SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 24
Offentligt

Finansielle

kryptoaktiver

Beskatning af gevinst og tab ved handel med

finansielle kryptoaktiver

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Indhold

1. Indledning og sammenfatning .................................................................................................................................................. 4

1.1 Indledning................................................................................................................................................................................................. 4

1.2 Sammenfatning..................................................................................................................................................................................... 5

2. Finansielle kryptoaktiver og deres anvendelse .................................................................................................................. 8

2.1 Finansielle kryptoaktiver ................................................................................................................................................................... 8

2.2 Generering og anvendelse af finansielle kryptoaktiver .................................................................................................. 11

2.3 Anvendelsen af kryptoaktiver ..................................................................................................................................................... 13

3. Den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver .......................... 14

3.1 Gældende ret ...................................................................................................................................................................................... 14

3.1.1 Statsskatteloven .................................................................................................................................................................. 15

3.1.2 Aktieavancebeskatningsloven ..................................................................................................................................... 26

3.1.3 Kursgevinstloven................................................................................................................................................................. 27

3.2 Opgørelse af den skattepligtige indkomst............................................................................................................................. 29

3.2.1 Aktiver omfattet af statsskatteloven .......................................................................................................................... 29

3.2.2 Aktiver i form af finansielle kontrakter og investeringsbeviser .................................................................... 32

3.3 Udenlandske skatteregler ............................................................................................................................................................. 33

3.3.1 Svenske skatteregler ......................................................................................................................................................... 33

3.3.2 Norske skatteregler ............................................................................................................................................................ 34

3.3.3 Tyske skatteregler .............................................................................................................................................................. 34

3.3.4 Amerikanske skatteregler. .............................................................................................................................................. 34

3.3.5 Skatteregler i UK .................................................................................................................................................................. 35

4. Oplysning, kontrol og international regulering ................................................................................................................. 37

4.1 Kontrolmuligheder, oplysnings- og indberetningspligt ................................................................................................... 37

4.1.1 Kontrolmuligheder ............................................................................................................................................................. 37

4.1.2 Oplysningspligt ..................................................................................................................................................................... 38

4.1.3 Indberetningspligt ............................................................................................................................................................... 38

4.2 International regulering ................................................................................................................................................................... 39

4.2.1 MiCA-forordningen ............................................................................................................................................................ 39

4.2.2 CARF ......................................................................................................................................................................................... 40

4.2.3 DAC8 ......................................................................................................................................................................................... 41

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

5. Skattelovrådets overvejelser ................................................................................................................................................. 45

5.1 Udfordringer ved gældende regler ........................................................................................................................................... 45

5.1.1 Beskatning efter spekulationsprincippet ................................................................................................................. 46

5.2 Afgrænsning af anvendelsesområdet for ny lovgivning................................................................................................ 46

5.3 Skattemæssig definition af finansielle kryptoaktiver ....................................................................................................... 48

5.4 Indkomstart .......................................................................................................................................................................................... 49

5.5 Særlige forhold ved kryptoaktiver ............................................................................................................................................. 51

5.5.1 Tildelinger fx airdrops ....................................................................................................................................................... 51

5.5.2 Gaver ......................................................................................................................................................................................... 52

5.5.3 Transaktionsomkostninger ............................................................................................................................................ 52

5.5.4 Mistet adgang ....................................................................................................................................................................... 52

5.6 Beskatningsmodeller ....................................................................................................................................................................... 54

5.6.1 Realisationsmodel .............................................................................................................................................................. 54

5.6.2 Nettoresultatmodel ............................................................................................................................................................ 57

5.6.3 Lagermodel ........................................................................................................................................................................... 60

6. Skattelovrådets anbefalinger mv. ......................................................................................................................................... 74

6.1 Anbefalinger ......................................................................................................................................................................................... 74

6.1.1 Realisationsbeskatning .................................................................................................................................................... 75

6.1.2 Lagerbeskatning .................................................................................................................................................................. 76

6.1.3 Beskatning af kryptoaktiver sammen med finansielle kontrakter ............................................................. 78

6.2 Økonomiske betragtninger ........................................................................................................................................................... 80

6.3 Principperne for digitaliseringsklar lovgivning ..................................................................................................................... 81

6.3.1 Princip 1: Enkle og klare regler ..................................................................................................................................... 81

6.3.2 Princip 2: Digital kommunikation ................................................................................................................................ 81

6.3.3 Princip 3: Muliggør automatisk sagsbehandling .................................................................................................. 82

6.3.4 Princip 4: Sammenhæng på tværs

–

ensartede begreber og genbrug af data .................................. 82

6.3.5 Princip 5: Tryg og sikker datahåndtering ................................................................................................................. 82

6.3.6 Princip 6: Anvendelse af offentlig infrastruktur .................................................................................................... 82

6.3.7 Princip 7: Forebygger snyd og fejl .............................................................................................................................. 82

7. Skattelovrådets udkast til lovændringer ............................................................................................................................ 83

7.1 Indledning.............................................................................................................................................................................................. 83

7.2 Udkast til lovændringer ................................................................................................................................................................... 84

7.3 Bemærkninger til de enkelte ændringer ................................................................................................................................ 87

7.3.1 Lovforslagets § 1, nr. 1-5 og 18-26 samt §§ 2-6 ............................................................................................... 87

7.3.2 Lovforslagets § 1, nr. 6-10 (Definition af kryptoaktiver). ................................................................................. 87

7.3.3 § 1, nr. 11-13 (Kildeartsbegrænsning og carry back) ....................................................................................... 90

7.3.4 § 1, nr. 14-16 (Værdiansættelse og samlet opgørelse) .................................................................................. 90

7.3.5 § 1, nr. 17 (Mistet adgang og 25 pcts.-regel) ........................................................................................................ 92

7.3.6 § 7 (Overgangsregler) ....................................................................................................................................................... 94

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

1. Indledning og sammenfatning

1.1 Indledning

Skatteministeren har anmodet Skattelovrådet om at belyse og redegøre for reglerne i forhold til

beskatning af finansielle kryptoaktiver. Skattelovrådet er i den forbindelse blevet anmodet om at

kortlægge, hvilke skattemæssige udfordringer den gældende beskatning af finansielle kryptoakti-

ver giver - herunder om der er skattemæssige forskelle mellem de forskellige typer finansielle

kryptoaktiver - samt om at inddrage de bekymringer, som Skatterådet har givet udtryk for.

Skatterådets bekymringer vedrører bl.a. adgang til ubegrænset tabsfradrag, hvis den skatteplig-

tige kan dokumentere et tab, samt skattemyndighedernes begrænsede kontrolmuligheder som

følge af den

–

på det tidspunkt - manglende indberetningspligt for kryptovalutabørser og øvrige

aktører på markedet.

Derudover fører de gældende regler til, at den skattepligtige kan komme til at betale skat af en ge-

vinst på kryptoaktiver, selvom vedkommende i løbet af året samlet set har haft et økonomisk tab

på handel med kryptoaktiver. Det skyldes, at der ikke foretages en samlet opgørelse af gevinst og

tab i indkomståret, hvilket har ført til uforudsete økonomiske konsekvenser for nogle skatteplig-

tige.

Den nuværende retsstilling vedrørende beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle

kryptoaktiver er baseret på en praksis, der bygger på en række grundlæggende skatteretlige prin-

cipper og en skattelovgivning, der er udformet, før finansielle kryptoaktiver blev udviklet.

De senere år har investering i forskellige kryptoaktiver tiltrukket sig mere opmærksomhed - ikke

mindst på grund af de store værdistigninger og -fald. Dette har givet anledning til at overveje, hvor-

ledes investering i forskellige kryptoaktiver bør beskattes. Den omstændighed, at der er tale om

en ny teknologi, medfører ikke nødvendigvis, at der er behov for indførelse af ny regulering på om-

rådet. Der er imidlertid behov for at overveje, om gældende regler indebærer en hensigtsmæssig

skattemæssig behandling af kryptoaktiver.

Skattestyrelsens kontrolprojekter har vist, at mange borgere er udfordrede, når det kommer til at

afregne korrekt skat af gevinst og tab på handel med finansielle kryptoaktiver. Samtidig foregår

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

handlen uden om de traditionelle banker og regulerede børser, hvilket gør det vanskeligt for Skat-

testyrelsen at få de nødvendige oplysninger om transaktionerne. Skattestyrelsen har med Skatte-

rådets tilladelse ad flere omgange fået adgang til oplysninger fra vekslingstjenester for handler

med kryptovaluta. Skattestyrelsens kontroller i perioden fra 2019 til 2023 har resulteret i samlede

skatteopkrævninger for ca. 183 mio. kr. for personer, mens det estimerede nettoprovenu for sel-

skaber samlet er ca. 12 mio. kr.

I denne rapport behandles en række udfordringer, som gældende regler medfører i relation til be-

skatningen af handel med finansielle kryptoaktiver. Udfordringerne vedrører både selve beskat-

ningen, herunder beskatningsprincip og indkomsttype, og indberetning og kontrol i forbindelse

med handel med finansielle kryptoaktiver.

Skattelovrådets analyse har til formål at undersøge, om en mere hensigtsmæssig retsstilling kan

opnås gennem særlig regulering vedrørende kryptoaktiver eller fx via anvendelse af eksisterende

regler i kursgevinstloven eller lignende. Skattelovrådets arbejde har således til formål at resultere i

anbefalinger, som skal sikre en mere afbalanceret beskatning, der tager højde for karakteren af

handel med finansielle kryptoaktiver, og som samtidig kan gøre det lettere for de skattepligtige at

beregne og betale den korrekte skat.

Boks 1. Skattelovrådets medlemmer

Niels Winther-Sørensen (formand),

Professor i skatteret ved Juridisk Institut, Aal-

borg Universitet, dr.jur. og partner hos CORIT Advisory.

Bo Sandemann Rasmussen,

Professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet,

ph.d.

Inge Langhave,

Professor i skatteret ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet, ph.d.

Kim Pedersen,

Advokat og partner SIRIUS Advokater.

Klaus Okholm,

Partner, statsaut. revisor, PwC.

Peter Koerver Schmidt,

Ph.d., professor i skatteret ved CBS, professor II ved Uni-

versitetet i Bergen og academic advisor ved CORIT Advisory.

Preben Underbjerg Poulsen,

Tidl. chefrådgiver i Skatteministeriet, cand.scient.adm.

Ria Falk,

Partner hos KPMG Acor Tax, cand.merc.aud, cand.polit.

Skattelovrådet er et uafhængigt, stående udvalg under Skatteministeriet. Alle anbefalinger og vurderinger i

denne rapport er Skattelovrådets. Skatteministeriet har fungeret som sekretariat for Skattelovrådet.

1.2 Sammenfatning

Skattelovrådet har undersøgt forskellige modeller for opgørelse af den skattepligtige indkomst

ved kryptoaktiver. Skattelovrådets arbejde har vist, at kryptoaktivers karakteristika gør det vanske-

ligt at anbefale en beskatningsmodel, som ikke på den ene eller anden vis er forbundet med visse

udfordringer. Særligt er det udfordrende, uanset model, at den skattemæssige opgørelse er gan-

ske kompleks, fordi den er administrativt svær at foretage. Anbefalingerne er derfor udtryk for

Skattelovrådets grundige overvejelser og afvejninger af forskellige hensyn.

Der er ved udformningen af anbefalingerne lagt vægt på at anbefale en beskatningsmodel, som

tager hensyn til de skattepligtige, som i betydeligt omfang handler med finansielle kryptoaktiver.

Skattelovrådet vurderer, at det særligt er disse skattepligtige, der er udfordret af de gældende

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

regler

–

både hvad angår kompleksiteten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra han-

del med kryptoaktiver og de økonomiske konsekvenser herved. Skattelovrådet vurderer endvi-

dere, at der ikke i forbindelse med regulering af området for kryptoaktiver er behov for særlige

hensyn til erhvervsvirksomheders anvendelse af kryptoaktiver.

Skattelovrådet har overvejet tre forskellige beskatningsprincipper; et traditionelt realisationsprin-

cip, et nettoresultatprincip og et lagerprincip.

Overordnet er udfordringerne ved et realisationsprincip, at opgørelsen kan være kompleks og

svær, når der handles meget. Omvendt er opgørelsen efter et lagerprincip simplere, og den nød-

vendiggør ikke, at oplysninger om handlerne gemmes længe efter anskaffelsen. Særligt for lager-

princippet gælder det dog, at der kan opstå en likviditetsbelastning, når der ikke nødvendigvis er

realiseret aktiver til at betale skatten med.

Skattelovrådet anbefaler, at finansielle kryptoaktiver fremover omfattes af samme regelsæt, som i

dag gælder for finansielle kontrakter, der lagerbeskattes efter reglerne i kapitel 6 i kursgevinstlo-

ven. Det anbefales, at lagerbeskatningen opgøres for den samlede beholdning af kryptoaktiver og

finansielle kontrakter, idet det dog bemærkes, at aktiebaserede finansielle kontrakter skal opgø-

res særskilt af hensyn til den begrænsede fradragsret, der gælder for sådanne.

Dette indebærer, at gevinst og tab på handel med finansielle kryptoaktiver vil skulle opgøres efter

lagerprincippet, hvor årets værdiforskydninger i beholdningen af finansielle kryptoaktiver medta-

ges ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset om de finansielle kryptoaktiver er reali-

seret eller ej. Det betyder i praksis, at alle den skattepligtiges wallets udgør den samlede behold-

ning, som opgørelsen skal foretages på baggrund af.

Efter praksis bliver en del kryptoaktiver allerede i dag beskattet som finansielle kontrakter. De ud-

fordringer, som er konstateret ved de gældende regler for beskatningen af kryptoaktiver, vedrører

navnlig de finansielle kryptoaktiver, der i dag er omfattet af spekulationsbeskatning efter stats-

skatteloven. Der er ved anbefalingen af anvendelsen af regelsættet, således også taget hensyn til

det forenklingspotentiale, som der er ved at lade hovedparten af kryptoaktiverne blive beskattet

efter samme regelsæt.

Forenklingspotentialet består, foruden at mindske kvalifikationsproblematikker, også i, at opgørel-

sen foretages som en nettoopgørelse for alle aktiver. Opgørelsen foretages således på baggrund

af hele beholdningen af kryptoaktiver, såvel som finansielle kontrakter. Anvendelsen af lagerprin-

cippet muliggør også, at de aggregerede købs- og salgssummer, der modtages på baggrund af de

internationale indberetninger, kan anvendes som indkomstårets købs- og salgssummer ved lager-

opgørelsen.

Skattelovrådet anbefaler, at gevinst og tab på finansielle kryptoaktiver fremover skal medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som kapitalindkomst

–

som det er tilfældet for fi-

nansielle kontrakter i dag.

Den skattepligtige skal ved en lagerbeskatningsmodel opgøre ultimoværdien af beholdningen for

hvert indkomstår. Det er dog Skattelovrådets vurdering, at der ikke er en væsentlig forskel på op-

gørelsesbyrden ved en lagerbeskatningsmodel og en realisationsbeskatningsmodel for de skatte-

ydere, der foretager forholdsvis få handler. Således antages det, at hvis en skattepligtig har foreta-

get få handler, vil der tilsvarende være færre aktiver, som skal værdiansættes ultimo. En

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

lagerbeskatningsmodel vurderes således at forbedre muligheden for at opgøre en korrekt ind-

komst for personer, der ofte handler kryptoaktiver, uden at vanskeliggøre opgørelsen for personer,

der kun handler sporadisk.

Skattelovrådets anbefaling indebærer, at der for personer indføres et kildeartsbegrænset tabsfra-

drag på finansielle kryptoaktiver, således at tab alene kan fradrages i indkomstårets gevinst på fi-

nansielle kryptoaktiver. Tab, der ikke kan fradrages i indkomstårets øvrige gevinster på finansielle

kryptoaktiver, vil kunne fremføres til fradrag i følgende indkomstårs gevinster på finansielle kryp-

toaktiver. Selskaber og virksomheders fradragsret efter de eksisterende regler i kapitel 6 ændres

ikke. Dermed anbefales det ikke, at der indføres en kildeartsbegrænsning for selskaber og virk-

somheder udover den allerede eksisterende.

Skattelovrådet vurderer, at den likviditetsudfordring, som der kan være ved lagerprincippet, i vidt

omfang kan håndteres. Håndteringen kan i et vist omfang ske gennem de regler om carry back,

som allerede gælder for de finansielle kontrakter. Foruden regler om carry back har Skattelovrådet

også set på muligheden for at håndtere pludselige kursfald umiddelbart efter indkomstårets af-

slutning. På den baggrund har Skattelovrådet anvist en yderligere metode, som kan anvendes i

sådanne tilfælde, med den virkning af den skattepligtiges likviditetsudfordring umiddelbart mind-

skes.

Det er Skattelovrådets vurdering, at såfremt anbefalingerne følges og udmøntes i lovændringer, vil

ændringerne bidrage til, at de skattepligtige, som handler med kryptoaktiver, i fremtiden vil have

lettere ved at opgøre den korrekte skat. Det er Skattelovrådets opfattelse, at anbefalingerne i vi-

dest muligt omfang tager højde for kryptoaktivers handels- og investeringsform, herunder under

hvilke omstændigheder og markeder, som de handles på.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

2. Finansielle kryptoaktiver og deres

anvendelse

Begrebet

Finansielle kryptoaktiver

dækker generelt over en omsættelig, digital repræsentation af

værdi eller rettigheder, som kan overføres og lagres elektronisk via såkaldt distributed ledger-tek-

nologi (DLT) som fx blockchain-teknologien.

DLT er en decentraliseret database, der administre-

res og drives af flere deltagere på tværs af forskellige kryptografiske funktioner. Det betyder, at

transaktioner kan verificeres decentralt mellem parter i stedet for at være afhængig af en bank til

at udføre transaktionen.

Denne brede definition afspejler, at der er tale om et område i hastig in-

novativ teknologisk udvikling.

2.1 Finansielle kryptoaktiver

Et kryptoaktiv er et digitalt aktiv, som repræsenterer en værdi i form af et aktiv eller en rettighed.

Der hersker bred enighed om, at et aktiv er et kryptoaktiv, når det kan opbevares og handles digi-

talt ved hjælp af en distributed ledger-teknologi (DLT). Det er vanskeligt på en enkel måde at defi-

nere et kryptoaktiv nærmere, da der findes en lang række underkategorier, herunder former og

anvendelsesmuligheder. Kryptoaktiver findes alene elektronisk, og mange aktivtyper har udeluk-

kende anvendelsesmulighed som investeringsobjekter.

Det mest omtalte kryptoaktiv er kryptovalutaen Bitcoin. Bitcoins og andre kryptovalutaer kende-

tegnes ved at være virtuelle byttemidler, hvor aktivet ikke er understøttet af et andet aktiv, eller en

centralbank i øvrigt. Mange kryptovalutaer kan omveksles til gængs valuta (såkaldt fiat-valuta),

men nogle kryptovalutaer skal omveksles til et andet kryptoaktiv, før aktivet kan veksles til fiat-

valuta.

Som det gør sig gældende for langt de fleste kryptoaktiver, også Bitcoins, så bygger aktiverne på

blockchain-teknologi. Blockchain-teknologiens funktion og anvendelse kan forsimplet beskrives

som en sikker måde at gemme data på. Hvert data-sæt eller transaktion bliver gemt i en blok

1 https://www.bbva.com/en/innovation/difference-dlt-blockchain/

2 https://www.gov.uk/government/publications/economic-crimee-and-corporate-transparency-bill-2022-facts-

heets/factsheet-cryptoassets-key-terms-and-definitions

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

(deraf navnet), og blokkene låses herefter med systemets valideringsmekanisme. Herved opstår

der en kæde af blokke, hvor data, der er gemt i en blok, ikke efterfølgende kan ændres. Det vil sige,

at hvis der foretages ændringer i den forudgående blok/data-sæt, vil ændringen fremstå som en

ny blok i kæden. Derved sikres det, at alle ændringer er transparente for deltagerne i blockchai-

nen.

Blockchain-teknologien defineres som en åben, distribueret, decentral og global registreringstek-

nologi (ledger teknologi eller hovedbogsteknologi). Blockchain fungerer som en database, der fø-

rer fortegnelser over samtlige transaktioner på netværket, som er understøttet af et peer-to-peer

netværk, kryptografi og konsensusprotokoller. Et blockchain-netværk består altså i kraft af dets

deltagere, som alle opbevarer en kopi af blockchainen.

Boks 2. Teknologien

Distributed Ledger Technology (DLT) kan oversættes til distribueret registertekno-

logi. Det er en type teknologi, der anvendes til at registrere og verificere transaktio-

ner og data.

En distribueret hovedbog er en database eller et register, der findes på flere com-

putere eller enheder, der er forbundet i et netværk. I stedet for at have en central

myndighed eller tredjepart, der opbevarer og validerer transaktionerne, tillader

DLT-netværket flere deltagere i netværket at have en kopi af hovedbogen/registret

og deltage i valideringsprocessen.

DLT bruger valideringsmekanismer til at sikre transaktioner og bevare integriteten

af dataene. Det giver mulighed for gennemsigtighed, sikkerhed og pålidelighed i

transaktionerne, da alle deltagerne har adgang til samme information, og transakti-

onerne skal valideres af flertallet af deltagerne i netværket.

Et af de mest kendte eksempler på DLT er blockchain-teknologien, der blev intro-

duceret sammen med kryptovalutaen Bitcoin. Blockchain er en form for DLT, der

organiserer transaktionerne i blokke, der er kædet sammen ved hjælp af krypto-

grafi. DLT omfatter ikke kun blockchain, men også andre former for distribuerede

hovedbøger/registre, der bruger forskellige protokoller og metoder.

En særlig fordel ved DLT er udviklingen af smart contracts, som kan anvendes in-

den for en lang række områder

–

herunder overdragelse af aktiver, forsikring, forsy-

ningskæder m.v. Hensigten ved smart contracts er, at de eliminerer behovet for en

tredjepart og reducerer risikoen for fejl og svig, da de er baseret på selveksekve-

rende og transparente betingelser.

Markedet for kryptoaktiver er generelt præget af (og kendetegnet ved) en stor grad af volatilitet.

De store kursudsving har gjort særligt kryptovaluta populært som investeringsobjekt. Det volatile

marked har betydet, at mange har investeret i kryptoaktiver i håbet om at opnå en hurtig og stor

gevinst. De store udsving i markedet har også ført til store tab for investorerne. Nedenfor ses en

oversigt over kursudviklingen på Bitcoins og øvrige kryptoaktiver over de seneste år.

Boks 3

viser den samlede markedsværdi

for alle kryptoaktiver med undtagelse af NFT’er. Oversig-

ten viser stigning og fald i den samlede markedsværdi af kryptoaktiver. Ligeledes illustrerer

boks 3

volatiliteten i markedet.

Oversigten kan som udgangspunkt sammenlignes med markedsværdien (marketcap) på et index.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Boks 3. Markedsværdi af kryptoaktiver (ex. NFT’er)

MILLIARDER DKK

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

april april april april april april april april april april april april

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024

Kilde: Coinmarketcap

Brugen af den underliggende teknologi er i konstant udvikling, hvilket danner grobund for en un-

derskov af nye finansielle instrumenter, som bliver udbudt til brugerne via ofte lettilgængelige

handelsplatforme. Handel med kryptoaktiver sker for de fleste danskeres vedkommende på de

såkaldte centraliserede vekslingstjenester/handelsplatforme

. Handlen sker dog også på så-

kaldte decentraliserede vekslingstjenester, som kendetegnes ved, at brugerne kan handle krypto-

aktiver uden inddragelse af en centraliseret tredjepart.

EU har de seneste år arbejdet med en regulering for markedet af kryptoaktiver. EU-Kommissionen

fremsatte den 24. september 2020 forslag til forordning om markedet for kryptoaktiver (Markets in

Crypto-assets, forkortet MiCA). Rådet har vedtaget MiCA-forordningen i foråret 2023.

Derudover

har Rådet den 17. oktober 2023 vedtaget en ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt

samarbejde på beskatningsområdet (kaldet DAC8), der bl.a. omhandler indberetning af handel

med kryptoaktiver. DAC8 skal ses i sammenhæng med, at OECD den 9. juni 2023 har offentliggjort

”Crypto-asset Reporting Framework (CARF)”. Danmark

har i en fælles erklæring med 47 andre ju-

risdiktioner den 10. november 2023 erklæret sig rede til at indføre OECD-ordningen med samme

tidshorisont som DAC8.

Arbejdet i EU og OECD er foregået parallelt. Det betyder, at der er tilsigtet så høj grad af parallelitet

mellem DAC8 og CARF, at den danske implementering vil kunne foregå parallelt. Med implemen-

teringen af MiCA, DAC8 og CARF må det forventes, at markedet de kommende år vil gå fra et rela-

tivt ureguleret marked til et reguleret marked.

Som beskrevet ovenfor kan kryptoaktiver ikke defineres kort og præcist, idet der findes mange un-

derkategorier. Med den internationale regulering, særligt MiCA, er der dog udarbejdet nogle gene-

relle betegnelser og definitioner, jf.

boks 4.

Skattestyrelsens brugerundersøgelse, april 2024.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/ af 31.

maj 2023 om markeder for kryptoaktiver og om ændring af

forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 1095/2010 og direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/1937

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Boks 4. MiCA’s oversigt over forskellige typer af kryptoaktiver

Kryptoaktiv

En digital gengivelse af en værdi eller af en

rettighed, som kan overføres og lagres

elektronisk ved hjælp af distributed led-

ger-teknologi eller lignende teknologi.

En form for kryptoaktiv, der ikke er en

elektronisk pengetoken, og som hævdes

at bevare en stabil værdi ved at henvise til

en anden værdi eller rettighed eller en

kombination heraf, herunder en eller flere

officielle valutaer eksempelvis

stableco-

ins.

En form for kryptoaktiv, som hævdes at

bevare en stabil værdi ved at henvise til

værdien af en officiel valuta.

En officiel valuta i et land udstedt af en

centralbank eller en anden monetær myn-

dighed.

En form for kryptoaktiv, som udelukkende

er beregnet til at give adgang til en vare el-

ler en tjeneste, der leveres af udstederen.

Aktivbaserede tokens

E-penge tokens

Officiel valuta (fiat-valuta)

Utility tokens

Kilde: MiCA

I henhold til Skattestyrelsens brugerundersøgelse, som beskrevet nedenfor i afsnit 2.3., handler

godt 75 pct. af de voksne danske personer, som handler med kryptoaktiver, kryptovaluta fx Bitco-

ins, mens de øvrige aktivtyper handles i et mindre omfang.

Markedet for kryptoaktiver kan beskrives som et marked, der nærmer sig en regulering, og som

fortsat er et volatilt marked med mange forskellige typer af investeringsaktiver.

2.2 Generering og anvendelse af finansielle kryptoaktiver

Når en person har købt kryptoaktiver, opnås der adgang til aktiverne via indehaverens personlige

wallet. En wallet kan i et vist omfang sammenlignes med en konto hos en bank. Indehaveren af en

wallet har således adgang til at disponere over indeståendet, fx ved at sælge ud af beholdningen.

Karakteristisk for kryptoaktiverne er, at de er anonymiseret og decentraliseret på et globalt net-

værk. Kryptoaktiver kan afspejle allerede kendte aktiver. Til forskel fra de øvrige regulerede aktiver

bliver kryptoaktiver handlet, lagret og repræsenteret på DLT. Dette muliggør fraværet af traditio-

nelle finansielle institutioner som mellemled i forskellige transaktioner.

Den personlige wallet ligger online på fx blockchain, og den er beskyttet af en privat nøgle. Den

private nøgle kan enten opbevares online,

som det der hedder ”custodial”,

eller offline som

”non-

custodial”. Forskellen mellem de to ligger i opbevaringsformen. For en custodial wallet

kan nøglen

fx ligge i en brugerkonto på en given kryptotjeneste, fx Binance. Ved at logge ind på Binance op-

nås der adgang til den pågældende wallet. Ved brugen af en non-custodial wallet opbevares

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

nøglen gerne i fysisk form - eller i alle tilfælde offline. Hvis nøglen opbevares offline, kan den opbe-

vares på fx et USB-stik eller som et fysisk print af nøglen. Forsimplet kan opbevaringsformen af

nøglerne sammenlignes med

NemID’s

papirudgave (non-custodial)

og MitID’s elektroniske app

(custodial).

Som udgangspunkt genereres nye kryptoaktiver reelt ved, at udstederen beslutter sig for at ud-

stede nye kryptoaktiver. Formålet med udstedelsen kan dog variere. Et af de mest almindelige for-

mål er, når kryptoaktivet skal bruges til at belønne en validering på blockchain. Den, som har vali-

deret en transaktion på blockchain, får udbetalt et såkaldt reward i form af et kryptoaktiv eller en

del af et kryptoaktiv. Valideringen af transaktioner på en blockchain kan ske på flere måder. De

mest anvendte valideringsmekanismer synes at være henholdsvis proof-of-work (PoW) og proof-

of-stake (PoS). PoW kendes også som mining, og PoS kendes som staking.

Forskellen mellem de to valideringsmekanismer ligger ikke i selve valideringen, men mere i den

forudgående proces ved at udvælge, hvem der skal forestå valideringen. Ved PoW sendes valide-

rings-opgaven

i ”udbud” på netværket. Herefter

regner alle netværkets deltagere via deres noder

(servere/computere) på at løse en matematisk algoritme, som skal sikre den data, som skal lagres

i blokken på blockchain. Anvendelsen af flere servere øger sandsynligheden for, at man løser algo-

ritmen. Den deltager, som først udregner den rigtige matematiske algoritme, vinder

”udbuddet”

tildeles dermed en reward, som dels kan bestå af et vederlag (belønning), men også af alle trans-

aktionsgebyrer, der knytter sig til transaktioner i blokken.

Ved PoS indskydes der en mængde kryptoaktiver som en deponering. Deponeringen giver ad-

gang til validering af blockchainen. Teknologen fungerer via en smart contract. Mængden af kryp-

toaktiver afgør sandsynligheden for, at den pågældende indskyder bliver valgt til at validere trans-

aktionen. Først da skal der i lighed med PoW udregnes en matematisk algoritme, som skal låse

blokken, men til forskel fra PoW så vælges den, der skal låse blokken, i kraft af sit indskud. Det vil

sige, at sandsynligheden for at få mulighed for at validere og dermed blive tildelt et reward stiger

proportionalt med mængden af indskudte aktiver.

Boks 5. Mining og staking

Mining

(Proof of Work) defineres som processen med at verificere og validere trans-

aktioner gennem matematiske algoritmer og tilføje dem til en blockchain. Det er den

oprindelige funktionsmåde for mange kryptovalutaer, men da mining er meget ener-

gitungt, er langt de fleste kryptoudbydere gået over til staking, der kræver langt min-

dre energi.

Staking

(Proof of Stake) er en proces, hvor en investor indskyder en vis mængde kryp-

tovaluta som en form for depositum for at deltage i validering og sikring af transaktioner

på et blockchainnetværk.

Nye kryptoaktiver kan også - via en smart contract - genereres for at regulere værdien af det givne

kryptoaktiv. Mekanismen med at forsøge at styre kursen hedder henholdsvis minting (ny-udste-

delse) og burning (brænding). Kursen forsøges påvirket ved at regulere antallet af kryptoaktiver på

markedet (the circulating supply). Det vil sige, at når kursen falder, så brændes (fjernes/ophæves)

kryptoaktiver, så the circulating supply mindskes. Omvendt udstedes der nye kryptoaktiver, hvis

kursen stiger. Mekanismen er særligt relevant for stablecoins og wrapped tokens.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

2.3 Anvendelsen af kryptoaktiver

Skattestyrelsen har i marts 2024 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskeres handel

med kryptoaktiver. Undersøgelsen er foretaget gennem et analysebureau og bygger på besvarel-

ser fra 5.521 danske respondenter over 18 år. Respondenterne udgør et repræsentativt udsnit af

befolkningen, hvad angår køn, alder og uddannelse.

Ud af de 5.521 respondenter har 10 pct. svaret, at de enten handler eller har handlet med krypto-

aktiver. Ud af disse 10 pct. er det 60 pct. af de adspurgte, som enten har handlet kryptoaktiver in-

denfor det seneste år, eller som har kryptoaktiver, men ikke har handlet indenfor det seneste år.

Den danske voksne befolkning (personer over 18 år) udgør ca. 4.8 mio. Dette svarer til, at ca.

290.000 voksne danskere har ejet kryptoaktiver inden for det seneste år. Undersøgelsens resulta-

ter stemmer dermed overens med en undersøgelse, som konsulenthuset Ernst & Young (E&Y) har

offentliggjort i april 2024

. Her findes det, at ca. 300.000 voksne danskere ejer kryptoaktiver.

I undersøgelsen angiver 20 pct. af de adspurgte, at de overvejer at begynde at handle med krypto-

aktiver. Disse tal stemmer ligeledes overens med E&Y’s undersøgelse.

Skattestyrelsens undersøgelse viser, at tre ud af fire, som handler med kryptoaktiver, er mænd.

Halvdelen af dem, som handler med kryptoaktiver, er under 30 år og kun 15 pct. af dem, som

handler, er over 45 år. Om handelsmønsteret ses det, at 39 pct. handler et par gange om året,

mens 3 pct. handler dagligt, og 51 pct. handler enten ugentligt, én gang om måneden eller to

gange om måneden. De resterende handler sjældnere end én gang om året. Disse tal om handler

bør dog tages med et vist forbehold, idet de taler imod Skattestyrelsens erfaringer, om hvor ofte

der handles. Skattestyrelsens erfaringer er bl.a. baseret på de sager, som bliver udsøgt på bag-

grund af risiko og væsentlighed. Skattestyrelsens erfaring er, at der foretages mange transaktioner

og at antallet af transaktioner er varierende fra fx 10 transaktioner og op mod 1 mio. transaktioner

om året.

Langt de fleste af de adspurgte kryptoaktiv-ejere har mindre end 3 wallets. Kun en mindre andel

har mere end 5 wallets.

I undersøgelsen er der spurgt ind til motivationen for at handle med kryptoaktiver. Her oplyses

det, at 48 pct. af kryptoaktiv-ejerne investerer for at opnå et hurtigt afkast. Nogle af disse kryptoak-

tiv-ejere har dog også langsigtede investeringer. Til spørgsmålet om, i hvilket omfang investerin-

gen er foretaget som en langsigtet investering, har 54 pct. af kryptoaktiv-ejerne svaret, at de inve-

sterer langsigtet. For dem, der ejer kryptoaktiver, men ikke har handlet det seneste år, oplyses det,

at årsagen til den manglende handel skyldes, at markedet enten er blevet for usikkert, eller at den

foretagne investering er langsigtet.

En stor del af handlerne foretages på centraliserede børser. 74 pct. af kryptoaktiv-ejerne oplyser,

at de oftest handler her. Den mest populære centraliserede børs er Coinbase, mens børserne

crypto.com og Binance også er populære. En del handler sker dog også privat via bankoverførsler

eller Mobilepay, og en del handler sker på decentraliserede børser.

ey-danish-crypto-adoption-survey-04-2024.pdf

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Sammenfattende viser Skattestyrelsens undersøgelse, at investeringerne foretages både som

langsigtede og kortsigtede investeringer. Handlerne foretages oftest på en centraliseret børs, og

de fleste investorer har mindre end 3 wallets.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

3. Den skattemæssige behandling af

gevinst og tab ved handel med finan-

sielle kryptoaktiver

3.1 Gældende ret

Finansielle kryptoaktiver beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. Beskatningen af-

hænger således af, hvordan det pågældende finansielle kryptoaktiv - eller produkt sammensat af

forskellige komponenter af kryptoaktiver - kvalificeres efter den eksisterende lovgivning.

Dette betyder i praksis, at nogle finansielle kryptoaktiver realisationsbeskattes efter reglerne i

statsskatteloven,

mens andre finansielle kryptoaktiver lagerbeskattes efter reglerne for finan-

sielle kontrakter og strukturerede fordringer i kursgevinstloven.

Praksis, der er beskrevet i det følgende, handler i udgangspunktet alene om fysiske personers in-

vestering i finansielle kryptoaktiver. For selskaber opgøres den skattepligtige indkomst efter de

almindelige regler, i det omfang disse regler finder anvendelse på selskaber, jf. selskabsskattelo-

vens § 8. Derfor vil en del af praksis også kunne overføres på selskaber. Nogle af de offentliggjorte

afgørelser på området omhandler dog specifikt investering i kryptoaktiver gennem et selskab, her-

under særligt beskatning af maskeret udlodning, jf. afsnit 3.1.1.3 om selskaber.

Se fx SKM2018.104.SR. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af Bitcoins var indkomstopgørelsen

uvedkommende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt. Skatterådet kunne bekræfte, at tab ved af-

ståelse af Bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst. Højesteret

nåede i SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR også frem til, at køb og salg af Bitcoins måtte anses for foretaget i spekula-

tionsøjemed, og at salg af de pågældende Bitcoins derfor ikke var skattefri efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

vens § 29, stk. 1, om beskatning af finansielle kontrakter.

Se fx SKM2022.300.SR. I denne sag anså Skatterådet tre forskellige stablecoins for omfattet af reglerne i kursgevinstlo-

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

3.1.1 Statsskatteloven

Statsskatteloven udgør grundreglerne i den danske skatteret og udgangspunktet for beskatnin-

gen i mange tilfælde. Som det fremgår indledende, så findes der mange forskellige kryptoaktiver

og dermed mange forskellige investeringsprodukter. I de følgende afsnit er gældende ret for for-

skellige tilfælde, som beskattes efter statsskatteloven, beskrevet, herunder reglerne om spekula-

tion, næringsvirksomhed og spil.

3.1.1.1 Spekulation

Det fremgår af både domspraksis og administrativ praksis, at investering i kryptovaluta, herunder

coins og tokens, typisk vil blive anset for investering i et formuegode, der er omfattet af reglerne i

statsskatteloven om spekulation. Dette gælder, uanset om investor er en fysisk eller juridisk per-

son.

Af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, følger, at formuebevægelser samt indtægter ved afståelse af

formuegenstande som udgangspunkt ikke medtages ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst. Videre fremgår det af bestemmelsen, at fortjeneste ved salg af aktiver, som er anskaffet

i spekulationshensigt, skal medtages ved indkomstopgørelsen, mens tab ved afståelse af speku-

lationsaktiver kan fratrækkes.

Spekulation foreligger, når et aktiv er anskaffet med henblik på gevinstgivende videresalg, og der

ikke er tale om næring. Det er den subjektive hensigt med anskaffelsen af det pågældende aktiv

på anskaffelsestidspunktet, der er afgørende for at statuere spekulation. Erhvervelse af et aktiv

med henblik på at opnå et løbende afkast opfylder ikke i sig selv kravet om, at erhvervelsen skal

være sket med henblik på gevinstgivende videresalg.

Praksis stiller ikke noget krav om, at erhvervelsen af formuegodet udelukkende skal være sket i

spekulationsøjemed. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigt har været et ikke

uvæsentligt element ved erhvervelsen. Spekulation omfatter i modsætning til næring også, men

ikke kun, enkeltstående salg.

Spekulationsbeskatning er begrebsmæssigt ophævet for aktiver omfattet af aktieavancebeskat-

ningsloven, kursgevinstloven og ejendomsavancebeskatningsloven.

Bortset fra enkeltstående tidlige investeringer i Bitcoins, der er anset for at vedrøre privatsfæren

og dermed skattefritaget, jf. SKM2021.240.LSR, anses private investeringer i finansielle kryptoakti-

ver som udgangspunkt for erhvervet i spekulationsøjemed, jf. bl.a. SKM2023.187.HR og

SKM2023.188.HR. Er der tale om spekulation, skal gevinst beskattes som personlig indkomst

uden arbejdsmarkedsbidrag, mens tab fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag, dvs. med la-

vere fradragsværdi.

Højesteret har i en dom af 30. marts 2023, jf. SKM2023.187.HR, fundet, at muligheden for at opnå

fortjeneste ved et senere salg af Bitcoin måtte anses for at have spillet en sådan rolle, at en fysisk

persons køb af Bitcoins i 2011-12 skulle anses for foretaget i spekulationsøjemed. Den omstæn-

dighed, at personen også havde foretaget køb som følge af hans faglige interesse i Bitcoins og ud-

vikling af software hertil, kunne ikke føre til et andet resultat. De Bitcoins, som den pågældende

havde modtaget i forbindelse med at stille software udviklet af ham selv til rådighed for

Se særligt SKM2022.583.SR.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

tredjemands transaktioner med Bitcoins, anså Højesteret for at indgå i den skattepligtiges ikke-

erhvervsmæssige virksomhed, jf. hertil afsnit 3.1.4.

Synspunktet om spekulation genfindes tillige i Landsskatterettens afgørelse, SKM2020.85.LSR. I

denne sag fandt Landsskatteretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at klagerens køb af Bitco-

ins i hvert fald i betydeligt omfang skete med henblik på at videresælge disse med fortjeneste.

Klageren havde begrundet sin anskaffelse af de pågældende Bitcoins med sin faglige og ideologi-

ske interesse for den virtuelle valuta. Eftersom klageren imidlertid i en periode på godt 5 måneder

ved et antal handler havde købt i alt ca. 475 Bitcoins for ca. 400.000 kr., og da markedet havde væ-

ret præget af meget store værdisvingninger med deraf følgende muligheder for store fortjenester,

måtte anskaffelsen tillige anses for sket i spekulationsøjemed.

Spekulationsbegrebet er sammenfattet i

boks 6.

Boks 6. Det skattemæssige begreb ”Spekulation”

Det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved vi-

deresalg.

Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på

at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse

betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger spekulationshensigt, ser man i praksis på, om det

pågældende aktiv er et aktiv, der normalt kan forventes solgt med fortjeneste.

Kilde: Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.3

Det bemærkes, at Skatterådet i SKM2021.356.SR har anset et

selskabs

erhvervelse af kryptoakti-

ver for sket i spekulationsøjemed. Af begrundelsen for afgørelsen fremgår bl.a.:

”For skattepligtige selskaber sker indkomstopgørelsen i udgangspunktet efter

skattelovgivningens almindelige regler, se selskabsskattelovens § 8, stk. 1. Dette

indebærer, at reglerne om bl.a. nærings- og spekulationsbeskatning af aktiver efter

statsskatteloven tilsvarende finder anvendelse i relation til selskaber, se herunder

Skatterådets afgørelse SKM2014.94.SR. Det blev i begrundelsen til denne afgørelse

bl.a. drøftet, hvorvidt et selskabs gevinst ved afståelse af et parti bolværkstræ

skulle anses for indvundet ved spekulation. Argumentet blev dog afvist, allerede

fordi bolværkstræet ikke kunne anses for et aktiv, der normalt kunne forventes

solgt med fortjeneste, og der var ikke omstændigheder, der pegede i retning af, at

det var erhvervet i spekulationshensigt i øvrigt.

[…]

I den pågældende situation hvor Selskabet ikke driver handelsnæring eller virk-

somhed med handel med virtuel valuta, og hvor anskaffelsen af de pågældende

Bitcoins efter det oplyste om hensigten hermed bl.a. må anses for foretaget med

henblik på realisation af værdistigning gennem gevinstgivende videresalg, er det

Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om aktiver erhvervet i spekulationsøje-

med. Det bemærkes i forlængelse heraf, at Bitcoins er let omsættelige

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

formuegoder, hvortil der ikke knytter sig nogen særlig veneration, og som er egnet

som spekulationsaktiver, jf. SKM2018.104.SR.”

Staking af kryptoaktiver

Kryptostaking kan antage forskellige former afhængigt af det underliggende grundlag. Overordnet

foregår staking ved, at stakeren ’indskyder’ kryptoaktiver

på et netværk eller i en pool mv., idet de

pågældende kryptoaktiver dog normalt forbliver hos stakeren. De indskudte kryptoaktiver giver

adgang til at bekræfte og validere blokke på den pågældende blockchain, jf. også afsnit 2.2. Det er

indskyderen, der oppebærer eventuelle værdistigninger eller -tab på de stakede aktiver i staking-

perioden. Det er også indskyderen, som modtager et valideringsvederlag/afkast.

I modsætning til mining, der i udgangspunktet anses for hobbyvirksomhed, anses aktiver for er-

hvervet ved kryptostaking ifølge administrativ praksis for erhvervet i spekulationsøjemed. Dette

fremgår bl.a. af SKM2022.323.SR. Sagen omhandlede staking af kryptoaktivet Titano. Det var i før-

ste led spørgsmålet, om det afkast, som den skattepligtige modtog af de indskudte aktiver, kunne

anses for en rente. Skatterådet udtalte, at afkastet ikke opfyldte rentedefinitionen, allerede fordi

der ikke forelå en pengefordring. Det pågældende afkast skulle derfor anses for omfattet af stats-

skattelovens § 4 og erhvervet i spekulationsøjemed. Spekulationsbeskatningen måtte således an-

ses for også at omfatte afkast erhvervet ved gevinstgivende videresalg. Det pågældende afkast

skulle indtægtsføres på retserhvervelsestidspunktet, som måtte anses for tildelingstidspunktet,

og som var det tidspunkt, hvor afkastet var aktualiseret og konkretiseret.

Indskud på konti, ind- og udlån, låsning mv.

Der eksisterer en bred vifte af forskellige former for konti til brug for indskud af virtuelle kryptoakti-

ver, og som har til formål at fungere som en slags indlånskonto med kryptovaluta, hvor der sker en

slags ”forrentning” af indeståendet i kryptovaluta.

De pågældende konti udbydes typisk som

crypto savings accounts.

Der kan potentielt også være knyttet et betalingskort til sådan en konto,

hvor møntfoden i princippet kan være fiat-valuta (typisk EUR eller USD). Sådanne konti kan benyt-

tes uanset indskyderens hjemsted og tidligere uden nogen eller med meget lidt regulering.

Der findes både konti, hvor man løbende kan udtage sin indskudte kryptovaluta, og der findes

konti, hvor man låser sine indskudte kryptovaluta i en nærmere bestemt periode. Nogle konti fun-

gerer ved, at udbyderen videreudlåner de indskudte kryptovaluta. Der kan også være mulighed for

at indskyde fiat-valuta. For så vidt angår nogle af disse konti, kan der foretages forskellige former

for ind- og udlån af de indskudte virtuelle kryptoaktiver (crypto lending). Som regel er der ikke ad-

ministrationsgebyrer forbundet med indskud på en konto i kryptovaluta.

En almindelig indlånskonto i et pengeinstitut anses for en fordring for kontoindehaveren, der såle-

des er kreditor i relation til en pengefordring. Når man indskyder finansielle kryptoaktiver på en

konto, så er der i udgangspunktet aldrig tale om en pengefordring, allerede fordi det, der indsky-

des på kontoen, består af formuegoder, der ikke anerkendes som en valuta.

Skatterådet har i et antal afgørelser taget stilling til indskudskonti i kryptoaktiver. Den første afgø-

relse er SKM2021.449.SR. I denne sag blev udbyderen A beskrevet som en banklignende plat-

form, hvor det bl.a. var muligt at oprette en konto, på hvilken der kunne indskydes nærmere be-

stemte typer af kryptovaluta, herunder Bitcoins, på en form for opsparingskonto. Der kunne her-

ved opnås et afkast

–

der af udbyderen betegnedes som en rente - på en vis procentdel af inde-

ståendet. Derudover havde kontoindehaveren mulighed for at låne midler samt købe og sælge

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

kryptovaluta på den pågældende platform. Skatterådet fandt i den pågældende sag, at afkastet

ikke kunne kvalificeres som en rente, allerede fordi der ikke forelå et gældsforhold mellem par-

terne, hvor kreditor, der modtog rentebetalingen, havde en pengefordring på debitor. Skatterådet

fandt derimod, at afkastet skulle henføres til den personlige indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og

personskattelovens § 3, stk. 1.

Kapitalgevinstbeskatning i relation til videreudlån fra en konto i kryptovaluta eller andre sammen-

satte virtuelle låneprodukter afhænger af, om der sker en afståelse (omveksling) af de kryptoakti-

ver, der er indskudt på den skattepligtiges wallet, jf. Skatterådets afgørelse i SKM2023.226.SR.

Heraf fremgår det således, at hvis man laver et produkt, hvor der sker en omveksling af én type af

finansielle kryptoaktiver til en anden type af finansielle kryptoaktiver, så vil der være tale om en

skattepligtig afståelse efter reglerne for spekulationsbeskatning. Dette medfører, at hvis man laver

et produkt, hvor der sker en række omvekslinger fra en kryptovaluta til en anden, så vil hver enkelt

omveksling i udgangspunktet konstituere en afståelse. Det afgørende må være, om der er identi-

tet mellem de

’udlånte’

og de

’tilbageleverede’

aktiver, eller om der reelt er sket en omveksling til et

nyt kryptoaktiv, der indebærer en afståelse.

Derimod vil en ’låsning’ af de finansielle kryptoaktiver i

wallet´en, hvor disse stilles til sikkerhed, ikke indebære en skattemæssig afståelse af kryptoakti-

verne, jf. SKM2023.425.SR.

Forks, split mv.

Ved en såkaldt

fork

foretages en forgrening i den underliggende blockchain, som det pågældende

kryptoaktiv er tilknyttet. Det vil sige, at brugerne ændrer i kryptoaktivets protokol eller grundlæg-

gende regler.

Skatterådet har i en afgørelse, der er offentliggjort i SKM2018.104.SR, taget stilling til beskatningen

af tildeling af Bitcoin cash i forbindelse med en konkret fork i efteråret 2017. Den pågældende fork

bestod af en form for spaltning af Bitcoins. Skatterådet fandt, at tildelingen af Bitcoin cash var

skattefri for den skattepligtige på tildelingstidspunktet, idet tildelingen måtte anses som en del af

de allerede købte Bitcoins og dermed også anskaffet med samme (spekulations)hensigt, og at be-

skatningen af de pågældende Bitcoin cash først skulle ske på afståelsestidspunktet. Da der såle-

des ikke ved splittet var tale om afståelse, indebar splittet, at indehaveren af de pågældende Bit-

coins blot fik tildelt en tilsvarende andel af de nye Bitcoins (Bitcoin cash), som indehaveren havde

af Bitcoins.

Skatterådet har i en anden afgørelse fundet, at en opgradering af kryptovalutaen KNC medførte

sådanne ændringer i det underliggende aftalegrundlag, at der skulle anses at foreligge en skatte-

pligtig realisation af det oprindelige kryptoaktiv, jf. SKM2023.306.SR.

NFT’er

En non-fungible token (NFT) er et unikt digitalt aktiv. Non-fungible er udtryk for, at der er tale om

ikke-ombyttelige eller uerstattelige aktiver. Eksempler herpå kan være sange eller billeder, som en

kunstner har designet,

men NFT’er kan i

princippet være alle former for aktiver, som kan baseres på

DLT (tokeniseres).

NFT’er er

et kryptoaktiv, der i lighed med andre kryptoaktiver lagres og overføres

via DLT.

I praksis benyttes NFT’er til at repræsentere et ejerskab af unikke varer af både digital

ikke-digital karakter, jf. SKM2023.586.SR. Forsimplet kan en NFT illustreres som et ejerbevis, men

der er dog ikke grundlag for at anlægge en generel betragtning om, at der er tale om to aktiver, altså

et underliggende aktiv og et ejerbevis. NFT’en

aktivet.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

I SKM2023.284.SR fandt

Skatterådet, at en investering i de konkrete NFT’er, var sket med henblik

på, at de ved et senere salg skulle give en gevinst.

Beskatningen af NFT’erne skulle derfor ske efter

principperne for spekulationsbeskatning i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Skatterådet bekræftede ved SKM2022.101.SR, at en person kunne anses for næringsdrivende

med køb og salg af kryptokunst

(NFT’er).

Vederlaget for kryptokunsten, som blev betalt i kryptova-

luta, skulle beskattes og værdiansættes på det tidspunkt, hvor vederlaget blev modtaget, efter

statsskattelovens regler om næring.

Gaver og arv

Landsskatteretten og Skatterådet har ved flere lejligheder taget stilling til, hvordan en gave i form

af et kryptoaktiv skal behandles skattemæssigt.

Med henvisning til Højesterets domme UfR 1985.590 H og UfR 1982.524 H, fandt Landsskatteret-

ten i SKM2023.479.LSR, at statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, også finder anvendelse på andet

end købte aktiver, idet det efter bestemmelsen er afgørende, om salget er sket i spekulationsøje-

med, mens der ikke er krav til erhvervelsesmåden. Landsskatteretten fandt med henvisning til

kryptovalutas karakteristika, at det i gavesituationer er nærliggende at antage, at der foreligger

spekulation. Gavemodtageren i sagen var derfor skattepligtig ved en senere afståelse af den mod-

tagne kryptovaluta.

Med henvisning til SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR og SKM2023.479.LSR fandt Skatterådet i

SKM2024.25.SR, at mindreårige børn var skattepligtige efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a,

ved en afståelse af den kryptovaluta, de fik i gave af deres far.

Senest fandt Skatterådet ved SKM2024.431.SR, at en afståelse af arvede bitcoins var skattepligtig

for afdødes ægtefælle. Ved afgørelsen henviste Skatterådet til, at det efter praksis, ikke er en for-

udsætning for at statuere spekulationshensigt, at arvingen (længstlevende ægtefælle) selv har er-

hvervet aktiverne. Herudover henviste Rådet til, at kryptoaktivers egenskaber i sig selv, som over-

vejende hovedregel, gør dem til spekulationsaktiver.

Tildelinger fx airdrops

Airdrops er udtryk for en tildeling, der som oftest sker uden krav om en modydelse. Det tildelte

kryptoaktiv tildeles altså vederlagsfrit som en form for reklamegave. Værdien af tildelte airdrops er

skattepligtig efter statsskattelovens § 4, jf. SKM2024.25.SR. Der er i praksis ikke taget stilling til,

hvordan opgørelsen af det skattepligtige resultat skal ske for airdrops.

Svindel

Skatterådet har i en afgørelse, der er offentliggjort i SKM2021.513.SR, taget stilling til fradrag for

tab i tilfælde af kryptovaluta-bedrageri. Skatterådet fandt, at den skattepligtiges tab ved at have

overført Bitcoin til en svindelhjemmeside ikke kunne anses for et handelstab eller et tab, der

kunne sidestilles med et handelstab. Den skattepligtiges tab kunne derfor ikke fradrages i hen-

hold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Derudover fandt Skatterådet, at den pågældende per-

son ej heller kunne foretage fradrag efter kursgevinstlovens § 14, da der ikke forelå et retligt krav

på betaling af penge, der kunne gøres gældende ved domstolene.

3.1.1.2 Nærings -og erhvervsmæssig virksomhed

I skatteretten opereres der begrebsmæssigt både med selvstændig erhvervsvirksomhed og næ-

ringsvirksomhed. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et samlet økonomisk

overskud. Næringsvirksomhed omfatter den form for erhvervsvirksomhed, der består i omsætning

af et givet aktiv fx værdipapirer.

Næringsvirksomhed

Ved vurdering af, om der foreligger næringsvirksomhed, lægges der som udgangspunktet vægt på

den skattepligtiges professionelle tilknytning til det relevante marked, om aktiverne er anskaffet

med henblik på gevinstgivende videresalg, antallet af handler, handlernes regelmæssighed og sy-

stematiske karakter, sammenhængen med den skattepligtiges hovederhverv, fortjenestens eller

dispositionernes vægt i den skattepligtiges samlede økonomi, om handlen er anlagt med det for-

mål at opnå et samlet økonomisk overskud, og om aktivet er egnet som investeringsaktiv.

Næringshensigten skal foreligge ved anskaffelsen af det pågældende aktiv.

Boks 7. Det skattemæssige næringsbegreb

Ved næring forstås generelt den professionelle, omfattende og systematiske omsæt-

ning af den pågældende aktivtype, som sker med videresalg for øje og med det formål

at opnå et samlet økonomisk overskud. For finansielle aktiver, er der også et krav om

professionel tilknytning til det finansielle marked.

Derudover skal den skattepligtige have erhvervet eller produceret det konkrete aktiv med

henblik på senere salg med fortjeneste.

Kilde: Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.2, jf. SKM2024.287.LSR.

Næringsbeskatning følger ligesom spekulationsbeskatning af reglerne i statsskatteloven. Den

skattemæssige behandling for personer adskiller sig dog bl.a. derved, at fradrag for spekulation-

stab er et ligningsmæssigt fradrag, mens næringstab kan fratrækkes i den personlige indkomst.

Skattemyndighederne har forholdt sig til næringsbeskatning ved handel med kryptoaktiver i en

række sager. I praksis tegner der sig et billede af, at når næringsvirksomheden ikke hovedsageligt

består af egenproduktion af kryptoaktiver, men alene udgør handel med allerede fremstillede

kryptoaktiver, så udgør handlen sjældent en næringsvirksomhed. Denne praksis er beskrevet i det

følgende.

Landsskatteretten fandt i SKM2023.170.LSR, at en persons aktivitet med kryptoaktiver ikke ud-

gjorde næringsvirksomhed i skattemæssig henseende.

Det fremgik af sagens oplysninger, at den pågældende person, der var uddannet IT-programmør

og drev konsulentvirksomhed inden for informationsteknologi, havde øget sin aktivitet med han-

del med kryptoaktiver i perioden 2017-2018, og at han i 2018 beskæftigede sig med handel af

kryptoaktiver på fuld tid. På baggrund heraf havde den pågældende person gjort gældende, at

hans virksomhed havde ændret sig fra hobbyvirksomhed til erhvervsmæssig virksomhed i 2018.

Den skattepligtige var ikke uddannet inden for det finansielle område og havde heller ikke i øvrigt

professionel tilknytning til det finansielle marked. Landsskatteretten udtalte som begrundelse for

afgørelsen bl.a. at:

”Under

disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at klagerens aktivitet med

kryptovaluta i 2017 og 2018, uanset handlernes betydelige omfang og den

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

økonomiske betydning, ikke havde en sådan professionel og systematisk karakter,

at aktiviteten udgjorde næringsvirksomhed i skattemæssig henseende, men stadig

var udtryk for spekulation.”

Derudover har Skatterådet i SKM2021.291.SR fundet, at en persons aktivitet vedrørende handel

med kryptoaktiver ikke kunne henføres til den pågældendes næringsaktivitet, jf. statsskattelovens

§ 5, stk. 1, litra a.

Af begrundelsen for afgørelsen fremgår, at det var opfattelsen, at der ved vurderingen skulle tages

udgangspunkt i de praksisskabte kriterier, der var udledt omkring handelsnæringsbegrebet i

statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Det måtte være de almindelige kriterier for vurdering af, om

handel med en aktivtype var omfattet af næring, der også måtte gælde for handel med kryptoakti-

ver. I den forbindelse fandt Skatterådet det mest relevant at hense til den praksis, der var dannet i

relation til handel med aktier samt finansielle kontrakter forud for ikrafttrædelsen af kursgevinstlo-

vens bestemmelser om beskatning heraf.

Den skattepligtige blev på baggrund af disse kriterier ikke anset for næringsdrivende med handel

med kryptoaktiver. Der blev herved henset til, at den pågældende ikke var uddannet inden for

handel med kryptoaktiver eller finansielle aktiver, samt at den pågældende ikke under sin ansæt-

telse havde arbejdet med handel med kryptoaktiver eller finansielle aktiver. Derudover blev det

bemærket, at den pågældendes virksomhed heller ikke var anlagt med det formål at opnå et sam-

let økonomisk overskud. Der var således ikke forud for virksomhedens opstart udarbejdet forret-

ningsplaner eller andet, der viste, at virksomheden var tilrettelagt på en sådan måde, at der ville

være en løbende omsætning. De pågældende virtuelle valutaer måtte anses for så volatile, at det i

praksis ville være særdeles vanskeligt at tilrettelægge virksomheden på en sådan måde, at der

kunne opnås en systematisk og regelmæssig indtjening. Der havde i det konkrete tilfælde været

store udsving i indtjeningen. Afgørelsen er stadfæstet af Landsskatteretten, jf. SKM2024.287.LSR.

Landsskatteretten fandt i SKM2023.503.LSR, at klagerens salg af (virtuelle) skins i de omhandlede

år havde en sådan professionel, omfattende og systematisk karakter, at indtægterne henhørte un-

der klagerens næringsvej og dermed ikke var undtaget fra skattepligt i medfør af statsskattelo-

vens § 5, stk. 1, litra a, men skulle medregnes til klagerens skattepligtige indkomst

Skatterådet er omvendt i en afgørelse, der er offentliggjort i SKM2022.101.SR, kommet frem til, at

en fysisk person kunne anses for næringsdrivende med handel med kryptokunst i form af

NFT’er.

Der blev henset til spørgers hensigt med produktionen af kunstværkerne, hans professionelle for-

måen og omsætning. Det må antages, at der er lagt særlig vægt på, at den skattepligtige selv

havde frembragt/produceret den pågældende kryptokunst.

Erhvervsmæssig virksomhed

I skattemæssig henseende kan en person drive selvstændig erhvervsvirksomhed, hvilket afgræn-

ses overfor bl.a. lønmodtagerindkomst, honorarindkomst og ikke-erhvervsmæssig virksomhed

(hobby).

Er man selvstændigt erhvervsdrivende i skattemæssig forstand, opgøres indkomsten efter stats-

skattelovens §§ 4 - 6, ligesom erhvervsdrivende har mulighed for at anvende reglerne i virksom-

hedsskatteloven ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Efter reglerne i virksomhedsskatteloven opgøres virksomhedens indkomst som udgangspunkt

efter de almindelige regler, mens skatteberegningen sker efter et særligt regelsæt. Bl.a. beskattes

opsparet overskud i virksomheden foreløbigt med en sats, der svarer til selskabsskattesatsen.

Ved vurderingen af, om der foreligger en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand,

lægges bl.a. vægt på, at virksomheden skal være tilrettelagt med henblik på rentabel drift, at un-

derskud alene må være forbigående, at der forud for virksomheden skal været foretaget undersø-

gelser af rentabiliteten, og at ejeren af virksomheden skal have de faglige forudsætninger for at

drive den pågældende virksomhed.

Boks 8. Erhvervsmæssig virksomhed

Ved erhvervsmæssig virksomhed forstås virksomhed, hvor en fysisk person for egen reg-

ning og risiko udøver virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økono-

misk overskud.

Virksomheden skal udøves regelmæssigt, have en vis varighed og ikke være af helt under-

ordnet omfang.

Kilde: Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.1

Skatterådet har i en afgørelse, SKM2021.682.SR, fundet, at en persons aktiviteter i relation til et

netværk baseret på blockchain teknologi, der blev anvendt til dataopbevaring, ud fra en vurdering

af rentabiliteten og intensiteten af aktiviteterne, kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed.

Finansielle kryptoaktiver i virksomhedsordningen

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, at virksomhedsordningen kun kan anvendes

af skattepligtige personer, som driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Det er med få undtagelser

alene erhvervsmæssige aktiver, som kan indgå i virksomhedsordningen. Dette indebærer bl.a., at

såfremt der for virksomhedsmidler investeres i aktiver, som ikke kan være i ordningen, vil det blive

betragtet som en hævning i virksomhedsordningen efter hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskat-

telovens § 5.

Som en undtagelse til hovedreglen om, at det alene er erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i

virksomhedsordningen, fremgår det af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, at bl.a. obligationer,

der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser, der er

udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan indgå i virksom-

hedsordningen.

Det må antages, at kryptoaktiver almindeligvis ikke kan indgå i virksomhedsordningen, da der ikke

er tale om erhvervsmæssige aktiver.

3.1.1.3 Ikke-erhvervsmæssig virksomhed

Ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed er indtægtserhvervelse ikke det primære formål, og aktivi-

teten vil typisk være et udslag af en personlig interesse. Der kan også være tale om en situation,

hvor virksomheden ikke drives tilstrækkeligt intenst til at give overskud og dermed ikke opfylder

betingelserne for at blive anset for erhvervsmæssig. En ikke-erhvervsmæssig virksomhed er såle-

des ikke - i tilstrækkeligt omfang - indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Ikke-erhvervsmæssig virksomhed beskattes efter statsskattelovens § 4 på baggrund af et netto-

princip. Dette indebærer bl.a., at der ikke ved indkomstopgørelsen kan foretages fradrag for un-

derskud. Beskatning af ikke-erhvervsmæssig virksomhed er udviklet på baggrund af praksis ved-

rørende statsskattelovens § 4. Anvendelsen af den pågældende praksis er stadfæstet af Højeste-

ret, jf. fx SKM2007.107.HR.

I relation til beskatning af finansielle kryptoaktiver er hobbybetragtninger fortrinsvis gjort gæl-

dende i forhold til mining af kryptoaktiver og anden aktivitet, hvor den skattepligtige har haft en

form for personlig deltagelse fx i form af at foretage validering af transaktioner. Det vil sige en akti-

vitet, der ligger ud over investering i kryptoaktiver for egen regning. Højesteret fandt i en dom af

30. marts 2023, SKM2023.188.HR, at de Bitcoins, som blev erhvervet ved mining, måtte anses for

at indgå i den pågældende persons ikke-erhvervsmæssige virksomhed.

Tilsvarende fandt Højesteret i SKM2023.187.HR, at de Bitcoins, som den skattepligtige havde

modtaget som vederlag i forbindelse med udvikling og drift af særlig software til Bitcoins, som han

stillede til rådighed for brugerne, skulle anses for omsætning i den skattepligtiges ikke-erhvervs-

mæssige virksomhed.

Boks 9. Ikke-erhvervsmæssig virksomhed

Ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed forstås virksomhed, der ikke i tilstrækkeligt om-

fang er indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje.

Enten er indtægtserhvervelse ikke det primære formål, eller også drives virksomheden

ikke tilstrækkeligt intenst til at give overskud.

Kilde: Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.1.

Spekulation eller hobby

I relation til beskatning af finansielle kryptoaktiver, der ikke er erhvervet med henblik på at indgå i

en næringsvirksomhed, og som heller ikke er aktiver, der indgår i en erhvervsmæssig virksomhed,

kan det være spørgsmålet, om beskatning skal ske efter reglerne for spekulationsaktiver eller efter

reglerne for beskatning af ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Forskellen mellem de to begreber ligger i, at spekulation altid er helt eller delvist med henblik på

gevinstgivende videresalg, mens ikke-erhvervsmæssig virksomhed netop savner den for er-

hvervsmæssig virksomhed fornødne intensitet og rentabilitet og dermed ikke nødvendigvis er

indrettet med henblik på fortjeneste. I praksis på området for kryptoaktiver ses sondringen mel-

lem spekulation og ikke-erhvervsmæssig virksomhed - med udgangspunkt i de to Højesterets-

domme afsagt den 30, marts 2023 - primært at vedrøre den skattepligtiges personlige engage-

ment, jf. SKM2023.187.SR og SKM2023.188.SR.

Dette er også den retning, der er lagt i administrativ praksis i forhold til sondringen mellem krypto-

mining og kryptostaking. Det må formodes, at der i praksis er set på, hvor involveret den skatte-

pligtige er i processen. Mining kræver et meget stort strømforbrug og computerudstyr med stor

kapacitet. Derudover må det antages, at mining kræver en vis form for professionalisme, mens

staking i princippet kan foretages af alle, der har adgang til internettet.

Derudover kan nævnes Landsskatterettens afgørelse i SKM2023.170.LSR, hvor klageren havde

gjort gældende, at hans virksomhed i de første år skulle anses for en

ikke-erhvervsmæssig virk-

somhed,

og at virksomheden efter nogle år overgik til at være erhvervsmæssig virksomhed.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Landsskatteretten udtaler imidlertid, at den skattepligtiges handel med kryptoaktiver ikke skulle

anses for nærings- eller erhvervsmæssig virksomhed, men derimod var udtryk for

spekulation.

Når handlen er foretaget i spekulation, behandles et eventuelt handelstab som et ligningsmæssigt

fradrag. Tabet kunne derfor ikke - som ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed - fratrækkes i den

personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2.

3.1.1.4 Vederlagsnæring

Vederlagsnæring omfatter den situation, hvor en erhvervsdrivende modtager et vederlag bestå-

ende af et usædvanligt betalingsmiddel. Dette gælder, selvom den erhvervsdrivende ikke er næ-

ringsdrivende med den aktivtype, som vedkommende har modtaget. Vederlagsnæring er ophæ-

vet for så vidt angår værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Vederlagsnæringsbeskatning sker efter reglerne i statsskattelovens §§ 4

–

6. Det vil sige, at den

erhvervsdrivende beskattes af det modtagne aktivs værdi på modtagelsestidspunktet som en del

af erhvervsindkomsten. Ved en senere afståelse af det som vederlag modtagne aktiv beskattes

gevinst efter statsskattelovens § 4, mens tab kan fradrages som driftstab efter statsskattelovens §

6, stk. 1, litra a.

Højesteret har i SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR stadfæstet to landsretsdomme, der for

landsretterne omhandlede vederlagsnæringsbegrebet, uden at Højesteret dog har anvendt denne

terminologi i sin begrundelse. Det er i begge domme alene anført, at fortjeneste ved afståelse af

de i sagerne omhandlede Bitcoins måtte anses at indgå som omsætning i den pågældende per-

sons ikke-erhvervsmæssige virksomhed, og at fortjeneste ved afståelse af de pågældende Bitco-

ins måtte anses for skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

For så vidt angår SKM2023.187.HR udtalte Højesteret således, at de modtagne Bitcoins måtte an-

ses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i personens

virksomhed med udvikling og drift af software til Bitcoins, og at afståelsen af de modtagne Bitco-

ins udgjorde omsætning i personens ikke-erhvervsmæssige virksomhed, som udløste skattepligt

efter statsskattelovens § 4. Af den tidligere dom fra landsretten, der er offentliggjort som

SKM2021.443.VLR, fremgår bl.a., at:

”Landsretten finder på denne baggrund, at de modtagne donationer

i Bitcoins må

anses for at være knyttet direkte til As hobbyvirksomhed, og at donationerne reelt

må anses for eller sidestilles med vederlag for hans arbejde med softwaren til Bit-

coins. De modtagne Bitcoins har ikke karakter af et almindeligt anerkendt og sæd-

vanligt betalingsmiddel, og det kan ikke føre til en anden vurdering, at det blandt

personer, der særligt interesserede sig for Bitcoins, på daværende tidspunkt måtte

være sædvanligt at udveksle Bitcoins i form af betaling, gaver mv.

Landsretten finder herefter, at fortjenesten ved det senere salg af de modtagne

Bitcoins under de foreliggende omstændigheder må anses for et tillæg til den op-

rindelige indkomst i As hobbyvirksomhed, således at fortjenesten skal indkomst-

beskattes efter statsskattelovens § 4, litra a, svarende til principperne om beskat-

ning ved vederlagsnæring i erhvervsvirksomhed.”

Det bemærkes således, at Højesteret har valgt ikke at gentage det af landsretten anførte om prin-

cipperne om vederlagsnæring. I stedet anfører Højesteret, at hvis en person driver en ikke-er-

hvervsmæssig virksomhed, så skal eventuelle modtagne Bitcoins indgå som et omsætningsaktiv i

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

den ikke-erhvervsmæssige virksomhed - hvilket må forstås som nettobeskatning efter statsskat-

telovens § 4. Se tilsvarende i SKM2023.188.HR.

3.1.1.5 Spil

Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra f (væddemålsbestemmelsen), at:

”Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser

og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hid-

rører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Penge-

værdi, saaledes f.eks.:

f. af Lotterispil samt andet Spil og Væddemaal.”

Det er fast antaget i praksis, at beskatningen efter statsskattelovens § 4, litra f, beror på en netto-

opgørelse, jf. fx Landsskatterettens kendelse i TfS1990, 502 LSR. Dette indebærer, at tab alene

kan modregnes i gevinster omfattet af statsskattelovens § 4, litra f, og at opgørelsen sker på bag-

grund af gevinst og tab inden for samme indkomstår.

Før indførelsen af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, blev visse gevinster på ikke-erhvervsmæssige

finansielle kontrakter beskattet efter statsskattelovens § 4, litra f. Finansielle kontrakter, der falder

uden for beskatningen efter særreglen i kursgevinstlovens § 29, stk. 1, anses almindeligvis for om-

fattet af statsskattelovens § 4, litra f.

Det følger modsætningsvist af de første afgørelser om beskatning af finansielle kryptoaktiver, der

blev truffet af Skatterådet, jf. SKM2014.226.SR og SKM2018.104.SR, at Skatterådet ikke henførte

beskatningen af finansielle kryptoaktiver til statsskattelovens § 4, litra f. Denne linje er siden fulgt

både i administrativ praksis og i domspraksis.

Det fremgår ikke af begrundelsen for SKM2014.226.SR, hvorfor de i sagen omhandlede Bitcoins

ikke blev henført til nettobeskatning efter statsskattelovens § 4, litra f. Det må dog formodes, at

Skatterådet har lagt vægt på, at anskaffelsen af de pågældende Bitcoins måtte anses for udgøre

anskaffelse af selvstændige formuegoder, der var endeligt erhvervet ved anskaffelsen og dermed

i udgangspunktet omfattet af statsskattelovens § 5 og de i bestemmelsen nævnte undtagelser, og

hvor erhvervelsen ikke fx indebar en aftale om prisudviklingen.

Bestemmelsen i statsskattelovens § 4, litra f, har efterfølgende været aktuel i forbindelse med af-

kast af kryptostaking, jf. SKM2022.323.SR, hvor afkastet ikke ansås for omfattet af statsskattelo-

vens § 4, litra f, men af statsskattelovens § 4, idet et afkast, der var beregnet som en fast procent-

del, ikke kunne anses for en gevinstchance som omfattet af statsskattelovens § 4, litra f.

3.1.1.6 Selskaber

Skatterådet har taget stilling til to sager, der omhandlede, hvorvidt selskabers investering i krypto-

aktiver skulle anses for maskeret udlodning for hovedanpartshaveren. I sagen SKM2021.356.SR

fandt Skatterådet, at de Bitcoins, som selskabet havde erhvervet

–

efter forklaringen for at kom-

pensere for negative renter

–

måtte anses for spekulationsaktiver, uanset at erhvervelsen var sket

af et selskab, og selskabet ikke drev handelsnæring med finansielle kryptoaktiver. Skatterådet var

af den opfattelse, at der ikke herved var tilflydt aktionæren værdier, at udgiftsafholdelsen ikke var

sket i aktionærens interesse, og at investeringen ikke på anden vis havde passeret aktionærens

økonomi. Der blev således ikke statueret maskeret udlodning.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Det er det almindelige udbyttebegreb, der er lagt til grund. Hvis et selskab afholder ikke-erhvervs-

mæssige udgifter, vil udgangspunktet være, at der er tale om maskeret udlodning for hovedan-

partshaveren. Selv om udgifter til spekulation er ikke-erhvervsmæssige udgifter, fandt Skatterådet

som nævnt i afgørelsen, at der ikke var tilflydt aktionæren værdier, at udgiftsafholdelsen ikke var

sket i aktionærens interesse, og at investeringen ikke på anden vis havde passeret aktionærens

økonomi.

Derudover har Skatterådet i SKM2023.141.SR bekræftet, at der ikke var tale om maskeret udlod-

ning i en situation, hvor en hovedanpartshaver indskød finansielle kryptoaktiver i selskabets stake

pools på samme vilkår som for tredjemand.

3.1.2 Aktieavancebeskatningsloven

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 og 2, at reglerne i aktieavancebeskat-

ningsloven finder anvendelse på aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige

investeringsbeviser og

’lignende

værdipapirer’.

En aktie kan skattemæssigt defineres som en omsættelig ejerandel i et kapitalselskab, der er et

skattesubjekt efter interne danske regler, og skal bl.a. holdes op imod, om der i stedet er tale om

en fordring eller eventuelt en struktureret fordring. Et aktielignende værdipapir er følgelig et værdi-

papir, der har tilsvarende karakteristika som en aktie, men som ikke er en aktie. Det kan fx være en

ejerandel i et kapitalselskab, der anses som et selvstændigt skattesubjekt, som ikke opfylder kra-

vene til at være en aktie eller en anpart efter den danske civilretlige regulering, men som ikke de-

sto mindre udgør en ejerandel i et kapitalselskab, fx visse medlemsbeviser i foreninger.

Der er endnu ikke offentliggjorte afgørelser, hvor det har været gjort gældende, at kryptoaktiver

skulle sidestilles med aktielignende værdipapirer. Det kan dog næppe udelukkes, at der kan

komme situationer, hvor et (udenlandsk) kapitalselskab har udstedt ejerandele som finansielle

kryptoaktiver.

ICO’er, utility

tokens og equity tokens

ICO (Initial Coin Offering) er en proces, hvor en virksomhed crowdfunder opstarten af sin egen

kryptovaluta. Som vederlag for indskud i virksomheden modtager indskyderen tokens. Karakteri-

stika for disse tokens varierer. En token kan potentielt give ejerlignende rettigheder, da den kan

være en værdikupon, der kan omveksles til aktiver eller tjenesteydelser mv. Disse rettigheder er

dog knyttet til den relevante blockchain og udgør allerede af denne grund ikke en ejerandel i et ka-

pitalselskab.

Investeringsbeviser

Aktier og investeringsbeviser i et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, be-

skattes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A-D. For at et selskab kan anses for

et investeringsselskab, skal det investere i værdipapirer mv.

Et investeringsselskab er enten et selskab med indløsningsret på investeringsbeviserne, og som

alene investerer i værdipapirer, eller et selskab med mindst 8 deltagere, hvor maksimalt 15 pct. af

selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet

end værdipapirer mv., jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2.

https://www.finanstilsynet.dk/nyheder-og-presse/nyheder-og-pressemeddelelser/2017/nov/orientering-om-ico

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Formuleringen om, at der skal være tale om et selskab med indløsningsret på beviserne, og hvis

virksomhed består i investering af værdipapirer mv., indebærer, at selskabet ikke må have anden

virksomhed end investeringsvirksomhed. Ved værdipapirer forstås navnlig: aktier, investeringsbe-

viser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og

rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder

over disse.

Det bemærkes, at en del stablecoins efter praksis anses for finansielle kontrakter, jf.

SKM2022.300.SR. Stablecoins vil derfor kunne indgå i aktivmassen i et investeringsselskab med

indløsningsret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Hvis der er tale om et kollektivt investeringsselskab, hvorved forstås, at selskabet har mindst 8

deltagere, kan der dog ligge en vis mængde aktiver i investeringsselskabet, der ikke er værdipapi-

rer mv. Betingelsen for at være et kollektivt investeringsselskab er opfyldt, hvis højst 15 pct. af sel-

skabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end

værdipapirer mv., jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2.

Skatterådet har i SKM2021.641.SR fundet, at et cypriotisk selskab ikke kunne anses for et kollek-

tivt investeringsselskab efter bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, da selskabets

aktivmasse bestod af mindst 40 pct. kryptovaluta, der skulle anses for formuegenstande og ikke

værdipapirer mv.

Finansielle kryptoaktiver, der ikke er omfattet af begrebet finansielle kontrakter, er derfor ikke et

aktiv, der - bortset fra 15 pct.-reglen - kan ligge i et investeringsselskab.

Pengetanksreglen

Skatterådet fandt i SKM2022.40.SR, at investering i bl.a. kryptovaluta i relation til reglerne om over-

dragelse med skattemæssig succession i aktieavancebeskatningslovens § 34 skulle betragtes

som passiv kapitalanbringelse på lige fod med investering i udlejning af fast ejendom, kontanter

og værdipapirer mv., idet der ikke var tale om en aktivitet, der udgjorde en reel erhvervsaktivitet,

men tværtimod en investering, hvoraf der alene oppebæres afkast af investeringen i form af vær-

direguleringer.

3.1.3 Kursgevinstloven

Kursgevinstloven omhandler beskatning af fordringer, gæld og finansielle kontrakter. For at være

omfattet af beskatning efter kursgevinstlovens regler om kursgevinster skal der som alt overve-

jende udgangspunkt foreligge en pengefordring. Begrebet pengefordring er defineret i forarbej-

derne til kursgevinstloven som et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Dette indebærer, at

kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende

ved domstolene. Ved handel med finansielle kryptoaktiver er der ikke tale om en fordring i penge.

Handel med finansielle kryptoaktiver kan dog godt kombineres med et certifikat, så der fx er tale

om et struktureret produkt bestående af et certifikat, der følger værdien af et underliggende aktiv.

Finansielle kontrakter og strukturerede fordringer

Finansielle kontrakter er afledte fordringer, hvis værdi afhænger af prisudviklingen i et eller flere

underliggende aktiver, og som beskattes i udgangspunktet efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1, jf.

§§ 30 - 33. Bestemmelsen i kursgevinstlovens § 29, stk. 1, omfatter efter sin ordlyd alene termins-

kontrakter og købe- og salgsretter. Anvendelsen af disse begreber er dog ikke entydig, og efter

praksis er en lang række finansielle kontrakter anset for omfattet af bestemmelsen i

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

kursgevinstlovens § 29, når der er tale om et finansielt instrument, hvor værdien af kontrakten af-

hænger af et underliggende aktiv, og hvor der foreligger:

•

En bindende aftale mellem parterne,

en tidsmæssig forskydning mellem aftale- og afviklingstidspunkt samt

en aftale om afviklingspris eller -kurs

Reglerne for beskatning af finansielle kontrakter gælder også i relation til gevinst og tab på fordrin-

ger, der reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, hvis

udviklingen er af en karakter, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. kursgevinstlovens §

29, stk. 3, om strukturerede fordringer.

Den første afgørelse, hvor Skatterådet henførte finansielle kryptoaktiver til beskatning efter reg-

lerne i kursgevinstloven, er SKM2017.520.SR. Sagen omhandlede beskatning af kryptovalutaen

Bookcoin, der var en stablecoin, som fulgte værdien af sølv. Skatterådet anså de pågældende

Bookcoins for omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, om beskatning af strukturerede fordrin-

ger.

Stablecoins er et kryptoaktiv, hvis værdi følger værdien af et underliggende aktiv i form af eksem-

pelvis USD, amerikanske statsobligationer, ædelmetaller eller andet. For så vidt angår nogle stab-

lecoins anfører udbyderen, at den pågældende stablecoin giver ret til veksling til det underlig-

gende aktiv. Stablecoins tilstræber at være mindre volatile end gængse kryptoaktiver, da værdien

følger (er ’pegged’ til) et mindre volatilt aktiv.

Skattemæssigt anses en del stablecoins for omfattet

af kursgevinstlovens regler for finansielle kontrakter.

I forlængelse heraf har Skatterådet i SKM2022.300.SR fundet, at tre forskellige stablecoins skulle

anses for finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Dette er fulgt op i senere

afgørelser fra Skatterådet, jf. fx SKM2023.5.SR. Der er dog i SKM2022.300.SR og SKM2023.5.SR i

modsætning til sagen vedrørende Bookcoins ikke fundet grundlag for at statuere, at der var tale

om et produkt, der var sammensat af en fordring og en finansiel kontrakt.

Derudover har Skatterådet i en sag fundet, at perpetual futures og quarterly futures, hvor de un-

derliggende aktiver fulgte værdien af kryptovaluta, skulle anses for finansielle kontrakter omfattet

af kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Perpetual futures er futures, der ligger meget tæt på det underlig-

gende aktivs markedspris, mens quarterly futures giver erhververen ret til at købe og sælge et ak-

tiv til en på forhånd fastsat pris (her kryptovaluta).

I sagen SKM2021.449.SR tog Skatterådet stilling til et såkaldt trackercertifikat (exchange trade no-

tes - ETN). Et tracker certifikat er et certifikat, der udstedes af en finansiel institution, og som følger

værdien af underliggende aktiver. I det konkrete tilfælde fulgte tracker certifikatet udviklingen i Bit-

coins. Skatterådet anså de pågældende tracker certifikater for strukturerede fordringer omfattet af

kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Det bemærkes,

at ETN’er strukturelt har meget stor lighed med ETF’er, der efter praksis beskattes

som investeringsbeviser, der er undergivet lagerbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens

§§ 19 A

–

19 C.

Derudover har Skatterådet i SKM2018.130.SR fundet, at marginhandler med Bitcoin og Ether, som

bestod af aftaler om enten køb eller salg af Bitcoins og Ether til levering og differenceafregning på

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

et fremtidigt tidspunkt, skulle anses for terminsaftaler, hvor beskatningen skulle ske efter kursge-

vinstlovens § 29.

Det fremgår således af ovenstående, at der i administrativ praksis ses på, om selve det finansielle

produkt opfylder de almindelige regler i kursgevinstlovens § 29. Hvis et virtuelt aktiv har samme

karakteristika som en future eller en terminskontrakt, eller der er tale om en ETN, der følger fx Bit-

coins i stedet for aktier eller andre værdipapirer, adskiller beskatningen sig ikke fra beskatningen

af andre finansielle produkter. Det gør ikke i sig selv en forskel, at selve aktivet indeholder elemen-

ter af en digital kode på en blockchain mv.

3.2 Opgørelse af den skattepligtige indkomst

Gevinst og tab ved handel med kryptoaktiver skal medregnes til den skattepligtiges indkomst ef-

ter de almindelige regler i personskatteloven og selskabsskatteloven m.fl.

3.2.1 Aktiver omfattet af statsskatteloven

Efter reglerne i statsskattelovens §§ 4

–

6 beskattes indkomst på retserhvervelsestidspunktet,

mens udgifter henføres til indkomstopgørelsen på tidspunktet for pligtpådragelsen. Fortjeneste

og tab på et aktiv beskattes, når der er sket en afståelse (realisationsprincippet). Det vil sige, at en

eventuel gevinst eller tab skal realiseres, før gevinsten beskattes, eller tabet kan fradrages.

Efter personskattelovens § 3 omfatter personlig indkomst alle de indkomster, der indgår i den

skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. De udgifter, der kan fradrages i den per-

sonlige indkomst, er nævnt i personskattelovens § 3, stk. 2.

Som udgangspunkt opgøres selskabers skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almin-

delige regler. Det vil sige, at der som udgangspunkt gælder de samme regler som for personer. Der

gælder dog en række særregler for bl.a. koncernforbundne selskaber for at sikre, at indtægter og

gevinster, der er optjent i Danmark, kommer til beskatning her i landet. Selskaber opgør en samlet

skattepligtig indkomst, der beskattes med selskabsskattesatsen.

Opgørelsesmetoden

Ved afståelse af aktiver, der er omfattet af statsskattelovens §§ 4 - 5, opgøres gevinst og tab sær-

skilt aktiv for aktiv for hver enkelt afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaf-

felsessum og afståelsessummen.

I tilknytning til dette anvendes efter praksis et First-in-First-Out-princip (FIFO) i relation til opgørel-

sen af delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder,

der er erhvervet med spekulationshensigt. FIFO-princippet betyder, at de først erhvervede aktiver

anses for de først afståede. Det vil sige, at gevinst og tab opgøres med udgangspunkt i den fakti-

ske afståelsessum, mens anskaffelsessummen opgøres på baggrund af anskaffelsessummen for

det først erhvervede aktiv i beholdningen.

Skatterådet har i SKM2018.104.SR fundet, at når det ikke er praktisk muligt at identificere de

solgte kryptoaktiver ved delafståelser og dermed heller ikke anskaffelsessummen, så skal anskaf-

felsessummen for de i beholdningen først anskaffede kryptoaktiver indgå i opgørelsen af gevinst

eller tab ved enhver delafståelse.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Denne praksis er fulgt og uddybet nærmere i SKM2019.67.SR. Heraf fremgår det af begrundelsen,

at der skal anvendes et aktiv-for-aktiv-princip ved opgørelsen. Da det som oftest ikke er muligt at

identificere de enkelte Bitcoins eller fastslå, hvilke Bitcoins der ved en delafståelse er afstået fra

beholdningen, skulle den skattepligtige i den pågældende situation anvende FIFO-princippet.

FIFO-princippet vil i mange henseender være den praktiske hovedregel i relation til afståelser fra

større beholdninger af ensartede kryptoaktiver, fordi det faktisk afståede kryptoaktiv sjældent kan

identificeres.

Til illustration fremgår nedenfor i

boks 10

et eksempel på, hvordan en opgørelse af det skatteplig-

tige resultat ved delsalg af finansielle kryptoaktiver foretages.

Forudsætninger: A erhverver 5 Bitcoins i januar 2023 for 10.000 kr. pr. stk. Derudover erhverver A i

februar 1 Bitcoin til 10.000 kr. og yderligere 4 Bitcoins i marts til 20.000 kr. pr. stk. A afstår de 5 Bit-

coins, som A har købt i februar og marts i juni til 30.000 kr. pr. stk., og senere de resterende 5 Bitco-

ins som købt i januar til 5.000 kr. pr. stk. i november. Alle handler finder således sted i samme ind-

komstår.

Boks 10. Eksempel: Aktiv-for-aktiv-princippet og FIFO-princippet

Køb af 5 Bitcoins i januar til værdi á 10.000 kr. pr. stk.

Køb af 1 Bitcoin i februar til værdi á 10.000 kr. pr. stk.

Køb af 4 Bitcoins i marts til værdi á 20.000 kr. pr. stk.

Salg af 5 Bitcoins i juni til værdi á 30.000 kr. pr. stk.

Gevinst/tab

Salg af 5 Bitcoins i november til værdi á 5.000 kr. pr. stk.

Gevinst/tab

* Svarende til anskaffelsessummen for købene i februar og marts.

50.000 kr. (5 x 10.000)

10.000 kr. (1 x 10.000)

80.000 kr. (4 x 20.000)

150.000 kr. (5 x 30.000)

100.000 kr. (150.000

–

50.000)

25.000 kr. (5 x 5.000)

-65.000 kr. (25.000

–

90.000*)

Eksemplet har til formål at illustrere opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved køb og salg ef-

ter gældende praksis. A vil således skulle oplyse sin skattepligtige gevinst ved den første delafstå-

else og sit skattepligtige tab ved den anden delafståelse til skattemyndighederne. A vil ikke have

adgang til modregning af tabet i gevinsten fra den første afståelse eller i anden personlig ind-

komst. Tabet vil i stedet kunne fradrages som et ligningsmæssigt fradrag.

Direkte omkostninger forbundet med køb og salg af fx Bitcoins erhvervet med spekulationshen-

sigt, fx omkostninger (fees) til vekslingstjenesten, medregnes til anskaffelsessummen henholds-

vis fradrages i afståelsessummen, jf. SKM2018.130.SR.

Spekulation

Spekulationsbeskatning indebærer, at gevinst er skattepligtig som personlig indkomst, og at der

er fradrag for tab. Fradraget er dog alene et ligningsmæssigt fradrag, som har en lavere fradrags-

værdi end fradrag i fx den personlige indkomst. Asymmetrien følger teknisk af, at der ikke efter

personskattelovens § 3, stk. 2, er mulighed for at fratrække et spekulationstab i den personlige

indkomst. Dette fremgår tillige af administrativ praksis, jf. bl.a. SKM2023.170.LSR. Af begrundelsen

fremgår således, at:

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

”Da klagerens tab ved salg af kryptovaluta er lidt som led i spekulation, kan tabene

ikke, som i hobbyvirksomheder og andre ikke-erhvervsmæssige virksomheder, ud

fra et nettoprincip, fratrækkes i fortjenesterne ved salg af kryptovaluta, jf. også

SKM2018.104.SR. Da tabene som anført ikke er lidt som led i næring og allerede

derfor heller ikke ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan tabene af den grund

ikke fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst i medfør af personskat-

telovens § 3, stk. 2. Landsskatteretten er derfor enig med Skattestyrelsen i, at kla-

gerens tab er et ligningsmæssigt fradrag.”

Derudover er der tale om en endelig beskatning/fradrag, der bl.a. indebærer, at underskud ikke

kan overføres til udligning i næste års overskud. Dog indgår tab i den skattepligtige indkomst,

hvorved negativ skattepligtig indkomst kan overføres til ægtefællen eller fremføres til et senere år.

Skatteværdien ved overførsel eller fremførsel er uændret.

Nedenfor i

boks 11

illustreres, hvordan køb og salg med de samme samlede beløb kan medføre et

faktisk økonomisk tab, og at dette udelukkende skyldes den asymmetriske beskatning, idet en

symmetrisk beskatning ville have medført et faktisk økonomisk resultat på 0 kr.

Boks 11. Eksempel på den asymmetriske beskatning

Kryptoaktiv A

Anskaffelsessum

Afståelsessum

Gevinst (150.000

kr.

–

100.000 kr.)

100.000 kr.

150.000 kr.

50.000 kr.

Kryptoaktiv B

Anskaffelsessum

Afståelsessum

Tab (50.000 kr.

–

100.000 kr.)

100.000 kr.

50.000 kr.

-50.000 kr.

Den skattepligtige har i eksemplet opnået en gevinst på 50.000 kr. ved handel med kryptoaktiv A,

mens der er opnået et tab på 50.000 kr. ved handel med kryptoaktiv B. Det vil sige samlet set et

resultat på 0.

Handlerne, som er foretaget i eksemplet, indebærer, at den skattepligtige skal betale 26.000 kr. i

skat (0,52 x 50.000 kr.) for handel med kryptoaktiv A, mens skatteværdien af den skattepligtiges

fradrag for handel med kryptoaktiv B udgør 12.500 kr. (0,25 x 50.000 kr.). Det vil sige, at selv om

resultatet reelt er 0 kr., så vil den skattepligtige efter skat have et tab på 13.500 kr.

Næring

Ved næringsbeskatning henføres både gevinst og tab til den personlige indkomst. Det vil sige, at

der er fuld fradragsværdi i tabssituationer efter reglen i personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, i mod-

sætning til ved spekulation. Fortjeneste skal være realiseret, før den påvirker indkomstopgørelsen.

Det betyder, at der foretages en nettoopgørelse af fortjeneste og tab i indkomståret.

Ikke-erhvervsmæssig virksomhed

Anses den skattepligtige for at drive hobbyvirksomhed eller anden ikke erhvervsmæssig virksom-

hed, fremgår det af praksis, at en eventuel nettoindkomst beskattes efter statsskattelovens § 4.

Nettoindkomsten er personlig indkomst og pålægges ikke arbejdsmarkedsbidrag. Underskud fra

hobbyvirksomheden kan ikke trækkes fra i årets anden indkomst eller fremføres til modregning i

efterfølgende års indkomst. Baggrunden er, at underskuddet reelt er udtryk for et privatforbrug,

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Indkomsten opgøres for hver hobbyvirksomhed for

sig.

Erhvervsmæssig virksomhed

For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens

§§ 4 og 6. Statsskattelovens indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip, hvorefter det er

bruttoindkomsten i form af de samlede retserhvervelser, fratrukket de udgifter, der er afholdt for

at erhverve indkomsten, som skal beskattes.

3.2.2 Aktiver i form af finansielle kontrakter og investeringsbeviser

Finansielle kontrakter

For finansielle kontrakter er udgangspunktet, at nettogevinst og -tab medregnes til den skatteplig-

tige indkomst efter et lagerprincip. Beskatningen bygger herudover på et separationsprincip.

Dette indebærer, at den finansielle kontrakt beskattes uafhængigt af det underliggende aktiv. Reg-

lerne fremgår af kursgevinstlovens §§ 29 - 33. Efter gældende regler medregnes gevinst og tab på

finansielle kontrakter til kapitalindkomsten for fysiske personer, jf. personskattelovens § 4, stk. 1,

nr. 2, og til selskabsindkomsten for selskaber.

For selskaber kan tab på finansielle kontrakter som udgangspunkt fradrages ubegrænset, jf. kurs-

gevinstlovens § 29, stk. 1. Dette gælder dog ikke tab på visse aktiebaserede kontrakter. Der er så-

ledes fradragsbegrænsning for tab på aktiebaserede kontrakter vedrørende datter- eller koncern-

selskabsaktier, skattefri porteføljeaktier eller egne aktier, jf. kursgevinstlovens § 31, eller skatte-

pligtige porteføljeaktier, hvis selskabet har valgt realisationsbeskatning af sine porteføljeakter, jf.

kursgevinstlovens § 31 A. Undtagelserne gælder dog bl.a. ikke for selskaber, der er næringsskatte-

pligtige af handel med aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17.

Fradragsbegrænsningen indebærer, at tabet alene kan fradrages i gevinst på finansielle kontrak-

ter. Tab på kontrakter vedrørende porteføljeaktier kan dog i et vist omfang modregnes i gevinst på

aktier. Selskabers tab på aktiebaserede kontrakter efter kursgevinstlovens §§ 31 og 31 A kan

alene modregnes i gevinst fra samme kontrakt.

For fysiske personers tab på finansielle kontrakter gælder regler om tabsfradragsbegrænsning, jf.

kursgevinstlovens § 32. Tab kan således alene fradrages i det omfang, forholdet falder ind under

kursgevinstlovens § 32, stk. 2–5. Fradragsbegrænsningerne gælder ikke, når den fysiske person er

næringsdrivende med handel med finansielle kontrakter, eller kontrakten har tilknytning til er-

hvervsmæssig virksomhed, jf. § 32, stk. 1, 2. pkt.

Reglerne indebærer, at tab på finansielle kontrakter for fysiske personer er kildeartsbegrænset i

tabsåret og således alene kan fradrages i indkomstårets gevinst på finansielle kontrakter. Yderli-

gere tab kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige

nettogevinster på kontrakter, dog ikke tidligere indkomstår end 2002, jf. kursgevinstlovens § 32,

stk. 2.

Derudover kan tab på visse aktiebaserede kontrakter modregnes i visse gevinster på aktier, jf.

kursgevinstlovens § 32, stk. 3. Dette gælder fx, hvis den skattepligtige er næringsdrivende med

køb og salg af aktier og således er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17. Tab, der ikke

kan fradrages efter stk. 2 og 3, kan fremføres til fradrag i følgende indkomstårs nettogevinster på

kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 32, stk. 4.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Strukturerede fordringer beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens §

29, stk. 3.

Investeringsbeviser

Personers gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser mv. i investeringsselskaber, jf. aktie-

avancebeskatningslovens § 19, beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B

og 19 C. Selskabers gevinst og tab på investeringsbeviser beskattes efter aktieavancebeskat-

ningslovens § 19 A. Investeringsbeviser, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A

–

19 C, beskat-

tes efter lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. For aktiebaserede investe-

ringsbeviser medtages gevinst og tab som aktieindkomst, for obligationsbaserede investerings-

beviser medtages gevinst og tab som kapitalindkomst, og for investeringsbeviser ejet af selskaber

medtages gevinst og tab i selskabsindkomsten.

3.3 Udenlandske skatteregler

Dette afsnit har til formål at skitsere, hvorledes udvalgte jurisdiktioner skattemæssigt behandler

handel med kryptoaktiver.

3.3.1 Svenske skatteregler

Gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver reguleres efter svenske regler i inkomst-

skattelagen (indkomstskatteloven) kapitel 52, som regulerer skat ved afhændelse af andre aktiver.

Gevinst og tab skal medregnes i den skattepligtiges kapitalgevinst efter realisationsprincippet.

Den skattepligtige beskattes af fortjenesten, beregnet efter en gennemsnitsmetode. Hvert krypto-

aktiv opgøres separat således, at fx Bitcoins indgår i en opgørelse for sig selv, mens fx Ethereum

også opgøres for sig selv. Gevinst beskattes med 30 pct., mens der alene kan opnås fradrag for 70

pct. af investeringen, såfremt der opstår et tab.

Efter svensk retspraksis fremgår det, at handel med kryptoaktiver ikke skal kvalificeres som en ak-

tie, udenlandsk valuta eller et privat aktiv. Efter svensk lovgivning skal et kryptoaktiv derimod kvali-

ficeres som et såkaldt

andet aktiv.

Domstolene har i en sag konkluderet, at på trods af at Bitcoins

kan anvendes som et betalingsmiddel, indebærer dette ikke, at Bitcoins må anses som et formue-

gode.

Der fremgår af oplysningerne fra de svenske skattemyndigheders hjemmeside, at opgørelsen af

handel med kryptoaktiver - også efter svenske regler - skal foretages særskilt for de enkelte kryp-

toaktiver, som det også gør sig gældende for den danske opgørelsesmetode.

Gevinst og tab på handel med kryptoaktiver behandles skattemæssigt ligeledes asymmetrisk ef-

ter svenske skatteregler. Efter svenske skatteregler beskattes gevinst med 30 pct., mens der alene

kan fradrages 70 pct. af tabet på investeringen.

Der foreligger efter svenske skatteregler pligt til indberetning af handel med kryptoaktiver for pri-

vatpersoner, såfremt man som privat person har solgt, byttet, vekslet, betalt, udlånt eller brugt

https://skatteverket-se.translate.goog/privat/skatter/vardepapper/andratillgangar/kryptovalu-

tor.4.15532c7b1442f256bae11b60.html?_x_tr_sl=sv&_x_tr_tl=da&_x_tr_hl=da&_x_tr_pto=wapp

Sag 2674.18, HFD2018 ref. 72 fra den svenske Högsta förvaltningsdomstol.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

kryptoaktiver som væddemål. Der er ikke etableret et svensk indberetningssystem, som kan

håndtere indberetning af private personers handel med kryptoaktiver.

3.3.2 Norske skatteregler

Efter norske regler betragtes kryptoaktiver som formuegoder. Gevinst og tab medregnes i den

skattepligtiges kapitalindkomst efter realisationsprincippet, hvor gevinst beskattes med 22 pct.,

ligesom tab kan fradrages med 22 pct. Det fremgår af de norske skattemyndigheders hjemme-

side, at handel mellem to kryptoaktiver indebærer realisation af det kryptoaktiv, som bruges til at

erhverve den nye kryptoaktiv med. Hvert kryptoaktiv opgøres således for sig selv.

Beskatning af handel med kryptoaktiver følger de almindelige skatteregler i norsk ret. Det vil sige,

at handel med kryptoaktiver ikke er omfattet af særlovgivning som fx handel med andre fiat-valu-

taer, aktier, obligationer, finansielle instrumenter eller andre former for aktiver med særlige frita-

gelsesregler.

Indkomst fra mining, der udgør en erhvervsvirksomhed, vil for selvstændige indgå i opgørelsen af

den personlige indkomst.

Udover realisationsbeskatningen, så har Norge formueskat. Det vil sige, at den skattepligtige ved

årets udgang skal oplyse værdien af sin beholdning af kryptoaktiver. Formueskatten opgøres efter

de for året gældende satser og beløbsgrænser. For at sikre en korrekt værdiansættelse offentlig-

gør Norge hvert år en liste med kurser pr. 1/1 for de mest handlede kryptoaktiver.

3.3.3 Tyske skatteregler

Efter tyske regler betragtes handel med kryptoaktiver i skattemæssig henseende ikke som handel

med udenlandsk valuta eller kapitalinvesteringer. I stedet anses handel med kryptoaktiver for at

være handel med andre økonomiske varer. Handel med kryptoaktiver falder således under

samme kategori som fx handel med kunstværker og andre private værdigenstande.

Dette indebærer, at gevinst og tab på handel med kryptoaktiver skal medregnes i den skattepligti-

ges personlige indkomst, og beskattes med den personlige indkomstskattesats med op til ca. 45

pct. I denne sammenhæng foreligger der efter tysk ret en spekulationsperiode på et år. Gevinst

ved afståelse er således skattefri

op til en bagatelgrænse på 600 €, såfremt afståelsen sker et år

eller senere efter erhvervelsen. Overskrides bagatelgrænsen, beskattes den fulde gevinst. I baga-

telgrænsen indgår også øvrige private værdigenstande. Det vil sige, at afståelse af såvel kryptoak-

tiver som kunstværker mv. indgår i denne opgørelse. Afståelsen opgøres derudover efter admini-

strative instrukser i overensstemmelse med FIFO-princippet.

Opstår der tab ved handel med kryptoaktiver, kan disse modregnes i fortjeneste fra afståelse af

andre private værdigenstande i det pågældende indkomstår. Tab kan ligeledes fremføres og

modregnes i fremtidig gevinst på handel med kryptoaktiver. Opgørelsen foretages ud fra FIFO-

princippet.

https://www-skatteetaten-no.translate.goog/person/skatt/hjelp-til-riktig-skatt/aksjer-og-verdipapirer/om/virtuell-va-

luta/skatteregler---virtuell-valuta/?_x_tr_sl=no&_x_tr_tl=da&_x_tr_hl=da&_x_tr_pto=wapp

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

3.3.4 Amerikanske skatteregler.

Efter amerikansk skatteret defineres kryptoaktiver som enhver digital repræsentation af en værdi,

der er lagret på en kryptografisk sikret distribueret digital hovedbog eller tilsvarende teknologi.

Kryptoaktiver omfatter bl.a. kryptovaluta, stablecoins og

NFT’er (ikke ombyttelige tokens)

Efter amerikanske regler er digitale aktiver ikke valuta (fiat-valuta), fordi der ikke er tale om den

officielle valuta i USA eller et andet land, ligesom aktiverne ikke er digitalt udstedt af en central-

bank.

Transaktioner omhandlende finansielle kryptoaktiver skal som udgangspunkt indberettes til de

amerikanske skattemyndigheder. Det kan fx være salg af kryptoaktiver, ombytning af kryptoakti-

ver for andre aktiver, erhvervelse af kryptoaktiver som betaling for varer og tjenesteydelser, er-

hvervelse af nye kryptoaktiver som følge af en hard fork, mining eller staking mv.

I relation til statslige skatter anses et kryptoaktiv for et aktiv, som erhververen har ejendomsretten

til, og det er de almindelige regler for gevinst og tab ved køb og salg af sådanne aktiver, finder an-

vendelse. Modtager en person et kryptoaktiv som betaling for varer og tjenesteydelser skal mar-

kedsværdien i US dollars af det pågældende kryptoaktiv på erhvervelsesdatoen medtages ved

indkomstopgørelsen. I relation til indkomstart er gevinst og tab på kryptoaktiver kapitalgevinst el-

ler almindelig gevinst afhængigt af, om kryptoaktivet skal kvalificeres som et kapitalaktiv, når det

ejes af den pågældende person.

3.3.5 Skatteregler i UK

I henhold til skattereglerne i UK defineres et kryptoaktiv som en kryptografisk sikret digital repræ-

sentation af værdi eller kontraktlige rettigheder, der benytter en form for distribueret hovedbogs-

teknologi, og som kan overføres, opbevares og handles elektronisk.

Kryptoaktiver beskattes i UK og kan undergives både kapitalgevinstbeskatning og indkomstbe-

skatning alt efter den konkrete transaktion.

Overdragelser af kryptoaktiver udløser som ud-

gangspunkt kapitalgevinstbeskatning. Den skattepligtige skal pulje anskaffelsessummen for hver

type af kryptoaktiver. Når der sælges kryptoaktiver fra en pulje, kan den skattepligtige fratrække

en forholdsmæssig andel fra puljen for at nedsætte gevinsten. Der skal føres fortegnelser for

samtlige puljer. Derudover skal der føres særskilte fortegnelser over hver transaktion.

https://www.irs.gov/businesses/small-businesses-self-employed/digital-assets

https://www.gov.uk/government/publications/economic-crime-and-corporate-transparency-bill-2022-facts-

heets/factsheet-cryptoassets-key-terms-and-definitions

https://www.gov.uk/guidance/check-if-you-need-to-pay-tax-when-you-sell-cryptoassets

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Boks 12. Opsamling – skatteregler

Land

Lovgivning

Aktivtype

Realisation

Opgørelses-

princip

Aktiv-for-ak-

tiv** og lager-

princippet

Andet

Danmark

Kapitalge-

vinstbe-

skatning

Sverige

Kapitalge-

vinstbe-

skatning

Kapitalge-

vinstbe-

skatning

Kapitalge-

vinstbe-

skatning

Kapitalge-

vinstbe-

skatning

Kapitalge-

vinstbe-

skatning

Formue-

gode og

finan-

sielle

kontrak-

ter

”Andet

aktiv”

Ja/Nej

Fradrags-

begrænsning

Gennemsnits-

metode

Fradrags-

Begrænsning

Norge

Formue-

gode

Valgfrihed

Fradrag til

”udbetaling”

Formueskat

Bagatelgrænse

Tyskland

”Andre

økonomi-

ske varer”

Kapital-

aktiv

Aktiv-for aktiv

USA

(Ja)

FIFO

Enten pr. tje-

neste eller

beholdning

”Pulje”

Fradrag

(afhænger af

ejertid)

*) Der ses ikke umiddelbart at være oplysninger om, hvorvidt der er tale om realisationsbeskatning, men det antages, at dette er tilfældet.

**) FIFO anses for at være det praktiske udgangspunkt fsva. opgørelsesmetoden for aktiver som realisationsbeskattes.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

4. Oplysning, kontrol og international

regulering

Dette kapitel omhandler indberetnings- og oplysningspligter for investorer og vekseltjenester i re-

lation til finansielle kryptoaktiver samt skattemyndighedernes muligheder for at indhente oplys-

ninger til brug for kontrol af årsopgørelsen. Derudover omhandler kapitlet regler om international

udveksling af oplysninger vedrørende finansielle kryptoaktiver.

Eftersom handel med finansielle kryptoaktiver stadig er et forholdsvist nyt område, og der er tale

om decentrale systemer, der i vidt omfang sikrer brugeren anonymitet, kan det været forbundet

med udfordringer for skattemyndighederne at få oplysninger om foretagne handler med finan-

sielle kryptoaktiver. Der har dog løbende været fokus på at udarbejde redskaber til at indhente op-

lysninger om sådanne handler, og der er indgået internationale aftaler om informationsudveksling

af oplysninger vedrørende finansielle kryptoaktiver. Senest er der i EU-regi vedtaget en ændring

(benævnt DAC8) i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, der bl.a. om-

handler udveksling af oplysninger vedrørende finansielle kryptoaktiver.

4.1 Kontrolmuligheder, oplysnings- og indberetningspligt

4.1.1 Kontrolmuligheder

De nugældende regler for beskatning af gevinst og tab på handel med finansielle kryptoaktiver

efter spekulationsprincippet indebærer, at den skattepligtige som udgangspunkt har adgang til et

ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst uden kildeartsbegrænsning, såfremt der

kan dokumenteres et tab på handel med finansielle kryptoaktiver. Endvidere kan det være svært

at kontrollere ejerskab til kryptoaktiver som konsekvens af brugernes anonymitet i netværket.

Med de gældende regler vil der derfor være en risiko for, at nogle investorer alene oplyser fra-

dragsberettigede tab på oplysningsskemaet, mens der er mindre incitament til at oplyse om ge-

vinst. Derudover kan der være en risiko for, at den skattepligtige kan generere kunstige tab ved at

handle med sig selv i tilfælde af, at den skattepligtige besidder flere wallets.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Reglerne vedrørende regulering af skattemyndighedernes kontrolmuligheder findes i skattekon-

trolloven. Det fremgår af denne lovs § 1, at Skattestyrelsen kontrollerer, at skattepligtige her til lan-

det afgiver de nødvendige oplysninger til brug for skatteansættelsen. Indhentelse af oplysninger

fra tredjemand sker efter reglerne i skatteindberetningsloven. Kontrolbeføjelserne er fastsat i

skattekontrollovens kapitel 5. Har den skattepligtige ikke på begæring fra Skattestyrelsen ind-

sendt oplysninger til brug for skatteansættelsen inden for en rimelig frist, kan der foretages en

skønsmæssig skatteansættelse, jf. skattekontrollovens §§ 53 og 55, herunder disses henvisninger

til § 74.

Skattestyrelsen har flere gange på baggrund af bestemmelserne i skattekontrollovens § 62, stk. 1

og 2, anmodet Skatterådet om tilladelse til at indhente oplysninger fra danske vekseltjenester, der

udbyder handel med virtuel valuta/kryptoaktiver, til grund for at gennemføre kontrol med hand-

lerne med henblik på betaling af den korrekte skat. Tilladelse er senest givet med

SKM2022.251.SKTST, hvorefter der kunne indhentes oplysninger i perioden 1. januar 2019 - 31.

december 2021.

4.1.2 Oplysningspligt

Det fremgår af reglerne i skattekontrolloven, at enhver, der er skattepligtig her til landet, årligt skal

oplyse skattemyndighederne om sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1. Dette gælder dog

bl.a. ikke oplysninger, der indberettes efter skatteindberetningsloven, jf. skattekontrollovens § 2,

stk. 2, mv.

Gevinst og tab på finansielle kryptoaktiver, der beskattes efter reglerne i statsskatteloven, er ikke

omfattet af reglerne for automatisk tredjemandsindberetning i skatteindberetningsloven, jf. ne-

denfor, og er et af de få steder i skattelovgivningen, hvor den skattepligtige selv skal sørge for at

indgive oplysninger vedrørende årsopgørelsen.

4.1.3 Indberetningspligt

Reglerne om tredjemands automatiske indberetning af oplysninger til skattemyndighederne fin-

des i skatteindberetningsloven. Det fremgår bl.a. heraf, at indberetningspligt vedrørende aftaler

om eller overdragelse af finansielle kontrakter og strukturerede fordringer omfattet af kursgevinst-

loven påhviler den, der som led i sit erhverv handler eller formidler overdragelse af sådanne finan-

sielle instrumenter, jf. skatteindberetningslovens § 19, stk. 2 og 3. For finansielle kontrakter gælder

indberetningspligten alene, når en af aftaleparterne er en fysisk person, jf. skatteindberetningslo-

vens § 19, stk. 2, og skatteindberetningsbekendtgørelsen § 39, stk. 2.

Der er således indberetningspligt for danske vekseltjenester, der formidler handel med finansielle

kontrakter eller strukturerede fordringer efter reglerne i kursgevinstloven.

Indberetningspligten omfatter efter skatteindberetningslovens § 19, stk. 1, jf. stk. 2:

1) Identiteten, antallet eller den pålydende værdi og arten af det finansielle instrument

2) Anskaffelsestidspunktet, afståelsestidspunktet eller indfrielsestidspunktet.

3) Anskaffelsessummen, afståelsessummen eller indfrielsesbeløbet og eventuel betaling for ved-

hængende renter.

Derimod er der ikke indberetningspligt for udbydere af tjenester relateret til kryptoaktiver, der be-

skattes efter reglerne i statsskatteloven. Der er således hverken pligt til indberetning om

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

erhvervelser, afståelser, beholdninger eller afkast af finansielle kryptoaktiver, der er omfattet af

statsskatteloven.

4.2 International regulering

Som omtalt indledende har der de seneste år været et øget fokus på en international regulering af

handel med kryptoaktiver. Arbejdet har resulteret i 3 internationale aftaler, henholdsvis MiCA

(Markets in Crypto-Assets), CARF (Crypto Asset Reporting Framework) og DAC8 (Tax transpa-

rency rules for crypto-asset transactions). De tre aftaler er nærmere beskrevet i de følgende afsnit.

4.2.1 MiCA-forordningen

Forordningen har overordnet til formål at fastlægge en offentligretlig ramme for forskellige typer

af kryptoaktiver. Forordningen inddeler overordnet kryptoaktiver i tre kategorier: Aktivbaserede

tokens, elektroniske pengetokens og øvrige kryptoaktiver (opsamlingskategori). Derudover er

hensigten med MiCA overordnet, at der etableres en passende regulering af kryptoaktiver i EU,

som bl.a. kan sikre den finansielle stabilitet og forbruger- og investorbeskyttelse samt bidrage til at

skabe et nyt og innovativt område for finansiel aktivitet til gavn for forbrugere og erhvervslivet.

MiCA-forordningen har således til formål at underlægge udstedere af kryptoaktiver og udbydere

af kryptoaktivtjenester krav, der i vidt omfang minder om den eksisterende finansielle regulering

vedrørende forbruger- og investorbeskyttelse, sikring af markedsintegritet samt den finansielle

stabilitet.

I forordningen angives definitionen på et kryptoaktiv som en digital gengivelse af værdi eller ret-

tigheder, som kan overføres og lagres elektronisk ved hjælp af distributed ledger-teknologi eller

lignende teknologi, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, nr. 2.

Formålet med at definere kryptoaktiver i forordningen er at konkretisere forordningens overord-

nede kategorisering i de tre aktivklasser, mens der samtidigt efterlades rum til eventuelle nye ty-

per af finansielle kryptoaktiver.

Visse kryptotokens er designet til at give indehaveren en række rettigheder eller beføjelser, som

det også kendes fra den ikke-digitale verden. Der kan således være tale om rettigheder i form af

ret til en del af overskuddet i virksomheden og stemmerettigheder. Der kan også være tale om at

give indehaveren adgang til en virksomheds varer eller tjenesteydelser. Denne type kryptotokens

opdeles ofte i to underkategorier, som betegnes

security tokens

utility tokens.

MiCA-forordningen opstiller ikke en konkret definition af, hvad der skal forstås ved en security to-

ken. I stedet kan det udledes, at der skal være tale om en kryptotoken, som skal repræsentere et

bestemt aktiv, som er baseret på blockchainteknologien eller en lignende teknologi.

Security tokens kan endvidere opdeles i endnu to underkategorier. Den ene underkategori er

deri-

vative tokens,

som i høj grad bærer samme egenskaber som finansielle kontrakter, som fx ter-

minskontrakter og optioner. Den anden underkategori er

equity tokens,

som indeholder nogle af

de samme egenskaber som investeringsbeviser og aktier, idet der dog næppe er tale om ejeran-

dele i et kapitalselskab.

Det fremgår af MiCA-forordningen, at utility tokens (i modsætning til security tokens) er tokens,

der er beregnet til at give digital adgang til en vare eller en tjenesteydelse, der er tilgængelig i

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

forbindelse med DLT, og som kun kan accepteres af udstederen, jf. MiCA-forordningens artikel 3,

stk. 1, nr. 5.

Overordnet formodes det, at MiCA-forordningen vil bidrage til fælles forståelse af begreberne og

sætte nogle retningslinjer for den fremtidige regulering i bl.a. EU-medlemsstaterne. Eftersom for-

ordningen, der er et led i Kommissionens fintech handlingsplan, (COM(2018) 109 final),

har til

formål at fremme mulighederne for digital finans inden for EU's finansielle sektor, må det formo-

des, at forordningens vedtagelse vil medføre, at der kommer en stigning i udviklingen af og handel

med kryptoaktiver inden for EU.

4.2.2 CARF

The Crypto-Asset Reporting Framework (CARF)

er udviklet i OECD regi til brug for automatisk

udveksling af oplysninger mellem lande med henblik på at forhindre skatteunddragelse og skatte-

undgåelse i relation til kryptoaktiver og andre digitale aktiver. CARF er en del af OECD’s Common

Reporting Standard (CRS). Der er i skrivende stund 48 jurisdiktioner, der har erklæret at ville gen-

nemføre CARF inden for samme frist som implementeringsfristen for DAC8. USA har tilsluttet sig

CARF, selvom USA har sit eget system til indhentelse og udveksling af oplysninger i form af

FATCA og ikke deltager i CRS i øvrigt. CARF har dannet grundlag for udarbejdelsen af DAC8, jf.

umiddelbart nedenfor.

CARF indeholder bl.a. bestemmelser vedrørende definitionen af finansielle kryptoaktiver, der fal-

der ind under anvendelsesområdet af CARF, regler for kvalifikation af de indberetningspligtige en-

heder og personer samt regler for kvalifikation af de transaktioner, der skal indberettes mv.

Om kvalifikation af de aktiver, der er omfattet af CARF, fremgår det af sektion IV (A), pkt. 1, nr. 1, at

kryptoaktiver omfatter en digital repræsentation af en værdi, der beror på en kryptografisk sikret

distribueret ledger eller tilsvarende teknologi til at validere og sikre transaktioner. Relevante kryp-

toaktiver omfatter efter sektion IV, pkt. 1, nr. 2, kryptoaktiver, der ikke er en centralbanks digitale

valuta, eller e-money eller kryptoaktiver, som den indberetningspligtige i fornødent omfang har

sikret sig, hverken kan benyttes til betaling eller investeringsformål.

Definitionen af kryptoaktiver omfatter således i udgangspunktet enhver digital repræsentation af

en værdi, der beror på distributed ledger-teknologi eller lignende teknologi til brug for validering

og sikring af transaktioner, og hvor ejerskabet eller rettigheden til den pågældende værdi kan

handles og overføres digitalt.

Af kommentarerne til sektion IV fremgår nærmere om bestemmelsen sektion IV (A), pkt. A (1), nr.

2, at en digital repræsentation af en værdi betyder, at et kryptoaktiv skal repræsentere retten til en

værdi, og at ejerskabet til den værdi, skal være digitalt omsættelig. Dette indebærer fx, at en kryp-

totoken, der giver indehaveren mulighed for at opbevare værdi, deltage i betalinger, og som ikke

repræsenterer rettigheder eller krav mod en person, rettigheder til fast ejendom mv., er et omfat-

tet kryptoaktiv.

Definitionen af kryptoaktiver indebærer også, at kryptografiske tokens, der repræsenterer krav el-

ler rettigheder i forhold til en enhed eller en fysisk person, ejendomsrettigheder, der udgør et

https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:6793c578-22e6-11e8-ac73-01aa75ed71a1.0001.02/DOC_1&for-

mat=PDF

https://www.oecd.org/tax/exchange-of-tax-information/crypto-asset-reporting-framework-and-amendments-to-the-common-reporting-standard.pdf

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

ejerbevis til et aktiv eller afledte rettigheder (derivater) mv., og som kan ombyttes digitalt for kryp-

tovaluta eller Fiat-valuta, er kryptoaktiver.

Derudover omfatter definitionen i udgangspunktet også unikke kryptoaktiver, der ikke kan erstat-

tes af aktiver med tilsvarende egenskaber (NFT’er). Af kommentarerne til

CARF sektion IV A, pkt. A

(2) fremgår det om NFT’er, at det må vurderes for den enkelte NFT, om den kan benyttes som be-

taling eller til investeringsformål.

De NFT’er, der ikke er omfattet, kan have ligheder med den gruppe af kryptoaktiver, der anses for

at være indkomstopgørelsen uvedkommende efter nugældende dansk skatteret. Dette vil fx for-

mentlig være tilfældet, hvis en privatperson i et enkeltstående tilfælde sælger sin biografbillet

gennem en NFT, fordi vedkommende er forhindret i selv at udnytte billetten.

4.2.3 DAC8

Rådet for den Europæiske Union har den 17. oktober 2023 vedtaget en ændring af direktiv

2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Den pågældende ændring

af direktivet kaldes også DAC8 og omfatter bl.a. indberetning og automatisk udveksling af oplys-

ninger mellem EU-landenes skattemyndigheder om indtægter fra transaktioner med finansielle

kryptoaktiver.

Arbejdet i EU med DAC8 og arbejdet i OECD med CARF er foregået parallelt. Det betyder, at der i

høj grad er tilsigtet parallelitet mellem de to ordninger. Helt kort bygger DAC8 i høj grad på CARF,

hvorfor de begreber mv., som anvendes i CARF i høj grad også tilsigtes anvendt ved forståelsen af

DAC8. Reglerne om procedurer for due diligence, indberetningskrav og andre regler for indberet-

ningen er baseret på OECD's modelregler for indberetning af kryptoaktiver (Crypto-Asset Report-

ing Framework (CARF)). Desuden er det i direktivet sikret

–

i så vid udstrækning, som det er muligt

inden for rammerne

af OECD’s modelregler –

at reglerne hænger sammen med MiCA-forordnin-

gen om markeder for kryptoaktiver for derigennem at skabe sammenhæng i EU-retten.

Baggrunden for DAC8 er, at skattemyndighederne

–

herunder de danske

–

ikke har (fornøden) ad-

gang til oplysninger om transaktioner vedrørende kryptoaktiver. Dette kan underminere de

fremskridt, der er sket internationalt, herunder inden for EU, med hensyn til gennemsigtighed på

skatteområdet. Herudover udgør brugen af kryptoaktiver en betydelig risiko for skatteunddragelse

og skatteundgåelse.

DAC8 indebærer, at medlemsstaterne skal indføre regler, der forpligter udbydere og formidlere af

kryptoaktiver til at indberette oplysninger om de enkelte kunders transaktioner til de nationale

skattemyndigheder. Medlemslandene skal endvidere indføre regler om, at udbyderne og formid-

lerne skal identificere de enkelte kunder og de lande, hvori de er hjemmehørende. Derudover skal

EU-landenes nationale skattemyndigheder automatisk udveksle de indberettede oplysninger

med hinanden.

Som det første skridt indebærer reglerne en pligt for udbydere af tjenesteydelser relateret til kryp-

toaktiver til at indsamle og kontrollere oplysningerne i overensstemmelse med direktivets due di-

ligence-procedurer. Som det andet skridt skal udbydere af tjenesteydelser relateret til kryptoakti-

ver indberette oplysninger om kryptoaktivbrugerne til skattemyndighederne. Som det tredje

skridt udveksles de indberettede oplysninger fra den kompetente myndighed i det medlemsland,

18 https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10215-2023-INIT/da/pdf

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

som har modtaget oplysningerne, til den kompetente myndighed i det medlemsland, hvor den

indberetningspligtige kryptoaktivbruger anses for at være skattemæssigt hjemmehørende.

Definitionen af indberetningspligtige udbydere af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver omfat-

ter udbydere af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver, som er omfattet af MiCA. For samtidig at

opfylde OECD’s modelregler omfatter definitionen også visse udbydere, som ikke hører under an-

vendelsesområdet for MiCA-forordningen. Det gælder udbydere, som ikke skal godkendes i hen-

hold til MiCA-forordningen, fx fordi de handler med non-fungible

tokens (NFT’er).

Udbydere af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver skal efter MiCA-forordningen godkendes i

udbyderens medlemsland og vil derfor efter direktivet skulle foretage sin indberetning i dette

medlemsland. Der kræves efter DAC8 ingen yderligere registrering af godkendte udbydere. For så

vidt angår udbydere, der ikke er omfattet af MiCA-forordningen, er der efter direktivet en forplig-

telse til én enkelt registrering i et EU-medlemsland. Registreringen skal ske i det medlemsland,

hvor udbyderens tilknytning er stærkest. I den situation vil indberetningen skulle ske til dette EU-

medlemsland.

Da udbydere, der ikke er omfattet af MiCA-forordningen, kan være etableret uden for EU, er der i

direktivet fastsat en undtagelse fra forpligtelserne til registrering og indberetning efter direktivet

for udbydere, der er etableret uden for EU. Denne undtagelse afhænger af, hvorvidt det fastslås, at

der findes aftaler om udveksling af oplysninger svarende til de oplysninger, som skal udveksles

efter DAC8, mellem udbyderens jurisdiktion uden for EU og EU-medlemslandene. Denne meka-

nisme skal sikre mod dobbelt indberetningspligt

–

altså at de samme oplysninger ikke både skal

indberettes i det land, udbyderen er etableret i, og i det EU-land, udbyderen ellers ville skulle have

været registreret i.

Indberetningspligten omfatter transaktioner i form af udveksling af penge med kryptoaktiver eller

omvendt, udveksling mellem forskellige kryptoaktiver og overførsler fra en konto til en anden.

Både indenlandske og grænseoverskridende transaktioner er omfattet af direktivets anvendel-

sesområde. Det er ikke hver enkelt transaktion, der skal indberettes. Derimod skal indberetningen

foretages for de samlede transaktioner i året fordelt på transaktionstype og efter type af indberet-

ningspligtige kryptoaktiver. Fx skal den samlede værdi af salg af Bitcoins mod betaling i penge

indberettes, ligesom den samlede værdi af køb af Bitcoins for penge skal indberettes. Begge med

angivelse af det samlede antal Bitcoins, der hhv. er købt eller solgt i året.

Der skal indberettes om kryptoaktivbrugere, som er etableret i et EU-land, og som ikke er undtaget

fra indberetningspligten. De brugere, som er undtaget, er børsnoterede selskaber og selskaber,

som er en tilknyttet børsnoterede selskaber, offentlige enheder, internationale organisationer,

centralbanker og finansielle institutter med undtagelse af visse investeringsenheder.

En indberetningspligtig udbyder af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver skal gennemføre

nogle nærmere fastsatte due diligence-procedurer med henblik på at identificere brugere, der

skal indberettes om. Identifikationen foregår som udgangspunkt ved egen erklæring, som bruge-

ren indgiver, og som gør det muligt for den indberetningspligtige bl.a. at fastslå, hvor brugeren er

skattemæssigt hjemmehørende.

Hvis en bruger ikke fremlægger de oplysninger, der er påkrævet, efter to påmindelser, efter at ud-

byderen første gang har anmodet om oplysningerne, skal udbyderen forhindre brugeren i at

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

foretage transaktioner med kryptoaktiver. Der skal dog mindst være gået 60 dage fra den første

anmodning, før forhindring må finde sted.

Direktivet indeholder ikke en frist for indberetning, men indeholder en frist for, hvornår udvekslin-

gen af oplysningerne senest skal ske. Udvekslingen skal ske senest inden udgangen af september

i året efter det år, oplysningerne vedrører. Indberetningsfristen skal fastsættes af de enkelte med-

lemsstater, så indberetningen kan ske i så god tid, at det vil være muligt at udveksle oplysningerne

inden for den fastsatte frist.

Den indberetningspligtige udbyder af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver skal oplyse hver

enkelt berørt person om, at oplysninger om denne person vil blive indsamlet og indberettet til

skattemyndighederne. Den indberetningspligtige skal ligeledes opfylde sin underretningspligt i

henhold til GDPR i forhold til brugeren.

For hvert indberetningspligtigt kryptoaktiv, for hvilket der er foretaget indberetningspligtige trans-

aktioner på en indberetningspligtig vekslingstjeneste, skal der på kalenderårsbasis eller en anden

indberetningsperiode i henhold til direktivets artikel 8ad, stk. 3, litra c), oplyses følgende:

ii)

iii)

iv)

det fulde navn på typen af det Indberetningspligtige kryptoaktiv

det aggregerede betalte bruttobeløb, det aggregerede antal enheder og antallet af

indberetningspligtige transaktioner, for så vidt angår erhvervelser mod Fiat-valuta

det aggregerede modtagne bruttobeløb, det aggregerede antal enheder og antallet

af indberetningspligtige transaktioner for så vidt angår afhændelser mod Fiat-valuta

den aggregerede rimelige markedsværdi, det aggregerede antal enheder og antallet

af indberetningspligtige transaktioner for så vidt angår erhvervelser mod andre ind-

beretningspligtige kryptoaktiver

den aggregerede rimelige markedsværdi, det aggregerede antal enheder og antallet

af indberetningspligtige transaktioner for så vidt angår afhændelser mod andre Ind-

beretningspligtige kryptoaktiver

den aggregerede rimelige markedsværdi, det aggregerede antal enheder og antallet

af indberetningspligtige detailbetalingstransaktioner

den aggregerede rimelige markedsværdi, det aggregerede antal enheder og antallet

af indberetningspligtige transaktioner underopdelt efter transaktionstype, hvis

denne er kendt af den indberettende udbyder af kryptoaktivtjenester, for så vidt an-

går overførsler til den bruger, hvorom der skal indberettes, som ikke er omfattet af

nr. ii) og iv)

den aggregerede rimelige markedsværdi, det aggregerede antal enheder og antallet

af Indberetningspligtige transaktioner underopdelt efter transaktionstype, hvis

denne er kendt af den indberettende udbyder af kryptoaktivtjenester, for så vidt an-

går overførsler fra den bruger, hvorom der skal indberettes, som ikke er omfattet af

nr. iii), v) og vi), og

den aggregerede rimelige markedsværdi såvel som det aggregerede antal enheder i

overførsler foretaget af den indberettende udbyder af kryptoaktivtjenester til distri-

buted ledger-adresser som omhandlet i forordning (EU) 2023/1114, som ikke vides

at være associeret med en udbyder af tjenester vedrørende virtuelle aktiver eller et

finansielt institut.

vi)

vii)

viii)

ix)

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Den rimelige markedsværdi tidsfæstes og fastsættes i fiat-valuta for hver indberetningspligtig

transaktion på en måde, der anvendes konsekvent af den pågældende indberettende vekseltje-

neste.

De oplysninger, som indberettes af en indberetningspligtig udbyder af tjenesteydelser relateret til

kryptoaktiver, skal skattemyndighederne i det EU-medlemsland, der har modtaget indberetnin-

gen, udveksle med skattemyndighederne i de andre EU-medlemslande, hvor de brugere, der er

indberettet om, anses for skattemæssigt hjemmehørende. Dette skal som tidligere nævnt ske in-

den udgangen af september.

Udvekslingen sker ved, at oplysningerne sendes til et centralt register, som Kommissionen udvik-

ler.

Den nye regulering i DAC8 skal være gennemført i medlemslandene senest den 31. december

2025, og reglerne skal gælde fra den 1. januar 2026.

Skatteforvaltningen vil ikke kunne anvende de modtagne oplysninger til fortryk på årsopgørelsen.

Denne manglende mulighed skal bl.a. ses i lyset af, at det er aggregerede data, der udveksles. Der

udveksles således ikke oplysninger om de enkelte transaktioner efter DAC8. Derudover kan der

være transaktioner, som ikke involverer en indberetningspligtig tredjepart, og som derfor ikke ind-

berettes. Endvidere kommer årsopgørelsen for personer i marts i året efter det indkomstår, som

årsopgørelsen angår, mens oplysningerne fra de udenlandske vekseltjenester om kryptoaktiver

kan udveksles indtil udgangen af september i året efter det år, som oplysningerne vedrører.

Oplysningerne vil dog kunne anvendes til analyse og kontrolformål, idet danske skattepligtige in-

volveret i handel mv. med kryptoaktiver vil kunne identificeres ud fra de modtagne oplysninger.

Herunder vil oplysningerne kunne anvendes som grundlag for at anmode skattemyndighederne i

det land, der har udvekslet oplysningerne, om at indhente og udveksle de bagvedliggende trans-

aktionsoplysninger.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

5. Skattelovrådets overvejelser

Den gældende beskatning af kryptoaktiver - særligt for de aktiver, der beskattes efter statsskatte-

lovens regler - skaber store udfordringer. I nærværende kapitel er udfordringerne indledende op-

summeret. Dette afsnit følges af de nærmere overvejelser om en fremtidig beskatning af krypto-

aktiver, som er foretaget på baggrund af de konstaterede udfordringer. Formålet med overvejel-

serne og de følgende anbefalinger er at opnå en mere hensigtsmæssig beskatning, som er særligt

målrettet finansielle kryptoaktiver.

5.1 Udfordringer ved gældende regler

Som det fremgår af beskrivelsen af regler og praksis, er beskatningen af finansielle kryptoaktiver

indpasset i den eksisterende lovgivning, og statsskatteloven ”samler de aktiver op”, der falder

uden for beskatning efter kapitalgevinstlovene som kursgevinstloven og aktieavancebeskatnings-

loven.

Der er dog i praksis konstateret visse udfordringer med beskatningen og indkomstopgørelsen for

så vidt angår de kryptoaktiver, der beskattes efter statsskatteloven. Der er en risiko for, at potenti-

elt store spekulationstab oplyses og fradrages i den skattepligtige indkomst (ligningsmæssigt fra-

drag), mens gevinster ikke tilsvarende oplyses og beskattes. Derudover har der været sager ved-

rørende beskatning af spekulationsaktiver, hvor den skattepligtige samlet set har haft et økono-

misk tab, men ikke desto mindre skal betale skat af gevinst på kryptoaktiver. Dette skyldes, at der

er en asymmetri mellem beskatningen af gevinst, der medregnes i den personlige indkomst,

mens tabet fradrages som et ligningsmæssigt fradrag, der har en lavere skatteværdi end personlig

indkomst.

Der ses ikke i praksis at være identificeret skatteretlige udfordringer med de finansielle kryptoakti-

ver, der er omfattet af reglerne om finansielle kontrakter i kursgevinstloven. Der er ikke en forskel

på indkomstarten for gevinsten og tabet, der begge henføres til kapitalindkomsten, og derudover

er der ikke mulighed for at generere store fradragsberettigede tab til modregning i anden ind-

komst, da tabet for personer og selskaber er kildeartsbegrænset. For selskaber gælder kildearts-

begrænsningen dog kun for aktiebaserede finansielle kontrakter. Ved køb og salg indenfor

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

samme indkomstår er det dog muligt, at opgørelsen kan give visse udfordringer, idet opgørelsen

efter kursgevinstlovens § 33, 4. pkt., principielt skal ske pr. kontrakt.

Der er desuden konstateret udfordringer med regelefterlevelsen på kryptoområdet. Disse udfor-

dringer kan bl.a. skyldes, at de skattepligtige kan opleve reglerne som uigennemskuelige og uri-

melige. Endvidere omhandler sagerne undertiden et stort antal handler af forskellige kryptoakti-

ver, der er handlet gennem forskellige wallets og vekseltjenester. Det komplicerede regelgrundlag

og det komplicerede sagsfaktum vanskeliggør desuden skattemyndighedernes muligheder for

vejledning og kontrol.

5.1.1 Beskatning efter spekulationsprincippet

Der findes ikke materielle danske skatteregler, der er udarbejdet særligt med henblik på beskat-

ning af finansielle kryptoaktiver. Beskatningen sker efter de almindelige skatteregler. Hvis et kryp-

toaktiv ikke er omfattet af særlovgivningen, særligt kursgevinstloven, falder beskatningen tilbage

på reglerne i statsskatteloven. Dette har medført, at beskatning af handel med finansielle krypto-

aktiver i udgangspunktet baseres på spekulationsprincippet, jf. afsnit

3.1 Gældende regler.

Den manglende særlovgivning vedrørende beskatning af handel med kryptoaktiver rejser spørgs-

målet om, hvorvidt det er muligt og hensigtsmæssigt at indpasse beskatning af finansielle krypto-

aktiver indenfor anvendelsesområdet af eksisterende lovgivning, eller om det er nødvendigt at ud-

forme et helt nyt regelsæt, som særskilt regulerer beskatning af handel med finansielle kryptoakti-

ver.

Beskatning efter spekulationsprincippet sammenholdt med reglerne i personskatteloven indebæ-

rer, at der ikke er symmetri ved beskatningen af gevinst og tab på handel med finansielle krypto-

aktiver, da gevinst skal medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst med en skattepro-

cent for en topskatteyder på op til ca. 52 pct., mens tab alene kan fradrages som et ligningsmæs-

sigt fradrag med en skatteværdi på ca. 25 pct. En asymmetri kendes også fra andre beskatnings-

former - fx kapitalindkomst, hvor positiv nettokapitalindkomst beskattes med ca. 37-42 pct., mens

negativ nettokapitalindkomst kan fradrages med ca. 25-33 pct. Der er dog den væsentlige forskel,

at indkomsten opgøres på nettobasis, således at positiv og negativ kapitalindkomst, der udligner

hinanden i indkomståret, har samme skatteværdi.

boks 11 i afsnit 3.2.1.

hvor der er opstillet et eksempel, som har til formål at illustrere opgørelse

af gevinst og tab ved spekulationsbeskatning, og hvordan dette kan indebære en asymmetrisk

beskatning, når gevinst og tab er forskellig indkomstart.

5.2 Afgrænsning af anvendelsesområdet for ny lovgivning

I overvejelserne om ny lovgivning for beskatning af finansielle kryptoaktiver bør der fokuseres på

at udarbejde et regelsæt, der afhjælper de udfordringer, der konkret er identificeret ved den nu-

gældende beskatning af kryptoaktiver. Samtidig bør reglerne være så enkle at administrere som

muligt, ligesom de så vidt muligt ikke bør gå videre end en regulering af finansielle kryptoaktiver.

Det er lagt til grund, at gældende beskatningsregler, der allerede fungerer efter hensigten, ikke

ændres i denne anledning.

Finansielle kryptoaktiver kan, som beskrevet, fremstå i mange forskellige former. Overordnet sker

den skattemæssige behandling af kryptoaktiver for nuværende på to forskellige måder; som en

finansiel kontrakt og efter statsskatteloven som spekulation.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Eftersom de udfordringer med de gældende regler, der er identificeret, hovedsageligt knytter sig

til de kryptoaktiver, der er omfattet af statsskattelovens regler om spekulationsbeskatning i kom-

bination med reglerne i personskatteloven, bør den fremtidige lovgivning på området for krypto-

aktiver målrettes til denne type af finansielle kryptoaktiver. Det må lægges til grund, at der i en

wallet kan indgå aktiver, der beskattes på forskellige måder.

Finansielle kryptoaktiver anvendes primært som investeringsobjekter, og de identificerede udfor-

dringer med den nugældende beskatning af kryptoaktiver omhandler således i det væsentlige be-

skatningen af afståelse af kryptoaktiver erhvervet med investeringsformål, der knytter sig til mulig-

heden for at opnå gevinst ved et senere salg (skatteretligt i spekulationsøjemed). I modsætning til

fx obligationer og aktier m.v., der kan generere renter og udbytte, giver kryptoaktiver typisk ikke et

løbende afkast.

Der er i praksis ikke identificeret særlige skattemæssige udfordringer med de kryptoaktiver, der er

omfattet af reglerne i kursgevinstloven.

De områder, hvor der er konstateret udfordringer med beskatningen af finansielle kryptoaktiver,

vedrører endvidere ikke erhvervsvirksomheders drift. Der ses således ikke i forbindelse med regu-

lering af området for kryptoaktiver at være behov for at tage særlige hensyn til erhvervsvirksomhe-

ders anvendelse af kryptoaktiver.

Beskatningen af finansielle kryptoaktiver bør tilsigte så vidt muligt at begrænse udfordringer med

kvalifikation af kryptoaktiver. Det vil som udgangspunkt være en forenkling af regelgrundlaget,

hvis der laves ét samlet regelsæt for beskatning af samtlige typer af finansielle kryptoaktiver, hvor

alle finansielle kryptoaktiver sammenlægges og undergives en ensartet beskatning. Ved et sådant

regelsæt vil der dog stadig skulle foretages en afgrænsning over for andre aktivtyper, der handles

elektronisk.

Der bør derfor tages højde for, at en ensartet beskatning for samtlige finansielle kryptoaktiver vil

kunne medføre, at aktiver, der handles som kryptoaktiver, beskattes på én måde, mens aktiver

med tilsvarende eller stort set tilsvarende karakteristika, der handles på en anden måde, beskat-

tes anderledes. Således kan skattereglerne for det pågældende aktiv være afgørende for, på hvil-

ken måde den skattepligtige vælger at foretage investeringen, ligesom der kan opstå sager om

kvalifikation af de pågældende aktiver med henblik på at henføre dem til det korrekte regelsæt.

Den skatteretlige regulering bør som udgangspunkt være teknologineutral, således at den skatte-

mæssige behandling er uafhængig af, om der er tale om et digitalt eller et fysisk aktiv. Det afgø-

rende bør være de beføjelser, der følger med aktivet. Om den skatteretlige kvalifikation, herunder

hensynet til den anvendte teknologi, henvises der til afsnit 5.3.

En teknologineutral regulering vil betyde, at i de tilfælde, hvor det pågældende finansielle krypto-

aktiv opfylder betingelserne for at blive anset som et andet aktiv, fx en aktie, hvor beskatningen

(allerede) følger af aktieavancebeskatningsloven, bør beskatningen af det pågældende finansielle

kryptoaktiv følge disse regler. Hvis et aktiv både kan defineres som et finansielt kryptoaktiv og et

finansielt instrument eller værdipapir, der er omfattet af den allerede eksisterende lovgivning, er

det

ikke

et finansielt kryptoaktiv omfattet af det foreslåede regelsæt. Det skyldes, at det ikke i sig

selv bør være afgørende for beskatningen, at et aktiv beror på DLT eller lignende og handles på en

platform, på hvilken der handles kryptoaktiver. Det bør således tilstræbes, at hvis der er tale om et

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

allerede skattemæssigt reguleret aktiv, så undergives aktivet den samme skattemæssige behand-

ling som lignende aktiver.

5.3 Skattemæssig definition af finansielle kryptoaktiver

Den skatteretlige

definition af begrebet ”finansielle kryptoaktiver” bør udformes

under hensyn til,

at det skal være muligt at foretage en hensigtsmæssig regulering af finansielle kryptoaktiver. Som

overordnet formål har overvejelserne til hensigt at sikre en enkel, klar og fremtidssikret definition. I

disse overvejelser er det naturligt at inddrage den internationale regulering, herunder DAC8, CARF

og MiCA.

Som beskrevet i afsnit 4.3. opererer den internationale regulering i form af MiCA, DAC8 og CARF i

stort omfang med den samme definition af kryptoaktiver. I CARF og DAC8, som skal danne grund-

lag for de danske indberetningsregler, defineres kryptoaktiver, som en digital gengivelse af en

værdi eller af en rettighed, som kan overføres og lagres elektronisk ved hjælp af distributed led-

ger-teknologi eller lignende teknologi. Herudover følger det, at de kryptoaktiver, som er omfattet af

DAC8, er de aktiver, som kan anvendes til betalings- og investeringsformål.

Således er der både i relation til MiCA og DAC8/CARF udarbejdet definitioner af finansielle krypto-

aktiver, der tager udgangspunkt i aktiver, der handles ved hjælp af distributed ledger tekno-

logi/blockchain. Tilsvarende definitioner af finansielle kryptoaktiver genfindes på de amerikanske

og engelske (UK) myndigheders oplysninger om beskatning af finansielle kryptoaktiver, jf. afsnit

3.3.4 og 3.3.5.

Den danske skattemæssige definition af finansielle kryptoaktiver bør tage udgangspunkt i definiti-

onerne i DAC8. Det bør som udgangspunkt tilstræbes, at der er den samme definition af finan-

sielle kryptoaktiver i den danske materielle skattelovgivning og i de danske indberetningsregler.

Distributed ledger-teknologi (DLT), som nævnt i den internationale regulering, forstås som en tek-

nologi, der muliggør drift og brug af informationsregistre, der registrerer transaktioner, hvor infor-

mationerne om transaktioner deles og synkroniseres mellem et sæt af DLT-netknudepunkter

(servere) ved hjælp af en konsensusmekanisme. Et DLT-netknudepunkt er en anordning eller pro-

ces, der indgår i et netværk, og som indeholder en fuldstændig eller delvis kopi af registreringer af

alle transaktioner i en distributed ledger. Se også

boks 2

i afsnit 2.1.

Det må forventes, at distributed ledger-teknologi fremover vil blive anvendt i et stadig større om-

fang til løbende registrering af processer i den industrielle produktion eller til formidling af doku-

menter inden for fx den finansielle sektor, og hvor der ikke samtidig udstedes omsættelige finan-

sielle kryptoaktiver, der kan udskilles og værdiansættes som særskilte formueaktiver. Sådanne

forhold bør holdes uden for den materielle beskatning.

Rent teknisk bør kvalifikationen af aktivet i overvejende grad bero på en vurdering af, hvilken tek-

nologi aktivet overføres og lagres ved. Således er det den digitale kode, der afgør, om det digitale

formueaktiv skal anses for et kryptoaktiv i skattemæssig henseende. Den skatteretlige kvalifika-

tion må herudover bero på en betingelse om, at det finansielle kryptoaktiv udgør et formueaktiv,

der kan udskilles og værdiansættes særskilt. I sammenhæng hermed bør reguleringen således

alene omfatte aktiver, som kan anvendes til betalings- og investeringsformål. Der bør dog, som

beskrevet i afsnit 5.2., sigtes mod at opnå en teknologineutral regulering, så kryptoaktiver, som

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

allerede er omfattet af en særlov, fortsat ville skulle beskattes efter denne lov, uagtet den an-

vendte teknologi.

Nedenfor gives eksempler på aktiv-typer, som i sin form er kryptoaktiver, men som bør beskattes

efter anden særlovgivning.

For NFT’er gælder det, at NFT’en i mange tilfælde vil være en digital

repræsentation af et alle-

rede kendt aktiv. Derfor vil disse i nogle tilfælde skulle beskattes efter allerede eksisterende sær-

lovgivning. Dette gælder, uanset om der er tale om ejendomme, unik kunst eller musik etc. Beskat-

ningen af NFT’en bør dog i alle tilfælde ske under

hensyn til det nævnte princip om, at aktivet skal

kunne anvendes til betalings- og investeringsformål, for at aktivet anses for et skatterelevant kryp-

toaktiv.

2) For et finansielt kryptoaktiv, der udgør en form for certifikat, hvis værdi afledes af et underlig-

gende aktiv, og som derfor anses for en finansiel kontrakt, sker beskatningen efter reglerne for fi-

nansielle kontrakter i kursgevinstloven. Dette svarer til nugældende praksis for beskatningen af

finansielle kryptoaktiver, der har karakter af finansielle kontrakter eller strukturerede fordringer, og

hvor der således sker en beskatning, der er uafhængig af beskatningen af det underliggende aktiv

(separationsprincippet).

3) Equity tokens, der bør sidestilles med et aktielignende værdipapir, fordi det underliggende sel-

skab gyldigt har udstedt sine kapitalandele som tokens. Hvis der er tale om en token, der de facto

udgør en gyldigt udstedt kapitalandel i et kapitalselskab, således at den pågældende token opfyl-

der betingelserne for at være et aktielignende værdipapir, bør beskatningen ske efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven. Er selskabet transparent, anses indehaveren af den pågældende

token for at eje en forholdsmæssig andel af selskabets aktiver og passiver.

4) Aktiver, som omsættes og udnyttes i onlinespil baseret på en DLT-teknologi, også kaldet

Play2Earn-spil, vurderes at skulle beskattes efter reglerne i statsskattelovens § 4, litra f, om ge-

vinst ved spil. Aktiverne

i spillet kan fx være NFT’er eller tokens. Det er

aktivets faktiske anven-

delse, som er afgørende for den materielle beskatning.

Det er forventeligt, at området fremover vil undergå en løbende udvikling. Overvejelser om definiti-

onen er derfor også en afvejning af på den ene side hensynet til et klart defineret anvendelsesom-

råde, herunder muligheden for forenklet administration, og på den anden side hensynet til en

fremtidssikret definition. Med en fremtidssikret definition menes, at formålet med en regulering

bør tilsigte, at kryptoaktiver også i fremtiden kan rummes i de foreslåede regler.

5.4 Indkomstart

For selskaber medregnes indkomsten til selskabsindkomsten. Der skal derfor ikke ske en stilling-

tagen til, hvilken indkomstart fortjeneste og tab på kryptoaktiver skal henføres til i relation til sel-

skaber.

For personer fremgår reglerne om indkomstart først og fremmest af personskatteloven. Personlig

indkomst består af de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst og ikke positivt er gjort

til kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Det vurderes ikke relevant generelt at med-

regne indkomst fra kryptoaktiver ved opgørelsen af aktieindkomst og CFC-indkomst, der ikke ind-

går i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det skal herefter overvejes, om gevinst og tab ved

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

afståelse af finansielle kryptoaktiver for fysiske personer skal medregnes i den skattepligtiges

personlige indkomst eller kapitalindkomst.

Kapitalindkomst omfatter indtægter, der hidrører fra kapitalanvendelse og disposition over for-

mue. Kapitalindkomst kan fx være renteindtægter, gevinst ved salg af visse værdipapirer, valuta-

gevinst mv. Positiv nettokapitalindkomst beskattes med ca. 37-42 pct. Negativ nettokapitalind-

komst kan fradrages med ca. 25-33 pct.

Personlig indkomst omfatter indtægter, der hidrører fra forskellige aktiviteter i løbet af indkomst-

året. Det omfatter typisk indkomst fra beskæftigelse (lønindkomst), selvstændig erhvervsvirksom-

hed, pensioner, sociale ydelser mv. Personlig indkomst, der ikke er pålagt arbejdsmarkedsbidrag,

beskattes med ca. 35-38 pct. hos skattepligtige, der ikke betaler topskat, mens topskatteydere be-

skattes med op til ca. 52 pct.

Gevinst og tab ved investering i finansielle kryptoaktiver fremkommer ved den skattepligtiges for-

muedispositioner, der ligesom dispositioner ved investering i obligationer eller aktier består af in-

vesteringer på det finansielle marked. På flere vekseltjenester kan der både handles finansielle

kryptoaktiver, futures af finansielle kryptoaktiver og eventuelt også unoterede aktier mv. Ind-

komst, der medregnes til den skattepligtige indkomst, er personlig indkomst, når det ikke er gjort

til kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4.

Investering i finansielle kryptoaktiver foretages typisk med henblik på at opnå gevinst ved et efter-

følgende salg, og afkastet af investeringerne ligner meget den indkomst, som sædvanligvis be-

skattes som kapitalindkomst, såsom gevinst på finansielle kontrakter. De aktiviteter, der beskattes

som personlig indkomst, er fx lønindkomst, selvstændig erhvervsvirksomhed, pensioner og soci-

ale ydelser. Ved disse aktiviteter er der ikke i samme grad tale om formueplaceringer i et investe-

ringsobjekt, men snarere tale om indtægter, der fremkommer ved en aktivitet, som fx udførelsen

af et arbejde.

Udfordringerne med asymmetrisk beskatning for finansielle kryptoaktiver, der anses for erhvervet

i spekulationsøjemed, og som efter de nugældende regler skal beskattes efter statsskattelovens

§§ 4-5, bør ikke løses ved at tillade fradrag for spekulationstab i den personlige indkomst. Der ses

således ikke at foreligge argumenter for at øge fradragsværdien for spekulationstab generelt. Reg-

lerne i personskatteloven virker for så vidt efter hensigten. Den markante skævvridning, der opstår

i relation til spekulationsbeskatning af kryptoaktiver, beror først og fremmest på, at gevinster be-

skattes med en højere sats end fradragsværdien af tab, at der ikke foretages en nettoopgørelse, at

der i nogle tilfælde handles meget store volumener i relation til kryptoaktiver, og at kryptoaktiver

typisk er meget volatile.

Investeringer i finansielle kryptoaktiver må på baggrund af deres ofte meget store volumen samt

karakter af spekulation anses for at have mange lighedspunkter med derivatinvesteringer på kapi-

talmarkeder. Da indkomst fra derivater for personer i udgangspunktet beskattes som kapitalind-

komst, taler det for at henføre gevinst og tab på finansielle kryptoaktiver, der ikke allerede beskat-

tes som kapitalindkomst, til kapitalindkomsten.

Fra 1. januar 2026 vil marginalskatten udgøre ca. 57 pct. før AM-bidrag for personer med indkomst over grænsen for top-

topskat på ca. 2.588.300 mio. kr. i 2024-niveau

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Hvis beskatning af finansielle kryptoaktiver medregnes til kapitalindkomsten, vil dette endvidere

medføre, at den skattemæssige behandling af finansielle kryptoaktiver svarer til den skattemæs-

sige behandling af finansielle kontrakter og investeringsbeviser i obligationsbaserede investe-

ringsselskaber. Derudover vil det indebære, at gevinst og tab henføres til samme indkomstart (ka-

pitalindkomst) og opgøres netto - i modsætning til nu, hvor spekulationsbeskatningen indebærer,

at gevinster beskattes med en højere skattesats end fradragsværdien af tab.

Det bemærkes, at hvis finansielle kryptoaktiver medregnes som kapitalindkomst, vil indkomsten

blive omfattet af reglerne i personskattelovens §§ 6 og 7, hvorefter positiv nettokapitalindkomst

tillægges ved beregning af bundskat og topskat (ved nettokapitalindkomst over 50.500 kr. i 2024-

niveau). Selvom kapitalindkomst opgøres som et nettobeløb i indkomståret, er der således en

form for asymmetri i beskatningen, idet beskatningen af positiv nettokapitalindkomst kan være

højere end fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst. Af samme grund er der også forskel

på fradragsværdien afhængig af om den øvrige kapitalindkomst er positiv eller negativ.

Denne

forskel i beskatningen af positiv og negativ nettokapitalindkomst er generel, og der er ikke grund-

lag for evt. afvigelser herfra i relation til beskatningen af kryptoaktiver.

I tilfælde hvor kryptovaluta modtages som betaling for fx en arbejdsindsats eller salg af et aktiv,

bør beskatningen følge skattereglerne herfor, jf. også SKM2023.256.SR, hvor bestyrelsesvederlag

udbetalt i en kryptovaluta blev pålagt AM-bidrag. Den skattemæssige anskaffelsessum for den

modtagne kryptovaluta, der lægges til grund for den efterfølgende avancebeskatning, vil i almin-

delighed svare til den værdi, der i eksemplet er lagt til grund ved beskatningen af arbejdsindsat-

sen/avanceopgørelsen ved salg af aktivet.

5.5 Særlige forhold ved kryptoaktiver

Særegent for markedet for kryptoaktiver er, at markedet består af et væld af typer og former for

aktiver. Derudover pålægges handel med kryptoaktiver også transaktionsgebyrer, mens erhver-

velsesformen

–

som det også kendes fra andre aktivtyper

–

ikke kan begrænses til traditionelle

handler, som køb og salg, men også omfatter erhvervelse ved fx airdrops, arv og gave. Et andet

særegent forhold ved kryptoaktiver er, at adgangen (disponeringsretten) kan fortabes, uden mu-

lighed for genoprettelse. Disse særlige forhold er i nedenstående afsnit overvejet.

5.5.1 Tildelinger fx airdrops

Ved et airdrop eller en tildeling, hvor der ikke betales et korresponderende vederlag, skal det sik-

res, at værdien af aktivet fra 0 kr. og op til værdien på tildelingstidspunktet beskattes. Tildelinger

og airdrops sker i kryptoaktiver og kan bl.a. ske for at booste et nyt kryptoaktiv.

Almindeligvis vil en vederlagsfri tildeling blive beskattet som personlig indkomst. Beskatningen

sker på baggrund af værdien af aktivet på tildelingstidspunktet (retserhvervelsestidspunktet).

Hvis indkomst fra finansielle kryptoaktiver fremover beskattes som kapitalindkomst, vil det med-

føre en øget kompleksitet, såfremt det almindelige udgangspunkt følges. Den øgede kompleksitet

er begrundet i, at den skattepligtige for det samme aktiv, vil skulle oplyse erhvervelsen som per-

sonlig indkomst, mens afståelsen skal oplyses som kapitalindkomst.

Skatteværdi af fradrag i 2024 Skatteministeriet (skm.dk)

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Som modifikation til det almindelige udgangspunkt er det derfor overvejet, om beskatningen af

selve tildelingen kan undlades og i stedet sikres ved at ansætte anskaffelsessummen til 0 kr. Uan-

set om der gælder en traditionel realisationsbeskatningsmodel eller lagerbeskatningsmodel, vil

der i så fald ske en beskatning af værdien fra 0 kr. og op til henholdsvis afståelsessummen eller

ultimoværdien. Af administrative hensyn synes denne metode derfor at foretrække.

Det bemærkes, at indberettede data fra CARF og DAC8 indeholder oplysninger om airdrops og

tildelinger. Indberetningen sker dog som ”transfer-data” og indgår således ikke i den summerede

opgørelse af køb og salg, men som en tillægsoplysning, som ikke er kategoriseret.

5.5.2 Gaver

Skatteretligt sidestilles erhvervelse og afståelse af et aktiv ved gave, arv eller arveforskud i mange

tilfælde med køb henholdsvis salg, jf. fx kursgevinstlovens § 34, aktieavancebeskatningslovens §

31 og ejendomsavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund

ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse eller

afståelse.

5.5.3 Transaktionsomkostninger

Særligt ved erhvervelser og afståelser pålægges transaktionen almindeligvis et gebyr. Omkostnin-

ger, der knytter sig direkte til gennemførelsen af handlen, medtages efter almindelige skatteretlige

principper som et tillæg til anskaffelsessummen og et fradrag i afståelsessummen.

Ved handler med kryptoaktiver findes der generelt to typer af transaktionsomkostninger, hen-

holdsvis variable og faste omkostninger. De variable omkostninger beregnes som en del af den

samlede handel, mens de faste omkostninger er et fast gebyr, uanset handlens størrelse.

Data som indberettes efter DAC8 og CARF er opgjort som henholdsvis købs- og salgssummer

eksklusiv transaktionsomkostninger.

Hvis den kommende regulering skal følge de almindelige principper for opgørelsen af transakti-

onsomkostninger, vil indberettede data derfor ikke kunne bruges direkte til beregning af årets

skattepligtige resultat.

5.5.4 Mistet adgang

Uanset beskatningsmodel ses der udfordringer i de tilfælde, hvor en skatteyder mister sin adgang

til sin wallet. Ved mistet adgang forstås tab af adgangskoden til walleten. En sådan adgangskode

kan både opbevares online og offline. En adgang kan uanset opbevaringsformen ikke genoprettes

ved fx at rette henvendelse til vekslingstjenesten, når der handles på en centraliseret platform. Så-

ledes er en mistet adgang uigenkaldeligt tabt. Dermed er kryptoaktivet også tabt.

Udfordringen med en mistet adgang er primært relevant i relation til anvendelsen af et lagerprin-

cip, da beskatningstidspunktet ved de øvrige modeller sker på realisationstidspunktet. Ved et la-

gerprincip vil skatteyderen blive beskattet af værdiforskydningen på aktiverne, selvom pågæl-

dende skatteyder har mistet sin adgang, herunder muligheden for at realisere aktiverne. En skat-

teyder kan selvsagt ikke realisere et aktiv, som pågældende ikke har disponeringsret over. De akti-

ver, som der er mistet adgang til, kan dog også ved anvendelse af et realisationsprincip påvirke

indkomstopgørelsen, hvis anskaffelsessummen opgøres efter gennemsnitsmetoden.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Det bemærkes, at det kan være vanskeligt at føre et tilstrækkeligt sikkert bevis for en mistet ad-

gang. Omvendt er det også uhensigtsmæssigt, hvis en skatteyder hvert år lagerbeskattes af værdi-

udsving på aktiver, som pågældende skatteyder ikke længere har disponeringsret over.

En mistet adgang synes mest af alt at være en problemstilling af bevismæssig karakter, idet de

skatteretlige virkninger forudsætter, at der kan føres et tilstrækkeligt sikkert bevis for, at adgangen

reelt er mistet. På den baggrund, er det overvejet hvordan en mistet adgang skal behandles skat-

teretligt, og hvilken dokumentation der skal kræves ved bevisførelsen.

Det må antages at være meget vanskeligt for en skattepligtig at føre et (tilstrækkeligt) sikkert bevis

for, at en adgang reelt er mistet. Det er derfor overvejet, om den skattepligtige fx ved en tro- og lo-

veerklæring, kan erklære, at adgangen er mistet. I forbindelse med en sådan erklæring, er det ind-

draget i overvejelserne, at den skattepligtige kan straffes med bøde eller fængsel, når der med for-

sæt gives urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til brug for skatteansættelsen, jf.

skattekontrollovens § 82.

Derudover bør den skattemæssige behandling af de mistede aktiver udformes, så der ikke er et

skattemæssigt incitament til at erklære sine kryptoaktiver for mistet. Der bør således ikke opstå en

økonomisk (skattemæssig) fordel

for den skattepligtige, hvis adgangen til kryptoaktiverne ”genop-

står”, uanset om adgangen reelt har været mistet eller ej.

Hvis en mistet adgang kan dokumenteres eller sandsynliggøres, vil den skattepligtige fremadret-

tet ikke blive beskattet af urealiserede gevinster af de aktiver, hvor adgangen er mistet til. Så at

sige ”nulstilles” lagerbeskatningen for de mistede aktiver. Det rejser spørgsmål om,

på hvilket tids-

punkt og til hvilken værdi aktiverne skal forlade lagerbeskatningen.

Det bemærkes, at samme hensyn gør sig gældende ved den skattepligtiges død. I tilfælde af, at

den skattepligtige ikke efterlader mulighed for, at den pågældendes wallet kan tilgås efter dennes

død, skal aktiverne kunne anses for afstået på dødstidspunktet. Ligeledes bør opgørelsen af akti-

verne efter dødsboskattelovens § 6 ske under hensyn til, at aktiverne ikke kan tilgås og realiseres.

Administrative hensyn taler for, at aktiverne ikke skal udgå præcist på det tidspunkt, hvor adgan-

gen er mistet. Det vil være endnu vanskeligere at dokumentere end selve den mistede adgang.

Det bør i stedet overvejes at lade aktiverne udgå af lagerbeskatningen, som om aktiverne var af-

stået til ultimoværdien, i det indkomstår, hvor den mistede adgang er konstateret/dokumenteret.

Der gives dermed ikke et tabsfradrag for det mistede aktiv, hvilket også svarer til den praksis, som

gælder i relation til aktier, som ligger i depot hos et fondsmæglerselskab, og som mistes ved det-

tes konkurs.

Endvidere bør der fastsættes regler, der sikrer beskatning, hvis adgangen til kryptoaktiverne gen-

opstår

–

herunder hvis der er aktivitet i den pågældende wallet, uden at den skattepligtige har op-

lyst herom. I den henseende kan der eventuelt søges inspiration i skatteregler, hvor forudsætnin-

gerne for et fradrag efterfølgende bortfalder, fx henlæggelser til etablerings- og iværksætterkonti

eller hensættelser efter reglerne i fondsbeskatningsloven.

Efter etablerings- og iværksætterkontolovens § 11 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes indskud som

ikke er anvendt til afskrivning eller til anskaffelse af aktier eller anparter eller til dækning af af-

holdte udgifter, i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indskuddene er hævet.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Indskudsbeløbet medregnes med tillæg af 3 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori

indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori indskuddene er hævet.

Af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5, følger det, at hvis en hensættelse ikke er benyttet i sin hel-

hed inden udløbet af fristen, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5

pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb i den skattepligtige indkomst

for hensættelsesåret.

I lighed med bestemmelserne i etablerings- og iværksætterkontoloven og fondsbeskatningsloven

kan det overvejes, at der skal ske efterbeskatning, hvis der fx ved en kontrol konstateres udgå-

ende bevægelser på en wallet, hvortil adgangen er oplyst som mistet.

Efterbeskatningen kan ske ved, at urealiserede gevinster, for perioden hvori adgangen er mistet,

medregnes til den skattepligtige indkomst. Gevinsterne skal medregnes for en periode startende

fra det indkomstår, hvor adgangen oplyses som mistet og frem til det tidspunkt, hvor det konstate-

res, at adgangen ikke (længere) er mistet. Udover efterbeskatningen af den urealiserede gevinst,

skal der for perioden medregnes et procenttillæg til de urealiserede gevinster. De urealiserede ge-

vinster samt tillæg skal medregnes til den skattepligtige indkomst i det år, hvor der fx konstateres

udgående bevægelser på walleten.

Tillægget skal fungere som et værn imod, at den skattepligtige oplyser en mistet adgang og får

”nulstillet” lagerbeskatningen,

uden at adgangen reelt er mistet. Værnet kan suppleres med, at der

helt eller delvist ikke kan opnås fradrag for tab opstået i perioden, for at undgå at adgangen kun

dukker op i tilfælde med tab, hvor der ikke er nogen efterbeskatning.

Efterbeskatningen skal relatere sig til skatteansættelsen for det indkomstår, hvor det konstateres

at adgangen reelt ikke har været mistet. Der skal således ikke ske genoptagelse af tidligere ind-

komstår. Dette modvirker, at den skattepligtige venter med at disponere over walleten, indtil udlø-

bet af genoptagelsesfristerne eller forældelsesfristerne, for på den måde at undgå beskatning.

5.6 Beskatningsmodeller

Ved overvejelserne om konkrete beskatningsmodeller bør der

–

udover de ovenfor nævnte gene-

relle overvejelser, jf. afsnit 5.2-5.5 - tages hensyn til kryptoaktivernes karakteristika, handelsfor-

men og markedet generelt. Udfordringerne består bl.a. i at finde en model, der tager højde for, at

der i nogle tilfælde er tale om meget store og meget volatile aktivporteføljer med stor omsæt-

ningshastighed, hvor det i mange tilfælde er umuligt at identificere anskaffelsessummen for de

enkelte aktiver.

Nedenfor er overvejet følgende forskellige modeller:

•

Realisationsmodel (5.6.1.)

•

Nettoresultatmodel (5.6.2.)

•

Lagermodel (5.6.3.)

5.6.1 Realisationsmodel

Ved beskatning efter realisationsprincippet medregnes gevinst og tab i opgørelsen af den skatte-

pligtige indkomst for det indkomstår, hvori aktivet afstås (realiseres). Ved afståelse forstås salg,

bytte og andre former for overdragelse, hvor der sker en overgang af ejendomsretten til aktivet fra

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

et skattesubjekt til et andet. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen

og afståelsessummen. Beskatningstidspunktet indtræder på realisationstidspunktet. Typisk vil

beskatningstidspunktet være handelstidspunktet.

Realisationsprincippet kombineres med et opgørelsesprincip for at fastlægge anskaffelsessum-

men for det aktiv, der afstås. Dette kan foretages på baggrund af enten en aktiv-for-aktiv metode

eller en gennemsnitlig anskaffelsessum for de pågældende aktiver.

Aktiv-for-aktiv-princippet

Ved aktiv-for-aktiv-princippet opgøres gevinst og tab på baggrund af den faktiske anskaffelsessum

og det faktiske anskaffelsestidspunkt for det enkelte aktiv. For at et aktiv-for-aktiv-princip kan an-

vendes, skal det være muligt at identificere det konkrete realiserede aktiv. Hvis det konkrete aktivs

anskaffelsessum ikke kan identificeres, kan der anvendes et aktiv-for-aktiv-princip, hvor opgørel-

sen sker for aktiverne enkeltvis, men hvor det fx er anskaffelsessummen for det til enhver tid væ-

rende ældste aktiv, der lægges til grund (FIFO), eller anskaffelsessummen for det senest erhver-

vede aktiv (LIFO).

Ved større aktivporteføljer vil man normalt anvende FIFO-princippet, således at anskaffelsessum-

men og tidspunktet for det førsterhvervede aktiv lægges til grund for opgørelsen af gevinst og tab

på det afståede aktiv.

Gennemsnitsmetoden

Gennemsnitsmetoden indebærer, at anskaffelsessummen for det enkelte aktiv er opgjort på bag-

grund af den gennemsnitlige anskaffelsessum for den samlede aktivbeholdning. Gevinst og tab

fremkommer som forskellen mellem den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige aktiver af

den pågældende type og afståelsessummen for det konkrete aktiv. Gennemsnitsmetoden inde-

bærer således ikke en opgørelse af den faktiske konstaterede gevinst og tab på det konkrete ak-

tiv, da den anskaffelsessum der anvendes, er en gennemsnitlig anskaffelsessum.

5.6.1.1 Realisationsbeskatning af kryptoaktiver

Ved realisationsprincippet sker der alene beskatning i det omfang, hvor der rent faktisk er sket en

afståelse af et aktiv i det pågældende indkomstår. Realisationsprincippet indebærer således en

konkret, transaktionsbaseret opgørelse af gevinst og tab. Dette betyder, at der i udgangspunktet

alene skal betales skat, hvis der rent faktisk er fremkommet en konkret gevinst, der kan anvendes

til at betale skatten med.

Den praktiske virkelighed er, at beskatning efter realisationsprincippet derfor ikke medfører den

samme likviditetsbelastning som ved fx lagerprincippet. Der vil således som udgangspunkt ikke

være behov for, at den skattepligtige skal frigøre midler

–

fx ved afståelse af aktiver i sin portefølje

–

for at kunne betale skatten. Der kan dog godt være tale om, at anvendelsen af fx FIFO eller gen-

nemsnitsmetoden i praksis i et vist omfang kan opleves/virke som beskatning af urealiserede ge-

vinster, jf. også nedenfor i

boks 13.

De modtagne data, som modtages via DAC8 og CARF, vil ikke indeholde data på transaktionsni-

veau. Således vil den modtagne data ikke kunne anvendes direkte i en ”traditionel” realisationsbe-

skatningsmodel.

Beskatning efter realisationsprincippet medfører, at der kan opstå et incitament til salg og genkøb,

hvor investor har et potentielt tab på det pågældende aktiv. Det betyder, at investor selv kan

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

fremrykke fradragstidspunktet ved tab, mens beskatningen først sker, når investor afstår det på-

gældende aktiv. Realisationsprincippet har således generelt den konsekvens, at der er mulighed

for at realisere gevinst og tab på det mest fordelagtige tidspunkt fx af hensyn til progressionen i

beskatningen eller for at udskyde beskatning.

Det forhold, at der først indtræder beskatning ved realisation, medfører desuden, at der kan opstå

indlåsningseffekter, hvor investor fravælger ellers mere profitable investeringer alene for at undgå

at realisere en skattepligtig gevinst. Realisationsprincippet kan således i nogen grad være med til

at styre den skattepligtiges investeringsbeslutninger.

I forbindelse med handel med meget omfattende mængder af aktiver kan realisationsprincippet

endvidere være forbundet med en række udfordringer. Der skal således principielt ske en opgø-

relse for samtlige foretagne køb og salg, i hvilken forbindelse der skal ske en opgørelse af anskaf-

felsessummen og afståelsessummen for de pågældende aktiver. Dette gælder både i relation til

gennemsnitsmetoden og aktiv-for-aktiv-princippet og forudsætter, at man kan konstatere og kon-

trollere anskaffelsessummer og afståelsestidspunkter. Hvis FIFO-princippet anvendes, indebærer

aktiv-for-aktiv-princippet derudover, at oplysninger om gamle anskaffelsessummer skal gemmes.

Derudover bemærkes, at der i relation til gennemsnitsmetoden skal opgøres en ny anskaffelses-

sum ved hver afståelse. Dette er administrativt byrdefuldt.

Endvidere kan der ved anvendelsen af realisationsprincippet i kombination med FIFO-princippet

opstå umiddelbart ”urimelige” resultater set i forhold til anvendelsen af et rent

aktiv-for-aktiv-prin-

cip.

Til illustration af dette kan der opstilles nedenstående eksempel i

boks 13:

Boks 13. Eksempel på opgørelse efter FIFO-princippet

Køb af 100 kryptoaktiver i 2017 til kurs 100

Køb af 100 kryptoaktiver 2/1-24 til kurs 1.000

Salg af 100 kryptoaktiver 3/1-24 til kurs 1.000

Skattepligtig gevinst efter FIFO-princippet:

Økonomisk gevinst på konkret transaktion

0 kr.

100.000 kr.

10.000 kr.

90.000 kr.

I eksemplet købes der den 2. januar 2024 100 kryptoaktiver af samme type, som er købt i 2017.

Aktiverne købt den 2. januar sælges imidlertid dagen efter den 3. januar, fordi den skattepligtige

fortryder købet. Anvendelsen af FIFO-princippet har den konsekvens, at det er anskaffelsessum-

men for det ældste aktiv, som skal lægges til grund ved avanceopgørelsen. Således er det skatte-

pligtige resultat 90.000 kr., selvom der reelt ikke er gevinst på de konkret solgte aktiver (set fra den

skattepligtiges synspunkt).

I mange tilfælde er det ved handel med kryptoaktiver ikke muligt at identificere den konkrete an-

skaffelsessum. Den manglende mulighed for identifikation kan henføres til, at der oftest købes og

sælges mange af de samme aktiver, og det kan derfor være svært eller umuligt at adskille akti-

verne og deres konkrete anskaffelsessummer. Således vil det i de færreste tilfælde være muligt at

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

anvende en aktiv-for-aktiv metode, hvor den konkrete anskaffelsessum anvendes til opgørelsen

af det skattepligtige resultat.

Realisationsprincippet sammen med gennemsnitsmetoden indebærer i mange situationer, at be-

skatningen overstiger den økonomiske gevinst (eller tab) på en given transaktion, og et skattekrav,

uden at den skattepligtige har realiseret midler svarende til skattekravet. Der er i

boks 14

indsat et

eksempel på virkningen af opgørelse efter en gennemsnitsmetode.

Boks 14. Eksempel på opgørelse efter gennemsnitsmetoden

Køb af aktiv 1

Køb af aktiv 2

Gennemsnit

Salg af aktiv 2

Økonomisk tab

Skattemæssig gevinst

10 kr.

100 kr.

55 kr.

95 kr.

5 kr. (forskel mellem 100 og 95)

40 kr. (forskel mellem 95 og 55)

Gennemsnitsmetoden indebærer, at der ikke er en sammenhæng mellem den konkrete anskaffel-

sessum for et aktiv og den skattemæssige anskaffelsessum for aktivet, når det afstås. I relation til

aktieavancebeskatning anvendes gennemsnitsmetoden fx for at modvirke, at der kan ske en vær-

diforskydning fra de oprindeligt erhvervede aktier til de senere tilkomne aktier eller tegningsretter

i forbindelse med kapitalforhøjelser. Samme hensyn gør sig ikke gældende i relation til kryptoakti-

ver, allerede fordi der ikke kan udstedes instrumenter med helt tilsvarende egenskaber som

fondsaktier og tegningsretter. Tildelte kryptoaktiver retserhverves og værdiansættes i udgangs-

punktet selvstændigt på tildelingstidspunktet, mens en ret til ”ny-udstedt” kryptoaktiv alt andet

lige ville skulle behandles efter kursgevinstlovens regler om køberetter.

5.6.2 Nettoresultatmodel

Som modifikation til en ”traditionel” realisationsbeskatningsmodel som beskrevet i afsnit

5.6.1 er

det overvejet, om det er muligt at lave en særlig opgørelsesmetode, hvor opgørelsen i overvejende

grad baseres på de oplysninger, der fremover vil blive indberettet med DAC8 (og CARF). Oplysnin-

gerne fra de indberetningspligtige modtages som udgangspunkt senest 9 måneder efter ind-

komstårets afslutning. Skattestyrelsen undersøger dog mulighederne for at udveksle oplysninger

tidligere internationalt i de tilfælde, hvor oplysningerne er tilgængelige. Ligeledes arbejdes der på

en implementeringslovgivning, som muliggør en tidligere udveksling for nationale indberetnings-

pligtige ved at fastsætte en national indretningsfrist i januar.

Indberetninger efter DAC8 foretages på baggrund af de samlede transaktioner over året fordelt på

transaktionstype og art af kryptoaktiv (aggregerede data), jf. også afsnit 4.3. Indberetningen sker

således ikke på transaktionsniveau. De danske skattemyndigheder vil modtage data om de sam-

lede køb og salg fordelt på forskellige finansielle kryptoaktiver, som er handlet hos de af direktivet

omfattede udbydere. Der modtages oplysninger om danske skattepligtige, som har udført en

”indberetningspligtig transaktion”, forstået som

en vekslingstransaktion, herunder veksling mel-

lem forskellige kryptoaktiver og mellem fiat-valuta og kryptoaktiver, samt forstået som overførsel

af kryptoaktiver.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Ved udformningen af modellen skal der tages højde for, at de indberettede data vil blive udvekslet

som aggregerede data og ikke data på transaktionsniveau. Opgørelsesmetoden vil i nogen ud-

strækning kunne lette kontrolmulighederne.

Opgørelsesmetoden bygger på et realisationsprincip og foretages på baggrund af årets nettore-

sultater (nettoresultatmetode).

Ved en sådan nettoresultatmetode opgøres gevinst og tab på baggrund af (de indberettede) an-

skaffelsessummer og antal enheder, der er anskaffet i kalenderåret, samt årets afståelsessummer

og antal enheder, der er afstået i kalenderåret, særskilt for hvert enkelt finansielt kryptoaktiv. Rest-

anskaffelsessummen samt enheder, der ikke er afstået i kalenderåret, overføres til efterfølgende

kalenderår og benyttes til beregningen af fremtidige gevinster og tab.

Boks 15

illustrerer beregningen af skattepligtige gevinster og tab efter nettoresultatmetode i det

første år med handel med finansielle kryptoaktiver.

Boks 15. Beregning af skattepligtig gevinst og tab efter en nettoresultatmetode

Gevinst/tab år 1 =

(afståelsessum år 1

–

(gennemsnitlig anskaffelseskurs år 1

x antal enheder afstået))

Videreført beholdning år 1 = �� ℎ�� − �� ℎ�� å��

Afstås hele beholdningen ikke i løbet af kalenderåret, er der behov for at opgøre den videreførte

beholdning, da der skal korrigeres for denne beholdning i det følgende års skatteberegning.

Boks 16

illustrerer beregningen af skattepligtige gevinster og tab ved en videreført beholdning til

efterfølgende kalenderår, hvor alle årets anskaffelser og en del af tidligere års anskaffelser er af-

stået.

Boks 16. Beregning af skattepligtig gevinst og tab ved videreført beholdning

��/�� å�� 2

= ��å�� å�� 2

− (�� å�� 2

+ ��ø�� . �� å�� 1 �� ℎ�� ø�� å�� 1 ��å�� å�� 2)

Videreført beholdning år 2 = �� ℎ�� ø�� å�� 1 − �� ℎ�� å�� ℎ�� å�� 2

Nettoresultatmetoden har som nævnt til formål at skabe en opgørelsesmetode, hvor det i højere

grad vil være muligt for de danske skattemyndigheder at anvende de indberettede data direkte til

kontrol af indkomstopgørelsen samt til oplysninger til grund for årsopgørelsen.

Derudover vil nettoresultatmetoden ikke i samme omfang som en opgørelse efter lagerprincippet

forudsætte et kendskab til ultimoværdien af den skattepligtiges beholdning af finansielle krypto-

aktiver. Metoden mindsker risikoen for likviditetsbelastning, da den skattepligtige først skal betale

skat, når der er realiseret en gevinst.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Det vil dog med nettoresultatmetoden stadigt være nødvendigt at opgøre den skattepligtiges be-

holdning af aktiver (enhedsbeholdning). Det vil sige, hvor mange enheder den skattepligtige be-

sidder af det pågældende finansielle kryptoaktiv ved udgangen af kalenderåret, da denne behold-

ning vil skulle indgå i opgørelsen af den fremtidige skattepligtige indkomst. Denne enhedsopgø-

relse kan være vanskelig at opgøre i de tilfælde, hvor den skattepligtige ejer flere wallets hos for-

skellige udbydere.

De danske skattemyndigheder vil i den forbindelse være nødsaget til at sammenkøre de indberet-

tede data i de tilfælde, hvor den skattepligtige besidder wallets hos forskellige udbydere for at

sikre en korrekt opgørelse af det pågældende finansielle kryptoaktiv, således at der sker en kor-

rekt beskatning. Det gælder dog også i forskelligt omfang i relation til andre opgørelsesprincipper.

Generelt stiller nettoresultatmetoden store krav til den IT-mæssige understøttelse, samt til kvalite-

ten og behandlingen af data, som modtages som følge af DAC8.

Om data som modtages, bemærkes det, at de aggregerede summer er eksklusiv transaktionsom-

kostninger, hvorfor det ikke er muligt, alene på baggrund af de modtagne data, at give fradrag for

transaktionsomkostninger. De opgjorte summer indeholder derudover ikke oplysninger om fx

airdrops. Det betyder, at såfremt en beskatningsmodel skal baseres på de indberettede oplysnin-

gerne, skal der tages højde herfor.

Indberetningerne fra DAC8 (og CARF) beror på aggregerede data, der repræsenterer en gennem-

snitberegning på årsbasis, hvor de enkelte transaktioner ikke er særskilt udskilt, og hvor der ikke

laves delsalgsopgørelser. Der kan derfor være udfordringer ved metoden, hvis der er behov for at

opgøre anskaffelsessummen midt i året. Det kan fx være tilfældet i fraflytningssituationer og i til-

fælde med overdragelse med succession.

Med hensyn til sammenligning med de indberettede data fra DAC8 bemærkes, at de indberettede

data ikke omfatter samtlige skattesubjekter, idet børsnoterede selskaber mv. ikke er omfattet.

Dette ses ikke at være et problem på nuværende tidspunkt, men anvendelsesområdet for krypto-

aktiver udvikles hele tiden, så de indberettede data vil under alle omstændigheder skulle supple-

res med en metode til brug for de skattesubjekter, der ikke er omfattet af DAC8. Derudover må det

antages, at der findes og ikke mindst løbende udvikles handelsplatforme, der falder uden for an-

vendelsesområdet for udvekslingsaftalerne, ligesom handel, hvor man mødes personligt og hand-

ler over sin telefon, heller ikke er omfattet. De indberettede oplysninger vil således (i et vist om-

fang) ikke kunne stå alene.

Boks 17

redegør for fordele og ulemper ved den skitserede nettoresultatmetode.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Boks 17. Fordele og ulemper ved nettoresultatmetoden

Fordele

Mindre likviditetsbelastning

Modtager oplysninger om

størsteparten af handler

Enklere kontrol, hvis man læg-

ger indberettede data direkte

til grund

Ulemper

Ikke lægge direkte til grund, allerede fordi

oplysningerne kommer efter oplysningsfri-

sten

Ikke lave delopgørelser.

Ikke samme metode som finansielle kon-

trakter (kvalifikationsproblem

–

ingen mu-

lighed for overførsel af tab mellem aktiver)

Indberettede data omfatter ikke alle

skatteydere eller vekseltjenester

5.6.3 Lagermodel

Ved lagerbeskatning beskattes årets værdiforskydning i aktivbeholdningen. Der tages udgangs-

punkt i aktivernes handelsværdi primo og ultimo indkomståret, ligesom de faktiske anskaffelses-

og afståelsessummer i løbet af året henholdsvis tillægges og fratrækkes ved opgørelsen. Dette

indebærer, at det er de faktiske værdier, der kommer til beskatning, hvilket giver et regnskabs-

mæssigt retvisende udtryk for balancen. Ved en jævn stigning af aktivets værdi i en langsigtet in-

vestering, indebærer beskatning af årets lagerforskydning, at skatten er betalt, når aktivet afstås.

Dette indebærer, at der i relation til lagerprincippet også foretages en form for transaktionsbaseret

opgørelse ved køb og salg af aktiver, der handles i løbet af året, idet anskaffelsessummer og afstå-

elsessummer for disse aktiver indgår i opgørelsen af ultimoværdien.

Lagerbeskatning kan enten foretages pr. aktiv - det vil sige at gevinst og tab opgøres som forskel-

len mellem værdien af det konkrete aktiv ved indkomstårets begyndelse henholdsvis udløb - eller

pr. beholdning af aktiver, således at gevinst og tab opgøres som den årlige værdiforskydning for

en given aktivbeholdning. Foretages opgørelsen på baggrund af en beholdning af aktiver, kan op-

gørelsen for den pågældende beholdning foretages ved, at ultimoværdien tillægges årets salgs-

summer fratrukket årets købssummer og beholdningens primoværdi, jf. boks 18.

Boks 18. Lagerprincippet

��/�� = ��æ�� + å�� − å�� ø�� − ��æ��

Lagerprincippet anvendes bl.a. ved beskatning af gevinst og tab på investering i aktier og investe-

ringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab som defineret i aktieavancebeskatningslo-

vens § 19, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. Derudover anvendes lagerprincippet på

bl.a. gevinst og tab på finansielle kontrakter og strukturerede fordringer, jf. kursgevinstlovens §§

29 og 33. I kursgevinstlovens regler for beskatning af finansielle kontrakter sker opgørelsen efter

ordlyden af kursgevinstlovens § 33 pr. kontrakt.

5.6.3.1 Lagerbeskatning af kryptoaktiver

Investering i finansielle kryptoaktiver sker ifølge Skattestyrelsens oplysninger både som langsig-

tede -og kortsigtede investeringer. En lagerbeskatningsmodel vil, set i forhold til en

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

realisationsbeskatningsmodel, navnlig virke administrativt lettere for de skatteydere som handler

meget. For de skatteydere, der handler langsigtet og med en mindre handelsvolumen, vil det for-

mentlig ikke have væsentlig betydning for den administrative belastning, hvilket princip opgørel-

sen skal foretages efter. Ved et lagerprincip undgår den skattepligtige at skulle dokumentere an-

skaffelsessummer for kryptoaktiver, der kan være anskaffet for flere år siden.

Beskatningen efter et lagerprincip følger en enkel og gennemsigtig opgørelsesmetode, hvor be-

regningen og oplysningen af den skattepligtige indkomst i højere grad kan automatiseres for den

skattepligtige. Dette skyldes, at det er muligt at sammenlægge aktiverne, hvorefter der laves en

samlet beholdningsopgørelse for de pågældende aktiver.

Lagerprincippet indebærer, at der sker en beskatning af urealiserede gevinster og tab. Finansielle

kryptoaktivers store volatilitet kan medføre store urealiserede gevinster og tab, når disse opgøres

efter lagerprincippet. Dette kan opleves som særligt problematisk, hvis tab er kildeartsbegrænset,

og der fx i et kalenderår er store gevinster efterfulgt af et år med store tab, eller hvor der sker en

markant stigning i kursen på kryptoaktiverne i løbet af året. I sådanne situationer vil lagerbeskat-

ningen kunne give både likviditetsmæssige udfordringer og kunne udløse en betydelig beskatning

af gevinster, som aldrig realiseres. Den skattepligtige vil bl.a. kunne være nødt til at frigøre midler,

fx ved afståelse af aktiver, der i den førstnævnte situation endda er faldet meget i værdi, for at

kunne betale skatten for det kalenderår med store urealiserede gevinster. Alternativt vil den skat-

tepligtige være nødt til at afregne skatten ved brug af midler fra anden opsparing eller låntagning.

Kryptoaktiver må i almindelighed dog anses for meget likvide, hvilket giver en skatteyder mulig-

hed for relativt at kunne fremskaffe likviditet til at betale skatten.

En anden udfordring ved at basere beskatning af finansielle kryptoaktiver på lagerprincippet er at

opgøre en ultimoværdi. Dette skyldes bl.a., at de indberettede oplysninger alene vedrører transak-

tioner (handler). Efter DAC8 foreligger der ikke en pligt for udbyderne til at indberette ultimovær-

dien til de nationale skattemyndigheder. Der bliver således indberettet data vedrørende indgå-

ende og udgående aktiver og værdien heraf på transaktionstidspunktet, mens der ikke automatisk

genereres en værdiansættelse ultimo indkomståret.

Kontrolproblemerne kan forstærkes, såfremt den skattepligtige besidder flere wallets eller konti

hos forskellige udbydere, hvilket ikke er ualmindeligt i praksis. Det kan også vanskeliggøre værdi-

ansættelsen, hvis aktiverne handles til forskellig kurs hos de forskellige tjenester.

Findes der ikke offentligt tilgængelige data, må der til brug for skøn over aktivernes værdi ultimo,

anvendes en værdiansættelsesmetode, der kan underbygge markedsværdien af aktiverne, og

som bl.a. tager særligt højde for den høje volatilitet af finansielle kryptoaktiver.

Det bemærkes, at data for de indberettede transaktioner alt andet lige er offentligt tilgængelige

med henblik på, at investorer kan følge kursen på aktiverne, og således at man kan finde tilbage til

kursen pr. 31. december i de forudgående indkomstår. Dette gælder i hvert fald for de mest hand-

lede finansielle kryptoaktiver. Såfremt ultimoværdien skal anvendes ved opgørelsen, skal der

samtidig tages stilling til tidspunktet for fastsættelsen af ultimoværdien, da kursen kan svinge i lø-

bet af det pågældende døgn.

Konsekvensen af en urigtig værdiansættelse ultimo vil dog blive udlignet i det efterfølgende ind-

komstår, idet ultimoværdien anvendes som primoværdi i det efterfølgende indkomstår. Er

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

værdiansættelsen ultimo år 1 fx for lav, vil det give en tilsvarende øget beskatning i år 2, fordi pri-

moværdien vil være lavere end ved en korrekt værdiansættelse. En urigtig værdiansættelse fører

således ikke til en permanent skattemæssig afvigelse, men (blot) en periodeforskydning på et år.

For at sikre en korrekt og ensartet værdiansættelse ultimo året, kan det overvejes at lade Skatte-

forvaltningen offentliggøre en liste med kursværdien pr. skæringsdagen for de mest handlede ak-

tiver. Denne model benytter Norge grundet deres formuebeskatning, hvorefter de skattepligtiges

beholdning skal værdiansættes ultimo indkomståret.

Nedenfor i

boks 19

opsummeres fordele og ulemper ved anvendelse af henholdsvis realisations-

og lagerprincippet.

Boks 19. Fordele og ulemper ved beskatningsprincipperne

Realisationsprincippet

Fordele

Lagerprincippet

Beskatningen baseres på den faktiske

indtjening = mere retvisende billede af

værdien. Aktiverne kan sammenlæg-

ges

–

saldoopgørelse.

Avance af konkrete transaktioner i ind-

komståret

–

ikke behov for at fastsætte

ultimoværdi (hvert år).

Som udgangspunkt mindre likviditets-

belastende for investor.

Beskattes som finansielle kontrakter.

Ulemper

Realisationsprincippet

Opgørelse af gevinst og tab skal foreta-

ges ved hver afståelse. Anvendes også

gennemsnitsmetoden, skal der tillige

ske nyberegning af den gennemsnit-

lige anskaffelsessum ved hver afstå-

else.

Det er nødvendigt at holde øje med

gamle anskaffelsessummer.

Lagerprincippet

Kan være mere likviditetsbelastende

end realisationsprincippet.

Ultimoværdien af den skattepligtiges

beholdning indberettes ikke efter reg-

lerne i DAC8.

Henset til kryptoaktivernes karakter som volatile aktiver samt handelsvolumen for den gennem-

snitlige skatteyder bør den foreslåede regulering tage visse hensyn.

Såfremt finansielle kryptoaktiver skal beskattes efter lagerprincippet, bør muligheden og nødven-

digheden for at foretage foranstaltninger, der afbøder uhensigtsmæssige virkninger af anvendel-

sen af et lagerprincip ved fx et pludseligt kursfald, overvejes.

Formue - rapportere, fylle ut og dokumentere - Skatteetaten

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Finansielle kontrakter, som i dag er omfattet af reglerne i kursgevinstloven, er lagerbeskattede.

Det synes derfor nærliggende at overveje, hvorvidt kryptoaktiver kan omfattes af samme regel-

sæt, således at de gældende regler om beskatningen af finansielle kontrakter udvides til også at

omfatte de kryptoaktiver, som i dag beskattes efter statsskatteloven.

Med en beskatning af finansielle kryptoaktiver efter kursgevinstloven vil gevinst og tab tilsvarende

skulle medregnes ved opgørelse af kapitalindkomsten, mens tab tilsvarende ikke skal kunne fra-

drages frit ved opgørelsen af personens samlede kapitalindkomst. I de følgende afsnit er det over-

vejet, hvordan nogle af de udfordringer, som en lagerbeskatningsmodel rejser, kan håndteres.

5.6.3.1.1 Beskatning på beholdningsniveau

Kryptoaktivers handelsvolumen er i mange tilfælde langt større end andre aktiv-typer. En lagerbe-

skatningsmodel vil kunne tage hensyn til dette ved som udgangspunkt at anse alle skatteyderens

kryptoaktiver for én samlet beholdning. Dette modificeres dog af, at aktiv-typer, som i dag allerede

er omfattet af skatteretlig regulering såsom fx kursgevinstloven eller anden særlov, stadigt bør re-

guleres efter disse regelsæt. Se ovenfor i afsnit 5.2.

Beskatningen vil herefter ske for den samlede beholdning (af de omfattede kryptoaktiver) på bag-

grund af indkomstårets samlede værdiforskydning i beholdningen. Denne model svarer til den la-

gerbeskatning, som sker efter aktieavancebeskatningsloven. En sådan model vil også medføre, at

de indberettede data fra DAC8 og CARF i noget omfang vil kunne anvendes til opgørelsen, som de

samlede køb og salg i indkomståret, som der henholdsvis skal fratrækkes og tillægges ultimovær-

dien. Som beskrevet er der dog visse begrænsninger i de modtagne data, hvor fx tildelinger og

transaktionsomkostninger ikke indgår i den aggregerede opgørelse.

Såfremt kryptoaktiver omfattes af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, bør det over-

vejes, om opgørelsesmetoden i kursgevinstlovens § 33 er tilstrækkeligt præcist formuleret.

Som nævnt ovenfor sker opgørelsesmetoden efter § 33 pr. kontrakt. Idet aktiverne skal opgøres

på beholdningsniveau, kan det være nødvendigt at omformulere § 33 således, at det følger, at op-

gørelsen skal ske for den samlede beholdning. Denne formulering vil være i lighed med lagerbe-

skatningen efter aktieavancebeskatningsloven. Det følger fx af aktieavancebeskatningslovens §

23, stk. 2., at skattepligtige omfattet af bestemmelsen skal medregne urealiseret gevinst og tab på

beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet).

I sammenhæng hermed bemærkes det, at i praksis oplyses indkomst vedrørende finansielle kon-

trakter i samme rubrik på oplysningsskemaet. Rubrikken omfatter for finansielle kontrakters ved-

kommende; nettofortjeneste (positivt resultat efter fradrag af tab og fremført tab) på finansielle

kontrakter eller nettotab (negativt resultat efter fradrag af eventuel gevinst) på finansielle kontrak-

ter. Det betyder, at opgørelsesmetoden i § 33 i praksis primært har den betydning, at der foreta-

ges en mellemopgørelse, mens det beløb som oplyses sker med udgangspunkt i samtlige af de

omfattede aktiver.

I forbindelse med overvejelserne om § 33, er det overvejet om en ændring vil have betydning for

fradragsbegrænsningsreglerne i §§ 31 og 32, herunder muligheden for at modregne/fremføre tab

på de aktiebaserede finansielle kontrakter. Særligt for de aktiebaserede kontrakter gælder der en

undtagelse til kildeartsbegrænsningen (fradragsbegrænsningsreglerne), hvorefter et tab på en

aktiebaseret kontrakt, under visse betingelser, kan fradrages i positiv aktieindkomst. Af denne

grund opgøres henholdsvis indkomst fra de aktiebaserede kontrakter og de ikke-aktiebaserede

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

kontrakter allerede i praksis særskilt. En ændring af § 33, hvorefter opgørelsen skal ske på behold-

ningsniveau, bør derfor modificeres, således at indkomst fra de aktiebaserede finansielle kontrak-

ter skal opgøres særskilt, som det også er tilfældet i praksis i dag.

En lagerbeskatning på beholdningsniveau vil kræve, at der sker en udskillelse af de finansielle

kryptoaktiver, som er omfattet af anden særlovgivning, og som ikke lagerbeskattes. Det må anta-

ges at være relativt få finansielle kryptoaktiver i en wallet, som vil have karakter af fx et ejerbevis til

et aktiv, som

skal beskattes efter de ”almindelige” regler.

En ændring af § 33 vil betyde, at de kryptoaktiver som i dag beskattes efter statsskattelovens reg-

ler, vil blive beskattet på samme måde, som de kryptoaktiver, der i dag beskattes efter kursge-

vinstlovens kapitel 6 om finansielle kontrakter. Det vil i praksis give mulighed for at opnå en for-

enkling, hvis disse to typer kryptoaktiver beskattes efter samme regler og ved opgørelsen af ge-

vinst og tab sammenlægges i én beholdning.

5.6.3.1.2 Tab - fradragsbegrænsning

Det er i afsnit 4.1.1. beskrevet, at Skattestyrelsens nuværende kontrolmuligheder er begrænsede.

På den baggrund findes det nærliggende at antage, at der kan være en risiko for, at den skatteplig-

tige alene oplyser et tab og ikke oplyser en gevinst. Derudover antages der at være visse mulighe-

der for manipulation med kursværdier. Selv om de kommende indberetninger efter DAC8 og

CARF i et vist omfang vil øge kontrolmulighederne, bør det overvejes at opstille et værn for fra-

dragsadgangen, som sikrer, at der ikke gives uberettiget adgang til fradrag.

Dette kan imødegås for personers investering i finansielle kryptoaktiver ved at indføre regler om

kildeartsbegrænset fradrag for tab, som det gælder i dag i kursgevinstlovens regler om finansielle

kontrakter. Det sikrer, at et fradrag for tab kun kan udnyttes til modregning i gevinster på tilsva-

rende aktiver, som tabet vedrører.

Yderligere kan der indføres regler om, at anskaffelsen af et givent aktiv skal være oplyst til skatte-

myndighederne som betingelse for, at der kan foretages fradrag for tab senere. Dette er bl.a. ind-

ført for personers investeringer i aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. aktie-

avancebeskatningslovens § 14, samt i investeringsbeviser i investeringsforeninger, jf. aktieavan-

cebeskatningslovens § 19 D.

For finansielle kontrakter følger det af den generelle oplysningspligt, jf. skattekontrollovens § 2, at

den skattepligtige har pligt til at oplyse om erhvervelsen. Fradragsretten er ikke betinget af at den

skattepligtige har oplyst om erhvervelsen. De kryptoaktiver, der i dag omfattes af kursgevinstlo-

ven, er allerede omfattet af dette krav.

Det forekommer ikke hensigtsmæssigt at indføre en generel oplysningspligt for samtlige erhver-

velser af kryptoaktiver med henblik på tabsfradrag, da der i nogle tilfælde handles store volume-

ner, og da en sådan oplysningspligt kan være administrativt byrdefuld for såvel skattemyndighe-

der som borgere.

Som et ”lempeligere” alternativ

kan der indføres en pligt til en generel registre-

ring som investor i kryptoaktiver som betingelse for at få tabsfradrag. Dette alternativ vurderes

dog ikke at være effektivt, og vil i øvrigt i vidt omfang være opfyldt gennem de kommende indbe-

retninger efter DAC 8/CARF. Hertil kommer, at der henset til kontroludfordringerne ikke er grund-

lag for at behandle tab på kryptoaktiver lempeligere end tab på børsnoterede aktier.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Ved beskatning efter et lagerprincip, hvor kryptoaktiverne bliver omfattet af det samme regelsæt,

som gælder for finansielle kontrakter, bør der tages stilling til, i hvilket omfang fradragsbegræns-

ningsreglerne i kursgevinstlovens § 31 (selskaber) og § 32 (personer) skal gælde ved beskatnin-

gen af kryptoaktiver.

Fradragsbegrænsningen for selskabers aktiebaserede kontrakter er som udgangspunkt knyttet til

den enkelte kontrakt. Et tab på en given aktiebaseret kontrakt kan således alene fradrages i tabs-

året, i det omfang tabet beløbsmæssigt kan rummes i tidligere indkomstårs skattepligtige

(netto)gevinster på den pågældende kontrakt. Det vil sige, at tabet kan fradrages i tabsåret, i det

omfang der stadig måtte henstå beskattede gevinster på kontrakten, som ikke allerede er ”udnyt-

tet” til at kunne fradrage tab på andre

aktiebaserede finansielle kontrakter. Reglen om fradrag for

tab i tabsåret indeholder således en form for carry back for de aktiebaserede finansielle kontrak-

ter. I det omfang tabet ikke kan fradrages efter carry back reglen, kan tabet fremføres til fradrag i

efterfølgende indkomstårs nettogevinster

–

ikke kun på den pågældende kontrakt, men også på

andre aktiebaserede finansielle kontrakter. For selskabers ikke-aktiebaserede kontrakter, gælder

der ingen fradragsbegrænsning.

Fradragsbegrænsningen for personer er mere generel, idet den er knyttet til personens behold-

ning af finansielle kontrakter. Et tab på en given kontrakt kan fradrages i tabsårets gevinster på fi-

nansielle kontrakter. Overstiger tabet årets gevinster, kan tabet fradrages i tabsåret, i det omfang

tabet beløbsmæssigt kan rummes i tidligere indkomstårs skattepligtige (netto)gevinster på finan-

sielle kontrakter. Det vil sige, at tabet kan fradrages i tabsåret, i det omfang der stadig måtte hen-

stå beskattede gevinster på finansielle kontrakter, som ikke allerede er ”udnyttet” til

at kunne fra-

drage tab på andre finansielle kontrakter. Reglen om fradrag for tab i tabsåret indeholder således

en form for carry back. I det omfang tabet ikke kan fradrages efter carry back reglen, kan tabet

fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstårs nettogevinster på finansielle kontrakter.

For personer gælder der særlige regler, hvor der er tale om tab på aktiebaserede kontrakter vedrø-

rende noterede aktier eller tab på kontrakter om fast ejendom. For tab på aktiebaserede kontrak-

ter vedrørende noterede aktier gælder således også en mulighed for at kunne fradrage tab (der

ikke har kunnet fradrages efter carry back reglen eller i øvrigt) i nettogevinster på noterede aktier.

For tab vedrørende kontrakter om fast ejendom gælder, at disse tab alene kan fradrages i gevin-

ster på aftaler vedrørende fast ejendom.

For personer gælder derudover generelt en mulighed for overførsel af tabet til fradrag i en even-

tuel ægtefælles nettogevinster på finansielle kontrakter.

Som tidligere beskrevet bliver nogle kryptoaktiver efter gældende praksis allerede beskattet som

finansielle kontrakter

–

bl.a. visse stablecoins. En stablecoin er i MiCA-forordningen defineret som

et aktiv, som har til formål at opretholde en stabil værdi ved at henvise til et andet aktivs værdiud-

vikling.

Det forekommer sandsynligt, at et kryptoaktiv i stedet for at henvise til dollaren, jf.

SKM2022.300.SR, kan henvise til værdiudviklingen på en aktie. I et sådan tilfælde vil kryptoaktivet,

hvis det i øvrigt opfylder kriterierne for at blive anset for en finansiel kontrakt, blive anset for en ak-

tiebaseret finansiel kontrakt efter det eksisterende regelsæt. Det bør også være tilfældet, hvis

kryptoaktiver omfattes af regelsættet for finansielle kontrakter. En kommende regulering bør såle-

des ikke udvide fradragsadgangen, så

tab på ”almindelige” kryptoaktiver kan modregnes i

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

aktieindkomst. Det bør fortsat kun være aktiebaserede finansielle kontrakter, hvor der er modreg-

ningsadgang overfor aktieindkomst.

5.6.3.1.3 Opgørelse af ultimoværdi

En lagerbeskatningsmodel forudsætter, at der opgøres en ultimoværdi. Det kan her overvejes at

anvende de samme værdiansættelsesprincipper, som der anvendes for de aktiver, som lagerbe-

skattes efter kursgevinstloven. Her opgøres værdien af en finansiel kontrakt ved indkomstårets

udløb til værdien i handel og vandel (markedsværdien). Finansielle kontrakter kan være børsnote-

rede, og det underliggende aktiv er typisk børsnoteret. Kan der konstateres en børsnoteret værdi,

vil markedsværdien være den på børsen noterede værdi ved indkomstårets udløb.

Foreligger der ingen børsnotering, må værdien af finansielle kontrakter i princippet opgøres som

anskaffelsessummen ved indkomstårets udløb for en tilsvarende finansiel kontrakt, der har

samme restløbetid som den pågældende kontrakt. I de tilfælde hvor kontrakten ikke er børsnote-

ret, er myndighederne berettiget til at foretage en skønsmæssig værdiansættelse. Værdiansæt-

telse af kontrakter uden for de organiserede markeder skal ske under hensyn til forholdene på

markedet.

Om fastsættelse af ultimoværdien kan der også henses til SKM2019.395.SKTST. SKM-meddelel-

sen omhandler indberetningspligtiges opgørelse af værdien af værdipapirbeholdninger omfattet

af skatteindberetningslovens §§ 17 og 18, som bl.a. omfatter lagerbeskattede aktiver som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B og 19 C. Meddelelsen har således til formål at fast-

lægge værdien af værdipapirer på skæringsdagen den 31. december. Værdiansættelsen følger en

prioriteret anvendelse af kursen. Som første prioritet anses, for de fleste af aktiverne, lukkekursen

på opgørelsesdagen, som kursleverandøren anser som værende fra det mest likvide marked.

Uanset om aktiverne opbevares i en wallet på en online platform fx en vekslingstjeneste (custodial

wallet) eller i en privat wallet (non-custodial), bør markedsværdien anvendes til opgørelsen af ulti-

moværdien. Markedsværdien anses som værende den sidst kendte kurs ved indkomstårets afslut-

ning, således skæringsdagen. Fastsættelsen af markedsværdien skal ske med udgangspunkt i den

kurs, som er så tæt på indkomstårets afslutning som muligt (dansk tid). Skæringsdagen for perso-

ner, hvis indkomstår følger kalenderåret, vil være den 31. december. Skatteyderen bør anvende den

kurs, som anses for værende mest repræsentativ og fra det mest likvide marked. Således bør kurser

på de tjenester med enten størst handelsvolumen eller størst datagrundlag prioriteres og anvendes

til værdiansættelsen.

For kryptoaktiver findes ikke en lukkekurs. I stedet anføres den historiske kursudvikling for mange

aktiver i enten 5-minutters interval eller 1-times interval. Ultimoopgørelsen bør derfor ske efter

markedsværdien, hvor værdien ansættes på baggrund af de tilgængelige kursdata.

Det bemærkes, at de historiske kursintervaller bliver mindre præcise, jo mere historiske de er. Ek-

sempelvis kan en 1-times kurs fortsat findes på www.coinmarketcap.com en måned efter kursda-

gen, mens de historiske kurser ét år tilbage i tid kun vises pr. døgn. Der kan således være tilfælde,

hvor en præcis kurs ikke findes, eller hvor den af andre årsager ikke kan opgøres. I de tilfælde må

en så præcis markedsværdi, som det er muligt, anvendes. En mindre præcis værdiansættelse vil i

mange tilfælde blive beskattet i senere indkomstår eller ved den endelige realisation. Af samme

årsager må der også accepteres en grad af afvigelser i opgørelsen af ultimoværdien. At præcisio-

nen i kurserne falder over tid nødvendiggør, at den skattepligtige snarest muligt efter den 31.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

december sikrer sig dokumentation for beholdningens kurser på skæringsdagen og foretager en

ultimo værdiansættelse af beholdningen.

Det kan ikke afvises, at der kan forekomme situationer, hvor der kan spekuleres i at flytte sine akti-

ver til en vekslingstjeneste, hvor kursen i en skattemæssig henseende kan være fordelagtig.

Denne mulighed for manipulation vurderes dog begrænset og - i hvert fald på nuværende tids-

punkt - ikke af væsentlig betydning.

En ultimoværdi bør oplyses for den samlede beholdning. Det betyder, at hvis skatteyderen har

flere kryptoaktiver, så skal værdien opgøres særskilt for de enkelte aktiver og herefter summeres

til en samlet værdi, som oplyses på oplysningsskemaet.

Som beskrevet i afsnit 5.6.3.1., kan Skatteforvaltningen, for at sikre en korrekt værdiansættelse - i

lighed med hvad Norge gør i forbindelse med værdiansættelser til formueskatteopgørelsen - of-

fentliggøre kurserne pr. 31. december på de mest handlede kryptoaktiver. Det vil betyde, at den

skattepligtige ”kun” skal sikre sig kurserne

for de sjældnere aktivtyper.

Hvis kryptoaktiverne omfattes af samme regelsæt som finansielle kontrakter, bør skattemyndig-

hederne for kryptoaktiver have samme mulighed, som for finansielle kontrakter, for at foretage et

skøn, hvis et kryptoaktiv ikke har en kursværdi, som kan aflæses. Skønnet må ske under hensyn til

det pågældende marked.

5.6.3.1.4 Likviditetsbelastning

I forbindelse med en lagerbeskatningsmodel skal overvejes tiltag, som afbøder en eventuel likvi-

ditetsmæssig belastning. Der er i det følgende beskrevet forskellige muligheder.

5.6.3.1.4.1 Carry back

Der findes regler i skattelovgivningen, der har til formål at afbøde virkninger af lagerbeskatningen i

relation til beskatning af store urealiserede avancer og at sikre, at det er den faktisk konstaterede

gevinst, der beskattes i ejerperioden. Et eksempel er regler om carry back. Reglerne kan også i et

vist omfang virke likviditetsforberedende, da der ved carry back kan ske tilbagebetaling af skat i

forbindelse med, at der efterfølgende konstateres værdinedgang, i stedet for, at det herved op-

gjorte tab blot fremføres til modregning i efterfølgende års eventuelle gevinster. Der gives normalt

alene mulighed for carry back, når tabet er kildeartsbegrænset

–

af hensyn til at afbøde nogle af

effekterne forbundet herved.

I regelsættet om finansielle kontrakter er der indført en modificeret form for carry back, der ikke

indebærer en genoptagelse af tidligere indkomstår, og som vedrører visse typer af tab på finan-

sielle kontrakter. Tab, der overstiger gevinst på indkomstårets kontrakter kan fradrages, i det om-

fang det ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, jf.

kursgevinstlovens § 32, stk. 2, og 31, stk. 2. Derved har den skattepligtige mulighed for at fradrage

tab i det aktuelle indkomstår i tidligere års nettogevinster. Af bemærkningerne til bestemmelsen i

kursgevinstlovens § 31, jf. L 99, FT 2001/2002, til § 7, nr. 2 og 4, fremgår, at:

”[…] Begrundelsen for ovennævnte fradragsadgang er, at der på grund af lagerprin-

cippet kan være sket beskatning af en gevinst i et tidligere år, selv om denne ge-

vinst senere udlignes af et tilsvarende tab på samme kontrakt. Tab fradrages i det

indkomstår, som tabet vedrører. Der skal således ikke ske regulering af indkomst-

opgørelsen for de tidligere

indkomstår. [… ]”

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Der findes også i andre regelsæt bestemmelser om carry back, fx i dødsboskatteloven, pensions-

afkastbeskatningsloven og kulbrinteskatteloven.

Regler om carry back kan forekomme administrativt byrdefulde, fordi der skal føres opgørelser

over tidligere indkomstårs indkomst og skatten heraf, ligesom reglerne kan være vanskelige at di-

gitalisere. Den administrative byrde ved carry back for såvel den skattepligtige som myndigheden

vurderes dog ikke i sig selv at være tilstrækkelig begrundelse for ikke at indføre en mulighed for

carry back i relation til finansielle kryptoaktiver.

I relation til kursgevinstlovens regler om anvendelse af lagerprincippet på finansielle kontrakter er

der indsat en bestemmelse om dispensation fra lagerprincippet, hvorefter skattemyndighederne i

ganske særlige tilfælde kan tillade, at gevinst og tab på finansielle kontrakter medregnes efter rea-

lisationsprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33, stk. 2, jf. § 25, stk. 1. Der er i bestemmelsen fastsat

betingelser for godkendelse af dispensationsadgang. Det er således en betingelse, at kontrakten

indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden,

samtidig med at lagerbeskatning skal udgøre en væsentlig ulempe for virksomheden. Denne mu-

lighed vurderes på nuværende tidspunkt ikke nødvendig eller relevant i relation til finansielle kryp-

toaktiver, men vil kunne blive relevant, hvis anvendelsen af kryptoaktiver i virksomheder bliver ud-

bredt.

5.6.3.1.4.2 Modificeret opgørelsesmetode

Det er muligt, at der kan opstå tilfælde, hvor værdien af finansielle kryptoaktiver topper ved års-

skiftet for derefter at falde kraftigt. Det kan overvejes at supplere en beskatningsmodel, der base-

rer sig på lagerprincippet, med særlige regler for den situation, hvor en skattepligtig først får solgt

ud til betaling af skatten efter årsskiftet, efter at der er indtruffet et værdifald. I den forbindelse er

der overvejet følgende to initiativer.

Initiativ 1

–

særlig opgørelsesperiode ved store værdifald

For at undgå, at en skattepligtig reelt ikke har mulighed for at realisere tilstrækkelig likviditet til at

betale skatten med, er det overvejet at give mulighed for at vælge et andet ultimotidspunkt end

den 31. december, for de skattepligtige hvis indkomstår følger kalenderåret. Det kunne fx overve-

jes at give mulighed for at vælge den 31. januar i år 2, som ultimotidspunkt under forudsætning af,

at værdien af den samlede beholdning (værdien af indestående på samtlige wallets) er faldet

med mere end fx 25 pct. i perioden fra den 31. december i år 1 til den 31. januar i år 2.

Hovedreglen vil være det almindelige indkomstår (kalenderåret). Er betingelserne for at bruge 31.

januar som ultimotidspunkt opfyldt, og er dette valgt af skatteyderen, vil opgørelsesperioden for

det valgte år være 1. januar år 1 til 31. januar år 2, og for det følgende indkomstår vil opgørelsespe-

rioden være fra 1. februar år 2 til 31. december år 2 (medmindre betingelserne for at flytte ultimo-

tidspunktet helt undtagelsesvis også er opfyldt i år 2).

For at kunne foretage en korrekt vurdering af, hvorvidt 25 pct.-kravet er opfyldt eller ej, vil såvel op-

gørelsen pr. 31. december som opgørelsen pr. 31. januar skulle korrigeres for de køb og salg, der

måtte være foretaget i løbet af januar måned. I opgørelsen pr. 31. december skal fratrækkes de

værdier, som kan henføres til aktiver, der er solgt i januar. Det vil ikke være tilstrækkeligt at fra-

trække afståelsessummerne, da det vil give en for lille reduktion, når der er tale om et værdifald.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Hvor 25 pct.-kravet er opfyldt, og reglen anvendes, vil opgørelsen af gevinst og tab derefter (hvor

opgørelsen forrige år er sket på kalenderårsbasis) skulle foretages som forskellen mellem ultimo-

værdien pr. 31. januar år 2 tillagt afståelsessummer fra 1. januar år 1 til 31. januar år 2 og primo-

værdien pr. 1. januar år 1 tillagt anskaffelsessummer fra 1. januar år 1 til 31. januar år 2.

Initiativ 1 – særlig opgørelsesmetode

Figur 1

Med initiativet kan likviditetsvirkningen af lagerprincippet mindskes, når der er meget store værdi-

fald kort efter årsskiftet. Det er naturligvis muligt, at kursen falder væsentligt på andre tidspunkter

end i januar måned.

Den ”korte” forlængelse af opgørelsesperioden efter årsskiftet skal ses i sam-

menhæng med, at investor skal kunne lave opgørelsen inden fristen for indlevering af oplysnings-

skemaet, og at skatteyderen hermed få en reel mulighed for at håndtere den situation, at der efter

31. december er sket et meget stort kursfald. Det kan

–

for at udvide initiativets virkning

–

overve-

jes at udvide opgørelsesperioden med fx 3 måneder i stedet for en måned.

Det største kursfald på Bitcoins skete i juni 2022, hvor kursen, i en periode på fire uger, faldt ca. 38

pct.

I overvejelserne er der taget udgangspunkt i et gennemsnitligt kursfald på 25 pct., som en

mulighed for hvor stort kursfaldet skal være, før det udløser mulighederne i initiativet.

Det må forudsættes, at en investor, der konstaterer en nedadgående værdiudvikling, ofte vil reali-

sere sine aktiver hurtigst muligt, og inden værdien af den samlede beholdning er under 25 pct. Ini-

tiativet er formentlig mest relevant i de tilfælde, hvor investor kun har en type aktiver i sin

https://www.coindesk.com/markets/2022/07/01/brutal-month-for-bitcoin-as-june-ends-with-biggest-drop-in-11-

years/

Bitcoin price today, BTC to DKK live price, marketcap and chart | CoinMarketCap

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

beholdning fx Bitcoins. Ved en større diversitet i den samlede beholdning, er risikoen for, at akti-

verne samlet set falder til under 25. pct. mindre sandsynlig.

Fordelene ved initiativet skal holdes op imod den yderligere kompleksitet i reglerne. Administra-

tivt kan det være besværligt med en mulighed for at have opgørelsesperioder, der, for en særlig

indkomsttype, afviger fra indkomståret. Den øgede administration vil også gælde for investor, da

investor selv vil skulle foretage alle de påkrævede beregninger. Udover en opgørelse af værdien

pr. 31. december tillagt årets afståelsessummer, vil investor således skulle opgøre værdien pr. 31.

januar året efter. Dette skal imidlertid sammenholdes med, at reglen er tiltænkt at være anven-

delse i de, må man formode, relativt få tilfælde, hvor der har været meget store kursfald i måneden

efter 31. december, og investor er ikke tvunget til at benytte muligheden for at vælge kursen pr. 31.

januar i stedet for kursen pr. 31. december.

Initiativ 2 - henstandsordning

Med udgangspunkt i det beskrevne scenarie er det overvejet, hvorledes effekterne af et pludseligt

værdifald efter skæringsdatoen kan afbødes ved et initiativ, som bygger på en henstandsordning.

Efter initiativet vil den skat, som skatteyderen

skulle

have betalt som følge af den urealiserede ge-

vinst, kunne udskydes til realisationstidspunktet. Den urealiserede gevinst, som kommer til be-

skatning i år 1, vil først forfalde til betaling i det indkomstår, hvor aktiverne endeligt afstås.

Initiativ 2 - henstandsordning

Figur 2

Som beskrevet fungerer initiativerne for hele beholdningen. En henstandsordning vil derfor med-

føre, at en skattebetaling vil kunne udskydes, indtil det sidste aktiv fra beholdningen afstås. Kon-

sekvensen heraf vil være, at den skattepligtige kan beholde et enkelt aktiv fra beholdningen som

aldrig realiseres, hvorefter skatten aldrig forfalder til betaling. Det vil generelt ikke være muligt at

adskille den beholdning, som vedrører henstandsordningen, fra en nyerhvervet beholdning. En

sådan opdeling vil også tale imod det hensyn til administrationen, som er taget ved at basere be-

skatningen på beholdningsniveau.

5.6.3.1.5 Overgangsregler

Ved et skifte fra den nuværende realisationsmodel til en lagermodel er det nødvendigt at regulere,

hvorledes en overgang fra den ene metode til den anden metode bør ske. Overgangsreglerne er

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

således kun relevante for de aktiver, hvor en ny regulering medfører, at aktiverne fremover skal

beskattes efter andre regler end i dag. Det betyder først og fremmest, at overgangsreglerne skal

omfatte de aktiver, der i dag beskattes efter statsskatteloven. I det følgende er der overvejet for-

skellige muligheder for overgangsregler.

Generelt er det nødvendigt ved en overgang til beskatning efter et lagerprincip at gøre op med den

tidligere værdiændring på aktiverne og bestemme en indgangsværdi, som skal udgøre primovær-

dien i det første indkomstår, hvor lagerprincippet anvendes. Det skal således overvejes, hvordan

(og hvornår) forskellen mellem aktivernes oprindelige anskaffelsessum og indgangsværdien skal

beskattes.

Det vil være en fordel, hvis en overgangsordning ikke nødvendiggør, at aktiverne, der er i behold

ved overgangen,

”følges”,

hvormed det fx undgås, at skattebetalingen først effektueres ved afstå-

else af det sidste aktiv, eller at aktiverne uanset overgangen til lager fortsat skal opgøres efter et

aktiv for aktiv-princip, i takt med at disse afstås.

Overvejelserne om overgangsregler kan tage afsæt i to yderpunkter. Forskellen mellem behold-

ningens oprindelige anskaffelsessum og indgangsværdien kan på den ene side komme til fuld be-

skatning ved overgangen til lagerbeskatning. Det vil sige, at kryptoaktiverne beskattes på bag-

grund af værdien ved udgangen af indkomståret forud for ikrafttrædelsesåret (år 0). Beskatningen

vil efter dette yderpunkt således ske up-front ved overgangen til lagermodellen

–

og i indkomst-

året før de nye regler får virkning. På den anden side kan forskellen mellem de to

–

som det andet

yderpunkt

–

gøres skattefri. Ingen af disse to yderligheder synes som udgangspunkt anbefalelses-

værdige. Det er derfor overvejet i hvilket omfang, der kan hentes inspiration i andre tilfælde, hvor

der er sket en overgang til beskatning efter et lagerprincip.

Ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 overgik beskatningen af finansielle kontrakter til et lagerprincip. Det

nye beskatningsprincip var bl.a. foranlediget af Optionsudvalgets betænkning nr. 1139 fra 1988.

Udvalget var nedsat af skatteministeren til at undersøge og afklare beskatningen af finansielle in-

strumenter, herunder finansielle kontrakter.

Af den vedtagne ændringslovs § 10, stk. 10, følger det, at reglerne om finansielle kontrakter har

virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere. Det vil sige, at de kontrakter, der

var erhvervet før 1. juli 1991, blev beskattet efter de dagældende regler. Således var det ikke nød-

vendigt at regulere overgangen fra det ene regelsæt til det andet, idet ingen aktiver, der var erhver-

vet før indførelsen af de nye regler, skiftede beskatningsprincip.

Konsekvensen af en tilsvarende overgangsregel ved en kommende lagerbeskatning af kryptoakti-

ver vil være, at asymmetrien vil bestå for en meget stor andel af aktiverne, og at kryptoaktiverne

skal opdeles. Sådanne overgangsregler harmonerer dårligt med formålet med Skattelovrådets ar-

bejde, som bl.a. skal være mere til at sikre en mere hensigtsmæssig beskatning, herunder at sikre

at opgørelsen er administrativt nemmere for skatteyderen at foretage.

En anden mulighed er at beregne fortjeneste/tab, som hvis aktiverne var afstået ved indkomst-

årets udløb forud for virkningsåret. Værdistigningen/tabet fra anskaffelsestidspunktet og frem til

det (fiktive) afståelsestidspunkt kan herefter henstå til senere beskatning. En sådan model ken-

des fx fra lovforslag L7 (folketingsår 2022/2023 - 1. samling) om lagerbeskatning af selskabers

ejendomsavancer, som dog aldrig blev vedtaget. Heraf fremgår det, at ved overgangen fra realisa-

tionsbeskatning til lagerbeskatning skulle ejendommen anses for afstået til handelsværdien på

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

overgangstidspunktet. Denne handelsværdi udgjorde herefter indgangsværdien og anskaffelses-

summen ved overgangen til lagerbeskatning.

For hver ejendom skulle der herefter føres en realisationssaldo, som indeholdt enten den sam-

lede nettogevinst (positiv realisationssaldo) eller det samlede nettotab (negativ realisations-

saldo). En positiv realisationssaldo skulle dog løbende reduceres med eventuelle tab opgjort efter

lagerprincippet i de efterfølgende indkomstår. Hvis realisationssaldoen efter årets modregning

fortsat var positiv, kunne den positive restsaldo fremføres til efterfølgende indkomstår.

Hvis saldoen fortsat var positiv efter afståelse af ejendommen, blev et beløb svarende til den posi-

tive restsaldo medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i afståelsesåret.

Omvendt, hvis realisationssaldoen var negativ, skete der en modregning i indkomstårets fortjene-

ste på ejendommen opgjort efter lagerprincippet i de efterfølgende indkomstår. Alene den del af

fortjenesten på ejendommen, som resterede efter modregningen, blev medregnet ved opgørel-

sen af den skattepligtige indkomst. Hvis realisationssaldoen efter årets modregning fortsat var ne-

gativ, kunne restsaldoen fremføres til efterfølgende indkomstår.

Et sådan regelsæt synes på sin vis som en rimelig løsning, hvor både en gevinst og et tab hen-

holdsvis beskattes eller fradrages over en periode. Regelsættet kan indføres med forskellige mo-

difikationer. Det kan fx overvejes, om saldoen skal medregnes over en årrække efter indførelsen

af lagerbeskatningen.

Det vurderes dog, at overgangsregler, som indeholder en sådan form for saldoopgørelse og hen-

standsordning vil være komplicerede og svære at anvende i praksis for både Skatteforvaltningen

og borgeren. Der er således en væsentlig forskel på, om opgørelsen/saldoen skal håndteres af

større professionelle ejendomsselskaber eller en borger med private kryptoinvesteringer.

Som et yderligere eksempel på overgangsregler kan nævnes selskabers børsnoterede portefølje-

aktier, der som følge af en lovændring i 2009 blev skattepligtige efter et lagerprincip fra og med

indkomståret 2010. Indtil da kunne sådanne aktier afstås skattefrit efter en ejertid på mere end tre

år.

Ved vedtagelsen af lovændringen blev der derfor henset til, at en eventuel værdistigning ved ejer-

skab i mere end tre år, ikke skulle komme til beskatning ved overgangen til lagerbeskatning mens

værdistigningen i ejertiden, når aktierne havde været ejet i mindre end tre år ved overgangen, kom

til beskatning.

Overgangsreglerne blev på den baggrund udformet, så porteføljeaktier med mindre end 3 års

ejertid ved overgangen til lagerbeskatning skulle anses for at have en værdi svarende til den fakti-

ske anskaffelsessum.

Porteføljeaktier, der havde været ejet i 3 år eller mere, var derimod skattefrie ved afståelse efter

gældende regler. Det blev derfor fastsat, at disse aktier skulle anses for at være anskaffet til han-

delsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010. Herved skete der ikke beskatning af avancer,

der kunne have været realiseret skattefrit inden overgangen.

Det kan overvejes, om der er behov for at tage tilsvarende hensyn i relation til kryptoaktiver. Det

altovervejende udgangspunkt for kryptoaktiver er, at afståelsen af disse er skattepligtig, jf. praksis.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Dog eksisterer der fortsat en teoretisk mulighed for, at gevinst ved handel med kryptoaktiver kan

være skattefri, jf. SKM2019.78.SR, omend beskatningen synes at være objektiveret i væsentlig

grad, jf. SKM2023.187.HR, SKM2023.188.HR, SKM2023.479.LSR og SKM2024.25.SR.

Med dette udgangspunkt kan det overvejes, om overgangsreglerne for kryptoaktiver skal formule-

res i overensstemmelse med overgangsreglerne for selskabers børsnoterede porteføljeaktier.

Udgangspunktet vil således være at anvende kryptoaktivernes oprindelige anskaffelsessum som

indgangsværdi. Det antages, at den foreslåede regulering ikke vedtages med tilbagevirkende

kraft. Derimod er det forventningen, at reglerne vedtages og tidsmæssigt træder i kraft på et tids-

punkt, der muliggør, at den skattepligtige kan disponere, før virkningstidspunktet. På den bag-

grund, vil den skattepligtige have mulighed for indrette sig forud for overgangen til lagerbeskat-

ning, fx ved at realisere sine aktiver. Det vil fx sige, at i de meget få tilfælde, hvor kryptoaktiverne vil

være skattefri ved afståelsen efter statsskattelovens regler, kan afståelsen ske skattefrit. Overgan-

gen til lagerbeskatningen vil således have den konsekvens, at ellers skattefri aktiver efter nugæl-

dende regler vil blive omfattet af lagerbeskatningen som skattepligtige aktiver.

En sådan overgangsregel indebærer i princippet, at den skattepligtige vil få beskattet eventuel for-

tjeneste, der er opstået inden overgangen, i det første indkomstår med lagerbeskatning. Den skat-

tepligtige har dog mulighed for at sælge ud af sin beholdning i løbet af år 1 og dermed sikre likvidi-

teten til at betale skatten. Skattebetalingen vil følge de almindelige regler.

Rent administrativt findes denne mulighed at foretrække, idet der kun skal foretages en enkelt op-

gørelse

–

indgangsværdien, hvorefter alle kryptoaktiver følger samme regelsæt.

Spørgsmålet om overgangsreglens isolerede virkning er i øvrigt i det væsentlige kun relevant for

de skatteydere, som har foretaget langsigtede investeringer, idet de skatteydere, som foretager

kortsigtede investeringer, må antages løbende at realisere og dermed ikke have væsentlig latent

fortjeneste, der kan indebære en likviditetsmæssig udfordring ved overgangen til lagerbeskatning.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

6. Skattelovrådets anbefalinger mv.

På baggrund af den forudgående gennemgang af beskatningen af kryptoaktiver og de overvejel-

ser, som er beskrevet i afsnit 5, har Skattelovrådet en række anbefalinger til udformningen af skat-

temæssige regler, som i højere grad tager højde for kryptoaktivernes karakteristika, herunder han-

delsformen. Anbefalingerne fremgår af nedenstående afsnit, der også indeholder en overordnet

vurdering af anbefalingernes virkning på de offentlige finanser.

6.1 Anbefalinger

I arbejdet med rapporten er der foretaget grundige overvejelser for at nå anbefalinger, som sikrer

den mest hensigtsmæssige og afbalancerede beskatning af kryptoaktiver. Det har ved arbejdet

stået klart, at kryptoaktivers karakteristika har gjort det vanskeligt at anbefale en beskatningsmo-

del, som ikke er forbundet med visse udfordringer. Særligt har det vist sig, at den skattemæssige

opgørelse af handler med kryptoaktiver er administrativ besværlig, uanset valg af beskatningsmo-

del. Anbefalingerne er på den baggrund udtryk for Skattelovrådets afvejning af forskellige hensyn

til udformningen af den fremtidige beskatning.

Skattelovrådet har undersøgt tre modeller for opgørelse af den skattepligtige indkomst ved kryp-

toaktiver; en realisationsmodel, en nettoresultatmodel eller en lagerbeskatningsmodel. De under-

søgte modeller indebærer både fordele og ulemper. Over en længere årrække og i et isoleret sy-

stem, hvor der hverken sker overdragelse ved succession, eller aktiverne på anden vis udtages af

beregningen uden aktuel beskatning, vil valget af model primært være et spørgsmål om periode-

forskydning. Det kan dog - i sig selv - være et væsentligt argument for at placere sine investeringer

på en bestemt måde.

Fokus for valget af beskatningsmodellen har været at hense til, at Skattestyrelsens kontroller har

vist, at hovedparten (54 pct.) af skatteydere med kryptoaktiver handler mindst en gang om måne-

den, og at der efter Skattestyrelsens erfaringer er en ikke uvæsentlig andel af disse, som handler

med store volumener, og at det særligt er i disse tilfælde, at de gældende regler giver udfordringer.

Derfor har anbefalingerne særligt til formål at tage hensyn til de skatteydere, som handler meget.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet lægger vægt på, at en ny beskatningsmodel er teknologineutral i den forstand, at

beskatningen af et aktiv ikke skal afhænge at den teknologi, som aktivet handles og opbevares på.

Princippet om teknologineutralitet medfører, at

”almindelige”

aktiver, som i dag beskattes efter

særlovgivning såsom aktieavancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven eller

kursgevinstloven, ikke skal beskattes efter den anbefalede regulering, blot fordi handlen gennem-

føres ved anvendelse af distributed ledger-teknologi (DLT).

Det anbefales, at kryptoaktiver defineres og kvalificeres i overensstemmelse med den anvendte

definition i den internationale regulering, herunder CARF og DAC8. Der ses ikke behov for at ud-

vikle en særlig national definition til brug for beskatningen, der adskiller sig herfra.

6.1.1 Realisationsbeskatning

Det må antages at en realisationsbeskatningsmodel foretrækkes af mange skattepligtige, da an-

vendelsen af dette princip indebærer, at salg isoleret set medfører en likviditet til at betale skatten

med, om end gevinsten ofte kun vil være en skattemæssigt opgjort gevinst, og der ikke nødven-

digvis vil være realiseret likviditet til at betale skattekravet. Derudover giver realisationsprincippet i

højere grad mulighed for at placere gevinst og tab med henblik på skatteudskydelse og undgåelse

af aktuel beskatning.

For de skatteydere, der handler meget, forekommer en traditionel realisationsbeskatningsmodel

at medføre en meget kompleks skatteopgørelse, da den er administrativ besværlig at foretage. I

mange tilfælde sker opgørelsen efter et FIFO-princip, idet anskaffelsessummen for de solgte akti-

ver sjældent kan identificeres. Tilmed har Skattestyrelsens erfaringer vist, at skatteyderen i meget

få tilfælde formår at lave en korrekt opgørelse efter FIFO-princippet. Der skal foretages en opgø-

relse pr. afståelse og erhvervelse, og der er eksempler på skattepligtige med 1 mio. transaktioner

på et år.

En realisationsmodel, hvor anskaffelsessummen opgøres efter en gennemsnitsmetode, indebæ-

rer, at der i forbindelse med køb og salg løbende skal ske en opgørelse af anskaffelsessummen,

hvilket kan være besværligt ved hyppig handel med store volumener af kryptoaktiver.

Årsagen til, at den nuværende beskatningsmodel har givet udfordringer, kan dog i overvejende

grad henføres til den asymmetriske beskatning. Det er derfor overvejet, om der kan indføres en

traditionel realisationsbeskatningsmodel

–

uden asymmetri. Modellen vil for de skatteydere, som

kun handler lidt, virke fair og opgørelsesmæssigt relativt simpelt. Derimod vil modellen for de skat-

teydere, som handler meget, stadig medføre en kompleks skatteopgørelse.

EU-landene har ændret direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet med

vedtagelsen af DAC8. Ændringen betyder, at medlemslandene skal indføre regler om pligt for ud-

bydere og formidlere af kryptoaktiver til at indberette oplysninger om den enkelte kundes transak-

tioner, herunder oplysninger om kundens identitet og hjemland. Indberetningen sker på et aggre-

geret niveau, det vil sige for indkomstårets samlede transaktioner fordelt på transaktionstype og

type af kryptoaktiv. Indberetningen vil tidsmæssigt ske senest ved udgangen af september i det

følgende år.

Med tanke på modtagelsen af disse indberetninger er der overvejet en beskatningsmodel, som

bygger på disse oplysninger

–

en såkaldt nettoresultatmetode. Nettoresultatmetoden har isoleret

set den fordel, at der for størsteparten af investorer i kryptoaktiver vil ske en indberetning af årets

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

transaktioner, der i udgangspunktet vil kunne lægges til grund for indkomstopgørelsen. Oplysnin-

gerne kommer imidlertid med stor sandsynlighed efter oplysningsfristen, hvorfor beskatningen

ikke kan indrettes på indberetningerne alene. Hertil bemærkes det, at kvaliteten af indberetnin-

gerne ikke kendes. Indberetningerne kan altså ikke anvendes direkte på det foreliggende grund-

lag.

Ligeledes bemærkes det, at de oplysninger, som indberettes, lider af visse mangler

–

fx oplysnin-

ger om transaktionsomkostninger og andre typer af erhvervelser. Manglerne medfører, at den

data, som modtages, i videre udstrækning skal bearbejdes, og der skal foretages en ny opgørelse

for at beregne det skattepligtige resultat. Det er ikke muligt at anvende de modtagne oplysninger

direkte.

På grund af de beskrevne usikkerheder ved den data, som en nettoresultatmetode i overvejende

grad tiltænkes at bygge på, er det overvejet, hvorvidt metoden kan anvendes uden den indberet-

tede data, således at skatteyderen selv skal foretage opgørelsen i lighed med de aggregerede

summer, som modtages fra de indberetningspligtige. En sådan opgørelse synes at indeholde en

høj grad af kompleksitet.

Fra et administrativt synspunkt kan det være svært at pege på en realisationsbaseret beskat-

ningsmodel, som bevirker, at administrationen kan lettes eller automatiseres i væsentlig grad.

Tankegangen bag nettoresultatmodellen

–

set i forhold de to andre modeller

–

er at modellen i hø-

jere grad skulle kunne lette administrationen og automatiseres.

Det er vurderingen, at det efter en nettoresultatmetode, hvor skatteyderen, i et vist omfang, selv

skal forestå opgørelsen, fortsat vil være en udfordring for den enkelte skatteyder at beregne og

oplyse sin indkomst.

Modellens anvendelighed afhænger i vid udstrækning af kvaliteten og indholdet af de indberet-

tede oplysninger. Hvis skatteopgørelsen ikke foretages på baggrund af de indberettede oplysnin-

ger alene, vil skatteyderen selv skulle forestå opgørelsen. Denne opgørelse vil i lighed med, hvad

der gør sig gældende for en traditionel realisationsbeskatningsmodel, være kompleks og svær for

skatteyderen at foretage. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at indføre en nettoresultatmodel,

som i høj grad baserer sig på udvekslede oplysninger, når den modtagne data ikke kan stå alene.

Således synes metoden kun på et teoretisk plan at være anbefalelsesværdig.

Sammenfattende indebærer det visse fordele at lade finansielle kryptoaktiver realisationsbe-

skatte, særligt at beskatningen som udgangspunkt kun udløses ved et salg, hvor beskatningen

kan opgøres på grundlag af en faktisk opnået salgssum, som kan anvendes til betaling af skatten.

Disse fordele vurderes dog ikke at opveje de praktiske vanskeligheder i forhold til opgørelsen i de

tilfælde, hvor der løbende foretages et betydeligt antal handler. Opgørelsen medfører, at oplysnin-

gerne om anskaffelsessummer skal gemmes, og der skal foretages løbende delopgørelser for de

enkelte aktiver, når den skattepligtige køber og sælger. Derudover anses det ikke for hensigts-

mæssigt at vælge et andet beskatningsprincip for de finansielle kryptoaktiver, der allerede er om-

fattet af reglerne om beskatning af finansielle kontrakter mv. Det er derfor vurderingen, at en mo-

del med realisationsbeskatning vil øge de eksisterende udfordringer med afgrænsningen af kryp-

toaktiver.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

6.1.2 Lagerbeskatning

En lagerbeskatningsmodel har, til forskel fra de to ovennævnte modeller med realisationsbeskat-

ning, den fordel, at modellen tager særligt hensyn til de skatteydere, som handler store volume-

ner, da der ikke skal foretages en opgørelse af skattepligtig indkomst ved hver handel. Uanset at

den skattepligtige ved en lagerbeskatningsmodel skal opgøre ultimoværdien af beholdningen for

hvert indkomstår, vurderes der ikke at være en væsentlig forskel på opgørelsesbyrden ved en la-

gerbeskatningsmodel og en realisationsbeskatningsmodel for de skatteydere, der foretager for-

holdsvis få handler. Således antages det, at hvis en skattepligtig har foretaget langsigtede investe-

ringer, er der med en vis sandsynlighed tale om en mindre diversitet i pågældendes portefølje,

hvilket vil betyde, at der er færre aktiver, som skal værdiansættes ultimo. En lagerbeskatningsmo-

del vurderes således at forbedre muligheden for at opgøre en korrekt indkomst for personer, der

ofte handler kryptoaktiver, uden at vanskeliggøre opgørelsen for personer, der kun handler spora-

disk.

Udfordringen ved beskatning efter et lagerprincip er generelt, at betaling af skatten kan kræve rea-

lisation af aktiver. Likviditetsbelastningen ved en lagerbeskatningsmodel af kryptoaktiver vurde-

res dog ikke ligeså udtalt, som ved andre typer af investeringsaktiver, idet kryptoaktiver anses for

særdeles likvide. Det må derfor formodes, at investoren i vidt omfang løbende kan foretage en ju-

stering af porteføljen for at sikre likviditet til at betale skatten.

Samlet set er der ikke grundlag for at antage, at de foreslåede regler generelt vil være mere likvidi-

tetsmæssigt belastende end de gældende regler. Hvorvidt det samlede forslag vil være en likvidi-

tetsmæssig skærpelse eller lempelse i forhold til andre regler, vil bl.a. afhænge af, hvordan den

skattepligtiges resultat er fordelt mellem gevinster og tab på de enkelte aktiver. Jo flere tab blandt

gevinster, jo større bliver værdien af den foreslåede modregningsadgang.

Ved en lagerbeskatningsmodel kan aktiverne sammenlægges til én beholdning. Det betyder, at

køb og salg foretaget i løbet af året kan opgøres på beholdningsniveau, hvorefter det er værdifor-

skydningen i den samlede beholdning som beskattes.

Et lagerprincip indebærer, at der skal ansættes en ultimoværdi. Det er vurderingen, at der vil være

visse udfordringer ved værdiansættelsen af aktiverne ultimo ved en lagerbeskatningsmodel. Hvis

der indføres en lagerbeskatningsmodel, bør der derfor være et vist rum for værdiansættelsesusik-

kerhed.

Med de internationale aftaler vil der fra 2027 udveksles oplysninger internationalt. Oplysningerne,

som modtages via DAC8 og CARF, kan ikke danne grundlag for ansættelsen af ultimoværdien,

men det er opfattelsen, at det for langt de fleste kryptoaktiver er muligt at opgøre en ultimoværdi.

Det er således vurderingen, at de udvekslede oplysninger i et vist omfang kan indgå i en lagerop-

gørelse, hvis de modtages forud for årsopgørelsen. D e udvekslede oplysninger kan her anvendes

som indikator for køb og salg foretaget i løbet af året, Der skal dog korrigeres for bl.a. eventuelle

transaktionsomkostninger.

Udover oplysningernes mulige anvendelse for den skattepligtige ved udfyldelse af oplysningsske-

maet, kan de indberettede oplysninger i et vist omfang også danne grundlag for en skatteansæt-

telse i de tilfælde, hvor skatteyderen i forbindelse med en kontrolsag ikke oplyser om sin ind-

komst. De aggregerede transaktionsoplysninger vil kunne anvendes ved opgørelsen af indkomst-

årets køb og salg, og det må antages, at oplysningerne i et vist omfang muliggør et skøn over

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

beholdningens primo og ultimoværdi. Opgørelsen kan således foretages på baggrund af oplysnin-

gerne, eventuelt med fradrag for skønsmæssigt fastsatte transaktionsomkostninger.

De tre modeller har således alle fordele og ulemper. Med henvisning til udgangspunktet for anbe-

falingerne, herunder formålet med at anbefale en model som tilgodeser store handelsvolumener i

et volatilt marked, synes et tungtvejende hensyn at være hensynet til opgørelsesmetoden.

6.1.3 Beskatning af kryptoaktiver sammen med finansielle kontrakter

Skattelovrådet anbefaler, at der ved udformningen af en lagerbeskatningsmodel tages udgangs-

punkt i, at en del kryptoaktiver allerede er lagerbeskattet efter kursgevinstlovens regler om finan-

sielle kontrakter. Det er derfor nærliggende at lade de øvrige kryptoaktiver blive omfattet af

samme regelsæt. Det vil sikre, at langt størstedelen af de handlede kryptoaktiver omfattes af

samme regelsæt, hvilket skaber forudsigelighed og vil lette administrationen for både skatteydere

og Skatteforvaltningen.

Det medfører endvidere, at en række af de udfordringer, som en lagerbeskatningsmodel indebæ-

rer, håndteres på samme måde, som det er tilfældet med finansielle kontrakter. Det vil sige, at der

kan anvendes samme løsninger. Det gælder særligt, hvis kryptoaktiver beskattes

sammen

med

”almindelige” finansielle kontrakter –

og ikke bare på samme måde. Samtidig vil det mindske ud-

fordringerne med kvalifikation og afgrænsning af kryptoaktiver.

Hvis de kryptoaktiver, der i dag beskattes efter statsskatteloven, beskattes på beholdningsniveau

efter reglerne om finansielle kontrakter i kursgevinstloven, vil det både medføre lempelser og

skærpelser i forhold til beskatningen efter statsskatteloven. Det vil være en lempelse, at opgørel-

sen sker som en nettoopgørelse. Hertil er det også en lempelse, at gevinster bliver beskattet som

kapitalindkomst med en lavere skattesats, i stedet for som personlig indkomst med en højere

skattesats. Ligeledes vil det være en lempelse, at tab får en højere fradragsværdi. Samtidig vil der

være modregningsadgang med indkomst fra finansielle kontrakter, således at gevinster kan redu-

ceres med et tab, og et tab kan modregnes i gevinst. Den udvidede modregningsadgang er også

en lempelse af den gældende beskatning af finansielle kontrakter.

Derimod vil det isoleret set være en skærpelse, at et tab vil blive kildeartsbegrænset og dermed

ikke kan fradrages (som ligningsmæssigt fradrag) ved beskatningen af anden indkomst, fx lønind-

komst, men det vil kun være en skærpelse, hvis den skattepligtige ikke har eller senere får gevin-

ster at modregne i. Tabet vil således kunne fradrages, i det omfang det ikke overstiger tidligere års

nettogevinster på både finansielle kontrakter og kryptoaktiver, og det vil kunne fremføres til fra-

drag i senere års nettogevinster på både finansielle kontrakter og kryptoaktiver.

Samlet opgørelse

Lagerbeskatning kan enten ske pr. aktiv eller på beholdningsniveau. For nuværende sker beskat-

ningen af finansielle kontrakter pr. kontrakt efter kursgevinstlovens § 33. Gevinst og tab efter de

gældende regler oplyses på oplysningsskemaet som et nettobeløb. I praksis sker der en mellem-

opgørelse, hvor opgørelsen først sker pr. kontrakt, men herefter oplyses nettobeløbet, på oplys-

ningsskemaet, som ét samlet beløb.

Skattelovrådet anbefaler, at lagerbeskatningen af kryptoaktiver sker på beholdningsniveau sam-

men med finansielle kontrakter. Det vil sige, at alle den skattepligtiges omfattede aktiver sammen-

lægges, og opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretages for den samlede beholdning. Det

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

er vurderingen, at en lagerbeskatningsmodel, hvor opgørelsen generelt sker pr. aktiv, vil være en

uhensigtsmæssig komplikation af reglerne.

Det anbefales dog, at de gældende regler om fradrag for tab på aktiebaserede finansielle kontrak-

ter henstår uændret, da hensynet bag indførelsen af disse, fortsat gør sig gældende. I praksis vil

der således (fortsat) skulle ske en opdeling mellem aktiebaserede finansielle kontrakter og aktie-

baserede kryptoaktiver på den ene side og øvrige finansielle kontrakter og kryptoaktiver på den

anden side.

Kildeartsbegrænsning

For finansielle kontrakter gælder der et særligt regelsæt for tab, hvor fradragsretten er begrænset,

jf. kursgevinstlovens §§ 31, 31 a og 32. Kursgevinstlovens §§ 31 og 31 a vedrører selskabers tab på

aktiebaserede finansielle kontrakter. Da reglerne for aktiebaserede kontrakter ikke foreslås æn-

dret, jf. ovenfor, anbefales der ikke en ændring af §§ 31 og 31 a. Kursgevinstlovens § 32 vedrører

personers fradrag for tab på finansielle kontrakter. Det anbefales at regelsættet fremover også

omfatter tab på kryptoaktiver. Det anbefales dermed, at et tab på kryptoaktiver skal være kilde-

artsbegrænset og være omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 32.

Kryptoaktiver, som kvalificeres som aktiebaserede finansielle kontrakter, skal behandles som en

aktiebaseret finansiel kontrakt.

Af kommissoriet følger det, at grundet de begrænsede kontrolmuligheder, er der en risiko for, at

skatteyderen kun oplyser et tab og ikke gevinster, således at der på den baggrund gives et uret-

mæssigt fradrag. En kildeartsbegrænsning vurderes at løse den udfordring, da det vil sikre, at et

tab kun kan fradrages i anden gevinst på kryptoaktiver, som er omfattet af regelsættet, og ikke-

aktiebaserede finansielle kontrakter. Dermed vil kildeartsbegrænsningen betyde, at det fortsat

kun er de aktiebaserede finansielle kontrakter, som ultimativt kan modregnes i aktieindkomsten.

Likviditetsudfordring

Som beskrevet medfører lagerbeskatning isoleret set som oftest en likviditetsbelastning, idet den

skattepligtige bliver beskattet af urealiserede aktiver.

Det eksisterende regelsæt for finansielle kontrakter indeholder en modificeret form for carry back.

Reglen indebærer, at tab på ikke-aktiebaserede kontrakter kan fradrages i den skattepligtige ind-

komst, i det omfang en nettoopgørelse for de tidligere indkomstår for samtlige ikke-aktiebaserede

kontrakter set under ét udviser gevinst, som ikke tidligere er anvendt til tilsvarende modregning af

tab. Fradrag kan således som udgangspunkt foretages, i det omfang der i tidligere indkomstår er

konstateret en gevinst på finansielle kontrakter. Tab fradrages i det indkomstår, tabet vedrører.

Der skal således ikke ske regulering af indkomstopgørelsen for de tidligere indkomstår.

Det er vurderingen, at reglen om carry back i vist omfang vil kunne bidrage til at løse likviditetsud-

fordringerne,

da reglen indebærer ”tilbagebetaling” af tidligere beskattet gevinst, når der efterføl-

gende opstår tab

–

i modsætning til almindelig underskudsfremførsel, hvor tabet kun kan udnyt-

tes til modregning i nye gevinster. Det er derfor anbefalingen, også for denne del af det eksiste-

rende regelsæt, at lade den fremtidige beskatning af kryptoaktiver, være omfattet heraf.

På grund af kryptoaktivernes volatile karakter, jf. også

boks 3

i afsnit 2.1, kan mulighederne for at

afbøde denne likviditetsbelastning ved særligt store kursudsving dog overvejes. Det er anbefalin-

gen af sådanne initiativer overvejes men sammenholdes med den deraf øgede administration og

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

kompleksitet i reglerne. Det bemærkes, at ved indførelsen af et sådant initiativ, bør initiativet også

virke for de aktiver, som i forvejen reguleres efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrak-

ter. Det anbefales ikke, at der sker en regeldifferentiering mellem aktiver, der som udgangspunkt

er omfattet af samme regelsæt.

Under nævnte hensyn anbefales det, at når der kan konstateres et værdifald på fx 25 pct. for den

samlede beholdning af aktiver. Både kryptoaktiver og andre aktiver omfattet af kursgevinstlovens

kapitel 6, skal der være mulighed for at vælge et andet ultimotidspunkt, så likviditetsbelastningen

ved store kursudsving mindskes. Regelsættet bør dog kun gælde for personer, idet det må anta-

ges, at belastningen bedre kan håndteres af selskaber, og at den likviditetsmæssige belastning på

grund af selskabsskattesatsen er mindre for selskaber. Hertil følger ligeledes, at selskaber og næ-

ringsdrivende har en ubegrænset fradragsret for ikke-aktiebaserede finansielle kontrakter og

kryptoaktiver, efter de gældende regler i kursgevinstlovens kapitel 6. Der vurderes således ikke

behov for at tage samme hensyn til selskaber.

Værdiansættelse

Det anbefales, at ultimoopgørelsen sker til markedsværdien af aktiverne ved udløbet af indkomst-

året. For kryptoaktiver må det anses for mest nærliggende at anvende en kurs pr. 31. december,

som markedsværdien. Fastsættelsen af markedsværdien skal ske med udgangspunkt i den kurs,

som er så tæt på indkomstårets afslutning som muligt (dansk tid). Således bør kurser fra de veks-

lingstjenester med størst handelsvolumen prioriteres og anvendes til værdiansættelsen. Disse

vekslingstjenester skal prioriteres, idet det antages, at kurserne her giver den mest retvisende

markedskurs, i kraft af den store handelsvolumen. Det må fra Skatteforvaltningens side accepte-

res, at der kan opstå mindre afvigelser mellem markederne, så længe at afvigelsen ikke kan anses

for væsentlig.

Værdiansættelsen kan vise sig at være en udfordring fx hvis kursen først opgøres på et tidspunkt

efter den 31. december. I de og andre tilfælde hvor kursen ikke findes, må en så præcis markeds-

værdi som muligt, anvendes. Det er dog opfattelsen, at værdiansættelsen ved en lagerbeskat-

ningsmodel i sammenhæng med en kildeartsbegrænsning, som beskrevet ovenfor, vil medføre at

en mindre præcis værdiansættelse i mange tilfælde vil blive beskattet i senere indkomstår eller

ved den endelige realisation.

For at sikre en korrekt og ensartet opgørelse kan det være hensigtsmæssigt, at Skatteforvaltnin-

gen offentliggør en oversigt over kurserne pr. 31. december for de mest handlede kryptoaktiver.

Overgangsregler

Overgangen fra et beskatningsprincip til et andet nødvendiggør, at det bestemmes hvordan

denne overgang skal ske. Ved en indførelse af en lagerbeskatningsmodel skal der fastsættes en

indgangsværdi for de aktiver, som efter gældende regler beskattes efter andre principper end la-

gerprincippet, fx aktiver omfattet af statsskatteloven. På baggrund af overvejelserne i afsnit

5.6.3.1.5., er det anbefalingen at anvende aktivernes oprindelige anskaffelsessum som indgangs-

værdi. Løsningen tager hensyn til aktivernes karakter, herunder handels- og investeringsformen,

idet den ikke nødvendiggør, at den skattepligtige skal foretage en administrativ svær opgørelse

både i overgangsåret men også ved at fx skulle føre en saldo i de efterfølgende indkomstår. Løs-

ningen kan virke likviditetsmæssigt belastende for skatteyderen ved overgangen men den mulig-

gør, at skatteyderen kan realisere aktiverne inden regelændringernes virkningstidspunkt eller i lø-

bet af år 1 og derved sikre likviditet til, at skatten kan betales 1. juli året efter indkomstårets udløb.

Løsningen synes også administrativt som den mindst bebyrdende.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

6.2 Økonomiske betragtninger

Virkningerne af en model, hvor beskatningen af investering i finansielle kryptoaktiver beskattes

efter kursgevinstlovens kapitel 6, det vil sige som kapitalindkomst, skitseres kvalitativt nedenfor.

Et forslag om ensartet beskatning af gevinster og tab som kildeartsbegrænset kapitalindkomst

med skattesatser på 37-42 pct. vil betyde en lavere beskatning ved positive indkomster over tops-

kattegrænsen, da sådanne indkomster efter nuværende regler beskattes med ca. 52 pct. Skatte-

værdien ved negative indkomster vil tilsvarende være mere lempelige med ensartede satser på

37-42 pct. mod ca. 25 pct. som et ligningsmæssigt fradrag i dag. Ensretningen af satser og samti-

dig mulighed for modregning i året medfører således isoleret set til et entydigt mindreprovenu.

Forslaget om ensartet beskatning ift. andre sammenlignelige finansielle aktiver indebærer såle-

des, at der gives afkald på et utilsigtet merprovenu.

Kildeartsbegrænsningen betyder, at eventuelle samlede negative indkomster for et år alene kan

anvendes til modregning i tilsvarende positive indkomster, hvor de i dag udløser et ligningsmæs-

sigt fradrag til modregning i anden indkomst i samme år. Overgang til lagerbeskatning af alle akti-

ver bevirker en fremrykning af beskatningen af beholdninger af ikke-realiserede aktiver. Begge

elementer medvirker isoleret set til et merprovenu. Lagerbeskatning anslås desuden at medvirke

til et vist engangsprovenu i overgangsåret, da der formodes at være en vis bestand af urealiserede

aktiver.

Det er vanskeligt at skønne over størrelserne af de modsatrettede virkninger ovenfor, da der ikke

foreligger tilgængelige oplysninger i Skattestyrelsen om beholdninger eller indkomster på områ-

det. Set i lyset af, at kryptoaktiver stadig er et forholdsvis begrænset investeringsområde vurderes

forslaget samlet set med en vis usikkerhed at medvirke til et mindreprovenu af en begrænset stør-

relse, der dog ikke kan kvantificeres nærmere.

6.3 Principperne for digitaliseringsklar lovgivning

Det fremgår af rapportens kommissorium, at Skattelovrådets anbefalinger skal tage højde for prin-

cipperne for digitaliseringsklar lovgivning. Formålet er, at ny lovgivning bidrager til enkle og klare

regler, der gør det nemt for både borgere og myndigheder at administrere.

6.3.1 Princip 1: Enkle og klare regler

Det er Skattelovrådets vurdering, at de anbefalede lovændringer vil bidrage til en enklere lovgiv-

ning, der vil være nemmere at forstå for både borgere og myndigheder. Med de anbefalede æn-

dringer vil der være tale om en klar regulatorisk ramme, hvor der ikke skal foretages en vurdering

af den skattepligtiges hensigt med erhvervelsen af det finansielle kryptoaktiv, som der skal efter

gældende regler.

Derudover vil den anbefalede definition af, hvad et finansielt kryptoaktiv er, bidrage til at gøre det

nemmere for borgere og myndigheder at vurdere beskatning af det pågældende aktiv. Hvis det

pågældende finansielle kryptoaktiv ligner et andet aktiv, som allerede er reguleret af anden lovgiv-

ning, hvor aktivet ikke handles ved hjælp af DLT eller anden lignende teknologi, vil aktivet blot

blive beskattet på lige fod med disse aktiver. Hvis det finansielle kryptoaktiv derimod ikke ligner et

andet aktiv, som allerede er reguleret af anden lovgivning, vil de anbefalede regler samle disse

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

aktiver op, således at beskatning fremover vil ske efter et i forvejen kendt regelsæt efter kursge-

vinstlovens kapitel 6 om beskatning af finansielle kontrakter. Det vil på den baggrund også bi-

drage til en enkle administration af reglerne.

6.3.2 Princip 2: Digital kommunikation

Det er Skattelovrådets vurdering, at de anbefalede lovændringer muliggør en klar digital kommu-

nikation fra skattemyndighederne til borgerne. Skattestyrelsen har allerede udviklet en digital

platform, der gør det muligt for borgerne hurtigt og nemt at navigere rundt mellem relevante em-

ner.

Det er vurderingen, at Skattestyrelsen vil kunne implementere de anbefalede lovændringer i

den digitale platform, således at der vil kunne ske klar og tydelig kommunikationen til borgerne.

6.3.3 Princip 3: Muliggør automatisk sagsbehandling

Det er Skattelovrådets vurdering, at de anbefalede lovændringer i et vist omfang muliggør en auto-

matisk sagsbehandling, idet de anbefalede ændringer tager udgangspunkt i allerede kendt regu-

lering om beskatning af finansielle kontrakter. Dette sikrer en effektiv og transparent sagsbehand-

ling ved opgørelsen af borgernes skattepligtige indkomst. Derudover sikrer anbefalingen om at

basere den fremtidige beskatning på et lagerprincip en enkel og administrerbar løsning i forhold til

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

6.3.4 Princip 4: Sammenhæng på tværs

–

ensartede begreber og genbrug af data

Det anbefales, at der udarbejdes en skatteretlig definition af finansielle kryptoaktiver, hvor der er

taget udgangspunkt i internationalt anerkendte definitioner. Dette bidrager til ensartethed på

tværs af øvrig regulering, der måtte blive implementeret i dansk ret.

Implementeringen af DAC8 sikrer derudover en fælles standard i EU for relevante oplysninger, der

skal oplyses til skattemyndighederne mellem medlemsstaterne.

6.3.5 Princip 5: Tryg og sikker datahåndtering

Det er Skattelovrådets vurdering, at behandlingen af oplysningerne kan finde sted inden for ram-

merne af databeskyttelseslovgivningen.

6.3.6 Princip 6: Anvendelse af offentlig infrastruktur

Den anbefalede løsning understøtter anvendelsen af allerede anvendt offentlig infrastruktur i

form af fx MitID, Digital Post-løsningen, mobile løsninger mv.

6.3.7 Princip 7: Forebygger snyd og fejl

Det er Skattelovrådets vurdering, at de anbefalede lovændringer forebygger snyd og fejl, da be-

skatningen fremover vil finde sted på baggrund af eksisterende lovgivning, mens de anbefalede

tilføjelser til kursgevinstloven er baseret på kendte principper i kapitel 6 om beskatning af finan-

sielle kryptoaktiver.

https://skat.dk/data.aspx?oid=2364826

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

7. Skattelovrådets udkast til lovæn-

dringer

7.1 Indledning

I de følgende afsnit er der udarbejdet udkast til lovbestemmelser, som kan udmønte Skattelovrå-

dets anbefalinger. Der er endvidere udarbejdet overordnede bemærkninger til de foreslåede æn-

dringer. Det tilsigtes, at disse lovbestemmelser og bemærkninger i vidt omfang kan danne grund-

lag for udarbejdelse af et lovforslag, der udmønter anbefalingerne.

Der er ikke udarbejdet bemærkninger om de økonomiske konsekvenser eller indhentet admini-

strative bemærkninger fra Skattestyrelsen eller Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der kan indgå

i et eventuelt lovforslag.

Det bemærkes, at afsnit 6.2 indeholder betragtninger om de økonomiske konsekvenser af Skatte-

lovrådets anbefalinger. Derudover bemærkes, at anbefalingerne tilsigter at sikre en mere hen-

sigtsmæssig beskatning, som bidrager til, at det bliver lettere at opgøre og betale den korrekte

skat. Særligt det forhold at størstedelen af de handlede kryptoaktiver efter anbefalingerne vil blive

beskattet på samme måde, vurderes at lette administrationen

–

først og fremmest for de skatte-

pligtige, som ofte handler kryptoaktiver. Hertil kommer, at opgørelsen sker som en nettoopgø-

relse, hvor data fra de internationale aftaler kan bidrage til, at skatteberegningen sker på et korrekt

og hensigtsmæssigt grundlag.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

7.2 Udkast til lovændringer

Forslag

til

Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

(Beskatning af kryptoaktiver)

§1

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1390 af 29. september 2022, som ændret ved § 4 i lov

nr. 1563 af 12. december 2023 og

§ X i lov nr. … af …, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 2,

ændres »gæld og« til: »gæld,«.

§ 1, stk. 1, nr. 3,

ændres »aktiv.« til: »aktiv og«.

§ 1, stk. 1,

indsættes som

nr. 4:

»4) gevinst og tab på kryptoaktiver.«

Overskriften til kapitel 6 affattes således:

»Kapitel 6

Finansielle kontrakter og kryptoaktiver«

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »salgsretter«: » og gevinst og tab på kryptoaktiver«.

§ 29

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Ved et kryptoaktiv forstås en digital gengivelse af en værdi eller af en rettighed, som

kan overføres og lagres elektronisk ved hjælp af distributed ledger-teknologi eller lignende tekno-

logi, og som kan anvendes til betalings- eller investeringsformål.«

§ 30, stk. 1, nr. 7,

ændres »marked, og« til: »marked,«.

§ 30, stk. 1, nr. 8,

ændres »virksomhed.« til: »virksomhed og«.

§ 30, stk. 1,

indsættes som

nr. 9:

»9) kryptoaktiver, der giver rådighed over eller ejendomsret til et andet aktiv.

10.

§ 30, stk. 6,

indsættes efter »Kontrakter«: »og kryptoaktiver«.

11.

§ 32, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1., 2. og 3. pkt.,

stk. 4, 1. og 2. pkt.,

indsættes efter »kontrakter«: »og

kryptoaktiver«.

12.

§ 32, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »eller kontrakten«: »eller kryptoaktivet«.

13.

§ 32, stk. 2, 1. pkt.,

§ 33, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »kontrakt«: »eller et kryptoaktiv«.

14.

Overskriften før

§ 33

affattes således:

»Opgørelse af gevinst og tab på kontrakter og kryptoaktiver«

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

15.

§ 33, stk. 1, 1., 2., 3

4. pkt.,

indsættes efter »kontrakten«: »eller kryptoaktivet«.

16.

§ 33, stk. 1, 2.

3. pkt.,

indsættes efter »kontraktens«: »eller kryptoaktivets«.

17.

§ 33

indsættes som

stk. 3-4:

»Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde tillade, at skattepligtige, der kan do-

kumentere, at adgangen til deres beholdning af kryptoaktiver er mistet, skal anses for at have af-

stået beholdningen til ultimoværdien i det år, hvor adgangen er mistet. Tab, der konstateres efter

stk. 1, kan ikke fradrages. Hvis den skattepligtige efterfølgende igen får adgang til sin beholdning,

medregnes den ubeskattede ændring i beholdningens værdi for den periode, hvor adgangen har

været mistet, som skattepligtig indkomst i det indkomstår, hvor adgangen genopstår. Gevinst efter

3. pkt. tillægges 5 pct. pr. indkomstår, mens et tab reduceres med 5 pct. pr. indkomstår, for hvert år

fra afståelsestidspunktet, jf. 1.pkt., og frem til det år, hvor adgangen genopstår. Hvis adgangen til

beholdningen genopstår på et tidspunkt, hvor skattepligten er ophørt af anden grund end den

skattepligtiges død, anses adgangen for genopstået i det indkomstår, hvor skattepligten ophørte.

Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for en mistet ad-

gang.«

»Stk. 4. Skattepligtige omfattet af § 12 kan opgøre gevinst og tab efter stk. 1 ved udløbet af den

efterfølgende måned i stedet for ved indkomstårets udløb, når der for den skattepligtiges behold-

ninger af aktiver omfattet af § 29 er sket et værdifald på mere end 25 pct. i perioden mellem ind-

komstårets udløb og udløbet af den efterfølgende måned. Den skattepligtiges køb og salg i perio-

den fra indkomstårets udløb og frem til udløbet af den efterfølgende måned henholdsvis fragår og

tillægges ved beregningen af det samlede værdifald efter 1. pkt. Gevinst og tab efter stk. 1 i det ef-

terfølgende indkomstår opgøres for perioden fra udløbet af den efterfølgende måned, jf. 1. pkt., til

indkomstårets udløb.«

18.

§ 34, 1. pkt.,

ændres »en fordring eller en kontrakt« til: »en fordring, en kontrakt et kryptoaktiv«.

19.

§ 34, 3. pkt.,

ændres »fordrings eller kontrakts« til: »fordrings, kontrakts eller kryptoaktivs«.

20.

§ 34 a, stk. 1, 2,

ændres »gæld og finansielle kontrakter« til: », gæld, finansielle kontrakter

og kryptoaktiver«.

21.

§ 35, 1.

4. pkt.,

ændres »en fordring eller en kontrakt« til: »en fordring, en kontrakt eller et

kryptoaktiv«.

22.

§ 35, 6. pkt.,

ændres »fordringer og kontrakter« til: »fordringer, kontrakter og kryptoaktiver«.

23.

§ 36, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »kontrakt«: »eller et kryptoaktiv«.

24.

§ 37, stk. 1, 1. pkt., stk. 2

stk. 3, 1.

4. pkt.,

ændres »fordringer og kontrakter« til: »fordrin-

ger, kontrakter og kryptoaktiver«.

25.

§ 37, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »en fordring eller kontrakt« til: »en fordring, en kontrakt eller et

kryptoaktiv «.

26.

§ 37, stk. 3, 2. pkt.,

stk. 4, 3. pkt.,

ændres »fordringen eller kontrakten« til: »fordringen, kon-

trakten eller kryptoaktivet«.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

§2

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, som ændret senest ved § 1 i

lov nr. 482 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 3, 1. pkt., indsættes

efter »fordringer«: », kryptoaktiver«.

§3

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022, som ændret senest ved §

6 i lov nr. 1563 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 6, 1. pkt., § 11 B, stk. 1, 7. pkt.,

stk. 4, nr. 3, 1. pkt.,

to steder i

§ 11 B, stk. 10, 1. pkt.,

32, stk. 5, nr. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »gæld«: », kryptoaktiver«.

§ 11 B, stk. 5, 4. pkt.,

§ 32, stk. 5, nr. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »fordringer«: », kryptoaktiver«.

§4

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 6. januar 2023, som ændret se-

nest ved § 350 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 15, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »finansielle kontrakter«: », kryptoaktiver«.

§5

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024, som ændret senest ved § 2, jf. § 10,

stk. 3, i lov nr. 333 af 9. april 2024 foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 7,

indsættes efter »gæld«: », kryptoaktiver«.

§6

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr.

684 af 11. juni 2024 foretages følgende ændringer:

§ 16 C, stk. 4, nr. 6, 1. pkt.,

stk. 5, nr. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »finansielle kontrakter«: »og

kryptoaktiver«.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026 og har virkning for indkomstår, der begynder den 1.

januar 2026 og senere.

Stk. 2.

For de aktiver, hvor der sker en overgang fra realisationsprincippet til lagerprincippet, an-

vendes aktivernes anskaffelsessum som primoværdi.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

7.3 Bemærkninger til de enkelte ændringer

7.3.1 Lovforslagets § 1, nr. 1-5 og 18-26 samt §§ 2-6

De foreslåede ændringer i kursgevinstloven, jf. § 1, nr. 1-5 og 18-26, indebærer, at kryptoaktiver, jf.

forslagets § 1, nr. 6-10, fremover skal beskattes efter kursgevinstlovens regler om finansielle kon-

trakter. Det betyder, at den skattemæssige behandling af kryptoaktiver underlægges samme vil-

kår og begrænsninger, som er gældende for finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven.

Fortjeneste og tab på finansielle kontrakter opgøres efter lagerprincippet.

Med forslaget, om at kryptoaktiver fremover skal opgøres efter lagerprincippet, tages der hensyn

til de data, som indberettes efter den internationale regulering, idet den modtagne data kan bi-

drage til at sikre at opgørelsen sker på det korrekte grundlag.

Allerede i dag sker beskatningen af en del kryptoaktiver som finansielle kontrakter. Forslaget

medfører, at en kryptoaktiver i videre omfang bliver beskattet efter samme regelsæt. Dermed be-

tyder forslaget, at de gældende kvalifikationsproblematikker mindskes.

Forslaget medfører flere konsekvensændringer, navnlig forslagets § 1, nr. 18-26, hvorefter det til-

sigtes at skabe parallelitet for den skattemæssige behandling af henholdsvis kryptoaktiver og fi-

nansielle kontrakter i kursgevinstloven, bl.a. i til- og fraflytningssituationer.

Det følger af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2, at skattepligtige gevinster og fradragsberettigede

tab efter kursgevinstloven medregnes som kapitalindkomst. Med forslagets § 2 foreslås det at

ændre personskattelovens § 4, stk. 3, således at næringsdrivende med køb og salg af kryptoakti-

ver skal medregne indtægter og udgifter efter personskattelovens § 4, stk. 1 og 2, som personlig

indkomst. Tilsvarende gælder for næringsdrivende med køb og salg af finansielle kontrakter.

I selskabsskatteloven, jf. forslagets § 3, udvides reglerne for skattepligt, rentefradragsbegræns-

ning og opgørelsen af CFC-indkomsten, så kryptoaktiver, der beskattes efter reglerne i kursge-

vinstloven, fremover ligestilles med finansielle kontrakter og omfattes af de nævnte regler.

Kryptoaktiver anses efter gældende regler for omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens reg-

ler om opgørelse af beskatningsgrundlaget, jf. ”og lign.” i pensionsafkastbeskatningslovens § 15,

stk. 3. Det foreslås dog af ordensmæssige hensyn, at kryptoaktiver eksplicit omfattes af beskat-

ningsgrundlaget i pensionsafkastbeskatningsloven, jf. forslagets § 4.

I kildeskatteloven, jf. forslagets § 5, udvides reglerne om begrænset skattepligt for personer, såle-

des at indkomst ved næringsvirksomhed med køb og salg af kryptoaktiver, der beskattes efter

kursgevinstloven, bliver skattepligtig på samme måde som finansielle kontrakter efter gældende

regler.

I ligningsloven, jf. forslagets § 6, udvides reglerne for opgørelsen af minimumsindkomsten i udlod-

dende investeringsforeninger, så gevinst og tab medregnes som henholdsvis en indtægt og en

udgift. Forslaget medfører, at kryptoaktiver, der beskattes efter kursgevinstloven, fremover lige-

stilles med finansielle kontrakter og omfattes af nævnte regler.

7.3.2 Lovforslagets § 1, nr. 6-10 (Definition af kryptoaktiver).

Ændringerne i forslagets § 1, nr. 6-10, indeholder en definition og afgrænsning af de kryptoaktiver,

der foreslås beskattet efter reglerne i kursgevinstloven for finansielle kontrakter.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Det foreslås i forslagets § 1, nr. 6, at kryptoaktiver som udgangspunkt defineres som en digital

gengivelse af en værdi eller af en rettighed, som kan overføres og lagres elektronisk ved hjælp af

distributed ledger-teknologi eller lignende teknologi. Det vil sige en teknologi, som fx blockchain,

som gør det muligt for brugere at udføre digitale transaktioner, uden at der er behov for en central

registrering.

Definitionen er i overensstemmelse med definitionen af kryptoaktiver som defineret i artikel 3, stk.

1, nr. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder

for kryptoaktiver (MiCA-forordningen). Denne definition anvendes ligeledes i Rådets direktiv

2022/2226/EU af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samar-

bejde på beskatningsområdet (DAC8), hvorefter udbydere af kryptoaktivtjenester pålægges at

indberette oplysninger om deres kunders transaktioner i kryptoaktiver med henblik på, at oplys-

ningerne efterfølgende udveksles mellem EU-medlemsstaterne. DAC8 forventes implementeret i

dansk ret med virkning fra 1. januar 2026.

Distributed ledger-teknologi (DLT), som nævnt i den internationale regulering, forstås som en tek-

nologi, der muliggør drift og brug af informationsregistre, der registrerer transaktioner, hvor infor-

mationerne om transaktioner deles og synkroniseres mellem et sæt af DLT-netknudepunkter

(servere) ved hjælp af en konsensusmekanisme. Et DLT-netknudepunkt er en anordning eller pro-

ces, der indgår i et netværk, og som indeholder en fuldstændig eller delvis kopi af registreringer af

alle transaktioner i en distributed ledger.

Videre foreslås det i forslagets § 1, nr. 6, at det kun er kryptoaktiver, som kan anvendes til beta-

lings- eller investeringsformål, som omfattes af nærværende forslag. Kravet om anvendelsen til

betalings-

eller investeringsformål genfindes i OECD’s International Standards for Automatic Ex-

change of Information in Tax Matters - Crypto-Asset Reporting Framework (CARF) og DAC8.

Vurderingen af om et aktiv efter CARF og DAC8 skal anses for et indberetningspligtigt kryptoaktiv

skal foretages som en konkret vurdering fra aktiv til aktiv. I CARF listes en række momenter som

kan indgå i vurderingen af, hvornår et aktiv kan anvendes til betalings- eller investeringsformål.

Det fremgår bl.a. som et moment, at aktiver, der repræsenterer finansielle aktiver eller som er un-

derlagt finansiel regulering, kan bruges betalings- eller investeringsformål. Som et andet moment

fremgår det, at det forhold, at NFT’er ofte markedsføres

som samlerobjekter, ikke i sig selv anses

for afgørende for,

om NFT’en kan anvendes til betalings-

eller investeringsformål. Ved vurderingen

skal aktivets karakter samt aktivets funktion i praksis derfor også inddrages. Videre følger det, at

NFT’er,

som handles på en markedsplads, kan anvendes til betalings- eller investeringsformål.

Som et tredje moment fremgår det, at nogle kryptoaktiver kun kan udveksles eller indløses inden-

for et begrænset fast netværk eller som specifikke varer eller tjenesteydelser, såsom fx billetter,

musik og spil, såvel som loyalitetsprogrammer og abonnementer mv. Såfremt disse aktiver kun

kan operere i et lukket eller begrænset kredsløb (closed-loop), hvor aktiverne ikke kan overføres

eller udveksles på et sekundært marked udenfor kredsløbet, eller sælges eller udveksles til mar-

kedskurs indenfor eller udenfor det lukkede kredsløb, anses aktiverne ikke for at kunne anvendes

til betalings- eller investeringsformål.

Det må forventes, at distribueret register-teknologi fremover vil blive anvendt i et stadigt større

omfang til løbende registrering af processer i den industrielle produktion eller til formidling af

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

dokumenter inden for fx den finansielle sektor, og hvor der ikke samtidig udstedes omsættelige

kryptoaktiver, der kan udskilles og værdiansættes som særskilte formueaktiver. Dette vil anses

som et lukket kredsløb, hvorfor sådanne aktiver ikke er omfattet af nærværende forslag.

Det bemærkes, at der i CARF indgår en formodningsregel, hvorefter det følger, at aktivet i tvivlstil-

fælde formodes at være et indberetningspligtigt kryptoaktiv.

Ved fastlæggelsen af definitionen er der taget hensyn til, at den teknologiske udvikling for krypto-

aktiver er umulig at forudse, hvorfor det tilsigtes, at definitionen i videst muligt omfang kan hånd-

tere den fremtidige udvikling. En fremtidssikret definition skal bl.a. modvirke, at det er muligt, ved

hjælp af udviklingen i teknologien, at designe sig til at undgå beskatning efter de foreslåede regler

eller på anden måde opnå en gunstig skattemæssig behandling.

Ved afgrænsningen af anvendelsesområdet er der taget hensyn til fordelene ved at anvende de

momenter, som fremgår af henholdsvis CARF og DAC8. Det kan have den konsekvens, at nogle

aktivtyper, som i dag ikke er skattepligtige, bliver omfattet af de foreslåede regler.

Både non-backed kryptoaktiver, såsom Bitcoins, samt aktivbaserede kryptoaktiver (som ikke alle-

rede er omfattet af kursgevinstloven), vil utvivlsomt være omfattet af nærværende forslag. Som

altovervejende hovedregel vil NFT’er, som handles på en markedsplads,

også være omfattet.

NFT’er kan

dække over mange typer af aktiver, og på den baggrund vil der forventeligt kunne op-

stå tvivl om den skatteretlige kvalifikation. Ved vurderingen heraf kan bl.a. aktivets karakter samt

dets funktion i praksis, herunder om aktivet udelukkende fungerer i et

”closed-loop”, inddrages

som momenter.

Efter praksis kan afkast ved valideringsmekanismer såsom Proof-of-Work og Proof-of-Stake an-

ses for ikke-selvstændig erhvervsvirksomhed. Forslaget omfatter også kryptoaktiver, som modta-

ges som sådanne afkast. Forslaget medfører således, at afkastet skattemæssigt skal behandles

som et køb, med en anskaffelsessum på 0 kr., og behandles efter de foreslåede ændringer i kurs-

gevinstloven.

Det foreslås, at kryptoaktiver som giver rådighed eller ejendomsret til et andet aktiv, ikke beskat-

tes efter de foreslåede regler, men derimod omfattes af den gældende kursgevinstlovs § 30, stk. 6,

hvorefter beskatningen skal ske efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. § 1, nr. 9.

Forslaget er udtryk for et princip om teknologineutralitet, hvilket har til hensigt at bevirke, at be-

skatningen af et givent aktiv ikke afhænger af, hvilken teknologi aktivet overføres og lagres på. I

stedet skal aktiver som allerede i dag beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler fort-

sat beskattes som sådanne, uagtet hvilken teknologi som anvendes, jf. forslagets § 1, nr. 9.

Forslaget vil medføre, at visse typer af kryptoaktiver, som allerede beskattes efter den almindelige

skattelovgivning, undtages fra den foreslåede beskatning efter kursgevinstloven. Eksempelvis vil

ejerskab til almindelige materielle aktiver, såsom ejendomme eller aktier, som overføres og opbe-

vares på en distributed ledger-teknologi eller lignende teknologi, skulle skattemæssigt behandles

efter den skattelovgivning, som er gældende for det pågældende materielle aktiv, fx ejendoms-

avancebeskatningsloven eller aktieavancebeskatningsloven.

Dermed indebærer forslaget også, at hvis aktivet skal kvalificeres som en finansiel kontrakt, så

skal beskatningen principielt ske efter reglerne om finansielle kontrakter. Idet reglerne efter det

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

foreslåede bliver ens for kryptoaktiver og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, er

der dog alene tale om en teoretisk kvalifikation. Allerede efter gældende praksis behandles nogle

kryptoaktiver som finansielle kontrakter. Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre på denne prak-

sis.

7.3.3 § 1, nr. 11-13 (Kildeartsbegrænsning og carry back)

Det foreslås, at kryptoaktiver omfattes af de samme regler, som gælder for finansielle kontrakter.

Det betyder, at den kildeartsbegrænsning, som personers handel med ikke-aktiebaserede finan-

sielle kontrakter er underlagt, også vil gælde for kryptoaktiver. Begrænsningen i muligheden for at

fratrække et tab vil betyde, at tab på de omfattede kryptoaktiver kun kan fratrækkes i gevinst på

andre kryptoaktiver og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven.

Kildeartsbegrænsningen gælder ikke ved beskatning af selskaber og næringsdrivendes handel

med kryptoaktiver, hvilket er i overensstemmelse med de gældende regler for finansielle kontrak-

ter i kursgevinstloven.

Kildeartsbegrænsningen indføres ved, at ”kryptoaktiver” indsættes i kursgevinstlovens § 32. Der

sker ikke en ændring af kursgevinstlovens § 32, stk. 3., idet bestemmelsen alene vedrører aktieba-

serede finansielle kontrakter. Kryptoaktiver, som kvalificeres som aktiebaserede finansielle kon-

trakter, jf. forslagets § 1, nr. 9, skal behandles efter § 32, stk. 3.

For i et vist omfang at afbøde den likviditetsmæssige belastning, som en lagerbeskatning kan

medføre, foreslås det at lade kryptoaktiverne blive omfattet af den modificerede carry-back regel,

som gælder for finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 2.

Efter § 32, stk. 2, skal opgørelsen ske som en nettoopgørelse Det vil sige, at tab i første omgang

skal fradrages i indkomstårets eventuelle gevinster på kontrakter. Hvis der efter fradrag i øvrige

gevinstgivende kontrakter for indkomståret fortsat henstår et tab, kan tabet fradrages i tabsåret

(carry-back). Det er dog en betingelse, at tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skatte-

pligtige nettogevinster på kontrakter. Der skal tages hensyn til tidligere tab, som er fradraget efter

stk. 2, 2. pkt., i tidligere indkomstårs gevinster. Det vil sige, at tidligere modregnede tab efter stk. 2,

2. pkt., nedbringer tidligere års nettogevinster ved anvendelse af carry back-reglen.

Ved fradrag efter stk. 2, 2. pkt., (carry-back) skal der ikke ske regulering af indkomstopgørelsen for

tidligere indkomstår. Hvis den skattepligtige samlet har et nettotab og ikke har anden positiv kapi-

talindkomst, oplyses tabet som negativ kapitalindkomst for indkomståret, hvor tabet er opstået.

Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af reglerne. Forslaget er alene en udvidelse af an-

vendelsesområdet for reglerne for finansielle kontrakter, så kryptoaktiver fremover også beskat-

tes og opgøres i overensstemmelse hermed.

7.3.4 § 1, nr. 14-16 (Værdiansættelse og samlet opgørelse)

Det foreslås, at den skattemæssige opgørelse for kryptoaktiver omfattet af kursgevinstlovens § 29

fremover skal opgøres efter lagerprincippet i kursgevinstlovens § 33. Udgangspunktet for opgø-

relse af finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens § 33 er, at opgørelsen skal ske pr. kontrakt.

Det skattepligtige resultat oplyses dog som et samlet nettobeløb for indkomståret, og opgørelsen

sker i praksis for den samlede beholdning.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Forslaget betyder, at gevinst og tab ved handel med kryptoaktiver (og finansielle kontrakter) i

praksis fremover opgøres på baggrund af værdiforskydningen for den samlede beholdning i ind-

komståret. Det har ingen betydning for opgørelsen, om indkomsten opgøres pr. aktiv og summe-

res, eller om indkomstårets resultat opgøres for den samlede beholdning med det samme.

Det bemærkes, at indkomsten fra aktiebaserede finansielle kontrakter opgøres særskilt på grund

fradragsbegrænsning samt muligheden for modregning i aktieindkomsten.

Forslaget tilsigter dermed ikke en ændring af de eksisterende regler, men udvider blot anvendel-

sesområdet for bestemmelsen, hvorefter opgørelsen efter § 33 også skal omfatte kryptoaktiver.

Udvidelsen af regelsættet vil betyde, at indkomstårets tab på finansielle kontrakter kan modreg-

nes i årets gevinst på kryptoaktiver - og omvendt. Adgangen til at lave en nettoopgørelse af ind-

komsten fra de omfattede aktiver vil fjerne den asymmetri, der tidligere har været for kryptoakti-

ver, som beskattes efter statsskattelovens regler om spekulation.

Gevinst og tab efter lagerprincippet opgøres som forskellen mellem beholdningens værdi ved ind-

komstårets begyndelse (primoværdi) og beholdningens værdi ved indkomstårets udløb (ultimo-

værdi). I den samlede opgørelse indgår den skattepligtiges køb og salg i løbet af indkomståret.

Transaktionsomkostninger som knytter sig direkte til gennemførelsen af en transaktion fx en han-

del, medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som et tillæg til anskaffelsessum-

men eller et fradrag i afståelsessummen. Almindeligvis vil både variable og faste transaktionsom-

kostninger, som knytter sig til handlen kunne henholdsvis tillægges eller fradrages.

For udgifter forbundet med erhvervelsen af et afkast, såsom validering ved Proof-of-Work eller

Proof-of-Stake kan udgiften efter en konkret vurdering medtages ved opgørelsen af den skatte-

pligtige indkomst som et tillæg til anskaffelsessummen eller et fradrag i afståelsessummen. Hertil

kræves det, at udgiften er direkte forbundet med erhvervelsen af afkastet.

Beskatning efter lagerprincippet nødvendiggør, at kryptoaktiver værdiansættes ultimo året. Mar-

kedsværdien anvendes til opgørelsen af ultimoværdien. Markedsværdien anses som værende

den sidst kendte kurs pr. 31. december ved indkomstårets afslutning. Den kurs, som anses for væ-

rende mest repræsentativ og fra det mest likvide marked, anvendes. Kursoplysninger på de tjene-

ster med enten størst handelsvolumen eller størst datagrundlag, skal prioriteres og anvendes til

værdiansættelsen.

For kryptoaktiver findes ikke en lukkekurs. I stedet anføres den historiske kursudvikling for mange

aktiver i enten 5-minutters interval eller 1-times interval. Ultimoopgørelsen skal derfor ske efter

markedsværdien, hvor værdien ansættes på baggrund af de tilgængelige kursdata.

I de tilfælde, hvor en præcis kurs ikke findes, eller hvor den af andre årsager ikke kan opgøres, må

en så præcis markedsværdi som muligt anvendes. En mindre præcis værdiansættelse vil i mange

tilfælde blive beskattet i senere indkomstår eller ved den endelige realisation, hvilket der ved op-

gørelsen af ultimoværdien skal tages hensyn til. Eftersom præcisionen i kurserne falder over tid,

vil det være hensigtsmæssigt, at den skattepligtige snarest muligt efter den 31. december sikrer

sig dokumentation for beholdningens kurser på skæringsdagen med henblik på værdiansættel-

sen.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Hvis den skattepligtige har undladt at oplyse årets resultat, må skatteforvaltningen foretage et

skøn under hensyn til det pågældende marked og efter samme hensyn, som den skattepligtige

skal anvende.

7.3.5 § 1, nr. 17 (Mistet adgang og 25 pcts.-regel)

Det foreslås, at der i § 33 som stk. 3 indsættes en bestemmelse, om at told- og skatteforvaltningen

i særlige tilfælde kan tillade, at skattepligtige, der kan dokumentere, at adgangen til deres behold-

ning af kryptoaktiver er mistet, anses for at have afstået beholdningen til ultimoværdien i det år,

hvor adgangen er mistet. Tab, der konstateres efter stk. 1, kan ikke fradrages. Hvis den skatteplig-

tige efterfølgende får adgang til sin beholdning, medregnes den ubeskattede ændring i behold-

ningens værdi for den periode, hvor adgangen har været mistet, som skattepligtig indkomst i det

indkomstår, hvor adgangen genopstår. Fortjeneste efter 2. pkt. tillægges 5 pct. pr. indkomstår,

mens et tab reduceres med 5 pct. pr. indkomstår, for hvert år fra afståelsestidspunktet, jf. 1.pkt., og

frem til det år, hvor adgangen genopstår. Hvis adgangen til beholdningen genopstår på et tids-

punkt, hvor skattepligten er ophørt af anden grund end den skattepligtiges død, anses adgangen

for genopstået i det indkomstår, hvor skattepligten ophørte. Told- og skatteforvaltningen kan fast-

sætte nærmere regler om dokumentation af mistet adgang.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en adgang til en wallet uigenkaldeligt mistes, så

kan beholdningen af aktiver, hvortil adgangen er mistet, skattemæssigt anses for afstået.

Det kan være vanskeligt for den skattepligtige at føre et sikkert bevis for, at adgangen reelt er mi-

stet. Den skattepligtige må dog sandsynliggøre, at adgangen er mistet. Der kan her henses til, at

der ikke har været udgående aktivitet fra walleten i en længere periode.

Som en del af dokumentationen for den mistede adgang skal den skattepligtige oplyse wallet-

adressen på den mistede wallet. Skatteforvaltningen kan herefter ved hjælp af sporingsværktøjer

påse, at der ikke sker udgående aktivitet fra den mistede wallet. Den skatteretlige konsekvens af

en udgående aktivitet vil være, at den mistede adgang anses for genopstået, hvorefter der skal

ske efterbeskatning, som foreslået.

Det foreslås, at der gives skattemyndighederne adgang til at fastsætte nærmere regler om doku-

mentation af en mistet adgang.

Hvis dokumentationen med fortsæt afgives med urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplys-

ninger, kan den skattepligtige straffes med bøde eller fængsel efter skattekontrollovens § 82.

Ved en erklæret og dokumenteret mistet adgang anses beholdningen teknisk for afstået til ultimo-

værdien, i det indkomstår, hvor den mistede adgang er konstateret og dokumenteret. Der gives

ikke et tabsfradrag for det mistede aktiv.

Efterbeskatningen sker ved, at urealiserede, ubeskattede gevinster for perioden, hvori adgangen

er mistet, medregnes til den skattepligtige indkomst. Gevinsterne skal medregnes for en periode

startende fra året efter det indkomstår, hvor adgangen oplyses som mistet og frem til det tids-

punkt, hvor det konstateres, at adgangen ikke (længere) er mistet. Udover efterbeskatningen af

den urealiserede gevinst, skal der for perioden medregnes et procenttillæg på 5 pct. pr. ind-

komstår til de urealiserede gevinster. De urealiserede gevinster samt tillæg skal medregnes til den

skattepligtige indkomst i det år, hvor det konstateres, at adgangen er genopstået. Det vil sige, at

efterbeskatningen sker i det indkomstår, hvor Skatteforvaltningen - fx ved en kontrol - konstaterer

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

udgående aktiviteter på walleten. Beskatningen relaterer sig således ikke til det indkomstår, hvor

den udgående aktivitet sker, men derimod til det indkomstår hvor Skatteforvaltningen får kend-

skab til aktiviteten.

For tab gælder det, at det tabsfradrag, som den skattepligtige eventuelt ville have været berettiget

til, reduceres med 5 pct. pr. indkomstår, for hvert år fra det tekniske afståelsestidspunkt og frem til

det år, hvor Skatteforvaltningen konstaterer, at den skattepligtige har adgang.

Efterbeskatningen relaterer sig til skatteansættelsen for det indkomstår, hvor det konstateres, at

adgangen reelt ikke har været mistet. Der skal således ikke ske genoptagelse af tidligere ind-

komstår.

I tilfælde af skattepligtsophør fx som følge af fraflytning, hvor den skattepligtige har oplyst sin ad-

gang som mistet, men hvor adgangen genopstår efter fraflytningen, skal efterbeskatningen ske for

det indkomstår, hvor skattepligten ophørte.

Det foreslås endvidere, at der i § 33, stk. 4, indsættes en ny bestemmelse, hvorefter skattepligtige

omfattet af § 12 ved opgørelsen af gevinst og tab efter stk. 1 kan anvende udløbet af den efterføl-

gende måned i stedet for indkomstårets udløb, når der for den skattepligtiges beholdninger af ak-

tiver omfattet af § 29 sker et værdifald på mere end 25 pct. i perioden mellem indkomstårets ud-

løb og udløbet af den efterfølgende måned.

Forslaget har til hensigt at sikre, at den skattepligtige, i tilfælde af at værdien af kryptoaktiver top-

per ved årsskiftet for derefter at falde kraftigt, har mulighed for at vælge et andet ultimotidspunkt

ved opgørelsen efter § 33, stk. 1.

Det samlede værdifald beregnes som forskellen mellem værdien af beholdningen ved indkomst-

årets udløb og værdien af beholdningen ved udløbet af den efterfølgende måned. Den skatteplig-

tiges køb og salg i perioden fra indkomstårets udløb og frem til udløbet af den efterfølgende må-

ned henholdsvis fragår og tillægges ved beregningen af det samlede værdifald.

Forslaget gælder kun for personer. Næsten alle personer har et indkomstår, der følger kalender-

året. Bestemmelsen er dog formuleret, så også personer med forskudt indkomstår kan anvende

reglerne.

For personer, hvis indkomstår følger kalenderåret, indebærer forslaget, at hvis den skattepligtiges

beholdning falder med mere end 25 pct. i perioden fra 31/12 til 31/1, kan den skattepligtige fore-

tage sin opgørelse efter § 33 med udgangspunkt i værdien af beholdningen pr. 31/1. Det vil sige,

at værdien pr. 31/1 udgør værdien ved indkomstårets udløb.

Muligheden for at vælge et andet ultimotidspunkt er betinget af, at den skattepligtiges samlede

beholdning af aktiver omfattet af § 29 er faldet med mere end 25 pct. Da det er en væsentlig del af

hensigten med de foreslåede regler for beskatning af kryptoaktiver, at der ikke skal skelnes mel-

lem kryptoaktiver og finansielle kontrakter, vil nærværende bestemmelse også omfatte finansielle

kontrakter. Den foreslåede regel vil således også kunne gælde for personer, der ikke ejer krypto-

aktiver men kun finansielle kontrakter.

Værdifaldet beregnes som forskellen i værdien pr. 31/12 og frem til 31/1. Værdifaldet beregnes

efter samme værdiansættelsesprincipper, som anvendes ved opgørelsen efter § 33.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Køb og salg som den skattepligtige har foretaget i perioden fra 31/12 til 31/1, skal henholdsvis

fragå og tillægges ved beregningen af det samlede værdifald. Salgssummerne for de salg, som

den skattepligtige har foretaget i perioden, tillægges værdien pr. 31/1. Tilsvarende skal de køb,

som den skattepligtige har foretaget i perioden, fragå ved beregningen af det samlede værdifald,

idet køb, som er foretaget efterfølgende, ikke relaterer sig til beholdningen, som værdien ved ind-

komstårets udløb er udtryk for.

De køb og salg, som den skattepligtige har foretaget i perioden fra 31/12 til 31/1, skal dog indgå i

den samlede opgørelse af det skattepligtige resultat. Det vil sige, at køb og salg skal behandles ef-

ter § 33, stk. 1, 2. og 3. pkt., som køb og salg foretaget i indkomståret.

Forslaget medfører, at opgørelsesperioden bliver 13 måneder. Det betyder, at når den skatteplig-

tige har valgt forskudt indkomstår, beregnes opgørelsesperioden som indkomståret tillagt 1 må-

ned.

Ved opgørelsen af beholdningen efter § 33 i det efterfølgende indkomstår, udgør den anvendte

værdi dette indkomstårs primoværdi (værdien ved indkomstårets begyndelse). Reglen medfører,

at opgørelsesperioden i det følgende indkomstår kun er 11 måneder. Den skattepligtige kan dog,

når betingelserne er opfyldt, anvende reglen igen i det følgende indkomstår. Hvis reglen også an-

vendes det efterfølgende indkomstår, vil opgørelsesperioden skulle regnes fra 31/1 i indkomst-

året til 31/1 i det efterfølgende år.

7.3.6 § 7 (Overgangsregler)

En del kryptoaktiver beskattes i dag efter statsskatteloven, efter et realisationsprincip. Ved et

skifte til lagerprincippet, jf. lovforslagets § 1, er det nødvendigt at bestemme, til hvilken værdi de

aktiver, som skifter beskatningsprincip, skal overgå til.

Overgangsreglerne er således kun relevante for de aktiver, hvor forslaget medfører, at aktiverne

fremover skal beskattes efter andre regler end i dag. Det betyder først og fremmest, at overgangs-

reglerne skal omfatte de aktiver, der i dag beskattes efter statsskatteloven.

Generelt er det nødvendigt ved en overgang til beskatning efter et lagerprincip at gøre op med den

tidligere værdiændring på aktiverne, og herefter bestemme en indgangsværdi, som skal udgøre

primoværdien i det første indkomstår, hvor lagerprincippet anvendes.

Det foreslås, at for de aktiver, hvor der sker en overgang fra realisationsprincippet til lagerprincip-

pet, anvendes aktivernes anskaffelsessum som primoværdi.

Forslaget vil medføre, at forskellen mellem aktivernes oprindelige anskaffelsessum og indgangs-

værdien beskattes i det første indkomstår, hvor forslaget har virkning fra.

Ved forslaget er der taget hensyn til, at den skattepligtige har mulighed for at indrette sig forud for

overgangen til lagerbeskatning. Som alt overvejende udgangspunkt vil fortjeneste og tab ved han-

del med kryptoaktiver efter gældende regler og praksis være skattepligtig. I meget få tilfælde kan

kryptoaktiver, som vil være skattepligtige efter de foreslåede regler, være skattefri efter statsskat-

telovens regler.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Rapport fra Skattelovrådet om Finansielle kryptoaktiver - beskatning af gevinst og tab ved handel med finansielle kryptoaktiver

Skattelovrådet

Finansielle kryptoaktiver

Overgangen til lagerbeskatning vil dermed have den konsekvens, at ellers skattefri aktiver efter

nugældende regler kan blive omfattet af lagerbeskatningen som skattepligtige aktiver. Der bør

derfor i sådanne tilfælde gives den skattepligtige en periode til at realisere sine aktiver, inden de

foreslåede regler får virkning.

På den baggrund anses 1. januar 2026 som det tidligst mulige virkningstidspunkt.