SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 22/10-24 fra Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning c/o Advokatsamfundet om orientering vedrørende ny retssikkerhedsalliance vil gøre op med urimelige skatteregler

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 20
Offentligt

Til Skatteudvalget og Skattestyrelsens kontaktudvalg

DATO: 22. oktober 2024

SAGSNR.: 2024-643

Vi - organisationerne Advokatrådet/Advokatrådets Skatteudvalg, FSR - danske revisorer,

Danske Advokater/Danske Advokaters fagudvalg for skatteret, Foreningen af Danske

Skatteadvokater, Dansk Industri og Dansk Erhverv - oplever, at fordelingspolitiske, sociale,

fiskale eller administrative hensyn i Skatteministeriet ofte prioriteres højere end

retssikkerheden i det daglige lovgivningsarbejde eller den efterfølgende administration.

Vi skal understrege, at vi ikke har indtryk af, at dette er udtryk for en aktiv politisk strategi,

men mere resultatet af en sag-til-sag tilgang i en hektisk ministeriel hverdag, hvor det

langsigtede hensyn til retssikkerheden for skatteborgeren og virksomheden desværre

forsinkes væsentligt i forhold til de politiske hensyn, der er aktuelle i den offentlige debat.

Vi har på den

baggrund stiftet ”Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning”, som et

formaliseret politisk neutralt samarbejde blandt vores organisationer for at skabe fokus og

fremdrift i politiske beslutninger om at gøre op med urimeligheder i og utilsigtede

konsekvenser af skatte- og afgiftslovgivningen.

Vores fokus er urimelig lovgivning set med skatteydernes øjne (individuel retssikkerhed for

fysiske og juridiske personer), og dermed ikke på urimelig lovgivning set fra statens side

(generel retssikkerhed). Det er vores indtryk, at Skatteministeriet allerede har fornøden

fokus på den generelle retssikkerhed.

Vi har besluttet løbende at offentliggøre retssikkerhedsmæssige problemstillinger

– ”early

warnings” –

og vil bl.a. sende dem til skatteministeren og jer. Præcis som det allerede

etablerede early warning-system fungerer. Blot er vores fokus ikke på potentielle

økonomiske tab for staten, men på tab af retssikkerhed for enkeltpersoner, virksomheder

og samfundet. Det er også tanken at lave en årlig beretning om retssikkerheden på

skatteområdet for at følge udviklingen på området.

I kan læse mere om initiativet om retssikkerhedsalliancen

her.

Til jeres orientering vedlægges tre early warnings på skatteområdet, som

Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning den 25. september 2024 har orienteret

skatteministeren om, hvor borgere og virksomheders retssikkerhed efter vores opfattelse

lider uforholdsmæssig skade, og som vi helt konkret opfordrer ministeren til at sikre de

nødvendige tiltag til forbedring af.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 20: Henvendelse af 22/10-24 fra Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning c/o Advokatsamfundet om orientering vedrørende ny retssikkerhedsalliance vil gøre op med urimelige skatteregler

Skatteministeren har ved brev af 7. oktober 2024 kvitteret for modtagelsen af de tre early

warnings og givet udtryk for, at det er problemstillinger, der i øjeblikket behandles dels i

Skattelovrådet og dels i Skatteministeriet. Vi vil naturligvis følge op herpå og arbejde for, at

der kommer konkrete løsninger, som medfører den nødvendige styrkelse af borgerne og

virksomhedernes retssikkerhed.

Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning vil desuden løbende sende nye early

warnings til skatteministeren, og samtidigt orientere Folketingets Skatteudvalg og

Skattestyrelsen herom.

Vi håber, at I også vil tage godt imod dette initiativ fra vores side, og at I vil være med til at

arbejde for at understøtte og styrke retssikkerheden på skatteområdet.

Vi stiller os naturligvis til rådighed for løbende dialog og I er i så fald velkomne til at

kontakte retssikkerhedsalliancens sekretariat v/chefkonsulent Thomas G. Teisen,

Advokatsamfundet ([email protected]).

Dette brev med bilag fremsendes i kopi til skatteministeren

Med venlig hilsen

Karsten Lauritzen

Forperson for Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning

Bilag:

•

Early warning - Rette indkomstmodtager

–

trippelbeskatning

Early warning - Deponering af omtvistede skattekrav

Early warning - Mulighed for ekstraordinær genoptagelse

-- AKT 1047216 -- BILAG 2 -- [ Early warning – Rette indkomstmodtager – trippelbeskatning ] --

Early warning - Rette indkomstmodtager – trippelbeskatning

1. Problemstilling

Det forekommer, at en indtægt kan blive beskattet med mere end 100 pct. Problemstillingen

handler om, hvem der er den rette indkomstmodtager, og er relevant for personer, der har

stiftet et selskab og udfører arbejde i selskabet, men hvor skattemyndighederne er af den

opfattelse, at arbejdet udføres af personen som lønmodtager.

Hvis en person reelt er fx lønmodtager, skal personen beskattes efter reglerne for

lønmodtagere. Det er således ikke muligt vilkårligt at bede en arbejdsgiver om, at ens løn

skal udbetales til et selskab og ad den vej udskyde beskatningen og muligvis opnå en lavere

samlet beskatning.

Ifølge Skatteministeriet er det ikke altid nemt at vurdere, om en person er lønmodtager eller

ej. Der kan derfor forekomme situationer, hvor en person oprigtigt er i den tro, at det

arbejde, personen udfører, sker i regi af personens selskab, men hvor skattemyndighederne

konkret vurderer, at personen reelt er lønmodtager. Det fremgår af Kommissorium fra 2021

om problemstillingen.

Selv om det ikke altid er nemt at vurdere situationen, er der risiko for en beskatning, der

samlet kan løbe op i over 100 pct. Dette skyldes, at både personen og selskabet bliver

beskattet som modtager af indtægten, og hvis selskabet efterfølgende udlodder udbytte,

beskattes indtægten en tredje gang.

En sådan beskatning på op til over 100 pct. er indlysende ikke rimelig. Problemstillingen har

været kendt længe, og Skatteministeriet har i 2021 anmodet Skattelovrådet om at komme

med forslag til løsning.

De gældende regler om skattemæssig omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29, som

betyder at personen kan vælge, at indkomsten skal behandles efter skattemyndighedernes

opfattelse og personen dermed kun beskattes én gang, opstiller betingelser, som ikke altid

kan opfyldes.

2. Løsningsforslag

Vi foreslår, at personer der uforvarende rammes af trippelbeskatning skal have generel

adgang til skattemæssig omgørelse. Det kan betyde, at nogle vil spekulere i at selvangive

indkomsten i sit selskab med mulighed for at udskyde beskatningen, men det er vores

opfattelse, at det er vigtigere, at personer ikke uforvarende rammes af trippelbeskatning,

som er åbenbart urimelig og undergraver tilliden til skattesystemet.

Hvis en person spekulerer ved at benytte virksomhedsskattereglerne, og ikke stifter et

selskab, rammes vedkommende ikke af en beskatning på over 100%. Det må derfor antages,

at dem, der bevidst spekulerer, gør det gennem virksomhedsskattereglerne. Dem som gør

det gennem et selskab, må som altovervejende hovedregel gøre det uforvarende, når der er

et ”skattefrit” alternativ, nemlig at benytte virksomhedsskattereglerne.

Hvis man i øvrigt vil undgå mulighed for spekulation, må der være mere proportionale

midler hertil end at gennemføre en beskatning på over 100% af en indkomst. Eksempelvis

kunne der opkræves et særskilt gebyr på nogle procent af indkomsten for at få lov til

omgørelse i en situation med rette indkomstmodtager.

Det danske skattesystem er indrettet således, at beskatningen i selskaber kombineret med

udbyttebeskatning nogenlunde svarer til beskatningen af almindelig personlig indkomst. Der

er derfor ikke et stærkt incitament til bevidst at selvangive indkomst til et selskab i tilfælde,

hvor indkomsten skal beskattes som lønindkomst.

En løsning for problemstillingen om rette indkomstmodtager bør tillige indeholde en løsning

på den tilsvarende problemstilling med rette udgiftsbærer.

-- AKT 1047216 -- BILAG 3 -- [ Early warning – Deponeringsmulighed ved omtvistede skattekrav ] --

Early Warning

–

Deponeringsmulighed ved omtvistede skattekrav

1. Problemstilling

Vi ser en meget betydelig retssikkerhedsmæssig udfordring i de sager, hvor

Skatteministeriet indbringer en sag for domstolene, hvor skatteyderen har fået medhold

ved Landsskatteretten. Det samme gør sig gældende i de sager, hvor Skatteministeriet

anker en afsagt dom.

Der er flere eksempler på, at skatteyderne i disse situationer tilbyder at deponere eller

indbetale det omtvistede skatte- eller afgiftskrav, men hvor Kammeradvokaten oplyser, at

der ikke er hjemmel hertil.

Behandlingen af skatte- og afgiftssager for domstolene kan tage adskillelige år.

Renteniveauet i både renteloven og opkrævningsloven er også væsentligt over

markedsrenten. Hvis en skatteyder ikke frifindes i en sag, der er anlagt af ministeriet,

pålægges skatteyderen i disse tilfælde betydelige rentetilskrivninger. Skatteyderen har

ingen mulighed for at undgå denne omkostning, selvom skatteyderen har tilbudt frivillig

indbetaling eller deponering af kravet, da Skatteministeriet afviser at modtage beløbet.

Højesterets har i UfR 2023.1576 anerkendt, at retstilstanden er som beskrevet. Men

Højesteret udtalte meget usædvanligt og helt ekstraordinært i dommen, at der er anledning

for lovgivningsmagten til at forholde sig til, om sådanne konsekvenser af opkrævningsloven

er ønskelige. Lovgiver har endnu ikke forholdt sig til dette spørgsmål og initiativretten til et

sådant tiltag må i sagens natur komme fra regeringen.

Når Højesteret i utvetydige vendinger for mere end 1 år siden har opfordret lovgiver til at se

på det ønskelige i den retstilstand, som Højesteret knæsatte, er det efter vores opfattelse

på høje tid, at skatteministeren tilkendegiver overfor omverdenen, om ministeren er enig i,

at den beskrevne retstilstand er ønskelig. Efter vores opfattelse må hensynet til det

offentliges mulighed for at få renter for omtvistede krav vige for hensynet til retssikkerhed.

2. Løsningsforslag

Vi foreslår, at skatteministeren snarest muligt udarbejder et lovforslag, der skaber hjemmel

til, at procesrente ikke tilskrives.

Det skal ske ved, at skatteydere kan indbetale/deponere skattebeløb, der bliver genstand

for en retssag, når Skatteministeriet enten indbringer en afgørelse truffet af Landsretten

eller anker en dom.

Det må anses som et utilbørligt fra det offentliges side, at der kan påløbe betydelige

renteudgifter ved procesførelse, når det er det offentlige, der ønsker domstolenes

stillingtagen til et principielt retligt spørgsmål, som typisk har betydning for mange

skatteyderes retsstilling.

Realiteten er, at det offentlige via de gældende regler om procesrente kan true sig til at

opnå, at skatteyderne tager bekræftende til genmæle. Det er ikke en rimelig retstilstand. En

ændring af reglerne som beskrevet vil reelt være at sidestille med reglerne om

omkostningsgodtgørelse, hvor der jo også kan søges om fuld godtgørelse, når det offentlige

ønsker et spørgsmålet prøvet ved domstolene.

Vi foreslår således to løsningsmuligheder:

1) Hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v., indbringes for domstolene af

ministeriet (som en anerkendelsespåstand), kan virksomheden vælge at indbetale et beløb

til skattekontoen, som svarer til det omtvistede beløb, uden at dette beløb tilbagebetales til

virksomheden.

eller

2) Hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v., indbringes for domstolene af

ministeriet (som en betalingspåstand), kan virksomheden vælge at indbetale et beløb til en

særskilt deponeringskonto, som svarer til det omtvistede beløb. Beløbet forrentes ikke.

De to løsningsforslag vil begge medføre, at skatteyderen får mulighed for at deponere det

omtvistede skattekrav og dermed undgå forrentning. Samtidig vil ministeriet have

sikkerhed i det indbetalte beløb.

-- AKT 1047216 -- BILAG 4 -- [ Early warning – Mulighed for ekstraordinær genoptagelse ] --

Early warning

–

Mulighed for ekstraordinær genoptagelse

1. Problemstilling

I SKM2021.576 har Højesteret slået fast, at der kun kan ske ekstraordinær genoptagelse af

en skatteyders indkomstår, hvor skatteyderens investeringer har givet skattepligtige

gevinster. Der kan imidlertid ikke ske ekstraordinær genoptagelse af de indkomstår, hvor de

samme investeringer har givet fradragsberettigede tab.

I den pågældende sag havde skatteyderen gennem en udenlandsk bank investeret i

investeringsbeviser, som var underlagt en lagerbeskatning.

Skatteyderen selvangav hverken årlige skattepligtige gevinster eller fradragsberettigede tab

på investeringsbeviserne.

Skattestyrelsen modtog i 2015 kontroloplysninger fra den udenlandske bank om

skatteyderens investeringer, og foretog herefter følgende skatteforhøjelser:

•

For indkomstårene 2012-2014 blev skatteansættelserne genoptaget og indkomsten

forhøjet ordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

For indkomstårene 2005-2008 og 2010 blev skatteansættelserne genoptaget og

indkomsten forhøjet ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk.

1, nr. 5, med skattepligtige gevinster.

For indkomstårene 2009 og 2011 undlod Skattestyrelsen at genoptage

skatteansættelserne og ekstraordinært nedsætte indkomsten med

fradragsberettigede tab.

•

Højesteret har som nævnt fastslået, at der ikke er hjemmel i skatteforvaltningslovens

fristregler til ekstraordinært at genoptage indkomstår, hvor der er tab, og ekstraordinært

nedsætte indkomsten med sådanne fradragsberettigede tab.

Dette gælder også, selv om tabene måtte overstige efterfølgende års gevinster på samme

investering.

Det forekommer i klar strid med det grundlæggende princip om en nettobeskatning

eksempelvis i statsskattelovens § 4, at skatteydere skal beskattes ekstraordinært af deres

bruttogevinster uden mulighed for samtidig at kunne reducere sådanne gevinster med

forudgående fradragsberettigede bruttotab.

Det er ikke en rimelig begrundelse for retstilstanden, at skatteyderen groft uagtsomt selv

har undladt at selvangive gevinst og tab, da skattereglerne ikke skal indeholde et pønalt

element, eller i øvrigt udformes med henblik på at tilgodese pønale behov.

2. Løsningsforslag

I skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5, indsættes som nyt stykke 5:

”Foretages eller ændres en ansættelse efter stk. 1 vedrørende en skattepligtig indkomst

eller gevinst, skal der samtidig foretages eller ændres ansættelser ekstraordinært for

indkomstår, hvor det fra indkomsten eller gevinsten hidrørende indkomstgrundlag har givet

et fradragsberettiget underskud eller tab.”

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5, bliver herefter til stykke 6.