriet.

Kommissionen foreslår herudover for at skabe lige konkurrence mellem

traditionelle udbydere og udbud gennem platforme, at der indføres en model,

hvor det ikke er den enkelte virksomhed eller person, der anses som leverandør

af ydelsen og dermed er momspligtig, men derimod de platforme, der formidler

ydelsen til forbrugeren.

Konkret betyder denne model, at såfremt den underliggende sælger af ydelsen

– fx ejeren af et sommerhus – ikke opgiver et momsregistreringsnummer, er det

platformen, der vil være ansvarlig for en eventuel momsbetaling. I leddet

mellem den underliggende sælger og platformen vil der ikke være momspligt.

Kommissionens forslag om at gøre platformene momsansvarlige indeholdt

momsneutralitetsproblemer, fordi momspligt ved salg og fradragsret for moms

af indkøb relateret til salget ikke hænger sammen, når platformene bliver

momsansvarlige. Hvis udlejning af sommerhuse fx blev momspligtigt, ville en

udlejningsplatform opkræve moms, men ikke have mulighed for at fratrække

moms af omkostninger forbundet med udlejningen (købsmoms). Hvis

udlejeren selv er momsregistreret, vil vedkommende efter forslaget kunne

oplyse platformen om, at vedkommende som udlejer selv vil stå for alle

momsforpligtelser, og dermed vil platformen ikke blive momsansvarlig. Udlejer

vil dermed både betale salgsmoms og have fradragsret for købsmoms.

I tilfælde af at den underliggende udbyder af ydelserne har en momspligtig

omsætning under den nationale momsregistreringsgrænse som SMV-

virksomhed (fx i DK med årlig omsætning under 50.000 kr.), vil

Kommissionens forslag betyde, at platformen altid vil blive momsansvarlig,

hvorved leveringen uanset SMV-reglen vil blive momset, men ingen vil have

fradragsret for moms af indkøb.

I henhold til kompromisteksten vil platformene ikke skulle opkræve moms af

korttidsudlejning og personbefordringsydelser, hvis ydelserne er omfattet af en

national momsfritagelse. Kompromisteksten foreslår desuden en undtagelse for

Side 9 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

SMV’er således, at landene kan undtage udlejere eller leverandører af

personbefordring, der har omsætning for mindre end den nationale

momsgrænse som SMV-virksomhed (dvs. i Danmark har en årlig omsætning

under 50.000 kr.). Platformen bliver således ikke momsansvarlig, når disse

underleverandører bruger platformen som formidler.

Kompromisteksten fastslår også, at reglen om at gøre platforme

momsansvarlige ikke vedrører anden national eller EU-lovgivning, som fx den

danske sommerhuslovgivning.

Med gældende momsregler (og evt. anvendelse af undtagelsen for

underliggende udbydere med en årlig omsætning under 50.000 kr., i tilfælde af

beslutninger om hel eller delvis ophævelse af momsfritagelserne) forventes

ingen platforme i Danmark gjort momsansvarlige.

Det foreslås endvidere i forslaget, at opkrævning af moms på formidlingsydelser

i relation til korttidsudlejning skal ske i det land, hvor den udlejede ejendom er

beliggende, og således der, hvor momsen af selve udlejningen skal betales. Efter

gældende regler betales moms af en formidlingsydelse i det land, hvor kunden

er etableret.

Forud for ECOFIN den 5. november 2024 forventes fremlagt et

kompromisforslag, der indeholder en tidsbegrænset ”opt-out”, dvs. en

tidsbegrænset mulighed for – fx indtil udgangen af 2035 – ikke at anvende

reglerne for at gøre platformene ansvarlige for moms ved korttidsudlejning og

levering af personbefordring, og en revisionsklausul. Revisionsklausulen

indebærer, at Kommissionen i god tid før udløbet af ”opt-out” muligheden skal

udarbejde en rapport om funktionen af de vedtagne regler vedrørende

platformenes ansvar og brugen af undtagelserne i den forbindelse, dvs.

muligheden for at undtage SMV-ydelser fra reglen om platformes ansvar og

”opt-out”-modellen, der undtager alle ydelserne fra platforms-reglen i den

tidsbegrænsede periode. På baggrund af rapporten skal der tages stilling til evt.

ændringer, herunder evt. forlængelse af ”opt-out”-modellen. Et sådant forslag

vil give mulighed for, at et land i den tidsbegrænsede periode kan vælge ikke at

anvende reglen om at gøre platformene momsansvarlige. Baggrunden er, at

Rådets Juridiske Tjeneste har oplyst, at en ”opt-out” er en undtagelse fra

momsdirektivets hovedregel og derfor ikke kan gives uden tidsbegrænsning.

Herudover forventes det, at de EU-lande, der beslutter ikke at lade ydelser

foretaget af SMV´er være omfattet af reglen om platformsansvarlighed og

således vil holde disse ydelser momsfri, blot kan meddele denne beslutning til

Kommissionen (fremfor tidligere kompromistekst, hvor landene skulle

redegøre for undtagelser). Dette vil i forhold til hidtidige kompromistekster lette

de administrative byrder både virksomheder, herunder platforme, og

myndighederne.

Side 10 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

C. Én momsregistrering i EU

Selvom virksomheder, der sælger varer og ydelser til forbrugere i andre EU-

lande, kan anvende den gældende One Stop Shop-ordning (OSS), hvor de med

én momsregistrering i ordning kan angive og betale moms i forbrugslandene, er

der fortsat tilfælde, hvor virksomheder skal momsregistreres i flere EU-lande.

Momsregistreringer i flere EU-lande medfører administrative byrder for

virksomhederne. Kommissionen foreslår derfor en række udvidelser af OSS ud

fra et princip om, at flere virksomheder skal kunne nøjes med at have én

momsregistrering inden for hele EU, uanset hvilke momspligtige transaktioner,

der er tale om.

Det foreslås for det første, at OSS-ordningen med én momsregistrering også

skal gælde virksomheder, der overfører varer til eget lager i et andet EU-land,

hvor de ikke er etableret og derefter foretager salg fra lageret til forbrugere og

virksomheder i dette land.

I forbindelse med overførsel af varer til eget lager i et andet EU-land foreslås

det, at der laves et nyt OSS-modul, hvor virksomheder (eller platforme, hvis de

står for overførslen) skal kunne registreres og afgive oplysninger om de

overførte varer. Der skal ikke betales moms ved denne transaktion. Efter

gældende regler skal virksomheder/platforme momsregistreres i det land, hvor

lageret er beliggende, for at de kan angive og betale moms i dette lande, når

varerne efterfølgende sælges ”nationalt” til en forbruger (B2C-salg) eller en

virksomhed (B2B-salg).

For at denne momsregistrering kan undgås foreslås det, at

virksomhederne/platformene kan bruge OSS til angivelse og betaling af

momsen ved salg til forbrugere, og at de kan anvende regler om omvendt

betalingspligt ved salg til virksomheder – fx en butik,

jf. figur 2.

Omvendt

betalingspligt betyder, at det er køber, der skal angive og indbetale momsen via

sin momsregistrering i sit eget land. Samlet set betyder forslaget, at den

virksomhed, der sælger overførte varer, kun behøver at være momsregistreret i

ét EU-land.

Side 11 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

Figur 2. Eksempel på Kommissionens forslag til én momsregistrering i relation til overførsel af varer

til eget lager og efterfølgende salg derfra.

Anm.: Ved Kommissionens forslag vil virksomhed A, som er etableret i Sverige og ejer et lager i Danmark, ikke skulle blive

momsregistreret i Danmark ved overførelse af egne varer til lager og videresalg til virksomhed B eller forbruger i

Danmark. Virksomhed A kan således nøjes med én momsregistrering i Sverige. Dette gælder også, hvis virksomhed

A overfører varen til eget lager ved brug af en platform.

Kilde: Skatteministeriet

For det andet foreslår Kommissionen mindre udvidelser af anvendelsesområdet

for OSS-ordningen til også at inkludere tilfælde med installering og montering

af varer i et andet land, end der hvor sælgeren er registreret, bespisning på

skibe/fly mv., handel med gas/el mv.

For det tredje indeholdt Kommissionens forslag bl.a. også forslag om at gøre

platforme etableret i EU ansvarlige for momsbetalingen af de EU-varer, som de

formidler salget af til forbrugere i andre EU-lande. Hermed ville disse platforme

blive momsansvarlige i stedet for sælgeren.

Den seneste kompromistekst indeholder ikke dette forslag, men i stedet en

bestemmelse om, at Kommissionen inden for 3 år skal evaluere de gældende

regler og undersøge behov for evt. udvidelse af reglen om at gøre platforme

momsansvarlige for salg inden for EU.

For det fjerde foreslog Kommissionen i relation til fjernsalg af varer fra lande

uden for EU solgt via platforme til forbrugere i EU, at det blev obligatorisk at

anvende Import One Stop Shop-ordningen IOSS, i stedet for at platformene

efter gældende regler kan undlade at bruge IOSS, hvorefter der vil blive

opkrævet importmoms af forbrugerne ved varernes ankomst. Flere EU-lande

var dog betænkelige ved dette forslag, idet man fandt det svært at håndhæve evt.

sanktionsbestemmelser. Samtidig var der dog enighed omkring, at forbrugerne

ikke længere skulle opkræves importmoms ved ankomst af varen.

Kommissionen fremsatte i maj 2023 en forslagspakke til reform af toldreglerne.

Et af forslagene vedrører momsreglerne (KOM (2023) 262). Den gældende

beløbsgrænse på 150 euro, hvor der for varer af værdi under grænsen kan bruges

Side 12 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

IOSS og forenklede regler for importmoms, foreslås ophævet, så der for varer

uanset værdi kan benyttes IOSS. Forslaget er beskrevet i grund- og

nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. september 2023

og skal ses i sammenhæng med, at grænsen på 150 euro for toldfri import, også

foreslås ophævet, således at al import pålægges told uanset værdi.

Det er besluttet, at de videre drøftelser af nye momsregler for fjernsalg af varer

fra lande uden for EU bør ses i lyset af toldreglerne, og derfor vil nye regler på

momsområdet blive indarbejdet i momsforslaget fra maj 2023. Der vil blive

taget særskilt forhandlingsmandat i relation til dette forslag.

Endelig indeholder forslaget nogle mindre tekniske forbedringer og justeringer

af OSS og IOSS. Kommissionens forslag indeholdt regler vedrørende brugte

varer og kunstgenstande, men disse er udgået i kompromisteksten.

Der er i forslaget forskellige frister for, hvornår elementerne skal være

gennemført nationalt, hovedsageligt afhængigt af, hvorvidt og i hvilket omfang

elementet kræver it-udvikling, hvor der afsættes længst implementeringstid til

elementer, der indebærer omfattende it-udvikling. Det foreslås, som tidligste

gennemførelsesfrist, at EU-landene nationalt kan indføre regler om obligatorisk

e-fakturering i den nationale handel allerede fra forslagets vedtagelse og

offentliggørelse, sådan at der ikke som i dag kræves særlig EU-tilladelse til det.

Seneste gennemførelsesfrist for elementet om obligatorisk e-fakturering og

indrapportering i den grænseoverskridende handel er blevet forlænget af

hensyn til at sikre til tilstrækkelig tid til implementering.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel 113. I en

udtalelse af 22. november 2023 støttede Europa-Parlamentet Kommissionens

forslag, idet man dog anbefalede at alle ikrafttrædelsesdatoer blev udskudt med

1 år således, at erhvervslivet får god tid til at indrette sig. Europa-Parlamentet

har anmodet om fornyet høring grundet kompromisforslagets mange

ændringer ift. det oprindelige forslag. Denne høring er igangsat og forventes

tilendebragt medio december 2024.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Kommissionen vurderer, at EU-landene ikke selv kan opnå

målene med initiativet, og at Kommissionen har ansvar for at sikre et smidigt

og velfungerende marked. Ukoordinerede nationale tiltag kan potentielt være

konkurrenceforvridende og besværliggøre grænseoverskridende handel internt

i EU, samt medføre betydelige administrative byrder og omkostninger.

Derudover vurderer Kommissionen, at momsgabet indikerer, at nationale tiltag

ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe momssvindel, hvorfor der er behov for

koordinerede EU-tiltag.

Side 13 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og vurderer, at

nærhedsprincippet er overholdt. Momssystemet bør på de væsentlige punkter

være harmoniseret både af hensyn til virksomheder, der driver

grænseoverskridende forretning, og af hensyn til skattemyndighedernes

kontrolarbejde mv.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

A) Digitale rapporteringskrav

Ved handel mellem danske virksomheder gælder i dag, at papirfakturaer og e-

fakturaer er ligestillet. Kun ved offentlige indkøb er e-fakturering påkrævet.

Der findes ingen fælles EU-regler om e-fakturering ved grænseoverskridende

handler, og for at skabe nationale regler på området skal der gives tilladelse fra

Rådet. Der er givet sådanne tilladelser, men de er alle tidsbegrænsede. De

gældende danske indberetningskrav til systemet VIES om grænseoverskridende

handel mellem virksomheder bygger på de gældende EU-regler. Det gældende

system har længe været kritiseret for ikke at være hensigtsmæssigt i relation til

fx kontrolformål ifm. momsafregning.

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de

vedtages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller

momsbekendtgørelsen, hvor der stilles krav om, at e-fakturering i den

grænseoverskridende handel bliver obligatorisk, og regler for, hvornår og

hvordan der skal foretages indberetninger af transaktionerne.

B) Platformsøkonomi

I overensstemmelse med gældende EU-regler er national personbefordring,

undtagen turistkørsel med bus, momsfritaget, og korttidsudlejning af fast

ejendom til indkvartering er ligeledes momsfritaget, hvis der ikke i forbindelse

med udlejning medfølger ydelser svarende til de ydelser, der leveres i

hotelsektoren – fx mulighed for forplejning og adgang til fællesfaciliteter. Det

betyder, at udlejning af fx almindelige sommerhuse ikke anses for at være

hotellignende og dermed ikke momspligtig.

I dag findes der hverken i EU-retten eller i dansk momslovgivning særlige regler

om, at platforme, der formidler persontransport eller korttidsudlejning af

indkvartering, anses for selv at have modtaget og leveret ydelsen. Platformene

anses derfor som formidler.

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de

vedtages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller

momsbekendtgørelsen.

C. Én momsregistrering

Alle de nuværende EU-regler om One-Stop-Shop-ordningerne, samt de særlige

regler for platforme mv., der formidler salg af tredjelandsvarer til forbrugere i

EU, er implementeret i dansk ret. Alle de nu foreslåede regelændringer vil kræve

dansk implementering.

Side 14 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de

vedtages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller

momsbekendtgørelsen.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Skatteforvaltningen vurderede, at Kommissionens forslag om digitale

rapporteringskrav baseret på e-fakturering (A) ville have en positiv effekt på

momsprovenuet på grund af større regelefterlevelsen og markant bedre

muligheder for effektivt at kontrollere den grænseoverskridende EU-handel.

Merprovenuet kan dog ikke kvantificeres nærmere. Med den seneste

kompromistekst vurderes forslaget ikke at ville medføre en så stor

regelefterlevelse, som oprindeligt skønnet, ligesom forslaget heller ikke

vurderes at ville bidrage til effektivisering af kontrollen af den

grænseoverskridende EU-handel i så stort omfang, som Kommissionens forslag

ville have gjort.

Kommissionen vurderer, at forslaget vedrørende platformsøkonomien (B) vil

medføre et betydeligt merprovenu på europæisk plan. Efter kompromisteksten

vil den danske momsfritagelse af indenlandsk personbefordring og

korttidsudlejning kunne bevares, og forslaget vil derfor ikke påvirke det dansk

momsprovenu.

Forslaget om én momsregistrering (C) vil ikke påvirke dansk momsprovenu i

nævneværdig grad.

Skatteforvaltningen har foreløbigt og med stor usikkerhed skønnet, at

Kommissionens forslag vil medføre administrative konsekvenser for

Skatteforvaltningen for samlet op til 365 mio. kr., som især kan henføres til

udvikling af nyt it-infrastruktur som følge af forslagene vedrørende digitale

rapporteringskrav baseret på e-fakturering (A) og i mindre omfang én

momsregistrering (C). Hertil forventes betydelige afledte årlige udgifter, som på

nuværende tidspunkt ikke kan opgøres.

Der vil være risiko for, at it-implementeringen af et eller flere af elementerne

har en størrelse, der i sig selv giver anledning til betydelige risici. It-

understøttelsen skal desuden prioriteres sammen med andre højt prioriterede

it-udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen. Derfor er det også positivt, at fristen

for gennemførelse af reglerne om obligatorisk e-fakturering og indberetninger i

den grænseoverskridende EU-handel mellem virksomheder i det seneste

kompromisforslag er blevet forlænget.

Det bemærkes, at det følger af budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-

retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for

eksisterende bevillinger.

Side 15 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den foreliggende kompromistekst vedrørende platformsøkonomien (B), som

giver EU-landene fuld fleksibilitet ifm. definitionen af momspligtig

korttidsudlejning af indkvartering, vurderes at indebære, at forslaget ikke

umiddelbart vil have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre både væsentlige administrative byrder og

administrative lettelser for erhvervslivet. Det har ikke været muligt at

kvantificere de erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet der er usikkerhed ift.,

hvordan de konkrete artikler i Kommissionens forslag skal udmøntes.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har vurderet, at

indførslen af digitale indberetningskrav og obligatorisk e-fakturering for den

grænseoverskridende handel mellem virksomheder medfører betydelige

omstillingsomkostninger for danske virksomheder.

Det vurderes, at erhvervslivet kan få administrative lettelser i forbindelse med

forslaget om én momsregistrering, da virksomhederne vil kunne nøjes med at

være momsregistreret i deres hjemland fremfor i hvert EU-land, de har salg til.

Der vil blive foretaget en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser

i forbindelse med den danske implementering af direktivet. Kommissionen

vurderer, at harmonisering af rapporteringskrav og standarder på sigt vil

medføre betydelige administrative lettelser hos de virksomheder, der opererer i

flere EU-lande.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring hos interessenter og erhvervslivet den 13. december

2022 med frist for afgivelse af høringssvar den 24. januar 2023. Høringen er

foretaget på baggrund af den engelske sprogversion af forslaget. Der er

modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Danske Advokater/Danmarks

Skatteadvokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, De Samvirkende Købmænd,

EjendomDanmark, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark,

FSR – danske revisorer, Horesta og ITD – Brancheforeningen for den danske

vejgodstransport. Høringssvarene er kort gengivet nedenfor.

A. Digitale indberetningskrav

Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finans Danmark, FSR –

danske revisorer og ITD - Brancheforeningen for den danske vejgodstransport

har i deres høringssvar adresseret forslaget om e-fakturering og digitale

indberetninger. Generelt udtrykkes forståelse for hensigterne bag forslaget og

opbakning til større ensartethed af reglerne – også hvis medlemslandene har

nationale indberetningskrav. Der gives dog bl.a. udtryk for, at forslaget vil

medføre ændringer hos virksomhederne med deraf følgende administrative

byrder.

Side 16 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

Dansk Erhverv og Finans Danmark anfører, at også forslaget om at fjerne

adgangen til at udarbejde summariske fakturaer vil øge de administrative

byrder og omkostninger for virksomhederne, når fakturaer fremadrettet skal

udstedes enkeltvis og reelt på daglig basis.

Dansk Industri er positiv over for et samlet realtidsrapporteringssystem, men

ikke den obligatoriske e-fakturering som skitseret. Det anføres, at fokus bør

være på de påkrævede datapunkter, som bør være harmoniserede, og som ikke

nødvendigvis bør følges op af obligatorisk e-fakturering. Mange virksomheder

har i dag velfungerende elektroniske interfaces med deres samhandelspartnere,

og her vil obligatorisk e-fakturering være en unødvendig byrde.

Danske Advokater anfører, at det ikke bør være de enkelte medlemslande, der

udvikler nye it-systemer, men at der i stedet bør udvikles et fælles EU-system,

hvilket vil gøre det lettere at udveksle oplysninger mv. medlemslandene

imellem.

Det anføres samstemmende, at den foreslåede frist for virksomhederne på 2

dage fra fakturaudstedelse til indberetning af oplysninger til

skattemyndighederne er alt for kort, da virksomhedernes interne kontroller

sættes under et for stort tidspres, og fejl/korrektioner bliver vanskelige at

håndtere samtidig med et meget broget billede ift. de forskellige medlemslandes

sanktioner. Dansk Industri foreslår, at fristen kan fastsættes til fx 7 dage, og

desuden bør der være en løsning i forhold til ferieperioder særligt af hensyn til

SMV-segmentet.

ITD anfører, at der med digital indberetning følger et øget ansvar for staten til

at understøtte virksomhedernes digitalisering. Dette gælder ikke mindst

SMV´er, som langt fra er digitaliserede alle sammen. I denne sammenhæng ser

ITD gerne, at transportvirksomheder også kan få støtte til fysisk IT-udstyr, IT-

softwareprogrammer og til cybersikkerhedssystemer mv.

Dansk Industri efterspørger mere fokus på skattemyndighedernes forpligtelse

til at gøre brug af/udnytte de nye indberettede data til kontrolformål, herunder

også at de bør være forpligtede til at anvende dataene hurtigt, især henset til de

korte frister virksomhederne bliver stillet over for.

ITD påpeger, at den digitale udvikling af myndighedssystemer skaber et øget

behov for klarere retningslinjer for, hvad myndigheder må indsamle af data, og

hvad disse data må anvendes til.

Dansk Industri anfører, at udover at sløjfe listeindberetningerne til det

nuværende VIESsystem, bør det også overvejes at fjerne Intrastat-

indberetningerne.

FSR og Finans Danmark ønsker information om, hvorvidt Danmark forventer

at indføre krav om digitale indberetninger af nationale transaktioner af hensyn

til implementering af virksomhedernes it-systemer og virksomhedernes

administrative byrder.

Side 17 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

B. Ændrede momsregler for platformsøkonomi

Af de høringsparter, der adresserede forslaget om platformsøkonomien udtalte

HORESTA, FSR og EjendomDanmark sig overvejende positivt. HORESTA

anfører, at der med de gældende regler er ulige konkurrenceforhold mellem

kortidsudlejning af helårs-boliger og anden korttidsudlejning – fx

hoteludlejning. HORESTA bakker derfor op om forslaget om ”deemed

supplier”-modellen og er enige i, at korttidsudlejning af private boliger til

helårsbeboelse skal anses for ”hotellignende” og dermed momspligtig. FSR har

overordnet forståelse for hensynet til ensartethed i EU ift. håndtering og kontrol

af de store platforme, men at der med fordel kan være plads og tages hensyn til

mindre udlejningsportaler, der via en hjemmeside handler i eget navn og for

fremmed regning via en hjemmeside. FSR og EjendomDanmark finder, at der

bør være en nedre grænse for momspligt ved korttidsudlejning bl.a. af hensyn

til forskellene mellem medlemslandene eller på anden måde tages hensyn til

mindre udlejningsportaler, der handler i eget navn og for fremmed regning via

en hjemmeside.

Andre høringsparter, herunder Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk

Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Dansk Industri, Feriehusudlejernes

Brancheforening

udtalte

bekymringer

vedrørende

forslaget

platformsøkonomien – i særdeleshed forslaget om momspligt for udlejning af

sommerhuse og platformenes rolle i forhold hertil.

Som en væsentlig og generel bekymring anføres af flere, at forslaget kan bringe

den dansk sommerhusregel, som har til formål at afskære andre EU-borgere fra

at erhverve sommerhuse i Danmark, i fare.

Advokatrådet, Danske Advokater og Dansk Erhverv stiller spørgsmålstegn ved,

om forslaget om momspligt af lejeindtægter fra fx udlejning af et sommerhus

gennem en platform eller et bureau, er den faglige eller saglige rette løsning,

hvis problemet er utilfredshed med, hvordan platformsøkonomien fungerer. De

er af den opfattelse, at forslaget vil gøre reglerne uigennemskuelige og dermed

gå på tværs af retssikkerhedsmæssige hensyn.

Flere høringsparter, herunder Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv

og Feriehusudlejernes Brancheforening anfører, at det vurderes at være i

konflikt med momssystemet og neutralitetsprincippet, at lejeindtægter skal

beskattes fra første krone uanset nationale registreringsgrænser, og at der ikke

er fradragsret for købsmoms ved udlejning gennem platforme.

Særligt Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Dansk Industri og

Feriehusudlejernes

Brancheforening

anfører,

momspligt

på

korttidsudlejning af sommerhuse vil medføre højere priser og mindre udbud

med den konsekvens, at turismeindustrien i Danmark vil blive negativt berørt,

da Danmark vil kunne tiltrække færre turister, hvilket igen vil gå ud over en lang

række erhverv, herunder detailhandel, forlystelser mv., der er placeret i

sommerhusområderne.

Side 18 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

Dansk Erhverv og Feriehusudlejernes Brancheforening giver desuden udtryk

for, at sommerhuse kun i ringe omfang er i konkurrence med fx hoteller, idet

der er tale om to forskellige oplevelser bl.a. på grund af beliggenhed og

omgivelser samt medfølgende ydelser.

Endelig mener Advokatrådet, at den danske momsfritagelse

personbefordring kunne være i risiko for at blive undermineret.

for

Danske Advokater foreslår konkret, at såfremt det besluttes, at der skal betales

moms af formidlingsaktiviteten ved udlejning, kan der indføres en

fortjenstmargenordning på sommerhusområdet, som der findes ift.

rejsebranchen.

C. Én momsregistrering

Dansk Erhverv, Dansk Industri og FSR – danske revisorer giver udtryk for en

overordnet positiv holdning til forslaget.

Dansk Industri anfører, at forslaget om at udvikle momssystemet hen imod én

momsregistrering i EU, er et skridt i den rigtige retning, da udenlandske

registreringer giver virksomhederne en ikke uvæsentlig byrde. Dansk Industri

anfører, at der stadig ved en gennemførelse af forslaget vil være tilfælde, hvor

flere registreringer er nødvendige og/eller fordelagtige. Fx vil en række

virksomheder have en fordel ved en eller flere lokale momsregistreringer,

særligt hvis de har købsmoms i de pågældende lande som de ellers skal søge

tilbage på grund af, at den gældende OSS ikke indeholder mulighed for fradrag

af købsmoms. Dansk Industri efterlyser derfor en mere ambitiøs tilgang.

FSR – danske revisorer bakker op om forslaget om en obligatorisk omvendt

betalingsordning for B2B-leverancer af varer og ydelser, hvor leverandøren ikke

er etableret eller har et momsregistreringsnummer i det land, hvor momsen er

skyldig, men kunden er momsregistreret i det pågældende land. Der bakkes

ligeledes op om at gøre IOSS obligatorisk for platforme, der formidler handel

med varer fra tredjelande. Herudover anfører FSR – danske revisorer, at man

på det foreliggende grundlag ikke kan vurdere, om de foreslåede regler for

overførsel af egne varer de facto vil være en forenkling for handlende.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag om nye regler for platformsøkonomien blev mødt med

betænkelighed fra en række EU-lande, herunder Danmark, som ønsker større

fleksibilitet ift. momspligt for korttidsudlejning af indkvartering (fx

sommerhusudlejning) og for personbefordring. Desuden har der været

betænkeligheder ved forslaget om, at platformene bliver ansvarlige for

momsbetalingen, hvilket bl.a. vurderes at være i strid med

neutralitetsprincippet

og desuden bevirker, at virksomheder med lav

omsætning ikke længere vil kunne sælge momsfrit i henhold til særordningen

Neutralitetsprincippet indebærer, at momsen ikke må hvile som en økonomisk belastning for de

momspligtige virksomheder, dvs. at momspligtige virksomheder skal kunne fradrage den betalte

købsmoms i den salgsmoms, som virksomhederne opkræver på vegne af skattemyndighederne.

Side 19 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

for små virksomheder. Forhandlingerne har medført væsentlige ændringer af

Kommissionens forslag.

Der var på ECOFIN den 14. maj og 21. juni 2024 enighed om kompromisteksten

fra maj 2024 vedr. digitale rapporteringskrav (A) og én momsregistrering (C)

men fortsat ikke enighed om reglerne for platformsøkonomien (B).

EU-landene kunne på ECOFIN i maj og juni 2024 acceptere den del af

kompromisteksten, som giver EU-landene fuld fleksibilitet til at sikre national

momsfritagelse af korttidsudlejning. Der var desuden støtte til, at EU-landene

får mulighed for at beslutte nationalt at undtage underliggende udbydere med

en momspligtig omsætning under den nationale omsætningsgrænse (SMV’er)

fra reglen om at gøre platforme momsansvarlige således, at SMV´er fortsat kan

være momsfritaget under de nationale grænser derfor. Estland blokerede dog

for enighed om pakken og foreslog, at pakken enten deles op, så reglerne om

digitale rapporteringskrav og om én momsregistrering vedtages, mens

platformreglerne udgår, eller at platformreglerne gøres frivillige for EU-landene

at anvende.

Det er uvist, om Estland vil acceptere en tidsbegrænset opt-out, hvor EU-

landene i en periode kan vælge om de vil gøre platforme momsansvarlige for

korttidsudlejning og personbefordring. Det er ligeledes uvist, om alle øvrige EU-

lande kan acceptere at gå væk fra den obligatoriske regel, som alle EU-lande på

nær Estland hidtil har støttet.

10. Regeringens generelle holdning

Generelt støtter regeringen en modernisering og forbedring af det nuværende

momssystem og en fælles harmonisering af EU-momsregler, der alt andet lige

fører til færre administrative byrder og en formindskelse af momsgabet og

momsundgåelse/svig. Regeringen finder det vigtigt, at de valgte løsninger er

effektive, mindst muligt omkostningstunge, samt at der er tilstrækkelig tid til

implementering efter vedtagelse. Regeringen kan støtte kompromisforslaget

vedr. digitale rapporteringskrav (A) og én momsregistrering (C), jf. samlenotat

oversendt 30. april 2024.

Kompromisteksten om nye regler for (B) platformsøkonomien indebærer, at

den nuværende momsfritagelse for både indenlandsk personbefordring og

korttidsudlejning af fx sommerhuse kan bevares, hvilket er positivt.

Regeringen kan støtte en obligatorisk regel om at gøre platforme

momsansvarlige med mulighed for nationalt at undtage underliggende

udbydere med en momspligtig omsætning under den nationale

momsregistreringsgrænse (SMV’er), som der var lagt op til i kompromisteksten

forelagt ECOFIN både den 14. maj og 21. juni 2024.

Regeringen kan derfor fortsat støtte et kompromis på linje med det

kompromisforslag for hele forslagspakken, som var forelagt ECOFIN

henholdsvis den 14. maj og 21. juni 2024, og som vurderes at ligge inden for

Side 20 af 21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. november 2024 og andre sager, som er relevante for Skatteudvalg

rammerne af mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 1. december 2023.

Alternativt kan regeringen støtte, at der indføres en tidsbegrænset ”opt-out” for

reglen om platformsansvarlighed og en revisionsklausul i forslagspakkens

element B, hvis dette kan medføre enighed om hele forslagspakken. Denne

løsning vurderes også at ligge inden for rammerne af mandatet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

forud for ECOFIN den 8. december 2023 og til orientering forud for ECOFIN

16. juni 2o23 samt 14. maj og 21. juni 2024. Der henvises til samlenotat

oversendt til Folketingets Europaudvalg hhv. 23. november og 6. juni 2023, 30.

april og 7. juni 2024 samt Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat om sagen

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2023.

Side 21 af 21