Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 19
Offentligt
2923371_0001.png
Orientering nr. 31 – september 2024
Kontakt, tidligere orienteringer og aktindsigt
Undersøgelseskommissionen om SKAT skal fortsat opfordre personer, som måtte være i besiddelse
af relevant viden for kommissionens undersøgelse, til at rette henvendelse til kommissionen. Der
henvises til hjemmesiden
her.
Kommissionen offentliggør løbende orienteringer om kommissionens undersøgelse og fremdriften i
kommissionens arbejde samt korte nyheder.
Kommissionen har på nuværende tidspunkt offentliggjort Orientering nr. 1-31.
Orienteringerne og nyhederne kan ses på hjemmesiden.
Offentligheden har vist betydelig interesse for kommissionens arbejde, bl.a. i form af forespørgsler
og anmodninger om aktindsigt. Det følger af lov om undersøgelseskommissioner og gransknings-
kommissioner, at kommissionen ikke er omfattet af offentlighedsloven. Kommissionen videresen-
der derfor som udgangspunkt aktindsigtsanmodninger til den relevante myndighed. Derudover kan
kommissionen henvise til de orienteringer m.v., der allerede er tilgængelige på kommissionens
hjemmeside.
Kommissionens arbejde med beretningen
Kommissionen har den 11. september 2024 afgivet sin årlige udtalelse til Justitsministeriet om frem-
driften i kommissionens arbejde.
Kommissionen skal i sin beretning redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til
forvaltningen af inddrivelsesområdet og planlægningen, udviklingen, idriftsættelsen og ned-
lukningen af det digitale inddrivelsessystem EFI
sammenlægningen af den statslige og kommunale inddrivelsesmyndighed i SKAT og
beslutningsgrundlaget for, implementeringen af og opfølgningen på de generelle effektivise-
ringstiltag i SKAT.
Undersøgelsen omfatter perioden fra 2002 til 2017.
Undersøgelsen skal endvidere omfatte forholdene vedrørende SKAT’s udbetaling af refusion af ud-
bytteskat som beskrevet i tillægskommissoriet.
Kommissionen har afviklet afhøringer over mere end 4 år fra starten af 2019 og frem til sommeren
2023 omfattende 162 personer. Kommissionen har på nuværende tidspunkt modtaget godt 56 milli-
oner elektroniske items. Hvert item kan indeholde flere dokumenter og mange siders tekst mv.
Kommissionen har siden afslutningen af afhøringerne arbejdet målrettet med at udarbejde beretnin-
gen på grundlag af de afgivne forklaringer og det modtagne materiale.
Beretningen forventes at indeholde omkring 95 kapitler.
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Orientering nr. 31 fra Undersøgelseskommissionen om SKAT
Kommissionen har ved struktureringen og planlægningen af arbejdet lagt stor vægt på hensynet til
fremdriften i undersøgelsen. Af samme grund har kommissionen opdelt arbejdet med undersøgelsen
og beretningen således, at dette udføres af specialiserede grupper i sekretariatet under ledelse af
kommissionen. Selvom den gruppebaserede organisering betyder, at der er sparet meget tid, medfø-
rer tilgangen også et meget omfattende koordinerings- og redigeringsarbejde for kommissionen.
Der er ikke fastsat frist for kommissionens beretning, hvilket må ses i lyset af det meget omfattende
kommissorium.
Kommissionen har tilrettelagt sit arbejde således, at den kan afgive beretning om resultatet af sin
undersøgelse hurtigst muligt.
Kommissionens interne drøftelser, voteringer og skriveproces forløber i overensstemmelse med
kommissionens interne tidsplan, men det er endnu for tidligt at svare på, hvornår beretningen kan
forventes at være færdig.
Michael Ellehauge
Undersøgelseskommissionen om SKAT, den 30. september 2024